Uddannelsesparathedsvurdering. - forståelser og forskelligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesparathedsvurdering. - forståelser og forskelligheder"

Transkript

1 Uddannelsesparathedsvurdering - forståelser og forskelligheder Lone Nordskov Nielsen Randi Skovhus Rita Buhl VUE Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning December

2 Indhold Projektets baggrund og formål... 3 Metode... 4 Udvælgelse af UU-centre... 5 Studie af skriftligt web-baserede materialer... 5 Interviewguide til fokusgruppeseminar... 6 Planlægning og gennemførelse af fokusgruppeseminar... 6 Bearbejdning af empirisk materiale... 7 Resultater... 7 Fokuspunkter fra det web-baserede materiale... 7 Samarbejde - hvem bestemmer?... 9 Kontekstualitet Dilemmaer og problemstillinger Spændingsfelter og fokuspunkter Identificering af forskellighedsdimensioner Manglende konkretisering af metode Retfærdighed Vurdering og magt - anerkendelse og krænkelse Den institutionsuafhængige vejledning? At uddannelsesparathedsvurdere et læringsfelt for vejledere? Professionalisering? Bilag Bilag 1: Fokusgruppeseminar om Uddannelsesparathedsvurdering Bilag 2: Overblik over vores læsning af UU-centrenes hjemmesider og andet tilgængeligt materiale

3 Vurdering af uddannelsesparathed forståelser og udmøntninger Projektets baggrund og formål Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget henover sommeren Uddannelsesparathed og dermed uddannelsesparathedsvurdering er nye begreber i lovgivningen. Uddannelsesparathed skal vurderes generelt i forhold til henholdsvis erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Der er altså ikke tale om, at elevens specifikke faglige kompetencer i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse eller en bestemt gymnasial uddannelse, skal vurderes. Elevens uddannelsesparathed skal vurderes af enten UU eller af den ansvarlige skole, og vurderingen skal begrundes. Det skal ske samtidig med, at man udarbejder uddannelsesplanen i 9. eller 10. klasse (Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? UVM, oktober 2010, p. 7). Styringsmaterialet pålægger således UU, grundskolerne og ungdomsuddannelserne at uddannelsesparathedsvurdere unge, der forlader grundskolen. På skoler, hvor UU har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplaner, er det UU, der foretager uddannelsesparathedsvurderingen. Dette gælder alle folkeskoler. På skoler, der selv har ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesplaner, er det skolen, der vurderer uddannelsesparathed 1. Dette gælder f.eks. nogle efterskoler, private skoler og friskoler. Det fremgår ikke af materialet fra ministeriet, hvordan vurderingen skal finde sted. Af rapporten Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse Kommunernes implementering af ungepakken udarbejdet af KL maj 2011, fremgår det, at der naturligt nok stadig er behov for at arbejde med udvikling af forståelse af uddannelsesparathedsvurdering. Aalborg Kommune skriver fx: Vi kan lære meget af at diskutere uddannelsesparathed med hinanden. Der er stor behov for en forståelse for hinandens tilgang og rolle i forhold til at hjælpe de unge til en ungdomsuddannelse (KL 2011: 8) Pluss, CeFU og Epinion samarbejder om at evaluere Ungepakke II for Undervisningsministeriet. Evalueringen skal munde ud i en effektvurdering af initiativerne i Ungepakke II i sin helhed (Evaluering af Ungepakke II: 10). Midtvejsevalueringsrapport er afleveret december 2011 og slutevalueringsrapport afleveres september 2012 (ibid: 50). Evalueringskriterierne beskrives som følger: Organisering og implementering: Er Ungepakke II implementeret som planlagt (og hvordan)? Hvilke processer har hhv. hæmmet og fremmet implementeringen? Er der skabt hensigtsmæssig organisatorisk forankring og hvilken? 1 BEK nr 874 af 07/07/2010 3

4 Relevans og nytte: Er det enkelte initiativs mål i overensstemmelse med/relevante for de identificerede behov og prioriteringer? Anses initiativet som relevant og nyttigt? Opfylder Ungepakke II de rette behov? Målopfyldelse: I hvilken grad er målene for Ungepakke II opfyldt? Efficiens: Står værdien af initiativets resultater og effekter mål med ressourceanvendelsen? Resultater og effekter: Hvilke positive og negative resultater har initiativerne resulteret i? Levedygtighed/forankring: Er resultater og effekter forankret efter Ungepakke II s implementering? (Evaluering af Ungepakke II: 16). Af evalueringskriterierne ses, at der i evalueringen for Undervisningsministeriet er fokus på implementering, organisatorisk forankring og effekter af ungepakke II. I nærværende undersøgelse er vi optaget af forståelser og fortolkninger af Uddannelsesparathedsbegrebet, og hvordan disse forståelser udmønter sig i det konkrete arbejde med at vurdere uddannelsesparathed. I forlængelse af ovenstående er det derfor interessant at undersøge, hvordan en sådan helt ny myndighedsopgave udmøntes, og identificere forskelligheder i såvel opfattelsen af begrebet om uddannelsesparathedsvurdering som i den metodiske tilgang. Projektets mål er at få viden om, hvordan uddannelsesparathed forstås, og hvordan vurderingen foregår i forskellige UU-centre, med særligt fokus på at undersøge forskelligheder i forhold til forståelser og metoder til vurdering. På baggrund af den indsamlede empiri er det projektets mål at identificere forskellighedsdimensioner og særlige problemstillinger, der kan danne grundlag for forslag til et mere omfattende undersøgelses- og udviklingsprojekt. Vi spørger derfor: Hvordan forstår UU-centrene uddannelsesparathed? Hvordan forstår UU-centrene det at vurdere uddannelsesparathed, dvs. hvad er grundlaget for UU-centrenes metoder og redskaber i forhold til vurdering af uddannelsesparathed? Hvilke metoder og redskaber anvender UU-centrene i vurdering af uddannelsesparathed? På hvilke måder adskiller de enkelte UU-centres forståelser og metoder sig fra hinanden? Metode Projektet består af en vidensopsamling og en undersøgelse af, hvordan uddannelsesparathedsvurdering foregår. Projektet er afgrænset ved at undersøge fortolkninger af uddannelsesparathedsbegrebet og fortolkninger af, hvordan uddannelsesparathedsvurdering gennemføres i udvalgte UU- centre. 4

5 I den forbindelse identificerer vi forskellighedsdimensioner og særlige problemstillinger. Projektet har været opdelt i tre faser: Fase 1 Fase 2 Undersøgelse af skriftligt materiale om vurdering af uddannelsesparathed fra elleve UUcentre Bearbejdning af indsamlet materiale Identificering af fokuspunkter Fokusgruppeseminar Fase 3 Repræsentanter fra seks udvalgte UU-centre samles til fokusgruppeseminar med henblik på drøftelse af de i fase 1 identificerede fokuspunkter og problemstillinger bragt i spil af deltagerne Opsamling, analyse og perspektivering, herunder udarbejdelse af diskussionspapir samt afrapportering Opstilling af fokuspunkter og spændingsfelter Lærings- og udviklingsperspektiver for vejledere Mulige problemstillinger til et fremtidigt projekt Udvælgelse af UU-centre Vi har valgt overvejende at undersøge UU-centre i Jylland. I forbindelse med studie af hjemmeside, har vi ladet Fyn og Sjælland repræsentere med to UU-centre. Ved valget af centre til fokusgruppeseminaret har vi tilstræbt at invitere store såvel som små centre, ligesom vi har valgt både storbycentre og landdistrikts-centre. Der har været en stor tilslutning og opbakning fra de inviterede centres side. Således har kun et enkelt inviteret center takket nej grundet travlhed. Hvert center har været repræsenteret med 2-3 personer, overvejene vejledere men også mellemledere. Studie af skriftlige web-baserede materialer For at kunne indkredse fokuspunkter og forskellighedsdimensioner til videre undersøgelse har vi i projektet taget udgangspunkt i UU-centres eksplicitering i forhold til uddannelsesparathed på centrenes hjemmesider og i andet tilgængeligt informationsmateriale. Projektet indledtes således med at undersøge elleve UU-centres informationsmateriale fx hjemmesider og pjecer vedrørende uddannelsesparathedsvurdering. De ni af centrene er jyske, et er fynsk og et er sjællandsk. 5

6 Undersøgelse af det skriftlige informationsmateriale har dannet grundlag for at identificere temaer til et fokusgruppeseminar. Interviewguide til fokusgruppeseminar Vi har tilstræbt en semistrukturering af fokusgruppeseminaret, da vi har ønsket, at deltagerne kunne medvirke til at indfange særlige problemstillinger, som vi ikke havde fået øje på i vores studie af hjemmesider. Vi planlagde 4 temarunder med forskellig aktionsform: Første runde skulle handle om centrenes bud på deres metoder, og de skulle i første omgang bidrage center efter center. Anden temarunde skulle handle om opfattelse af begrebet uddannelsesparathedsvurdering. I denne runde skulle hvert center lade sig repræsentere ved en enkelt medarbejder. Tredje runde skulle handle om samarbejde i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering og foregå ved en mindre gruppes drøftelse af erfaringer og praksis, med observation af øvrige deltagere, som efterfølgende kunne drøfte det hørte. Fjerde temarunde skulle foregå i tre grupper, hvor alle deltagende centre var repræsenteret. Grupperne drøftede he,r hvilke dilemmaer de oplever at have haft i forbindelse med denne nye opgave. Se endvidere bilag 1: Fokusgruppeseminar om Uddannelsesparathedsvurdering Planlægning og gennemførelse af fokusgruppeseminar Vi gennemførte fokusgruppeseminaret med repræsentanter fra seks af de UU-centre, hvis hjemmesider vi havde undersøgt. Dette med henblik på at: præsentere og drøfte forskellige forståelser af begrebet uddannelsesparathed og uddannelsesparathedsvurdering få uddybet beskrivelserne af den konkrete praksis i forhold til vurdering af uddannelsesparathed drøfte de af os identificerede fokuspunkter drøfte andre relevante problemstillinger og dilemmaer bragt i spil af deltagerne Som nævnt ovenfor blev der tale om at justere den semistrukturerede plan for seminaret. Allerede i første runde, hvor vi havde bedt om at få præsenteret de enkelte centres metoder, blev vi nødt til at justere vores planlagte struktur, da det viste sig, at man ikke kunne tale om hvert centers metode, men snarere om hver vejleders metode. De fire runder blev til to, da den første runde viste sig at komme til at indeholde svar og dialog, som foregreb anden runde, altså opfattelsen af begrebet om uddannelsesparathedsvurdering. Efter denne valgte vi at gå direkte til fjerde runde om dilemmaer, som viste sig i høj grad at komme til at handle om samarbejde. Se endvidere afsnittet om resultater. 6

7 Bearbejdning af empirisk materiale I analysen er vi optaget af at identificere materialets bud på, hvordan begrebet om uddannelsesparathed forstås og hvordan praksis finder sted. Vi er også opmærksomme på relevante forhold, som materialet ikke udsiger noget om fx metodiske tilgange. På baggrund af denne analyse peger vi på opmærksomhedspunkter, problemstillinger og dilemmaer, som kan medtænkes i diskussion af dels fremtidig praksis og udvikling af denne, men også i et eventuelt fremtidigt undersøgelsesprojekt på nationalt plan. Resultater Fokuspunkter fra det web-baserede materiale På baggrund af studiet af UU-centrenes hjemmesider og andet tilgængeligt materialer udledte vi nogle fokuspunkter, der kom til at udgøre et grundlag for at tilrettelægge fokusgruppeseminaret og formulere nogle tematiske spørgsmål. Vi fandt, at der var stor forskel på, hvor meget og hvor ekspliciteret det enkelte center var om såvel deres begreb om uddannelsesparathed, vurdering af denne og deres metoder. De 4 tematiske fokuspunkter er: metoder forståelsen af/begrebet om uddannelsesparathed og vurdering af denne samarbejde særlige udfordringer og dilemmaer I studiet af hjemmesiderne ledte vi således specifikt efter centrenes eksplicitering af deres metoder, deres begreb om uddannelsesparathed og begrebet om vurdering af uddannelsesparathed. Vores materiale viser generelt, at der ikke ekspliciteres, hvilke metoder centrene bruger til at foretage vurderingen. Der gives mange steder eksempler på, hvad der vurderes, men ikke nærmere uddybning af hvordan. Det eneste metodiske, der omtales i materialet, er dialog, samtale og samarbejde. Til gengæld er der mange eksempler på en eksplicitering af, hvad der vurderes, nemlig faglige, sociale og personlige forudsætninger. Hos nogle centre er disse kompetencer udfoldet i lister over kriterier. Et sted udtrykkes det, at kriterierne opfattes som opmærksomhedspunkter og ikke som absolutte målepunkter. En liste over kriterier kan se ud som følger: Faglige forudsætninger Standpunkts- og prøvekarakterer Specialundervisning og specialpædagogisk støtte Aflagte prøver Læringspotentiale Personlige forudsætninger Motivation Ansvarlighed 7

8 Erkendelse af egne evner Engagement Selvstændighed Stabilitet Viden om uddannelsen Mobilitet Fleksibilitet Sociale forudsætninger Samarbejdsevner Kan indgå i skiftende grupper Kan agere i sociale sammenhænge Socialt netværk (Citat fra hjemmeside UU Kolding) Denne overordnede kategorisering af kompetencer, faglige, sociale og personlige bliver af nogle centre et udtryk for deres forståelse af, hvad uddannelsesparathed er. Hos andre bliver opfattelsen af uddannelsesparathed udtrykt som en proces, et udviklingspotentiale: Parathed til uddannelse er kendetegnet ved, at den enkelte elev både fagligt, personligt og socialt har et udviklingspotentiale og en vilje til at bevæge sig i retning af at realisere dette potentiale. (Citat fra hjemmeside UU Faurskov) Flere centre afholder sig fra selv at udrede deres begreb om uddannelsesparathed og vurdering af denne. Her henvises blot til loven og linkes til UVMs foldere på nettet og til Uddannelsesguidens site om uddannelsesparathedsvurdering under Videncenteret og Værktøjer, Grundskole og ungdomsuddannelser, dvs. et site for vejledere og lærere. Hos et enkelt center skal man vide, at uddannelsesparathed er en del af Ungepakke 2. Man finder først en omtale af uddannelsesparathedsvurdering ved at klikke på menupunktet Ungepakke 2. Herefter er der et særligt fokus på, hvad centeret kan gøre, hvis en elev ikke bliver bedømt uddannelsesparat. Der oplyses i den forbindelse om uddannelsespligten. Der synes således hos nogle centre at være en vis undvigelse i forhold til at udbrede sig om denne nye myndighedsopgave, hvorimod det pointeres, at vejledning kan være en hjælp, hvis eleven skulle falde igennem og blive vurderet ikke-uddannelsesparat. Når flere centre udelukkende informerer om denne opgave ved henvisning til øverste myndighed, UVM, kan det tolkes som en måde at pege på, at man som vejledningsinstitution er underlagt et direktiv. Andre centre synes at eksplicitere en vis faglig stolthed ved opgaven og præciserer, at: det er din UU-vejleder, der foretager vurderingen af din uddannelsesparathed. Vurderingen sker på baggrund af en dialog mellem dig og dine forældre i et samarbejde med skolen. (Citat fra hjemmeside UU-Århus-Samsø) 8

9 Samme center har udarbejdet to informationsmaterialer. Et til eleven og dennes forældre og et til skolerne. Der er således stor forskel på omfanget og tonen i måden, de enkelte centre informerer om uddannelsesparathedsvurdering spændende fra slet ingen information til detaljeret og målrettet information. Se endvidere bilag 2 for et skematisk overblik over vores læsning af UU-centrenes hjemmesider og andet tilgængeligt materiale. Samarbejde hvem bestemmer? I arbejdet med at vurdere uddannelsesparathed er der tale om forskellige samarbejdsrelationer, som også knytter an til spørgsmålet om, hvem der bestemmer, om en elev kan vurderes uddannelsesparat. UU-vejlederne giver udtryk for, at de samarbejder tæt med lærerne, særligt klasselæreren, da denne skønnes at kende eleverne bedst. Dette samarbejde finder ofte sted i kraft af samtaler, hvor de enkelte elever gennemgås. I forbindelse med samarbejdet med lærerne kan det være et problem, hvis elevens lærere indbyrdes er meget uenige, da UU-vejlederen ikke kender eleven så godt som lærerne og tager udgangspunkt i lærernes vurdering. I de tilfælde, hvor det er læreren, der udpeger, hvilke elever vedkommende ikke synes er uddannelsesparate, og hvor dette bliver grundlag for, hvilke elever vejlederen arbejder videre med, problematiserer vejlederne, at de ingen indflydelse får på hvem der i første omgang vurderes uddannelsesparate. Nogle vejledere nævner, at vejlederen i nogle tilfælde bliver den, der skal overbringe et budskab om, at en elev er vurderet ikke-uddannelsesparat, som primært er baseret på lærerens vurdering. Dette kan være meget vanskeligt, hvis læreren, der kender eleven bedst og kender eventuelt konkrete oplevelser, som indgår i vurderingen, ikke er til stede ved samtalen med elev og forældre. Vejlederen kan have vanskeligt ved at forklare og argumentere for vurderingen, da vedkommende kun har andenhånds kendskab til skoleforløbet, og vejlederen kan opleve sin troværdighed være på spil. En vejleder nævner, at denne procedure med at overbringe et budskab, der primært et baseret på lærerens vurdering, uden at denne er tilstede, måske primært var knyttet til starten med vurdering af uddannelsesparathed, og at denne procedure vil blive ændret. Vejlederen arbejder også sammen med forældre i forhold til vurdering af uddannelsesparathed. Vejlederne lægger vægt på, at forældrene skal informeres, hvis vejlederen har grund til at antage, at en elev på sigt måske ikke kan vurderes uddannelsesparat, således at et senere eventuelt negativt udfald af en vurdering ikke kommer som en overraskelse. I forlængelse heraf kan forældre inddrages i processen hen imod, at eleven bliver uddannelsesparat, fx på den måde, at de kan hjælpe deres barn med at komme op til tiden om morgenen. Nogle vejledere oplever, at forældre søger at presse vejlederen til at vurdere deres barn uddannelsesparat. Eleverne nævnes også som vigtige samarbejdsparter, idet det af flere fremhæves, at det er væsentligt at få dem involveret i processen omkring vurdering af uddannelsesparathed. Dette eksempelvis ved at drøfte med dem, hvordan uddannelsesparathed indenfor de tre forskellige forud- 9

10 sætninger, som skal vurderes, kan forstås. Dette kan bidrage til, at det bliver klarere for eleverne, hvad det egentlig er, de skal leve op til, hvilket kan have positiv effekt på lysten til at gøre en indsats i skolen trods eventuel skolemæthed. Nogle UU-centre samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne på den måde, at ungdomsuddannelserne præsenterer, hvilke forudsætninger de mener, det er væsentligt, at eleverne har for at kunne gennemføre uddannelsen. På denne måde har UU-centeret og den enkelte vejleder en rettesnor at gå efter, når elevernes uddannelsesparathed skal vurderes. I denne optik kan det se ud til, at UU-vejlederens vurdering i vid udstrækning styres af ungdomsuddannelsen. At dette dog ikke er entydigt illustreres af et eksempel, hvor en EUD-lærer fortæller en elev, der er på besøg på uddannelsesstedet sammen med vejlederen, at det er ønskeligt at have karakteren 7 i matematik for at kunne gennemføre den pågældende EUD-uddannelse. Vejlederen bruger i fokusgruppeseminaret eksemplet til at illustrere, at der for uddannelsesinstitutionerne dels kan være prestige i at stille høje krav og dels i at få de dygtigste elever, selvom det er urealistisk, at den gennemsnitlige EUD-elev har karakteren 7 i matematik. Og vejlederen understreger, at elever kan vurderes uddannelsesparate til trods for lavere karakter. 2 I andre centre har man forsøgt at få ungdomsuddannelserne i tale med henblik på at tydeliggøre de ønskede forudsætninger, men uden held. Ovenstående kan pege på, at der i de forskellige samarbejdsrelationer kan være risiko for at parterne kan blive hinandens gidsler på kryds og tværs forstået på den måde, at der kan være forskellige motiver og interesser i spil: Vi skal helst have 95 % i gang Vi skal være de unges advokat Vi har elever nok og vil kun have de dygtigste Vi mangler elever På fokusgruppeseminaret blev det dog også fremhævet af flere, at arbejdet med uddannelsesparathed som begreb og vurdering af uddannelsesparathed, særligt de drøftelser, der har været i tilknytning hertil, har bidraget positivt til et fælles sprog og til en øget afklaring af, hvad der kan forstås ved forskellige dimensioner, der arbejdes med i det vejledningsfaglige arbejde. Dette har også betydning for samarbejde udenfor UU, bl.a. i forhold til at kunne skelne mellem, hvad der er UUs opgave, og hvad der er andres, fx socialforvaltningens, opgave. Kontekstualitet Af fokusgruppeseminaret træder det frem, at der i forbindelse med vurdering af uddannelsesparathed er tale om en høj grad af kontekstualitet. Det ser ud som om, at konteksten har betydning 2 Her skal dog bemærkes, at der her er tale om en enkelt lærers udtalelse om ønskede forudsætninger og ikke den samlede ungdomsuddannelsesinstitutions udtalelse. 10

11 ikke kun for forståelsen af begrebet om uddannelsesparathed og -vurdering, men også af handlinger og måder det finder sted på, samt udfaldet af vurderingen. Uddannelsesparathedsvurdering foretages forskelligt fra UU-center til UU-center. I de enkelte UUcentre er der arbejdet med drøftelser af, hvordan man kan forstå begrebet uddannelsesparathed og de forudsætninger, der skal vurderes hos de enkelte elever. Der er enighed om, at vejlederne i det enkelte UU, trods sådanne drøftelser, indbyrdes er forskellige i forhold til, hvordan de foretager vurderingen, ligesom den enkelte vejleder kan gribe processen, der leder op til vurdering af uddannelsesparathed, forskelligt an fra skole til skole, fx i forhold til hvordan der samarbejdes med forældre. Ligeledes kan ungdomsuddannelsesinstitutionerne i lokalområdet, som ovenfor nævnt, spille en rolle i forhold til vurderingen i kraft af de forudsætninger, de lægger vægt på, at deres elever har. Det fremgår, at der er tale om en høj grad af differentiering i indsatsen med at vurdere uddannelsesparathed. Dette kan være positivt, da det kan indikere, at processen i vidt omfang afpasses efter den aktuelle kontekst. En høj grad af kontekstualitet og differentiering, som ikke er ekspliciteret, rejser dog også et spørgsmål om gennemsigtighed, kontrollerbarhed og retfærdighed. Kontekst spiller også ind i vurderingen på en anden måde. Uddannelsesparathedsvurdering af en elev finder sted på baggrund af en grundskolekontekst med henblik på at vurdere noget, der skal foregå fremadrettet i en ungdomsuddannelseskontekst. Og selve vurderingen finder sted i en vejledningskontekst. Dette, udtrykker vejlederne, rejser et væsentligt spørgsmål om, hvordan kontekst får betydning for vurderingen. Dilemmaer og problemstillinger Vejlederne peger på, at der knytter sig en række dilemmaer og problemstillinger til uddannelsesparathedsbegrebet og til det at vurdere uddannelsesparathed. Disse ridses op nedenfor. UU-vejlederen skal vurdere en elevs uddannelsesparathed til hhv. gymnasiale uddannelser under ét eller erhvervsuddannelser under ét. Denne generelle, brede vurdering kan være problematisk, da der fx kan være stor forskel på, om en ung kan gennemføre en SOSUuddannelse eller en mekanikeruddannelse. Vejlederen skal foretage en vurdering af en elev i én kontekst (en grundskolekontekst) med henblik på at vurdere i forhold til noget, som skal foregå fremadrettet i en anden kontekst (en ungdomsuddannelseskontekst). Vejlederen kan opleve, at der konkret er for kort tid til at lære eleven at kende, før vejlederen skal vurdere, hvorvidt eleven er uddannelsesparat. Hvis elev, forældre eller lærere oplever, at vejlederen har for lidt kendskab til eleven som grundlag for vurderingen, kan de opleve, at vejlederen og vurderingen er utroværdig. 11

12 Med Ungepakke 2 følger en myndighedsrolle, og når vejlederen dels er myndighedsperson og dels af lærere og forældre kan opleves som udefrakommende, kan vejlederen blive mødt med skepsis. Det er UU-vejlederen, der skal vurdere, om eleven er uddannelsesparat, men det er læreren, der kender eleven. I praksis kan det i nogle tilfælde være læreren, der fortæller UUvejlederen, hvilke elever læreren vurderer hhv. uddannelsesparate og ikkeuddannelsesparate, og i sådanne tilfælde drøfter vejleder og lærer således primært de elever, som læreren ikke umiddelbart vurderer uddannelsesparate, og vurderingen baserer sig således i højere grad på lærerens udsagn end på UU-vejlederens vurdering. Hvis eleven ikke umiddelbart kan vurderes uddannelsesparat, skal UU udarbejde en plan for, hvordan eleven kan støttes med henblik på at blive uddannelsesparat. Men i nogle kommuner begrænses mulighederne i en sådan plan af, at der i kommunen kun er meget få tilgængelige tilbud, fx at eneste mulighed er produktionsskoler. Andre steder har uddannelsesparathedsvurdering bidraget positivt på den måde, at der er kommet mange nye tilbud til de unge, der er udsatte. I forhold til arbejdet med støtte af sårbare unge, der ikke er vurderet uddannelsesparate, er der nogle gange så mange aktører tilknyttet den enkelte unge, inkl. UU-vejlederen, som har fokus på arbejdet med uddannelsesparathed, at der ikke er nogen, der har overblik eller tager det overordnede koordinerende ansvar, og så kan indsatsen glippe også i forhold til tiltag, der kan bidrage til uddannelsesparathed. Systemet med mulighed for ny vurdering af uddannelsesparathed på en ungdomsuddannelse, hvis en elev er vurderet ikke uddannelsesparat, kan spille ungdomsuddannelsesinstitutioner ud mod hinanden. Dette forstået på den måde, at kriterierne, som skolerne vurderer efter til revurderingen, kan være uens, fx således at det kan være nemmere at blive optaget på skoler, der mangler elever end på skoler, der ikke mangler elever. Dette forhold gennemskuer nogle elever og udnytter det strategisk ved at søge revurdering på en skole, som de vurderer, det er lettere at komme ind på, for efter optagelse at søge overflytning til en foretrukken skole. Vejlederne i UU har mange forskellige baggrunde, inkl. uddannelsesmæssige baggrunde, og er ikke nødvendigvis kompetencemæssigt klædt på til at påtage sig opgaven med at vurdere uddannelsesparathed. Med uddannelsesparathedsvurdering er der stort fokus på, hvor uddannelsesparate eleverne er, og på hvordan der kan arbejdes med eleverne, så de bliver uddannelsesparate. Der er langt mindre fokus på, hvor modtagelsesparate ungdomsuddannelsesinstitutionerne er. Det er problematisk med et syn og en retorik, som primært har fokus på mangler hos elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate, som kan bidrage til, at de unge føler sig forkerte trods det, at en del af problematikken kan skyldes, at institutionerne ikke i tilstrækkelig grad er modtagelsesparate. 12

13 Fokus på uddannelsesparathed gør det tydeligt, at der i dag virkelig er brug for vejledere i forhold til at lave link for de unge mellem de forskellige niveauer og uddannelser og i forhold til et behov for vejledning i forbindelse med det at blive vurderet. Spændingsfelter og fokuspunkter Identificering af forskellighedsdimensioner På baggrund af analyse af de skriftlige web-baserede materialer og det afholdte fokusgruppeseminar har vi identificeret en række forskellighedsdimensioner. Disse dimensioner er ikke grundlæggende afgrænsede i forhold til hinanden, flyder snarere i nogen grad ind over hinanden. Det er dog vores vurdering, at de markerede dimensioner repræsenterer nogle væsentlige og væsentligt forskellige tankegange og praksisser. Nedenstående model giver et overblik over de identificerede forskellighedsdimensioner: Vurdering Læreproces Kriterier Potentialer Forskellighedsdimensioner Elementtænkning Helhedstænkning Kompetencer Status Vejledning Skøn Vurdering >< Vejledning Denne dimension spænder fra en opfattelse af uddannelsesparathedsvurdering som en bedømmelse, der foretages af en faglig ekspert i en sagsbehandler-/myndighedsagtig rolle til en opfattelse af uddannelsesparathedsvurdering som en vejledningsproces, hvor også den unge i en eller anden grad er aktiv og bliver hørt. I vurderings-tilgangen er uddannelsesparathedsvurdering en 13

14 afgrænset bedømmelse i vejlednings-tilgangen er uddannelsesparathedsvurdering integreret i en formodentlig løbende vejledningsproces. De to opfattelser kan også kombineres. Hos et UU-center fortælles f.eks. om, at vejledningen på et tidspunkt afløses af en vurdering af eleven, en vurdering, som italesættes som kriterie-stop-op. I hvilken grad de forskellige tilgange har betydning for den faktiske vurdering kunne være interessant at undersøge. Elementtænkning >< Helhedstænkning I nogle UU-centre opfattes uddannelsesparathedsvurdering som en helhedsvurdering som hviler på karakterer, udtalelser og bedømmelser fra lærere, umiddelbare indtryk, intuition, professionel dømmekraft mv. Det essentielle er her, at det ikke er tydeligt, endsige italesat hvilke elementer, der indgår i vurderingen og med hvilken vægt. Heroverfor står andre UU-centres opfattelse af uddannelsesparathedsvurdering som en størrelse, det er muligt at operationalisere. Første led er typisk opdelingen i faglige, personlige og sociale kompetencer. Disse videre-operationaliseres i imellem 10 og 14 delkompetencer/-elementer, som typisk er forskellig, alt efter om det er gymnasiale eller erhvervsuddannelser, der er tale om. En vejleder ved et UU-center fortæller, at de har haft ansat akademikere til at udvikle, undersøge, systematisere og præcisere uddannelsesparathed i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Herved blev det klart, at de forskellige involverede havde forskellige forståelser. Andre vejledere taler om at gå efter en helhedsvurdering, at vurderingen skal tage udgangspunkt i det hele menneske og potentialer på alle planer. Det er nærliggende at trække paralleller til vejledningsteori her. Element-tænkningen giver associationer til en positivistisk orienteret træk-faktor-teori og helhedstænkningen til en humanistisk orienteret personcentreret vejledningsteori. Status/øjebliksbillede >< Lære-/udviklingsproces Uddannelsesparathedsvurdering betragtes af nogle UU-centre som en statusopgørelse, et øjebliksbillede, der giver et signalement af parathedskriterier og/eller kompetencer på et givent tidspunkt. Andre UU-centre har et mere procesagtigt blik på uddannelsesparathedsvurdering. Her er tale om at se vurderingen som en løbende lærings- og udviklingsproces. Her bliver vurderingen således tæt knyttet til en vejledningsproces en form for formativ evaluering. Et UU-center fortæller, at de er ved at afprøve er selvevalueringsværktøj til eleverne. De to tilgange repræsenterer to meget forskellige syn på parathedsvurdering. Det kunne være interessant at undersøge, hvilke indflydelser det kan have på den faktiske vurdering og de reelle faktiske kriterier. Kriterier >< Skøn Denne dimension vedrører den faktiske afgørelsesproces, som kan spænde fra en vurdering på oplistede kompetencekrav til en skønsbaseret vurdering. Den radikale udgave af den kriteriebaserede vurdering er et afkrydsningsskema, som kan optælles og fremtræde som et objektivt 14

15 vurderingsgrundlag. En vejleder giver udtryk for, at det er en hjælp med kriterie-sproget. Det giver mindre uld i munden, når man skal begrunde en vurdering. Den radikale modsætning hertil er den skønsbaserede vurdering, som udgøres af vejlederens subjektive og ugennemsigtige vurdering, som vanskeligt kan gøres til genstand for drøftelse eller forhandling. Ingen af vejlederne giver udtryk for at disse yderligheder repræsenterer deres praksis, men de italesætter deres praksis forskelligt i forhold til yderpositionerne, og vægter således kriterier og skøn forskelligt. Kompetencer >< Forudsætninger og potentialer I nogle UU-centre er der fokus på elevers uddannelsespotentialer forstået som deres forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en given ungdomsuddannelse. En sådan vurdering af potentialer må nødvendigvis indbefatte et skøn. I andre UU-centre har man i højere grad fokus på aktuelle tilstedeværende kompetencer, f.eks. forstået som tilstrækkelig karaktergennemsnit eller ej. Manglende konkretisering af metode UU-centrene fik i 2010 med Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning pålæg om at påbegynde arbejdet med at vurdere unge ift. uddannelsesparathed. Det er defineret, at den unge skal vurderes i forhold til faglige, personlige og sociale forudsætninger (Bek nr. 874), mens det ikke er beskrevet, hvordan og med hvilke metoder uddannelsesparathedsvurdering skal foregå. Når der ikke meldes fælles metodemæssige beskrivelser ud, fører det naturligt til diversitet i forhold til, hvordan opgaven med uddannelsesparathedsvurdering gribes an. Dette afspejler sig i materialet, hvor vejledere fra flere centre påpeger, at der ikke alene er indbyrdes forskelle på, hvordan centrene griber opgaven an, men også forskelle vejlederne imellem. I materialet om vurdering af uddannelsesparathed, som det er tilgængeligt på de hjemmesider, vi har undersøgt, og i fokusgruppeseminaret er der kun meget sparsom beskrivelse af metoderne til vurdering af uddannelsesparathed. De metoder, der nævnes, er dialog, samtale og samarbejde, uden at metoderne dog udfoldes og konkretiseres. Dette peger på, at det dels kan være relevant at undersøge de konkrete måder, hvorpå uddannelsesparathed vurderes, ligesom det kan kalde på udvikling af metoder til vurdering af uddannelsesparathed. Retfærdighed De mange forskellige forståelser, konstruktioner og praksisser i forhold til uddannelsesparathedsvurdering, og den forholdsvis upræcise og ikke-gennemskuelige metode og ikke mindst betydningen af kontekstualitet, som undersøgelsen afdækker, giver anledning til en række overvejelser over, hvad denne differentiering implicerer: Er vurderingerne retfærdige? Er der lige chancer/risici i forskellige kontekster? Hvilken realibilitet har vurderingerne? Ville en given ung få den samme vurdering i et hvilket som helst andet UU-center? 15

16 I hvilken grad er grundlaget for vurderingen tilgængelig? I hvilken grad er vurderingen gennemsigtig og kontrollerbar? Som følge af den høje grad af kontekstualitet er det sandsynligt, at en given elev vil kunne opnå forskellig vurdering af uddannelsesparathed afhængig af hhv. UU-center, UU-vejleder, grundskole og ungdomsuddannelse i lokalområdet. Dette rejser et grundlæggende spørgsmål om retfærdighed. Vurdering og magt Anerkendelse og krænkelse Den vurdering, der foretages i forbindelse med bedømmelse af uddannelsesparathed, indebærer en udøvelse af myndighed og magt. Den udøves uanset, hvilken karakter uddannelsesparathedsvurderingen har, jfr. forskellighedsdimensionerne. En positiv vurdering og/eller vurderingsproces er umiddelbart et udtryk for anerkendelse en negativ vurderingsproces rummer en fare for, at den unge oplever sig ikke-anerkendt og måske ligefrem krænket. Den form for anerkendelse, der er på spil, er både af moralsk og social karakter. Anerkendelse skal forstås som det, at individet bliver set som værdifuld i en social kontekst og oplever en gestus eller attitude, der vidner om den værdi, det tillægges. Herved opretholdes og udvikles individets selvrespekt og selvværd. Omvendt vil manglende anerkendelse opleves som underkendelse, med deraf følgende oplevelse af social eksklusion og truet identitet og selvværd. En krænkelse i forbindelse med en uddannelsesparathedsvurdering kan således paradoksalt og i modsætning til den overordnede politiske hensigt og målsætning føre til en reduktion af den unges chancer for at påbegynde og/eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelsesparathedsvurdering stiller således krav til vejlederen om bevidsthed om og afklaring af den magt, der er på spil, og en etisk/moralsk forvaltning af denne. Det er i udgangspunktet en del af en vejleders professionalisme, men betydningen heraf bliver særlig markant i forbindelse med vurdering af uddannelsesparathed. Den institutionsuafhængige vejledning? I 2004 fik vi i Danmark med Vejledningsreformen en reform af vejledning, som fik stor betydning for dansk vejledning. Her var ønske om en sektor- og institutionsuafhængig overgangsvejledning, hvilket bl.a. udmøntede sig i etableringen af bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning. I den gældende lov om vejledning, uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse (LBK nr. 671 af 21/06/2010) er betydningen af uafhængighed formuleret således, at Vejledningen efter denne lov skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Bliver en ung erklæret ikke-uddannelsesparat af sin UU-vejleder, har den unge mulighed for at søge revurdering på den ungdomsuddannelsesinstitution, som vedkommende ønsker optagelse på. Flere UU-vejledere giver i fokusgruppeseminaret eksempler på, at de kriterier, der ligger til grund for de enkelte ungdomsuddannelsers vurdering af uddannelsesparathed i forbindelse med 16

17 revurdering, er forskellige. Dette således at det kan være lettere at blive vurderet uddannelsesparat ved en revurdering, når denne finder sted på en skole, der mangler elever, end på en skole, der har flere ansøgere, end de kan optage. At UU-vejlederens vurdering kan omstødes af uddannelsesinstitutionerne synes at udfordre ønsket om en institutionsuafhængig vejledning. At uddannelsesparathedsvurdere et læringsfelt for vejledere? Det fremgår af fokusgruppeseminaret, at den nye opgave med at vurdere uddannelsesparathed medfører et erkendt behov for nogle nye kompetencer, som nogle af vejlederne ikke umiddelbart oplever, de har. Der er i det styringsmateriale, som har pålagt vejledere og lærere den nye myndighedsopgave, ikke lagt planer for, hvordan en sådan kompetenceudvikling skal finde sted. Det synes da også at være i forbindelse med de første erfaringer med at tage opgaven på sig, at vejlederne giver udtryk for, at dette kræver særlige kompetencer. Der er blandt informanterne og i det øvrige empiriske materiale givet udtryk for, at der skal udvikles og præciseres et sprog, der kan være med til at kvalificere og validere den vurdering, der finder sted. Dette kan forstås som en professionaliseringsbestræbelse, der er indlejret i denne nye opgave. Spørgsmålet er, hvordan denne kompetenceudvikling skal finde sted, og om der skal foregå en formalisering af den måde, den enkelte vejleder opnår en kvalificering, der godtgør at vejleder har den nødvendige kompetence? Professionalisering? Hvis vejledning også skal indeholde kompetencevurdering, hvilket ser ud til at være tilfældet på flere områder, fx i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering i grundskolen, men også på området realkompetencevurdering fx ved optagelse på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser for voksne, så kan man anskue kompetencevurdering som et led i den professionalisering af vejledningen, der blev igangsat med vejledningsreformen i Et interessant spørgsmål at stille i den forbindelse kunne være, om vejledere og vejledingsfeltet finder denne udvikling fagligt tiltrækkende, eller om man her vil møde en modstand, der kunne beskrives som en deprofessionaliseringsbestræbelse en kritisk forholden sig til denne form for professionalisering af vejledningsfeltet? Lone Nordskov Nielsen Rita Buhl Randi Boelskifte Skovhus December

18 Bilag Bilag 1: Plan for fokusgruppeseminar om uddannelsesparathedsvurdering Fokusgruppeseminar om Uddannelsesparathedsvurdering 27. oktober 2011 kl Velkommen præsentation af projektet og seminarformen samt deltagerne 1. runde Introduktion Vi har researchet (jf. skema) i tilgængeligt materiale på udvalgte UUers hjemmesider (der kan være andet materiale, vi ikke kender). Mange nævner, at uddannelsesparathed udgøres af tre forudsætninger faglige, personlige, sociale. Ud af materialet kan man af gode grunde ikke så præcist læse, hvordan disse kompetencer bliver vurderet. Vi vil gerne høre, hvordan I vurderer hver af disse konkret. Vi tager de enkelte kompetencer hver for sig. Hvordan (definerer/opfatter og) vurderer I faglige, personlige og sociale kompetencer? Runde omkring hver kompetence for sig. Åbent efter runde: Er der et hierarki imellem dem? Er det vanskeligt at foretage disse vurderinger? Og i givet fald hvilke vanskeligheder? I denne runde sidder deltagerne sammen UU-vis - altså i alt 6 grupper. Hvert UU svarer umiddelbart i runder med reference til de foregående 2. runde: Ud af den research vi har lavet, læser vi, at der er forskellige opfattelser af selve begrebet om uddannelsesparathedsvurdering. Opfattelserne spænder fra en status, en øjebliksvurdering til en udviklings og læreproces. Hvordan ser I det? Og hvad betyder det konkret i praksis ift. vurderingen? UU-grupperne får lejlighed til at summe 5-7 min inden de melder ind. 18

19 Plenumspørgsmål: Pause Over hvor lang tid sker vurderingen gennemsnitlig Hvor lang tid bruger man i gennemsnit på en vurdering? Og hvad er yderpunkterne? 3. runde: Samarbejder. Hvordan foregår samarbejdet med og mellem Form: elever forældre grundskole ungdomsuddannelser En repræsentant fra hvert UU drøfter i cirkel (akvariemodel) erfaringer med samarbejde mens de øvrige lytter De lyttende reflekterer over det, de har hørt hvad hæfter de sig ved/hvad kommer de til at tænke på Tværgruppe Hvilke dilemmaer oplever I i praksis ift. uddannelsesparathedsvurdering? De enkelte UU grupper opløser sig og fordeler sig på tre tværgående grupper (vi laver grupperne), hvor én af os er med i hver gruppe. På bordet ligger stort stykke papir, hvor deltagerne kan skrive på undervej. I grupperne drøftes spørgsmålet og til slut peger grupperne hver på 2 dilemmaer, som de synes er særlig vanskelige at handskes med skrives på det store stykke papir. Disse dilemmaer offentliggøres i plenum. Vi sætter drøftelsen i gang og noterer undervejs. Afslutning og tak for i dag 19

20 Bilag 2: Overblik over vores læsning af UU-centrenes hjemmesider og andet tilgængeligt materiale Hvordan forstår UU-centret uddannelsesparathed? Hvordan forstår UUcentret det at vurdere uddannelsesparathed, dvs. hvad er grundlaget for metoder og redskaber ift vurdering af uddannelsesparathed? Hvilke metoder og redskaber anvender UU-centret i vurdering af uddannelsesparathed? Djursland Faglige, sociale og personlige forudsætninger ligger til grund for uddannelsesparathed. Centeret har udarbejdet en folder til forældre om uddannelsesparathed og -pligt. Sidstnævnte fylder 2 af 3 sider i folderen. Vurdering foretages i tæt samarbejde med grundskolelærere, om den unge er parat til den valgte ungdomsuddannelse. Det nævnes ikke, hvordan samarbejde og vurdering finder sted. Folder med information om vurdering og uddannelsespligt til forældre tilgængelig på hjemmesiden. Faurskov Karakteriseres som en proces, der udvikles og hjælpes på vej hver dag af den enkelte elev, elevens lærere i grundskolen, af forældrene, UU-vejledere samt kammeratskabskredsen. Parathed til uddannelse er kendetegnet ved, at den enkelte elev, både fagligt, personligt og socialt har et udviklingspotentiale og en vilje til at bevæge sig i retning af at realisere dette potentiale. I og med en folder, som informerer om vurdering af parathed og uddannelsespligt. I samme dokument kædes vilje, evne og pligt sammen. Er dette et udtryk for incitament? Vurderingen i forbindelse med den enkelte elev skal tage udgangspunkt i det hele menneske og dermed potentialet på alle planer. Vurderingen er en helhedsvurdering, der inddrager både faglige, personlige og sociale Der redegøres ikke for dette. 20

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Projektbeskrivelse: Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Baggrund: Begrundelse og relevans Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Projektbeskrivelse: Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses-

Læs mere

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010

Ikrafttræden Loven og bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2010 Politisk baggrund Aftalen om Flere Unge i Uddannelse og Job af 5. november 2009 mellem regeringen (V og K), DF, S og R Ungepakke 1 (praktikpladser), ungepakke 2 (UVM) og ungepakke 2 (BM) Aftale om ungeydelse

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Orientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse

Orientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse Orientering til forældre Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse UU Aarhus-Samsø December 2014 Vi er i Ungdommens Uddannelsesvejledning vidende

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Samarbejde kommune, ungdomsuddannelser og UU Carsten Bøtker / UU-Vestegnen Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup * Rødovre www.uu-vestegnen.dk 1 Workshop?

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Roskilde Kommune afsatte i Budget 2015 1 mio. kr. i ekstraordinære midler for at sikre tilbud om studievejledning

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

VEJ LED NINGS IND SATS

VEJ LED NINGS IND SATS VEJ LED NINGS IND SATS 05-08 Mål med vejledningsindsatsen Hvem er Brug for alle unge? Brug for alle unge (BFAU) er et konsulentteam i Styrelsen for Kvalitet og Udvikling, under Ministeriet for Børn, Undervisning

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

D A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.

D A G S ORDEN. Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken. Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16. D A G S ORDEN Sjette netværksmøde i Sammen om de unge implementering af ungepakken Tid: Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9.00-16.00 Den 11. oktober 2011 Jnr 07.30.02 G60 Sagsid 000225737 Sted: Munkebjerg

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014

Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Ansvarsfordeling UU/kommune jf. vejledning til L564 (STU-loven), pr. 16-11-2011 UURS samarbejdet

Ansvarsfordeling UU/kommune jf. vejledning til L564 (STU-loven), pr. 16-11-2011 UURS samarbejdet Ansvarsfordeling UU/kommune jf. vejledning til L564 (STU-loven), pr. 16-11-2011 UURS samarbejdet For at undgå fremtidige uklarheder/misforståelser omkring ansvarsfordelingen UU-centrene imellem samt imellem

Læs mere

FAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.

FAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD. FAGLIG STANDARD FOR INDHOLD Introduktion 2 Uddannelsesparathed 2 Faser i arbejdet med uddannelsesparathed 4 Ledelsens rolle 5 Lærernes og pædagogernes roller 5 UU-vejledernes rolle 6 Elevernes rolle 6

Læs mere

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love Undervisningsministeriet Simon Kjølby Larsen Vester Voldgade 123 1552 København V efu-vej@uvm.dk DA s høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Uddannelses- parathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelses- parathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelses- parathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Indhold Forord 3 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) 4 8. klasse

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Brugervejledning Optagelse.dk. Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning

Brugervejledning Optagelse.dk. Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Brugervejledning Optagelse.dk Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Brugervejledning Optagelse.dk Medarbejder på Ungdommens Uddannelsesvejledning Forfatter: Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen for

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Ungdomsliv muligheder og udfordringer

Ungdomsliv muligheder og udfordringer Ungdomsliv muligheder og udfordringer Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Polarisering i ungegruppen - Der produceres vindere og tabere som

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Vi vil gerne starte med at danne os et overblik over hvem I er:

Vi vil gerne starte med at danne os et overblik over hvem I er: Vi vil gerne starte med at danne os et overblik over hvem I er: # kommunale folkeskole # efterskoler # UU-vejledere # ungdomsuddannelser # videregående uddannelser 1 2 Gennemgang af først ansøgningsflowet

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016 Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Mette Kristensen, Jakob Holm, Søren Sønderlund Hansen, Lisa

Læs mere

Fremtidig organisering af 10. klasse.

Fremtidig organisering af 10. klasse. Punkt 4. Fremtidig organisering af 10. klasse. 2014-35882. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse forskellige modeller for fremtidig organisering af 10. klasse med henblik på stillingtagen

Læs mere