Strukturelle koblinger. Holger Højlund & Anders La Cour WP 15/2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strukturelle koblinger. Holger Højlund & Anders La Cour WP 15/2005"

Transkript

1 Strukturelle koblinger Holger Højlund & Anders La Cour WP 15/2005

2 MPP Working Paper No. 15/2005 November 2005 ISBN: ISSN: Department of Management, Politics and Philosophy Copenhagen Business School Porcelænshaven 18A DK-2000 Frederiksberg C Phone: Fax:

3 Strukturelle koblinger Anders la Cour, Holger Højlund I artiklen tages udgangspunkt i begrebet strukturel kobling, som hos Luhmann afløser det tidligere brugte begreb om interpenetration (Luhmann 2000: kap. 6). Strukturel kobling betegner, hvorledes sociale systemer, der er auopoietiske og selvreferentielt lukkede, kan stå i forhold til hinanden. Luhmann taler om strukturel kobling som stående ortogonalt på systemers selvbestemmelse eller autopoiesis. Koblinger bestemmer ikke, hvad der sker inden i et system, men må forudsættes, for at systemet kan forsætte sin autopoiesis (Luhmann 1997: 100). Hvad indebærer det? Er koblinger af begrænsende karakter, sådan nogle systemer må tage bestik af for ikke at blive forstyrret i deres reproduktion? Eller er koblinger snarere understøttende for systemernes operationer og opbygning af strukturer? Begrebet om strukturel kobling siger ikke noget entydigt om karakteren af den relation, der opstår, men må danne udgangspunkt for konkrete analyser. I artiklen diskuteres det strukturelle koblingsbegreb. Formålet er ikke, at skitsere en teoriudvikling fra begrebet om interpenetration til kobling, hvilket er gjort andetsteds (note), men at gennemtænke koblingsbegrebet på dets egne præmisser, så at sige. Diskussionerne er strukturerede, så vi indleder med at skitsere systemteoriens tilgang til systemomverdensrelationer. Herefter vil det strukturelle koblingsbegreb blive præsenteret og tre koblingsmedier diskuteret. Det vises, hvordan de tre medier adskiller sig i måden, de betinger kommunikationen på. Det uformelle samarbejde, partnerskabet og kontrakten sætter forholdet mellem åbenhed og lukkethed forskelligt, peger i retning af forskellige muligheder og begrænsninger, hvilket søges vist tidsligt, socialt og sagsmæssigt. Diskussionen af de empirisk velkendte koblingsmedier leder til en diskussion af deres analytiske rækkevidde. Spørgsmålet er, om samarbejde, partnerskab og kontrakt som distinkt forskellige medier kan bidrage til en koblingstypologi. Giver det mening at tale om strukturel kobling som overkategori for forskellige, mere eller mindre bindende medier? Og i så fald: I hvilket indbyrdes forhold står disse medier så? Er de gensidigt udelukkende, eller kan de anvendes sammen? Og hvad vil det for øvrigt betyde at anvende dem sammen? Betyder det, at koblingerne anvendes sideordnet, dvs. til at normere forskellige relationer til systemer i omgivelserne, uden gensidig påvirkning, eller vil det f.eks. kunne betyde, at en type kobling er den dominerende, mens andre koblinger virker understøttende? Den afslutningsvise

4 diskussion af koblingsmedierne i forhold til en konkret case vil gøre det muligt at problematisere koblingernes rene form og peger i retning af de særlige problematikker, der viser sig, når flere organisationsformer introduceres sideordnet, over/underordnet eller på anden måde i kombination. Selvreference som forudsætning Før vi går til de egentlige diskussioner af koblingsbegrebet, er det på sin plads ganske kort at redegøre for de systemteoretiske forudsætninger. Her er udgangspunktet det klare, at sociale systemer er selvreferentielle. De sætter en forskel til omverdenen og opererer i forhold til denne forskel. I Sociale systemer formulerer Luhmann det enkelt som, der findes systemer med evne til at kunne frembringe relationer til sig selv og til at kunne skelne mellem disse relationer fra relationer til deres omverden (2000: 49). Forskellen mellem system og omverden er ikker givet, men er en internt sat forskel, som tillader systemerne at skelne mellem selvreference og fremmedreference (1997: 77). Det er vigtigt at fastholde at selvreference og autopoiesis ikke udelukker relationer til omverdenen, det betyder blot, at systemer på det operationelle niveau producerer egne elementer ved hjælp af egne elementer, og på dette niveau ikke er udsat for direkte påvirkning udefra uden dets egen medvirken. Systemer er henvist til selvorganisering og operativ lukkethed, men kan iagttage omverdenen og systemer i denne. De er altså på iagttagelsesniveauet åbne for informationer udefra. Det betyder, at de forskellige sociale systemer udgør omverden for hinanden, at de ikke kan gribe ind i hinanden, men at de godt kan påvirke hinanden gennem gensidig iagttagelse. Systemerne iagttager sig selv og hinanden og bestemmer herigennem hvilke elementer og hændelser at tilskrive sig selv og hvilke at tilskrive hinanden (eller andre udenforstående forhold så som tilfældigheder eller andet). Systemernes iagttagelser og tilskrivninger bidrager til at finjustere deres interne operationer. Der er et spil mellem åbenhed og lukkethed, som forudsætter refleksion. Forskellen mellem åbenhed og lukkethed håndteres. Et system observerer måske, at lukkethed kan være en forudsætning for at udvide omverdenskontakten, mens et andet erfarer, at en vis åbenhed er nødvendig, hvis ikke dets operative processer skal ende i spiraler af uproduktivt selvsving. I denne forbindelse spiller tid en afgørende rolle. Tiden bevæger sig ubønhørligt fremad, og systemerne er i et konstant pres for at forny sig. De

5 kan ikke tillade sig selvsving uden forandring. Elementer nedbrydes, og systemerne er henvist til at fortløbende reproduktion. Luhmann gør klart, at reproduktion ikke blot betyder gentagelse af den samme produktion (2000: 88). For et system, der på denne måde er henvist til at reproducere sig på nye måder, betyder det, at det må hente informationer udefra. Den ydre kompleksitet virker som produktivt input til forandring, hvis systemet formår at udvikle afgrænsede informationsindtag: gennem en endogent fremstillet modtagelighed for irritation bliver det [systemet] mere sensibelt over for udvalgte aspekter i dets omverden (s. 89). Disse indledende overvejelser gør klart, at Luhmann i sin teori udvikler begreber, der indfanger det forhold, at selv om sociale systemer er lukkede selvreferentielle og autopoietiske, er det ikke ensbetydende med, at de er autarke. De står i forhold til en kompleks omverden, og lige så afhængige de er af at kunne definere deres inderside som noget andet end denne omverden, lige så afhængige er de af kontakt. Spørgsmålet er, hvilke begreber vi har til at betegne dette forhold. Omverdenskontakt Luhmann gør det tidligt i Sociale systemer (2000: 69) klart, at man må forlade det klassiske begreb om tilpasning som et, der kan betegne systemers relationer til omverdenen. Begrebet er for omverdensrelateret, mener han og uddyber i et senere kapitel. Går man derimod over til en teori om selvreferentielle systemer, træder tilpasningsbegrebet tilbage i anden række uden at miste betydning. Det primære spørgsmål bliver så, hvilken semantik systemet selv bestemmer forskellen mellem system og omverden med, hvorledes denne semantik virker på informationsbearbejdningsprocesserne og hvilke tilpasningsnødvendigheder, der som følge heraf træder frem på systemets billedskærm (2000: 408). Præmissen om selvreference gør nye spørgsmål relevante. Hvordan vælger systemer deres afhængigheder, og skaber sig muligheder ved at vælge og fravælge bestemte informationer som vigtige? Sådanne spørgsmål kan kun besvares under hensyntagen til, at systemerne er underlagt bestemte historiske og evolutionære betingelser. Det understående citat tydeliggør. Psykiske og sociale systemer er opstået ved co evolution. Den ene systemtype er til enhver tid nødvendig omverden for den anden (Luhmann 2000: 98). Samtidighed og gensidig afhængighed. Co-evolution betegner system-system-relationer, som er opstået, fordi systemer er henvist til det samme medie i tilfældet sociale og psykiske

6 systemer: mediet mening og herigennem får en åbenbar mulighed for at trække på hinandens kompleksitet. Fra dette udgangspunkt bliver den teoretiske udfordring herefter at tænke begreber, der på den ene side kan være loyale over for systemteoriens grundlæggende tese om autopoiesis og på den anden side kan indfange det forhold, at systemer er afhængige af andre systemer. Hermed har vi bevæget os et skridt videre end den blotte konstatering af, at systemer står i et konstitutivt forhold til en omverden. Vi konstaterer, at systemer står i forhold til systemer i deres omverden. Omverdenen indeholder en mangfoldighed af mere eller mindre komplekse systemer, som kan sætte sig i forbindelse med det system, de er omverden for. For systemerne i systemets omverden er systemet nemlig selv del af deres omverden og for så vidt genstand for mulige operationer. Derfor har vi allerede på den almene systemteoris niveau fundet det nødvendigt at skelne mellem system/omverdens relationer og intersystem relationer. Sidstnævnte forudsætter, at systemerne gensidigt forefindes i hinandens omverden (Luhmann 2000: 225). Hvordan forholder systemer sig til hinanden? I citatet taler Luhmann om intersystemrelationer, som forudsætter, at systemerne er i hinandens omverden. Vi vil uddybe denne præmis med en iagttagelsesbetingelse. Før systemer kan indgå i relationer, må de iagttage hinanden, og iagttage hinanden som iagttagende systemer. Hvordan iagttager systemer? Luhmann taler om differentieringsskemaer- og strategier som interne ordninger, som gør iagttagelse mulig. Skemaerne sikrer tilstrækkelig dybdeskarphed til, at andre systemer (med andre omverdener og system/omverdensrelationer) træder frem (Luhmann 2000: 231). Hvilke systemer, der træder frem, er afhængigt af skemaernes ledeforskelle. Er et skema bygget op om forskellen ens/forskellig, sikrer skemaet systemer at opdage andre systemer som det selv (den private organisation ser private organisationer, den offentlige ser offentlige osv.). Er et skema derimod bygget op om forskellen samarbejde/konkurrence, sikrer det systemer, at se potentielle karteller på tværs af branche- og sektorskel. Skemaerne sikrer systemerne at se de rette systemer, men skaber også blindheder. Systemerne ser kun, hvad forskellene tillader dem at se, men ikke hvad forskellene ikke tillader. Skemaer peger i retning af bestemte relationer og udelukker andre. Det er herefter muligt at kigge nærmere på intersystem-relationer, der har karakter af strukturel kobling.

7 Strukturel kobling Udgangspunktet er, at systemer eksisterer i en omverden bestående af systemer, hvis selektioner de ikke kan være indifferente over for. Luhmann introducerer begrebet strukturel kobling til at indfange det forhold, at systemer i deres egen strukturopbygning må tage højde for andre systemers selektionsprocesser. Luhmanns tese er, at jo mere et system uddifferentieres, jo mere specialiseres dets operationer, hvorved der til stadighed bliver flere og flere begivenheder i dets omverden, det ikke behøver at forholde sig til, mens et stadigt mindre udsnit af omverdenen bliver mere og mere afgørende for dets operationer. Systemet opbygger et internt mulighedsoverskud, et overskud af mulige reaktioner på begivenheder i omverdenen, og behøver ikke reagere på alle forandringer, men kan gøre nogle til vigtigere end andre (Luhmann 1997: ). Strukturel kobling betegner den situation, hvor et system ikke kan være indifferent overfor et andet system. Dette kommer til udtryk som irritation, det vil sige information, som systemet må reagere på. Strukturelle Koplungen produzieren nicht Operationen, sondern nur Irritationen (Überraschung, Enttäusschungen, Störungen) des System (Luhmann 1993: 103). Luhmann bestemmer senere irritation således: Irritation werden dann in der Form von enttäuschten Erwartungen registriert. Dabei kann es sich um positive und um negative, um freudige und um leidige Überraschungen handlen (Luhmann 1997: 791, se også Luhmann 1995b: 153). Irritation er således et resultat af systemets egen iagttagelsesform. Det vil sige, det er systemets egen forskelssætning, der bestemmer om en irritation gør godt eller skidt, fryder eller volder besvær. Systemet lader sig irritere af sine egne forskelle. Irritation er altid selvirritation. Det er systemet, der er irriteret, ikke dets omverden, og der er ikke overført andet mellem systemet og dets omverden end informationer gennem iagttagelse (Luhmann 1997: 118). Strukturel kobling er derfor baseret på irritationer, som et system selv producerer og som samtidig udfordrer systemets fleksibilitet, det vil sige dets muligheder for at reagere på begivenheder i omverdenen. Ved at koble sig til et andet system påvirker systemet sin irritabilitet, dirigerer måden det lader sig irritere på. Dette har to sider. På den ene side må systemet tage bestik af det tilkoblede system. På den anden side kan det trække på dette systems kompleksitet. Vi må lægge vægt på denne dobbelthed, det vil sige formulere et koblingsbegreb, der ikke kun betegner gensidigt begrænsende bindinger. Kun få steder

8 betoner Luhmann koblingsbegrebets dobbeltsidige karakter som både begrænsende og muliggørende (se f.eks. Luhmann 2000b: 397), men i denne artikel vil vi gøre denne egenskab til en dyd. Ser man f.eks. på den strukturelle kobling, mellem et socialt og psykisk system, betyder koblingen, at kommunikationen lader sig forstyrre af de deltagende psykiske systemers bevidsthed. Kommunikation kan lade sig forstyrre af den ene af de deltagende bevidstheders uopmærksomhed, gøre dette til tema for kommunikationen og reagere ved at ekskludere personen herfra. Kommunikationen begrænses af de deltagende systemers bevidsthedsmæssige kapabilitet. Hvilke temaer der tages op, og hvor mange kommunikationen kan håndtere samtidig, er afgjort af de ressourcer, de deltagende systemer stiller til rådighed. Men at koblingen ikke kun er af begrænsende karakter ses i det forhold, at kommunikationen også trækker på de psykiske systemer i sin løbende selvkorrektion. Luhmann (1997: 103) bruger et eksempel med en meddelelse, der stoppes, fordi afsenderen ser, at modtageren ikke er modtagelig. Eksemplet anskueliggør, hvordan de kommunikative processer smidiggøres af koblingen til de bevidsthedsmæssige. Betyder det, at bevidsthedsprocesserne er gennemskuelige for kommunikationen? Nej, eneste nødvendige forudsætning er, at kommunikationen kan frugtbargøre de systemeksterne processer som intern information. Die Kommunikation lässt sich, anders gesagt, durch Bewusstsein stören und sieht dies sogar vor; aber immer nur in Formen, die in der weiteren Kommunikation anschlussfähig sind, also kommunikativ behandelt werden können (Luhmann 1995b:124). Det er ikke alt, der kan optræde som irritation for kommunikationen, ligesom kommunikationen ikke selv afgør, hvad der dukker op som irritation. Heller ikke selvom enhver irritation er en konstruktion i systemet som følge af dets iagttagelsesledende differencer. Hos alle systemer har strukturelle kobling vidtrækkende konsekvenser for systemernes opbygning af indre strukturer. Forbliver vi ved eksemplet med koblingen mellem bevidsthed og kommunikation, siger Luhmann: Die strukturelle Kopplung von Bewusstsein und Kommunikation ist mithin eine Form, die einschliesst und auschlisst: die in ihrem Kanal Möglichkeiten wechselseitiger Irritation steigert, aber dies nur unter der Bedingung tun kann, dass alle nicht damit erfassten Einflüsse ausgeschlossen bzw. auf destruktive Wirkungen beschränkt werden (Luhmann 1997: 114). Den strukturelle kobling skaber en styret åbning i systemet mod omverdenen, som gør nogle informationer vigtigere end andre og nogle strukturelle muligheder mere oplagte. Hermed

9 ikke sagt, at den strukturelle kobling virker fuldstændigt bestemmende for systemets indre strukturmuligheder. Der er altid et overskud af muligheder på hver side af koblingen ubrugt kompleksitet, som ikke er optaget af koblingsrelationen. Når to systemer kobler sig, forbliver de uigennemskuelige for hinanden. Og koblingen selv forbliver ubemærket i systemerne (jf. Luhmann 1997: 116). Hvorfor er ubemærkethed en vigtig forudsætning for koblingens virke? Ubemærkethed er en helt afgørende forudsætning, fordi systemerne skal kunne trække på koblingen uden at binde ressourcer på koblingen selv. Koblingen skal så at sige kunne virke usynligt og tages op, som systemerne finder det mest fordelagtigt. Luhmann giver computeren som eksempel på et koblingsmedium, som på denne måde virker ubemærket og usynligt (1997: 117). Når kommunikationen trækker på computerens ressourcer for herigennem at gøre nye former for socialitet mulig (uddifferentiere chatrooms og personlige mødesteder på nettet, hjemmesider mv.), så bekymrer den sig ikke samtidig om de processer i computeren, der trækkes på. Kun nørder diskuterer systemopsætning, interface og maskinressourcer, når de kommunikerer via et chatroom. Computereksemplet anskueliggør, at bestemte koblingsmedier gør bestemte former for socialitet mulig. Den strukturelle kobling er i kraft af sit medie, om dette virker nok så ubemærket. Så når Luhmann med et eneste begreb søger at indfange, hvordan lukkede selvreferentielle og autopoietiske systemer kan stå i forhold til andre lukkede selvreferentielle og autopoietiske systemer i deres omverden, er det klart, at et sådant begreb må dække over et utal af empirisk forskellige medier for konkrete strukturelle koblinger. i I samfundet virker forskellige medier formende for de koblinger, der opstår. Man kan forestille sig, at forskellige områder får deres foretrukne medier og at disse medier virker formende for den strukturudvikling, der ses. Medierne virker så at sige formende for områdernes egenart, for de koblinger, der opstår og for de gensidige afhængigheder vs. friheder, der ses mellem systemerne. Og ikke kun i den forstand, at medierne bestemmer mit welchen Irritationen ein System sich immer und immer wieder beschäftigen muss und welche Indifferenzen es sich leisten kann (Luhmann 1997: 780); også i den forstand, at medier producerer forskellige rum for forandring og overraskelse. I det efterfølgende vil vi diskutere tre medier. Vi vil undersøge, hvorledes medierne danner forskellige rum for gensidig indflydelse. Analyseniveauet er organisatorisk. Det handler med andre ord om, hvordan organisationer danner relationer, på den ene side gennem uformelt samarbejde og partnerskaber, på den anden side gennem kontrakter. Der dannes bestemte rum

10 med bestemte relationer til følge. Det vil sige, medierne danner hver især meget forskellige betingelser for gensidig irritation begrænsninger og muligheder i strukturdannelse. Det uformelle samarbejde Det uformelle samarbejde udgør den sværeste strukturelle kobling at beskrive. Det skyldes først og fremmest at denne form for samarbejde, ikke har udviklet sin egen semantiske historie. Uformelt samarbejde repræsenterer ofte en restkategori, det vil sige alt det der har en snert af samarbejde over sig, men som ikke er blevet formaliseret. Det siger sig selv at en sådan residualt begreb, dækker over utal af samarbejdsrelationer, lige fra små tilfældige, situationsbetingede og flygtige koblinger til samarbejdsformer der har stabiliseret sig over tid og udviklet sin egen unikke struktur. Den afgørende forskel fra andre formaliserede former for samarbejde, som f.eks. kontrakten og partnerskabet, er, at denne form for samarbejde ikke eksisterer i kraft af sit eget selvstændige program. Eller mere præcist formuleret det uformelle samarbejde er ikke indrammet af regler og formelle aftaler, tværtimod udvikler det en struktur, der ofte går på tværs af de ordninger, programmer og beslutninger, som hver af organisationerne foreskriver. Denne form for samarbejde er især blevet studeret indenfor gruppesociologien (Homans 1968; Tichy 1981; Mueller 1986). Her har interessen særligt samlet sig om hvorledes netværk mellem personer har udviklet former der hverken havde den intensitet eller bureaukratiets skygge sider som er tilfældet i mere formelt organiserede samarbejdsrelationer. I en systemteoretisk iagttagelse er der imidlertid intet til hindre for at uformelle netværksdannelser kan udvikle nok så faste strukturer for samarbejdet, pointen er snarere den at de udvikler sig på operationens, det vil sige samarbejdets egne præmisser. Hvad der synes at fungere i situationen har gode muligheder for at udvikle sig til forventninger om gentagelse, og på denne måde udvikler samarbejdet sin egen struktur sin egen meningsdannelse om samarbejdets sociale, tidslige og saglige struktur. Uafhængigt af organisationens programmer i øvrigt. Iagttaget fra programniveau fremstår det uformelle samarbejdes operationer derfor ofte som fleksible og diffuse i modsætning til programmernes forsøg på at udvikle gennemtænkte og stabile målsætninger. Det er herefter et empirisk spørgsmål i hvilken udstrækning organisationerne bestræber sig at synliggøre indholdet i det uformelle samarbejde, om det nu sker ud fra devisen, det der lever skjult lever godt, eller om organisationen udøver en systematiseret kontrol, der gør det muligt for organisationens

11 ledelse at gribe ind hvis samarbejdet udvikler sig uhensigtsmæssigt i forhold til organisationens forskellige programmer. Når det uformelle samarbejde fremstår som uforpligtende skyldes det først og fremmest at organisationerne ikke har bundet sig formelt til samarbejdet, det kan med andre ord uden varsel ophøre hvis en af parterne ikke finder det hensigtsmæssigt længere. Det betyder imidlertid ikke at samarbejdet ikke kan udvikle en struktur der stiller store forventninger til samarbejdet indhold og form, uanset at forventningerne hele tiden løber den risiko at blive skuffet og dermed sætte hele samarbejdsrelationens eksistens på spil. I kontrast til de mere formaliserede former for strukturelle koblinger, som f.eks. kontrakten eller partnerskabet, har organisationerne altså ikke på programniveau bundet sig til hinanden, de kan derfor også bedre se tiden an, afvente tingenes gang, tolerere forhold som ellers ville være uacceptable, eller undlade helt at informere sig selv om samarbejdets udvikling, og dermed gøre sig selv fri for at skulle forholde sig til et utal af begivenheder. Det uformelle samarbejde kan udvikle sig til hvad det skal være, men med den begrænsning, at det repræsenterer sin egen partikulære form for strukturelkobling, der er bundet til sin egen unikke kontekst og historie og som derfor kun vanskeligt lader sig kopiere eller gentage indenfor andre kontekster. Har en organisation derfor succes med et uformelt samarbejdes strukturudvikling, lader den sig ikke umiddelbart generalisere og overføre til andre lignende samarbejdsområder. En sådan ambition ville let føre til det paradoks at det uformelle samarbejde særlige fordele ville blive forsøge gentaget ved at formalisere det. Hermed ville den strukturelle kobling som det uformelle samarbejde repræsenterer blive omdannet til en ny form for strukturel kobling måske til en partnerskabs- eller kontraktbaseret kobling og dermed ville det uformelle samarbejdes fordele og ulemper bliver erstattet med andre fordele og ulemper. Det uformelle samarbejde behøver ikke i de daglige beslutningsprocesser at forpligte sig på, eller lade sig begrænse af organisationens formelle programmer. Det giver en helt unik fleksibilitet, men det betyder også at det uformelle samarbejde ikke kan støtte sig til programmet som legitimerings grundlag. Da det uformelle samarbejde ikke kan trække på programmers forsøg på at konditionere samarbejdet, må det selv reducere den kompleksitet der er tilstede når to systemer skal forholde sig til hinanden gennem deres gensidige iagttagelse og efterfølgende reaktion. Tiden er derfor afgørende for om det uformelle samarbejde kan reducere den kompleksitet der er nødvendig. Det uformelle samarbejde

12 kræver derfor tid for at udvikle strukturere der kan håndtere omverdenens højere kompleksitet af lavere orden. Det uformelle samarbejde egner sig derfor dårligt til fra den ene dag til den anden, at skulle håndtere komplekse samarbejdssituationer, hertil kræves der velformulerede programmer, der på forhånd angiver samarbejdets hvad, hvem og hvornår. Eller mere præcist formuleret; uformelt samarbejde lader sig ikke organisere på forhånd, det emergerer spontant. Da det uformelle samarbejde ikke kan trække på programmernes forventede konditionering af relationer, kræves der derfor ganske meget af det uformelle samarbejde. Derfor ser man da også ofte at det uformelle samarbejde finder sin begyndelse vilkårligt og at det først over tid udvikler strukturerer der er komplekse nok til at håndtere nok så komplekse samarbejdssituationer, hvis da ikke samarbejdet er brudt sammen forinden fordi kompleksitetspresset har været for stort. Systemteoretisk er der tale om en operativ kobling, som ikke lader sig genfinde på niveauet for programmer. Uformelle samarbejdsrelationer eksisterer derfor i myriader af vilde relationer mellem systemer, relationer der imidlertid over tid kan udvikle sig til nok så tætte koblinger, ved at komprimere og aktualisere gensidige irritationer og repræsentere en hurtigere og bedre afstemt informationsvinding end mange andre former for strukturelle koblinger. Om det sidste så bliver tilfældet er selvfølgeligt et empirisk spørgsmål. Høringen som eksempel Tager vi et eksempel fra det politiske system fra starten af 2000 erne, sås her en række borgerhøringer på ældreområdet. Regeringen havde i nogle år mødt kritik for dets strukturudvikling og udviklede derfor høringer som et nyt forum for dialog. Høringerne havde relativt lav grad af organisering og beroede hovedsageligt på de tilstedeværendes aktiviteter. Høringerne var med andre ord ganske interaktionstunge. Denne strukturering var afgørende for regeringen. Ældrehøringerne sendte signaler om direkte lydhørhed. De fremstod ikkeorganiserede og direkte i deres kommunikation. Dette var vigtigt, ikke mindst fordi temaet for høringerne var ældreområdets manglende lydhørhed. Høringerne skulle fremstå som entydige udtryk for, at området ikke havde tabt sin lydhørhed, men stadigvæk evnede lydhørhed på interaktionelle og ikke-organiserede præmisser (Højlund 2003a: ). Høringsinitiativet er eksempel på en systemintern institutionalisering af et irritationsforhold. En politisk organisation (regeringen) institutionaliserer sine irritationer til borgerne via en egen systemtype, nemlig høringen, som er kendetegnet af en særlig ikke-organiserethed. Ikke-

13 organiseretheden spiller en afgørende rolle for kommunikationens betingelser. Høringen er interaktionstung og signalerer derfor at ligge uden for det politiske system, selvom dette i virkeligheden er umuligt. Den politiske organisation kan ikke kommunikere uden for sig selv, men den kan give sine kommunikationer skær af en sådan ydre placering ved at lade dem organisere i hørings-rammer. Fordi høringerne var placeret tæt på de berørte selv, sendte de signaler om direkte lydhørhed og ligeværdig kommunikation. Desuden betød deres placering, at regeringen opnåede en vis distance til de konflikttunge temaer, der blev taget op. Regeringen kunne koble sig til høringerne, når den fandt det fordelagtigt, den bestemte selv tidspunktet for sine irritationer. I denne sammenhæng skal det tilføjes, at regeringen ikke var det eneste system, der bestemte høringernes irritationsværdi. Høringerne producerede en del irritationer i systemer, som regeringen ikke havde adgang til eller indflydelse på. I forhold til disse systemer måtte regeringen reagere eksternt. Så selvom eksemplet anskueliggør en politisk organisations succesfulde udplacering af sine irritationer i et interaktionstungt system, så viser det også, at sådan udplacering ikke kun absorberer, men også producerer nye irritationer. Et andet høringseksempel kan uddybe denne pointe. I 2000 sås en udplacering et andet sted i det politiske system. I forbindelse med afstemningen om euroen afprøvedes en ny høringsform. Også denne høringsform var interaktionstung. Og akkurat som ældrehøringerne indrammede den det politiske systems kommunikative koblinger til borgerne, men i modsætning til ældrehøringerne involverede høringen mange forskellige systemer. Bag høringen stod Ugebrevet Mandag Morgen, Syddansk Universitet og TV2 (Mandag morgen 2000a; 2000b; 2000c). Høringen var med andre ord afhængig af indspil fra både en medievirksomhed (dvs. en organisation tilkoblet det økonomiske system), et universitet (dvs. en organisation tilknyttet det videnskabelige og uddannelsesmæssige system) og en national public-servicekanal (dvs. en organisation tilknyttet massemedierne). Endelig for det sidste var høringen også afhængig af, at politikere fra forskellige partier (dvs. organisationer tilknyttet det politiske system) stillede op til debat. National folkehøring kan blive vendepunkt i euro-kampagnen Amerikansk professor: Ny kanal mellem borgere og politikere kan være knald eller fald for euroen i Danmark Borgere sætter deres egen euro-debat på regeringens dagsorden (Mandag Morgen 2000a). Strukturelt set efterlignede folkehøringen traditionelle institutioner. Høringen var formet som en mellemting mellem et forsamlingshus og et politisk møde. Teknologisk set var høringen tung, den trak på den nyeste informations- og kommunikationsteknologi, og forskellige

14 afstemningstyper og vidensopsamlinger holdt seerne og de debatterende politikere opdaterede om slagets gang. Høringen var etableret som et debatrum, hvor eksperter, politikere og et udvalgt publikum diskuterede udvalgte EU-spørgsmål for åben skærm, kombattanternes diskussioner var understøttet af videnskabelige analyser. Dette blandings-set-up skabte en forestilling om både nærhed og generalitet. Diskussionerne var lige-nu-og-her, og samtidig trak analyser og statistik de overordnede linjer. Høringen udgjorde et hyperrealt forum, der på den ene side tilbød nærhed og direkte dialog, og på den anden side generalitet og repræsentativitet. EU-høringen anskueliggør en type irritations- eller koblingsrum, som kun er mulig via bidrag fra flere tilkoblede systemer. Høringen trækker på forskellige systemstrukturer, så at sige. Ikke rumligt forstået, som at systemerne fletter deres strukturer ind i hinanden, eller danner et tredje-sted uden for sig selv, men operationelt forstået. Systemerne danner en fælles operationel kontekst, som de kan knytte an til efter behov. Systemerne kan bidrage med informationer, eller de kan trække informationer ud. Hvilke konkrete irritationseffekter, de lader den operationelle kontekst bidrage til i deres interne udvikling, står åbent. Ugebrevet Mandag Morgen beslutter, om høringen er en forretning, de vil gentage. Syddansk Universitet bestemmer, om det vil udnytte de vidensmæssige input fra høringen til videre videnskabelig udvikling. TV-2 bestemmer høringens placering i sin sendeflade, og endelig vælger politikerne, i hvilken grad de vil profilere sig på høringsresultaterne. Alle disse valg er strengt interne, om end strukturelt koblede til hinanden. Det ene systems beslutninger har betydning for beslutninger i de andre systemer. Høringen er en art multipelt irritationsrum. Multipelt fordi det så at sige genskabes i hvert enkelt system som noget forskelligt. Systemerne tillægger høringen forskellig irritationsværdi, de lader den på forskellige måde bidrage til deres operationelle processer. Opsummerende om folkehøringer kan siges, at de anskueliggør, hvordan systemer stiller kompleksitet til rådighed for hinanden for derigennem at opnå informationer, som de ellers ikke ville få. Endvidere viser eksemplerne, hvordan systemer danner koblings- og irritationsrum som ikke truer deres operative lukkethed. Partnerskaber Partnerskaber er et af de nye buzz-words for etableringen af interorganisationelle samarbejdsrelationer. Det fremstår efterhånden mere og mere som det tryllemiddel der kan

15 løse alle tidligere former for samarbejdsproblemer organisationer har haft med hinanden. Måske derfor er det ikke særligt overraskende at begrebet hverken rummer noget klart politisk indhold, eller repræsenterer noget klart videnskabeligt begreb. Det interessante ved partnerskaber i dag er at de lige som med det uformelle samarbejde, har udviklet sig som et praktisk svar på praktiske udfordringer for samarbejdet mellem selvstændige organisationer. Først herefter er det blevet genstand for såvel politisk og videnskabelig bevågenhed. Partnerskaber er imidlertid langt fra noget nyt fænomen, som begreb blev det allerede brugt i begyndelsen af den engelske industrialisering. Her anvendes begrebet om de mange forskellige samarbejdsformer der eksisterede mellem private virksomheder, der under Englands tidlige industrialisering fandt sammen om at skabe profit på forskellige markeder. Den dengang generelle definition på et partnerskab var at det dækker over en særlig form for relation: the relation which subsists between persons carrying on a business in common with a view of profit (Morse 2001:1). I slutningen af det 19. århundrede blev det indenfor den engelske lovgivning formuleret love for oprettelsen og vedligeholdelsen af partnerskaber (the Partnership Act 1890). Ifølge denne lovgivning dækker partnerskaber først og fremmest tre forhold; for det første til markedsforretninger, for det andet som noget der udføres i fællesskab mellem mindst to parter, og for det tredje med profit for øje. Det vil sige der må være tale om en kommerciel interesse i at skabe profit, før vi kan tale om et partnerskab (Morse 2003:12-13). Som medie kunne partnerskabet allerede under Englands tidlige industrialisering give form til et utal af forskellige samarbejdsformer, fordi den gjorde det muligt for de mange små og mellemstore virksomheder at opnå profit ved at samarbejde om produktionen og leveringen af forskellige produkter. Partnerskabets succes som medie for strukturelle koblinger er kun blevet styrket gennem den økonomiske globalisering, der både har gjort det nødvendigt og muligt for virksomheder at indlede forskellige former for samarbejde. En af de mest dom I dag differentieres der mellem flere forskellige former for partnerskaber alt efter hvilken funktion de har får de deltagende systemer faciliterende, koordinerende, implementerende partnerskaber (Stewart 1996), eller efter hvor tætte de er filantropiske, udvekslings eller integrerende partnerskaber (Austin 2000). Systemteoretisk er der stor forskel på indgå i et partnerskab eller et uformelt samarbejde. Den mest iøjnefaldende forskel er at partnerskaber indgås på programniveau. Det vil sige at der formelt indgås aftale om at strukturere sit samarbejde på en bestemt måde. Det er imidlertid

16 vigtigt at understrege at partnerskabet altid repræsenterer en fordobling af sig, det vil sige at det eksisterer gives mening på forskellig vis i hvert deltagende systems programmer. Selv det mest veludbyggede partnerskab, producerer ikke en ny identitet, et nyt socialt system, men kan binde de deltagende partnere så tæt sammen at de næsten er umulige for en ekstern iagttager at holde ude fra hinanden. Tværtimod fungerer distinktion som en forudsætning for den strukturelle kobling. Det afgørende er at i en systemteoretisk optik, smelter de deltagende systemer i partnerskabet ikke sammen uanset hvor meget retorikken i de konkrete indgåede aftaler trækker på en sådan metafor med begreber som fællesskab, tillid og solidaritet, som de allermest dominerende. Partnerskabet udvikler med andre ord ikke selvstændige elementer, strukturer eller grænser, det udvikler sig derfor ikke til et autonomt socialt system. Når dette er slået fast, for ellers ville begrebet om strukturelkobling ikke være meget bevendt, så må vi spørge til hvorledes den strukturelle kobling udvikler en social orden, uden at vi forveksler den med et selvstændigt socialt system. Med andre ord hvis partnerskaber hverken repræsenterer sit eget funktionssystem, organisation eller interaktion, hvordan skal vi så forstå den sociale orden de alligevel opviser. Social orden skal her forstå som, at der på programniveau ikke bare sker en gensidig iagttagelse af hinandens selektioner, som de forskellige deltagende systemer indretter sig efter, men at der sker en tilpasning til hinanden, via en særlig kvalificering af den gensidige iagttagelse. Hvori består denne særlige kvalificering så? Her vil senere blive indført et empirisk eksempel. Kontrakten In dieser Sicht erschiene der Vertrag als Integrator, aber doch im scharfen Gegensatz zu den üblichen Ideen zur Integration einer funktional differenzierten Gesellschaft. Nicht Kompromis oder Mischung, nicht De differentierung, aber auch nicht Superdiskurs oder Metadiskurs, sondern momentan aufblitzende, tangentiale Ad hoc Verständigung zwischen auseinanderstrebenden Dynamikken (Teubner 1997: 325). Når samfundet er præget af et højt kompleksitetsniveau, må det fungere på et højt risikoniveau. Det bliver sværere at gennemskue fremtidige konsekvenser af nutidige valg, og forventningsdannelsen må derfor stabiliseres af medier, der kan håndtere denne åbenhed. Kontrakter er i denne sammenhæng velegnede stabilisatorer. Luhmann formulerer det generelt: Man kann sich in hörherem Masse riskantes Vertrauen oder auch Mistrauen leisten, wenn man dem Recht vertrauen kann (1995: 132). Samfundets forventningsdannelse, der

17 ikke længere kan støtte sig til interaktionens samtidighed eller det personlige kendskabs selvfølgelighed, stabiliseres med formaliserede aftaler af forskellig slags. I dag ses på flere samfundsområder tillidsrelationer, der understøttes af formaliserede aftaler. Ikke mindst ses der i nyere velfærdsstatslig områdeorganisering en øget brug af kontrakter (for illustrative eksempler se Andersen 2003). Retslig afstivning fjerner dog langtfra alle risici, der knytter sig til at indgå i samfundet. Godt nok får tilliden en særlig back-up, men nye risici erstatter de gamle. Det kan således være en ganske risikabel affære at støtte sin tillid til kontrakter. Også kontraktmediet er tilpasset et højt kompleksitetsniveau og er blevet mere abstrakt. Et enkelt kig på byggesektorens skabeloner for kontraktindgåelse afslører, at kontrakter ikke bare er noget, man indgår, det kræver lang tids forberedelse, megen opbygning af kompleksitet og bagvedliggende programdannelse, hvis kontrakten skal fungere. På hver side af kontraktrelationen (dvs. i de involverede systemer) opbygges sideordnet og kontraktrelateret kompleksitet. Retssociologen Gunther Teubner taler i denne sammenhæng om oversættelse. Kontrakten kræver oversættelse i de involverede systemer. Den må så at sige gentages i de systemer, hvori den får virkningskraft. Således ligger kontrakten ikke mellem systemerne, men i hvert af dem. Kontrakten mangedobles, og derfor bliver kontraktindgåelse en risikabel affære, hvor systemer binder sig uden helt at vide, hvordan kontrakten tages op hos hinanden. I sidste ende er spørgsmålet naturligvis, hvor og hvordan de risikable ansvarsforhold placeres. Det er risikabelt at bruger kontrakter, men lige så risikabelt at lade være. Samfundets delområder følger egne udviklingslogikker og kan kun indrette sig midlertidigt på hinanden. Kontrakter er måder at dirigere irritabilitet på. Når man på ét område indgår kontrakt med et andet område, sker der en gensidig indsnævring af irritationsmuligheder. Man behøver ikke reagere på alt, men kan nøjes med at reagere på de kontraktspecificerede forhold. Det aflaster på denne måde at gøre sig blind for ikke-kontraktuelle forhold. Kontrakten som immunsystem Ein Immunsystem kommt ohne Kenntniss der Umwelt aus. Es registriert nur interne Konflikte und entwickelt für fallweise auftretende Konflikte generalisierbare Lösungen, also mit Überschusskapazität für künftige Fälle (Luhmann 1995: 566) Det ovenstående billede af kontrakter som stabilisatorer i samfundet stemmer godt overens med den gængse opfattelse. Vi kender alle billedet af to uafhængige parter, som indgår en købsaftale om en ydelsesudveksling. Funktionaliteten ses tydeligt. Kontraktparterne beskytter

18 sig mod overraskelse ved at forme en kontrakt, hvori præmisserne specificeres. De skaber en særlig kanal for deres gensidige irritationer. Herigennem forebygges mod konflikt. Kontrakten virker på hver side, virker som immunsystem. Kontraktparterne kan gå tilbage til deres systemer og sætte aktiviteter i værk uden at frygte overraskelser. Kontrakten specificerer opgaveporteføljen, og systemerne er immuniserede mod intern konflikt. Dette billede af kontrakter som immuniserende åbner for flere pointer. For det første at kontrakter virker internt og specifikt. For det andet at de har en forebyggende funktion, dvs. at kontrakter lægger spor til fremtidig problemløsning. For det tredje, at kontrakter kan virke dynamisk, sådan forstået, at de kun har egentligt virke i særlige spidsbelastningssituationer. Det er afgørende at forstå immunsystem-referencen, ikke metaforisk, men konkret pegende på kontrakters funktioner, nemlig at kompensere for systemers interne kompleksitetsunderlegenhed i forhold til omverdenen. Når systemer ikke kan forudsige alle forstyrrelser på forhånd, fordi de umuligt kan udvikle et en-til-en-anknytnings-beredskab over for omverden, må de have indretninger som f.eks. kontrakter, der kan virke som kanaler for stød og påvirkninger. Med udgangspunkt i den tidligere nævnte velfærdsstatslige kontrakttankegang, kan man sige, at velfærdsstaten ikke kan håndtere al den kompleksitet, som personer møder den med, og derfor afgrænser sig via kontrakter. Koblingerne mellem de psykiske systemer og velfærdsstatens organisationer bliver afgrænset af rolle- og personkategorier samt kontraktformaliserede spilleregler. Velfærdsstatens organisationer kan ikke vide, hvordan borgerne reagerer på dette og hint, men kan indskrænke og stabilisere den gensidige forventningsdannelse via klientkategorier og kontrakter. Mere generelt peger immunforsvarssammenligningen i retning af kontrakter som afgrænsende, men samtidig også dynamiske, medier til at tilpasse mulighedsbetingelser. Som kroppen der med immunsystemet virker selvkorrigerende, virker delområder og subsystemer i samfundet selvkorrigerende via kontrakter. Og som i kroppen er disse selvkorrektioner lokale. De virker med andre ord derude, hvor konflikterne er. Trilemma og refleksive kontrakter Men kontrakter har ikke kun til formål at stabilisere forventninger og immunisere mod konflikt. Hvis kontrakter bruges alene i denne ånd medfører det gensidig overbebyrdning af retten og samfundet. Teubner beskriver denne situation som et trilemma.

19 The implementation strategy will ultimately run aground on the internal dynamics of self referential structures of both the regulating and the regulated system. Without taking into account the limits of structural coupling, it inevitable ends in a trilemma: It leads to either incongruence of law and society, or overlegalization of society, or oversocialization of law (Teubner 1986b: 309) En overdreven brug af retlige instrumenter sender samfundet i en regulativ krise, hvor kontrakttendenser accelereres, samtidig med at alle beskytter sig mod den medfølgende kontraktliggørelse. En overdreven brug af kontrakter bunder i en forfejlet antagelse om entydig linearitet og kausalitet. Kontraktparterne tror fejlagtigt, at alle processer kan kontrolleres og korrigeres, samt at al fejlslagen kontraktindgåelse kan henføres enten til utilstrækkelig viden eller manglende teknologisk kunnen. Set i sammenhæng leder de to antagelser til en ensidig fokusering på optimering af kontraktindgåelse og implementeringsstrategier. Fintrimning ses som den eneste vej ud af den regulative krise. Hvis bare man oparbejder mere viden og specificerer den mere minutiøst i kontrakterne, skal det nok lykkes. Problemet er, at man ikke former en refleksivitet omkring de kontraktuelle processer. Med andre ord, en underudviklet selvrefleksivitet kommer til at spille sammen med en overudvikling af de instanser, der retter sig mod den faktiske anvendelse. Sådan behøver det ikke være. I stedet for overkontraktliggørelse kan samfundet bevæge sig modsat. Teubner har med begrebet om refleksive kontrakter kigget på kontraktformer som forbliver åbne for subsystemers egenart og virker produktive for systemernes refleksivitet og selvstyring. Teubner tager udgangspunkt i, at retsinstrumenter (herunder kontrakter), hvis de skal bruges i reguleringen af det sociale, må bruges inden for rammerne af det sociales egen reproduktion. Kontrakter må med andre ord bruges med opmærksomhed for rettens regulative trilemma. De må styre udenom den trefoldige risiko enten at være irrelevante, eller at virke opløsende på det regulerede sociale område eller sig selv. Kontrakterne skal bruges, så de ikke virker forvridende på områdernes egne processer, dvs. kontraktformer, hvor kontrakterne holdes på afstand og kun danner baggrundstapet for områdernes egne refleksive strukturer. Med dette fokus udstikker Teubner vejen for et ændret syn på, hvad der er kontrakters vigtigste funktion. Pludselig er det ikke længere at generalisere forventninger og forebygge

20 mod konflikter, men i lige så høj grad at understøtte og fascilitere områderne eget styringsmæssige og refleksive potentiale. Kontrakter som gensidige forstyrrelsesmekanismer Som det gerne skulle stå klart oven på disse diskussioner af kontrakters refleksive potentiale, er deres status som koblingsmedier ikke entydig. Man kan gå så langt som til at spørge om antagelsen om refleksivitet medfører omvending af deres funktioner. Traditionelt er kontrakter set som fastlæggere af mening (indskrænkere af kompleksitet), med inddragelse af præmissen om refleksivitet er neksus flyttet fra deres status som normerende til deres muliggørende potentiale. Den refleksive kontrakts hovedfunktion er således ikke at binde subsystemer og aktører til bestemte måder at handle på, men derimod at udgøre et medium, som disse aktører kan vælge som omdrejningspunkt for deres selvregulering. Denne bevægelse fra et fokus på regulering til et fokus på muliggørelse, har vidtrækkende konsekvenser for kontrakter og vores syn på dem. Kontrakter skal ikke længere anskues som programmer, der lægger sig ned over områder og former deres indre funktioner, men snarere som programer, der indrammer områdernes selvregulering. Spørgsmålet er naturligvis, hvilke konsekvenser det har for kontrakternes autoritative status. This would be the new magic formular of modern law: Find a form of law whcich leaves the autonomy of social discourses undisturbed but which simultaneouasly encourages them reciprocally to take heed of the basic assumptions upon which each is based (Teubner 1993: 97). Ser man mere teoretisk på dette, har det at gøre med, hvordan kontraktuelle kommunikationer kan påvirke andre samfundsmæssige kommunikationer til at påvirke det sociale. Hvis direkte påvirkning er umulig, hvordan kan koblingsmuligheder så alligevel tænkes. Teubner bringer et begreb på banen, som kan oversættes med gensidig forstyrrelse, eller slet og ret forstyrrelse. Interference is a bridging mechanism whereby social systems get beyond self observation and link up with each other through one and the same communication event (Teubner 1993: 86). Begrebet forstyrrelse tager udgangspunkt i det forhold, at subsystemer kan koble deres kommunikationer sammen gøre dem afhængige af deres gensidige forudsætninger uden at dette skal forstås på en traditionel input-output facon. Ved forstyrrelse skabes informationerne simultant i de involverede subsystemer. Der sker ingen overførsel af information mellem systemerne. Men begge steder trækker informationerne på de samme kontraktkommunikationer. Hvis kontrakter skal virke forstyrrende, er det en forudsætning, at

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Frivillighedens logik og dens politik. Seminar på Center for Skole og Velfærdsledelse 2014 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivillighedens logik og dens politik. Seminar på Center for Skole og Velfærdsledelse 2014 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighedens logik og dens politik Seminar på Center for Skole og Velfærdsledelse 2014 Anders la Cour Copenhagen Business School Forskningen: 1) Kvantitativ 2) Motivsøgende 3) Socialitet? Frivillige

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 3. forelæsning: a. Operative lukninger og strukturelle

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST9

It-sikkerhedstekst ST9 It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening Strategi for frivillighed i Compana Gymnastikforening 2014 1 Indledning Vi har valgt at lave en strategi for rekruttering: Inden for en kort årrække skal der ske et generationsskifte i bestyrelsen Vi vil

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Projekt versus virksomhed. Copenhagen Business School

Projekt versus virksomhed. Copenhagen Business School Projekt versus virksomhed Jan Mouritsen Copenhagen Business School Udgangspunkt Der er sagt meget om mulige forskelle mellem projekt og virksomhed Lineær cyklisk k tid Dynamisk bureaukratisk Eksperimenterende

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Partnerskaber som kontrakter af anden orden

Partnerskaber som kontrakter af anden orden Partnerskaber som kontrakter af anden orden Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2013 Niels Åkerstrøm Andersen, 1996: Udlicitering Når det private bliver politisk, Nyt

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Ledelse af komplekse organisationer

Ledelse af komplekse organisationer Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere