Lyden af en stemme i skriften?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyden af en stemme i skriften?"

Transkript

1 Birgitte Stougaard Pedersen Lyden af en stemme i skriften? en læsning af Mette Moestrups stemmeføring Du ligner jo bare Mor, siger jeg til mig selv. Som moder, så datter, som man siger. Ligesom Mor, Mormor, Mormor To og Oldemor er du en stedbundet kvinde. Tal for dig selv, hvorfor binder du dig til steder? Som om de var mennesker. 1 Er stemmen noget, man er eller noget man har? Hvordan kan man undersøge den kropslige stemme i relation til en stemme i skriften, og hvordan er forholdet mellem den akustisk lydlige og den tavse stemme? Denne artikel ønsker dels at undersøge disse spørgsmål gennem en kortfattet introduktion til dele af de historiske og filosofiske stridigheder og diskussioner, der har fulgt stemmen som fænomen, og dels at efterprøve begrebet stemmeføring som en læsestrategi i relation til Mette Moestrups forfatterskab. Den grundlæggende præmis vil være, at en digterisk stemmeføring hverken er identisk med en virkelig, fysisk stemme eller med forfatteren. Den er en funktion i teksten, der leger med disse forhold. Jeg vil gennem en introduktion til stemmen som fænomen berøre disse forskelle i niveauer og virkninger med hjælp fra bl.a. Jonathan Ree, Jacques Derrida, Horace Engdahl, Jørgen Fafner og Marie Lund Klujeff. Mette Moestrup har siden debuten i 1998 udgivet de tre digtsamlinger Tatoveringer (1998), Golden Delicious (2002) og Kingsize (2006). Herudover har hun skrevet de to børnebøger Ti grønne fingre (2007) og Hvad siger Sneugleungen Ulla (2009), 2 igangsat en række teksteksperimenter på nettet og i 2009 kom hendes første forsøg på (stramt, poetisk komponeret) prosa jævnet med jorden, hvorfra ovenstående citat stammer. Hun har også begået et antal videnskabelige udgivelser, bl.a. om Rilke. Dette ligger dog før hendes debut som digter. Hun har, som en række af de nutidige danske forfattere, en akademisk og forskningsmæssig uddannelse som litterat bag sig, en erfaring, som også finder sin plads i hendes digteriske diskurs. Som 1 Mette Moestrup, jævnet med jorden (København: Gyldendal, 2009), s Mette Moestrup, Tatoveringer (København: Gyldendal, 1998); Mette Moestrup, Golden Delicious (København: Gyldendal, 2002); Mette Moestrup, Kingsize (København: Gyldendal, 2006); Mette Moestrup, Ti grønne fingre (København: Gyldendal, 2007); og Mette Moestrup, Hvad siger Sne ugle ungen Ulla (København: Gyldendal, 2009). Efter redaktionens slutning har Moestrup udgivet digtsamlingen Dø, løgn, dø (København: Gyldendal, 2012).

2 Lyden af en stemme i skriften? 77 hun skriver i digtet En bid af bananen : Kald mig intellektuel, det gør jeg selv. Jeg kan ta det. 3 Moestrup arbejder umådeligt bevidst med forskellige måder at tale på og med forskellige diskurser, der blander sig med hinanden stemmeføringer, der bl.a. fungerer via syntaks, tegnsætning, tiltaleformer og stil. I artiklen vil jeg undersøge relationen mellem digtenes tematikker og stemmeføring gennem bl.a. syntaktiske og rytmiske markører, ligesom jeg vil diskutere, om der i digtene er tale om ét samlet lyrisk udsigelses-jeg eller i stedet om et dialogisk, Bakhtinsk kor af sideordnede lyriskestemmeføringer. Moestrups digte er underfundige og flertydige på mange niveauer. Digtene er seriøse på en morsom måde, de er sprogligt finurlige og rytmisk prægnante. De er en sælsom blanding af det uhyre abstrakte og det til benet skærende konkrete. I Tatoveringer (1998) indtager dette konkrete i form af kroppen en central plads. Moestrup opererer som kirurgen med en krop, der er tilskadekommen, lemlæstet, amputeret og løs i huden. Hun gør det på en måde, så denne krop på den ene side er vældig konkret og både kødelig og dødelig, på den anden side er sensibel og taktil. De stemmeføringer, der træder frem i Golden Delicous (2002), har til dels mistet denne kødelige tyngde; ikke at digtene er mindre kropslige, tværtimod, men de er præget af en større grad af lethed og leg, tilført en snert af galskab. Digtene arbejder i et grænseland mellem lærde, mytologiske temaer, tegneseriens action, pornofilmens stereotypi og hverdagens små detaljer. I Kingsize (2006) er tonen blevet skarpere og mere moden, men også mere vovet og udfordrende, Digtene er dog fortsat meget legende i form af lydefterlignende effekter, skift og brud i diskurser og talemåder. jævnet med jorden (2009) er en sær blanding af autobiografiske barndomserindringer, en digterisk indre dialog, forholdet til slægten, forgængeligheden og døden samt en fortælling om en altfortærende kærlighed til manden og en opslugthed af det kunstneriske arbejde. Den er skabt i en stram form af 68 prosastykker, der arbejder systematisk med en række poetisk anvendte ord, der skaber en egen betydning og struktur, der bliver en slags sidefortælling. Stemmen som filosofisk problem Stemmen som begreb har en omfattende historie filosofisk set. Den er præget af en række paradokser og ambivalenser, som jeg vil berøre, inden jeg går videre med min læsning af Moestrup, for herved at indkredse, hvad jeg egentlig mener med begrebet stemmeføring. Den fysiske stemme er på den ene side et meget intimt og skrøbeligt, personligt fænomen. Denne forståelse af stemmen forbinder den med det autentiske og forestillingen om et selvnærvær. På den anden side er stemmen forlenet med styrke og magt. Den kan udstede befalinger, og den kan bruges til at udøve den enkeltes demokratiske ret. Også til forførelse er stemmen et af de mest effektive redskaber, ligesom stemmen kan være til trøst stemmen stemmer sindet. 3 Moestrup, Kingsize, s. 29.

3 78 Birgitte Stougaard Pedersen Historisk set synes der at være flere modstridende fortolkninger af stemmen. Stemmen fungerer og agerer i en dobbelthed mellem intimitet og magt og den er som nævnt forbundet med suggestion og forførelse. I den hedenske tradition forførte sirenernes sang søfolk til forlis. Stemmen forbindes her med en farlig sanselighed, der også kan (gen)findes i en kristen tradition, f.eks. hos kirkefaderen Augustin. I hans Bekendelser lyder det om den religiøse musik, at der er en fare for, at sangerne (og tilhørerne) kan blive så overvældet af glæde, at de forglemmer ordene og overgiver sig til egne, mere verdslige følelser. 4 Den katolske kirke gør, allerede på Augustins tid, brug af stemmens persuasive kvaliteter, men samtidig synes det forbundet med en risiko at lade den syngende stemme klinge, idet musikken kan skygge for det hellige ord. En sådan læsning knytter altså sangstemmen sammen med det persuasive og ikke helt pålidelige, hvilket har haft betydning for både ørets og stemmens status eller for så vidt den auditive bevidsthed i den vestlige historie generelt. 5 I en moderne optik, særligt fra romantikken, knyttes stemmen sammen med autenticitet, selvnærvær og foreningen af sjæl og krop. Den romantiske idé om stemmen knytter den tæt til det personlige og hermed til en forestilling om subjektivitet i forlængelse af Descartes og Kant. I en romantisk kontekst kan stemmen forstås som en fysisk manifestation af spiritualitet, bedst forløst i den syngende stemme. 6 Den bliver et spejl, hvori menneskets kerne kan træde frem og forløses. Forestillingen om stemmen som sjælens spejl er tæt knyttet til en åndelig dimension og repræsenterer herved en dybdeforestilling. Sammenkoblingen af stemmen og sjælen kan betragtes stilistisk i dele af de klassisk vokale traditioner f.eks. bel canto, hvor åndedrættet fungerer som et sådant sjæleligt aftryk, som en af de vigtigste ekspressive faktorer. Der findes i filosofihistorien løbende forestillinger om, at stemmen er forbundet med det spirituelle, en forestilling som romantikken i særdeleshed besegler. Idéen om identitetens selv-nærvær i stemmen stammer således fra en oprindelig oral kultur, hvor skriften fungerer de-skriptivt, som noget afledt. Det er denne stemmens status af noget autentisk og nærværsmæssigt privilegeret, Jacques Derrida kalder for fonocentrisme og som han initierer et opgør med et opgør, der fra poststrukturalismen kommer til at præge debatten om den litterære stemme. Jacques Derrida forstår fonocentrisme som det faktum, at talen historisk set har sat sig hierarkisk over skriften, særligt hvad angår graden af nærvær. 7 Skriften betragtes i kraft af sit fravær af nærvær som sekundær. Fonocentrismens dominans i den vestlige kultur læst så forholdsvis entydigt, som Derrida gør det, vil dog være til diskussion afhængigt af, hvilket perspektiv man vælger at anlægge, samt hvilken kontekst og historisk tid man tager udgangspunkt i, Den historie Derrida skriver, altså at betragte stemmens særstatus i lyset af et autentisk selv-nærvær, er, hvad der i det 20. århundrede får i særdeleshed den franske post- 4 Aurelius Augustinus, Augustin (København: Rosinante, 2004), Kapitel 1, bog For en uddybende behandling og diskussion af stemmen som filosofisk problem, se Birgitte Stougaard Pedersen, It don t mean a thing if it ain t got that swing gestisk betydningsdannelse i litteratur og musik (Upubliceret ph.d. afhandling, Aarhus: Aarhus Universitet, 2004). 6 Se f.eks. Jonathan Ree, I see a voice (New York: GB, Harper Collins, 1999). 7 Se f.eks.: Jacques Derrida, Stemmen og fænomenet (København: Hans Reitzels Forlag, 1968/1997).

4 Lyden af en stemme i skriften? 79 strukturalisme til at ville sætte stemmen til debat, for nogles vedkommende til livs, vel nok stærkest manifesteret i Roland Barthes Forfatterens død, der skriver stemmen i betydningen et forfatterintenderet nærvær ud af litteraturen. 8 Det 20. århundrede omvender, gennem kritikken af fonocentrismen, styrkeforholdet mellem tale og skrift. Herfra indsættes skriften på talens plads som det højst rangerende. Den litterære dekonstruktion kan i den forbindelse betragtes som en kulmination herpå. Derrida vil forvise talen fra skriften, men kommer herved ikke ud over det problem, at også skriften besidder en poetisk stemme, der i høj grad er værdiskabende. Der er i denne kortfattede introduktion til udvalgte positioner i det filosofisk, historiske felt omkring stemmen således allerede skitseret flere mulige polariseringer mellem bl.a. nærvær, fravær, tale og skrift, samt mellem stemmens venner og dens fjender. Litteraturens stemme Den litterære stemme er en central markør for en litterær oplevelse; den er en stemme, der befinder sig mellem linjerne; den taler ingen steder fra, men i høj grad til nogen, og peger hermed på relationen mellem læser og tekst som en afgørende funktion i læsningen. Stemmen har og er en funktion; det er gennem denne funktion vi møder, sanser og erfarer den. Litteraturens stemme som videnskabeligt felt diskuterer forholdet mellem den personlige, talende, autentiske stemme og den neutrale stemme. Dette felt er således rundet af eller arbejder videre med dikotomien omkring skriften som henholdsvis noget andenrangs (afledt mundtlighed) eller den skriftlige stemme som en særlig (og muligvis mere kompleks?) erfaring. Ligeledes arver den narratologiens og strukturalismens bestemmelser af den implicitte fortæller som ikke-identisk med den eksplicitteforfatterintention. Den litterære erfaring er særlig, idet den ifølge Blanchot adskiller sig fra den generelle sprogbrug ved, at den ikke overvinder tingenes fravær gennem at henvende sig til en fælles forestillingsverden, men at den derimod gør fraværet nærværende i det digteriske sprog. I stedet for at søge tilbage til tingsverdenen [ ] bliver den i sprogets lukkede rum og artikulerer det som et kunstigt univers af egen orden. 9 Litteraturens rum distancerer sig fra den talende og syngende stemme og skaber en parallel verden med en, i Blanchots perspektiv, egen narrativ eller poetisk stemme og med en egen væren-i-litteraturen. Jeg ønsker, til brug for min læsning af Moestrup, at nå frem til at undersøge, hvordan stemmen virker og hvad den gør gennem stemmeføringen i en tekst. For yderligere at nærme mig disse begreber vil jeg konsultere Horace 8 Trykt i Roland Barthes, I tegnets tid, utvalgte artikler og essays (Oslo: Pax forlag, 1994). 9 Carsten Madsen og Frederik Tygstrup, Om Orfeus blik og andre essays, in Maurice Blanchot, Orfeus blik og andre essays (København: Gyldendal, 1994), s

5 80 Birgitte Stougaard Pedersen Engdahl s bestemmelse af den litterære stemme og herefter diskutere med en mere retorisk orienteret position, nemlig Marie Lund Klujeff og hendes betragtning af stemmen eller tonen som udtryksmarkør eller retorisk intention i en litterær tekst. Jeg taler således fortsat om et fiktivt, stumt og litterært stemmebegreb. Horace Engdahl arbejder i Beröringens ABC med en generel indkredsning af litteraturens stemme, og herunder forstås den litterære stemme som formen af en stemme i skriften: Ingen kan säga hur den låter, bara vad den säger [ ] Vad som finns i texten är formen av en röst, ungefär som omnämnandet av en person i en roman för med sig formen av ett utseende utan att ge oss porträttet. Fiktionens ansikten är särskilda utan att vara enskilda, och detsamma gälder rösterna. 10 Stemmen i litteraturen er hos Engdahl ikke egentlig fysisk afledt, men ej heller egentligt metaforisk. Samtidig er den, som det afgørende, en funktion af teksten, der styrer vor læsning. Den er således spændt ud mellem materiale og tegn, mellem en væren og en funktion. Engdahl taler dog om tonen som en form for transportør, når han anfører følgende: Liksom dansaren i sitt steg omvandlar kraften hos en muskel till form, låter den talande sina läten och rörelser övergå från materie till tecken. Tonen finns redan i kroppen och söker en förening med språket. 11 Stemmen som funktion af teksten, en særlig stil eller intonation, som teksten møder læseren med, spiller således en rolle i vores forståelse af den litterære eller kunstneriske erfaring, som værket ønsker at formidle, og som også bør være et afgørende greb for en analytisk strategi. En af de største udfordringer i arbejdet med en litterær stemme synes at være dens placering. Den lyder i princippet overalt, men undviger samtidig en egentlig indfangelse. Den kan dårligt indkredses på et skriptuelt niveau i teksten, men eksisterer, hvor den finder sted, som en intentionel gestus i mødet mellem tekst og læser. En stemme i teksten, der kun er levende i det omfang, den læses: Jeg opfatter og forstår først det skrevne i det øjeblik jeg fornemmer, at jeg hører en stemme i det, således at sætningerne får en tone, et perspektiv. Men denne stemme er selvfølgelig en illusion. Bogstaverne ligger stumme hen på papiret. [ ] Det er misvisende at sige, at vi hører denne stemme. Det at høre er en sanselig akt, som kan omfatte alt fra bækkens rislen til min næstes tale, når den passerer mig. I det øjeblik vi forstår, overgår det at høre til at lytte. 12 Den stemme, jeg her ønsker at indkredse, er, som hos Engdahl, en lydløs stemme, såfremt den findes i en tekst. Men den er samtidig mulig at lytte til i en læsning. Teksten kan ikke betragtes som en passiv genstand for viden, den er levende i det øjeblik, den sættes i bevægelse af en læser. Tekstens stemme kan, ifølge Engdahl, være af stemningsmæssig eller semantisk art, men den kan også angå tekstens arbejde med syntaks, brud og særlige rytmiske figurer. Den vedbliver dog at være tendentielt spøgel- 10 Horace Engdahl, Beröringens ABC (Stockholm: Bonnier, 1994), s Ibid., s Horace Engdahl, Atterboms Akustik, Passage 23 (1996), s. 174.

6 Lyden af en stemme i skriften? 81 sesagtig, hvorfor jeg finder det produktivt at prøve i stedet at anvende stemmeføring som analytisk værktøj, idet der i begrebet stemmeføring i højere grad synes at være en indlejret funktionalitet. Stemmen er således en funktion af teksten, der er på spil imellem flere niveauer. Den kan påpeges som en indviklet funktion af teksten, der bevæger sig på tværs af både et semantisk, ekspressivt og strukturelt niveau. Men ud over at bevæge sig rundt inde i teksten er den også virksom på vej ud af teksten mod en læsers krop i en bevægelse, der kunne kaldes at stemmen finder sted. Stemmen kan som sådan betragtes både som en implicit og en eksplicit funktion af den litterære tekst. Retorisk intentionalitet og tone Marie Lund Klujeff arbejder i sin bog Litteraturens tone dels med teoretiske overvejelser og dels med læsninger af kortprosa. 13 Tonen indkredses som intentionel og retorisk i den forstand, at den opererer med en afsender og en modtager og hermed rummer en meddelelsesintention; herudover er den helt centralt skriftligt begrundet. Således udgør Litteraturens tone et opgør med en af retorikkens faderskikkelser, idet Lund Klujeff leverer en kritisk læsning af Jørgen Fafners begreb om skriftens sprogtone som afledt, immanent mundtlighed i artiklen Følelsernes grundlag i tale og skrift. 14 Fafner forstår tonen som nært knyttet til en mundtlig diskurs; den litterære tone opfattes som immanent mundtlighed. Fafner taler om tonen som afgørende og hans udgangspunkt er således talesprogets nærvær. Lund Klujeff skriver sig herfra hen imod sit eget begreb om den litterære tone. Hun ønsker at slippe den konkrete tonalitet, der ligger implicit i Fafners begreb om immanent mundtlighed. I stedet indføres sprogtonen som et metaforisk begreb for holdningstilkendegivelser og tonen knyttes hermed tæt til semantikken. At anskue den som rent formanliggende defineres af Lund Klujeff som uhensigtsmæssigt tonen tilhører den, derfortæller. Stemmeføring er som tonen en retorisk akt, den er ikke neutral i sin intention, men den er på den anden side heller ikke nødvendigvis knyttet til f.eks. en forfatterintention, som Lund Klujeff sine steder synes at mene. Tilbage står altså bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt stemmeføring er en afledt mundtlighed eller en specifik skriftlig erfaringsmodus. Indtil videre vil jeg svare, at den skriftlige stemme er en retorisk funktion af teksten og har sin egen erfaringsmodus, men at den også taler til sin læser på et fænomenologisk og sansemæssigt niveau. Begrebet stemmeføring rummer denne mulighed: Den er noget, der bliver til i mødet med læseren som en funktion af teksten, der både er knyttet til æstetiske faktorer som rim, rytme, syntaks, prosodi, men også til holdningstilkendegivelser måder, der tales på og diskurser, der blander sig. Og denne leg synes særligt vedkommende og italesat hos Mette Moestrup. 13 Marie Lund Klujeff, Litteraturens tone (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2004). 14 Jørgen Fafner, Følelsernes grundlag i tale og skrift, Retorik Studier 7 (1984).

7 82 Birgitte Stougaard Pedersen Moestrups stemmeføring Jeg vil i resten af artiklen diskutere fænomenet stemmeføring i Mette Moestrups digte gennem syv punkter. Disse syv punkter er alle faktorer, der spiller med i Moestrups stemmeføring, men de findes og foregår på meget forskellige niveauer. Det vil være naturligt at diskutere omfanget af stemmeføringsbegrebet i forlængelse af disse forskelle, hvilket jeg vil gøre til sidst i artiklen. 1. Kritikerne fremhæver i tekster og anmeldelser meget ofte den rolle, det kvindelige spiller i Moestrups lyriske univers. Dette angår både de temaer, der tages op, og særligt måder, de tages op på i digtene. Der er tale om en meget stærk feminin selvbevidsthed, understøttet særligt i den første, lidt forsigtige digtsamling Tatoveringer, der er befolket af sølvsandaler og pailletter. Siden er denne feminine livsverden blevet erstattet af en mere og mere selvbevidst og fremskudt seksualitet, der vel ikke bare understøtter et feminint univers, men også udfordrer vores forståelser af, hvad en kvindelig stemme egentlig er. Jeg vil derfor antyde, at det kvindelige som diskurs spiller en fremtrædende rolle i Moestrups digteriske ouevre, og at det gennemgår en interessant udvikling, men at det på den anden side måske falder uden for, hvad der kan forstås ved en stemmeføring. Vi lader den midlertidigt stå. 2. Til stemmeføringen og i familie med det første punkt hører dog uden tvivl, en næsten Bakhtinsk, dialogisk leg med en pluralitet af diskursive strategier. Helt gennemgående er nemlig de hyppige sammenstød, hvor akademiske og højteoretiske tematikker, talemåder og referencer møder populærkulturelle fænomener og sprogbrug, pludselig afbrudt af smålummerhed, børnefantasier og hverdagsfraser. Disse sammenstød finder sted og bruges ekstremt aktivt og bevidst helt fra starten af Moestrups oeuvre, f.eks. i Golden Delicious (2003), hvor vi først møder tegneseriedrengen, der slås i søvne: En dreng jeg kendte, kunne ingenting. Han sov med briller på og talebobler fra Sølvpil i hovedet: Fordømt! Krapyl! Bandit! skreg han og slog sig selv i søvne hårdt, til han smilte. 15 Og siden præsenteres vi for den kvindelige oldgræske digter Sapfo og hendes formodede datter, der minder om en lyrisk udgave af en historisk/teoretisk, intertekstuel undersøgelse og et opslag i et leksikon: Cleïs Men i dag er mit yndlingsfragment engang så jeg en meget lille meget mild pige plukke blomster Hvem ved om jeg er mor og pigen datter 15 Moestrup, Golden Delicious, s. 9.

8 Lyden af en stemme i skriften? 83 om Sapfo overhovedet havde en datter som hed Cleïs? Cleïs betyder brilliant (adj glimrende funklende, strålende, højt begavet, åndrig, genial; sb diamant). 16 I Kingsize (2006) mødes hverdagsfrasen kom igen med orienterings- og retningsløshed blandet med en teoretisk term som diskrepans og en enkelt Rilke-henvisning i Innerwelt, der så igen bliver til en undersøgelse af engelsk/dansk lyd, betydning og rytme i Innerwelt, Vel?, Well. Kom igen, girl, tænk stort Som en konge, tænk kingsize. Man kan ikke alt, hvad man vil. Men sådan ligger landet, som et kort 1:1 for din fod. Far ikke vild i de små diskrepanser, de mindste gråzoner. Hvor vil du egentlig hen med, at den sten fra den sti, som du ikke kan finde på kortet, hvor meget du end har stirret og søgt, er inde i din ene sko? Hvad ikke er ude er inde. Og én sten i skoen gør ingen Innerwelt. Vel? Well. Just do it. Gør det, du er bedst til Det tredje element i Moestrups stemmeføring vil jeg kalde en sans for at fremvise sprogets dobbelthed: At sproget på den ene side fungerer som et abstrakt kommunikationssystem, der i daglig brug og funktion bruges til at sende meddelelser, og på den anden side at sproget i sin lyriske klædning tager sig ud som et konkret fysisk og taktilt materiale. Det særlige for Moestrup er bl.a., at denne dobbelthed hele tiden fremvises og bruges aktivt. Sproget udfolder sig her på en meget spændstig måde mellem hverdagsbrug og poetisk brug: f.eks. i Omkuld fra Tatoveringer(1998): Og så render jeg rundt på klæbrige marker grædende, guddødemig, med gummistøvler på, efter at køerne er drevet hjem! 18 Her bliver allitterationen eller bogstavrimet i anden strofe særligt insisterende (og morsom), idet den bruger ord fra helt forskellige stillejer til at skabe en lydlig, lyrisk helhed. 16 Moestrup, Golden Delicious, s Moestrup, Kingsize, s Moestrup, Tatoveringer, s. 25.

9 84 Birgitte Stougaard Pedersen Også hverdagsfraser undersøges lyrisk særligt i Mostrups seneste udgivelse jævnet med jorden (2009), hvor en række fraser bliver udstillet som readymades og genbrugt som kunstnerisk materiale. Som man siger og jo bare står der et hav af gange med kursiv i bogen som en påpegning af, at her pågår en undersøgelse af noget, som ikke vanligvis hører hjemme i et centrallyrisk univers. Her bliver de til en undersøgelsesgenstand, der antager lydens og rytmens karakter. Vi ligger, tænker jeg, sammen i sengen i spøgelseskammeret. Dynen er tung, mørket er tæt, og du fortæller for 117. gang, som man siger, om de fire store, sorte hunde med rødglødende øjne, øjne af ild, flammende øjne. [ ] Som man siger jo bare jo bare. 19 Et andet beslægtet træk hos Moestrup er hendes undersøgelse af forbindelsen mellem metaforer og bogstavelig betydning, særligt tydeligt i Ti grønne fingre, hvor Roland en morgen vågner: Roland troede ikke sine egne øjne. Han talte sine fingre. En, to, tre, fire, fem grønne fingre på den ene hånd. Og fem lige så grønne fingre på den anden. Han vippede med dem. De vippede grønt tilbage. Han kunne ikke spørge dem, hvorfor de var blevet grønne. Det var meget, meget mærkeligt. 20 Der spørges her i en stadig undren til sammenhængen mellem sprogets materialitet og dets betydning på en måde, så det fremstår stadigt levende som f.eks. i nedenstående leg med allitterationer og klangfarver i sproget ( morild i klor ) og et spil med sansernes mulige samspil i lugte, der flimrer og klistrer: Gennemblødt Svømmehallen ligger hen i mørke, frugttræerne bader i lys. Nedfaldsfrugter som morild i klor, og en lugt der flimrer og klistrer Moestrups poetiske strategi undersøger også bevægelse på forskellige niveauer, f.eks. ved en aktiv og bevidst brug af specielle tiltaleformer særligt imperativ og temposkift, der både inkluderer tematiske diskurser og rytme. I anden del af digtet Cleïs tiltales således et du i digtet på en ret håndfast facon: Resten må du tænke dig til. Jeg mener det: Tænk selv! Glem alle moderlige råd. Puds din næse. 19 Moestrup, jævnet med jorden, s Moestrup, De grønne fingre, s Moestrup, Tatoveringer, s. 9.

10 Lyden af en stemme i skriften? 85 Spis ikke bussemænd. Jeg mener det alvorligt. 22 Bydeformen er ekstremt karakteristisk for digtene generelt og den betyder noget for det semantiske niveau man føler sig som læser råbt op eller anklaget, hvilket også betyder noget for læserytmen. Den bliver på sin vis mere hektisk gennem brugen af imperativ, hvilket er interessant i den forstand, at det skaber et møde mellem syntaks, rytme og semantisk betydning. 5. I forlængelse heraf er Moestrups brug af skift og flow vigtige for fornemmelsen af tempo i læsningen af digtene, både semantiske og syntaktiske, som lige berørt. Meget afgørende bliver her den afbrydelsesstrategi, som jeg tidligere har berørt fra en diskursiv vinkel. Fornemmelsen af flerstemmig pludren udgår således både fra sammenstødet mellem forskellige måder at tale på og forskellige emner eller diskurser. Ingen diskurser har tilsyneladende overherredømmet hos Moestrup, og det påvirker den overordnede rytmiske fornemmelse. Verbale talesproglige handlinger bliver en afgørende faktor for den lyriske stemmeføring, hvor sprogmelodiske udsving påvirker tonen: Ingen liljer og knogler til mig, tak Ingen liljer og knogler til mig, tak. Og firkanten i jorden, er den tom, siger De? Jamen, så gør dog noget, skynd dem, fyld den dog op! tag mine sæbebobler, tag stjernekasterne, pailletterne og sølvsandalerne, inden gravkoen går amok, for det gør den I brugen af pauser og enjambementer (det forhold, at en mening ikke afsluttes ved enden af en verslinje, men løber videre i den næste) finder vi en tilsvarende bevidst og sofistikeret praksis, der i høj grad bliver anvendt humoristisk. Moestrup anvender f.eks. enjambementet til at pege på sproget igennem sproget ved hjælp af rytmiske skift og brud. Her etableres med Paul Valerys ord en tøven mellem lyd og betydning, 24 brud, hvor betydningen hele tiden skrider i svinget og antager nye (fiffige) muligheder. Men sådan ligger landet, som et kort 1:1 for din fod. Far ikke vild i de små diskrepanser, de mindste gråzoner. Hvor vil du egentlig hen med, at den sten fra den sti, 22 Moestrup, Golden Delicious, s Moestrup, Tatoveringer, s Paul Valery definerer digtning som en tøven mellem lyd og betydning, Le poème, hesitation prolongée entre le son et le sens. Citatet bringes både hos Dan Ringgård i Digt og rytme (København: Gads forlag, 2001) og hos Giorgio Agamben i The End of the Poem (Stanford, CA: Stanford University Press, 1999) uden yderligere henvisning.

11 86 Birgitte Stougaard Pedersen som du ikke kan finde på kortet, hvor meget du end har stirret og søgt, er inde i din ene sko? Hvad ikke er ude er inde. Og én sten i skoen gør ingen Innerwelt. Vel? Well. Just do it. Gør det, du er bedst til Den sidste af de strategier, jeg vil fremhæve som parthaver i Moestrups stemmeføring, er det spil med identiteter, der er forbundet med både pluraliteten af tematiske diskurser (højstemt teoretisk og fladpandet) og den afbrydelsesstrategi, jeg allerede har påpeget. Men ikke kun for legen med identiteter spiller også med og på forestillingen om kunstnersubjektet og udstiller forestillingen om, at der findes et selvnærværende forfattersubjekt, der ånder bag ved teksten. Brugen af jeg er således hele tiden noget, der tematiseres, ligesom der opstår en næsten vrængende brug af selvbiografisk materiale. Man kan i den forstand diskutere Moestrup i forlængelse af et af de meget diskuterede paradigmer i samtidskunsten, den performative biografisme. Her bliver forfatteren til en funktion, der står foran sin tekst i stedet for at være en romantisk selvnærværende instans, der lever og ånder bagved den. Eller måske er der i stedet tale om en pluralitet af identiteter, der råber i munden på hinanden foran teksten. Det vil således være mit overordnede argument, at spændingen mellem disse identiteter, sammen med de rytmiske og stilistiske træk, skaber Moestrups stemmeføring. Spørgsmålet er om Moestrups stemmeføringer kan samles i én udsigelse, under ét implicit digter-jeg i narratologisk forstand, altså en afsenderposition på tekstens niveau? Herunder trænger spørgsmålet angående samme stemmeførings placering sig på, som det også fremgik af artiklens indledende del: Hvis stemmeføringen ikke er identisk med tematikker eller udsigelsespositioner, hvor findes den så? De punkter, jeg har trukket frem begrunder, at stemmeføring forstås og finder sted gennem tonefaldet, der er relateret både til det semantiske og til stemningen (Lund Klujeff), men ikke alene. Stemmeføringen udgår i Moestrups digtning i udpræget grad fra hendes brug af syntaks og ikke mindst tegnsætning fra versenes anslag så at sige. Stemmeføring bliver her til et spil med diskurser, hvor ingen af dem har overherredømmet. Dette skaber en humoristisk polyfoni, der både er semantisk og rytmisk funderet (hvor brud, cæsurer og talemåder er centrale medspillere). Stemmeføring er en bevægelse, der angår betydning, men som fremkommer i samspillet mellem den syntaktiske, semantiske og rytmiske leg med hvad ord gør, og hvad de siger. Moestrups digt leger med en verbal diskurs. Dette praktiserer hun ved at arbejde meget med betoninger via tegnsætning og grafik, og det gøres også ved at tale i imperativ henvendelsen mimer verbalsprogets retorik. På den anden side er den flertydighed, der er en af skriftsprogets forcer, bestandig præsent det er som om, der iværksættes en leg med dette at efterligne en mundtlig diskurs fra et udpræget skrifttematisk ståsted, som Moestrup, bl.a. via den lærdes stemmeføring, bekender sig til. 25 Moestrup, Kingsize, s. 21 (mine fremhævelser).

12 Lyden af en stemme i skriften? 87 Der foregår således en form for transport fra verbalt til skriftligt, men det er altid en som om transport, der spiller med, at denne mundtlige diskurs blot er én blandt flere stemmeføringer i det veritabelt skizofrene virvar af andre kropslige, skrifttematiske, poetiske, prosaiske og pubertære diskurser. Alle stemmeføringer er, mener jeg, skriftligt initierede og fungerende, men arbejder eksplicit med genkendelsen af andre typer af diskurser. Stemmeføringerne har således en parataktisk struktur; de står ved siden af hinanden og afmonterer i princippet hinanden. Det synes bare ikke at være et problem hverken for digtene eller for digteren. Hvad angår de filosofiske problematikker omkring stemmen, artiklen introducerede, synes det, at Moestrups poetiske leg med stemmeføringer i særlig grad finder sted i et spil mellem det personlige og det neutrale. At digtene således kan tale med flere stemmer peger på, at det måske ikke længere er nødvendigt for digtningen på grænsen til det 21. århundrede at vende den fænomenologiske personligt konnoterede stemme ryggen, som det blev fremhævet hos bl.a. Blanchot og Derrida i kritikken af fonocentrismens dominans. Den personlige stemme kan godt fungere som én blandt flere, og den er ikke længere privilegeret. Digtenes stemmeføringer vidner om, at det er muligt at være personlig og ekspressiv uden at forestillingen om stemmen af den grund behøver at være ensidigt funderet i et autentisk selv-nærvær eller rettere sagt; det autentiske nærvær optræder sideordnet med det neutrale fravær. Blanchots neutrale stemme udfordres i en æstetisk strategi som Moestrups af en kropsligt initieret, personlig genkomst gennem det litterære sprog, men synes alligevel renset for føleri. Modernismens digtning reagerer på romantikkens intime stemme ved at installere en afstandtagen til eller en mistænkeliggørelse af stemmen som autentisk. På baggrund heraf fremstår modernismens stemme som renset og kontingent begrundet, den iværksætter et neutralt, her-og-nu æstetisk nærvær. Modernismens litterære stemme er meget lidt personlig, ligesom den til dels vender ryggen til sin læser. Det nærvær, modernistiske tekster producerer, kan således forstås ud fra sprogets fysiognomi: Modernismens formeksperimenter bevirker, at ordenes lyd og rytme træder i forgrunden og herfra inviterer læseren indenfor og (be)rører os. Også Moestrup arbejder med ordenes lyd og rytme, men hendes stemmeføringer, der i denne historiske kontekst må forstås som senmoderne, opløser ethvert selvberoende, sikkert identifikationsparameter, eller rettere sagt: Stemmeføringerne antager flere identiteter, der uafladeligt afmonterer hinanden. Men denne polyfone forgrening af stemmeføringer lader ikke til at være et problem for digtene, idet både romantikkens autenticitetsforestilling samt modernismens rensede æstetiske selvbevidsthed synes afløst af en legende og pluralistisk kunstnerisk strategi. Digtenes kor af stemmer udgør ikke et sjælens spejl, som den romantiske læsning af stemmen ville lægge op til, der er snarere tale om et spejlkabinet, hvor stemmen kan skifte roller og toneleje og performe forskellige identiteter. Her er det ikke er et problem at være højstemt og fladpandet, personligt udkrængende og neutral intellektuel på samme tid i kor.

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

følsomhed over for sprogets rytme. Der synes at være en sammenhæng mellem denne følsomhed, og så evnen til at fornemme bogstavrim og ordenes

følsomhed over for sprogets rytme. Der synes at være en sammenhæng mellem denne følsomhed, og så evnen til at fornemme bogstavrim og ordenes Skriftsprog, rytme og bevægelse af John Maul, ph.d. i læsevanskeligheder. side 49 53 i Helle for nye veje til læsning af Helle Couppé m.fl. Folkeskolens Musiklærerforening 2003 www.dansksang.dk I tidligere

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

jacob lund pedersen Den subjektive rest Udsigelse og (de)subjektivering i kunst og teori

jacob lund pedersen Den subjektive rest Udsigelse og (de)subjektivering i kunst og teori Den subjektive rest jacob lund pedersen Den subjektive rest Udsigelse og (de)subjektivering i kunst og teori a a r h u s universitetsforlag Den subjektive rest Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

1 af 15 11/02/13 11.27

1 af 15 11/02/13 11.27 FÅ NYHEDER, FERNISERINGER OG EVENTS HVER UGE I DIN MAILBOX. TILMELD DIG KOPENHAGENS UGEN MAGASIN NEWS ARTGUIDE KOPENHAGENSHOP NY DANSK KUNST NYHEDSMAIL SØG OM KOPENHAGEN KONTAKT 27.04.2012 INTERVIEW 1

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Stemthed og levet krop

Stemthed og levet krop Stemthed og levet krop Kirsten Fink-Jensen Ved konferencen Musikalsk Læring var Den levede krop - objekt og subjekt i forskning med fokus på småbørns deltagelse i musikalske aktiviteter en fælles præsentation

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Hvis jeg flytter i en flaske

Hvis jeg flytter i en flaske Undervisningsmateriale til Hvis jeg flytter i en flaske Lavet af Christine Lund Jakobsen Målgruppe: (0.) 1.-2. klasse Introduktion I dette materiale kan du finde ideer til, hvordan der kan arbejdes med

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Andet kapitel Efterår 1830

Andet kapitel Efterår 1830 Andet kapitel Efterår 1830 Det første slag varede i ni dage. Ni aftener vendte Hugo tilbage til første geled i Salle le Peletier, ni aftener, hvor den unge Sambre hver gang genoplevede Fenellas entre på

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage SPROGLIG ANALYSE Semantiske felter Når man kommer midt ind i en samtale imellem to mennesker, skal man typisk lige orientere sig i, hvad der bliver talt om. Man forsøger at finde sammenhænge imellem de

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

DEL 2 INGEN VEJ TILBAGE. Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren

DEL 2 INGEN VEJ TILBAGE. Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren DEL 2 Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren Der går en historie om forretningsmanden, der havde fundet ud af, at det var godt både for forretning og for privatlivet, hvis han blev mere nærværende

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere