REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE

Transkript

1 Reersø Pumpelag Juli 2014, opdateret version 14. april REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE Endelig samlet rapport

2 PROJEKT Opdateret rapport Reersø Pumpelag Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af MWJ/JAD Kontrolleret af JAD Godkendt af JAD NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Oversigt over Reersø Pumpelag s interesseområder Hydrauliske forhold Vandstand Klimatilpasning Bølgeforhold Bølgehøjder Bølgefaktorer Betragtninger efter Bodil Dimensionerende forhold Generelle kystmorfologiske udvikling Erosion efter stormen Bodil Kystbeskyttelse, strand Eksisterende beskyttelse Kystdirektoratets kommentarer Forslag til justering af kystbeskyttelsen Vurdering af virkninger fra kystbeskyttelsen Vedligeholdelse Diger Eksisterende diger Nordkyst (dige 1-4) Syd-østkyst (dige 6-7) Syd-vestkyst omkring Skansen (dige 5) Nuværende beskyttelsesniveau Forslag til klimatilpasset forstærkning af diger Forslag til forstærkning af diger Nordkyst (dige 1-4) Syd-østkyst (dige 6-7) Syd-vestkyst omkring Skansen (dige 5) Pumpestation Foreløbig overslag over anlægsomkostninger Sammenfatning Referencer Tegning C3_104 Planntegning Dige 1-2 Tegning C3_204 Snit tegning Dige 3-4 Tegning C3_205 Snittegning dige 1-2

4 1 INDLEDNING 1. november 2006 blev store dele af Reersø Pumpelags områder oversvømmet. Med forventninger om en øget vandstand som følge af klimatilpasninger ønskede Reersø Pumpelag at sikre deres værdier mod lignende situationer samt den fremtidige generelle vandstandsstigning skabt af de forventede klimaforandringer. Som følge heraf udfærdigede NIRAS to rapporter (Ref. /1,2/), omhandlende forslag til hhv. en forstærkning af pumpelagets diger og kystsikringen. Disse rapport blev opdateret i juli 2014 med er sammenfattende rapport (Re. /3/), der indeholdt en justering af beskyttelsen på grundlag af erfaringerne med skaderne under med stormen Bodil, december Kystdirektoratet har efterfølgende kommenteret på de i foreslåede forslag til styrkelse af digerne og kysten. Der er desuden siden udsendelsen af Ref. /3/ foretaget en nøjere vurdering af den eksisterende pumpekapacitet og kravene til kapaciteten i fremtiden og på dette grundlag er der udarbejdet et forslag til opgradering af pumpeinstallationen (Ref./4/). Denne rapport er en opdatering af den i juli 2014 udsendte sammenfattende rapport med justeringer af beskyttelsen baseret på Kystdirektoratet bemærkninger, forslag til opgradering af pumpekapaciteten samt en kontrol af oversvømmelserne i den sydlige del af Pumpelagets område nord for Skansen. 1.1 Oversigt over Reersø Pumpelag s interesseområder Dette notat gennemgår pumpelagets nuværende beskyttelsesniveau og præsenterer konkrete forslag til fremtidig sikring af hele Pumpelagets interesseområde. På Figur 1.1 ses et oversigtskort over pumpelagets interesseområder. 1

5 Figur 1.1: Oversigt over Reersø Pumpelags interesseområder. Den grønne skravering indikerer landbrugsområder, den røde sommerhus- og helårsbeboelsesområder. Øverste figur tager udgangspunkt i fremsendte liste over medlemmer, fra Pumpelagets vedtægter, hvor nederste tager udgangspunkt i fremsendte kort. Der er taget udgangspunkt i nederste kort i vurderingerne. 2

6 Figur 1.2: Højdekort over Reersø baseret på Danmarks Højdemodel ( ). Højdekortet viser, hvordan Reersø oprindeligt har bestået af ca. fem 5-15 m høje øer Den vestligst beliggende ø har gennem tiderne været under nedbrydning af bølger og strøm. Det nedbrudte sand og stenmateriale er blevet ført af bølger og strøm mod henholdsvis mod nord og syd rundt om øen, hvor det er aflejret og med tiden har forbundet alle øerne. Områderne mellem øerne ligger lavt mellem kote -0,5 til +0,5, mens det aflejrede sandmateriale langs kysten typisk ligger i kote +1-+2m DVR90. For at beskytte de lavere liggende områder er der anlagt en række diger som vist på Figur

7 Figur 1.3: Eksisterende diger, samt nummerering af de diger, der er relevante for denne undersøgelse. 4

8 2 HYDRAULISKE FORHOLD 2.1 Vandstand Vandstandsforholdene baseres på en 100-års hændelse. Målinger foretaget i Korsør Havn under oversvømmelsen 1. november 2006 viste en vandstand på +163 cm DVR90. I forbindelse med udarbejdelse af en rapport omkring oversvømmelserne i Korsør er der blevet lavet statistiske beregninger for gentagelsesintervallerne af vandstandshændelsen, hvilket viser at en 100-års hændelse i Storebælt ud for Korsør Havn svarer til +181 cm DVR 90, se Figur 2.1. Figur 2.1: Vandstandsstatistikker for Korsør, ref. /5/. Ud over målingerne i Korsør findes der målestationer i Kerteminde samt Kalundborg. Disse stationer målte 1/ en maksimal vandstand på hhv og +160 og har en forventet vandstand ved en 100-års hændelse på hhv og +162, ref. /6/. Baseret på disse målinger og statistikker forventes det, at vandstanden ved Reersø 1/ har været +160 DVR90 cm og en 100-års hændelse svarer dermed til +170 cm DVR90. De meteorologiske fænomener, som er årsag til denne hændelse, er en kombination af et højtryk over Storbritannien og Nordsøen, som genererer nordlige vinde der presser vand ned i Kattegat og Storebælt. Samtidig genererede et 5

9 lavtryk over den Botniske bugt samt Finland NØ-lige vinde som presser vandet over i den østlige del af Østersøen. Kombinationen af disse to vandbevægelser stuver store vandmængder sammen i Storebælt, Ref. /5/. Først blev den nordlige- samt vestlige del af Reersø ramt, og da de nordlige vinde lagde sig vendte vandmassernes bevægelse, hvilket resulterede i at store vandmængder blev opstuvet langs det sydlige Reersø, med det resultat at Reersøvej/Strandvejen blev oversvømmet Klimatilpasning Der foregår og vil stadig foregå en fortløbende relativ ændring af middelvandsspejlet på grund af landbevægelser siden isens afsmeltning efter sidste istid og formodentlig en accelereret havspejlsstigning på grund af drivhuseffekten. På grund af drivhuseffekten forventes en generel havspejlsstigning i fremtiden. Størrelsen af stigningen varierer alt efter hvilken prognose der anvendes. DMI s klimaportal indeholder de seneste prognoser for den forventede vandspejlsændring over de næste 100 år, og det forventes at vandspejlet frem til år 2100 vil ændres cm i det sydlige Danmark. Figur 2.2 viser den forventede udvikling. Baseret på dette antages at der i år 2050 vil være sket en ændring på 30 cm. Denne værdi er i de seneste rapporter om klimaforandringens påvirkning af vandstanden reduceret til 25cm. 6

10 Figur 2.2 Fordelingen af den klimabetingede vandstandsstigning over de næste 100 år, Ref. /7/. Den generelle vandstandsstigning betyder, at dybdeforholdene ud for kysten generelt forøges. Dette gælder især langs de vestvendte kyster, hvor der foregår en erosion. Langs de nord-, syd- og østvendte kyster af Reersø, hvor det eroderede materiale fra den vestvendte kyst aflejres forekommer der en generel opbygning af kysten. Her forventes klimaeffekten på vanddybderne foran kysten at blive udlignet af kystopbygningen. 2.2 Bølgeforhold Bølgehøjder Den dimensionerende signifikante bølgehøjde beregnes den signifikante bølgehøjder Hs=0,6 *vanddybden ca. en bølgelængde foran konstruktionen. For at begrænse bølgeoverløbet på digerne skal digekronens topkoten øges med følgende tillæg. Tillæg for bølge opskyl = 0.6 h f Hvor h er vanddybden en bølgelængde fra diget og f er en bølgeopskylsfaktor, der afhænger af hvor meget overskyl fra bølgerne, der kan tolereres på den pågældende strækning. 7

11 2.2.2 Bølgefaktorer Langs det nordlige Reersø ligger sommerhusene kystnært og overskylning i dette område vil ikke være acceptabelt. Derfor benyttes en bølgefaktor på 1. Bag diget langs den vestvendte kyst ved Skansen ligger landbrugsarealer; her accepteres en hvis mængde overskylning og en bølgefaktor på 0.5 benyttes på det vestlige dige. På det sydvendte kyst forventes ikke bølger i sammenhæng med en højvandssituation, hvorfor en bølgefaktor på 0 benyttes her. Dette dige kan dog stadig blive påvirket af bølger ved sydlige vinde, dog normalt samtidigt med lavere vandstande, hvorfor det stadig skal beskyttes. De østlige diger langs Reersøvej/Strandvejen ligger beskyttet mod bølger og en bølgefaktor på 0 benyttes. 2.3 Betragtninger efter Bodil Under stormen December 2013 begyndte bølgerne allerede i løbet af formiddagen at vaske over Reersøs nordvestlige dige 4-3, se Figur 1.3. Først på eftermiddagen vurderedes vandstanden til at være 1m over daglig vande. Omkring kl 23 måtte beredskabet stoppe, da Reersøvej (6) var oversvømmet med op til 60 cm vand. Under stormen blev dige 4-3 (som ligger/lå i kote +2.4 m DVR90 mod vest, faldende til +1.5m DVR90 på midten og stigende til omkring +2.0 m DVR90 mod øst, overskyllet kraftigt, førende vand ind over Landervejen, gennem St. Saltsø-området (engen syd for diget og vest for sommerhusene),og ind i sommerhusområdet. Vandet nåede først afvandingskanalen syd om sommerhusene, og løb således ikke ned i kanalen vest for St. Saltsø. Se nedenstående figur. Som følge heraf måtte beredskabet grave en midlertidig afvandingskanal som vist i Figur 2.4. Figur 2.3: Området omkring sommerhusene, med Store Saltsø. 8

12 Figur 2.4: Midlertidig afvandingskanal bag dige 4-3. Ifølge Danmarks Højdemodel ligger laveste punkt på Reersøvej i kote +1.0m DVR90, hvilket betyder at vandstanden må have været omkring +1.6m DVR90. Ifølge div. nyhedsmedier nåede vandstanden i Korsør m, antaget i DVR90 ( svarende til en stormflodshændelse med en returperiode på ca. 45 år, jf. Kystdirektoratets Vandstandsstatistik fra 2012 og ved Havnsø Havn i Kalundborg ( svarende til en stormflodshændelse med en returperiode på år ifølge ovenstående vandstandsstatistik. Baseret på disse 3 observationer må vandstanden ved Reersø estimers til at have været omkring m DVR90, svarende til en års hændelse. Denne hændelse belyste problematikken omkring det manglende beredskab da adgangen til Reersø tidligt måtte ophøre, eftersom eneste adgangsvej var oversvømmet. Samtidig viste den, at de eksisterende afvandingskanaler ikke er korrekt konstrueret, således at vandet ikke løb mod kanalerne før der blev gravet en ny adgangskanal langs bagsiden af diget. 2.4 Dimensionerende forhold Kombinationen af højvande og de forskellige bølgeklimaer resulterer i varierende dimensionerende forhold langs kysten afhængigt af hvilket område der undersøges. 9

13 Digerne langs de nord-og vestvendte kyster på af Reersø (dige 1-4 samt det sydvestvendte dige lige nord for Skansen) dimensioneres for højvande på +170 cm DVR cm klimatilpasning, samt m bølger. Af udførelsesmæssige årsager sættes alle bølgepåvirkede diger til kronekote +2.5m DVR90. Fra Skansen og langs de syd- og østvendte diger (dige 5-7) er den forventede vandstand den samme +170 cm DVR cm klimatilpasning, mens bølgehøjden sættes til nul. 10

14 3 GENERELLE KYSTMORFOLOGISKE UDVIKLING Kysten langs det Nordre dige er vist på de følgende billeder. Bølgebryder (BB) 1 set mod øst med BB 2-7 i baggrunden. Bølgebryder 4-7 Bølgebryder 6 and 7 med stensætning i baggrunden Bølgebryder 5, 6 and 7 Offentlig strand afsluttet med sten pynt i øst Offentlig strand fra stenpynt set mod vest. Figur 3.1: Billeder af stranden langs det nordre dige 1-2 med eksisterende kystbeskyttelse. Bølgebryder numre findes på den tegning C

15 Kystdirektoratet har beregnet kystlinieændringen over de sidste 100 år og fundet de i figur 3.2 viste værdier. Kystens morfologiske udvikling er karakteriseret af en erosion af klinten mod vest af størrelsesordenen 0,2-0,9m pr. år. Det eroderede materialer sorteres af bølgerne, således at det fine materiale bringes ud på de større dybder, mens det grove materiale sten, grus og sand transporteres langs kysten enten mod nord eller mod syd afhængig af vindretningen. Figur 3.2: Kystlineændring mellem 1878 og Når vinden er i sektoren Vest til Nord, hvilket normalt forekommer samtidigt med højvande, vil bølgerne transportere sediment rundt om pynten og ind langs kysten foran det nordre dige. Bag pynten findes et lavvandet område hvor finerer materialer aflejres. Dette område øges med udbygningen af pynten og gør at stranden her ligge nogenlunde stabilt i dag. Langs det Nordre dige længere mod øst har der gennem tiderne forekommet en tilbagerykning af kysten med 1 m pr. år, svarende til en årlig erosion på ca. 2-3,000m3. Denne tilbagerykning er nu stoppet af de eksisterende bølgebrydere. Et stykke Øst for det Nordre dige stabiliseres kysten, se figur 3.1. Generelt virker Pynten som en stor høfde, der giver anledning til en læside erosion, der strækker sig langs stranden foran Nordre dige og et stykke øst herfor. Hvis bølgebryderne ikke var blevet anlagt så ville stranden foran diget været helt forsvundet og det ville have været nødvendigt med stensætninger for at beskytte digefoden og dermed hele diget mod erosion. 12

16 Den globale opvarmning forventes at give anledning til en generel stigning af vandstanden i størrelsesordenen 30 cm inden år 2050 og 1m inden år Såfremt den nuværende erosion af klinten mod vest på ca. 0,2m pr. år fortsætter vil strandene rundt om klintens pynter fortsat blive naturligt fodret med materiale, som vil bidrage til at opbygge strandene i takt med vandstandsstigningen. Hvis denne naturlige fodring fra nedbrydningen af klinten ikke er nok til at vedligeholde strandene kan der suppleres med kunstig sandfodring. 3.1 Erosion efter stormen Bodil blev kysten ramt af stormen bodil, som gav anledning til vandstande på ca. +1,40m DVR90 og samtidige bølger med højder på 1-2 m. Højvandssituationen svarer til den situation, der ifølge vandstandsstatistikerne fra Korsør og Kerteminde og Kalundborg må forventes at ske en gang hver 50 år. Tager man hensyn til den generelle vandstandsstigning skabt af klimaforandringerne så vil denne hændelse i 2050 indtræffe oftere ca. en gang hver 30 år. Erosion af digefoden længst mod vest Erosion i stensætningen ved den offentlige strand Erosion af digefoden bag bølgebryderne Erosion af digefoden bag bølgebryderne 13

17 Erosion af digefod bag bølgebryderne Høj strandvold skabt af Bodil Figur 3.3: Billeder af stranden langs det nordre dige 1-2 med eksisterende kystbeskyttelse efter Bodil Det fremgår af billederne, at kombinationen af højvande og store bølger fra NV har givet anledning til skader på digets fod og på stensætningen ved den offentlige strand. 14

18 4 KYSTBESKYTTELSE, STRAND I dette kapitel beskrives først de eksisterende kystbeskyttelsesforhold. Hvorefter der præsenteres forslag til forbedring af beskyttelsen med henblik på at skabe en stabil strand, som kan beskytte diget mod bølgeerosion. 4.1 Eksisterende beskyttelse Den eksisterende beskyttelse er vist på Tegning C3_104. Bølgebryder 1: holder i dag kysten på plads ved den vestlige ende af det Nordre dige. Den skaber imidlertid også en læsideerosion lige øst for bølgebryderen. Digets fod er her beskyttet af en række dårligt vedligeholdte flexfliser. Bølgebryder 2-7 stabiliserer kysten foran diget på denne strækning. Området mellem Bølgebryderne 2-5 er fyldt op med sand siden anlægget blev udført. Stranden er bred og yder en god beskyttelse af diget mod bølgernes angreb. Dette er kun delvist tilfældet med Bølgebryder 6 og 7, hvor bølgebryderne kun er forbundet af en smal tange med land. Større bølger kan derfor her komme tættere på diget især under højvande. Anlæg af Bølgebryder 7 har antageligt reduceret den vestgående transport af sand ind mod området bag Bølgebryder 6, hvilket har reduceret tilsandingen bag Bølgebryder 6. Bølgebryderne 2-7 virker i dag som én samlet høfde, som giver anledning til nedstrøm læside erosion øst for Bølgebryder 7. For at sikre mod yderligere erosion ind mod digets fod øst for Bølgebryder 7 er der i dag anlagt en 100 m lang stenkastning langs med stranden. Ca. 100 m længere øst for stenkastningen rykker kystlinien relativt ud som følge af sten/beton rester af en høfde på ca. 0,6m vanddybde. Stenene bryder bølgerne og mindsker derved sandtransporten bag revet, hvorved sandet aflejres og der dannes en ny ligevægtsform. Yderligere 60 m mod øst er der opført en høfde, som har samlet lidt sand og skabt en læside erosion ud for en ejendom, der ligger udenfor diget. 4.2 Kystdirektoratets kommentarer Per Sørensen DI udtaler 8. januar 2015 følgende om det foreliggende projektforslag: Kysten er en erosionskyst med et lavtliggende bagland, hvor der er placeret huse. Der er en kystbeskýttelsesbehov. Den nuværende kystbeskyttelse er et fremskudt dige suppleret med bølgebrydere, en høfde og lidt fleksfliser. Diget er meget fremskudt og har en meget stejl 15

19 forskråning. Bølgebryderne er ikke optimeret mht deres funktion. Den naturlige erosionen håndteres ikke ved vedligeholdelsesfodring. Umiddelbart vil jeg vurdere, at Reersø pumpe og kystsikringslag kunne arbejde hen mod en løsning, som består i et tilbagetrukket dige med en fladere forskråning. Da digehøjden over terræn ikke er stor og der er plads til at trække diget tilbage er det en overskuelig opgave. Derved fås en bølgebrydende strand og en forskråning, som kan klare bølgepåvirkning og som vil reducere bølgeopløbet hvorved digehøjden kan reduceres. For at håndtere erosionen vil jeg foreslå at der vedligeholdelses sandfodres på stranden med en mængde svarende til den naturlige erosion. Det bør overvejes at fjerne bølgebryderne for at undgå de negative effekter og lade kysten indstille sig et mere naturlig forløb I det følgende afsnit er der udarbejdet justering af forstærkning af kystbeskyttelsen tilpasset Per Sørensnes kommentarer og erfaringerne med skaderne under stormen Bodil. 4.3 Forslag til justering af kystbeskyttelsen Følgende tiltag foreslås, se Tegning C3_104, C3_204 og C3-205: Området lige øst for Bølgebryder 1 forstærkes med en ralfodring og den nuværende skræntbeskyttelse med flexfliser bevares, mens det bagvedliggende dige rykkes tilbage og konstrueres med et fladere anlæg på forsiden, se tegning C3_104. Der foretages ingen kystteknisk forstærkning fra Bølgebryder 2 til 6. På denne strækning sker der dog en højderegulering af diget, se afsnit Det foreslås at bølgebryder 7 nedlægges og stenene flyttes til den tidligere høfde/stenrev øst herfor. Resterne af denne høfde virker i dag som et stenrev, som foreslås styrket med stenene fra bølgebryder 7. Derved ryddes op i en bølgebryder, som ikke virker efter hensigten og der skabes et mindre naturligt stenrev uden at kysten tilføres flere sten til beskyttelse. Området mellem Bølgebryder 5 og 6 fyldes delvist op med et 0,5m tykt lag sand i alt ca. 400 m3 velsorteret groft sand med D50= 0,4mm og d85=0,8mm og d15=0,2mm. Sandtransporten vil kunne ske uhindret forbi alle bølgebryderne stort set uden at blive fanget mellem bølgebryderne. Sandmængden bag Bølgebryderne kan udgøre et delvist depot, som hvis det eroderes kan fodre kysten øst for Bølgebryder 6. Da sandet er groft vil den videre transport fortrinsvis ske i opskylszonen og stabilisere kystlinens placering. 16

20 Desuden placeres et 80 m langt, 10 m bredt 20cm tykt lag af groft sand til reparation af foden af diget øst for stenrevet hen til den næste høfde. For yderligere at sikre den offentlige strand fodres stranden med 1,000 m3 sand placeret som i et 0,5 m tykt og 10 m bredt lag groft sand (d50=0,4mm, d85= 0,8mm, d15=0,2mm) omkring. Den del af sandfodringen, der ligger mellem bølgebryder 6 og stenrevet, kan alternativt koncentreres på de første 50 m øst for bølgebryder 6 i et 1 m tykt og 10 m bredt lag sand. Bølgerne vil med tiden bringe sandet mod øst langs stranden, hvor det delvist aflejres bag bølgebryder B og delvis transporteres mod høfden længere mod øst. 4.4 Vurdering af virkninger fra kystbeskyttelsen Pga. den rigelige sandfodring forventes ingen negative effekter i form af erosion længere mod øst. Tværtimod vil det deponerede sand med tiden blive transporteret mod øst og gavne strandene længere mod øst. Stenrevet Pynten vil holde kystlinien i det nuværende forløb og hjælpe med at stabilisere stranden foran diget. Den offentlige strand bliver bredere og sandkvaliteten bedre. Kystbeskyttelsen udgør et samle anlæg, som beskytter diget og skaber en rekreativ strand samtidigt med at sandfodringen sikrer at der nabokysten ikke påvirkes negativt. 4.5 Vedligeholdelse Den gennemsnitlige sandtransport er vurderet til at være i størrelsesordenen 2-3,000m3/år rettet mod nordøst. Sandtransporten forbi kystbeskyttelsen ændres ikke med de foreslåede forstærkninger. Tværtimod så vil sandfodringen forbedre stranden og sandbudgettet på den østlige del. Der foreslået relativt groft sand, som vil blive i opskylszonen og kun i sjældne højvandssituationer i nogen grad bliver trukket ud på dybere vand med risiko for at blive transporteret væk fra området. Der må dog alligevel forventes et vist mindre erosionstab, som kan vurderes til i gennemsnit at være i størrelsesordenen 200m3/år. Der skal derfor ske en sandfodring med 1,000m3 grovere sand i strandkanten hvert 5. år. 17

21 5 DIGER 5.1 Eksisterende diger Hvert dige er blevet undersøgt i 1-2 kritiske snit, for at dokumentere deres beskyttelsesniveau i dag. Nummeringen af digestrækningerne er vist på Figur Nordkyst (dige 1-4) Øst for dige 1 er i dag en lavning, hvor vandet bl.a. under Bodil løb bag om matr. 2y og ind til de bagvedliggende huse. Topkote på de eksisterende diger 1-2 ligger ca. i ca. kote +2.0m DVR90. Strækket mellem dige 2 og 3 har i dag lavereliggende, udsatte områder, hvor en højvandssituation vil kunne oversvømme pumpe-digelagets medlemmer bag den vestlige del af Landervejen. Dige 3-4 er efter Bodil blevet renoveret og vurderes at ligge i kote +2.25m DVR90, beskyttet af sten på forsiden. Diget er ved højvande udsat for større bølger. Konstruktionen af den renoverede stenbeskyttelse er ukendt, men stenstørrelserne varierer stærkt langs diget Syd-østkyst (dige 6-7) Den forhøjede vej Strandvejen/Reersøvej ligger i kote cm DVR90 og diget som starter ved pumpestationen bag vejen og går mod nord ligger i kote cm DVR90. Disse diger er ikke udsat for bølger, og behøver dermed kun at være sikret mod forhøjet vandstand. Syd for rensningsanlægget er pumpelaget interesseområder beskyttet af en naturlig barriere, se Figur Syd-vestkyst omkring Skansen (dige 5) Ved Skansen ligger landbrugsarealer. Disse landbrugsarealer er i første række beskyttet af et dige i cm DVR90 mod vest og cm DVR90 mod syd. Begge disse diger forventes at være påvirket at bølger, det sydlige dog ikke i forbindelse med højvande. I anden række er en naturlig barriere samt et kort dige i kote +150cm DVR90. På Figur 5.1 ses en samlet oversigt over de eksisterende koter for pumpelagets beskyttelseslinjer, inkl. naturlige barrierer. 18

22 Figur 5.1: Oversigt over eksisterende beskyttelseslinjer samt koter Nuværende beskyttelsesniveau Det nuværende beskyttelsesniveau vurderes ud fra formlen: k = h h f Hvor k er digets topkote, h er den vanddybde diget er sikret til, 0,6 en faktor der bestemmer forholdet mellem højden af den brydende bølgehøjde og vanddybden på brydningsstedet og f er bølgefaktoren, som tidligere beskrevet. Baseret på ovenstående er samlet de laveste punkter i de nuværende diger, som vist i Tabel 1. 19

23 Tabel 1: Nuværende laveste kronekoter langs de undersøgte digestrækninger. Dige Nuværende kronekote, laveste punkt [mdvr90] 2,3 2,0 1,6 2,2 1,4 1,4 1,9 De nuværende digekronekoter er sammenholdt med vandstandsstatistikken på Figur 2.1 med henblik på at fastlægge det nuværende beskyttelsesniveau. Resultatet heraf er vist på Figur 5.2. Dette viser tydeligt, at beskyttelsesniveauet langs de nordlige diger er forholdsvis beskeden særligt langs dige 3, med sin lavning til kote +155 er i stor risiko for at blive overskyllet, allerede ved en 5-årshændelse. Vejen ved pumpestationen yder en 50 års beskyttelse og diget i syd en 30-årsbeskyttelse. Beskyttelsesniveauet betyder, at områderne i gennemsnit oversvømmes med en sandsynlighed på 63% i løbet af den angivne periode. Teoretisk set kan oversvømmelsen imidlertid hænde i morgen. 20

24 Figur 5.2: Diger der beskytter Pumpelaget arealer samt deres nuværende beskyttelsesniveau 5.2 Forslag til klimatilpasset forstærkning af diger I det følgende præsenteres forslag til forstærkning af digerne, således at det samlede beskyttelsesniveau kommer op på det, der svarer til en 100 års stormflod med 25 cm klimatilpasning på topkoten. Forslaget tager hensyn til de af Kystdirektoratets kommentarer som er præsenteret i næste afsnit. 5.3 Forslag til forstærkning af diger De præsenterede forslag skaber et samlede beskyttelsesniveau, der omkring Pumpelagets interesseområde, svarer til en 100 års stormflod med 25 cm klimatilpasning på topkoten. 21

25 Digerne dimensioneres til at håndtere bølger samtidig med en højvandshændelse. Der differentieres mellem de forskellige digestrækninger, således at dige 1-2 med sommerhuse lige bagved beskyttes, så bølgeoverskyl ikke forekommer, hvorimod dige 3-4 designes, således at en hvis mængde bølgeoverskyl tillades, hvorefter vandet kan opsamles og ledes bort fra det store eng-areal bagved som benævnes St. Saltsø. Selv et overskyl på 1-2% af bølgernes volumen kan hurtigt resultere i digebrud, hvis ikke digerne forstærkes markant på krone og bagside. Således bør afvandingskanaler kun betragtes som en absolut nødløsning i tilfælde af en særlig ekstremhændelse. Derfor arbejdes der med en løsning, hvor bølgeoverskyl kun forekommer meget sjældent. Gennemføres forstærkningen i henhold til forslaget betyder det, at beskyttelsesniveauet med det samme hæves til ca. 300 år og så langsomt reduceres til et 100 års beskyttelsesniveau i løbet af de næste 35 år i takt med den generelle vandstandsstigning skabt af klimaforandringerne. Baseret på ovenstående resultater foreslås det at anlægge diger med anlæg 1:2 på forsiden og anlæg 1:1.5 på bagsiden Nordkyst (dige 1-4) Dige 1-2 føres op til kote +2.5m DVR90 langs hele strækket, se tegning C3_104 og C3_205. For at tage hensyn til KDI s generelle anbefaling om at rykke diget tilbage foretages forstærkningen af diget først og fremmest på digets bagside. I den vestlige ende, mellem bølgebryder 1 og 2 føres digefoden ned til de eksisterende flexfliser, for at tage tilstrækkeligt energi ud af bølgerne, og forhindre overskyl. Øst for bølgebryder 6 forstærkes diget med en stenbeskyttelse, hvor stenene fra den eksisterende stenkastning genanvendes i størst mulig grad. Strækningen bag om matr. 2y, hvor vandet bl.a. nåede ind under Bodil, hæves med en simpel jordvold, med en 0.5m bred krone, og anlæg 1:1 på begge sider, for at lukke det ca. 50m lange hul der er ind til den eksisterende jordvold, som ligger foran matr. 9ae. Snit er vist på tegn. C3-205 og plan er vist på tegn. C Strækket mellem dige 2 og 3 er flere steder under +2m DVR90, og derfor bør en lille jordvold, anlagt som forlængelsen af dige 1, med en 0.5m bred krone og anlæg 1:1, som vist på Figur 5.3, inklusive ca. 0,3 m højt bump på vejen.. 22

26 Figur 5.3: Foreslået ny jordvold, langs Landervejen. Dige 3-4 anlægges ligeledes til kote +2.5m DVR90, men da dette stræk er mere påvirket af bølger forstærkes hele strækket med sten på forsiden, kronen samt en del af bagsiden, for at forhindre digebrud ved overskyl, som vist på tegn. C Yderligere anlægges en ny afvandingskanal, samt en lille jordvold som vist på Figur 5.4. Jorden fra den opgravede kanal anvendes til at anlægge jordvolden, som bør føres op til kote 0.0m DVR90. Med denne kanal og diget vil der være en kapacitet på ca m 3 vand. En 100-års storm inkl. 25cm klimatilpasning vil da ca. resultere i, at bassinet tilføres m 3 vand, som efterfølgende kan ledes væk. Det eksisterende pumpehus har en løftehøjde på 1.25m og en kapacitet på 450l/s jf. fremsendte papirer og afvandingskanalen har, under forudsætning af, at der er et fald på ca. 1m, over de 1850m, at bunden er 2m bred, og at kanalen er rimelig velplejet og renset, en kapacitet på omkring 200l/s. Således er det afvandingskanalens kapacitet, der er den begrænsende faktor, og det anbefales, at denne forøges. Den bedste måde at gøre det på, med den begrænsede plads, er at øge anlægget af siderne mest muligt. Jf. højdemodellen ligger bundkoten af afvandingskanalen ved pumpestationen ca. i kote -1,0m DVR90, dvs. at det med rimelighed kan antages at der ikke kan pumpes vand ud ved højere vandstande end +0.25m DVR90. Hvis løftehøjden øges tilstrækkeligt til at tillade udpumpning under højvande kan der, hvor det nye dige krydser den eksisterende afvandingskanal, konstrueres en simpel rørgen- 23

27 nemføring, med et tværsnit, der begrænser vandmængden til at følge kapaciteten af pumpestationen. Denne løsning sparer en del stenmaterialer til at beskytte diget, og de jordmængder der graves op til den nye kanal kan genanvendes til diget lige bagved. Figur 5.4: Foreslået ny afvandingskanal og nyt dige Syd-østkyst (dige 6-7) Her anbefales det, at der anlægges en forhøjet vandresti i kote +2,0m DVR90 på ydersiden af Reersøvej/Strandvejen på strækket fra pumpestationen og sydover ca. 250 m, hvor vejen møder en naturlig forhøjning. Ved pumpestationen hæves dige 7 på vestsiden af Skovhusvej fra kote +1,9 m DVR90 til kote +2,0 m DVR90, og at disse to diger forbindes ved at hæve vejen ca. 50 cm over en kortere strækning med en hældning på ca. 50 promille, således at pumpelagets interesseområder bliver fuldt beskyttet. Et snit gennem dige 6 samt den anbefalede vandresti er vist i Figur 5.5. Figur 5.5: Snit gennem dige 6, hvor en forhøjet vandresti, som samtidig fungerer som dige til kote +2,0 er vist med grøn, rød er den eksisterende hævede vej. Venstre side er mod havet, retning sydøst. 24

28 Slutteligt sikres det, at den nordlige ende af dige 7 opretholder kote +2.0m DVR90 ind til det når en naturlig terrænkote på +2.0m DVR Syd-vestkyst omkring Skansen (dige 5) De to diger ud mod kysten er ikke en del af pumpelaget. Det lille dige 5, som ligger inde i landet langs den sydvestlige grænse af pumpelaget forhøjes derimod fra kote +1,4 til kote +2,0 m DVR90 langs hele strækket lavere end +2,0 m DVR90, dvs. det også bliver nødvendigt at forlænge diget med ca. 100m så det forbindes med den naturlige kote på +2 m. Dette bringer diget op på en længde på ca Samtidig bør det sikres, at strækningen ud mod kysten opretholder en minimumshøjde på +2 m DVR90, da den ifølge højdemodellen enkelte steder er nede omkring m DVR90, se Figur 5.6. Figur 5.6: Højdemodellen omkring det sydvestlige hjørne af Reersø, det eksisterende dige 5 forlænges til ca. 150m, med en topkote på +2.0 m DVR90 (orange linje), samtidig sikres det, at strækket mod kysten opretholder +2.0 m DVR90 (lilla linje). 25

29 Figur 5.7: Potentiel oversvømmelse hvis diget mod Storebælt ikke vedligeholdes eller bryder. Lige nord for dette dige er der en lavning, hvortil der kan strømme vand fra vest dersom digerne ud mod Storebælt ikke vedligeholdes. Det foreslås derfor at sikre Pumpelagets grænse med et lavt jorddige som vist på Figur 5.8. Figur 5.8: Forslag til mindre jorddige 26

30 5.4 Pumpestation Der er foretaget en vurdering af den eksisterende pumpekapacitet samt udarbejdet forslag til renovering og opgradering af pumpestationen så dens kapacitet er tilpasset de fremtidige behov til år Resultatet er præsenteret i et separat notat, Ref./4/, hvortil der henvises for yderligere detaljer. Det foreslås at inkludere følgende forslag til Renovering og opgradeing af pumpestationen i det overordnerde budget. Baggrund : Formål: Indhold: Behov for høj kapacitet i max. løftehøjde i eksisterende Servicebygning ved vandspejl i kote +1,30 i Storebælt. Opgradering af pumper til samme ydelse ved større løftehøjde. Hovedreparation og nyt pumpehjul (anden propeltype): Adskille og rensepumpe, ny aksel, nyt kugleleje (topleje), nye fedtsmurte bronzelejer, nye smørerør, ny propel, bøsning af pumpehus, nye rustfri bolte i hele pumpen, nye koblingsgummibøs, nye sugetragt med kryds, ny motor 11 kw 960 rpm. IE3, nyt smøreapparat (8 ltr) med egen motor 0,18 kw., samle pumpe igen Øvrige. Hævning af dæksel omkring oppumpningskammer med cm (100 mm vægge omkring åbning eksist. 2 stk. dækselåbninger) Forlængelse af ø300 eternitrør omkring niveaustyringsflyder i oppumpningskammer med 1 m i en vandtæt løsning mod gulvet. Tagnedløb ledes til indløbskanal. Tagnedløb er pt. ført til oppumpningskammeret via ø110pp. Røret skal afproppes og føres til Afvandingskanalen. Prisoverslag: Pumper, opgradering, 2 stk Demontering, genmontering kr/pumpe Nye motorværn for større motorer Hævning af dæksler, vandtæt udgave Forlængelse af ø300 eternitrør Projektering, tilsyn Diverse I alt, opgradering af 2 pumper Dette anlægsoverslag over anlægsomkostninger er medtaget i budgettet, der præsenteres i Kapitel 6. 27

31 6 FORELØBIG OVERSLAG OVER ANLÆGSOMKOSTNINGER Under antagelse af enhedspriserne listet i Tabel 2 fås et prisoverslag, som listet i tabellerne nedenfor. Tabel 2: anvendte enhedspriser på materialer til prisoverslag Enhedspriser [kr/m 3 ] Dæksten d 50 =50cm 750 Filtersten d 50 =20cm 650 Sand d 50 =0.4mm 400 Ral 400 Jord 200 Beplantning 50 I Tabel 3 er listet de resulterende mængdepriser, ikke inkluderet projektering, udbud og tilsyn (10%), anstilling (15%) samt div. usikkerheder (15%). Tabel 3: Delpriser for de forskellige strækninger/anlægsarbejder 1 Ny afvan- Digestrækninlængelsdingska- landdige for- 2 forlænvan- 5 + nyt gelse nal/dige Jord (inkl. beplantning) [kr] Stenkastning [kr] Nedbrydning og flytning af BB7 til stenrev [kr] Sandfodring [kr] Ral [kr] Pumpehus Total Disse delpriser giver en samlet pris som vist herunder: 28

32 Delmængde Pris Materialer Anstilling (15%) Projektering, udbud og tilsyn (10%) Usikkerhed (10%) Total Alle overslag er eksklusive moms. Sammenlignet med tidligere budgetter er der sket en stigning på ca. 1,6 mio kr, hvilket skyldes, at det nuværende budget omfatter en større opgradering/renovering af pumpestationen, som ikke var indeholdt i det tidligere budget. Desuden er enhedspriserne på stenmaterialer steget med ca. 20 % siden Bodil stormen. Endelig er der inkluderet et mindre ekstradige mod syd. 29

33 7 SAMMENFATNING For at hæve pumpelagets sikringsniveau til en 100 års højvandshændelse, med en fremtidssikret klimatilpasning på 25cm, således at 100 års sikringsniveauet opretholdes frem til år 2050, er det nødvendigt fortsat at sikre kysten mod erosion langs det eksisterende dige 1-2, samt at hæve de eksisterende diger til kote +2,0-+2.5, alt efter hvor udsatte de er, og i enkelte tilfælde sikre disse diger med en stenkastning på ydersiden og kronen, for at sikre mod digebrud. For at klare dræningen af området med den stigende generelle vandstand samt dække behovet for udpumpning af vand i forbindelse med overskyl af digerne mod NV under ekstreme forhold, som dem der oplevedes under Bodil stormen og endnu stærkere storme i fremtiden, foreslås det et renovere og opgradere pumpestationens kapacitet. Omkostningerne for at sikre pumpelagets interesseområder løber op i en samlet udgift i størrelsesorden 7.85 mio. kr. 30

34 8 REFERENCER /1/ Vurdering af Diger, Udkast udarbejdet af NIRAS juli 2013 /2/ Vurdering af Kystbeskyttelse, Udkast udarbejdet af NIRAS juli 2013 /3/ Samlet Rapport. Reersø Pumpelag. Kystsikring. Udarbejdet af NIRAS april 2014 /4/ Reersø Pumpestation. Opgradering af pumpeinstallation. Udarbejdet af NIRAS April 2015 /5/ Strategi og scenarier for højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydele. Rapport udarbejdet af NIRAS 9. november /6/ Kystdirektoratet. Højvandsstatistikker Rapport, December /7/ Klimaportal/DMI 31