Asynkron e-læring: Skriften på nettet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asynkron e-læring: Skriften på nettet?"

Transkript

1 Asynkron e-læring: Skriften på nettet? Stig Børsen Hansen, adjunkt, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Stig Børsen Hansen er adjunkt i filosofi på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet. Han arbejder på et forskningsprojekt om filosofisk logik og religionsfilosofi. Han har undervist i teknologifilosofi ved universiteter i Danmark og England og er forfatter til The Internet Philosopher, skrevet for det britiske Higher Education Academy. Indlæggets to første afsnit præsenterer Marx som ophav til en meget indflydelsesrig tradition inden for teknologifilosofien. Dernæst vises, hvordan Marx analyse af teknologi kan bidrage til belysningen af IT-baserede læreprocesser, hvor der her fokuseres på asynkron e-læring. For det første fremhæves teknologiens centrale rolle i et modsætningsfyldt forhold mellem brugere af teknologi og arbejdsgivere. Forestillingen om en økonomisk motiveret»deprofessionalisering«er her central. Dernæst stilles der med udgangspunkt i Langdon Winners tænkning spørgsmålstegn ved den opfattelse af teknologisk udvikling, der ofte synes at ligge til grund for diskussionen af IT på universiteterne. Indledning Formålet med dette indlæg er at præsentere et supplement til Nina Dohns (2007) filosofiske udgangspunkt for refleksion over asynkron e-læring. Baggrunden for nærværende bidrag er det voksende område, der betegnes som teknologifilosofi. Der er her tale om et forholdsvis nyt område i stadig udvikling, men der tegner sig tre toneangivende traditioner: Den fænomenologiske, som Dohn tager udgangspunkt i. Her har Heidegger været skelsættende, mens tænkere som Albert Borgmann og Hubert Dreyfus har forsøgt at videreudvikle og i forskellige sammenhænge anvende Heideggers tilgang. Dernæst gives den pragmatiske tænkning, hvor fx Dewey har været allestedsnærværende inden for den pædagogiske tænkning. Endelig gives den tradition, som Karl Marx indstiftede, givet ved de spørgsmål, han rejste. Nedenfor vil jeg søge at indikere, hvordan temaer fra Marx kan hjælpe til at belyse IT-baserede læreprocesser. Marx er med nogen ret blevet tilskrevet den ære inden for teknologifilosofien, som Platon er inden for filosofien generelt: at have rejst de væsentlige spørgsmål inden for området og således sat dagsordenen for eftertiden. Utallige tænkere har forstået sig selv som»marxistiske tænkere«, hvilket blandt andet skal ses i lyset af det brede spektrum af spørgsmål, Marx rejste og efterlod sig. For nutidige tænkere som Langdon Winner og Andrew Feenberg gælder det, at de har genrejst teknologifilosofiske spørgsmål fra Marx, og begge har bragt teknologifilosofiske antagelser i fokus. Alt imens er umiddelbart politiske og strategiske tanker angående samfundets indretning trådt i baggrunden og blevet forstået i intim sammenhæng med temaer fra teknologifilosofien. At fokusere således på Marx tænkning er på ingen måde at gøre vold på den, og ej heller kan den tilgang siges at være motiveret af en form for defeatisme på Marx vegne: Centrale og omfangsrige dele af første bind af Marx hovedværk Kapitalen (Marx, 1971) er tilegnet en historisk analyse af fremkomsten af maskinen og de konsekvenser, den generelt havde for arbejdslivet. Alt imens er den version af den kapitalistiske samfundsform, der her præsenteres, i det store hele krisefri og uden de store, revolutionære omvæltninger på horisonten. Formålet med nærværende artikel er således mere specifikt at klarlægge relevante dele af Marx tænkning omkring teknologi med henblik på at analysere asynkron e-læring. Asynkron e-læring kan ses som en udvikling af fjern undervisning via videobånd m.m., og grundlæggende vil jeg analysere situationen, hvor underviser og studerende adskilles i tid og rum, og hvor førstnævntes til tider repetitive arbejde med at forelæse søges erstattet ved brug af forskellige teknologier. Digital lagring af forelæsninger og brug af nye muligheder for distribution kan umiddelbart synes som emner og teknikker fjernt fra dem, der optog Marx. Ikke desto mindre vil jeg vise, hvordan temaer fra Marx stadig kan bidrage frugtbart til den diskussion, der har udfoldet sig blandt universitetsundervisere og potentielle brugere af den nye teknologi mere generelt. Som et filosofisk bidrag Dansk Universitetspædagogisk Netværk 39

2 Asynkron e-læring: Skriften på nettet?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 er formålet og strategien i første omgang at afdække vigtige antagelser i diskussioner af E-læring snarere end at analysere data eller levere konkrete forslag til pædagogisk praksis. Ej heller er det her opgaven at afsige nogen endelig dom over nye teknologiske tiltag. Snarere er formålet at påpege væsentlige elementer i en sådan vurdering. Marx om arbejdet Jeg skal her, med henblik på at forstå store dele af nutidig tænkning om asynkron e-læring og teknologi generelt, kort opridse nogle centrale træk af Marx analyse af ændringerne i arbejdsformen under kapitalismen. Man skal være opmærksom på, at Marx ikke gør krav på præcis historieskrivning, men det han ville kalde analytisk historie (Mackenzie, 1996). Det, der drev megen udvikling på Marx tid, var det faktum, at to klasser var opstået, hvoraf den ene karakteriseret som den der besad snarere end benyttede produktionsmidlerne var i stand til at skabe stigende merværdi 1 ved at ændre på den måde, hvorpå der blev produceret varer. Kulminationen af disse ændringer var introduktionen af maskinen på fabriksgulvet, og udviklingen til dette punkt blev beskrevet som et forløb gennem forskellige stader. Gennemgangen af staderne er overordnet en fortælling om skiftet fra arbejderens brug af redskab til maskinens brug af arbejderen. I første omgang sker denne udvikling ikke gennem en forandring af arbejderens redskaber, men gennem det, Marx kalder»kapitalens formelle underkastelse af arbejdet«. Forandringen var formel i den forstand, at økonomiske bånd var forandrede, alt imens de tekniske omstændigheder omkring den materielle bearbejdning af naturen var den samme. Dernæst følger to stader, henholdsvis manufaktur og industri, begge drevet af ønsket om større merværdi til ejeren af produktionsmidlerne. Under manufaktur er arbejderne blevet placeret under samme tag, og samarbejdet orkestreres af den nyligt opståede funktion, der varetages af manageren. Centralt for manufaktur er arbejdsdelingen, hvilket resulterer i, at det er et snævrere spektrum af færdigheder, der afkræves håndværkeren, når han skal udføre sit arbejde. 2 En fin-inddeling af arbejdsprocessen muliggør ansættelsen af mindre kvalificeret arbejdskraft. Måske endnu vigtigere er det, at denne proces lægger grunden til introduktionen af maskinen. Derved overkommes nogle af de begrænsninger, der trods alt findes, når kapitalisten forlader sig på menneskelige delarbejdere: Fx kunne strømpemaskinen nu benytte flere tusind nåle på én gang, spinderokke kunne arbejde med et stigende antal spindler etc. Damp-kraftmaskinen har eksisteret siden slutningen af det 17. århundrede, men Marx tilskriver den tekniske udvikling til fremkomsten af nye værktøjsmaskiner. I al korthed var damp ikke drivkraften i den tekniske revolution. Det var erstatningen af den menneskelige hånd med stadigt mere specialiserede værktøjer, der drev udviklingen. Mens manufaktur produktionen havde reduceret evnerne og selvstændigheden hos arbejderen gennem forandrede sociale arrangementer, trådte maskinen nu til og fortsatte den udvikling med andre midler. Konsekvenserne af denne udvikling var følgende. For det første kunne flere grupper gøre deres indtog på arbejdsmarkedet, og deltagelse af kvinder og børn i produktionen havde store sociale og økonomiske konsekvenser. For det andet var der tale om det, sociologer senere har kaldt deskilling. Dette er det svært oversættelige udtryk for den proces, der som følge af maskinel produktion siges at have fundet sted blandt arbejdere. 3 Hos Marx er det forbundet med arbejdsdelingen og den erstatning af håndværkeren, den med tiden muliggjorde. Resultatet bliver»en produktionsmekanisme, hvis organer er mennesker«(marx, 1971, s. 501). Karakteren af arbejdsdelingen kommer til at minde mindre og mindre om de håndværk, der oprindeligt lå til grund for den, og der er mod slutningen af skiftet fra særoperation til maskinproces slet ikke tale om håndværksmæssigt delarbejde. De evner, der før lå hos håndværkeren, besiddes nu kun i sin helhed af produktionsorganismen eller»totalarbejderen«, hvis lemmer er arbejdere. Der er forskellige aspekter af deskilling processen, der er værd at fremhæve særskilt. For det første er arbejderen ikke længere i stand til på egen hånd at producere en vare. Det er kun resultatet af de samlede særoperationer, der udgør en ting, der kan gøres til genstand for økonomisk udveksling. Dette faktum bliver mere prægnant, når man tager Marx noget plastiske begreb om fremmedgørelse i betragtning. 4 I al korthed er der med fremmedgørelse tale om en adskillelse af noget, der burde høre sammen, og én af manifestationerne af fremmedgørelsen under den maskinelle produktionsform er, at arbejderen adskilles økonomisk og produktionsmæssigt fra sit produkt. For det andet er deskilling også udtryk for en transfer af evner. Dette finder enten sted ved, at fx fabrikken i sin helhed nu er det subjekt, der besidder evnerne, som håndværkerne tidligere besad. Alternativt finder det sted, for så vidt manageren i forskellige afskygninger i en vis grad overtager de evner, som håndværkeren tidligere besad. Sidstnævntes»livsånder«bliver ødelagte af det ensformige arbejde (ibid., s. 505), og»manufakturen producerer derfor i ethvert håndværk, som den bemægtiger sig, en klasse af såkaldte ukvalificerede arbejdere som håndværksvirksomheden med strenghed udelukkede«(ibid., s. 516). Med maskinens indtog er det så at sige dén, der sætter dagsordenen, mens de forskellige slags arbejdere i vid udstrækning er dens levende vedhæng»en del af en delmaskine«der må følge trop:»i manufakturen og håndværket bruger arbejderen værktøjet, i fabrikken bruger maskinen ham«(ibid., s. 610). Maskinen 40

3 arbejder i et givet tempo, og det bliver hurtigt ændret i jagten på profit og som respons til begrænsninger i arbejdstiden:»det arbejde, der udføres af de beskæftigede i fabrikkerne er tre gange større, end da man begyndte med fabriksvirksomheden. Maskinerne har utvivlsomt udført det arbejde, der ville have krævet millioners muskelkraft, men det har også i uhyre grad mangedoblet det menneskelige arbejde, der styres af maskinernes bevægelser«(ibid., s. 598). Ifølge Marx forståelse er der stærke modsatrettede interesser mellem de to klasser, der hver især defineres ved deres forhold til produktionsmidlerne, og maskinen leverer for kapitalisten et effektivt middel i denne kamp. Maskinen kan bruges til at bryde den magt, en gruppe faglærte kan have hver for sig i kraft af deres værktøj, og når de optræder sammen og derved kan danne monopol på en særlig kunnen. Arbejdernes kamp begynder derfor at tage sig ud som en kamp mod maskinen, og den til tider voldelige bevægelse, Luddisme 5, fødes i 1811 som respons til maskinernes indtog i tekstilindustrien, der fortrængte de faglærte strikkere. Brugen af teknologier som magtmiddel illustreres fint ved Langdon Winners (1986) studie af Cyrus McCormicks høst-maskinefabrik i Chicago i 1880 erne. Winner understreger, hvordan maskinen tilsyneladende introduceredes med det formål at knække arbejderen. Her introducerede man, under store omkostninger, en ny form for lufttryks-støbemaskine. Mens man normalt vil antage, at bevæggrunden for en sådan anskaffelse var den derigennem opnåede effektivisering, minder Winner om, at McCormick på netop dette tidspunkt lå i strid med det nationale fagforbund af jernstøbere. Maskinen producerede dyrere og dårligere produkter og blev efter tre års brug udfaset. Men den kunne bemandes af ufaglært arbejdskraft, og fagforeningen stod efter de tre år langt svagere. Generelt er Marx diagnose følgende:»kapitalens kommando på produktionsfeltet bliver nu lige så uundværlig som generalens kommando på slagmarken«, hvilket har den bevidsthedsmæssige konsekvens for arbejderne, at»[s]ammenhængen mellem deres arbejder træder dem ideelt i møde som en af kapitalisten undfanget plan, praktisk som kapitalistens autoritet, som en fremmed viljes magt, en vilje der stiller deres aktivitet i sit eget formåls tjeneste.«(marx, 1971, s. 492). Automatisering af arbejdsprocesserne har således ifølge Marx grelle bevidsthedsmæssige og politiske konsekvenser, og analogien med krigsførelse en analogi ofte benyttet når talen falder på argumentation trænger sig også til stadighed på i beskrivelsen af introduktionen af nye teknologier. Maskiner på universitetet? I 1920 erne spekulerede professor i pædagogisk psykologi, Sidney Pressey:»There must be an industrial revolution in education in which educational science and the ingenuity of educational technology combine to modernize the grossly inefficient and clumsy procedures of conventional education«(citeret i Petrina, 2004, s. 305). I den senere tid har især nordamerikanske akademikere ikke været sene til at se en lighed mellem elementer af den ovenfor skitserede udvikling og introduktionen af asynkrone, IT-baserede læreprocesser på deres arbejdsplads. (Winner, 2004, Feenberg, 2001, Noble, 2002 og især Simmons, 2001). Megen dansk diskussion har været præget af, at man har beskyldt IT-skeptikere for maskinstormeri, hvor det forstås, at noget sådant ultimativt vil have meget ringe effekt og i øvrigt være præget af en vis tragi-komisk irrationalitet. 6 For så vidt kritikken har været systematisk begrundet, har den i høj grad taget afsæt i overvejelser i stil med dem, man finder angående IT-baserede læreprocessers begrænsninger hos Dohn (2007). 7 Med til den lighed, man har set mellem Marx analytiske historiefortælling og nutiden, hører antagelser om en form for nødvendighed i den teknologiske og dermed samfundsmæssige udvikling. Dette er et af de mere kendte temaer fra Marx filosofi generelt, men inden vi afsluttende behandler dette emne, må vi klarlægge, hvori den opfattede lighed består. Den historiske baggrund for introduktionen af asynkron e-læring på læreanstalter er udviklingen af fjernundervisning til brug i områder præget af afstande større end dem, man finder i Danmark. Mens sådant materiale oprindeligt var baseret på papir og senere video, er der med internettet åbnet mulighed for udveksling af materiale på hurtigere vis og materiale af langt mere sofistikeret karakter. Endvidere gives der med fildeling og stigende båndbredde mulighed for at downloade forelæsninger, hvor de marginale omkostninger er langt lavere end ved distribution af fysiske lagringsmedia som dvd eller tidligere, video. I slutningen af 1990 erne begyndte nordamerikanske og engelske universitets-administratorer og -ledere netop af hensyn til omkostninger at se andre muligheder i den digitale teknologi. 8 Man så ganske enkelt muligheden af at generalisere fjernlæringsmetoden til at inkludere alle studerende, uanset opholdssted. I korte træk ville metoden være at lade en anerkendt professor give en»standard«forelæsningsrække inden for et centralt fag i en given uddannelse, lagre den digitalt og genbruge den år efter år. Til afviklingen af et sådant fag skulle der ud over de lagrede forelæsninger knyttes en række relativt lavt kvalificerede undervisningsassistenter til at gøre arbejdet med at forklare yderligere, rette opgaver og eksaminere. I korte træk og mere forretningsorienteret sprog så man muligheden af at erstatte»physical processes with new processes that can be accomplished over networks«og at unbundle services, der ellers typisk er integreret i underviseren. Dette ville erstatte professoren med deprofessionaliserede 9 content experts (se Hamilton & Dansk Universitetspædagogisk Netværk 41

4 Asynkron e-læring: Skriften på nettet?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 Feenberg, 2005, s. 98ff. for flere eksempler på visionære fortalere fra uddannelsessektoren). Når man til sådanne visioner lægger, at man i dansk sammenhæng har universiteter, der af økonomiske grunde i høj grad allerede er afhængige af dårligt organiserede, deltidsansatte og med tiden deprofessionaliserede undervisningsassistenter og eksterne lektorer, kan udstrakt brug af podcasting og lignende teknikker synes at være et næsten logisk skridt for ledere af universiterer ledere der i stigende grad synes at imitere forretningsverdenen i deres strukturering af universiteterne. Endelig skal det bemærkes, at uddannelsessektoren gennem længere tid har været i søgelyset generelt hos kapitalforvaltere, og at en toneangivende forståelse her er, at»corporate training firms that focus on classroom-type training will shrink unless they adapt to e-learning«og videre at»in the online world, corporate traning programs are in the vanguard. But higher education isn t far behind«. (Business week,»education«2000, Jan 10.) Konsekvenserne af realiseringen af en sådan vision ville have mange lighedspunkter med den, vi fandt hos Marx: Flere vil kunne udføre det arbejde, der kræves for at uddanne studerende, hvilket med en vis sandsynlighed vil have konsekvenser for fagets aflønning og anseelse; de evner, underviseren besidder for så vidt hun udvikler, planlægger og underviser i et fag, ville blive forholdsvis sjældne, og endelig vil der ske en fremmedgørelse studerende og lærer imellem. Sidstnævnte ville i ringere grad kunne»spejle sig i sit produkt«og sige, i en vis forstand kalde det»sit«. Endelig vil resultatet af arbejdet produktet ofte være af en dårligere kvalitet. Teknologisk determinisme i diskussion af nye teknologier Sidney Presseys helhjertede forsøg på en uddannelsesmaskine fejlede, ligesom Storbritanniens e-universitet, UKeU, blev lukket i 2004 pga. manglende tilslutning. I Danmark lukkede en national portal for universitetskurser i Det kommercielle Apples Itunes U har været mere succesfuld (dog på ganske andre betingelser) og et kursus af ovennævnte Hubert Dreyfus om eksistentiel filosofi (»Phil 7: Existentialism in Literature and Film«, fra UC Berkeley) lå i 2007 længe på førstepladsen over det mest downloadede kursus blandt podcasts om alt fra kvantemekanik til byplanlægning fra forskellige, ofte prominente universiteter. Man ser til stadighed appel til en slags nødvendighed eller determinisme, når talen falder på teknologi. En tidlig fortaler for IT-baserede læreprocesser kunne således sige følgende:»universities are in the information business, and the information railroad is coming we would be wise to ask whether the particularly quaint way that we manufacture, distribute and deliver that education will survive the arrival of the information railroad.«(wullf, 1998, s. 1f., citeret i Hamilton & Feenberg, 2005, s. 98). I dansk sammenhæng har podcasting-ekspert, Karin Høgh, i en vurdering af et forsøg med podcasting på Syddansk Universitet givet udtryk for at»det er, som om Danmark er faldet ned i et hul, og podcasting-toget er ved at køre hen over os«. (»Podcasting ekspert: Se nu at komme i gang der er intet at frygte«fyens Stiftstidende, ). At den teknologiske udvikling»er umulig at stoppe«høres ofte i uformelle sammenhænge, og i almindeligt sprogbrug finder man også tale om konsekvenser af nye teknologier på en måde, som man taler om konsekvens i logik: noget der følger med nødvendighed. En sådan forståelse bør kvalificeres. Ingen teknologiske artefakter arriverer på verdensscenen ved egen kraft. De opfindes, markedsføres og ikke mindst formes af deres brugere. Teknologihistorien er fyldt med eksempler på teknologier introduceret med én slags brug for øje, mens den faktiske udvikling, præget af brugere, er gået i en ganske anden retning. Blot et enkelt eksempel er det franske Minitel. Det blev hurtigt til et slags online dating bureau, hvilket ingen af dets skabere havde haft til hensigt. 10 Selv Bill Gates tager fejl i sine forudsigelser og forståelse af historien gang, som Graeme Goodays studium af de forskellige udgaver af Bill Gates The Road Ahead tydeligt viser (Gooday, 1998). Selve titlen leder ganske enkelt til en forkert slags tænkning om teknologisk udvikling som noget allerede givet gennem en form for egen kraft eller gennem skabernes intention. Forklaringen på, at tale om nødvendighed alligevel hersker, kan bl.a. findes i en distinktion, som Winner (1986) har introduceret i sin behandling af teknologisk determinisme. Valg af teknologi bør ifølge Winner reelt forstås som to valg: Hvorvidt man vil have en given teknologi og hvordan man vil have en given teknologi teknologiens sociale omstændigheder og praktiske udformning. Og her gælder det, at valget af teknologier i nogle tilfælde bestemmer de sociale omstændigheder. Fx fremføres det ofte, at hvis man har sagt»ja«til atomkraft har man også med noget der tilnærmer sig logikkens nødvendighed sagt»ja«til et vist sikkerhedsapparat og en forladen sig på en lille, højtuddannet teknisk elite. I kontrast hertil er nogle teknologier langt mere plastiske i den måde, hvorpå vi har dem, og her synes brugen af IT at være i den plastiske ende af skalaen. Som introduktionen af Minitel i Frankrig også viser, synes tale om en nødvendig udvikling derfor upassende i denne sammenhæng. Når jeg bruger udtrykket»noget der tilnærmer sig nødvendighed«er det begrundet i, at tale om nødvendighed er langt mindre metodologisk frugtbart end det at tale om kompatibilitet mellem en given teknologi og samfundsmæssige og kommercielle strukturer. 42

5 Flere har ment, at fx simple, decentrale teknologier generelt og decentrale energikilder specifikt er mere kompatible med demokratiske samfundsformer. Sådan tænkning kan i nogen grad forklare udtryk for determinisme med hensyn til teknologisk udvikling, men den afgørende pointe for både fortalere for og modstandere af fænomener som asynkron e-læring er, at der kun er tale om mere eller mindre stærke tendenser. Teknologisk udvikling er hverken at ligne med jernbaneskinner, skrift på væggen eller andre former for givethed. Den præges i overensstemmelse med forskellige aktørers mål og intentioner, og det er afgørende for en sådan prægen, at man forsøger at gøre sig klart, hvilke muligheder og farer der kan ligge i en given teknologi. Kun i én blandt flere mulige, fremtidige verdener bruges asynkron e-læring udelukkende med snævert defineret produktivitet og effektivitet for øje. Også her har brugere i dette tilfælde studerende og undervisere stor mulighed for at præge den faktiske brug af teknologien. Intentioner og mål med brugen af fx podcasting varierer en del blandt både undervisere, ledere på universiteter og politikere. Vi har set tænkning og intentioner, der kan give grund til at tvivle på, at Dohn har ret i at»geografisk og tidsmæssig fleksibilitet som oftest har udgjort den primære, hvis ikke den eneste grund til etablering af virtuelle læringsrum«. (Dohn 2007, s. 43). Opfattelser af, hvad der appellerer til studerende, almindelig nysgerrighed, brugervenlighed og skabelse af vigtigt materiale for fremtidens historikere spiller blandt andet ind sammen med økonomiske overvejelser. Sidstnævnte kan selvsagt overtrumfe andre grunde til at udforme en teknologi på en særlig måde, og det er her, en mulig bekymring kan og bør melde sig hos undervisere, der må antages at ønske at udvikle redskaber, der primært støtter de pædagogiske og faglige mål. Konklusion Den viden, der kræves for at forstå muligheder og farer i brugen af teknologi, opnås bedst gennem empiriske studier af stærkt sammenlignelige fænomener, nøje beskrivelse af de evner, der er på spil, for så vidt man udvikler ny undervisning, udvikling af mere eller mindre formelle»teknologi-politikker«11 og ikke mindst gennem aktiv brug af den relevante teknologi. Hverken henvisning til maskinstormeri eller til determinisme er frugtbart i sammenhæng med diskussion af nye tiltag. Der er mange muligheder for handlen og indflydelse inden nogen blæser til maskinstorm og udsigten til»krig«bør ikke spille nogen stor rolle under eventuelle»diplomatiske manøvrer«blandt universiteters undervisere. De diplomatiske manøvrer består her i at præge en teknologi, således at éns interesser der for universitetsansattes vedkommende på lang sigt må antages at være sammenfaldende med det øvrige samfunds interesser tilgodeses. Frit efter førnævnte podcast-ekspert, Karin Høgh, må man derfor sige: Se nu at komme igang med podcasting der er noget at frygte. Referencer Braverman, H. (1974). Labor and Monopoly Capital: The Degradation of Work in the Twentieth Century. New York: Monthly Review Press Dohn, N. B. (2007). IT-baserede læreprocesser nogle muligheder og begrænsninger. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 4 Feenberg, A. (2001). Whither Educational Technology? International Journal of Technology and Design Education, 11 Gooday, G. (1998). Taking Apart the Roads Ahead : User power Versus the Futurology of IT. Convergence, 4 Hamilton, E., & Feenberg, A. (2005). The Technical Codes of Online Education. Techné 9:1 Leitch, V. B. (2005). Work Theory. Critical Inquiry, 31, 2 Mackenzie, D. (1996). Marx and the Machine. In Knowing Machines: Essays on Technical Change. Cambridge, MA: The MIT Press Marx, K. (1971). Kapitalen. I J. Witt-Hansen (red.) København: Rhodos. Noble, D. (2002). Digital Diploma Mills: The Automation of Higher Education. Toronto: Between the Lines Press Perregaard, H. P. (2000). Økonomisk Teorihistorie i et Humanistisk Perspektiv. Systime Petrina, S. (2004). Sidney Pressey and the Automation of Education, Technology and Culture, 45, 2 Platon (1936). Platons Skrifter Sjette Bind. København: C.A. Reitzels Forlag Simmons, J. (2001). Educational Technology and Academic Freedom. Techne. 5, 3 Thyssen, O. (1985). Teknokosmos om teknik og menneskerettigheder. København: Gyldendal Winner, L. (1977). Autonomous Technology: Technics-out-of-Control as a Theme in Political Thought. Cambridge, MA: The MIT Press Winner, L. (1986). Do Artefacts have Politics? In The Whale and the Reactor: A Search for Limits in an Age of High Technology. Chicago: University of Chicago Press Winner, L. (1997). The Handwriting on the Wall: Resisting Technoglobalism s Assault on Education. In Marita Moll (ed.). Tech High: Globalization and the Future of Canadian Education, Ottawa: Fernwood Publication Wood, A. (2004). Karl Marx. 2. udgave. London: Routledge. Wulff, W. A. (1998). University alert: The information railroad is coming. Virginia.edu 2, 2. Noter 1 En tilgængelig gennemgang af Marx økonomiske teori kan findes i Perregaard (2000). 2 En proces som især 1970 erne var genstand for megen opmærksomhed og kritik fra Radical Science bevægelsen. Se f.eks. Braverman (1974), der med Marx som baggrund undersøgte udviklingen af arbejdsprocesser i første halvdel af det 20. århundrede. 3 Thyssens (1985) oversættelse»dekvalificering«kan bruges, når blot det huskes, at den dekvalificerede arbejder netop stadig er fuldt kvalificeret i forhold til det arbejde, han skal udføre. Arbejde spiller en central rolle i Marx filosofiske antropologi, og gennemgribende ændringer i karakteren af arbejdet kan ifølge Marx forarme arbejderen på flere punkter og gøre ham ude af stand til at udføre noget, der er af afgørende betydning for mennesker. 4 En god gennemgang findes i Wood (2004). Dansk Universitetspædagogisk Netværk 43

6 5»Luddisme«er siden blevet synonymt med ekstrem modstand overfor teknologisk udvikling. Begrebet er dukket op igen hos Langdon Winner (1977), der forsøger at udvikle en strategi, han kalder»epistemologisk luddisme«, som respons til teknologiers stærke gensidige afhængighed og deraf følgende tab af kontrol over teknologierne. 6 Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet taler således om»gammelt maskinstormeri«i sin karakteristik af kollegaer, der er skeptiske over for podcasting af undervisning. (»Professor: Modstand er maskinstormeri«24 timer Xtra, , s. 8) 7 Inden for filosofien er der en vægtig præcedens for en skeptisk holdning over for nye teknologier inden for læring: I den intime samtale mellem lærer og elev skitseret i Faidros lader Platon Sokrates kritisere skriften for dens manglende evne til at reproducere den særlige dynamik i det talte ord. Se Platon (1936, 274c ff.) 8 I forbindelse med denne og næste paragraf, se især Hamilton & Feenberg Dette begreb en variant af»deskilling«- bruges i danske diskussioner af konsekvensen af den stærke afhængighed, flere institutter står i til løst ansatte undervisere, der typisk er ansat uden forskningsforpligtelse. Se fx»verdens rigeste Universiteter hovedproblemet er løsansættelser«(forskerforum , s. 27). 10 Se fx Feenbergs (1995, s. 123ff.) studium af franskmændenes rekonfigurering af det offentliges Minitel Videotext System. Intentionen bag introduktionen af teknologien havde næppe inkluderet muligheden for online chat, men handlede mest centralt om at give borgere mulighed for hurtig adgang til informationer leveret af det offentlige. 11 En sådan er bl.a. udarbejdet af San Diego s State University Faculty. Se Asynkron e-læring: Skriften på nettet?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6,

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012

Digitalisering på skoleområdet. BKF Fællesmøde 20.4.2012 Digitalisering på skoleområdet BKF Fællesmøde 20.4.2012 Rammen Faghæfte 48 it er et mål i sig selv KL-strategi-vision: At daginstitutioner, folkeskoler og biblioteker udnytter teknologi til at øge børn

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund

Fra bogstaver til billeder. sg@udviklingsforum.dk februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund Min baggrund Børns leg og læring med digitale medier fra forbruger til medskaber Søren Gundelach, UdviklingsForum Søren Gundelach Uddannet børnehavepædagog, institutionsleder, pædagogisk sekretær i LFS,

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du:

Forandringsagenten. Efter denne lektion skal du: Forandringsagenten Forandringsagenten Rollemodel Krav til de enkelte roller Diffusionssystemer Forandringsplanlægning Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende til forandringsagentens rolle og ansvar

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere