1. Anerkendende kommunal sagsbehandling
|
|
- Hanne Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, som yder faglig vejledning og rådgivning for voksne med behov for en særlig social indsats, støtte og omsorg. Herunder borgere med sindslidelser, udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade, Autisme Spektrum Forstyrrelser, misbrug, fysisk handicap og socialt udsatte. Vi er 13 sagsbehandlere, som visiterer borgere til kommunal støtte. I dette kapitel beskriver jeg, hvordan jeg bruger KRAP i mit arbejde som sagsbehandler i Specialrådgivningen i Skive Kommune. Jeg kommer nærmere ind på, hvad jeg forstår ved anerkendelse, som er en vigtig del af KRAP, og hvad anerkendelse eller mangel på samme kan føre til i mit arbejde. Det at arbejde på en anerkendende måde kan være udfordrende, og jeg deler derfor nogle af mine erfaringer med det. Hvad er anerkendelse? Anerkendelse er en central del i den KRAP ske verden. Hvad mener vi med anerkendelse? Før vi kan sige noget om, hvad anerkendelse er, hvad mangel på det gør, eller hvad vi opnår ved at arbejde på en anerkendende måde, må vi have klarlagt dette. Der findes flere definitioner. Jeg har valgt at forholde mig til følgende beskrivelse: 13
2 Anerkendelse omfatter i vores forståelse blandt andet: At blive set som man er af et andet menneske At blive taget alvorligt som menneske At blive mødt som værende ligeværdig At opleve at være o.k., blot som man er. 1 Anerkendelse betyder dermed ikke for mig, at jeg ikke kan sætte grænser, ikke kan sige til eller fra, at jeg kun skal sidde og nikke og sige det kan jeg sagtens forstå. Jeg vil påstå, at det kan være det modsatte af at være anerkendende. Da jeg begyndte at arbejde bevidst efter teorierne i KRAP, fik jeg noget at tænke over. Ikke fordi jeg ikke tidligere ville have tilsluttet mig den ovennævnte definition, eller fordi jeg ikke ønskede at være anerkendende i mit arbejde, men fordi det gik op for mig, at jeg intuitivt ikke valgte de rigtige ting at sige. Jeg kunne finde på at optræde, som om jeg skulle levere løsningerne på andre folks problemer, og som om jeg bedst vidste, hvad borgerne burde gøre med deres liv. Jeg opdagede også, at selv om jeg mente, at jeg behandlede borgerne som ligeværdige, så sendte jeg dem ubevidst signaler om, at de ikke var lige så vigtige som mig eller som de andre professionelle. Dette til trods for at hvis nogen spurgte mig, så ville jeg resolut afvise, at borgeren og jeg ikke var ligeværdige. Mange af kontaktpersonerne, som arbejder med at støtte borgere i Skive Kommune, og flere af os sagsbehandlere i Specialrådgivningen har sammen gennemført uddannelse i KRAP. Dette har gjort, at vi sammen har startet en bevidstgørelsesproces, og vi har opnået et fælles udgangspunkt for vores arbejde. Dette er en god begyndelse, når vi sammen skal samarbejde med borgere om deres mål. Dette forstår du dig ikke på Dette forstår du dig ikke på, sagde min mor til præsten en kold og mørk augustaften. Præsten kom for at meddele mine forældre, at de havde mistet deres søn. Præsten ville nok trøste og mindede mine forældre om, at de trods alt havde fire børn, som stadig levede. Det var da, ordene faldt. Min mor fandt nemlig ingen trøst i dette denne aften, hvor hun lige havde fået at vide, at hun havde overlevet sin søn. Dette forstår du dig ikke på, sagde hun bestemt og kiggede over kanten på sine bifokale briller og ind i øjnene på præsten. Præsten sagde ikke mere i et stykke tid. 1 Metner, L. og Storgård, P. (2008): KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, s. 21. Dafolo. 14
3 De borgere, jeg møder, har måske ikke alle det samme mod, som min mor havde. Derfor bliver det vigtigt for mig at minde mig selv om, at dette forstår jeg mig ikke på. Som sagsbehandler i en kommune bør jeg minde mig selv om det, hver gang jeg mødes med en borger. Jeg forstår mig ikke på det. Jeg kan knap nok forstå mig selv, så hvordan skal jeg så tro, at jeg kan forstå andre? Det er derfor min opgave at stille spørgsmål, ikke at give svar. Det er faktisk svært. Jeg siger ikke, at jeg altid mestrer det, men jeg er gennem KRAP-uddannelsen blevet bevidst om det, og det er det første skridt på vejen. Hvad anerkendelse eller mangel på samme gør Jeg har hørt borgere beskrive erfaringer i mødet med offentligt ansatte, hvor de ikke har oplevet at blive mødt med anerkendelse. Dette kan resultere i opgivelse og manglende tro på, at det er muligt at blive taget alvorligt og blive set som den, man er. Nogle opgiver tanken om, at det er muligt at komme videre i sit liv. De ønsker at undgå at komme i en ny situation, hvor de oplever mangel på anerkendelse, og de vælger måske derfor ikke at søge støtte i det kommunale system. Jeg tror ikke, det skyldes, at vi ansatte i kommunerne ønsker, at borgerne skal opleve at blive mødt på en måde, der ikke er anerkendende. Måske skyldes nogle af disse oplevelser manglende bevidsthed, tidspres, usikkerhed og manglende viden og forståelse for de problematikker, som borgerne kan have med sig. 15
4 Vores holdninger og tanker kan også være med til at gøre det svært for os at levere anerkendelse. Fra tid til anden kan vi høre folk, der udtaler sig om andre og for eksempel siger, at folk bare skal tage sig sammen. Jeg tror, at hvis folk bare kunne tage sig sammen, så gjorde de det nok i stedet for at blive marginaliserede, stå uden arbejde, komme i økonomisk uføre og opleve ensomhed. Jo mere kendskab en sagsbehandler har til, hvordan for eksempel psykiske problemstillinger kan påvirke personer, desto mere anerkendelse tror jeg, at borgeren vil opleve. Her skal vi huske på, at vi må spørge borgeren om, hvilke konsekvenser en eventuel diagnose har for personen i dagligdagen, og ikke tro, at fordi vi har været på et kursus, så ved vi alt om, hvordan alle har det. Vi arbejder med enkeltpersoner, som alle er unikke, og der findes hverken universale problemer eller universale løsninger. Det er anerkendende at lade folk tage ansvar for deres eget liv. Sagen er, at hver enkelt borger er ekspert på sig selv og er den, der bedst ved, hvad der er vigtigt for at have det bedst muligt og for at kunne komme videre. Med tanke på dette fremmes også bevidstheden om, hvor vigtig en rolle vi som sagsbehandlere har. Vi er ikke vigtige, fordi vi skal vide, hvad der er bedst for borgerne. Vi er heller ikke vigtige, fordi vi skal tage ansvar for deres forandringer. Vi er vigtige, fordi vi kan være med til at bane vejen for, at borgerne kan få tro på, at det er muligt at arbejde med deres udfordringer. Vi er desuden vigtige, fordi vi kan give personer følelsen af at være anerkendte som mennesker. Vi kan også give borgerne tro på, at vi vil arbejde sammen med dem ikke mod dem. Forudsætningen er, at vi får afdækket de udfordringer og ressourcer, som borgeren har, sammen med borgeren, inden vi griber til handling. Dét, at stå sammen med en borger, som har et problem, uden at gå i handlemode, er krævende. Tit kan vi gribes af et ønske om at få ordnet problemerne. Vi synes, at vi ved, hvad der skal ske. Det er her, vi skal minde os selv om min kloge mors ord: Dette forstår vi os ikke på. Søjlemodellen fra KRAP illustrerer, hvordan vi kan arbejde med dette på en god måde. 2 2 Ibid., s
5 Registrere Afdække Forstå og skabe sammenhæng Ændre Udvikle Anerkendelse og validering Hvis en person ikke oplever at blive anerkendt, så vil pågældende måske undlade at fortælle ting, vi har brug for at vide for at kunne støtte vedkommende på bedst mulig måde. Vi vil i så fald ikke give mulighed for forandring. Vi kan derfor opnå andre resultater sammen med en borger, hvis han eller hun oplever at blive anerkendt. Lars, vi kalder ham det, er en borger, som vi og flere andre kommuner brugte mange år på at få startet et samarbejde med. Det skyldtes især, at vi ikke var i stand til at tilpasse vores system til hans behov. Det lykkedes til sidst, da vi tog udgangspunkt i hans behov og ønsker om, hvordan kontakten skulle foregå. Lars er indimellem mødt op på kommunen og har ønsket hjælp til forskellige ting. Han har da samtidig givet udtryk for, at han længe gerne har villet have en kontaktperson, men aldrig har fået det. Han fortæller, at det samme er sket i flere kommuner, han har boet i. Dette, fortæller han, er han blevet vred og skuffet over. Han siger, han oplever at være blevet svigtet. Personalet i borgerservice beskriver, at de har oplevet at være utrygge i mødet med Lars. De fortæller, at han har smidt papirer fra sig og råbt højt, inden han er gået i vrede. Når jeg spørger Lars, hvordan han har oplevet disse situationer, beskriver han en følelse af afmagt, at han ikke kan forstå kommunens regler, og at han oplever, at ingen forstår ham. Dette gør, at han bliver vred og bare må væk. Da jeg tiltrådte som sagsbehandler, forsøgte jeg gentagne gange at ringe og skrive til Lars for at komme i kontakt med ham. Det tog ikke lang tid at opdage, at 17
6 vores kommunale system ikke er særligt godt tilpasset den målgruppe, vi arbejder med. Dette i sig selv kan signalere en mangel på anerkendelse af mennesker og deres behov. Lars henter sjældent sin post. Han åbner sjældent sine breve, og hvis han gør, så har han problemer med at forstå, hvad der står, og endnu større problemer med at huske det og dermed også med at kunne møde op til en aftale. Lars skifter tit telefonnummer, og han er ikke opført i nogen telefonregistre. Han tager sjældent telefonen, når han ikke ved, hvem det er, der ringer. Alt dette ved vi om Lars og om nogle af de andre borgere, vi ønsker at komme i kontakt med. Det er måske endda baggrunden for, at vi har ønsket at komme i kontakt med dem. Alligevel sender vi breve med invitationer til møder, måske to til tre uger frem i tiden. Når de så ikke møder op, afslutter vi sagen. En dag, Lars mødte op på kommunen for at bede om hjælp til noget praktisk, blev jeg kaldt op. Tilfældigheden ville, at jeg havde plads i min kalender, og Lars kom med ned på mit kontor. Jeg forstod, at vi på grund af hans problemstilling måtte tænke lidt anderledes, end vi plejede, hvis vi skulle kunne støtte ham. Jeg beskrev for Lars, hvordan jeg havde forsøgt at komme i kontakt med ham, fordi jeg gerne ville høre fra ham, om der var noget, vi kunne støtte ham i. Jeg spurgte, hvordan han kunne ønske sig, at vi kunne være i kontakt med hinanden. Lars foreslog, at han skulle møde op på rådhuset, når han havde ønske om at tale med mig. Vi aftalte, at vi skulle forsøge det. Jeg fortalte Lars, at han skulle være opmærksom på, at jeg ofte var ude af huset til møder. Lars fortalte mig, at hvis han oplevede det, ville han spørge om, hvornår jeg var tilbage, og komme igen. Det har fungeret godt. Lars er kommet til flere samtaler med mig. Vi har nu fået etableret kontakt til en kontaktperson; noget, som har været Lars ønske i flere år, og som jeg vurderer, at han har et behov for. Dette har ført til, at Lars nu sammen med sin kontaktperson har været på forkant, hvad enten det gælder at ansøge om indskud til bolig, om at få hjælp til at administrere huslejebetaling, eller hvad det nu måtte være. Dermed er der ikke siden opstået krævende situationer på kommunen, hverken for personalet i borgerservice eller Lars. Når jeg tænker tilbage på forløbet med Lars indtil i dag, håber jeg, at han har oplevet at blive anerkendt. Han er blevet spurgt om, hvordan han forestiller sig, at situationen kunne løses, og han er blevet mødt i forhold til, at han har nogle særlige behov. Hvis vi ikke havde fundet frem til denne løsning sammen, tror jeg ikke, at vi var kommet videre i vores samarbejde. 18
7 Det er selvfølgelig svært at få det til at hænge sammen, hvis alle borgere skulle have den samme aftale, som Lars har, men de borgere, vi ikke kan nå på anden måde, må vi forsøge at finde løsninger sammen med, som gør, at de kan opleve at få det samme tilbud som andre borgere, selvom de ikke kan leve op til vores kommunale krav og strukturer. Det er måske dem, som har allermest brug for kontakten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at strukturer, rutiner og formaliteter kan stå i vejen for, at borgere oplever anerkendelse. Udfordringer ved at være anerkendende Jeg tror ikke, at nogen sagsbehandler vil sige, at vedkommende ikke ønsker at være anerkendende i sin tilgang til en borger. Alligevel er det, som tidligere nævnt, ikke alle borgere, der oplever, at de bliver anerkendte af os sagsbehandlere. Jeg kan ønske at være anerkendende herfra og til Norge uden at klare det, hvis jeg ikke i alle spørgsmål er bevidst om, at borgeren er en ligeværdig person. Prøv at forestille dig: Vi sidder mange personer sammen med borgeren og skal aftale tid for et nyt møde. Hvis jeg da henvender mig til alle deltagere i mødet, undtagen til borgeren, og spørger dem om, hvornår det passer for dem at skulle have et nyt møde, så giver jeg borgeren en oplevelse af, at vedkommende ikke er ligeværdig. Jeg kan alligevel tænke, at han eller hun er ligeværdig, men fordi jeg har en underliggende tanke om, at vedkommende har fri hele dagen, eller at han eller hun altid kan få fri fra sin beskyttede beskæftigelse eller sit skånejob, spørger jeg ikke borgeren, om nogle tidspunkter passer bedre end andre. Ved at undlade det udtrykker jeg, at vi ikke er ligeværdige. Jeg må med skam indrømme, 19
8 at jeg tit har gjort dette. Nu, hvor jeg er blevet bevidst om det, kan jeg se, hvad det betyder for en borger at blive behandlet på linje med de andre, også i et praktisk spørgsmål som dette. En anden udfordring er, hvordan jeg får udtalt min anerkendelse uden at virke overfladisk. Desuden er det vigtigt, at jeg faktisk ærligt og oprigtigt anerkender og ikke bruger det som en teknik for at opnå en god relation. Da tror jeg, at jeg lynhurtigt vil blive afsløret. Hvis det, jeg siger og gør, skal være troværdigt, må jeg have mit hjerte med. Uden troværdighed kan jeg ikke formidle anerkendelse. Det betyder også, at jeg må arbejde med mine egne holdninger og tanker. Jeg mener endvidere, at det er vigtigt at være bevidst om, at dét at anerkende nogen ikke handler om at tage stilling til, om noget, nogen har gjort, er rigtigt eller forkert, godt eller dårligt, men at kunne forstå, hvorfor vedkommende har valgt den strategi, vedkom men de nu har valgt, ud fra de forudsætninger, borgeren har, og ud fra situationen, som vedkom mende er i. I mine forsøg på at være anerkendende kan jeg komme til at fortælle borgeren, hvor godt jeg forstår ham eller hende. I min verden har jeg virkelig været aner- 20
9 kendende, men i borgerens verden er jeg et fjols, som tror, at jeg kan forstå den pågældende. Det kan jeg ikke, men jeg kan forsøge at forstå, og jeg kan muligvis nogle gange forstå lidt af en problematik. Jeg skal blot hele tiden spørge og få afeller bekræftet mine eventuelle antagelser. Jeg kan huske en samtale, jeg havde med en mor, som fortalte, at når hun havde afleveret sine børn i børnehaven, gik hun hjem, og så lavede hun ingenting. Hendes egen mor var med til mødet, og jeg oplevede, at moderen syntes, at det var for dårligt. Jeg ville forsøge at formidle min forståelse og anerkendelse og sagde: Jamen, det er da klart, at når du har fået dine børn af sted i børnehaven, så har du jo brugt al din energi på at holde sammen på dig selv, og så er det klart, at du er træt, når du kommer hjem, ikke? Borgeren svarede mig ganske enkelt: Nej. Tænk, hvis jeg i stedet for at forsøge at forklare borgeren, hvordan hun havde det, havde spurgt, hvordan det var for hende. Jeg gav udtryk for, at noget, jeg havde hørt en anden borger fortælle, også var sandheden for denne småbørnsmor. Mit eget behov for hurtigt at forstå en borger og en situation og få placeret vedkommende i en af mine forståelsesrammer, kan stå i vejen for en anerkendende tilgang. Dette er noget, mine kollegaer og jeg tit drøfter med hinanden. Vi taler om, at vi må turde at blive i uløste situationer. Vi skal gå sammen med borgeren i stedet for at skynde os af sted mod én eller anden løsning uden at have sat os ind 21
10 i, hvad det er, borgeren selv ønsker, hvad borgerens udfordring består i, og hvilke ressourcer borgeren selv er i besiddelse af for at kunne nå sine mål. I forsøget på at være anerkendende kan jeg også stå i fare for at overøse en borger med eksempler fra mit eget liv. Spørgsmålet er, hvor relevant borgeren synes, dette er. Intentionen kan være god, men jeg skal alligevel være opmærksom på det. Borgeren er ikke kommet til møde med mig for at høre om mit liv. Det er tvivlsomt, om borgeren tænker, at mine oplevelser er relevante at sammenligne sine egne med. Jeg kan tage mig i at sige ting som: Jamen, det er da helt naturligt at blive usikker, når du møder en masse fremmede mennesker. Jeg kan også finde på at give et eksempel på, at jeg selv har oplevet det. Mit motiv er godt nok. Det handler om at give borgeren en følelse af at blive forstået og af at være som andre. Men jeg tror, det er muligt at gøre dette uden hele tiden at skulle fortælle om sig selv. Som min gamle, kloge mor siger: Maksimal selvkontrol er at høre nogle fortælle dig om, at de har fået fjernet en visdomstand, uden at du fortæller dem, hvordan du havde det, da dine blev fjernet. Vi skal altså have optrænet vores selvkontrol. Jeg oplever, at jeg gennem ønsket om at være anerkendende kan havne i noget, som kan minde om anerkendelse, men som i virkeligheden er ros. Det er, som om jeg har nem mere ved at fortælle en person, at jeg synes, at vedkommendes handlinger er gode, end jeg har ved at give udtryk for min anerkendelse af personen. I et møde med en borger satte borgeren ord på forskellen på ros og anerkendelse, og hvad det gjorde ved ham. Det startede med, at han sagde, at han gerne ville arbejde på at få et bedre selvværd. En af mødedeltagerne sagde, at det i så fald var vigtigt, at han lyttede til den ros, han fik, og mindede sig selv om det. Den unge mand forklarede, at han slet ikke kunne lide at få ros for noget, han havde gjort. Han sagde, at så oplevede han, at han bare måtte præstere mere, og at det blev et tungt krav, som lagde sig på hans skuldre. Han ønskede kun at være god nok, uafhængigt af hvad han udrettede eller præsterede. Det var tankevækkende at høre ham sige det og nok en påmindelse om, at det er borgeren, som kender sig selv, og som ved bedst. Det var også en bekræftelse af, hvad vi havde gennemgået i vores KRAP-uddannelse. Nemlig at ros og anerkendelse giver to forskellige virkninger. Når nogen får ros for noget, de gør, kan det give øget selvtillid. Det er ikke det samme som øget selvværd. 22
11 Anerkendende sprog Jeg er af den opfattelse, at vore værdier genspejles i det sprog, vi bruger. Det er vigtigt at tænke igennem, hvordan vi ville ønske, at problematikken, en borger står i, skulle beskrives, hvis det var os selv, det gjaldt. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke tror, at alle andre tænker som os. Vi er derfor afhængige af at undersøge, hvad personen, som sidder over for os, tænker. Siden ganske få af os har fået gaven at læse tanker, handler det om en god og åben kommunikation. Selv små sproglige nuancer skal vi være opmærksomme på. Der er forskel på at blive omtalt som én, der er skizofren, og som én, der har fået diagnosen skizofreni. Som en af mine gode kollegaer i Specialrådgivningen plejer at sige: Du er heller ikke en brækket arm. Både når vi taler, men også når vi skriver, må vi tænke over, hvordan vores ordvalg virker på borgerne. Hvorfor skriver vi for eksempel: Psykologen oplyser, mens vi skriver: Borgeren påstår? Ved at holde mig for øje at alt det, jeg skriver, hvad enten det nu er s eller journalnotater, skriver jeg til borgeren, og at borgeren skal kunne kende sig selv igen og have det godt efter at have læst det, tror jeg, at jeg er på rette spor. Det betyder ikke, at vi skal være uklare, undvigende eller upræcise, men at vi skal omgås borgeren med respekt. Vi må øve os hver dag Jeg tror, at jeg med en anerkendende tilgang kan gøre et bedre stykke arbejde. Desuden tænker jeg, at alle mennesker har ret til at blive mødt med anerkendelse. Derfor har jeg sat stor pris på den anerkendende og ressourcefokuserede pædagogik, jeg er blevet præsenteret for gennem KRAP-uddannelsen. Jeg ønsker hver dag at øve mig i at være anerkendende. Jeg tror på, at en dialog med borgeren om dette, hvor jeg kan tale med borgeren om, hvordan vedkommende oplever at arbejde sammen med mig, er et godt udgangspunkt for at blive både klogere og dygtigere. Det er også noget, vi samarbejdspartnere om borgeren skal turde tale sammen om og give hinanden tilbagemelding i forhold til. Også dette selvfølgelig på en anerkendende måde. Et godt samspil med borgere og kollegaer er vigtigt, hvis vi skal blive rigtig gode. 23
Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereSKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt
SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereDialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com
Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereKompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.
Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereHvad er ekstraordinær god ledelse?
Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvorfor er det vigtigt med god ledelse? Fordi alt andet ikke skaber den livskvalitet, som jeg mener vi fortjener og har mulighed for at have. God ledelse handler til
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mere10tips til at skabe gnister i borgerkontakten
10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG
SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mereHvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre
Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereDUSØR FOR ORANGUTANG
Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereFarvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere
Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mere4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.
4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereJeg var mor for min egen mor
Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.
Læs merev/lene Metner PsykologCentret ApS
v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereKIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL
KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom
Læs mereOplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.
Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereSÅDAN NÅR DU DINE MÅL
Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereJeanette Ringkøbing Rothenborg
INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereBørn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs merePrædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereStudie. Døden & opstandelsen
Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder
Læs mere