Formidlingscenter Vest. Lettere vej til job Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis
|
|
- Agnete Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Formidlingscenter Vest Lettere vej til job Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis Juli 2006
2 Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis Formidlingscenter Vest Juli 2006
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kort om baggrunden for projektet Lettere vej til job Erfaringsopsamlingens baggrund og metode Læsevejledning 2 2. Overvejelserne bag kompensationsbeviset og udmøntning Tankerne bag kompensationsbeviset Målgruppen for kompensationsbeviset Et kompensationsbevis indeholdende ressourcer og kompetencer? Beskrivelse af de udstedte kompensationsbeviser Layout i de udstedte beviser Beskrivelse af indhold i nuværende udstedte beviser 5 3. Beskæftigelsesmedarbejdernes erfaringer og vurderinger Hidtidig praksis for så vidt angår job med løntilskud/refusion Erfaringer i forhold til job med løntilskud/refusion Hensyn til den eksisterende lovgivning i forhold til job med løntilskud/refusion Hidtidig praksis for så vidt angår øvrige kompenserende ordninger Erfaringer i forhold til de øvrige kompenserende ordninger Hensyn til den eksisterende lovgivning i forhold til øvrige kompenserende ordninger Forslag til udformning af fremtidige kompensationsbeviser Borgerne og virksomhedernes erfaringer og vurderinger Borgernes erfaringer og vurderinger af kompensationsbeviset Erfaringer med anvendelse af kompensationsbeviset Vurderinger af kompensationsbeviset Borgernes forslag til kompensationsbeviset Virksomhedernes erfaringer og vurderinger af kompensationsbeviset Erfaringer med anvendelsen af kompensationsbeviset Vurderinger af kompensationsbeviset Virksomhedernes forslag til kompensationsbeviset Centrale problemstillinger Skal kompensationsbeviset være en ret eller en pligt? Skal der være en gyldighedsperiode for kompensationsbeviset? Hvad vil det kræve af administrative ressourcer? Tidsfrister for udstedelsen af kompensationsbeviset? Klageadgang? Behov for udvidet vejledning til beskæftigelsesmedarbejderne? Vejledning/manual Standardformuleringer Implementering Ét bevis for alle eller flere forskellige beviser? 26 FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis
4 6. Opsummering og konklusion Bedre overblik for arbejdsgivere Større muligheder for ledige til selv at søge job Praktiske begrænsninger og deres løsning Udgangspunkt i målgruppetilhør Ret eller pligt Gyldighedsperiode Administrative omkostninger Behov for manual Kun ét bevis 30 Bilag 1: Kopi af kompensationsbevis, udarbejdet af projektet Lettere vej til job Bilag 2: Interviews foretaget i forbindelse med undersøgelsen FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis
5 1. Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis foretaget for Formidlingscenter Vest (FCV). Erfaringsopsamlingen er foretaget i perioden april 2006 til juni Dette indledende kapitel beskriver først baggrunden for FCVs projekt Lettere vej til job. Dernæst beskrives erfaringsopsamlingens baggrund og metode. 1.1 Kort om baggrunden for projektet Lettere vej til job I december 2004 iværksatte regeringen en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap med titlen Handicap og job. Målet er bl.a., at antallet af personer med en nedsat funktionsevne, der er i beskæftigelse, skal stige med 2000 pr. år, og at virksomheder og personer med handicap skal have bedre kendskab til beskæftigelsesmuligheder og muligheder for at få støtte eller tildelt hjælpemidler, der kan kompensere for en funktionsnedsættelse. Blandt de initiativer, regeringen ønsker at fremme, er ideen om at udvikle beviser til personer med handicap til brug i forbindelse med jobsøgning. Projektet Lettere vej til job er gennemført af FCV i perioden august 2005 til juli FCV har fået bevilget midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til realisering af projektet. Projektet har haft til formål at udvikle en metode for anvendelse af kompensationsbeviser, til personer med handicap, som et aktivt redskab i jobsøgningen. Beviset, som dokumenterer overfor borger og arbejdsgiver, hvad der kan bevilliges af kompenserende foranstaltninger, skal være med til at afkorte jobsøgningsperioden og øge mulighederne for ansættelse. 1.2 Erfaringsopsamlingens baggrund og metode FCV har bedt Rambøll Management om at foretage en erfaringsopsamling af projektet Lettere vej til job frem for en egentlig evaluering af projektet 1. Det skal bl.a. ses i lyset af vedtagelsen af L233 om justeringer af fleksjobordningen, hvori det indgår, at en ledig, der skal i fleksjob, får ret til at få udarbejdet et fleksjobbevis, som kan bruges i ansættelsessituationer. Erfaringerne fra forsøget med kompensationsbeviset vil kunne indgå i overvejelserne om det nærmere indhold i et sådant fleksjobbevis. Erfaringsopsamlingen er baseret på en række kvalitative datakilder: 15 interviews med personer der har fået udstedt et kompensationsbevis 6 interviews med myndighedspersoner, der har udstedt kompensationsbeviser 6 interviews med virksomheder 4 interviews med øvrige interessenter Workshop afholdt af FCV 1 For nærmere information om selve projektforløbet henvises til Formidlingscenter Vest, Centerleder Tom Petersen. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 1
6 På grund af det relativt korte projektforløb er det empiriske grundlag for denne undersøgelse begrænset. Der er udstedt forholdsvis få kompensationsbeviser til borgere, og flertallet er udstedt i foråret Den periode borgerne har haft til at anvende kompensationsbeviset er derfor begrænset. På den baggrund har vi i undersøgelsen - udover at spørge til de konkrete erfaringer - også spurgt til respondenternes vurderinger af kompensationsbeviset, som et input til rapporten. 1.3 Læsevejledning Rapporten indeholder i alt seks kapitler. I kapitel 2 beskrives kompensationsbevisets tilblivelse, overvejelserne bag og den konkrete udmøntning af kompensationsbeviset. I rapportens tredje kapitel sættes fokus på de administrative problemstillinger, der er i forbindelse med udstedelsen af et kompensationsbevis i henhold til gældende lovgivning. I det fjerde kapitel beskriver vi såvel borgernes som virksomhedernes erfaringer med brugen af kompensationsbeviset. I det femte kapitel drøftes en række administrative og lovgivningsmæssige problemstillinger, som projektet Lettere vej til job har givet anledning til i arbejdet med udstedelsen af kompensationsbeviset. Rapportens sjette og sidste kapitel er en opsummering og konklusion. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 2
7 2. Overvejelserne bag kompensationsbeviset og udmøntning Dette kapitel sætter fokus på overvejelserne bag kompensationsbeviset, målgruppen for kompensationsbeviset og den konkrete udformning af de udstedte kompensationsbeviser. 2.1 Tankerne bag kompensationsbeviset Kompensationsbeviset skal kortfattet redegøre for, hvilke foranstaltninger, en jobsøgende kan få bevilliget i forbindelse med ansættelse. Et kompensationsbevis følger borgeren i jobsøgningen og er et hjælperedskab til ledige, der ellers kan have svært ved at opnå beskæftigelse. Kompensationsbeviset udstedes af kommunen eller af Arbejdsformidlingen. Intentionerne bag udstedelsen af kompensationsbeviset er beskrevet i FCVs pjece Kompensationsbevis for jobsøgere med nedsat funktionsevne - Præsentation til sagsbehandlere, som er udarbejdet i forbindelse med projektet. I pjecen fremhæves en række fordele ved et kompensationsbevis: At arbejdsgiveren får overblik over de løsninger, der kan kompensere jobsøgeren for nedsat funktionsevne. At der i jobsøgningen fokuseres mere på den lediges faglige og personlige kompetencer. At den jobsøgende nemmere kan søge job - uden hver gang at skulle have hjælp fra en myndighed. At arbejdsgiveren og jobsøgeren ved hvem, der er den ansvarlige bevillingsmyndighed/kontaktperson, således at kompensationen hurtigst muligt kan etableres Målgruppen for kompensationsbeviset Undersøgelser af handicapområdet i Danmark opgør, at mere end mennesker har et større eller mindre handicap. De fleste personer med handicap knap er i job. Ca personer er ansat i ordinær beskæftigelse, mens ca personer er ansat i beskæftigelse på særlige vilkår 2. Langt de fleste med et handicap klarer sig således godt på arbejdsmarkedet og mange på helt ordinære vilkår. Trods dette er arbejdsløsheden for personer med handicap i dag ca. dobbelt så høj som gennemsnittet og beskæftigelsesfrekvensen ca. 60 procent mod 85 procent for personer uden handicap 3. Personer med handicap har således en lavere arbejdsmarkedstilknytning end ikke-handicappede, hvilket blandt andet kan skyldes, at der eksisterer nogle handicaprelaterede barrierer for at finde et arbejde, samt at funktionsnedsættelsen i sig selv kan udgøre en barriere for den enkeltes jobmuligheder. Det er dog ofte muligt også i forhold til komplekse funktionsnedsættelser at kompensere for funktionsnedsættelsen således, at denne ikke influerer på udførelsen af bestemte arbejdsopgaver. Der er derfor en større gruppe personer, der ved anvendelse af kompenserende foranstaltninger kan udføre en bred vifte af jobfunktioner. 2 Handicap og beskæftigelse - et forhindringsløb?, Socialforskningsinstituttet, København Handicap & Job - en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap, Regeringen 2004 FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 3
8 Kompensationsbeviset som tænkt af projektet Lettere vej til job, sigter på borgere med nedsat funktionsevne, som er berettiget til kompensation i henhold til Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats, Lov om en Aktiv Socialpolitik eller Lov om Kompensation for Handicappede i Erhverv m.v Et kompensationsbevis indeholdende ressourcer og kompetencer? Tidligt i projektet var der særligt fra arbejdsgiversiden en overvejelse om, hvorvidt et kompensationsbevis burde indeholde en beskrivelse af den jobsøgendes ressourcer og såvel uformelle som formelle kompetencer udover en beskrivelse af relevante løntilskuds/refusionsordninger og øvrige kompenserende ordninger, som de jobsøgende kunne få bevilliget i forbindelse med ansættelse. Tanken var blandt andet, at det ville gøre det lettere for arbejdsgiveren hurtigt at afgøre, hvorvidt jobsøgernes ressourcer og kompetencer matchede de krav, virksomheden ville stille til den pågældende stilling. Der blev dog fremført flere argumenter imod. Det blev således gjort gældende, at en beskrivelse af jobsøgerens kompetencer og ressourcer bør fremgå af den lediges egen jobansøgning og CV. Rationalet er, at formålet med kompensationsbeviset udelukkende bør være, at reducere de barrierer, der er for den handicappedes vej til arbejdsmarkedet, mens det er op til jobsøgeren selv, som i enhver anden jobansøgning, at beskrive sine kompetencer og ressourcer. Det er blevet fremhævet, at det forhold, at en beskæftigelsesmedarbejder skal vurdere den handicappedes ressourcer og kompetencer, kan virke stigmatiserende for den handicappede. Ligeledes kan det diskuteres, i hvilket omfang beskæftigelsesmedarbejderen besidder de nødvendige kompetencer til at foretage denne vurdering. Det kan desuden anføres, at en beskrivelse af ressourcer og kompetencer i et kompensationsbevis kan betyde, at der skal udarbejdes adskillige kompensationsbeviser afhængig af hvilket job, og indenfor hvilken branche, der søges job. FCV besluttede på grundlag af de anførte argumenter at kompensationsbeviset ikke skulle indeholde en beskrivelse af jobsøgerens kompetencer og ressourcer, men alene fokusere på kompensationsmuligheder. 2.2 Beskrivelse af de udstedte kompensationsbeviser Dette afsnit indeholder en oversigt over de udstedte kompensationsbeviser, og en generel beskrivelse af indholdet i beviserne Layout i de udstedte beviser Der er i udformningen af beviset lagt vægt på, at det grafiske layout skal understøtte seriøsiteten, og være enkelt og overskueligt. Kompensationsbeviset er i dets nuværende udformning et dokument på en side, der indeholder et felt, hvor den relevante myndighed kan indføje oplysninger om kompensationsmuligheder. Dette felt er omgivet af en ramme, hvori projektets navn samt logo indgår. Beviset er printet på papir af en god kvalitet, og fremstår som et formelt dokument. (se bilag 1) FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 4
9 2.2.2 Beskrivelse af indhold i nuværende udstedte beviser Titlen på kompensationsbeviset er Kompensationsbevis, efterfulgt af en undertitel For jobsøgere med nedsat funktionsevne. Kompensationsbeviset indeholder derudover fire overskrifter, nemlig henholdsvis navn på jobansøger, kompensation, bevillingsmyndighed og kontaktperson samt dato, stempel og underskrift fra den bevilligende myndighed. Disse overskrifter danner strukturen for beviset, hvorefter det er beskæftigelsesmedarbejderens opgave at udfylde med fritekst. Den skrevne tekst i de hidtil udstedte beviser er generelt kortfattet. Der er i forbindelse med FCVs projekt Lettere vej til job ultimo juni 2006 udstedt ca kompensationsbeviser. I denne undersøgelse er indgået 41 kompensationsbeviser. Beviserne er udstedt af i alt 3 AF-kontorer, 8 kommuner samt et enkelt arbejdsmarkedscenter. Størstedelen af de udstedte beviser - 25 ud af 41 beviser - er udstedt til personer, der er bevilliget fleksjob. 5 af disse beviser indeholder også øvrige kompenserende ordninger i form af eksempelvis kompenserende arbejdsredskaber eller personlig assistance. 2 ud af 41 beviser omhandler isbryderordningen, mens 7 ud af de 41 beviser udelukkende indeholder øvrige kompenserende ordninger. Grundet de generelle formuleringer i de resterende 7 udstedte beviser har det ikke været muligt at vurdere, hvilke konkrete kompensationsmuligheder jobsøgeren måtte have. Skematisk ser det ud som præsenteret i tabellen nedenfor. Tabel 1: Beskrivelse af indholdet af kompensationsbeviserne Kompensation i henhold til: Antal beviser Fleksjobordningen 20 Fleksjobordningen + øvrige kompenserende ordninger 5 Isbryderordningen + øvrige kompenserende ordninger 2 Øvrige kompenserende ordninger 7 Ikke muligt at vurdere 7 I alt 41 FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 5
10 3. Beskæftigelsesmedarbejdernes erfaringer og vurderinger Dette afsnit sætter fokus dels på den hidtidige udstedelse af kompensationsbeviset, og dels på vurderinger af, hvorledes kompensationsbeviset fremadrettet kan anvendes uden at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning. Der er interviewet medarbejdere fra kommuner og AF, som har medvirket til udstedelse af kompensationsbeviser. I hovedparten af tilfældene har de pågældende medarbejdere fået bistand fra FCV til udstedelsen af kompensationsbeviserne. Beskæftigelsesmedarbejdernes oplevelse er således baseret på en mere eller mindre indirekte erfaring med udstedelse af beviset. Som for resten af erfaringsopsamlingen gælder, at der i de fleste tilfælde kun har været relativt kort tid til at vurdere effekten af de kompensationsbeviser, som er blevet udstedt. For mange af de udstedte kompensationsbeviser gælder desuden, at beskæftigelsesmedarbejderen kun har begrænset information om, hvilke erfaringer borgerne har haft med beviset siden det blev udstedt. I diskussionen nedenfor er der skelnet mellem hhv. forskellige job med løntilskud/refusion såsom fleksjobordningen, ansættelse med løntilskud, isbryderordning mv., og de øvrige kompenserende ordninger i form af personlig assistance, arbejdspladsindretning, hjælpemidler, fortrinsadgang m.v. Kapitlet er udformet med afsæt primært i interviews med myndigheder og øvrige interessenter, samt inspiration fra en workshop afholdt af FCV den 29. maj Hidtidig praksis for så vidt angår job med løntilskud/refusion Dette afsnit vil indledningsvist præsentere en beskrivelse af den hidtidige praksis i udstedelse af kompensationsbeviser for så vidt angår kompensation i forhold til de forskellige job med løntilskud/refusion såsom fleksjob og isbryderordningen, og sammenholde dette med lovgivningen og de problemstillinger, de udstedende myndigheder er stødt på. Sidst i kapitlet vil vi på baggrund af interviewene diskutere, hvorledes kompensationsbeviset fremadrettet kan anvendes uden at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning Erfaringer i forhold til job med løntilskud/refusion Som tidligere nævnt omhandler 25 ud af de 41 udstedte kompensationsbeviser kompensation i henhold til fleksjobordningen. I de 25 beviser er formuleringen af den kompenserende foranstaltning varierende. I 10 ud af de 25 beviser er det formuleret, at arbejdsgiveren er berettiget 4 til 2/3 lønrefusion af den overenskomstmæssige mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. I 8 ud af de 25 kompensationsbeviser omhandlende fleksjobordningen er det formuleret, at arbejdsgiveren er berettiget til 1/2 lønrefusion af den overenskomstmæssige mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. I 4 ud af de 25 kompensationsbeviser er det formuleret, at arbejdsgiveren er berettiget til minimum 1/2 lønrefusion af den overenskomstmæssi- 4 Der er i kompensationsbeviserne anvendt varierende formuleringer såsom, at arbejdsgiveren har ret til, er berettiget til, ydes eller kan opnå lønrefusion. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 6
11 ge mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. I 2 ud af de 25 beviser er det formuleret, at der til virksomheden kan ydes lønrefusion på 1/2 eller 2/3 af den overenskomstmæssige mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. Endeligt er det i ét enkelt bevis formuleret, at der ydes mindst 50 % tilskud til mindsteløn, og at arbejdsforholdet evt. kan starte med en arbejdsprøvning, hvor det vil vise sig, om X er berettiget til 2/3 tilskud til lønnen. Den hidtidige praksis i forhold til fleksjobordningen indikerer således, at beskæftigelsesmedarbejderne har haft forskellige vurderinger af, hvor konkret de kan formulere kompensationsbeviset. Flertallet har dog fundet anledning til at skrive, at den ledige er berettiget til lønrefusion af en bestemt størrelse. En grundlæggende problemstilling i den forbindelse er imidlertid, hvorvidt det er muligt, at formulere kompensationsbeviset før jobsøgeren har et konkret job. Det skyldes, at lovgivningen på flere områder er baseret på et princip om skøn. Det forpligter den offentlige myndighed til at foretage en konkret vurdering af det foreliggende tilfælde. Udover de 25 kompensationsbeviser omhandlende kompensation i henhold til fleksjobordningen omhandler 2 beviser kompensation i henhold til isbryderordningen. Begge disse beviser er formuleret mere generelt. Det er således formuleret, at jobsøgeren er i målgruppen til at kunne opnå løntilskud efter isbryderordningen Hensyn til den eksisterende lovgivning i forhold til job med løntilskud/refusion I det følgende vil vi med udgangspunkt i praksis diskutere, hvorledes kompensationsbeviset kan anvendes i forhold til job med løntilskud/refusion, som fleksjob og isbryderordningen, uden at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning. Kompensationsbevis omhandlende fleksjobordningen Interviews med myndigheder og andre interessenter, samt workshoppen afholdt af FCV den 29. maj 2006, understreger, at det i kompensationsbeviserne er en udfordring at fastholde, at størrelsen af refusionen der ydes arbejdsgiveren i forbindelse med fleksjob, er en skønsmæssig afgørelse, hvor der er krav om en konkret vurdering. Det er således ikke muligt at vurdere, hvorvidt der kan ydes 1/2 eller 2/3 lønrefusion af den overenskomstmæssige mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde før det konkrete job foreligger. Flere af interviewpersonerne påpeger, at arbejdsevne og jobfunktion skal matches. Vurderingen af arbejdsevnen skal i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension ske efter arbejdsevnemetoden. I Arbejdsevnemetode - Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne beskrives det, hvorledes sagsbehandleren både skal have afklaret borgerens ressourcer, og hvilke krav der stilles til borgeren på arbejdsmarkedet, for at kunne vurdere borgerens arbejdsevne. Borgerens arbejdsevne findes derfor i det match, der er mellem borgerens ressourcer og arbejdsmarkedets krav. For borgere visiteret til fleksjob betaler arbejdsgiveren løn til den ansatte, mens kommunen giver arbejdsgiveren refusion af en andel af lønnen. Refusionen er 1/2 eller 2/3 af lønnen, afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne og set i lyset af det konkrete job, som personen skal bestride. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 7
12 I forbindelse med afgørelser skal sagsbehandleren vurdere borgerens arbejdsevne på baggrund af en samlet beskrivelse og vurdering af elementerne i borgerens ressourceprofil. Endvidere skal vurderingen af arbejdsevnen ske ved, at elementerne i borgerens ressourceprofil holdes op mod konkrete funktioner på arbejdsmarkedet. Flere interviewpersoner peger desuden på, at en person i princippet kan tænkes at kunne klare én jobfunktion med en mindre grad af kompensation, mens vedkommende i en anden jobfunktion i højere grad skal kompenseres for sin funktionsnedsættelse for at kunne varetage jobbet. I Ankestyrelsens praksisundersøgelser - Fleksjob fra 2006 påpeges det bl.a., at der i en række sager i kommunerne er foretaget utilstrækkelig eller slet ingen arbejdsprøvning med sigte på arbejde på normale vilkår. Der er siden med ny lovgivning sat yderligere fokus på dette område. På denne baggrund vurderes det meget sandsynligt, at der fremadrettet vil være et ønske om en stringent fortolkning af loven. De nævnte forhold giver væsentlige begrænsninger i forhold til, hvordan kompensationsbeviset kan formuleres. Den fremadrettede anvendelse af kompensationsbeviset vil derfor betyde at kompensationsbeviset skal formuleres forholdsvist generelt for ikke at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning. Det betyder, at det ikke på forhånd kan formuleres i kompensationsbeviset, hvorvidt virksomheden - såfremt de ansætter jobsøgeren - er berettiget til eksempelvis 2/3 lønrefusion. Enkelte af interviewpersonerne peger på, at der i praksis ofte reelt foregår en vis forhandling mellem sagsbehandleren og arbejdsgiveren, når det eksempelvis skal vurderes om der skal bevilliges 1/2 eller 2/3 lønrefusion. Disse interviewpersoner anfører, at såfremt det meldes ud, at der kan ydes 1/2 eller 2/3 lønrefusion efter konkret skøn, vil forhandlingen være tabt, da arbejdsgiveren derefter forventes ikke at ville acceptere mindre end 2/3 lønrefusion. Fra anden side fremføres det derimod, at såfremt sagsbehandleren udelukkende informerer om, at der kan ydes 1/2 lønrefusion med det formål at stå bedre i en forhandlingssituation - vil dette formentligt stride imod lovgivningen om virksomhedsservice, hvoraf det fremgår, at kommunens servicevirksomhed skal bidrage til, at virksomhederne får lettere ved at overskue og anvende de forskellige ordninger og støttemuligheder, og således tilskyndes til at gøre en aktiv social indsats. Endeligt fremhæves det af flere, at en sådan forhandlingstilgang ikke er forenelig med de principper, der ved brug af arbejdsevnemetoden skal indgå i et skøn, således som det foreskrives i lovgivningen. Kompensationsbevis omhandlende isbryderordningen Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med et handicap en mulighed for at få erhvervserfaring indenfor det område, som uddannelsen har kvalificeret til. For at kunne få tilskud efter isbryderordningen skal personen have gennemført en faglig eller teoretisk uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Uddannelsen skal give ret til optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. Ansættelsen under isbryderordningen skal være begyndt senest 2 år efter, at uddannelsen er afsluttet. Personen skal mangle erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen er rettet imod. Det er derimod ikke et krav for at blive ansat under isbryderordningen, at personen har været arbejdsløs efter endt uddannelse, når blot foranstående betingelser er opfyldt. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 8
13 For at få bevilliget isbryderordningen skal jobbet således svare til den uddannelse, borgeren med funktionsnedsættelse har erhvervet sig. Det kræver derfor en vurdering for at afgøre, hvorvidt det konkrete job matcher den uddannelse borgeren med funktionsnedsættelse har erhvervet sig. I forhold til isbryderordningen vil det derfor være nødvendigt at formulere en tydelig betingelse, nemlig at uddannelsen skal svare overens med det konkrete job, og dernæst vil det være muligt at formulere præcist, at arbejdsgiveren kan bevilliges løntilskud efter isbryderordningen, dersom arbejdet svarer overens med personens uddannelse. 3.2 Hidtidig praksis for så vidt angår øvrige kompenserende ordninger Dette afsnit vil indledningsvist præsentere en beskrivelse af den hidtidige anvendelse af kompensationsbeviset for så vidt angår de øvrige kompenserende ordninger i form af personlig assistance, hjælpemidler/arbejdspladsindretning og fortrinsadgang m.v., og de problemstillinger de udstedende myndigheder er stødt på i forbindelse med udstedelse af kompensationsbeviset. Sidst i kapitlet vil vi på baggrund af interviewene med de udstedende myndigheder, øvrige interessenter på området samt workshoppen afholdt af FCV, diskutere hvorledes et kompensationsbevis fremadrettet kan anvendes i forbindelse med øvrige kompenserende ordninger uden at komme i konflikt med den eksisterende lovgivning Erfaringer i forhold til de øvrige kompenserende ordninger Af de 14 kompensationsbeviser, der ikke vedrører fleksjobordningen eller isbryderordningen, har det som nævnt i 7 tilfælde ikke været muligt, at vurdere hvilke kompenserende foranstaltninger beviserne henviser til. Af de resterende 7 kompensationsbeviser omhandler 3 beviser mulighed for kompensation i form af personlig assistance. 3 beviser omhandler kompensation i form af personlig assistance samt tilskud til arbejdspladsindretning, mens 1 bevis omhandler kompensation i form af personlig assistance, arbejdspladsindretning og fortrinsadgang. Beviserne er forholdsvist generelt formuleret med henvisning til, at borgeren efter en konkret vurdering er i målgruppen til at kunne modtage øvrige kompenserende ordninger. En konkret formulering af et kompensationsbevis lyder således: X tilhører målgruppen som kan søge og modtage kompensation i form af personlig assistance. Efter en konkret vurdering, kan der bevilliges personlig assistance med maksimum 20/37 af arbejdstiden. Som nævnt i det ovenstående omhandler 25 ud af de 41 udstedte kompensationsbeviser fleksjobordningen. Ud af disse 25 beviser indeholder 5 kompensationsbeviser udover kompensation i henhold til fleksjobordningen yderligere henvisning til øvrige kompenserende ordninger i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning. Formuleringen af kompensationen i form af øvrige kompenserende ordninger varierer i disse beviser mere end det var tilfældet med de ovenstående 7 beviser, der udelukkende indeholdt henvisning til øvrige kompenserende ordninger. Kompensationen i beviserne er dog ligeledes generelt formuleret, med vægt på, at kompensationen opnås efter en konkret vurdering. Derudover omhandler 2 beviser som nævnt både kompensation i henhold til isbryderordningen og kompensation i form af personlig assistance, hjælpemidler og arbejdspladsindretning. Som diskuteret i forbindelse med job med løntilskud/refusion, er der også i denne sammenhæng en grundlæggende problemstilling i forhold til, hvorledes det er muligt, at formulere kompensationsbeviset før jobsøgeren har et konkret job. Situationen er parallel med problemstillingen vedrørende job FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 9
14 med løntilskud/refusion, idet vurderingen af, hvad borgeren kan kompenseres for, er en skønsudøvelse, der forpligter den offentlige myndighed til at foretage en konkret vurdering på et foreliggende grundlag. En borger kan eksempelvis være berettiget til kompenserende hjælpemidler/arbejdspladsindretning i en jobfunktion, mens vedkommende ikke vil være berettiget til det i et andet job, dersom kompenserende hjælpemidler/arbejdspladsindretning ikke vil være påkrævet for at vedkommende kan udføre de dertil hørende jobfunktioner. Adspurgt om dette forhold er det beskæftigelsesmedarbejdernes vurdering, at et fåtal af hjælpemidler til bestemte enkeltpersoner muligvis vil være gennemgående for alle jobs, mens de fleste redskaber vil være variable afhængige af det konkrete job Hensyn til den eksisterende lovgivning i forhold til øvrige kompenserende ordninger Interviews med myndigheder, andre interessenter samt workshoppen afholdt af FCV den 29. maj 2006 understreger, at det - som det var tilfældet med job med løntilskud/refusion er vanskelligt at formulere kompensationsbeviset således, at det fremgår, at kompensationen beror på en skønsmæssigafgørelse, hvor der er krav om en konkret vurdering. Personlig assistance AF har i forbindelse med ansøgningen om personlig assistance krav på en række informationer, der er nødvendige for AFs vurdering af ansøgningen, bl.a.: type af handicap hos personen, der ønsker en personlig assistent samt oplysninger om, hvilke bestemte arbejdsfunktioner, der ønskes personlig assistance til, hos hvilken arbejdsgiver, hvor mange timer pr. uge, der ønskes personlig assistance, og i hvilken periode, der ønskes personlig assistance. Den konkrete jobfunktion vil derfor være afgørende for, hvorvidt der kan ydes personlig assistance. Det er derfor ikke muligt på forhånd at formulere i kompensationsbeviset, at der kan ydes støtte til personlig assistance. Det vil derfor udelukkende være muligt at formulere en mere generel tekst. Hjælpemidler/Arbejdspladsindretning AF og kommunen kan bevilge tilskud til undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og tilskud til mindre tilpasninger af arbejdspladsen, som er nødvendige for at fastholde eller indsluse en person med et handicap på arbejdsmarkedet eller for at personen kan deltage i aktiveringstilbud. Som det var tilfældet med personlig assistance tages der altid udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af personens handicapbetingede behov, før det afgøres, hvorvidt der kan bevilliges hjælpemidler/arbejdspladsindretning. Bevillingen af hjælpemidler/arbejdspladsindretning vil ligesom det er tilfældet med bevillingen af personlig assistance afhænge af den konkrete jobfunktion. I én jobfunktion vil en borger med funktionsnedsættelse have behov for hjælpemidler/arbejdspladsindretning for at kunne varetage jobbet, mens vedkommende i en anden jobfunktion vil kunne varetage jobbet på lige vilkår med personer uden funktionsnedsættelse uden kompenserende hjælpemidler/arbejdspladsindretning. Den konkrete jobfunktion er derfor også her afgørende for, hvorvidt der kan ydes hjælpemidler/arbejdspladsindretning. Det er, som det var tilfældet med personlig assistance, ikke muligt på forhånd at formulere i kompensations- FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 10
15 beviset, at der kan ydes hjælpemidler/arbejdspladsindretning, hvorfor det udelukkende vil være muligt at formulere det mere generelt. Flere beskæftigelsesmedarbejdere har dog påpeget, at der vil være situationer, hvor kompenserende foranstaltninger i form af hjælpemidler/arbejdspladsindretning vil være givet uanset den konkrete jobfunktion. I sådanne tilfælde anfører disse interviewpersoner, at det bør være acceptabelt at formulere dette i kompensationsbeviset. Fortrinsadgang Ved besættelse af ledige stillinger er offentlige arbejdsgivere forpligtet til at give fortrinsadgang til en person, der på grund af funktionsnedsættelse har vanskeligt ved at opnå ansættelse på det almindelige arbejdsmarked. Forudsætningen er, at denne person opfylder de kvalifikationskrav, der forudsættes i stillingen. Fortrinsadgangen sikres ved retten til en ansættelsessamtale, samt en efterfølgende forhandlingspligt. Hvis ansøgeren ønsker dette indføjet i et kompensationsbevis, vurderer AF, om personen på grund af sit handicap har vanskeligt ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet - og dermed er omfattet af reglerne om fortrinsadgang. Der er kun ét eksempel på et kompensationsbevis, der indeholder reference til denne ordning. Det kræver en konkret vurdering af beskæftigelsesmedarbejderen at fastslå, hvorvidt personen opfylder de kvalifikationskrav, der opstilles i stillingsopslaget. Det må dog umiddelbart vurderes, at være et forbehold, som kan formuleres forholdsvist enkelt i et kompensationsbevis. 3.3 Forslag til udformning af fremtidige kompensationsbeviser På baggrund af de ovenstående overvejelser/diskussioner, er der således på flere områder behov for, at finde formuleringer, der sikrer, at beviset lever op til kravene om, at kompensationen beror på en skønsmæssig afgørelse, hvor der er krav om en konkret vurdering. Nogle af de udstedte kompensationsbeviser synes umiddelbart at være på kant med dette princip, når der skrives, at: Der er af X Kommune bevilliget mulighed for ansættelse i fleksjob. Virksomheden er berettiget til lønrefusion på 50 % af overenskomstmæssig mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde, herunder bidrag til ATP, ferie og pension. Eller når det skrives, at Y er berettiget til ansættelse i fleksjob. Der ydes 2/3 refusion af overenskomstmæssig mindsteløn, gælder også sociale ydelser, såsom ATP, feriepenge og pensionsbidrag. Andre af de udstedte kompensationsbeviser har undgået dette ved, at skrive: X er af Y Kommune bevilliget mulighed for ansættelse i fleksjob. Til den ansættende virksomhed/arbejdsgiver ydes der lønrefusion på 2/3 (max.) eller 50 % (min.) af overenskomstmæssig mindsteløn i forhold til det pågældende ansættelsesområde. Det gælder ligeledes sociale ydelser såsom ATP, feriepenge og pensionsbidrag. Et andet eksempel herpå er et bevis, hvor der skrives: Hjælpemidler efter bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personlig assistance også omfattende tolkebistand. Efter lov om kompensation til handicappede i erhverv, bekendtgørelse nr Som det fremgår af de valgte formuleringer, er det en balancegang for beskæftigelsesmedarbejderen mellem at undgå på den ene side at formulere for præcist - og dermed risikere at bringe sig i konflikt med skønsprincippet, FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 11
16 - og på den anden side at formulere kompensationsbeviset for generelt, således at den information som arbejdsgiveren får, ikke giver overblik over de løsninger, der kan bevilliges af myndighederne, dersom jobsøgeren med nedsat funktionsevne ansættes. I drøftelser og interviews med forvaltninger og interessenter har fokus samlet sig om formuleringer, der betoner målgruppetilhør. Det vurderes således at være hensigtsmæssigt, i de tilfælde hvor der skal udøves et skøn udelukkende at formulere mere generelt, at jobsøgeren er i målgruppen, der kan søge og opnå denne eller hin foranstaltning efter en konkret vurdering. For borgere, der er visiteret til fleksjob, har fokus samlet sig om forholdsvis generelle formuleringer, der fremhæver, at jobsøgeren er visiteret til fleksjob, hvorfor arbejdsgiveren efter en konkret vurdering kan opnå 1/2 eller 2/3 lønrefusion af overenskomstmæssig mindsteløn på det pågældende ansættelsesområde. Tilsvarende er det vurderingen, at det i forhold til øvrige kompenserende ordninger, hvor der skal udøves et skøn, udelukkende vil være muligt at formulere i generelle vendinger, at vedkommende er i målgruppen, der kan søge og opnå hjælpemidler/arbejdspladsindretning efter en konkret vurdering. Omvendt vurderes det at være muligt at formulere beviset koncist, hvor der er tale om isbryderordningen eller om fortrinsretten, idet det kan formuleres, at denne ledige er berettiget til fortrinsret/isbryderordning, dersom følgende præcise forhold gør sig gældende. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 12
17 4. Borgerne og virksomhedernes erfaringer og vurderinger Dette kapitel er udformet med afsæt i interviews med borgere, der har fået udstedt et kompensationsbevis, samt interviews med virksomheder. Da det empiriske grundlag som nævnt er begrænset, har vi i alle interview - udover at spørge til de konkrete erfaringer - spurgt til såvel borgernes som virksomhedernes vurderinger af kompensationsbeviset. Kapitlet struktureres således, at borgernes erfaringer og vurderinger med kompensationsbeviset vil blive gennemgået indledningsvist, hvorefter virksomhedernes erfaringer og vurderinger med kompensationsbeviset behandles. 4.1 Borgernes erfaringer og vurderinger af kompensationsbeviset Indledningsvist kan det begrænsede empiriske grundlag give anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om kompensationsbeviset efterspørges af borgerne. Det er dog ikke Rambøll Managements vurdering, at den begrænsede udbredelse af kompensationsbeviset skyldes, at det ikke efterspørges af borgerne. Det skyldes snarere den relativt korte projektperiode og at et tilstrækkeligt antal endnu ikke er nået igennem informationsspredningen. I forbindelse med interviewene med de udstedende myndigheder er vi dog blevet gjort opmærksom på, at enkelte beskæftigelsesmedarbejdere er stødt på borgere, der ikke har ønsket at få udarbejdet et kompensationsbevis. Begrundelsen for dette var ifølge beskæftigelsesmedarbejderne en frygt for, at borgeren efterfølgende ville blive presset yderligere i den aktive jobsøgning. Da udvælgelsen af borgere til interviewene er sket ud fra, om borgeren har fået udstedt et kompensationsbevis, og derfor har indvilget i at deltage i projektet, kan dette naturligt give anledning til en formodning om, at vi overvejende har fået de borgere, der er positivt stemt overfor kompensationsbeviset, i tale. Der må derfor forventes en vis positiv bias, men det har været Rambøll Managements vurdering, at det er væsentligst at indfange de erfaringer, der er erhvervet i løbet af projektperioden, hvorfor vi har valgt udelukkende at interviewe borgere, der har fået udstedt et kompensationsbevis Erfaringer med anvendelse af kompensationsbeviset Kompensationsbeviset har primært været anvendt som et bilag afsendt af den ledige sammen med jobansøgning og CV til arbejdsgiveren. Kompensationsbeviset har således fungeret som et officielt dokument udstedt af en myndighed, der indikerer hvilke kompensationsmuligheder jobansøger kan opnå fra myndigheden. Få af de interviewede borgere, der har søgt jobs, har været kaldt til samtale på baggrund af en jobansøgning. Der eksisterer derfor kun et begrænset empirisk grundlag, for at vurdere hvordan kompensationsbeviset kan anvendes i en jobsamtale. Derudover har enkelte borgere fremvist beviset i forbindelse med en indledende uformel snak med en arbejdsgiver angående en uopfordret ansøgning om et job i virksomheden. Flere af de interviewede borgere der endnu ikke har været til jobsamtale har desuden givet udtryk FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 13
18 for, at såfremt de bliver indkaldt til en jobsamtale, vil de medbringe beviset til fremvisning for arbejdsgiveren. Der gives udtryk for, at det hver gang man sender en jobansøgning er en vurdering, hvorvidt kompensationsbeviset skal sendes med i ansøgningen, eller det først skal fremvises ved en eventuel samtale. Dette ses som en parallel til de overvejelser der er i forhold til, om man skal skrive om sin funktionsnedsættelse i jobansøgningen, og derved risikere ikke at blive kaldt til samtale, eller om man skal undlade at skrive denne information i ansøgningen - og derved risikere at arbejdsgiveren reagerer negativt på, at man ikke har skrevet om dette. Det, at kompensationsbeviset har givet arbejdsgiveren indsigt i jobsøgerens kompensationsmuligheder, har betydet at jobsøgerne i højere grad har kunnet koncentrere jobansøgningen og CV om de kompetencer vedkommende besidder i forhold til at kunne bestride det konkrete job. Jobsøgeren har derved i mindre grad skullet bruge jobansøgningen til at forklare, hvilken funktionsnedsættelse han/hun har, og hvilke kompensationsmuligheder vedkommende kan opnå. Der er dog forskel på, hvor detaljerede beskrivelser af eksempelvis funktionsnedsættelsen de udstedte kompensationsbeviser indeholder. Boks 1: Eksempel på konkret anvendelse af kompensationsbeviset Helle blev igennem sit netværk opmærksom på en interessant arbejdsplads. Da Helle gerne vil undgå, at hendes ansøgning strander i en personaleafdeling, sender hun sit CV til chefen i den konkrete afdeling, som interesserer hende mest. Da arbejdsgiveren fremstiller høreapparater, som hun selv er bruger af, var det naturligt for hende at søge i denne virksomhed. Da Helle ikke får svar fra arbejdsgiveren i første omgang, kontakter hun selv arbejdsgiveren, hvilket fører til en uforpligtende samtale. Under denne samtale fremviser hun kompensationsbeviset for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren fik dermed et indtryk af den ledige, samtidig med, at det blev synligt for arbejdsgiveren, at der eksisterer nogle muligheder for at kompensere borgeren for den nedsatte funktionsevne. Såvel arbejdsgiveren som Helle fandt, at dette var en positiv måde at fremvise beviset på, og Helle går nu og venter på at høre, om hun fik jobbet. Enkelte borgere har udover kompensationsbeviset sendt en brochure omhandlende de kompenserende foranstaltninger sammen med jobansøgning og CV. Alternativt er pjecen blevet afleveret til arbejdsgiveren i forbindelse med en samtale. Derved kan kompensationsbeviset fungere som en kortfattet oversigt over hvilke konkrete kompenserede foranstaltninger, der vil være relevante for jobsøgeren, mens brochuren fungerer som yderligere information om de job med løntilskud/refusion og/eller øvrige kompenserende ordninger, der er nævnt i kompensationsbeviset. Udover at anvende kompensationsbeviset som bilag til jobansøgning og CV, samt at fremvise kompensationsbeviset ved selve jobsamtalen, har enkelte borgere, der har været i virksomhedspraktik, fremvist kompensationsbeviset for arbejdsgiveren med henblik på ansættelse i fleksjob. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 14
19 4.1.2 Vurderinger af kompensationsbeviset De interviewede borgere, der har fået udstedt et kompensationsbevis, har generelt været tilfredse med beviset. Borgernes overordnede vurdering af kompensationsbeviset er således, at de tror det vil være en hjælp for dem. Hovedparten af de interviewede borgere har lagt vægt på, at beviset kan være medvirkende til at nedbryde den bekymring, som arbejdsgiveren kan have ved at skulle ansætte en person med nedsat funktionsevne, idet arbejdsgiveren får overblik over de foranstaltninger, der kan kompensere jobsøgeren herfor. Det skaber forståelse for, at det ikke er så kompliceret at ansætte en person med nedsat funktionsevne. De af de interviewede borgere, der har fået en vurdering af kompensationsbeviset fra en arbejdsgiver lægger vægt på, at arbejdsgiverne generelt bliver overraskede over, hvilke muligheder der er for at kompensere for borgerens nedsatte funktionsevne. Som en af de interviewede borgere udtaler, så er beviset det dokument, der i arbejdsgiverens endelige vurdering af, om borgeren med nedsat funktionsevne skal ansættes, skal trække i den modsatte retning i forhold til de udfordringer, der er ved at ansætte en person med nedsat funktionsevne. Et andet positivt element ved kompensationsbeviset, som de interviewede borgere har fremhævet er, at de ikke er nødsaget til at bruge mange ressourcer i selve jobansøgningen på at formulere, at myndighederne kan bevillige kompensation i form af øvrige kompenserende ordninger og/eller job med løntilskud/refusion såfremt de ansættes. Det, at kompensationsbeviset er et officielt dokument fra en offentlig myndighed, gør ifølge de interviewede borgere også, at det virker mere troværdigt, frem for at de selv skriver, at der er mulighed for kompenserende foranstaltninger. Beviset virker således som dokumentation for, at de oplysninger borgeren opgiver om kompensationsmuligheder er korrekte. I og med at man har fået dokumentation for, at man kan opnå kompensation vurderer nogle borgere, at det er blevet lettere, at formulere sit handicap i ansøgningen. Det skyldes, at borgeren med henvisning til kompensationsbeviset kan skrive, at der er mulighed for at opnå kompenserende foranstaltninger, der kan være medvirkende til, at man kan varetage jobfunktionen på lige vilkår. Endeligt har der for nogle af de ledige også været et afklarende element forbundet med samtalen med beskæftigelsesmedarbejderen om, hvilke kompenserende foranstaltninger, de vurderes, at være i målgruppe til at kunne søge og opnå. Lige såvel som kompensationsbeviset efterfølgende kan anvendes til at erindre borgeren om, hvilke kompenserende foranstaltninger vedkommende kan søge og opnå. Hovedparten af de interviewede borgere vurderer dog, på trods af deres tilfredshed med kompensationsbeviset, at dette tiltag ikke i sig selv vil fjerne alle problemer, men at kompensationsbeviset snarere skal ses som et redskab blandt flere, der kan være medvirkende til at reducere barriererne for adgang til arbejdsmarkedet for borgere med funktionsnedsættelse Borgernes forslag til kompensationsbeviset Udover erfaringer og vurderinger, har vi i interviewene med borgerne også spurgt til deres ønsker til et kompensationsbevis. Borgerne ønsker at beviset fremstår som en dokumentation fra en offentlig myndighed af, at de er i målgruppen til at søge og opnå kompenserende foranstaltninger. I forlængelse heraf er det vigtigt for borgerne, at kompensationsbeviset har udseende af et officielt dokument, at det er velformuleret FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 15
20 samt underskrevet af en offentlig myndighed og påført et stempel fra den udstedende myndighed. I over halvdelen af de kompensationsbeviser, der er indgået i denne undersøgelse, har kompensationsbeviset tilsyneladende ikke været underskrevet. Derudover skal kompensationsbeviset være kort og præcist formuleret, da det skal være let tilgængeligt for arbejdsgiveren. Borgerne ønsker desuden at kompensationsbeviset er positivt formuleret, samtidig med at det ikke skjuler informationer for arbejdsgiveren. Ud af de ca. 40 kompensationsbeviser, der indgår i denne undersøgelse, indeholder lidt over halvdelen af beviserne en beskrivelse af jobsøgerens skånebehov i forbindelse med en ansættelse. I lidt under en fjerdedel af beviserne, er der en beskrivelse af årsagen til jobsøgerens nedsatte funktionsevne. I og med at jobsøgerens nedsatte funktionsevne og skånebehov formuleres i kompensationsbeviset, er der en vis risiko, for at arbejdsgiveren kan få en negativ opfattelse af jobsøgeren. Omvendt fremstår de mulige kompenserende foranstaltninger som et positivt element. Flere borgere har peget på, at det bør være muligt at formulere beviset således, at funktionsnedsættelsen kort beskrives, hvorefter det formuleres hvilke kompensationsmuligheder vedkommende er i målgruppen til at kunne opnå. Derved kan det tænkes at funktionsnedsættelsen ikke udelukkende fremstår negativt, og at arbejdsgiveren i højere grad bliver opmærksom på, hvilke muligheder der eksisterer for at kompensere for denne funktionsnedsættelse. Det kan dog overvejes, hvorvidt dette ræsonnement gælder uafhængigt af karakteren af borgerens nedsatte funktionsevne, idet én form for handicap kan tænkes i højere grad at ville blive mødt af en barriere på arbejdsmarkedet, end en anden. På baggrund heraf er det flere borgeres opfattelse, at det skal aftales i tæt samråd med den ledige, om der indføjes en beskrivelse af den nedsatte funktionsevne i kompensationsbeviset. I forlængelse af ønsket om den positive - og troværdige - fremstilling af borgeren, har enkelte borgere angivet, at underoverskriften på kompensationsbeviset: For borgere med nedsat funktionsevne kan virke negativ. En enkelt borger peger på, at en titel anvendt i AF og AMS s brochure angående kompenserende ordninger Handicap ingen hindring ville være en bedre underoverskrift, da den giver et mere positivt billede af det at have en nedsat funktionsevne, og i højere grad sælger jobsøgeren, som en borger udtrykker det. Enkelte borgere har desuden udtrykt ønske om, at den videre proces for ansøgning om kompensation, når der foreligger et job, enten bliver skrevet i kort form i kompensationsbeviset, eller alternativt at borgeren fik rådgivning om dette på mødet, hvor kompensationsbeviset udstedes. Endeligt foreslås det med den teknologiske udvikling in mente, og den stigende udbredelse af krav om elektroniske ansøgninger, at der udarbejdes en elektronisk udgave af kompensationsbeviset, således at beviset kan fremsendes som en vedhæftet fil, som den ledige kan anvende til at ansøge elektronisk. 4.2 Virksomhedernes erfaringer og vurderinger af kompensationsbeviset For så vidt angår virksomhedernes erfaringer med kompensationsbeviset, er det empiriske materiale endnu mere begrænset end for borgernes vedkommende. Den indtil videre begrænsede anvendelse af kompensationsbeviset i FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 16
21 forbindelse med jobansøgning skal derfor ses i sammenhæng med, at de interviewede borgere først har fået udstedt kompensationsbeviset i foråret 2006, hvorfor de på tidspunktet for interviewene har haft kompensationsbeviset i hænde i en meget begrænset periode Erfaringer med anvendelsen af kompensationsbeviset De arbejdsgivere, vi har talt med, har set kompensationsbeviset i forbindelse med en jobansøgning, eller de har fået beviset fremvist ved en uformel samtale eller de har set beviset fra en borger i virksomhedspraktik, der ønsker at komme i fleksjob. Samtlige de arbejdsgivere, som vi har talt med, har oplevet det positivt at modtage eller på anden måde at se et kompensationsbevis. Generelt giver arbejdsgiverne ligeledes udtryk for, at kompensationsbeviset har givet dem en klar indsigt i, hvilke kompensationsmuligheder jobsøgeren har. Boks 2: Kompensationsbevis gav ny information En leder i en større produktionsvirksomhed tager godt imod beviset. Han er samtidigt overrasket over, de muligheder der eksisterede for at kompensere den jobsøgende borger for den nedsatte funktionsevne. På trods af at virksomheden har flere tusinde ansatte medarbejdere vurderer denne leder, at virksomheden ikke havde viden om disse kompenserende ordninger, hvorfor lederen er glad for den afklaring som kompensationsbeviset, har afstedkommet. Også det faktum, at beviset indeholder en henvisning til en myndighed med en navngiven kontaktperson og et telefonnummer, fremhæves som positivt. Det kommer blandt andet frem i interviewet med en personalekonsulent fra et større vikarbureau. Boks 3: Vikarbureauet er glad for den klare henvisning Et større vikarbureau, som har modtaget et kompensationsbevis, som del af en ansøgning fra en ledig, finder at beviset er en god idé. Endnu har det ikke ført til et konkret job, men vurderingen er, at det er et fint udgangspunkt, at beviset dokumenterer de muligheder, som personen har for kompensation. Desværre opleves det af og til, at der er personer, som påstår noget, som der ikke nødvendigvis er dækning for, og i den sammenhæng er beviset også godt, fordi det klart angiver, hvem det er, man skal henvende sig til for at få oplysningerne i beviset bekræftet og uddybet. Sådanne oplysninger støtter også personalekonsulenten, når hun skal finde et job til den ledige. Den interviewede personalekonsulent efterlyser i øvrigt en folder eller lignende, der vil kunne vedlægges i ansøgningen, således at den interesserede læser kan finde flere informationer om de specifikke ordninger, som kan komme i anvendelse. FCV: Lettere vej til job - Erfaringsopsamling vedr. et kompensationsbevis 17
Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereKommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.
106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereGrundlag for al handicapindsats
Dagens temaer: Grundprincipper & centrale begreber for dansk indsats Lovgrundlag & oversigt over kompenserende muligheder Hjælpemidler Personlig assistance Isbryderordningen Fortrinsadgang Mentor Grundlag
Læs mere- løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen
- løntilskud til nyuddannede med handicap Isbryderordningen Erhvervserfaring til nyuddannede Nye muligheder - nyuddannede medarbejdere Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med et handicap
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereKompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i
Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereEt nyt arbejdsliv. Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap
Et nyt arbejdsliv Reglerne om fo rt r i n s a d g a n g for personer med handicap Ove Hygum Arbejdsminister Et handicap er ikke ensbetydende med, at personen også arbejdsmæssigt har et handicap. Alligevel
Læs mereLov om aktiv socialpolitik
Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til
Læs mereNotat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen
Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereInklusion på arbejdsmarkedet
Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt
Læs mereProjekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt
Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.
Læs mereÅbne, inkluderende og tilgængelige arbejdspladser for personer med bevægelseshandicap?
Åbne, inkluderende og tilgængelige arbejdspladser for personer med bevægelseshandicap? Thomas Bredgaard Professor MSO, Ph.d. Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Handicap 2019,
Læs mereNyhedsbrev 2. årgang juni 2009
2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de
Læs mereAftale om justering af fleksjobordningen
7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat
Læs mereSagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet
Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereLedige fleksjobberettigede
Ledige fleksjobberettigede Formål med pjecen: At give borger en introduktion til lovgivningen omkring pligter og rettigheder At oplyse borger om metoder til jobsøgning At oplyse borger om de individuelle
Læs mereBetingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende
1 Præsentation: Helga Madsen, fagbevægelsen, rehabilitering Codan, Gigtforeningens rådgivning siden december 2016 rådgivningen 2 socialrådgivere, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, læge, kostvejleder
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre
15 Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets brugere Jobcenter Hvidovre Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. TVÆRGÅENDE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING... 3 3. BRUGERTILFREDSHEDEN BLANDT DE JOBPARATE...
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereBekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
LBK nr 727 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2009-0008754 Senere ændringer til
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted
Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og
Læs mereSamarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx
Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem
Læs mereNotat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Forskellige regler før og efter 1. januar 2013
Notat om fleksjob Hvad er et fleksjob? Kommunen kan yde fleksjob til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke er i stand til at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Der er tale om en
Læs mereNotat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet
Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer
Læs mereBjørnø-Konsulenten. Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen
Træfpunkt Fyn / Autisme- og Aspergerforeningen Torsdag 31. maj 2018 kl. 19.00 til 21.30 Kulturmaskinen i Lokale Petersen, Farvergården 7, 1. sal, 5000 Odense Relevant lovgivning ift. voksne autister og
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 11. juli 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 11. juli 2009 8. juli 2009. Nr. 730. Bekendtgørelse om kompensation til personer med handicap i erhverv m.v. I medfør af 3, stk. 2, 7, stk. 5, 11, 14 a, stk. 5, 16 a, stk.
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereTips til at lave en ansøgning
Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereNotat. Handicaprådet:
Notat Vedrørende: Notat om høringssvar til Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnavn: Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnummer: 15.00.15-P15-1-16 Skrevet af: Morten Fich E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk Forvaltning:
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereMennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet
Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for: Forord Knap 0.000 mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og
Læs mereFLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE
Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereLinkedIn Vejledning. Formålet med LinkedIn. Den grundlæggende opbygning af din profil
LinkedIn Vejledning Formålet med LinkedIn LinkedIn fungerer på en måde ligesom Facebook bare med fokus på faglighed. Det er en god måde at holde kontakten vedlige med tidligere kollegaer og chefer, søge
Læs mereBeskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference
Beskæftigelsesregion Nordjylland Handicapkonference 1. Oktober 2009 Leif Scherrebeck Hanan A. Wallentin 1 El Kaouchi Årsberetning 2008 Den landsdækkende indsats for beskæftigelse af personer med handicap
Læs mereat Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.
Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereAnsøgning og administration af bevilling til tegnsprogstolkning
VEJLEDNING Ansøgning og administration af bevilling til tegnsprogstolkning Denne vejledning retter sig til borgere og virksomheder, der ønsker at søge om bevilling til tegnsprogstolkning. Bevillingerne
Læs mereDagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet
Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen
Læs mereDANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester
DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.
Læs mereHøringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereTips og tricks til jobsøgning
Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet
Læs mereJob & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013
Job & Handicap Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail:sjh@sfr.dk www. bmhandicap.dk Temaer: Om SJH Lovgrundlag,
Læs mereStatus på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar
Punkt 6. Status på fleksjobordningen efter lovændring pr. 1. januar 2013.. 2013-14582. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at at status på fleksjobordningen
Læs mereKonsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011
Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse
Læs mereHar du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.
Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad
Læs mereS 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a
Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven
Læs mereFleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016
Læs mereBetingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår
Læs mereNotat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats
Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Vedtagelsen af kontanthjælpsreformen med ikrafttræden 01.01.14 og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med ikrafttræden 30.12.13 har medført en ny aktiveringsmulighed
Læs mereBetingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING
Læs mereHjælpemidler - fastholdelse og indslusning af personer med handicap
Hjælpemidler - fastholdelse og indslusning af personer med handicap Hjælpemidler på jobbet Indslusning og fastholdelse Der findes forskellige muligheder for at støtte personer med et handicap, som enten
Læs mereTilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder
Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning
Læs mereIndholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,
Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse
Læs mereSpørgsmål og svar til Et mere rummeligt arbejdsmarked II
Spørgsmål og svar til Et mere rummeligt arbejdsmarked II 12. december 2018 Er der et minimumskrav ift. måltal? Der er ikke et minimumskrav ift. antal deltagere, men der er lagt op til at kommunen skal
Læs mereUdvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Læs mere9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
9. december 2016 FM2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning om revalidering er fra 2001 og senest ændret i 2006. Der pågår i øjeblikket en række
Læs mereSamrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag
Læs merefremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.
Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams
Læs mereKommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen
Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger
Læs mereRundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012
Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i
Læs mereFleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereBilag 12 til MED aftalen
NOTAT HR-Centret Bilag 12 til MED aftalen 17-09-2016 Retningslinjer vedr. ansættelser på særlige vilkår Det er Hovedudvalgets opgave at aftale retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne
Læs mereTil Folketingets beskæftigelsesudvalg
Til Folketingets beskæftigelsesudvalg Oktober 2017 1 - Udmøntning af arbejdsintensiteten for personer ansat i fleksjob. I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob fra januar 2013, var et
Læs merePersonlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse
Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Udgiver: De Samvirkende Invalideorganisationer (fra 1.1.2008: Danske Handicaporganisationer) Redaktør: Charlotte Kirstine
Læs mere5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereVejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik
28/9-04 LJ/LH Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik,,qgohgqlqj På baggrund af LO s undersøgelse fra foråret 2004 om LOkoordinationsudvalgenes erfaringer
Læs mereAfdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan
JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge
Læs mereFormidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder. Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap
Formidlingskampagne over for offentlige, private og socialøkonomiske virksomheder Antidiskriminationsindsats for mennesker med handicap 1 Målet med vores arbejde er et liv med lige muligheder. Det indebærer
Læs mereEn nem og overskuelig screeningsmetode er at dele ansøgningerne op i tre kategorier:
Den gode jobsamtale De fleste husker tydeligt deres seneste jobsamtale hvem der deltog, hvor samtalen blev afholdt, og som regel også helt konkrete spørgsmål eller svar derfra. Det gør vi, fordi vi husker
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted
Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN
Læs mereOversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED
Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereI Job med Handicap Seminar november 2011
I Job med Handicap Seminar november 2011 Beskæftigelsesplan 2011 Jobcenter Guldborgsund har også fokus på at inddrage personer med handicap i arbejdsudbuddet. Jobcentret vil derfor motivere personer med
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereMYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren
Læs mereSociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet
Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?
Læs mereHvis du ikke er bekendt med, at medarbejderen har et handicap, er du ikke forpligtet til at lave rimelig tilpasning.
Guide Denne guide giver dig overblik over, hvad du som arbejdsgiver skal være særlig opmærksom på i forhold til Lov om forbud mod forskelsbehandling i forhold til personer med handicap. Materialet er ment
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereFLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig
FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,
Læs mereOplæg om projekt Fjern barriererne resultater fra Dansk Handicap Forbund. v. Susanne Olsen, landsformand, og Katrine Ibsen Larsen, projektkoordinator
Oplæg om projekt Fjern barriererne resultater fra Dansk Handicap Forbund v. Susanne Olsen, landsformand, og Katrine Ibsen Larsen, projektkoordinator Disposition Præsentation af Dansk Handicap Forbund Baggrund
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs merePå vej til dit næste job
A-KASSE På vej til dit næste job Gode råd til jobsøgning FEBRUAR 2018 Indhold Sådan finder du jobbet 3 Sådan søger du jobbet 4 Før du skriver jobansøgningen 4 Når du skriver jobansøgningen 4 Når du skriver
Læs mereBUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 1 / 8
1 / 8 Med reformen af fleksjob og førtidspension den 1. januar 2013 er den hidtidige fleksjobordning blevet omlagt og målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne. I denne forbindelse blev løn-
Læs mereTips og tricks til jobsøgning
Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereAfdeling: Arbejdsmarkeds og sikringsafdelingen. Emne: Detail kompetenceplan
LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS 1 Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at - bistå arbejdssøgende med at få arbejde - give service til private og offentlige arbejdsgivere,
Læs mere