Asynkron e-læring: Skriften på nettet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asynkron e-læring: Skriften på nettet?"

Transkript

1 Asynkron e-læring: Skriften på nettet? Stig Børsen Hansen, adjunkt, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Stig Børsen Hansen er adjunkt i filosofi på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet. Han arbejder på et forskningsprojekt om filosofisk logik og religionsfilosofi. Han har undervist i teknologifilosofi ved universiteter i Danmark og England og er forfatter til The Internet Philosopher, skrevet for det britiske Higher Education Academy. Indlæggets to første afsnit præsenterer Marx som ophav til en meget indflydelsesrig tradition inden for teknologifilosofien. Dernæst vises, hvordan Marx analyse af teknologi kan bidrage til belysningen af IT-baserede læreprocesser, hvor der her fokuseres på asynkron e-læring. For det første fremhæves teknologiens centrale rolle i et modsætningsfyldt forhold mellem brugere af teknologi og arbejdsgivere. Forestillingen om en økonomisk motiveret»deprofessionalisering«er her central. Dernæst stilles der med udgangspunkt i Langdon Winners tænkning spørgsmålstegn ved den opfattelse af teknologisk udvikling, der ofte synes at ligge til grund for diskussionen af IT på universiteterne. Indledning Formålet med dette indlæg er at præsentere et supplement til Nina Dohns (2007) filosofiske udgangspunkt for refleksion over asynkron e-læring. Baggrunden for nærværende bidrag er det voksende område, der betegnes som teknologifilosofi. Der er her tale om et forholdsvis nyt område i stadig udvikling, men der tegner sig tre toneangivende traditioner: Den fænomenologiske, som Dohn tager udgangspunkt i. Her har Heidegger været skelsættende, mens tænkere som Albert Borgmann og Hubert Dreyfus har forsøgt at videreudvikle og i forskellige sammenhænge anvende Heideggers tilgang. Dernæst gives den pragmatiske tænkning, hvor fx Dewey har været allestedsnærværende inden for den pædagogiske tænkning. Endelig gives den tradition, som Karl Marx indstiftede, givet ved de spørgsmål, han rejste. Nedenfor vil jeg søge at indikere, hvordan temaer fra Marx kan hjælpe til at belyse IT-baserede læreprocesser. Marx er med nogen ret blevet tilskrevet den ære inden for teknologifilosofien, som Platon er inden for filosofien generelt: at have rejst de væsentlige spørgsmål inden for området og således sat dagsordenen for eftertiden. Utallige tænkere har forstået sig selv som»marxistiske tænkere«, hvilket blandt andet skal ses i lyset af det brede spektrum af spørgsmål, Marx rejste og efterlod sig. For nutidige tænkere som Langdon Winner og Andrew Feenberg gælder det, at de har genrejst teknologifilosofiske spørgsmål fra Marx, og begge har bragt teknologifilosofiske antagelser i fokus. Alt imens er umiddelbart politiske og strategiske tanker angående samfundets indretning trådt i baggrunden og blevet forstået i intim sammenhæng med temaer fra teknologifilosofien. At fokusere således på Marx tænkning er på ingen måde at gøre vold på den, og ej heller kan den tilgang siges at være motiveret af en form for defeatisme på Marx vegne: Centrale og omfangsrige dele af første bind af Marx hovedværk Kapitalen (Marx, 1971) er tilegnet en historisk analyse af fremkomsten af maskinen og de konsekvenser, den generelt havde for arbejdslivet. Alt imens er den version af den kapitalistiske samfundsform, der her præsenteres, i det store hele krisefri og uden de store, revolutionære omvæltninger på horisonten. Formålet med nærværende artikel er således mere specifikt at klarlægge relevante dele af Marx tænkning omkring teknologi med henblik på at analysere asynkron e-læring. Asynkron e-læring kan ses som en udvikling af fjern undervisning via videobånd m.m., og grundlæggende vil jeg analysere situationen, hvor underviser og studerende adskilles i tid og rum, og hvor førstnævntes til tider repetitive arbejde med at forelæse søges erstattet ved brug af forskellige teknologier. Digital lagring af forelæsninger og brug af nye muligheder for distribution kan umiddelbart synes som emner og teknikker fjernt fra dem, der optog Marx. Ikke desto mindre vil jeg vise, hvordan temaer fra Marx stadig kan bidrage frugtbart til den diskussion, der har udfoldet sig blandt universitetsundervisere og potentielle brugere af den nye teknologi mere generelt. Som et filosofisk bidrag Dansk Universitetspædagogisk Netværk 39

2 Asynkron e-læring: Skriften på nettet?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 er formålet og strategien i første omgang at afdække vigtige antagelser i diskussioner af E-læring snarere end at analysere data eller levere konkrete forslag til pædagogisk praksis. Ej heller er det her opgaven at afsige nogen endelig dom over nye teknologiske tiltag. Snarere er formålet at påpege væsentlige elementer i en sådan vurdering. Marx om arbejdet Jeg skal her, med henblik på at forstå store dele af nutidig tænkning om asynkron e-læring og teknologi generelt, kort opridse nogle centrale træk af Marx analyse af ændringerne i arbejdsformen under kapitalismen. Man skal være opmærksom på, at Marx ikke gør krav på præcis historieskrivning, men det han ville kalde analytisk historie (Mackenzie, 1996). Det, der drev megen udvikling på Marx tid, var det faktum, at to klasser var opstået, hvoraf den ene karakteriseret som den der besad snarere end benyttede produktionsmidlerne var i stand til at skabe stigende merværdi 1 ved at ændre på den måde, hvorpå der blev produceret varer. Kulminationen af disse ændringer var introduktionen af maskinen på fabriksgulvet, og udviklingen til dette punkt blev beskrevet som et forløb gennem forskellige stader. Gennemgangen af staderne er overordnet en fortælling om skiftet fra arbejderens brug af redskab til maskinens brug af arbejderen. I første omgang sker denne udvikling ikke gennem en forandring af arbejderens redskaber, men gennem det, Marx kalder»kapitalens formelle underkastelse af arbejdet«. Forandringen var formel i den forstand, at økonomiske bånd var forandrede, alt imens de tekniske omstændigheder omkring den materielle bearbejdning af naturen var den samme. Dernæst følger to stader, henholdsvis manufaktur og industri, begge drevet af ønsket om større merværdi til ejeren af produktionsmidlerne. Under manufaktur er arbejderne blevet placeret under samme tag, og samarbejdet orkestreres af den nyligt opståede funktion, der varetages af manageren. Centralt for manufaktur er arbejdsdelingen, hvilket resulterer i, at det er et snævrere spektrum af færdigheder, der afkræves håndværkeren, når han skal udføre sit arbejde. 2 En fin-inddeling af arbejdsprocessen muliggør ansættelsen af mindre kvalificeret arbejdskraft. Måske endnu vigtigere er det, at denne proces lægger grunden til introduktionen af maskinen. Derved overkommes nogle af de begrænsninger, der trods alt findes, når kapitalisten forlader sig på menneskelige delarbejdere: Fx kunne strømpemaskinen nu benytte flere tusind nåle på én gang, spinderokke kunne arbejde med et stigende antal spindler etc. Damp-kraftmaskinen har eksisteret siden slutningen af det 17. århundrede, men Marx tilskriver den tekniske udvikling til fremkomsten af nye værktøjsmaskiner. I al korthed var damp ikke drivkraften i den tekniske revolution. Det var erstatningen af den menneskelige hånd med stadigt mere specialiserede værktøjer, der drev udviklingen. Mens manufaktur produktionen havde reduceret evnerne og selvstændigheden hos arbejderen gennem forandrede sociale arrangementer, trådte maskinen nu til og fortsatte den udvikling med andre midler. Konsekvenserne af denne udvikling var følgende. For det første kunne flere grupper gøre deres indtog på arbejdsmarkedet, og deltagelse af kvinder og børn i produktionen havde store sociale og økonomiske konsekvenser. For det andet var der tale om det, sociologer senere har kaldt deskilling. Dette er det svært oversættelige udtryk for den proces, der som følge af maskinel produktion siges at have fundet sted blandt arbejdere. 3 Hos Marx er det forbundet med arbejdsdelingen og den erstatning af håndværkeren, den med tiden muliggjorde. Resultatet bliver»en produktionsmekanisme, hvis organer er mennesker«(marx, 1971, s. 501). Karakteren af arbejdsdelingen kommer til at minde mindre og mindre om de håndværk, der oprindeligt lå til grund for den, og der er mod slutningen af skiftet fra særoperation til maskinproces slet ikke tale om håndværksmæssigt delarbejde. De evner, der før lå hos håndværkeren, besiddes nu kun i sin helhed af produktionsorganismen eller»totalarbejderen«, hvis lemmer er arbejdere. Der er forskellige aspekter af deskilling processen, der er værd at fremhæve særskilt. For det første er arbejderen ikke længere i stand til på egen hånd at producere en vare. Det er kun resultatet af de samlede særoperationer, der udgør en ting, der kan gøres til genstand for økonomisk udveksling. Dette faktum bliver mere prægnant, når man tager Marx noget plastiske begreb om fremmedgørelse i betragtning. 4 I al korthed er der med fremmedgørelse tale om en adskillelse af noget, der burde høre sammen, og én af manifestationerne af fremmedgørelsen under den maskinelle produktionsform er, at arbejderen adskilles økonomisk og produktionsmæssigt fra sit produkt. For det andet er deskilling også udtryk for en transfer af evner. Dette finder enten sted ved, at fx fabrikken i sin helhed nu er det subjekt, der besidder evnerne, som håndværkerne tidligere besad. Alternativt finder det sted, for så vidt manageren i forskellige afskygninger i en vis grad overtager de evner, som håndværkeren tidligere besad. Sidstnævntes»livsånder«bliver ødelagte af det ensformige arbejde (ibid., s. 505), og»manufakturen producerer derfor i ethvert håndværk, som den bemægtiger sig, en klasse af såkaldte ukvalificerede arbejdere som håndværksvirksomheden med strenghed udelukkede«(ibid., s. 516). Med maskinens indtog er det så at sige dén, der sætter dagsordenen, mens de forskellige slags arbejdere i vid udstrækning er dens levende vedhæng»en del af en delmaskine«der må følge trop:»i manufakturen og håndværket bruger arbejderen værktøjet, i fabrikken bruger maskinen ham«(ibid., s. 610). Maskinen 40

3 arbejder i et givet tempo, og det bliver hurtigt ændret i jagten på profit og som respons til begrænsninger i arbejdstiden:»det arbejde, der udføres af de beskæftigede i fabrikkerne er tre gange større, end da man begyndte med fabriksvirksomheden. Maskinerne har utvivlsomt udført det arbejde, der ville have krævet millioners muskelkraft, men det har også i uhyre grad mangedoblet det menneskelige arbejde, der styres af maskinernes bevægelser«(ibid., s. 598). Ifølge Marx forståelse er der stærke modsatrettede interesser mellem de to klasser, der hver især defineres ved deres forhold til produktionsmidlerne, og maskinen leverer for kapitalisten et effektivt middel i denne kamp. Maskinen kan bruges til at bryde den magt, en gruppe faglærte kan have hver for sig i kraft af deres værktøj, og når de optræder sammen og derved kan danne monopol på en særlig kunnen. Arbejdernes kamp begynder derfor at tage sig ud som en kamp mod maskinen, og den til tider voldelige bevægelse, Luddisme 5, fødes i 1811 som respons til maskinernes indtog i tekstilindustrien, der fortrængte de faglærte strikkere. Brugen af teknologier som magtmiddel illustreres fint ved Langdon Winners (1986) studie af Cyrus McCormicks høst-maskinefabrik i Chicago i 1880 erne. Winner understreger, hvordan maskinen tilsyneladende introduceredes med det formål at knække arbejderen. Her introducerede man, under store omkostninger, en ny form for lufttryks-støbemaskine. Mens man normalt vil antage, at bevæggrunden for en sådan anskaffelse var den derigennem opnåede effektivisering, minder Winner om, at McCormick på netop dette tidspunkt lå i strid med det nationale fagforbund af jernstøbere. Maskinen producerede dyrere og dårligere produkter og blev efter tre års brug udfaset. Men den kunne bemandes af ufaglært arbejdskraft, og fagforeningen stod efter de tre år langt svagere. Generelt er Marx diagnose følgende:»kapitalens kommando på produktionsfeltet bliver nu lige så uundværlig som generalens kommando på slagmarken«, hvilket har den bevidsthedsmæssige konsekvens for arbejderne, at»[s]ammenhængen mellem deres arbejder træder dem ideelt i møde som en af kapitalisten undfanget plan, praktisk som kapitalistens autoritet, som en fremmed viljes magt, en vilje der stiller deres aktivitet i sit eget formåls tjeneste.«(marx, 1971, s. 492). Automatisering af arbejdsprocesserne har således ifølge Marx grelle bevidsthedsmæssige og politiske konsekvenser, og analogien med krigsførelse en analogi ofte benyttet når talen falder på argumentation trænger sig også til stadighed på i beskrivelsen af introduktionen af nye teknologier. Maskiner på universitetet? I 1920 erne spekulerede professor i pædagogisk psykologi, Sidney Pressey:»There must be an industrial revolution in education in which educational science and the ingenuity of educational technology combine to modernize the grossly inefficient and clumsy procedures of conventional education«(citeret i Petrina, 2004, s. 305). I den senere tid har især nordamerikanske akademikere ikke været sene til at se en lighed mellem elementer af den ovenfor skitserede udvikling og introduktionen af asynkrone, IT-baserede læreprocesser på deres arbejdsplads. (Winner, 2004, Feenberg, 2001, Noble, 2002 og især Simmons, 2001). Megen dansk diskussion har været præget af, at man har beskyldt IT-skeptikere for maskinstormeri, hvor det forstås, at noget sådant ultimativt vil have meget ringe effekt og i øvrigt være præget af en vis tragi-komisk irrationalitet. 6 For så vidt kritikken har været systematisk begrundet, har den i høj grad taget afsæt i overvejelser i stil med dem, man finder angående IT-baserede læreprocessers begrænsninger hos Dohn (2007). 7 Med til den lighed, man har set mellem Marx analytiske historiefortælling og nutiden, hører antagelser om en form for nødvendighed i den teknologiske og dermed samfundsmæssige udvikling. Dette er et af de mere kendte temaer fra Marx filosofi generelt, men inden vi afsluttende behandler dette emne, må vi klarlægge, hvori den opfattede lighed består. Den historiske baggrund for introduktionen af asynkron e-læring på læreanstalter er udviklingen af fjernundervisning til brug i områder præget af afstande større end dem, man finder i Danmark. Mens sådant materiale oprindeligt var baseret på papir og senere video, er der med internettet åbnet mulighed for udveksling af materiale på hurtigere vis og materiale af langt mere sofistikeret karakter. Endvidere gives der med fildeling og stigende båndbredde mulighed for at downloade forelæsninger, hvor de marginale omkostninger er langt lavere end ved distribution af fysiske lagringsmedia som dvd eller tidligere, video. I slutningen af 1990 erne begyndte nordamerikanske og engelske universitets-administratorer og -ledere netop af hensyn til omkostninger at se andre muligheder i den digitale teknologi. 8 Man så ganske enkelt muligheden af at generalisere fjernlæringsmetoden til at inkludere alle studerende, uanset opholdssted. I korte træk ville metoden være at lade en anerkendt professor give en»standard«forelæsningsrække inden for et centralt fag i en given uddannelse, lagre den digitalt og genbruge den år efter år. Til afviklingen af et sådant fag skulle der ud over de lagrede forelæsninger knyttes en række relativt lavt kvalificerede undervisningsassistenter til at gøre arbejdet med at forklare yderligere, rette opgaver og eksaminere. I korte træk og mere forretningsorienteret sprog så man muligheden af at erstatte»physical processes with new processes that can be accomplished over networks«og at unbundle services, der ellers typisk er integreret i underviseren. Dette ville erstatte professoren med deprofessionaliserede 9 content experts (se Hamilton & Dansk Universitetspædagogisk Netværk 41

4 Asynkron e-læring: Skriften på nettet?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6, 2008 Feenberg, 2005, s. 98ff. for flere eksempler på visionære fortalere fra uddannelsessektoren). Når man til sådanne visioner lægger, at man i dansk sammenhæng har universiteter, der af økonomiske grunde i høj grad allerede er afhængige af dårligt organiserede, deltidsansatte og med tiden deprofessionaliserede undervisningsassistenter og eksterne lektorer, kan udstrakt brug af podcasting og lignende teknikker synes at være et næsten logisk skridt for ledere af universiterer ledere der i stigende grad synes at imitere forretningsverdenen i deres strukturering af universiteterne. Endelig skal det bemærkes, at uddannelsessektoren gennem længere tid har været i søgelyset generelt hos kapitalforvaltere, og at en toneangivende forståelse her er, at»corporate training firms that focus on classroom-type training will shrink unless they adapt to e-learning«og videre at»in the online world, corporate traning programs are in the vanguard. But higher education isn t far behind«. (Business week,»education«2000, Jan 10.) Konsekvenserne af realiseringen af en sådan vision ville have mange lighedspunkter med den, vi fandt hos Marx: Flere vil kunne udføre det arbejde, der kræves for at uddanne studerende, hvilket med en vis sandsynlighed vil have konsekvenser for fagets aflønning og anseelse; de evner, underviseren besidder for så vidt hun udvikler, planlægger og underviser i et fag, ville blive forholdsvis sjældne, og endelig vil der ske en fremmedgørelse studerende og lærer imellem. Sidstnævnte ville i ringere grad kunne»spejle sig i sit produkt«og sige, i en vis forstand kalde det»sit«. Endelig vil resultatet af arbejdet produktet ofte være af en dårligere kvalitet. Teknologisk determinisme i diskussion af nye teknologier Sidney Presseys helhjertede forsøg på en uddannelsesmaskine fejlede, ligesom Storbritanniens e-universitet, UKeU, blev lukket i 2004 pga. manglende tilslutning. I Danmark lukkede en national portal for universitetskurser i Det kommercielle Apples Itunes U har været mere succesfuld (dog på ganske andre betingelser) og et kursus af ovennævnte Hubert Dreyfus om eksistentiel filosofi (»Phil 7: Existentialism in Literature and Film«, fra UC Berkeley) lå i 2007 længe på førstepladsen over det mest downloadede kursus blandt podcasts om alt fra kvantemekanik til byplanlægning fra forskellige, ofte prominente universiteter. Man ser til stadighed appel til en slags nødvendighed eller determinisme, når talen falder på teknologi. En tidlig fortaler for IT-baserede læreprocesser kunne således sige følgende:»universities are in the information business, and the information railroad is coming we would be wise to ask whether the particularly quaint way that we manufacture, distribute and deliver that education will survive the arrival of the information railroad.«(wullf, 1998, s. 1f., citeret i Hamilton & Feenberg, 2005, s. 98). I dansk sammenhæng har podcasting-ekspert, Karin Høgh, i en vurdering af et forsøg med podcasting på Syddansk Universitet givet udtryk for at»det er, som om Danmark er faldet ned i et hul, og podcasting-toget er ved at køre hen over os«. (»Podcasting ekspert: Se nu at komme i gang der er intet at frygte«fyens Stiftstidende, ). At den teknologiske udvikling»er umulig at stoppe«høres ofte i uformelle sammenhænge, og i almindeligt sprogbrug finder man også tale om konsekvenser af nye teknologier på en måde, som man taler om konsekvens i logik: noget der følger med nødvendighed. En sådan forståelse bør kvalificeres. Ingen teknologiske artefakter arriverer på verdensscenen ved egen kraft. De opfindes, markedsføres og ikke mindst formes af deres brugere. Teknologihistorien er fyldt med eksempler på teknologier introduceret med én slags brug for øje, mens den faktiske udvikling, præget af brugere, er gået i en ganske anden retning. Blot et enkelt eksempel er det franske Minitel. Det blev hurtigt til et slags online dating bureau, hvilket ingen af dets skabere havde haft til hensigt. 10 Selv Bill Gates tager fejl i sine forudsigelser og forståelse af historien gang, som Graeme Goodays studium af de forskellige udgaver af Bill Gates The Road Ahead tydeligt viser (Gooday, 1998). Selve titlen leder ganske enkelt til en forkert slags tænkning om teknologisk udvikling som noget allerede givet gennem en form for egen kraft eller gennem skabernes intention. Forklaringen på, at tale om nødvendighed alligevel hersker, kan bl.a. findes i en distinktion, som Winner (1986) har introduceret i sin behandling af teknologisk determinisme. Valg af teknologi bør ifølge Winner reelt forstås som to valg: Hvorvidt man vil have en given teknologi og hvordan man vil have en given teknologi teknologiens sociale omstændigheder og praktiske udformning. Og her gælder det, at valget af teknologier i nogle tilfælde bestemmer de sociale omstændigheder. Fx fremføres det ofte, at hvis man har sagt»ja«til atomkraft har man også med noget der tilnærmer sig logikkens nødvendighed sagt»ja«til et vist sikkerhedsapparat og en forladen sig på en lille, højtuddannet teknisk elite. I kontrast hertil er nogle teknologier langt mere plastiske i den måde, hvorpå vi har dem, og her synes brugen af IT at være i den plastiske ende af skalaen. Som introduktionen af Minitel i Frankrig også viser, synes tale om en nødvendig udvikling derfor upassende i denne sammenhæng. Når jeg bruger udtrykket»noget der tilnærmer sig nødvendighed«er det begrundet i, at tale om nødvendighed er langt mindre metodologisk frugtbart end det at tale om kompatibilitet mellem en given teknologi og samfundsmæssige og kommercielle strukturer. 42

5 Flere har ment, at fx simple, decentrale teknologier generelt og decentrale energikilder specifikt er mere kompatible med demokratiske samfundsformer. Sådan tænkning kan i nogen grad forklare udtryk for determinisme med hensyn til teknologisk udvikling, men den afgørende pointe for både fortalere for og modstandere af fænomener som asynkron e-læring er, at der kun er tale om mere eller mindre stærke tendenser. Teknologisk udvikling er hverken at ligne med jernbaneskinner, skrift på væggen eller andre former for givethed. Den præges i overensstemmelse med forskellige aktørers mål og intentioner, og det er afgørende for en sådan prægen, at man forsøger at gøre sig klart, hvilke muligheder og farer der kan ligge i en given teknologi. Kun i én blandt flere mulige, fremtidige verdener bruges asynkron e-læring udelukkende med snævert defineret produktivitet og effektivitet for øje. Også her har brugere i dette tilfælde studerende og undervisere stor mulighed for at præge den faktiske brug af teknologien. Intentioner og mål med brugen af fx podcasting varierer en del blandt både undervisere, ledere på universiteter og politikere. Vi har set tænkning og intentioner, der kan give grund til at tvivle på, at Dohn har ret i at»geografisk og tidsmæssig fleksibilitet som oftest har udgjort den primære, hvis ikke den eneste grund til etablering af virtuelle læringsrum«. (Dohn 2007, s. 43). Opfattelser af, hvad der appellerer til studerende, almindelig nysgerrighed, brugervenlighed og skabelse af vigtigt materiale for fremtidens historikere spiller blandt andet ind sammen med økonomiske overvejelser. Sidstnævnte kan selvsagt overtrumfe andre grunde til at udforme en teknologi på en særlig måde, og det er her, en mulig bekymring kan og bør melde sig hos undervisere, der må antages at ønske at udvikle redskaber, der primært støtter de pædagogiske og faglige mål. Konklusion Den viden, der kræves for at forstå muligheder og farer i brugen af teknologi, opnås bedst gennem empiriske studier af stærkt sammenlignelige fænomener, nøje beskrivelse af de evner, der er på spil, for så vidt man udvikler ny undervisning, udvikling af mere eller mindre formelle»teknologi-politikker«11 og ikke mindst gennem aktiv brug af den relevante teknologi. Hverken henvisning til maskinstormeri eller til determinisme er frugtbart i sammenhæng med diskussion af nye tiltag. Der er mange muligheder for handlen og indflydelse inden nogen blæser til maskinstorm og udsigten til»krig«bør ikke spille nogen stor rolle under eventuelle»diplomatiske manøvrer«blandt universiteters undervisere. De diplomatiske manøvrer består her i at præge en teknologi, således at éns interesser der for universitetsansattes vedkommende på lang sigt må antages at være sammenfaldende med det øvrige samfunds interesser tilgodeses. Frit efter førnævnte podcast-ekspert, Karin Høgh, må man derfor sige: Se nu at komme igang med podcasting der er noget at frygte. Referencer Braverman, H. (1974). Labor and Monopoly Capital: The Degradation of Work in the Twentieth Century. New York: Monthly Review Press Dohn, N. B. (2007). IT-baserede læreprocesser nogle muligheder og begrænsninger. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 4 Feenberg, A. (2001). Whither Educational Technology? International Journal of Technology and Design Education, 11 Gooday, G. (1998). Taking Apart the Roads Ahead : User power Versus the Futurology of IT. Convergence, 4 Hamilton, E., & Feenberg, A. (2005). The Technical Codes of Online Education. Techné 9:1 Leitch, V. B. (2005). Work Theory. Critical Inquiry, 31, 2 Mackenzie, D. (1996). Marx and the Machine. In Knowing Machines: Essays on Technical Change. Cambridge, MA: The MIT Press Marx, K. (1971). Kapitalen. I J. Witt-Hansen (red.) København: Rhodos. Noble, D. (2002). Digital Diploma Mills: The Automation of Higher Education. Toronto: Between the Lines Press Perregaard, H. P. (2000). Økonomisk Teorihistorie i et Humanistisk Perspektiv. Systime Petrina, S. (2004). Sidney Pressey and the Automation of Education, Technology and Culture, 45, 2 Platon (1936). Platons Skrifter Sjette Bind. København: C.A. Reitzels Forlag Simmons, J. (2001). Educational Technology and Academic Freedom. Techne. 5, 3 Thyssen, O. (1985). Teknokosmos om teknik og menneskerettigheder. København: Gyldendal Winner, L. (1977). Autonomous Technology: Technics-out-of-Control as a Theme in Political Thought. Cambridge, MA: The MIT Press Winner, L. (1986). Do Artefacts have Politics? In The Whale and the Reactor: A Search for Limits in an Age of High Technology. Chicago: University of Chicago Press Winner, L. (1997). The Handwriting on the Wall: Resisting Technoglobalism s Assault on Education. In Marita Moll (ed.). Tech High: Globalization and the Future of Canadian Education, Ottawa: Fernwood Publication Wood, A. (2004). Karl Marx. 2. udgave. London: Routledge. Wulff, W. A. (1998). University alert: The information railroad is coming. Virginia.edu 2, 2. Noter 1 En tilgængelig gennemgang af Marx økonomiske teori kan findes i Perregaard (2000). 2 En proces som især 1970 erne var genstand for megen opmærksomhed og kritik fra Radical Science bevægelsen. Se f.eks. Braverman (1974), der med Marx som baggrund undersøgte udviklingen af arbejdsprocesser i første halvdel af det 20. århundrede. 3 Thyssens (1985) oversættelse»dekvalificering«kan bruges, når blot det huskes, at den dekvalificerede arbejder netop stadig er fuldt kvalificeret i forhold til det arbejde, han skal udføre. Arbejde spiller en central rolle i Marx filosofiske antropologi, og gennemgribende ændringer i karakteren af arbejdet kan ifølge Marx forarme arbejderen på flere punkter og gøre ham ude af stand til at udføre noget, der er af afgørende betydning for mennesker. 4 En god gennemgang findes i Wood (2004). Dansk Universitetspædagogisk Netværk 43

6 5»Luddisme«er siden blevet synonymt med ekstrem modstand overfor teknologisk udvikling. Begrebet er dukket op igen hos Langdon Winner (1977), der forsøger at udvikle en strategi, han kalder»epistemologisk luddisme«, som respons til teknologiers stærke gensidige afhængighed og deraf følgende tab af kontrol over teknologierne. 6 Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet taler således om»gammelt maskinstormeri«i sin karakteristik af kollegaer, der er skeptiske over for podcasting af undervisning. (»Professor: Modstand er maskinstormeri«24 timer Xtra, , s. 8) 7 Inden for filosofien er der en vægtig præcedens for en skeptisk holdning over for nye teknologier inden for læring: I den intime samtale mellem lærer og elev skitseret i Faidros lader Platon Sokrates kritisere skriften for dens manglende evne til at reproducere den særlige dynamik i det talte ord. Se Platon (1936, 274c ff.) 8 I forbindelse med denne og næste paragraf, se især Hamilton & Feenberg Dette begreb en variant af»deskilling«- bruges i danske diskussioner af konsekvensen af den stærke afhængighed, flere institutter står i til løst ansatte undervisere, der typisk er ansat uden forskningsforpligtelse. Se fx»verdens rigeste Universiteter hovedproblemet er løsansættelser«(forskerforum , s. 27). 10 Se fx Feenbergs (1995, s. 123ff.) studium af franskmændenes rekonfigurering af det offentliges Minitel Videotext System. Intentionen bag introduktionen af teknologien havde næppe inkluderet muligheden for online chat, men handlede mest centralt om at give borgere mulighed for hurtig adgang til informationer leveret af det offentlige. 11 En sådan er bl.a. udarbejdet af San Diego s State University Faculty. Se Asynkron e-læring: Skriften på nettet?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 6,

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 Baseret på min artikel med Dorina Gnaur. MIN BAGGRUND Lektor ved Institut for datalogi (siden 1995) Begyndte med flipped classroom

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

E- læring og digital dannelse

E- læring og digital dannelse E- læring og digital dannelse By Tony Buser, Flickr.com Oplæg ved Anita Monty Expect Learning Foto: Anita Monty Om Anita C.V Cand.mag. i Pædagogik, Københavns Universitet, speciale i e- læring Ejer af

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Program for landskonference 2015 Kvalitet i dagplejen på Hotel Nyborg Strand

Program for landskonference 2015 Kvalitet i dagplejen på Hotel Nyborg Strand Program for landskonference 2015 Kvalitet i dagplejen på Hotel Nyborg Strand Mandag den 20. april 2015 Kl. 9.00 10.00 Kl.10.00 10.10 Kl. 10.10 11.10 Kl. 11.10 11.25 Kl.11.25 12.25 Ankomst med kaffe og

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe.

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe. Ledelse af digital didaktik Peter Holmboe phol@ucsyd.dk Tel. 7266 5275 1 Projektbeskrivelse Deltagere vil få viden og inspiration til at svare på spørgsmålene: Hvordan ledes digital didaktik? Hvordan kan

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Viden og virkelighed. Formidling og metode 4. Februar 2013

Viden og virkelighed. Formidling og metode 4. Februar 2013 Viden og virkelighed Formidling og metode 4. Februar 2013 1 Goddag Anne Ha

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder Talent som reformtiltag lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 16. januar 2017 Nationalt Center for Erhvervspædagogik Baggrund: Antropologi

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere