Evaluering af net-portalen Bog & Sprog. For Højby Skole Nørrelunden Højby, Odense S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af net-portalen Bog & Sprog. http://bogsprog.emu.dk/ For Højby Skole Nørrelunden 20 5260 Højby, Odense S"

Transkript

1 Evaluering af net-portalen Bog & Sprog For Højby Skole Nørrelunden Højby, Odense S Nationalt Videncenter for Læremidler University College Lillebælt udarbejdet af Marie Falkesgaard Slot, juni

2 2

3 1. del - Introduktion til evalueringrapportens form og indhold... 4 Nye veje med Bog & Sprog... 4 Anbefalinger del - Beskrivelse, analyse og fortolkning af netportalen Bog & Sprog... 8 Portalens tekster og udtryk... 9 Nabosprogsdidaktik Portalens faglige forankring Aktiviteter, litteraturarbejde og tekstproduktion Læringsparadigmer i Bog & Sprog Konklusion Litteratur og web-liste

4 1. del - Introduktion til evalueringrapportens form og indhold Denne evaluering tager udgangspunkt i: en vurdering af læringsportalen Bog & Sprog i sin nuværende form en vurdering af muligheden for opgradering af portalen, så den nærmer sig en web 2.0 portal Opgaven har været at undersøge portalens fagdidaktiske muligheder og begrænsninger, samt mulighed for med portalen som springbræt at designe en egentlig web 2.0 platform, hvor brugerne (lærere og elever) udvikler faglige omdrejningspunkter. Derfor foretages der en summativ og formativ evaluering med henblik på portalens nuværende profil og udviklingspotentialer. Evalueringen indeholder to dele; en konkluderende del, hvor rapportens hovedfund og anbefalinger er angivet, og en dokumenterende del, som karakteriserer, analyserer og uddyber evalueringens konklusion. Bog & Sprog er ikke produceret med et forlags mellemkomst og kan ikke ubetinget udfordres på sammen præmisser som forlagsproducerede læremidler. Omvendt indeholder ethvert læremiddel en række elementer, som kan underkastes en analyse. Metoden, som er benyttet til evaluering af portalen i sin nuværende form, er procesmodellen udviklet ved Nationalt Videncenter for Læremidler 1. Modellen tager højde for en række almendidaktiske og fagdidaktiske elementer, der er væsentlige i evalueringen af læremidler generelt. I forhold til vurderingen af portalens muligheder for at opstå i en ny version, anvendes nyere konstruktivistisk læringsteori samt forslag til læringsparadigmer (Gynther, 2009). Tilgangen bygger på interessen for nye læremidlers mulighed for at ændre ved generelle forestillinger om viden, læring og undervisning, men beskæftiger sig også med udviklingen af en egentlig web 2.0 didaktik 2 (Gynther, 2009). Nye veje med Bog & Sprog Bog & Sprog er blevet til med henblik på at gøre arbejdet med nabosprog i modersmålsfag relevant og vedkommende via en række tilbud om fælleslæsning af litteratur. Som vi har vist i analysen indeholder portalen allerede nu en række kvalificerede bud på, hvordan elever og lærere kan arbejde kreativt og vedkommende med dette faglige område. Portalen lover ikke et helhedsorienteret danskmateriale og er med sit overskuelige design et godt alternativ til de mange helhedsorienterede produkter i danskfaget. Vi har peget på en række potentielle udviklingsmuligheder, hvor den nuværende portal kan være afsæt for at skabe en portal, der både kan bidrage til lærernes efteruddannelse, og som samtidig har en stærk samarbejdende profil i forhold til det fortsatte arbejde med at få forskellige grupper i skolekonteksten til i højere grad at arbejde sammen og være ressource i den daglige praksis. Bog & Sprog er en delvist brugergenereret læringsportal, hvor det didaktiske design på flere områder står i vejen for udviklingen af en web.2. portal. Flere elementer spiller ind i de didaktiske valg, som er truffet i forbindelse med portalens nuværende design. Således har det været nødvendigt i en opstartsfase at vælge en indholdsmæssig styring som afsæt for opbygningen af portalen. I den næste fase vil vi foreslå, at dele af portalens didaktiske design omorganiseres, så læreren i højere 1 Procesmodellen er under udgivelse ved Nationalt Videncenter for Læremidler. Modellen karakteriserer, analyserer og vurdere læremidlers intenderende og realiserede tilgange til undervisning mm. 2 Web 2.0 didaktik er under udvikling, men er ikke beskrevet i en samlet teoretisk rammesætning. Se også litteraturlisten. 4

5 grad bidrager til portalens fortsatte udvikling. Vi foreslår en re-organisering af portalen i forhold til tre niveauer: A. Et metafagligt producentbaseret niveau omhandlende forslag til muligheder for fagdidaktisk kompetenceudvikling, fx nabosprogsdidaktik, sprogdidaktik mm. B. Et brugerdrevet indholdsmæssigt niveau omhandlende forslag til portalens faglige optikker fx tekstvalg, aktiviteter mm. C. Et brugerdrevet niveau der omhandler konkret samarbejde på tværs af tid og rum A-niveauet - Et metafagligt kompetenceudviklende niveau Hvad er et metafagligt plan? Et metafagligt niveau skal bidrage til udvikling af lærerens faglige kompetencer. A-niveauet indeholder overordnede begrundelser for, hvorfor det er relevant at arbejde med nabosprogsdidaktik og hvilke kompetencer, der på sigt kommer ud af dette arbejde. Endelig må den metafaglige tænkning også inddrage web 2.0 didaktik, så den videndelende tilgang i Bog & Sprog også indgår i en metafaglig refleksion. Vi anbefaler, at tilgangen til nabosprogsdidaktik styrkes og samles i en metafaglig position, hvor faglige kompetencetilgange formidles af producenten. Et argument for portalens relevans er netop, at nabosprogsdidaktik er underprioriteret i danskfaget både i forhold til, hvor meget tid læreren bruger på emnerne, men også i forhold til hvad lærerne ved om området. Derfor er der brug for en solidt forankret fagdidaktisk position, der begrunder, hvorfor denne dimension i faget er så vigtig, at den fremgår i formålsparagraffen, og hvad der gør, at nabosprog kan integreres som en naturlig del af danskfagets indhold. Konkret skal A-niveauet kvalificere det læreren ved i forvejen om nabosprogsdidaktik. Nabosprogsundervisning er netop hverken fremmedsprogsundervisning eller modersmålsundervisning, og derfor er der brug for en særlig nabosprogsdidaktik. Målet er, at elever udvikler receptive kompetencer, dvs. undervisningens fokus er lytte- og læseforståelse. Et andet vigtigt begreb er transparens, dvs. det faktum, at svensk og norsk er langt tættere på dansk end fx engelsk og derfor åbner nogle muligheder. En række eksempler på dette er til stede i portalens nuværende form, men afspejles primært i de aktiviteter, der foreslås og ikke, som vi foreslår, i en kompetenceformuleret fortolkning af, hvordan man kan arbejde med nabosprog i dansk. At eleven tilskyndes til at kunne se den komparative tilgang til nabosprogsområdet er også et element i den implicitte tilgang i Bog & Sprog. Det er også i denne forbindelse relevant at inddrage en veludbygget litteraturliste, så læreren kan se, hvilke muligheder der er for kompetenceudvikling i forhold til området (Madsen, 2009) B niveauet Et brugerdrevet indholdsmæssigt niveau Hvad er et indholdsmæssigt niveau? Et indholdsmæssigt niveau er, hvor læreren skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisning alene og sammen med andre lærere. Her forbindes teoretisk viden og praksisteori, idet læreren får mulighed for at lade sig inspirerer af A-niveauets metafaglige diskussioner. Vi anbefaler, at læreren på B-niveau får mulighed for at præge og udvikle faglige forløb om nabosprogsundervisningen. Argumentet for dette valg er, at hvis indholdsvalget primært skabes af læreren selv, frigives en række muligheder for at bringe den fagdidaktiske kompetence på et højere niveau. Som det er nu udfolder læreren primært sit didaktiske potentiale i de mange elevaktiviteter. 5

6 Konkret forestiller vi os et B-niveau, hvor lærere ikke kun giver forslag til konkrete forløb, men kommer med forslag til tekstvalg, faglige optikker samt progressions- og differentieringsmuligheder. Læreren må gøre sine didaktiske valg tydelige, så andre lærere kan se, hvilke fagdidaktiske valg der er truffet og være opmærksom på at løfte undervisningsforløb fra et deskriptivt til et analytisk niveau med henblik på at omsætte og bruge teoretisk viden i praksis. Til sammenligning med portalens nuværende udformning er det vanskeligt at se, hvilke overordnede valg lærerne har foretaget, fordi de mange undervisningsbeskrivelser er beskrivelser af aktiviteter, der ikke er fagdidaktisk begrundede. Her ser vi et stort udviklingspotentiale. Måske har læreren en ide til, hvordan man kan integrere nordiske popsange eller den norrøne litteratur i arbejdet med nabosprogsundervisningen. Derved opnås et langt mere mangfoldigt og forhåbentligt også et langt mere kvalificeret brugergenereret B-niveau, hvor portalen distribuerer viden på tværs af kulturelle, sproglige og faglige tilgange til modersmålsundervisningen i de tre nordiske lande. C- Et handlingsanvisende niveau Et samarbejde i tid og rum om nabosprog Hvad er et handlingsanvisende niveau? Et handlingsanvisende niveau er et niveau, hvor elever og lærere udvikler forskellige tilgange til, hvordan der kan samarbejdes om nabosprogsdidaktik på nettet. Her vil der være forslag til, hvordan man kan komme i gang med det kommunikative via en række værktøjer, der giver læreren mulighed for at få ideer til, hvad man kan gøre. Vi anbefaler, at C- niveauet skal bidrage til at give mulighed for at afsøge aktivitetsmuligheder på tværs af tid og rum. Dvs. beskrivelser og vurderinger af hvilke interaktioner der egner sig til webportalen. C-niveauet skal være et eksperimentarium, hvor både lærere og elever udnytter kommunikations-teknologiers muligheder i det konkrete tekstarbejde. En begyndelse kunne være et forslag til kommunikative situationer, hvor svensk og norsk og dansk er i brug og hvor elever opdager, at det ikke er soleklart, hvorfor eksempelvis svenskere og danskere ofte taler engelsk sammen. Konkret forestiller vi os, at C-niveauet opfordrer til en praksis, hvor læreren opkvalificeres i brugen af en række teknologibaserende aktiviteter, såsom at knytte kontakt til andre lærere i Norden via web, up- og downloade links og andet materiale mv. Vi ser også en mulighed for, at mere komplekse informationskompetencer kan udvikles, evt. forbundet med det selv at konstruere viden med udgangspunkt i informationskompetence fra 1. og 2. ordens viden (bilag 2). Hvis det lykkes, vil elever og lærere bringes til at samarbejde i situationer, hvor viden om det nordiske bringes i spil af læreren selv. I portalens nuværende form ser vi, hvordan forskellige opgaver er tænkt som samarbejder mellem elever fra forskellige glande, men det er begrænset, hvilke egentlige samarbejder der kan opstå på baggrund af den nuværende portals opgaveoplæg. Samspillet mellem de tre niveauer Når vi anbefaler at integrere et metafagligt vidensniveau i læringsportalen, sker det i ønsket om at give læreren mere ansvar for portalens udformning. Dermed bliver det også nemt at se hvor A- niveauet adskiller sig fra de to andre niveauer. På A-niveauet vil læreren kunne hente støtte til B- niveauets indhold og C-niveauets aktiviteter og organisationsformer. A-niveauet er netop ikke handlingsanvisende, men formidler en række muligheder for at vælge optik på undervisningens indhold, organisation og aktivitet. Det er altså i relationen mellem A- og -B niveauet, at læreren forholder sig til, men også bruger nabosprogdidaktikkens vigtigste begreber. I praksis kan det være vanskeligt at skelne mellem portalens B- og C- niveau, fordi undervisningens indhold og aktivitet ofte flyder sammen. B- og C-niveauet effektuerer web2.0 portal 6

7 brugerperspektiv. Her svækkes producentens didaktisering, fordi der ikke træffes didaktiske valg. For at illustrere dette kan man forestille sig, at A-niveauet hed Nabosprogsdidaktik på nettet, B- niveauet hed Læreres arbejdsrum og at C-niveauet hed Net-eksperimentariet. Anbefalinger Niveaudeling i et metafagligt, et indholdsmæssigt og et aktivitets- og organisatorisk niveau Styrkelse af nabosprogsdidaktikken med udvikling af tekster og modeller, der omhandler udviklingsmuligheder på de enkelte niveauer Flere deciderede læremiddeltekster til støtte for lærere og elevers forståelse og brug af de tre niveauer En udbygget litteratur- og webliste til efterfølgende studier, hvilket også vil understøtte portalens syn på viden, læring og undervisning. En tydelig angivelse af progressions- og differentieringsmuligheder i arbejdet med de ni romaner Styrkelse af læreres og elevers mulighed for at blive brugere af portalen, dvs. flere aktiviteter, der kan gøres direkte på portalen Udvikling af portalens visuelle design Etablering af en digital elev-portfolio, hvor elevprodukter kan fremvises og knyttes til de didaktiske refleksioner, som ligger bag dem Flere hypertekster, færre word-dokumenter til download Flere interaktive opgaver, som elever kan løse på nettet og gerne i samarbejde med andre elever 7

8 2. del - Beskrivelse, analyse og fortolkning af netportalen Bog & Sprog Læremidlet Bog & Sprog er en netbaseret, danskfaglig læringsportal, som man finder på EMUs hjemmeside. Portalen er blevet til på baggrund af en projektgruppes arbejde i perioden Projektgruppens deltagere har bestået af lærere, folke- og skolebibliotekar fra Norge, Sverige og Danmark, og formålet med portalen har været at styrke elevers viden om nabosprog og bevare elevernes læselyst gennem skoletiden. Det stoflige udgangspunkt er ni udvalgte romaner fordelt over tre alderstrin i skolen, samt en række læreres forslag til, hvordan der kan undervises i de ni romaner. Når der klikkes på Bog & Sprog.dk, kommer denne forside frem. Farvede bjælker strukturerer siden, og som det ses, indeholder hele den højre side en række informationer og tilbud. Her er quizzer, anmeldelser, opgaver mm. Indholdsportalen ses til venstre midt for, mens vi længst til venstre ser en liste over en række udvalgte danske, svenske og norske romaner - portalens faglige motor. Herfra foretages klik og navigering på siden. Der er også en rubrik, der hedder Happy Hours her kan du være lykkelig i mange timer! Her kan eleverne klikke sig ind på en række spil og opgaver. Konkret er det meningen, at lærere og elever arbejder med en af de tre udvalgte romaner, det kunne fx være Skammerens datter af Lene Kaaberbøl, som er en roman udvalgt til mellemtrinnet. Når man har valgt en roman, kan man klikke sig ind på en række undervisningsforløb, hvor danske, norske og svenske lærere har uploaded forskellige forslag til faglige aktiviteter, aktiviteter som ikke nødvendigvis er fagdidaktisk begrundede. Undervisningsforløbene har resulteret i en række eksempler på elevers multimodale tekstarbejder, dette til læreres og elevers inspiration. Det foreslås også, at lærere og elever benytter en række materialer, som kan downloades eller bestilles via biblioteket. Endelig er der en blog, hvor elever kan skrive deres meninger om bogen, samt en række andre sites med relevans for nabosprog. Her vil det især være relevant at pege på DRs hjemmeside om de nordiske sprog, som er en kvalificeret og innovativ side, hvor elever kan arbejde med 8

9 forskellige emner set i et nordisk perspektiv. Ligeledes er der på portalen interaktive spil, samt spilskabeloner til download, fx brikker til memory og bingospil og en interaktiv forbryderjagt. Elever og lærere har samme indgang til materialet, hvilket betyder, at elever og lærere har de samme oplysninger eller stofmængde i læreprocessen. I praksis vil der nok være elementer i portalen, som primært vil tiltale eleven (fx Happy Hours), mens andre elementer (fx Fælles Mål) nok primært vil være lærerens gebet. Portalen peger ikke på, at der ikke er forskellige niveauer for elever og lærere på portalen fx ved at annoncere (den manglende) lærervejledning eller pege på fx elevopgaver. Alt er i princippet til alle. Det første indtryk er altså, at portalen er overskuelig og relevant og at man hurtigt kan komme i gang med at arbejde med den. Det er nemt at navigere rundt i de mange sites, for de skandinaviske flag er brugt som logoer. Man finder dog også hurtig ud af, at portalen indeholder mange muligheder for at klikke rundt på internettet, mens Bog & Sprogs selvstændige interaktive muligheder er mere begrænsede. Portalens tekster og udtryk Bag portalens mange klikmuligheder gemmer sig sjældent egentlige interaktive opgaver, men ofte en række links og dokumenter til download. Nogle links gemmer endda på en stor mængde tekst, og helhedsindtrykket er, at langt de fleste klik afstedkommer, at man skal åbne et word-dokument. I en medialiseret tid, hvor vi brugere er vant til, at klik-funktioner bringer os frem til nye klikmuligheder, er det ikke optimalt, at klikeffekten fører til et word-dokument til download - det giver portalen et lidt udynamisk præg. Det gælder dog ikke de klik, man foretager i forbindelse med elevernes egne tekstproduktioner her sker der noget! Her er lyd- og billedklip, hvor lærere interviewer elever om deres indtryk af romanerne med elevernes mobiltelefoner. Her er pocket-film, hvor elever har filmet sig selv i en række dramatiske situationer, der danner rammen for deres fortolkning af romanerne. Der er lydfiler, hvor elever læser op fra romanerne, lydklip med eksempler på andre meddigtningsopgaver samt en masse 9

10 stilbilleder og skrevne tekster. Elevarbejde har m.a.o. fået en væsentlig position på portalen og er en vigtig del af det inspirationsmateriale, som lærerne loves på portalens forside. Der er altså benyttet en række modaliteter i elevernes arbejde med romanerne: billede, lyd, tekst, en række kommunikationsteknologier som mobiltelefon, videokamera og computer. Med dette er så skabt en række relevante medietekster: power point, animationsfilm, almindelige film og lydbilleder i en række centrale danskfaglige genrer: reklamer, anmeldelse, referat, kommentar osv. På den måde er elevernes arbejde eksempler på en række transformeringer af mening fra roman til multimodale tekster, som udtrykker elevernes fortolkninger af romanen. At portalen medtager så mange elevproduktioner er både en styrke og en svaghed. En styrke, fordi teksteksemplerne konkret peger på muligheder for udvikling af it-kompetence i dansk. Bog & Sprog viser, at elever og lærere kan kvalificere deres it-kompetencer i arbejdet med danskfaglig tekstproduktion og det er en pointe! Faktisk findes der ikke mange steder, hvor lærere inden for rammerne af danskfaget kan blive inspireret til netop den type kompetenceudvikling. Når elever og lærere elever klikker ind på den bog, de aktuelt arbejder med, får de simpelthen en masse ideer til, hvordan de selv kan inddrage de kommunikationsteknologier, de har ved hånden - både når de arbejder alene men også når de arbejder samme med andre elever på tværs af sproglige og kulturelle forskelle i Skandinavien. Svagheden ved denne form for digital portfolio, hvor alle elever har fået produkter med, er, at alt bliver lige godt. Alle kan producere, og dermed er der ikke nogen kriterier for, hvad der skal vises på portalen. Elever og lærere skal selv validere (bestemme) de ideer og udtryk, de klikker rundt i, uden at de har haft mulighed for at læse eller se tekster på portalen, der kvalificerer elevers digitale tekster. En mulighed var at opfordre lærere og elever til at oploade ideer til aktiviteter med integration af kommunikationsteknologier og evt. udvælge elevprodukter til portalen, som er eksemplariske i forhold til forskellige opgaver. På den måde kan læreren udvikle et inspirationskatalog, hvor en række kommentarer til elevers brug af kommunikationsteknologier kan støtte læreres arbejde. Nabosprogsdidaktik Portalens faglige forankring I undersøgelsen af de videnskategorier, som strukturerer portalens faglige indhold, kan en række parametre afdække stoffets organisering og i et større perspektiv vise, hvor viden, læring og undervisning er forstået og tænkt ind i portalens forslag til det danskfaglige arbejde. Formålet med portalen er at styrke elevernes kendskab til: de talte nordiske sprog de skrevne nordiske sprog nordisk kultur nordisk børne- og ungdomslitteratur øge læselysten blandt børn og unge fremme videndeling blandt nordiske lærere, skole- og folkebibliotekarer Indholdskategorier er altså elevers kendskab til nordisk sprog og litteratur og skabe læselyst blandt elever, hvilket peger på danskfagets formålsparagraf stk. 3, hvor tilknytningen til det nordiske fællesskab er beskrevet. Der ses også en tæt forankring til trin- og slutmål i Fælles Mål, som betyder, at der fra start lægges op til en stærk didaktisk sammenhæng mellem portalens intentioner, 10

11 og det man skal i de tre modersmålsfag i Danmark, Norge og Sverige. Som en yderligere støtte kan læreren downloade målene for modersmålsfaget i de tre lande. Læreren kan primært bruge de overordnede institutionelle pejlemærker som rettesnor. Indholdsmæssigt handler portalen om: dansk, norsk og svensk sprog, litteratur og kultur. Målgruppen er: alle lærere, folke- og skolebibliotekarer i Danmark, Norge og Sverige, som vil arbejde med den nordiske dimension i undervisningen og elever mellem 9-16 år. Portalen: opfylder læseplanens krav om at arbejde med nabosprogene dansk, svensk og norsk samt øge lysten til at læse børne- og ungdomslitteratur af danske, norske og svenske forfattere. De ni føromtalte romaner er dermed portalens undervisningsmæssige indhold, og der er ikke andre supplerende tekster. Romanerne kan karakteriseres som værker skrevet af velanskrevne forfatter fra de tre nordiske lande. De mange links er en væsentlig del af rammesætning for arbejdet med den valgte roman, ja, faktisk ses det egentlige nabosprogsdidaktiske i anvendelsen af portalens links. Der skal nemlig både arbejdes med forfatterens biografi, med forskellige ord på enten svensk, norsk eller dansk, med lytteøvelser og teksteksempler fra romanerne, samt med fakta om de skandinaviske lande. Hvor læreren normalt må lede efter gode og relevante sproglige tilgange til svenske og norske tekster, støtter de mange links lærerens planlægningsarbejde med tilbud om at arbejde med romanen ved at lytte, læse og se. Linksene giver dermed elever og lærere mulighed for på en hurtig og effektiv måde at finde frem til de hjemmesider, som kan betyde et mere udfoldet arbejde med nabosprogene. De mange hypertekster, den lave grad af eksplicitte didaktiske forslag (fx som man ser det i en lærervejledning) og de samarbejdende elementer etablerer et særlig syn på viden, læring og undervisning. I Bog & Sprog er der et tilbud om at lære via en række kontekstuelle tilbud om at undersøge og tilegne sig informationer om de tre skandinaviske lande men der peges ikke på, hvad der er vigtigst at vide noget om. Elever og lærere må selv sortere og vælge ud i rækken af links, i bunken af information. Man kan i den forbindelse pege på, at protalens producent er inspireret af et syn på viden, at portalen ikke foreslår masterforløb, hvor formål, mål og indholdskategorier udfoldes i 11

12 praksis. Bøgerne er valgt, men hvordan der skal arbejdes med dem, er en fortløbende udviklingsopgave for de lærere, som lader sig inspirere af arbejdet med Bog og Sprog. Portalen indeholder heller ikke metafaglige indfaldsvinkler til nabosprogsdidaktik eller formuleringer om danskfagets overordnede mål. Senere vender vi tilbage til en diskussion af, hvilke fagdidaktiske optikker det vil være en styrke at implementere i portalens didaktiske design. Et udpræget syn på metode i portalen er den procesorienterede. Når der arbejdes med det faglige stof, er den procesorienterede tilgang i centrum, men også formidlingen af portalens tilblivelse og udvikling rummer procesorienterede elementer i sig. En række links fra forskellige highlights i portalens liv vises og betyder, at man som bruger kan følge med i udarbejdelsen af portalen og den fortælling om arbejdsproces og nordisk samarbejde, som de forskellige aktører har del i. En sådan procesorienteret fortælling om portalens tilblivelse ville næppe forekomme i et forlagsproduceret læremiddel, men er en vigtig fortælling i forhold til den selvforståelse, som projekter af denne karakter har. Endelig er det den procesorienterede litteraturpædagogik, som alle undervisningsforløb og produkter er knyttet til, men der er ikke nogen kommentar eller forklaring på, hvorfor det netop er den metodiske tilgang, der er den foretrukne i de mange undervisningsforløb. Lad os gå tættere på opgavetyperne i portalen, hvor en række kvalificerede eksempler på tekstarbejde viser sig. Her ser vi fx, hvordan eleverne med udgangspunkt i romanen Højt spil af Axel Hellstenius skal bruge en række kommunikative kompetencer i et tekstarbejde, som inkluderer sprog- og fortolkningsarbejde, elevens eget møde med teksten og forfatterens biografi. En række positioner i teksten tilgodeses på den måde, samtidig med at relevante kommunikationsteknologier inddrages. Et sådan arbejde åbner både for elevens møde med teksten og for at der kan kommunikeres om dette møde på en danskfaglig måde og med danskfaglige begreber og udtryk. Der er også et par svipsere imellem. Nogle af opgaverne har ikke et kvalificeret fagligt potentiale, fx ser vi en opgave, hvor en række udsagn skal kobles til en roman det kaldes at finde intertekstualitet. Set fra et danskfagligt synspunkt er intertekstualitet ikke at koble at tale med dyr med Pullmans Det gyldne kompas. Sammenkoblingen skaber ikke bevidsthed om intertekstualitet, men opgaven sniger sig altså alligevel med, igen fordi der ikke er foretaget indholdsmæssige fravalg. Som sagt er der ikke nogen position i portalen, hvorfra der mere generelt tales om nabosprogsdidaktik, litteraturpædagogik eller relevante kollaborative arbejdsformer. Der er heller 12

13 ikke formuleringer omkring hvilke progressions- eller differentieringsmuligheder, der er i arbejdet med de tre romaner fx kunne en lærer måske have lyst til dels at vide lidt mere om potentialerne i de udvalgte romaner og få en håndsrækning til, hvilke tekstmæssige valg, der er gjort i forhold til progression. Den lærer, der tænker, at portalen er sparsom med oplysninger af den type, kan jo samtidig iagttage, at der er foretaget valgt omkring progression i forhold til valg af bøger med tilhørende lydbånd og des lige. På den måde mangler der fagdidaktiske argumenter for de trufne valg. Heller ikke undervisningsdifferentiering berøres, og selvom der har været anvisninger til hvordan læringsmål skulle integreres i de enkelte forløb, er det ikke altid sket i de færdige undervisningsplaner. Måske er der muligheder for at differentiere materialet og problemet er ikke, at læreren selv skal omorganisere portalens didaktiske valg, men at hun skal gøre det helt uden redskaber. Derfor vil det være godt med en tydeligere fagdidaktisk positionering, så lærere havde flere formuleringer at støtte sig til i det faglige arbejde med romanerne. En sådan positionering ville også gøre det nemmere at se, hvilke overordnede kompetencer nabosprogsdidaktik bidrager med. Aktiviteter, litteraturarbejde og tekstproduktion Portalen er eksplicit i forhold til de metodiske tilgange til arbejdet med romanerne: Hvordan kan portalen bruges? 1. Læreren henter inspiration og opgaver til arbejdet med én af bøgerne. 2. Eleverne læser eller får læst én af bøgerne på deres eget sprog 3. Eleverne lytter til nabosprogene via lydfiler på portalen 4. Eleverne løser opgaver på eget sprog og nabosprogene på portalen 5. Eleverne ser film og billeder fra andre elever i de 3 nordiske lande 6. Elever læser andre elevers tekster på eget sprog og nabosprogene Rammesætning for aktiviteter i forbindelse med romanarbejdet er, at lærere og elever vælger en af de udvalgte romaner. I forslagene ovenfor er de fire danskfaglige kompetencer: at tale, at skrive, at læse, at lytte (og at se) i centrum for elevernes arbejde, og derudover er det en pointe, at det er de valgte links, eleverne skal arbejde med. Der opfordres også til, at eleverne blogger på nettet fx ud fra følgende spørgsmål: Er Skammerens datter kedelig eller spændende? Se~på bloggen om Skammerens datter, hvad eleverne fra Høng Skole i Danmark gerne vil diskutere. Skriv din mening! Undervisningsforslagene beror på en aktiverende og elevcentreret tilgang til litteraturarbejdet, og langt de fleste af aktiviteterne er inspireret af den procesorienterede litteraturpædagogik (Illum Hansen, 2004) eller nærmere af en litteraturmetodik, hvor elever skal udtrykke sig via en række forskellige modaliteter om primærteksten. Hvorfor det netop er den litteraturmetodik, der slår igennem på baggrund af portalens didaktiske udformning står ikke klart, da denne tilgang ikke er beskrevet, hverken i portalens oplæg eller i lærerens undervisningsforslag. Andre opgaver tager udgangspunkt i, at elever fra de andre nordiske lande arbejder med de samme romaner, fx er der en opgave, hvor eleverne skal finde en forbryder ved hjælp af spor i en af romanerne, og hvor de så skal finde svaret på, hvem forbryderne er ved at gå ind på en bestemt hjemmeside og se svaret. Sådan et tekstarbejde giver elever fornemmelse af, hvordan man uafhængigt af tid og rum kan integrere forskellige mediers muligheder også kaldet mediekonvergens, samtidig med at det sociokulturelle læringsfællesskab udnyttes. På den måde skal elever og lærere finde de måder at arbejde med stoffet på, som passer til dem. Igen ser vi altså et konstruktivistisk videns- og læringssyn, som betyder at lærere og elever konstruerer viden sammen. 13

14 Læringsparadigmer i Bog & Sprog Analysen har desuden vist, at viden, læring og undervisning i forhold til læringsparadigmer både har fokus på et traditionelt paradigme, et kognitivistisk og et kontekstuelt læringsparadigme (bilag 2). Det er netop en pointe. Den ene læringsteori er ikke bedre end den anden. De er komplementære og handler mere om, at der er en sammenhæng mellem det, man skal lære og de læringsteoretiske principper, som ligger til grund for, hvordan et læremiddel er designet i forhold til dette. Med andre ord læring eller viden bliver ikke bedre, hvis et læremiddel designes i forhold til et andet læringsparadigme, end det man bruger. Det afgørende er, at man vælger de principper, som passer til det, man har valgt, elever skal lære (Gynther, 2009). I Bog & Sprog skal eleverne lære om den nordiske dimension, men de skal især også lære, at moderne kommunikationsformer kan integreres og bruges i danskundervisningen. Nyere undersøgelser viser i øvrigt, at brugerdrevne læremidler ikke afspejler producentens fagsyn, men producentens syn på viden, læring og undervisning. Det ser vi også i Bog og Sprog, som ikke eksplicit producerer et fagsyn, men et syn på hvordan læring kan blive til. Fx var videndeling mellem lærere, skoler og folkebibliotekarer et formål med portalen, ligesom det at læring og undervisning sagtens kan bestå i at undersøge mulighederne for læring i en række links. En fagdidaktisk platform a la en lærervejledning ser vi ikke, men derimod en række mulige tilbud, som lærere og elever kan samle op og blive inspireret af. Det er en pointe, men også en begrænsning, fordi der ikke er elementer i læremidlet, som udvikler lærerens faglige kompetencer. Konklusion Vi har gennem analysen kunnet påvise en række potentielle udviklingsmuligheder, hvor den nuværende portal kan være afsæt for at skabe en portal, hjuder forpligtende hjælper til lærernes efteruddannelse, og som samtidig har en stærk samarbejdende profil i forhold til det fortsatte arbejde med at få forskellige grupper i skolekonteksten til i højere grad at arbejde sammen og være ressource i den daglige praksis. I den nuværende portal er der qua de ni romaner foretaget en række tekstvalg, som peger på et primært litterært indholdsvalg i arbejdet med nabosprogsdidaktik. Sprogundervisning foregår via interaktive spil som fx huskespil, og i forhold til arbejdet med nordisk kultur er der lidt tilfældigt udvalgte links. Der er linjer til Fælles Mål og formålet for danskundervisningen. Der er altså peget på et didaktisk hvorfor, men i en noget smallere udgave end læreren vil være vant til fra traditionelle læremidler. I den forbindelse ser vi en mulighed for at udbygge det fagdidaktiske rationale i portalen ved at foreslå faglige optikker, der kan bringe de relevante kompetencer i spil både hos læreren og hos eleven. Fx giver portalen ingen forklaring på, hvad nabosprogsdidaktik er, eller hvem der aktuelt formulerer sig omkring nabosprogsdidaktik. Lidt banalt sagt viser portalen, hvad der er gjort, men ikke hvorfor der er gjort, som der er gjort. Tidligere i dokumentet har vi diskuteret, hvordan der kan arbejdes med kvalitet og kompetenceudvikling i forhold til portalen. Vi ser også en mulighed for at integrere flere læremiddellignende tekster på portalen dvs. tekster, der eksplicit peger på portalens ambitioner, samt placerer de faglige elementer tydeligere i konteksten. De mange links bevirker, at portalen fungerer som et planlægnings- og inspirationsværktøj til brug i lærerens forberedelse af undervisningen i nabosprogsdidaktik. De mange word-dokumenter til download giver et indtryk af, at andre (producenter, elever og lærere) har afprøvet og arbejdet, og at portalen i sin nuværende form har mindre overskud til at sætte den nye bruger i gang med nabosprogsdidaktik - online. 14

15 Portalen lover ikke et helhedsorienteret danskmateriale, der kan brede sig i alle retninger. Det peger på en vigtig tilgang til læremidler af denne type, nemlig et overskueligt alternativ til de mange og meget omfangsrige og helhedsorienterede produkter, som danskfaget er beriget med. Et mindre læremiddel skal ikke tage på sig at løse en lang række faglige opgaver, men skal være rigtig god til at løse den opgave, som man har sat sig for. Bog & Sprog har sat sig for at gøre arbejdet med nabosprog i modersmålsfag relevant og vedkommende via en række litterære tilbud om fælleslæsning af litteratur. Som vi har vist det, indeholder protalen Bog & Sprog en række kvalificerede bud på, hvordan elever og lærere kan arbejde kreativt og vedkommende med nabosprogsdidaktik på en ny og spændende måde. 15

16 Litteratur og web-liste Andreasen, Lars Birch, Bente Meyer og Pernille Rattleff (red.) (2008): Digitale medier og didaktisk design, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Gynther, Karsten (2003): IT og nye læringsmiljøer, in: Held, Finn, Anelise Birkvad Rasmussen og Flemming B. Olsen (red.). Introduktion til undervisning: rammer, metoder, resultater, Frydenlund. Madsen, Lis. Nabosprogsdidaktik. Dansklærerforeningens Forlag, Elektronisk tidsskrift for Nationalt Videnscenter for Læremidler 16

Evaluering af net-portalen Bog & Sprog. http://bogsprog.emu.dk/ For Højby Skole Nørrelunden 20 5260 Højby, Odense S

Evaluering af net-portalen Bog & Sprog. http://bogsprog.emu.dk/ For Højby Skole Nørrelunden 20 5260 Højby, Odense S Evaluering af net-portalen Bog & Sprog http://bogsprog.emu.dk/ For Højby Skole Nørrelunden 20 5260 Højby, Odense S Nationalt Videncenter for Læremidler University College Lillebælt udarbejdet af Marie

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Læremiddelkulturer 2,0

Læremiddelkulturer 2,0 Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Midt i en ny læremiddelkultur

Midt i en ny læremiddelkultur Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel.

Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Periodeforløb Romantikken 8. klasse Vuvox som digitalt læremiddel. Begrundede overvejelse ved periodeforløbet 1. Mål..s.1 2. Indhold s.2 3. Læreproces/arbejdsformer..s.3 4. Teknik og rammer...s.4 5. Elevforudsætninger...s.6

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.

Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer. Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

anslag: Søgehistorier

anslag: Søgehistorier anslag: Søgehistorier Formål: Projektets formål er at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere