HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET"

Transkript

1 SEPTEMBER 2014 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Rapporten er utarbeidet av Skyss i samarbeid med COWI

2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO 2. jul 2014 UDARBEJDET HVPE KONTROLLERET PV GODKENDT HVPE

3 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 5 INDHOLD 1 Baggrund og formål 7 2 Transportbehov By- og centerstruktur Lokalisering og tæthed Passagertal Udvikling Rejsevaner 16 3 Kollektivnettet i dag Hovedlinjerne i dag Mål og fremtidsperspektiver 24 4 Hovedstrukturen for fremtidens kollektivtilbud Grundlag for hovedstrukturen Præsentation af hovedstrukturen Infrastrukturinvestering 31 5 De regionale korridorer Lindås, Meland og Radøy Osterøy, Vaksdal og Samnanger Os Sotra og Askøy 48

4

5 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 7 Baggrund 1 Baggrund og formål Hordaland Fylkeskommune arbejder p.t. med at udarbejde "Regional areal- og transportplan for Bergensområdet". Som input til denne plan har Skyss arbejdet med at kortlægge og definere den fremtidige hovedstruktur for kollektivnettet. For at matche ambitionerne i areal- og transportplanen tager denne hovedstruktur sigte på forholdene i Bergen om 12 år, men har samtidig et 30 årigt udviklingsperspektiv, for at afspejle at investeringer i hovedkorridorer for kollektiv trafik nødvendigvis må være langsigtede. Hovedstrukturen er et bud på, hvordan den fremtidige center- og knudepunktstruktur dækkes bedst muligt med kollektiv trafik, og sætter samtidig retningslinjer for, hvordan boligudbygning og etablering af arbejdspladsintensive arbejdspladser bør ske for at understøtte brugen af kollektiv trafik. Planen skal samtidig ligge i forlængelse af målsætningerne i National Transportplan, Klimaforliget og Regional Transportplan for Hordaland. Formål Formålet med denne rapport er derfor at udpege den overordnede hovedstrukturen i fremtidens kollektive trafik. Hovedstrukturen kan ses som en mere konkret udmøntning af de grundtanker, der ligger i "Kollektivstrategi for Hordaland", som fastsætter en række grundprincipper for god kollektiv trafik. Tracéerne i hovedstrukturen vil alt andet lige være bærende korridorer i kollektivbetjening og kan derfor også ses som retningsgivende for, hvor byudvikling kan ske på en transportmæssig effektiv måde, som understøtter hovedstrukturen. Hovedstrukturen er ikke et udtryk for, at Skyss ikke prioriterer andre strækninger eller tror på passagervækst andre steder. Skyss arbejder sideløbende med at definere et hierarki af linjer som skal løfte fremtidens trafikvækst på forskellige vis. Hovedstrukturen er således udtryk for korridorer, hvor kollektivtilbuddet alt andet lige bør være højt og som derfor kan være definerende for en stor del af byudviklingen. Processen har følgende 3 konkrete output: 1 Udarbejde plangrundlag gennem analyse af transportbehov, rejsestrømme og det nuværende kollektivtilbud.

6 8 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 2 Fastlægge fremtidig hovedstruktur baseret på de tungeste rejsestrømme og forventninger til udvikling med et særligt fokus på det regionale perspektiv. 3 Vurdere behov for fremtidige infrastrukturtiltag, herunder fremkommelighed og terminaler, samt hvilke muligheder planlagte infrastrukturtiltag giver for ny kollektive trafik.

7 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 9 2 Transportbehov Som grundlag for udpegning og vurderingen af hovedstrukturen i den kollektive trafik i Bergensområdet er transportbehovet i dag og i fremtiden en vigtig brik. Lokalisering og omfang af transportbehovet er styrende for den kollektive trafik både ved at definere: hvor servicebehovet ligger (hvor der må være et transporttilbud for at sikre sammenhæng i regionen), og hvor de store passagerpotentialer ligger (hvor den kollektive trafik kan/skal tage kampen op med bilen og trække flere passagerer til). I det samlede billede af transportbehov- og vaner i forbindelse med kollektiv trafik spiller en række faktorer ind. Derfor er temaet i dette kapitel belyst fra flere forskellige vinkler, der hver udgør en brik i det samlede billede. 2.1 By- og centerstruktur Det regionale transportbehov er naturligt afbilledet i størrelsen og lokaliseringen af byerne i regionen. I grove træk hænger antallet af indbyggere i byområderne tæt sammen med transportbehovet, da der tit er sammenhæng mellem indbyggertallet og omfanget af øvrige transportskabende mål (arbejdspladser, skoler og servicefunktioner). I en by af Bergens størrelse er der samtidig også vigtige rejsemål lokalt indenfor byen. Dette afspejles i fylkeskommunens eksisterende senterstruktur, som udpeger et hierarki af sentre med forskellig betydning og forskellige serviceniveau indenfor bl.a. uddannelse, handel og offentlig service. Transportbehovet kan dermed knyttes naturligt op på disse sentre, da de vil være rejsemål for mange og samtidig socialt set er vigtige at kunne nå. Figur 2.1 viser på den baggrund et overblik over tettsteder (som defineret af SSB) og sentre (som defineret af HFK). Det er her vigtigt at være opmærksom på at det er den gældende senterstruktur, der vises, og at strukturen også revideres som del af areal- og transportplanen.

8 10 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Bergen i sentrum Med omkring indbyggere i det sammenhængende byområde og indbyggere i kommunen udgør Bergen det klare senter i Bergensregionen. De øvrige 11 kommuner i regionen har tilsammen lidt over indbyggere, hvilket sætter Bergens størrelse og betydning for regionen i perspektiv. En sådan struktur definerer naturligt et ganske klart transportmønster, der altovervejende er rettet mod Bergen. I sammenhæng med den kollektive trafik er det derfor også naturligt, at hovednettet er rettet mod Bergen. Flere sentre i Bergen En by af Bergens størrelse har naturligt flere betydende sentre og langt fra al trafikken er dermed rettet mod sentrum. I senterstrukturen er der således ud over Bergen Sentrum defineret et bydelssenter for hver bydel. Disse sentre, der er knutepunkter for handel og en række servicefunktioner, er vist med navn i Figur 2.1. Bydelssentrene genererer et stort transportbehov, der også rækker ud over nærområdet og ind i andre bydele og kommuner. Derudover er der defineret en række lokalsentre i Bergen Kommune, som dækker de lokale servicebehov og dagligvarehandel og som udgangspunkt dækker nærområdet. Sentre udenfor Bergen For hver af de øvrige 11 kommuner i Bergensområdet er der fastsat et kommunesenter, som samler de største udbud af service og handel i kommunen. Som senter for kommunen er tilgængeligheden til disse steder vigtig. I Bergensområdet er Knarvik, Straume og Osøyro i tillæg defineret som regionssentre, hvilket vil sige at deres servicefunktioner og handel dækker et større område end blot kommunen. Disse sentre skal således også være tilgængelige i et vist omfang fra nabokommunerne. Herudover overvejes det at give Kleppestø og Arna status af regionssenter i "Regionalplan for attraktive senter i Hordaland" som nå er på høring.

9 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 11 Figur 2.1 Bystørrelser og senterstruktur. (Kilde, SSB 2013 og HFK 2014) 2.2 Lokalisering og tæthed En anden måde at anskue transportbehovet på er at se på tætheden af de rejsemål, der ligger i området. Figur 2.2 viser således et billede af tætheden pr. grundkreds, målt som antal bosatte og ansatte pr. 100x100 m. Tæthed er en vigtig parameter for at kunne drive effektiv kollektiv trafik, da det er direkte styrende for, størrelsen af oplandet til et stop eller en station.

10 12 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Figur 2.2 Tæthed af bosatte og ansatte pr. 100x100 m opgjort pr. grundkreds. (Kilde, SSB 2014)

11 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 13 Figur 2.2 viser bl.a.: Bergen Kommune er kendetegnet ved en generelt høj tæthed vest for Ulriken, særligt i et bånd fra Åsane gennem sentrum og Bergensdalen til Lagunen og Sandsli. Bergen Sentrum er meget tæt. Gennemsnitstætheden for de bebyggede områder i Bergenhus er ca. 115 bosatte/ansatte pr. ha., mens det tilsvarende tal for Bergenhus og Årstad er ca. 81. Gns. for hele Bergen kommune ligger omkring 10. Bergen Vest er kendetegnet ved høj tæthed omkring bydelssentrene Fyllingsdalen og Loddefjord. Laksevåg og Olsvik har tilsvarende høj tæthed. Tætheden i Fjell, Askøy, Meland og Lindås er koncentreret nær kommunegrænsen til Bergen, og kan dermed reelt ses som en sammenhængende del af byen Bergen, mens koncentrationen i Os ligger på den sydlige kyst. Øvrige områder i Bergensområdet er generelt spredt bebygget. 2.3 Passagertal Figur 2.3 viser et overblik over antallet af påstigere pr. stoppestedsgruppe på en gennemsnitlig hverdag for alle linjer samlet. Tallene er udtrukket fra Skyss' automatiske passagerregistrering og opjusteret, for at korrigere for manglende validering af billetter og fejl. Tallene udgør et gennemsnit for hverdag i 2013, og er således et udtryk for, hvordan busserne benyttes i dag. En fremtidig situation med øget befolkning, fortætning på steder med lav arealudnyttelse, øget pres i vejnettet og et mere konkurrencedygtigt kollektivtilbud vil naturligt ændre dette billede. Figuren viser overordnet, at Bergen Kommune genererer langt den højeste andel passagerer. Mellem 80 og 85 % af alle påstigere med bus, båd eller bybane i regionen stiger på i Bergen Kommune. Dette understreger vigtigheden af at sikre og udbygge et solidt og effektivt kollektiv net her. Blandt omegnskommunerne er Askøy og Fjell de passagermæssigt tungeste kommuner, mens også Os og Lindås har relativt mange passagerer særligt i Osøyro og Knarvik. I de østlige kommuner, herunder særligt Samnanger og Vaksdal er benyttelse generelt lav. (Dog er passagerer på banen Bergen-Arna-Voss gennem Vaksdal ikke indregnet) I regionalt perspektiv viser figuren, at der generelt er stort sammenfald mellem den opstillede senterstruktur og de store stoppesteder. Dette er naturligt, da sentrene er store rejsemål og samtidig også ofte fungerer som knutepunkter for den kollektive trafik.

12 14 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Figur 2.3 Passagertal målt som gns. antal påstigere pr. stoppesteder pr. hverdag i Tal ud for kommunenavn viser antal påstigere pr. hverdag i kommunen (Kilde, Skyss 2013).

13 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Udvikling Med det langsigtede perspektiv for "Regional areal- og transportplan for Bergensområdet" må de store træk i den planlagte byudvikling kortlægges, for at få et billede af om fremtidens transportbehov ændrer sig væsentligt. Udviklingen kan både ændre det samlede transportbehov ved at antallet af indbyggere, arbejdspladser eller øvrige mål øges og ændre ved lokaliseringen. Begge dele har stor betydning for den kollektive trafik stor, koncentreret byvækst med den rette placering nær eksisterende hovedkorridorer vil således understøtte en mere effektiv kollektiv trafik, mens spredt byudvikling i nye områder vil udvande kollektivnettet, da ressourcerne må spredes over et større areal. Udviklingsprognoserne for Bergensregionen peger på, at Bergen kommune også vækstmæssigt vil være den store dynamo. Figur 2.4 viser antal indbyggere pr. kommune i 2013 sammenholdt med HFKs prognoser for væksten frem til Her ses et klart billede af, at Bergen med nye indbyggere vil drive væksten fremadrettet og udbygger sin status som hovedby. Dette understreger at den tungeste indsats for at styrke kollektivtrafikken også fremadrettet skal ske i Bergen kommune. Det er dog også værd at bemærke at nabokommunerne også procentvist vil få relativt stor vækst. Med en fokuseret lokaliseringspolitik og det rette kollektivtilbud rummer dette også et vigtigt vækstpotentiale for den kollektive trafik. Særligt Askøy og Fjell ventes her at få stor tilvækst. Figur 2.4 Forventet tilvækst i indbyggertal til (Kilde, Skyss 2014)

14 16 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 2.5 Rejsevaner I 2013 gennemførte Sintef en rejsevaneundersøgelse (RVU) for Statens Vegvesen, som opfølgning på en tilsvarende undersøgelser fra Undersøgelsen giver dermed et billede af rejsevaner og rejsestrømme, som kan underbygge valg af hovedkorridorer i kollektivnettet. Samtidig giver undersøgelsen en indikation på udviklingen siden 2008, som er interessant som effektmåling af kollektivtiltagene i perioden herunder bl.a. Bybanen fra Bergen sentrum til Lagunen og en større omlægning af busnettet med fokus på stambuslinjer og hovedkorridorer. Rejsemiddelfordeling Bergen er i perioden fra 2008 til 2013 vokset med indbyggere, hvilket i sig selv tilsiger en markant vækst i transportomfanget. Det samlede antal ture er således i perioden steget med svarende til 8 %. Interessant er det her, at dette kun dækker over nye bilturer, mens kollektiv trafik er steget med ture og gang er steget med ture. Dermed er det næsten lykkedes at holde omfanget af biltrafikken på 2008 niveau og lade kollektiv trafik og gang varetage trafikvæksten (dækker små 87 % af væksten). Cykel er i perioden faldet marginalt. I Bergen kommune betyder det, at markedsandelen for kollektivtrafik og gang er øget i perioden til hhv. 15,6 % og 25,3 %, mens bilens markedsandel af faldet til hhv. 46,7 % for bilførere og 7,5 % for bilpassagerer. Cykel er i perioden gået marginalt tilbage til 3,4 %. Se i øvrigt Figur 2.5. Figur 2.5 Udvikling i rejsemiddelfordelingen fra 2008 til 2013 i Bergen kommune (Sintef, 2014) Et mere detaljeret blik på rejsemiddelfordelingen i hele Bergensområdet fremgår af Figur 2.6, som viser en kollektivandel i 2013 på 13,5 %, mens den samlede bilandel ligger på 60,6 %.

15 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 17 Væksten i kollektivtrafikken ser ud til dels at skyldes Bybanen, der står for 2,2 % af den samlede trafik i området og dels en passagervækst i bustrafikken på trods af overflytningen af passagerer til Bybanen. Nærmere analyse af tallene for Bybanekorridoren viser desuden, at faldet i cykeltrafikken formodentlig til dels kan tilskrives, at Bybanen har tiltrukket tidligere cyklister. I de bydele Bybanen kører igennem er cykelandelen således faldet fra 6,7 % til 5,1 %, mens kollektivtrafikken er øget fra 19,5 % til samlet 27,8 %. Figur 2.6 Rejsemiddelfordeling 2013 i Bergensregionen (Sintef, 2014) Hvor (ikke) kollektivt? Som del af undersøgelsen blev ligeledes stillet forskellige spørgsmål, der indikere r den kollektive trafiks styrker og svagheder i forhold til at tiltrække flere passagerer. Figur 2.7 viser grafer for hhv. hvorfor bilen vælges, hvad der skulle til for at bilisterne skulle vælge kollektivt og hvorfor passagererne vælger kollektivt. For bilisterne er rejsetiden langt den dominerende årsag til valg af bil. Komfort er også en væsentlig faktor, ligesom praktisk forhold i forbindelse med ærinder til, fra eller på arbejde også fremhæves af mange. 30 % mener ikke de har adgang til kollektiv trafik. Tilsvarende nævner mange at kortere rejsetid kunne få dem til at vælge kollektiv trafik oftere ligesom højere frekvens, bedre tværforbindelser og færre skift vejer tungt. Blandt kollektivpassagererne fremhæves lav pris og hensyn til miljøet af flest som betydende faktorer for valg at kollektivtrafik. 35 % mener kollektiv trafik er mere afslappende, mens 26 % vælger det for at komme hurtigere frem. 1/3 opgiver, at de ikke har adgang til bil.

16 18 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Figur 2.7 Årsager til transportmiddelvalg. ( RVU, 2014)

17 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 19 Rejsestrømme RVUen kortlægger også rejsestrømmene i Bergensregionen. Figur 2.8 viser i den forbindelse et samlet billede af rejsestrømmene mellem Bergen (opdelt på bydele) og omegnskommunerne. Bergenhus og Årstad er her mål for en stor del af rejserne. Som det fremgår, kommer de største transportmængder hertil fra Sør (Os, Fana og Ytrebygda) og fra Vest (Sotra/Askøy og Bergen vest). Rejsestrømmene fra nord (Åsane og Nordhordland) er lidt lavere, mens transporten fra øst er lavest. Kollektivstrømme til Sentrum Ses på kollektivrejser er Bergenhus det klart største rejsemål. Kollektivsystemet i Bergensområdet er i dag bygget op, så der er direkte adgang til Bergen Sentrum fra alle større byområder, hvilket blandt andet har medført at 61 % af alle kollektivrejser i Bergensregionen enten starter eller slutter i Bergenhus. Det er derfor relevant at se nærmere på denne gruppe af rejsende og Figur 2.9 viser derfor et billede af det samlede transportomfang til/fra Bergenhus samt kollektivandelen i de respektive relationer. Den gennemsnitlige kollektivandel mellem Bergenhus og de øvrige bydele/kommuner ligger på 38 % af det samlede antal rejser. Sammenholdt med de 13,5 % for hele Bergensområdet er relationerne til Bergenhus dermed kendetegnet ved en høj kollektivandel, hvilket bl.a. skyldes det relativt stærke tilbud og dels de tidsmæssige og økonomiske omkostninger ved at køre og parkere i sentrum. Figur 2.9 viser, at Bergenhus har interne rejser dagligt. Høj andel af gang og cykel på de korte interne distancer betyder, at kollektivandelen "kun" er 13 %. Blandt de øvrige bydele i Bergen har Årstad det højeste absolutte antal rejser til/fra Bergenhus (ca ), mens Arna klart ligger lavest (ca ). Øvrige bydele ligger jævnt i mellem rejser (Ytrebygda) og rejser (Åsane). Arna springer her i øjnene med den højeste kollektivandel, hvilket må tilskrives at banen Arna-Bergen giver en genvej bilerne ikke kan tage. Herudover ligger kollektivandelen fra Bergen Vest lidt højere, mens Ytrebygda har den laveste andel (29 %) blandt bydelene. Blandt grupperne af omegnskommuner ligger Askøy og Fjell/Sund/Øygarden højest begge har rejser til/fra Bergen dagligt, mens transporten til/fra Os og Lindås/Meland/Radøy/Austrheim ligger omkring Transporten fra de østlige kommuner er mere begrænset fra Vaksdal/Samnanger/Voss og fra Osterøy. Kommuner, hvor kollektivtrafikken har genveje ift. bilen springer også i øjnene som der hvor kollektivandelen er højest. Båtforbindelsen fra Askøy er således medvirkende til at sikre, at 46 % af rejserne i denne relation sker kollektivt, mens toget Voss-Arna-Bergen og direkte bus via Valestrand - Breistein kan være medvirkende årsager til de høje andele fra øst. For de øvrige kommuner ligger kollektivandelen til/fra Bergenhus på ca. 1/3. Rejsestrømme - omegnskommunerne Et tilsvarende billede af rejsestrømmene til/fra omegnskommunerne inkl. regionssentrene fremgår i kapitel 5.

18 20 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Figur 2.8 Personrejser og kollektivandel i Bergensområdet (Sintef, 2014)

19 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 21 Figur 2.9 Rejsestrømme til/fra Bergenhus fordelt på omegnskommuner og bydele i Bergen. Tallene viser antal daglige rejser til/fra Bergen, mens tallet i parentes viser kollektivandelen. (RVU-data, 2013)

20 22 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 3 Kollektivnettet i dag 3.1 Hovedlinjerne i dag Som vist i kapitel 2 sker langt størstedelen af de kollektive rejser i regionen i Bergen Kommune. Kommunen dækker det tættest udbyggede område og er samtidig der, hvor den største vækst er planlagt. Rygraden i bytrafikken For kollektivnettet betyder det naturligt, at det nuværende net er stærkest og behovet styrkelse fremadrettet er størst i Bergen kommune. Det er her, det er muligt at skabe nogle højfrekvente, stærke hovedlinjer med en fornuftig passagerbenyttelse, grundet det høje kundegrundlag. Rygraden i den kollektive trafik i Bergen er stamlinjerne, som består av Bybanen og de fem buslinjer 2-6. Grundtanken er, at stamlinjerne skal være "bybaner på gummihjul" i de tætte byområder som (endnu) ikke har bybane. Det grundlæggende krav til frekvens på stamlinjerne er derfor også min. 10-minuttersdrift hele dagen, så passagererne oplever et enkelt transportsystem uden behov for brug af tidstabel. (linje 5 og 6 opfylder ikke helt dette krav i dag). Stamlinjerne fremgår af Figur 3.1 Stamlinjerne betjener bydelssentrene og korridorerne ind mod sentrum og kører som udgangspunkt som pendellinjer gennem Bergen sentrum p.t. med undtagelse Bybanen og trolleybussen (linje 2), der grundet infrastrukturen stopper i sentrum. Med ovenstående karakteristika udgør stamlinjerne et enkelt, letforståelig og høyfrekvent tilbud for passagerene, som transportere ca. 40 % av alle rejser i Skyss. Supplerende bybusser Til at supplere stamnettet kører en række bylinjer, på samme måde gennem sentrum, men til områder, der ikke kan retfærdiggøre stamlinjens høje frekvens. Samtidig sikrer en række tværgående linjer og matelinjer i de enkelte bydele, at byen samlet set knyttes op til stamnettet.

21 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 23 Figur 3.1 Overblik over kollektivbetjeningen i dag.

22 24 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET De regionale korridorer Transportstrømmene fra omegnskommunerne til Bergen er dog også markante og er i høj grad med til at presse kapaciteten på vejnettet, da en stor del af transporten sker i rush og på hovedvejnettet mod Bergen. Dette understreger vigtigheden af også at tilbyde et konkurrencedygtigt kollektivtilbud i de tunge regionale korridorer. De regionale rejsestrømme med kollektiv trafik er langt overvejende rettet mod Bergen og her særligt Bergen Sentrum. Strukturen i det regionale net lægger sig til en vis grad op ad stamlinjekonceptet, omend det ikke har helt samme klare struktur, frekvensmål mv. Overordnet samles linjerne fra omegnskommunerne i regionale knutepunkter, hvorfra færre linjer varetager hovedforbindelsen videre mod sentrum. Denne knutepunktsstruktur matcher i grove træk de regionale centre i Figur 2.1 og dækker således Straume, Kleppestø, Osøyro og Knarvik. Fra øst fungerer Arna tilsvarende som et regionalt knudepunkt, hvor skift fra bus til tog giver mulighed for hurtig og direkte kørsel til Bergen Sentrum. Tilsvarende giver båtforbindelsen Kleppestø-Bergen et hurtig genvej til det sentrale Bergen. Målsætning om nulvækst 3.2 Mål og fremtidsperspektiver Et bredt flertal på Stortinget har gennem Nasjonal Transportplan ( ) og Klimaforliket sluttet sig til et fælles mål om at væksten i persontrafikken skal tages med miljøvenlige transportformer. Det betyder nulvækst for personbiltrafikken til trods for den ventede forøgelse i folketallet og vækst i trafikken. Kollektivtransporten må ta den væsentlige del av trafikkvæksten. Regional Transportplan for Hordaland konkretiserer de nasjonale mål gennem fastsættelse af mål om nulvækst i privatbilismen for Bergensområdet, der i dag dækker 90 % af alle kollektivrejser i Hordaland. Det er i Bergensområdet, at både befolkningsvækst, miljøproblemer og trængselsproblemer er størst og derfor også her behovet for kollektive trafikkløysingar er størst. 3-dobling i passagertallet Attraktiv kollektiv trafik er en forudsætning Kapacitet påkrævet Skal målet om nulvækst holdes frem til 2040 på trods af den forventede befolkningstilvækst kan det medføre ca flere daglige rejser med kollektivtransport. Det svarer til en forøgelse på 200 prosent sammenholdt med dagens kollektivrejser. Dette er et meget ambitiøst vækstmål for den kollektive trafik, som stiller store krav til serviceparametre som frekvens, rejsetid og driftsdøgn, for at kollektivtilbuddet klare at tiltrække så stort et antal passagerer. Dermed må kollektivnettet udvikles samtidig med investeringer i kraftfulde infrastrukturtiltak, som kan understøtte god framkomst og kort rejsetid. I tillæg vil vækstmålet kræve restriksjonar på privatbilismen og et utbyggingsmønster, som bygger oppunder kollektivtrafikken og reducerer transportbehovet. Samtidig stiller målsætningen store krav til kapaciteten i kollektivnettet, som skal håndtere tre gange så mange passagerer, som i dag. Bybanen planlægges udbygget

23 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 25 kraftigt de kommende år, hvilket vil give en mærkbar styrkelse af den kollektive trafik og kapaciteten i Bergen. Skal målet om en tredobling i antallet af kollektivpassagerer nås, må bussen dog også fortsat spille en vigtig rolle. Urbanets analyse "Fremtidig tilskud til kollektivtransport i Bergensområdet", 2013 viser således et behov mere end en fordobling af busdriften for at sikre tilstrækkelig kapacitet til de nye passagerer, samtidig med at Bybanenettet udvikles. Dette understreger, at fremtiden både kræver investeringer i bybane og bus, hvis vækstmålene skal nås.

24 26 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 4 Hovedstrukturen for fremtidens kollektivtilbud Stamlinjer til både by og region 4.1 Grundlag for hovedstrukturen Erfaringer fra udviklingen af bybane og stamnettet i Bergen viser, at et solidt grundnet af enkle, direkte og højfrekvente linjer er essentielt, hvis kollektivtilbuddet skal fremstå attraktivt og som et reelt alternativ til bilen. Indenfor Bergen kommune vil fokus således være på den fortsatte bybaneudbygning og udvikling af busstamlinjer. Samtidig er investeringer i fremkommelighed blandt værktøjerne, der skal til for at styrke kollektivnettet i Bergen. Byudviklingen er endvidere vigtig som redskab til at støtte op om hovedkorridorerne for at understøtte en effektiv kollektiv trafik. I regionalt perspektiv må indsatsen styrkes særligt i hovedhovedkorridorerne. Kollektivstrategi for Hordaland, 2014, peger i den forbindelse på udviklingen af et regionalt stamlinjenet, der skal være kendetegnet ved et enkelt højfrekvent tilbud i hovedkorridorerne overvejende i relationen mellem Bergen sentrum og regionssentrene, men med mulighed for forlængelse alt efter transportbehov. Grundtanken er, at sådanne regionale stamlinjer betjener alle stop frem til de møder en bystamnettet. Herfra kører den regionale stamlinje raskeste vej til sentrum og stopper kun på udvalgte knutepunkter undervejs, hvor der til gengæld er mulighed for både af- og påstigning. Det sikrer et hurtigt transporttilbud til flertallet, mens de, der skal af på mindre stoppesteder undervejs kan skifte til bystamnettet. Samtidig kan passagerer i Bergen stige på de regionale stamlinjer på de knutepunkter, hvor de stopper, og derved få et raskt tilbud til sentrum. Den endelige definition på regionale stamlinjer ligger endnu ikke endeligt fast og der mangler bl.a. klarhed over minimumsfrekvens og udbredning af nettet, som vil være op til den videre proces med implementering af kollektivstrategien.

25 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 27 Hovedstrukturen 4.2 Præsentation af hovedstrukturen Figur 4.1 viser et groft diagram over hovedstrukturen i fremtidens kollektiv net i Bergen, som består af en række hovedkorridorer for bybetjeningen og den regionale betjening. Hovednettet skal fungere som rygraden i kollektivbetjeningen fremadrettet og dermed være et net, som dækker hovedrejsestrømmene, og som den øvrige kollektive trafik kan spille sammen med. Hovednettet er således kernen i at sikre passagererne et enkelt, hurtigt og højfrekvent grundnet med gode skiftemuligheder. Med høj frekvens på hovednettet betyder det også, at det vil være styrende for, hvor anlægsinvesteringer skal prioriteres for at give størst mulig gavn. Byens hovedkorridorer består af bybane (nuværende og planlagt), de nuværende busstamlinjer og enkelte strategisk vigtige buskorridorer ud over det nuværende stamnet. De foreslåede regionale hovedtracéer udgår fra Bergensregionens tre store regionale sentre, Osøyro, Straume og Knarvik samt fra Kleppestø og Arna, som begge er i spil som nye regionale sentre i den nye regionalplan for senterstruktur. Supplerende linjer Tilbringertrafik I tillæg til hovednettet vil der som i dag være en lang række linjer, som opfylder større og mindre transportbehov i relationer, som hovestrukturen ikke dækker. Dette gælder både bylinjer og lokale linjer i de enkelte områder, tværgående linjer og matelinjer til hovednettet. For at udnytte styrkerne i hovedstrukturen udgør mateforbindelserne et vigtigt element, da de bringer passagerer fra tyndere områder ind til hovednettet, og derved udvider oplandet til hovednettet. I planlægningen af den lokale kollektive trafik er der således vigtigt at indtænke matefunktion i alle relevante linjer, så det fremstår så enkelt og effektivt som muligt at skifte til og fra hovednettet. Bybanen Byens hovedkorridorer Bybanenettet udvikles p.t. ud fra en overordnet tanke om, at det på sigt skal dække alle Bergens bydele ekskl. Arna (som dækkes af direkte tog). Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvordan det endelige bybanenet skal se ud, men tidligere undersøgelser og strategier (herunder bland andet Framtidig bybanenett i Bergensområdet, 2009) peger på at Bybanen kan komme til at dække hele nord-syd korridoren Åsane-Bergen-Nesttun-Lagunen-Flyplassen (byggetrin 1-4) samt korridoren Sentrum-Haukeland Sykehus-Mindeby-Oasen-Loddefjord-Storavatnet-(Straume). Bergen kommune arbejder p.t. med en kommunedelplan, som skal afklare videre udvidelser af bybanenettet. Bustilbud i korridorerne Hovedkorridorerne mellem sentrum og Loddefjord, Fyllingsdalen og Landås tænkes som udgangspunkt kørt med stamlinjer i højklassede trængselsfrie tracéer på egen infrastruktur, hvor der er behov. I tillæg vil det formodentlig være ønskeligt at opretholde en stærkt buslinje til Åsane via Lønborg delvist parallelt med bybanen for at betjene de områder, Bybanen ikke dækker.

26 28 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Strækningerne Sandsli/Kokstad-Oasen-Sentrum og Lagunen-Sentrum via Fjøsangerveien betragtes endvidere også som hovedtracéer i bynettet og bør derfor også prioriteres drifts- og fremkommelighedsmæssigt Regionale hovedkorridorer Tilsvarende er der udpeget strategisk vigtige regionale hovedkorridorer, der dækker forbindelsen mellem Bergen sentrum og de 5 nuværende og mulige regionssentre Straume, Kleppestø, Knarvik, Arna og Osøyro. Korridorerne tænkes fremadrettet betjent af et stærkt kollektivtilbud og kan bl.a. komme i spil i forbindelse med udviklingen af det regionale stamlinjenet. Den nærmere detaljering af de enkelte regionale stamlinjer, forlængelser og supplerende linjer skal dog vurderes nærmere i planlægningen for de enkelte områder. Tilbuddet i korridorerne Fra Straume tænkes hovedkorridoren dækket af en regional stamlinje, der via en ny Storavatnet Terminal kører direkte til Sentrum. På RV555 ved Storavatnet mødes denne med en regional stamlinje fra Kleppestø. Linjerne kører parallelt til sentrum ad RV555 og da antallet af stoppesteder her er begrænset stopper de ved alle stoppesteder. Kleppestø betjenes samtidig parallelt af båtforbindelse til Bergen sentrum, som giver en genvej for de passagerer der har mål sentralt i Bergen eller skal videre mod nord. Ved Liavatnet smelter den regionale hovedkorridor sammen med byhovedkorridoren fra Loddefjord (nuværende stamlinje 5 og 6). Dette betyder, at antallet af busafgange, særligt på den indre del af RV555 bliver meget højt. I dag ligger antallet af busser på RV555 efter Storavatnet på afg./time i rush og afg./time efter Liavatnet tal der forventes at stige for at imødekomme målsætningen om 200 % flere kollektivpassagerer. Dette understreger vigtigheden af god fremkommelighed her. Fra Knarvik er udpeget en hovedkorridor via ny terminal på Flatøy til Åsane. Korridoren kunne betjenes af en regional stamlinje, som efter mødet med byens hovednet i Åsane kunne køre ad raskeste vej via Fløyfjellstunellen og kun stoppe på NHH og evt. i Eidsvågkrysset før den når busstasjonen. Passagerer til øvrige stop kan skifte til Bybane eller lokalbus/stambus. Fra Osøyro forslås en hovedkorridor via Lagunen til Sentrum. Korridoren kunne her tilsvarende betjenes af en regional stamlinje som fra Lagunen kunne køre ad raskeste vej og kun stoppe på få udvalgte stop eksempelvis Mindeby og Danmarksplass. Korridoren er tænkt via Svegatjørn Rådal forbindelsen, der planlægges åbnet i Denne korridor giver den hurtigste rejse fra Os til sentrum og giver samtidig optimalt skiftepunkt til Bybanen på Lagunen. Frem til åbningen vil hovedkorridoren dog ligge langs nuværende linje 600 og ved omlægningen af hovedkorridoren via Svegatjørn Rådal-forbindelsen vil der også fortsat være et væsentligt transportbehov at løse i denne korridor. Begge korridorer må derfor fortsat betjenes omend tracéet via Lagunen vil blive hovedkorridoren.

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR KOLLEKTIVTRAFIKKEN I BERGEN VEST

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR KOLLEKTIVTRAFIKKEN I BERGEN VEST Desember 2013 FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR KOLLEKTIVTRAFIKKEN I BERGEN VEST Foto: Morten Wanvik Rapporten er utarbeidet av Cowi på oppdrag fra Skyss SKYSS FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR KOLLEKTIVTRAFIKKEN I BERGEN

Læs mere

DRIFTSOPPLEGG FOR BYBANE OG BUSS VED BYBANENS BYGGETRINN 2

DRIFTSOPPLEGG FOR BYBANE OG BUSS VED BYBANENS BYGGETRINN 2 Februar 2011 DRIFTSOPPLEGG FOR BYBANE OG BUSS VED BYBANENS BYGGETRINN 2 Foto: Fred Jonny Rapporten er utarbeidet av Cowi på oppdrag fra Skyss SKYSS KOLLEKTIV TRAFIK VED BYBANENS BYGGETRIN 2 NOTAT ADRESSE

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

DRIFTSOPLÆG FOR BYBANE OG BUS VED BYGGETRIN 3

DRIFTSOPLÆG FOR BYBANE OG BUS VED BYGGETRIN 3 SKYSS DRIFTSOPLÆG FOR BYBANE OG BUS VED BYGGETRIN 3 NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 2/45 DRIFTSOPLÆG FOR BYBANE OG BUS

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Trafikplan 2013 Opfølgning 2015. Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia

Trafikplan 2013 Opfølgning 2015. Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia Trafikplan 2013 Opfølgning 2015 22 Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia Indhold: 1. Movias opfølgning på Trafikplan 2013 2. De første tanker om Trafikplan 2016 3. Puljer Region Hovedstaden

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

+Way. Abstrakt. Indledning

+Way. Abstrakt. Indledning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Forretningsplan 2011-2014

Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 3 Indledning I 2007 udarbejdede Movia sin første forretningsplan. Forretningsplanen udstak målene for, hvad Movia skulle arbejde med i perioden 2008-2010. Planen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som

Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som Status 2012 2 Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som betyder, at vi skal justere Movias mål. Rejsekortet

Læs mere

Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Pendlingsanalyse, sammenfatning 2

Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Pendlingsanalyse, sammenfatning 2 MOVIA OG EGEDAL KOMMUNE Justeringer af busbetjening i Egedal Kommune ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT

OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT REGION SJÆLLAND OPGAVEBESKRIVELSE FOR PARKÉR & REJS PROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL OPGAVEBESKRIVELSE 1 Baggrund

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2014 Mads Lund Larsen 15 Orientering om status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller At orientering om status for udbud tages

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aftenens program 19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester 19.20 Aalborg Letbane - et nødvendigt løft til den kollektive trafik v. Mads Duedahl, rådmand

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

at nedenstående udviklingsprojekter finansieres via puljen til særlige analyse- og udviklingsaktiviteter.

at nedenstående udviklingsprojekter finansieres via puljen til særlige analyse- og udviklingsaktiviteter. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 24. april 2008 MSK 16 Udmøntning af Analyse- og udviklingspuljen Indstilling: Direktionen indstiller, at nedenstående udviklingsprojekter finansieres

Læs mere

Kollektiv transport til Hillerød og Hvidovre hospitaler - I lyset af ny hospitalsstruktur

Kollektiv transport til Hillerød og Hvidovre hospitaler - I lyset af ny hospitalsstruktur Bilag 1 - Side -1 af 87 - I lyset af ny hospitalsstruktur September 2014 Bilag 1 - Side -2 af 87 - I lyset af ny hospitalsstruktur September 2014 Dato: 26.09.2014 Notatnummer: 2084251.01 Rev: 4 Udarbejdet

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere