Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD"

Transkript

1 Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal enheder inkl. mellemrum:

2 Indholdsfortegnelse Resume...3 & 1.&Indledning Problemfelt Problemstilling Problemformuleringogunderstøttendespørgsmål Begrebsafklaring &Projektrapportens&design&...7& 2.1Voresforforståelse Videnskabsteoretiskefelt Kritiskteori Sociologiskfeltanalyse/refleksivitet Sammentænkning...11 & 3.&Teoretisk&afsæt Indledning OscarNegt PierreBourdieu Fortolkningafteorierneoganvendelseafteoriianalysen &Interviewdesign& Indledningtilinterviewdesign Kvalitativmetode Narrativinterviewsomforskningsmetode Udvælgelseafinformanter Udvælgelseafsted Tilrettelæggelseafinterview Refleksionerførinterviewafinterviewerogobservatør Refleksionerunderogefterinterview Bearbejdningafinterview

3 5.&Indledning&til&analyse&...&23& 5.1Analyselæsning AnalyseFatima AnalyseIsra AnalyseMustafa AnalyseAhmad Tværgåendeanalyse &Konklusion &Perspektivering...47 & 8.&Litteraturliste

4 RESUME Projektrapportensformålvaratundersøgeungeetniskeminoritetersvejetilgrundforløbene samtgrundlagforvalgafuddannelsesretningindenfordeerhvervsfagligeuddannelser. Derudoverønskedeviatopnåvidenomelevernesoplevelseafatværepågrundforløbet. Udvælgelsenafinformantersketemedudgangspunktienoverordnedevariationi informanternesetnicitetogalder.vivalgteungepåindgangensopusomstårforsundhed omsorgogpædagogiskuddannelsehvilkethenvisertilerhvervsuddannelsernesocialbog sundhedshjælperellerpædagogiskassistent. Overordnetundersøgteviforholdenemellemdeungesbaggrundforvalgafuddannelse uddannelsensbetydningfordenungeietfremtidsperspektivsamthvilkeforholdderkunne haveindflydelsepågennemførslenafuddannelse.viundersøgtedettevedatliggevægtpåde ungeetniskeminoritetershistoricitetherunderforældrenesuddannelsesbaggrundog holdningtiluddannelse.endvidereundersøgteviomdeidereserfaringerbesadnogle omsorgskompetencerhvordissekompetencerkunnestammefraogomdemåskekunne begrundeuddannelsesvalgetmotivationforgennemførselogønskerforetfremtidigt arbejdsliv. Undersøgelsenbyggedepåenkvalitativtilgangmednarrativinterviewsommetodemed udgangspunktikvaleogbrinkmannsbeskrivelseafdetkvalitativeinterview.interviewene blevtransskriberetoginformanterneanonymiserede.idenanalytisketilgangvalgteviførst atmeningskondenseremedhenblikpåatsynliggøredemeningsbærendeenhederihver enkeltfortællingfordernæstattematiseredisseenheder.afslutningsvislavedevien hermeneutiskmeningsfortolkningudfrahverenkeltinformantsundertemaer. Detkonkluderesatallefireinformantervaribesiddelseafomsorgserfaringersomendelaf dereshverdagslivserfaringerhvilketogsåvistesigathavestorbetydningforderesvalgaf uddannelsesretning.allefireinformanterhavdepraksiserfaringerentengennemfrivilligt arbejdeog/ellerirelationtilfamilien.tiltrodsforforskelligeuddannelsesforventningerog traditionerihjemmetbeskrevallefireinformanterspecifikkefremtidsdrømmemed udgangspunktianvendelsenafomsorgserfaringer. 3

5 Målsætning UngemenneskerpåerhvervsuddannelserneiDanmarkerbevidstsomubevidstunderlagt forskelligeuddannelsespolitisketiltag.detteværendeeksempelvisat95procentminimum skalgennemføreenungdomsuddannelsei2015.regeringensmålsætningerklardeungeskal hurtigereigangogigennemenuddannelse.faglærttilfremtidenerenafdemange målsætningerhvormåleterat30procentafalleungeskalvælgeenerhvervsuddannelse. Detteernogleafdeuddannelsespolitiskemålsætningerogrammersomsåveldeunge kommunerneoguddannelsesinstitutionererunderlagt(internet;uvm.dkbprofilmodellen ogregeringsgrundlaget). Deetniskeminoritetsunge Deungeerstadiglængeretidomatgennemførederesuddannelserblandtandetgrundet orlov/pauserogmangefårikkegennemførtdenuddannelsedepåbegynder(jørgensen2009 s.67).enrapportudarbejdetafsfikøn$og$etnicitet$i$uddannelsenviseratetniskeunge minoriteterharhøjerefrafaldpåungdomsuddannelserneogatdetisærerdeetniske minoritetsdrengederbegynderenerhvervsfagliguddannelsesomihøjgradfalderfra.hos deetniskeminoritetspigergårdetbedre.flereafpigerneklarersigpåligefodmeddeetniske danskeeleverogliggerdervedogsålangtbedrerentfagligtenddeetniskeminoritetsdrenge. Begrundelsernefordettekanblandtandetfindesidenkønsmæssigeforskeldereride etniskeminoritetersfritidslivhvorpigerneoftebrugermeretidpålektier.sfibrapporten beskriverendvidereatdethøjefrafaldhosetniskeminoritetsungepådeerhvervsfaglige uddannelserkanskyldesetoftesvagerefagligtogsprogligtniveausamtatstudiernes tilrettelæggelsekanudfordresocialtsvageunge(jakobsenogliversage2010s.10b15). 1.0Indledning 1.1Problemfelt: Rammer Enandenogvæsentligårsagtildethøjefrafaldpåerhvervsuddannelsernekanfindesiat erhvervsuddannelserneigennemenårrækkeharskiftetkarakterogersommangeandre uddannelserblevetmereakademiserethvilketharændretvilkårenefordebogligtbog sprogligtsvageelever. SkitseretigrovetrækkanerhvervsuddannelserneiDanmarkbeskrivessompraktiskbetonet uddannelsersomerbyggetopombådeskolebogpraktikforløb.kommerdeungedirektefra folkeskolenogerunder18årkrævesdetsomoftestatdegennemføreretgrundforløbafca. 20ugersvarighed.Elevermedenandenetniskbaggrundenddansksomharmanglende danskkundskaberbliverkompetencevurderetogskaloftegennemføreetgrundforløbinden selvehovedforløbetkanpåbegyndespå32til40ugermedfokuspåerhvervsrettetdansk. Grundforløbetskalkvalificereelevernetilatpåbegyndeethovedforløbpå 4

6 erhvervsuddannelsernehvordetoverordnedemålerateleverneopnårkonkrete kompetencerindenforetarbejdsområde. Elevgruppen Deterikkemuligtattegneetensartetbilledeafgruppendervælgerenerhvervsuddannelse. OverordnetkanmansigeatdergenereltmensærligtiKøbenhavnsområdeterstorvariation isåveldenkønsmæssigefordelingdensociokulturelleogøkonomiskebaggrundsamtialder etnicitetogikkemindstmålmeduddannelsen.særligtmåletmeduddannelsenerinteressant atsenærmerepåidetdenmanglendehomogenitetielevgruppenpåerhvervsuddannelserne vidneromatdenerhvervsfagligeuddannelsesretningvælgesafmangemenogsåundervejsi uddannelsesforløbetfravælgesafopimod48procent(internet:uvm.dk ). Frafald! Gruppenafungederdropperudaferhvervsskolernekanikkebeskrivesunderet begrundelserneerstortsetligesåmangesomantalletderfalderfra.ienopgørelselavetaf kommunernesindberetningtilunibcstatistik&analyseviseratfrafaldsprocentenersteget fra44procenti2006til48procenti2012. Frafaldet$på$erhvervsuddannelserne$sker$særligt$på$grundforløbet$og$i$ overgangen$mellem$grund<$og$hovedforløbet.$og$tallet$er$alt$for$stort $mener$ undervisningsminister$christine$antorini.$ (citatfrainternet:uvm.dk )$ Frafaldsgruppenharfåetmegetopmærksomhedsærligtdeungedrengeogiendnuhøjere graddeungeetniskeminoritetsdrengeerblevetomtaltsomværendedemderhovedsageligt stårfordenhøjefrafaldsprocentpåerhvervsskolerne.detervoresteseatdettekanhaveen sammenhængmeddenføromtalteakademiseringaferhvervsskolernehvorbøgernefylder mereenddethåndværksmæssige.faktumeratstatistikkenviserat48procentfalderfraog kun52procentgennemfører. 1.2Problemstilling: Denneprojektrapportudspringerdelsafdeovenforbeskrevetproblematikkermedsærlig fokuspådeetniskeminoritetsungeogderesgennemførselafetgrundforløbogdelsafde oplevelservihverisærharivoresforskelligeerhvervmedungeierhvervsuddannelserne.vi harforskelligepositionermedmangegenkendeligeogsammenfaldendeoplevelsersom udgørvoresindividuelleogfællesforforståelse.vimøderhverisærdeungepåforskellige stadierideresuddannelsesforløbfraopstartpågrundforløbetogtildeentenfalderfraeller 5

7 overgårtilethovedforløbpåsocialbogsundhedshjælperuddannelsenellerpædagogisk assistentuddannelsen.detteharværetmedvirkendetilatvoresoverordnedeformålerat udforskehvilkeoplevelserogerfaringerderkonstituerertilgennemførselafenuddannelse. Viønskerdogikkeatdetoverordnedeformålskalværedetcentraleiprojektrapportenmen medskabendetilatviblandtandetønskeratundersøgeforholdenemellemdeungevalgaf uddannelseoguddannelsensbetydningfordenungeietfremtidsperspektiv. Somsagterprocenttalletforgennemførselikkehøjthvilketudfravoresoptikgørdet interessantatundersøgenetopdennegruppenærmereiforsøgetpåatskabevidenom etniskeminoritetsvejtilenerhvervsfagliggrunduddannelse.detteføreroverifølgende problemformulering: 1.3Problemformulering: Hvordanopleverungeetniskeminoriteterderesvejtilgrundforløb oghvilkebetydningertillæggerdeuddannelse? Viharsomlediforståelsenafproblemformuleringenudarbejdetfireunderstøttende spørgsmålmedhenblikpåenafgrænsningiforholdtilvoresproblemformulering.viønsker atskabeenoverordnetrammesamtatsynliggøresammenhængemellemdetatværeung minoritetietsamfundogdelivserfaringerogfortolkningsmønstrederdannerbaggrundfor vejentilenomsorgsuddannelseogoplevelsenafatværepåetgrundforløb.deunderstøttende spørgsmåler: Hvilkenbetydningharforældrenesuddannelsesbaggrundfordeunges uddannelsesvalg? Hvilkeholdningertiluddannelseerderifamilienoghvilkenbetydninghardissefor denenkelteungessynpåuddannelse? Hvilkelivserfaringerbenytterdenenkelteungeiudviklingenaffagspecifikke kompetencer(pædagogiskebogomsorgskompetencer) Hvilkemålliggertilgrundforuddannelsesvalgetidenenkelteunges fremtidsorientering? 6

8 Voresproblemformuleringrummertosærskiltespørgsmål.Detførstespørgsmålrummeret centraltbegreb$etniske$minoriteter. Begrebsafklaringenafetniske$minoriteter$findervirelevantdaminoritetsbegrebetidaglig taledækkerbredtoghenvisertilforskelligeaspekteriforståelsenafdetatværeminoritet. Slårmanetniske$minoriteter$opi Den$store$danske beskrivesbegrebetsåledes: Etnisk!minoritet!mindretal$hvis$kulturelle$identitet$(etnicitet)$adskiller$sig$fra$ flertalsbefolkningen$i$det$land$hvor$de$bor.( )$Etnisk$minoritet$bruges$dog$undertiden$om$ indfødte$fastboende$kulturelle$mindretal$særligt$grupper$uden$for$europa$som$har$lav$status$ og$er$uden$politisk$indflydelse.$en$etnisk$minoritet$kan$ikke$defineres$objektivt$vha.$sprog$race$ eller$religion$men$kun$som$en$befolkning$hvis$mindretalsstatus$er$begrundet$i$deres$sociale$ kulturelle$og$ofte$sproglige$identitet.$mange$etniske$mindretal$er$dobbeltsprogede$og$ kombinerer$deres$kulturelle$etniske$identitet$med$den$politiske$nationale$identitet$i$det$land$ hvor$de$bor.$ ( _minoritet) Iandendelafvoresproblemformuleringerdetnødvendigtkortatredegøreforvoresbrugaf begreberneuddannelse$og$betydning.ispørgsmåletliggerderimplicitenforståelseafat betydning$ikkekunrefererertildensubjektivebetydningmenogsåsubjektetsbevidsthedom uddannelsesometsamfundsmæssigsocialtkultureltogidentitetsskabendeelementi hverdagslivetogisubjektetshandlemuligheder.betydningkanaltsåsessomdenbetydning uddannelseeksempelvisharifamiliensomenkultureltraditionellerdenbetydning uddannelseharsomstatusimajoritetslandet.uddannelse$måderforidensammenhæng nødvendigvisdefineressomdetatværetilknyttetetuddannelsesforløbhvilketvilsigetiden efterfolkeskolen.skoleforløberdermedtidenifolkeskolenoguddannelsesforløbertiden efterfolkeskolen.grundforløbetforstårvisometskoleforløbdaderundervisespåetniveau svarenetil9.og10.klassefolkeskolehvorimodhovedforløbetpåeksempelvissocialbog sundhedshjælperuddannelsenogpædagogiskeassistentuddannelseersomnavnetsigeret uddannelsesforløb. Førstenbeskrivelseafrapportensopbygning. 1.4Begrebsafklaring: 2.Projektrapportensdesign Viønskerførstatredegøreforvoresforforståelseafdeetniskeminoriteterpågrundforløbet samtforklarehvordanvihararbejdetmedvoresegenrefleksionoveregenpositionudfraet livshistoriskperspektivmedhenblikpåenbevidsthedomegenrolledetvilsigeen 7

9 objektivering.derefterafdækkesdenvidenskabsteoretiskepositionviønskeratanvende medafsætidetoteoretiskeoptikkerviharpåanalyserne. EndvidereredegørerviforvoresteoretiskeafsæthvorviharvalgtatfordybeosiOskarNegt (Negt)ogPierreBourdieu(Bourdieu).Viønskerikkeatinddrageandreteoretikereidetvihar etønskeompådenneuddannelseogiprojektrapportenatfordybeosfremforatsøge bredde.idetnegtogbourdieuharmangebegreberogoptikkerpåmenneskerserfaringer uddannelseogsamfundfindervidemdækkendeiforholdtilrapportensomdrejningspunkt. Idetefterfølgendeafsnitvilviførstredegøreforvoresinterviewdesigndetvilsigeredegøre forvorestilgangtilarbejdetmedinterviewene processenfravoresovervejelserfør interviewenefandtstedogfremtilhvordanvihararbejdetmeddegennemførteinterviews. Viviliindledningentilanalysebeskrivedetanalytiskeomdrejningspunkt.Efterfølgende ønskerviatbeskrivelæsningernemedhenblikpåoverforlæserenatfremføredevalgte nedslagsamtenbegrundelsefordisse. Afslutningsvisenkonklusionhvorvisynliggørehvadheleanalysenogvoresteoretiskeafsæt harafstedkommetogikkemindstenbesvarelseafproblemformuleringensformulerede spørgsmålmedinddragelseafdedertilhørendeunderspørgsmål. Tilsidstbeskrivervihvilkenyeperspektiverprojektrapportenhargivetossamthvilkeandre optikkervikunnehaveinddraget. Førstenbeskrivelseafvoresforforståelseogcogito: Dernæstharvivalgtatanalyserehverenkeltinformantsnarrativefortællingfortilsidstat udarbejdeenfællesogtværgåendeanalyse.idenindividuelleanalysevilviinddragevores teoretiskeafsætnegtogbourdieuogidentværgåendeanalysefremførervisammenfaldog forskelligheder.vivælgerdennefremgangsmådemedhenblikpåatskabeendyberliggende forståelseafhverenkelteinformant. 2.1.Forforståelse/Cogito Idetvisomførnævntbesidderbådeenindividuelogfællesforforståelseforarbejdetmed ungeetniskeminoriteterharvivalgtatgennemgåvoresindividuelleforforståelsersamt belystsammenfaldogikkemindstarbejdetmedvoresegendeltagerobjektivering(cogito).vi harsåledesgennemgåetvoresindividuelleogfællesforståelseafetniskeminoritetsungepå grundforløbetsamtanalyseretvoresegenpositionmedønsketometrefleksivtblikpåde ungesompåosselv.dettematerialeerikkemedtagetiopgavenmenskitsereskortidet følgendedadetharbetydningforvorestilgangeogoptikker. 8

10 Fællesoverordnedeogessentielleforståelser:Vifinderofteateleverneharengenerel usikkerhedpåhvaddeskalbrugeuddannelsentilaltsåettilfældigtvalghvorinteressenfor fagetikkeumiddelbarterstorthvilketblandetandetkanskyldesmanglendeinformationved uddannelsesstart.viopleveratsåfremteleverneharaccepteretdetuddannelsesmæssige indholderdetofteønsketomatydeomsorgoggøreenforskelforandresomskaber arrangementhosdenenkelte.iforholdtildenprocentdelafengruppederønskeratvælge uddannelsetilsocialbogsundhedshjælper/pædagogiskassistentervoresteseatdenenkeltes valgbyggerpåatdetatydeomsorgervelkendt.detteværendesigvedatdeharpassetyngre søskendeellerældrefamiliemedlemmer. IforholdtilvoresegendeltagerobjektiveringharviladetosinspirereafBourdieu.Viharhver udarbejdetencogitodvs.enrefleksion/refleksivanalyseafosselv.deterenbeskrivelseaf ensegenforforståelsemedandreordenbeskrivelseafensbaggrundogplaceringidet socialerumaltsåendeltagerobjektiveringderogsådækkeroverhabitus.detteeren stillingstagentilegendogmatisktænkningogforudfattedemeningersomerinddeltitre tempi;vedkommendespositionidetsocialeuniversvedkommendespositionifeltetogtil sidstvedkommendespositionidetakademiskeunivers.detteharvivalgtmedhenblikpåat forståogværebevidsteomvoresegenrolleogpositionmedudgangspunktiatmaximere objektiviteteniintervieweneprojektetogikkemindstiprocessen(bourdieu2005s.142b 149BourdieuogWacquant1996s.234B241). Vifandtatpåtrodsafforskelligepositioneridetsocialeuniversmedhvervoresforskellige opvækst/historicitetsamtvoresforskelligepositionerifeltetetsammenfaldiforholdtil voresforforståelseafungeetniskeminoriteter.overordnetsetharviderforsamme forforståelseoginteresseimedhvervorespositionatmotiverefastholdeogikkemindst anerkendeungeetniskeminoriteterpåderesvejigennemdetdanskeuddannelsessystem. Vivilgennemdetvidenskabeligefeltsynliggørebaggrundenforvoresteoretikeres videnskabeligefundamentdadetteøgerforståelsenfortilgangentilogsynetpåden subjektive/objektiveogsocialeverden. 2.2Videnskabsteoretiskfelt 2.3Kritiskteori Termen kritiskteori henvisertildenteoretiskbvidenskabeligetraditionderfrabegyndelsen af1930 erneudvikledesigvedinstitut$für$socialforschung ogsåkaldetfrankfurterskolen. Kritiskteoridelersigitregenerationer.Denførstegenerationomfattedeblandtandre TheodorW.AdornoogMaxHorkheimerm.fl.IandengenerationvarJürgenHabermasmen 9

11 ogsåoskarnegtogalfredlorenzerpåhverderesmådecentralefigurer.hosdentredje generationbetegnesførstogfremmestaxelhonnethsomdencentralefigur. Indenfordenkritisketeorierdertaleomenheterogentraditionsdannelsedaderimellem generationernemenogsåimellemdeenkelteteoretikereerbetydeligeforskelleidereshver isærteoretiskegrundantagelsermenderkanalligevelfindesgenerelleprincipperderkan sigesatliggetilgrundforenkritiskbteoretiskvidenskabeligtilgang(brinkmannogtanggaard 2015s.373) Atforståkritiskteorisomengenerelfremgangsmådeellerenmetodeianalysenafempirisk materialevilleværemisforstået.udgangspunktetfordenkritisketeorimåforståssomet teoretiskrefleksionsrumsomarbejdetmeddetempiriskematerialeheletidenmåværei dialogmed.dialogenmellemdetempiriskematerialeogdetteoretiskerefleksionsrumeren procesderforegårfradenspædebegyndelsemedudarbejdelsenafdenkonkrete undersøgelsesproblemstillingtilidentificeringenafrelevanteanalysetemaeridetempiriske materiale.envigtigdelafdetanalytiskearbejdeeratplacereanalysenindietstørre samfundsmæssigtogkultureltperspektiv.detdialogiskearbejdemellemmaterialetog refleksionsrummeterikkealtidnokogmåderforbenyttesigafmerekonkretemetodersom eksempelvisfænomenologihermeneutiksemiotikm.m. Iengenerelogoverordnetforståelseafkritiskteorikanmanbeskrivedenkritisketeoris ontologiskefeltbgenstandsfeltetsomværendedenobjektiveverdendensocialeverdenog desubjektiveverdeneraltsåsystemoglivsverden.mådensomdettegenstandsfeltkan studerespåbepistemologiervedenkritiskrekonstruktionafvirkeligheden. Slutningsformernekanhaveendeduktivinduktivellerintersubjektivformhvorpåder sluttesfraenellerflerepåstandetilpræmisser/konklusion.denkritisketeoris forskningsteknikafhængerafgenstandsfeltetderskalundersøgesoglæggerderforoptil såvelkvantitativesomkvalitativeteknikker(fuglesangbitschograsborg2013s.46). 2.4Sociologiskfeltanalyse/refleksivitet Udoverkritiskteorierviogsåinspireretafsociologiskfeltanalysederikkesomkritiskteori harsinerødderlangttilbageitidenmenhenteshospierrebourdieusomi1950 erne anvendtedennetilgangisitarbejdeogsenereudgavenbogomhandlenderefleksivsociologi (påfranski1992).hvorvidtsociologiskfeltanalyseerenvidenskabsretningafhængerheltaf begrundelsenformåletmedfeltanalysenogikkemindstdenneslegitimitetiflg.bourdieu (Bourdieu2005s.23B30).IVidenskabsteori$i$samfundsvidenskaberne$erhansfeltanalyse beskrevethvilkethenvisertilenvisanerkendelseaffeltanalysenslegitimitet. 10

12 Ontologienisociologiskfeltanalyseerfølgende: den$social$virkelighed$anskuet$som$et$socialt$rum$konstitueret$af$hierarkiserede$forskelle$i$ hierarkiserede$felter$ (FuglsangBitschogRasborg2013s.47) Udoverenfremstillingafhierarkiseredeforskelleogfeltererdetensocialvidenskabderhar fokuspåbådedesocialesomhistoriskeforudsætninger.iselvefeltanalysenerdetdensociale virkelighedsrelationermellemindividerneogdereshistoricitetsbetingelserdererdet interessante.måleteratanalyseresigfremtilteksternesforståelseafverdenogafdækkede dybestenedgravedestrukturerderer.densocialevirkelighedmennesketssocialeog historiskeforudsætningereromdrejningspunktetirefleksivsociologi.detteværende eksempelvishvordanindividernessocialebaggrunderhvordanrelationerskabeshvordan debindessammenellerstødesfrahinandenetc.(fuglsangbitschograsborg2013s.201). Bourdieuharenkritiskindstillingtilmetodologidahanseratmetoderanvendesforensegen skyldmedhenblikpåatudfyldeettomrum.hanforetrækkermetodologiskfleksibilitethvor selvemetodenellermetodernehængersammenmeddenproblemstillingderarbejdesmed. Hanfinderatvidenskabenogisærsamfundsvidenskabenskalgørerefleksivitetentilen grundlæggendedispositionogtagerafstandfradennarcissistiskerefleksivitetdadenneikke harværdiellerkonsekvenser(bourdieu1996s.39ogbourdieu2005s.142b143). 2.5Sammentænkning Medsåvelkritiskteoriogsociologiskfeltanalyse/refleksivitetbevægerviosindenfor realismensomvilsigeatviopfattersamfundetsomenobjektivrealitetdereksisterer uafhængigtafvoresbevidsthed.sammentænkningeneratviivoresepistemologianerkender enkritiskrekonstruktionafvirkelighedenmenogsåteoretiskeobjektkonstruktionerog historiseringafanvendtebegreber.dettevilsigeatvoresudgangspunkterenkritisktilgang ogtolkningtilhvordandeungeetniskeminoriteteroplevervejenetilgrundforløbetaltså dereshistoricitetoginddragerbegreberderskalhjælpeosmedatafdækkenoglestrukturer detteværendebegrebersomeksempelvishabitusfeltellerudkastfantasi.ikraftafatvi anvenderenhermeneutiskanalyse(beskrivessenere)idetvitagerudgangspunkti informanternesoplevelsersammenholdervidetmedenkritiskforholdensigtil informanternesdata(fuglsangbitschograsborg2013s.34). 11

13 3.Teoretiskafsæt 3.1Indledning ViharivoresteoretisketilgangtilopgavenvalgtNegtdahanvægtererfaringog erfaringsdannelsesomtocentralebegreberihansforståelseafsubjektetogsubjektets læring.vivildogidenneopgavemerepræcistbenyttedissebegrebertilenforståelsenaf subjektetstilgangtilbogvalgafuddannelsesamtskabevidenomsucceskriteriernefor gennemførselafuddannelseilysetaferfaringsbegrebet.daerfaringogerfaringsdannelse sombegreberikkeforklarersigselvharvivalgtatmedtagenegtsbegreberom sociologisk/socialfantasiudkastfantasiogkritiskeerkendelsesomlediforståelsenaf erfaringsbegrebet. ViharendviderevalgtatinddrageBourdieuidethanharfokuspåuddannelsessystemet reproduktionogindividetserfaringersomvifinderyderstrelevantiforholdtilvores problemformulering.vianvenderprimærtbourdieusværker(dogoversat)idetandres fortolkningerkanværefortolketanderledesendhvaddervarbourdieushensigt.viudvælger enkeltebegrebersomviønskeratanvendesomteoretiskoptikianalysenmedhenblikpåat opnåetbredere/dybereperspektivpåsåvelproblemformuleringensomanalysen. 3.2OskarNegt Negtertyskfilosofsocialteoretikerogmarxistfrafrankfurterskolen.Negtarbejderi forlængelseaffrankfurterskolenderunderbetegnelsen kritiskteori harhaftfokuspå forståelsenafmennesketssituationidetmodernesamfundudfraensammentænkningaf FreudspsykoanalyseogMarx teoriomdetkapitalistiskesamfund.negtarbejdedeisineunge årsammenmedblandtandreadornooghabermassomertoafdenkritisketeorisstore navne.udoveretlangtlividetpolitiskemiljøogsomkritiskdialogpartnertilfagbevægelsen harnegtblandtandetværetdenteoretiskereferenceiudviklingenaferfaringspædagogikken idanmark(sallingolesen2012s.263).deternetopidennekontekstatnegtfårsinrelevans idennerapport. ErfaringsbegrebetstårsometafdecentralebegreberiNegtsanalyseafmenneskets situationidetmodernesamfundiforholdtilaktuellepolitiskeogsocialespørgsmål.negt teoretiskeudgangspunkthenterhanhoshegelsdialektiskeerfaringsbegrebhvorsubjektets handlingerændresubjektetsbevidsthedoghandlingensgenstandhvilketændretilbagepå subjektetsforståelseafsigselvsometsubjektdersætterenhandlingigennemogsomkan opnånogetgennemhandlingen.dennemuligeændringafgenstandenforhandlingenførertil videnomogtiltrotilegneevner(webernielsensallingolesen1997s.234). NegtbliverdogkritiseretforattillæggeHegelserfaringsbegrebetindholdsomdetreeltikke har.hegelsererfaringsomenaktivogsammenhængsskabendeprocesmenhvornegt 12

14 tillæggerdensansekonkreteprocesenvigtigrolleisinegenforståelsesårummerhegels erfaringsbegrebikkedenneproces(webernielsensallingolesen1997s.62). Negtbeskrivererfaringsompådenenesideværenderesultatetafethistoriskforløb indeholdendefamilieskolearbejdeklasseogkønsmæssigestrukturer.pådenandensiden ogdeterheruoverensstemmelsenmellemhegelognegttræderfremererfaringensanselig menogsåsituationelogindividuel.erfaringenharaltsåbådeensocialbetingetogenmere subjektivsanseligkarakter.detbetyderatnegtaltsåseratdeydresocialeogkulturelle strukturerogdeindrepsykiskestrukturerpåvirkererfaringerne(webernielsensalling Olesen1997s.247). Erfaringsprocesserneerderveddialektiskeogindeholdergrundlæggendebåde erkendelsesmæssige(rationelle)ogemotionelleaspekter.samtidigindeholderdebåde subjektiveogobjektiveelementer.medudgangspunktinegtforklarerhenningsalling Olesenaterfaringikkeerdenblotteoplevelsedeterdenbevidstetilegnelseogderforkun muliggennemensocialtformidletproces: (...)$Erfaring$er$således$en$subjektiv$proces$den$er$set$ud$fra$det$erfarende$menneske.$Det$er$en$ kollektiv$proces$fordi$vi$også$når$vi$som$enkeltindivider$erfarer$gør$det$gennem$en$socialt$ struktureret$bevidsthed.$det$er$en$aktiv$kritisk$og$skabende$proces$hvor$vi$ikke$bare$ser$men$ bearbejder. $ (Salling$Olesen$1985$s.$124)$ Negtseksemplariskelæringhandleromatskabesammenhængatudvikledetalmeneudfra detsærligeogikkeomvendthvilketbetyderatdeneksemplariskelæringmåhægtesigpåog forbindesigmeddeerfaringersomdenlærendealleredehar.ideneksemplariskelæringkan denlærendederforbeskrivessomvigtigereendlæreren. Deneksemplariskeerfaringslæringkræverenreflekteretfaglighedforatkunneudfoldesig enfaglighedderhargjortsigegnesamfundsmæssigeerkendelsesteoretiskeogfilosofiske betingelserklar.isitarbejdemeduddannelseoglæringbenytternegtbegrebetsociologisk fantasiellerudkastfantasi.dettebegrebkanforståssomevnetilskabeforestillingereller visionerforetbedresamfundmedudgangspunktidehverdagserfaringersomsubjektethar. Densociologiske/socialefantasibyggerpådekollektivedrømmederalleredebefindersigi samfundetogfjernersigdervedfradenekspertvidenderellersprægerdetmodernesamfund. Udkastfantasiskalforståssomudfoldelsenafmennesketssocialefantasi.Udkastfantasien de konkreteutopiererikkenogetsomførstbliveraktueltnårdenkritiskeerkendelsensom åbnerforønsketomalternativerharryddetbanenogsikretatutopierneikkeforveksleseller sammenblandesmednostalgi.denafgørendepointeliggeriatdensocialefantasi 13

15 formningenafutopiskudkastnetopskærperdetkritiskeblik.alternativernekandogikke udledesafkritikkendakritikkenstadigerbundettildetdominerenderealitetsprincips horisont.negtinddrageridennesammenhængbegrebetutopiskudkast.detutopiskeudkast visersignårsubjektetserbortfrarealitetsprincippetogkritikkenogladerønskerneudfolde sig.nårønskerneerudfoldetogdeharfåettidogrumtilatsamleomorganisereog konkretiseresigerdertaleomutopiskudkast(webernielsensallingolesen1997s.299). Ilæringssammenhængskalutopiskudkast/orienteringidenNegtskeforstandforståssomen åbenfremtidshorisontderblivertilideneksemplariskelæringssituationenhvordererplads ogtidtilomvejesomerdeneksemplariskelæring.ideneksemplariskelæringskalmani situationenherognuoplevetnogetatdetder$kunne$væreforførstderkanmanforestillesig at$det$kan$blive.idenneforstandskrivernegtfårdetutopiskekarakterafen erfaringsmulighed(webernielsensallingolesen1997s.300b301). Negtsarbejderummerlangtmereenddetdererbeskrevethermenvoresafgrænsning byggerpåetudvalgafbegreberogforståelserderkanmedvirketilatbelyseogskabevideni forholdtilrapportensundersøgelsesfelt. Detteførerosovertilfremlæggelsenafvoresandenteoretiskeoptikhvorviogsåharudvalgt noglebegreberfrabourdieuidethansforfatterskabligeledeseromfattende. 3.3PierreBourdieu Bourdieu(1930B2002)varfranskfilosofantropologogsociologoghavdeenantropologisk sociologiskogrefleksivtilgang.hanhentedeinspirationhosbl.a.durkheimmaxweber Husserlm.fl.Bourdieusarbejderermegetvanskeligeatkvalificereogflertydigt.Han medieredemellemsubjektivismeogobjektivismeogsøgteefterenforståelseformenneskets videnoghandlingsamtidigtmedathanskabteenviden.hansopmærksomhedvarpå relationernemellemindividerneogsamfundetsamtenoptagethedafmagt/socialulighed reproduktionepistemologiogikkemindstrefleksivitet.bourdieuudvikledenoglebegreber ogikkeenbestemtteori.dissebegreberkananvendessomtænkeredskaberpåempirisk analysehvorforviønskeratbeskriveudvalgtebegreberiforholdtilvoresanalyse(kaspersen ogblok2004s.70b75wilken2007s.7b11). FørstenbeskrivelseafhansuddannelsessociologiskestudierhvorvianvenderKimEsmarks fortolkning: Bourdieusuddannelsesperspektivermedfokuspåhvaduddannelseer$oggør$ogikke hvordan$manuddanner.bourdieumeneratskolenermedvirkendetilenoverførselafviden ogkompetencermenmestafaltreproducererdensocialedominansrelationergennem kulturellemekanismerofteskjulthvormedderskerenreproduktionafdenherskende socialeorden.socialdominansogsymbolskvoldettætbeslægtetogskaloverordnet 14

16 betegnessomenpåvirkningogikkeenfysisktvang.derforeliggerofteenmulighedforat udøvesymbolskvoldmagtellerdominansafhængigtafhvordankapitalerne/ressourcerne vurderesoganvendes.hansstudierafskolenviseratderskerenselektionafeleverne. Interessanterdetatdeerfaringer(habitussombeskrivessenere)sombørnenehar erhvervetsigiopvækstenfårstorbetydningforhvordandeklarersigiuddannelsessystemet. Dekulturelle/uddannelsesmæssigefaktorer(kulturelhabitus)harstørrebetydningendden økonomiskefaktor(kapital).detvilsigeatvidenogmådenattaleogbegåsigpåsomelev harmegetstorbetydningfordemderbedømmereleverne.eleverfraenlavsocialklasseeller udensammekulturellearvopleverofteuddannelsessystemetsomstenetellerstejltidetde ikkekenderkodenogoftestårafhvisdeikkenårfremtilenkulturelomskoling(prieurog Sestoft2006s.50B52s.71B80). BourdieufremhæveriRefleksiv$sociologiatallestederhvorderforegårensproglig interaktionerderenmulighedforatderkanudøvessymbolskvold.årsageneratatsproget ogrelationernealtidudtrykkersymbolskemagtrelationerogsåselvomdetikkeersynligt. (BourdieuogWacquant1996s.126og130) Detteføreroverienbeskrivelseafudvalgtebegreber(ogikkedefinitioner)fraBourdieusom viønskeratanvendeianalysendetførsteerdetmegetomdiskuteredehabitusbbegreb. Habituseretproduktafhistoriendeterindividetssamledesumaftidligereerfaringer samtidigtmedatdetidetgivneøjeblikfungerersommatriceforindividetsmådeatopfatte vurdereoghandlepå.deterhvorfortidognutidmødes.habituserbådeindividuelt (personligt)ogkollektivt(socialt).medandreorderdertaleomdeværdiervaner holdningerm.m.(såvelkognitivtsomkropsligt)somafspejlersigiindividerneogliggertil grundfordevalgafhandlingerogmeningerindividetbesidder(bourdieu2007s BourdieuogWacquant1996s.111). HabituserblandtandetstærktforbundetmedfeltBbegrebet. Feltbetyderetafgrænsetområdeogkaneksempelvisværedetpolitiskekulturelleeller uddannelsesmæssigefelt.etfeltkanbeståafetellerflereunderfelter.detderdefinererhver enkeltesfeltsgrænserdefineresafindividerneifeltetogstyresaffeltetsspecifikkelogikmed andreordfeltetsreglernormerogværdier.detkanogsådefineressomenarenaderkun fungerersomsådanidetomfangindividerneeroverbevistomatdetkanbetalesigatvære med.detvilsigeatdererenfællesinteresseifeltetforindividerneogikkeenbevidst nytteværdi.grænserneforfeltetliggerdérhvorfeltetophørerogharderesegnekapitaler altsåværdierogressourcer(bourdieuogwacquant1996s.3085b88bourdieu2005s.7 MikBMeyerogVilladsen2007s.74). Etandetvæsentligtbegrebsominddragesmedhenblikpåforståelsenafindivideterkapital. Kapitalerderessourcersomindividetharadgangtil.Bourdieuinddelerkapitalbegrebeti kulturelkapitalsomogsåkanforståssominformationskapitaløkonomiskkapitalsocial 15

17 kapitalsomhenvisertilrelationer/forbindelserogtilsidstsymbolskkapitaldvs.denmåde kultureløkonomiskogsocialkapitalkommertiludtryk. Jo$større$sammenfald$der$er$mellem$de$præferencer$og$praksisser$som$børn$møder$hjemme$og$ de$værdier$og$praksisser$som$børnene$møder$i$uddannelsessystemet$des$mere$sandsynligt$er$ det$at$de$kan$tage$imod$den$kulturelle$kapital$som$uddannelsessystemet$gør$tilgængeligt (Wilken2007s.85) KapitalBbegrebetskalsåledessessomderessourcersomindividetellerfeltetbesidderog somerstærktbundetsammen.felthabitusogkapitalhængersammendadetmed Bourdieusord:...$betegner$knudepunkter$af$relationer.$Et$felt$består$af$en$serie$objektive$historiske$relationer$ mellem$samfundsmæssige$positioner$hvis$forankringspunkt$er$forskellige$former$for$magt$ (kapital)$mens$habitus$består$af$en$serie$historiske$relationer$der$så$at$sige$er$aflejret$i$form$af$ bestemte$perceptionsmatricer$vurderingskriterier$og$handlingsmønstre$$ (BourdieuogWacquant1996s.28) 3.4Fortolkningafteorierneoganvendelseafteoriianalysen IvoresfortolkningafNegtogBourdieuønskerviatanvendeNegtserfaringsbegrebog Bourdieushabitusbegrebmeddelighederogforskellesomviseratbegrebernehverisær indeholder.viserhabitusbegrebetogerfaringsbegrebetharlighederiforståelsenafsubjektet Bobjektetdialektikkensamtaterfaringeroghabitusmedvirkertilindividetsvurderingog valgafhandlinger.vifortolkeratdannelsenafhabitusienuddannelsesmæssig sammenhængprimærterudfraetsamfundsperspektivdabourdieubeskriverhvad uddannelseer$og$gør.negtderimodbeskæftigersigmeremedhvordanerfaringdannessom enformforproceshvilketfortolkesafossomendyberebeskrivelseogforklaringpåerfaring. MedandreordservientydeligerelighedmellemNegtserfaringsdannelseogindividets læringendhosbourdieu.bourdieusanskuelseermerefokuseretpåhvadlæring/uddannelse gør.afandrefællestrækfinderviatbeggeharopmærksomhedenpådialektikkenmellem individetogkollektivet.detvilsigeatbådenegtogbourdieubeskriverhvordanvidenog erfaringersocialtproduceretsamthvordanindividetladersigpåvirkeafdetsocialeområde. ViønskerderforprimærtatanvendeNegtpådetindividuelleplanmedundtagelseafhabitusB begrebetoganvendebourdieusomenoverordnetoptikpåindividetisamfundet.nårvi vælgeratanvendebourdieusbegreberpåvoresanalyseserviatbegrebernefårenkritisk tilgangdaderfremkommerandrenuancerendhvadinformanternekonkretgavudtrykfor. 16

18 Afsnittetindeholderenbeskrivelseafvoresovervejelseriforholdtildenmetodisketilgangtil interviewsomethåndværksamtenredegørelseafdevalgviharforetagetosiforholdtil udvælgelseafinformanteroginterviewstedsamtdenkonkretetilrettelæggelseogde udfordringerogrefleksionervihavdeførinterviewene. Idenkvalitativeforskningsmetodeinteresserermansigforhvordannogetgøressiges oplevesfremtræderellerudvikleshvilketstårimodsætningtildenkvantitativemetodesom ihøjeregradinteresserersigforhvormegetderfindesafnoget.idenkvantitativetilgangvil manoftebenyttesigafspørgeskemaundersøgelserhvormanidenkvalitativemetode benyttersigafinterviewogobservationsstudier.denkvalitativetilgangtil undersøgelsesfeltetsomerudviklettilatkunnebelysemenneskeligeoplevelser erfaringsprocesserogsocialeliverfænomenologiskogdiskursanalytisk.idenkvalitative forskningkanmanfxværeoptagetafatforståbeskriveogfortolkefxoplevelsereller erfaringer.forskerenforsøgeraltsåatforståkonkretepersonerogsocialeprocesserhvilket betyderatmanønskeratforstålivet indefra medudgangspunktetiaktørensegne perspektiverpåogberetningeromverden(brinkmannogtanggaard2015s.13b14). Idetviønskeratarbejdemeddennarrativeinterviewformlæggerviosfastpåathaveen kvalitativtilgangtilvoresundersøgelsesfelt.dettevalgbegrundesudfrarapportens omdrejningspunktdernødvendigvismåbelysesudfradenenkelteinformantsoplevelser erfaringeroghverdagsliv. 4.Interviewdesign 4.1Indledningtilinterviewdesign 4.2Kvalitativmetode 4.3Narrativinterviewsomforskningsmetode Atkunnelaveetgodtforskningsinterviewderudføreskompetentoggrundigtbeskrivesi BrinkmannogTanggaardsbogKvalitative$metodersomenafdevigtigsteogmesteffektive mådervikanforståvoresmedmenneskerpå. Begrundelsenforvalgetafnarrativinterviewformeratnarrativeinterviewsgiver informantenmulighedforatudtrykkeegneoplevelserogopfattelseafverdengennemdialog hvilketgiverosenprivilegeretadgangtilinformanternesoplevelseafforskelligefænomeneri dereslivsverden.medlivsverdenmenesdenverdenvisommenneskerkenderogmøderi hverdagslivet.deterverdensomdendirekteogumiddelbartoplevesogfremtræderfordet enkeltemenneske(brinkmannogtanggaard2015s.31) 17

19 Viharvalgtdennarrativeinterviewformdavimedudgangspunktidennegennem fortællingenfårindblikiinformantenslivshistoriesetudfrainformantensegetperspektiv hvilketsamtidigtogsågiverosmulighedforatfåuddybetsærligebegivenhederderhareller harhaftbetydningforinformantenserfaringsbhandlingsboglivsforløb.interviewsom fortællingenbetonesafdettidsligedetsocialeogbetydningsstrukturerneiinterviewet(kvale ogbrinkmann2009s.175). Interviewerensopgaveietnarrativinterviewforløberatværelyttendeogstilleuddybendeog opfølgendespørgsmåliforholdtilinformantensfortælling.vægtenliggerpåatdeteroptil informantenselvatudvælgedebegivenhedersomermeningsdannendefordenenkeltes livshistorie.interaktionenmellemintervieweroginformantspillerensærligrolleidet narrativeforskningsinterviewdarelationenerafgørendefordenvidenderopnås. 4.4Udvælgelseafinformanter Indendenendeligeudvælgelseafinformantergjordeviosblandtandetfølgendeovervejelser: Hvormangeinformanterernødvendigeiforholdtilatopnådenønskedeviden? Hvilkenaldersgruppeønskervividenom? Hvilkenkønsfordelingønskervi? Hvilke/tgrundforløbskalinformanternekommefra? Hvilke/netniskeminoritetsbaggrundskalinformanternehave? SkalkravetværeatinformanterneerfødtiDanmark? Hvilkesprogligekompetencerskaldebesidde? Hvorskaldetafholdesherunderihvilketrum/lokaleogtidspunkt? Udframåletmedrapportenfandtvidetrelevantatudvælgefireinformanter.Valgetblev truffetudfraenteseomatvimedfireinformantervillekunneøgemængdenafvidenog samtidigskabeenhøjerevaliditetirapporten. Dadenvalgtemetodeformernarrativinterviewfandtvidetinteressantatudvælge informantermedforskelleialderdavariationenialderumiddelbartvilindvirkepåden subjektivefortælling.alderskriterietblevderforatvoresinformanterskulleværemellem17 B30år. Desammeovervejelserlåtilgrundfordetkønsmæssigevalg.Vihavdeivoresudvælgelseaf informantervalgtenkønsfordelingbeståendeaftodrengeogtopiger.dennefordelings hensigtvaratafdækkeeventuelleforskelleoglighederindenfordetenkeltekønogkønnene imellem.aldersfordelingenkønneneimellemvarikkevigtigidennesammenhæng. Ivoresovervejelservedrørendegrundforløboguddannelsesretningblevbeslutningenomat udvælgeinformanterfrasammeuddannelsesretningtilomsorgsfagenesosubområdetog 18

20 PAUBområdettruffetmedudgangspunktiatdetvillekunnegiveosetbetydningsfuldt analysegrundlagidetatkriteriernefor optagelse påuddannelsenogdegenerellerrammer somudgangspunktvilleværeensfordeudvalgteinformanter.defirevalgteinformanterblev ogsåvalgtudfrafireforskelligetidspunkteriforholdtilpåbegyndelseogafslutningaf grundforløb(énharafsluttetgrundforløboggårpåhovedforløbénafsluttergrundforløbapril 15toafsluttergrundforløbetseptember 15).Begrundelsenfordettevalgeratdedermed ikkehavdekendskabtilhinandenogdermedikkedannedesigfælles overvejelser/refleksionerindeninterviewenefandtsted. VoresvalgafinformanterkommerderforallefraerhvervsskolenSOPUBKøbenhavn.SOPUB indgangenerettersigmodsundhedomsorgogpædagogikindenforuddannelsernesocialog sundhedshjælper/assistentogpædagogiskassistentuddannelsen.sopubkøbenhavnligger midticentrumafkøbenhavnogtiltrækkerdervedeleverfradetmesteafstorkøbenhavn.en storprocentdelafelevernepåsopubkøbenhavnharenandenetniskbaggrundenddanskog davoresundersøgelsesfeltomhandleretniskeminoritetsungepåeterhvervsfagligt grundforløberdetfrasopubkøbenhavnviudvælgervoresinformanter. Iudvælgelsenafinformanterbesluttedeviatvægteforskellighedideunges minoritetsbaggrunddadettevillekunnegiveosetindblikieventuellekulturelleforskelleog lighederiforholdtileksempelvisopdragelsebetydningenafuddannelsesocialerelationen etc.vivarbevidsteomatdenenkelteelevssprogligekompetencervillekunnevarierehvilket kunnefåbetydningforinterviewetsplanlagtestruktur. Idetdeneneafdennerapportensstuderendearbejdersomunderviserpågrundforløbet fandtvidetbelejligtatdenneudvalgtedefireinformanteroginformerededemom interviewetsformåludfraovenståendeovervejelser.iudvælgelsenfandtvidetnødvendigt atinformanternekunperiferthavdekendskabtildenpågældendeunderviseridetdetellers kunnefåennegativbetydningforsamtalenogdensindholdiforholdtilsåvelinformantens vægtningafbegivenhederdetlivshistoriskeindholdogderesselvfremstilling.iforlængelseaf detteblevdetogsåbesluttetatdenpågældendeunderviserikkeaktivtskulletagedeli interviewenemenhaveenobserverenderolleunderinterviewene.ydermeregjordevios overvejelseroverhvemderskulleinterviewehvilkeelever.davipådaværendetidspunkt havdeenmandligmedstuderendevalgteviatvoresmandligemedstuderendeskulle interviewedeungemændogenkvindeskulleinterviewedeungedamer.dettevalgblev truffetirespektforinformantensevt.religiøseogkulturellebaggrundogdereskønsmæssige opfattelse.viønskedeatrespektererdettedavimenteatdetvilleskabeenstørretryghed ogfortrolighedunderinterviewet.samtalerneblevafholdtenkeltvisogikkesom gruppeinterviewdadetteerdetoplagtevalgietnarrativtinterview.tilstedeirummetvar informanteninterviewerenogobservatøren.allefireinterviewsblevlydoptaget. 19

21 Vivalgteatafholdedefireinterviewspåinformanternesskolemedhenblikpåatskabe tryggerammer.intervieweneblevafholdtietlillemødelokalehvorsamtalernekunneforegå uforstyrrede.allefireinterviewsblevafholdtomformiddagendavorestesevarat informanternepådettetidspunktkunnenåatmødeindogsamtidigeogsåværefriskenoktil atgennemføreinterviewet.intervieweneblevafholdtovertodage. Ivoresvalgafstedvarvibevidsteomatdetatafholdeinterviewenepåinformanternes skolevillekunnehaveenbetydningforinterviewsindholdidetatskolenisigselvskaberen særligsamletalekontekst.vibesluttedealligevelatmedudgangspunktidennarrative fortællingvardetnødvendigtatværeetstedhvorsamtalernekunneforegåuforstyrrede.vi fravalgteatafholdeintervieweneiinformanterneshjemidettreafinformanterneer hjemmeboende. Førstindhentedevisamtykkefrainformanterne.Derefterfikdeudlevereteninterviewguide omhandlendevoresbaggrundsinformationerselverammenforinterviewetsamt overordnedeemner.disseemnervar;begivenhederskoleungdomsuddannelse(r) nuværendeuddannelsebaggrundogfremtiden.denneinterviewguidemodtoginformanterne dagenførsåledesatdehavdekendskabtilinterviewetsrammesætning.ligeledeshavdevi udarbejdedeenspørgeguidetilegetbrugmeduddybendehjælpespørgsmåludfrade overordnedetemaeriønsketomatkommesådybtsommuligtiemnerne. 4.5Udvælgelseafsted 4.6Tilrettelæggelseafinterview 4.7Refleksionerførinterviewafinterviewerogobservatør Davihavdebearbejdetvoresforforståelserogdeltagerobjektiveringsamtsøgtvidenom interviewteknikvardermangerefleksioner.vihavdeblandtandetrefleksioneroverhvordan voresforforståelseikkeskullepåvirkeinterviewetsamthavdevigjortosovervejelser omkringinformanternessprogligekompetencer.dettebetødatvisomudgangspunktikke ønskedeatanvendefremmedordmenanvendesimpleorddehavdekendskabtil.enanden overvejelsevarligeledes;hvadkanvitilladeosogspørgeomeksempelvisiforholdtilderes opvækstsåsomkrigogtraumersamtderesreligion.dettevalgtevimåtteberorpåenskøni situationeniforholdtilrespektenforinformantenogudfrahvorrelevantdetvariforholdtil voresemne/formålmedinterviewet.enandenovervejelsevardesligehvordaninterviewer forsøgtepåikkeatpositioneresighøjereendinformantenogdermedudtrykkemagtdadette vikunnefåbetydningforbådeåbenhedtillidogudsagnene.dertilatobservatøren underviserpåskolenikkeplaceredesigoverforinformantenmedhenblikpåatforholdesigi 20

22 baggrundenogikkehavedirekteøjenkontakttilinformantenidetobservatørensfunktion underinterviewenevaratudarbejdetidslinjersamtobserverekropssprog. Opsummerendeoplevedeviatdeudvistestortillidogåbenhedtiloseksempelvisfremkom deneneinformantmednyeemnersomderikkespørgesindtil.genereltvarderenvis nervøsitetdeførstfemminuttersomvistesigvedmanglendeøjenkontaktoguroligehænder. Efterca.femminutteroplevedevidereskropssprogsomrelativtafslappede.Denene informantrykkedegansketætpåinterviewerhvilketpåvirkededennesprivatsfære.detvar megettydeligthvilkeområderinformanternegernevilletaleomoghvilketdeikkevilletale omidetderherblevsvaretkortfattetogmedlaverestemmeleje.eksempelvisvardetmeget tydeligtatdeneneinformantikkevilletaleombrorenhvilketvistesigiudsagntonefaldog kropholdning. Vifandtdetudfordrendeatgennemføredennarrativeinterviewformdadetvistesigatde sprogligeudfordringersominformanternebesadafstedkomatintervieweroftevarnødsaget tilatgentagedetsagteelleropsummeremedhenblikpåenbekræftelseiforståelsenaf informanternesudsagn.ofteblevderanvendtengelskellerukorrektgrammatikhvilket desværregavmangebrudidialogen.idetfortællingenikkeblevflydendeogderindimellem varlængerepauservarinterviewerenmereendforventetinvolveretisamtalen.vifandtdet pådennebaggrundudfordrendebådeatintervieweogsamtidigtværeaktivlyttendesamt reflekterepåenogsammetid. Dereslivshistorievarpåhverderesmådegribendeogberørteosmeget.Vivartaknemmelige overatdevilleladeosfåetindblikideresliv. IvoresarbejdetmedintervieweneharvioftehaftlysttilatafholdeetreBinterviewdavihar ønsketatfåuddybetforskelligeogspecifikkeholdningerogbegivenhederhvilketskyldes interesseogefterrefleksioner. 4.8Refleksionerunderogefterinterview 4.9Bearbejdningafinterview Idenmetodisketilgangtilvoresundersøgelsesfeltharvivalgtatbenytteosaftometodertil interviewanalysebeggemedfokuspåmening.detmåpointeresatinformanterneharfået andrenavnemedhenblikpåanonymitetihelebearbejdningenogidenneprojektrapport. Denførstedelafarbejdettagerafsætibearbejdningenafdetransskriberedeinterviewstilen meningskondenseringafhvertenkeltinterviewhvorefterviønskeratlaveenhermeneutisk meningsfortolkningafdetematiseredemeningsenhederviharfrakondenseringen. 21

23 Dissevalgbyggerovervejendepåenvurderingafnødvendighedeniatskabeenstruktursom påbedstvissynliggøredetegentligemeningsindholdidetalmindeligedagligdagssprogder benyttesidennarrativeinterviewform.daviikkemeneratenstruktureringogsynliggørelse alenevilkunnefrembringedenønskedevidenønskervigennemdenhermeneutiske meningsfortolkningatgårudoverdetderdirektebliversagtogfremtræderiinterviewet gennemenmereomfattendeogkritiskbearbejdningafteksten.idenaktuelleanalyseproces ervibevidsteomatvialleredeunderinterviewetogsenerei kondenseringen/tematiseringenselvbringervoresforståelseshorisontispil. Meningskondensering: Detmetodologiskeformålmedmeningskondenseringeratdemonstrerehvordanderkan skabessystematikidetderbliverudtryktialmindeligtsprogogudfoldesudenatden indsamlededatabliveromdannedetilkvantitativeudtryk(kvaleogbrinkman2009s.227b 228). Tilvoresanalyseafinterviewmaterialetharvivalgtatarbejdemedmeningskondensering.I hvertenkelteinterviewharviønsketatfindefremtilhovedbetydningerneivores informantersudsagn.dissehovedbetydningerogsåkaldetmeningsenhederharvi kondenserettiltemaer.viharderefterianalysenudvalgtfemcentraletemaeriforholdtil voresproblemformuleringogunderstøttendespørgsmålogviserianalysentemaernesom beskrivendeudsagn.detbetyderatviudvælgertemaerderknyttersigtildisse undersøgendespørgsmålidenudstrækningdetharbetydningforvoresundersøgelsesfelt. Tilanalysenharvianvendthermeneutiskmeningsfortolkning: Enhermeneutiskanalytisktilgangvilikkeblotforsøgeatudlæggeinformanternes meningsfuldehandlingerdenvilogsåkræveatforskerenbringersigselvindi meningsudlægningenafundersøgelsesfeltetogsamtidigtforståratundersøgelsesfeltetaltid påforhånderfyldtaffortolkningerogforforståelser(fuglsangbitschograsborg2013s. 317). Udfradenhermeneutiskeanalyseønskervisåledesenforståelseogmeningsindsigtiden socialevirkelighedsomerdenskendetegn.analysehartilhensigtatforstå: Forståelsesbegreber+som+det+analytiske+omdrejningspunkt Indsigtimeningssammenhænge Livsverdensperspektivet:kontekstogsituation Praksis PhronesisBviden(PhronesisBpraktiskBklogskabevnentilatanvendegenerelviden erfaringerkreativitetm.m.) (FuglsangBitschogRasborg2013s.316B317) 22

24 Medudgangspunktiatviforstårvoresinformantersomsocialeaktørerdererbærereaf meningerogbetydningerviserdetsigihandlingersprogetogigennemforståelserfor adfærdsmønstrereglernormerogværdier.såledesbevægerviosindenfordetemaerhvor viudfrainterviewvidenogdatamaterialetønskeratforståinformanterneshandlingersom meningsfuldefænomenersamtgennemhvilkebetydningerbestemtehandlingsformerog socialesammenhængetillæggesmenogsåhvordanmeningerogbetydningerbestemmer ellerinfluererpåinformanterneslivsvalg. VivilidetteafsnitredegøreforBogbelysenogleafdesærligeomstændighederderharværet vedhvertenkeltinterview.overordnethardefireinterviewsenvariationilændensåledesat detkortesteinterviewerpå40minutterogdetlængsteinterviewerpå1timeog9minutter. Forklaringenpådennevariationkanblandtandetfindesiforskellenmellemhverenkelt informantssprogligekompetencerogsamtaleformdogersamtaleformenogsårelaterettil interviewerensinterviewteknikdaeksempelvisuddybendespørgsmålogafklaringeri forholdtilfortællingensindholdprægerflowetiinterviewet. DettevarsærligtydeligtiinterviewetmedFatimahvorhendesordforrådvarenblandingaf dansk/engelskmedaccentibeggesprogsomskabteenusikkerhedhosintervieweriforhold tilathaveforståetindholdetafudsagnenekorrekt.denneusikkerhedvistesigogsåhos informantenderikkealtidforstodspørgsmålenederbliverstillede.denneusikkerhedi spørgsmålenesindholdsåviogsåhosisraogahmadtiltrodsforatderessproglige kompetencerogordforrådlåvæsentlighøjeredanskfagligtendfatimas.ahmadsinterview somvardetlængstevarprægedeafmangegentagelserdadeuddybendeforklaringerlåham megetpåsindehvilketgjordeatinterviewetindenforvissetemaerblevmegetdetaljeret. HvorAhmadtaltemegetlangsomttydeligtoguddybendesåvarinterviewetmedIsraikke nærsåordrigt.isravarmeretilbageholdendeogafventendehvilketbetødatintervieweren varnødsagettilatstillemangespørgsmålsomblevbesvaretmedenstavelsesord.interviewet medmustafasomvardetkortestevarmereordrigthanhavdeethøjeretaletempoogder varetgodtflowihansfortælling.dervarbeskrivendeogtydeligefortællingersomindeholdte refleksivitethvilketbl.a.vistesigimodsigelserneidensamledefortælling. 5.Indledningtilanalyse 5.1Analyselæsning Ikondenseringenafinterviewmaterialetharvifundetfremtilfemtemaerderer gennemgåendeiallefireinformantersfortællinger.dissetemaereroverordnedeihver enkelteinformantsfortællingidetviopleverattiltrodsforattemaerneergennemgående oplevesdeforskelligtogtillæggesforskelligebetydningeridenenkeltefortælling. 23

25 Degennemgåendefemtemaerer: Skolegang Uddannelseskultur Familieliv Kulturogtraditioner Fremtidsdrømme Temaererpådenenesidefrembragtafoplæggetiinterviewguidenhvilkethardenbetydning afviharværetmedtilatsættedagsordenforinterviewenesindholdogpådenandenside blivertemaernekuntiltemaerikraftafinformanternesresponsogderesforholdenesigtil disseiforholdtilegenlivshistorie.detinteressanteerderforheratudfoldeinformanternes enkeltvisefortolkningafdestilledespørgsmålogundersøgehvilkekoblingervikanse mellemforståelsenbetydningogdenenkelteinformantslivshistorie.dissevisersighoshver enkeltinformantsomcentraleundertemaer.dermedbliverdetoverordnedetildetsærligei hverafinformanternesnarrativefortælling.udfradesærligeundertemaervælgerviatlæse efterdetderidenenkelteinformantslivshistoriegørdemunikke.idetviharfire informanterudvælgervinedslagderhvorvikansedetharensærligrelevansiforholdtil voresundersøgelsesfelt. Førstenkortbeskrivelseafdetsærligevedhverenkeltinformantogdernæstenbegrundelse fordevalgtenedslag.efterfølgendebeskriveshverenkeltinformantsfactshvorefterde centraleundertemaerfremhæveshvortilvikoblervoresteoretiskebegreberpåudsagnene ognedslagenemedhenblikpåatudfoldedetsærligevedhverenkeltinformantslivshistoriei forholdtilproblemstillingen. 5.2AnalyseFatima Idenfølgendeanalyseharvivalgtattageudgangspunktidehverdagserfaringersomviseri Fatimasfortælling.Disseerfaringerfremstårofteikkesomitalesatteerfaringermenligger indirekteifatimaslivshistoriskefortælling. DetunikkeiFatimasfortællingerathunerdenderharværetkortestidiDanmarkhvilket betyderatsavnettilhjemlandeteretbetydningsbærendeelementifatimasfortælling. FatimasskoleganguddannelseoghverdagslivrefereresderforoftetilbagetiltideniYemen. Fatimaerogsåunikpådenmådeathunerdenældsteogenesteafvoresinformanterderhar mandogbørn.detteharensærligbetydningifatimasselvfremstillingidetathunikkekun erelevpågrundforløbethunerogsåmor.savnettilhjemlandetharogsådensærlige betydningatfatimasfremtidsforestillingerforhendeogbørneneknyttersigtilyemen SomaliaellerEtiopienhvilketgørFatimasfortællingunikidenforstandathunikkeønskerat bliveidanmark. 24

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015 Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015 Deltagere i projektet: SOSU Nord Hjørring kommune Brønderslev kommune Frederikshavn kommune Majbritt Sund Uddannelseskonsulent Frederikshavn

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder

Generelle indlæringsvanskeligheder PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Professionsbachelorprojekt!2016!!

Professionsbachelorprojekt!2016!! MadsSøndergaardJensenL120104 Relationer,idræt 6.April2016 Professionsbachelorprojekt2016 Eksamenstermin:,6.April2016 Professionsbachelorprojekt,i,tilknytning,til,linjefaget:,Idræt Titel:,Arbejdemedrelationeri3.Klasseindenforboldspil,,

Læs mere

Semesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København,

Semesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København, Semesterbeskrivelse for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde Aalborg og København, 10. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn: Studienævnet for Kandidatuddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Undervisningsplanlægning og didaktik

Undervisningsplanlægning og didaktik Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Studieordning, 1.1. 2015 Vejledning for modulet Undervisningsplanlægning og didaktik Et obligatorisk modul fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Februar 2015-1

Læs mere

Pædagogik og relationsarbejde

Pædagogik og relationsarbejde PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogik og relationsarbejde Vejen Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde April 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand! Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier

Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Det hele menneske? En samtidsdiagnostisk analyse af uddannelsestænkning og praksis i danske fodboldakademier Uddannelsesseminar 26.11.2015 Martin Treumer Gregersen, ekstern lektor Sektion for Idræt, Aarhus

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4 Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet

Læs mere

Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER

Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Master i offentlig kvalitet og ledelse Masterprojekt Master thesis Tidsmæssig placering af undervisning: September 2016 juni 2017 Tidspunkt for prøve: 12. 16. juni

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Fagdidaktik og klasseledelse

Fagdidaktik og klasseledelse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fagdidaktik og klasseledelse Fredericia Periode 5 Et fælles valgfrit modul fra Pædagogisk diplomuddannelse (PD) Maj 2015-1

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Evalueringens grundlag svarprocent Skemaet er sendt til 105 studerende. Heraf har 87 studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til 83 %

Evalueringens grundlag svarprocent Skemaet er sendt til 105 studerende. Heraf har 87 studerende besvaret spørgeskemaet, svarende til 83 % Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 13 II ABD, april - juni 2014. C-klassen indgår ikke, da den afvikles som net-baseret uddannelse, og evalueres af projektgruppen Evalueringens grundlag svarprocent

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Pædagogisk psykologi

Pædagogisk psykologi Vejledning for modulet Pædagogisk psykologi Et modul fra PD i Psykologi Februar 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet pædagogisk psykologi på PD i psykologi, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek! Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning

- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og

Læs mere

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati? IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier

Læs mere

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011

Etik tak. Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etik tak Peter Plant, DPU/AU NOV 2011 Etiske regler Sygeplejersken skal i sit samarbejde med alle faggrupper udvise respekt. I tilfælde af interessekonflikt, skal hensynet til patientens tarv varetages.

Læs mere

Crowdfunding+af+ computerspil+

Crowdfunding+af+ computerspil+ !!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Se modulbeskrivelser og moodle for præcise datoer. Tildeling af vejleder

Se modulbeskrivelser og moodle for præcise datoer. Tildeling af vejleder Semesterbeskrivelse Modul 4 Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn: Studienævn for Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Specialpædagogik August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet s.2 4.

Læs mere

Undersøgelse af pædagogisk praksis

Undersøgelse af pædagogisk praksis PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Undersøgelse af pædagogisk praksis Et obligatorisk modul fra PD Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS)

Struktur for kliniske undervisningsforløb for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) Struktur for kliniske for studerende på specialet: - Ledelse Fødevarer og Service (LFS) 1. Struktur for klinisk for studerende på LFS-specialet... 2 2. Forudsætnings- og forventningssamtale... 3 3. Planlægningssamtaler...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Talevanskeligheder. Talevanskeligheder

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Talevanskeligheder. Talevanskeligheder Vejledning for modulet Et modul fra PD i Specialpædagogik August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017

Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017 Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017 Oplæg for Børne- og skoleudvalget den 6. marts 2017 Direktør Per B. Christensen, direktør Næstved Kommune

Læs mere

Nyborg Gymnasium 1. hf-projekt Anvendt teori

Nyborg Gymnasium 1. hf-projekt Anvendt teori I 1. hf-projektet er det den grundlæggende anvendelsesorienterede tanke, at den teori, der læres i fagene, skal bruges i praksis uden for skolen. Kursisten skal med udgangspunkt i en problemstilling koble

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017

Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job Politisk aftale oktober 2017 Aftalens hovedindhold En ny uddannelsespolitisk målsætning En sammenhængende kommunal ungeindsats En ny Forberedende Grunduddannelse

Læs mere

Sprogpædagogik og sprogindsatser

Sprogpædagogik og sprogindsatser PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Sprogpædagogik og sprogindsatser Et modul fra PD i Børns sprog Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence

Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Forsker-praktikernetværksmøde Onsdag d. 9. oktober 2013 EUD før og nu erhvervsuddannelsesreform i historisk lys Christian Helms Jørgensen, RUC Elevernes uddannelsesvalg og valgkompetence Problemet: det

Læs mere

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad

Ali 2. omgang, Svend Omar og Hvad vil du være, Bülent Özdemir? Det går fremad 16 Til læreren om arbejdet med filmene Ali 2. omgang, Til De unge, vi typisk omtaler som unge med etnisk minoritetsbaggrund, tilhører både 2., 3. og 4. generation. Tal fra uddannelser og arbejdsmarked

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD), bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere