Evaluering af net-portalen Bog & Sprog. For Højby Skole Nørrelunden Højby, Odense S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af net-portalen Bog & Sprog. http://bogsprog.emu.dk/ For Højby Skole Nørrelunden 20 5260 Højby, Odense S"

Transkript

1 Evaluering af net-portalen Bog & Sprog For Højby Skole Nørrelunden Højby, Odense S Nationalt Videncenter for Læremidler University College Lillebælt udarbejdet af Marie Falkesgaard Slot, juni

2 2

3 1. del - Introduktion til evalueringrapportens form og indhold... 4 Nye veje med Bog & Sprog... 4 Anbefalinger del - Beskrivelse, analyse og fortolkning af netportalen Bog & Sprog... 8 Portalens tekster og udtryk... 9 Nabosprogsdidaktik Portalens faglige forankring Aktiviteter, litteraturarbejde og tekstproduktion Læringsparadigmer i Bog & Sprog Konklusion Litteratur og web-liste

4 1. del - Introduktion til evalueringrapportens form og indhold Denne evaluering tager udgangspunkt i: en vurdering af læringsportalen Bog & Sprog i sin nuværende form en vurdering af muligheden for opgradering af portalen, så den nærmer sig en web 2.0 portal Opgaven har været at undersøge portalens fagdidaktiske muligheder og begrænsninger, samt mulighed for med portalen som springbræt at designe en egentlig web 2.0 platform, hvor brugerne (lærere og elever) udvikler faglige omdrejningspunkter. Derfor foretages der en summativ og formativ evaluering med henblik på portalens nuværende profil og udviklingspotentialer. Evalueringen indeholder to dele; en konkluderende del, hvor rapportens hovedfund og anbefalinger er angivet, og en dokumenterende del, som karakteriserer, analyserer og uddyber evalueringens konklusion. Bog & Sprog er ikke produceret med et forlags mellemkomst og kan ikke ubetinget udfordres på sammen præmisser som forlagsproducerede læremidler. Omvendt indeholder ethvert læremiddel en række elementer, som kan underkastes en analyse. Metoden, som er benyttet til evaluering af portalen i sin nuværende form, er procesmodellen udviklet ved Nationalt Videncenter for Læremidler 1. Modellen tager højde for en række almendidaktiske og fagdidaktiske elementer, der er væsentlige i evalueringen af læremidler generelt. I forhold til vurderingen af portalens muligheder for at opstå i en ny version, anvendes nyere konstruktivistisk læringsteori samt forslag til læringsparadigmer (Gynther, 2009). Tilgangen bygger på interessen for nye læremidlers mulighed for at ændre ved generelle forestillinger om viden, læring og undervisning, men beskæftiger sig også med udviklingen af en egentlig web 2.0 didaktik 2 (Gynther, 2009). Nye veje med Bog & Sprog Bog & Sprog er blevet til med henblik på at gøre arbejdet med nabosprog i modersmålsfag relevant og vedkommende via en række tilbud om fælleslæsning af litteratur. Som vi har vist i analysen indeholder portalen allerede nu en række kvalificerede bud på, hvordan elever og lærere kan arbejde kreativt og vedkommende med dette faglige område. Portalen lover ikke et helhedsorienteret danskmateriale og er med sit overskuelige design et godt alternativ til de mange helhedsorienterede produkter i danskfaget. Vi har peget på en række potentielle udviklingsmuligheder, hvor den nuværende portal kan være afsæt for at skabe en portal, der både kan bidrage til lærernes efteruddannelse, og som samtidig har en stærk samarbejdende profil i forhold til det fortsatte arbejde med at få forskellige grupper i skolekonteksten til i højere grad at arbejde sammen og være ressource i den daglige praksis. Bog & Sprog er en delvist brugergenereret læringsportal, hvor det didaktiske design på flere områder står i vejen for udviklingen af en web.2. portal. Flere elementer spiller ind i de didaktiske valg, som er truffet i forbindelse med portalens nuværende design. Således har det været nødvendigt i en opstartsfase at vælge en indholdsmæssig styring som afsæt for opbygningen af portalen. I den næste fase vil vi foreslå, at dele af portalens didaktiske design omorganiseres, så læreren i højere 1 Procesmodellen er under udgivelse ved Nationalt Videncenter for Læremidler. Modellen karakteriserer, analyserer og vurdere læremidlers intenderende og realiserede tilgange til undervisning mm. 2 Web 2.0 didaktik er under udvikling, men er ikke beskrevet i en samlet teoretisk rammesætning. Se også litteraturlisten. 4

5 grad bidrager til portalens fortsatte udvikling. Vi foreslår en re-organisering af portalen i forhold til tre niveauer: A. Et metafagligt producentbaseret niveau omhandlende forslag til muligheder for fagdidaktisk kompetenceudvikling, fx nabosprogsdidaktik, sprogdidaktik mm. B. Et brugerdrevet indholdsmæssigt niveau omhandlende forslag til portalens faglige optikker fx tekstvalg, aktiviteter mm. C. Et brugerdrevet niveau der omhandler konkret samarbejde på tværs af tid og rum A-niveauet - Et metafagligt kompetenceudviklende niveau Hvad er et metafagligt plan? Et metafagligt niveau skal bidrage til udvikling af lærerens faglige kompetencer. A-niveauet indeholder overordnede begrundelser for, hvorfor det er relevant at arbejde med nabosprogsdidaktik og hvilke kompetencer, der på sigt kommer ud af dette arbejde. Endelig må den metafaglige tænkning også inddrage web 2.0 didaktik, så den videndelende tilgang i Bog & Sprog også indgår i en metafaglig refleksion. Vi anbefaler, at tilgangen til nabosprogsdidaktik styrkes og samles i en metafaglig position, hvor faglige kompetencetilgange formidles af producenten. Et argument for portalens relevans er netop, at nabosprogsdidaktik er underprioriteret i danskfaget både i forhold til, hvor meget tid læreren bruger på emnerne, men også i forhold til hvad lærerne ved om området. Derfor er der brug for en solidt forankret fagdidaktisk position, der begrunder, hvorfor denne dimension i faget er så vigtig, at den fremgår i formålsparagraffen, og hvad der gør, at nabosprog kan integreres som en naturlig del af danskfagets indhold. Konkret skal A-niveauet kvalificere det læreren ved i forvejen om nabosprogsdidaktik. Nabosprogsundervisning er netop hverken fremmedsprogsundervisning eller modersmålsundervisning, og derfor er der brug for en særlig nabosprogsdidaktik. Målet er, at elever udvikler receptive kompetencer, dvs. undervisningens fokus er lytte- og læseforståelse. Et andet vigtigt begreb er transparens, dvs. det faktum, at svensk og norsk er langt tættere på dansk end fx engelsk og derfor åbner nogle muligheder. En række eksempler på dette er til stede i portalens nuværende form, men afspejles primært i de aktiviteter, der foreslås og ikke, som vi foreslår, i en kompetenceformuleret fortolkning af, hvordan man kan arbejde med nabosprog i dansk. At eleven tilskyndes til at kunne se den komparative tilgang til nabosprogsområdet er også et element i den implicitte tilgang i Bog & Sprog. Det er også i denne forbindelse relevant at inddrage en veludbygget litteraturliste, så læreren kan se, hvilke muligheder der er for kompetenceudvikling i forhold til området (Madsen, 2009) B niveauet Et brugerdrevet indholdsmæssigt niveau Hvad er et indholdsmæssigt niveau? Et indholdsmæssigt niveau er, hvor læreren skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisning alene og sammen med andre lærere. Her forbindes teoretisk viden og praksisteori, idet læreren får mulighed for at lade sig inspirerer af A-niveauets metafaglige diskussioner. Vi anbefaler, at læreren på B-niveau får mulighed for at præge og udvikle faglige forløb om nabosprogsundervisningen. Argumentet for dette valg er, at hvis indholdsvalget primært skabes af læreren selv, frigives en række muligheder for at bringe den fagdidaktiske kompetence på et højere niveau. Som det er nu udfolder læreren primært sit didaktiske potentiale i de mange elevaktiviteter. 5

6 Konkret forestiller vi os et B-niveau, hvor lærere ikke kun giver forslag til konkrete forløb, men kommer med forslag til tekstvalg, faglige optikker samt progressions- og differentieringsmuligheder. Læreren må gøre sine didaktiske valg tydelige, så andre lærere kan se, hvilke fagdidaktiske valg der er truffet og være opmærksom på at løfte undervisningsforløb fra et deskriptivt til et analytisk niveau med henblik på at omsætte og bruge teoretisk viden i praksis. Til sammenligning med portalens nuværende udformning er det vanskeligt at se, hvilke overordnede valg lærerne har foretaget, fordi de mange undervisningsbeskrivelser er beskrivelser af aktiviteter, der ikke er fagdidaktisk begrundede. Her ser vi et stort udviklingspotentiale. Måske har læreren en ide til, hvordan man kan integrere nordiske popsange eller den norrøne litteratur i arbejdet med nabosprogsundervisningen. Derved opnås et langt mere mangfoldigt og forhåbentligt også et langt mere kvalificeret brugergenereret B-niveau, hvor portalen distribuerer viden på tværs af kulturelle, sproglige og faglige tilgange til modersmålsundervisningen i de tre nordiske lande. C- Et handlingsanvisende niveau Et samarbejde i tid og rum om nabosprog Hvad er et handlingsanvisende niveau? Et handlingsanvisende niveau er et niveau, hvor elever og lærere udvikler forskellige tilgange til, hvordan der kan samarbejdes om nabosprogsdidaktik på nettet. Her vil der være forslag til, hvordan man kan komme i gang med det kommunikative via en række værktøjer, der giver læreren mulighed for at få ideer til, hvad man kan gøre. Vi anbefaler, at C- niveauet skal bidrage til at give mulighed for at afsøge aktivitetsmuligheder på tværs af tid og rum. Dvs. beskrivelser og vurderinger af hvilke interaktioner der egner sig til webportalen. C-niveauet skal være et eksperimentarium, hvor både lærere og elever udnytter kommunikations-teknologiers muligheder i det konkrete tekstarbejde. En begyndelse kunne være et forslag til kommunikative situationer, hvor svensk og norsk og dansk er i brug og hvor elever opdager, at det ikke er soleklart, hvorfor eksempelvis svenskere og danskere ofte taler engelsk sammen. Konkret forestiller vi os, at C-niveauet opfordrer til en praksis, hvor læreren opkvalificeres i brugen af en række teknologibaserende aktiviteter, såsom at knytte kontakt til andre lærere i Norden via web, up- og downloade links og andet materiale mv. Vi ser også en mulighed for, at mere komplekse informationskompetencer kan udvikles, evt. forbundet med det selv at konstruere viden med udgangspunkt i informationskompetence fra 1. og 2. ordens viden (bilag 2). Hvis det lykkes, vil elever og lærere bringes til at samarbejde i situationer, hvor viden om det nordiske bringes i spil af læreren selv. I portalens nuværende form ser vi, hvordan forskellige opgaver er tænkt som samarbejder mellem elever fra forskellige glande, men det er begrænset, hvilke egentlige samarbejder der kan opstå på baggrund af den nuværende portals opgaveoplæg. Samspillet mellem de tre niveauer Når vi anbefaler at integrere et metafagligt vidensniveau i læringsportalen, sker det i ønsket om at give læreren mere ansvar for portalens udformning. Dermed bliver det også nemt at se hvor A- niveauet adskiller sig fra de to andre niveauer. På A-niveauet vil læreren kunne hente støtte til B- niveauets indhold og C-niveauets aktiviteter og organisationsformer. A-niveauet er netop ikke handlingsanvisende, men formidler en række muligheder for at vælge optik på undervisningens indhold, organisation og aktivitet. Det er altså i relationen mellem A- og -B niveauet, at læreren forholder sig til, men også bruger nabosprogdidaktikkens vigtigste begreber. I praksis kan det være vanskeligt at skelne mellem portalens B- og C- niveau, fordi undervisningens indhold og aktivitet ofte flyder sammen. B- og C-niveauet effektuerer web2.0 portal 6

7 brugerperspektiv. Her svækkes producentens didaktisering, fordi der ikke træffes didaktiske valg. For at illustrere dette kan man forestille sig, at A-niveauet hed Nabosprogsdidaktik på nettet, B- niveauet hed Læreres arbejdsrum og at C-niveauet hed Net-eksperimentariet. Anbefalinger Niveaudeling i et metafagligt, et indholdsmæssigt og et aktivitets- og organisatorisk niveau Styrkelse af nabosprogsdidaktikken med udvikling af tekster og modeller, der omhandler udviklingsmuligheder på de enkelte niveauer Flere deciderede læremiddeltekster til støtte for lærere og elevers forståelse og brug af de tre niveauer En udbygget litteratur- og webliste til efterfølgende studier, hvilket også vil understøtte portalens syn på viden, læring og undervisning. En tydelig angivelse af progressions- og differentieringsmuligheder i arbejdet med de ni romaner Styrkelse af læreres og elevers mulighed for at blive brugere af portalen, dvs. flere aktiviteter, der kan gøres direkte på portalen Udvikling af portalens visuelle design Etablering af en digital elev-portfolio, hvor elevprodukter kan fremvises og knyttes til de didaktiske refleksioner, som ligger bag dem Flere hypertekster, færre word-dokumenter til download Flere interaktive opgaver, som elever kan løse på nettet og gerne i samarbejde med andre elever 7

8 2. del - Beskrivelse, analyse og fortolkning af netportalen Bog & Sprog Læremidlet Bog & Sprog er en netbaseret, danskfaglig læringsportal, som man finder på EMUs hjemmeside. Portalen er blevet til på baggrund af en projektgruppes arbejde i perioden Projektgruppens deltagere har bestået af lærere, folke- og skolebibliotekar fra Norge, Sverige og Danmark, og formålet med portalen har været at styrke elevers viden om nabosprog og bevare elevernes læselyst gennem skoletiden. Det stoflige udgangspunkt er ni udvalgte romaner fordelt over tre alderstrin i skolen, samt en række læreres forslag til, hvordan der kan undervises i de ni romaner. Når der klikkes på Bog & Sprog.dk, kommer denne forside frem. Farvede bjælker strukturerer siden, og som det ses, indeholder hele den højre side en række informationer og tilbud. Her er quizzer, anmeldelser, opgaver mm. Indholdsportalen ses til venstre midt for, mens vi længst til venstre ser en liste over en række udvalgte danske, svenske og norske romaner - portalens faglige motor. Herfra foretages klik og navigering på siden. Der er også en rubrik, der hedder Happy Hours her kan du være lykkelig i mange timer! Her kan eleverne klikke sig ind på en række spil og opgaver. Konkret er det meningen, at lærere og elever arbejder med en af de tre udvalgte romaner, det kunne fx være Skammerens datter af Lene Kaaberbøl, som er en roman udvalgt til mellemtrinnet. Når man har valgt en roman, kan man klikke sig ind på en række undervisningsforløb, hvor danske, norske og svenske lærere har uploaded forskellige forslag til faglige aktiviteter, aktiviteter som ikke nødvendigvis er fagdidaktisk begrundede. Undervisningsforløbene har resulteret i en række eksempler på elevers multimodale tekstarbejder, dette til læreres og elevers inspiration. Det foreslås også, at lærere og elever benytter en række materialer, som kan downloades eller bestilles via biblioteket. Endelig er der en blog, hvor elever kan skrive deres meninger om bogen, samt en række andre sites med relevans for nabosprog. Her vil det især være relevant at pege på DRs hjemmeside om de nordiske sprog, som er en kvalificeret og innovativ side, hvor elever kan arbejde med 8

9 forskellige emner set i et nordisk perspektiv. Ligeledes er der på portalen interaktive spil, samt spilskabeloner til download, fx brikker til memory og bingospil og en interaktiv forbryderjagt. Elever og lærere har samme indgang til materialet, hvilket betyder, at elever og lærere har de samme oplysninger eller stofmængde i læreprocessen. I praksis vil der nok være elementer i portalen, som primært vil tiltale eleven (fx Happy Hours), mens andre elementer (fx Fælles Mål) nok primært vil være lærerens gebet. Portalen peger ikke på, at der ikke er forskellige niveauer for elever og lærere på portalen fx ved at annoncere (den manglende) lærervejledning eller pege på fx elevopgaver. Alt er i princippet til alle. Det første indtryk er altså, at portalen er overskuelig og relevant og at man hurtigt kan komme i gang med at arbejde med den. Det er nemt at navigere rundt i de mange sites, for de skandinaviske flag er brugt som logoer. Man finder dog også hurtig ud af, at portalen indeholder mange muligheder for at klikke rundt på internettet, mens Bog & Sprogs selvstændige interaktive muligheder er mere begrænsede. Portalens tekster og udtryk Bag portalens mange klikmuligheder gemmer sig sjældent egentlige interaktive opgaver, men ofte en række links og dokumenter til download. Nogle links gemmer endda på en stor mængde tekst, og helhedsindtrykket er, at langt de fleste klik afstedkommer, at man skal åbne et word-dokument. I en medialiseret tid, hvor vi brugere er vant til, at klik-funktioner bringer os frem til nye klikmuligheder, er det ikke optimalt, at klikeffekten fører til et word-dokument til download - det giver portalen et lidt udynamisk præg. Det gælder dog ikke de klik, man foretager i forbindelse med elevernes egne tekstproduktioner her sker der noget! Her er lyd- og billedklip, hvor lærere interviewer elever om deres indtryk af romanerne med elevernes mobiltelefoner. Her er pocket-film, hvor elever har filmet sig selv i en række dramatiske situationer, der danner rammen for deres fortolkning af romanerne. Der er lydfiler, hvor elever læser op fra romanerne, lydklip med eksempler på andre meddigtningsopgaver samt en masse 9

10 stilbilleder og skrevne tekster. Elevarbejde har m.a.o. fået en væsentlig position på portalen og er en vigtig del af det inspirationsmateriale, som lærerne loves på portalens forside. Der er altså benyttet en række modaliteter i elevernes arbejde med romanerne: billede, lyd, tekst, en række kommunikationsteknologier som mobiltelefon, videokamera og computer. Med dette er så skabt en række relevante medietekster: power point, animationsfilm, almindelige film og lydbilleder i en række centrale danskfaglige genrer: reklamer, anmeldelse, referat, kommentar osv. På den måde er elevernes arbejde eksempler på en række transformeringer af mening fra roman til multimodale tekster, som udtrykker elevernes fortolkninger af romanen. At portalen medtager så mange elevproduktioner er både en styrke og en svaghed. En styrke, fordi teksteksemplerne konkret peger på muligheder for udvikling af it-kompetence i dansk. Bog & Sprog viser, at elever og lærere kan kvalificere deres it-kompetencer i arbejdet med danskfaglig tekstproduktion og det er en pointe! Faktisk findes der ikke mange steder, hvor lærere inden for rammerne af danskfaget kan blive inspireret til netop den type kompetenceudvikling. Når elever og lærere elever klikker ind på den bog, de aktuelt arbejder med, får de simpelthen en masse ideer til, hvordan de selv kan inddrage de kommunikationsteknologier, de har ved hånden - både når de arbejder alene men også når de arbejder samme med andre elever på tværs af sproglige og kulturelle forskelle i Skandinavien. Svagheden ved denne form for digital portfolio, hvor alle elever har fået produkter med, er, at alt bliver lige godt. Alle kan producere, og dermed er der ikke nogen kriterier for, hvad der skal vises på portalen. Elever og lærere skal selv validere (bestemme) de ideer og udtryk, de klikker rundt i, uden at de har haft mulighed for at læse eller se tekster på portalen, der kvalificerer elevers digitale tekster. En mulighed var at opfordre lærere og elever til at oploade ideer til aktiviteter med integration af kommunikationsteknologier og evt. udvælge elevprodukter til portalen, som er eksemplariske i forhold til forskellige opgaver. På den måde kan læreren udvikle et inspirationskatalog, hvor en række kommentarer til elevers brug af kommunikationsteknologier kan støtte læreres arbejde. Nabosprogsdidaktik Portalens faglige forankring I undersøgelsen af de videnskategorier, som strukturerer portalens faglige indhold, kan en række parametre afdække stoffets organisering og i et større perspektiv vise, hvor viden, læring og undervisning er forstået og tænkt ind i portalens forslag til det danskfaglige arbejde. Formålet med portalen er at styrke elevernes kendskab til: de talte nordiske sprog de skrevne nordiske sprog nordisk kultur nordisk børne- og ungdomslitteratur øge læselysten blandt børn og unge fremme videndeling blandt nordiske lærere, skole- og folkebibliotekarer Indholdskategorier er altså elevers kendskab til nordisk sprog og litteratur og skabe læselyst blandt elever, hvilket peger på danskfagets formålsparagraf stk. 3, hvor tilknytningen til det nordiske fællesskab er beskrevet. Der ses også en tæt forankring til trin- og slutmål i Fælles Mål, som betyder, at der fra start lægges op til en stærk didaktisk sammenhæng mellem portalens intentioner, 10

11 og det man skal i de tre modersmålsfag i Danmark, Norge og Sverige. Som en yderligere støtte kan læreren downloade målene for modersmålsfaget i de tre lande. Læreren kan primært bruge de overordnede institutionelle pejlemærker som rettesnor. Indholdsmæssigt handler portalen om: dansk, norsk og svensk sprog, litteratur og kultur. Målgruppen er: alle lærere, folke- og skolebibliotekarer i Danmark, Norge og Sverige, som vil arbejde med den nordiske dimension i undervisningen og elever mellem 9-16 år. Portalen: opfylder læseplanens krav om at arbejde med nabosprogene dansk, svensk og norsk samt øge lysten til at læse børne- og ungdomslitteratur af danske, norske og svenske forfattere. De ni føromtalte romaner er dermed portalens undervisningsmæssige indhold, og der er ikke andre supplerende tekster. Romanerne kan karakteriseres som værker skrevet af velanskrevne forfatter fra de tre nordiske lande. De mange links er en væsentlig del af rammesætning for arbejdet med den valgte roman, ja, faktisk ses det egentlige nabosprogsdidaktiske i anvendelsen af portalens links. Der skal nemlig både arbejdes med forfatterens biografi, med forskellige ord på enten svensk, norsk eller dansk, med lytteøvelser og teksteksempler fra romanerne, samt med fakta om de skandinaviske lande. Hvor læreren normalt må lede efter gode og relevante sproglige tilgange til svenske og norske tekster, støtter de mange links lærerens planlægningsarbejde med tilbud om at arbejde med romanen ved at lytte, læse og se. Linksene giver dermed elever og lærere mulighed for på en hurtig og effektiv måde at finde frem til de hjemmesider, som kan betyde et mere udfoldet arbejde med nabosprogene. De mange hypertekster, den lave grad af eksplicitte didaktiske forslag (fx som man ser det i en lærervejledning) og de samarbejdende elementer etablerer et særlig syn på viden, læring og undervisning. I Bog & Sprog er der et tilbud om at lære via en række kontekstuelle tilbud om at undersøge og tilegne sig informationer om de tre skandinaviske lande men der peges ikke på, hvad der er vigtigst at vide noget om. Elever og lærere må selv sortere og vælge ud i rækken af links, i bunken af information. Man kan i den forbindelse pege på, at protalens producent er inspireret af et syn på viden, at portalen ikke foreslår masterforløb, hvor formål, mål og indholdskategorier udfoldes i 11

12 praksis. Bøgerne er valgt, men hvordan der skal arbejdes med dem, er en fortløbende udviklingsopgave for de lærere, som lader sig inspirere af arbejdet med Bog og Sprog. Portalen indeholder heller ikke metafaglige indfaldsvinkler til nabosprogsdidaktik eller formuleringer om danskfagets overordnede mål. Senere vender vi tilbage til en diskussion af, hvilke fagdidaktiske optikker det vil være en styrke at implementere i portalens didaktiske design. Et udpræget syn på metode i portalen er den procesorienterede. Når der arbejdes med det faglige stof, er den procesorienterede tilgang i centrum, men også formidlingen af portalens tilblivelse og udvikling rummer procesorienterede elementer i sig. En række links fra forskellige highlights i portalens liv vises og betyder, at man som bruger kan følge med i udarbejdelsen af portalen og den fortælling om arbejdsproces og nordisk samarbejde, som de forskellige aktører har del i. En sådan procesorienteret fortælling om portalens tilblivelse ville næppe forekomme i et forlagsproduceret læremiddel, men er en vigtig fortælling i forhold til den selvforståelse, som projekter af denne karakter har. Endelig er det den procesorienterede litteraturpædagogik, som alle undervisningsforløb og produkter er knyttet til, men der er ikke nogen kommentar eller forklaring på, hvorfor det netop er den metodiske tilgang, der er den foretrukne i de mange undervisningsforløb. Lad os gå tættere på opgavetyperne i portalen, hvor en række kvalificerede eksempler på tekstarbejde viser sig. Her ser vi fx, hvordan eleverne med udgangspunkt i romanen Højt spil af Axel Hellstenius skal bruge en række kommunikative kompetencer i et tekstarbejde, som inkluderer sprog- og fortolkningsarbejde, elevens eget møde med teksten og forfatterens biografi. En række positioner i teksten tilgodeses på den måde, samtidig med at relevante kommunikationsteknologier inddrages. Et sådan arbejde åbner både for elevens møde med teksten og for at der kan kommunikeres om dette møde på en danskfaglig måde og med danskfaglige begreber og udtryk. Der er også et par svipsere imellem. Nogle af opgaverne har ikke et kvalificeret fagligt potentiale, fx ser vi en opgave, hvor en række udsagn skal kobles til en roman det kaldes at finde intertekstualitet. Set fra et danskfagligt synspunkt er intertekstualitet ikke at koble at tale med dyr med Pullmans Det gyldne kompas. Sammenkoblingen skaber ikke bevidsthed om intertekstualitet, men opgaven sniger sig altså alligevel med, igen fordi der ikke er foretaget indholdsmæssige fravalg. Som sagt er der ikke nogen position i portalen, hvorfra der mere generelt tales om nabosprogsdidaktik, litteraturpædagogik eller relevante kollaborative arbejdsformer. Der er heller 12

13 ikke formuleringer omkring hvilke progressions- eller differentieringsmuligheder, der er i arbejdet med de tre romaner fx kunne en lærer måske have lyst til dels at vide lidt mere om potentialerne i de udvalgte romaner og få en håndsrækning til, hvilke tekstmæssige valg, der er gjort i forhold til progression. Den lærer, der tænker, at portalen er sparsom med oplysninger af den type, kan jo samtidig iagttage, at der er foretaget valgt omkring progression i forhold til valg af bøger med tilhørende lydbånd og des lige. På den måde mangler der fagdidaktiske argumenter for de trufne valg. Heller ikke undervisningsdifferentiering berøres, og selvom der har været anvisninger til hvordan læringsmål skulle integreres i de enkelte forløb, er det ikke altid sket i de færdige undervisningsplaner. Måske er der muligheder for at differentiere materialet og problemet er ikke, at læreren selv skal omorganisere portalens didaktiske valg, men at hun skal gøre det helt uden redskaber. Derfor vil det være godt med en tydeligere fagdidaktisk positionering, så lærere havde flere formuleringer at støtte sig til i det faglige arbejde med romanerne. En sådan positionering ville også gøre det nemmere at se, hvilke overordnede kompetencer nabosprogsdidaktik bidrager med. Aktiviteter, litteraturarbejde og tekstproduktion Portalen er eksplicit i forhold til de metodiske tilgange til arbejdet med romanerne: Hvordan kan portalen bruges? 1. Læreren henter inspiration og opgaver til arbejdet med én af bøgerne. 2. Eleverne læser eller får læst én af bøgerne på deres eget sprog 3. Eleverne lytter til nabosprogene via lydfiler på portalen 4. Eleverne løser opgaver på eget sprog og nabosprogene på portalen 5. Eleverne ser film og billeder fra andre elever i de 3 nordiske lande 6. Elever læser andre elevers tekster på eget sprog og nabosprogene Rammesætning for aktiviteter i forbindelse med romanarbejdet er, at lærere og elever vælger en af de udvalgte romaner. I forslagene ovenfor er de fire danskfaglige kompetencer: at tale, at skrive, at læse, at lytte (og at se) i centrum for elevernes arbejde, og derudover er det en pointe, at det er de valgte links, eleverne skal arbejde med. Der opfordres også til, at eleverne blogger på nettet fx ud fra følgende spørgsmål: Er Skammerens datter kedelig eller spændende? Se~på bloggen om Skammerens datter, hvad eleverne fra Høng Skole i Danmark gerne vil diskutere. Skriv din mening! Undervisningsforslagene beror på en aktiverende og elevcentreret tilgang til litteraturarbejdet, og langt de fleste af aktiviteterne er inspireret af den procesorienterede litteraturpædagogik (Illum Hansen, 2004) eller nærmere af en litteraturmetodik, hvor elever skal udtrykke sig via en række forskellige modaliteter om primærteksten. Hvorfor det netop er den litteraturmetodik, der slår igennem på baggrund af portalens didaktiske udformning står ikke klart, da denne tilgang ikke er beskrevet, hverken i portalens oplæg eller i lærerens undervisningsforslag. Andre opgaver tager udgangspunkt i, at elever fra de andre nordiske lande arbejder med de samme romaner, fx er der en opgave, hvor eleverne skal finde en forbryder ved hjælp af spor i en af romanerne, og hvor de så skal finde svaret på, hvem forbryderne er ved at gå ind på en bestemt hjemmeside og se svaret. Sådan et tekstarbejde giver elever fornemmelse af, hvordan man uafhængigt af tid og rum kan integrere forskellige mediers muligheder også kaldet mediekonvergens, samtidig med at det sociokulturelle læringsfællesskab udnyttes. På den måde skal elever og lærere finde de måder at arbejde med stoffet på, som passer til dem. Igen ser vi altså et konstruktivistisk videns- og læringssyn, som betyder at lærere og elever konstruerer viden sammen. 13

14 Læringsparadigmer i Bog & Sprog Analysen har desuden vist, at viden, læring og undervisning i forhold til læringsparadigmer både har fokus på et traditionelt paradigme, et kognitivistisk og et kontekstuelt læringsparadigme (bilag 2). Det er netop en pointe. Den ene læringsteori er ikke bedre end den anden. De er komplementære og handler mere om, at der er en sammenhæng mellem det, man skal lære og de læringsteoretiske principper, som ligger til grund for, hvordan et læremiddel er designet i forhold til dette. Med andre ord læring eller viden bliver ikke bedre, hvis et læremiddel designes i forhold til et andet læringsparadigme, end det man bruger. Det afgørende er, at man vælger de principper, som passer til det, man har valgt, elever skal lære (Gynther, 2009). I Bog & Sprog skal eleverne lære om den nordiske dimension, men de skal især også lære, at moderne kommunikationsformer kan integreres og bruges i danskundervisningen. Nyere undersøgelser viser i øvrigt, at brugerdrevne læremidler ikke afspejler producentens fagsyn, men producentens syn på viden, læring og undervisning. Det ser vi også i Bog og Sprog, som ikke eksplicit producerer et fagsyn, men et syn på hvordan læring kan blive til. Fx var videndeling mellem lærere, skoler og folkebibliotekarer et formål med portalen, ligesom det at læring og undervisning sagtens kan bestå i at undersøge mulighederne for læring i en række links. En fagdidaktisk platform a la en lærervejledning ser vi ikke, men derimod en række mulige tilbud, som lærere og elever kan samle op og blive inspireret af. Det er en pointe, men også en begrænsning, fordi der ikke er elementer i læremidlet, som udvikler lærerens faglige kompetencer. Konklusion Vi har gennem analysen kunnet påvise en række potentielle udviklingsmuligheder, hvor den nuværende portal kan være afsæt for at skabe en portal, hjuder forpligtende hjælper til lærernes efteruddannelse, og som samtidig har en stærk samarbejdende profil i forhold til det fortsatte arbejde med at få forskellige grupper i skolekonteksten til i højere grad at arbejde sammen og være ressource i den daglige praksis. I den nuværende portal er der qua de ni romaner foretaget en række tekstvalg, som peger på et primært litterært indholdsvalg i arbejdet med nabosprogsdidaktik. Sprogundervisning foregår via interaktive spil som fx huskespil, og i forhold til arbejdet med nordisk kultur er der lidt tilfældigt udvalgte links. Der er linjer til Fælles Mål og formålet for danskundervisningen. Der er altså peget på et didaktisk hvorfor, men i en noget smallere udgave end læreren vil være vant til fra traditionelle læremidler. I den forbindelse ser vi en mulighed for at udbygge det fagdidaktiske rationale i portalen ved at foreslå faglige optikker, der kan bringe de relevante kompetencer i spil både hos læreren og hos eleven. Fx giver portalen ingen forklaring på, hvad nabosprogsdidaktik er, eller hvem der aktuelt formulerer sig omkring nabosprogsdidaktik. Lidt banalt sagt viser portalen, hvad der er gjort, men ikke hvorfor der er gjort, som der er gjort. Tidligere i dokumentet har vi diskuteret, hvordan der kan arbejdes med kvalitet og kompetenceudvikling i forhold til portalen. Vi ser også en mulighed for at integrere flere læremiddellignende tekster på portalen dvs. tekster, der eksplicit peger på portalens ambitioner, samt placerer de faglige elementer tydeligere i konteksten. De mange links bevirker, at portalen fungerer som et planlægnings- og inspirationsværktøj til brug i lærerens forberedelse af undervisningen i nabosprogsdidaktik. De mange word-dokumenter til download giver et indtryk af, at andre (producenter, elever og lærere) har afprøvet og arbejdet, og at portalen i sin nuværende form har mindre overskud til at sætte den nye bruger i gang med nabosprogsdidaktik - online. 14

15 Portalen lover ikke et helhedsorienteret danskmateriale, der kan brede sig i alle retninger. Det peger på en vigtig tilgang til læremidler af denne type, nemlig et overskueligt alternativ til de mange og meget omfangsrige og helhedsorienterede produkter, som danskfaget er beriget med. Et mindre læremiddel skal ikke tage på sig at løse en lang række faglige opgaver, men skal være rigtig god til at løse den opgave, som man har sat sig for. Bog & Sprog har sat sig for at gøre arbejdet med nabosprog i modersmålsfag relevant og vedkommende via en række litterære tilbud om fælleslæsning af litteratur. Som vi har vist det, indeholder protalen Bog & Sprog en række kvalificerede bud på, hvordan elever og lærere kan arbejde kreativt og vedkommende med nabosprogsdidaktik på en ny og spændende måde. 15

16 Litteratur og web-liste Andreasen, Lars Birch, Bente Meyer og Pernille Rattleff (red.) (2008): Digitale medier og didaktisk design, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Gynther, Karsten (2003): IT og nye læringsmiljøer, in: Held, Finn, Anelise Birkvad Rasmussen og Flemming B. Olsen (red.). Introduktion til undervisning: rammer, metoder, resultater, Frydenlund. Madsen, Lis. Nabosprogsdidaktik. Dansklærerforeningens Forlag, Elektronisk tidsskrift for Nationalt Videnscenter for Læremidler 16

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Stensballeskolen 2.c Erhverv: Løvbjerg, Horsens 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04. Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere