Borgertopmøde om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Lørdag den 26. februar i Helsinge Hallerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgertopmøde om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Lørdag den 26. februar i Helsinge Hallerne"

Transkript

1 Informationsavis Borgertopmøde om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Lørdag den 26. februar i Helsinge Hallerne Som formand for styregruppen for pilotprojektet, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, vil jeg gerne sige tak, fordi du har ønsket at deltage i borgertopmødet. Det er en sjælden begivenhed, at så mange borgere samles under ét tag for at diskutere, hvilken slags natur og landskab vi skal have i fremtiden. En nationalpark i Nordsjælland kan få stor betydning for hele regionen, og vi er derfor både glade for, at så mange har sagt ja til at deltage, og spændte på, hvad mødet den 26. februar resulterer i. Per Tærsbøl Formand for styregruppen Indholdsfortegnelse Velkomst og program Pilotprojektets baggrund og opgave Borgerinddragelsen Afstemning - Korridorer - hvilken natur og adgangsforhold? Korridorer mod vest? Korridorer mod øst? Korridorer mod nord? Korridorer mod syd? Hegn med store planteædere i Gribskov? Udsætning af bævere? Friluftsliv - hvordan skal der prioriteres? Genskabelse af sø og omgivelser ved Søborg Slotsruin Biltrafikken i nationalparken - skal den reguleres? Transport - hvordan finder du Helsinge Hallerne? Program Borgertopmødet sætter fokus på 10 vigtige spørgsmål om Nationalpark Kongernes Nordsjællands indhold og afgrænsning. Spørgsmålene tager udgangspunkt i 10 borger-temagruppers arbejde i efteråret/vinteren 2004, og borgertopmødets afstemningsresultatet vil vise, hvad deltagerne lægger vægt på og giver høj prioritet i den mulige nationalpark. Styregruppen vil tage resultatet med i sit videre arbejde Åbning og introduktion ved Formand Per Tærsbøl og Teknologirådet Første afstemningsrunde Fremlæggelse, diskussion og afstemninger om 10 forslag - et ad gangen Anden afstemningsrunde - prioritering af forslagene fra første runde Evaluering og afslutning ved Miljøministeren og Per Tærsbøl Der er forplejning undervejs.

2 2 Projektets baggrund og opgave Informationsavis I løbet af 2003 og 2004 satte miljøministeren 7 lokale pilotprojekter i gang. Formålet er at undersøge mulighederne for at etablere nationalparker i Danmark. Projekterne skal udmønte sig i konkrete forslag til indhold og afgrænsning af nationalparker forskellige steder i landet (Mols Bjerge, Thy, Lille Vildmose, Vadehavet, Læsø, Møn, Kongernes Nordsjælland). Projektforslagene skal leveres til miljøministeren den 1. juli Forslagene skal bygge både på tekniske undersøgelser og på lokalbefolkningens input og ønsker. Derfor inddrages lokalbefolkningen aktivt i diskussioner og debat. Når ministeren har modtaget forslagene vil regering og folketing tage stilling til, om der skal etableres nationalparker i Danmark. Af arbejdsbeskrivelsen for Pilotprojekt om Kongernes Nordsjælland fremgår det, at: Det er formålet med pilotprojektet, på baggrund af undersøgelser og lokal debat, at udarbejde en vision med plan for afgrænsning og indhold af en nationalpark med Gribskov/Esrum Sø som kerneområde, som kan indgå i grundlaget for de videre overvejelser og beslutninger om etablering af nationalparker i Danmark. Der lægges vægt på, at pilotprojekterne peger på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, som styrker varetagelsen af de kulturhistoriske værdier, og som fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen. Om projektets geografiske afgrænsning hedder det, at: Det er aftalt, at projektet skal omfatte Esrum Sø og Gribskov og flere af de andre større, statsejede arealer og etablering af korridorer mellem arealerne. Korridorer er forbindelsesarealer, der giver mulighed for både spredning af dyr og planter og for at sikre de rekreative passagemuligheder. Korridorerne skal søges etableret med størst mulig anvendelse af allerede fredede arealer, arealer uden for almindelig omdrift og lignende. Den nærmere afgrænsning af området for pilotprojektet, herunder korridorernes udstrækning og karakter, drøftes som led i pilotprojektet. Styregruppe og sekretariat Miljøministeren udpegede ved projektets start Per Tærsbøl, borgmester i Helsingør Kommune, til formand for en bredt sammensat styregruppe. I styregruppen er der repræsentanter fra den politiske ledelse af 5 andre nordsjællandske kommuner: Helsinge Kommune, Frederiksværk Kommune, Græsted-Gilleleje Kommune, Hillerød Kommune og Fredensborg-Humlebæk Kommune. Desuden deltager Frederiksborg Amt, de nordsjællandske landboforeninger, Danmarks Naturfredningsforening og en række andre organisationer og interessegrupper. Sekretariatsarbejdet udføres af Frederiksborg Statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen.

3 Borgertopmøde Borgerinddragelse 3 konkrete indhold og afgræsning udvikles over en længere årrække, og processen skal involvere lokale samarbejder, dialog og aftaler mellem myndigheder og lodsejere mv. Projektets kommissorium, alle temagruppernes forslag og meget mere kan findes på projektets hjemmeside: Tankegang A/S Pilotprojektets inddragelse af borgere er delt i fire faser: Den første fase er gennemført og bestod af guidede ture i og omkring Gribskov og Esrum Sø samt af informationsmøder og et stort åbent caféseminar med omkring 120 deltagere. I den anden fase blev der på baggrund af forslagene fra cafeseminaret nedsat 10 åbne temagrupper. I efteråret 2004 arbejdede interesserede borgere i temagrupperne, som på baggrund af møder, foredrag og ekskursioner udarbejdede konkrete forslag til nationalparkens indhold og afgrænsning. Temagruppernes arbejde blev afsluttet ved årsskiftet. Temagrupperne producerede omkring 70 forslag til styregruppen. Vi er nu i den tredje fase, hvor nogle af de vigtigste og mest vidtgående spørgsmål og forslag fra temagruppernes arbejde sættes til afstemning på borgertopmødet. Forslagene, som behandles er derfor ikke grydeklare og teknisk færdige forslag, men mere overordnede. I den sidste fase - fase 4 - skal projektets styregruppe behandle forslagene fra temagrupperne og vurderingerne fra borgertopmødet m.m. og udarbejde den endelige indstilling til miljøministeren. Pilotprojektet samarbejder med Teknologirådet om borgerinddragelsen. Teknologirådet er en institution, der har erfaring i at inddrage borgere i politiske beslutningsprocesser, og som rådgiver regering, folketing og andre offentlige institutioner i forbindelse med borgerdebat og dialog mellem organisationer og interessegrupper. Efter pilotprojektet har afleveret sit samlede forslag til miljøministeren, vil regering og folketing tage stilling til spørgsmålet, om Danmark skal have nationalparker. Bliver det besluttet at oprette Nationalpark Kongernes Nordsjælland, skal parkens FASE 1 Indledende informationsmøder, hvor der skabes ideer og udveksles synspunkter. Forår-sommmer 2004 FASE 2 Temagrupper arrangerer møder, ekskursioner mm, der munder ud i beskrevne, konkrete forslag. Sebtemper - December 2004 FASE 3 Borgervurdering. En stor gruppe nordsjællændere prioriterer vigtige forslag fra fase Februar 2005 FASE 4 Styregruppen udarbejder endelig og samlet nationalparkforslag til miljøministeren. Forår 2005

4 4 Informationsavis Første afstemning Korridorer - hvilken natur og adgangsforhold? Nationalparken skal udgøre store sammenhængende områder med natur, kulturhistorisk indhold og gode rekreative muligheder. Mulighederne for at etablere korridorer (forbindelseslinjer) mellem kerneområderne, Gribskov og Esrum Sø, og andre større statsejede arealer i Nordsjælland skal undersøges. Korridorerne skal primært forbedre forholdene for planter og dyr samt befolkningens rekreative muligheder. Vedrørende korridorer kan der stilles mindst 4 centrale spørgsmål: - Hvor stor vægt skal der lægges på at skabe mere natur? - Hvor meget skal de rekreative muligheder forbedres? - Hvor store skal korridorerne være? - Hvor skal de placeres i landskabet? De tre første spørgsmål belyses nærmere i denne første afstemning, der tager udgangspunkt i et tænkt eksempel og nogle mulige fremtidsmodeller. (De næste afstemninger sætter fokus på det sidste spørgsmål om korridorernes placering i landskabet). Det er vigtigt at tænke på korridorernes indhold, som noget der kan og bør udvikles på længere sigt. Går man ind for at øge naturindholdet væsentligt i korridorerne, vil det være en proces, der kan tage flere årtier. Baggrund Korridorers betydning for planter og dyr Størrelsen af lokale bestande af vilde plante- og dyrearter svinger over tid. I nogle naturområder vil en dyreart f.eks. uddø pga. en hård vinter. Men har arten overlevet i andre nærtliggende naturområder, vil den evt. kunne genindvandre. Blandt andet derfor er det vigtigt, at arterne har gode spredningsmuligheder i landskabet i form af korridorer. Mange vandinsekter og vandplanter spreder sig mellem søer gennem vandløb, mens f.eks. biller kan sprede sig mellem naturområder gennem levende hegn. Frøer kræver tætliggende vådområder, og sommerfugle kræver græssede arealer for at kunne sprede og genetablere sig osv. Generelt vil store og naturrige korridorer bedst kunne sikre de fleste vilde arters spredningsmuligheder. Tænkt eksempel Model 1 - Nuværende landskab. Almindeligt landbrugslandskab med intensivt dyrkede marker mellem to skove. Der findes et par gårde i området, og mellem skovene løber et lille vandløb i en grøft, som danner skel mellem ejendommene. På bakketoppen findes en gravhøj, hvor der vokser mange lave urter, som til sammen udgør det, som kaldes et overdrev.

5 Borgertopmøde 5 Model 2 - En smal korridor består her af et vandløb, som er lagt tilbage i oprindelige slyngninger som en å, og enkelte træer vokser langs åbrinken. Det varierede miljø i åen giver mulighed for vandlevende insekter, vandplanter og fugle. Hjorte bruger korridoren til at bevæge sig mellem de to skove. Landbrugsarealet er blevet mindre på grund af den slyngede å og træerne, men lodsejerne forudsættes at blive kompenseret økonomisk. Model 4 - En bred korridor kan omfatte et større område bestående af hele ådalen med åen, større mosearealer i det lavest liggende område nær åen og enge og overdrev, som græsses af kreaturer. Det samlede område rummer levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter, som er tilknyttet både vand og tørre naturtyper. Der etableres en smal grusvej syd for åen for vandrere og cyklister, som nemmere kan færdes mellem de to skove. En vandresti fører op til et udsigtspunkt på gravhøjen. Der er ikke mere noget intensivt dyrket landbrugsareal mellem de to skove. Landbrugene kompenseres økonomisk for tab af dyrkningsjord og for det lavere udbytte fra de græssende dyr. Model 3 - En lidt bredere korridor med flere naturområder kan være åen, dens brinker og en genoprettet sø med tilhørende mose samt en vandresti tæt på åen. Udover den forbedring af livsmulighederne, som er skabt af åen, er der her yderligere skabt levesteder for en række fisk, dyr og planter, som lever i søen og mosen. Stien langs med åen skaber rekreative oplevelsesmuligheder for gående. Landbrugsarealet er blevet noget mindre, men det forudsættes at lodsejerne får økonomisk kompensation. Afstemning Foretrækker du: Model 1, Model 2, Model 3 eller Model 4?

6 6 Informationsavis Anden afstemning Korridor mod vest? En temagruppe, som har arbejdet med mulighederne for at etablere korridorer vest for Gribskov og Esrum Sø, har dels foreslået, at der etableres forbindelse mellem Nordsjællands to største skovområder Gribskov og Tisvilde Hegn, dels korridorer, som skaber forbindelse mellem Esrum Sø og Arresø - Danmarks to største søer. Baggrund Den nordligste af korridorerne forbinder Gribskov med Nordkysten ved Tisvilde Hegn og indeholder flere statsejede skove nordvest for Gribsskov (Harager Hegn, Valby Hegn, Græsted/Aggebo Hegn og Høbjerg Hegn) og det statsejede vådområde Holløse Bredning. Mellem de statsejede områder er et varieret landskab, som omfatter mange mindre, lavt liggende landbrugsområder, søer, moser, levende hegn og fredede fortidsminder. De lavtliggende arealer har et stort natur- og kulturmiljøpotentiale. De ligger langs de gamle velbevarede landsbyers ejerlavsgrænser, Mønge, Laugø og Ørby, og her lå de historiske overdrev, som blev brugt til ek- Copyright KMS stensivt landbrug med dyregræsning, høslet m.m. En korridor her vil styrke kulturmiljøet. Ved Holløse Bredning findes resterne af en oltidsvej fra ca. 500 f. Kr., og under den er der en plankebro fra ca f. Kr., Danmarks ældste vejanlæg. Den angivne korridor benyttes allerede i dag i stor udstrækning af blandt andet kronvildt, som bevæger sig mellem Tisvilde Hegn og Gribskov. Der er for nylig indgået en jagtaftale, som reducerer jagten på kronvildt betydeligt, og Nordsjællands bestand af kronvildt forventes derfor at vokse fra omkring 50 dyr til måske omkring 350 dyr i løbet af en årrække. Den forøgede bestand vil have gavn af den nordlige korridor. Samtidig rummer korridoren mange mindre naturområder, som skaber levesteder for en række planter og mindre dyr.

7 Borgertopmøde 7 Tisvilde Hegn er oprindelig tilplantet for at bekæmpe sandflugten langs nordkysten, som før 1800-tallet tvang hele landsbyer til at flytte. I dag er det en meget varieret skov med et stort antal besøgende. De sydlige korridorer ligger mellem Esrum Sø/Gribskov og Arresø og er placeret i et kuperet og varieret landskab, et såkaldt dødislandskab, som er dannet under sidste istid. Korridorforslaget omfatter dels Pøleådalen fra vådområdet Solbjerg Engsø til Pibe Mølle og videre til vådområdet Alsønderup Engsø, skoven Nejede Vesterskov til Pøleåens udløb i Arresø. Engsøerne og Arresø er vigtige for fuglelivet både som yngle- og rasteområder. I korridoren findes mange lavtliggende dyrkede områder med pumpestationer, men også engområder. Desuden rummer forslaget området mellem Alsønderup og Tulstrup. Landskabet er varieret og omfatter et stort antal enge, åer, overdrev, moser, småsøer, krat og fredede fortidsminder. I dag findes flere små bestande af truede frøer, og indtil op i 1960'erne fandtes der oddere i vandløbene. Området er desuden præget af mange små landbrug med ekstensiv landbrugsdrift. Korridorerne kan møde modstand fra lodsejere, som ikke ønsker flere stier og lignende i deres nærområde eller er nervøse for at landbrugsudviklingen bremses og går i stå i. Gruppen påpeger, at landbrugene i korridorområderne spiller en vigtig rolle i forbindelse med at bevare landskaberne, og at der bør arbejdes for forbedrede støttemuligheder for miljøvenligt landbrug og muligheder for at overgå til økologisk produktion. Gruppen nævner også, at udarbejdelse af naturplaner for de enkelte bedrifter vil kunne højne naturværdierne i korridorerne. Endelig ønsker gruppen, at oplevelsesmulighederne i et større område omkring korridorerne fastholdes og forbedres. Her skal der lægges vægt på udsigtspunkter, parkeringspladser, stier og offentlig transport. Afstemning. Skal nationalparken udvides mod vest og indeholde korridorer, som forbinder Gribskov/Esrum Sø med Tisvilde Hegn og Arresø?

8 8 Informationsavis Tredje afstemning Korridor mod øst? En temagruppe, som arbejdede med mulighederne for at etablere korridorer øst for Gribskov og Esrum Sø, har foreslået korridorer der forbinder Esrum Sø med skovområderne ved Gurre Sø og skov- og søområderne ved Hellebæk og Teglstrup Hegn, samt korridorer der forbinder den nord-østlige del af Esrum Sø med Ruslandfredningen, Hornbæksøerne og Hornbæk Plantage. Endelig er der foreslået en korridor der forbinder Egebæksvang Skov med Nyrup Hegn og Teglstrup Hegn. Baggrund Landskabsområde langs Esrum Sø forbinder Esrum Sø med mange skov- og søområder ved Gurre Sø og Teglstrup Hegn og ligger i et landskab, hvorfra der er god udsigt over Esrum Sø til Gribskov. Landskabet Copyright KMS indeholder små velbevarede landsbyer, der er grundlagt i middelalderen som skovbygder. Store dele af området har hørt under Esrum Kloster. Landskabets naturindhold består blandt andet af græssede overdrev, og mindre vandløb løber gennem bakkerne ned til Esrum Sø. Desuden findes meget gamle egetræsbevoksninger og skovholme. Intentionerne er at sikre udsigten over Esrum Sø, at skabe sammenhængende naturforbindelser fra Esrum Sø til Gurre Sø området og at få lavet gennemgående stier i naturforbindelserne. De østlige korridorer går fra landskabsområdet omkring Esrum Sø, følger de tidligere nu delvis opdyrkede gamle overdrev syd for Tikøb til Gurre Sø, Nyrup og Gurre Hegn. Landskabet indeholder en del moser, eng- og græsningsarealer samt skovbryn og skovgærder. Ved Tinkerup findes to næringsfattige moser. Gurre Sø er udpeget som lobeliesø i habitatdirektivet, og er den største sø af denne slags på Sjælland. Ved Gurre Sø ligger Gurre Slot fra tallet omgivet af fugtige engarealer. Korridoren kan med et øget naturindhold, naturgenopretning og sti-

9 Borgertopmøde 9 forbindelser sammenbinde skovparterne Endrup Hegn, Danstrup Hegn, Krogenberg Hegn, Gurre Vang, Nyrup Hegn og Horserød Hegn og danne forbindelse mellem landskabet omkring Esrum Sø og landskabet omkring Gurre Sø. Fra Gurre Sø-området fortsætter korridoren fra Horserød Hegn til Teglstrup Hegn. Herfra er der langs toppen af den gl. kystskrænt stiadgang til Marielyst Slot og Kronborg Slot. Landskabet indeholder småsøer og moser, og i Hellebæk Kohave er der etableret et landskab med græssede overdrev og skovområder omkring Bøgeholm Sø. Området indeholder kulturmiljøet ved Hammer Mølle med bygninger, opstemmede damme og kanalsystemer til vandmøllen, samt dele af et gammelt historisk vejsystem. Korridoren kan ved øget naturindhold og stiforbindelser langs Knudemosen skabe forbindelse mellem Gurre Sø området og Bøgeholm Sø ved Hellebæk. Desuden kan de østlige korridorer medvirke til at skabe en naturforbindelse mellem de kongelige anlæg Kronborg, Marielyst, Hammermøllen, Gurre, og Fredensborg Slot. Den nordøstlige korridor går fra den nordøstlige del af Esrum Sø, gennem en smeltevandsdal, med mange moseområder og rørlagte vandløb og omfatter den udtørrede Keld Sø, Keld Sø Å og Gurre Å. Ved Esrum sø giver en morænebakke udsyn over landskabet og helt til Kullen i Sverige. Landskabet er næsten ubebygget mellem Esrum Sø og Ruslandfredningen. Ved Havreholm findes kulturmiljøet omkring Havreholm Slot med opstemning og dam fra den tidligere papirmølle ved Gurre Å. Ved Rødbjerggård indeholder landskabet mange små vandhuller, levende hegn, fortidsminder og hulveje. Langs dalstrøgets vandløb og lavbundsarealer ligger flere eng og mose-områder. Området mangler imidlertid sammenhængende våde naturtyper mellem Esrum Sø og Keld Sø og gennemgående stier til Hornbæk Plantage. Ved at øge naturindholdet og stiforbindelser i korridoren kan der skabes sammenhæng mellem Klosterris Hegn, Ruslandfredningen og Snevret Skov og mellem Esrum Sø, Klosterris Hegn og Hornbæk Plantage. Den sydlige omfatter en fredet kystkile der går fra Øresundskysten ved Egebæks-vang Skov, Flynderupsgårds jorder til Nyrup Hegn og Teglstrup Hegn. Landskabet fremtræder som et herregårdslandskab, og bygningerne indeholder i dag Flynderupgård Museum, der benyttes aktivt i formidlingen af landbrugskulturen i 1900-tallet. Ved kysten ligger de gamle stejle-pladser, hvor fiskerne i gamle dage tjærede garn. Ved Nyrup Hegn ligger en naturskole i et tidligere husmandssted. Bilveje og baneanlæg skiller Egebæksvang/Flynderupgård området fra Nyrup Hegn. Området mangler naturforbindelser og gennemgående stier. Naturstier langs vandløb Desuden er der fra arbejdsgruppen foreslået naturforbedring og naturstier langs Gurre Å fra Langesø Mose til Villingerød og langs Østerbækken fra Hellebæk Kohave til Horneby Ås og Hornbæk Plantage. Gruppen finder, at der bør: reetableres engområder og vådområder i korridorerne genskabes større eller mindre dele af Keld Sø, Nyrup Sø og Lille Gurre Sø etableres flere tørre lysåbne naturtyper herunder græsningsoverdrev genskabes udsigt til Esrum Sø og Gribskov fra arealer øst for Esrum Sø naturvenlig landbrugsdrift skal støttes og styrkes i korridorerne etableres landskabelig forbindelse mellem de kongelige anlæg og slotte etablere flere rekreative stier Afstemning: Synes du at nationalparken skal udvides mod øst og indeholde korridorer, som forbinder Gribskov/Esrum Sø med Skovområderne ved Gurre Sø, Hellebæksøerne i Teglstrup Hegn, Egebæks Vang, Hornbæk Sø og Hornbæk Plantage?

10 10 Informationsavis Fjerde afstemning Korridor mod nord? En temagruppe, som har set på mulighederne for at etablere korridorer nord for Gribskov og Esrum Sø, har foreslået korridorer til nordligt beliggende skove, andre naturområder, fredede områder, kulturhistoriske seværdigheder og Kattegatkysten. Baggrund Den vestligste af korridorerne skaber forbindelse mellem Gribskov, Saltrup, Søborg Sø-området, Græsted hegn og Kattegat (ved Gilbjerg Hoved og Gilleleje langs Søborg Kanal). De angivne korridorer indeholder naturområdet Maglemosen, Slettemosen og Søborg Sø-området. Den midterste korridor forbinder Grib Skov og Esrum Sø med Kattegat. I syd omfatter korridoren engområdet mellem Esrum Kloster og Esrum Sø. Området er i dag en afgræsset våd eng med en mindre fladvandet sø, hvor der er et rigt liv af engfugle. Fra engområdet er der udsigt til Esrum Kloster. Korridoren Copyright KMS fortsætter over området mellem Esbønderup og Snævret Skov. Området er rigt på kulturhistoriske seværdigheder (bl.a. Esrum Kloster og Esrum Møllegård). Fra Snevret Skov følger korridoren den tidligere fjordarm med Esrum Å omgivet af enge og moser på de lavtliggende arealer frem til Kattegat. Der skabes desuden forbindelse til Nakkehoved og Kattegat via Firhøjkilen, der rummer et stort antal høje, blandt andet Hesbjerg, hvorfra der er udsigt helt til Sverige. Den sidste (østlige) korridor går fra Snævret Skov på sydsiden af Keldsø Å til Pandehave Å. Mod nord forbindes den med Ruslandfredningen, og går mod øst til Klosterris Hegn. Korridoren langs Keldsø Å indeholder en mosaik af

11 Borgertopmøde 11 mindre vådområder og afgræssede enge. Keldsø er oversvømmet om vinteren, men pumpes tør om sommeren. Ved at slukke pumpen kan der genskabes en fladvandet sø. Området Rusland med Tegners Museum indeholder lyngbakker med spredte enebærbuske. Pandehave Ådal er en gammel fjordarm, der for ca år siden strakte sig 3 km ind i landet fra Kattegat. Rusland afgrænser ådalen mod vest og er et bakket hede- og overdrevsområde, der blev dannet under sandflugten i årene, hvor hele området blev dækket af flyvesand. Inden for korridorerne skal der arbejdes med følgende: Gendannelse af vådområder Etablering af flere engarealer Begrænsning af landbrugets brug af sprøjtemidler og gødning Etablering af flere rekreative stier Natur og kulturformidling Afstemning: Synes du, at nationalparken skal udvides mod nord og indeholde korridorer, som forbinder Gribskov og Esrum Sø med Kattegat?

12 12 Informationsavis Femte afstemning Korridorer mod syd? En temagruppe har set på mulighederne for korridorer mod syd fra Gribskov til Store Dyrehave og evt. videre til Tokkekøb Hegn. Derudover foreslås en korridor fra Gribskov mod sydøst og mod øst over Stenholtsvang og Grønholt Hegn langs Nivåen til Nivå Bugt på Øresundskysten. Baggrund Mulighederne for korridorer mod syd fra Gribskov er i høj grad påvirket Hillerød by. Flere korridorforslag inddrager ubebyggede naturområder i byen til spredningskorridorer for dyr og planter og som rekreative færdselsårer. Kulturhistorie og friluftsliv: Et andet vigtigt særpræg i denne del af Nordsjælland er jagtvejssystemerne, som illustrerer et væsentligt, historisk element i Kongernes Nordsjælland. Jagtvejene er et system af snorlige veje, som tidligere er brugt til kongernes parforcejagt i området. Det foreslås, at sikre eksi- Copyright KMS sterende, og genoprette nedlagte, dele af de historiske jagtvejssystemer. Ud over den kulturhistoriske værdi er der et rekreativt formål i genopretning af jagtvejene fra Gribskov mod syd: Muligheden for at færdes til fods, hest og cykel uden om trafiktunge vejstrækninger kan forbedres på denne måde. Ud over jagtvejssystemerne er det et gennemgående indslag i korridorerne at forbedre netværket af stier og markveje. Det vil give bedre rekreativ adgang til skovene og landbrugsområderne og øge muligheden for at opleve denne del af Kongernes Nordsjælland. Området præges desuden af en del større trafikårer (jernbaner, Isterødvejen, Overdrevsvejen). Der er rejst forslag om underføringer under bilveje for vilde dyr (faunapassager) og om regulering af hastighed og trafikforhold på veje og jernbaner.

13 Borgertopmøde 13 Naturforhold: Den overordnede idé med korridorerne er at forbinde større og mindre naturområder til sammenhængende netværk. Det gælder blandt andet korridoren langs Nivå til Øresund, hvor flere eksisterende vådområder kan bindes bedre sammen til gavn for planter og dyr ved at der drives miljøvenligt landbrug, genoprettes naturområder og ved genslyngning af vandløbet mv. Det går igen i flere forslag, at områder der er groet til med buske og træer skal ryddes og/eller plejes til gavn for de dyre- og plantearter, der er knyttet til mere lyse og åbne naturtyper. Det gælder blandt andet de bynære områder omkring Hillerød. Desuden foreslås det, at der genetableres naturlig vandstand i drænede områder (f.eks. Grønholt Hegn), så der skabes mere våd natur med naturlige årstidsvariationer. Endelig har gruppen behandlet mulighederne for på længere sigt at forlænge korridorerne, så der skabes forbindelse fra Tokkekøb Hegn mod sydvest via Ravnsholt til Farum Lillevang og mod sydøst til Sjælsø. Etablering af korridorerne vil medføre: Forbedrede naturforhold hvad angår kvalitet, samlet areal og sammenhæng mellem enkeltområder til gavn for dyr og planter. Forbedrede muligheder for offentlighedens adgang og oplevelser i det åbne land. Forbedrede passageforhold for dyr og mennesker på tværs af hovedtrafikårer i området syd og øst for Hillerød. Etableringen af korridorerne vil kræve: at der via økonomisk kompensation eller lignende til jordejere inddrages arealer langs veje, vandløb etc. til natur og rekreative formål, at offentlige myndigheder og lodsejere tager større hensyn til natur, kulturhistorie og friluftsliv i forbindelse med planlægning, naturpleje mv., og at trafikintensiteten på visse eksisterende trafikårer reguleres, eller at der gennemføres andre til tag, som vil gøre passage for dyr og mennesker nemmere. Afstemning: Skal nationalparken udvides mod syd og indeholde korridorer, som forbinder Gribskov med Store Dyrehave og Nivå Bugt/Øresund?

14 14 Informationsavis Sjette afstemning Hegn med store planteædere i Gribskov? Et hovedformål med en nationalpark i Nordsjælland er at forbedre forholdene for naturen og at give mulighed for, at flere forskellige arter kan trives i den. Det er allerede besluttet, at naturen skal fremmes og have mere frie tøjler i statens skove. Dels ved at genskabe mere naturlige vandforhold blandt andet ved at lukke grøfter, så der gendannes småsøer og moseområder. Dels ved at lade skovområder passe sig selv (undlade fældning og større tilplantninger med kun én eller få træarter). Den praksis gælder i særlig grad i f.eks. Gribskov og Tisvilde Hegn, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (EU-habitatområder). I forbindelse med en nationalpark er der imidlertid mulighed for at have endnu større visioner om en upåvirket, dynamisk og varieret natur. Baggrund En af temagrupperne har derfor drøftet tiltag, som kan udvikle og forbedre Gribskovs natur. Hvis der etableres markant mere naturlige vandforhold, hvis skoven ikke dyrkes, og hvis flere store planteædere påvirker naturen ved deres græsning kan den blive mere lysåben og varieret. Det vil gøre Gribskov rigere på vilde planter, insekter og fugle m.v. Alle fire danske hjortearter findes i Gribskov. Der arbejdes allerede på at øge bestanden af kronhjorte, som sammen med rådyr er en oprindelig dansk hjorteart. Hjortene er i dag de eneste store planteædere i skoven, bortset fra køer i enkelte mindre indhegninger. Forskellige typer af planteædere lever af forskellige plantedele og planter og påvirker floraen forskelligt. Derfor vil en kombination af flere slags planteædere påvirke det område de lever i mere alsidigt. Græsningen kan øges med større hjortebestande eller ved hjælp af køer, får eller heste - eller ved at der f.eks. indføres vildheste, vildkvæg eller europæisk bisoner, som kan græsse i skoven hele året. Hjortebestanden vil næppe selv kunne øge græsningsintensiteten væsentligt. Suppleres hjortene med andre store planteædere - tamme eller vilde - vil der imidlertid opstå øget risiko for påkørsler/trafikulykker, og der vil blive flere problemer med skader på markafgrøder uden for skoven. Skal græsningen øges med flere og andre store planteædere, vil der derfor skulle hegnes. Der vil efter al sandsynlighed kunne hegnes på en måde, så hjortearterne kan springe over hegnet og altså færdes uhindret som i dag, mens de an-

15 Borgertopmøde 15 dre planteædere vil kunne holdes inde. Det vil blive undersøgt nøjere og er en forudsætning for modellerne nedenfor. Afstemning Foretrækker du: Model 1 Ingen større hegning Hjortebestanden kan øges noget, hvilket vil resultere i lidt større græsningsintensitet end i dag samt en mindre stigning i antallet af påkørsler og markskader. Skoven vil over tid få mere naturlige vandforhold, og der vil være mere udyrket skov. Publikum vil kunne færdes som i dag. Model 2 En hegning på hektar med flere forskellige store planteædere centralt i Gribskov En sådan hegning vil kunne give en markant højere græsningsintensitet. Den gør det også muligt at koncentrere og gennemføre intentionerne om mere naturlige vandforhold og Foto: Jan Kunstmann udyrket skov i hele det hegnede område. Det hegnede område kan placeres, så det ikke gennemskæres af landeveje eller jernbane, hvorved påkørsler undgås. Mange steder skal der laves låger i indhegningen for at sikre nem publikumsadgang, men nogle skovbesøgende vil måske føle sig utrygge ved Europæiske bisoner at færdes i området med store planteædere. Af hensyn til dyrene vil større friluftsarrangementer, som f.eks. orienteringsløb, ikke være hensigtsmæssige i det hegnede område Model 3 Indhegning af hele Gribskov (Gribskov er på hektar) Et stort antal planteædere kan færdes i et stort skovområde, som i mere eller mindre grad bliver påvirket positivt af deres græsning. Over tid vil skoven få mere naturlige vandforhold, og der vil blive mere udyrket skov. Farten på veje og jernbane skal reduceres væsentligt, eller der skal hegnes langs trafikårerne samt laves passager for dyrene under eller over veje og banespor. Der skal laves mange låger i hegnet til publikum. Nogle vil måske føle sig utrygge ved at befinde sig inde blandt større dyr. Store friluftsarrangementer som f.eks. orienteringsløb vil ikke være hensigtsmæssige i Gribskov.

16 16 Informationsavis Syvende afstemning Udsætning af bævere? Efter et fravær i den danske natur på næsten år blev bæveren i 1999 genudsat som forsøg i Flynder Å systemet i Vestjylland. Udsætningen var resultatet af en større undersøgelse af bæverens levevilkår, og af hvilke områder i Danmark der kunne være egnede som levested. I den forbindelse blev Arresø nævnt som en oplagt mulighed, men forslaget blev ikke vedtaget i Frederiksborg Amtsråd. Bæveren er igen blevet aktuel i forbindelse med diskussionen om naturindholdet i en kommende nationalpark. I forbindelse med temagruppernes arbejde i efteråret er der kommet forslag om genudsætning af bævere ved Arresø. Baggrund Bæveren forsvandt fra den danske natur på grund af øget jagt og ødelagte leveområder. I dag består den danske natur af mere eller mindre isolerede naturområder omgivet af menneskeskabte forhindringer, der gør det svært for forskellige dyrearter at sprede sig. Bæveren spreder sig via vandsystemerne, og det kan være svært for den at genindvandre ved egen hjælp. Bæveren er en nøgleart i søer og vandløb. Det betyder, at bæveren kan være af stor betydning for andre arter, og at den giver øget mulighed for en større variation af natur, hvor den har sine levesteder. Bæveren er vegetar, og om vinteren lever den næsten kun af træer og buske, fortrinsvis bævreasp, pil og birk. Så den forhindrer, at områder gror til. Dens dæmningskonstruktioner fremmer en naturlig vandbalance og skaber småsøer og våde enge. Bæveren som naturplejer kan få en positiv indfydelse på den danske natur, som efter årtiers dræning og afvanding igen kan få en mere naturlig vandbalance. Derudover giver dens tilstedeværelse mulighed for spændende naturoplevelser. Muligheder for bævere i en kommende nationalpark Ved Arresø kan bæveren få adgang til et egnet fødegrundlag, gode bosætningsmuligheder og ynglesteder. Der er umiddelbart fire velegnede lokaliteter, der lever op til bæverens krav til levested. Det bedst egnede område er Ellemose og Holløse Bredning, der udgør Nordsjællands største sammenhængende moseområde. Et andet af de velegnede steder er på vestsiden af Strødam.

17 Borgertopmøde 17 Copyright KMS Da spørgsmålet tidligere har været på dagsordenen, eksisterer der allerede en udsætningsplan for Arresø. Den plan kan med fordel finjusteres med de nye erfaringer, der kan høstes fra forsøget med bævere i Flynder Å systemet. Konsekvenser Bæverens dæmninger giver oversvømmelser på de tilstødende arealer. Der kan derfor i nogle tilfælde blive nødvendigt, at fjerne dæmninger eller udstyre dem med rør, for at undgå at hævet vandstand giver skader på villahaver og på landbrugsjorde. Ved Arresø er det omgivende landskab intensivt opdyrket og forholdsvis tæt befolket. Det kan give konflikter mellem bæverens udfoldelser og beboere i området. Der er også forholdsvis tæt trafik i området, ikke mindst på Frederiksværkvej, og en udsætning vil formentlig kræve opsætning af bæverspærringer enkelte steder for at forhindre bæverne i at krydse vejen. Der kan også laves faunapassager, hvor vandløb ledes under vejen, så dyrene kan passere uden risiko for påkørsler. Erfaringerne fra udsætningen i Jylland viser, at bæverbestanden her er vokset fra de 18, der blev udsat i 1999, til godt 50 dyr i dag. Bæverne har spredt sig til det meste af Flynder Å systemet, men der er ikke registeret nogen skader på produktionsskov, landbrugsafgrøder eller opstået uløste konflikter. Enkelte dæmninger er blevet fjernet for at undgå oversvømmelse af villahaver, og andre har fået indsat rør til regulering af vandstanden. Generelt har lodsejerne i området været positive over for bæveren, men enkelte og ikke så populære afværgeforanstaltninger, såsom opsættelse af trådhegn, har været nødvendige. Vil du læse mere om bæveren? Klik ind på: baever/links/default.htm Afstemning Synes du, at der skal udsættes bævere i en kommende nationalpark?

18 18 Informationsavis Ottende afstemning Friluftsliv - hvordan skal der prioriteres? Mange enkeltpersoner og foreninger har interesse i at udøve friluftsaktiviteter i nationalparken. I dag foregår en bred vifte af friluftsaktiviteter inden for det område, som er udpeget som undersøgelsesområdet for nationalparken. Alene i Gribskov kommer der næsten besøgende årligt. Hvordan skal friluftslivsaktiviterne reguleres og prioriteres? Stille friluftsliv Med stille friluftsliv menes der friluftsaktiviteter, der ikke virker støjende og ikke umiddelbart er til gene for andre brugere af området eller påvirker naturen væsentligt. Det kunne for eksempel være den almindelige skovgæst, som kommer for at opleve naturen, eller små grupper af motionsløbere. Større, organiseret friluftsliv Enkeltstående, større arrangementer, for eksempel et motions-, orienterings- eller mountainbikeløb. Den slags aktiviteter kan virke forstyrrende på dyr og virke støjende eller forstyrrende på andre brugere af området.

19 Borgertopmøde 19 Baggrund Nordsjællands naturområder bruges hovedsagelig af besøgende til skovene og strandene. De fleste skovgæster bevæger sig kun få kilometer væk fra parkeringspladserne og bruger som regel ca. 1-2 timer per besøg. Der foregår imidlertid også mange store og organiserede aktiviteter i naturområderne blandt andet arrangementer som orienteringsløb og mountainbikeløb. Arbejdsbeskrivelsen for pilotprojektet gør det klart, at man skal vægte både friluftsliv og kulturhistorie højt, men i respekt for den natur, der er selve baggrunden for, at området er udpeget som mulig nationalpark. Det er altså vigtigt, at borgerne kan få adgang til de oplevelser, som en rigere natur kan give. Styregruppen vil gerne vide, hvilken form for friluftsliv borgerne mener nationalparken primært skal tilbyde. Afstemning Foretrækker du: Model 1 Skal nationalparken i hele sin geografiske udstrækning stræbe efter at kunne rumme både det stille og det større organiserede friluftsliv? Model 2 Skal nationalparkens friluftsliv reguleres, således at den opdeles i områder, hvoraf nogle bliver for det stille friluftsliv, og andre er åbne for det større organiserede friluftsliv? Model 3 Skal hele nationalparken alene være for det stille friluftsliv?

20 20 Informationsavis Niende afstemning Genskabelse af sø og omgivelser ved Søborg Slotsruin? Miljøministeren har brugt betegnelsen Pilotprojektet Nationalpark Kongernes Nordsjælland og dermed signaleret, at kulturhistorien skal spille en vigtig rolle i en kommende nationalpark. Baggrund Nordsjælland er unik med hensyn til kulturhistoriske værdier i form af kongeslotte, klosterruiner og andre fortidsminder. Naturen og kulturhistorien har påvirket hinanden gennem tiderne. En temagruppe, der har arbejdet med kulturhistorien, forslår blandt andet, at der gøres mere ud af at pleje og synliggøre fortidsminderne i nationalparken, og at der bør udvikles sammenhængende og aktiv formidling af områdets historiske konge- og klostermagt. En anden temagruppe, der har arbejdet med korridorer mod nord, har blandt sine forslag også et, som handler om at genskabe større eller mindre dele af Søborg Sø. Søborg Slot blev oprindeligt anlagt som en borg i starten af 1100-tallet på den yderste af tre holme i Søborg Sø. Søborg By opstod i tilknytning til borgen på mellemste og inderste holm, og Søborg kirke blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet på den inderste. Søborg Slot blev ødelagt i 1530 erne og ikke genopført. Gennem historien har slottet huset flere medlemmer af kongefamilien. Søborg Sø var oprindeligt det indre af en fjord, som med undtagelse af

21 Borgertopmøde 21 søen forsvandt med landhævninger, der begyndte i stenalderen. Området lå derefter som en lavvandet sø på ca. 550 hektar frem til slutningen af 1700-tallet. Så begyndte en række afvandningsprojekter i området, og jorden blev udstykket til landbrugsjord. Det har flere gange været overvejet at slukke for vandpumperne og lade Søborg Sø opstå igen. Med forslaget om en nordsjællandsk nationalpark kan det igen overvejes, om Søborg Sø bør fremstå som sø omkring ruinerne af Søborg slot, - by og -kirke. Afstemning Foretrækker du: Model 1 Ingen vand i Søborg Sø Søborg Sø bevares som et stort fladt landbrugsområde med engarealer, drænkanaler og pumpestation. Det landskab fortæller om den periode i Nordsjællands historie, hvor landbruget indvandt landbrugsjord. Model 2 Vand i Søborg Sø Der slukkes for drænpumperne, og Søborg Sø bliver igen en stor lavvandet sø. Søen vil være med til at fortælle historien om Søborg Slots, - bys og - kirkes grundlæggelse, og den vil blive et levested for et meget rigt fugleliv. Desuden vil søen kunne tilbageholde en del af den kvælstof, der i dag føres ud i havet med drænvand. Projektet vil på den anden side betyde at den nuværende natur lægges under vand og der vil skulle afgives landbrugsjord mod økonomisk kompensation til lodsejerne.

22 22 Informationsavis Tiende afstemning Biltrafik i nationalparken - skal hastigheden reguleres? Nordsjælland er gennemskåret af flere, ret stærkt trafikerede veje og af enkelte jernbanespor. En del af disse trafikårer går gennem nationalparkområdets kerneområde, Gribskov. Det er derfor relevant at overveje, om trafikken bør reguleres. I dette forslag fokuseres på biltrafikken. Baggrund I forbindelse med nationalparken kan der skelnes mellem forskellige former for trafik: Trafik til og fra nationalparken i forbindelse med besøg eller anden benyttelse. Trafik internt i nationalparken. Gennemgående trafik. Den gennemgående trafik har til formål at bringe passagerer hurtigt fra et sted uden for nationalparken til et andet sted uden for nationalparken. Typisk fra hjem til arbejde og retur. Den gennemgående biltrafik foregår i dag med en gennemsnitshastig-

23 Borgertopmøde 23 hed på lidt over 80 km i timen. I dag sker der omkring 100 konstaterede påkørsler af hjortevildt årligt i Gribskov. Skoven forventes at få et endnu rigere dyreliv som nationalpark-kerneområde. Blandt andet skal den rumme markant mere kronvildt end i dag. Desuden vil trafikken være til gene for besøgende i nationalparkens kerneområde (støj, forstyrrelser). Nedsættelse af hastigheden på landevejene i Gribskov vil være en fordel for parkens dyreliv og besøgende, men vil betyde længere transporttid for den gennemgående trafik. Afstemning Foretrækker du: Model 1 Hastigheden af biltrafikken i Gribskov ændres ikke. Det vil betyde: Pga. rigere dyreliv vil antallet af påkørsler stige moderat, og støjen fra biltrafikken er uændret i Gribsskov. Uændrede transporttider for gennemgående biltrafik. Model 2 Hastighedsbegrænsning til max. 50 km/t på alle de større bilveje i Gribskov. De større veje er Gillelejevej, Helsingevej, Frederiksværksvej og Ny Mårumvej. Det vil betyde: Færre påkørsler og mindre støj. Transporttiden for gennemgående trafik vil i nogle tilfælde øges med op til 4-5 minutter. Model 3 Lukning af gennemgående landeveje i kerneområdet. Det vil betyde: Påkørsler af dyr reduceres markant. Væsentlig mindre trafikstøj og dermed bedre rekreative muligheder. Friere muligheder for at indrette friluftsaktiviteter og naturbeskyttelse i parken. Længere transportafstand og transporttid for den gennemgående trafik. Forøget pres på vejene øst og vest for Gribskov.

24 24 Transport Informationsavis Bustransport Hvis du på din tilmelding har angivet ønske om bustransport fra ét af de 7 opsamlingssteder kan du her se afgangstiderne. Vigtig information: Busserne holder synligt ved stationerne og har skilte med logo og destination i vinduerne, så de er lette at finde. Ønsker du at benytte bustransport, men har ikke angivet dette vil tilmeldingen, bedes du kontakte os snarest. Da der er mange med busserne og vi ikke kan sikre at der skulle være ekstra pladser, er det vigtigt at du har tilmeldt dig. Er du i tvivl om du er blevet tilmeldt, eller kan du ikke huske hvilket opsamlingssted du har anført? Opsamlingssted Afgang Helsingør Station Kl Hornbæk Station Kl Græsted Station Kl Farum Station Kl Helsinge Station*) Kl Frederikssund Station Kl Frederiksværk Station Kl Da afgangstidspunktet er vejledende, bør du være der 5-10 minutter før for at være sikker på at komme med, da bussen skal nå flere stop undervejs. Kørselsvejledning Ring eller skriv til: Dorte Flindt-Egebak Mail: qdf@sns.dk Tlf.: *) Gribskovbanen fra Hillerød afg.: 7:59, ank.: 8:14, fra Tisvildeleje afg.: 8:08, ank.: 8:22. Sekretariat for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland: Frederiksborg Statsskovdistrik, Ostrupgård, Gillelejevej 2 B, 3230 Græsted, Tlf Hvis du benytter eget transportmiddel er adressen: Helsinge Hallerne Idrætsvej Helsinge Rejser du sydfra ad Hillerødmotorvejen/Hillerødvej drejes af på Kildevej (rute 267) i rundkørslen. Drej til højre ad Rundinsvej, til venstre ad Skolegade, til venstre igen ad Boagervej, hvorefter Hallerne ligger til venstre (Se kortudsnit). Kommer du østfra følges lettest rute 205 (Esrumvej/Helsingørvej), hvorfra der drejes til højre ad afkørslen (rute 223) og til højre igen, ud på Valbyvej/Skolegade. Fra Skolegade drejes der to gange til højre ad Boagervej (Se kortudsnit). Hallerne ligger til venstre.

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport - natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Karin Jensen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. 2005. Forsidefotos

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Søborg Sø. Genopretning af. den 21. november Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Søborg Sø. Genopretning af. den 21. november Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Genopretning af Søborg Sø den 21. november 2018. Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Oplæg: Baggrund og forløbet indtil nu Hvad går på projektet ud på? Projektering med beregninger

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Genopretning af. Søborg Sø. møde den 6. marts 2018

Genopretning af. Søborg Sø. møde den 6. marts 2018 Genopretning af Søborg Sø møde den 6. marts 2018 Historik Videnskabernes selskabs kort 1768 Dannet i sidste istid I stenalderen en bred fjord Oprindelig 4. største sø i Nordsjælland Afvanding til landbrugsjord

Læs mere

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Genopretning af Søborg Sø den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Oplæg: Baggrund og forløbet indtil nu Hvad går på projektet ud på? Projektering med beregninger og overvejelser

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De

Læs mere

Nationalparker i Danmark

Nationalparker i Danmark Nationalparker i Danmark Der arbejdes i øjeblikket på at skabe 7 nationalparker i Danmark. Det er steder, som har en særlig værdifuld natur. De 7 områder, som muligvis kan blive til Danmarks første nationalparker,

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

DN og Naturprojekter

DN og Naturprojekter DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land

Læs mere

Gribskov Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhusvej Helsinge Masnedøgade København Ø Telefon: Mail:

Gribskov Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhusvej Helsinge Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Dato: 12/10-2016 Gribskov Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhusvej 3 3200 Helsinge Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Orientering om planlagt fredning af Esrum Søs

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Vurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau

Vurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau Vurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau Eksempler fra nationalparkpilot projekterne Blokkort Marker 54 Ole Hjorth Caspersen Roskilde Universitet Større sammenhænge i landskabet "Wilhjelmrapporten

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Nationalpark Kongernes Nordsjælland Nationalpark Kongernes Nordsjælland (Lidt om Esrum Kloster) - Den lange vej; om etableringsprocessen - Hvad er særligt ved NP KN? (i forhold til andre danske nationalparker) - Effekt (erhvervsliv, grundejere

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,

Læs mere

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet

Læs mere

Velkommen til Nationalparkskolen

Velkommen til Nationalparkskolen Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel.

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor Gislinge borgere fremkom med et ønske om,

Læs mere

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN

EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at bevare naturoplevelser for alle og for

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Velkommen til Teglstrupløbet

Velkommen til Teglstrupløbet Teglstrupløbet 2013 Velkommen til Teglstrupløbet Vi er vendt tilbage til Teglstruphegn og den sydlige del. Den sydlige del af Teglstruphegn har ikke været anvendt til politiløb siden Henrik Wiberg, Københavns

Læs mere

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående

Læs mere

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Holbæk ruten Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Gislinge Ruterne Oversigtskort Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom.

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom. Johnny Axel Larsen Ørnholmvej 15A 3070 Snekkersten Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 10.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Søborg Sø. Genopretning af

Søborg Sø. Genopretning af Genopretning af Søborg Sø Følgegruppemøde den 11. marts Oplæg: Velkomst og bordrunde kort om Naturstyrelsen Nordsjælland Søborg Sø. Hvad er der sket i projektet indtil nu Gennemgang af udvalgte emner fra

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og

Læs mere

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune Skævinge Skov Borgermøde den 9. april 2018 Dagsorden for mødet: Velkomst v/naturstyrelsen Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Natur- og Stipuljen 2017

Natur- og Stipuljen 2017 Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer

Læs mere

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND

NATIONALPARK FORSLAG TIL KONGERNES NORDSJÆLLAND FORSLAG TIL NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 2 XXXXXX Indhold Forord 3 Forudsætninger og præmisser for parken 4 Dialog-processen 2014 4 Præmisser præsenteret for lodsejere 4 Frivillighed for lodsejere

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan Lopholm et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 Januar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedstruktur...3 Retningslinjer...3 Rammebestemmelserne 3.E.06 Erhvervsområde

Læs mere

Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken

Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i

Læs mere

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for

Læs mere

Potentiel natur i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Potentiel natur i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Potentiel natur i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Potentiel natur i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Karin Jensen, Frederiksborg

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land

Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen LIFE LILLE VILDMOSE Introduktion til projektområde og delprojekter Roar S. Poulsen Aalborg Kommune LIFE - Lille Vildmose - introduktion til projektområdet Lille Vildmose Rammerne: Oprindelse Udstrækning

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere