Projekt internet og eksamen. Faglig udredning for faget international økonomi A

Transkript

1 Projekt internet og eksamen Faglig udredning for faget international økonomi A

2 Forord I forbindelse med projektet it og eksamen har en arbejdsgruppe gennemført en faglig udredning for hhx faget international økonomi niveau A. Arbejdsgruppen har bestået af Liselotte Strange-Pedersen, Vejle Handelsskole, Henrik Christensen, Århus Købmandsskole, Karen Borg Hansen, Handelsskolen København Nord, Lyngby, Kim Byrial, Handelsskolen Minerva, Mariager Fjord og fagkonsulent Jens Ditlev Hansen Det er formålet med den faglige udredning at udarbejde scenarier for, hvordan en eksamensopgave kan se ud, når eleven har adgang til internettet under besvarelsen. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse Indledning Fagets identitet, faglige mål, bedømmelseskriterier og kernestof Nuværende prøveformer og eksamensopgaver Scenarier for skriftlige internetbaserede prøver IØ A Den konservative opgavetype 1c De sikre opgavetyper 2a og 2c De dristige opgavetyper 3a og 3d Forslag til scenarium for ny prøve Vurdering af behov for ændring af læreplan...23 Bilag 1 Økonomiske kompetencer...24 Bilag 2: Kommissorium

4 1. Indledning Undervisningsministeriet har inviteret institutioner, der udbyder stx eller hhx til at deltage i et forsøg med digitale eksamensopgaver. Det er et forsøg, der omfatter tre delprojekter: 1. Digitale prøver med adgang til internettet 2. Digitalisering af logistikken i forbindelse med de skriftlige prøver 3. Udbygning af digitale prøver Det er Ministeriets vurdering, at digitale prøver giver mulighed for at stille mere komplekse og mere virkelighedsnære opgaver, der i højere grad kan fokusere på den faglige forståelse og på anvendelser af fagene. Det er endvidere Ministeriets opfattelse, at en øget it-inddragelse vil kunne være hensigtsmæssig, hvor faglige hensyn gør en styrkelse af denne art ønskelig i undervisningen og ved prøven. Forsøget omfatter de skriftlige prøver i de økonomiske fag på niveau A på hhx og fagene dansk, samfundsfag og matematik i stx. Denne faglige udredning sigter på faget international økonomi med henblik på delprojekt 1. Formålet med den faglige udredning Hovedformålet med den faglige udredning defineres således: Den nedsatte arbejdsgruppe udarbejder scenarier for, hvordan en eksamensopgave kan se ud, når opgaven kan foreligge digitalt og eleven har adgang til internettet under besvarelsen. Der er tale om en centralt stillet prøve. Den faglige udredning omfatter en opsummering af faget som det ser ud nu; hvad angår identitet, faglige mål, kernestof, bedømmelseskriterier og prøveformer. Herefter følger udfoldelse af 5 scenarier. Scenarierne inddeles i tre kategorier. 1, 2, og 3. For hver kategori vurderes det, hvorvidt anvendelsen af opgavetyper inden for disse scenarier fordrer ændringer i læreplanen, særligt hvad angår faglige mål, bedømmelseskriterier og prøveformer. Ligeledes vurderes hvorvidt digitalisering er forenelig med opgavetyperne og om opgavetyperne tilgodeser bestemte elevtyper. I bilag 1 findes en redegørelse for et udviklet analyseværktøj for undervisningen i økonomifagene på hhx. Redegørelsen kan ses som essensen fra et analysearbejde om kompetencer i økonomi som undervisningsfag med eksempler fra fagene afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi på hhx. Formålet med arbejdet har været at udvikle en platform for en kompetencetænkning, som kan anvendes i forhold til de faglige miljøers selvforståelse af fagenes rolle som fag i de gymnasiale uddannelser. 4

5 Betydningen af dette arbejde består i at kompetencetænkningen leverer et relevant begrebsapparat i forbindelse med revision af læreplanerne. 5

6 2. Fagets identitet, faglige mål, bedømmelseskriterier og kernestof Identitet: International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse af den samfundsøkonomiske udvikling i en åben økonomi. Faget beskæftiger sig med beskrivende økonomi samt økonomisk teori og metode. Formålet med faget er, at eleverne udvikler deres samfundsforståelse og deres evne til at beskrive, analysere, reflektere over og tage stilling til både historiske og aktuelle samfundsøkonomiske sammenhænge og problemstillinger. Desuden skal eleverne udvikle deres metodiske kompetencer samt opnå indsigt i og forståelse af samfundsøkonomiske problemstillinger i og mellem det nationale, det europæiske og det globale perspektiv. Ligeledes skal eleverne opbygge evnen til at forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi betragtes som et af de tre økonomiske profilfag på hhx. Mange studieretninger kombinerer faget med et af de mikroøkonomiske fag. På den anden side har faget faglige berøringsflader til samfundsfag c, hvortil international økonomi kan betragtes som en hhx-faglig overbygning. International økonomi har tætte bånd til dele af samfundsfag kernestof, hvilket kommer til udtryk i studieområdet del I. Ofte ses også et givtigt fagligt samarbejde mellem samtidshistorie og international økonomi i studieområdet del II. Samtidig har international økonomi ofte samarbejde med humanistiske fag, både i studieretningerne, det internationale område og studieretningsprojekterne. Fagets identitets placerer på den måde faget i en position der muliggør at faglige berøringsflader til flere hhx fag bringes i spil. 6

7 Faglige mål Samfundsøkonomiske sammenhænge Delsektorer Økonomisk teori og metode Nøgletal Balanceproblemer Økonomiske indgrebs virkning Globale og nationale økonomiske problemstillinger Makroøkonomiske skoler Handelsteori Internationalt økonomisk samarbejde. Udenrigshandel International arbejdsdeling Økonomisk integration EU s økonomiske samarbejde Vækst og konjunkturudvikling Velfærdsmodeller Levevilkår Udviklingsteori Udviklingsbistand Databehandling anvende viden om økonomisk teori og metode til analyse af samfundsøkonomiske sammenhænge og af samspillet mellem de økonomiske delsektorer ud fra økonomiske nøgletal analysere og vurdere økonomiske balanceproblemer samt analysere og vurdere de samfundsøkonomiske virkninger af økonomisk-politiske indgreb og begivenheder analysere, perspektivere og vurdere nationale og globale samfundsøkonomiske problemstillinger have kendskab til centrale makroøkonomiske skoler anvende viden om handelsteorier og det internationale økonomiske samarbejde til at analysere og vurdere udviklingen i Danmarks udenrigshandel, den globale handel og den internationale arbejdsdeling analysere, vurdere og sammenligne forskellige grader af økonomisk integration, herunder redegøre for det økonomiske samarbejde i EU anvende viden om økonomisk vækst og globale vækstcentre til at analysere konjunkturudviklingen i Danmark og den globale økonomi analysere, diskutere og vurdere forskellige velfærdsmodeller analysere og vurdere forskelle i levevilkår samt gøre rede for forskellige udviklingsteorier og former for udviklingsbistand opstille tabeller og tegne diagrammer til at illustrere samfundsøkonomiske data og foretage simple beregninger i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser. 7

8 Kernestof Nedenfor oplistes fagets kernestof i punktform. 1 økonomisk teori og metode 2 de økonomiske delsektorer og samspillet mellem disse 3 nationalregnskabsbegreber og makroøkonomiske nøgletal 4 økonomiske balanceproblemer og centrale økonomiske politikker 5 makroøkonomiske skoler 6 handelsteorier, international handel og international arbejdsdeling 7 internationalt økonomisk samarbejde og forskellige grader af økonomisk Integration 8 økonomisk vækst, konjunkturforløb og international konjunkturspredning 9 velfærdsmodeller 10 udviklingsteorier, udviklingspolitik og udviklingssamarbejde 11 erhvervsstruktur, levevilkår, indkomstfordeling og demografisk udvikling. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen af præstationen ved den skriftlige og mundtlige prøve indgår, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. Der lægges særlig vægt eksaminandens: - faglige viden og overblik - anvendelse af faglig teori og metode - evne til at analysere, perspektivere og vurdere faglige problemstillinger - evne til at formulere sig fagligt præcist - evne til at argumentere for de fremførte synspunkter - evne til at strukturere og formidle fagligt stof Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. 8

9 3. Nuværende prøveformer og eksamensopgaver Skriftlige prøveformer Prøveform a: Skriftlig prøve på grundlag af en centralt stillet case, hvortil der er knyttet et antal spørgsmål. Prøvens varighed er 5 timer. Prøveform b): Skriftlig prøve på grundlag af en centralt stillet case, hvortil der er knyttet et antal spørgsmål. Prøvens varighed er 5½ time. Prøven er todelt. Varigheden af første del af prøven er 1½ time. Eksaminanderne læser og diskuterer indbyrdes i grupper på op til fire den udleverede case. Varigheden af anden del af prøven er 4 timer. Spørgsmål i tilknytning til casen udleveres, og eksaminanden udformer sin individuelle besvarelse af de stillede spørgsmål. Skriftlige eksamensopgaver På nuværende tidspunkt foreligger ikke erfaringer med afvikling af prøve i skriftlig international økonomi A, da prøven gennemføres første gang ved sommereksamen Vores viden med fagets eksamensopgaver baserer sig derfor på to typeopgaver, som ikke er evalueret, men løbende er til diskussion i faglige miljøer. Prøveform a) og b) anvender samme opgave. Prøven er baseret på et tema der danner grundlag for en case. I denne sammenhæng opfattes en case som en materialesamling med emner indenfor et tema, f. eks Globalisering og dens betydning for Danmark. Casens materiale er sammensat således at temaet udfoldes i tilstrækkelig og relevant grad - både set ud fra et fagligt synspunkt men også under hensyntagen til den tid eleverne har til rådighed. Casematerialet består af forskellige materialetyper; fortrinsvis tekster, tabeller, grafer og har et omfang på ca. 8 sider. Til casen er knyttet et antal opgaver oftest 3. Hver opgave har en vægt som er angivet.. 1. Opgave er tænkt som en udfoldelse af temaet. Eleverne udfordres på de simple taksonomiske niveauer. Spørgsmålene er oftest knytte til en reproduktion af fagligt stof eller bilagsmateriale. 2. Opgave udfordrer mere komplekse problemstillinger, oftest i form analyse eller diskussion der fordrer at kernestof bringes i spil sammen med casen 3. Opgave følger i mange tilfælde op på opgave 1 og 2. Tråde samles her i form af f. eks. diskussion og vurdering. Der kan også perspektiveres til andre samfundsøkonomiske problemstillinger. Størstedelen af landets skoler vælger prøveform a), dog er der stigende interesse for prøveform b), oftest med en holdning om at man gerne vil afvente andres erfaringer før man hopper på den prøveform. 9

10 Studieretningsprojekter (SRP) og det internationale område (DIO) International økonomi tiltrækker en del elever i deres valg af SRP og DIO. Faget indgår i her i samspil med både øvrige økonomiske fag og humanistiske fag. Eleverne skal her vise både faglig og flerfaglig/tværfaglig fordybelse. Eleverne kan i et vist omfang selv vælge hvilke fag de vil arbejde med i de to projekttyper. I DIO, som indgår i studieområdet del II er elevernes bundet til at kombinere fagene samtidshistorie, dansk, og engelsk. 4. Scenarier for skriftlige internetbaserede prøver i IØ A Fælles præmisser for alle scenarier case /temaopgave: vi ønsker at fastholde det træk fra de kendte typeopgaver, at eksamensopgaverne emnemæssigt holdes indenfor et overordnet tema, men samtidig gennem valg af tema, og udformning af spørgsmål, at tilstræbe, at der lægges op til den bredest mulige inddragelse af fagets kernestof. Vi finder, at det ved en internetbaseret prøve i særlig grad vil være en fordel at der er dette fælles tema, idet det kan lette elevernes søgeproces, da det eksempelvis vil være lettere at finde relevante søgeord. nettet er nødvendigt for besvarelsen som helhed det vil sige, at afhængigt af scenarium vil det være nødvendigt at demonstrere anvendelse af internettet i besvarelsen i et eller andet omfang. Det vil sige, at uanset scenarium vil en elev ikke kunne opnå en top-karakter uden inddragelse af internettet. 3 spørgsmål med vægte dvs. at grundstrukturen fra typeopgaverne ønskes bibeholdt. Vi finder, at strukturen er velegnet til at sikre en tilpas vægtning mellem de taksonomiske niveauer. Endvidere finder vi, at de opgavetyper og spørgeformer, der anvendes i typeopgaverne, i deres form er velegnede som udgangspunkt for en besvarelse, der anvender internettet til at kvalificere og uddybe en problemstilling. fri søgning - det vil sige, at der ikke tænkes lagt nogen form for begrænsning i hvilke internetkilder eleven kan vælge at inddrage eller basere sin besvarelse på. Dog vil vi i de efterfølgende scenarier operere med muligheden for supplerende at guide eleverne til relevante kilder. Kriterier for valg af scenarium /opgavetyper Vi har i arbejdet med at opstille scenarier for mulige opgavetyper diskuteret en række dimensioner, der kunne være relevante herfor. I de indledende diskussioner blev der arbejdet med følgende spørgsmål: Er det relevant at sondre mellem opgavetyper, hvor brug af internettet er nødvendigt for en besvarelse af opgaven, og opgavetyper, hvor brug af internettet er en mulighed i besvarelsen af opgaven. Diskussionen mundede ud i, at vi ikke finder denne sondring relevant. Dels fordi selve dimensionen anvendelse af internettet til at kvalificere en besvarelse er central for forsøget. Dels fordi vi skønner, at det vil være vanskeligt at opstille vurderingskriterier, der gør det muligt at rumme besvarelser fra elever, der enten fravælger eller tilvælger muligheden for anvendelse af internettet. Endvidere har vi arbejdet med muligheden for såkaldt styrede links forstået sådan, at 10

11 en delopgave skulle besvares ud fra en bestemt hjemmeside på internettet. Denne mulighed er ligeledes forkastet, idet vi finder, at i det omfang en opgave skal besvares ud fra bestemte data, kan disse med fordel foreligge som et bilag (elektronisk eller på papir). Der bliver her tale om en kunstig brug af internettet, idet søgeprocessen er elimineret, og endelig foreligger risikoen for, at et bestemt link er dødt eller ikke-fungerende i eksamenssituationen. Vi har derfor som nævnt under de fælles præmisser ovenfor valgt at tage det udgangspunkt, at anvendelse af internettet er nødvendigt for at besvare opgaven som helhed. Kursiveringen er væsentlig for det valg, vi efterfølgende har truffet omkring kriterier for valg af opgave-scenarier. Først og fremmest har vi diskuteret, hvilken rolle og hvilket omfang anvendelsen af internettet kommer til at spille i besvarelsen af forskellige opgavetyper, og dermed i hvilket omfang databehandlingskompetencen hos eleverne får betydning for kvaliteten, og i sidste ende bedømmelsen af deres besvarelse. Det er afgørende at være opmærksom på, at der er risiko for at udforme opgavetyper, hvor internetanvendelsen er af helt afgørende betydning for at svare kvalificeret på opgaven, og at valget af sådanne opgavetyper vil stille elever med en svag databehandlingskompetence i en vanskelig situation, til trods for at de evt. mestrer de øvrige faglige mål. Disse overvejelser har ført os frem til, at det vil være relevant at sortere mulige opgavescenarier efter følgende kriterier: Omfang af bilagsmateriale: Vi opererer med 3 mulige scenarier, nemlig et bilagsmateriale af samme omfang som de eksisterende typeopgaver, ca. 8 sider, et reduceret bilagsmateriale af ca. 4 siders omfang og endelig et scenarium uden et egentligt bilagsmateriale. Jf. overvejelserne ovenfor vil denne dimension spille en rolle for, i hvilket omfang eksaminandens databehandlingskompetence bliver central for kvaliteten af besvarelsen. Et omfattende bilagsmateriale vil give mulighed for langt hen ad vejen at lave en kvalificeret besvarelse uden internetanvendelse, og tilsvarende vil en opgave uden bilagsmateriale være en stor udfordring for en elev med en ringe databehandlingskompetence. Brug af links: Jf. indledningen til dette afsnit har vi opgivet tanken om direkte at styre eksaminanderne hen til bestemte hjemmesider. I stedet er der mulighed for at angive et mindre eller større antal links til hjemmesider, som opgaveforfatterne anser for relevante i eksaminandernes jagt på data til besvarelse af opgaven, dog uden at lægge begrænsninger i vejen for den i de fælles præmisser nævnte fri søgning. Det er således væsentligt, at en eventuel linksamling præsenteres som en mulig og valgfri hjælp til besvarelsen. Fordelen ved at anvende denne mulighed er at bistå eleven med ringe databehandlingskompetence med at finde relevante hjemmesider. Ulempen kan være, at en linksamling virker unødigt styrende, og eventuelt at enkelte eksaminander vil bruge for meget tid på at undersøge samtlige opgivne links. Igen er det væsentligt i opgaveformuleringen at forebygge dette. Risikoen for døde links taler for et relativt stort antal links, således at der er overlapning i mulighederne for at finde relevante data. Omvendt taler overskueligheden/risikoen for at eksaminanden bruger for meget tid på at undersøge alle links for et begrænset antal links. Delopgaver, der ikke kræver ekstern datasøgning, dvs. søgning på internettet: Som nævnt i indledningen til dette afsnit, er det væsentligt i valg af opgavetype at 11

12 overveje, hvor stor en rolle databehandlingskompetencen vil spille for en kvalificeret besvarelse. Dette har fået os til at overveje muligheden af, at operere med en eller flere delopgaver, der kan besvares fuldt tilfredsstillende uden anvendelse af internettet. Denne mulighed vil spænde et sikkerhedsnet ud under den databehandlingssvage elev, og gøre det muligt for denne at demonstrere opfyldelsen af andre faglige mål i sin besvarelse. Der kan være tale om opgavetyper, som relaterer til kernestof, og som kan besvares ud fra lærebog og noter, eventuelt i kombination med et bilagsmateriale. Når ovenstående 3 kriterier lægges til grund for opstilling af opgavescenarier, altså at der kan opereres med 3 niveauer for bilagsmateriale, der kan angives vejledende linksamling eller ej, og endelig at der kan stilles delopgaver der alle kræver brug af internettet eller ej, når vi frem til at der kan opstilles en matrice med 3 x 2 x 2 = 12 variationsmuligheder over disse variable. Som det fremgår af figur 1, har vi valgt at lade bilagsmængden være den overordnede sorteringsvariabel, og ud fra mængden af bilag at definere 3 scenariegrupper: De konservative, de sikre, og de dristige løsninger. Yderpunkterne i figuren er version 1a, hvor eleven møder en opgavetype helt på linie med de nuværende typeopgaver, hvor en eller flere delopgaver kan løses uden anvendelse af internettet, hvor der er en vejledende linksamling, og hvor anvendelsen af internettet først og fremmest tjener som supplement til den besvarelse, der kan laves ud fra bilagssamlingen. I det andet yderpunkt, version 3d, får eleven ikke andet udleveret end titlen på opgavens tema samt de spørgsmål, der skal besvares, og hvor anvendelsen af internettet følgelig bliver altafgørende for at besvare opgaven.. 12

13 Figur 1: Matrice. Opgavetyper. Tekst bilag Guide til relevante sider i form af links Opgaven omfatter spørgsmål der kan besvares uden brug af nettet Internettets betydning: Ca. 8 sider som nu ja ja 1a Guided søgning som supplerer besvarelsen nej 1b Konservative løsninger Ca. 4 sider nej ja nej ja 1c Selvstændig søgning som supplerer besvarelsen Nej 1d ja 2a Guided søgning er centralt bilag og kernestof som sikkerhedsnet nej 2b Selvstændig søgning er centralt bilag sikkerhedsnet ja 2c Selvstændig søgning er centralt bilag og kernestof som sikkerhedsnet nej 2d Sikre løsninger Ingen bilag ja ja 3a Selvstændig søgning er centralt bilag og kernestof som sikkerhedsnet nej 3b Dristige løsninger nej ja 3c Selvstændig søgning er afgørende - med et minimum af sikkerhed i kernestof Nej 3d 100% afhængig af internettet 13

14 I det følgende vil vi præsentere de i figuren markerede scenarier nærmere, idet disse skønnes at være repræsentative for de overvejelser, der må gøres i valget af et foretrukket scenarium. 4.1 Den konservative opgavetype, scenarium 1c Bilagsmaterialet er af samme omfang som i typeopgaverne til den eksisterende eksamensform, dvs. ca. 8 sider, omfattende for eksempel tekster, grafer og tabeller. Dette scenarium falder i kategorien konservative løsninger, idet bilagssamlingen giver eleven mulighed for at lave en fornuftig besvarelse af opgaven, også selv om eleven ikke anvender internettet i besvarelsen af opgaven. Det bemærkes dog, at en løsning uden brug af internettet ikke kan betragtes som fuldt tilfredsstillende, men at internettets bidrag til denne opgavekategori f.eks. bliver at underbygge besvarelsen med dokumentation i form af kvantitative eller kvalitative data, eller at underbygge en faglig argumentation gennem indhentning af argumenter fra nettet, der supplerer bilagsmaterialet/kernestoffet. I dette scenarium stilles internettet blot til rådighed til fri søgning, altså der stilles ikke en linksamling til rådighed. Bilagsmaterialet vil i dette tilfælde kunne støtte eleven indirekte i sin søgen på internettet, idet f.eks. relevante søgeord vil kunne findes i bilagene. Opgavescenariet rummer også et eller flere spørgsmål, der vil kunne besvares fuldt ud uden brug af internettet. Vurdering af scenarium 1c: Hvor meget er internettet i spil? Internettet er udelukkende i spil som supplement til den fulde bilagssamling, og indgår således til at uddybe og kvalificere svarene. Det vil ikke være muligt at opnå en top-bedømmelse af en opgavebesvarelse, der ikke viser anvendelse af nettet, men omvendt vil det være muligt at demonstrere opfyldelsen af de ikke-databehandlingsmæssige faglige mål i alle opgavens 3 dele. Digitalisering af opgaven? Scenariet giver mulighed for at vælge en fuld digitalisering af opgaven, idet bilagsmaterialet kan foreligge såvel elektronisk som i papirudgave. Da der i denne version vil være et forholdsvist stort bilagsmateriale for eksaminanderne at forholde sig til, kan en papirudgave lette overskueligheden, samt give mulighed for f.eks. at strege og skrive til i teksten. Det er vurderingen, at mange elever gerne vil have denne mulighed, 14

15 og at valg af den fuldt digitale udgave derfor må medføre overvejelser om fornøden udskrivningskapacitet på skolerne. Tilgodeses bestemte elevtyper? I alle scenarier vil elever med en stærk databehandlingskompetence have en fordel frem for elever med en svagere kompetence på dette område. I den konservative scenariegruppe spiller denne dimension dog kun en mindre rolle, idet bilagsmaterialet spænder et ret solidt sikkerhedsnet ud under eleverne. Kønsdimensionen har været diskuteret. Det er vores opfattelse, at de tekniske forspring, drengene måtte have i form af hurtig navigering på internettet, formodentlig opvejes af pigernes større systematik. Den afgørende internet-kompetence i denne eksamenssammenhæng ligger i systematisk og målrettet informationssøgning, og på denne dimension ser vi ingen grund til at formode en egentlig kønsbaseret bias. Behov for ændringer i faglige mål? Der bør tilføjes følgende faglige mål i læreplanen: Eleverne skal kunne indsamle, udvælge og bearbejde relevante samfundsøkonomiske data på internettet, samt vurdere troværdighed og relevans af disse i en given sammenhæng. Hvis denne tilføjelse ikke finder sted, vil elever med rette kunne anføre, at de prøves i faglige mål der ikke er indeholdt eksplicit i læreplanen. Afsnit 3.3. i læreplanen omtaler ganske vist anvendelse af IT i undervisningen; dog ikke i vendinger der giver anledning til at undlade ovenstående ændring. Behov for ændrede bedømmelseskriterier? De eksisterende bedømmelseskriterier skønnes tilstrækkelige, idet de understreger, at eleven skal bedømmes på opfyldelsen af de faglige mål, som med den ovenfor foreslåede ændring vil rumme databehandlingskompetencen. Endvidere giver kriteriet om en helhedsbedømmelse anledning til også at vurdere databehandlingskompetencen. 4.2 De sikre opgavetyper - scenarierne 2a og 2c Bilagsmaterialet er af reduceret omfang i forhold til typeopgaverne til den eksisterende opgavetype, dvs. ca. 4 sider, omfattende for eksempel tekster, grafer og tabeller. Bilagsmaterialet kan tænkes enten primært at rumme kvantitative data, primært kvalitative data, eller en kombination heraf. I forlængelse heraf kan opgavetypen lægge op til, at eleven primært skal anvende internettet til indhentning af hhv. kvantitative eller kvalitative data. I scenarium 2a udleveres en vejledende linksamling, således at den mindre sikre elev guides til relevante kilder. Den mere sikre elev begrænses omvendt ikke af linksamlingen, men er fri til at søge bredt på internettet. I scenarium 2c skal eleven alene tage udgangspunkt i det begrænsede bilagsmateriale, kombineret med selvstændig/ikke-guided søgning på internettet. 15

16 Mindre dele af opgaven rummer spørgsmål, der kan besvares tilfredsstillende uden brug af internettet. Der kan være tale om spørgsmål, der primært retter sig mod kernestoffet, primært mod bilagene, eller en kombination heraf. Vurdering af scenarierne 2a og 2c Hvor meget er internettet i spil? Internettet er dels i spil som supplement til den grundlæggende bilagssamling, dels som en mere grundlæggende forudsætning til besvarelse af dele af opgaven. Med den reducerede bilagsmængde vil det i højere grad end i de konservative scenarier være nødvendigt at indhente data fra internettet for at besvare dele af opgaven tilfredsstillende. F.eks. kan man forestille sig at der i denne opgavetype stilles spørgsmål, der ikke kan besvares uden indhentning af kvantitative data fra internettet. Derudover tjener internettet som i scenariegruppe 1 til at underbygge, uddybe og kvalificere besvarelsen. I scenarium 2a hjælpes den svagere elev mere på vej til relevante data end i scenarium 2c i kraft af den vejledende linksamling. Digitalisering af opgaven? Begge scenarier giver mulighed for at vælge en fuld digitalisering af opgaven, idet bilagsmaterialet kan foreligge såvel elektronisk som i papirudgave. Da der i disse versioner vil være et mindre bilagsmateriale for eksaminanderne at forholde sig til, kan en papirudgave formodentlig lettere undværes. Problemer med udskrivningskapacitet på skolerne reduceres tilsvarende, hvis man vælger den fuldt digitale opgavetype. Tilgodeses bestemte elevtyper? I alle scenarier vil elever med en stærk databehandlingskompetence have en fordel frem for elever med en svagere kompetence på dette område. I den sikre scenariegruppe spiller denne dimension en vis rolle, idet dele af opgaven vanskeligt vil kunne besvares uden inddragelse af internettet. Bilagsmaterialet spænder et vist sikkerhedsnet ud under eleverne, ligesom tilstedeværelsen af spørgsmål der kan besvares uden brug af internettet. Hvis version 2a vælges, ligger der yderligere en trædesten til den svagere elev, i form af linksamlingen. Behov for ændringer i faglige mål? Der bør tilføjes følgende faglige mål i læreplanen: Eleverne skal kunne indsamle, udvælge og bearbejde relevante samfundsøkonomiske data, samt vurdere troværdighed og relevans af disse i en given sammenhæng. Behov for ændrede bedømmelseskriterier? De eksisterende bedømmelseskriterier skønnes tilstrækkelige, idet de understreger, at eleven skal bedømmes på opfyldelsen af de faglige mål, som med den ovenfor foreslåede ændring vil rumme databehandlingskompetencen. I forhold til faglige mål og bedømmelseskriterier er der ingen ændringer i forhold til førstnævnte scenariegruppe, hvorfor begrundelserne ikke gentages her. 16

17 4.3 De dristige opgavetyper scenarierne 3a og 3d I denne scenariegruppe får eleverne i alle scenarier ikke et bilagsmateriale at tage udgangspunkt i, hvorfor databehandlingskompetencen i alle tilfælde bliver central for løsning af opgaven, idet eleven selv må fremskaffe alle, såvel kvantitative som kvalitative data på internettet. I scenarium 3a hjælpes eleven dog på vej i sin internetsøgning af en linksamling til relevante kilder, ligesom opgaven rummer et eller flere spørgsmål, der vil kunne besvares uden brug af internettet. I dette tilfælde vil sådanne spørgsmål alene rette sig mod kernestoffet i faget, og tjener det formål, at eleven med svage databehandlingskompetencer sikres mulighed for at besvare opgaven på et minimumsniveau. I scenarium 3d er eleven alene udstyret med opgavens tema og spørgsmål, men må selv finde sine kilder til belysning af spørgsmålene via fri søgning på internettet. Alle de stillede spørgsmål fordrer kvalificering ved hjælp af internetsøgning, og eleven der ikke magter databehandlingskompetencen, vil således næppe have mulighed for at opnå blot et minimumsniveau i besvarelsen alene ved at trække på fagets kernestof. Vurdering af scenarierne 3a og 3d Hvor meget er internettet i spil? I begge scenarier må internettet siges at være maksimalt i spil, idet der ikke foreligger et bilagsmateriale til nogle af opgavetyperne. Det er således helt afgørende for en tilfredsstillende besvarelse, at eleven evner at indhente og bearbejde relevante data på internettet. I scenarium 3a guides eleven dog til relevante kilder, ligesom der i denne version stilles spørgsmål, der kan besvares ud fra kernestof, og således forsyner eleven med et stormasket sikkerhedsnet. Digitalisering af opgaven? Scenarierne lægger op til en fuld digitalisering af opgaven, idet der ikke forefindes bilagsmateriale. Opgaven kan ligeledes foreligge i papirudgave. Selve opgaveteksten kan rummes indenfor en A4-side, og overskuelighedshensyn tilsiger derfor ikke et stort behov for hverken papirudgave eller udskrivning. En eventuel linksamling bør under alle omstændigheder forefindes elektronisk. Tilgodeses bestemte elevtyper? I alle scenarier vil elever med en stærk databehandlingskompetence have en fordel frem for elever med en svagere kompetence på dette område. I den dristige scenariegruppe spiller denne dimension en helt afgørende rolle, idet alle data skal fremskaffes af eleven selv. Databehandlingskompetencen kan altså i denne scenariegruppe betyde, at selv en elev med gode kompetencer i forhold til de øvrige faglige mål, i værste fald ikke kan løse opgaven til et bestået-niveau. Dette gælder særligt i scenarium 3d, hvor der ikke spændes nogen form for sikkerhedsnet ud under eleverne, hverken i form af linksamling eller spørgsmål der retter sig alene mod kernestof. Behov for ændringer i faglige mål? Der bør tilføjes følgende faglige mål i læreplanen: Eleverne skal kunne indsamle, udvælge og bearbejde relevante samfundsøkonomiske data, samt vurdere troværdighed og relevans af disse i en given sammenhæng. 17

18 Behov for ændrede bedømmelseskriterier? De eksisterende bedømmelseskriterier skønnes tilstrækkelige, idet de understreger, at eleven skal bedømmes på opfyldelsen af de faglige mål, som med den ovenfor foreslåede ændring vil rumme databehandlingskompetencen. Med hensyn til faglige mål og bedømmelseskriterier finder vi også i forhold til den 3. scenariegruppe, at den samme formuleringsmæssige ændring af målene er holdbar, og således uafhængig af valg af scenarium Øvrige aspekter af internetbaserede opgaver I det følgende vil vi komme ind på øvrige overvejelser vedrørende internetbaseret eksamen i international økonomi A af mere generel karakter, altså aspekter, der ikke knytter sig specifikt til de ovenfor beskrevne scenarier Inddragelse af multimedier i eksamensopgaverne I de skitserede opgavescenarier har vi i første omgang primært tænkt på inddragelse af internettet som informationssøgningsværktøj, altså at eleverne skal anvende nettet til at kvalificere deres besvarelse gennem indhentning af kvantitative og/eller kvalitative data fra offentligt tilgængelige databaser, avisartikler etc. Samtidig har vi i første omgang tænkt på bilagsmateriale i former, der ligner bilagssamlingen i de eksisterende typeopgaver, altså som tabeller, grafer, fagtekster og avisartikler hvad enten de nu måtte foreligge elektronisk eller i papirudgave. Imidlertid finder vi det interessant at overveje muligheden af, at internettet også kan bringes i spil til at introducere andre medieformer som bilagsmateriale. I den forbindelse kunne man forestille sig, at en faglig problemstilling kunne belyses ud fra f.eks. et udsnit af et debatprogram fra TV, en lydfil fra en radioudsendelse eller et til lejligheden fremstillet interview el. lign med en fagperson. Vi har ikke i nærmere detaljer forfulgt denne mulighed i forhold hvor teknisk ressourcekrævende disse muligheder måtte være for opgavekommissionen og/eller den tekniske support på opgaveudarbejdelsen Det tidsmæssige aspekt af internetbaserede opgaver Vi har i gruppen gjort os en del overvejelser med hensyn til om adgang til internettet under eksamen i faget har nogen betydning for hvor lang tid eleverne bør have til at besvare opgaven. Ud fra en umiddelbar betragtning kan det synes indlysende, at der her introduceres en ekstra dimension, og jo også et ekstra fagligt mål, som eleverne skal bedømmes på, og at dette derfor taler for, at opgaveløsningen vil være mere tidskrævende end den eksisterende opgavetype. Ud fra egne erfaringer med eksempelvis søgning af relevante artikler, ved vi, at denne disciplin ofte forekommer at være en tidsrøver. Flere i gruppen har ud fra denne overvejelse argumenteret for, at det kunne være relevant at overveje en udvidelse af tidsrammen fra 5(hhv. 5½) til 6(hhv. 6½) timer, således at eksamen tidsmæssigt vil svare til det tidsmæssige omfang af eksamen i dansk A. Omvendt har vi haft den overvejelse, at det for eleverne kan forekomme at være en meget lang eksamensdag, hvor det måske kan være vanskeligt at fastholde koncentrationen om 18

19 et så relativt afgrænset emne. Spørgsmålet er derfor nok snarere, om vi mener indenfor den eksisterende tidsramme at kunne formulere en opgave, der gør det muligt både at afdække de øvrige faglige mål og det tilføjede faglige mål om databehandlingskompetence. Flere argumenter taler for denne mulighed. For det første lægger vi op til at inddrage databehandlingskompetencen som et særskilt fagligt mål, og at denne dermed bliver en integreret del af den daglige undervisning i faget. Undervisningen må således antages at kvalificere eleverne til at mestre denne disciplin bedre og hurtigere end de elever vi i dag klæder på til den eksisterende opgavetype. Endvidere vil det efter vores erfaring fra undervisningen ofte være sådan, at mht. søgning af såvel kvantitative som kvalitative data, vil søgningen ofte koncentrere sig om et relativt begrænset antal velegnede kilder, som dækker ganske bredt i forhold til fagets indhold. Uanset at eleverne naturligvis har adgang til at søge bredt på internettet, må det antages, at alle elever vil have erfaring fra undervisningen med søgning på et antal relevante portaler. Endvidere kan vi næppe parallelisere fra læreres tidsforbrug med at finde den helt rigtige artikel til at belyse en problemstilling eller et synspunkt til elevernes søgeproces. Når vi ser på de eksisterende typeopgaver er det vurderingen, at det vil være muligt at beskære ambitionsniveauet i delopgaverne omfangsmæssigt, uden herved at forringe muligheden for at bedømme eleverne på de faglige mål. I de eksisterende typeopgaver er der en ret stor emnemæssig bredde i de delopgaver der retter sig mod de højere taksonomiske niveauer. En vis beskæring af bredden i disse opgaver vil ikke være en hindring for at belyse elevens evne til at beherske de analytiske, diskuterende og vurderende niveauer, og således frigøre tid til indenfor de eksisterende rammer til at rumme internetsøgningen. Endelig bør det nævnes, at bedømmelseskriterierne taler om en helhedsvurdering af opgaven, og at det således indgår i bedømmelsen, at det kræver tid at søge på internettet. Afslutningsvis hælder vi således mest mod at en internetbaseret opgave med fordel kan udfoldes indenfor rammerne af de eksisterende prøveformer a) og b), altså hhv. 5 og 5½ time, men afviser ikke muligheden af at udvide rammen med ½ til 1 time Internetanvendelse i forhold til prøveformerne a) og b) I den nuværende skriftlige eksamen i faget opereres der som bekendt med 2 prøveformer, som de enkelte klasser kan vælge imellem: Prøveform a), hvor eleverne arbejder individuelt med opgaven under hele eksaminationen i 5 timer, og prøveform b), hvor eleverne har mulighed for at diskutere bilagsmaterialet i grupper i 1½ time, hvorefter spørgsmålsdelen udleveres, og selve opgavebesvarelsen sker på individuel basis. Begge eksamensformer sker på basis af den samme opgave. Vi har overvejet, om introduktionen af en internetbaseret opgave giver problemer i forhold til at fastholde begge prøveformer, samt, om samme opgave fortsat vil være velegnet til anvendelse ved begge prøveformer. I forhold til prøveform a) ser vi ingen problemer i forhold til den eksisterende opgavetype, idet forskellen alene bliver, at eleven, der i dag løser opgaven på en pc uden internetadgang, fremover får fri adgang til netsøgning. Prøveform b) med gruppeforberedelse giver anledning til lidt mere overvejelse. I den eksisterende eksamensform antager vi, at elever der vælger denne prøveform, under gruppeforberedelsen opholder sig i et lokale der er egnet til gruppearbejde/diskussion, men uden adgang til pc er, mens den individuelle besvarelse henlægges til et it-lokale. Med en internetbaseret opgave vil det således være relevant at overveje, om 19

20 gruppeforberedelsen kræver internetadgang, eller om denne kun skal være til rådighed under den individuelle besvarelse. Førstnævnte mulighed vil evt. nødvendiggøre at skolerne samlet må stille en større computerkapacitet til rådighed end i den nuværende eksamensform. Behovet for internetadgang under gruppeforberedelsen vil i nogen grad afhænge af valg af opgavescenarium. Hvis man forestiller sig en eksamensopgave i kategorien de konservative opgavetyper, hvor eleverne forsynes med et bilagsmateriale af samme omfang som i den kendte opgavetype, vil der kunne argumenteres for, at gruppen godt kan lave den fælles forberedelse/diskussion alene på basis af bilagene; herunder kunne gruppens diskussion omfatte hvilke supplerende kilder, det kunne være relevant at afsøge, når der senere skal arbejdes individuelt. I de 2 øvrige scenariegrupper finder vi det mere betænkeligt, at gruppearbejdet foregår uden internetadgang. Både i opgavetypen med en reduceret bilagsmængde, og i særdeleshed opgavetypen uden bilag, er det et meget væsentligt aspekt at finde relevant materiale til besvarelse af opgaven, og det vil således ikke forekomme naturligt, at denne dimension i opgaveløsningen ikke kan indgå i gruppearbejdet, hvis denne prøveform vælges. Samlet er det vurderingen, at da meningen med prøveform b) er, at eleverne har mulighed for at bruge hinandens viden samt gensidigt at inspirere hinanden, vil det være uhensigtsmæssigt ikke at give gruppen mulighed for også i fællesskab at anvende internettet i en internetbaseret opgave. Denne opfattelse gælder uanset valg af opgavescenarium, dog stadig med den tilføjelse, at det ved valg af de konservative opgavetyper vil være mindre problematisk at lave gruppeforberedelsen uden internetadgang. Vi finder omvendt ikke anledning til at se problemer i fælles internetadgang under denne del af eksaminationen, i den forstand at det kunne give besvarelser, der ligger for tæt op ad hinanden. Da de konkrete spørgsmål fortsat først udleveres efter den fælles forberedelsesdel, er selve besvarelsen, herunder konkret dataudvælgelse, fortsat en helt individuel præstation. Databehandlingskompetencen er et af de faglige mål, hvorfor det principielt ikke kan gøre nogen forskel, om eleverne i gruppeforberedelsen inspirerer hinanden til at orientere sig mod bestemte sider i en lærebog, i noter eller til at søge inspiration på bestemte hjemmesider på internettet Krav om adgang til bestemte internetbaserede kilder Adgang til visse kilder på internettet kan ikke opnås uden at der abonneres på kilden. Hvis man eksempelvis ønsker at se artikler i originalformat fra dagbladet Børsen, er dette kun muligt på skoler, der har valgt at abonnere på denne service. Der kan argumenteres for, at elever på skoler, der har valgt at abonnere meget bredt på gode internetkilder, vil være bedre stillet i en eksamenssituation, end elever på skoler der har prioriteret sådanne abonnementer lavere. Det er i den forbindelse væsentligt, at internetbaserede eksamensopgaver udformes således, at besvarelsen ikke fordrer adgang til specifikke abonnementsbaserede kilder, eller for den sags skyld til helt specifikke kilder i øvrigt, da opgaveløsningen ellers, i værste fald, kan hindres af en hjemmeside, der er nede. Vi forudsætter således ikke adgang til abonnementsbaserede kilder, og derudover er det vurderingen, at skolerne bredt har adgang til de mest gængse databaser, herunder f.eks. Infomedia, og at de nævnte forskelle skolerne imellem næppe repræsenterer et væsentligt problem. Dog vil vi vurdere, at hvis en skole helt har fravalgt også de mest gængse databaser, herunder Infomedia, vil det virke begrænsende på elevernes mulighed for at kvalificere deres besvarelse. Om der, hvis en elevklage måtte sætte sagen på spidsen, er 20