Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Transkript

1 Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal enheder inkl. mellemrum:

2 Indholdsfortegnelse Resume...3 & 1.&Indledning Problemfelt Problemstilling Problemformuleringogunderstøttendespørgsmål Begrebsafklaring &Projektrapportens&design&...7& 2.1Voresforforståelse Videnskabsteoretiskefelt Kritiskteori Sociologiskfeltanalyse/refleksivitet Sammentænkning...11 & 3.&Teoretisk&afsæt Indledning OscarNegt PierreBourdieu Fortolkningafteorierneoganvendelseafteoriianalysen &Interviewdesign& Indledningtilinterviewdesign Kvalitativmetode Narrativinterviewsomforskningsmetode Udvælgelseafinformanter Udvælgelseafsted Tilrettelæggelseafinterview Refleksionerførinterviewafinterviewerogobservatør Refleksionerunderogefterinterview Bearbejdningafinterview

3 5.&Indledning&til&analyse&...&23& 5.1Analyselæsning AnalyseFatima AnalyseIsra AnalyseMustafa AnalyseAhmad Tværgåendeanalyse &Konklusion &Perspektivering...47 & 8.&Litteraturliste

4 RESUME Projektrapportensformålvaratundersøgeungeetniskeminoritetersvejetilgrundforløbene samtgrundlagforvalgafuddannelsesretningindenfordeerhvervsfagligeuddannelser. Derudoverønskedeviatopnåvidenomelevernesoplevelseafatværepågrundforløbet. Udvælgelsenafinformantersketemedudgangspunktienoverordnedevariationi informanternesetnicitetogalder.vivalgteungepåindgangensopusomstårforsundhed omsorgogpædagogiskuddannelsehvilkethenvisertilerhvervsuddannelsernesocialbog sundhedshjælperellerpædagogiskassistent. Overordnetundersøgteviforholdenemellemdeungesbaggrundforvalgafuddannelse uddannelsensbetydningfordenungeietfremtidsperspektivsamthvilkeforholdderkunne haveindflydelsepågennemførslenafuddannelse.viundersøgtedettevedatliggevægtpåde ungeetniskeminoritetershistoricitetherunderforældrenesuddannelsesbaggrundog holdningtiluddannelse.endvidereundersøgteviomdeidereserfaringerbesadnogle omsorgskompetencerhvordissekompetencerkunnestammefraogomdemåskekunne begrundeuddannelsesvalgetmotivationforgennemførselogønskerforetfremtidigt arbejdsliv. Undersøgelsenbyggedepåenkvalitativtilgangmednarrativinterviewsommetodemed udgangspunktikvaleogbrinkmannsbeskrivelseafdetkvalitativeinterview.interviewene blevtransskriberetoginformanterneanonymiserede.idenanalytisketilgangvalgteviførst atmeningskondenseremedhenblikpåatsynliggøredemeningsbærendeenhederihver enkeltfortællingfordernæstattematiseredisseenheder.afslutningsvislavedevien hermeneutiskmeningsfortolkningudfrahverenkeltinformantsundertemaer. Detkonkluderesatallefireinformantervaribesiddelseafomsorgserfaringersomendelaf dereshverdagslivserfaringerhvilketogsåvistesigathavestorbetydningforderesvalgaf uddannelsesretning.allefireinformanterhavdepraksiserfaringerentengennemfrivilligt arbejdeog/ellerirelationtilfamilien.tiltrodsforforskelligeuddannelsesforventningerog traditionerihjemmetbeskrevallefireinformanterspecifikkefremtidsdrømmemed udgangspunktianvendelsenafomsorgserfaringer. 3

5 Målsætning UngemenneskerpåerhvervsuddannelserneiDanmarkerbevidstsomubevidstunderlagt forskelligeuddannelsespolitisketiltag.detteværendeeksempelvisat95procentminimum skalgennemføreenungdomsuddannelsei2015.regeringensmålsætningerklardeungeskal hurtigereigangogigennemenuddannelse.faglærttilfremtidenerenafdemange målsætningerhvormåleterat30procentafalleungeskalvælgeenerhvervsuddannelse. Detteernogleafdeuddannelsespolitiskemålsætningerogrammersomsåveldeunge kommunerneoguddannelsesinstitutionererunderlagt(internet;uvm.dkbprofilmodellen ogregeringsgrundlaget). Deetniskeminoritetsunge Deungeerstadiglængeretidomatgennemførederesuddannelserblandtandetgrundet orlov/pauserogmangefårikkegennemførtdenuddannelsedepåbegynder(jørgensen2009 s.67).enrapportudarbejdetafsfikøn$og$etnicitet$i$uddannelsenviseratetniskeunge minoriteterharhøjerefrafaldpåungdomsuddannelserneogatdetisærerdeetniske minoritetsdrengederbegynderenerhvervsfagliguddannelsesomihøjgradfalderfra.hos deetniskeminoritetspigergårdetbedre.flereafpigerneklarersigpåligefodmeddeetniske danskeeleverogliggerdervedogsålangtbedrerentfagligtenddeetniskeminoritetsdrenge. Begrundelsernefordettekanblandtandetfindesidenkønsmæssigeforskeldereride etniskeminoritetersfritidslivhvorpigerneoftebrugermeretidpålektier.sfibrapporten beskriverendvidereatdethøjefrafaldhosetniskeminoritetsungepådeerhvervsfaglige uddannelserkanskyldesetoftesvagerefagligtogsprogligtniveausamtatstudiernes tilrettelæggelsekanudfordresocialtsvageunge(jakobsenogliversage2010s.10b15). 1.0Indledning 1.1Problemfelt: Rammer Enandenogvæsentligårsagtildethøjefrafaldpåerhvervsuddannelsernekanfindesiat erhvervsuddannelserneigennemenårrækkeharskiftetkarakterogersommangeandre uddannelserblevetmereakademiserethvilketharændretvilkårenefordebogligtbog sprogligtsvageelever. SkitseretigrovetrækkanerhvervsuddannelserneiDanmarkbeskrivessompraktiskbetonet uddannelsersomerbyggetopombådeskolebogpraktikforløb.kommerdeungedirektefra folkeskolenogerunder18årkrævesdetsomoftestatdegennemføreretgrundforløbafca. 20ugersvarighed.Elevermedenandenetniskbaggrundenddansksomharmanglende danskkundskaberbliverkompetencevurderetogskaloftegennemføreetgrundforløbinden selvehovedforløbetkanpåbegyndespå32til40ugermedfokuspåerhvervsrettetdansk. Grundforløbetskalkvalificereelevernetilatpåbegyndeethovedforløbpå 4

6 erhvervsuddannelsernehvordetoverordnedemålerateleverneopnårkonkrete kompetencerindenforetarbejdsområde. Elevgruppen Deterikkemuligtattegneetensartetbilledeafgruppendervælgerenerhvervsuddannelse. OverordnetkanmansigeatdergenereltmensærligtiKøbenhavnsområdeterstorvariation isåveldenkønsmæssigefordelingdensociokulturelleogøkonomiskebaggrundsamtialder etnicitetogikkemindstmålmeduddannelsen.særligtmåletmeduddannelsenerinteressant atsenærmerepåidetdenmanglendehomogenitetielevgruppenpåerhvervsuddannelserne vidneromatdenerhvervsfagligeuddannelsesretningvælgesafmangemenogsåundervejsi uddannelsesforløbetfravælgesafopimod48procent(internet:uvm.dk ). Frafald! Gruppenafungederdropperudaferhvervsskolernekanikkebeskrivesunderet begrundelserneerstortsetligesåmangesomantalletderfalderfra.ienopgørelselavetaf kommunernesindberetningtilunibcstatistik&analyseviseratfrafaldsprocentenersteget fra44procenti2006til48procenti2012. Frafaldet$på$erhvervsuddannelserne$sker$særligt$på$grundforløbet$og$i$ overgangen$mellem$grund<$og$hovedforløbet.$og$tallet$er$alt$for$stort $mener$ undervisningsminister$christine$antorini.$ (citatfrainternet:uvm.dk )$ Frafaldsgruppenharfåetmegetopmærksomhedsærligtdeungedrengeogiendnuhøjere graddeungeetniskeminoritetsdrengeerblevetomtaltsomværendedemderhovedsageligt stårfordenhøjefrafaldsprocentpåerhvervsskolerne.detervoresteseatdettekanhaveen sammenhængmeddenføromtalteakademiseringaferhvervsskolernehvorbøgernefylder mereenddethåndværksmæssige.faktumeratstatistikkenviserat48procentfalderfraog kun52procentgennemfører. 1.2Problemstilling: Denneprojektrapportudspringerdelsafdeovenforbeskrevetproblematikkermedsærlig fokuspådeetniskeminoritetsungeogderesgennemførselafetgrundforløbogdelsafde oplevelservihverisærharivoresforskelligeerhvervmedungeierhvervsuddannelserne.vi harforskelligepositionermedmangegenkendeligeogsammenfaldendeoplevelsersom udgørvoresindividuelleogfællesforforståelse.vimøderhverisærdeungepåforskellige stadierideresuddannelsesforløbfraopstartpågrundforløbetogtildeentenfalderfraeller 5

7 overgårtilethovedforløbpåsocialbogsundhedshjælperuddannelsenellerpædagogisk assistentuddannelsen.detteharværetmedvirkendetilatvoresoverordnedeformålerat udforskehvilkeoplevelserogerfaringerderkonstituerertilgennemførselafenuddannelse. Viønskerdogikkeatdetoverordnedeformålskalværedetcentraleiprojektrapportenmen medskabendetilatviblandtandetønskeratundersøgeforholdenemellemdeungevalgaf uddannelseoguddannelsensbetydningfordenungeietfremtidsperspektiv. Somsagterprocenttalletforgennemførselikkehøjthvilketudfravoresoptikgørdet interessantatundersøgenetopdennegruppenærmereiforsøgetpåatskabevidenom etniskeminoritetsvejtilenerhvervsfagliggrunduddannelse.detteføreroverifølgende problemformulering: 1.3Problemformulering: Hvordanopleverungeetniskeminoriteterderesvejtilgrundforløb oghvilkebetydningertillæggerdeuddannelse? Viharsomlediforståelsenafproblemformuleringenudarbejdetfireunderstøttende spørgsmålmedhenblikpåenafgrænsningiforholdtilvoresproblemformulering.viønsker atskabeenoverordnetrammesamtatsynliggøresammenhængemellemdetatværeung minoritetietsamfundogdelivserfaringerogfortolkningsmønstrederdannerbaggrundfor vejentilenomsorgsuddannelseogoplevelsenafatværepåetgrundforløb.deunderstøttende spørgsmåler: Hvilkenbetydningharforældrenesuddannelsesbaggrundfordeunges uddannelsesvalg? Hvilkeholdningertiluddannelseerderifamilienoghvilkenbetydninghardissefor denenkelteungessynpåuddannelse? Hvilkelivserfaringerbenytterdenenkelteungeiudviklingenaffagspecifikke kompetencer(pædagogiskebogomsorgskompetencer) Hvilkemålliggertilgrundforuddannelsesvalgetidenenkelteunges fremtidsorientering? 6

8 Voresproblemformuleringrummertosærskiltespørgsmål.Detførstespørgsmålrummeret centraltbegreb$etniske$minoriteter. Begrebsafklaringenafetniske$minoriteter$findervirelevantdaminoritetsbegrebetidaglig taledækkerbredtoghenvisertilforskelligeaspekteriforståelsenafdetatværeminoritet. Slårmanetniske$minoriteter$opi Den$store$danske beskrivesbegrebetsåledes: Etnisk!minoritet!mindretal$hvis$kulturelle$identitet$(etnicitet)$adskiller$sig$fra$ flertalsbefolkningen$i$det$land$hvor$de$bor.( )$Etnisk$minoritet$bruges$dog$undertiden$om$ indfødte$fastboende$kulturelle$mindretal$særligt$grupper$uden$for$europa$som$har$lav$status$ og$er$uden$politisk$indflydelse.$en$etnisk$minoritet$kan$ikke$defineres$objektivt$vha.$sprog$race$ eller$religion$men$kun$som$en$befolkning$hvis$mindretalsstatus$er$begrundet$i$deres$sociale$ kulturelle$og$ofte$sproglige$identitet.$mange$etniske$mindretal$er$dobbeltsprogede$og$ kombinerer$deres$kulturelle$etniske$identitet$med$den$politiske$nationale$identitet$i$det$land$ hvor$de$bor.$ ( _minoritet) Iandendelafvoresproblemformuleringerdetnødvendigtkortatredegøreforvoresbrugaf begreberneuddannelse$og$betydning.ispørgsmåletliggerderimplicitenforståelseafat betydning$ikkekunrefererertildensubjektivebetydningmenogsåsubjektetsbevidsthedom uddannelsesometsamfundsmæssigsocialtkultureltogidentitetsskabendeelementi hverdagslivetogisubjektetshandlemuligheder.betydningkanaltsåsessomdenbetydning uddannelseeksempelvisharifamiliensomenkultureltraditionellerdenbetydning uddannelseharsomstatusimajoritetslandet.uddannelse$måderforidensammenhæng nødvendigvisdefineressomdetatværetilknyttetetuddannelsesforløbhvilketvilsigetiden efterfolkeskolen.skoleforløberdermedtidenifolkeskolenoguddannelsesforløbertiden efterfolkeskolen.grundforløbetforstårvisometskoleforløbdaderundervisespåetniveau svarenetil9.og10.klassefolkeskolehvorimodhovedforløbetpåeksempelvissocialbog sundhedshjælperuddannelsenogpædagogiskeassistentuddannelseersomnavnetsigeret uddannelsesforløb. Førstenbeskrivelseafrapportensopbygning. 1.4Begrebsafklaring: 2.Projektrapportensdesign Viønskerførstatredegøreforvoresforforståelseafdeetniskeminoriteterpågrundforløbet samtforklarehvordanvihararbejdetmedvoresegenrefleksionoveregenpositionudfraet livshistoriskperspektivmedhenblikpåenbevidsthedomegenrolledetvilsigeen 7

9 objektivering.derefterafdækkesdenvidenskabsteoretiskepositionviønskeratanvende medafsætidetoteoretiskeoptikkerviharpåanalyserne. EndvidereredegørerviforvoresteoretiskeafsæthvorviharvalgtatfordybeosiOskarNegt (Negt)ogPierreBourdieu(Bourdieu).Viønskerikkeatinddrageandreteoretikereidetvihar etønskeompådenneuddannelseogiprojektrapportenatfordybeosfremforatsøge bredde.idetnegtogbourdieuharmangebegreberogoptikkerpåmenneskerserfaringer uddannelseogsamfundfindervidemdækkendeiforholdtilrapportensomdrejningspunkt. Idetefterfølgendeafsnitvilviførstredegøreforvoresinterviewdesigndetvilsigeredegøre forvorestilgangtilarbejdetmedinterviewene processenfravoresovervejelserfør interviewenefandtstedogfremtilhvordanvihararbejdetmeddegennemførteinterviews. Viviliindledningentilanalysebeskrivedetanalytiskeomdrejningspunkt.Efterfølgende ønskerviatbeskrivelæsningernemedhenblikpåoverforlæserenatfremføredevalgte nedslagsamtenbegrundelsefordisse. Afslutningsvisenkonklusionhvorvisynliggørehvadheleanalysenogvoresteoretiskeafsæt harafstedkommetogikkemindstenbesvarelseafproblemformuleringensformulerede spørgsmålmedinddragelseafdedertilhørendeunderspørgsmål. Tilsidstbeskrivervihvilkenyeperspektiverprojektrapportenhargivetossamthvilkeandre optikkervikunnehaveinddraget. Førstenbeskrivelseafvoresforforståelseogcogito: Dernæstharvivalgtatanalyserehverenkeltinformantsnarrativefortællingfortilsidstat udarbejdeenfællesogtværgåendeanalyse.idenindividuelleanalysevilviinddragevores teoretiskeafsætnegtogbourdieuogidentværgåendeanalysefremførervisammenfaldog forskelligheder.vivælgerdennefremgangsmådemedhenblikpåatskabeendyberliggende forståelseafhverenkelteinformant. 2.1.Forforståelse/Cogito Idetvisomførnævntbesidderbådeenindividuelogfællesforforståelseforarbejdetmed ungeetniskeminoriteterharvivalgtatgennemgåvoresindividuelleforforståelsersamt belystsammenfaldogikkemindstarbejdetmedvoresegendeltagerobjektivering(cogito).vi harsåledesgennemgåetvoresindividuelleogfællesforståelseafetniskeminoritetsungepå grundforløbetsamtanalyseretvoresegenpositionmedønsketometrefleksivtblikpåde ungesompåosselv.dettematerialeerikkemedtagetiopgavenmenskitsereskortidet følgendedadetharbetydningforvorestilgangeogoptikker. 8

10 Fællesoverordnedeogessentielleforståelser:Vifinderofteateleverneharengenerel usikkerhedpåhvaddeskalbrugeuddannelsentilaltsåettilfældigtvalghvorinteressenfor fagetikkeumiddelbarterstorthvilketblandetandetkanskyldesmanglendeinformationved uddannelsesstart.viopleveratsåfremteleverneharaccepteretdetuddannelsesmæssige indholderdetofteønsketomatydeomsorgoggøreenforskelforandresomskaber arrangementhosdenenkelte.iforholdtildenprocentdelafengruppederønskeratvælge uddannelsetilsocialbogsundhedshjælper/pædagogiskassistentervoresteseatdenenkeltes valgbyggerpåatdetatydeomsorgervelkendt.detteværendesigvedatdeharpassetyngre søskendeellerældrefamiliemedlemmer. IforholdtilvoresegendeltagerobjektiveringharviladetosinspirereafBourdieu.Viharhver udarbejdetencogitodvs.enrefleksion/refleksivanalyseafosselv.deterenbeskrivelseaf ensegenforforståelsemedandreordenbeskrivelseafensbaggrundogplaceringidet socialerumaltsåendeltagerobjektiveringderogsådækkeroverhabitus.detteeren stillingstagentilegendogmatisktænkningogforudfattedemeningersomerinddeltitre tempi;vedkommendespositionidetsocialeuniversvedkommendespositionifeltetogtil sidstvedkommendespositionidetakademiskeunivers.detteharvivalgtmedhenblikpåat forståogværebevidsteomvoresegenrolleogpositionmedudgangspunktiatmaximere objektiviteteniintervieweneprojektetogikkemindstiprocessen(bourdieu2005s.142b 149BourdieuogWacquant1996s.234B241). Vifandtatpåtrodsafforskelligepositioneridetsocialeuniversmedhvervoresforskellige opvækst/historicitetsamtvoresforskelligepositionerifeltetetsammenfaldiforholdtil voresforforståelseafungeetniskeminoriteter.overordnetsetharviderforsamme forforståelseoginteresseimedhvervorespositionatmotiverefastholdeogikkemindst anerkendeungeetniskeminoriteterpåderesvejigennemdetdanskeuddannelsessystem. Vivilgennemdetvidenskabeligefeltsynliggørebaggrundenforvoresteoretikeres videnskabeligefundamentdadetteøgerforståelsenfortilgangentilogsynetpåden subjektive/objektiveogsocialeverden. 2.2Videnskabsteoretiskfelt 2.3Kritiskteori Termen kritiskteori henvisertildenteoretiskbvidenskabeligetraditionderfrabegyndelsen af1930 erneudvikledesigvedinstitut$für$socialforschung ogsåkaldetfrankfurterskolen. Kritiskteoridelersigitregenerationer.Denførstegenerationomfattedeblandtandre TheodorW.AdornoogMaxHorkheimerm.fl.IandengenerationvarJürgenHabermasmen 9

11 ogsåoskarnegtogalfredlorenzerpåhverderesmådecentralefigurer.hosdentredje generationbetegnesførstogfremmestaxelhonnethsomdencentralefigur. Indenfordenkritisketeorierdertaleomenheterogentraditionsdannelsedaderimellem generationernemenogsåimellemdeenkelteteoretikereerbetydeligeforskelleidereshver isærteoretiskegrundantagelsermenderkanalligevelfindesgenerelleprincipperderkan sigesatliggetilgrundforenkritiskbteoretiskvidenskabeligtilgang(brinkmannogtanggaard 2015s.373) Atforståkritiskteorisomengenerelfremgangsmådeellerenmetodeianalysenafempirisk materialevilleværemisforstået.udgangspunktetfordenkritisketeorimåforståssomet teoretiskrefleksionsrumsomarbejdetmeddetempiriskematerialeheletidenmåværei dialogmed.dialogenmellemdetempiriskematerialeogdetteoretiskerefleksionsrumeren procesderforegårfradenspædebegyndelsemedudarbejdelsenafdenkonkrete undersøgelsesproblemstillingtilidentificeringenafrelevanteanalysetemaeridetempiriske materiale.envigtigdelafdetanalytiskearbejdeeratplacereanalysenindietstørre samfundsmæssigtogkultureltperspektiv.detdialogiskearbejdemellemmaterialetog refleksionsrummeterikkealtidnokogmåderforbenyttesigafmerekonkretemetodersom eksempelvisfænomenologihermeneutiksemiotikm.m. Iengenerelogoverordnetforståelseafkritiskteorikanmanbeskrivedenkritisketeoris ontologiskefeltbgenstandsfeltetsomværendedenobjektiveverdendensocialeverdenog desubjektiveverdeneraltsåsystemoglivsverden.mådensomdettegenstandsfeltkan studerespåbepistemologiervedenkritiskrekonstruktionafvirkeligheden. Slutningsformernekanhaveendeduktivinduktivellerintersubjektivformhvorpåder sluttesfraenellerflerepåstandetilpræmisser/konklusion.denkritisketeoris forskningsteknikafhængerafgenstandsfeltetderskalundersøgesoglæggerderforoptil såvelkvantitativesomkvalitativeteknikker(fuglesangbitschograsborg2013s.46). 2.4Sociologiskfeltanalyse/refleksivitet Udoverkritiskteorierviogsåinspireretafsociologiskfeltanalysederikkesomkritiskteori harsinerødderlangttilbageitidenmenhenteshospierrebourdieusomi1950 erne anvendtedennetilgangisitarbejdeogsenereudgavenbogomhandlenderefleksivsociologi (påfranski1992).hvorvidtsociologiskfeltanalyseerenvidenskabsretningafhængerheltaf begrundelsenformåletmedfeltanalysenogikkemindstdenneslegitimitetiflg.bourdieu (Bourdieu2005s.23B30).IVidenskabsteori$i$samfundsvidenskaberne$erhansfeltanalyse beskrevethvilkethenvisertilenvisanerkendelseaffeltanalysenslegitimitet. 10

12 Ontologienisociologiskfeltanalyseerfølgende: den$social$virkelighed$anskuet$som$et$socialt$rum$konstitueret$af$hierarkiserede$forskelle$i$ hierarkiserede$felter$ (FuglsangBitschogRasborg2013s.47) Udoverenfremstillingafhierarkiseredeforskelleogfeltererdetensocialvidenskabderhar fokuspåbådedesocialesomhistoriskeforudsætninger.iselvefeltanalysenerdetdensociale virkelighedsrelationermellemindividerneogdereshistoricitetsbetingelserdererdet interessante.måleteratanalyseresigfremtilteksternesforståelseafverdenogafdækkede dybestenedgravedestrukturerderer.densocialevirkelighedmennesketssocialeog historiskeforudsætningereromdrejningspunktetirefleksivsociologi.detteværende eksempelvishvordanindividernessocialebaggrunderhvordanrelationerskabeshvordan debindessammenellerstødesfrahinandenetc.(fuglsangbitschograsborg2013s.201). Bourdieuharenkritiskindstillingtilmetodologidahanseratmetoderanvendesforensegen skyldmedhenblikpåatudfyldeettomrum.hanforetrækkermetodologiskfleksibilitethvor selvemetodenellermetodernehængersammenmeddenproblemstillingderarbejdesmed. Hanfinderatvidenskabenogisærsamfundsvidenskabenskalgørerefleksivitetentilen grundlæggendedispositionogtagerafstandfradennarcissistiskerefleksivitetdadenneikke harværdiellerkonsekvenser(bourdieu1996s.39ogbourdieu2005s.142b143). 2.5Sammentænkning Medsåvelkritiskteoriogsociologiskfeltanalyse/refleksivitetbevægerviosindenfor realismensomvilsigeatviopfattersamfundetsomenobjektivrealitetdereksisterer uafhængigtafvoresbevidsthed.sammentænkningeneratviivoresepistemologianerkender enkritiskrekonstruktionafvirkelighedenmenogsåteoretiskeobjektkonstruktionerog historiseringafanvendtebegreber.dettevilsigeatvoresudgangspunkterenkritisktilgang ogtolkningtilhvordandeungeetniskeminoriteteroplevervejenetilgrundforløbetaltså dereshistoricitetoginddragerbegreberderskalhjælpeosmedatafdækkenoglestrukturer detteværendebegrebersomeksempelvishabitusfeltellerudkastfantasi.ikraftafatvi anvenderenhermeneutiskanalyse(beskrivessenere)idetvitagerudgangspunkti informanternesoplevelsersammenholdervidetmedenkritiskforholdensigtil informanternesdata(fuglsangbitschograsborg2013s.34). 11

13 3.Teoretiskafsæt 3.1Indledning ViharivoresteoretisketilgangtilopgavenvalgtNegtdahanvægtererfaringog erfaringsdannelsesomtocentralebegreberihansforståelseafsubjektetogsubjektets læring.vivildogidenneopgavemerepræcistbenyttedissebegrebertilenforståelsenaf subjektetstilgangtilbogvalgafuddannelsesamtskabevidenomsucceskriteriernefor gennemførselafuddannelseilysetaferfaringsbegrebet.daerfaringogerfaringsdannelse sombegreberikkeforklarersigselvharvivalgtatmedtagenegtsbegreberom sociologisk/socialfantasiudkastfantasiogkritiskeerkendelsesomlediforståelsenaf erfaringsbegrebet. ViharendviderevalgtatinddrageBourdieuidethanharfokuspåuddannelsessystemet reproduktionogindividetserfaringersomvifinderyderstrelevantiforholdtilvores problemformulering.vianvenderprimærtbourdieusværker(dogoversat)idetandres fortolkningerkanværefortolketanderledesendhvaddervarbourdieushensigt.viudvælger enkeltebegrebersomviønskeratanvendesomteoretiskoptikianalysenmedhenblikpåat opnåetbredere/dybereperspektivpåsåvelproblemformuleringensomanalysen. 3.2OskarNegt Negtertyskfilosofsocialteoretikerogmarxistfrafrankfurterskolen.Negtarbejderi forlængelseaffrankfurterskolenderunderbetegnelsen kritiskteori harhaftfokuspå forståelsenafmennesketssituationidetmodernesamfundudfraensammentænkningaf FreudspsykoanalyseogMarx teoriomdetkapitalistiskesamfund.negtarbejdedeisineunge årsammenmedblandtandreadornooghabermassomertoafdenkritisketeorisstore navne.udoveretlangtlividetpolitiskemiljøogsomkritiskdialogpartnertilfagbevægelsen harnegtblandtandetværetdenteoretiskereferenceiudviklingenaferfaringspædagogikken idanmark(sallingolesen2012s.263).deternetopidennekontekstatnegtfårsinrelevans idennerapport. ErfaringsbegrebetstårsometafdecentralebegreberiNegtsanalyseafmenneskets situationidetmodernesamfundiforholdtilaktuellepolitiskeogsocialespørgsmål.negt teoretiskeudgangspunkthenterhanhoshegelsdialektiskeerfaringsbegrebhvorsubjektets handlingerændresubjektetsbevidsthedoghandlingensgenstandhvilketændretilbagepå subjektetsforståelseafsigselvsometsubjektdersætterenhandlingigennemogsomkan opnånogetgennemhandlingen.dennemuligeændringafgenstandenforhandlingenførertil videnomogtiltrotilegneevner(webernielsensallingolesen1997s.234). NegtbliverdogkritiseretforattillæggeHegelserfaringsbegrebetindholdsomdetreeltikke har.hegelsererfaringsomenaktivogsammenhængsskabendeprocesmenhvornegt 12

14 tillæggerdensansekonkreteprocesenvigtigrolleisinegenforståelsesårummerhegels erfaringsbegrebikkedenneproces(webernielsensallingolesen1997s.62). Negtbeskrivererfaringsompådenenesideværenderesultatetafethistoriskforløb indeholdendefamilieskolearbejdeklasseogkønsmæssigestrukturer.pådenandensiden ogdeterheruoverensstemmelsenmellemhegelognegttræderfremererfaringensanselig menogsåsituationelogindividuel.erfaringenharaltsåbådeensocialbetingetogenmere subjektivsanseligkarakter.detbetyderatnegtaltsåseratdeydresocialeogkulturelle strukturerogdeindrepsykiskestrukturerpåvirkererfaringerne(webernielsensalling Olesen1997s.247). Erfaringsprocesserneerderveddialektiskeogindeholdergrundlæggendebåde erkendelsesmæssige(rationelle)ogemotionelleaspekter.samtidigindeholderdebåde subjektiveogobjektiveelementer.medudgangspunktinegtforklarerhenningsalling Olesenaterfaringikkeerdenblotteoplevelsedeterdenbevidstetilegnelseogderforkun muliggennemensocialtformidletproces: (...)$Erfaring$er$således$en$subjektiv$proces$den$er$set$ud$fra$det$erfarende$menneske.$Det$er$en$ kollektiv$proces$fordi$vi$også$når$vi$som$enkeltindivider$erfarer$gør$det$gennem$en$socialt$ struktureret$bevidsthed.$det$er$en$aktiv$kritisk$og$skabende$proces$hvor$vi$ikke$bare$ser$men$ bearbejder. $ (Salling$Olesen$1985$s.$124)$ Negtseksemplariskelæringhandleromatskabesammenhængatudvikledetalmeneudfra detsærligeogikkeomvendthvilketbetyderatdeneksemplariskelæringmåhægtesigpåog forbindesigmeddeerfaringersomdenlærendealleredehar.ideneksemplariskelæringkan denlærendederforbeskrivessomvigtigereendlæreren. Deneksemplariskeerfaringslæringkræverenreflekteretfaglighedforatkunneudfoldesig enfaglighedderhargjortsigegnesamfundsmæssigeerkendelsesteoretiskeogfilosofiske betingelserklar.isitarbejdemeduddannelseoglæringbenytternegtbegrebetsociologisk fantasiellerudkastfantasi.dettebegrebkanforståssomevnetilskabeforestillingereller visionerforetbedresamfundmedudgangspunktidehverdagserfaringersomsubjektethar. Densociologiske/socialefantasibyggerpådekollektivedrømmederalleredebefindersigi samfundetogfjernersigdervedfradenekspertvidenderellersprægerdetmodernesamfund. Udkastfantasiskalforståssomudfoldelsenafmennesketssocialefantasi.Udkastfantasien de konkreteutopiererikkenogetsomførstbliveraktueltnårdenkritiskeerkendelsensom åbnerforønsketomalternativerharryddetbanenogsikretatutopierneikkeforveksleseller sammenblandesmednostalgi.denafgørendepointeliggeriatdensocialefantasi 13

15 formningenafutopiskudkastnetopskærperdetkritiskeblik.alternativernekandogikke udledesafkritikkendakritikkenstadigerbundettildetdominerenderealitetsprincips horisont.negtinddrageridennesammenhængbegrebetutopiskudkast.detutopiskeudkast visersignårsubjektetserbortfrarealitetsprincippetogkritikkenogladerønskerneudfolde sig.nårønskerneerudfoldetogdeharfåettidogrumtilatsamleomorganisereog konkretiseresigerdertaleomutopiskudkast(webernielsensallingolesen1997s.299). Ilæringssammenhængskalutopiskudkast/orienteringidenNegtskeforstandforståssomen åbenfremtidshorisontderblivertilideneksemplariskelæringssituationenhvordererplads ogtidtilomvejesomerdeneksemplariskelæring.ideneksemplariskelæringskalmani situationenherognuoplevetnogetatdetder$kunne$væreforførstderkanmanforestillesig at$det$kan$blive.idenneforstandskrivernegtfårdetutopiskekarakterafen erfaringsmulighed(webernielsensallingolesen1997s.300b301). Negtsarbejderummerlangtmereenddetdererbeskrevethermenvoresafgrænsning byggerpåetudvalgafbegreberogforståelserderkanmedvirketilatbelyseogskabevideni forholdtilrapportensundersøgelsesfelt. Detteførerosovertilfremlæggelsenafvoresandenteoretiskeoptikhvorviogsåharudvalgt noglebegreberfrabourdieuidethansforfatterskabligeledeseromfattende. 3.3PierreBourdieu Bourdieu(1930B2002)varfranskfilosofantropologogsociologoghavdeenantropologisk sociologiskogrefleksivtilgang.hanhentedeinspirationhosbl.a.durkheimmaxweber Husserlm.fl.Bourdieusarbejderermegetvanskeligeatkvalificereogflertydigt.Han medieredemellemsubjektivismeogobjektivismeogsøgteefterenforståelseformenneskets videnoghandlingsamtidigtmedathanskabteenviden.hansopmærksomhedvarpå relationernemellemindividerneogsamfundetsamtenoptagethedafmagt/socialulighed reproduktionepistemologiogikkemindstrefleksivitet.bourdieuudvikledenoglebegreber ogikkeenbestemtteori.dissebegreberkananvendessomtænkeredskaberpåempirisk analysehvorforviønskeratbeskriveudvalgtebegreberiforholdtilvoresanalyse(kaspersen ogblok2004s.70b75wilken2007s.7b11). FørstenbeskrivelseafhansuddannelsessociologiskestudierhvorvianvenderKimEsmarks fortolkning: Bourdieusuddannelsesperspektivermedfokuspåhvaduddannelseer$oggør$ogikke hvordan$manuddanner.bourdieumeneratskolenermedvirkendetilenoverførselafviden ogkompetencermenmestafaltreproducererdensocialedominansrelationergennem kulturellemekanismerofteskjulthvormedderskerenreproduktionafdenherskende socialeorden.socialdominansogsymbolskvoldettætbeslægtetogskaloverordnet 14

16 betegnessomenpåvirkningogikkeenfysisktvang.derforeliggerofteenmulighedforat udøvesymbolskvoldmagtellerdominansafhængigtafhvordankapitalerne/ressourcerne vurderesoganvendes.hansstudierafskolenviseratderskerenselektionafeleverne. Interessanterdetatdeerfaringer(habitussombeskrivessenere)sombørnenehar erhvervetsigiopvækstenfårstorbetydningforhvordandeklarersigiuddannelsessystemet. Dekulturelle/uddannelsesmæssigefaktorer(kulturelhabitus)harstørrebetydningendden økonomiskefaktor(kapital).detvilsigeatvidenogmådenattaleogbegåsigpåsomelev harmegetstorbetydningfordemderbedømmereleverne.eleverfraenlavsocialklasseeller udensammekulturellearvopleverofteuddannelsessystemetsomstenetellerstejltidetde ikkekenderkodenogoftestårafhvisdeikkenårfremtilenkulturelomskoling(prieurog Sestoft2006s.50B52s.71B80). BourdieufremhæveriRefleksiv$sociologiatallestederhvorderforegårensproglig interaktionerderenmulighedforatderkanudøvessymbolskvold.årsageneratatsproget ogrelationernealtidudtrykkersymbolskemagtrelationerogsåselvomdetikkeersynligt. (BourdieuogWacquant1996s.126og130) Detteføreroverienbeskrivelseafudvalgtebegreber(ogikkedefinitioner)fraBourdieusom viønskeratanvendeianalysendetførsteerdetmegetomdiskuteredehabitusbbegreb. Habituseretproduktafhistoriendeterindividetssamledesumaftidligereerfaringer samtidigtmedatdetidetgivneøjeblikfungerersommatriceforindividetsmådeatopfatte vurdereoghandlepå.deterhvorfortidognutidmødes.habituserbådeindividuelt (personligt)ogkollektivt(socialt).medandreorderdertaleomdeværdiervaner holdningerm.m.(såvelkognitivtsomkropsligt)somafspejlersigiindividerneogliggertil grundfordevalgafhandlingerogmeningerindividetbesidder(bourdieu2007s BourdieuogWacquant1996s.111). HabituserblandtandetstærktforbundetmedfeltBbegrebet. Feltbetyderetafgrænsetområdeogkaneksempelvisværedetpolitiskekulturelleeller uddannelsesmæssigefelt.etfeltkanbeståafetellerflereunderfelter.detderdefinererhver enkeltesfeltsgrænserdefineresafindividerneifeltetogstyresaffeltetsspecifikkelogikmed andreordfeltetsreglernormerogværdier.detkanogsådefineressomenarenaderkun fungerersomsådanidetomfangindividerneeroverbevistomatdetkanbetalesigatvære med.detvilsigeatdererenfællesinteresseifeltetforindividerneogikkeenbevidst nytteværdi.grænserneforfeltetliggerdérhvorfeltetophørerogharderesegnekapitaler altsåværdierogressourcer(bourdieuogwacquant1996s.3085b88bourdieu2005s.7 MikBMeyerogVilladsen2007s.74). Etandetvæsentligtbegrebsominddragesmedhenblikpåforståelsenafindivideterkapital. Kapitalerderessourcersomindividetharadgangtil.Bourdieuinddelerkapitalbegrebeti kulturelkapitalsomogsåkanforståssominformationskapitaløkonomiskkapitalsocial 15

17 kapitalsomhenvisertilrelationer/forbindelserogtilsidstsymbolskkapitaldvs.denmåde kultureløkonomiskogsocialkapitalkommertiludtryk. Jo$større$sammenfald$der$er$mellem$de$præferencer$og$praksisser$som$børn$møder$hjemme$og$ de$værdier$og$praksisser$som$børnene$møder$i$uddannelsessystemet$des$mere$sandsynligt$er$ det$at$de$kan$tage$imod$den$kulturelle$kapital$som$uddannelsessystemet$gør$tilgængeligt (Wilken2007s.85) KapitalBbegrebetskalsåledessessomderessourcersomindividetellerfeltetbesidderog somerstærktbundetsammen.felthabitusogkapitalhængersammendadetmed Bourdieusord:...$betegner$knudepunkter$af$relationer.$Et$felt$består$af$en$serie$objektive$historiske$relationer$ mellem$samfundsmæssige$positioner$hvis$forankringspunkt$er$forskellige$former$for$magt$ (kapital)$mens$habitus$består$af$en$serie$historiske$relationer$der$så$at$sige$er$aflejret$i$form$af$ bestemte$perceptionsmatricer$vurderingskriterier$og$handlingsmønstre$$ (BourdieuogWacquant1996s.28) 3.4Fortolkningafteorierneoganvendelseafteoriianalysen IvoresfortolkningafNegtogBourdieuønskerviatanvendeNegtserfaringsbegrebog Bourdieushabitusbegrebmeddelighederogforskellesomviseratbegrebernehverisær indeholder.viserhabitusbegrebetogerfaringsbegrebetharlighederiforståelsenafsubjektet Bobjektetdialektikkensamtaterfaringeroghabitusmedvirkertilindividetsvurderingog valgafhandlinger.vifortolkeratdannelsenafhabitusienuddannelsesmæssig sammenhængprimærterudfraetsamfundsperspektivdabourdieubeskriverhvad uddannelseer$og$gør.negtderimodbeskæftigersigmeremedhvordanerfaringdannessom enformforproceshvilketfortolkesafossomendyberebeskrivelseogforklaringpåerfaring. MedandreordservientydeligerelighedmellemNegtserfaringsdannelseogindividets læringendhosbourdieu.bourdieusanskuelseermerefokuseretpåhvadlæring/uddannelse gør.afandrefællestrækfinderviatbeggeharopmærksomhedenpådialektikkenmellem individetogkollektivet.detvilsigeatbådenegtogbourdieubeskriverhvordanvidenog erfaringersocialtproduceretsamthvordanindividetladersigpåvirkeafdetsocialeområde. ViønskerderforprimærtatanvendeNegtpådetindividuelleplanmedundtagelseafhabitusB begrebetoganvendebourdieusomenoverordnetoptikpåindividetisamfundet.nårvi vælgeratanvendebourdieusbegreberpåvoresanalyseserviatbegrebernefårenkritisk tilgangdaderfremkommerandrenuancerendhvadinformanternekonkretgavudtrykfor. 16

18 Afsnittetindeholderenbeskrivelseafvoresovervejelseriforholdtildenmetodisketilgangtil interviewsomethåndværksamtenredegørelseafdevalgviharforetagetosiforholdtil udvælgelseafinformanteroginterviewstedsamtdenkonkretetilrettelæggelseogde udfordringerogrefleksionervihavdeførinterviewene. Idenkvalitativeforskningsmetodeinteresserermansigforhvordannogetgøressiges oplevesfremtræderellerudvikleshvilketstårimodsætningtildenkvantitativemetodesom ihøjeregradinteresserersigforhvormegetderfindesafnoget.idenkvantitativetilgangvil manoftebenyttesigafspørgeskemaundersøgelserhvormanidenkvalitativemetode benyttersigafinterviewogobservationsstudier.denkvalitativetilgangtil undersøgelsesfeltetsomerudviklettilatkunnebelysemenneskeligeoplevelser erfaringsprocesserogsocialeliverfænomenologiskogdiskursanalytisk.idenkvalitative forskningkanmanfxværeoptagetafatforståbeskriveogfortolkefxoplevelsereller erfaringer.forskerenforsøgeraltsåatforståkonkretepersonerogsocialeprocesserhvilket betyderatmanønskeratforstålivet indefra medudgangspunktetiaktørensegne perspektiverpåogberetningeromverden(brinkmannogtanggaard2015s.13b14). Idetviønskeratarbejdemeddennarrativeinterviewformlæggerviosfastpåathaveen kvalitativtilgangtilvoresundersøgelsesfelt.dettevalgbegrundesudfrarapportens omdrejningspunktdernødvendigvismåbelysesudfradenenkelteinformantsoplevelser erfaringeroghverdagsliv. 4.Interviewdesign 4.1Indledningtilinterviewdesign 4.2Kvalitativmetode 4.3Narrativinterviewsomforskningsmetode Atkunnelaveetgodtforskningsinterviewderudføreskompetentoggrundigtbeskrivesi BrinkmannogTanggaardsbogKvalitative$metodersomenafdevigtigsteogmesteffektive mådervikanforståvoresmedmenneskerpå. Begrundelsenforvalgetafnarrativinterviewformeratnarrativeinterviewsgiver informantenmulighedforatudtrykkeegneoplevelserogopfattelseafverdengennemdialog hvilketgiverosenprivilegeretadgangtilinformanternesoplevelseafforskelligefænomeneri dereslivsverden.medlivsverdenmenesdenverdenvisommenneskerkenderogmøderi hverdagslivet.deterverdensomdendirekteogumiddelbartoplevesogfremtræderfordet enkeltemenneske(brinkmannogtanggaard2015s.31) 17

19 Viharvalgtdennarrativeinterviewformdavimedudgangspunktidennegennem fortællingenfårindblikiinformantenslivshistoriesetudfrainformantensegetperspektiv hvilketsamtidigtogsågiverosmulighedforatfåuddybetsærligebegivenhederderhareller harhaftbetydningforinformantenserfaringsbhandlingsboglivsforløb.interviewsom fortællingenbetonesafdettidsligedetsocialeogbetydningsstrukturerneiinterviewet(kvale ogbrinkmann2009s.175). Interviewerensopgaveietnarrativinterviewforløberatværelyttendeogstilleuddybendeog opfølgendespørgsmåliforholdtilinformantensfortælling.vægtenliggerpåatdeteroptil informantenselvatudvælgedebegivenhedersomermeningsdannendefordenenkeltes livshistorie.interaktionenmellemintervieweroginformantspillerensærligrolleidet narrativeforskningsinterviewdarelationenerafgørendefordenvidenderopnås. 4.4Udvælgelseafinformanter Indendenendeligeudvælgelseafinformantergjordeviosblandtandetfølgendeovervejelser: Hvormangeinformanterernødvendigeiforholdtilatopnådenønskedeviden? Hvilkenaldersgruppeønskervividenom? Hvilkenkønsfordelingønskervi? Hvilke/tgrundforløbskalinformanternekommefra? Hvilke/netniskeminoritetsbaggrundskalinformanternehave? SkalkravetværeatinformanterneerfødtiDanmark? Hvilkesprogligekompetencerskaldebesidde? Hvorskaldetafholdesherunderihvilketrum/lokaleogtidspunkt? Udframåletmedrapportenfandtvidetrelevantatudvælgefireinformanter.Valgetblev truffetudfraenteseomatvimedfireinformantervillekunneøgemængdenafvidenog samtidigskabeenhøjerevaliditetirapporten. Dadenvalgtemetodeformernarrativinterviewfandtvidetinteressantatudvælge informantermedforskelleialderdavariationenialderumiddelbartvilindvirkepåden subjektivefortælling.alderskriterietblevderforatvoresinformanterskulleværemellem17 B30år. Desammeovervejelserlåtilgrundfordetkønsmæssigevalg.Vihavdeivoresudvælgelseaf informantervalgtenkønsfordelingbeståendeaftodrengeogtopiger.dennefordelings hensigtvaratafdækkeeventuelleforskelleoglighederindenfordetenkeltekønogkønnene imellem.aldersfordelingenkønneneimellemvarikkevigtigidennesammenhæng. Ivoresovervejelservedrørendegrundforløboguddannelsesretningblevbeslutningenomat udvælgeinformanterfrasammeuddannelsesretningtilomsorgsfagenesosubområdetog 18

20 PAUBområdettruffetmedudgangspunktiatdetvillekunnegiveosetbetydningsfuldt analysegrundlagidetatkriteriernefor optagelse påuddannelsenogdegenerellerrammer somudgangspunktvilleværeensfordeudvalgteinformanter.defirevalgteinformanterblev ogsåvalgtudfrafireforskelligetidspunkteriforholdtilpåbegyndelseogafslutningaf grundforløb(énharafsluttetgrundforløboggårpåhovedforløbénafsluttergrundforløbapril 15toafsluttergrundforløbetseptember 15).Begrundelsenfordettevalgeratdedermed ikkehavdekendskabtilhinandenogdermedikkedannedesigfælles overvejelser/refleksionerindeninterviewenefandtsted. VoresvalgafinformanterkommerderforallefraerhvervsskolenSOPUBKøbenhavn.SOPUB indgangenerettersigmodsundhedomsorgogpædagogikindenforuddannelsernesocialog sundhedshjælper/assistentogpædagogiskassistentuddannelsen.sopubkøbenhavnligger midticentrumafkøbenhavnogtiltrækkerdervedeleverfradetmesteafstorkøbenhavn.en storprocentdelafelevernepåsopubkøbenhavnharenandenetniskbaggrundenddanskog davoresundersøgelsesfeltomhandleretniskeminoritetsungepåeterhvervsfagligt grundforløberdetfrasopubkøbenhavnviudvælgervoresinformanter. Iudvælgelsenafinformanterbesluttedeviatvægteforskellighedideunges minoritetsbaggrunddadettevillekunnegiveosetindblikieventuellekulturelleforskelleog lighederiforholdtileksempelvisopdragelsebetydningenafuddannelsesocialerelationen etc.vivarbevidsteomatdenenkelteelevssprogligekompetencervillekunnevarierehvilket kunnefåbetydningforinterviewetsplanlagtestruktur. Idetdeneneafdennerapportensstuderendearbejdersomunderviserpågrundforløbet fandtvidetbelejligtatdenneudvalgtedefireinformanteroginformerededemom interviewetsformåludfraovenståendeovervejelser.iudvælgelsenfandtvidetnødvendigt atinformanternekunperiferthavdekendskabtildenpågældendeunderviseridetdetellers kunnefåennegativbetydningforsamtalenogdensindholdiforholdtilsåvelinformantens vægtningafbegivenhederdetlivshistoriskeindholdogderesselvfremstilling.iforlængelseaf detteblevdetogsåbesluttetatdenpågældendeunderviserikkeaktivtskulletagedeli interviewenemenhaveenobserverenderolleunderinterviewene.ydermeregjordevios overvejelseroverhvemderskulleinterviewehvilkeelever.davipådaværendetidspunkt havdeenmandligmedstuderendevalgteviatvoresmandligemedstuderendeskulle interviewedeungemændogenkvindeskulleinterviewedeungedamer.dettevalgblev truffetirespektforinformantensevt.religiøseogkulturellebaggrundogdereskønsmæssige opfattelse.viønskedeatrespektererdettedavimenteatdetvilleskabeenstørretryghed ogfortrolighedunderinterviewet.samtalerneblevafholdtenkeltvisogikkesom gruppeinterviewdadetteerdetoplagtevalgietnarrativtinterview.tilstedeirummetvar informanteninterviewerenogobservatøren.allefireinterviewsblevlydoptaget. 19

21 Vivalgteatafholdedefireinterviewspåinformanternesskolemedhenblikpåatskabe tryggerammer.intervieweneblevafholdtietlillemødelokalehvorsamtalernekunneforegå uforstyrrede.allefireinterviewsblevafholdtomformiddagendavorestesevarat informanternepådettetidspunktkunnenåatmødeindogsamtidigeogsåværefriskenoktil atgennemføreinterviewet.intervieweneblevafholdtovertodage. Ivoresvalgafstedvarvibevidsteomatdetatafholdeinterviewenepåinformanternes skolevillekunnehaveenbetydningforinterviewsindholdidetatskolenisigselvskaberen særligsamletalekontekst.vibesluttedealligevelatmedudgangspunktidennarrative fortællingvardetnødvendigtatværeetstedhvorsamtalernekunneforegåuforstyrrede.vi fravalgteatafholdeintervieweneiinformanterneshjemidettreafinformanterneer hjemmeboende. Førstindhentedevisamtykkefrainformanterne.Derefterfikdeudlevereteninterviewguide omhandlendevoresbaggrundsinformationerselverammenforinterviewetsamt overordnedeemner.disseemnervar;begivenhederskoleungdomsuddannelse(r) nuværendeuddannelsebaggrundogfremtiden.denneinterviewguidemodtoginformanterne dagenførsåledesatdehavdekendskabtilinterviewetsrammesætning.ligeledeshavdevi udarbejdedeenspørgeguidetilegetbrugmeduddybendehjælpespørgsmåludfrade overordnedetemaeriønsketomatkommesådybtsommuligtiemnerne. 4.5Udvælgelseafsted 4.6Tilrettelæggelseafinterview 4.7Refleksionerførinterviewafinterviewerogobservatør Davihavdebearbejdetvoresforforståelserogdeltagerobjektiveringsamtsøgtvidenom interviewteknikvardermangerefleksioner.vihavdeblandtandetrefleksioneroverhvordan voresforforståelseikkeskullepåvirkeinterviewetsamthavdevigjortosovervejelser omkringinformanternessprogligekompetencer.dettebetødatvisomudgangspunktikke ønskedeatanvendefremmedordmenanvendesimpleorddehavdekendskabtil.enanden overvejelsevarligeledes;hvadkanvitilladeosogspørgeomeksempelvisiforholdtilderes opvækstsåsomkrigogtraumersamtderesreligion.dettevalgtevimåtteberorpåenskøni situationeniforholdtilrespektenforinformantenogudfrahvorrelevantdetvariforholdtil voresemne/formålmedinterviewet.enandenovervejelsevardesligehvordaninterviewer forsøgtepåikkeatpositioneresighøjereendinformantenogdermedudtrykkemagtdadette vikunnefåbetydningforbådeåbenhedtillidogudsagnene.dertilatobservatøren underviserpåskolenikkeplaceredesigoverforinformantenmedhenblikpåatforholdesigi 20

22 baggrundenogikkehavedirekteøjenkontakttilinformantenidetobservatørensfunktion underinterviewenevaratudarbejdetidslinjersamtobserverekropssprog. Opsummerendeoplevedeviatdeudvistestortillidogåbenhedtiloseksempelvisfremkom deneneinformantmednyeemnersomderikkespørgesindtil.genereltvarderenvis nervøsitetdeførstfemminuttersomvistesigvedmanglendeøjenkontaktoguroligehænder. Efterca.femminutteroplevedevidereskropssprogsomrelativtafslappede.Denene informantrykkedegansketætpåinterviewerhvilketpåvirkededennesprivatsfære.detvar megettydeligthvilkeområderinformanternegernevilletaleomoghvilketdeikkevilletale omidetderherblevsvaretkortfattetogmedlaverestemmeleje.eksempelvisvardetmeget tydeligtatdeneneinformantikkevilletaleombrorenhvilketvistesigiudsagntonefaldog kropholdning. Vifandtdetudfordrendeatgennemføredennarrativeinterviewformdadetvistesigatde sprogligeudfordringersominformanternebesadafstedkomatintervieweroftevarnødsaget tilatgentagedetsagteelleropsummeremedhenblikpåenbekræftelseiforståelsenaf informanternesudsagn.ofteblevderanvendtengelskellerukorrektgrammatikhvilket desværregavmangebrudidialogen.idetfortællingenikkeblevflydendeogderindimellem varlængerepauservarinterviewerenmereendforventetinvolveretisamtalen.vifandtdet pådennebaggrundudfordrendebådeatintervieweogsamtidigtværeaktivlyttendesamt reflekterepåenogsammetid. Dereslivshistorievarpåhverderesmådegribendeogberørteosmeget.Vivartaknemmelige overatdevilleladeosfåetindblikideresliv. IvoresarbejdetmedintervieweneharvioftehaftlysttilatafholdeetreBinterviewdavihar ønsketatfåuddybetforskelligeogspecifikkeholdningerogbegivenhederhvilketskyldes interesseogefterrefleksioner. 4.8Refleksionerunderogefterinterview 4.9Bearbejdningafinterview Idenmetodisketilgangtilvoresundersøgelsesfeltharvivalgtatbenytteosaftometodertil interviewanalysebeggemedfokuspåmening.detmåpointeresatinformanterneharfået andrenavnemedhenblikpåanonymitetihelebearbejdningenogidenneprojektrapport. Denførstedelafarbejdettagerafsætibearbejdningenafdetransskriberedeinterviewstilen meningskondenseringafhvertenkeltinterviewhvorefterviønskeratlaveenhermeneutisk meningsfortolkningafdetematiseredemeningsenhederviharfrakondenseringen. 21

23 Dissevalgbyggerovervejendepåenvurderingafnødvendighedeniatskabeenstruktursom påbedstvissynliggøredetegentligemeningsindholdidetalmindeligedagligdagssprogder benyttesidennarrativeinterviewform.daviikkemeneratenstruktureringogsynliggørelse alenevilkunnefrembringedenønskedevidenønskervigennemdenhermeneutiske meningsfortolkningatgårudoverdetderdirektebliversagtogfremtræderiinterviewet gennemenmereomfattendeogkritiskbearbejdningafteksten.idenaktuelleanalyseproces ervibevidsteomatvialleredeunderinterviewetogsenerei kondenseringen/tematiseringenselvbringervoresforståelseshorisontispil. Meningskondensering: Detmetodologiskeformålmedmeningskondenseringeratdemonstrerehvordanderkan skabessystematikidetderbliverudtryktialmindeligtsprogogudfoldesudenatden indsamlededatabliveromdannedetilkvantitativeudtryk(kvaleogbrinkman2009s.227b 228). Tilvoresanalyseafinterviewmaterialetharvivalgtatarbejdemedmeningskondensering.I hvertenkelteinterviewharviønsketatfindefremtilhovedbetydningerneivores informantersudsagn.dissehovedbetydningerogsåkaldetmeningsenhederharvi kondenserettiltemaer.viharderefterianalysenudvalgtfemcentraletemaeriforholdtil voresproblemformuleringogunderstøttendespørgsmålogviserianalysentemaernesom beskrivendeudsagn.detbetyderatviudvælgertemaerderknyttersigtildisse undersøgendespørgsmålidenudstrækningdetharbetydningforvoresundersøgelsesfelt. Tilanalysenharvianvendthermeneutiskmeningsfortolkning: Enhermeneutiskanalytisktilgangvilikkeblotforsøgeatudlæggeinformanternes meningsfuldehandlingerdenvilogsåkræveatforskerenbringersigselvindi meningsudlægningenafundersøgelsesfeltetogsamtidigtforståratundersøgelsesfeltetaltid påforhånderfyldtaffortolkningerogforforståelser(fuglsangbitschograsborg2013s. 317). Udfradenhermeneutiskeanalyseønskervisåledesenforståelseogmeningsindsigtiden socialevirkelighedsomerdenskendetegn.analysehartilhensigtatforstå: Forståelsesbegreber+som+det+analytiske+omdrejningspunkt Indsigtimeningssammenhænge Livsverdensperspektivet:kontekstogsituation Praksis PhronesisBviden(PhronesisBpraktiskBklogskabevnentilatanvendegenerelviden erfaringerkreativitetm.m.) (FuglsangBitschogRasborg2013s.316B317) 22

24 Medudgangspunktiatviforstårvoresinformantersomsocialeaktørerdererbærereaf meningerogbetydningerviserdetsigihandlingersprogetogigennemforståelserfor adfærdsmønstrereglernormerogværdier.såledesbevægerviosindenfordetemaerhvor viudfrainterviewvidenogdatamaterialetønskeratforståinformanterneshandlingersom meningsfuldefænomenersamtgennemhvilkebetydningerbestemtehandlingsformerog socialesammenhængetillæggesmenogsåhvordanmeningerogbetydningerbestemmer ellerinfluererpåinformanterneslivsvalg. VivilidetteafsnitredegøreforBogbelysenogleafdesærligeomstændighederderharværet vedhvertenkeltinterview.overordnethardefireinterviewsenvariationilændensåledesat detkortesteinterviewerpå40minutterogdetlængsteinterviewerpå1timeog9minutter. Forklaringenpådennevariationkanblandtandetfindesiforskellenmellemhverenkelt informantssprogligekompetencerogsamtaleformdogersamtaleformenogsårelaterettil interviewerensinterviewteknikdaeksempelvisuddybendespørgsmålogafklaringeri forholdtilfortællingensindholdprægerflowetiinterviewet. DettevarsærligtydeligtiinterviewetmedFatimahvorhendesordforrådvarenblandingaf dansk/engelskmedaccentibeggesprogsomskabteenusikkerhedhosintervieweriforhold tilathaveforståetindholdetafudsagnenekorrekt.denneusikkerhedvistesigogsåhos informantenderikkealtidforstodspørgsmålenederbliverstillede.denneusikkerhedi spørgsmålenesindholdsåviogsåhosisraogahmadtiltrodsforatderessproglige kompetencerogordforrådlåvæsentlighøjeredanskfagligtendfatimas.ahmadsinterview somvardetlængstevarprægedeafmangegentagelserdadeuddybendeforklaringerlåham megetpåsindehvilketgjordeatinterviewetindenforvissetemaerblevmegetdetaljeret. HvorAhmadtaltemegetlangsomttydeligtoguddybendesåvarinterviewetmedIsraikke nærsåordrigt.isravarmeretilbageholdendeogafventendehvilketbetødatintervieweren varnødsagettilatstillemangespørgsmålsomblevbesvaretmedenstavelsesord.interviewet medmustafasomvardetkortestevarmereordrigthanhavdeethøjeretaletempoogder varetgodtflowihansfortælling.dervarbeskrivendeogtydeligefortællingersomindeholdte refleksivitethvilketbl.a.vistesigimodsigelserneidensamledefortælling. 5.Indledningtilanalyse 5.1Analyselæsning Ikondenseringenafinterviewmaterialetharvifundetfremtilfemtemaerderer gennemgåendeiallefireinformantersfortællinger.dissetemaereroverordnedeihver enkelteinformantsfortællingidetviopleverattiltrodsforattemaerneergennemgående oplevesdeforskelligtogtillæggesforskelligebetydningeridenenkeltefortælling. 23

25 Degennemgåendefemtemaerer: Skolegang Uddannelseskultur Familieliv Kulturogtraditioner Fremtidsdrømme Temaererpådenenesidefrembragtafoplæggetiinterviewguidenhvilkethardenbetydning afviharværetmedtilatsættedagsordenforinterviewenesindholdogpådenandenside blivertemaernekuntiltemaerikraftafinformanternesresponsogderesforholdenesigtil disseiforholdtilegenlivshistorie.detinteressanteerderforheratudfoldeinformanternes enkeltvisefortolkningafdestilledespørgsmålogundersøgehvilkekoblingervikanse mellemforståelsenbetydningogdenenkelteinformantslivshistorie.dissevisersighoshver enkeltinformantsomcentraleundertemaer.dermedbliverdetoverordnedetildetsærligei hverafinformanternesnarrativefortælling.udfradesærligeundertemaervælgerviatlæse efterdetderidenenkelteinformantslivshistoriegørdemunikke.idetviharfire informanterudvælgervinedslagderhvorvikansedetharensærligrelevansiforholdtil voresundersøgelsesfelt. Førstenkortbeskrivelseafdetsærligevedhverenkeltinformantogdernæstenbegrundelse fordevalgtenedslag.efterfølgendebeskriveshverenkeltinformantsfactshvorefterde centraleundertemaerfremhæveshvortilvikoblervoresteoretiskebegreberpåudsagnene ognedslagenemedhenblikpåatudfoldedetsærligevedhverenkeltinformantslivshistoriei forholdtilproblemstillingen. 5.2AnalyseFatima Idenfølgendeanalyseharvivalgtattageudgangspunktidehverdagserfaringersomviseri Fatimasfortælling.Disseerfaringerfremstårofteikkesomitalesatteerfaringermenligger indirekteifatimaslivshistoriskefortælling. DetunikkeiFatimasfortællingerathunerdenderharværetkortestidiDanmarkhvilket betyderatsavnettilhjemlandeteretbetydningsbærendeelementifatimasfortælling. FatimasskoleganguddannelseoghverdagslivrefereresderforoftetilbagetiltideniYemen. Fatimaerogsåunikpådenmådeathunerdenældsteogenesteafvoresinformanterderhar mandogbørn.detteharensærligbetydningifatimasselvfremstillingidetathunikkekun erelevpågrundforløbethunerogsåmor.savnettilhjemlandetharogsådensærlige betydningatfatimasfremtidsforestillingerforhendeogbørneneknyttersigtilyemen SomaliaellerEtiopienhvilketgørFatimasfortællingunikidenforstandathunikkeønskerat bliveidanmark. 24