Grooming i digitale medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grooming i digitale medier"

Transkript

1 Grooming i digitale medier Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Det vækker ofte undren, at en del børn og unge tilsyneladende accepterer at mødes med voksne mennesker, som har til hensigt at udnytte dem seksuelt. Internationalt har begrebet grooming fået stor betydning for forståelsen af, hvorfor børn og unge ofte går så langt i deres kontakter og ofte indvilger i at mødes med den voksne, som uden brug af fysisk vold kan udnytte barnet eller den unge seksuelt. Gennem de sidste ti år har Red Barnet fulgt med i sager i Danmark, hvor børn er blevet seksuelt udnyttet efter kontakter skabt via chatrum. Desuden har Red Barnet aktiv i den internationale forskning på dette område. Denne artikel vil gennemgå begrebet grooming i relation til børn og unges brug af digitale medier, og dermed beskrive den proces, som krænkeren benytter sig af til at skabe tillid, forføre, manipulere, lyve og true med henblik på at få ofret til at medvirke i seksuelle aktiviteter på krænkerens præmisser. Selv om udgangspunktet i artiklen er de digitale medier, så vil beskrivelsen af grooming processerne også kunne overføres til overgreb, der ikke har haft relation til digitale medier. Grooming processen Red Barnet har siden 2001 samarbejdet med Det Kriminalpræventive Råd om hjemmesiden Hjemmesidens formål er lære børn og unge om tryg og sikker brug af de digitale medier, herunder bevidstgøre dem om de risici der kan være forbundet med onlinekontakter og venskaber. Baggrunden for oplysningskampagnen om sikker chat tilbage i 2001 var, at der allerede på det tidspunkt var sager i Danmark, hvor børn var blevet seksuelt udnyttet efter mødet med en person, de havde lært at kende via chatrum, og trods mange års fokus på og oplysninger om emnet, sker det stadig at børn og unge udsættes for overgreb. Den amerikanske forsker David Finkelhor beskrev allerede i 1984 de forudsætninger, som skulle være opfyldt for, at en krænker kan nå så langt som til uforstyrret at udføre såvel psykiske som fysiske overgreb på et eller flere børn (Finkelhor 1984) Krænkeren må dels overvinde indre forhindringer, men krænkeren må også bearbejde sine omgivelser og barnet. Krænkeren må have arbejdsro til at skabe og vedligeholde kontakten til barnet, samt få barnet til at medvirke og tie stille om det, der finder sted. (Læs evt. mere i artiklen Seksuelle Krænkeres Barrierer, som kan hentes fra Red Barnets hjemmeside.) På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvori krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. Grooming processen kan anvendes i alle menneskelige relationer med henblik på at manipulere med et menneske for egen vindings skyld, men fokus i artiklen vil være på børn og unge. Dels børn under den seksuelle lavalder, som ifølge straffeloven har brug for særlig beskyttelse, dels på aldersgruppen år, som ifølge FN s Børnekonvention defineres som børn, og derfor har krav på særlig beskyttelse også. 1

2 Vi vælger det meste af tiden at bruge fællesbetegnelsen børn, om den målgruppe vi beskæftiger os med, ligesom vi også for nemheds skyld omtaler krænkeren som hankøn, vel vidende at der også findes kvindelige krænkere. Som det vil fremgå dækker ordet grooming over flere aktiviteter, og der findes ikke ét tilsvarende ord på dansk, der dækker denne mangfoldighed. Begrebet er efterhånden udbredt og anerkendt på mange sprog, herunder også på dansk. Grooming-processen begynder allerede første gang, krænkeren får kontakt med det potentielle offer, barnet eller den unge. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på en gang, for på den måde, at udvælge de svageste dem der er lettest at manipulere ind i et spindelvæv af venskab, løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang at forgribe sig på barnet seksuelt. Den manipulation der finder sted kan være svær at identificere, for der er tale om en ofte lang og skjult proces, hvor krænkeren bearbejder offeret. I en artikel af Rachell O Connell, om forskellige former for IT-relaterede seksuelle udnyttelser af børn, (O Connell 2003) blev begrebet første gang systematisk gennemgået i relation til online medier. Grooming er en proces, der i høj grad kan udvikle sig i de særlige sociale mødesteder på nettet, og i Danmark var det tidligere hjemmesiden Arto, som tiltrak de fleste børn og unge, men den er senere blevet overhalet af Facebook, som det mest populære sted at have sin profil på nettet. Den massive tilstedeværelse på nettet har gjort det lettere for voksne med seksuelle interesser i børn og unge at få kontakt med disse via nettet og ubemærket og anonymt skabe relationer til børn og unge, for efterfølgende, uden forældres og myndigheders viden, at mødes fysisk med barnet og misbruge dette seksuel eller overtale barnet til seksuel optræden foran webcam. Der kan være tale om en lang og omfattende proces, som kan være svær at identificere, hvis ikke man har øje for de små, men betydningsfulde detaljer, som indikerer, at der er tale om, at en grooming-proces har fundet eller finder sted. For at forældre og fagfolk kan genkende og blive bevidste om hvad hvilke komplekse processer grooming indeholder, vil vi i det følgende gennemgå den mere detaljeret især baseret på O Connells artikel. Udvælgelse af offeret Forud for den egentlige grooming-proces, udvælger krænkeren nøje det pågældende barn eller børnene, ofret eller ofrene. Når krænkeren gerne vil skabe kontakt til et barn/en ung i på nettet, er der forskellige fremgangsmåder, som denne benytter sig af. Nogen krænkere opretter en profil af dem selv i det sociale netmødested. En sådan profil kan sammenlignes med en egen minihjemmeside, hvor den personen kan oplyse navn, alder samt yderligere stikord, som personen gerne vil fremhæve i forhold til sin egen person. Profilen og dens oplysninger er helt eller delvist tilgængelig for brugerne på den pågældende hjemmeside. Ofte vælger krænkere at være ærlige vedrørende sit køn samt alder, men det hænder at krænkere ikke er ærlige om disse forhold, idet de f.eks. udgiver sig for at være et bestemt barn i en given alder, for derved at 2

3 tiltrække et barn i samme alder og af samme eller af modsatte køn. Når den voksne har oprettet en profil, kan vedkommende vente på, at et barn responderer. Det vil som regel kun give resultater, hvis profilen har nogle særlig tillokkende tilbud eller temaer. En anden mere aktiv fremgangsmåde, som krænkere også benytter sig af, går ud på at krænkeren, efter at have oprettet sin profil, i en periode overvåger kommunikationen hos de øvrige profiler. Han følger med i hvilke børn der deltager, og hvad de er optaget af. Herefter udvælger han så på et tidspunkt hvilket barn han vil forsøge at skabe kontakt til og gør det med udgangspunkt i en fælles interesse, f.eks. hestesport. Når barnet responderer, vurderer krænkeren hvorledes det pågældende barn reagerer på enkelte undersøgende spørgsmål, som krænkeren stiller barnet. Ud fra svarene vælger krænkeren enten at slutte samtalen eller fortsætte, afhængig af hvor medgørlig barnet umiddelbart virker. Hvilke børn og unge der specielt er i risikozonen for at blive groomet, vil blive behandlet senere i artiklen. Facebook lokkeren I september 2010 blev den såkaldte facebook-lokker idømt tre års fængsel af byretten i Horsens. Dommen er senere ved Landsretten fastlagt til 3½ år. Den 27-årige mand blev dømt for at have forsøgt at komme i kontakt med unge piger. Under dække af at være en 12-årig hesteglad pige, kaldet Anni Hansen skrev manden til årige piger på Facebook. Han forsøgte at lave aftaler med pigerne om at mødes med det formål at have sex med dem. Det lykkedes dog aldrig. Den 27-årige er tidligere dømt for en grov voldtægt af en 12-årig pige. Opbygning af relationer og venskaber I grooming-processen indgår flere faser, som i de fleste tilfælde kronologisk afløser eller supplerer hinanden. Efter at et bestemt barn er blevet udvalgt den pågældende voksen, starter den kontaktskabende fase, som er den fase, hvor krænkeren lærer det udvalgte barn at kende. Hvor længe denne fase strækker sig, afhænger af flere forhold, så som hvor hyppig kontakten er, og hvor skeptisk barnet er overfor kontakten. Det er ofte i denne fase, at den voksne forsøger, at få barnet til at sende et billeder af sig selv, først og fremmest for at sikre sig, at det barn, krænkeren har kontakt med, virkelig er et barn (og f.eks. ikke har et falsk profilbillede) og at det er den slags barn, den pågældende voksne har en forkærlighed for. Hvis den voksne lever i nærheden af det pågældende barn, kan billederne ligeledes benyttes til, at en identifikation af det reelle barn lettere kan finde sted i den virkelige verden. Den fase, hvor relationen etableres mellem det udvalgte barn og den voksne, er en fase, der blot bygger videre på den kontaktskabende fase. Der er tale om venskabsfasen, hvor krænkeren ofte begynder at engagere sig i barnet, ved at vise interesse for og spørge ind til de ting, der berører barnet i dets daglige liv. Formalet med denne strategi er at fastholde kontakten med barnet, og barnet begynder at skabe en illusion om, at den voksne er barnets bedste ven. Venskabet kan også underbygges ved at krænkeren giver barnet gaver. Det kan f.eks. være taletid til mobilen, så de kan tale uforstyrret sammen, eller det kan være et webcam, som kan anvendes til at få en mere direkte kontakt. 3

4 Sideløbende med denne fase forsøger krænkeren at få svar på nogle faktuelle forhold, så krænkeren kan vurdere risikoen for at blive opdaget. Der er tale om at relationen nu også bevæger sig i risikovurderingsfasen, som referer til den del af dialogen, hvor krænkeren blandt andet kan spørge ind til hvor den computer er, som barnet benytter, f.eks. i familiens stue eller på barnets værelse, samt hvem der ellers benytter den. Det kan også være spørgsmål om hvor ofte barnet er alene hjemme. Med denne form for information er det muligt for krænkeren at vurdere, hvad risikoen er for at blive opdaget af andre personer. Når krænkeren har kunnet foretage en vurdering af risikoen i forhold til at fortsætte kontakten med barnet, bevæger processen sig som regel videre til den eneste ene fasen. I denne fase bliver tempoet for processen ofte sat betydeligt op. Krænkeren benytter sig af vendinger såsom: Du kan tale med mig om alt! og Jeg forstår virkelig, hvor slemt du har det! På baggrund af den mere intense måde, der nu bliver kommunikeret på, og ud fra hvad krænkeren giver udtryk for, udvikles der i relationen en større og større følelse af samhørighed og gensidighed. En gensidighed, der forudsætter og bevirker, at det de to personer har sammen må forblive hemmeligt for ikke at gå i stykker. Følelsen af og tanken om tillid bliver ofte introduceret ved, at den voksne spørger til, hvor meget barnet stoler på ham. Her reagerer børn ofte på denne taktik ved at sige, at de stoler ubetinget på personen. Det er vigtigt at huske på, at barnet på dette tidspunkt som regel kun har en oplevelse af et venskab med en masse positive oplevelser. For børn, som i hverdagen føler sig tilsidesat, overset eller måske mobbet, vil dette nye venskab være særlig kostbart Når den gensidige relation er etableret, og barnet giver udtryk for at stole på den voksne, fortsætter kontakter ind i det, der kan benævnes som den seksuelle fase, som omhandler emner af mere intim og seksuel karakterer. Den seksuelle fase Indtil nu har krænkeren taktisk arbejdet på, at relationen fremstår yderst positiv for barnet og dette i kraft af den omsorg krænkeren har vist samt den gensidige tillid og det unikke, der gennemsyrer forholdet. Når relationen indtræder i den seksuelle fase vil krænkeren langsomt begynde at kræve ydelser fra barnet. Krænkeren vil i starten ofte gå langsomt frem, for at barnet ikke bakker ud. Krænkeren vil begynde at stille spørgsmål, der meget direkte berører seksuelle emner, emner som barnet ofte ikke har erfaringer med at tale med voksne om. På trods af det ukendte emne, som samtalen drejer sig om, og det at barnets grænser presses, så vil barnet ofte opleve det som ufarligt, fordi barnet indtil nu blot har positive erfaringer med relationen. Barnet kan dog have svært ved at navigere i denne situation, da det ikke er vant til at tale om disse emner. Krænkeren vil samtidig også løbende minde barnet om det positive de har sammen, hvad der yderligere vil understøtte barnets oplevelse af det ufarlige ved deres relation. 4

5 Udover at det seksuelle samtaleemne vil fylde meget på nuværende tidspunkt, vil krænkeren yderligere bearbejde barnet til senere at deltage i seksuelle aktiviteter. Dette kan blandt andet ske ved at præsentere barnet for pornografisk og erotisk materiale med børn, for derved at bearbejde barnets modstand mod de seksuelle emner og aktiviteter. Den voksne benytter denne udveksling af billedmateriale til at rykke ved barnets grænser, og beder f.eks. barnet om at gengælde med frække eller vovede billeder af barnet selv. Ved at den voksne dermed løbende kan minde barnet om, at det selv har deltaget i udvekslingen, vil den voksne kunne fastholde og kontrollere barnet i relationen, for i sidste ende at kunne have seksuelt samvær med barnet. Udover at nogle voksne stiler efter at opleve en tilfredsstillelse, når de på et tidspunkt har seksuelt samvær med barnet, så kan den voksne også opnå en tilfredsstillelse i denne fase, fordi han kan udleve en fantasi med hjælp fra barnet. I nogle tilfælde anvendes f.eks. webcam til denne udveksling af billeder, og hvor barnet opfordres til at vise frække positurer eller andet, som kan stimulere krænkerens fantasier. Samtidig kan barnets seksuelle posering foran webcam bruges som afpresning, fordi krænkeren kan true med at han har gemt optagelserne og vil vise dem for barnets venner eller forældre, hvis barnet ikke opfylder krænkerens ønsker. Fotomodel på Arto Nogle gange er den person, du chatter med ikke den, du tror. Det måtte den dengang 14- årige Lotte sande, da hun troede at hun chattede med en kvindelig fotograf på chatsiden Arto.dk. Fotografen var i virkeligheden en 28-årig mand, der gerne ville se på nøgne småpiger på nettet. - "Hun" kontaktede mig og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at blive model. Først sagde jeg nej tak, men tænkte nu alligevel at der ikke kunne ske noget ved at høre mere om det, fortæller Lotte. Først lokkede fotografen Lotte over på en mere privat side. Derefter ville hun have at den unge pige skulle posere for hende på webkameraet - først påklædt, derefter i undertøj. - Jamen jeg tænkte egentlig at det var naturligt nok, at hun gerne ville se, hvordan min krop så ud. Så ville hun havde at jeg skulle tage bh'en af og derefter trusserne, og så tænkte jeg at det var underligt men måske var det det, der skulle til, siger Lotte. Men fotografen stoppede ikke ved at bede om nøgenbilleder. Han ville også have Lotte Petersen til at lege med sig selv foran kameraet, og her sagde den unge pige stop. - Jamen det vidste jeg bare, at det var i hvert fald ikke nødvendigt for at blive model, så det ville jeg ikke, siger hun. Herefter begyndte fotografen at true Lotte Petersen med at lægge de nøgenbilleder, han allerede havde taget af hende, ud på internettet, hvis ikke hun samarbejdede og ville lege med sig selv. Lotte Petersen gik nu i panik og ringede grædende til sin mor. Moderen meldte manden til politiet, og pludselig viste det sig, at Lotte Petersen ikke var ene om oplevelsen med den "kvindelige fotograf". - Tværtimod, var Lotte sluppet billigt, der var piger, der var blevet tvunget til at lege med dildo, andre, der har truet med at begå 5

6 selvmord og en pige stoppede han først med at presse da hun tog en kniv foran kameraet og truede med at skære i sig selv. Siden blev manden dømt ved byretten i Holbæk for trusler og blufærdighedskrænkelse af 29 mindreårige piger. Manden forklarede selv i retten, at det var et skrantende parforhold, der havde fået ham til at søge kontakt til pigerne på nettet. Begrænsning af risikoen For at begrænse risikoen for afsløring benytter den voksne sig, udover de skitserede værktøjer og handlemåder, også af et sæt handlinger eller ritualer, der skal begrænse risikoen for afsløring. Den voksne benytter sig af bestemte fraser, hvormed barnet gøres opmærksom på, at den relation de to har over nettet er deres hemmelighed og at den voksne elsker barnet. Disse fraser ses ofte etableret i grooming processens sene stadier og bliver over tid brugt på en rituel måde. Hensigten med at præsentere fraserne rituelt samt krydre disse med det specifikke indhold, er at fastholde relationen og sikre, at barnet ikke sladrer. Disse fraser benyttes i processen sene stadier, hvor krænkeren hyppigt presser barnet til at overskride dets egne grænser. På dette stadie er det yderst vigtigt for krænkeren, at kunne referere til den positive relation, der forekom i processens tidlige faser, hvor den voksne gav barnet meget omsorg og støtte. Dermed undgå krænkeren, at barnet bakker ud af de yderst grænseoverskridende aktiviteter, det tager del i. Når barnet først har accepteret en mindre grænseoverskridende aktivitet, kan den voksne nu lettere presse barnet, til at deltage i yderligere aktiviteter ved at henvise til fraserne samt huske barnet på, hvad barnet allerede nu har accepteret at deltage i. Krænkeren vælger formuleringer, som giver barnet en oplevelse af at være medansvarlig eller at barnet ligefrem har ønsket at det skulle ske. Den ovenfor beskrevne grooming proces begynder som regel på sociale mødesteder på nettet. Men kontakten bliver som regel efter nogen tid vedligeholdt og udbygget gennem alle de øvrige digitale kommunikationsmidler barnet har til rådighed, så som webcam på Messenger, s og mobiltelefoner (samtaler, sms og billedbeskeder). Disse er karakteriseret ved at tilhøre barnets eller den unges privatsfære, og det kan derfor være vanskeligt for andre at følge med i at den sociale kontakt bliver bygget op. Aftaler om et fysisk møde På et tidspunkt føler krænkeren sig sikker nok til at foreslå og aftale et fysisk møde med barnet. Afhængig af hvor langt krænkeren er gået i den seksuelle fase, vil barnet eller den unge have nogle naive eller realistiske forestillinger om hvad det fysiske møde vil indebære. For barnet vil der ikke være tale om et møde med en fremmed, men med en voksen, som barnet har opbygget en fortrolig relation til. Igen vil krænkeren referere til de positive oplevelser de har haft sammen, og udfordre barnet ved at spørge om barnet ikke har tillid til deres forhold længere. 6

7 I denne kritiske situation, hvor barnet eller den unge skal vælge at tage det næste skridt og acceptere det fysiske møde, er der igen mange faktorer, der kan få betydning for barnets eller den unges valg. Truslen om at miste den gode relation kan veje tungt, hvis barnet ikke har andre gode voksen-relationer. Hvis krænkeren i groomingen ikke har været tydelig om sine seksuelle hensigter, kan barnet eller den unge tro, at det bare handler om at mødet og have det hyggeligt sammen. For nogle unge kan oplevelsen af at få at vide at de er tiltrækkende og smukke gøre, at de gerne lige vil prøve at flirte lidt mere med deres egen seksualitet. For andre vil krænkeren kunne overtale dem til at mødes, fordi krænkeren truer med at offentliggøre pinlige billeder fra f.eks. webcam. Børn og unges kompetencer i de digitale medier Udviklingen af internettet og de kommunikationsmuligheder dette har skabt, har fået en stor betydning for børns og unge sociale liv og kontaktformer. Via online medierne er det muligt for børn og unge at have et rigt socialt liv med deres venner også efter skoletid, og de fleste undersøgelser peger på, at børn og unge oplever at internettet er en vigtig og positiv del af deres liv. De fleste børn og unge har i dag en eller flere sociale profiler på nettet (GoSupermodel, Habbo, Facebook m.fl.) og bruger , sms og Messenger, fordi det er redskaber der er velegnede til at vedligeholde og udvikle deres sociale kontakter. Det er også via de sociale medier at børn og unge kan skabe nye bekendtskaber. Bekendtskaber der kan føre positive oplevelser med sig, men i værste fald også meget negative oplevelser. De sociale netmødesteder er anerkendte som steder der foregår social kontakt, men også i den voksende mængde af onlinespil er der som regel indbygget muligheder for at chatte sammen med de andre spillere, når man ikke lige er aktiv i spillet. For nogle år siden så vi et eksempel på at et så velkendt sted som World of Warcraft blev brugt til seksuel grooming af drenge. WoW- han var ellers en flink fyr I 9.b spiller drengene rigtig meget World of Warcraft. Peter kommer i kontakt med en af Europas bedste spillere. Dexter er dansker og bor i samme område som Peter. Dexter foreslår, at Peter skal være med i en test, hvor han kan vinde guld. Han skal bare sende nogle billeder af sig selv og svare på nogle spørgsmål om sin krop. Peter deltager i testen og får det aftalte guld. En uge senere skriver Dexter med en ny test. Nu skal Peter sende et billede af sig selv i bar overkrop. Det er mærkeligt, men det giver guld til spillet, og Dexter er jo super flink. I øvrigt er der også andre drenge i klassen, der er kommet i kontakt med ham. Efter en måned mødes fem af drengene med Dexter på en netcafe. Han er gavmild og køber guld til dem og betaler for deres spilletid. Han inviterer også i biografen og til LAN-parties hjemme hos sig selv. Og giver gaver. Altså hvis man har deltaget i hans tests I alt sender Dexter 5 tests over de to år, kontakten varer. Kravene til det seksuelle indhold stiger hver gang, og til sidst har Peter sendt 20 billeder og filmklip af sig selv, som han virkelig ikke ønsker nogen skal se. Han fortæller det ikke til nogen, for han synes, det er hans egen skyld, at det er gået for langt. En dag er der en af de andre drenges mor, der undrer sig over, at hendes søn har fået nyt webcam. Så kommer det hele frem, og sagen bliver meldt til politiet. Dexter blev dømt 7

8 til psykiatrisk behandling. Drengene fik hver kr. i erstatning. Men de får aldrig deres billeder tilbage. (Peter og Dexter er et opdigtede navne) Privatliv og fotos De fleste undersøgelser viser, at børn og unge gennemgående har gode færdigheder og viden i forbindelse med internetbrug, men brugen af de sociale medier på nettet har også udfordret børn og unge i forhold til at sætte de rette grænser i forhold til privatlivet. Kærlighed og uvenskaber bliver annonceret på nettet, og som i den fysiske verden, så foregår der også mobning i de digitale meder. I relation til den tidligere omtalte udnyttelse af webcam til at få børn og unge til at posere, så er der desværre også børn og unge, som eksponerer sig selv på en seksuel måde, og videresender billederne uden at overveje hvilke negative konsekvenser det kan få. I efteråret 2010 kom det frem, at der i Østjylland hersker en trend, hvor unge piger tager nøgenbilleder af sig selv og sender til veninderne som bevis på tillid og venskab. Selvom pigerne sender billederne frivilligt, kan det alligevel blive problematisk, for hvis pigerne bliver uvenner, bliver billedet måske sendt videre, og så har man ikke længere kontrol over hvem, der får adgang til billedet. Det, der startede som en naiv tillidserklæring, kan udvikle sig til en meget stressende situation, hvor pigen er udstillet i en sammenhæng, hun slet ikke havde forestillet sig. Fænomenet sexting har været kendt siden 2005, og er en sammentrækning af ordene sex og texting, altså sende sms er/mms er med seksuelt indhold. I USA og Australien har der været flere sager om teenagere, som er blevet sigtet for at distribuere børnepornografi, fordi de har sendt seksuelle billeder af sig selv eller venner til andre, og på samme måde er modtagerne af billederne blevet sigtet for besiddelse af børnepornografisk materiale. Guide til privatlivsindstillinger Ligegyldigt om man selv har en profil på Facebook eller deler en sammen med sin familie, er det rigtig vigtigt, at man har aktiveret sine privatlivsindstillinger. Se guide til privatlivsindstillinger på sikkerchat.dk og få hjælp til at gøre din Facebook profil mere sikker. Udsatte børn og unge I en amerikansk artikel fremgår det, at tilbøjeligheden til mere ukritisk at søge relationer over nettet specielt er fremtrædende blandt børn og unge, der har mange konflikter med deres forældre og næsten ikke kommunikerer med forældrene og/eller børn samt blandt unge med tendens til at have psykiske lidelser, såsom depression (Wolak m.fl. 2003) I denne forbindelse kan chat på nettet ses som et positivt redskab for disse unge til at udvikle sig socialt og finde støtte og omsorg i de relationer, de kan etablere via nettet, men hvad der dog samtidig må problematiseres er, at disse marginaliserede unge ofte er dem, 8

9 der er mest udsatte i forhold til at blive offer for seksuelle og psykiske overgreb. Når disse børn og unge bruger tid på nettet er de tilbøjelige til at være yderst tillidsfulde overfor de personer de møder. De skaber idealiserende fantasier om de mennesker, de får kontakt med, og fantasierne har til formål at opfylde deres mest positive drømme. Denne gruppe af børn og unge er nemme at manipulere med, da disse unge ofte higer efter den anerkendelse og kontakt, som de kan finde i netvenskaberne. Der er tale om børn og unge, som i høj grad mangler den kritiske holdning, som er yderst væsentlig for at kunne tale om gode chat kompetencer. Det, at de ikke formår at stille sig kritisk overfor de personer, de møder over nettet, gør dem lette at bearbejde for en person, som vil udnytte dem. De svageste børn og unge bliver gennem grooming processen manipuleret ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere uden fysisk vold eller tvang vil være muligt at forgribe sig på barnet/den unge. Forskningen viser også, at det specielt er unge i års alderen, flest piger, der bliver draget af muligheden for at skabe relationer over nettet. Mange af dem er fuldt ud bevidste om, at de har kontakt med en voksen mand, og der har typisk også været ført samtaler om seksuelle emner inden de mødes. Mange af pigerne oplever, at de bliver forelsket i den voksne mand. Deres forestilling om hvordan manden ser ud er tit idealiseret, men på trods af dette fortsætter deres positive følelser for manden også når hans hensigter bliver afsløret, og hans udseende og livsform ikke lever op til de forestillinger, der blev bygget om før det fysiske møde. Krænkerens psykiske overlegenhed I Danmark har der været en del sager, hvor voksne har skabt kontakt til børn eller unge via nettet, med det formål at udnytte dem seksuelt. En ældre af disse sager påkalder sig særlig opmærksomhed, fordi den illustrerer hvordan straffeloven har været bagud i forhold til den samfundsmæssige udvikling. En 26-årig mand havde kontakt med mere end 30 piger i alderen år, og flere af forholdene kørte parallelt. Det var ikke alle piger, han mødtes med fysisk, og han blev i 2004 ved retten i Helsingør dømt for seksuelt misbrug af fem af pigerne i alderen år. Sagen er blandt andet omtalt som julemandsagen, idet et af de chatnavne han anvendte var Julemanden. Manden lagde stor energi i at lære dem at kende, når han først havde fået kontakt med dem i chatrum. For eksempel over telefonen, hvor han ihærdigt ringede dem op og talte med dem i flere timer. Pigerne følte, at den 26-årige gav utrolig meget, fordi han var så interesseret i dem og deres daglige gøremål og problemer. Flere af pigerne involverede sig følelsesmæssigt i manden og udviklede tætte venskaber med ham. Efter en længere systematisk bearbejdning af pigerne kunne han, uden brug af fysisk vold eller tvang, overtale dem til at mødes med ham og i den forbindelse have seksuelt samvær med fem af pigerne. Med tre af pigerne var der tale om et enkeltstående forhold mens der med to af pigerne var tale om forhold, der varede 3 4 måneder og foregik samtidigt. Det seksuelle samvær foregik dels i hans firmavarebil på forskellige p-pladser, dels på vandrehjem, lejede hytter samt i ofrenes hjem. Der var ikke tale om, at denne mand blot tilfældigt har stiftet bekendtskab med de pågældende piger og dermed forelsket sig, men derimod, at den pågældende mand systematisk og med stor tålmodighed via nettet skabte kontakt og opbyggede venskaber med piger, primært under den seksuelle lavalder. Han 9

10 bearbejdede eller groomede de pågældende piger ved at vise dem opmærksomhed og omsorg. På trods af, at der var tale om, at alle fem piger var under den seksuelle lavalder, blev der i domsafsigelsen lagt vægt på det faktum, at de seksuelle overgreb var foregået uden vold eller tvang, samt at der i de to tilfælde var tale om kærestelignede forhold. Det er bemærkelsesværdigt, hvorledes den 26-årig har forsøgt, og i forhold til nogle af dem, formået at groome pigerne i en sådan grad, at fem af dem frivilligt har seksuelt samvær med manden, idet de har troet, at det var et ægte, gensidigt og ligeværdigt venskab. Udover det problematiske ved de psykiske mén, som de pågældende piger pådrages ved de seksuelle overgreb, så er det yderligere problematisk, at pigerne med denne domsafsigelse pålægges en del af ansvaret, idet de har forelsket sig i den 26-årige mand. I kraft af dommernes angiveligt manglende kendskab til grooming, mildnes den 26-åriges dom og pigerne fremstår som medansvarlige. I mellemtiden er straffeloven blevet ændret, sådan at det er en skærpende omstændighed, (hvilket betyder at det udløser en højere straf) hvis gerningsmanden i forbindelse med seksuelle overgreb mod børn har udnyttet sin fysiske eller psykiske overlegenhed Straffeloven og grooming Både i Danmark og internationalt har man diskuteret hvordan man gennem straffeloven kan kriminalisere og dermed retsforfølge personer som groomer børn med et seksuelt formål. Med andre ord, man ønsker at kunne dømme den seksuelle krænker for det indledende forarbejde, groomingen, inden det reelle seksuelle overgreb finder sted. I nogle lande har man valgt at indføre en særlig paragraf i straffeloven, mens man i Danmark har fastholdt at 21 i straffeloven, den såkaldte forsøgsparagraf ville kun bruges. Paragraffens tekst lyder: Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg. Oversat til almindelig dansk betyder det, at f.eks. indbrudstyven kan straffes for forsøg på indbrud selvom han ikke når at gennemføre det, men bliver taget med det nødvendige værktøj udenfor kælderdøren til en villa. Inden man bliver dømt efter denne paragraf skal det kunne godtgøres, at personen havde virkelig havde til hensigt at udføre den kriminelle handling. Når det drejer sig om online grooming, som har til hensigt at udnytte et barn seksuelt, vil det for politiets efterforskning og muligheder for at bevise hensigterne, ofte være en fordel at kommunikationen er foregået digitalt. Brugen af digital kommunikation efterlader mange forskellige spor. Ud fra log-filer, (computerens, mobiltelefonens, hjemmesideudbyderens og internetudbyderens automatiske registrering af hvornår en given computer har besøgt hjemmesider og hvad computeren eller mobiltelefonen har været brugt til og hvad der er blevet skrevet m.m.) kan politiet meget ofte i detaljer dokumentere hvad krænkeren har foretaget sig. I 2009 faldt de første domme, hvor seksuelle krænkere blev dømt for deres forsøg på seksuel kontakt med børn under 15 år. En af de særlig omtale sager var på baggrund af Ekstrabladet, som havde fået en journalist til at udgive sig for at være en 14-årig pige på Arto. Pigen blev kontaktet af en mand, som 10

11 efter en indledende fase ønskede at overtale pigen til at de skulle mødes. I domsudskriften lægger man vægt på: at han mødtes med hende på en station, for at transportere hende til sin bopæl for at gennemføre de seksuelle aktiviteter Samt at han i korrespondancen med hende inden mødet f.eks. havde skrevet: Jeg vil gerne bolle med dig Du skal ikke frygte at blive gravid Jeg regner med at du bliver liderlig, når jeg stimulerer dig som vi har talt om. Det helt principielle i denne dom er, at manden blev dømt for sit forsøg på at opnå samleje med hvad han var overbevist om var en mindreårig pige. Reelt var der ikke noget barn involveret i denne sag, fordi ofret var en voksen kvinde, som blot udgav sig for at være barn. Men der er også faldet dom i andre sager om grooming, hvor børn har været involverede: Dom for grooming Sagen begyndte helt tilbage i Her sad en dengang 13-årige pige ved en computer den 26. november og hyggede sig med at surfe på hjemmesiden arto.dk. Pigen chattede med en mand fra Ringsted. Han opfordrede hende til at mødes med ham, men det blev aldrig til noget, fordi pigen nægtede at mødes. Manden skrev blandt andet ting som: "vil du gerne have, jeg boller dig i din egen seng?" og "vil gerne se dig sluge min sperm" til pigen. I foråret 2009 chattede manden fra Ringsted med en kun 9-årig pige, som han også fandt frem til på nettet. Manden og pigen sms'ede sammen. Også den kun ni-årige pige blev opfordret til at mødes med ham. Pigens mor opdagede dog korrespondancen og fik det stoppet. Selv om forehavendet ikke lykkedes, har manden gjort forsøget. Det er forbudt, og det har Retten i Roskilde takseret til en betinget fængselsstraf og en erstatning til hver af de to piger Konklusioner Ved denne gennemgang af grooming processen har vi lagt vægt på, at der er tale om en proces, hvori krænkeren kan manipulere børn, i en sådan grad, at det ofte ender med, at krænkeren uden brug af fysisk vold eller tvang vil kunne forgribe sig på barnet seksuelt enten virtuelt, f.eks. via webcam eller ved et fysisk møde. Hvad enten den voksne møder barnet over nettet eller i levende live, vil den voksne hurtigt kunne spore sig ind på, hvor barnets svage punkter er, hvad enten det handler om, at barnet har det dårligt hjemme, mangler voksenkontakt eller lignende. Herefter vil krænkeren ofte tålmodigt lytte til og vise barnet omsorg, med den hensigt, at barnet skal opnå en følelse af samhørighed med og fortrolighed til den pågældende voksne. Det er helt centralt at fagpersoner, der skal handle i forhold til denne type af sager, har indsigt i grooming processerne. Ellers vil ofrenes handlinger fremstå som enten uforståelige eller som ønskede eller bevidst valg hos barnet eller den unge. Uden kendskab til groomingprocesserne vil man i retssystemet ikke få øje på, at den voksnes kontakt med børnene er sket under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed og strafudmålingen kommer derfor ikke til at afspejle dette. 11

12 Litteratur og links: Ainsaar, M & Lööf, L (2011): Online behavior related to child sexual abuse, literature report. ROBERT project, Risktaking Online Behaviour Enhancement through Research and Training. Finkelhor, D (1984): Child Sexual Abuse, New Research and theory. Free Press, New York Livingstone, S (2011): EU kids online. Key findings from EU online survey. O Connell, R (2004): Emerging trends amongst Primary School Children s use of the internet. Cyberspace Research Unit, University of Central Lancashire O Connell, R (2003) A Typology of child cybersexploitation and online grooming practices. Cyberspace Research Unit, University of Central Lancashire Leicht, C & Sørensen, K (2011): Unges digitale trivsel. Red Barnet, Wolak, J, Finkelhor, D & Mitchell, K (2003): Escaping or connecting? Characteristics of youth who form close online relationships. Journal of Adolescence 26, Academic Press Kuno Sørensen er psykolog ansat i Red Barnet. Siden 2001 har han arbejdet med området seksuelle overgreb på børn, med særlig fokus på IT-relaterede overgreb, herunder anmeldelser af børnepornografiske billeder på internettet og oplysningskampagnen sikker chat. 12

Seksuelle overgreb ved børns og unges brug af chatrum

Seksuelle overgreb ved børns og unges brug af chatrum Seksuelle overgreb ved børns og unges brug af chatrum Af psykolog Kuno Sørensen og Katrine Schrøder / Red Barnet Gennem de sidste år har Red Barnet fulgt nogle af sagerne i Danmark, hvor børn er blevet

Læs mere

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge Psykolog Kuno Sørensen Historisk tilbageblik 1993: WWW WideWorldWeb 2003: Skype lanceres 2010: Ipad lanceres

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer

Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Seksuelle overgreb i 2015 5 udfordringer Psykolog Kuno Sørensen Udfordring nummer 1 De fleste seksuelle overgreb mod børn begås af personer det nære miljø omkring barnet Med udviklingen af internettet

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Moderatoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Velkommen (-:

Moderatoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Velkommen (-: Moderatoruddannelsen Jon Kristian Lange Velkommen (-: Velkommen en lille introduktion Hvem er jeg? Hvem er I? Dagens Program 10:00-12:00 Velkommen, Udsatte børn og unge Hvem er ofrene?, Overgreb og grooming

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge

Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge GROOMING EN STRATEGISK PROCES Kuno Sørensen, Red Barnet Forud for et seksuelt overgreb er ofte gået en længere proces,

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner Refleksionsspørgsmål Hvad ville I gøre, hvis dette skete for jer? Hvilke problemer kan der være, ved at udveksle billeder på sociale medier? Hvordan kan man vise tillid til hinanden på sociale medier?

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge

Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge INTERNETTET GIVER KRÆNKERE NYE MULIGHEDER Kuno Sørensen, Red Barnet Den teknologiske udvikling har givet nye muligheder

Læs mere

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet. Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.

Læs mere

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18.

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 867 Offentligt Justitsministeriet Dato: 18. juni 2008 Dok.: MSF40492 Sagnr.: 2008-154-0140 Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse

Læs mere

It-sikkerhedskomitéen

It-sikkerhedskomitéen It-sikkerhedskomitéen Beskyttelse af børn og unge på online sociale netværkstjenester Børn og unge har stor glæde af de nye online sociale netværkstjenester, men deres oplevelser på disse tjenester er

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

Klædt på til nettet. Gode råd fra Medierådet for Børn og Unge. Co-funded by the European Union

Klædt på til nettet. Gode råd fra Medierådet for Børn og Unge. Co-funded by the European Union Klædt på til nettet Gode råd fra Medierådet for Børn og Unge Co-funded by the European Union Co-funded by the European Union Klædt på til nettet Gode råd fra Medierådet for Børn og Unge Referencer Anne

Læs mere

Klædt på til nettet. Gode råd fra Medierådet for Børn og Unge. Co-funded by the European Union

Klædt på til nettet. Gode råd fra Medierådet for Børn og Unge. Co-funded by the European Union Klædt på til nettet Gode råd fra Medierådet for Børn og Unge Co-funded by the European Union Co-funded by the European Union Referencer Anne Mette Thorhauge adjunkt på Institut for Medier, Erkendelse og

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Fælles er, at den adskiller sig fra den almindelige chikane og mobning ved, at man ikke har fred i det private rum man har ingen helle.

Fælles er, at den adskiller sig fra den almindelige chikane og mobning ved, at man ikke har fred i det private rum man har ingen helle. Unge og elektronisk chikane Generel info Begreber som grooming, stalking, elektronisk chikane/mobning og happy slapping er ikke nye fænomener, men de kan stadig være vanskellige at forholde sig til. Generel

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Unges digitale trivsel Red Barnet Camille Leicht & Kuno Sørensen

Unges digitale trivsel Red Barnet Camille Leicht & Kuno Sørensen Undersøgelse: Unges digitale trivsel Red Barnet Camille Leicht & Kuno Sørensen INDLEDNING Online og offline to sider af samme sag Gennem de seneste ti år har Red Barnet udviklet særlige forebyggende og

Læs mere

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE

Læs mere

Når børn og unge deler intime billeder på nettet

Når børn og unge deler intime billeder på nettet Når børn og unge deler intime billeder på nettet Nøgen på nettet viden til fagpersoner INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Om deling af intime billeder og film 4 Hvorfor intime billeder? 6 Mange tror, alle andre

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge

Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge Hvor slemt ka det være? En antologi om it-relaterede seksuelle over greb på børn og unge ET BILLEDE ER IKKE BARE ET BILLEDE Gitte Jakobsen, Red Barnet Både udbuddet af og efterspørgslen efter billeder

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

It-relaterede seksuelle overgreb på børn

It-relaterede seksuelle overgreb på børn It-relaterede seksuelle overgreb på børn Af psykolog Kuno Sørensen og socialrådgiver Vernon Jones, begge ansat i Red Barnet Seksuelle overgreb og informationssamfundet Den moderne digitale kommunikations-

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

1.Hvem er SSP- konsulenten? 2. SSP- historik. 3. SSP- organisationen

1.Hvem er SSP- konsulenten? 2. SSP- historik. 3. SSP- organisationen 1.Hvem er SSP- konsulenten? 2. SSP- historik 3. SSP- organisationen 1 SSP- Styregruppe Mandagsgruppen SSP konsulent Koordinationsgruppe Netværksgruppe Mørkhøj Netværksgruppe Høje Gladsaxe Netværksgruppe

Læs mere

Forebyggelse af Seksuelle overgreb

Forebyggelse af Seksuelle overgreb Center For Sexologisk Rådgivning Forebyggelse af Seksuelle overgreb E-bog af Tanja Rahm Januar 2012 Når grænser overskrides gennem seksuelle overgreb, så frarøves også følelsen af, at have ejerskab over

Læs mere

Har du været på nettet?

Har du været på nettet? Har du været på nettet?? Co-funded by the European Union OK... du er begyndt at læse det her hæfte, så det kan tyde på, at der er sket noget, som du fortryder. Eller måske prøver du at hjælpe en anden.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2014-373/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af X klaget over indklagede. Sagens tema: Advokat A, der repræsenterede

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

IT Sikkerhed. Digital Mobning.

IT Sikkerhed. Digital Mobning. IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål

Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål 4cases Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål Først præsenteres en konkret case, derefter relateres casen til generelle problematikker omkring deling af krænkende materiale, og til sidst skitseres forskellige

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forældreforedrag - CHAT og SMS

Forældreforedrag - CHAT og SMS Forældreforedrag - CHAT og SMS Vejledning til klasselærere i 4. 7. kl. Forældre lærer deres børn, hvordan de skal færdes i trafikken. Men det er ikke kun i trafikken, der kan være fare på færde. Der kan

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Forældre. Sociale medier

Forældre. Sociale medier Forældre Sociale medier Din søn har i nogen tid været uvenner med Morten fra klassen. En dag kommer han hjem og fortæller, at han glemte at logge af Facebook på skolens computer, da de lavede opgaver.

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015 Seminar De Krænkede Børn Hvordan vi leverer en effektiv hjælp Den 16. november, 2015 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst og introduktion Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer Hvad siger

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] [www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] http://www.youtube.com/wa tch?v=qvj-t0bl-mw Facebook,snapchat mm. Ung anno 2014 ricisis og muligheder Forældreholdninger

Læs mere