Lyden af en stemme i skriften?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyden af en stemme i skriften?"

Transkript

1 Birgitte Stougaard Pedersen Lyden af en stemme i skriften? en læsning af Mette Moestrups stemmeføring Du ligner jo bare Mor, siger jeg til mig selv. Som moder, så datter, som man siger. Ligesom Mor, Mormor, Mormor To og Oldemor er du en stedbundet kvinde. Tal for dig selv, hvorfor binder du dig til steder? Som om de var mennesker. 1 Er stemmen noget, man er eller noget man har? Hvordan kan man undersøge den kropslige stemme i relation til en stemme i skriften, og hvordan er forholdet mellem den akustisk lydlige og den tavse stemme? Denne artikel ønsker dels at undersøge disse spørgsmål gennem en kortfattet introduktion til dele af de historiske og filosofiske stridigheder og diskussioner, der har fulgt stemmen som fænomen, og dels at efterprøve begrebet stemmeføring som en læsestrategi i relation til Mette Moestrups forfatterskab. Den grundlæggende præmis vil være, at en digterisk stemmeføring hverken er identisk med en virkelig, fysisk stemme eller med forfatteren. Den er en funktion i teksten, der leger med disse forhold. Jeg vil gennem en introduktion til stemmen som fænomen berøre disse forskelle i niveauer og virkninger med hjælp fra bl.a. Jonathan Ree, Jacques Derrida, Horace Engdahl, Jørgen Fafner og Marie Lund Klujeff. Mette Moestrup har siden debuten i 1998 udgivet de tre digtsamlinger Tatoveringer (1998), Golden Delicious (2002) og Kingsize (2006). Herudover har hun skrevet de to børnebøger Ti grønne fingre (2007) og Hvad siger Sneugleungen Ulla (2009), 2 igangsat en række teksteksperimenter på nettet og i 2009 kom hendes første forsøg på (stramt, poetisk komponeret) prosa jævnet med jorden, hvorfra ovenstående citat stammer. Hun har også begået et antal videnskabelige udgivelser, bl.a. om Rilke. Dette ligger dog før hendes debut som digter. Hun har, som en række af de nutidige danske forfattere, en akademisk og forskningsmæssig uddannelse som litterat bag sig, en erfaring, som også finder sin plads i hendes digteriske diskurs. Som 1 Mette Moestrup, jævnet med jorden (København: Gyldendal, 2009), s Mette Moestrup, Tatoveringer (København: Gyldendal, 1998); Mette Moestrup, Golden Delicious (København: Gyldendal, 2002); Mette Moestrup, Kingsize (København: Gyldendal, 2006); Mette Moestrup, Ti grønne fingre (København: Gyldendal, 2007); og Mette Moestrup, Hvad siger Sne ugle ungen Ulla (København: Gyldendal, 2009). Efter redaktionens slutning har Moestrup udgivet digtsamlingen Dø, løgn, dø (København: Gyldendal, 2012).

2 Lyden af en stemme i skriften? 77 hun skriver i digtet En bid af bananen : Kald mig intellektuel, det gør jeg selv. Jeg kan ta det. 3 Moestrup arbejder umådeligt bevidst med forskellige måder at tale på og med forskellige diskurser, der blander sig med hinanden stemmeføringer, der bl.a. fungerer via syntaks, tegnsætning, tiltaleformer og stil. I artiklen vil jeg undersøge relationen mellem digtenes tematikker og stemmeføring gennem bl.a. syntaktiske og rytmiske markører, ligesom jeg vil diskutere, om der i digtene er tale om ét samlet lyrisk udsigelses-jeg eller i stedet om et dialogisk, Bakhtinsk kor af sideordnede lyriskestemmeføringer. Moestrups digte er underfundige og flertydige på mange niveauer. Digtene er seriøse på en morsom måde, de er sprogligt finurlige og rytmisk prægnante. De er en sælsom blanding af det uhyre abstrakte og det til benet skærende konkrete. I Tatoveringer (1998) indtager dette konkrete i form af kroppen en central plads. Moestrup opererer som kirurgen med en krop, der er tilskadekommen, lemlæstet, amputeret og løs i huden. Hun gør det på en måde, så denne krop på den ene side er vældig konkret og både kødelig og dødelig, på den anden side er sensibel og taktil. De stemmeføringer, der træder frem i Golden Delicous (2002), har til dels mistet denne kødelige tyngde; ikke at digtene er mindre kropslige, tværtimod, men de er præget af en større grad af lethed og leg, tilført en snert af galskab. Digtene arbejder i et grænseland mellem lærde, mytologiske temaer, tegneseriens action, pornofilmens stereotypi og hverdagens små detaljer. I Kingsize (2006) er tonen blevet skarpere og mere moden, men også mere vovet og udfordrende, Digtene er dog fortsat meget legende i form af lydefterlignende effekter, skift og brud i diskurser og talemåder. jævnet med jorden (2009) er en sær blanding af autobiografiske barndomserindringer, en digterisk indre dialog, forholdet til slægten, forgængeligheden og døden samt en fortælling om en altfortærende kærlighed til manden og en opslugthed af det kunstneriske arbejde. Den er skabt i en stram form af 68 prosastykker, der arbejder systematisk med en række poetisk anvendte ord, der skaber en egen betydning og struktur, der bliver en slags sidefortælling. Stemmen som filosofisk problem Stemmen som begreb har en omfattende historie filosofisk set. Den er præget af en række paradokser og ambivalenser, som jeg vil berøre, inden jeg går videre med min læsning af Moestrup, for herved at indkredse, hvad jeg egentlig mener med begrebet stemmeføring. Den fysiske stemme er på den ene side et meget intimt og skrøbeligt, personligt fænomen. Denne forståelse af stemmen forbinder den med det autentiske og forestillingen om et selvnærvær. På den anden side er stemmen forlenet med styrke og magt. Den kan udstede befalinger, og den kan bruges til at udøve den enkeltes demokratiske ret. Også til forførelse er stemmen et af de mest effektive redskaber, ligesom stemmen kan være til trøst stemmen stemmer sindet. 3 Moestrup, Kingsize, s. 29.

3 78 Birgitte Stougaard Pedersen Historisk set synes der at være flere modstridende fortolkninger af stemmen. Stemmen fungerer og agerer i en dobbelthed mellem intimitet og magt og den er som nævnt forbundet med suggestion og forførelse. I den hedenske tradition forførte sirenernes sang søfolk til forlis. Stemmen forbindes her med en farlig sanselighed, der også kan (gen)findes i en kristen tradition, f.eks. hos kirkefaderen Augustin. I hans Bekendelser lyder det om den religiøse musik, at der er en fare for, at sangerne (og tilhørerne) kan blive så overvældet af glæde, at de forglemmer ordene og overgiver sig til egne, mere verdslige følelser. 4 Den katolske kirke gør, allerede på Augustins tid, brug af stemmens persuasive kvaliteter, men samtidig synes det forbundet med en risiko at lade den syngende stemme klinge, idet musikken kan skygge for det hellige ord. En sådan læsning knytter altså sangstemmen sammen med det persuasive og ikke helt pålidelige, hvilket har haft betydning for både ørets og stemmens status eller for så vidt den auditive bevidsthed i den vestlige historie generelt. 5 I en moderne optik, særligt fra romantikken, knyttes stemmen sammen med autenticitet, selvnærvær og foreningen af sjæl og krop. Den romantiske idé om stemmen knytter den tæt til det personlige og hermed til en forestilling om subjektivitet i forlængelse af Descartes og Kant. I en romantisk kontekst kan stemmen forstås som en fysisk manifestation af spiritualitet, bedst forløst i den syngende stemme. 6 Den bliver et spejl, hvori menneskets kerne kan træde frem og forløses. Forestillingen om stemmen som sjælens spejl er tæt knyttet til en åndelig dimension og repræsenterer herved en dybdeforestilling. Sammenkoblingen af stemmen og sjælen kan betragtes stilistisk i dele af de klassisk vokale traditioner f.eks. bel canto, hvor åndedrættet fungerer som et sådant sjæleligt aftryk, som en af de vigtigste ekspressive faktorer. Der findes i filosofihistorien løbende forestillinger om, at stemmen er forbundet med det spirituelle, en forestilling som romantikken i særdeleshed besegler. Idéen om identitetens selv-nærvær i stemmen stammer således fra en oprindelig oral kultur, hvor skriften fungerer de-skriptivt, som noget afledt. Det er denne stemmens status af noget autentisk og nærværsmæssigt privilegeret, Jacques Derrida kalder for fonocentrisme og som han initierer et opgør med et opgør, der fra poststrukturalismen kommer til at præge debatten om den litterære stemme. Jacques Derrida forstår fonocentrisme som det faktum, at talen historisk set har sat sig hierarkisk over skriften, særligt hvad angår graden af nærvær. 7 Skriften betragtes i kraft af sit fravær af nærvær som sekundær. Fonocentrismens dominans i den vestlige kultur læst så forholdsvis entydigt, som Derrida gør det, vil dog være til diskussion afhængigt af, hvilket perspektiv man vælger at anlægge, samt hvilken kontekst og historisk tid man tager udgangspunkt i, Den historie Derrida skriver, altså at betragte stemmens særstatus i lyset af et autentisk selv-nærvær, er, hvad der i det 20. århundrede får i særdeleshed den franske post- 4 Aurelius Augustinus, Augustin (København: Rosinante, 2004), Kapitel 1, bog For en uddybende behandling og diskussion af stemmen som filosofisk problem, se Birgitte Stougaard Pedersen, It don t mean a thing if it ain t got that swing gestisk betydningsdannelse i litteratur og musik (Upubliceret ph.d. afhandling, Aarhus: Aarhus Universitet, 2004). 6 Se f.eks. Jonathan Ree, I see a voice (New York: GB, Harper Collins, 1999). 7 Se f.eks.: Jacques Derrida, Stemmen og fænomenet (København: Hans Reitzels Forlag, 1968/1997).

4 Lyden af en stemme i skriften? 79 strukturalisme til at ville sætte stemmen til debat, for nogles vedkommende til livs, vel nok stærkest manifesteret i Roland Barthes Forfatterens død, der skriver stemmen i betydningen et forfatterintenderet nærvær ud af litteraturen. 8 Det 20. århundrede omvender, gennem kritikken af fonocentrismen, styrkeforholdet mellem tale og skrift. Herfra indsættes skriften på talens plads som det højst rangerende. Den litterære dekonstruktion kan i den forbindelse betragtes som en kulmination herpå. Derrida vil forvise talen fra skriften, men kommer herved ikke ud over det problem, at også skriften besidder en poetisk stemme, der i høj grad er værdiskabende. Der er i denne kortfattede introduktion til udvalgte positioner i det filosofisk, historiske felt omkring stemmen således allerede skitseret flere mulige polariseringer mellem bl.a. nærvær, fravær, tale og skrift, samt mellem stemmens venner og dens fjender. Litteraturens stemme Den litterære stemme er en central markør for en litterær oplevelse; den er en stemme, der befinder sig mellem linjerne; den taler ingen steder fra, men i høj grad til nogen, og peger hermed på relationen mellem læser og tekst som en afgørende funktion i læsningen. Stemmen har og er en funktion; det er gennem denne funktion vi møder, sanser og erfarer den. Litteraturens stemme som videnskabeligt felt diskuterer forholdet mellem den personlige, talende, autentiske stemme og den neutrale stemme. Dette felt er således rundet af eller arbejder videre med dikotomien omkring skriften som henholdsvis noget andenrangs (afledt mundtlighed) eller den skriftlige stemme som en særlig (og muligvis mere kompleks?) erfaring. Ligeledes arver den narratologiens og strukturalismens bestemmelser af den implicitte fortæller som ikke-identisk med den eksplicitteforfatterintention. Den litterære erfaring er særlig, idet den ifølge Blanchot adskiller sig fra den generelle sprogbrug ved, at den ikke overvinder tingenes fravær gennem at henvende sig til en fælles forestillingsverden, men at den derimod gør fraværet nærværende i det digteriske sprog. I stedet for at søge tilbage til tingsverdenen [ ] bliver den i sprogets lukkede rum og artikulerer det som et kunstigt univers af egen orden. 9 Litteraturens rum distancerer sig fra den talende og syngende stemme og skaber en parallel verden med en, i Blanchots perspektiv, egen narrativ eller poetisk stemme og med en egen væren-i-litteraturen. Jeg ønsker, til brug for min læsning af Moestrup, at nå frem til at undersøge, hvordan stemmen virker og hvad den gør gennem stemmeføringen i en tekst. For yderligere at nærme mig disse begreber vil jeg konsultere Horace 8 Trykt i Roland Barthes, I tegnets tid, utvalgte artikler og essays (Oslo: Pax forlag, 1994). 9 Carsten Madsen og Frederik Tygstrup, Om Orfeus blik og andre essays, in Maurice Blanchot, Orfeus blik og andre essays (København: Gyldendal, 1994), s

5 80 Birgitte Stougaard Pedersen Engdahl s bestemmelse af den litterære stemme og herefter diskutere med en mere retorisk orienteret position, nemlig Marie Lund Klujeff og hendes betragtning af stemmen eller tonen som udtryksmarkør eller retorisk intention i en litterær tekst. Jeg taler således fortsat om et fiktivt, stumt og litterært stemmebegreb. Horace Engdahl arbejder i Beröringens ABC med en generel indkredsning af litteraturens stemme, og herunder forstås den litterære stemme som formen af en stemme i skriften: Ingen kan säga hur den låter, bara vad den säger [ ] Vad som finns i texten är formen av en röst, ungefär som omnämnandet av en person i en roman för med sig formen av ett utseende utan att ge oss porträttet. Fiktionens ansikten är särskilda utan att vara enskilda, och detsamma gälder rösterna. 10 Stemmen i litteraturen er hos Engdahl ikke egentlig fysisk afledt, men ej heller egentligt metaforisk. Samtidig er den, som det afgørende, en funktion af teksten, der styrer vor læsning. Den er således spændt ud mellem materiale og tegn, mellem en væren og en funktion. Engdahl taler dog om tonen som en form for transportør, når han anfører følgende: Liksom dansaren i sitt steg omvandlar kraften hos en muskel till form, låter den talande sina läten och rörelser övergå från materie till tecken. Tonen finns redan i kroppen och söker en förening med språket. 11 Stemmen som funktion af teksten, en særlig stil eller intonation, som teksten møder læseren med, spiller således en rolle i vores forståelse af den litterære eller kunstneriske erfaring, som værket ønsker at formidle, og som også bør være et afgørende greb for en analytisk strategi. En af de største udfordringer i arbejdet med en litterær stemme synes at være dens placering. Den lyder i princippet overalt, men undviger samtidig en egentlig indfangelse. Den kan dårligt indkredses på et skriptuelt niveau i teksten, men eksisterer, hvor den finder sted, som en intentionel gestus i mødet mellem tekst og læser. En stemme i teksten, der kun er levende i det omfang, den læses: Jeg opfatter og forstår først det skrevne i det øjeblik jeg fornemmer, at jeg hører en stemme i det, således at sætningerne får en tone, et perspektiv. Men denne stemme er selvfølgelig en illusion. Bogstaverne ligger stumme hen på papiret. [ ] Det er misvisende at sige, at vi hører denne stemme. Det at høre er en sanselig akt, som kan omfatte alt fra bækkens rislen til min næstes tale, når den passerer mig. I det øjeblik vi forstår, overgår det at høre til at lytte. 12 Den stemme, jeg her ønsker at indkredse, er, som hos Engdahl, en lydløs stemme, såfremt den findes i en tekst. Men den er samtidig mulig at lytte til i en læsning. Teksten kan ikke betragtes som en passiv genstand for viden, den er levende i det øjeblik, den sættes i bevægelse af en læser. Tekstens stemme kan, ifølge Engdahl, være af stemningsmæssig eller semantisk art, men den kan også angå tekstens arbejde med syntaks, brud og særlige rytmiske figurer. Den vedbliver dog at være tendentielt spøgel- 10 Horace Engdahl, Beröringens ABC (Stockholm: Bonnier, 1994), s Ibid., s Horace Engdahl, Atterboms Akustik, Passage 23 (1996), s. 174.

6 Lyden af en stemme i skriften? 81 sesagtig, hvorfor jeg finder det produktivt at prøve i stedet at anvende stemmeføring som analytisk værktøj, idet der i begrebet stemmeføring i højere grad synes at være en indlejret funktionalitet. Stemmen er således en funktion af teksten, der er på spil imellem flere niveauer. Den kan påpeges som en indviklet funktion af teksten, der bevæger sig på tværs af både et semantisk, ekspressivt og strukturelt niveau. Men ud over at bevæge sig rundt inde i teksten er den også virksom på vej ud af teksten mod en læsers krop i en bevægelse, der kunne kaldes at stemmen finder sted. Stemmen kan som sådan betragtes både som en implicit og en eksplicit funktion af den litterære tekst. Retorisk intentionalitet og tone Marie Lund Klujeff arbejder i sin bog Litteraturens tone dels med teoretiske overvejelser og dels med læsninger af kortprosa. 13 Tonen indkredses som intentionel og retorisk i den forstand, at den opererer med en afsender og en modtager og hermed rummer en meddelelsesintention; herudover er den helt centralt skriftligt begrundet. Således udgør Litteraturens tone et opgør med en af retorikkens faderskikkelser, idet Lund Klujeff leverer en kritisk læsning af Jørgen Fafners begreb om skriftens sprogtone som afledt, immanent mundtlighed i artiklen Følelsernes grundlag i tale og skrift. 14 Fafner forstår tonen som nært knyttet til en mundtlig diskurs; den litterære tone opfattes som immanent mundtlighed. Fafner taler om tonen som afgørende og hans udgangspunkt er således talesprogets nærvær. Lund Klujeff skriver sig herfra hen imod sit eget begreb om den litterære tone. Hun ønsker at slippe den konkrete tonalitet, der ligger implicit i Fafners begreb om immanent mundtlighed. I stedet indføres sprogtonen som et metaforisk begreb for holdningstilkendegivelser og tonen knyttes hermed tæt til semantikken. At anskue den som rent formanliggende defineres af Lund Klujeff som uhensigtsmæssigt tonen tilhører den, derfortæller. Stemmeføring er som tonen en retorisk akt, den er ikke neutral i sin intention, men den er på den anden side heller ikke nødvendigvis knyttet til f.eks. en forfatterintention, som Lund Klujeff sine steder synes at mene. Tilbage står altså bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt stemmeføring er en afledt mundtlighed eller en specifik skriftlig erfaringsmodus. Indtil videre vil jeg svare, at den skriftlige stemme er en retorisk funktion af teksten og har sin egen erfaringsmodus, men at den også taler til sin læser på et fænomenologisk og sansemæssigt niveau. Begrebet stemmeføring rummer denne mulighed: Den er noget, der bliver til i mødet med læseren som en funktion af teksten, der både er knyttet til æstetiske faktorer som rim, rytme, syntaks, prosodi, men også til holdningstilkendegivelser måder, der tales på og diskurser, der blander sig. Og denne leg synes særligt vedkommende og italesat hos Mette Moestrup. 13 Marie Lund Klujeff, Litteraturens tone (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2004). 14 Jørgen Fafner, Følelsernes grundlag i tale og skrift, Retorik Studier 7 (1984).

7 82 Birgitte Stougaard Pedersen Moestrups stemmeføring Jeg vil i resten af artiklen diskutere fænomenet stemmeføring i Mette Moestrups digte gennem syv punkter. Disse syv punkter er alle faktorer, der spiller med i Moestrups stemmeføring, men de findes og foregår på meget forskellige niveauer. Det vil være naturligt at diskutere omfanget af stemmeføringsbegrebet i forlængelse af disse forskelle, hvilket jeg vil gøre til sidst i artiklen. 1. Kritikerne fremhæver i tekster og anmeldelser meget ofte den rolle, det kvindelige spiller i Moestrups lyriske univers. Dette angår både de temaer, der tages op, og særligt måder, de tages op på i digtene. Der er tale om en meget stærk feminin selvbevidsthed, understøttet særligt i den første, lidt forsigtige digtsamling Tatoveringer, der er befolket af sølvsandaler og pailletter. Siden er denne feminine livsverden blevet erstattet af en mere og mere selvbevidst og fremskudt seksualitet, der vel ikke bare understøtter et feminint univers, men også udfordrer vores forståelser af, hvad en kvindelig stemme egentlig er. Jeg vil derfor antyde, at det kvindelige som diskurs spiller en fremtrædende rolle i Moestrups digteriske ouevre, og at det gennemgår en interessant udvikling, men at det på den anden side måske falder uden for, hvad der kan forstås ved en stemmeføring. Vi lader den midlertidigt stå. 2. Til stemmeføringen og i familie med det første punkt hører dog uden tvivl, en næsten Bakhtinsk, dialogisk leg med en pluralitet af diskursive strategier. Helt gennemgående er nemlig de hyppige sammenstød, hvor akademiske og højteoretiske tematikker, talemåder og referencer møder populærkulturelle fænomener og sprogbrug, pludselig afbrudt af smålummerhed, børnefantasier og hverdagsfraser. Disse sammenstød finder sted og bruges ekstremt aktivt og bevidst helt fra starten af Moestrups oeuvre, f.eks. i Golden Delicious (2003), hvor vi først møder tegneseriedrengen, der slås i søvne: En dreng jeg kendte, kunne ingenting. Han sov med briller på og talebobler fra Sølvpil i hovedet: Fordømt! Krapyl! Bandit! skreg han og slog sig selv i søvne hårdt, til han smilte. 15 Og siden præsenteres vi for den kvindelige oldgræske digter Sapfo og hendes formodede datter, der minder om en lyrisk udgave af en historisk/teoretisk, intertekstuel undersøgelse og et opslag i et leksikon: Cleïs Men i dag er mit yndlingsfragment engang så jeg en meget lille meget mild pige plukke blomster Hvem ved om jeg er mor og pigen datter 15 Moestrup, Golden Delicious, s. 9.

8 Lyden af en stemme i skriften? 83 om Sapfo overhovedet havde en datter som hed Cleïs? Cleïs betyder brilliant (adj glimrende funklende, strålende, højt begavet, åndrig, genial; sb diamant). 16 I Kingsize (2006) mødes hverdagsfrasen kom igen med orienterings- og retningsløshed blandet med en teoretisk term som diskrepans og en enkelt Rilke-henvisning i Innerwelt, der så igen bliver til en undersøgelse af engelsk/dansk lyd, betydning og rytme i Innerwelt, Vel?, Well. Kom igen, girl, tænk stort Som en konge, tænk kingsize. Man kan ikke alt, hvad man vil. Men sådan ligger landet, som et kort 1:1 for din fod. Far ikke vild i de små diskrepanser, de mindste gråzoner. Hvor vil du egentlig hen med, at den sten fra den sti, som du ikke kan finde på kortet, hvor meget du end har stirret og søgt, er inde i din ene sko? Hvad ikke er ude er inde. Og én sten i skoen gør ingen Innerwelt. Vel? Well. Just do it. Gør det, du er bedst til Det tredje element i Moestrups stemmeføring vil jeg kalde en sans for at fremvise sprogets dobbelthed: At sproget på den ene side fungerer som et abstrakt kommunikationssystem, der i daglig brug og funktion bruges til at sende meddelelser, og på den anden side at sproget i sin lyriske klædning tager sig ud som et konkret fysisk og taktilt materiale. Det særlige for Moestrup er bl.a., at denne dobbelthed hele tiden fremvises og bruges aktivt. Sproget udfolder sig her på en meget spændstig måde mellem hverdagsbrug og poetisk brug: f.eks. i Omkuld fra Tatoveringer(1998): Og så render jeg rundt på klæbrige marker grædende, guddødemig, med gummistøvler på, efter at køerne er drevet hjem! 18 Her bliver allitterationen eller bogstavrimet i anden strofe særligt insisterende (og morsom), idet den bruger ord fra helt forskellige stillejer til at skabe en lydlig, lyrisk helhed. 16 Moestrup, Golden Delicious, s Moestrup, Kingsize, s Moestrup, Tatoveringer, s. 25.

9 84 Birgitte Stougaard Pedersen Også hverdagsfraser undersøges lyrisk særligt i Mostrups seneste udgivelse jævnet med jorden (2009), hvor en række fraser bliver udstillet som readymades og genbrugt som kunstnerisk materiale. Som man siger og jo bare står der et hav af gange med kursiv i bogen som en påpegning af, at her pågår en undersøgelse af noget, som ikke vanligvis hører hjemme i et centrallyrisk univers. Her bliver de til en undersøgelsesgenstand, der antager lydens og rytmens karakter. Vi ligger, tænker jeg, sammen i sengen i spøgelseskammeret. Dynen er tung, mørket er tæt, og du fortæller for 117. gang, som man siger, om de fire store, sorte hunde med rødglødende øjne, øjne af ild, flammende øjne. [ ] Som man siger jo bare jo bare. 19 Et andet beslægtet træk hos Moestrup er hendes undersøgelse af forbindelsen mellem metaforer og bogstavelig betydning, særligt tydeligt i Ti grønne fingre, hvor Roland en morgen vågner: Roland troede ikke sine egne øjne. Han talte sine fingre. En, to, tre, fire, fem grønne fingre på den ene hånd. Og fem lige så grønne fingre på den anden. Han vippede med dem. De vippede grønt tilbage. Han kunne ikke spørge dem, hvorfor de var blevet grønne. Det var meget, meget mærkeligt. 20 Der spørges her i en stadig undren til sammenhængen mellem sprogets materialitet og dets betydning på en måde, så det fremstår stadigt levende som f.eks. i nedenstående leg med allitterationer og klangfarver i sproget ( morild i klor ) og et spil med sansernes mulige samspil i lugte, der flimrer og klistrer: Gennemblødt Svømmehallen ligger hen i mørke, frugttræerne bader i lys. Nedfaldsfrugter som morild i klor, og en lugt der flimrer og klistrer Moestrups poetiske strategi undersøger også bevægelse på forskellige niveauer, f.eks. ved en aktiv og bevidst brug af specielle tiltaleformer særligt imperativ og temposkift, der både inkluderer tematiske diskurser og rytme. I anden del af digtet Cleïs tiltales således et du i digtet på en ret håndfast facon: Resten må du tænke dig til. Jeg mener det: Tænk selv! Glem alle moderlige råd. Puds din næse. 19 Moestrup, jævnet med jorden, s Moestrup, De grønne fingre, s Moestrup, Tatoveringer, s. 9.

10 Lyden af en stemme i skriften? 85 Spis ikke bussemænd. Jeg mener det alvorligt. 22 Bydeformen er ekstremt karakteristisk for digtene generelt og den betyder noget for det semantiske niveau man føler sig som læser råbt op eller anklaget, hvilket også betyder noget for læserytmen. Den bliver på sin vis mere hektisk gennem brugen af imperativ, hvilket er interessant i den forstand, at det skaber et møde mellem syntaks, rytme og semantisk betydning. 5. I forlængelse heraf er Moestrups brug af skift og flow vigtige for fornemmelsen af tempo i læsningen af digtene, både semantiske og syntaktiske, som lige berørt. Meget afgørende bliver her den afbrydelsesstrategi, som jeg tidligere har berørt fra en diskursiv vinkel. Fornemmelsen af flerstemmig pludren udgår således både fra sammenstødet mellem forskellige måder at tale på og forskellige emner eller diskurser. Ingen diskurser har tilsyneladende overherredømmet hos Moestrup, og det påvirker den overordnede rytmiske fornemmelse. Verbale talesproglige handlinger bliver en afgørende faktor for den lyriske stemmeføring, hvor sprogmelodiske udsving påvirker tonen: Ingen liljer og knogler til mig, tak Ingen liljer og knogler til mig, tak. Og firkanten i jorden, er den tom, siger De? Jamen, så gør dog noget, skynd dem, fyld den dog op! tag mine sæbebobler, tag stjernekasterne, pailletterne og sølvsandalerne, inden gravkoen går amok, for det gør den I brugen af pauser og enjambementer (det forhold, at en mening ikke afsluttes ved enden af en verslinje, men løber videre i den næste) finder vi en tilsvarende bevidst og sofistikeret praksis, der i høj grad bliver anvendt humoristisk. Moestrup anvender f.eks. enjambementet til at pege på sproget igennem sproget ved hjælp af rytmiske skift og brud. Her etableres med Paul Valerys ord en tøven mellem lyd og betydning, 24 brud, hvor betydningen hele tiden skrider i svinget og antager nye (fiffige) muligheder. Men sådan ligger landet, som et kort 1:1 for din fod. Far ikke vild i de små diskrepanser, de mindste gråzoner. Hvor vil du egentlig hen med, at den sten fra den sti, 22 Moestrup, Golden Delicious, s Moestrup, Tatoveringer, s Paul Valery definerer digtning som en tøven mellem lyd og betydning, Le poème, hesitation prolongée entre le son et le sens. Citatet bringes både hos Dan Ringgård i Digt og rytme (København: Gads forlag, 2001) og hos Giorgio Agamben i The End of the Poem (Stanford, CA: Stanford University Press, 1999) uden yderligere henvisning.

11 86 Birgitte Stougaard Pedersen som du ikke kan finde på kortet, hvor meget du end har stirret og søgt, er inde i din ene sko? Hvad ikke er ude er inde. Og én sten i skoen gør ingen Innerwelt. Vel? Well. Just do it. Gør det, du er bedst til Den sidste af de strategier, jeg vil fremhæve som parthaver i Moestrups stemmeføring, er det spil med identiteter, der er forbundet med både pluraliteten af tematiske diskurser (højstemt teoretisk og fladpandet) og den afbrydelsesstrategi, jeg allerede har påpeget. Men ikke kun for legen med identiteter spiller også med og på forestillingen om kunstnersubjektet og udstiller forestillingen om, at der findes et selvnærværende forfattersubjekt, der ånder bag ved teksten. Brugen af jeg er således hele tiden noget, der tematiseres, ligesom der opstår en næsten vrængende brug af selvbiografisk materiale. Man kan i den forstand diskutere Moestrup i forlængelse af et af de meget diskuterede paradigmer i samtidskunsten, den performative biografisme. Her bliver forfatteren til en funktion, der står foran sin tekst i stedet for at være en romantisk selvnærværende instans, der lever og ånder bagved den. Eller måske er der i stedet tale om en pluralitet af identiteter, der råber i munden på hinanden foran teksten. Det vil således være mit overordnede argument, at spændingen mellem disse identiteter, sammen med de rytmiske og stilistiske træk, skaber Moestrups stemmeføring. Spørgsmålet er om Moestrups stemmeføringer kan samles i én udsigelse, under ét implicit digter-jeg i narratologisk forstand, altså en afsenderposition på tekstens niveau? Herunder trænger spørgsmålet angående samme stemmeførings placering sig på, som det også fremgik af artiklens indledende del: Hvis stemmeføringen ikke er identisk med tematikker eller udsigelsespositioner, hvor findes den så? De punkter, jeg har trukket frem begrunder, at stemmeføring forstås og finder sted gennem tonefaldet, der er relateret både til det semantiske og til stemningen (Lund Klujeff), men ikke alene. Stemmeføringen udgår i Moestrups digtning i udpræget grad fra hendes brug af syntaks og ikke mindst tegnsætning fra versenes anslag så at sige. Stemmeføring bliver her til et spil med diskurser, hvor ingen af dem har overherredømmet. Dette skaber en humoristisk polyfoni, der både er semantisk og rytmisk funderet (hvor brud, cæsurer og talemåder er centrale medspillere). Stemmeføring er en bevægelse, der angår betydning, men som fremkommer i samspillet mellem den syntaktiske, semantiske og rytmiske leg med hvad ord gør, og hvad de siger. Moestrups digt leger med en verbal diskurs. Dette praktiserer hun ved at arbejde meget med betoninger via tegnsætning og grafik, og det gøres også ved at tale i imperativ henvendelsen mimer verbalsprogets retorik. På den anden side er den flertydighed, der er en af skriftsprogets forcer, bestandig præsent det er som om, der iværksættes en leg med dette at efterligne en mundtlig diskurs fra et udpræget skrifttematisk ståsted, som Moestrup, bl.a. via den lærdes stemmeføring, bekender sig til. 25 Moestrup, Kingsize, s. 21 (mine fremhævelser).

12 Lyden af en stemme i skriften? 87 Der foregår således en form for transport fra verbalt til skriftligt, men det er altid en som om transport, der spiller med, at denne mundtlige diskurs blot er én blandt flere stemmeføringer i det veritabelt skizofrene virvar af andre kropslige, skrifttematiske, poetiske, prosaiske og pubertære diskurser. Alle stemmeføringer er, mener jeg, skriftligt initierede og fungerende, men arbejder eksplicit med genkendelsen af andre typer af diskurser. Stemmeføringerne har således en parataktisk struktur; de står ved siden af hinanden og afmonterer i princippet hinanden. Det synes bare ikke at være et problem hverken for digtene eller for digteren. Hvad angår de filosofiske problematikker omkring stemmen, artiklen introducerede, synes det, at Moestrups poetiske leg med stemmeføringer i særlig grad finder sted i et spil mellem det personlige og det neutrale. At digtene således kan tale med flere stemmer peger på, at det måske ikke længere er nødvendigt for digtningen på grænsen til det 21. århundrede at vende den fænomenologiske personligt konnoterede stemme ryggen, som det blev fremhævet hos bl.a. Blanchot og Derrida i kritikken af fonocentrismens dominans. Den personlige stemme kan godt fungere som én blandt flere, og den er ikke længere privilegeret. Digtenes stemmeføringer vidner om, at det er muligt at være personlig og ekspressiv uden at forestillingen om stemmen af den grund behøver at være ensidigt funderet i et autentisk selv-nærvær eller rettere sagt; det autentiske nærvær optræder sideordnet med det neutrale fravær. Blanchots neutrale stemme udfordres i en æstetisk strategi som Moestrups af en kropsligt initieret, personlig genkomst gennem det litterære sprog, men synes alligevel renset for føleri. Modernismens digtning reagerer på romantikkens intime stemme ved at installere en afstandtagen til eller en mistænkeliggørelse af stemmen som autentisk. På baggrund heraf fremstår modernismens stemme som renset og kontingent begrundet, den iværksætter et neutralt, her-og-nu æstetisk nærvær. Modernismens litterære stemme er meget lidt personlig, ligesom den til dels vender ryggen til sin læser. Det nærvær, modernistiske tekster producerer, kan således forstås ud fra sprogets fysiognomi: Modernismens formeksperimenter bevirker, at ordenes lyd og rytme træder i forgrunden og herfra inviterer læseren indenfor og (be)rører os. Også Moestrup arbejder med ordenes lyd og rytme, men hendes stemmeføringer, der i denne historiske kontekst må forstås som senmoderne, opløser ethvert selvberoende, sikkert identifikationsparameter, eller rettere sagt: Stemmeføringerne antager flere identiteter, der uafladeligt afmonterer hinanden. Men denne polyfone forgrening af stemmeføringer lader ikke til at være et problem for digtene, idet både romantikkens autenticitetsforestilling samt modernismens rensede æstetiske selvbevidsthed synes afløst af en legende og pluralistisk kunstnerisk strategi. Digtenes kor af stemmer udgør ikke et sjælens spejl, som den romantiske læsning af stemmen ville lægge op til, der er snarere tale om et spejlkabinet, hvor stemmen kan skifte roller og toneleje og performe forskellige identiteter. Her er det ikke er et problem at være højstemt og fladpandet, personligt udkrængende og neutral intellektuel på samme tid i kor.

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail. 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner

Ingvild Sandnes. Hjerterystelse. 24 refleksioner Ingvild Sandnes Hjerterystelse 24 refleksioner Indhold Hej og velkommen!... 7 Mellem steder... 11 Livet i limbo... 15 Uro... 19 But I still haven t found what I m looking for... 23 Du må bare satse...

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber

Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN. med metakommunikative redskaber Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR (K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber Samfundslitteratur

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere