1. Anerkendende kommunal sagsbehandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Anerkendende kommunal sagsbehandling"

Transkript

1 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, som yder faglig vejledning og rådgivning for voksne med behov for en særlig social indsats, støtte og omsorg. Herunder borgere med sindslidelser, udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade, Autisme Spektrum Forstyrrelser, misbrug, fysisk handicap og socialt udsatte. Vi er 13 sagsbehandlere, som visiterer borgere til kommunal støtte. I dette kapitel beskriver jeg, hvordan jeg bruger KRAP i mit arbejde som sagsbehandler i Specialrådgivningen i Skive Kommune. Jeg kommer nærmere ind på, hvad jeg forstår ved anerkendelse, som er en vigtig del af KRAP, og hvad anerkendelse eller mangel på samme kan føre til i mit arbejde. Det at arbejde på en anerkendende måde kan være udfordrende, og jeg deler derfor nogle af mine erfaringer med det. Hvad er anerkendelse? Anerkendelse er en central del i den KRAP ske verden. Hvad mener vi med anerkendelse? Før vi kan sige noget om, hvad anerkendelse er, hvad mangel på det gør, eller hvad vi opnår ved at arbejde på en anerkendende måde, må vi have klarlagt dette. Der findes flere definitioner. Jeg har valgt at forholde mig til følgende beskrivelse: 13

2 Anerkendelse omfatter i vores forståelse blandt andet: At blive set som man er af et andet menneske At blive taget alvorligt som menneske At blive mødt som værende ligeværdig At opleve at være o.k., blot som man er. 1 Anerkendelse betyder dermed ikke for mig, at jeg ikke kan sætte grænser, ikke kan sige til eller fra, at jeg kun skal sidde og nikke og sige det kan jeg sagtens forstå. Jeg vil påstå, at det kan være det modsatte af at være anerkendende. Da jeg begyndte at arbejde bevidst efter teorierne i KRAP, fik jeg noget at tænke over. Ikke fordi jeg ikke tidligere ville have tilsluttet mig den ovennævnte definition, eller fordi jeg ikke ønskede at være anerkendende i mit arbejde, men fordi det gik op for mig, at jeg intuitivt ikke valgte de rigtige ting at sige. Jeg kunne finde på at optræde, som om jeg skulle levere løsningerne på andre folks problemer, og som om jeg bedst vidste, hvad borgerne burde gøre med deres liv. Jeg opdagede også, at selv om jeg mente, at jeg behandlede borgerne som ligeværdige, så sendte jeg dem ubevidst signaler om, at de ikke var lige så vigtige som mig eller som de andre professionelle. Dette til trods for at hvis nogen spurgte mig, så ville jeg resolut afvise, at borgeren og jeg ikke var ligeværdige. Mange af kontaktpersonerne, som arbejder med at støtte borgere i Skive Kommune, og flere af os sagsbehandlere i Specialrådgivningen har sammen gennemført uddannelse i KRAP. Dette har gjort, at vi sammen har startet en bevidstgørelsesproces, og vi har opnået et fælles udgangspunkt for vores arbejde. Dette er en god begyndelse, når vi sammen skal samarbejde med borgere om deres mål. Dette forstår du dig ikke på Dette forstår du dig ikke på, sagde min mor til præsten en kold og mørk augustaften. Præsten kom for at meddele mine forældre, at de havde mistet deres søn. Præsten ville nok trøste og mindede mine forældre om, at de trods alt havde fire børn, som stadig levede. Det var da, ordene faldt. Min mor fandt nemlig ingen trøst i dette denne aften, hvor hun lige havde fået at vide, at hun havde overlevet sin søn. Dette forstår du dig ikke på, sagde hun bestemt og kiggede over kanten på sine bifokale briller og ind i øjnene på præsten. Præsten sagde ikke mere i et stykke tid. 1 Metner, L. og Storgård, P. (2008): KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, s. 21. Dafolo. 14

3 De borgere, jeg møder, har måske ikke alle det samme mod, som min mor havde. Derfor bliver det vigtigt for mig at minde mig selv om, at dette forstår jeg mig ikke på. Som sagsbehandler i en kommune bør jeg minde mig selv om det, hver gang jeg mødes med en borger. Jeg forstår mig ikke på det. Jeg kan knap nok forstå mig selv, så hvordan skal jeg så tro, at jeg kan forstå andre? Det er derfor min opgave at stille spørgsmål, ikke at give svar. Det er faktisk svært. Jeg siger ikke, at jeg altid mestrer det, men jeg er gennem KRAP-uddannelsen blevet bevidst om det, og det er det første skridt på vejen. Hvad anerkendelse eller mangel på samme gør Jeg har hørt borgere beskrive erfaringer i mødet med offentligt ansatte, hvor de ikke har oplevet at blive mødt med anerkendelse. Dette kan resultere i opgivelse og manglende tro på, at det er muligt at blive taget alvorligt og blive set som den, man er. Nogle opgiver tanken om, at det er muligt at komme videre i sit liv. De ønsker at undgå at komme i en ny situation, hvor de oplever mangel på anerkendelse, og de vælger måske derfor ikke at søge støtte i det kommunale system. Jeg tror ikke, det skyldes, at vi ansatte i kommunerne ønsker, at borgerne skal opleve at blive mødt på en måde, der ikke er anerkendende. Måske skyldes nogle af disse oplevelser manglende bevidsthed, tidspres, usikkerhed og manglende viden og forståelse for de problematikker, som borgerne kan have med sig. 15

4 Vores holdninger og tanker kan også være med til at gøre det svært for os at levere anerkendelse. Fra tid til anden kan vi høre folk, der udtaler sig om andre og for eksempel siger, at folk bare skal tage sig sammen. Jeg tror, at hvis folk bare kunne tage sig sammen, så gjorde de det nok i stedet for at blive marginaliserede, stå uden arbejde, komme i økonomisk uføre og opleve ensomhed. Jo mere kendskab en sagsbehandler har til, hvordan for eksempel psykiske problemstillinger kan påvirke personer, desto mere anerkendelse tror jeg, at borgeren vil opleve. Her skal vi huske på, at vi må spørge borgeren om, hvilke konsekvenser en eventuel diagnose har for personen i dagligdagen, og ikke tro, at fordi vi har været på et kursus, så ved vi alt om, hvordan alle har det. Vi arbejder med enkeltpersoner, som alle er unikke, og der findes hverken universale problemer eller universale løsninger. Det er anerkendende at lade folk tage ansvar for deres eget liv. Sagen er, at hver enkelt borger er ekspert på sig selv og er den, der bedst ved, hvad der er vigtigt for at have det bedst muligt og for at kunne komme videre. Med tanke på dette fremmes også bevidstheden om, hvor vigtig en rolle vi som sagsbehandlere har. Vi er ikke vigtige, fordi vi skal vide, hvad der er bedst for borgerne. Vi er heller ikke vigtige, fordi vi skal tage ansvar for deres forandringer. Vi er vigtige, fordi vi kan være med til at bane vejen for, at borgerne kan få tro på, at det er muligt at arbejde med deres udfordringer. Vi er desuden vigtige, fordi vi kan give personer følelsen af at være anerkendte som mennesker. Vi kan også give borgerne tro på, at vi vil arbejde sammen med dem ikke mod dem. Forudsætningen er, at vi får afdækket de udfordringer og ressourcer, som borgeren har, sammen med borgeren, inden vi griber til handling. Dét, at stå sammen med en borger, som har et problem, uden at gå i handlemode, er krævende. Tit kan vi gribes af et ønske om at få ordnet problemerne. Vi synes, at vi ved, hvad der skal ske. Det er her, vi skal minde os selv om min kloge mors ord: Dette forstår vi os ikke på. Søjlemodellen fra KRAP illustrerer, hvordan vi kan arbejde med dette på en god måde. 2 2 Ibid., s

5 Registrere Afdække Forstå og skabe sammenhæng Ændre Udvikle Anerkendelse og validering Hvis en person ikke oplever at blive anerkendt, så vil pågældende måske undlade at fortælle ting, vi har brug for at vide for at kunne støtte vedkommende på bedst mulig måde. Vi vil i så fald ikke give mulighed for forandring. Vi kan derfor opnå andre resultater sammen med en borger, hvis han eller hun oplever at blive anerkendt. Lars, vi kalder ham det, er en borger, som vi og flere andre kommuner brugte mange år på at få startet et samarbejde med. Det skyldtes især, at vi ikke var i stand til at tilpasse vores system til hans behov. Det lykkedes til sidst, da vi tog udgangspunkt i hans behov og ønsker om, hvordan kontakten skulle foregå. Lars er indimellem mødt op på kommunen og har ønsket hjælp til forskellige ting. Han har da samtidig givet udtryk for, at han længe gerne har villet have en kontaktperson, men aldrig har fået det. Han fortæller, at det samme er sket i flere kommuner, han har boet i. Dette, fortæller han, er han blevet vred og skuffet over. Han siger, han oplever at være blevet svigtet. Personalet i borgerservice beskriver, at de har oplevet at være utrygge i mødet med Lars. De fortæller, at han har smidt papirer fra sig og råbt højt, inden han er gået i vrede. Når jeg spørger Lars, hvordan han har oplevet disse situationer, beskriver han en følelse af afmagt, at han ikke kan forstå kommunens regler, og at han oplever, at ingen forstår ham. Dette gør, at han bliver vred og bare må væk. Da jeg tiltrådte som sagsbehandler, forsøgte jeg gentagne gange at ringe og skrive til Lars for at komme i kontakt med ham. Det tog ikke lang tid at opdage, at 17

6 vores kommunale system ikke er særligt godt tilpasset den målgruppe, vi arbejder med. Dette i sig selv kan signalere en mangel på anerkendelse af mennesker og deres behov. Lars henter sjældent sin post. Han åbner sjældent sine breve, og hvis han gør, så har han problemer med at forstå, hvad der står, og endnu større problemer med at huske det og dermed også med at kunne møde op til en aftale. Lars skifter tit telefonnummer, og han er ikke opført i nogen telefonregistre. Han tager sjældent telefonen, når han ikke ved, hvem det er, der ringer. Alt dette ved vi om Lars og om nogle af de andre borgere, vi ønsker at komme i kontakt med. Det er måske endda baggrunden for, at vi har ønsket at komme i kontakt med dem. Alligevel sender vi breve med invitationer til møder, måske to til tre uger frem i tiden. Når de så ikke møder op, afslutter vi sagen. En dag, Lars mødte op på kommunen for at bede om hjælp til noget praktisk, blev jeg kaldt op. Tilfældigheden ville, at jeg havde plads i min kalender, og Lars kom med ned på mit kontor. Jeg forstod, at vi på grund af hans problemstilling måtte tænke lidt anderledes, end vi plejede, hvis vi skulle kunne støtte ham. Jeg beskrev for Lars, hvordan jeg havde forsøgt at komme i kontakt med ham, fordi jeg gerne ville høre fra ham, om der var noget, vi kunne støtte ham i. Jeg spurgte, hvordan han kunne ønske sig, at vi kunne være i kontakt med hinanden. Lars foreslog, at han skulle møde op på rådhuset, når han havde ønske om at tale med mig. Vi aftalte, at vi skulle forsøge det. Jeg fortalte Lars, at han skulle være opmærksom på, at jeg ofte var ude af huset til møder. Lars fortalte mig, at hvis han oplevede det, ville han spørge om, hvornår jeg var tilbage, og komme igen. Det har fungeret godt. Lars er kommet til flere samtaler med mig. Vi har nu fået etableret kontakt til en kontaktperson; noget, som har været Lars ønske i flere år, og som jeg vurderer, at han har et behov for. Dette har ført til, at Lars nu sammen med sin kontaktperson har været på forkant, hvad enten det gælder at ansøge om indskud til bolig, om at få hjælp til at administrere huslejebetaling, eller hvad det nu måtte være. Dermed er der ikke siden opstået krævende situationer på kommunen, hverken for personalet i borgerservice eller Lars. Når jeg tænker tilbage på forløbet med Lars indtil i dag, håber jeg, at han har oplevet at blive anerkendt. Han er blevet spurgt om, hvordan han forestiller sig, at situationen kunne løses, og han er blevet mødt i forhold til, at han har nogle særlige behov. Hvis vi ikke havde fundet frem til denne løsning sammen, tror jeg ikke, at vi var kommet videre i vores samarbejde. 18

7 Det er selvfølgelig svært at få det til at hænge sammen, hvis alle borgere skulle have den samme aftale, som Lars har, men de borgere, vi ikke kan nå på anden måde, må vi forsøge at finde løsninger sammen med, som gør, at de kan opleve at få det samme tilbud som andre borgere, selvom de ikke kan leve op til vores kommunale krav og strukturer. Det er måske dem, som har allermest brug for kontakten. Det er vigtigt at være opmærksom på, at strukturer, rutiner og formaliteter kan stå i vejen for, at borgere oplever anerkendelse. Udfordringer ved at være anerkendende Jeg tror ikke, at nogen sagsbehandler vil sige, at vedkommende ikke ønsker at være anerkendende i sin tilgang til en borger. Alligevel er det, som tidligere nævnt, ikke alle borgere, der oplever, at de bliver anerkendte af os sagsbehandlere. Jeg kan ønske at være anerkendende herfra og til Norge uden at klare det, hvis jeg ikke i alle spørgsmål er bevidst om, at borgeren er en ligeværdig person. Prøv at forestille dig: Vi sidder mange personer sammen med borgeren og skal aftale tid for et nyt møde. Hvis jeg da henvender mig til alle deltagere i mødet, undtagen til borgeren, og spørger dem om, hvornår det passer for dem at skulle have et nyt møde, så giver jeg borgeren en oplevelse af, at vedkommende ikke er ligeværdig. Jeg kan alligevel tænke, at han eller hun er ligeværdig, men fordi jeg har en underliggende tanke om, at vedkommende har fri hele dagen, eller at han eller hun altid kan få fri fra sin beskyttede beskæftigelse eller sit skånejob, spørger jeg ikke borgeren, om nogle tidspunkter passer bedre end andre. Ved at undlade det udtrykker jeg, at vi ikke er ligeværdige. Jeg må med skam indrømme, 19

8 at jeg tit har gjort dette. Nu, hvor jeg er blevet bevidst om det, kan jeg se, hvad det betyder for en borger at blive behandlet på linje med de andre, også i et praktisk spørgsmål som dette. En anden udfordring er, hvordan jeg får udtalt min anerkendelse uden at virke overfladisk. Desuden er det vigtigt, at jeg faktisk ærligt og oprigtigt anerkender og ikke bruger det som en teknik for at opnå en god relation. Da tror jeg, at jeg lynhurtigt vil blive afsløret. Hvis det, jeg siger og gør, skal være troværdigt, må jeg have mit hjerte med. Uden troværdighed kan jeg ikke formidle anerkendelse. Det betyder også, at jeg må arbejde med mine egne holdninger og tanker. Jeg mener endvidere, at det er vigtigt at være bevidst om, at dét at anerkende nogen ikke handler om at tage stilling til, om noget, nogen har gjort, er rigtigt eller forkert, godt eller dårligt, men at kunne forstå, hvorfor vedkommende har valgt den strategi, vedkom men de nu har valgt, ud fra de forudsætninger, borgeren har, og ud fra situationen, som vedkom mende er i. I mine forsøg på at være anerkendende kan jeg komme til at fortælle borgeren, hvor godt jeg forstår ham eller hende. I min verden har jeg virkelig været aner- 20

9 kendende, men i borgerens verden er jeg et fjols, som tror, at jeg kan forstå den pågældende. Det kan jeg ikke, men jeg kan forsøge at forstå, og jeg kan muligvis nogle gange forstå lidt af en problematik. Jeg skal blot hele tiden spørge og få afeller bekræftet mine eventuelle antagelser. Jeg kan huske en samtale, jeg havde med en mor, som fortalte, at når hun havde afleveret sine børn i børnehaven, gik hun hjem, og så lavede hun ingenting. Hendes egen mor var med til mødet, og jeg oplevede, at moderen syntes, at det var for dårligt. Jeg ville forsøge at formidle min forståelse og anerkendelse og sagde: Jamen, det er da klart, at når du har fået dine børn af sted i børnehaven, så har du jo brugt al din energi på at holde sammen på dig selv, og så er det klart, at du er træt, når du kommer hjem, ikke? Borgeren svarede mig ganske enkelt: Nej. Tænk, hvis jeg i stedet for at forsøge at forklare borgeren, hvordan hun havde det, havde spurgt, hvordan det var for hende. Jeg gav udtryk for, at noget, jeg havde hørt en anden borger fortælle, også var sandheden for denne småbørnsmor. Mit eget behov for hurtigt at forstå en borger og en situation og få placeret vedkommende i en af mine forståelsesrammer, kan stå i vejen for en anerkendende tilgang. Dette er noget, mine kollegaer og jeg tit drøfter med hinanden. Vi taler om, at vi må turde at blive i uløste situationer. Vi skal gå sammen med borgeren i stedet for at skynde os af sted mod én eller anden løsning uden at have sat os ind 21

10 i, hvad det er, borgeren selv ønsker, hvad borgerens udfordring består i, og hvilke ressourcer borgeren selv er i besiddelse af for at kunne nå sine mål. I forsøget på at være anerkendende kan jeg også stå i fare for at overøse en borger med eksempler fra mit eget liv. Spørgsmålet er, hvor relevant borgeren synes, dette er. Intentionen kan være god, men jeg skal alligevel være opmærksom på det. Borgeren er ikke kommet til møde med mig for at høre om mit liv. Det er tvivlsomt, om borgeren tænker, at mine oplevelser er relevante at sammenligne sine egne med. Jeg kan tage mig i at sige ting som: Jamen, det er da helt naturligt at blive usikker, når du møder en masse fremmede mennesker. Jeg kan også finde på at give et eksempel på, at jeg selv har oplevet det. Mit motiv er godt nok. Det handler om at give borgeren en følelse af at blive forstået og af at være som andre. Men jeg tror, det er muligt at gøre dette uden hele tiden at skulle fortælle om sig selv. Som min gamle, kloge mor siger: Maksimal selvkontrol er at høre nogle fortælle dig om, at de har fået fjernet en visdomstand, uden at du fortæller dem, hvordan du havde det, da dine blev fjernet. Vi skal altså have optrænet vores selvkontrol. Jeg oplever, at jeg gennem ønsket om at være anerkendende kan havne i noget, som kan minde om anerkendelse, men som i virkeligheden er ros. Det er, som om jeg har nem mere ved at fortælle en person, at jeg synes, at vedkommendes handlinger er gode, end jeg har ved at give udtryk for min anerkendelse af personen. I et møde med en borger satte borgeren ord på forskellen på ros og anerkendelse, og hvad det gjorde ved ham. Det startede med, at han sagde, at han gerne ville arbejde på at få et bedre selvværd. En af mødedeltagerne sagde, at det i så fald var vigtigt, at han lyttede til den ros, han fik, og mindede sig selv om det. Den unge mand forklarede, at han slet ikke kunne lide at få ros for noget, han havde gjort. Han sagde, at så oplevede han, at han bare måtte præstere mere, og at det blev et tungt krav, som lagde sig på hans skuldre. Han ønskede kun at være god nok, uafhængigt af hvad han udrettede eller præsterede. Det var tankevækkende at høre ham sige det og nok en påmindelse om, at det er borgeren, som kender sig selv, og som ved bedst. Det var også en bekræftelse af, hvad vi havde gennemgået i vores KRAP-uddannelse. Nemlig at ros og anerkendelse giver to forskellige virkninger. Når nogen får ros for noget, de gør, kan det give øget selvtillid. Det er ikke det samme som øget selvværd. 22

11 Anerkendende sprog Jeg er af den opfattelse, at vore værdier genspejles i det sprog, vi bruger. Det er vigtigt at tænke igennem, hvordan vi ville ønske, at problematikken, en borger står i, skulle beskrives, hvis det var os selv, det gjaldt. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke tror, at alle andre tænker som os. Vi er derfor afhængige af at undersøge, hvad personen, som sidder over for os, tænker. Siden ganske få af os har fået gaven at læse tanker, handler det om en god og åben kommunikation. Selv små sproglige nuancer skal vi være opmærksomme på. Der er forskel på at blive omtalt som én, der er skizofren, og som én, der har fået diagnosen skizofreni. Som en af mine gode kollegaer i Specialrådgivningen plejer at sige: Du er heller ikke en brækket arm. Både når vi taler, men også når vi skriver, må vi tænke over, hvordan vores ordvalg virker på borgerne. Hvorfor skriver vi for eksempel: Psykologen oplyser, mens vi skriver: Borgeren påstår? Ved at holde mig for øje at alt det, jeg skriver, hvad enten det nu er s eller journalnotater, skriver jeg til borgeren, og at borgeren skal kunne kende sig selv igen og have det godt efter at have læst det, tror jeg, at jeg er på rette spor. Det betyder ikke, at vi skal være uklare, undvigende eller upræcise, men at vi skal omgås borgeren med respekt. Vi må øve os hver dag Jeg tror, at jeg med en anerkendende tilgang kan gøre et bedre stykke arbejde. Desuden tænker jeg, at alle mennesker har ret til at blive mødt med anerkendelse. Derfor har jeg sat stor pris på den anerkendende og ressourcefokuserede pædagogik, jeg er blevet præsenteret for gennem KRAP-uddannelsen. Jeg ønsker hver dag at øve mig i at være anerkendende. Jeg tror på, at en dialog med borgeren om dette, hvor jeg kan tale med borgeren om, hvordan vedkommende oplever at arbejde sammen med mig, er et godt udgangspunkt for at blive både klogere og dygtigere. Det er også noget, vi samarbejdspartnere om borgeren skal turde tale sammen om og give hinanden tilbagemelding i forhold til. Også dette selvfølgelig på en anerkendende måde. Et godt samspil med borgere og kollegaer er vigtigt, hvis vi skal blive rigtig gode. 23

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten 10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvad er ekstraordinær god ledelse?

Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvorfor er det vigtigt med god ledelse? Fordi alt andet ikke skaber den livskvalitet, som jeg mener vi fortjener og har mulighed for at have. God ledelse handler til

Læs mere

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere