HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET"

Transkript

1 SEPTEMBER 2014 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Rapporten er utarbeidet av Skyss i samarbeid med COWI

2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO 2. jul 2014 UDARBEJDET HVPE KONTROLLERET PV GODKENDT HVPE

3 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 5 INDHOLD 1 Baggrund og formål 7 2 Transportbehov By- og centerstruktur Lokalisering og tæthed Passagertal Udvikling Rejsevaner 16 3 Kollektivnettet i dag Hovedlinjerne i dag Mål og fremtidsperspektiver 24 4 Hovedstrukturen for fremtidens kollektivtilbud Grundlag for hovedstrukturen Præsentation af hovedstrukturen Infrastrukturinvestering 31 5 De regionale korridorer Lindås, Meland og Radøy Osterøy, Vaksdal og Samnanger Os Sotra og Askøy 48

4

5 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 7 Baggrund 1 Baggrund og formål Hordaland Fylkeskommune arbejder p.t. med at udarbejde "Regional areal- og transportplan for Bergensområdet". Som input til denne plan har Skyss arbejdet med at kortlægge og definere den fremtidige hovedstruktur for kollektivnettet. For at matche ambitionerne i areal- og transportplanen tager denne hovedstruktur sigte på forholdene i Bergen om 12 år, men har samtidig et 30 årigt udviklingsperspektiv, for at afspejle at investeringer i hovedkorridorer for kollektiv trafik nødvendigvis må være langsigtede. Hovedstrukturen er et bud på, hvordan den fremtidige center- og knudepunktstruktur dækkes bedst muligt med kollektiv trafik, og sætter samtidig retningslinjer for, hvordan boligudbygning og etablering af arbejdspladsintensive arbejdspladser bør ske for at understøtte brugen af kollektiv trafik. Planen skal samtidig ligge i forlængelse af målsætningerne i National Transportplan, Klimaforliget og Regional Transportplan for Hordaland. Formål Formålet med denne rapport er derfor at udpege den overordnede hovedstrukturen i fremtidens kollektive trafik. Hovedstrukturen kan ses som en mere konkret udmøntning af de grundtanker, der ligger i "Kollektivstrategi for Hordaland", som fastsætter en række grundprincipper for god kollektiv trafik. Tracéerne i hovedstrukturen vil alt andet lige være bærende korridorer i kollektivbetjening og kan derfor også ses som retningsgivende for, hvor byudvikling kan ske på en transportmæssig effektiv måde, som understøtter hovedstrukturen. Hovedstrukturen er ikke et udtryk for, at Skyss ikke prioriterer andre strækninger eller tror på passagervækst andre steder. Skyss arbejder sideløbende med at definere et hierarki af linjer som skal løfte fremtidens trafikvækst på forskellige vis. Hovedstrukturen er således udtryk for korridorer, hvor kollektivtilbuddet alt andet lige bør være højt og som derfor kan være definerende for en stor del af byudviklingen. Processen har følgende 3 konkrete output: 1 Udarbejde plangrundlag gennem analyse af transportbehov, rejsestrømme og det nuværende kollektivtilbud.

6 8 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 2 Fastlægge fremtidig hovedstruktur baseret på de tungeste rejsestrømme og forventninger til udvikling med et særligt fokus på det regionale perspektiv. 3 Vurdere behov for fremtidige infrastrukturtiltag, herunder fremkommelighed og terminaler, samt hvilke muligheder planlagte infrastrukturtiltag giver for ny kollektive trafik.

7 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 9 2 Transportbehov Som grundlag for udpegning og vurderingen af hovedstrukturen i den kollektive trafik i Bergensområdet er transportbehovet i dag og i fremtiden en vigtig brik. Lokalisering og omfang af transportbehovet er styrende for den kollektive trafik både ved at definere: hvor servicebehovet ligger (hvor der må være et transporttilbud for at sikre sammenhæng i regionen), og hvor de store passagerpotentialer ligger (hvor den kollektive trafik kan/skal tage kampen op med bilen og trække flere passagerer til). I det samlede billede af transportbehov- og vaner i forbindelse med kollektiv trafik spiller en række faktorer ind. Derfor er temaet i dette kapitel belyst fra flere forskellige vinkler, der hver udgør en brik i det samlede billede. 2.1 By- og centerstruktur Det regionale transportbehov er naturligt afbilledet i størrelsen og lokaliseringen af byerne i regionen. I grove træk hænger antallet af indbyggere i byområderne tæt sammen med transportbehovet, da der tit er sammenhæng mellem indbyggertallet og omfanget af øvrige transportskabende mål (arbejdspladser, skoler og servicefunktioner). I en by af Bergens størrelse er der samtidig også vigtige rejsemål lokalt indenfor byen. Dette afspejles i fylkeskommunens eksisterende senterstruktur, som udpeger et hierarki af sentre med forskellig betydning og forskellige serviceniveau indenfor bl.a. uddannelse, handel og offentlig service. Transportbehovet kan dermed knyttes naturligt op på disse sentre, da de vil være rejsemål for mange og samtidig socialt set er vigtige at kunne nå. Figur 2.1 viser på den baggrund et overblik over tettsteder (som defineret af SSB) og sentre (som defineret af HFK). Det er her vigtigt at være opmærksom på at det er den gældende senterstruktur, der vises, og at strukturen også revideres som del af areal- og transportplanen.

8 10 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Bergen i sentrum Med omkring indbyggere i det sammenhængende byområde og indbyggere i kommunen udgør Bergen det klare senter i Bergensregionen. De øvrige 11 kommuner i regionen har tilsammen lidt over indbyggere, hvilket sætter Bergens størrelse og betydning for regionen i perspektiv. En sådan struktur definerer naturligt et ganske klart transportmønster, der altovervejende er rettet mod Bergen. I sammenhæng med den kollektive trafik er det derfor også naturligt, at hovednettet er rettet mod Bergen. Flere sentre i Bergen En by af Bergens størrelse har naturligt flere betydende sentre og langt fra al trafikken er dermed rettet mod sentrum. I senterstrukturen er der således ud over Bergen Sentrum defineret et bydelssenter for hver bydel. Disse sentre, der er knutepunkter for handel og en række servicefunktioner, er vist med navn i Figur 2.1. Bydelssentrene genererer et stort transportbehov, der også rækker ud over nærområdet og ind i andre bydele og kommuner. Derudover er der defineret en række lokalsentre i Bergen Kommune, som dækker de lokale servicebehov og dagligvarehandel og som udgangspunkt dækker nærområdet. Sentre udenfor Bergen For hver af de øvrige 11 kommuner i Bergensområdet er der fastsat et kommunesenter, som samler de største udbud af service og handel i kommunen. Som senter for kommunen er tilgængeligheden til disse steder vigtig. I Bergensområdet er Knarvik, Straume og Osøyro i tillæg defineret som regionssentre, hvilket vil sige at deres servicefunktioner og handel dækker et større område end blot kommunen. Disse sentre skal således også være tilgængelige i et vist omfang fra nabokommunerne. Herudover overvejes det at give Kleppestø og Arna status af regionssenter i "Regionalplan for attraktive senter i Hordaland" som nå er på høring.

9 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 11 Figur 2.1 Bystørrelser og senterstruktur. (Kilde, SSB 2013 og HFK 2014) 2.2 Lokalisering og tæthed En anden måde at anskue transportbehovet på er at se på tætheden af de rejsemål, der ligger i området. Figur 2.2 viser således et billede af tætheden pr. grundkreds, målt som antal bosatte og ansatte pr. 100x100 m. Tæthed er en vigtig parameter for at kunne drive effektiv kollektiv trafik, da det er direkte styrende for, størrelsen af oplandet til et stop eller en station.

10 12 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Figur 2.2 Tæthed af bosatte og ansatte pr. 100x100 m opgjort pr. grundkreds. (Kilde, SSB 2014)

11 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 13 Figur 2.2 viser bl.a.: Bergen Kommune er kendetegnet ved en generelt høj tæthed vest for Ulriken, særligt i et bånd fra Åsane gennem sentrum og Bergensdalen til Lagunen og Sandsli. Bergen Sentrum er meget tæt. Gennemsnitstætheden for de bebyggede områder i Bergenhus er ca. 115 bosatte/ansatte pr. ha., mens det tilsvarende tal for Bergenhus og Årstad er ca. 81. Gns. for hele Bergen kommune ligger omkring 10. Bergen Vest er kendetegnet ved høj tæthed omkring bydelssentrene Fyllingsdalen og Loddefjord. Laksevåg og Olsvik har tilsvarende høj tæthed. Tætheden i Fjell, Askøy, Meland og Lindås er koncentreret nær kommunegrænsen til Bergen, og kan dermed reelt ses som en sammenhængende del af byen Bergen, mens koncentrationen i Os ligger på den sydlige kyst. Øvrige områder i Bergensområdet er generelt spredt bebygget. 2.3 Passagertal Figur 2.3 viser et overblik over antallet af påstigere pr. stoppestedsgruppe på en gennemsnitlig hverdag for alle linjer samlet. Tallene er udtrukket fra Skyss' automatiske passagerregistrering og opjusteret, for at korrigere for manglende validering af billetter og fejl. Tallene udgør et gennemsnit for hverdag i 2013, og er således et udtryk for, hvordan busserne benyttes i dag. En fremtidig situation med øget befolkning, fortætning på steder med lav arealudnyttelse, øget pres i vejnettet og et mere konkurrencedygtigt kollektivtilbud vil naturligt ændre dette billede. Figuren viser overordnet, at Bergen Kommune genererer langt den højeste andel passagerer. Mellem 80 og 85 % af alle påstigere med bus, båd eller bybane i regionen stiger på i Bergen Kommune. Dette understreger vigtigheden af at sikre og udbygge et solidt og effektivt kollektiv net her. Blandt omegnskommunerne er Askøy og Fjell de passagermæssigt tungeste kommuner, mens også Os og Lindås har relativt mange passagerer særligt i Osøyro og Knarvik. I de østlige kommuner, herunder særligt Samnanger og Vaksdal er benyttelse generelt lav. (Dog er passagerer på banen Bergen-Arna-Voss gennem Vaksdal ikke indregnet) I regionalt perspektiv viser figuren, at der generelt er stort sammenfald mellem den opstillede senterstruktur og de store stoppesteder. Dette er naturligt, da sentrene er store rejsemål og samtidig også ofte fungerer som knutepunkter for den kollektive trafik.

12 14 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Figur 2.3 Passagertal målt som gns. antal påstigere pr. stoppesteder pr. hverdag i Tal ud for kommunenavn viser antal påstigere pr. hverdag i kommunen (Kilde, Skyss 2013).

13 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Udvikling Med det langsigtede perspektiv for "Regional areal- og transportplan for Bergensområdet" må de store træk i den planlagte byudvikling kortlægges, for at få et billede af om fremtidens transportbehov ændrer sig væsentligt. Udviklingen kan både ændre det samlede transportbehov ved at antallet af indbyggere, arbejdspladser eller øvrige mål øges og ændre ved lokaliseringen. Begge dele har stor betydning for den kollektive trafik stor, koncentreret byvækst med den rette placering nær eksisterende hovedkorridorer vil således understøtte en mere effektiv kollektiv trafik, mens spredt byudvikling i nye områder vil udvande kollektivnettet, da ressourcerne må spredes over et større areal. Udviklingsprognoserne for Bergensregionen peger på, at Bergen kommune også vækstmæssigt vil være den store dynamo. Figur 2.4 viser antal indbyggere pr. kommune i 2013 sammenholdt med HFKs prognoser for væksten frem til Her ses et klart billede af, at Bergen med nye indbyggere vil drive væksten fremadrettet og udbygger sin status som hovedby. Dette understreger at den tungeste indsats for at styrke kollektivtrafikken også fremadrettet skal ske i Bergen kommune. Det er dog også værd at bemærke at nabokommunerne også procentvist vil få relativt stor vækst. Med en fokuseret lokaliseringspolitik og det rette kollektivtilbud rummer dette også et vigtigt vækstpotentiale for den kollektive trafik. Særligt Askøy og Fjell ventes her at få stor tilvækst. Figur 2.4 Forventet tilvækst i indbyggertal til (Kilde, Skyss 2014)

14 16 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 2.5 Rejsevaner I 2013 gennemførte Sintef en rejsevaneundersøgelse (RVU) for Statens Vegvesen, som opfølgning på en tilsvarende undersøgelser fra Undersøgelsen giver dermed et billede af rejsevaner og rejsestrømme, som kan underbygge valg af hovedkorridorer i kollektivnettet. Samtidig giver undersøgelsen en indikation på udviklingen siden 2008, som er interessant som effektmåling af kollektivtiltagene i perioden herunder bl.a. Bybanen fra Bergen sentrum til Lagunen og en større omlægning af busnettet med fokus på stambuslinjer og hovedkorridorer. Rejsemiddelfordeling Bergen er i perioden fra 2008 til 2013 vokset med indbyggere, hvilket i sig selv tilsiger en markant vækst i transportomfanget. Det samlede antal ture er således i perioden steget med svarende til 8 %. Interessant er det her, at dette kun dækker over nye bilturer, mens kollektiv trafik er steget med ture og gang er steget med ture. Dermed er det næsten lykkedes at holde omfanget af biltrafikken på 2008 niveau og lade kollektiv trafik og gang varetage trafikvæksten (dækker små 87 % af væksten). Cykel er i perioden faldet marginalt. I Bergen kommune betyder det, at markedsandelen for kollektivtrafik og gang er øget i perioden til hhv. 15,6 % og 25,3 %, mens bilens markedsandel af faldet til hhv. 46,7 % for bilførere og 7,5 % for bilpassagerer. Cykel er i perioden gået marginalt tilbage til 3,4 %. Se i øvrigt Figur 2.5. Figur 2.5 Udvikling i rejsemiddelfordelingen fra 2008 til 2013 i Bergen kommune (Sintef, 2014) Et mere detaljeret blik på rejsemiddelfordelingen i hele Bergensområdet fremgår af Figur 2.6, som viser en kollektivandel i 2013 på 13,5 %, mens den samlede bilandel ligger på 60,6 %.

15 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 17 Væksten i kollektivtrafikken ser ud til dels at skyldes Bybanen, der står for 2,2 % af den samlede trafik i området og dels en passagervækst i bustrafikken på trods af overflytningen af passagerer til Bybanen. Nærmere analyse af tallene for Bybanekorridoren viser desuden, at faldet i cykeltrafikken formodentlig til dels kan tilskrives, at Bybanen har tiltrukket tidligere cyklister. I de bydele Bybanen kører igennem er cykelandelen således faldet fra 6,7 % til 5,1 %, mens kollektivtrafikken er øget fra 19,5 % til samlet 27,8 %. Figur 2.6 Rejsemiddelfordeling 2013 i Bergensregionen (Sintef, 2014) Hvor (ikke) kollektivt? Som del af undersøgelsen blev ligeledes stillet forskellige spørgsmål, der indikere r den kollektive trafiks styrker og svagheder i forhold til at tiltrække flere passagerer. Figur 2.7 viser grafer for hhv. hvorfor bilen vælges, hvad der skulle til for at bilisterne skulle vælge kollektivt og hvorfor passagererne vælger kollektivt. For bilisterne er rejsetiden langt den dominerende årsag til valg af bil. Komfort er også en væsentlig faktor, ligesom praktisk forhold i forbindelse med ærinder til, fra eller på arbejde også fremhæves af mange. 30 % mener ikke de har adgang til kollektiv trafik. Tilsvarende nævner mange at kortere rejsetid kunne få dem til at vælge kollektiv trafik oftere ligesom højere frekvens, bedre tværforbindelser og færre skift vejer tungt. Blandt kollektivpassagererne fremhæves lav pris og hensyn til miljøet af flest som betydende faktorer for valg at kollektivtrafik. 35 % mener kollektiv trafik er mere afslappende, mens 26 % vælger det for at komme hurtigere frem. 1/3 opgiver, at de ikke har adgang til bil.

16 18 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Figur 2.7 Årsager til transportmiddelvalg. ( RVU, 2014)

17 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 19 Rejsestrømme RVUen kortlægger også rejsestrømmene i Bergensregionen. Figur 2.8 viser i den forbindelse et samlet billede af rejsestrømmene mellem Bergen (opdelt på bydele) og omegnskommunerne. Bergenhus og Årstad er her mål for en stor del af rejserne. Som det fremgår, kommer de største transportmængder hertil fra Sør (Os, Fana og Ytrebygda) og fra Vest (Sotra/Askøy og Bergen vest). Rejsestrømmene fra nord (Åsane og Nordhordland) er lidt lavere, mens transporten fra øst er lavest. Kollektivstrømme til Sentrum Ses på kollektivrejser er Bergenhus det klart største rejsemål. Kollektivsystemet i Bergensområdet er i dag bygget op, så der er direkte adgang til Bergen Sentrum fra alle større byområder, hvilket blandt andet har medført at 61 % af alle kollektivrejser i Bergensregionen enten starter eller slutter i Bergenhus. Det er derfor relevant at se nærmere på denne gruppe af rejsende og Figur 2.9 viser derfor et billede af det samlede transportomfang til/fra Bergenhus samt kollektivandelen i de respektive relationer. Den gennemsnitlige kollektivandel mellem Bergenhus og de øvrige bydele/kommuner ligger på 38 % af det samlede antal rejser. Sammenholdt med de 13,5 % for hele Bergensområdet er relationerne til Bergenhus dermed kendetegnet ved en høj kollektivandel, hvilket bl.a. skyldes det relativt stærke tilbud og dels de tidsmæssige og økonomiske omkostninger ved at køre og parkere i sentrum. Figur 2.9 viser, at Bergenhus har interne rejser dagligt. Høj andel af gang og cykel på de korte interne distancer betyder, at kollektivandelen "kun" er 13 %. Blandt de øvrige bydele i Bergen har Årstad det højeste absolutte antal rejser til/fra Bergenhus (ca ), mens Arna klart ligger lavest (ca ). Øvrige bydele ligger jævnt i mellem rejser (Ytrebygda) og rejser (Åsane). Arna springer her i øjnene med den højeste kollektivandel, hvilket må tilskrives at banen Arna-Bergen giver en genvej bilerne ikke kan tage. Herudover ligger kollektivandelen fra Bergen Vest lidt højere, mens Ytrebygda har den laveste andel (29 %) blandt bydelene. Blandt grupperne af omegnskommuner ligger Askøy og Fjell/Sund/Øygarden højest begge har rejser til/fra Bergen dagligt, mens transporten til/fra Os og Lindås/Meland/Radøy/Austrheim ligger omkring Transporten fra de østlige kommuner er mere begrænset fra Vaksdal/Samnanger/Voss og fra Osterøy. Kommuner, hvor kollektivtrafikken har genveje ift. bilen springer også i øjnene som der hvor kollektivandelen er højest. Båtforbindelsen fra Askøy er således medvirkende til at sikre, at 46 % af rejserne i denne relation sker kollektivt, mens toget Voss-Arna-Bergen og direkte bus via Valestrand - Breistein kan være medvirkende årsager til de høje andele fra øst. For de øvrige kommuner ligger kollektivandelen til/fra Bergenhus på ca. 1/3. Rejsestrømme - omegnskommunerne Et tilsvarende billede af rejsestrømmene til/fra omegnskommunerne inkl. regionssentrene fremgår i kapitel 5.

18 20 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Figur 2.8 Personrejser og kollektivandel i Bergensområdet (Sintef, 2014)

19 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 21 Figur 2.9 Rejsestrømme til/fra Bergenhus fordelt på omegnskommuner og bydele i Bergen. Tallene viser antal daglige rejser til/fra Bergen, mens tallet i parentes viser kollektivandelen. (RVU-data, 2013)

20 22 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 3 Kollektivnettet i dag 3.1 Hovedlinjerne i dag Som vist i kapitel 2 sker langt størstedelen af de kollektive rejser i regionen i Bergen Kommune. Kommunen dækker det tættest udbyggede område og er samtidig der, hvor den største vækst er planlagt. Rygraden i bytrafikken For kollektivnettet betyder det naturligt, at det nuværende net er stærkest og behovet styrkelse fremadrettet er størst i Bergen kommune. Det er her, det er muligt at skabe nogle højfrekvente, stærke hovedlinjer med en fornuftig passagerbenyttelse, grundet det høje kundegrundlag. Rygraden i den kollektive trafik i Bergen er stamlinjerne, som består av Bybanen og de fem buslinjer 2-6. Grundtanken er, at stamlinjerne skal være "bybaner på gummihjul" i de tætte byområder som (endnu) ikke har bybane. Det grundlæggende krav til frekvens på stamlinjerne er derfor også min. 10-minuttersdrift hele dagen, så passagererne oplever et enkelt transportsystem uden behov for brug af tidstabel. (linje 5 og 6 opfylder ikke helt dette krav i dag). Stamlinjerne fremgår af Figur 3.1 Stamlinjerne betjener bydelssentrene og korridorerne ind mod sentrum og kører som udgangspunkt som pendellinjer gennem Bergen sentrum p.t. med undtagelse Bybanen og trolleybussen (linje 2), der grundet infrastrukturen stopper i sentrum. Med ovenstående karakteristika udgør stamlinjerne et enkelt, letforståelig og høyfrekvent tilbud for passagerene, som transportere ca. 40 % av alle rejser i Skyss. Supplerende bybusser Til at supplere stamnettet kører en række bylinjer, på samme måde gennem sentrum, men til områder, der ikke kan retfærdiggøre stamlinjens høje frekvens. Samtidig sikrer en række tværgående linjer og matelinjer i de enkelte bydele, at byen samlet set knyttes op til stamnettet.

21 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 23 Figur 3.1 Overblik over kollektivbetjeningen i dag.

22 24 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET De regionale korridorer Transportstrømmene fra omegnskommunerne til Bergen er dog også markante og er i høj grad med til at presse kapaciteten på vejnettet, da en stor del af transporten sker i rush og på hovedvejnettet mod Bergen. Dette understreger vigtigheden af også at tilbyde et konkurrencedygtigt kollektivtilbud i de tunge regionale korridorer. De regionale rejsestrømme med kollektiv trafik er langt overvejende rettet mod Bergen og her særligt Bergen Sentrum. Strukturen i det regionale net lægger sig til en vis grad op ad stamlinjekonceptet, omend det ikke har helt samme klare struktur, frekvensmål mv. Overordnet samles linjerne fra omegnskommunerne i regionale knutepunkter, hvorfra færre linjer varetager hovedforbindelsen videre mod sentrum. Denne knutepunktsstruktur matcher i grove træk de regionale centre i Figur 2.1 og dækker således Straume, Kleppestø, Osøyro og Knarvik. Fra øst fungerer Arna tilsvarende som et regionalt knudepunkt, hvor skift fra bus til tog giver mulighed for hurtig og direkte kørsel til Bergen Sentrum. Tilsvarende giver båtforbindelsen Kleppestø-Bergen et hurtig genvej til det sentrale Bergen. Målsætning om nulvækst 3.2 Mål og fremtidsperspektiver Et bredt flertal på Stortinget har gennem Nasjonal Transportplan ( ) og Klimaforliket sluttet sig til et fælles mål om at væksten i persontrafikken skal tages med miljøvenlige transportformer. Det betyder nulvækst for personbiltrafikken til trods for den ventede forøgelse i folketallet og vækst i trafikken. Kollektivtransporten må ta den væsentlige del av trafikkvæksten. Regional Transportplan for Hordaland konkretiserer de nasjonale mål gennem fastsættelse af mål om nulvækst i privatbilismen for Bergensområdet, der i dag dækker 90 % af alle kollektivrejser i Hordaland. Det er i Bergensområdet, at både befolkningsvækst, miljøproblemer og trængselsproblemer er størst og derfor også her behovet for kollektive trafikkløysingar er størst. 3-dobling i passagertallet Attraktiv kollektiv trafik er en forudsætning Kapacitet påkrævet Skal målet om nulvækst holdes frem til 2040 på trods af den forventede befolkningstilvækst kan det medføre ca flere daglige rejser med kollektivtransport. Det svarer til en forøgelse på 200 prosent sammenholdt med dagens kollektivrejser. Dette er et meget ambitiøst vækstmål for den kollektive trafik, som stiller store krav til serviceparametre som frekvens, rejsetid og driftsdøgn, for at kollektivtilbuddet klare at tiltrække så stort et antal passagerer. Dermed må kollektivnettet udvikles samtidig med investeringer i kraftfulde infrastrukturtiltak, som kan understøtte god framkomst og kort rejsetid. I tillæg vil vækstmålet kræve restriksjonar på privatbilismen og et utbyggingsmønster, som bygger oppunder kollektivtrafikken og reducerer transportbehovet. Samtidig stiller målsætningen store krav til kapaciteten i kollektivnettet, som skal håndtere tre gange så mange passagerer, som i dag. Bybanen planlægges udbygget

23 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 25 kraftigt de kommende år, hvilket vil give en mærkbar styrkelse af den kollektive trafik og kapaciteten i Bergen. Skal målet om en tredobling i antallet af kollektivpassagerer nås, må bussen dog også fortsat spille en vigtig rolle. Urbanets analyse "Fremtidig tilskud til kollektivtransport i Bergensområdet", 2013 viser således et behov mere end en fordobling af busdriften for at sikre tilstrækkelig kapacitet til de nye passagerer, samtidig med at Bybanenettet udvikles. Dette understreger, at fremtiden både kræver investeringer i bybane og bus, hvis vækstmålene skal nås.

24 26 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 4 Hovedstrukturen for fremtidens kollektivtilbud Stamlinjer til både by og region 4.1 Grundlag for hovedstrukturen Erfaringer fra udviklingen af bybane og stamnettet i Bergen viser, at et solidt grundnet af enkle, direkte og højfrekvente linjer er essentielt, hvis kollektivtilbuddet skal fremstå attraktivt og som et reelt alternativ til bilen. Indenfor Bergen kommune vil fokus således være på den fortsatte bybaneudbygning og udvikling af busstamlinjer. Samtidig er investeringer i fremkommelighed blandt værktøjerne, der skal til for at styrke kollektivnettet i Bergen. Byudviklingen er endvidere vigtig som redskab til at støtte op om hovedkorridorerne for at understøtte en effektiv kollektiv trafik. I regionalt perspektiv må indsatsen styrkes særligt i hovedhovedkorridorerne. Kollektivstrategi for Hordaland, 2014, peger i den forbindelse på udviklingen af et regionalt stamlinjenet, der skal være kendetegnet ved et enkelt højfrekvent tilbud i hovedkorridorerne overvejende i relationen mellem Bergen sentrum og regionssentrene, men med mulighed for forlængelse alt efter transportbehov. Grundtanken er, at sådanne regionale stamlinjer betjener alle stop frem til de møder en bystamnettet. Herfra kører den regionale stamlinje raskeste vej til sentrum og stopper kun på udvalgte knutepunkter undervejs, hvor der til gengæld er mulighed for både af- og påstigning. Det sikrer et hurtigt transporttilbud til flertallet, mens de, der skal af på mindre stoppesteder undervejs kan skifte til bystamnettet. Samtidig kan passagerer i Bergen stige på de regionale stamlinjer på de knutepunkter, hvor de stopper, og derved få et raskt tilbud til sentrum. Den endelige definition på regionale stamlinjer ligger endnu ikke endeligt fast og der mangler bl.a. klarhed over minimumsfrekvens og udbredning af nettet, som vil være op til den videre proces med implementering af kollektivstrategien.

25 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET 27 Hovedstrukturen 4.2 Præsentation af hovedstrukturen Figur 4.1 viser et groft diagram over hovedstrukturen i fremtidens kollektiv net i Bergen, som består af en række hovedkorridorer for bybetjeningen og den regionale betjening. Hovednettet skal fungere som rygraden i kollektivbetjeningen fremadrettet og dermed være et net, som dækker hovedrejsestrømmene, og som den øvrige kollektive trafik kan spille sammen med. Hovednettet er således kernen i at sikre passagererne et enkelt, hurtigt og højfrekvent grundnet med gode skiftemuligheder. Med høj frekvens på hovednettet betyder det også, at det vil være styrende for, hvor anlægsinvesteringer skal prioriteres for at give størst mulig gavn. Byens hovedkorridorer består af bybane (nuværende og planlagt), de nuværende busstamlinjer og enkelte strategisk vigtige buskorridorer ud over det nuværende stamnet. De foreslåede regionale hovedtracéer udgår fra Bergensregionens tre store regionale sentre, Osøyro, Straume og Knarvik samt fra Kleppestø og Arna, som begge er i spil som nye regionale sentre i den nye regionalplan for senterstruktur. Supplerende linjer Tilbringertrafik I tillæg til hovednettet vil der som i dag være en lang række linjer, som opfylder større og mindre transportbehov i relationer, som hovestrukturen ikke dækker. Dette gælder både bylinjer og lokale linjer i de enkelte områder, tværgående linjer og matelinjer til hovednettet. For at udnytte styrkerne i hovedstrukturen udgør mateforbindelserne et vigtigt element, da de bringer passagerer fra tyndere områder ind til hovednettet, og derved udvider oplandet til hovednettet. I planlægningen af den lokale kollektive trafik er der således vigtigt at indtænke matefunktion i alle relevante linjer, så det fremstår så enkelt og effektivt som muligt at skifte til og fra hovednettet. Bybanen Byens hovedkorridorer Bybanenettet udvikles p.t. ud fra en overordnet tanke om, at det på sigt skal dække alle Bergens bydele ekskl. Arna (som dækkes af direkte tog). Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvordan det endelige bybanenet skal se ud, men tidligere undersøgelser og strategier (herunder bland andet Framtidig bybanenett i Bergensområdet, 2009) peger på at Bybanen kan komme til at dække hele nord-syd korridoren Åsane-Bergen-Nesttun-Lagunen-Flyplassen (byggetrin 1-4) samt korridoren Sentrum-Haukeland Sykehus-Mindeby-Oasen-Loddefjord-Storavatnet-(Straume). Bergen kommune arbejder p.t. med en kommunedelplan, som skal afklare videre udvidelser af bybanenettet. Bustilbud i korridorerne Hovedkorridorerne mellem sentrum og Loddefjord, Fyllingsdalen og Landås tænkes som udgangspunkt kørt med stamlinjer i højklassede trængselsfrie tracéer på egen infrastruktur, hvor der er behov. I tillæg vil det formodentlig være ønskeligt at opretholde en stærkt buslinje til Åsane via Lønborg delvist parallelt med bybanen for at betjene de områder, Bybanen ikke dækker.

26 28 HOVEDSTRUKTUR FOR KOLLEKTIVNETTET I BERGENSOMRÅDET Strækningerne Sandsli/Kokstad-Oasen-Sentrum og Lagunen-Sentrum via Fjøsangerveien betragtes endvidere også som hovedtracéer i bynettet og bør derfor også prioriteres drifts- og fremkommelighedsmæssigt Regionale hovedkorridorer Tilsvarende er der udpeget strategisk vigtige regionale hovedkorridorer, der dækker forbindelsen mellem Bergen sentrum og de 5 nuværende og mulige regionssentre Straume, Kleppestø, Knarvik, Arna og Osøyro. Korridorerne tænkes fremadrettet betjent af et stærkt kollektivtilbud og kan bl.a. komme i spil i forbindelse med udviklingen af det regionale stamlinjenet. Den nærmere detaljering af de enkelte regionale stamlinjer, forlængelser og supplerende linjer skal dog vurderes nærmere i planlægningen for de enkelte områder. Tilbuddet i korridorerne Fra Straume tænkes hovedkorridoren dækket af en regional stamlinje, der via en ny Storavatnet Terminal kører direkte til Sentrum. På RV555 ved Storavatnet mødes denne med en regional stamlinje fra Kleppestø. Linjerne kører parallelt til sentrum ad RV555 og da antallet af stoppesteder her er begrænset stopper de ved alle stoppesteder. Kleppestø betjenes samtidig parallelt af båtforbindelse til Bergen sentrum, som giver en genvej for de passagerer der har mål sentralt i Bergen eller skal videre mod nord. Ved Liavatnet smelter den regionale hovedkorridor sammen med byhovedkorridoren fra Loddefjord (nuværende stamlinje 5 og 6). Dette betyder, at antallet af busafgange, særligt på den indre del af RV555 bliver meget højt. I dag ligger antallet af busser på RV555 efter Storavatnet på afg./time i rush og afg./time efter Liavatnet tal der forventes at stige for at imødekomme målsætningen om 200 % flere kollektivpassagerer. Dette understreger vigtigheden af god fremkommelighed her. Fra Knarvik er udpeget en hovedkorridor via ny terminal på Flatøy til Åsane. Korridoren kunne betjenes af en regional stamlinje, som efter mødet med byens hovednet i Åsane kunne køre ad raskeste vej via Fløyfjellstunellen og kun stoppe på NHH og evt. i Eidsvågkrysset før den når busstasjonen. Passagerer til øvrige stop kan skifte til Bybane eller lokalbus/stambus. Fra Osøyro forslås en hovedkorridor via Lagunen til Sentrum. Korridoren kunne her tilsvarende betjenes af en regional stamlinje som fra Lagunen kunne køre ad raskeste vej og kun stoppe på få udvalgte stop eksempelvis Mindeby og Danmarksplass. Korridoren er tænkt via Svegatjørn Rådal forbindelsen, der planlægges åbnet i Denne korridor giver den hurtigste rejse fra Os til sentrum og giver samtidig optimalt skiftepunkt til Bybanen på Lagunen. Frem til åbningen vil hovedkorridoren dog ligge langs nuværende linje 600 og ved omlægningen af hovedkorridoren via Svegatjørn Rådal-forbindelsen vil der også fortsat være et væsentligt transportbehov at løse i denne korridor. Begge korridorer må derfor fortsat betjenes omend tracéet via Lagunen vil blive hovedkorridoren.

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

BUSSBEVEGELSER I BERGEN

BUSSBEVEGELSER I BERGEN August 2013 BUSSBEVEGELSER I BERGEN Status, utfordringer og løsninger ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2013 SKYSS BUSBEVÆGELSER

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Transportanalyse, løsningsdel. Udvalgsmøde 30. november 2017

Transportanalyse, løsningsdel. Udvalgsmøde 30. november 2017 Transportanalyse, løsningsdel Udvalgsmøde 30. november 2017 Agenda Opsamling på hidtidig proces Busnettets struktur og økonomi i dag Analyse af den nuværende betjening Anbefalinger Løsningsforslag Fordele

Læs mere

1 Baggrund og formål. Arbejdet i arbejdsgruppen har været delt i tre hovedfaser:

1 Baggrund og formål. Arbejdet i arbejdsgruppen har været delt i tre hovedfaser: SKYSS GRUNNPRINSIPP FOR UTVIKLING AV KOLLEKTIVTILBODET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Status

Læs mere

PASSAGERTAL FOR FYLLINGSDALSBANEN

PASSAGERTAL FOR FYLLINGSDALSBANEN BERGEN KOMMUNE PASSAGERTAL FOR FYLLINGSDALSBANEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Formål Med dette notat gives en indføring

Læs mere

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik 25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR KOLLEKTIVTRAFIKKEN I BERGEN VEST

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR KOLLEKTIVTRAFIKKEN I BERGEN VEST Desember 2013 FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR KOLLEKTIVTRAFIKKEN I BERGEN VEST Foto: Morten Wanvik Rapporten er utarbeidet av Cowi på oppdrag fra Skyss SKYSS FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR KOLLEKTIVTRAFIKKEN I BERGEN

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DRIFTSOPPLEGG FOR BYBANE OG BUSS VED BYBANENS BYGGETRINN 2

DRIFTSOPPLEGG FOR BYBANE OG BUSS VED BYBANENS BYGGETRINN 2 Februar 2011 DRIFTSOPPLEGG FOR BYBANE OG BUSS VED BYBANENS BYGGETRINN 2 Foto: Fred Jonny Rapporten er utarbeidet av Cowi på oppdrag fra Skyss SKYSS KOLLEKTIV TRAFIK VED BYBANENS BYGGETRIN 2 NOTAT ADRESSE

Læs mere

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2 MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse

Læs mere

KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4

KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4 REGION HOVEDSTADEN KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk LOKALISERING VED PRØVESTENSCENTRET

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

INPUT TIL DRIFTSOPLÆG KLEPPESTØ - NØSTET INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

INPUT TIL DRIFTSOPLÆG KLEPPESTØ - NØSTET INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 SKYSS INPUT TIL DRIFTSOPLÆG KLEPPESTØ - NØSTET NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3 ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

BYBANE VESTOVER SYSTEMBETRAKTNINGER OG UTFORDRINGER

BYBANE VESTOVER SYSTEMBETRAKTNINGER OG UTFORDRINGER Juli 2014 BYBANE VESTOVER SYSTEMBETRAKTNINGER OG UTFORDRINGER Rapporten er utarbeidet av COWI på oppdrag fra Skyss ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Det strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter.

Det strategiske net i Region Sjælland justeres og udvikles efter princippet om busforbindelse til alle tog i de store knudepunkter. Notat Til: Kommuner i Region Sjælland og Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler SHA Direkte +45 36 13 17 75 Fax - SHA@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. juli 2017 Trafikbestilling

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Fremtidens kollektive transportknudepunkter

Fremtidens kollektive transportknudepunkter Fremtidens kollektive transportknudepunkter i Hovedstadsområdet Partnermøde onsdag d. 16. maj 2018 Den Haag, Holland Hvor og hvordan kan vi planlægge for store kollektive trafikknudepunkter med multiskift?

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Oprettelse af Pendlernettet i Movias område

Oprettelse af Pendlernettet i Movias område Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indførelses af Pendlernettet i Movias område

Indførelses af Pendlernettet i Movias område Notat Indførelses af Pendlernettet i Movias område Thomas Damkjær Petersen Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at: NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Fremtiden er kollektiv. Mogens Møller,

Fremtiden er kollektiv. Mogens Møller, Fremtiden er kollektiv Ny vejregel-eksempelsamling for kollektiv bustrafik Mogens Møller, mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Velkommen til de næste 15 min. med 10 nye eksempler på kollektiv bustrafik Mogens

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen.

FORORD. I begge tilfælde er bedre kollektiv trafik en naturlig del af løsningen. FORORD Den kollektive trafik i Danmark har det skidt. Passagerne fravælger bus og tog til fordel for stigende privatbilisme. Det er en udfordring for os at få vendt denne udvikling. Danske Regioner har

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Sammenhængskraft i Nordjylland

Sammenhængskraft i Nordjylland Sammenhængskraft i Nordjylland fra Trafikselskab til Mobilitetsselskab Årsmøde i KTC, torsdag d. 25. oktober 2018 Thomas Øster, Nordjyllands Trafikselskab fra Trafikselskab til Mobilitetsselskab Nordjylland

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Godkendelse af høringssvar fra Aalborg Kommune til NT's Mobilitetsplan

Godkendelse af høringssvar fra Aalborg Kommune til NT's Mobilitetsplan Punkt 4. Godkendelse af høringssvar fra Aalborg Kommune til NT's Mobilitetsplan 2017-2020 2017-019031 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender høringssvar til

Læs mere

Konsekvensen forventes at blive, at linjen i stedet får endestation på Brøndbyøster Station.

Konsekvensen forventes at blive, at linjen i stedet får endestation på Brøndbyøster Station. Notat Til: Glostrup Kommune Sagsnummer Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 8. marts 2018 Rute 9A, mulige besparelser Indledning

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Kommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring

Kommuner og regioner i Movias område. 16. september Høringsbrev: Forslag til Trafikplan 2016 politisk høring Kommuner og regioner i Movias område Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 16. september 2016 Høringsbrev: Forslag til

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab. Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6 TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi

Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. UDGANGSPUNKT OG FORUDSÆTNINGER FOR UDVIKLING AF DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK... 4 2.1.

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Herlev

Læs mere

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Notat Emne: Trafikselskabet Movias forslag til Trafikplan 2016 Fra: Til: Metroselskabet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dato: 2016-11-01 Baggrund Movia har sendt Forslag til Trafikplan 2016

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup

Læs mere

Kvadratnetsanalyse af tilgængelighed i nuværende busnet. Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening

Kvadratnetsanalyse af tilgængelighed i nuværende busnet. Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening af tilgængelighed i nuværende busnet Bilagsrapport til Forslag til ny busbetjening April 2009 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Afstand til stoppesteder... 2 3 Rejser til Ringsted Station og Borup

Læs mere

1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme

1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme 2. Resumé

Læs mere

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

DRIFTSOPLÆG FOR BYBANE OG BUS VED BYGGETRIN 3

DRIFTSOPLÆG FOR BYBANE OG BUS VED BYGGETRIN 3 SKYSS DRIFTSOPLÆG FOR BYBANE OG BUS VED BYGGETRIN 3 NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 2/45 DRIFTSOPLÆG FOR BYBANE OG BUS

Læs mere

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj 1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009 Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne

Læs mere

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter:

Alle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter: [Klik her, og skriv Modtager] 16/02/2018 Vedr.: Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Dette høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 er et fælles høringssvar

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

III Værebroparken - Bagsværd st. - Gladsaxe Trafikplads - Søborg Torv - Buddinge st.

III Værebroparken - Bagsværd st. - Gladsaxe Trafikplads - Søborg Torv - Buddinge st. Notat Til: Gladsaxe Kommune Kopi til: 676416 Sagsbehandler CNR Direkte 36 13 16 79 Fax 36 13 20 93 CNR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15. januar 2010 Trafikbestilling til år 2011

Læs mere

2019 MOBILITET 2040 PB 1

2019 MOBILITET 2040 PB 1 2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø

Læs mere