Evalueringskultur på Holbæk lille Skole

Transkript

1 Evalueringskultur på Holbæk lille Skole I vores udviklingsplan for står der: Vi skal etablere en evaluerings - og videndelingskultur, der giver os mulighed for at bruge vores ressourcer optimalt og få gavn af hinandens kompetencer. På Holbæk lille skole har vi en kultur som bærer præg af et demokratisk dannelsesbegreb hvor dannelsen ikke blot er spørgsmål om formidling af fagligt indhold og færdigheder, men også en formidling og en konstruktion af værdier og motiver. Vi uddanner vores elever til handleduelige voksne, så de kan være kvalificerede deltagere i et demokrati. Det betyder også at vi i vores kultur anvender bestemte typer af evaluering, der lægger vægt på bestemte aspekter af virkeligheden. Grundlæggende læner vi os op følgende definition på evaluering hvor vi anskuer det som en systematisk, retrospektiv bedømmelse af udfald, slutpræstationer eller forvaltning i skolen, som er tiltænkt at spille en rolle i fremtidige beslutningssituationer. Det handler om refleksion på et velfunderet grundlag over tidligere handlinger, mål og resultater med det formål at gøre det bedre i fremtiden. Evaluering kan overordnet set anvendes på to måder: som summativ eller formativ evaluering. Den summative evaluering har et kontrol aspekt. Her er der fokus på produktet med tilbagemelding til eksterne parter. Den formative evaluering har et udviklings- og læringsaspekt. Her er der mere fokus på processen, tilbagemeldingen går til de implicerede parter. Vi ønsker en evalueringskultur som ikke blot lægger vægt på at gennemføre enkeltstående prøver, test og evalueringer, men som også har fokus på det reflekterende og perspektiverende. For at kunne gøre det er det afgørende at der skabes en åben og tryg kultur med rum til kritisk dialog. Opbygningen af en evalueringskultur kræver at vi i skolens fire team til stadighed arbejder med en organisering som understøtter vilkårene for en udviklende evalueringskultur. Opbygningen af en tidssvarende evalueringskultur med fokus på skriftlighed, systematik, dialog og refleksion er vigtig nøgleord i en læringsorienteret udvikling. Der evalueres løbende på en række områder i skolen og hvert af disse områder beskrives i de følgende afsnit. Alle evalueringsresultater deles kun mellem de implicerede parter og vil ikke være offentlige tilgængelige. 1

2 Evaluering af undervisning - trinvis Evaluering af undervisning på HLS kan beskrives som den måde, vi over længere tid tænker, udfører, organiserer og anvender forskellige evalueringsformer. Det er en række procedurer, redskaber og handlinger, som er indarbejdet/integreret på de enkelte trin, i klasserne og hos den enkelte medarbejder, og som til dels tilfredsstiller et vidensbehov om skolens primær opgave nemlig at undervise og opdrage. Grundantagelsen er et syn på evaluering som læring, men også som en form kontrol og dokumentation. Næsten al evaluering er intern og begrundes med, at den skal kunne bruges til noget, og det ikke bare skal fremstå som evaluering for evalueringens skyld. Formålet med at evaluere på Holbæk lille Skole er: at give eleverne et redskab til at blive bevidste om sin egen læringsstil at fastholde en udviklingsproces (gøre næste forløb bedre) at lære eleverne at sige noget konstruktivt til hinanden og til lærerne at vi som lærere får feedback på vores undervisning at skabe et forum for klassens sociale og faglige udvikling Trinoverleveringer Der er udarbejdet retningslinier for alle tre trinoverleveringer og den evaluering der foretages ved disse. Følgende punkter tages op hvert år i forbindelse med overleveringer: Punkt om trinskifte på det sidste forældremøde i skoleåret i den kommende klasse Overlevering af de faglige, sociale og personlige kompetencer Møde mellem gammel og ny klasselærer Overlevering af elever med specielle vanskeligheder Opfølgning 2

3 Målsskiven som evalueringsredskab på alle trin I skoleåret 2006/2007 blev vi på HLS enige om at indføre målskiven som evalueringsredskab. Primært i forbindelse med skole/hjem samtalerne, men flere lærere har også anvendt den på specifikke undervisningsforløb både i forhold til det faglige, sociale og personlige udbytte. Målskiven er en model hvor man placerer en række udsagn på en målskive og jo længere mod midten jo mere enig er man i udsagnet. Udsagnene er enten udarbejdet af læreren eller i et samarbejde mellem læreren og eleverne og tager afsæt i trinmålene, de specifikke faglige mål for forløbet og eller lignende. I forbindelse med skole/hjem samtalerne er der også i oplægget lagt vægt på at der indgås en række fremadrettede aftaler mellem elev/lærer og elev/forældre, og samtidig evalueres aftaler indgået ved de sidste skole/hjem samtaler. Målskiven Dansk Matematik Tema Engelsk Arbejds - indsats Socialt 3

4 Indskolingen 0.-2.kl. Undervisningen I indskolingen er det den mundtlige evaluering og refleksion efter undervisningsforløb mellem lærerne, mellem lærerne og eleverne som er den dominerende form for evaluering. Her evalueres både det faglige, sociale og personlige i forhold til det enkelte barn. Efter de tværfaglige tema forløb evalueres der i lærergruppen og der tages et skriftligt referat, som så anvendes næste gang temaet finder sted til at ændre og justere. Desuden lægges der vægt på det sociale og personlige i forhold til frikvarterne og her er der systematiske evalueringer efter 12 frikvarteret. Herefter sættes der nye mål for klassens trivsel, og fokus punkter for det videre arbejde udvælges. Test I 0.klasse foretages en kontrolleret tegne- og iagttagelsestest, hvor eleverne testes i opmærksomhed, koncentration, former og begreber. Testen præsenteres for forældrene til skole/hjem samtalen. I 1. og 2.klasse foretages der standardiserede læseprøver som præsenteres for forældrene til skole/hjem samtalen. Desuden foretages der diverse hjemmelavede test i både dansk og matematik og nogle gange udformet op til skole/hjem samtaler. Testene er både summative og formative og følges altid op af en mundtlig dialog med eleven eller med forældrene Sociogrammer anvendes som et særligt evalueringsredskab på det sociale område i indskolingen, og evalueres til skole/hjem samtalen. De betragtes som et her og nu billede af barnets trivsel i forhold til det sociale liv, men også som en pejling i forhold til den generelle trivsel. Testen tages en gang om året i alle klasser. Børn med særlige vanskeligheder Der er stor systematik i evalueringsprocedurerne omkring børn med særlige vanskeligheder. Her udarbejdes handlingsplaner med fokus punkter og mål, og de følges tæt op af lærerne omkring barnet og forældrene. Der evalueres en gang om ugen og kommunikeres dagligt via en bog med forældrene. Barnets inddrages i evalueringerne og det noteres i bogen Skolehjemsamarbejdet Der sendes ugebreve hjem til forældregruppen med diverse informationer samt evalueringer af diverse undervisningsforløb. Udgangspunktet for skole/hjemsamtalen er den skriftlige evaluering (målskivemodellen), hvor barnets evalueres i forhold til den faglige, personlige og sociale udvikling og med udgangspunkt i trinmålene for indskolingen. Forud for samtalerne har der været en elevsamtale, da eleverne ikke deltager i skole/hjemsamtalen på dette trin. Fritidsordningen 4

5 De ansatte i fritidsordningen evaluerer dagligt børnenes trivsel med hinanden og med forældrene når de afleveres eller hentes. Desuden videndeles der med lærerne omkring de enkelte børn, således at barnets trivsel i skole og fritidsordningen betragtes som en helhed. I fritidsordningen afholdes der jævnligt børnemøder hvor eleverne inddrages i planlægning og evaluering af de aktiviteter der skal og har fundet sted i frititsdordningen. Eleverne er med til at udarbejde en dagsorden før mødet og der udarbejdes et skriftligt referat som alle elever får med hjem til forældrene. Skolehjemsamarbejdet Der sendes jævnligt informationsbreve hjem til forældrene, så de kan følge med i aktiviteterne i fritidsordningen samt evalueringen af disse. Børnene udfylder en målskive kun omhandlende deres tid i fritidsordningen og denne evalueringen medbringes til skole/hjem samtalen. Her tages udgangspunkt i målene for fritidsordningen, som er udarbejdet i samarbejde med fritidsordningen på 1.mellemtrin. I 0. kl. deltager en pædagog fra fritidsordningen i skole/hjem samtalen og kan hermed supplere det skriftlige evalueringsmateriale. I 1. og 2.kl. udformes en skriftlig evaluering af barnets trivsel i fritidsordningen som lærerne medbringer til skole/hjem samtalen. I særlige tilfælde deltager pædagogerne i samtalen. Desuden deltager pædagogerne på skoleforældremøderne, hvor der orienteres og evalueres i forhold til aktiviteter og det daglige liv i fritidsordningen. 1.mellemtrin 3.-5.kl. Undervisningen Evaluering af de fælles tværfaglige temaforløb foregår enten skriftligt eller mundtligt og med afsæt i de opstillede faglige mål for forløbet. Evalueringerne gemmes og anvendes året efter. Evaluering af anden undervisning foregår mundtligt og nogle gange efter en bestemt skabelon med afsæt i målsætningerne, og andre gange er det ustruktureret. Mundtlig evaluering af elevernes trivsel foregår dagligt i pauserne, og der sættes hurtigt ind ved børn med særlige vanskeligheder. Her inddrages forældrene med det samme. Test Der tages standardiserede læse/staveprøver i klasserne hvert år op til skole/hjem samtalerne og de danner baggrund for en samtale om elevens læseniveau. De læserprøver der tages afdækker læsehastighed, forståelse og resultaterne anvendes i det videre arbejde med elevens læsning. Der tages en test i matematik i 3.kl. og testene er diagnosticerende og fremadrettede og giver lærerne en overblik over hvor sikkert de forskellige fagområder er indlært. 5

6 Skole/hjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som er målskivemodellen. Her evalueres ligeledes på det faglige, personlige og sociale med udgangspunkt i trinmålene for 1.mt. og eleverne udfylder den sammen med deres forældre. Fra 5.klasse deltager eleverne i skole/hjemsamtalen. Forløbet starter op med elevsamtale. Fritidsordningen Børnenes trivsel i fritidsordningen evalueres i samarbejde med skoledelen og har sit eget afsnit i den målskive der anvendes i forhold til fagene i skoledelen. Pædagogerne evaluerer de enkelte børn ved brug af målskiven og det danner afsæt for en samlet evaluering af samtlige børn i fritidsordningen på 1.mt. Evalueringen sker med afsæt i målsætningerne for de den samlede fritidsordningen på Holbæk lille Skole. Desuden deltager pædagogerne på forældremøder hvor der orienteres og evalueres i forhold til aktiviteter og det daglige liv i fritidsordningen. Personalet i fritidsordningen deltager på skift i et ugentligt møde med lærerne på trinet, og her evalueres elever og der udarbejdes handlingsplaner for dem med særlige vanskeligheder. På den måde er der stor videndeling mellem skole og fritidsordning og barnets liv på skolen betragtes som et hele. 2.mellemtrin 6. kl. -7. kl. Undervisningen Temaforløb og andre undervisningsforløb evalueres både skriftligt og mundtligt og foretages med afsæt i de opstillede målsætninger. Skriftlige evalueringer foretages enten efter et fast skema eller efter målskivemodellen. Evalueringerne gemmes og anvendes til justering og planlægning af kommende forløb. Dansk stil anvendes også som et skriftligt evalueringsredskab. Systematikken er svingende og nogle steder inddrager man sidste års resultater og andre steder gøres det ikke. Test Der tages standardiserede læse og forståelsesprøver (TL 1 og TL 2) i både 6. og 7.klasse. De tages på op til skole/hjem samtalerne og danner baggrund for en samtale om elevens læse- og forståelsesniveau. I 6.klasse foretages to matematiktest, en færdighedstest og en problemorienteret test. Testene er diagnosticerende og fremadrettede og giver lærerne en overblik over hvor sikkert de forskellige fagområder er indlært. Udover det tages der diverse hjemmelavede test, som kun anvendes til lærerens brug og som en form for kontrollerende opsamling på et forløb, og for at sikre niveauet. 6

7 Skolehjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som er måleskivemodellen, samt læse og matematiktestene. Her evalueres eleven ligeledes i forhold til det faglige niveau, samt den personlige og sociale udvikling med udgangspunkt i trinmålene for 2. mt. Eleverne deltager i skole/hjemsamtalen. Forinden den samtale har klasselæreren haft en samtale med eleven alene, med udgangspunkt i målskiven. 7

8 Overbygningen 8. kl-10. kl. Undervisningen Der må her skelnes mellem basis- og projekttimerne. Dog er reglen den, at for at evaluere en periode/aktivitet, må der være en fælles forståelse mellem elever og lærere af hvad målet med den evaluerede periode/aktivitet var. Med hensyn til formen har vi valgt tre forskellige evalueringsformer: 1. Evalueringen foregår som en fælles klassedebat med nogle nøgleord på tavlen klassen vælger ordstyrer og referent blandt eleverne 2. Evalueringen foregår som et studiegruppearbejde eller individuelt med gruppens / elevens evaluering indskrevet i en målskive. 3. Eller en blanding af to af de ovenstående punkter eller nogen gange den ene form, andre gange den anden form alt efter aktivitet / temperament. Det er lærerens valg hvilken evalueringsform der bruges som afslutning af de enkelte forløb. Det er lærerens ansvar at referaterne fra evalueringerne skrives ind i klassens evalueringsmappe. For at hjælpe denne proces fremad har projektkoordinatorerne ca. hver tredje uge klassetid med sin klasse. Her kan de vende de ting, der har betydning for klassens trivsel og arbejdsro. Skolehjemsamarbejdet Ved skole/hjemsamtalen hvor linielæreren deltager, anvendes både den mundtlige og den skriftlige evaluering. Udgangspunktet er den skriftlige evaluering, som er målskivemodellen. Her evalueres ligeledes på det faglige, personlige og sociale med udgangspunkt i trinmålene for OB. Andre prøveformer i overbygningen På Holbæk lille Skole fastholder vi Projektopgaven i 10. klasse en opgave der både får en skriftlig bedømmelse og en karakter. En opgave hvor eleverne laver en synopsis, som de skal forsvare til en mundtlig prøve med intern censor. Lærerne lægger op til en anderledes fremlæggelse, hvor der tages relevante virkemidler i brug. På Holbæk lille Skole har vi valgt, at eleverne ikke går op til 9. klasses prøven. Det gør vi dels for at bruge så megen tid som muligt på at tilegne sig viden og færdigheder, dels for at undgå at fokusere på prøven som det egentlige mål for læring. Vi arbejder samtidig på at indføre andre prøveformer, der tager hensyn til skolens vægt på tværfaglig undervisning med et fagligt udgangspunkt. Karakterer I overbygningen giver vi karakterer ud fra følgende principper: 8

9 Som hovedregel mener vi, at karakterer kun er én måde at evaluere elevernes udbytte på og giver således et meget begrænset billede af elevernes standpunkt. De kan ikke stå uden kommentarer / udtalelser om hvad eleven har gjort godt og hvad han / hun kan forbedre. På alle årgange gives der årskarakterer i alle basisfagene. Disse årskarakterer gives så vidt muligt i den sidste basisperiode i det pågældende fag, sammen med en mundtlig kommentar. En undtagelse fra dette er de afsluttende prøver i 10. klasse, samt de standpunktskarakterer, der gives i forbindelse med FTU (til 9. og 10. klasse i marts). Årskarakterer er standpunktskarakterer, der skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt - kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. I 8. klasse anvendes karaktergivningen ved tiltagelevering af hjemmeopgaver i matematik. Der vil også være mulighed for frivillig karaktergivning i forbindelse med større opgaver, hvor lærerne i forbindelse med et delprojekt beslutter sig for at give karakterer. Disse karakterer kan dog aldrig stå alene, idet der altid skal følge en udtalelse med afleveringer af større opgaver. I 9. klasse gives der karakterer for de større skriftlige opgaver i basisfagene, ligesom der i visse delprojekter kan gives karakterer i tilknytning til kommentarer. Det er op til 10. klassernes elever og lærere at beslutte hvor mange karaktergivninger, der er nødvendige i forhold til forberedelserne til de afsluttende prøver. Karaktererne fra de afsluttende prøver lægges ud på hjemmesiden. 9

10 Evaluering af samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelsen evalueres løbende efter behov via en række formelle og uformelle samtaler. Det er vores opfattelse at der er en høj grad af åbenhed og at det opleves som ukompliceret at få en samtale med sin leder. De mere formelle evalueringer foregår ved medarbejderudviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Formålet er en fælles refleksion og samtale hvor den ansattes faglige, personlige og sociale situation på Holbæk lille Skole evalueres. Det undersøges om den ansatte har ressourcer der ikke nyttiggøres og samtidig skabe klarhed om den ansattes udviklingsforløb. Samtalen foregår med skolens ledelse og er af ca. 1 times varighed. Tidsmæssigt placeres de i januar / februar. Tidspunktet for samtalen aftales senest en uge før, så begge parter har mulighed for at forberede sig. Udgangspunktet for samtalen med det pædagogiske personale er referatet fra teamsamtalerne i foråret samt de overvejelser den ansatte har gjort sig inden samtalen. Det er den ansatte der sætter dagsordenen for samtalen. Indgangsspørgsmålet vil være: Hvad vil du gerne snakke om? I slutningen af mødet opstilles en uddannelsesplan for den enkelte. På et pædagogisk møde præsenteres for den samlede uddannelsesplan for hele det pædagogiske personale, i sammenhæng med en ansættelsesstrategi-plan. Teamudviklingssamtaler (TUS) Formålet med samtalerne er at kvalificere teamsamarbejdet så det professionelle pædagogiske samarbejde styrkes. Den enkeltes faglige forventninger tydeliggøres i forhold til samarbejde og udvikling. Målet er at skabe baggrund for at de personlige og faglige ressourcer vi tilsammen råder over, kan udvikles og spille sammen bedst muligt i arbejdet på skolen. Dette danner baggrund for skolens samlede uddannelses- og ansættelsesplan. Samtalerne har et anerkendende perspektiv og der evalueres med indgangsvinklen hvad er du god til og hvordan bidrager du positivt til samarbejdet. Teamudviklingssamtalen foregår med teamets medlemmer samt skolens ledelse. Der udarbejdes to referater: Et detaljeret til gruppens medlemmer og et ekstrakt til kollegerne på skolen. Samtalen programsættes til 3,5 time, startende kl. 18 og med afslutning På det først kommende pædagogiske møde gennemgås referaterne ekstrakterne og der skitseres et grundlag for de indsatsområder, der bør arbejdes videre med. Dette sidste på baggrund af det pæd. mødes drøftelser. På det pædagogiske møde evalueres hele forløbet og følges op af de individuelle samtaler (MUS). Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø evalueres af skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant hver 3. år med udgangspunkt i en tilfredshedsundersøgelse som foretages via en spørgeskemaundersøgelse udformet af AMI (arbejdsmiljøinstituttet). Resultatet 10

11 gennemgås på et pædagogisk møde og centrale fokuspunkter udvælges til videre bearbejdning og der udarbejdes en plan for det videre arbejde. Samlede evalueringer Trinberetninger Trinberetningen skrives til forældregruppen/kollegaer og lægges ud på skolens hjemmeside samt på forældreintra ved skoleårets afslutning. Desuden lægges den til klasselærerne, der sender beretningen ud med et sommerferiebrev. Beretningen er tænkt som et evalueringsredskab for trinet, således at man ved skoleårets afslutning gør status for året der gik. Beretninger består dels af en evaleruing af en række fokusområder, som deles i to hovedområder: Trinnet: Ved skoleårets afslutning aftales det på trinnet hvilke fokusområder, der skal arbejdes med indenfor det kommende skoleår. Det er klart at der undervejs gennem året kan opstå nye fokusområder. Fokusområderne kan være knyttet til de enkelte klasser, liniehold, udtryksfag eller hele trinet og vil ofte være centreret omkring det faglige, sociale eller personlige. Hvert trin fremlægger det kommende skoleårs fokusområder ved det forberedende PÆM-møde i august. Hele skolen: Udover de trinafhængige fokusmål vil der hvert år være et overordnet fokusområde for hele skolen, som eksempelvis læringsparathed, udeundervisning mv. Dette evalueres ligestillet med trinets fokusmål. Det er op til trinene hvilke målsætninger og arbejdsmetoder man benytter, hvis blot det er formuleret skriftligt og ligger til rådighed for kollegaer på lærerintra inden skolestart. Udover det en kort generel beskrivelse og evaleruing af hvordan det går på trinnet de store overordnede linier, samt en evaluering af lejrskoler/studieture. Specialundervisningen evalueres i et selvstændigt afsnit. 11

12 Den tilsynsførendes beretning Ved den tilsynsførendes indberetning til ministeriet evalueres det om skolens undervisning svarer til den undervisning der foregår i folkeskolen. Beretningen fremlægges desuden på generalforsamlingen. Der skal føres tilsyn med alle frie grundskoler, og på vores skole er der mange tilsynsførende. Således er det primært forældrene, bestyrelsen og skolens ledelse der dagligt fører tilsyn med undervisningens kvalitet. Udover det er der en forældrevalgt ekstern tilsynsførende som besøger skolen ved forskellige lejligheder, og på Holbæk lille Skole er det Connie Stendahl Rasmussen. Hun skal føre tilsyn med følgende områder: Tilsyn med om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Tilsyn med evt. tilbud om sprogstimulering. Udover det har hun disse opgaver Tilsyn med om undervisningssproget er dansk. Vurdering af undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet. Drøftelse af indholdet af undervisningsplaner med leder og lærer. Under besøgene taler Connie med lærerne og skolen ledelse, hvor hun bliver grundigt orienteret om det daglige arbejde på skolen. Efter besøgene udfærdiges en beretning/orientering om tilsynet, som sendes ud til alle forældrene sammen med skolens øvrige beretninger syv dage inden generalforsamlingen. Forældrenes tilsyn og evaluering Det er forældrene som fører det daglige tilsyn og som på forældremøder og til skole/hjem samtaler er med til at evaluere den samlede undervisning. Dette sker dels på initiativ fra lærergruppen, men også efter ønske fra forældregruppen. Her evalueres både det faglige niveau for klassen, samt den sociale trivsel. Generalforsamlingen På generalforsamlingen aflægger bestyrelsen og skolens leder en beretning, som evaluerer skoleåret på en række områder. Desuden aflægges der en beretning i forbindelse med afslutningen af regnskabet. Disse beretninger evaluerer skolens drift overordnet på følgende områder: Elevtilgang og frafald Personalesituationen Særlige begivenheder Den økonomiske situation Særlige indsatsområder fra udviklingsplanen 12