FRI Vision: Infrastruktur 2030 Et samfund der virker Transport
|
|
- Morten Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRI Vision: Infrastruktur 2030 Et samfund der virker Transport Introduktion Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ønsker gennem to oplæg, et om transport og et om forsyning, at levere en langsigtet vision for den danske infrastruktur. En vision der, skal sikre, at Danmark også i fremtidens vidensamfund har en infrastruktur, der understøtter, at det danske samfund vil være blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Fokus er at beskrive og drøfte, hvordan infrastrukturen kan se ud i Danmark i 2030 på alle de områder, hvor infrastruktur spiller en central rolle for samfundsudviklingen. Det drejer sig i udgangspunktet om så forskellige områder som: Veje, broer og baner, både lokalt i de større byer og mellem landsdelene i Danmark, energi- og den øvrige forsyningsinfrastruktur samt IT og teleinfrastrukturen. Dette oplæg fokuserer på de visioner der knytter sig til transporten af personer, varer og tjenesteydelser i byerne og mellem landsdelene i Danmark Danmarks Transportinfrastruktur. Baggrund: Det danske samfund vil i 2030 have forandret sig på en række områder. Befolkningen forventes at være vokset til 5,6 mio. mennesker (Danmarks Statistik). Samtidig vil Hovedstadsområdet og Malmø opfattes som én sammenhængende by. Desuden vil der være tendenser til bæltebyer (sammenhængende byområder) mellem hhv. hovedstadsområdet inklusive Malmø og Odense samt mellem trekantsområdet og Århus (Institut for Fremtidsforskning). Danmark vil dermed i praksis have to millionbyer, en østjysk samt København/Hovedstadsregionen. Dette kan ikke betragtes som væsentligt skift i udviklingen i forhold til i dag, men blot som det der vil være den naturlige evolution over de næste 25 år. Viden- og oplevelsesøkonomi, der allerede i dag er blandt de hurtigst voksende sektorer i Danmark, kan forventes at have samme betydning for dansk eksport og Danmarks BNP som den traditionelle fremstillingsindustri. Videnintensive virksomheder er bl.a. kendetegnet ved at have et stort behov for højtuddannet arbejdskraft og samtidig ved at have en nær tilknytning til byområder og de kreative løsningsorienterede miljøer, der opstår i tætte bymiljøer. Evnen til at opfylde disse behov, vil være et centralt krav til den fremtidige infrastruktur.
2 Virksomheder i oplevelsesøkonomien vil have en række forskellige krav til den omgivende infrastruktur, men centralt for dem alle vil være kort transporttid mellem brugere og virksomheder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at den højeste bruttofortjeneste pr. indbygger, indenfor kategorien fast ejendom og forretningsservice i dag findes i Østjylland og Hovedstadsregionen. Eftersom videnerhvervene er byorienterede, og der indenfor disse erhverv vil ske en voldsom vækst, må det forventes, at den fremtidige danske økonomiske og demografiske vækst, vil fordele sig på de samme to områder; Østjylland og Hovedstadsregionen. Det vil på lang sigt være en konkurrencemæssig fordel for Danmark, at den økonomiske vækst vil kunne fordele sig på to sammenhængende og samtidigt konkurrerende regioner. Transportinfrastrukturen skal kunne håndtere de udfordringer, der fremkommer på denne baggrund, nemlig i form af: et øget befolkningstal en øget befolkningstæthed, og et væsentligt øget transportbehov for varer, personer og tjenesteydelser i byerne og mellem landsdelene, som følge af ændrede økonomiske strukturer. Pendlerflowet, og det generelle behov for transport af varer, personer og serviceydelser, må som minimum forventes at øges proportionalt med den generelle økonomiske vækst i Danmark. Konsekvenserne, alene af en proportional vækst i transportbehovet, vil skabe en række udfordringer for den danske transportinfrastruktur. Pendlerflowet i Danmark er illustreret af H. Hovgesen og T. S. Nielsen (2005) i figuren til højre. Hvor er problemerne i dag? - Trængsel på indfaldsvejene i Hovedstadsområdet er allerede i dag opgjort til at koste 5,7 mia. kr. pr år i ekstra tidsomkostninger (COWI 2004). - Forsinkelser på togtrafikken o Signalanlæg med en gennemsnitsalder på 31 år - 2 -
3 o Skinnenet med en gennemsnitsalder på over 30 år Hvilke udfordringer skal der være taget højde for om år? - Østjylland og København vil i 2025 stå for hovedparten af den økonomiske vækst i Danmark indenfor videnservice og videnøkonomi. Derfor bør infrastrukturen understøtte denne udvikling. - De større byer og byområder vil understøtte større oplande, end de gør i dag. Det er derfor en udfordring at bringe transporttiden for persontrafik mellem de større byer i Danmark ned til et niveau, der tillader effektiv intellektuel ressourcedeling mellem byerne. Dette vil kunne skabe en række dynamiske økonomiske effekter. - Antallet af personer, der pendler, vil være øget markant. I perioden blev antallet af pendlere øget med 16 %. - Samlet skaber dette en massiv belastning af den eksisterende transportinfrastruktur. Udfordringerne: Skal Danmark have en infrastruktur, der understøtter, at den danske økonomi er blandt de mest konkurrencedygtige i verden, er det nødvendigt at en række udfordringer indenfor transportinfrastrukturen er håndteret hensigtsmæssigt. I udgangspunktet skal de problemer, vi allerede i dag oplever, være håndteret. Der skal skabes en klar prioritering for, hvordan vi håndterer de problemer, der kan forudses at opstå om år, som følge af den økonomiske og demografiske udvikling. Det er afgørende, at infrastrukturen er gearet til, at samfundet kan opnå en gevinst ved de dynamiske økonomiske effekter, der følger af et større befolkningsgrundlag for erhvervs-, viden-, og oplevelsesvirksomheder. Udfordringerne for Danmarks Infrastruktur skal håndteres på tre niveauer: 1. Dag-til-Dag -niveauet 2. Den kortsigtede afhjælpning af større, umiddelbare, udfordringer 3. De langsigtede visioner for fremtiden hvor infrastrukturen er med til at styre samfundsudviklingen. Dag-til-dag -niveauet Dag-til-Dag -niveauet opretholdes ved at have prioriterede planer for afhjælpning af gener og fejl i infrastrukturen. Planer, der sikrer, at de centrale hovedstrækninger i den danske transportinfrastruktur i videst muligt omfang er 100 % tilgængelige. Dette gælder eksempelvis banenettet på hovedstrækningen Aalborg Århus Odense København, det store motorvejs H og de primære indfaldsveje i de større byer. Et beredskab og en plan for dag-til-dag -vedligeholdelsen af den danske infrastruktur er ikke i sig selv samfundsudviklende. Det er til gengæld et nødvendigt element i opnåelsen af det centrale mål: at have en infrastruktur, der sikrer et samfund, der virker. Et effektivt dag-til-dag -niveau sikres ved, at de administrative enheder, Banestyrelsen, Vejdirektoratet, Sund & Bælt og de kommunale vejmyndigheder har - 3 -
4 opdaterede beredskabsplaner og en klar prioritering af væsentlig og mindre væsentlig infrastruktur. Et effektivt dag-til-dag -niveau sikrer, at den eksisterende danske infrastruktur vedligeholdes og løbende udskiftes i et tempo, der skaber den bedst mulige tilgængelighed af de eksisterende infrastrukturnet. Kortsigtet afhjælpning af større, umiddelbare, udfordringer Ved et ineffektivt dag-til-dag niveau, opstår der løbende større og uhensigtsmæssige vedligeholdelsesefterslæb på alle dele af infrastrukturen. Større vedligeholdelsesefterslæb skaber en række problemer omkring tilgængeligheden af den eksisterende infrastruktur, eksempelvis nedsat hastighed på en række banestrækninger. Umiddelbare udfordringer for infrastrukturen kan ligeledes opstå som følge af væsentligt kraftigere trafikvækst end ventet, på en række vejstrækninger. Uanset om større udfordringer for infrastrukturen er forårsaget af et ineffektivt dagtil-dag -vedligehold eller af en kraftigere trafikbelastning end ventet, så skaber det i en række situationer et behov for en kortsigtet afhjælpning af problemet. Typisk i form af Her-og-nu -løsninger. For at sikre den mest optimale afhjælpning af de umiddelbare udfordringer for infrastrukturen, er det nødvendigt, at der findes en overordnet visionær plan for den samlede danske infrastruktur. Kun herigennem vil afhjælpningen af umiddelbare problemer kunne håndteres optimalt. Dette kan ske gennem fremrykning af en planlagt investering i nyanlæg, frem for omkostningskrævende reparationer af eksisterende anlæg, der følges op af den påtænkte investering i nyanlæg. Alternativt kan den rigtige beslutning være en her-og-nu -løsning, truffet på grundlag af den samlede plan for Danmarks Infrastruktur. Ud fra overvejelser vedrørende den overordnede plan, kan den mest rationelle løsning for udbedring af den pågældende del af Danmarks transportinfrastruktur altså godt være en her-og-nu -løsning. Dette gælder eksempelvis de centrale dele af banenettet der forbinder København og Århus. Uanset fremtidens visioner om højhastighedsforbindelser på strækningen, så er det nødvendigt at sikre, at manglerne i den nuværende infrastruktur bliver udbedret indenfor den kortest mulige tidshorisont. Langsigtede visioner for Danmarks Infrastruktur I den nuværende debat er der, både hvad angår de aktuelle problemer og ønsker til den fremtidige infrastrukturudvikling, ofte tale om enkeltstående løsninger. Større projekter planlægges ofte uden tanke på de nationale sammenhænge, de skal indgå i. De infrastrukturbeslutninger, der træffes er altså stykvise og uden sammenhæng. Dermed løfter de ikke opgaven om at sikre Danmark en fremtidig sammenhængende infrastruktur. Udfordringen for beslutninger på infrastrukturområdet er, at der ofte er tale om omkostningskrævende beslutninger, med implementeringstider på år for de største projekter. Derfor er det på infrastrukturområdet reelt mere væsentligt, at have planer og prioriteter for fremtiden, end det er på andre områder
5 De beslutninger, der skal træffes i den enkelte situation, hvor en udbygning af eksisterende infrastruktur eller anlæg af ny infrastruktur er nødvendig, afhænger af to faktorer. Det drejer sig om et samspil mellem de forskellige løsninger og de forskellige tidshorisonter, som beslutningerne skal træffes indenfor. Samtidig vil beslutningen være afhængig af de politiske prioriteringer og ønsker, der er for Danmarks økonomiske udvikling, den regionale udvikling, osv. - Ønskes det eksempelvis, at højtuddannede bosætter sig udenfor de største byområder? - Er affolkning af landdistrikterne et problem? - Hvilke konsekvenser får kortere transporttider for boligpriserne? - Ønskes det, at den nationale infrastruktur er opbygget, så væsentlige nedbrud på nettet har færrest mulige konsekvenser for samfundet? - Bør hensynet til forurening, såvel luft som støj, åbne op for flere underjordiske infrastrukturløsninger? En langsigtet visionær plan for den fremtidige infrastruktur i Danmark, svarende til planen for Det store motorvejs H, Den københavnske fingerplan osv., hvori disse overvejelser indgår, vil skabe det nødvendige grundlag for, at fremtidige beslutninger om Danmarks Infrastruktur træffes i sammenhæng, og med hensyn til ønskede samfundsmæssige prioriteter. Visionen skal sikre, at de enkeltstående infrastrukturbeslutninger der træffes, både nationalt og regionalt, fordi de i sig selv giver samfundsøkonomisk mening, implementeres på en måde, så de ikke alene giver mening i sig selv, men også kan indgå i den overordnede vision for Danmarks samlede infrastruktur. I en vision bør indgå overvejelser omkring hvordan fremtidige infrastrukturinvesteringer finansieres og vedligeholdes. Det er væsentligt at have en finansieringsmodel der sikrer, at der i fremtiden er råd til det løbende vedligehold af nye og eksisterende anlæg. Om dette skal ske i form af OPP-modeller, en stærkere sammenhæng mellem afgifter og vedligehold (som det kendes fra vandområdet) eller en tredje model, er afgørende for at skaffe den nødvendige økonomi til det løbende vedligehold af infrastrukturanlæg, frem til det øjeblik hvor det politisk besluttes, at et anlæg ikke længere tjener et formål. Endelig skal en vision tage højde for de muligheder der åbnes af den teknologiske udvikling. I stadig stigende grad vil Intelligent Trafikstyring (ITS) kunne inddrages som et værktøj der vil kunne sikre en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. Dermed vil belastningen kunne øges, uden at skabe øget trængsel. Men ITS vil ikke mindske slitage og behovet for vedligehold af den eksisterende infrastruktur
6 FRI s eksempler på visioner for Danmarks Infrastruktur: I det efterfølgende påpeger FRI en række visionære løsninger på de nuværende og kommende udfordringer for Danmarks transportinfrastruktur. Løsningerne skitseres ved deres funktion (mindre trængsel, kortere transporttid, etc.) og eksemplificeres ved en række konkrete, men ikke fyldestgørende, forslag. Visionerne skal derfor ses som realistiske, visionære og kvalificerede bud på, hvordan Danmark, også i fremtidens globale vidensamfund, får en infrastruktur, der understøtter, at vi kan være blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Konkrete visioner for infrastrukturen vil altid være afhængige af de funktionskrav der stilles til infrastrukturen: Ønsker vi at minimere pendlertrafik eller øge den? Hele arealplanlægningen er ganske væsentlig for transportbehovet. Nye (store) parcelhusudstykninger i Københavnsområdet vil for eksempel kunne reducere langdistance-pendlingen på Sjælland ganske markant. Dette er udelukkende et politisk valg. Og transportsystemet kan ikke ses løsrevet fra arealplanlægningen. Ønskes det at fortsætte udviklingen med affolkning i de periferiske områder af landet - skal infrastrukturen og transportsystemet udelukkende støtte "væksten" eller er der også andre forhold, der skal tilgodeses? Svaret må være; "ja", infrastrukturen skal også medvirke til at sikre samfundets sammenhængskraft Ønskes det fortsat at imødekomme trafikvæksten ved at bygge nye veje og dermed skabe mere trafik (dette diskuteres kraftigt i andre lande og byer og er en væsentlig del af flere transportplaner i udlandet)? Hvordan skal større fremtidige vejbyggerier finansieres (det kan nemt blive dyrt at komme fra det ene udviklingsområde til det andet)? Hvilke alternativer skal være tilgængelige for forbrugerne på hvilke strækninger? Ønskes det eksempelvis, at højtuddannede bosætter sig udenfor de største byområder? Er affolkning af landdistrikterne et problem? Hvilke konsekvenser får kortere transporttider for boligpriserne? Ønskes det, at den nationale infrastruktur er opbygget, så væsentlige nedbrud på nettet har færrest mulige konsekvenser for samfundet? Bør hensynet til forurening, såvel luft som støj, åbne op for flere underjordiske infrastrukturløsninger? Hvordan sikres det, at udbygning af infrastrukturen skaber mindst mulig belastning af miljøet? Hvis målet for infrastrukturen er nedbringelse af trængsel og opnåelse af forsyningssikkerhed, kunne kendetegnende for udbedring og udbygning af den danske transportinfrastruktur frem til 2030, være følgende visioner: Mål: transportsikkerhed mellem de største byer i Danmark, eksempelvis at der findes brugbare alternative ruter, hvis en transportstrækning sættes ud af funktion, uanset om dette skyldes ulykker, reparationsarbejder eller en stadig stigende belastning af det eksisterende net. Målet: Det dobbelte H o En ny fast forbindelse over Storebælt med både skinnenet og motorvej - 6 -
7 o At skabe et 2-strenget infrastrukturnet alle væsentlige steder, for transport og forsyning (gas, el og kommunikation) Nye faste forbindelser, udover de allerede eksisterende, vil udover funktionen som alternative ruter, også kunne aflaste en del af de belastede eksisterende net eksempelvis vil en nordligere Storebæltsforbindelse over Kalundborg, kunne aflaste Vejlefjordbroen, Lillebæltsbroen og den eksisterende forbindelse over Storbælt. Implementeringstid: fra beslutning til ibrugtagning af en ny broforbindelse, går der typisk år. Mål: nedbringelse af persontransporttiden mellem de større byer i Danmark, eksempelvis at kunne rejse fra Århus til København på én time: Højhastighedstog (Gns.fart 350 km/h) på strækningen København Odense Fredericia Århus Aalborg (450 km) Højhastighedstog Århus København over Kalundborg, baseret på en ny Storebæltsforbindelse Implementeringstid: for udbedring af det eksisterende skinnenet, med nye traceer, hvor det er påkrævet: 5-10 år. For udbedring af eksisterende skinnenet på Sjælland, med opførelsen af en ny Storebæltsbro: år. Mål: nedbringelse af transporttiden mellem europæiske storbyer og for bedre transportflow for varer, tjenesteydelser og personer mellem Danmark og resten af EU/EØS - landene. Fast forbindelse over Femernbælt og forbedring af den tilstødende infrastruktur. Ny Øresundsforbindelse: Helsingør Helsingborg. 2 internationale samarbejdende lufthavne Understøtning af 1-2 internationale havne (Århus og København eller Esbjerg, Århus, Malmö?) Mål: nedbringelse af pendlertiden mellem de større danske byer og deres naturlige oplande, med henblik på mere effektiv intellektuel ressourcedeling over større geografiske områder end i dag. Et mål kan være en fordobling af det antal personer, der indenfor én time vil kunne være i hver enkelt større by eller byområde, sammenholdt med i dag. Herved skabes naturligt større oplande for hvert enkelt byområde. Ny Øresundsforbindelse Helsingør - Helsingborg. Bedre kollektiv trafik, eksempelvis: o Hurtigtog (Gns.fart 200 km/h) på strækningerne: København Køge Næstved Vordingborg Nykøbing F. København Roskilde Holbæk Kalundborg o Ny midtjysk motorvej Kolding Billund Herning/Silkeborg Viborg Støvring o Motorring 5 om København og videre over en fast forbindelse mellem Helsingør Helsingborg. Nedbringelse af trængsel i Hovedstadsområdet (se nærmere herunder) - 7 -
8 Nedbringelse af trængsel i Østjylland (se nærmere herunder) Implementeringstid: For reduktion af trængsel: fra 3-6 måneder til flere år. For udbedring af skinnenettet til hurtigtog: 3-5 år. For nye motorveje: 5-10 år. Mål: forebyggelse af trængsel i de større byområder, med henblik på nedbringelse af transporttiden for mennesker, varer og tjenesteydelser. Vejafgifter (chikane) Intelligent trafikstyring (service) Udbygge vejnettet (service) Bygning af havnetunnel i København Blå Fingerplan for København Regionale trafikplaner, der hænger sammen med den nationale Infrastrukturvision Implementeringstid: Vejafgifter vil kunne indføres med kort varsel (3-6 måneder). En række af de øvrige initiativer vil have implementeringstider på op til 15 år. Ambition om underjordiske løsninger, ved udbygninger af infrastrukturen i byområder og udsatte naturområder. Det bør som fast praksis overvejes, hvilke omkostninger der vil være forbundet med underjordiske enten borede eller gravede løsninger i forbindelse med anlæg af ny infrastruktur. Gevinsterne ved underjordiske trafikløsninger er dels at generne fra tæt trafik reduceres mærkbart i de berørte områder, og dels at det bliver muligt at skabe en effektiv rensning af luften inden den udledes
KATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs merePersontransport. Resume. IDAs anbefalinger
September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereVæksten forsvandt men trængslerne fortsatte
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,
Læs mereDanmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan
Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig
Læs mereSjælland baner vejen frem
Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereEtablering af ny midtjysk motorvej
Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereTrafikken bliver værre og værre
Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereStrategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009
Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mere3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet
3. Limfjordsforbindelse 06. feb. 17 3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet v/ Seniorchefkonsulent Annette Samfundsøkonomi+ DI: Samfundsøkonomiske vurderinger skal suppleres med vurderinger
Læs mereØresundsregionen - logistikcentrum, integration og
Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereTRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereBredere økonomiske effekter
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 36 Offentligt Mogens Fosgerau Professor, DTU Transport Bidrag fra Ismir Mulalic Direkte effekter Endelige effekter Investering Drift Brugergevinster Miljø, klima,
Læs mereFælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen
Fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen Pressemøde den 1. juni 2007 Borgmester Anders G. Christensen, Favrskov Kommune Formand for Kommunekontaktrådet 5 anbefalinger til infrastrukturkommissionen
Læs mereRegionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler
January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereDynamiske effekter af en fast Kattegatforbindelse
Dynamiske effekter af en fast Kattegatforbindelse Analysechef Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Kattegatkomitéens opdrag - Bygge videre på eksisterende viden - Bringe nye perspektiver på banen
Læs mere02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur
Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereRegion Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark
Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereStatus for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet
Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens
Læs mere50 procent flere skal med busserne i 2019
NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år
Læs mereDen alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics
Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs merePersontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk
Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereOffentlige investeringer
Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på
Læs mereHøringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden
Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs merePotentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.
Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk
Læs mereH E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR
DEN REGIONALE MOBILITETSSTRATEGI H E N N I N G C H R I S T E N SEN, R E GIONAL U D V I K L I N GSDIREKTØR 2009 2011 2011 2012 2 MOBILITETSSTRATEGIEN PRIORITETER OG INDSATSER De nordjyske hovedprioriteter:
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereDe Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet
De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for
Læs mereFremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger
Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereIndstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.
Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige
Læs mereBusiness Lolland-Falster
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling
Læs mereSTATE OF THE NATION 2012
Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereAlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen
AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereRegionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler
January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereLetbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39
Læs merePERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER
PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger
Læs mereVidere med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser
Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er
Læs mereDANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes
Læs mereTalemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T
Læs mereNotat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland
Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk
Læs mereMORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA
A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereRegionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler
February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereSjælland baner vejen frem
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur
Læs mereJusteret bilag til Regional UdviklingsPlan
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Michael Kavin Afdeling: Strategi og analyse E-mail: Michael.Kavin@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/9590 Telefon: 76631958 Dato: 28. august 2008 Justeret bilag
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.
ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle
Læs merePræsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse
Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende
Læs mereBillundbanen skal afgøres til april
Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane
Læs meretransportplaner I NTN-korridoren
Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereNotat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323
Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.
Læs mere