Referat Kvalitetsrådsmøde 26. aug Foredragssal 2, Holstebro

Transkript

1 Referat Kvalitetsrådsmøde 26. aug Foredragssal 2, Holstebro Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel Til stede: Martin S Johansen, Ida Robsøe, Karina Willemoes Dato: 31. Aug 2015 Ladefoged, Bente Møller Pedersen, Anna-Grethe Skov Iversen Dorthe Hansen (suppl for Niels Hald), Else Folmer, Dorte Banner Pedersen, Mette Norup Frøjk, Ida Götke, Jens Friis Bak, Dagny Kloster, Hanne-Birgit Falkesgaard, Ann Fogsgaard, Birgitte Ostersen, Lone Geertsen, Steen Husted, Gitte Kjær Nielsen (fra kl 15.05), Anna Marie Fink, Jeanette Henriksen, Charlotte Mouritsen, Else Hjortbak (de første punkter), Gunna Andersen (de første punkter), Dorthe Hansen (ref). Afbud: Per Jørgensen, Lone Viggers, Jeanette Dent Mail: dorthe.hansen@vest.rm.dk Lokaltlf.: Mobil: Ikke til stede: Anders Knudsen, Steen Jensen, Hanne Linnet, Irene Saul Porse. 1. Godkendelse af dagsorden og af referat fra møde, punkter til evt. ( ) Referat Punkt til eventuelt: Kvalitetsudvikling og EPJ. Økonomiaftale mellem regeringen og regionerne. 2. Tema: Spor 1 - Patientforløb på patientens præmisser (i alt 75 min) Dagens dagsorden er bygget således op, at punkterne fra 3 til 8 handler om Patientforløb på patientens præmisser. 3. Tryghedsundersøgelse (Charlotte Mouritsen og Jeanette Henriksen) Resultatet af interview undersøgelse om oplevelsen af Tryghed, temaer præsenteres bla. af rep fra Brugerrådet. v/ Charlotte Mouritsen og Jeanette Henriksen samt Susanne Sagoo og Stig Hansen fra brugerrådet. Indstilling Kvalitetsrådet drøfter oplægget, kommer eventuelt med inspiration til det videre arbejde samt melder sig til deltagelse i prøvehandlinger Referat Charlotte Mouritsen beretter om baggrunden for tryghedsundersøgelse (PPP: Oplæg kvalitetsrådet om Tryghed ved udskrivelse.ppt) vedlægges referatet. Susanne Sagoo og Stig Hansen fortæller om deres oplevelser med at være medlem af brugerrådet. De er imponerede over den energi og arbejde, der lægges i at inddrage patienter. Stig oplever at man er meget afhængig af kompetente sundhedsprofessionelle for at få de flyvske tanker og ideer bragt ned i jordhøjde og blive til konkrete forslag. Susanne har i brugerrådet oplevet, at det er en fordel af at kende sproget og forstå sammenhængen. Side 1/8

2 De 2 prøvehandlinger Video som redskab for dialog og Patientens spørgsmål til stuegang bliver drøftet. Det gøres klart, at afdelinger, der vil være med til at indføre prøvehandlinger selv vil have stor indflydelse på, hvordan prøvehandlingerne skal udformes. I løbet af drøftelsen kom der mange input til måder eller metoder f.eks: - spørgsmål kan skrives på whiteboard eller papir - kan sikker mail anvendes, så pt s spørgsmål kan sendes inden en ambulant konsultation - i Børneafdelingen udviklede en familie et IT-system, hvor familie, skole og andre kunne skrive og orientere sig om drengens program - det er vigtigt, at pt. har overblik over undersøgelser, aftaler og hos hvem vedkommende skal have svar. Det aftales, at rådets medlemmer drøfter om afdelingen vil deltage i prøvehandlingerne og melder tilbage til Kvalitet og Udvikling senest d. 24. september. Ved behov for yderligere information er I velkomne til at kontakte Charlotte Mouritsen eller Jeanette Henriksen. 4. Når noget er gået galt (Jeanette Henriksen) Ny indgang på hjemmesiden så patienter og pårørende får lettere ved at komme af med oplevelser om når noget er gået galt : den nye genvej for patienter og pårørende Kommunikation og brugerrådet arbejder videre med udformning af informationer til infoskærme og plakater til ophæng i afdelingerne Indstilling Kvalitetsrådet drøfter, om der er andre tiltag, der kan iværksættes Referat: Det foreslås, at ordvalget genovervejes - kan teksten gøres mere positiv, så vi inviterer til at patienter og pårørende anviser nogle veje til at gøre noget bedre. Det er essentielt at patienter/pårørende er med til at vælge de ord, der skal bruges. Det foreslås, at overskriften ændres til hvis du har noget på hjertet. Dette kan opfordre til, at der er forskellige typer oplevelser man vil af med. Brugerrådet - HEV: Brugerrådet var på deres efterfølgende møde enige om, at ordvalget på hjemmesiden kan anvendes, men at overskriften på plakaten til at hænge op kan ændres. 5. Hospitalets og afdelingernes hjemmesider (Jeanette Henriksen) HEV s hjemmesider skal afspejle at patienter og pårørende er ventet og velkomne, og har de oplevelser som ikke lever op til deres forventninger, vil vi gerne høre om dem. Kommunikation og K&U har gennemgået HEV s side samt alle afdelingers hjemmesider mhp om patienter og pårørende: o orienteres om at vi har fri besøgstid og hvorledes man evt skal forholde sig så patienter og personale får bedst mulige opholds- og arbejdsforhold. o orienteres om hvordan de kan komme af med oplevelser om hvis noget er gået galt - dvs indrapportere UTH er, afgiver klager eller søge forsikring. o oplever sig som en ressource vi gerne vil benytte os af i patientforløbet, og guides til i hvad og på hvilken måde, de bedst kan støtte deres pårørende Tiltag i gang: Side 2/8

3 o Kommunikation reviderer HEV siderne efter denne skabelon, og et udkast fremvises på mødet. o Herefter kan alle afdelinger linke til disse sider, og supplere egne sider med særlige oplysninger vigtigt for lige deres patienter. o Kommunikation udformer nogle guidelines afdelingerne kan gennemgå deres hjemmesider med, for om de lever op til ovennævnte områder. Brugerrådet i HEV eller afdelingens egne patienter kan med fordel bruges som sparringsparter i forbindelse med revision af hjemmesider. Indstilling Kvalitetsrådet drøfter fremvisningen Referat PPP: Udkast til ny HEV hjemmeside vedr patient-pårørendeinddragelse.ppt + Info til patienter og pårørende -forslag til struktur og indholdspunkter.doc vedlægges referatet. Kommunikation vil forbedre HEV s hjemmesider og har brug for kommentarer til det udspil, der vedlægges som udkast. Udkastet er blevet til på baggrund af anbefalingerne fra Hej Sundhedsvæsen (se link længere nede i referatet) Når HEV siderne er rettet, anbefales det at alle afdelinger linker til dem og kan supplere med andre vigtige oplysninger på egne sider. Vi skal være opmærksomme på, at når pt og pårørende googler, kommer de ofte direkte ind til undersider og ser således ikke afdelingens eller hospitalets forside. Kommentarer til materialet kan sendes til Merete Jeppesen fra Kommunikation og CC til Jeanette Henriksen, Kvalitet og Udvikling. 6. Pårørende KIT (Jeanette Henriksen) På patientsikkerhedsdagen i foråret blev Pårørende KIT fra Dansk Selskab for patientsikkerhed introduceret. Der er flere forskellige redskaber som afdelingen kan tage i brug. Bla. et slideshow der giver en introduktion til hvordan vi udnytter pårørenderessourcerne bedre, pjecer man kan printe og udlevere og meget mere. Se KIT et her: Indstilling Hvordan kan Kvalitetsrådet se det brugt? Referat Via hospitalets hjemmeside kan man finde ind til materialet. Der findes slides, pjecer mm. Pårørendekittet findes: Den pårørende som partner (pjece): Fakta om pårørendeinddragelse - litteraturgennemgang: df Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2015: Pårørende er velkomne. Godt på vej fra meddelelse til inddragelse: er.pdf Når din nærmeste bliver syg gode råd til dig, som er pårørende (pjece): Hvad er de pårørende velkomne til? Tips til videreudvikling af webteksterne: Side 3/8

4 Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende: df Power Point-præsentation om inddragelse af pårørende: 7. Patientinddragelse (Jeanette Henriksen) Indikatorprogrammet for måling af patientinddragelse. Kort status på hvad arbejdsgruppen har udviklet af indikatorer og hvordan klinikken fremadrettet forventes at kunne bruge dem. Indstilling De deltagende afdelinger kan kort fortælle om deres oplevelser med projektet Bilag Indikatorer for måling af patientinddragelse Personaleskema-testversion 3 (2) Patientskema-testskema version3 (2) Referat Jeanette Henriksen orienterer om processen bag. Der drøftes i rådet, om de 6 generiske indikatorer vil vise hvordan personale, afdelinger og hospital er til at samarbejde. Måske skal vi omformulere indikatorerne, så vi bedre får svar på det, vi ønsker at vide noget om. På gynækologisk-obstetrisk afd er personalet blevet filmet og blev overrasket over, at de selv talte 90 % af tiden og at det derfor er svært at se den fælles beslutningstagen. Birgitte Ostersen supplerer med, at Kvalitet og Udvikling i efteråret vil tilbyde, at gennemføre interview på 6 afdelinger/afsnit. Kvalitet og Udvikling kan indlede med andre spørgsmål, så scenen er sat og derefter anvender vi de generiske indikatorer. På VIBIS hjemmeside omtales rapporten. På side i rapporten, beskrives hvordan de 6 indikatorer er valgt. Hvis man ønsker fokus på spørgsmål om oplevelsen af Fælles beslutningstagen kan man læse Kaspers karakteristika i bilag 1 side Sundhedsjournal (Birgitte Ostersen) I begyndelsen af september (9. september) bliver det muligt for patienter, at læse i sundhedsjournalen umiddelbart efter (straksreglen) den er skrevet af os (ikke alle oplysninger er dog tilgængelige der), hvad får det af positiv betydning og giver det os fælles tilgang i HEV? Hvilke tiltag har afdelingerne gennemført i denne anledning? Indstilling Kvalitetsrådet drøfter om der er brug for særlig information til patienter og personale Referat Informationer i sundhedsjournalen bliver tilgængelig i løbet af 3-5 dage. I denne uge kommer der materiale rettet til sundhedsprofessionelle. Senere kommer der materiale rettet til borgerne. Punktet skal på næste afdelingsledelsesmøde Birgitte Ostersen. 9. Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge (Birgitte Ostersen) Side 4/8

5 Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, foreningen af Speciallæger og Yngre Læger har udarbejdet vedlagte rammepapir om initiativet den behandlingsansvarlige læge. Initiativet kommer til at indgå i Danske Regioners udspil ved generalforsamlingen 23. april Ambitionen er, at 'den behandlingsansvarlige læge' erstatter den nuværende ordning med tildeling af en kontaktperson i henhold til Sundhedsloven. Formålet med initiativet er at sikre bedre kontinuitet i forløbene, at øge patienters tryghed samt kvaliteten i behandlingen. Det skal ske ved, at alle patienter som udgangspunkt får en behandlingsansvarlig læge tildelt i hvert speciale, når det giver mening. Ved komplicerede forløb, hvor den aktuelle behandling samtidigt involverer flere specialer/matrikler, skal der desuden udpeges en tværgående patientansvarlig læge. Se en mere uddybende beskrivelse i 'Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge'. Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor der lægges op til at afprøve initiativet på udvalgte hospitaler og afdelinger, og den præcise udformning sker lokalt, så den kan tilpasses de lokale forhold. Pilotprojekterne igangsættes som indsatser i forbindelse med den fælles erklæring 'Borgernes Sundhedsvæsen'. Pilotprojekterne igangsættes i løbet af 2015 med første status i 2016 og evaluering i Det forventes, at en entydig definition af behandlingsansvar kan implementeres senest medio Der lægges desuden op til, at nogle af de forsøg i regionerne, som allerede er gjort med behandlingsansvarlig læge, undersøges. Initiativet indebærer, at alle patienter som udgangspunkt får en behandlingsansvarlig læge med ansvar for patientens behandling, patient- og pårørende inddragelse og forløbskoordinering i hvert speciale, når det giver mening. Ved forløb, hvor den aktuelle behandling involverer flere specialer/matrikler, skal der desuden udpeges en tværgående patientansvarlig/forløbsansvarlig læge. Indførelsen af initiativet ændrer ikke på eksisterende lægeansvarsforhold. HR har hen over sommeren afdækket, om der er igangværende aktiviteter, der kan pege i retning heraf, hvilket der ikke er tilbagemeldinger om. Indstilling at det drøftes om Hospitalsenheden Vest skal afdække muligheden for at indgå som en del af projektet på vej frem mod patientens hospital i Gødstrup hvilke patientgrupper vi ønsker at indgå med i projektet Bilag Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Borgernes Sundhedsvæsen Referat I rammepapiret lægges der op til at der skal gennemføres pilottestning i løbet af 2016 og frem mod Der er ingen krav om at HEV melder pilot-afdelinger ind og vi ved ikke, om vi har mulighed for at deltage i pilot-projektet. Flere afdelinger i HEV anvender i forvejen kontaktlæge/fast læge i ambulante forløb. Afdelingerne bedes melde interesse for at indgå som pilotafdeling til Birgitte Ostersen senest d. 24. september. Følgende punkter er til orientering Side 5/8

6 10. Opsamling fra Intern survey marts/april 2015 (Dorthe Hansen) Ved forårets interne survey, hvor der blev set på de patientsikkerhedskritiske standarder er der nogle få emner der bør nævnes i Kvalitetsrådet. - administration af medicin, der ikke er godkendt - lægegruppens kendskab til TOKS-begrebet og brug af tilladelig score - arbejdsprocesser i EPJ omkring angivelse af tilladelig TOKS-score - håndtering af tilmelding til e-læringskurset genoplivning (hvem skal gennemføre, f.eks hvor lang ansættelse skal en vikar have før man skal gennemføre) - håndtering af tilmelding til og gennemførsel af avanceret genoplivning. Avanceret genoplivning: Birgitte Ostersen og Dorthe Hansen har snakket med Kathe Garner omkring Stabens andel i procedurerne. Staben får lister over de personer, der har gennemført avanceret genoplivningskursus. Dato tastes ind i lønsystemet. Kvartalsvis trækkes lister. Listerne sendes til funktionslederne. Listerne indeholder udelukkende personer, der er ansat i afdelingen pågældende tidspunkt. Hvis personale har gennemført avanceret genoplivningskursus tidligere, kan der gives merit for dette. Medarbejderen skal blot maile til Kathe og oplyse ca-tidspunkt for gennemførsel af kurset, så vil oplysningen blive ført ind i lønsystemet. Basal genoplivning (e-læring): Maria Bredvig fra Staben oplyser at afdelingerne selv trækker lister fra Plan2learn og at afdelingerne manuelt skal fjerne aftrådte medarbejdere og tilføje nye medarbejdere. Ved intern survey blev det synligt, at nogle afdelinger har svært ved at få relevante medarbejdere til at gennemføre avanceret genoplivning. Afdelingerne bør tjekke om deres arbejdsgange er robuste og om der bliver fulgt op på, om medarbejderne deltager i avanceret genoplivning. På flere afdelinger blev intern survey gennemført som gruppeinterview, hvilket suveyor oplevede som mere læringsfyldt end interview med enkeltpersoner. Indstilling Afdelinger tjekker egne arbejdsgange ift at sikre, at relevante personer gennemfører avanceret genoplivning. Afdelinger arbejder med egen kvalitet ift de øvrige punkter. Referat Der efterspørges e-læringskursus for lægegruppen om TOKS. Birgitte Ostersen vil informere lederen af e-lærings kontoret om dette ønske og fortælle, at der er variation fra hospital til hospital ift dokumentationsmetode. 11. e-dok (Dorthe Hansen) Der kommer mange distribuerede dokumenter fra regionen. Kvalitetsrådet vil opfordre afdelingerne til, at gøre det så let som muligt for sine medarbejdere, at se, at et dokument er gældende for dem. Vi anbefaler, at afdelingerne opretter lokale tilføjelser på alle regionale og HEV-Fælles dokumenter. I den lokale tilføjelse kan med fordel henvises til andre relevante dokumenter i afdelingen, eller beskrives særlige forhold for afdelingen. Side 6/8

7 HL godkender lokale tilføjelser på de regionale dokumenter mhp at gøre det tydeligt for medarbejderne, at dokumentet er gældende for dem. HL vil gerne kende indholdet af de regionale dokumenter, der skal være gældende for hospitalets personale og gør det gennem processen med at godkende den lokale tilføjelse. Indstilling Til orientering Referat Intet. 12. Orientering om status på de punkter monitoreringsplanen beskriver, skal monitoreres i 1. og 2. kvartal (Dorthe Hansen). I monitoreringsplanen for er der defineret en række akkrediteringsstandarder, der skulle monitoreres i 1. og 2. kvartal Monitorering for nogle standarder er udsat til efteråret og for andre standarder gælder, at det ikke har været muligt at trække data. Overordnet findes grad af monitorering at være tilfredsstillende under de givne omstændigheder. Indstilling Til orientering Bilag Status over DDKM monitorering 1 og 2 kvartal 2015 Referat Intet 13. Eventuelt Referat Kvalitetsudvikling og EPJ. Der er mange både fra klinik og stab, der er i tvivl om, hvad man må i EPJ ift kvalitetsudvikling. Birgitte Ostersen sidder med i en arbejdsgruppe, der skal beskrive hvad lokal kvalitetsudvikling kan indeholde. Der bliver bla beskrevet, et notat om hvad der kan indeholdes i aktuel behandling og i lokal kvalitetsudvikling. Birgitte Ostersen forventer, at der i løbet af de næste 14 dage kommer notater. Økonomiaftale mellem regering og regioner Der er indgået aftale mellem regeringen og regionerne. Aftale om regionernes økonomi for 2016.pdf vedlægges referatet Overskrifterne er: 1. Regionernes økonomiske rammer for Kræftindsatsen 3. Nationale mål for sundhedsvæsenet 4. Sammenhængende sundhedsvæsen a. Sundhedsaftaler b. Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet 5. Bedre monitorering af udredningsretten 6. Psykiatri 7. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet Side 7/8

8 a. Få ambitiøse, nationale mål for kvaliteten, jf. afsnit 3 b. Systematisk inddragelse af patienternes behov c. Stærkt ledelsesfokus d. Systematisk brug af tidstro data og datadrevet forbedringsarbejde e. Åbenhed om resultater 8. Bedre ressourceanvendelse 9. Øvrige temaer 14. Til HL s nyhedsbrev 15. Evaluering af mødet Næste kvalitetsrådsmøde: 20. oktober Side 8/8

9 Hospitalsenheden VEST Tryghedsundersøgelsen 2015 Kvalitetsrådet 26. august

10 Kort om hvorfor og hvordan Baggrund LUP 2013 viste udfordringer i patienters oplevelse af tryghed ved udskrivelse. Mini LUP 2013 langt de fleste patienter var trygge ved udskrivelse. Patienterne blev spurgt mens de stadig var indlagt Tryg Udskrivelsen: Patienter + deres pårørende interviewes ca. 1 mdr. efter udskrivelse om, hvad de finder betydningsfuldt for oplevelsen af en tryg udskrivelse. Alle interview optages og der tages billeder af informanter + pårørende for efterfølgende at kunne anvende dette til videndeling bla en værktøjskasse på HEV s hjemmeside. Hospitalsenheden VEST 2

11 Tryg udskrivelse Informanter 27 informanter. Alle kliniske afdelinger i HEV repræsenteret. 6 blev interviewet 2 mænd og 4 kvinder år. Analyse Fremkom med 6 tværgående temaer med betydning for oplevelse af en tryg udskrivelse: 1.Mødet med personalet 2.Samtale dialog og information 3.Personalets anvendelse af min viden om mig 4.Arbejdsgange, behandling og pleje 5.Overgange 6.Pårørende og netværk Validering De rå temaerne blev efterfølgende valideret af medlemmer fra Brugerrådet og samlet til 3 nye temaer: 1.Mødet med personalet ( ) 2.Overgange 3.Pårørende og netværk

12 Formøde med brugerrådet om det rå interview materiale 3 fra brugerrådet bidrog til bearbejdning af interviewmaterialet Susanne vil fortælle om den opgave Mødet med personalet 6 temaer blev til 3 Overgange Pårørende og netværks involvering Hospitalsenheden VEST 4

13 Tema 1: Mødet med personalet Indsigt og overblik over behandling er afgørende Informanterne fortæller at det er afgørende, at der er indsigt og overblik over den behandling, de modtager. Det testes ved at afgøre, om læger og plejepersonale har styr på detaljerne om diagnose og behandling. Patienterne savner overblik og information om, hvor langt man er kommet i forløbet, hvad er planen for min behandling i dag? Hvad er planen i morgen? Er min behandling på rette vej? Skiftende personale giver anledning til utryghed Skiftende personale og især skiftende læger giver anledning til utryghed og det er utrygt, når det ikke er i orden at forholde sig kritisk til behandlingen eller at gøre opmærksom på, at man fået en anden information. Relationer til personalet var afgørende for oplevelsen af tryghed Omvendt opleves det positivt, når personalet formår at inddrage ens erfaringer og bekymringer og når ens pårørende også medinddrages. Ingen af deltagerne i undersøgelsen nævnte, at deres kontaktperson havde en central rolle i indlæggelsesforløbet. Derimod valgte de deres egne nøglepersoner blandt det personale, som de fandt kompetent. Relationer til personalet var afgørende for oplevelsen af tryghed. Det samme gælder, når personalet inddrager deres egne erfaringer i behandlingsforløbet. Hospitalsenheden VEST 5

14 Tema 2: Overgange Patienterne oplever mange former for overgange i deres forløb Patienterne i undersøgelsen oplever mange former for overgange. Der er overgange mellem afdelinger, hospitaler, personale, mellem indlæggelse og udskrivelse samt hospital og primær. Patienterne forventer imidlertid ikke overgange, men et samlet forløb med fælles kodeks for hvad der er den bedste behandle og hvor informationer overføres frem og tilbage uden problemer. Informanterne der ikke videregives Informanterne undres når informationer, de giver om deres sygdom, ikke videregives mellem personale, afdelinger, hospitaler eller til primær. Er det fordi personalet ikke høre hvad man siger eller fordi oplysningerne ikke registreres. Det skaber utryghed og medfører en oplevelse af, at man som patient eller pårørende selv må tage ansvar for at få den rigtige behandling. Information om tiden efter udskrivelse Ud over målrettet information om tiden efter udskrivelse er en livline til hospitalet afgørende for en tryg udskrivelse. Lige så frustrerende opleves det, når livlinen ikke fungerer, og man ikke ved, hvor man så skal henvende sig for hjælp. Er man ikke tilstrækkeligt informeret om tiden efter udskrivelsen, søges viden, hvor den er tilgængelig med mere eller mindre held. Hospitalsenheden VEST 6

15 Tema 3: Pårørende og netværk Pludselig udskrivelse kan medfører afmagt De pårørende fortæller om afmagt, når patienten udskrives pludselig og uden målrettet forberedelse på, hvad man kan forvente sig af efterforløbet. Pårørende har brug for en afklaring af, hvordan man skal forholde sig, hvornår forløbet er normalt og hvor man kan henvende sig, når det ikke længere er det. Kræver en særlig viden at være pårørende Ofte oplever de pårørende hospitalet i brudstykker gennem den indlagte og i besøgstiden. Det kræver derfor særlig viden og øvelse at forstå, hvad der foregår som pårørende. Det kompliceres af, at den indlagte har skiftet rolle fra rask til syg. Store veksler på pårørende Der trækkes store veksler på pårørende både under og efter indlæggelsen. Pårørendes oplevelse afhænger af, hvor godt man er informeret om opgaven. Der er mange bolde i luften: patienten, arbejde, familie, børn, bekymring for den syge, for fremtiden etc. Pårørende og netværk en del af patientens helingsproces For patienten spiller pårørende/netværk en central rolle både under og efter indlæggelsen, at skolekammeraterne forstår ens nye situation, at familien bakker op, og arbejdspladen giver lidt ekstra elastik. De pårørende/netværket bliver en del af patientens helingsproces. Hospitalsenheden VEST 7

16 Brugerrådet formulerer idéer til at løse udfordringerne med oplevelsen af tryghed ved udskrivelse Hospitalsenheden VEST 8

17 1. Prøvehandling Video som redskab for dialog Videomøder giver mulighed for at etablere dialog når der er behov hos patient og pårørende. Kan anvendes undervejs i forløbet og i særdeleshed i forbindelse med udskrivelse. Hospitalsenheden VEST 9

18 2. Prøvehandling Patientens spørgsmål til stuegang Spørgsmål nedskrives før stuegang, svaret noteres og kan gemmes af patienten og deles med pårørende Hospitalsenheden VEST 10

19 Hvad kan vi alle bruge undersøgelsen til? Værktøjskasse: Sammenfatningen af de tre temaer, lydfiler, billeder samt materiale fra brugerrådets arbejde i Stalden lægges her Følg med i prøvehandlingerne: På hjemmesiden bliver det muligt at følge med i processen omkring prøvehandlingerne og komme med gode idéer. Hospitalsenheden VEST 11

20 Brugerrådets oplevelse af at blive involveret i udvikling af sundhedsvæsenet Susanne og Stig fortæller Hospitalsenheden VEST 12

21 Kvalitetsrådets opgave 1. Kvalitetsrådet drøfter oplægget, 2. Kommer eventuelt med inspiration til det videre arbejde 3. Samt melder sig til deltagelse i prøvehandlingerne Afdelingerne der melder sig får stillet meget inspirationsmateriale fra arbejdet i Stalden til rådighed samt Repræsentanter fra brugerrådet Og ved behov hjælp fra K&U Hospitalsenheden VEST 13

22 Forslag til indhold på hjemmesiden (hovedsiden vest.rm.dk) under punktet Patienter og pårørende : Praktisk information Kort, parkering og transport o Kort over hospitalerne o Parkering o Offentlig transport Besøg Kiosk og kantine Mad og drikke Telefoni og internet Radio og TV Rene hænder Rygning Til patienter Inden du kommer Ophold uden indlæggelse o Stadig flere undersøgelser og behandlinger foregår uden, at du behøver at blive indlagt. På hospitalet kaldes det ofte ambulant behandling; det kan for eksempel være dagkirurgi, hvor du møder om morgenen og kan tage hjem igen sidst på dagen. Selv om du ikke er indlagt, så kan de praktiske oplysninger om opholdet på hospitalet også være brugbare for dig. Når du indlægges Hvad må du gerne tage med? Faste hvad betyder det? Gode råd til samtalen Få en bisidder til samtalen Film om at være på hospitalet Når du er på hospitalet Besøg Mad og drikke Kiosk Telefon, computer og internet Radio og TV Post Rygning God håndhygiejne Hjælp og rådgivning Din kontaktperson Som patient har du en eller flere kontaktpersoner på afdelingen, som kender dig. Røde Kors-støtter Foreninger og netværk Muligheder for støtte og netværk for patienter og pårørende. Hospitalspræster Hospitalspræsterne er til rådighed for patienter og pårørende, der ønsker samtaler og ritualer ved livets begivenheder samt altergang. 1

23 Når du bliver udskrevet Beskrivelse følger. Efter du har været på hospitalet Hvad ved min egen læge? Må jeg se min journal? Hjælp os med at blive bedre - muligheder for inddragelse og feedback, brugerråd. Er der gået noget galt i mødet med os? Kontakt os o Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen eller hospitalet, hvis du har spørgsmål. Patientrettigheder o Aktindsigt o Klager o Tavshedspligt o Tolkebistand o Tilskud til kørsel o Patientjournal o Patientkontoret o Obduktion o Organdonation Til pårørende Når du kommer på besøg Når du er på besøg på hospitalet, skal du være meget velkommen til at benytte vores forskellige faciliteter såsom det gratis internet, ligesom du kan benytte dig af vores kiosk, café og kantine. Hospitalet har åbent døgnet rundt, og du er altid velkommen til at komme på besøg. Der er dog visse tidspunkter på døgnet, hvor der er mere travlt på grund af undersøgelser, behandlinger og stuegang. Der kan også være tidspunkter, hvor de indlagte patienter har ekstra behov for ro og hvile. Hvis du gerne vil vide mere, så er det en god idé at spørge personalet på afdelingen, hvornår der er bedst mulighed for, at du og patienten kan få en stund sammen uden forstyrrelser. Inden besøget Det kan være god idé at tale med din nærmeste om din rolle i forbindelse med besøget. Har din pårørende måske brug for din hjælp inden indlæggelsen med praktiske ting såsom tøj og medicin? Eller måske bliver I enige om, at du kan deltage aktivt ved samtaler, undersøgelser og behandlinger? Hvis du deltager ved samtaler og undersøgelser, så er det en god idé at overveje, om der er noget, du gerne vil spørge om. Du kan få inspiration til relevante overvejelser inden besøget i folderen Når din nærmeste bliver syg gode råd til dig, der er pårørende. Under besøget Hvad kan du hjælpe med? 2

24 Når nogen bliver syg, så er omsorg, støtte og viden noget af det allervigtigste, du som pårørende kan bidrage med. Du kender din nærmeste bedre, end vi gør, og kan derfor være med til at sikre, at vi som personale får et godt kendskab til din pårørende. Det kan også være, at I finder ud af, at du med fordel kan hjælpe med nogle praktiske ting under besøget. Du er altid velkommen til at spørge personalet på afdelingen, hvis du er i tvivl om, hvad du kan hjælpe med. Du kan finde inspiration til en snak med afdelingen om, hvordan du kan hjælpe som pårørende i Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende. Hjælp og rådgivning Du er meget velkommen til at spørge personalet på afdelingen til råds, hvis du er i tvivl om noget. Det kan også være, at du gerne vil tale med ligesindede, som er i samme situation som dig. Kontaktperson Din pårørende har en eller flere kontaktpersoner på afdelingen, som du kan tale med. Røde Kors-støtter Foreninger og netværk Der er mange muligheder for støtte og netværk. Hospitalspræster Hospitalspræsterne er til rådighed for samtaler og ritualer ved livets begivenheder samt altergang. Børn som pårørende Hvornår kan børn inddrages i samtaler og undersøgelser, hvor gammelt skal barnet være, er der legesager og underholdning, legerum osv. Når patienten udskrives Beskrivelse følger. Efter besøget Hjælp os med at blive bedre o Muligheder for inddragelse og feedback, brugerråd. Er der gået noget galt i mødet med os? Kritisk sygdom og dødsfald. Kontakt os o Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen eller hospitalet, hvis du har spørgsmål. 3

25 Hospitalsenheden VEST Udkast til indhold på HEV s hjemmeside for patienter og pårørende

26 Patienter og pårørende Praktisk information Kort, parkering og transport Besøg Kiosk og kantine Mad og drikke Telefoni og internet Radio og TV Rene hænder Rygning Til patienter Inden du kommer Ophold uden indlæggelse Når du indlægges Når du er på hospitalet Når du bliver udskrevet Efter du har været på hospitalet Patientrettigheder Til pårørende Når du kommer på besøg Inden besøget Under besøget Når patienten udskrives Efter besøget Hvad må du gerne tage med Faste Gode råd til samtalen Bisidder Film om at være på hospitalet Besøg Mad og drikke Kiosk Telefon, computer og internet Radio og TV Post Rygning God håndhygiejne Hjælp og rådgivning Hvad ved min egen læge? Må jeg se min journal? Hjælp os med at blive bedre - muligheder for inddragelse og feedback, brugerråd. Er der gået noget galt i mødet med os? Kontakt os Hospitalsenheden VEST 2

27 Øget fokus på pårørende som ressource Når du kommer på besøg Velkommen til at benytte vores forskellige faciliteter Hospitalet har åbent døgnet rundt, der er visse tidspunkter der er travlt og patienterne har brug for hvile, så spørg meget gerne personalet til råd Inden besøget Tal med din nærmeste om din rolle Inspiration at hente i pårørende KITét som linkes til Under besøget Hvad kan jeg hjælpe med- guides til at bidrage aktivt Hjælp og rådgivning kontaktperson, Røde Kors støtter, Forening og netværk, hospitalspræster Børn som pårørende Når din nærmeste udskrives Efter besøget Alt er inspireret af Hej Sundhedsvæsenet s pårørende KIT samt afdelingers nuværende hjemmesider Hospitalsenheden VEST 3

28 Hospitalsenheden VEST Indikatorer udviklet til måling af patientinddragelse i Region Midtjylland

29 Sådan er indikatorerne fremkommet I udmøntningen af Sundhedsplanens tema På patientens præmisser har Strategisk Sundhedsledelsesforum aftalt at etablere et sæt af indikatorer til måling af patientinddragelse. Formålet er, at: 1. afdække effekter af nye patientinvolverende tiltag over for patienter og pårørende, personale, ledere og politikere 2. kunne tilbyde tilbagemelding til de kliniske enheder og dermed understøtte implementering af nye tiltag, til indfrielse af sundhedsplanens mål. En arbejdsgruppe har været i gang siden foråret Her sidder repræsentanter fra de respektive hospitaler i regionen (JH med fra HEV), og en mindre arbejdsgruppe har stået for den konkrete udvikling af indikatorer; fra CFK Erik Riiskjær, Torsten Munch- Hansen og Mette Kjølby og fra AU Kirsten Lomborg og Berit Kjærside Nielsen Hospitalsenheden VEST 2

30 Sådan er indikatorerne fremkommet Der er udformet en rapport med afsæt i relevant teoretisk viden på området samt med udgangspunkt i internationalt anerkendte skalaer og måleredskaber. Samtidig er der sket afprøvning i praksis, hvor i alt 12 hospitalsafdelinger fordelt på de respektive hospitaler i Region Midtjylland har stillet sig til rådighed for afprøvningerne. ( i HEV: Afsnit M2, Onkologi - Kirurgi og Børneafdelingen) Parallelt er der udarbejdet indikatorer og spørgeskemaer til medarbejdere. Udviklingen af disse redskaber fortsætter også med hjælp fra interesserede afdelinger. Hospitalsenheden VEST 3

31 De 6 generiske spørgsmål Jeg var med på råd, når der blev truffet beslutninger om det, der skulle ske Jeg fik talt med sundhedspersonalet om alle de spørgsmål eller bekymringer, jeg havde Der var nærvær i mine samtaler med sundhedspersonalet Der var ro/ privathed omkring mine samtaler med sundhedspersonalet Sundhedspersonalet gik op i at forstå hvad der betød mest for mig sundhedspersonalet viste interesse for, hvordan jeg ønskede at mine pårørende skulle indgå i min behandling. Hospitalsenheden VEST 4

32 Status på processen Udforme en mindre udgave af rapporten til brug i den videre formidling af projektet blandt andet en pixiudgave til fagpersoner. Anvende de seks spørgsmål til patienten som en fælles referenceramme på hospitalsniveau på tværs af regionen. Børneafdelingen på Hospitalsenheden Vest har der været afholdt møde med afdelingen, og det er besluttet at man indtil videre kun udsender skemaer til de ansatte. Skemaerne er udsendt elektronisk 1. juni 2015 Fra AUH er der udtrykt ønske om, at skemaet til ansatte kommer til at udgøre en del af evalueringen af Det brugerinddragende hospital Der tages nu kontakt til de tre manglende afdelinger på Hospitalsafdelingen Vest med henblik på at afdække ønskerne her. Det samme sker på Hospitalsenheden Horsens, hvor to afdelinger ønsker at deltage. Endelig tages der nu kontakt til de tre afdelinger fra MIDT og Børneafdelingen og Medicinsk Afdeling i Randers. CFK er ved at udvikle en hjemmeside der er en komplet værktøjskasse til afdelinger der enten vil eller overvejer, at komme i gang med at anvende de udviklede redskaber: Baggrundsviden om patientinvolvering Baggrundsviden og begrundelser for de metodiske valg der er truffet i udviklingen af redskaberne Øvrigt Indhold fra rapporterne Eksempler på følgebreve til download i Word-format Papirspørgeskemaer til download i Word-format Adgang til skemaet sat op i SurveyXact (klar til indsamling via web, tablet, smartphone) Information om vores praktiske erfaringer, herunder eksempler på tidsplaner, opbygning af logistik omkring indsamling osv. (Opdateres løbende med de seneste erfaringer) Hospitalsenheden VEST 5

33 Lidt om dig som patient Patientskema-testskema version Hvor er du i dit undersøgelses- og behandlingsforløb? Går til undersøgelse Under behandling Går til kontrol Ved ikke 17. Har du været indlagt under din nuværende kontakt til hospitalet? Ja Nej 18. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Ved ikke 19. Lider du af kroniske sygdomme? Nej Ja, en kronisk sygdom Ja, mere end en kronisk sygdom Ved ikke 20. Har du eller dine pårørende søgt information om din sygdom andre steder end på sygehuset eller hos din egen læge/speciallæge? (fx internettet) Nej Ja få gange Ja mange gange 21. Er du medlem af en patientforening? (fx Kræftens bekæmpelse eller Gigtforeningen) Ja Nej, men kender godt til sådanne foreninger Nej, kender ikke til sådanne foreninger Har du følt dig medinddraget i din kontakt til afdelingen? I Sundhedsplanen for Region Midtjylland lægges der op til, at der i højere grad skal arbejdes på patientens præmisser. Det betyder, at patienten og den sundhedsprofessionelle deler information med hinanden og træffer beslutninger om behandling i fællesskab. Patienterne har nogle gange behov for støtte til at stille spørgsmål. Eventuelt sammen med de pårørende. I det følgende stilles 10 spørgsmål om, i hvilken grad du oplever,at du har spillet en aktiv rolle i din kontakt med afdelingen. Du optræder anonymt i undersøgelsen. 22. Hvad er din højeste uddannelse? (kun et kryds) Folkeskole Studentereksam en/hf/hh/anden tilsvarende uddannelse Faglært inden for håndværk, handel eller kontor Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Lidt om dig selv 1. Din alder: år 2. Køn? Kvinde Mand Tak for din deltagelse! 3. Skemaet er udfyldes af: Patienten Patienten med hjælp af pårørende Pårørende

34 Hvordan har du oplevet din kontakt? 4. Der var fuld overensstemmelse mellem det jeg fik at vide af forskellige ansatte. Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 11. Jeg har fået nok information om fordele og ulemper ved forskellige behandlingsmuligheder. Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 5. Jeg fik talt med personalet om de spørgsmål eller bekymringer, jeg havde. Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 13. Jeg var nok med på råd, når der blev truffet beslutninger om det, der skulle ske. Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 6. Der var tilstrækkeligt nærvær/ tid i mine samtaler med de ansatte. Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 14. Personalet har hjulpet mig, så jeg bedre selv kan leve med min situation? Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 7. Der var ro/privathed omkring mine samtaler med læger/sygeplejersker. 15. Var der noget, du kunne tænke dig var gjort anderledes? (dine vurderinger med egne ord) Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 8. De ansatte gik op i at forstå det, der betød mest for dig. Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 9. Det er klart for mig, at mine pårørende er velkomne til at deltage i mit behandlingsforløb. Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 10. De ansatte bruger et sprog, som er til at forstå (ikke fagsprog, men forståeligt dansk). Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad

35 Hvor ser du barrierer for øget inddragelse? Personaleskema-testversion 3 Arbejder din afdeling på patientens præmisser? 18. Hvilke forhold ser du som de vigtigste barrierer for, at patienter og pårørende inddrages mere i deres undersøgelses- og behandlingsforløb? (sæt op til 7 kryds) Patienter ved ikke nok om fysiognomi og medicin Patienter er tilbageholdende med at blande sig Mange patienter ønsker ikke at blive inddraget Det er mere ressourcekrævende at inddrage patienter De ansatte ønsker reelt ikke at inddrage patienterne Organiseringen opsplitter patientkontakterne for meget Der er ikke en reel gevinst ved at inddrage patienter De juridiske regler er en hindring for reel inddragelse Min ledelse vægter ikke patientinddragelse så meget It-systemerne er en forhindring for inddragelse Registreringskrav tager fokus fra patientkontakten Vore fysiske rammer er hindrende for inddragelse Vort specialeområde er ikke egnet til inddragelse Andet: (skriv) I Sundhedsplanen for Region Midtjylland lægges der op til, at der i højere grad skal arbejdes på patientens præmisser. I det følgende stilles en rækkespørgsmål om du oplever at du og dine kolleger arbejder på måder som inddrager patienterne. Du optræder anonymt i undersøgelsen. Spørgsmål om dig 1. Har du et ledelsesmæssigt personaleansvar? Ja Nej 2. Hvilken personalegruppe tilhører du? (kun store personalegrupper nævnt af anonymitetsgrunde) Overlæge Yngre læge Sygeplejerske Social og sundhedsassistent Servicemedarbejder Terapeut, jordemoder, radiograf, bioanalytiker, lægesekretær, andet Med dine egne ord 19. Her kan du med egne ord skrive, hvad du synes er vigtigst at ændre på - på dit område, hvis man skal leve op til at arbejde mere på patientens præmisser? 3. Har du daglig patientkontakt? Ja Ja, men skiftende omfang Nej 4. Hvor mange år har du arbejdet inden for dit nuværende speciale? år 5. Hvordan vil du beskrive din arbejdssituation? Jeg arbejder både i ambulatoriet og på sengeafdeling Jeg arbejder kun i ambulatoriet Jeg arbejder kun på sengeafdeling

36 Hvordan arbejder I? 6. Vi ved altid, hvem der har ansvaret for en patient Ikke Ved ikke relevant for mig Slet ikke 7. Min nærmeste leder viser vejen til, at patienter lyttes til og inddrages Ikke Ved ikke relevant for mig Slet ikke 8. Det ligger i vores kultur, at vi inddrager patienterne i deres forløb Ikke Ved ikke relevant for mig Slet ikke I meget høj grad 10 I meget høj grad 10 I meget høj grad 9. Vore samtaler med patienten har fokus på, at patienten fremover skal kunne mestre sin situation Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 13. I afdelingen er vi enige om, hvad der ligger i at inddrage patienterne Ikke Ved ikke relevant for mig Slet ikke 14. I afdelingen er vi enige om, hvad der ligger i at inddrage pårørende Ikke Ved ikke relevant for mig Slet ikke I meget høj grad 10 I meget høj grad 15. Vores samarbejde med almen praksis/speciallægepraksis giver gode patientforløb for vores patienter Ikke relevant for mig Ved ikke 1 Slet ikke I meget høj grad 16. Vores samarbejde med kommunerne giver gode patientforløb for vores patienter Ikke relevant for mig Ved ikke Slet ikke I meget høj grad 10. Vi lærer og ændrer vores arbejdsmåder ud fra patienterfaringer Ikke Ved ikke relevant for mig Slet ikke 11. Det tværfaglige samarbejde i afdelingen fungerer godt Ikke Ved ikke relevant for mig Slet ikke 12. Jeg mener, vi har den kompetence, der skal til for at inddrage patienter Ikke Ved ikke relevant for mig Slet ikke I meget høj grad 10 I meget høj grad 10 I meget høj grad Hvor er det vigtigst at sætte ind? 17. Du bedes sætte kryds ud for de områder, som du ser som de vigtigste udviklingsområder for en patientinvolverende praksis (sæt op til 6 kryds) Bedre overensstemmelse mellem det de forskellige ansatte siger Mere nærvær/tid ved patientsamtaler Mere ro/privathed omkring patientsamtaler Øgede opfordringer til patientspørgsmål og bekymringer Bedre spørgen ind til det der er det vigtige for den enkelte patient Klare udmeldinger om at pårørendedeltagelse ønskes Dårligt sprog hos ansatte (fagsprog og dårligt dansk) Bedre information om fordele og ulemper ved behandlinger Mere inddragelse af patienter når der træffes beslutninger Mere fokus på patientens samlede livssituation fremover

37 Plan for Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN

38 Indhold Kursen mod Borgernes Sundhedsvæsen er sat 4 Behov for en kulturforandring 4 Input fra borgere, patienter og pårørende 4 Input fra sundhedspersonale 5 Regionernes strategiske arbejde spiller sammen med Borgernes Sundhedsvæsen 5 Fokus er på borgernes møde med sygehusene 6 Mangfoldighed og øget lighed i sundhed 6 Borgernes Sundhedsvæsen som fælles ramme 7 Indsatser i Borgernes Sundhedsvæsen 8 Opfølgning på Borgernes Sundhedsvæsen 8 Indsatsområder og forudsætninger 9 En generisk plan med plads til lokal tilpasning 10 Oversigt og beskrivelse af indsatserne i Borgernes Sundhedsvæsen Borgernes behov og præferencer er afsæt for fagligt bedste behandling Borgernes oplevelser er udgangspunkt for at skabe gode forløb Borgerne har kontrol over deres forløb, når de kan og vil Borgerne oplever helhed og sammenhæng Borgerne får den støtte, de har brug for Borgerne oplever, at kommunikationen er forståelig og brugbar Forudsætninger for Borgernes Sundhedsvæsen - 31

39 Forord Hvad er vigtigt for dig i dit møde med sundhedsvæsenet? Borgernes svar på dette spørgsmål skal være udgangspunkt for dialog, tilrettelæggelse af behandling og organisering af sundhedsvæsenet. Regionerne og Danske Regioner har spurgt borgerne om, hvad der er vigtigt for dem, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Det har vi gjort gennem borgermøder, interview med patienter og pårørende og via hjemmesiden voressundhedsvaesen.dk. Borgernes input og idéer giver os værdifuld viden og er en del af grundlaget for denne plan. Ønsket om at sætte patienten i centrum er ikke nyt, men ofte bliver ambitionerne ved de flotte ord. Over de næste tre år ønsker regionerne og Danske Regioner at skabe konkrete resultater i sundhedsvæsenet, som borgerne kan mærke, fordi ordene bliver til handling. Derfor har Danske Regioner inviteret en række organisationer i sundhedsvæsenet til at indgå i et samarbejde om at skabe Borgernes Sundhedsvæsen, hvor fokus netop er at komme fra vision til handling. Danske Patienter, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger, KL, Danske Lægesekretærer, Jordemoderforeningen, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Danske Bioanalytikere, Radiografrådet, regionerne og Danske Regioner har underskrevet en fælles erklæring om Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen. Målet med erklæringen er at fremme en kultur i sundhedsvæsenet, hvor vi skaber tryghed og kvalitet, optimale forløb og inddrager borgerne i beslutninger om egen sundhed og behandling. En kultur, hvor borgernes viden, behov og præferencer anerkendes og sættes i centrum for behandling, forløb og organisering. Erklæringen er et klart signal til borgere, pårørende, medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet om, at parterne sammen arbejder hen imod et sundhedsvæsen på borgernes præmisser. Regionerne og Danske Regioner tager med denne plan, der bygger på den fælles erklæring, et stort skridt mod Borgernes Sundhedsvæsen. Planen består af en række indsatser, som hver især og til sammen skal være med til at realisere visionen om et sundhedsvæsen på borgernes præmisser. Regionerne og Danske Regioner har ansvaret for at implementere planen, men vi kan ikke løfte opgaven alene. Hvis ambitionen skal virkeliggøres, er der brug for et bredt samarbejde for at skabe legitimitet og medejerskab, men også for at inddrage aktørernes viden, skabe vilje til forandring og sikre aktiv medvirken fra alle aktører. Derfor skal flere af indsatserne organiseres i partnerskaber, hvor flere parter sammen definerer det konkrete indhold i indsatserne. Borgernes Sundhedsvæsen arbejder i samme retning som aftalerne om sundhedsområdet i finansloven for 2015 med hensyn til patientinddragelse i beslutninger om behandling, aktiv patientstøtte, patientrapporterede oplysninger for at kunne målrette behandling m.v. Regionerne og Danske Regioner vil derfor løbende være i dialog med regering og folketing om initiativer på området. Dansk Selskab for Patientsikkerheds kampagne Hej Sundhedsvæsen og Videnscenter for Brugerinddragelses (ViBIS) indsats med at uddanne inddragelsespiloter er andre eksempler på initiativer, der ligger fint i tråd med planen for Borgernes Sundhedsvæsen. Relevante vidensmiljøer vil derfor også blive inddraget i det videre arbejde. April 2015 Bent Hansen Carl Holst 3 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN

40 Kursen mod Borgernes Sundhedsvæsen er sat Sundhedsvæsenet er til for borgerne. Borgernes Sundhedsvæsen skal fremme en kultur, hvor vi skaber tryghed og kvalitet, optimale forløb og inddrager borgerne i beslutninger om egen sundhed og behandling. En kultur, hvor borgernes viden, behov og præferencer anerkendes og sættes i centrum for behandling, forløb og organisering. Det skal vi, fordi det giver bedre resultater for borgeren, øger borgerens livskvalitet og styrker kvaliteten i sundhedsindsatserne. Behov for en kulturforandring Der er behov for en kulturforandring i det danske sundhedsvæsen. Borgerne skal opleve, at deres møde med sundhedsvæsenet er tilrettelagt, så de opnår den bedste effekt af behandlingen, de bedste og mest sammenhængende forløb og de bedste betingelser for at leve det liv, de ønsker. Det er en forandringsproces, der kræver aktiv deltagelse af alle aktører i hele sundhedsvæsenet. Politikere skal understøtte kulturforandringen med tydelige prioriteringer, der viser, at det at sætte borgeren i centrum er en kerneværdi, der gennemsyrer hele sundhedsvæsenet. Gør inddragelse til en kultur, der gennemsyrer sundhedspersonalets arbejde! Få det for eksempel ind i uddannelserne af sundhedspersonale. Få det ind som et ledelsesfokus. Borger 2015 Det er medarbejderne, der dagligt møder borgerne og derfor konkret skal være bærere af en ny kultur. Medarbejderne skal derfor inddrages i arbejdet med konkret at ændre kulturen. Lederne i sundhedsvæsenet må påtage sig rollen som kulturbærere for forandringen. Ledelser på tværs af sundhedsvæsenets sektorer skal aktivt understøtte, at borgerne kommer i centrum for beslutningerne - og at borgerne inddrages på alle niveauer i udviklingen af sundhedsvæsenet. En anden forudsætning for kulturforandringen er, at borgerne deltager aktivt i deres behandlingsforløb. Borgerne skal støttes i at formidle det, der er vigtigt for dem som patienter og pårørende, hvis sundhedsvæsenet skal lykkes med at tilrettelægge faglige ydelser og service, der har borgerens behov i centrum. Borgerne skal have viden og redskaber til at håndtere deres sygdom og helbred, så de har mulighed for at spille en aktiv rolle i deres behandlingsforløb. Den samlede behandlingsindsats skal tilpasses, så den afspejler det, der er vigtigt for borgerne. Input fra borgere, patienter og pårørende Omkring 600 borgere og 100 regionspolitikere deltog den 28. februar 2015 i borgermøder i alle regioner. Temaerne på møderne var kommunikation og service i sundhedsvæsenet. På møderne tegnede borgerne et billede af, hvad der er vigtigt for dem, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Borgerne lagde bl.a. vægt på kommunikation i øjenhøjde, inddragelse og medbestemmelse for patient og pårørende, service på patientens præmisser med udgangspunkt i patientens behov, overblik over og sammenhæng i behandlingen, bedre overblik over rettigheder og muligheder, fri og åben dialog hvor man kan spørge om alt relevant samt hjælp til selvhjælp og ansvar for egen sygdom. 4 / DANSKE REGIONER 2015