Asynkron e-læring: Skriften på nettet?
|
|
- Rebecca Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Asynkron e-læring: Skriften på nettet? Stig Børsen Hansen, adjunkt, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Stig Børsen Hansen er adjunkt i filosofi på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet. Han arbejder på et forskningsprojekt om filosofisk logik og religionsfilosofi. Han har undervist i teknologifilosofi ved universiteter i Danmark og England og er forfatter til The Internet Philosopher, skrevet for det britiske Higher Education Academy. Indlæggets to første afsnit præsenterer Marx som ophav til en meget indflydelsesrig tradition inden for teknologifilosofien. Dernæst vises, hvordan Marx analyse af teknologi kan bidrage til belysningen af IT-baserede læreprocesser, hvor der her fokuseres på asynkron e-læring. For det første fremhæves teknologiens centrale rolle i et modsætningsfyldt forhold mellem brugere af teknologi og arbejdsgivere. Forestillingen om en økonomisk motiveret»deprofessionalisering«er her central. Dernæst stilles der med udgangspunkt i Langdon Winners tænkning spørgsmålstegn ved den opfattelse af teknologisk udvikling, der ofte synes at ligge til grund for diskussionen af IT på universiteterne. Indledning Formålet med dette indlæg er at præsentere et supplement til Nina Dohns (2007) filosofiske udgangspunkt for refleksion over asynkron e-læring. Baggrunden for nærværende bidrag er det voksende område, der betegnes som teknologifilosofi. Der er her tale om et forholdsvis nyt område i stadig udvikling, men der tegner sig tre toneangivende traditioner: Den fænomenologiske, som Dohn tager udgangspunkt i. Her har Heidegger været skelsættende, mens tænkere som Albert Borgmann og Hubert Dreyfus har forsøgt at videreudvikle og i forskellige sammenhænge anvende Heideggers tilgang. Dernæst gives den pragmatiske tænkning, hvor fx Dewey har været allestedsnærværende inden for den pædagogiske tænkning. Endelig gives den tradition, som Karl Marx indstiftede, givet ved de spørgsmål, han rejste. Nedenfor vil jeg søge at indikere, hvordan temaer fra Marx kan hjælpe til at belyse IT-baserede læreprocesser. Marx er med nogen ret blevet tilskrevet den ære inden for teknologifilosofien, som Platon er inden for filosofien generelt: at have rejst de væsentlige spørgsmål inden for området og således sat dagsordenen for eftertiden. Utallige tænkere har forstået sig selv som»marxistiske tænkere«, hvilket blandt andet skal ses i lyset af det brede spektrum af spørgsmål, Marx rejste og efterlod sig. For nutidige tænkere som Langdon Winner og Andrew Feenberg gælder det, at de har genrejst teknologifilosofiske spørgsmål fra Marx, og begge har bragt teknologifilosofiske antagelser i fokus. Alt imens er umiddelbart politiske og strategiske tanker angående samfundets indretning trådt i baggrunden og blevet forstået i intim sammenhæng med temaer fra teknologifilosofien. At fokusere således på Marx tænkning er på ingen måde at gøre vold på den, og ej heller kan den tilgang siges at være motiveret af en form for defeatisme på Marx vegne: Centrale og omfangsrige dele af første bind af Marx hovedværk Kapitalen (Marx, 1971) er tilegnet en historisk analyse af fremkomsten af maskinen og de konsekvenser, den generelt havde for arbejdslivet. Alt imens er den version af den kapitalistiske samfundsform, der her præsenteres, i det store hele krisefri og uden de store, revolutionære omvæltninger på horisonten. Formålet med nærværende artikel er således mere specifikt at klarlægge relevante dele af Marx tænkning omkring teknologi med henblik på at analysere asynkron e-læring. Asynkron e-læring kan ses som en udvikling af fjern undervisning via videobånd m.m., og grundlæggende vil jeg analysere situationen, hvor underviser og studerende adskilles i tid og rum, og hvor førstnævntes til tider repetitive arbejde med at forelæse søges erstattet ved brug af forskellige teknologier. Digital lagring af forelæsninger og brug af nye muligheder for distribution kan umiddelbart synes som emner og teknikker fjernt fra dem, der optog Marx. Ikke desto mindre vil jeg vise, hvordan temaer fra Marx stadig kan bidrage frugtbart til den diskussion, der har udfoldet sig blandt universitetsundervisere og potentielle brugere af den nye teknologi mere generelt. Som et filosofisk bidrag Dansk Universitetspædagogisk Netværk 39
2 Asynkron e-læring: Skriften på nettet?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 er formålet og strategien i første omgang at afdække vigtige antagelser i diskussioner af E-læring snarere end at analysere data eller levere konkrete forslag til pædagogisk praksis. Ej heller er det her opgaven at afsige nogen endelig dom over nye teknologiske tiltag. Snarere er formålet at påpege væsentlige elementer i en sådan vurdering. Marx om arbejdet Jeg skal her, med henblik på at forstå store dele af nutidig tænkning om asynkron e-læring og teknologi generelt, kort opridse nogle centrale træk af Marx analyse af ændringerne i arbejdsformen under kapitalismen. Man skal være opmærksom på, at Marx ikke gør krav på præcis historieskrivning, men det han ville kalde analytisk historie (Mackenzie, 1996). Det, der drev megen udvikling på Marx tid, var det faktum, at to klasser var opstået, hvoraf den ene karakteriseret som den der besad snarere end benyttede produktionsmidlerne var i stand til at skabe stigende merværdi 1 ved at ændre på den måde, hvorpå der blev produceret varer. Kulminationen af disse ændringer var introduktionen af maskinen på fabriksgulvet, og udviklingen til dette punkt blev beskrevet som et forløb gennem forskellige stader. Gennemgangen af staderne er overordnet en fortælling om skiftet fra arbejderens brug af redskab til maskinens brug af arbejderen. I første omgang sker denne udvikling ikke gennem en forandring af arbejderens redskaber, men gennem det, Marx kalder»kapitalens formelle underkastelse af arbejdet«. Forandringen var formel i den forstand, at økonomiske bånd var forandrede, alt imens de tekniske omstændigheder omkring den materielle bearbejdning af naturen var den samme. Dernæst følger to stader, henholdsvis manufaktur og industri, begge drevet af ønsket om større merværdi til ejeren af produktionsmidlerne. Under manufaktur er arbejderne blevet placeret under samme tag, og samarbejdet orkestreres af den nyligt opståede funktion, der varetages af manageren. Centralt for manufaktur er arbejdsdelingen, hvilket resulterer i, at det er et snævrere spektrum af færdigheder, der afkræves håndværkeren, når han skal udføre sit arbejde. 2 En fin-inddeling af arbejdsprocessen muliggør ansættelsen af mindre kvalificeret arbejdskraft. Måske endnu vigtigere er det, at denne proces lægger grunden til introduktionen af maskinen. Derved overkommes nogle af de begrænsninger, der trods alt findes, når kapitalisten forlader sig på menneskelige delarbejdere: Fx kunne strømpemaskinen nu benytte flere tusind nåle på én gang, spinderokke kunne arbejde med et stigende antal spindler etc. Damp-kraftmaskinen har eksisteret siden slutningen af det 17. århundrede, men Marx tilskriver den tekniske udvikling til fremkomsten af nye værktøjsmaskiner. I al korthed var damp ikke drivkraften i den tekniske revolution. Det var erstatningen af den menneskelige hånd med stadigt mere specialiserede værktøjer, der drev udviklingen. Mens manufaktur produktionen havde reduceret evnerne og selvstændigheden hos arbejderen gennem forandrede sociale arrangementer, trådte maskinen nu til og fortsatte den udvikling med andre midler. Konsekvenserne af denne udvikling var følgende. For det første kunne flere grupper gøre deres indtog på arbejdsmarkedet, og deltagelse af kvinder og børn i produktionen havde store sociale og økonomiske konsekvenser. For det andet var der tale om det, sociologer senere har kaldt deskilling. Dette er det svært oversættelige udtryk for den proces, der som følge af maskinel produktion siges at have fundet sted blandt arbejdere. 3 Hos Marx er det forbundet med arbejdsdelingen og den erstatning af håndværkeren, den med tiden muliggjorde. Resultatet bliver»en produktionsmekanisme, hvis organer er mennesker«(marx, 1971, s. 501). Karakteren af arbejdsdelingen kommer til at minde mindre og mindre om de håndværk, der oprindeligt lå til grund for den, og der er mod slutningen af skiftet fra særoperation til maskinproces slet ikke tale om håndværksmæssigt delarbejde. De evner, der før lå hos håndværkeren, besiddes nu kun i sin helhed af produktionsorganismen eller»totalarbejderen«, hvis lemmer er arbejdere. Der er forskellige aspekter af deskilling processen, der er værd at fremhæve særskilt. For det første er arbejderen ikke længere i stand til på egen hånd at producere en vare. Det er kun resultatet af de samlede særoperationer, der udgør en ting, der kan gøres til genstand for økonomisk udveksling. Dette faktum bliver mere prægnant, når man tager Marx noget plastiske begreb om fremmedgørelse i betragtning. 4 I al korthed er der med fremmedgørelse tale om en adskillelse af noget, der burde høre sammen, og én af manifestationerne af fremmedgørelsen under den maskinelle produktionsform er, at arbejderen adskilles økonomisk og produktionsmæssigt fra sit produkt. For det andet er deskilling også udtryk for en transfer af evner. Dette finder enten sted ved, at fx fabrikken i sin helhed nu er det subjekt, der besidder evnerne, som håndværkerne tidligere besad. Alternativt finder det sted, for så vidt manageren i forskellige afskygninger i en vis grad overtager de evner, som håndværkeren tidligere besad. Sidstnævntes»livsånder«bliver ødelagte af det ensformige arbejde (ibid., s. 505), og»manufakturen producerer derfor i ethvert håndværk, som den bemægtiger sig, en klasse af såkaldte ukvalificerede arbejdere som håndværksvirksomheden med strenghed udelukkede«(ibid., s. 516). Med maskinens indtog er det så at sige dén, der sætter dagsordenen, mens de forskellige slags arbejdere i vid udstrækning er dens levende vedhæng»en del af en delmaskine«der må følge trop:»i manufakturen og håndværket bruger arbejderen værktøjet, i fabrikken bruger maskinen ham«(ibid., s. 610). Maskinen 40
3 arbejder i et givet tempo, og det bliver hurtigt ændret i jagten på profit og som respons til begrænsninger i arbejdstiden:»det arbejde, der udføres af de beskæftigede i fabrikkerne er tre gange større, end da man begyndte med fabriksvirksomheden. Maskinerne har utvivlsomt udført det arbejde, der ville have krævet millioners muskelkraft, men det har også i uhyre grad mangedoblet det menneskelige arbejde, der styres af maskinernes bevægelser«(ibid., s. 598). Ifølge Marx forståelse er der stærke modsatrettede interesser mellem de to klasser, der hver især defineres ved deres forhold til produktionsmidlerne, og maskinen leverer for kapitalisten et effektivt middel i denne kamp. Maskinen kan bruges til at bryde den magt, en gruppe faglærte kan have hver for sig i kraft af deres værktøj, og når de optræder sammen og derved kan danne monopol på en særlig kunnen. Arbejdernes kamp begynder derfor at tage sig ud som en kamp mod maskinen, og den til tider voldelige bevægelse, Luddisme 5, fødes i 1811 som respons til maskinernes indtog i tekstilindustrien, der fortrængte de faglærte strikkere. Brugen af teknologier som magtmiddel illustreres fint ved Langdon Winners (1986) studie af Cyrus McCormicks høst-maskinefabrik i Chicago i 1880 erne. Winner understreger, hvordan maskinen tilsyneladende introduceredes med det formål at knække arbejderen. Her introducerede man, under store omkostninger, en ny form for lufttryks-støbemaskine. Mens man normalt vil antage, at bevæggrunden for en sådan anskaffelse var den derigennem opnåede effektivisering, minder Winner om, at McCormick på netop dette tidspunkt lå i strid med det nationale fagforbund af jernstøbere. Maskinen producerede dyrere og dårligere produkter og blev efter tre års brug udfaset. Men den kunne bemandes af ufaglært arbejdskraft, og fagforeningen stod efter de tre år langt svagere. Generelt er Marx diagnose følgende:»kapitalens kommando på produktionsfeltet bliver nu lige så uundværlig som generalens kommando på slagmarken«, hvilket har den bevidsthedsmæssige konsekvens for arbejderne, at»[s]ammenhængen mellem deres arbejder træder dem ideelt i møde som en af kapitalisten undfanget plan, praktisk som kapitalistens autoritet, som en fremmed viljes magt, en vilje der stiller deres aktivitet i sit eget formåls tjeneste.«(marx, 1971, s. 492). Automatisering af arbejdsprocesserne har således ifølge Marx grelle bevidsthedsmæssige og politiske konsekvenser, og analogien med krigsførelse en analogi ofte benyttet når talen falder på argumentation trænger sig også til stadighed på i beskrivelsen af introduktionen af nye teknologier. Maskiner på universitetet? I 1920 erne spekulerede professor i pædagogisk psykologi, Sidney Pressey:»There must be an industrial revolution in education in which educational science and the ingenuity of educational technology combine to modernize the grossly inefficient and clumsy procedures of conventional education«(citeret i Petrina, 2004, s. 305). I den senere tid har især nordamerikanske akademikere ikke været sene til at se en lighed mellem elementer af den ovenfor skitserede udvikling og introduktionen af asynkrone, IT-baserede læreprocesser på deres arbejdsplads. (Winner, 2004, Feenberg, 2001, Noble, 2002 og især Simmons, 2001). Megen dansk diskussion har været præget af, at man har beskyldt IT-skeptikere for maskinstormeri, hvor det forstås, at noget sådant ultimativt vil have meget ringe effekt og i øvrigt være præget af en vis tragi-komisk irrationalitet. 6 For så vidt kritikken har været systematisk begrundet, har den i høj grad taget afsæt i overvejelser i stil med dem, man finder angående IT-baserede læreprocessers begrænsninger hos Dohn (2007). 7 Med til den lighed, man har set mellem Marx analytiske historiefortælling og nutiden, hører antagelser om en form for nødvendighed i den teknologiske og dermed samfundsmæssige udvikling. Dette er et af de mere kendte temaer fra Marx filosofi generelt, men inden vi afsluttende behandler dette emne, må vi klarlægge, hvori den opfattede lighed består. Den historiske baggrund for introduktionen af asynkron e-læring på læreanstalter er udviklingen af fjernundervisning til brug i områder præget af afstande større end dem, man finder i Danmark. Mens sådant materiale oprindeligt var baseret på papir og senere video, er der med internettet åbnet mulighed for udveksling af materiale på hurtigere vis og materiale af langt mere sofistikeret karakter. Endvidere gives der med fildeling og stigende båndbredde mulighed for at downloade forelæsninger, hvor de marginale omkostninger er langt lavere end ved distribution af fysiske lagringsmedia som dvd eller tidligere, video. I slutningen af 1990 erne begyndte nordamerikanske og engelske universitets-administratorer og -ledere netop af hensyn til omkostninger at se andre muligheder i den digitale teknologi. 8 Man så ganske enkelt muligheden af at generalisere fjernlæringsmetoden til at inkludere alle studerende, uanset opholdssted. I korte træk ville metoden være at lade en anerkendt professor give en»standard«forelæsningsrække inden for et centralt fag i en given uddannelse, lagre den digitalt og genbruge den år efter år. Til afviklingen af et sådant fag skulle der ud over de lagrede forelæsninger knyttes en række relativt lavt kvalificerede undervisningsassistenter til at gøre arbejdet med at forklare yderligere, rette opgaver og eksaminere. I korte træk og mere forretningsorienteret sprog så man muligheden af at erstatte»physical processes with new processes that can be accomplished over networks«og at unbundle services, der ellers typisk er integreret i underviseren. Dette ville erstatte professoren med deprofessionaliserede 9 content experts (se Hamilton & Dansk Universitetspædagogisk Netværk 41
4 Asynkron e-læring: Skriften på nettet?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 Feenberg, 2005, s. 98ff. for flere eksempler på visionære fortalere fra uddannelsessektoren). Når man til sådanne visioner lægger, at man i dansk sammenhæng har universiteter, der af økonomiske grunde i høj grad allerede er afhængige af dårligt organiserede, deltidsansatte og med tiden deprofessionaliserede undervisningsassistenter og eksterne lektorer, kan udstrakt brug af podcasting og lignende teknikker synes at være et næsten logisk skridt for ledere af universiterer ledere der i stigende grad synes at imitere forretningsverdenen i deres strukturering af universiteterne. Endelig skal det bemærkes, at uddannelsessektoren gennem længere tid har været i søgelyset generelt hos kapitalforvaltere, og at en toneangivende forståelse her er, at»corporate training firms that focus on classroom-type training will shrink unless they adapt to e-learning«og videre at»in the online world, corporate traning programs are in the vanguard. But higher education isn t far behind«. (Business week,»education«2000, Jan 10.) Konsekvenserne af realiseringen af en sådan vision ville have mange lighedspunkter med den, vi fandt hos Marx: Flere vil kunne udføre det arbejde, der kræves for at uddanne studerende, hvilket med en vis sandsynlighed vil have konsekvenser for fagets aflønning og anseelse; de evner, underviseren besidder for så vidt hun udvikler, planlægger og underviser i et fag, ville blive forholdsvis sjældne, og endelig vil der ske en fremmedgørelse studerende og lærer imellem. Sidstnævnte ville i ringere grad kunne»spejle sig i sit produkt«og sige, i en vis forstand kalde det»sit«. Endelig vil resultatet af arbejdet produktet ofte være af en dårligere kvalitet. Teknologisk determinisme i diskussion af nye teknologier Sidney Presseys helhjertede forsøg på en uddannelsesmaskine fejlede, ligesom Storbritanniens e-universitet, UKeU, blev lukket i 2004 pga. manglende tilslutning. I Danmark lukkede en national portal for universitetskurser i Det kommercielle Apples Itunes U har været mere succesfuld (dog på ganske andre betingelser) og et kursus af ovennævnte Hubert Dreyfus om eksistentiel filosofi (»Phil 7: Existentialism in Literature and Film«, fra UC Berkeley) lå i 2007 længe på førstepladsen over det mest downloadede kursus blandt podcasts om alt fra kvantemekanik til byplanlægning fra forskellige, ofte prominente universiteter. Man ser til stadighed appel til en slags nødvendighed eller determinisme, når talen falder på teknologi. En tidlig fortaler for IT-baserede læreprocesser kunne således sige følgende:»universities are in the information business, and the information railroad is coming we would be wise to ask whether the particularly quaint way that we manufacture, distribute and deliver that education will survive the arrival of the information railroad.«(wullf, 1998, s. 1f., citeret i Hamilton & Feenberg, 2005, s. 98). I dansk sammenhæng har podcasting-ekspert, Karin Høgh, i en vurdering af et forsøg med podcasting på Syddansk Universitet givet udtryk for at»det er, som om Danmark er faldet ned i et hul, og podcasting-toget er ved at køre hen over os«. (»Podcasting ekspert: Se nu at komme i gang der er intet at frygte«fyens Stiftstidende, ). At den teknologiske udvikling»er umulig at stoppe«høres ofte i uformelle sammenhænge, og i almindeligt sprogbrug finder man også tale om konsekvenser af nye teknologier på en måde, som man taler om konsekvens i logik: noget der følger med nødvendighed. En sådan forståelse bør kvalificeres. Ingen teknologiske artefakter arriverer på verdensscenen ved egen kraft. De opfindes, markedsføres og ikke mindst formes af deres brugere. Teknologihistorien er fyldt med eksempler på teknologier introduceret med én slags brug for øje, mens den faktiske udvikling, præget af brugere, er gået i en ganske anden retning. Blot et enkelt eksempel er det franske Minitel. Det blev hurtigt til et slags online dating bureau, hvilket ingen af dets skabere havde haft til hensigt. 10 Selv Bill Gates tager fejl i sine forudsigelser og forståelse af historien gang, som Graeme Goodays studium af de forskellige udgaver af Bill Gates The Road Ahead tydeligt viser (Gooday, 1998). Selve titlen leder ganske enkelt til en forkert slags tænkning om teknologisk udvikling som noget allerede givet gennem en form for egen kraft eller gennem skabernes intention. Forklaringen på, at tale om nødvendighed alligevel hersker, kan bl.a. findes i en distinktion, som Winner (1986) har introduceret i sin behandling af teknologisk determinisme. Valg af teknologi bør ifølge Winner reelt forstås som to valg: Hvorvidt man vil have en given teknologi og hvordan man vil have en given teknologi teknologiens sociale omstændigheder og praktiske udformning. Og her gælder det, at valget af teknologier i nogle tilfælde bestemmer de sociale omstændigheder. Fx fremføres det ofte, at hvis man har sagt»ja«til atomkraft har man også med noget der tilnærmer sig logikkens nødvendighed sagt»ja«til et vist sikkerhedsapparat og en forladen sig på en lille, højtuddannet teknisk elite. I kontrast hertil er nogle teknologier langt mere plastiske i den måde, hvorpå vi har dem, og her synes brugen af IT at være i den plastiske ende af skalaen. Som introduktionen af Minitel i Frankrig også viser, synes tale om en nødvendig udvikling derfor upassende i denne sammenhæng. Når jeg bruger udtrykket»noget der tilnærmer sig nødvendighed«er det begrundet i, at tale om nødvendighed er langt mindre metodologisk frugtbart end det at tale om kompatibilitet mellem en given teknologi og samfundsmæssige og kommercielle strukturer. 42
5 Flere har ment, at fx simple, decentrale teknologier generelt og decentrale energikilder specifikt er mere kompatible med demokratiske samfundsformer. Sådan tænkning kan i nogen grad forklare udtryk for determinisme med hensyn til teknologisk udvikling, men den afgørende pointe for både fortalere for og modstandere af fænomener som asynkron e-læring er, at der kun er tale om mere eller mindre stærke tendenser. Teknologisk udvikling er hverken at ligne med jernbaneskinner, skrift på væggen eller andre former for givethed. Den præges i overensstemmelse med forskellige aktørers mål og intentioner, og det er afgørende for en sådan prægen, at man forsøger at gøre sig klart, hvilke muligheder og farer der kan ligge i en given teknologi. Kun i én blandt flere mulige, fremtidige verdener bruges asynkron e-læring udelukkende med snævert defineret produktivitet og effektivitet for øje. Også her har brugere i dette tilfælde studerende og undervisere stor mulighed for at præge den faktiske brug af teknologien. Intentioner og mål med brugen af fx podcasting varierer en del blandt både undervisere, ledere på universiteter og politikere. Vi har set tænkning og intentioner, der kan give grund til at tvivle på, at Dohn har ret i at»geografisk og tidsmæssig fleksibilitet som oftest har udgjort den primære, hvis ikke den eneste grund til etablering af virtuelle læringsrum«. (Dohn 2007, s. 43). Opfattelser af, hvad der appellerer til studerende, almindelig nysgerrighed, brugervenlighed og skabelse af vigtigt materiale for fremtidens historikere spiller blandt andet ind sammen med økonomiske overvejelser. Sidstnævnte kan selvsagt overtrumfe andre grunde til at udforme en teknologi på en særlig måde, og det er her, en mulig bekymring kan og bør melde sig hos undervisere, der må antages at ønske at udvikle redskaber, der primært støtter de pædagogiske og faglige mål. Konklusion Den viden, der kræves for at forstå muligheder og farer i brugen af teknologi, opnås bedst gennem empiriske studier af stærkt sammenlignelige fænomener, nøje beskrivelse af de evner, der er på spil, for så vidt man udvikler ny undervisning, udvikling af mere eller mindre formelle»teknologi-politikker«11 og ikke mindst gennem aktiv brug af den relevante teknologi. Hverken henvisning til maskinstormeri eller til determinisme er frugtbart i sammenhæng med diskussion af nye tiltag. Der er mange muligheder for handlen og indflydelse inden nogen blæser til maskinstorm og udsigten til»krig«bør ikke spille nogen stor rolle under eventuelle»diplomatiske manøvrer«blandt universiteters undervisere. De diplomatiske manøvrer består her i at præge en teknologi, således at éns interesser der for universitetsansattes vedkommende på lang sigt må antages at være sammenfaldende med det øvrige samfunds interesser tilgodeses. Frit efter førnævnte podcast-ekspert, Karin Høgh, må man derfor sige: Se nu at komme igang med podcasting der er noget at frygte. Referencer Braverman, H. (1974). Labor and Monopoly Capital: The Degradation of Work in the Twentieth Century. New York: Monthly Review Press Dohn, N. B. (2007). IT-baserede læreprocesser nogle muligheder og begrænsninger. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 4 Feenberg, A. (2001). Whither Educational Technology? International Journal of Technology and Design Education, 11 Gooday, G. (1998). Taking Apart the Roads Ahead : User power Versus the Futurology of IT. Convergence, 4 Hamilton, E., & Feenberg, A. (2005). The Technical Codes of Online Education. Techné 9:1 Leitch, V. B. (2005). Work Theory. Critical Inquiry, 31, 2 Mackenzie, D. (1996). Marx and the Machine. In Knowing Machines: Essays on Technical Change. Cambridge, MA: The MIT Press Marx, K. (1971). Kapitalen. I J. Witt-Hansen (red.) København: Rhodos. Noble, D. (2002). Digital Diploma Mills: The Automation of Higher Education. Toronto: Between the Lines Press Perregaard, H. P. (2000). Økonomisk Teorihistorie i et Humanistisk Perspektiv. Systime Petrina, S. (2004). Sidney Pressey and the Automation of Education, Technology and Culture, 45, 2 Platon (1936). Platons Skrifter Sjette Bind. København: C.A. Reitzels Forlag Simmons, J. (2001). Educational Technology and Academic Freedom. Techne. 5, 3 Thyssen, O. (1985). Teknokosmos om teknik og menneskerettigheder. København: Gyldendal Winner, L. (1977). Autonomous Technology: Technics-out-of-Control as a Theme in Political Thought. Cambridge, MA: The MIT Press Winner, L. (1986). Do Artefacts have Politics? In The Whale and the Reactor: A Search for Limits in an Age of High Technology. Chicago: University of Chicago Press Winner, L. (1997). The Handwriting on the Wall: Resisting Technoglobalism s Assault on Education. In Marita Moll (ed.). Tech High: Globalization and the Future of Canadian Education, Ottawa: Fernwood Publication Wood, A. (2004). Karl Marx. 2. udgave. London: Routledge. Wulff, W. A. (1998). University alert: The information railroad is coming. Virginia.edu 2, 2. Noter 1 En tilgængelig gennemgang af Marx økonomiske teori kan findes i Perregaard (2000). 2 En proces som især 1970 erne var genstand for megen opmærksomhed og kritik fra Radical Science bevægelsen. Se f.eks. Braverman (1974), der med Marx som baggrund undersøgte udviklingen af arbejdsprocesser i første halvdel af det 20. århundrede. 3 Thyssens (1985) oversættelse»dekvalificering«kan bruges, når blot det huskes, at den dekvalificerede arbejder netop stadig er fuldt kvalificeret i forhold til det arbejde, han skal udføre. Arbejde spiller en central rolle i Marx filosofiske antropologi, og gennemgribende ændringer i karakteren af arbejdet kan ifølge Marx forarme arbejderen på flere punkter og gøre ham ude af stand til at udføre noget, der er af afgørende betydning for mennesker. 4 En god gennemgang findes i Wood (2004). Dansk Universitetspædagogisk Netværk 43
6 5»Luddisme«er siden blevet synonymt med ekstrem modstand overfor teknologisk udvikling. Begrebet er dukket op igen hos Langdon Winner (1977), der forsøger at udvikle en strategi, han kalder»epistemologisk luddisme«, som respons til teknologiers stærke gensidige afhængighed og deraf følgende tab af kontrol over teknologierne. 6 Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet taler således om»gammelt maskinstormeri«i sin karakteristik af kollegaer, der er skeptiske over for podcasting af undervisning. (»Professor: Modstand er maskinstormeri«24 timer Xtra, , s. 8) 7 Inden for filosofien er der en vægtig præcedens for en skeptisk holdning over for nye teknologier inden for læring: I den intime samtale mellem lærer og elev skitseret i Faidros lader Platon Sokrates kritisere skriften for dens manglende evne til at reproducere den særlige dynamik i det talte ord. Se Platon (1936, 274c ff.) 8 I forbindelse med denne og næste paragraf, se især Hamilton & Feenberg Dette begreb en variant af»deskilling«- bruges i danske diskussioner af konsekvensen af den stærke afhængighed, flere institutter står i til løst ansatte undervisere, der typisk er ansat uden forskningsforpligtelse. Se fx»verdens rigeste Universiteter hovedproblemet er løsansættelser«(forskerforum , s. 27). 10 Se fx Feenbergs (1995, s. 123ff.) studium af franskmændenes rekonfigurering af det offentliges Minitel Videotext System. Intentionen bag introduktionen af teknologien havde næppe inkluderet muligheden for online chat, men handlede mest centralt om at give borgere mulighed for hurtig adgang til informationer leveret af det offentlige. 11 En sådan er bl.a. udarbejdet af San Diego s State University Faculty. Se Asynkron e-læring: Skriften på nettet?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6,
At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereAnalyse af værket What We Will
1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereVerden tilhører dem, der kan forstå at forandre
KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereUS AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London
US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december
Læs mereAalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereIntroduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen
Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereUnderviseren som didaktisk designer
Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereHvad er problemerne? Skoleintra, Kolding den
Hvad er problemerne? Skoleintra, Kolding den 12.11.2018 Det obligatoriske Steve Jobs citat: Ph.d. projekt, fortid og diverse I forskningsgruppen filosofi og videnskabsstudier, Roskilde Universitet. Engelsksproget
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereFrom Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design
? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereLæring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
Læs mereLean Production: Virker det og kan virkningen måles
Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereKunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.
Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereNår uddannelse bliver åben, gratis og global
Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs merePernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation
Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereMentorordning for nyuddannede sygeplejersker
Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.
Læs mereAalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007
Aalborg Universitet Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereKOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV
KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV INDHOLD 1. Introduktion 2. Hvorfor fokus på digitale kompetencer? 3. Formålet med kataloget 4. Hvordan er kataloget blevet til? 5. Hvad er kompetencer til et digitalt
Læs mereFaldgruber i didaktisk design for digital dannelse
Faldgruber i didaktisk design for digital dannelse Digital dannelse og læring FLUIDkonference, 27/3 2017 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet Oversigt
Læs mereShared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication
Læs mereEn danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S
En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og sam 1. Personlige
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereAalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013
Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereFLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016
FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 Baseret på min artikel med Dorina Gnaur. MIN BAGGRUND Lektor ved Institut for datalogi (siden 1995) Begyndte med flipped classroom
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereDialektik og politisk praksis
Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDansk Flygtningehjælps fortalerarbejde
Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs merenår modellens begreber er kontekstbestemte
Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereMatematik og mundtlige prøver 23. januar 2013
Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereKursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme
Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Nr. 1, 2019 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig fra foråret
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereAf sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder
MANDEARBEJDE I KVINDEFAG Mænd finder deres egne veje i omsorgsfag Fredag den 8. juni 2018 Mænd er gode til at finde deres egen måde at være i traditionelle kvindejob som sygeplejersker og sosu'er. Det
Læs mere