Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen
|
|
- Christoffer Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen
2 Forord Det er Naalakkersuisuts ønske, at flere borgere bliver i stand til at begå sig på grønlandsk i hverdagen. Naalakkersuisut er samtidig bevidst om, at hvis dette ønske skal opfyldes, vil det udover en motiveret indsats fra den enkelte kræve, at en lang række initiativer bliver igangsat. Dette kan bedst ske efter en grundig afdækning og prioritering af de samlede opgaver på uddannelsesområdet, hvor der bliver sat fokus på både økonomiske og strategiske konsekvenser af de forskellige initiativer. Naalakkersuisut ser med stor tilfredshed på strategi- og handlingsplanen Paaseqatigiissa, og vil tage dens konklusioner og anbefalinger med i det fremtidige arbejde på uddannelses-, kultur- og sprogområdet. Naalakkersuisut vil, på baggrund af de i strategi- og handlingsplanen anbefalede tiltag, prioritere de tiltag, der vil have den størst mulige effekt for derved sikre en økonomisk ansvarlig og effektiv indsats for at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk, til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. Naalakkersuisut ønsker, at udviklingen af de fremtidige initiativer på sprogområdet skal være bredt forankret i samfundet, og ønsker derfor i forbindelse med udarbejdelsen af disse at inddrage relevante interessenter. God læselyst Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Nick Nielsen 1
3 Indhold 1 Indledning Tiltag Hovedanbefalingen Arbejdsgruppens Hovedanbefaling Tiltag med fokus på specifikke målgrupper Førskolebørn Skoleelever Grønlandsk som 2. Sprog Viderekomne lørnere i grønlandsk som fremmedsprog Nytilkomne dansksprogede og engelsksprogede Tværgående tiltag
4 1 Indledning På Inatsisartuts Efterårssamling 2013 blev det besluttet, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde og fremlægge en strategi- og handlingsplan til FM Strategi- og handlingsplanen skal have til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. På baggrund af Inatsisartuts beslutning blev der i december 2013 udarbejdet et kommissorium og nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en strategi- og handlingsplan. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er strategi- og handlingsplanen Paaseqatigiissa. Paaseqatigiissa indeholder et idekatalog over tiltag rettet mod forskellige målgrupper, eller som på et overordnet eller tværgående niveau har til formål at få den del af befolkningen, der ikke behersker grønlandsk til at kunne begå sig på grønlandsk i hverdagen. I denne redegørelse tilkendegiver Naalakkersuisut, for hver enkel af arbejdsgruppens anbefalinger, hvorvidt og i givet fald hvordan disse vil blive efterkommet. Endvidere er Naalakkersuisuts økonomiske betragtninger beskrevet. For et hurtigt overblik initiativernes økonomi henvises til Bilag 1. For at opnå det størst mulige udbytte af sprogindsatsen, vil effekten af redegørelsens initiativer løbende blive evalueret og på baggrund heraf, vil det blive besluttet, hvorvidt de enkelte initiativer skal fortsætte i deres nuværende form, skal ændres eller afsluttes, samt om nye initiativer skal igangsættes. Da det er vigtigt, at alle i vort samfund kan få glæde af initiativerne i denne redegørelse, skal det sikres at læsesvage får endnu bedre mulighed, for at gøre brug af sprogtiltagene når IT-rygsækken er færdigudviklet. 3
5 2 Tiltag 2.1 Hovedanbefalingen Naalakkersuisut ønsker at prioritere arbejdsgruppens hovedanbefaling således: Arbejdsgruppens Hovedanbefaling Tiltag Der bør til realisering af den strategi, der anbefales i det følgende, oprettes et Integrationsråd/Sprogråd/Vidensbank, som skal virke som et 1-dørssystem for henvendelser og forespørgsler vedr. sprogindlæring samt koordinere de forskellige tiltag i samarbejde med Selvstyret. Økonomi Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste ca. 1 mio. kr. pr år. Dette skal dække halvanden fuldtidsstilling samt faciliteter. Naalakkersuisut mener Som arbejdsgruppen gør opmærksom på, er det vigtigt at styrke koordineringen af sprogtiltagene. Dette er dog en opgave Sprogsekretariatet, derfor skal der i Finanslovsforslag 2015 søges indarbejdet en forhøjelse af Sprogsekretariatets bevilling på kr. svarende til halvanden fuldtidsstilling. 2.2 Anbefaling om udarbejdelse af udredning om sprogdemografi Naalakkersuisut ønsker at prioritere arbejdsgruppens anbefaling om en udarbejdelse af udredning om sprogdemografi således: Arbejdsgruppens anbefaling Gruppen anbefaler, at der udarbejdes en udredning om sprogdemografi samt faktuelle oplysninger til grundlag for saglig debat og langsigtet sprogplanlægning og prioritering af indsatsområderne. Naalakkersuisut mener Naalakkersuisut er enig med arbejdsgruppen om, at for at kunne have en saglig debat om sprog og for at kunne prioritere de rigtige tiltag og indsatsområder, er en udredning om 4
6 sprogdemografi et vigtigt værktøj. Naalakkersuisut støtter dermed forslaget om en udarbejdelse af udredning om sprogdemografi. 2.3 Tiltag med fokus på specifikke målgrupper Naalakkersuisut ønsker at prioritere de tiltag, arbejdsgruppen har anbefalet i Paaseqatigiissa, der fokuserer på specifikt definerede målgrupper, således: Førskolebørn Tiltag I pædagoguddannelsen bør der være fokus på andet- og fremmedsprogspædagogik samt sprogligstimulering for at opnå en forståelse for sproglig mangfoldighed og redskaber til at stimulere børnene i deres sproglige udvikling. Udvikling af Best-practice. Efteruddannelse for daginstitutionspersonalet. Nyankomne børn bør modtages med en sproglig introduktion. Økonomi Arbejdsgruppen har ikke estimeret de økonomiske konsekvenser af disse tiltag. Naalakkersuisut mener Det vigtigste område for sprogindsatsen er før- og folkeskoleområdet, blandt andet fordi sprogkundskaber er en vigtig forudsætning for at tilegne sig færdigheder i andre fag. Det er blandt andet dokumenteret, at et solidt fundament i sit modersmål giver de bedste forudsætninger for at lære et fremmedsprog. Det er derfor vigtigt, at der i førskolen foregår gode udviklingsfremmende aktiviteter, der udvikler børnenes grønlandske sproglige kompetencer. Indsatsten for at styrke udviklingsfremmende aktiviteter skal indarbejdes i samarbejdet med kommunerne i Meeqqerivitsialak og interessenter som for eksempel børnegrupper Skoleelever Tiltag Skoleelever, herboende med dansk som modersmål Det står i lovens 16, stk. 3, at der bør gives supplerende undervisning til Flyttet til landet og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Fastboende 5
7 grønlandske børn med dansk som modersmål har ifølge denne paragraf ingen ret til supplerende undervisning, uagtet at de kan føle sig helt lost i undervisningen. Arbejdsgruppen påpeger, at det er overordentligt vigtigt at inkludere denne gruppe, således at vi ikke producerer nye generationer af ikke-grønlandsk talende grønlændere og skaber uhensigtsmæssig sproglig social arv. Skoleelever, nytilkomne Udvikling af læreplaner og UV-materialer for mod-tager-grønlandsk. Læreruddannelsen bør indeholde større fokus på andet-og fremmedsprogsdidaktik. Det er vigtigt at have fokus på de to-sprogede børn for at fremme den fortsatte udvikling af begge sprog samt motivere til sproglig tolerance og respekt. Det er vigtigt at nytilkomne ikke-grønlandsktalende børn modtages med et startkursus i grønlandsk sprog. Økonomi De økonomiske konsekvenser af disse tiltag har arbejdsgruppe estimeret således: o Til et introforløb i grønlandsk sprog for nytilkomne ikke-grønlandsksprogede elever, ca. 40 timer:! Udvikling af materialer: en lærerløn i 3 måneder: ca kr.! Gennemførsel af introforløb for ca. 35 forløb x kr. ca kr. o Til et forløb i sprog i folkeskolen for ikke-grønlandsk-talende elever skal der udvikles læreplan og undervisningsmaterialer til de 3 trin: yngstetrin, mellemtrin, ældstetrin.! Læreplan: En lærerløn i 2 måneder: ca kr.! Materialer: En lærerløn i 1 år: ca kr. o Den nærmere fordeling af udgifterne til disse tiltag vil indgå i forhandling mellem kommuner og Selvstyret. Naalakkersuisut mener Sprogundervisningen skal prioriteres i samarbejde med kommunerne, så alle børn behersker begge sprog, når de forlader folkeskolen. For at opnå dette, skal det sikres, at grønlandskundervisningen i folkeskolen er god og af høj kvalitet. 6
8 Inerisaavik har primo 2014 foretaget en rundspørge hos de skoler, der i deres oktober indberetning havde angivet, at de havde ikke-grønlandsksprogede elever. Rundspørgen skulle afdække, i hvor høj grad de forskellige skoler gør brug af supplerende undervisning til de elever, der er flyttet til landet, og ikke har forkundskaber i grønlandsk. Rundspørgen viser, at der er stor forskel på omfanget af brugen af supplerende undervisning, og at det er nødvendigt, at dette område bliver prioriteret af skolerne og kommunerne i fremtiden. En sikring af kvaliteten af sprogundervisningen skal holdes indenfor bevillingerne til Inerisaavik og kommunernes budgetter. I forbindelse med at sikre kvaliteten ønsker Naalakkersuisut at inddrage relevante interessenter for eksempel børnegrupper i arbejdet med specifikke initiativer Grønlandsk som 2. Sprog Tiltag: Der bør udarbejdes en udredning om gruppens ønsker og behov. Derefter udarbejdes handlingsplan for denne gruppe. Man skal have opmærksomhed på den næste generation, som risikerer ikke at få det grønlandske sprog med sig. Se målgruppe 2 og 3. Økonomi: Arbejdsgruppen estimerer at dette tiltag vil koste ca kr. at gennemfører dette skal dække spørgeskema og kvalitative interviews samt løn til en akademiker i cirka 3 måneder. Naalakkersuisut mener Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling vil forestå en udredning af området og på baggrund af denne udarbejde en handlingsplan. Denne handlingsplan forventes udleveret på Inatsisartuts efterårssamlingen i 2014, og handlingsplanens tiltag vil blive søgt indarbejdet i Finanslovsforslag Afdækningen af området og udarbejdelsen af handlingsplanen forventes afholdt inden for Departementets budget Viderekomne lørnere i grønlandsk som fremmedsprog Tiltag 7
9 Udvikling af kurser og UV-materialer på højere niveau end Begynder og Lidtøvede. Dette er en anden gruppe end gruppe 1, idet der er forskel på kultur og sprogbaggrund i de to grupper. Gruppen har behov for nyere og mere moderne materialer. Selvstændig læring med mentorstøtte. Øvning i afkodning af mere kompliceret tale og skrift. Tilskud til mentorordning. Økonomi De økonomiske konsekvenser af disse tiltag har arbejdsgruppe estimeret således: o Materialer: En lærerløn i 1 år: ca kr. o Kursustilbud: Brugerbetalte kursustilbud. E-learning og fysiske kurser. Ca. 0 kr. Naalakkersuisut mener Det er Oqaatsinik Pikkorissarfiks opgave at tage sig af indsatsen for viderekomne lørnere, og denne indsats skal afholdes inden for Oqaatsinik Pikkorissarfiks nuværende bevilling Nytilkomne dansksprogede og engelsksprogede Tiltag o Obligatoriske introkurser i sprog, kultur og samfund, 40 timer, betalt af det offentlige. Om muligt afholdt den første uge i Grønland, eller senest inden for de første 3 måneder. Kurset er obligatorisk for alle, der skifter folkeregisteradresse hertil. Derefter bør der være tilbud om yderligere grønlandskundervisning for interesserede på frivillig basis, som hidtil. Der bør udarbejdes materialer engelsk-grønlandsk. Der er pt. ikke ressourcer til at udarbejde materialer til alle repræsenterede modersmål blandt tilflyttere. Økonomi De økonomiske konsekvenser af disse tiltag har arbejdsgruppe estimeret således: o Materialer: En lærerløn i 1 år: (engangsudgift) ca kr. o Kursustilbud: Ca kursister x kr./uge: (inkl. lønkompensation og undervisning) ca. 10 mio. kr. o Materialer specielt for engelsksprogede lørnere: En lærerløn i 6 mdr. ca kr. Naalakkersuisut mener 8
10 For offentligt ansatte er der allerede i dag et tilbud om introkursus og for nogle af disse kurser er det også muligt for private virksomheder at købe adgang for deres nyansatte. Det er dog Naalakkersuisuts holdning, at sådanne forløb skal være frivillige for dem, der ønsker at benytte tilbuddet. Der er mange unge mennesker, der i dag kommer til vort land med henblik på at blive her i nogle få år. Det vurderes ikke at være realistisk eller økonomisk ansvarligt at kræve, at disse personer tager et længerevarende intensivt grønlandskkursus. Derimod skal der arbejdes for, at der gøres brug af eksisterende tiltag for de personer, der opholder sig i længere tid i vort land. Dette vil både skabe større værdi for den enkelte og for samfundet. Brugen af disse tiltag skal dog også være frivillig, og der vil formentlig altid findes en gruppe, der ikke kan lære grønlandsk. Dem skal der også være plads til i samfundet. Brugen af grønlandsk som dagligsprog, har meget stor indflydelse på muligheden for at tilegne sig sproget. Naalakkersuisut er enig i arbejdsgruppens intention med dette tiltag, men ønsker for at opnå dette i stedet at henvise til de eksisterende tiltag, som eventuelt kan udvides i forbindelse med FFL15, eksempelvis med en tilskudsordning, så flere får mulighed for at deltage i privat udbudte kurser 9
11 2.4 Tværgående tiltag Naalakkersuisut ønsker at prioritere de tiltag, arbejdsgruppen har anbefalet i Paaseqatigiissa, der er overordnede eller tværgående, således: 1. Større fokus på andetsprogsdidaktik på Ilisimatusarfik. Viden om andetsprogsdidaktik skal opbygges og formidles, fx ved oprettelse af en stilling som forsker og underviser i andet- og fremmedsprogsdidaktik med særligt henblik på grønlandsk. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste cirka kr. årligt, som skal dække udgiften til en akademikerstilling. Naalakkersuisut tilslutter sig dette tiltag, og der er allerede på nuværende tidspunkt uddannet en håndfuld kandidater i andetsprogsdidaktik. Da de nødvendige investeringer allerede er foretaget, forventes tiltaget at være udgiftsneutralt. 2. Målrettet efteruddannelsestilbud om andetsprogsdidaktik for folkeskolelærerne. Folkeskolelærerne har ifølge folkeskoleloven forpligtelser i forhold til området og bør tilføres metoder og værktøjer til at opfylde dem. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag ikke vil skabe yderligere udgifter, da udgiften allerede ligger i Ilinniarfissuaqs regi. Naalakkersuisut tilslutter sig dette tiltag og er opmærksom på, at skal tiltaget være udgiftsneutralt, vil det nødvendiggøre en omprioritering af kursusudbuddet. 3. Udarbejdelse af centrale læreplaner/mål og modulbeskrivelser for grønlandsk som andetsprog i folkeskolen samt for kurser i grønlandsk for voksne. Standardiserede målbeskrivelser er en forudsætning for at kunne evaluere effekten af kurserne. Arbejdsgruppen estimerer at dette tiltag vil koste cirka kr. som skal dække et halvt årsværk. 10
12 Ansvaret for udarbejdelse af læreplaner/mål og modulbeskrivelser for folkeskole ligger hos Inerisaavik. Arbejdet med at forbedre disse skal prioriteres inden for Inerisaaviks ramme. 4. Sommerskole (fx sommerkurser på højskole) for frivillige lørnere. Hermed kan man benytte allerede eksisterende faciliteter til behovsbaseret kurser. Arbejdsgruppen har ikke estimeret udgiften til dette tiltag. Dette er et spændende tiltag, og muligheden for at føre det ud i livet skal afdækkes. På baggrund af afdækningen vil tiltaget efterfølgende søges indarbejdet i kommende finanslove. 5. Tekstning af alle KNR-udsendelser, idet der herved opnås og støttes såvel aktiv som passiv sprogindlæring, større forståelse for samfundet og kulturen og hermed en større følelse af aktivt medborgerskab blandt den ikke-grønlandsksprogede del af befolkningen og flere seere. Arbejdsgruppen estimerer at dette tiltag vil koste cirka kr. som skal dække aflønningen af en fuldtidsmedarbejder. Med dagens teknologi kan tekstning kun lade sig gøre på arkivudsendelser. Naalakkersuisut ønsker ikke at prioritere dette tiltag, da man ikke mener, at effekten vil stå mål udgiften. KNR kan dog vælge selv at prioritere tekstning. 6. Dagens ord/historie/digt på grønlandsk, engelsk og dansk, Sprogminut, grønlandsk mini-grammatik, Sprog pop-ups mm. fx i KNR, sociale medier, virksomheders intranet, på Oqaatsinik Pikkorissarfiks hjemmeside, det offentlige rum osv. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste cirka kr., som skal finansiere 5 minutters spotudsendelser. 11
13 Der skal i den kommende public service kontrakt indarbejdes sprogligt fremmende tiltag. Dette forventes dog ikke at medføre behov for en øget bevilling. 7. Arbejdsgruppen anbefaler, at journalistuddannelsen også bør omfatte undervisning i grønlandsk sprogbrug samt sprogmentorering. Dansksprogede journalister bør få et intensivt udtalekursus ud over introkurset. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste cirka kr., som skal dække undervisning i 1 måned. Det vil være ønskeligt med en forbedring af journalisternes grønlandske sprogkompetencer. Dette bør dog finansieres indenfor journalistuddannelsen rammer og inden for medievirksomhedernes budgetter. 8. Frit tilgængelige læringsmaterialer, så folk, der har lyst, kan beskæftige sig grundigt med sproget eller blot lege lidt med sproget. Det skal samles og findes i en oversigt på ét sted. Arbejdsgruppen antager, at E-learning materiale fra Oqaatsinik Pikkorissarfik nok kan frikøbes ret let, men det må blive en ny instans, som skal undersøge omkostningsniveauet for ophavsrettigheder. E-learning er vigtig, og en handlingsplan vil blive udarbejdet og fremlagt på Inatsisartuts efterårssamling Der bør være fokus på grønlandsksprogede, som har været udenlands eller på dansksprogede uddannelser. For denne gruppe bør der være mulighed for et genopfriskningskursus også fagrettet. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste 6000 kr. pr person. 12
14 Der er allerede mulighed for denne gruppe for at få genopfrisket deres sprog via de eksisterende kursustilbud. 10. Udvikling af oplysningskampagner i forhold til sproglig holdningsbearbejdelse i befolkningen som helhed for at fremme sproglig tolerance og respekt, gerne i form af humoristiske indslag. Arbejdsgruppen estimerer, at dette tiltag vil koste kr., som skal dække kampagner mm. Det skal undersøges, om der i forbindelse med oplysningskampagner, der er beskrevet i Uddannelsesstrategien 2014 og Uddannelsesplan II, kan indarbejdes et fokus på sprog. 13
Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen
Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, april 2014 Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i
Læs merePaaseqatigiissa. Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del. af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne
Paaseqatigiissa Strategi- og handlingsplan, der har til formål at få den del af befolkningen, der ikke taler grønlandsk til at kunne begå sig i hverdagen på grønlandsk. 1 Januar 2014 Strategi- og handlingsplan,
Læs mereUddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle. Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen
Uddannelsesstrategi og -plan II Lige uddannelsesmuligheder for alle Pressemøde 6. maj 2014 Naalakkersuisoq Nick Nielsen Vision Overordnet vision Af årgangene, som afslutter folkeskolen fra 2015, skal 70
Læs mere11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe
Læs mere10. november 2016 EM2016/33 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
10. november 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut til, at folkeskolens uvmaterialers
Læs mereNaalakkersuisut takker for dine spørgsmål om ordblinde i Grønland og vi skal beklage, at svaret er kommet lidt sent.
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisunut Ilaasortaq Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Suka
Læs mere11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling
9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereNivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015
Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015 Evalueringen dokumenterer at der er plads til forbedringer af undervisningen i folkeskolen at folkeskolelovens målsætninger om
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereSpørgsmål til Landsstyret om hvilke grønlandske uddannelsers studieordninger er blevet evalueret siden oprettelsen heraf?
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke
Læs mereVedrørende 37 spørgsmål på børn og unge området.
liaqutariinnermut Inatsisinillu Atortltsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie og Justitsvæsen NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit
Læs mereSPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia
SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia INDHOLD 1 Forord...3 2 Formål...3 3 Sprog...4 4 Personalepolitik...4 5 Udvikling af medarbejdernes sproglige kompetencer...4 6. Indføring i grønlandske kultur, historie
Læs mereFørst vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det.
1 Oplæg til Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledning Som bekendt har IMAK s bestyrelse skrevet til samtlige landtingsmedlemmer og landsstyret efter, at landsstyrets forslag
Læs mereDigitale værktøjer. Digitale værktøjer
Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereKommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.
Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere
Læs mere15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereBedre borgerinddragelse
Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereFDF Handlingsplan 2009-2010
FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt
Læs mereTemaplan for Sundhed, Kultur & Fritid
Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af
Læs mereKursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015
Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder
Læs mereRIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 88 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 20. marts 2007 J.nr.: 415-0001 Indberetning
Læs mere4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
4. maj 2012 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende FM2012/58 Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til foråret 2013 fremlægger en landsdækkende strategi-
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereUdtalelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. februar 2008
Udtalelse Til Århus Byråd via Magistraten Den 15. februar 2008 Udtalelse til Det Radikales Venstres forslag til byrådsbeslutning om indførelse af førstehjælp i folkeskolens ældste klasser Århus Kommune
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereEkstraordinær indsats for ledige. Oktober 2011
Ekstraordinær indsats for ledige Oktober 2011 Baggrund for ekstraordinær indsats for ledige Ledigheden stiger i Grønland Hvorfor stiger ledigheden? Der er en række sandsynlige faktorer: - Generel nedgang
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereBesvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Siverth K. Heilmann, medlem af Inatsisartut, Atassut Her Besvarelse af 37 spørgsmål om danske tilkaldte samt vedrørende Mittarfeqarfiit økonomiske
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereSvar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereEn hjemtagelse af hele veterinær og fødevareområdet vil som minimum kræve:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug r GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Bentiaraq Ottosen, Atassut Heri Svar på
Læs mereFællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.
Pkt.nr. 2 Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar 16.30 om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. 555438 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen
Læs mere29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs merePolitisk aftale om de videregående uddannelser
2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereBasisrammen: kr. = 56,25 % af kontraktsummen
Resultatkontrakt 2017 2018 for rektor Erik Ernø-Kjølhede Kontrakten dækker perioden 1/8 2017 31/7 2018. Udmålingen af kontraktsummen skal senest være indberettet til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet
Læs mereIgangsættelse af Anskaffelsesfase
Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Albertslund Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereSamlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 773 Offentligt Notat J.nr. DEP-0400-00034 2. september 2009 Talepinde til brug ved møderne med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Finansudvalget
Læs mere22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mere27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende
27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mere1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen
1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For
Læs mereGod læselyst! Med venlig hilsen. Janus C. Kleist & Lona Lynge
Nyhedsbrev Piareersarfiit eftera r 2013 Så er året 2013 snart allerede ved at være slut, og der er sket en masse ting i de respektive Piareersarfiit i hele landet. Det vigtigste er, at der er nogle borgere
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2013
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2013 Bloktilskuddet til kommunerne i 2013 bliver på 1.130.373.000 kr. Det fremgår af bilag 1 hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2012.
Læs mere6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende
6. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut senest til forårssamlingen 2017, at fremlægge forslag til
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereIT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereUddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning
Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og
Læs mereTjæreborg....en by med energi
1 Tjæreborg...en by med energi Projektbeskrivelse Tjæreborg - en by med Energi 1 Indhold Organisationsdiagram... 3 Projektstyring... 4 Styregruppe:... 4 Projektledelsen... 4 Arbejdsgrupper... 4 Tovholder...
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mere12. oktober 2012 EM2012/95 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Vedrørende Forslag til:
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxxx om pædagogisk udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen Afgivet
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereBedre borgerinddragelse
Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereUdbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp
Udbudsbekendtgørelse - Projekt Boot Camp Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling søger såvel offentlige som private udbydere til afholdelse af Projekt Boot Camp i perioden 23. september
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen
Læs mereOm FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014
Om FFD s rolle og opgaver Oplæg for nye forstandere, november 2014 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Dette gøres ved
Læs mere2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen
2. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mere