PPR-PsykoLog. Den narrative
|
|
- Benjamin Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling Af Katrine Dall Jørgensen og Anne Sofie Møller Sparre Man kan give to meget forskellige fortællinger om arbejdet som psykolog ved PPR, nemlig den traditionelle historie og den systemiske historie. Vores ønske er dog at fortælle en tredje historie, nemlig den narrative historie, som kan rumme såvel den traditionelle historie som den systemiske historie og dermed blive en mere foretrukken historie om identiteten som psykolog ansat ved PPR. Den traditionelle historie lyder, at man som PPR-psykolog har en særlig ekspertise inden for børne- og udviklingspsykologien, den pædagogiske psykologi og den kliniske psykologi med særligt fokus på børn og familier. PPR-psykologen har viden om børns udvikling, om hvad der er normalt og ikke normalt, og om hvordan man kan intervenere og støtte børns udvikling, trivsel og læring. PPR-psykologen har bred klinisk erfaring med arbejdet med børn og familier i mistrivsel. PPR-psykologen er dygtig og rutineret i at anvende kognitive såvel som projektive test og til at undersøge børn og bidrage med indsigt i børn med forskellige typer af vanskeligheder. Psykologen bidrager til undersøgelser og beskri- velser af børn og rådgiver og vejleder lærere og forældre til børn med forskellige typer af vanskeligheder, børn, som mistrives, ikke udvikler sig fagligt, og børn, som udfordrer de voksne såvel i hjemmet som i institutioner og skoler. PPR-psykologen bruger sin ekspertise til at yde rådgivning og psykologisk bistand til forældre, lærere, pædagoger, børn og unge. Når et barn vækker bekymring, bliver det indstillet til PPR, og psykologen undersøger, rådgiver og fører samtaler med børn og visiterer dem med særlige behov til særlige skoletilbud. PPR-psykologen arbejder primært ud fra en strukturel, individualpsykologisk og i overvejende grad psykodynamisk forståelsesramme, og psykologen er dygtig til via sin erfaring, viden og undersøgelser at finde bag om det, der er umiddelbart tilgængeligt, til at finde bag om problemerne og finde de reelle årsager til vanskelighederne, uanset deres art. Psykologens arbejde betragtes som en envejs proces, hvor psykologen stiller sig professionelt til rådighed for barnet eller den voksne med vanskeligheder. I praksis betyder dette, at når et barn indstilles til PPR, 14 Psykolog nyt
2 modelfoto: bam/scanpix fordi han fx har svært ved at koncentrere sig i timerne, ryger i mange konflikter med sine klassekammerater og rent læringsmæssigt og trivselsmæssigt vækker bekymring hos lærerne, så kan psykologen lave en grundig undersøgelse af barnet. Psykologen kan observere barnet i klassen, tage en klinisk samtale med barnet, lave en kognitiv og eventuelt et par projektive deltest. Psykologen vil herefter skrive rapport, hvor han konkluder, hvad der er baggrunden for barnets vanskeligheder, samt angive, hvilke behov barnet har for at få den bedst mulige skolegang, og hvordan de voksne mest hensigtsmæssigt kan forholde sig til barnet med dets særlige behov og vanskeligheder. Psykologen giver feedback fra undersøgelsen på et møde med lærere og forældre, og ved denne lejlighed rådgiver psykologen om det videre arbejde med barnet. Muligvis vil det blive aftalt, at der skal holdes opfølgende møder fremover for at iagttage barnets udvikling og følge sagen løbende. Sideløbende hermed kan psykolo- Psykolog nyt
3 gen have samtaler med barnet, hvor de sammen får talt om de bagvedliggende ting, der bidrager til, at det er så svært at koncentrere sig i skolen. Et paradigmeskift Den traditionelle historie om arbejdet som PPR-psykolog blev udfordret kraftigt sidst i 1980 erne og først i 1990 erne. Der blev stillet nye krav, og et paradigmeskift trængte sig på. I et paradigmeskift brydes vante rammer, samtidig med at der søges efter nye. Denne periode afføder typisk en konflikt mellem det gamle og det nye. Desuden vil den nye erkendelse først fuldt ud være nået, når det er faldet på plads i det nye paradigme. Der vil være spørgsmål om, hvad man gjorde før, og hvad man skal gøre nu. Var det, man gjorde tidligere, ikke godt nok, og hvorfor skulle det nye være bedre? Er det nye ikke blot det, vi altid har gjort, nu blot iklædt nogle nye begreber? Hvad skal man vælge? Den traditionelle fortælling om PPR-psykologen som ekspert på en række områder inden for sit felt blev udfordret af fortællingen om PPR-psykologen som proceskonsulent, ligesom fortællingen om PPR-psykologens individualpsykologiske og primært strukturelle og psykodynamiske tilgang blev udfordret af fortællingen om den systemiske og poststrukturelle tilgang til praksisfeltet. Med fortællingen om psykologen som proceskonsulent bliver forældrene, læreren, pædagogerne og børnene eksperter på eget liv og vanskeligheder, mens psykologen kan stille sig konsultativt til rådighed i ønsket om at facilitere forandring og bidrage til refleksion. Et barn, der vækker bekymring, skal ikke trækkes ud af sin kontekst og undersøges eller fixes af psykologen, men psykologen vil derimod træde ind og arbejde med konteksten omkring barnet, så konteksten kan rumme barnet og give barnet hensigtsmæssige kommunikative med- og modspil, der kan opløse problemet. Fokus bliver således arbejdet med konteksten for børn i vanskeligheder, og metoderne bliver supervision, processuelle netværksmøder og kortere konsultative samtaleforløb med særligt fokus på kommunikationen i systemet og med en hensigt om at bidrage til refleksion. Med den systemiske tilgang bliver historien om PPR en historie, hvor psykologen frem for at tænke i individer med vanskeligheder tænker, at vanskelighederne skal ses i sammenhæng med aktuelle interpersonelle forhold. Derfor vil man som psykolog tænke i helheder og relationer, medtænke konteksten og se vanskeligheder som noget, der må forstås cirkulært. Der ligger desuden i den systemiske tilgang en erkendelsesmæssig pointe om, at der ikke findes nogen universelle sandheder, hverken om problemer eller om løsninger af problemer, men derimod alene lokale erfaringer, som vi kan forhandle os frem til og skabe igennem refleksion og dialog. Den systemiske tilgang er baseret på et socialkonstruktionistisk, erkendelsesteoretisk grundlag, og forståelsen indebærer, at der findes mange versioner af virkeligheden. Fokus bliver ikke på, hvad der er rigtigt eller forkert, men på hvad effekten måtte være. Psykologen er opmærksom på, at han selv bliver en del af systemet og dermed medansvarlig for de forståelser af virkeligheden, der skabes. Med den systemiske tilgang bliver historien om PPR-psykologen en historie om at arbejde med de komplekse kommunikative samspil, og psykologens opgave bliver at invitere børn og voksne ind i et refleksivt rum, hvor der kan arbejdes med at skabe flere nuancer i forståelsen af et problem og dets løsning. Historien om genstanden for arbejdsfeltet bliver således også ændret fra, at man arbejder med mennesker med vanskeligheder, til at arbejde med mennesker i vanskeligheder. I praksis kan dette betyde, at når et barn vækker bekymring fx på grund af mangel på koncentration i timerne og sociale vanskeligheder i samspillet med klassekammeraterne, så rettes der henvendelse til PPR-psykologen med denne bekymring. Psykologen kan vælge at gå konsultativt ind i sagen og konstruere et forløb med en indledende kontraktafklaring, hvor rammerne for arbejdet anskueliggøres. PPRpsykologen kan uden at møde barnet arrangere et konsultativt forløb med barnets lærerteam. Dette kan fx bestå i tre supervisionssamtaler hen over et par måneder samt et møde, hvor man evaluerer effekten af dette. I supervisionen bliver lærerne inviteret til refleksion over egen praksis og til at stille sig nysgerrigt og undersøgende til barnets vanskeligheder og skabe refleksioner og hypoteser om, hvad der kunne påvirke barnets adfærd i positiv eller negativ retning. Barnets adfærd vil primært blive set som kommunikative udtryk for nogle vanskeligheder, som barnet er i, og supervisionen kan hjælpe lærerne til at blive bedre til at forstå denne kommunikation og effekten af deres egen praksis i forhold til barnet. Psykologens opgave 16 Psykolog nyt
4 bliver at tilrettelægge det konsultative forløb, at supervisere lærerteamet ud fra den systemiske supervisionsmetode samt at evaluere forløbet efterfølgende og afslutte sagen. Den narrative PPR-praksis Op igennem 1990 erne er der imidlertid kommet endnu en fortælling om PPR-psykologen, nemlig den narrative tilgang i arbejdet. Den indebærer, at man arbejder med historierne (narrativerne) omkring barnet, familien, lærerteamet, institu tionen eller skolen. Den narrative tilgang arbejder i højere grad end den systemiske med identiteten på såvel individ,- gruppe- organisationsplan. Man er som narrativt arbejdende psykolog nysgerrig på de historier, der fortælles, på den dominerende og mulige alternative fortælling. Den narrative tilgang yder plads til problemhistorien og via eksternaliserende samtaler, hvor problemet benævnes og placeres uden for personen, arbejdes der med, at det ikke er personen, der er problemet, men derimod problemet, der er problemet. Den narrative psykolog tilrettelægger samtaler, der giver mulighed for at undersøge problemets effekt, dets betydning for personen og personens stillingtagen til problemet. Dermed skabes der afstand mellem personen og problemet, så der bliver plads til, at historier om undtagelser fra problemet trækkes frem og undersøges. Psykologen bliver sammen med personen nysgerrig efter at finde de unikke hændelser, dem, hvor problemet ikke er til stede. Ved at undersøge disse skabes der mulighed for en alternativ historie, der giver mere mening for personen, og som vedkommende foretrækker som sin identitetshistorie. Karakteristisk for den narrative tilgang er, at det professionelle psykologiske arbejde kan ses som en tovejsproces, hvor psykologen indgår i en gensidig relation, modsat den traditionelle historie om det psykologiske arbejde, hvor det alene er dem, der opsøger psykologen, der beriges via samtalen. I den narrative tilgang arbejdes der med diskurserne, der selvsagt også indgår i psykologens eget liv, og dermed gør arbejdet med at skabe nye og alternative historier det muligt, at også psykologens eget liv vitaliseres og beriges. Den narrative samtale kan næsten tage form af en filosofisk samtale om tidens diskurser, og hvordan man som menneske kan skabe foretrukne historier med udgangspunkt heri, Psykolog nyt
5 modelfoto: bam/scanpix rig efter, er at finde de unikke hændelser, der modsiger problemhistorien, og at intentionen er at skabe en alternativ og mere foretrukken historie end problemhistorien. Dette vækker ofte umiddelbar genklang. Ved at synliggøre den narrative tilgang muliggør man en lærings- eller kompetenceudviklende proces, hvor børn og voksne kan tage tilganog på den måde inkluderer den narrative tilgang både et kollektivt og et individuelt aspekt. En betydningsfuld mulighed ved den narrative tilgang er ideen om, at man som psykolog kan vælge at skabe en høj grad af gennemsigtighed. Man kan vælge fx at fortælle barnet eller den voksne, man taler med, at det, man er nysger- 18 Psykolog nyt
6 Man må gå med tusindben og inkludere det mest brugbare i bestræbelsen for at skabe bedre trivsel og vitalitet for børn og voksne gen til sig, hvis de finder det givtigt. Dermed er der i den narrative tilgang mulighed for, at man arbejder både direkte med de vanskeligheder, der måtte eksistere, og samtidig mere indirekte med at synliggøre de muligheder, der ligger i den narrative tilgang til arbejdet med mennesker, og dermed dekonstrueres, den magt som psykologer nemt får i arbejdet. I praksis kan dette betyde, at hvis et lærerteam henvender sig om en klasse, hvor børnene reagerer meget voldsomt i forbindelse med konflikter, da kan psykologen vælge at invitere lærerteamet ind i eksternaliserende samtaler, hvor problemet benævnes ved fx at kaldes voldsomheden, effekten af voldsomheden undersøges og evalueres, og de kræfter, der kæmper mod voldsomheden, undersøges. Langsomt vil voldsomheden dekonstrueres, og der vil i historien om klassen skabes en afstand imellem klassens børn og voldsomheden, der nu ikke længere er så tæt forbundet, men opleves som liggende uden for børnene selv. Når børnene og problemet er adskilt, kan psykologen begynde at sætte fokus på unikke hændelser, dvs. hændelser, hvor voldsomheden imod al forventning udeblev. Disse hændelser bliver interessante at undersøge, da de skaber en alternativ historie til problemhistorien. Psykologen kan vælge også her at benævne denne alternative historie, og i den eksternaliserende dialog undersøge effekten af denne alternative historie, evaluere den og undersøge, hvilke kræfter der kæmper for den alternative og mere foretrukne historie om klassen. Dermed konstrueres en historie, der på et tidspunkt vil kunne få en reel effekt i det levede liv. At gå med tusindben Den narrative tilgang til det psykologiske PPR-arbejde skaber grobund for en frugtbar dialog mellem de mange forskellige forståelser af problem og løsninger. Ved at anvende den narrative (og systemiske) tilgangs epistemologiske forståelse af, at der eksisterer mange historier om virkeligheden, bliver der plads til mange forskellige forståelser og dermed mange forskellige historier om eksempelvis angst, generthed, voldsomhed, uro og afledelighed, som PPR-psykologen møder i sit arbejde. Det betyder også, at man kan vælge at inddrage såvel den traditionelle som den systemiske tilgang i det psykologiskpædagogiske arbejde, idet disse kan ses som forskellige historier om problem og løsning. Dertil kommer de historier, der skabes hos de eksterne partnere, som PPR samarbejder med, som fx den psykiatriske verden med dens diagnosticerende sprogbrug. Der skal ikke tænkes i rigtigt eller forkert, men i hvad der giver mening, og hvilken effekt de forskellige historier måtte have, samt hvilke historier der kan være med til at berige og vitalisere børn, voksne, individer og grupper. Det bliver således interessant, hvilke historier om barnet eller den voksne der har hvilken effekt, hvilke historier barnet eller den voksne finder meningsfulde, og hvorfor de finder den ene frem for den anden historie meningsfuld. I sidste ende bliver det den enkelte persons eller gruppes værdier, der afgør, hvilke historier om dem selv, deres problemer og løsninger der findes pragmatisk anvendelige i skabelsen af en mere foretrukken identitet. Med den narrative tilgang behøver man ikke at tænke i at skulle vælge mellem det gamle eller det nye paradigme. Man må gå med tusindben og inkludere det mest brugbare i den givne kontekst i bestræbelsen for at skabe bedre trivsel og vitalitet for børn og voksne. Katrine Dall Jørgensen, post@re-tell.dk Anne Sofie Møller Sparre PPR-psykologer Psykolog nyt
IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereMiddelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg
Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres
Læs mereGårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereEn flue på væggen. Indholdsfortegnelse. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.
En flue på væggen Det var onsdag morgen, og klokken ringede ind til dansk for eleverne i 4.b. Jeg havde i min egenskab af inklusionsforsker fået lov at være flue på væggen i dansktimen. Klassen havde nemlig
Læs mereMaglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov
Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat bosted, behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-26 år.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereLindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens G-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte G-klasse, er du velkommen
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereAdopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger
Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereVelkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune
Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune På Aabybro Skole og på Fjerritslev Skole tilbydes der specialklasseundervisning for kommunens elever med behov for særlige hensyntagen og støtte indenfor
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.
Læs mereCitater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år
Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.
Læs mereProfessionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen
Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereSpringbrættet på Kirsebærhavens skole
Springbrættet på Kirsebærhavens skole Alle har ret til et godt liv - og et godt skoleliv Mission Springbrættet bidrager til øget inklusion ved at arbejde målrettet for, at børn og familier skriver en ny
Læs mereAnne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014
De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.
Læs mereEmne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave
Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra
Læs mereEpilepsikonference 2016
Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereFilosofisk psykoterapi i København
Filosofisk psykoterapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereBørnepsykologisk Team
Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereFilosofisk terapi i København
Filosofisk terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereTeamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD
Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD Indhold Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med L-SAM...4 Ben 1: Teori- og vidensgrundlag...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations-
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereKURSUSTILBUD 1. halvår 2016
KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereSammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord
Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereProjekt Skulk, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V. www.projektskulk.dk
Forandringsteori. Individuel indsats. Indsats. Proces/aktivitet Hypotese/virkning Effekt/mål Individuel Indsats for at bekæmpe skole fravær Vores tilgang er Systemisk - narrativ. Skabe kontakt Brev eller
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereKONFERENCEN HOTEL NYBORG STRAND d. 22. MAJ 2018 UMA. En skole for unge `med angst. Under Sct. Hans skole, Odense
KONFERENCEN HOTEL NYBORG STRAND d. 22. MAJ 2018 UMA En skole for unge `med angst Under Sct. Hans skole, Odense HVEM ER VI? Marianne Broholm Afdelingsleder - pædagog Trine Svendstrup Cand. Pæd. i pædagogisk
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mere