PPR-PsykoLog. Den narrative

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PPR-PsykoLog. Den narrative"

Transkript

1 Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling Af Katrine Dall Jørgensen og Anne Sofie Møller Sparre Man kan give to meget forskellige fortællinger om arbejdet som psykolog ved PPR, nemlig den traditionelle historie og den systemiske historie. Vores ønske er dog at fortælle en tredje historie, nemlig den narrative historie, som kan rumme såvel den traditionelle historie som den systemiske historie og dermed blive en mere foretrukken historie om identiteten som psykolog ansat ved PPR. Den traditionelle historie lyder, at man som PPR-psykolog har en særlig ekspertise inden for børne- og udviklingspsykologien, den pædagogiske psykologi og den kliniske psykologi med særligt fokus på børn og familier. PPR-psykologen har viden om børns udvikling, om hvad der er normalt og ikke normalt, og om hvordan man kan intervenere og støtte børns udvikling, trivsel og læring. PPR-psykologen har bred klinisk erfaring med arbejdet med børn og familier i mistrivsel. PPR-psykologen er dygtig og rutineret i at anvende kognitive såvel som projektive test og til at undersøge børn og bidrage med indsigt i børn med forskellige typer af vanskeligheder. Psykologen bidrager til undersøgelser og beskri- velser af børn og rådgiver og vejleder lærere og forældre til børn med forskellige typer af vanskeligheder, børn, som mistrives, ikke udvikler sig fagligt, og børn, som udfordrer de voksne såvel i hjemmet som i institutioner og skoler. PPR-psykologen bruger sin ekspertise til at yde rådgivning og psykologisk bistand til forældre, lærere, pædagoger, børn og unge. Når et barn vækker bekymring, bliver det indstillet til PPR, og psykologen undersøger, rådgiver og fører samtaler med børn og visiterer dem med særlige behov til særlige skoletilbud. PPR-psykologen arbejder primært ud fra en strukturel, individualpsykologisk og i overvejende grad psykodynamisk forståelsesramme, og psykologen er dygtig til via sin erfaring, viden og undersøgelser at finde bag om det, der er umiddelbart tilgængeligt, til at finde bag om problemerne og finde de reelle årsager til vanskelighederne, uanset deres art. Psykologens arbejde betragtes som en envejs proces, hvor psykologen stiller sig professionelt til rådighed for barnet eller den voksne med vanskeligheder. I praksis betyder dette, at når et barn indstilles til PPR, 14 Psykolog nyt

2 modelfoto: bam/scanpix fordi han fx har svært ved at koncentrere sig i timerne, ryger i mange konflikter med sine klassekammerater og rent læringsmæssigt og trivselsmæssigt vækker bekymring hos lærerne, så kan psykologen lave en grundig undersøgelse af barnet. Psykologen kan observere barnet i klassen, tage en klinisk samtale med barnet, lave en kognitiv og eventuelt et par projektive deltest. Psykologen vil herefter skrive rapport, hvor han konkluder, hvad der er baggrunden for barnets vanskeligheder, samt angive, hvilke behov barnet har for at få den bedst mulige skolegang, og hvordan de voksne mest hensigtsmæssigt kan forholde sig til barnet med dets særlige behov og vanskeligheder. Psykologen giver feedback fra undersøgelsen på et møde med lærere og forældre, og ved denne lejlighed rådgiver psykologen om det videre arbejde med barnet. Muligvis vil det blive aftalt, at der skal holdes opfølgende møder fremover for at iagttage barnets udvikling og følge sagen løbende. Sideløbende hermed kan psykolo- Psykolog nyt

3 gen have samtaler med barnet, hvor de sammen får talt om de bagvedliggende ting, der bidrager til, at det er så svært at koncentrere sig i skolen. Et paradigmeskift Den traditionelle historie om arbejdet som PPR-psykolog blev udfordret kraftigt sidst i 1980 erne og først i 1990 erne. Der blev stillet nye krav, og et paradigmeskift trængte sig på. I et paradigmeskift brydes vante rammer, samtidig med at der søges efter nye. Denne periode afføder typisk en konflikt mellem det gamle og det nye. Desuden vil den nye erkendelse først fuldt ud være nået, når det er faldet på plads i det nye paradigme. Der vil være spørgsmål om, hvad man gjorde før, og hvad man skal gøre nu. Var det, man gjorde tidligere, ikke godt nok, og hvorfor skulle det nye være bedre? Er det nye ikke blot det, vi altid har gjort, nu blot iklædt nogle nye begreber? Hvad skal man vælge? Den traditionelle fortælling om PPR-psykologen som ekspert på en række områder inden for sit felt blev udfordret af fortællingen om PPR-psykologen som proceskonsulent, ligesom fortællingen om PPR-psykologens individualpsykologiske og primært strukturelle og psykodynamiske tilgang blev udfordret af fortællingen om den systemiske og poststrukturelle tilgang til praksisfeltet. Med fortællingen om psykologen som proceskonsulent bliver forældrene, læreren, pædagogerne og børnene eksperter på eget liv og vanskeligheder, mens psykologen kan stille sig konsultativt til rådighed i ønsket om at facilitere forandring og bidrage til refleksion. Et barn, der vækker bekymring, skal ikke trækkes ud af sin kontekst og undersøges eller fixes af psykologen, men psykologen vil derimod træde ind og arbejde med konteksten omkring barnet, så konteksten kan rumme barnet og give barnet hensigtsmæssige kommunikative med- og modspil, der kan opløse problemet. Fokus bliver således arbejdet med konteksten for børn i vanskeligheder, og metoderne bliver supervision, processuelle netværksmøder og kortere konsultative samtaleforløb med særligt fokus på kommunikationen i systemet og med en hensigt om at bidrage til refleksion. Med den systemiske tilgang bliver historien om PPR en historie, hvor psykologen frem for at tænke i individer med vanskeligheder tænker, at vanskelighederne skal ses i sammenhæng med aktuelle interpersonelle forhold. Derfor vil man som psykolog tænke i helheder og relationer, medtænke konteksten og se vanskeligheder som noget, der må forstås cirkulært. Der ligger desuden i den systemiske tilgang en erkendelsesmæssig pointe om, at der ikke findes nogen universelle sandheder, hverken om problemer eller om løsninger af problemer, men derimod alene lokale erfaringer, som vi kan forhandle os frem til og skabe igennem refleksion og dialog. Den systemiske tilgang er baseret på et socialkonstruktionistisk, erkendelsesteoretisk grundlag, og forståelsen indebærer, at der findes mange versioner af virkeligheden. Fokus bliver ikke på, hvad der er rigtigt eller forkert, men på hvad effekten måtte være. Psykologen er opmærksom på, at han selv bliver en del af systemet og dermed medansvarlig for de forståelser af virkeligheden, der skabes. Med den systemiske tilgang bliver historien om PPR-psykologen en historie om at arbejde med de komplekse kommunikative samspil, og psykologens opgave bliver at invitere børn og voksne ind i et refleksivt rum, hvor der kan arbejdes med at skabe flere nuancer i forståelsen af et problem og dets løsning. Historien om genstanden for arbejdsfeltet bliver således også ændret fra, at man arbejder med mennesker med vanskeligheder, til at arbejde med mennesker i vanskeligheder. I praksis kan dette betyde, at når et barn vækker bekymring fx på grund af mangel på koncentration i timerne og sociale vanskeligheder i samspillet med klassekammeraterne, så rettes der henvendelse til PPR-psykologen med denne bekymring. Psykologen kan vælge at gå konsultativt ind i sagen og konstruere et forløb med en indledende kontraktafklaring, hvor rammerne for arbejdet anskueliggøres. PPRpsykologen kan uden at møde barnet arrangere et konsultativt forløb med barnets lærerteam. Dette kan fx bestå i tre supervisionssamtaler hen over et par måneder samt et møde, hvor man evaluerer effekten af dette. I supervisionen bliver lærerne inviteret til refleksion over egen praksis og til at stille sig nysgerrigt og undersøgende til barnets vanskeligheder og skabe refleksioner og hypoteser om, hvad der kunne påvirke barnets adfærd i positiv eller negativ retning. Barnets adfærd vil primært blive set som kommunikative udtryk for nogle vanskeligheder, som barnet er i, og supervisionen kan hjælpe lærerne til at blive bedre til at forstå denne kommunikation og effekten af deres egen praksis i forhold til barnet. Psykologens opgave 16 Psykolog nyt

4 bliver at tilrettelægge det konsultative forløb, at supervisere lærerteamet ud fra den systemiske supervisionsmetode samt at evaluere forløbet efterfølgende og afslutte sagen. Den narrative PPR-praksis Op igennem 1990 erne er der imidlertid kommet endnu en fortælling om PPR-psykologen, nemlig den narrative tilgang i arbejdet. Den indebærer, at man arbejder med historierne (narrativerne) omkring barnet, familien, lærerteamet, institu tionen eller skolen. Den narrative tilgang arbejder i højere grad end den systemiske med identiteten på såvel individ,- gruppe- organisationsplan. Man er som narrativt arbejdende psykolog nysgerrig på de historier, der fortælles, på den dominerende og mulige alternative fortælling. Den narrative tilgang yder plads til problemhistorien og via eksternaliserende samtaler, hvor problemet benævnes og placeres uden for personen, arbejdes der med, at det ikke er personen, der er problemet, men derimod problemet, der er problemet. Den narrative psykolog tilrettelægger samtaler, der giver mulighed for at undersøge problemets effekt, dets betydning for personen og personens stillingtagen til problemet. Dermed skabes der afstand mellem personen og problemet, så der bliver plads til, at historier om undtagelser fra problemet trækkes frem og undersøges. Psykologen bliver sammen med personen nysgerrig efter at finde de unikke hændelser, dem, hvor problemet ikke er til stede. Ved at undersøge disse skabes der mulighed for en alternativ historie, der giver mere mening for personen, og som vedkommende foretrækker som sin identitetshistorie. Karakteristisk for den narrative tilgang er, at det professionelle psykologiske arbejde kan ses som en tovejsproces, hvor psykologen indgår i en gensidig relation, modsat den traditionelle historie om det psykologiske arbejde, hvor det alene er dem, der opsøger psykologen, der beriges via samtalen. I den narrative tilgang arbejdes der med diskurserne, der selvsagt også indgår i psykologens eget liv, og dermed gør arbejdet med at skabe nye og alternative historier det muligt, at også psykologens eget liv vitaliseres og beriges. Den narrative samtale kan næsten tage form af en filosofisk samtale om tidens diskurser, og hvordan man som menneske kan skabe foretrukne historier med udgangspunkt heri, Psykolog nyt

5 modelfoto: bam/scanpix rig efter, er at finde de unikke hændelser, der modsiger problemhistorien, og at intentionen er at skabe en alternativ og mere foretrukken historie end problemhistorien. Dette vækker ofte umiddelbar genklang. Ved at synliggøre den narrative tilgang muliggør man en lærings- eller kompetenceudviklende proces, hvor børn og voksne kan tage tilganog på den måde inkluderer den narrative tilgang både et kollektivt og et individuelt aspekt. En betydningsfuld mulighed ved den narrative tilgang er ideen om, at man som psykolog kan vælge at skabe en høj grad af gennemsigtighed. Man kan vælge fx at fortælle barnet eller den voksne, man taler med, at det, man er nysger- 18 Psykolog nyt

6 Man må gå med tusindben og inkludere det mest brugbare i bestræbelsen for at skabe bedre trivsel og vitalitet for børn og voksne gen til sig, hvis de finder det givtigt. Dermed er der i den narrative tilgang mulighed for, at man arbejder både direkte med de vanskeligheder, der måtte eksistere, og samtidig mere indirekte med at synliggøre de muligheder, der ligger i den narrative tilgang til arbejdet med mennesker, og dermed dekonstrueres, den magt som psykologer nemt får i arbejdet. I praksis kan dette betyde, at hvis et lærerteam henvender sig om en klasse, hvor børnene reagerer meget voldsomt i forbindelse med konflikter, da kan psykologen vælge at invitere lærerteamet ind i eksternaliserende samtaler, hvor problemet benævnes ved fx at kaldes voldsomheden, effekten af voldsomheden undersøges og evalueres, og de kræfter, der kæmper mod voldsomheden, undersøges. Langsomt vil voldsomheden dekonstrueres, og der vil i historien om klassen skabes en afstand imellem klassens børn og voldsomheden, der nu ikke længere er så tæt forbundet, men opleves som liggende uden for børnene selv. Når børnene og problemet er adskilt, kan psykologen begynde at sætte fokus på unikke hændelser, dvs. hændelser, hvor voldsomheden imod al forventning udeblev. Disse hændelser bliver interessante at undersøge, da de skaber en alternativ historie til problemhistorien. Psykologen kan vælge også her at benævne denne alternative historie, og i den eksternaliserende dialog undersøge effekten af denne alternative historie, evaluere den og undersøge, hvilke kræfter der kæmper for den alternative og mere foretrukne historie om klassen. Dermed konstrueres en historie, der på et tidspunkt vil kunne få en reel effekt i det levede liv. At gå med tusindben Den narrative tilgang til det psykologiske PPR-arbejde skaber grobund for en frugtbar dialog mellem de mange forskellige forståelser af problem og løsninger. Ved at anvende den narrative (og systemiske) tilgangs epistemologiske forståelse af, at der eksisterer mange historier om virkeligheden, bliver der plads til mange forskellige forståelser og dermed mange forskellige historier om eksempelvis angst, generthed, voldsomhed, uro og afledelighed, som PPR-psykologen møder i sit arbejde. Det betyder også, at man kan vælge at inddrage såvel den traditionelle som den systemiske tilgang i det psykologiskpædagogiske arbejde, idet disse kan ses som forskellige historier om problem og løsning. Dertil kommer de historier, der skabes hos de eksterne partnere, som PPR samarbejder med, som fx den psykiatriske verden med dens diagnosticerende sprogbrug. Der skal ikke tænkes i rigtigt eller forkert, men i hvad der giver mening, og hvilken effekt de forskellige historier måtte have, samt hvilke historier der kan være med til at berige og vitalisere børn, voksne, individer og grupper. Det bliver således interessant, hvilke historier om barnet eller den voksne der har hvilken effekt, hvilke historier barnet eller den voksne finder meningsfulde, og hvorfor de finder den ene frem for den anden historie meningsfuld. I sidste ende bliver det den enkelte persons eller gruppes værdier, der afgør, hvilke historier om dem selv, deres problemer og løsninger der findes pragmatisk anvendelige i skabelsen af en mere foretrukken identitet. Med den narrative tilgang behøver man ikke at tænke i at skulle vælge mellem det gamle eller det nye paradigme. Man må gå med tusindben og inkludere det mest brugbare i den givne kontekst i bestræbelsen for at skabe bedre trivsel og vitalitet for børn og voksne. Katrine Dall Jørgensen, Anne Sofie Møller Sparre PPR-psykologer Psykolog nyt

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

En flue på væggen. Indholdsfortegnelse. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives.

En flue på væggen. Indholdsfortegnelse. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives. En flue på væggen Det var onsdag morgen, og klokken ringede ind til dansk for eleverne i 4.b. Jeg havde i min egenskab af inklusionsforsker fået lov at være flue på væggen i dansktimen. Klassen havde nemlig

Læs mere

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Tryghed, omsorg & beskyttelse Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov Maglesøhus er et privat bosted, behandlingssted samt botræningstilbud, til børn og unge i alderen 12-26 år.

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Springbrættet på Kirsebærhavens skole

Springbrættet på Kirsebærhavens skole Springbrættet på Kirsebærhavens skole Alle har ret til et godt liv - og et godt skoleliv Mission Springbrættet bidrager til øget inklusion ved at arbejde målrettet for, at børn og familier skriver en ny

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord

Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie

Læs mere

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015 4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Epilepsikonference 2016

Epilepsikonference 2016 Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Sådan arbejder vi med udfordringerne Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Børnepsykologisk Team

Børnepsykologisk Team Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper

Læs mere

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen - Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Projekt Skulk, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V. www.projektskulk.dk

Projekt Skulk, Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Århus V. www.projektskulk.dk Forandringsteori. Individuel indsats. Indsats. Proces/aktivitet Hypotese/virkning Effekt/mål Individuel Indsats for at bekæmpe skole fravær Vores tilgang er Systemisk - narrativ. Skabe kontakt Brev eller

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014 De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Sorøs pædagogiske pejlemærker

Sorøs pædagogiske pejlemærker Sorøs pædagogiske pejlemærker En kortlægning af fællesnævnerne i Marte Meo, Narrativ Pædagogik og LP-modellen. Nærværende handleguide om Sorøs pædagogiske pejlemærker udfolder baggrunden for kortlægning

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Fælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016

Fælles børne- og ungesyn. // Revitaliseret 2016 Fælles børne- og ungesyn Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FÆLLES BØRNE- OG UNGESYN.... 4 Det systemiske perspektiv... 4 Grundprincipper... 4 Det anerkendende perspektiv.... 5 Grundprincipper... 5 Det

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Autismecenter. -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser

Autismecenter. -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser Autismecenter -et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrelser Autismecenteret er fysisk placeret på Arresø Skole, Kregme i Halsnæs Kommune. Autismecenteret er et heldagstilbud og dækker dermed

Læs mere

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Trafikmelding fra PPR

Trafikmelding fra PPR Christina Hoffmann-Christensen, psykolog Anne-Grethe Dahl Johansen, specialergoterapeut - børn Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Herning Kommune Juni 2014 Et stort træ er væltet i krydset i det voldsomme

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Udvikling gennem relationer

Udvikling gennem relationer Finn Thorbjørn Hansen Julie Nørgaard Jonas Norgaard Mortensen Niels Christian Hvidt Per Schultz Jørgensen Udvikling gennem relationer 4. 5. maj 2017 National konference Udvikling gennem relationer Relationer

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide

Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Systemiske og narrativ tilgang i behandling af stofbrugende forældre og gravide Ved psykologerne Rikke Lyngdam Pedersen & Louise Østergaard, FamilieVinklen, KABS 23.10.2006 Vores fokus i dag Hjælpe forælderen

Læs mere

Supervision & radgivning

Supervision & radgivning Supervision & radgivning R å d g i v n i n g s a f d e l i n g e n supervision_16x16.indd 1 22/03/09 22:41:41 Radgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Rådgivningsafdelingen, der er en selvstændig afdeling

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

SAMARBEJDETS BETYDNING

SAMARBEJDETS BETYDNING SAMARBEJDETS BETYDNING Vicki June Sieling Psykolog supervisor udviklingskonsulent Børn & forældre institutioner organisationer www.vickisieling.dk SAMARBEJDETS BETYDNING Hvad betyder samarbejdet for de

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere