Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen"

Transkript

1 Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen

2 Forord Det er Naalakkersuisuts ønske, at flere borgere bliver i stand til at begå sig på grønlandsk i hverdagen. Naalakkersuisut er samtidig bevidst om, at hvis dette ønske skal opfyldes, vil det udover en motiveret indsats fra den enkelte kræve, at en lang række initiativer bliver igangsat. Dette kan bedst ske efter en grundig afdækning og prioritering af de samlede opgaver på uddannelsesområdet, hvor der bliver sat fokus på både økonomiske og strategiske konsekvenser af de forskellige initiativer. Naalakkersuisut ser med stor tilfredshed på strategi- og handlingsplanen Paaseqatigiissa, og vil tage dens konklusioner og anbefalinger med i det fremtidige arbejde på uddannelses-, kultur- og sprogområdet. Naalakkersuisut vil, på baggrund af de i strategi- og handlingsplanen anbefalede tiltag, prioritere de tiltag, der vil have den størst mulige effekt for derved sikre en økonomisk ansvarlig og effektiv indsats for at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk, til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Naalakkersuisut ønsker, at udviklingen af de fremtidige initiativer på sprogområdet skal være bredt forankret i samfundet, og ønsker derfor i forbindelse med udarbejdelsen af disse at inddrage relevante interessenter. God læselyst Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Nick Nielsen 1

3 Indhold 1 Indledning Tiltag Hovedanbefalingen Arbejdsgruppens Hovedanbefaling Tiltag med fokus på specifikke målgrupper Førskolebørn Skoleelever Grønlandsk som 2. Sprog Viderekomne lørnere i grønlandsk som fremmedsprog Nytilkomne dansksprogede og engelsksprogede Tværgående tiltag

4 1 Indledning På Inatsisartuts Efterårssamling 2013 blev det besluttet, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde og fremlægge en strategi- og handlingsplan til FM Strategi- og handlingsplanen skal have til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. På baggrund af Inatsisartuts beslutning blev der i december 2013 udarbejdet et kommissorium og nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en strategi- og handlingsplan. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er strategi- og handlingsplanen Paaseqatigiissa. Paaseqatigiissa indeholder et idekatalog over tiltag rettet mod forskellige målgrupper, eller som på et overordnet eller tværgående niveau har til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. I denne redegørelse tilkendegiver Naalakkersuisut, for hver enkel af arbejdsgruppens anbefalinger, hvorvidt og i givet fald hvordan disse vil blive efterkommet. Endvidere er Naalakkersuisuts økonomiske betragtninger beskrevet. For et hurtigt overblik initiativernes økonomi henvises til Bilag 1. For at opnå det størst mulige udbytte af sprogindsatsen, vil effekten af redegørelsens initiativer løbende blive evalueret og på baggrund heraf, vil det blive besluttet, hvorvidt de enkelte initiativer skal fortsætte i deres nuværende form, skal ændres eller afsluttes, samt om nye initiativer skal igangsættes. Da det er vigtigt, at alle i vort samfund kan få glæde af initiativerne i denne redegørelse, skal det sikres at læsesvage får endnu bedre mulighed, for at gøre brug af sprogtiltagene når IT-rygsækken er færdigudviklet. 3

5 2 Tiltag 2.1 Hovedanbefalingen Naalakkersuisut ønsker at prioritere arbejdsgruppens hovedanbefaling således: Arbejdsgruppens Hovedanbefaling Tiltag Der bør til realisering af den strategi, der anbefales i det følgende, oprettes et Integrationsråd/Sprogråd/Vidensbank, som skal virke som et 1-dørssystem for henvendelser og forespørgsler vedr. sprogindlæring samt koordinere de forskellige tiltag i samarbejde med Selvstyret. Økonomi Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste ca. 1 mio. kr. pr år. Dette skal dække halvanden fuldtidsstilling samt faciliteter. Naalakkersuisut mener Som arbejdsgruppen gør opmærksom på, er det vigtigt at styrke koordineringen af sprogtiltagene. Dette er dog en opgave Sprogsekretariatet, derfor skal der i Finanslovsforslag 2015 søges indarbejdet en forhøjelse af Sprogsekretariatets bevilling på kr. svarende til halvanden fuldtidsstilling. 2.2 Anbefaling om udarbejdelse af udredning om sprogdemografi Naalakkersuisut ønsker at prioritere arbejdsgruppens anbefaling om en udarbejdelse af udredning om sprogdemografi således: Arbejdsgruppens anbefaling Gruppen anbefaler, at der udarbejdes en udredning om sprogdemografi samt faktuelle oplysninger til grundlag for saglig debat og langsigtet sprogplanlægning og prioritering af indsatsområderne. Naalakkersuisut mener Naalakkersuisut er enig med arbejdsgruppen om, at for at kunne have en saglig debat om sprog og for at kunne prioritere de rigtige tiltag og indsatsområder, er en udredning om 4

6 sprogdemografi et vigtigt værktøj. Naalakkersuisut støtter dermed forslaget om en udarbejdelse af udredning om sprogdemografi. 2.3 Tiltag med fokus på specifikke målgrupper Naalakkersuisut ønsker at prioritere de tiltag, arbejdsgruppen har anbefalet i Paaseqatigiissa, der fokuserer på specifikt definerede målgrupper, således: Førskolebørn Tiltag I pædagoguddannelsen bør der være fokus på andet- og fremmedsprogspædagogik samt sprogligstimulering for at opnå en forståelse for sproglig mangfoldighed og redskaber til at stimulere børnene i deres sproglige udvikling. Udvikling af Best-practice. Efteruddannelse for daginstitutionspersonalet. Nyankomne børn bør modtages med en sproglig introduktion. Økonomi Arbejdsgruppen har ikke estimeret de økonomiske konsekvenser af disse tiltag. Naalakkersuisut mener Det vigtigste område for sprogindsatsen er før- og folkeskoleområdet, blandt andet fordi sprogkundskaber er en vigtig forudsætning for at tilegne sig færdigheder i andre fag. Det er blandt andet dokumenteret, at et solidt fundament i sit modersmål giver de bedste forudsætninger for at lære et fremmedsprog. Det er derfor vigtigt, at der i førskolen foregår gode udviklingsfremmende aktiviteter, der udvikler børnenes grønlandske sproglige kompetencer. Indsatsten for at styrke udviklingsfremmende aktiviteter skal indarbejdes i samarbejdet med kommunerne i Meeqqerivitsialak og interessenter som for eksempel børnegrupper Skoleelever Tiltag Skoleelever, herboende med dansk som modersmål Det står i lovens 16, stk. 3, at der bør gives supplerende undervisning til Flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Fastboende 5

7 grønlandske børn med dansk som modersmål har ifølge denne paragraf ingen ret til supplerende undervisning, uagtet at de kan føle sig helt lost i undervisningen. Arbejdsgruppen påpeger, at det er overordentligt vigtigt at inkludere denne gruppe, således at vi ikke producerer nye generationer af ikke-grønlandsk talende grønlændere og skaber uhensigtsmæssig sproglig social arv. Skoleelever, nytilkomne Udvikling af læreplaner og UV-materialer for mod-tager-grønlandsk. Læreruddannelsen bør indeholde større fokus på andet-og fremmedsprogsdidaktik. Det er vigtigt at have fokus på de to-sprogede børn for at fremme den fortsatte udvikling af begge sprog samt motivere til sproglig tolerance og respekt. Det er vigtigt at nytilkomne ikke-grønlandsktalende børn modtages med et startkursus i grønlandsk sprog. Økonomi De økonomiske konsekvenser af disse tiltag har arbejdsgruppe estimeret således: o Til et introforløb i grønlandsk sprog for nytilkomne ikke-grønlandsksprogede elever, ca. 40 timer:! Udvikling af materialer: en lærerløn i 3 måneder: ca kr.! Gennemførsel af introforløb for ca. 35 forløb x kr. ca kr. o Til et forløb i sprog i folkeskolen for ikke-grønlandsk-talende elever skal der udvikles læreplan og undervisningsmaterialer til de 3 trin: yngstetrin, mellemtrin, ældstetrin.! Læreplan: En lærerløn i 2 måneder: ca kr.! Materialer: En lærerløn i 1 år: ca kr. o Den nærmere fordeling af udgifterne til disse tiltag vil indgå i forhandling mellem kommuner og Selvstyret. Naalakkersuisut mener Sprogundervisningen skal prioriteres i samarbejde med kommunerne, så alle børn behersker begge sprog, når de forlader folkeskolen. For at opnå dette, skal det sikres, at grønlandskundervisningen i folkeskolen er god og af høj kvalitet. 6

8 Inerisaavik har primo 2014 foretaget en rundspørge hos de skoler, der i deres oktober indberetning havde angivet, at de havde ikke-grønlandsksprogede elever. Rundspørgen skulle afdække, i hvor høj grad de forskellige skoler gør brug af supplerende undervisning til de elever, der er flyttet til landet, og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Rundspørgen viser, at der er stor forskel på omfanget af brugen af supplerende undervisning, og at det er nødvendigt, at dette område bliver prioriteret af skolerne og kommunerne i fremtiden. En sikring af kvaliteten af sprogundervisningen skal holdes indenfor bevillingerne til Inerisaavik og kommunernes budgetter. I forbindelse med at sikre kvaliteten ønsker Naalakkersuisut at inddrage relevante interessenter for eksempel børnegrupper i arbejdet med specifikke initiativer Grønlandsk som 2. Sprog Tiltag: Der bør udarbejdes en udredning om gruppens ønsker og behov. Derefter udarbejdes handlingsplan for denne gruppe. Man skal have opmærksomhed på den næste generation, som risikerer ikke at få det grønlandske sprog med sig. Se målgruppe 2 og 3. Økonomi: Arbejdsgruppen estimerer at dette tiltag vil koste ca kr. at gennemfører dette skal dække spørgeskema og kvalitative interviews samt løn til en akademiker i cirka 3 måneder. Naalakkersuisut mener Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling vil forestå en udredning af området og på baggrund af denne udarbejde en handlingsplan. Denne handlingsplan forventes udleveret på Inatsisartuts efterårssamlingen i 2014, og handlingsplanens tiltag vil blive søgt indarbejdet i Finanslovsforslag Afdækningen af området og udarbejdelsen af handlingsplanen forventes afholdt inden for Departementets budget Viderekomne lørnere i grønlandsk som fremmedsprog Tiltag 7

9 Udvikling af kurser og UV-materialer på højere niveau end Begynder og Lidtøvede. Dette er en anden gruppe end gruppe 1, idet der er forskel på kultur og sprogbaggrund i de to grupper. Gruppen har behov for nyere og mere moderne materialer. Selvstændig læring med mentorstøtte. Øvning i afkodning af mere kompliceret tale og skrift. Tilskud til mentorordning. Økonomi De økonomiske konsekvenser af disse tiltag har arbejdsgruppe estimeret således: o Materialer: En lærerløn i 1 år: ca kr. o Kursustilbud: Brugerbetalte kursustilbud. E-learning og fysiske kurser. Ca. 0 kr. Naalakkersuisut mener Det er Oqaatsinik Pikkorissarfiks opgave at tage sig af indsatsen for viderekomne lørnere, og denne indsats skal afholdes inden for Oqaatsinik Pikkorissarfiks nuværende bevilling Nytilkomne dansksprogede og engelsksprogede Tiltag o Obligatoriske introkurser i sprog, kultur og samfund, 40 timer, betalt af det offentlige. Om muligt afholdt den første uge i Grønland, eller senest inden for de første 3 måneder. Kurset er obligatorisk for alle, der skifter folkeregisteradresse hertil. Derefter bør der være tilbud om yderligere grønlandskundervisning for interesserede på frivillig basis, som hidtil. Der bør udarbejdes materialer engelsk-grønlandsk. Der er pt. ikke ressourcer til at udarbejde materialer til alle repræsenterede modersmål blandt tilflyttere. Økonomi De økonomiske konsekvenser af disse tiltag har arbejdsgruppe estimeret således: o Materialer: En lærerløn i 1 år: (engangsudgift) ca kr. o Kursustilbud: Ca kursister x kr./uge: (inkl. lønkompensation og undervisning) ca. 10 mio. kr. o Materialer specielt for engelsksprogede lørnere: En lærerløn i 6 mdr. ca kr. Naalakkersuisut mener 8

10 For offentligt ansatte er der allerede i dag et tilbud om introkursus og for nogle af disse kurser er det også muligt for private virksomheder at købe adgang for deres nyansatte. Det er dog Naalakkersuisuts holdning, at sådanne forløb skal være frivillige for dem, der ønsker at benytte tilbuddet. Der er mange unge mennesker, der i dag kommer til vort land med henblik på at blive her i nogle få år. Det vurderes ikke at være realistisk eller økonomisk ansvarligt at kræve, at disse personer tager et længerevarende intensivt grønlandskkursus. Derimod skal der arbejdes for, at der gøres brug af eksisterende tiltag for de personer, der opholder sig i længere tid i vort land. Dette vil både skabe større værdi for den enkelte og for samfundet. Brugen af disse tiltag skal dog også være frivillig, og der vil formentlig altid findes en gruppe, der ikke kan lære grønlandsk. Dem skal der også være plads til i samfundet. Brugen af grønlandsk som dagligsprog, har meget stor indflydelse på muligheden for at tilegne sig sproget. Naalakkersuisut er enig i arbejdsgruppens intention med dette tiltag, men ønsker for at opnå dette i stedet at henvise til de eksisterende tiltag, som eventuelt kan udvides i forbindelse med FFL15, eksempelvis med en tilskudsordning, så flere får mulighed for at deltage i privat udbudte kurser 9

11 2.4 Tværgående tiltag Naalakkersuisut ønsker at prioritere de tiltag, arbejdsgruppen har anbefalet i Paaseqatigiissa, der er overordnede eller tværgående, således: 1. Større fokus på andetsprogsdidaktik på Ilisimatusarfik. Viden om andetsprogsdidaktik skal opbygges og formidles, fx ved oprettelse af en stilling som forsker og underviser i andet- og fremmedsprogsdidaktik med særligt henblik på grønlandsk. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste cirka kr. årligt, som skal dække udgiften til en akademikerstilling. Naalakkersuisut tilslutter sig dette tiltag, og der er allerede på nuværende tidspunkt uddannet en håndfuld kandidater i andetsprogsdidaktik. Da de nødvendige investeringer allerede er foretaget, forventes tiltaget at være udgiftsneutralt. 2. Målrettet efteruddannelsestilbud om andetsprogsdidaktik for folkeskolelærerne. Folkeskolelærerne har ifølge folkeskoleloven forpligtelser i forhold til området og bør tilføres metoder og værktøjer til at opfylde dem. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag ikke vil skabe yderligere udgifter, da udgiften allerede ligger i Ilinniarfissuaqs regi. Naalakkersuisut tilslutter sig dette tiltag og er opmærksom på, at skal tiltaget være udgiftsneutralt, vil det nødvendiggøre en omprioritering af kursusudbuddet. 3. Udarbejdelse af centrale læreplaner/mål og modulbeskrivelser for grønlandsk som andetsprog i folkeskolen samt for kurser i grønlandsk for voksne. Standardiserede målbeskrivelser er en forudsætning for at kunne evaluere effekten af kurserne. Arbejdsgruppen estimerer at dette tiltag vil koste cirka kr. som skal dække et halvt årsværk. 10

12 Ansvaret for udarbejdelse af læreplaner/mål og modulbeskrivelser for folkeskole ligger hos Inerisaavik. Arbejdet med at forbedre disse skal prioriteres inden for Inerisaaviks ramme. 4. Sommerskole (fx sommerkurser på højskole) for frivillige lørnere. Hermed kan man benytte allerede eksisterende faciliteter til behovsbaseret kurser. Arbejdsgruppen har ikke estimeret udgiften til dette tiltag. Dette er et spændende tiltag, og muligheden for at føre det ud i livet skal afdækkes. På baggrund af afdækningen vil tiltaget efterfølgende søges indarbejdet i kommende finanslove. 5. Tekstning af alle KNR-udsendelser, idet der herved opnås og støttes såvel aktiv som passiv sprogindlæring, større forståelse for samfundet og kulturen og hermed en større følelse af aktivt medborgerskab blandt den ikke-grønlandsksprogede del af befolkningen og flere seere. Arbejdsgruppen estimerer at dette tiltag vil koste cirka kr. som skal dække aflønningen af en fuldtidsmedarbejder. Med dagens teknologi kan tekstning kun lade sig gøre på arkivudsendelser. Naalakkersuisut ønsker ikke at prioritere dette tiltag, da man ikke mener, at effekten vil stå mål udgiften. KNR kan dog vælge selv at prioritere tekstning. 6. Dagens ord/historie/digt på grønlandsk, engelsk og dansk, Sprogminut, grønlandsk mini-grammatik, Sprog pop-ups mm. fx i KNR, sociale medier, virksomheders intranet, på Oqaatsinik Pikkorissarfiks hjemmeside, det offentlige rum osv. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste cirka kr., som skal finansiere 5 minutters spotudsendelser. 11

13 Der skal i den kommende public service kontrakt indarbejdes sprogligt fremmende tiltag. Dette forventes dog ikke at medføre behov for en øget bevilling. 7. Arbejdsgruppen anbefaler, at journalistuddannelsen også bør omfatte undervisning i grønlandsk sprogbrug samt sprogmentorering. Dansksprogede journalister bør få et intensivt udtalekursus ud over introkurset. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste cirka kr., som skal dække undervisning i 1 måned. Det vil være ønskeligt med en forbedring af journalisternes grønlandske sprogkompetencer. Dette bør dog finansieres indenfor journalistuddannelsen rammer og inden for medievirksomhedernes budgetter. 8. Frit tilgængelige læringsmaterialer, så folk, der har lyst, kan beskæftige sig grundigt med sproget eller blot lege lidt med sproget. Det skal samles og findes i en oversigt på ét sted. Arbejdsgruppen antager, at E-learning materiale fra Oqaatsinik Pikkorissarfik nok kan frikøbes ret let, men det må blive en ny instans, som skal undersøge omkostningsniveauet for ophavsrettigheder. E-learning er vigtig, og en handlingsplan vil blive udarbejdet og fremlagt på Inatsisartuts efterårssamling Der bør være fokus på grønlandsksprogede, som har været udenlands eller på dansksprogede uddannelser. For denne gruppe bør der være mulighed for et genopfriskningskursus også fagrettet. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste 6000 kr. pr person. 12

14 Der er allerede mulighed for denne gruppe for at få genopfrisket deres sprog via de eksisterende kursustilbud. 10. Udvikling af oplysningskampagner i forhold til sproglig holdningsbearbejdelse i befolkningen som helhed for at fremme sproglig tolerance og respekt, gerne i form af humoristiske indslag. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste kr., som skal dække kampagner mm. Det skal undersøges, om der i forbindelse med oplysningskampagner, der er beskrevet i Uddannelsesstrategien 2014 og Uddannelsesplan II, kan indarbejdes et fokus på sprog. 13

Paaseqatigiissa. Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del. af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne

Paaseqatigiissa. Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del. af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne Paaseqatigiissa Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne begå sig i hverdagen på grønlandsk. 1 Januar 2014 Strategi- og handlingsplan,

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Udvalget for Børn, Familie og Skole. Dagsorden

Udvalget for Børn, Familie og Skole. Dagsorden Forside Dagsorden Mandag den 10. marts 2014 kl. 12:00 MIA s mødelokale indgang ved siden af Nota-Bene Indkaldt til møde: Andreas Uldum, (D), formand Uju Petersen, (IA) Charlotte Pike (IA) Monica Dorph

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE

LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER FOR ALLE Forord Uddannelsespolitisk er børn og unge den vigtigste

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015 Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Høring af forslag til Inatsisartutlov om folkeskolen. IMAKs bestyrelse har følgende bemærkninger:

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp

Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling søger såvel offentlige som private udbydere til afholdelse af Projekt Boot Camp i perioden 23. september

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Velkomst. Evalueringen af folkeskolen.

Velkomst. Evalueringen af folkeskolen. Formandens mundtlige beretning 2015 Velkomst Jeg håber vi får et par udbytterige dage til gavn for lærerne, til gavn for det grønlandske samfund og ikke mindst til gavn for vores elever og deres fremtid.

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/17 16.10.2007 EM 2007/62 1. Baggrunden for forordningsforslaget Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Forslaget lægger vægt på at skabe mulighed for i videre

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bestyrelsesudvikling

Bestyrelsesudvikling LOF HASLEV Bestyrelsesudvikling Sådan gør vi i LOF Haslev 1. februar 2015 LOF Haslev Ligger på Midtsjælland i Faxe Kommune 2.441 timer i 2014 Udbudt 160 hold i 2014-2015 Økonomi: meget fornuftig 50-års

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

NB! Dette er et arbejdsdokument, som løbende vil blive opdateret. 6. Rekruttering. Strategisk mål 6.1: Find Vej Dagen

NB! Dette er et arbejdsdokument, som løbende vil blive opdateret. 6. Rekruttering. Strategisk mål 6.1: Find Vej Dagen 6. Rekruttering Strategisk mål 6.1: Find Vej Dagen Find vej Dagen fortsætter som forbundets store synligheds og rekrutteringssatsning primært rettet mod familier. Find vej dagen er også i 2015 støttet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

N AALA KK ERSUISUT.~ Medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraterne C/O Bureau for Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37 spm.

N AALA KK ERSUISUT.~ Medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraterne C/O Bureau for Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37 spm. Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement N AALA KK ERSUISUT.~ GOVERNMENT OF GREENLAND I) Medlem af Inatsisartut Andreas Uldum, Demokraterne C/O Bureau for Inatsisartut

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II

Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014. Uddannelsesplan II Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Uddannelsesplan II Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Førskoleområdet... 4 2.1 Indledning...

Læs mere

Kirkelig betjening af grønlændere, færinger. og nordiske statsborgere med ophold i Danmark

Kirkelig betjening af grønlændere, færinger. og nordiske statsborgere med ophold i Danmark Kirkelig betjening af grønlændere, færinger og nordiske statsborgere med ophold i Danmark Rapport fra Arbejdsgruppen om betjening af grønlændere, færinger og nordiske statsborgere med ophold i Danmark

Læs mere

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN DFGUs strategi for fodboldgolf FOR FODBOLDGOLFEN DFGUs grundlæggende ide - formålsparagraf

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper Folkehøjskoler Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Formateret: Tlf. 3392 5000 Engelsk (USA) Fax 3392

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere