Referat Økonomiudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Økonomiudvalget 2014-2017"

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Mødedato: Mandag den 15. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Afsluttende regnskab Fælles vækstdagsorden HH-samarbejdet, handleplaner for Beskæftigelsesplan Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning Forslag til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Borsholm Forsamlingshus, drøftelse Anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet , stk. 4 udvalgets prioriterede indsatskatalog - orientering Sagsrevision og interne processer vedrørende forrevalidering/revalidering - orientering Styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri - orientering Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m Eventuelt...45 Bilagsliste...46

2 Økonomiudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Borgmesteren foreslog, at sag nr. 7 vedrørende delegation mellem Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget og administrationen tages af dagsordenen. Baggrunden er, at alle udvalg skal tage stilling til delegation mellem udvalg og administration, hvorefter et samlet forslag til delegationsplan forelægges for Økonomiudvalg og Byråd. Dagsordenen blev godkendt med ovennævnte bemærkninger.

3 Økonomiudvalget Mødedato Side Afsluttende regnskab 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10855 Byrådet Bilag 1 Årsberetning 2013 Revideret Bilag 2 Korrigerede forhold regnskab 2013 Afsluttende Beretning nr 17 Indledning/Baggrund På baggrund af Helsingør Kommunes årsberetning 2013 har BDO Kommunernes Revision fremsendt afsluttende beretning nr. 17 vedrørende regnskabsåret Revisionens afsluttende gennemgang af Helsingør Kommunes regnskab 2013 har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionen deltager på Økonomiudvalgets møde den 15. september for at orientere om resultatet af den afsluttende beretning nr. 17. Årsberetningen, som blev forelagt Økonomiudvalget og Byrådet i maj, er blevet korrigeret i forbindelse med revisionen af regnskabet og foreligger nu til endelig godkendelse. Retsgrundlag Helsingør Kommunes Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Revisionens gennemgang af årsregnskabet 2013 Revisionen har i forbindelse med afsluttende årsregnskab gennemgået regnskabet for 2013, i afsluttende beretning nr. 17. Revisionens afsluttende gennemgang af Helsingør Kommunes regnskab 2013 har ikke givet anledning til bemærkninger. Ved revisionens gennemgang af årsregnskabet 2013 blev der fundet forhold som var nødvendige at korrigere for at få et retvisende årsregnskab. De korrigerede forhold er indarbejdet i årsberetningen, bilag 1, således, at Helsingør Kommune aflægger et retvisende og korrekt årsregnskab. Der bliver trykt en revideret version af årsberetningen 2013, som bliver udleveret til Økonomiudvalget og Byråd. Den endeligt godkendte årsberetning vil blive udgivet på kommunens hjemmeside den 23. september. Oversigt over korrektioner Der er foretaget korrektioner på driften (servicedrift og anlæg salg af grunde), således at kommunens samlede resultat er 5,2 mio. kr. mindre end først udmeldt. Det betyder, at kommunens regnskab 2013, har et samlet overskud på 126,3 mio. kr. Tabel 1 viser de endelige nøgletal og tabel 2 viser ny oversigt over det samlede overskud. Tabel 1. Nøgletal, revideret Mio. kr. Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Korrigeret budget Regnskab 2013 Indtægter i alt , , ,4 Driftsområdet i alt 3.865,6 71, , ,2 Renter 0,1 0 0,1-8,2

4 Økonomiudvalget Mødedato Side 4 Primært driftsresultat -137,7 71,2-66,5-217,4 Anlægsudgifter 129,0-0,2 119,9 94,9 Resultat af det -17,5 71,0 53,5-122,5 skattefinansierede område Brugerfinansierede område 0,0 0,0 0,0-3,8 - affaldsområdet Samlet resultat i alt -17,5 71,0 53,5-126,3 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Resultatet vedr. servicedriften er forbedret med 6,3 mio. kr. efter korrektionen. Det betyder, at det samlede overskud er forhøjet til 20,5 mio. kr. Tabel 2. Forklaring til samlet overskud, revideret Mio. kr. Regnskab 2013 Mindreforbrug til servicedrift -98,3 Heraf ubrugte midler til pulje til uforudsete servicedriftsudgifter 56,0 Mindreforbrug på servicedriftsudgifter -42,3 Merforbrug til ikke-servicedrift 18,0 Indtægten fra affald er flyttet uden for driftsresultatet 3,8 Samlet overskud i alt -20,5 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Balancen korrigeret med i alt 108,1 mio. kr. Heraf er anlægskartoteket korrigeret med i alt 96,3 mio. kr. Af bilag 2 fremgår en beskrivelse af de forhold, som er rettet i forhold til den tidligere godkendte årsberetning. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at revisionens afsluttende Beretning nr. 17 forelægges til orientering 2. at Helsingør Kommunes årsberetning 2013 endeligt godkendes Beslutninger Økonomiudvalget den Fra revisionen deltog Verni Jensen og Anne Rønnebæk. Ad 1: Orientering foretaget. Ad 2: Indstillingen anbefales.

5 Økonomiudvalget Mødedato Side Fælles vækstdagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19124 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune indgår i flere sammenhænge i den fælles vækstdagsorden. Den fælles vækstdagsorden eksisterer på flere niveauer - nationalt, regionalt, tværkommunalt og lokalt. Økonomiudvalget besluttede på mødet den 18. august 2014 at have en drøftelse af den fælles vækstdagsorden. Hermed fremlægges overblik over den fælles vækstdagsorden, som drøftelsen kan tage afsæt i. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Visionen for Helsingør Kommune i forhold til at tiltrække 800 familier og være en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. Sagsfremstilling Man kan samle vækstdagsordenen under temaet mere vækst og flere arbejdspladser. På flere politiske niveauer er vækst på dagsordenen. Udgangspunktet er, at hovedstadsregionen som metropol sakker agter ud sammenlignet med andre metropoler som fx Hamburg, Stockholm og Berlin. Hovedstadsregionen tiltrækker ikke investeringer i samme grad som de konkurrerende metropoler. Produktiviteten er lavere og vores evne til at tiltrække talent er ligeledes lavere. Det betyder på lang sigt, at vi ikke kan opretholde den velfærd, vi har i dag. På sigt kan konkurrencen mellem metropolerne om væksten også forventes at blive skærpet. Det er blevet anført fra flere sider, at de mange mindre initiativer, strategier og institutioner og de kommunale indsatser er for ukoordinerede og ikke altid trækker i samme retning. Derfor er der behov for en fælles fokuseret vækstdagsorden, som bliver formuleret på tværs af kommune- og regionsgrænser. Den fælles vækstdagsorden kører på flere niveauer. 1. Nationalt På det nationale niveau har Regeringen igangsat flere vækstplaner på bl.a. turismeområdet, kreative erhverv og Det blå Danmark. 2. Regionalt På det regionale niveau er væksten på dagsordenen under navnet COPENHAGEN. Dialogen om en fokuseret vækstdagsorden er mellem 46 kommuner og 2 regioner, som dækker Sjælland (og på sigt desuden 33 skånske kommuner og én region). Udgangspunktet er, at vi skal tænke stort og i sammenhænge. Vi er 3,8 mio. borgere i Sjælland/Skåne regionen. Vi er et trafikalt knudepunkt, der investeres mange midler i infrastruktur, erhvervsfremme osv. Og ikke mindst har vi verdensklasses forsknings- og test faciliteter. Den fokuserede vækstdagsorden har visionen, at I 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden og øget den økonomiske vækst

6 Økonomiudvalget Mødedato Side 6 og beskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Visionen skal tage hånd om følgende udfordringer: Mange små og ukoordinerede initiativer fx mange erhvervsfremmeaktører med beslægtede opgaver. Ingen samlet strategi. Manglende fokus på internationalisering tiltrækning af talenter og investeringer. Mangel på iværksættere Trængsel hæmmer væksten behov for smidig infrastruktur Visionen omsættes i følgende konkrete projekter: Fælles brand Copenhagen, Fælles international besøgstjeneste og modtageapparat, Fælles digital investorportal, Fælles indsats om kompetenceløft i turisme- og serviceerhverv, Fælles charter på infrastrukturområdet, Fælles fødevareindsats, Fællesregional international borgerservice international house, Fælles opslag til kommuneplan og Regional Vækst og Udviklingsstrategi Den fælles fokuserede vækstdagsorden skal forankres i kommuner og regioner. Arbejdet organiseres på tværs af regionerne på Sjælland, Vækstfora, KKR og kommuner. 3. Tværkommunalt Helsingør Kommune indgår i en tværkommunal vækstdagsorden med seks nordsjællandske kommuner. Hver kommune har nedsat et 17, stk. 4 udvalg, som skal give input til en Nordsjællandsk vækstdagsorden. Kommunerne skal bl.a. sætte de nordsjællandske ønsker til infrastruktur på den regionale vækstdagsorden. Og dermed spiller tværkommunal vækstdagsorden ind i den regionale. 4. Lokalt Helsingør Kommune spiller ind i den samlede vækstdagsorden. Med afsæt i de erhvervs- og vækstpolitiske målsætninger i kommunen, vil kommunen sikre gode lokale rammebetingelser indenfor de områder, som ligger i kommunens regi. Bl.a. er One Stop Erhvervsservice med til at udvikle en konstruktiv og løsningsorienteret dialog mellem kommunen og virksomhederne. Desuden øger kommunen sin opsøgende indsats overfor virksomhederne, så de via god og proaktiv service kan vækste og udvikle sig lokalt. Helsingør Kommune er en del af en større helhed. Kommunen har en rolle både i at levere gode lokale rammebetingelser og i at understøtte den regionale vækstdagsorden. Erhvervsog vækstinitiativerne i hele regionen skal koordineres og trække i samme retning, så vækst og beskæftigelsen får optimale vilkår. COPENHAGEN -brandet skal samle regionen indad til og sælge hele regionen udad til. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv Politik og Organisation indstiller,

7 Økonomiudvalget Mødedato Side 7 at Økonomiudvalget drøfter den fælles vækstdagsorden. Beslutninger Økonomiudvalget den Sagen blev drøftet.

8 Økonomiudvalget Mødedato Side HH-samarbejdet, handleplaner for 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/134 Økonomiudvalget HH-strategi "En sammanbunden stad 2035" HH-handleplaner for Tilgængelighed og Mobilitet HH-handleplaner for Byudvikling_Miljø og Klima HH-handleplaner for Erhvervsliv og Arbejdsmarked HH-handleplaner for Kultur og Oplevelser HH Budget Indledning/Baggrund Helsingør og Helsingborg kommuner har udviklet en fælles strategi for samarbejdet med titlen En sammanbunden stad 2035 for at sikre en stærk udvikling af en sammenhængende Øresundsregion i den nordlige del. Strategien er vedtaget af Byrådet i Helsingør og Kommunfullmägtige i Helsingborg. Strategien er gældende for perioden Helsingør og Helsingborg er to forskellige byer. Denne forskellighed er en styrke, som skaber en attraktiv variation i en vifte af muligheder og oplevelser. Vi supplerer således hinanden og skaber den synergi, som vil øge vore byers potentiale og tiltrækningskraft. HH-samarbejdets formål er at skabe vækst og gode livsbetingelser for borgerne i HHområdet. Samarbejdet skal styrke HH-områdets profil og position i Øresundsregionen. Det overordnede mål er at udvikle HH-området i forhold til områdets attraktivitet og vækst i forhold til arbejdspladser, virksomhedsetableringer, bosætning, oplevelser og infrastruktur. For at opnå et større fokus på HH-områdets kvaliteter er det nødvendigt, at der tales med én stemme i forskellige fora, både når det gælder den samlede udvikling af Øresundsregionen og bemærkninger til konkrete infrastruktur spørgsmål. I denne overordnede HH-strategi arbejdes der i perioden på fire fokusområder: Tilgængelighed og Mobilitet Byudvikling, Miljø og Klima Erhvervsliv og Arbejdsmarked Kultur og Oplevelser Det er hensigten via arbejdet med fokusområderne at: sikre en optimal kobling mellem Helsingør og Helsingborg understøtte nærheden og integrationen gennem samarbejdsprojekter styrke dialogen og netværket, som fremmer kommuners naturlige vartegn I strategien er der lagt vægt på prioriterede strategiske indsatser inden for de enkelte fokusområder samt mere konkrete samarbejder mellem forvaltninger, institutioner og virksomheder på tværs af Sundet. De politiske udvalg skal sikre, at der årligt indsendes handleplaner til HH-samarbejdet som beskriver, hvorledes der bliver arbejdet med indsatserne indenfor de fire fokusområder. Handleplanerne for 2015 har deadline den 9. september 2014.

9 Økonomiudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Mødedato Side 9 Relation til vision og tværgående politikker En Sammanbunden stad 2035, vedtaget i Byrådet den 28. januar Vision 2020, vedtaget i Byrådet den 26. juni 2012 HH-strategien understøtter Vision 2020s mål for Familier, Besøgende, Livslang læring samt Et levende sted. Planstrategi , vedtaget i Byrådet den 26. september 2011 De første fem strategiske spor i planstrategien er I nærkontakt med verden. Her står der Udbygge samarbejdet med Nordsjælland, Hovedstadsregionen og Helsingborg indenfor kultur, turisme, erhverv, infrastruktur og uddannelse. Sagsfremstilling HH-samarbejdets sekretariat har modtaget en række handleplaner for samarbejdet i 2015, som viser hvilke indsatser der vil blive arbejdet med. Nedenfor er en kort oversigt 1. Tilgængelighed og Mobilitet (læs mere på side 5 i HH-strategien) 1.1 Arbejde for en sammenhængende Øresundsregion fast forbindelse. HH-Gruppen vil styrke lobbyindsatsen i Der arbejdes på en konference på Christiansborg, deltagelse på Folkemødet samt Almedalen. 1.2 Øget samarbejde indenfor Mobility Management. Helsingør og Helsingborg arbejder på mulighederne omkring bustrafik over Sundet. Udarbejdet et fælles buskort for at synliggøre de respektive byers vigtigste buslinjer. Der arbejdes på at gøre det lettere for pendlere at tage cykel med over Sundet. 2. Byudvikling, Miljø og Klima (læs mere på side 6 i HH-strategien) 2.1 Fælles Planstrategi. Den fælles Planstrategi bliver fremlagt for Byrådet og Kommunestyrelsen i slutningen af 2014 eller i begyndelsen af I 2015 vil man arbejde på at foretage en prioritering i de 8 punkter som den fælles planstrategi kommer til at indeholde for at få en fælles prioritering og implementering på plads. 2.2 Samarbejde omkring klimastrategier. I 2015 vil der bl.a. blive arbejdet på en konference eller et større arrangement, hvor forskellige kommunale klimatiltag og klimavenlige virksomheder fremvises i såvel Helsingør som Helsingborg. Der vil blive arbejdet videre med erfaringer fra HH Business Week, som finder sted oktober Kortlægning og synliggørelse af attraktive boligområder. I 2014 er der arbejdet på at kortlægge studieboliger i og omkring Helsingør og Helsingborg. Områderne ligger på bekvem pendlerafstand fra uddannelsescentre. I 2015 vil man arbejde på at formidle mulighederne for at bo på den anden side for relevante studerende. Der vil blive set på mulighederne for at få studerende på Campus til at se mulighederne i at

10 Økonomiudvalget Mødedato Side 10 vælge at bo i Helsingør. 3. Erhvervsliv og Arbejdsmarked (læs mere på side 7 i HH-strategien) 3.1 HH Business Week. I dagene oktober 2014 afholdes HH Business Week som en del af Näringslivsdagarna. Som forberedelse til HH Business Week er der igangsat en klynge annalyse. Analysen vil blive offentliggjort under HH Business Week. Med baggrund i en evaluering af Elsinore Calling undersøges mulighederne for, at afvikle Elsinore Calling i 2015 i sammenhæng med Näringslivsdagarna. I 2015 skal der arbejdes videre med konklusionerne i kortlægningen af virksomhedsstyrkerne i HH-regionen med henblik på at tiltrække investeringer til HH-regionen. 3.2 Arbejdsmarked og uddannelse. Der afholdes en fælles konference den 22. oktober 2014, hvor indholdet er dels formidling af viden om uddannelsesmulighederne i Sverige og dels formidling af konkrete anlægsprojekter i Danmark, hvor der kan etableres fælles uddannelse og rekruttering over Sundet. Der vil blive arbejdet på at finde midler til et fælles handels- og turismekursus for arbejdssøgende. Der vil blive arbejdet med at markedsføre og forberede arbejdssøgende i Helsingør og Helsingborg om arbejde på den anden side af sundet. 4. Kultur og Oplevelser (læs mere på side 8 i HH-strategien) 4.1 Skabe fælles branding gennem fælles kultursamarbejde, kulturkort mm. Der arbejdes videre i 2015 med at afsøge mulighederne for et fælles kort, der kan omfatte både kommunale og ikke-kommunale institutioner. Samtidigt afsøges mulighederne for at indgå i et toårigt for-projekt i Creative Europe programmet, der undersøger mulighederne for et fælles kulturpass for Øresundsregionen. 4.2 Øget samhørighed og sproglig forståelse. HH-Skole- og kulturgruppen har fungeret i en lang årrække, hvor de har tilbudt en lang række aktiviteter for skolebørn på tværs af sundet, som fremmer integrationen og gensidig forståelse. I 2014 deltog børn i aktiviteterne. HH-skole- og kulturgruppen blev i 2014 af Øresundskomiteen anerkendt med Øresundpris 2014, for dens mangeårige og succesfulde arbejde med børn på tværs af sundet. I 2015 forsætter arbejdet med skolebørnene på tværs. Der er udarbejdet et program med en lang række aktiviteter og kurser i hhv. Helsingør og Helsingborg. Programmet er udarbejdet i samarbejde med lærere og kulturinstitutioner. HH-Kulturgruppen er et formelt samarbejde, som har eksisteret gennem mange år. Her har man understøttet kulturinstitutioner i løbende samarbejder, projekter, events mm. I 2015 vil Dunkers og Kulturværftet forsætte med

11 Økonomiudvalget Mødedato Side 11 konkrete samarbejdsprojekter. Der vil være et samarbejde mellem Kulturskolen, Musikskolen og Børnekulturcentret med fokus på samarbejder mellem pædagogerne, samt fælles okestersamarbejder. De kulturhistoriske institutioner vil samarbejde omkring udstillinger samt temaarbejde omkring frivillighed for at styrke samarbejdet med de frivillige. Bibliotekerne har ligesom de øvrige kulturinstitutioner et mangeårigt samarbejde på tværs. De har bl.a. samarbejdet omkring Nordisk Bogens Dag. I 2015 vil de se på måder at videreudvikle samarbejdet til også at være udstillinger og formidling af forfattermøder på nettet. På eventsiden vil Gadeteaterfestivalen igen i 2015 bringe fest og farver i Helsingør og Helsingborg både i by centrene men også i de sociale boligområder. I 2015 vil det blive afklaret om den Maritime event kan videreføres efter Øresund Event Center er afviklet vil der blive skabt yderligere tværgående aktiviteter/events inden for idræts- og fritidsområdet for borgere og turister. Der vil bl.a. være samarbejder omkring sommerferieaktiviteter, vidensdeling mellem eliteidrætskasser, foreningssamarbejde, gensidig profilering af faciliteter mv. Økonomi/Personaleforhold HH-samarbejdet ledes af en styregruppe med Helsingør og Helsingborgs borgmester for bordenden på skift. Herudover er der udpeget en oppositionspolitiker fra hver kommune samt en repræsentant for Erhvervslivet fra hhv. Helsingør og Helsingborg. Kommunaldirektørerne fra Helsingør og Helsingborg er også medlemmer af styregruppen. Der har med HH-strategien En Sammanbunden stad 2035 været ønsket at gøre samarbejdet skarpere og sikre en bedre forankring i vores to kommuners organisation og dermed i dagligdagen. Det er derfor de politiske udvalg på begge sider af Sundet som i samarbejdet har ansvaret for at sikre at der bliver arbejdet med indsatserne og at strategien derfor bliver prioriteret ressourcemæssigt. HH-samarbejdets styregruppe har tilsammen kr. til at løfte nogen af de ekstraordinære opgaver, som ikke umiddelbart kan dækkes af diverse driftsbudgetter i de to kommuner. Helsingør Kommune biddrager med kr. til den fælles HH-pulje. Fordelingen af budgettet besluttes af HH-samarbejdets styregruppe. Styregruppens egne handleplaner for tiltag indenfor de prioriterede strategiske indsatser tilgodeses først i budgettet. Restbeløbet kan eventuelt fordeles indenfor andre mål og indsatser i strategien som medfinansiering til ekstraordinære strategiske projekter, som ikke kan finde fuld finasiering indenfor egne budgetrammer. Puljen kan ikke medfinansiere drift af projekter eller indsatser. Yderligere oplysninger omkring HH-samarbejdets organisation og økonomi fremgår på side 9 i HH-strategien. Kommunikation/Høring HH-samarbejdets koordineringsgruppe vil gennemgå alle indkommende handleplaner den 16. september 2014, hvorefter handleplanene forelægges HH-samarbejdes styregruppe den 23. september Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at handleplanerne godkendes og sendes til HH-samarbejdets styregruppe til behandling.

12 Økonomiudvalget Mødedato Side 12 Beslutninger Økonomiudvalget den Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) stillede forslag om, at pkt under Tilgængelighed og mobilitet vedrørende Arbejde for en sammenhængende Øresundsregion fast forbindelse udgår. Forslaget blev forkastet med 7 stemmer (Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F) og Marlene Harpsøe (O)) mod 2 (Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø)). Administrationens indstilling blev godkendt. Der var enighed om, at sag om HH-forbindelsen skal optages på kommende økonomiudvalgsmøde.

13 Økonomiudvalget Mødedato Side Beskæftigelsesplan 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8594 Byrådet LBRs høringssvar 2015.pdf Beskæftigelsesregionens høringssvar Beskæftigelsesplan udgave2.pdf Indledning/Baggrund Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets mål og strategier. Opbygningen af beskæftigelsesplanen følger en skabelon fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og det overordnede kommunale mål indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og kommunens overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke aktiviteter og tiltag, der kan og vil blive iværksat inden for de forskellige mål. Beskæftigelsesplanen indgår i en fast årlig cyklus, hvor der som opfølgning på planen, bliver udarbejdet en resultatrevision for det foregående år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og danner en del af baggrundsmaterialet for kommunens beskæftigelsesplan. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 161 af 22. feb. 2007, Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionen i forhold til Livslang læring og tidlig indsats. Endvidere bidrager sagen til, at Helsingør Kommune selv påtager sig et beskæftigelsesansvar, og at Helsingør kommune arbejder som én kommune på tværs af centre. Sagsfremstilling Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsesmål for Målene er en videreførelse af målene i 2014 og danner ramme og retning for Jobcentrenes beskæftigelsesindsats i Som noget nyt er det ikke obligatorisk for kommunerne at fastsætte kvantitative resultatkrav for indsatserne i Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at opstille kvantitative resultatkrav for de 4 ministermål, som der løbende skal følges op på i Endvidere kan Beskæftigelsesudvalget vælge at opstille kvantitative resultatkrav for andre beskæftigelsesindsatser end de, der er udpeget af ministeren. I nedenstående præsenteres ministerens mål. Beskæftigelsesplanen for 2015 indeholder: 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål. 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer. 3. Strategi og mål for den borgerrettede indsats. 4. Den virksomhedsrettede indsats.

14 Økonomiudvalget Mødedato Side Budget for beskæftigelsesindsatsen tillæg; En samlet liste over mål og resultatkrav, Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) plan for særlige virksomhedsrettede initiativer. 1. Ministerens mål 1.1. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet 1.3. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. 2. Arbejdsmarkedssituationen Beskæftigelsesregionens ledighedsfremskrivning bygger overordnet set på Økonomiog Indenrigsministeriets ledighedsskøn fra Økonomisk Redegørelse. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet forventes ledigheden generelt at falde frem mod udgangen af I Helsingør Kommune forventer Beskæftigelsesregionen, at bruttoledigheden falder knap 14 procent fra ultimo 2013 til ultimo De beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskrivelsen, af Helsingør Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet, tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Helsingør i 4. kvartal Resultaterne peger fremadrettet på følgende tværgående fokusområder: Selvom Helsingør har haft en positiv udvikling i ledigheden og flere gode resultater i indsatsen, er der en række områder, hvor Helsingør med fordel kan sætte fokus på at styrke indsatsen for at sikre bedre resultater. Det gælder især på følgende områder: 1. Ungeindsatsen, hvor der sker en negativ udvikling i antal jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, og hvor gruppen af årige er hårdest ramt. 2. Indsatsen for at skaffe flere virksomhedsrettede tilbud til alle ydelsesgrupper, idet der samlet er sket et fald (16,2 %) i brugen af virksomhedsrettede tilbud. 3. De udsatte ledige og ledige på kanten af arbejdsmarkedet 4. Have fokus på at overføre nogle af de gode resultater fra indsatsen for de jobklare kontanthjælpsmodtagere til også at omfatte de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere 5. At øge fokus på selvforsørgelsesgraden af de anvendte aktiveringsforløb, idet

15 Økonomiudvalget Mødedato Side 15 Helsingør for alle aktiveringstyper, undtagen for offentlig ansættelse med løntilskud, har lavere effekt end i klyngen for både a-dagpengemodtagere samt job- og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 4. Resultatkravene i beskæftigelsesplan 2015 I nedenstående følger en liste over forslag til målinger, der skal indgå i beskæftigelsesplanen for Udgangspunktet er, at der ikke fastsættes konkrete kvantitative resultatkrav. Derimod følges udviklingen inden for hvert område med kvartalsvis opfølgning på Beskæftigelsesudvalgets møder. Begrundelsen for de valgte målinger er, at de måler det væsentlige i indsatserne og med undtagelse af tilbagefaldsmålet på ungeindsatsen, kommer i Jobindsats.dk og dermed kan sammenlignes med andre jobcentre. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør er: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Måling som i 2014: Følge udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse Måling der ser på afgangen til uddannelse og job blandt kontanthjælps- og dagpengemodtagere Antal berørte personer Antal afgange til uddannelse Afgangsprocent til uddannelse Supplerende måling der ser på afgangen til beskæftigelse (da målingen også omfatter unge med uddannelse) Antal berørte personer (samme som i ovenstående) Antal afgange til job Afgangsprocent til job Eksempel: Antal berørte = Afgang til uddannelse = Afgangsprocent = 12,5 pct. Afgang til job = Afgangsprocent = 7,5 % Måling der ser på tilbagefald til forsørgelsesydelse Der kan lokalt måles på, hvor mange af de unge, der er kommet i uddannelse, der frafalder uddannelse og kommer tilbage til forsørgelsesydelse.

16 Økonomiudvalget Mødedato Side Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Måling der ser på borgere med mere end 3 års sammenhængende offentlig forsørgelse Antal langtidsforsørgede Tilgang af langtidsforsørgede Afgang af langtidsforsørgede Sammenhængende defineres som en ydelsesperiode, der ikke afbrydes af en hel kalendermåned uden offentlige ydelser Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats Måling der ser på borgere der har været ledige mere end 80 pct. af tiden Langtidsledighedsmålingen måler på antal ledige, der har været ledige i mere end 80 %. af tiden inden for det seneste år 4.4. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet (ekskl. rekruttering) (samarbejdsgraden). Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Kommunikation og høring i forbindelse med beskæftigelsesplaner følger en overordnet tidsplan, der er gældende for alle kommuner. I Helsingør Kommune er den konkrete tidsplan for kommunikation og høring følgende: Den 7. maj drøfter Beskæftigelsesudvalget, om beskæftigelsesplanen for 2015 skal indeholde kvantitative resultatkrav. Den 4. juni drøfter Beskæftigelsesudvalget 1.udkast til beskæftigelsesplanen. Den 11. juni drøfter Beskæftigelsesudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) beskæftigelsesindsatsen for 2015 på et fælles møde. Senest den 20. juni sender Kommunen et udkast til beskæftigelsesplanen til Beskæftigelsesregionen. Senest den 1. juli sendes beskæftigelsesplanen i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Den 17. september godkender Beskæftigelsesudvalget beskæftigelsesplanen med Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) bemærkninger. Beskæftigelsesplanen godkendes herefter i Byrådet. Senest den 31. januar 2015 offentliggøres den godkendte beskæftigelsesplan samt Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) og Beskæftigelsesregionens bemærkninger på Helsingør Kommunes hjemmeside.

17 Økonomiudvalget Mødedato Side 17 Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesplanen drøftes og sendes videre til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Udvalget følger Centrets anbefaling om, at der måles på udviklingen og at de kvantitative resultatkrav skal være på niveau med eller bedre end Klyngen. Beskæftigelsesplan 2015 sendes videre til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Supplerende sagsfremstilling Beskæftigelsesudvalget skal den 20. august 2014 drøfte og godkende Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar (bilag) og endelig godkende beskæftigelsesplan 2015 (bilag). Derudover har Beskæftigelsesregionen sendt sit høringssvar, som ligeledes er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesplanen 2015 blev drøftet på Beskæftigelsesudvalgsmøde den 4. juli 2014 og på fællesmødet mellem Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale beskæftigelsesråd den 11. juni Resultaterne af drøftelserne på møderne er indarbejdet i beskæftigelsesplanen 2015 og fremgår med rød skrift i planen i bilag til dagsordenen. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at Det Lokale Beskæftigelsesråds høringssvar drøftes og godkendes. 2. at Beskæftigelsesplan 2015 endelig godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ad 1 Indstillingen godkendt. Ad 2 Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 2: Indstillingen anbefales.

18 Økonomiudvalget Mødedato Side Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9748 Byrådet Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (juni 14).pdf Bilag_1_Styringsaftale_2015 Bilag_2_Styringsaftale_2015 Bilag_3_Styringsaftale_2015 Samarbejdsmodel.pdf Indledning/Baggrund Indstillingen anbefales. Retsgrundlag Bekendtgørelse om Rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1021, 2013) Bekendtgørelse om Rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (BEK 381 af ) Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Den Sociale Rammeaftale består af en: Udviklingsstrategi, som skal sikre koordination i udviklingen af de særligt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen. Byrådet godkendte den 26. maj 2014 Udviklingsstrategien for Styringsaftale, som lægger rammerne for en kapacitets- og prisudvikling. Styringsaftalen er den styringsmæssige del af Den Sociale Rammeaftale og skal bl.a. sikre fælles spilleregler om takstberegning og takstudvikling. Aftalen omfatter hele det takstbelagte område for både børn og voksne. Det vil sige tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Denne Rammeaftale vedrører kun Region Hovedstaden, idet hver region har sin egen rammeaftale. Lovgrundlaget er det samme, men rammeaftalerne er forskellige fra region til region. Den første halvdel af styringsaftalen beskæftiger sig med takstmodellen og prisstruktur. Der er gennem årene udarbejdet en takstmodel, hvor grundprincippet er, at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. Der skal være en klar skelnen mellem de forskellige omkostningselementer, som så er medvirkende til at angive retningslinjer for takstberegningen. Nye elementer i Styringsaftalen for 2015 er: Flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Såfremt kommunerne godkender Styringsaftalen vil det betyde, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og

19 Økonomiudvalget Mødedato Side 19 specialundervisning til og med 2016 maximalt må stige med pris- og lønudviklingen minus 1 % i forhold til prisniveauet i Igangsætning af forskellige tiltag i forbindelse med udarbejdelse af de årlige analyser af takst- og udgiftsberegningerne, selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt de anvendte belægningsprocenter, opfølgning på overheadprocenter over 7 procent m.v.. Tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. En række opfordringer fra KKR Hovedstaden til kommuner og region vedr. styring af det specialiserede område. Mindre præciseringer vedr. fælles model for beregning af takster, beregning af indirekte udgifter, beregningsgrundlag, efterregulering. Den anden halvdel af Styringsaftalen beskæftiger sig med principper for samarbejde, procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud, børnehuse og socialtilsyn. Der er et stort ønske om at fastholde fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvor der i 2013 har været gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag. KKR Hovedstaden opfordrer derfor kommuner og region til at arbejde systematisk med bl.a.: Styringsmæssige tiltag som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, systematisk opfølgning af sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder Fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere Udvikling og omlægning af tilbud med henblik på at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgernes udvikling Målrettet anvendelse af differentierede takser, velfærdsteknologi samt dokumentation af effekterne fra driftsherrens side. For at kunne understøtte ovenstående samt den flerårige strategi for takstudviklingen har KKR Hovedstaden godkendt, at der nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe til gennemførsel og opfølgning på aftaler og tiltag i perioden 2014 til Desuden skal der nedsættes en permanent takstanalysegruppe, som skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. I styringsaftalen for 2015 er der ingen ændringer inden for frister for: Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Opfølgningsmekanismer for borgernes placering i takstgrupper Etablering og lukning af tilbud og pladser Der er dog en præcisering af, at driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten re-stabiliseret. Nyt i anden del af Styringsaftalen er:

20 Økonomiudvalget Mødedato Side 20 Der er fremsat lovforslag, der forventes at træde i kraft 1. juli 2014, hvorefter en kommunalbestyrelse kun én gang i hver valgperiode vil kunne overtage regionale tilbud beliggende i kommunen I forhold til Børnehuset og Socialtilsynet skal kommuner og region minimum en gang årligt drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år. Dette vil fremadrettet finde sted i 3. kvartal i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Børnehuset og Socialtilsynet en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. I Helsingør Kommune inddrager vi aktivt de forskellige aftaler fra Den Sociale Rammeaftale; vi har således i forhold til en anden kommune i Regionen fastholdt aftalerne om opsigelsesvarsler, herunder også ved dødsfald. I øjeblikket har vi drøftelser med en kommune, som på grund af underskud i et botilbud har hævet taksen og samtidig lagt det sammen med et andet botilbud. Prisstrukturen er uigennemsigtig, varslingsreglerne ikke overholdt, og det er ikke klart, hvornår taksten er restabiliseret. Dette har medført en præcisering i selve aftaleteksten. Desuden var der for et par år siden en sag med en kommune fra en anden region, hvor man ønskede at Helsingør Kommune skulle være med til at dække et underskud på et tilbud, som Helsingør Kommune havde benyttet det var nemlig en mulighed i den Rammeaftale, som gjaldt i den Region. Dette medførte ligeledes en præcisering i aftaleteksten. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personale. Kommunikation/Høring Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. september 2014 Socialudvalget den 2. september 2014 Økonomiudvalget den 15. september 2014 Byrådet den 22. september 2014 Handicaprådet den 15. september 2014 Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Styringsaftalen godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales.

21 Økonomiudvalget Mødedato Side Forslag til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2409 Byrådet Delegationsplan for TMK dateret 2. september 2014.pdf Revideret opgørelse over antallet af afgørelse af 9. september 2014 Indledning/Baggrund Center for Erhverv, Politik og Organisation har igangsat arbejdet med at udarbejde en samlet delegationsplan for Helsingør Kommune. For de to tidligere fagudvalg, Ejendoms- og Miljøudvalget samt Teknisk Udvalg, forelå godkendte delegationsplaner vedrørende forholdet mellem administrationen og de enkelte stående udvalg. Disse to delegationsplaner er hermed opdateret og sammenskrevet, således at der nu foreligger et forslag til delegationsplan for forholdet mellem administrationen og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget til godkendelse. Forslaget til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget har en anden opbygning end delegationsplanerne for de to tidligere fagudvalg, hvilket umiddelbart kan gøre en sammenligning vanskelig. Årsagen til den ændrede opbygning af forslaget til delegationsplan er, at forslaget til delegationsplan er udarbejdet i overensstemmelse med de retningslinjer for udarbejdelse af den samlede delegationsplan, som Byrådet vedtog på mødet den 27. januar Forslaget kan derfor efterfølgende umiddelbart indgå i det videre arbejde med at udarbejde den samlede delegationsplan for Helsingør Kommune og indarbejdes i denne. Center for Erhverv, Politik og Organisation vil udarbejde en plan for vedligeholdelse og opdatering af delegationsplanen, således at delegationsplanen holdes opdateret i forhold til fx fremtidige ændringer i lovgivningen. Retsgrundlag Lov om kommuners styrelse. Anden lovgivning som tillægger Helsingør Kommune opgaver. Opgaver udført med hjemmel i reglerne om kommunalfuldmagten. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling En delegationsplan er en skematisk oversigt over, hvem der har kompetencen til henholdsvis at indstille og til at træffe beslutning. Med udarbejdelse af en delegationsplan opnås større klarhed over, hvem der har kompetence til at træffe beslutninger i en given sag. En beslutning om at delegere en kompetence kan altid trækkes tilbage eller ændres af den delegerende. Ved delegation af en opgave mister den delegerende ikke kompetencen til selv at træffe beslutning om opgaven. Endelig bevarer et byrådsmedlem til enhver tid retten til at begære en sag behandlet i Byrådet. Byrådet besluttede på sit møde den 27. januar 2014

22 Økonomiudvalget Mødedato Side at en samlet delegationsplan for Helsingør Kommune udformes skematisk med bogstavkoderne B (beslutning), I (indstilling) og O (orienteres), 2. at delegationsplanen opdeles i en fælles del og i en del for hvert enkelt fagudvalg, og 3. at der som udgangspunkt alene medtages de bestemmelser/opgaver i delegationsplanen, hvor kompetencen til at tage en beslutning ikke er delegeret til administrationen. Administrationen har gennemgået og sammenskrevet delegationsplanerne for de to tidligere udvalg. På Trafik- og Vejområdet og på Byggeområdet er der ikke vedtaget ny lovgivning eller lignende, som giver anledning til at foreslå ændringer. På Natur- og Miljøområdet er der følgende opdateringer og tilføjelser: Der er tilføjet en række forhold og lovbestemmelser på forsyningsområdet, som ikke tidligere har været beskrevet det gælder f.eks. vedtagelse af takster for vand og spildevand, vedtagelse af affaldsgebyrer, vedtagelse af diverse regulativer, sektorplaner mv. Råstofloven udgår af delegationsplanen, da opgaven overgår til Region Hovedstaden Der er tilføjet delegation vedr. ny lovgivning f.eks. lov om vandplanlægning. Desuden er der tilføjet en række bestemmelser i kystbeskyttelsesloven, som ikke tidligere har været beskrevet. Der foretaget en opstramning på de eksisterende lovområder, således at opgaver der ikke ligger i kommunen (eksempelvis natur- og miljøovervågning), ikke længere fremgår af delegationsplanen. Forslaget til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget er vedlagt som bilag. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at forslag til delegationsplan for forholdet mellem administrationen og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Udvalget vedtog at udsætte sagen til næste møde. Til næste møde udarbejder Center for Teknik, Miljø og Klima en oversigt over omfanget af tilladelser og afslag indenfor de forskellige sagsområder i centret. Supplerende sagsfremstilling Byggesagsområdet er det samlede område indenfor centerets myndighedsområde, hvor der træffes flest afgørelser hvor sagsvolumen er størst. Derudover er det det myndighedsområde, hvor sagsstyringen er størst, og hvor det er muligt at lave et statistisk overblik. De øvrige sagsområder er betydelig mindre i omfang, og sagsbehandlingen sker direkte i Acadre, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at skabe samme overblik over typer af afgørelser. Centeret har derfor valgt at opgøre antallet af afgørelser i typerne tilladelser, afslag og sager afsluttet uden afgørelse indenfor byggesagsområdet for 1. halvår 2014 til udvalgets orientering.

23 Økonomiudvalget Mødedato Side Tilladelser Afslag Sager afsluttet uden afgørelse* Januar Februar Marts April Maj Juni I alt *Orienteringsbrev, indberetning taget til efterretning, vejledning, udtalelse og lignende. Oversigten viser, at der i 1. halvår 2014 er meddelt afslag i 3,5 % af alle henvendelser. Der meddeles tilladelse i 93 % af alle afgørelser i byggesager, og afslag i 7 %. Det skal desuden præciseres, at for sagsbehandlingen generelt gælder, at rigtig mange tilladelser indeholder vilkår, som skal opfyldes. Vilkår, som kan være byrdefulde. Der er en række områder, hvor der næsten aldrig meddeles afslag, men altid er stillet vilkår med tilladelsen. På mødet i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vil der blive givet en orientering om, hvad de 14 afslag emnemæssigt handler om. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at forslag til delegationsplan for forholdet mellem administrationen og Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Center for Teknik, Miljø og Klima udleverede revideret opgørelse over antallet af afgørelser af 9. september 2014, der vedlægges referatet. Udvalget vedtog, at alle afslag inden for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets område sendes til udvalget til orientering indtil den 31. december Udvalget er indstillet på at tage delegationsplanen op på ny, såfremt et udvalgsmedlem beder om det. Teknik- Miljø- og Klimaudvalget anbefaler delegationsplanen. Beslutninger Økonomiudvalget den Sagen udgår, jf. pkt. 1 om godkendelse af dagsorden.

24 Økonomiudvalget Mødedato Side Borsholm Forsamlingshus, drøftelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/16394 Økonomiudvalget Deklaration Kort over Borsholm Forsamlingshus og idrætspladsen Vedtægter Foreningen Borsholm Forsamlingshus Indledning/Baggrund Bestyrelsen for Foreningen Borsholm Forsamlingshus, Skibstrupvej 1A-C, Borsholm, 3100 Hornbæk, har henvendt sig til kommunen. Ifølge foreningens vedtægter afgiver bestyrelsen i tilfælde af opløsning indstilling til generalforsamlingen om anvendelse af foreningens formue til almennyttige og kulturelle formål indenfor Helsingør kommune. På en ekstraordinær generalforsamling den blev det besluttet endeligt at nedlægge forsamlingshuset og overdrage formuen til kulturelle formål i Helsingør kommune. Det blev vedtaget at overdrage ejendommen til kommunen. Sagen forelægges til drøftelse af, om kommunen skal gå ind i sagen. Retsgrundlag Planloven Folkeoplysningsloven Kommunalfuldmagtsreglerne Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Foreningen Borsholm Forsamlingshus har i mange år drevet og udlejet forsamlingshuset til medlemmerne. Dette har kunnet hænge nogenlunde sammen økonomisk, men set fra et bygningsmæssigt perspektiv har foreningen ikke ressourcerne, økonomisk og mandskabsmæssigt til at vedligeholde bygningerne til en forsvarlig stand. Efterslæbet på udvendig vedligeholdelse er efterhånden af væsentlig betydning. Foreningen har spurgt Borsholm-Skibstrup Idrætsforening, om idrætsforeningen er interesseret i at overtage og drive stedet videre, men idrætsforeningen har heller ikke kræfter og økonomi til at overtage og drive stedet. Borsholm Forsamlingshus består af forsamlingshuset og den tidligere skolebestyrerbolig. Forsamlingshuset har en lille og en stor sal samt et stort køkken til udlejning. Forhuset udlejes som 2 separate lejemål til beboelse. Forsamlingshuset er sammenbygget med Borsholm-Skibstrup Idrætsforenings lokaler, således er fyrrum og parkeringsplads fælles. Idrætsforeningens klubhus er bygget ind over matrikelgrænsen. En del af idrætsforeningens klubhus ligger derved på forsamlingshusets matrikel. Der foreligger byggetilladelse. Der er indgået nogle aftaler med idrætsforeningen om brugsret, bl.a. til brug af kælder, skydelokale i kælder, toiletter m.v. Servitut er tinglyst. Der er ikke kommunalt ejerskab eller hjemfaldspligt til Helsingør Kommune omkring

25 Økonomiudvalget bygninger og jord. Mødedato Side Anvendelsesmuligheder for ejendommen Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har oplyst, at der ikke er planer om at udvide aktivitetsniveauet i området, da der ikke er en forventning om øget idræts- og fritidsaktiviteter i Borsholm og omegn. Center for Erhverv, Politik og Organisation har anmodet Center for Teknik, Miljø og Klima om en vurdering af, hvordan ejendommen vil kunne benyttes, såfremt kommunen overtager den. Ejendommen består af matr. nr. 1a, (parcel med forsamlingshuset), Borsholm By, Hornbæk og 1f (parkeringsparcellen), Borsholm By, Hornbæk, som er samnoterede. Det er oplyst af Center for Teknik, Miljø og Klima, at ejendommen er beliggende i åbent land. En ændret anvendelse, udvidelse eller ombygning af bygninger eller arealer vil kræve en landzonetilladelse, jf. planlovens 35, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet har dog en restriktiv praksis for, hvad der kan gives tilladelse til i en landzone. Ved et ejerskifte kan bygninger og arealer benyttes som hidtil uden indhentelse af landzonetilladelse. Ejendommen skal derved anvendes til lignende aktivitetsniveau. Der gælder et kontinuitetskrav efter planlovens 56, stk. 1. Såfremt ejendommen ikke anvendes i overensstemmelse med en tidligere givet tilladelse (som forsamlingshus) i en periode på 3 år, bortfalder tilladelsen. Center for Teknik, Miljø og Klima vurderer ud fra det foreliggende grundlag, at det formentlig ikke vil være muligt at tillade opførelse af flere boliger på matriklen end de nuværende to. Dette skyldes, at yderligere bygninger på ejendommen vil være i strid med landzonebestemmelsernes formål og anses for spredning af bymæssig bebyggelser i det åbne land. Bygningerne på matriklen er ikke bevaringsværdige. I tilfælde af at ejendommen ønskes ryddet og genbygget, vil der alene være byggeret til to boliger på matriklen. Dette beror på, at området ud fra kommunens landskabsanalyse anses for at være et værdifuldt og prioriteret landskab. Der vil derfor formentlig blive stillet krav om, at evt. nye bygninger skal opføres i landlig byggestil for at være i overensstemmelse med byggestilen i området. Det påpeges endvidere af Center for Teknik, Miljø og Klima, at nyt byggeri desuden kræver indhentelse af byggetilladelse samt overholdelse af sædvanlige byggeregler, herunder afstand til skel, vej m.v. Endelig oplyser Center for Teknik, Miljø og Klima, at der er en ganske restriktiv praksis i Natur- og Miljøklagenævnet, hvad angår udstykning af ejendomme, der ligger i en landzone. Adspurgt af Center for Erhverv, Politik og Organisation har Center for Kultur, Idræt og Byudvikling oplyst, at kommunen ikke har nogle juridiske forpligter overfor foreningen. Dette skyldes, at kommunen ikke yder tilskud til foreningens aktiviteter efter folkeoplysningsloven. Endvidere fremgår det af foreningens vedtægter, at foreningen ved opløsning afgiver ejendommen til almennyttige og kulturelle formål inden for Helsingør kommune. Det er Center for Erhverv, Politik og Organisations vurdering, at ejendommen ikke skal overtages af Helsingør Kommune som juridisk enhed, men ejendommen skal afgives til foreningens formål inden for Helsingør kommunes geografiske område.

26 Økonomiudvalget Mødedato Side Kommunens evt. anvendelse af ejendommen 2.1. Salg Ud fra Center for Teknik, Miljø og Klimas redegørelse om anvendelsesmuligheder for ejendommen, anser Center for Erhverv, Politik og Organisation, at såfremt kommunen overtager ejendommen vil et evt. salg heraf være ganske vanskeligt. Ejendommen skal sælges til markedsværdien. Det vurderes, at prisfastsættelsen af ejendommen vil være forholdsmæssig lav, da den ikke er vedligeholdt og derved er i dårlig stand. Derudover er der andre begrænsninger forbundet ved ejendommen for en potentiel køber, idet idrætsforeningens klubhus er bygget indover matrikelgrænsen, samt der er tinglyst en servitut på ejendommen om fælles anvendelse af kælder, lokaler m.v. Center for Erhverv, Politik og Organisation vurderer, at det vil være nødvendigt med bistand fra en ejendomsmægler ved et evt. salg. Kommunen skal således påregnes udgifter til mægler samt øvrige omkostninger, der er forbundet ved salget. Endvidere skal kommunen afholde vedligeholdelsesudgifter på beboelseslejemålene, indtil ejendommen er overdraget til en køber. Det er uvist, hvad udgifterne til vedligeholdelse vil beløbe sig til Stille lokaler til rådighed for borgerne og foreningslivet Kommunen kan i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne stille lokaler til rådighed for at imødekomme borgerne og foreningslivets behov for faciliteter til brug for almennyttige og kulturelle formål. Det vil imidlertid ikke være muligt at stille lokaler til rådighed for borgernes private fester og sammenkomster, da dette vil udgøre støtte til enkeltpersoner. Kommunen kan endvidere yde tilskud til etablering og drift af private lokaler til sådanne fælles formål. Det er dog ikke en kommunal opgave selv at varetage driften af et forsamlingshus, da dette må anses for at være konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Bestyrelsen for Foreningen Borsholm Forsamlingshus har i 2005 vurderet et vedligeholdelsesefterslæb på kr. Arbejderne udestår stadig. Derudover vurderer Center for Ejendomme, at der vil være behov for midler til lovliggørelse af installationer Overdrage ejendommen til anden side Ejendommen skal i medfør af vedtægterne anvendes til almennyttige og kulturelle formål. Idrætsforeningen på nabomatriklen har oplyst, at de ikke har en interesse i at overtage ejendommen. Center for Erhverv, Politik og Organisation vurderer, at det er tvivlsomt, hvorvidt der er en anden forening, som er interesseret i at overtage ejendommen og anvende den i overensstemmelse med vedtægterne. Kommunen må i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne ikke yde støtte til enkeltpersoner. Økonomi/Personaleforhold Ejendommen er en privat institutions- og serviceejendom og vurderet til kr. heraf

27 Økonomiudvalget grundværdi kr. Mødedato Side 27 Matrikelareal: m2, heraf vej m2. Kommunen har tinglyst et skadesløsbrev i ejendommen på oprindelig kr. Kommunens tilgodehavende er på kr. Efter det oplyste foreligger der ubetalte regninger både til ejendomsskatter og forbrug. Der er et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb på ejendommen, vurderet af bestyrelsen til kr. i Arbejder som ikke er udført. Derudover vurderer Center for Ejendomme, at der er behov for midler til lovliggørelse af installationer. Kommunikation/Høring Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Erhverv, Politik og Organisation har været involveret i sagen. Bestyrelsen for Foreningen Borsholm Forsamlingshus har efter at have læst oplægget konkluderet, at det bliver foreningen, der skal afvikle forsamlingshuset, hvis ikke der kan findes en anden løsning. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, 1. at sagen drøftes, 2. at bestyrelsen for Borsholm Forsamlingshus realiserer værdierne, og 3. at bestyrelsen for Borsholm Forsamlingshus udpeger, hvilke formål midlerne skal tilfalde. Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Sagen blev drøftet. Ad 2-3: Indstillingerne blev godkendt.

28 Økonomiudvalget Mødedato Side Anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 10/28092 Byrådet bilag: Regnskab for anlægsbevilling Indledning/Baggrund Der foreligger anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet for Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Der foreligger anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet bestående af ca. 650 hyldemeter arkiv. I budget 2010 var der afsat et rådighedsbeløb på kr. til indscanning af byggesagsarkivet, hvorved borgere og kunder kunne få nemmere adgang til arkivet. Samtidig skulle det lette den interne sagsgang og tilgængelighed til arkivet. Efter afholdt udbud blev det afsatte beløb reduceret med kr., hvorefter den samlede anlægssum er på kr. Efter gennemførelse af indscanningen har der været samlede omkostninger for kr. Økonomi/Personaleforhold I kr. Bevilling Udgift Afvigelse Anlægsudgifter I alt Anlægsregnskabet for indscanning af byggesagsarkiv udviser et forbrug på kr., svarende til et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget tilfalder kassebeholdningen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales.

29 Økonomiudvalget Mødedato Side , stk. 4 udvalgets prioriterede indsatskatalog - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15094 Økonomiudvalget stk. 4 udvalg - prioriterede indsatskatalog(2).pdf Indledning/Baggrund Byrådet vedtog på mødet den 26. august 2013 at nedsætte et 17, stk. 4 udvalg gældende fra 1. januar Det blev efterfølgende besluttet, at udvalget skal fungere i perioden den 1. februar 1. september Udvalget holdt sit første møde den 27. februar og har efterfølgende haft 5 møder. Udvalgets opgave har været at komme med ideer og forslag til udformning og organisering af en mere samlet ungeindsats gældende for alle unge mellem 15 og 29 år. Udvalget har i denne sammenhæng blandt andet skulle indtænke indsatser, der kan sikre: Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelser At uddannelsesgraden blandt unge øges Flere uddannelsespraktikpladser Indsatser overfor den gruppe af aktivitetsparate unge, som ikke umiddelbart er klar til en ungdomsuddannelse Udvalget refererer til Beskæftigelsesudvalget, der har den koordinerende funktion i forhold til involverende politiske udvalg. Udvalgets anbefalinger sendes derfor videre til Beskæftigelsesudvalget, der skal behandle anbefalingerne og beslutte den videre proces i arbejdet med anbefalingerne. Medlemmerne af 17, stk. 4 udvalget var inviteret til punktet i Beskæftigelsesudvalget. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelseslov 17, stk. 4. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Familier, Livslanglæring og Tidlig indsats. Sagsfremstilling Medlemmerne i 17, stk. 4 udvalget har bestået af politikere og repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og lokale uddannelsesinstitutioner. Politikere Valggruppe 1 Valggruppe 2 Medlemmer Christian Holm Donatzky (B) Katrine Vendelbo Dencker (O) Mette Lene Jensen (V) Allan Berg Mortensen (Ø) Duygu A. Ngotho (A) Virksomheder og uddannelsesinstitutioner Erhvervsskolen Nordsjælland, Tina Steinbrenner Detailhandelsforeningen, Claus Ljungdahl

30 Økonomiudvalget Mødedato Side 30 Erhvervs og Industriforeningen, Kim Dahl Eriksen LO Hovedstaden, Peter Kay Mortensen Comwell Borupgaard, Michael Lauritsen meldte afbud til alle møderne Udvikling Nord, Mikkel Søby deltog kun i 1 møde grundet mødetidspunktet Produktionsskolen Sundet, Christian Saggau 17 stk. 4 udvalget har samlet sine ideer og forslag til ungeindsatsen i 11 anbefalinger, som er vedhæftet som bilag til sagen. De 11 anbefalinger er grupperet under 5 overskrifter: 1. Samarbejde med erhvervslivet (3 anbefalinger) 2. Frivillige og mentorer (1 anbefaling) 3. Styrket uddannelsesindsats (5 anbefalinger) 4. Udsatte unge (1 anbefaling) 5. Én indgang (1 anbefaling) Beskæftigelsesudvalget skal drøfte processen for det videre forløb med de 11 anbefalinger: 1. Hvilke anbefalinger skal Beskæftigelsesudvalget arbejde videre med? 2. Hvilke anbefalinger skal med i budgetprocessen for ? 3. Hvilke anbefalinger sendes videre til andre udvalg? 4. Hvordan skal der arbejdes videre med de anbefalinger, som ikke prioriteres af Beskæftigelsesudvalget og ikke sendes videre til andre udvalg? Økonomi/Personaleforhold Sagen har afledte økonomiske konsekvenser afhængig af hvilke anbefalinger, som Beskæftigelsesudvalget beslutter at arbejde videre med. Kommunikation/Høring For at sikre en sammenhæng i indsatsen i kommunen på tværs af udvalg og i det videre arbejde med anbefalingerne har Beskæftigelsesudvalget inviteret politikere fra 17 stk., 4 udvalget med til Beskæftigelsesudvalgets møde. Politikerne skal drøfte den videre proces for de anbefalinger, der skal sendes videre til andre udvalg, som de indbudte politikere sidder i. Sagen skal ligeledes til orientering i Økonomiudvalget. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at Beskæftigelsesudvalget prioriterer hvilke indsatser, der arbejdes videre med i Beskæftigelsesudvalget, herunder beslutter hvilke anbefalinger, der skal med i budgetprocessen for at Beskæftigelsesudvalget beslutter om der er anbefalinger, der bør sendes videre til

31 Økonomiudvalget Mødedato Side 31 andre udvalg 3. at Beskæftigelsesudvalget beslutter, hvordan der skal arbejdes videre med de anbefalinger, som ikke prioriteres af Beskæftigelsesudvalget og som ikke sendes videre til andre udvalg. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ad 1 Beskæftigelsesudvalget besluttede: at udvalget arbejder videre med anbefaling 1, 5, 6, 7, og 11. at der i forbindelse med anbefaling 3 udarbejdes en orientering om sociale klausuler i Helsingør Kommune. at fokus på den forældrerettede indsats indarbejdes i anbefaling 5. at anbefaling 2 og 4 samles i en og sammen med anbefaling 8 og 9 sendes videre i budgetproces at støtte anbefaling 10. Ad 2 Anbefaling 5 sendes til Børne- og Uddannelsesudvalget til orientering. Ad 3 Udgår. Beskæftigelsesudvalget tilføjede yderligere 2 anbefalinger: 1. En særlig indsats målrettet psykisk sårbare unge. 2. Fokus på børn og unge af forældre med misbrug. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget.

32 Økonomiudvalget Mødedato Side Sagsrevision og interne processer vedrørende forrevalidering/revalidering - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15504 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Ekstern revisor, BDO Kommunernes Revision (BDO), konstaterede i efteråret 2013 en række væsentlige fejl og mangler i sagerne i forhold til forrevalideringsområdet i Center for Job og Uddannelse. Disse fejl var også fundet i forrige års revision. Medlem af Økonomiudvalget Anders Drachmann har i den forbindelse ønsket, at der udarbejdes en orienteringssag om fejlene omkring forrevalidering og refusion og centrets indsats. Sagen skal på som orientering i Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget. Retsgrundlag Lov om aktiv socialpolitik Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke relation til visionen. Sagsfremstilling 1. BDO`s gennemgang og konklusion BDO konstaterede, at der i lighed med sidste års revision på forrevalideringsområdet var en række væsentlige fejl og mangler i sagerne, der ikke alle kunne anses for at være enkeltstående. Der blev konstateret fejl både med og uden refusionsmæssig betydning primært uden refusionsmæssig betydning. BDO konkluderede på baggrund af den gennemførte revision, at fejlniveauet i forrevalideringssagerne i Center for Job og Uddannelse fortsat ikke var tilfredsstillende. BDO vurderede, at området ikke blev administreret i overensstemmelse med de gældende regler, idet der blev konstateret grundlæggende mangler i sagerne. Center for Job og Uddannelse skal fremadrettet sikre, at kriterierne forud for påbegyndelse af forrevalidering er opfyldt og dokumenteret på sagerne. BDO anbefalede samtidig et fortsat skærpet ledelsestilsyn sideløbende med fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne på området. Endvidere vurderede BDO på baggrund af den udførte revision, at sagsadministrationen i Ydelsescenteret i Center for Job og Uddannelse var betryggende, idet der ikke blev konstateret fejl på området. 2. Beskrivelse af de fundne fejl I forbindelse med BDO`s revision blev der foretaget gennemgang af tre sager, hvori BDO konstaterede fejl og mangler i alle tre sager. Center for Job og Uddannelse var enig i de konstaterede fejl og oplyste til BDO, at der vil blive foretaget de nødvendige socialfaglige vurderinger og refusionsmæssige berigtigelser. De fundne fejl relaterede sig til følgende:

33 Økonomiudvalget Mødedato Side 33 I to sager fremgik det ikke, at der var udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del forud for iværksættelse af forrevalidering I to sager var der ikke udarbejdet jobplan forud for afgivelse af tilbud om forrevalidering I to sager fremgik det ikke, at der var foretaget nedsættelse til SU-niveau - herunder vurdering af eventuelt behovsbestemt tillæg. I en sag var der sket fejlkontering 3. BDO s anbefalinger På baggrund af BDO`s gennemgang, anbefalede BDO centret at gøre følgende: Gennemgå alle sager vedrørende forrevalidering med henblik korrekt kontering Gennemgå alle sager vedrørende forrevalidering for at sikre, at der foreligger grundlag for udbetaling af forrevalideringsydelse (rehabiliteringsplanens forberedende del samt jobplan) Gennemgå alle sager vedrørende forrevalidering ved deltagelse i tilbud på Center for Job og Oplevelse vedrørende Særlig Tilrettelagt Uddannelse for at sikre korrekt refusionshjemtagelse. 4. Center for Job og Uddannelses tiltag På baggrund af anbefalingerne fra BDO har centret foretaget sig følgende: Gennemgået alle sager vedrørende forrevalidering og sikret korrekt kontering Gennemgået alle sager vedrørende forrevalidering og sikret, at der foreligger grundlag for udbetaling af forrevalideringsydelse (rehabiliteringsplanens forberedende del samt jobplan) Gennemgået alle sager vedrørende forrevalidering med deltagelse i tilbud på Center for Job og Oplevelse vedrørende Særlig Tilrettelagt Uddannelse og sikret korrekt refusionshjemtagelse Udarbejdet ny arbejdsgang for bevilling af forrevalidering og revalidering (gældende fra 1. oktober 2013 med tilpasning april 2014) Udarbejdet ny procedure for oprettelse af tilbud i fagmodul (gældende fra juli 2014) Indført løbende intern revision Arbejdsgangen bevirker, at alle sager vedrørende revalidering, herunder forrevalidering skal forelægges og besluttes på et fagmøde. Er det ikke muligt at forelægge sagen på et fagmøde, skal sagen drøftes og besluttes med en fagkonsulent. Efterfølgende udarbejdes jobplanen (revalideringsplanen), der altid skal godkendes af en fagkonsulent, eller i dennes fravær af en områdeleder. Fremover skal alle tilbud oprettes i fagmodul af enkelte, udvalgte medarbejdere, der får særlig undervisning i dette for at sikre, at alle tilbud bliver oprettet korrekt. Det er registrering af tilbudstyper i fagmodul, der er styrende for kontering og dermed refusionshjemtagelse. Disse procedurer skal sikre gensidig læring i revalideringssagerne og samtidig sikre korrekt kontering og refusionshjemtagelse. Økonomi/Personaleforhold Ved gennemgang af de ovennævnte sager blev det konstateret, at kommunen i nogle sager havde indhentet et for stort beløb i statsrefusion. I andre sager have kommunen indhentet

34 Økonomiudvalget Mødedato Side 34 for lidt i statsrefusion. I de fleste sager havde kommunen indhentet det korrekte beløb i statsrefusion. Ved berigtigelse af statsrefusionen i de fejlbehæftede sager opvejede de afregnede statsrefusionsbeløb hinanden, således, at de konstaterede fejl ikke har medført yderligere indtægt eller udgift for kommunen. I forhold til borgernes ydelser har det ikke haft nogen konsekvenser. Kommunikation/Høring Sagen skal til orientering i Økonomiudvalget. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget.

35 Økonomiudvalget Mødedato Side Styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15165 Økonomiudvalget Aftale om satspuljen til psykiatrien 2014.pdf Indledning/Baggrund Regeringen og partierne bag satspuljeaftalen Aftale om satspuljen for perioden til psykiatrien er enige om, at afsætte 2,2 mia. kr. i satspuljemidler til styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri. Der tilgår ikke økonomiske midler til kommunerne i forbindelse med aftalen. Målet er en ambitiøs kapacitetsudbygning og modernisering af behandlingspsykiatrien, som skal løfte behandlingskvaliteten for psykiatriske patienter. Der skal herudover ske en årlig monitorering og opfølgning på aftalens prioritering af psykiatrien i perioden. Herværende sag omhandler Center for Særlig Social Indsats faglige vurdering af de mulige effekter, som en forstærket indsats i behandlingspsykiatrien medfører i socialpsykiatrien i Helsingør Kommune. Retsgrundlag Serviceloven og sundhedsloven. Relation til vision og tværgående politikker Satspuljeaftalens overordnede målsætninger relaterer sig direkte til Center for Særlig Social Indsats visioner og målsætninger om; opprioritering af tværsektorielt samarbejde, sammenhængende forløb, samt recovery af borgeren med fokus på tidlig og forebyggende indsats. Sagsfremstilling 1. Udvikling af behandlingspsykiatrien Prioritering af satspuljen omfatter således at udviklingen af den regionale behandlingspsykiatri tager afsæt i fokuserede overordnede indsatsområder: Øget kapacitet af høj kvalitet Flere og bedre kompetencer i psykiatrien En moderne psykiatri bedre fysiske faciliteter og rammer Tværfaglig indsats i børne- og ungdomspsykiatrien Kapacitetsudbygningen i psykiatrien skal således først og fremmest bidrage til hurtigere udredning og behandling, og til realisering af målsætninger om: Kortere ventetider Flere ansatte, mere tværfaglighed og kompetenceudvikling Øget effektivitet og ressourceanvendelse Øget aktivitet, bedre tilgængelighed og udvidede åbningstider Nedbringelse af overdødelighed Bedre sammenhæng og færre akutte indlæggelser Større sikkerhed for patienter og ansatte Systematisk inddragelse af patienter og pårørende

36 Økonomiudvalget Mødedato Side 36 Udviklingen i behandlingspsykiatrien stiller krav om en effektiv og opfølgende ambulant behandling. Regeringens psykiatriudvalg fastslår, at indsatsen for mennesker med psykiske lidelser så vidt muligt skal ske i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv. Center for Særlig Social Indsats har på det specialiserede socialområde gennemført en organisationstilpasning som er trådt i kraft pr. den 1. juli 2014 og som medvirker til at understøtte den sundhedsfaglige indsats. Kommunerne udfordres samtidig i væsentlig grad af omlægningerne i den regionale behandlingspsykiatri som fagligt er gået i retning af øget ambulant behandling, færre sengepladser, kortere indlæggelsesforløb og øget specialisering. Center for Særlig Social Indsats har gennemgået aftalen og vurderer på baggrund af ændringerne, at der parallelt hermed kan ske en opgaveglidning således at flere behandlingsrelaterede opgaver fremadrettet overgår til kommunerne. 2. Opgaveglidning til kommunerne Psykiatriske patienter bliver i tiltagende grad udskrevet tidligere fra de psykiatriske afdelinger til ambulant behandling, ligesom at de i lighed hermed skal være meget syge før de bliver indlagte. Det indebærer et øget pres på de kommunale støtteforanstaltninger og botilbud i forhold til borgere som har et større behov for behandling, pleje og støtte. En kombination af flere psykisk syge borgere, mere komplekse problemstillinger blandt de syge og hurtigere udskrivninger fra de psykiatriske afdelinger kan give socialpsykiatrien en langt større arbejdsbyrde i de kommende år. Med den generelle stigning i efterspørgslen efter hjælp, skal Helsingør Kommune i de kommende år rumme og yde en indsats overfor et stigende antal borgere med komplekse psykiatriske problemstillinger. Med en yderligere styrkelse af den ambulante behandling, er det Center for Særlig Social Indsats vurdering, at færre behandlingspladser og/eller hurtig udskrivning medfører, at et voksende antal mennesker med psykisk sygdom har behov for ydelser fra Helsingør Kommune, som har karakter af egentlig behandling fremfor den socialfaglige- og pædagogiske indsats, som er socialpsykiatriens udgangspunkt. Borgere som ikke er tilstrækkeligt stabiliserede på udskrivningstidspunktet har dårligere forudsætninger for, at tage vare på sig selv; herunder at opretholde egen medicinering, registrere forværring i tilstanden, overholde behandlingsaftaler i hjemmet og/eller fremmøde til behandling, hvorfor der vil være risiko for forværring og tilbagefald. Erfaringer fra Center for Særlig Social Indsats egne tilbud er, at borgere med psykiske lidelser, som oplever en forværring af deres tilstand, hyppigt føler sig afvist på de psykiatriske afdelinger eller udskrives før de er klar til det. Dette gør sig især gældende for borgere med sindslidelser og misbrug. Center for Særlig Social Indsats kan derfor have en bekymring for, at omlægninger sammen med styrkelsen af den ambulante behandlingspsykiatri i overvejende grad tilgodeser ressourcestærke borgere som har kapacitet til personligt fremmøde og/eller kan administrere aftaler om ambulant behandling i hjemmet, og at de mest udsatte borgere bliver sværere at fastholde i behandling. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at opgaveglidning kan blive en konsekvens af både opgaveøgning og opgaveændring i den regionale psykiatri kombineret med nedlagte sengepladser, kortere indlæggelsesforløb og mere ambulant aktivitet. Dette vil stille større krav til medarbejder kompetencer i Socialpsykiatrien, og det vurderes derfor at øget tværfaglighed og tilførsel af sundhedsfaglige kompetencer vil blive nødvendigt. 3. Afledte effekter

37 Økonomiudvalget Mødedato Side 37 Center for Særlig Social Indsats forventer således en større opfølgende opgave i forhold til at skabe sammenhæng og helhed i indsatserne for borgerne, udover at det øgede pres på de kommunale foranstaltninger kan resultere i følgende afledte effekter: At flere og nye behandlingsrelaterede opgaver overgår til kommunerne Risiko for generel forværring i sygdomstilstanden hos flere borgere Kompetenceefterslæb hos det socialfaglige personale i forhold til at varetage behandlingsrelaterede opgaver Behov for udvidet kompetenceudvikling i medicinforståelse og medicinhåndtering At det behandlingsfaglige perspektiv overskygger kerneopgaven - den sociale træning i hverdagslivet og at vende tilbage til det normale liv At behandling og stabilisering af borgeren prioriteres fremforfor at arbejde recoveryorienteret med borgeren Stigning i efterspørgslen på individuel socialpædagogisk støtte Stigning i transportudgifter og/eller ledsagerordninger til ambulant behandling Øget risiko for at flere borgere udebliver fra behandling Øget pres på samarbejdspartnere og andre aktører; sagsbehandlere, hjemmepleje, visitatorer, egen læge, naboer, pårørende, politi, mv. Øget fokus på sikkerhed og voldsforebyggelse i de kommunale støtteforanstaltninger og botilbud. Økonomi/Personaleforhold Center for Særlig Social Indsats vurderer, at de tiltag, som iværksættes for at styrke specielt behandlingspsykiatrien, kan sætte den kommunale økonomi under pres på det socialpsykiatriske område. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Orientering foretaget. Beslutninger Økonomiudvalget den Orientering foretaget. Økonomiudvalget anmodede om en opfølgning på orienteringen.

38 Økonomiudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/680 Økonomiudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato 2. behandling og vedtagelse af budget Økonomi og Styring 29.9 Bankudbud Økonomi og Styring budgetrevision - ØK som fagudvalg Økonomi og Styring Samlet budgetrevision Økonomi og Styring Orientering om konsekvenserne af vedtaget budget Takster - genberegning efter budgetvedtagelse Økonomi og Styring Økonomi og Styring Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende møder Sag/Overskrift Ansvarligt center Udlejning til mobilselskaber Ejendomme Forsyningen - ejerstrategi (vedtægter) Indstilling Direktionen indstiller, Erhverv, Politik og Organisation at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den Kommende sager på økonomiudvalgsmøde: Om H-H forbindelsen. Opfølgning på sag om styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri (inden sommerferien 2015). Anders Drachmann anmodede om en orientering omkring Nordsjællands Park og Vej samt en orientering om kommunens udvælgelse af eksterne konsulenter. Orientering i øvrigt foretaget.

39 Økonomiudvalget Mødedato Side Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19266 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Borgmesteren orienterede fra KKR og fra 6-kommuners samarbejdet.

40 Økonomiudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/671 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Forespørgsel vedrørende administrationens behandling af konkret sag. Forespørgsel om, hvornår der vil foreligge yderligere oplysninger vedrørende Sundhedshuset. Orientering om, at Ironman næste år i Helsingør er planlagt til juni.

41 Økonomiudvalget Mødedato Side 41 Bilagsliste 2. Afsluttende regnskab Bilag 1 Årsberetning 2013 Revideret (90118/14) 2. Bilag 2 Korrigerede forhold regnskab 2013 (90183/14) 3. Afsluttende Beretning nr 17 (93049/14) 4. HH-samarbejdet, handleplaner for HH-strategi "En sammanbunden stad 2035" (53581/13) 2. HH-handleplaner for Tilgængelighed og Mobilitet (90981/14) 3. HH-handleplaner for Byudvikling_Miljø og Klima (90982/14) 4. HH-handleplaner for Erhvervsliv og Arbejdsmarked (91010/14) 5. HH-handleplaner for Kultur og Oplevelser (90983/14) 6. HH Budget (89428/14) 5. Beskæftigelsesplan LBRs høringssvar 2015.pdf (78581/14) 2. Beskæftigelsesregionens høringssvar (78564/14) 3. Beskæftigelsesplan udgave2.pdf (78628/14) 6. Rammeaftale 2015, Styringsaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisning 1. Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2015 (juni 14).pdf (54784/14) 2. Bilag_1_Styringsaftale_2015 (54440/14) 3. Bilag_2_Styringsaftale_2015 (54442/14) 4. Bilag_3_Styringsaftale_2015 Samarbejdsmodel.pdf (54446/14) 7. Forslag til delegationsplan for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget 1. Delegationsplan for TMK dateret 2. september 2014.pdf (87787/14) 2. Revideret opgørelse over antallet af afgørelse af 9. september 2014 (91243/14) 8. Borsholm Forsamlingshus, drøftelse 1. Deklaration (82564/14) 2. Kort over Borsholm Forsamlingshus og idrætspladsen (82507/14) 3. Vedtægter Foreningen Borsholm Forsamlingshus (80332/14) 9. Anlægsregnskab for indscanning af byggesagsarkivet 1. bilag: Regnskab for anlægsbevilling (84846/14) , stk. 4 udvalgets prioriterede indsatskatalog - orientering stk. 4 udvalg - prioriterede indsatskatalog(2).pdf (77474/14) 12. Styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri - orientering 1. Aftale om satspuljen til psykiatrien 2014.pdf (67830/14)

42 Bilag: 2.2. Bilag 2 Korrigerede forhold regnskab 2013 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90183/14

43 Bilag 2 Korrigerede forhold Af nedenstående fremgår hver enkelt korrektion og herunder er det præciseret, hvor i årsberetningen korrektionen er sket. Korrektioner på driften med i alt 5,2 mio. kr. fordelt på servicedrift og anlæg Korrektioner på servicedriften med i alt 6,3 mio. kr. Det er konstateret, at der på funk Pleje og omsorg mv. af ældre, er bogført udgifter på 6,3 mio. kr., der ikke er afholdt i Beløbet vedrører en frigivet tillægsbevilling, hvor beløbet ikke nåede at blive afholdt i Beløbet skulle have været overført til 2014 og ikke bogført i Forholdet er rettet i regnskab Rettelsen af forholdet har indflydelse på driften, årets resultat og kortfristede tilgodehavender, samt tilhørende regnskabsbemærkninger. Følgende tabeller er ændret: Tabel 3, tabel 7, tabel 12, regnskabsopgørelse s. 43, balancen s. 44 og note 6. Korrektioner på anlæg med i alt 11,5 mio. kr. Det er endvidere konstateret, at der er indtægtsført 11,5 mio. kr. vedr. salg af en grund, Energivej 25. Grunden tilhørte tidligere Biogas selskabet. Grunden blev solgt i april 2013 med en betinget købskontrakt. Salget er ikke endeligt før lokalplanen i området godkendes. Da dette ikke er sket endnu, står Helsingør Kommunen derfor stadig som ejer af grunden. Kommunen skal hensætte 11,5 mio. kr. på en mellemregning til handlen er endelig. Rettelsen af forholdet har indflydelse på driften, årets resultat, kortfristede tilgodehavender, samt tilhørende regnskabsbemærkninger. Følgende tabeller er ændret: Tabel 3, tabel 7, tabel 12, regnskabsopgørelse s. 43, balancen s. 44 og note 6. Korrektioner på balancen med i alt 108,1 mio. kr., heraf 96,3 mio. kr. i anlægskartoteket Det er konstateret, at der er en periodiserings fejl på likviderne på 9,0 mio. kr. Beløbet er vedr. afregning af A-dagpenge for december. Udgiften er korrekt bogført i driften, men er bogført fejlagtigt på banken i Det fremgår af afstemningen, at udgiften er bogført, men ikke hævet i banken. Udgiften bør ikke bogføres på banken i 2013, men på en mellemregning på funk Rettelsen af forholdet har ikke indflydelse på driften, der er alene tale om en balance forskydning mellem funktionerne / Følgende tabeller er ændret: Tabel 12, regnskabsopgørelse s. 43, balancen s. 44, note 5 og note 6. Det er endvidere konstateret, at der på funk står et tilgodehavende fra staten på 27,2 mio. kr. som ved en fejl ikke er korrigeret primo i regnskab Rettelse af forholdet har ikke indflydelse på driften, dvs. der er alene tale om en balance forskydning. Følgende tabeller er ændret: Balancen s. 44, note 6 og note 6.1 Der er sket en rettelse vedr. hensættelser vedr. tidligere ansatte skattefolk. Rettelsen betyder, at forpligtelsen er 3,7 mio. kr. for lav. Rettelse af forholdet har ikke indflydelse på driften - der er alene tale om påvirkning på balancen mellem funktionerne / Følgende tabeller er ændret: Balancen s. 44, note 6 og note 7. Endelig er det konstateret, at registreringen af Kulturhavn Kronborg i kommunens anlægskartotek ikke burde være foretaget, idet de afholde udgifter ikke relaterer sig til aktiver, der skal aktiveres og afskrives. Det drejer sig om vandareal samt vej/pladsområde, hvilket ikke skal aktiveres. Registeringen i kommunens anlægskartotek er på 96,3 mio. kr. Hertil

44 kommer der en registrering af donationer på 50,6 mio. kr. Begge registreringer er taget ud af henholdsvis kommunens anlægskartotek og kommunens balance. Rettelse af forholdet har ikke indflydelse på driften - der er alene tale om påvirkning på balancen mellem funktionerne / / Følgende tabeller er ændret: Balancen s. 44, note 2 og note 6.

45 Bilag: 2.1. Bilag 1 Årsberetning 2013 Revideret Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90118/14

46 ÅRS BER ETN ÅRSBERETNING 2013

47 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Side 2

48 Indhold Borgmesterens forord 4 Kommune oplysninger 5 Ledelseserklæring 5 Politisk organisation 6 Administrativ organisation Hvordan læser du kommunens regnskab Præsentation af regnskab Udvalgsområder Ejendoms- og Miljøudvalget Teknisk Udvalg Kulturudvalget Idræt- og Sundhedsudvalget Børne- og Ungeudvalget Socialudvalget Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Økonomiudvalget Årsregnskab Vurdering af regnskab Oversigter Regnskabsopgørelse og finansieringsoversigt Balance 2013 Noter regnskab 2013 Anvendt regnskabspraksis Ordbog Egne noter ARSBERETNING Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Styring, Stengade 59, 3000 Helsingør. Telefon Udgivet maj, revideret september Redaktion: Center for Økonomi og Styring - Anne Julie Fischer, Inger Lind-Forsmark, Bjarne Rasmussen, Karen Holt Sørensen, Camilla Aabling, Lars Rich (ansvarshavende redaktør). Foto af borgmesteren: Heidi Maxmiling. Tryk: Center for Job og Oplevelse. Oplag: 115 stk. Årsberetning 2013 kan downloades på Klik på Om kommunen herefter Økonomi - Regnskab. Forsiden til årsberetningen 2013 er designet af kommunikation Center for Erhverv, Politik og Organisation Side 3

49 Borgmesterens forord 2013 bød på flere store begivenheder for Helsingør Kommune. En af de helt store var, da Kulturhavn Kronborg blev indviet, og dermed fik Helsingør Kommune en ny og markant profil. Kulturhavnen er hovedsageligt finansieret af Realdania samt af Helsingør Kommune og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der driver Kronborg. Kulturhavn Kronborg er navnet på det nye kulturområde, som også har tilført havnen nye kajanlæg, nye pladser, nye belægninger og genskabt nogle af de historiske elementer som voldgraven ved Kronborg. Næppe tidligere i Helsingørs historie har der været investeret så mange penge i løbet af så få år i et område, nemlig rundt regnet 1,2 mia. kr., der også indeholder renoveringer af Kronborg. Helsingør Kommune har investeret omkring 400 mio. kr., mens resten kommer fra fonde og staten. Vi har altså trukket ca. 800 mio. kr. til kommunen, fordi vi er værd at investere i. Det er ingen hemmelighed, at der var en del kritik af at bruge så mange penge på kultur og historie. Men investeringen har vist sig at være helt rigtig. Både kommunens borgere og nye gæster strømmer til Kulturværftet og Kulturhavn Kronborg. Jeg hører stor ros for vores nye havneområde, som er med til at understøtte visionen om, at Helsingør bliver en attraktiv kommune for såvel nye borgere som erhvervslivet. Vi er ikke færdige vi skal arbejde videre med området, så der kan komme endnu mere liv, ligesom jeg gerne ser flere skibe i havnen. Vi har i det hele taget rigtig mange attraktioner, og dem skal vi fortælle meget mere om. På den måde får andre, uden for kommunen øjnene op for Helsingørs værdier og forhåbentlig bliver de nysgerrige på, hvad der sker i Helsingør. Vi har en vision om at være en attraktiv kommune at leve og bo i. Målet er at tiltrække nye familier. Og her skal vi naturligvis bruge langt flere greb end bare historie og kultur. En af dem er - som kommune både at yde den bedste service og have attraktive tilbud til familierne. Det gælder både i forhold til daginstitutioner, skoler og i fritiden. Der er ingen tvivl om, at en sund økonomi er altafgørende for vores udvikling og fremtidige muligheder. Derfor begyndte jeg mit nye job som borgmester med tage et grundigt kig på budgetter og regnskab og tal. Økonomien i en kommune som Helsingør er kompleks, men overordnet set hænger vores indtægter og udgifter sammen. Det betyder imidlertid ikke, at vi bare kan bruge løs af pengene. Et overskud på mio. kr. kan lyde af mange penge, men der skal ikke meget til, før de penge er brugt igen. Derfor går pengene i kommunekassen og bliver ikke brugt på at øge driftsudgifterne med nye tilbud. Vi har stadig brug for at bygge vores kassebeholdning op, så vi har noget at stå imod, hvis der pludseligt skulle opstå problemer. Jeg tror på, at vi skaber de bedste og mest solide resultater ved at samarbejde bredt. Det betyder for eksempel, at alle partier i byrådet sidder med ved bordet i Økonomiudvalget, og at formandsposterne i de øvrige udvalg er jævnt fordelt. For selvom der lige her og nu er en fornuftig balance i økonomien, så er vi udfordret, og der er behov for, at vi tænker nyt og står sammen om økonomien. Det vil styrke Helsingør Kommune. Når jeg kigger ud over alle de regler og love, som en kommune skal overholde, tænker jeg af og til; Det er for vildt. Og jeg tænker på alle de medarbejdere, der bruger deres tid på at udfylde skemaer, som ikke umiddelbart giver nogen merværdi for hverken borgere eller medarbejdere. Derfor skal vi have gang i en tillidsreform, så vi får luget ud i regler og bureaukrati til glæde for borgerne, erhvervslivet og medarbejderne. Det betyder, at vi også kommer til at udfordre Folketinget. Hvis vi kan få lov til at løse nogle af vores opgaver nemmere og mere frit, så får vi gladere medarbejdere og dermed mere tilfredse borgere og så har vi igen et argument for, at folk skal vælge at flytte til Helsingør. Alt i alt synes jeg, at fremtiden tegner godt. Der venter et stort arbejde forude, hvis vi både fortsat skal have styr på økonomien og tiltrække nye børnefamilier, men viljen og evnen er der. Vi er på rette vej. Venlig hilsen Benedikte Kiær Borgmester Vi står ligesom mange andre kommuner over for udfordringer, men vi har et godt udgangspunkt. Først og fremmest har kommunen haft et overskud to år i træk. I 2012 viste regnskabet et overskud på driften på ca. 10 mio. kr. Nu igen har vi et overskud, nemlig på godt 20 mio. kr. Side 4

50 Kommune oplysninger Helsingør Kommune Stengade Helsingør CVR nr Nøgletal Skatteprocent 25,4 25,4 25,4 Udskrivningsgrundlag pr. indbygger kr Grundskyldspromille 30,0 30,0 30,82 Antal indbyggere pr. 31. december Årgange: 0-2 årige årige årige årige årige årige år og derover Ledelseserklæring Undertegnede erklærer hermed, at regnskab 2013 for Helsingør Kommune er aflagt i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem, at den anvendte regnskabspraksis anses for hensigtsmæssig, samt at regnskabet giver et retvisende billede af kommunens økonomi. Benedikte Kiær Borgmester Bjarne Pedersen Kommunaldirektør Side 5

51 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Politisk organisation Byrådet maj 2014 Byrådet Det Konservative Folkeparti (9) Socialdemokraterne (6) Socialistisk Folkeparti (1) Venstre (2) Dansk Folkeparti (3) Enhedslisten (2) Lokaldemokraterne (1) Radikale Venstre (1) Økonomiudvalget Benedikte Kiær (C) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Socialudvalget Ib Kirkegaard (O) Duygo A. Ngotho (A) Gitte Kondrup (A) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Bente Borg Donkin (F) Beskæftigelsesudvalget Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) Duygo A. Ngotho (A) Betina Svinggaard (A) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Teknik, Miljø- og Klimaudvalg Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann (C) Gitte Kondrup (A) Peter Poulsen (A) Morten Westergaard (C) John Calberg (C) Haldis Glerfoss (Ø) Børne- og Uddannelsesudvalget Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Henrik Møller (A) Thomas Horn (A) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Allan Berg Mortensen (Ø) Kultur- og Turismeudvalget Henrik Møller (A) Michael Mathiesen (C) Thomas Horn (A) Betina Svinggaard (A) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Jens Bertram (C) Betina Svinggaard (A) Peter Poulsen (A) Morten Westergaard (C) Jan Ryberg (L) Katrine Vendelbo Dencker (O) Mette Lene Jensen (V) Side 6

52 Administrativ organisation Borgmester Benedikte Kiær Direktionen Kommunaldirektør Bjarne Pedersen Direktør Marianne Hoff Andersen Direktør Stine Johansen Direktør Lars Rich Helsingør Kommunes 11 Centre* Center for Teknik, Miljø og Klima Centerchef Regin Atterdag Nordentoft Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Centerchef Stella Hansen Center for Sundhed og Omsorg Centerchef Helene B. Rasmussen Center for Dagtilbud og Skoler Centerchef Rikke Reiter Center for Særlig Social Indsats Centerchef Charlotte Elisabeth Aagaard Center for Job og Uddannelse Centerchef Mette Gregersen Center for Børn, Unge og Familier Centerchef Birgitte Wittendorff Center for Ejendomme Konst. centerchef, Kommunaldirektør Bjarne Pedersen Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Centerchef Pernille Madsen Center for Økonomi og Styring Konst. centerchef, direktør Lars Rich Center for Erhverv, Politik og Organisation Konst. centerchef, Kommunaldirektør Bjarne Pedersen *Pr. 1. april 2014 fik Helsingør Kommune ny organisation, kommunen består nu af 11 i stedet for 12 centre. Side 7

53 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Hvordan læser du Helsingør Kommunes regnskab? Helsingør Kommunes årsregnskab for 2013 præsenteres i denne årsberetning. Målet er, at læseren får et overblik over kommunens regnskab, herunder hvordan kommunens skatteindtægter er blevet brugt. I første del er der en kort præsentation af årsregnskabet, efterfulgt af en beskrivelse af de enkelte udvalgsområder. Helsingør Kommune fik i 2014 en ny organisation og et nyt Byråd. Forklaringerne på de enkelte udvalgsområder bygger på udvalgsstrukturen i Den anden del af årsberetningen består af en mere detaljeret vurdering af regnskabet baseret på kravene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den består af en regnskabsopgørelse på side 43, der i kortfattet form viser Helsingør Kommunes udgifter og indtægter på det skattefinansierede og brugerfinansierede område. Derudover suppleres med en finansieringsoversigt på side 43 og en balance på side 44, noter og en redegørelse for anvendt regnskabspraksis på side 51 samt en ordbog på side 54. Undervejs i regnskabet er der henvisninger til noterne, som er en uddybning af de emner, der berøres i vurderingen. Noterne står på side 45. Helsingør Kommunes årsregnskab for 2013 er udarbejdet efter udgiftsbaserede principper, så det er muligt at sammenholde regnskabsresultatet med budgettet for I denne vurdering fremgår regnskabsresultatet opgjort både i forhold til vedtaget budget 2013 og i forhold til korrigeret budget I hele årsberetningen gælder det, at hvor der ikke står andet, er det vedtaget budget, der behandles. Alle priser er i årets priser, medmindre andet er nævnt. Det betyder, at beløb fra 2011 og 2012 ikke er pris- og lønfremskrevet. Der kan forekomme afrundingsdifferencer i tabeller og noter. Årsberetningen 2013 er det første efter implementering af et nyt økonomisystem. Det har bevirket at nogle ultimo værdier fra 2012 ikke vil kunne genfindes som primo værdier i denne årsberetning. Grunden til det er blandt andet en oprydning i kommunens anlægskartotek og dels en anden måde at opgøre værdier på. Ønskes en yderligere og uddybende forklaring henvises desuden til publikationen regnskabsoversigter, overførsler og tillægsbevillinger under beskrivelserne på de enkelte budgetområder. Publikationen årsregnskab regnskabsoversigter, findes på kommunens hjemmeside, under Om kommunen, Økonomi, Regnskab. Side 8

54 Præsentation af regnskabet 2013 Økonomien for Helsingør Kommune er gennem de sidste 2 år blevet forbedret markant. Det betyder, at kommunen for regnskabet 2013, har et samlet overskud på 126,3 mio. kr. I forhold til oprindeligt budget har kommunen forbedret resultatet med 108,8 mio. kr. Det er et markant resultat i forhold til de tidligere år. Der er flere forklaringer på mindreforbruget. Se tabel 1 for nøgletal. På servicedriftsområdet har der været et mindreforbrug på 98,3 mio. kr. Heraf er der ubrugte midler på 56,0 mio. kr. på puljen til uforudsete servicedriftsudgifter, som ikke skal anvendes. Da der har været et merforbrug på ikke-servicedriftsområdet på 18,0 mio. kr. samt en indtægt fra affaldsområdet på 3,8 mio. kr., har der i alt på driftsområdet været et overskud på 20,5 mio. kr. Se tabel 2. Der budgetteres ikke med salg af jord, hvilket betyder, at der er en merindtægt på 11,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Generelt er der brugt langt færre udgifter på anlæg, da flere projekter enten er blevet udskudt, eller der har været et mindreforbrug på projekterne. Det betyder, at der på anlægssiden er et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Renteindtægten gav en merindtægt på 8,2 mio. kr., da der bliver budgetteret med en rente, der ligger højere end markedsrenten for at kunne modstå eventuelle udgifter ved en rentestigning på kommunens variabelt forrentede lån. Det primære driftsresultat gav et positivt resultat på 217,4 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget er det en forbedring på 79,7 mio. kr. Mindreforbruget på driftsområdet skyldes ubrugte midler til f.eks. servicedriftspuljen. Kommunen har valgt statsgaranti som skattegrundlag, hvilket har givet indtægter på 3.994,4 mio. kr. Kommunens indtægter er faldet med 9,0 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, som skyldes en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Kommunen har på trods af de faldende indtægter samlet set fået et stort mindreforbrug. Kommunen opgør hver dag den likvide beholdning, som er kommunens kassebeholdning. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2013 var på 138,9 mio. kr. I 2013 var kommunens målsætning en gennemsnitlig kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen på 150 mio. kr. I Helsingør Kommunes regnskab indgår affaldsområdet jf. tabel 1. Affaldsområdet er udskilt fra kommunen, men skal registreres i kommunens regnskab. Der skelnes i regnskabet mellem det skattefinansierede område og den brugerfinansierede del affaldsområdet. Tabel 1. Nøgletal for Helsingør Kommune 2013 Mio. kr. Oprindeligt budget Tillægs bevillinger Korrigeret budget Regnskab 2013 Indtægter i alt , , ,4 Driftsområdet i alt 3.865,6 71, , ,2 Renter 0,1 0 0,1-8,2 Primært driftsresultat -137,7 71,2-66,5-217,4 Anlægsudgifter 120,2-0,2 119,9 94,9 Resultat af det skattefinansierede område -17,5 71,0 53,5-122,5 Brugerfinansierede område - affaldsområdet ,8 Samlet resultat i alt -17,5 71,0 53,5-126,3 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Tabel 2. Forklaring til samlet overskud Mio. kr. Regnskab 2013 Mindreforbrug til servicedrift -98,3 Heraf ubrugte midler til pulje til uforudsete servicedriftsudgifter 56,0 Mindreforbrug på servicedriftsudgifter -42,3 Merforbrug til ikke-servicedrift 18,0 Indtægten fra affald er flyttet uden for driftsresultatet 3,8 Samlet overskud i alt -20,5 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Side 9

55 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune EJENDOMS- OG MILJØUDVALGET Budgetområde 101 Miljø, Natur og Klima Relation til kommunens vision Området er meget myndighedstungt, hvor byggesagsog miljøsagsbehandling fylder en væsentlig del. I 2013 har der derfor været særlig fokus på at levere professionel service til borgere og erhvervsliv bl.a. gennem planlægning og tidlig dialog. Indsatsen understøtter særligt visionen om, at Helsingør Kommune er en kommune, hvor der er gode vilkår for at drive virksomhed. Indsatserne på naturområdet understøtter visionen om, at Helsingør Kommune skal være et levende sted. I 2013 er der især arbejdet med frilægning af vandløb bl.a. Tinkeruprenden, Østerbæk og Krogeruprenden både for at forbedre naturtilstanden og for at øge oplevelsen af naturen. Desuden har frivillige deltaget i naturpleje og formidling af naturværdierne i Færgevejskilen. Klimaindsatsen relaterer sig til Vision2020 dels ved at fokusere på en tidlig indsats i forhold til klimaændringer, dels ved at fremme grøn vækst med henblik på at skabe bedre rammer for det lokale erhvervsliv. One Stop Erhvervsservice er én indgang for virksomhedernes vej ind i kommunen, og One Stop Erhvervsservice understøtter på den måde visionen om, at Helsingør Kommune er en kommune, hvor der er gode vilkår for at drive virksomhed. Erhvervssager koordineres i en task force, og der afholdes løbende dialogmøder med det lokale erhvervsliv. I 2013 har der været ca. 100 henvendelser, som har resulteret i møder med 20 forskellige virksomheder. Fokusområder i 2013 Professionel Service 85 medarbejdere har gennemført træningsforløbet Professionel Service i Helsingør Kommune. Målene med træningsforløbet var, at 90 pct. af deltagerne fik gode redskaber til dialog og samtale sammen med en bedre forståelse for erhvervslivets vilkår, og at tilfredsheden hos virksomhederne, målt i løbende online-undersøgelser af service, dialog og evne til at vejlede og samarbejde, skal stige. One Stop Erhvervsservice One Stop Erhvervsservice har implementeret en 24- timers kvitteringsservice i Center for Teknik og Miljø, som betyder, at virksomheder og borgere får svar på deres henvendelser i løbet af 24 timer. I begyndelsen af 2013 var den gennemsnitlige svartid 0,6 dage, og 89 pct. fik svar indenfor 24 timer. Ved udgangen af 2013 var svartiderne steget til 1,5 dage og 74 pct. fik svar inden 24 timer. Der er fortsat fokus på indsatsen. Sagsbehandlingstider på byggesager Fokus på reducere sagsbehandlingstiden for byggesager fortsatte i Efter antallet af byggesager faldt i 2011, har antallet af byggesager i 2012 og 2013 stabiliseret sig på ca sager, hvilket svarer til godt 120 sager om måneden. I 2013 svingede sagsbehandlingstiden mellem 5 og 7 uger målt fra det tidspunkt, hvor sagerne lå fuldt oplyste. I fjerde kvartal af 2013 blev mere 60 pct. af henvendelserne besvaret inden for 14 dage. Side 10

56 Digital byggesagsarkiv Helsingør Kommunes byggesagsarkiv er nu fuldt digitaliseret, og i forhold til antallet af besøgende er det en succes. I 2013 var antallet af borgersøgninger om måneden, og antallet af fremsøgte dokumenter er pr. måned. Arbejdet med at indføre digitale løsninger inden for byggesagområdet vil fortsætte i Sandfodring -Havnesandsprojekt På hele Nordsjællands kyst er der store problemer med blandt andet erosion af kysten, tilsanding af havneindløb og bassiner og sejlrender i havnene. Både Gilleleje Havn og Hornbæk Havn har derfor store problemer med sand, som transporteres med havet og vinden. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 7,8 mio. kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., hvilket svarer til 24,8 pct. af det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes dels, at Natur og Miljø har holdt igen for at afhjælpe ubalancen i Virksomheden Park og Vej og dels, at køb af ydelser hos Virksomheden Park og Vej har været billigere end forventet. Hertil kommer at de statslige vand- og naturplaner endnu engang er blevet udsat. Derudover er enkelte projekter blevet forsinkede, så udgifterne forskydes henover årsskiftet. Gribskov Kommune og Helsingør Kommune har i 2012 og 2013 fået tildelt kr. fra statslige puljemidler til et målrettet klimatilpasningsprojekt omkring genanvendelse af sand fra Gilleleje Havn og Hornbæk Havn. Projektet har vist at: Det er muligt for de to kommuner at samarbejde om kystbeskyttelse Der er en række forskellige muligheder for genanvendelse af det opgravede havnesand fra de to havne Der er en række mulige placeringer af det opgravede sand, hvor dette kunne få en værdi i forhold til kysten, både som stabilisering men også som landskabeligt og rekreativt element. Fokus på mulighederne for at samarbejde om kystsikring vil fortsætte i Grøn vækst Helsingør Kommune videreførte klimaindsatsen i 2013 i et øget samspil med kommunens erhvervsliv. I 2012 gennemførte 40 håndværksmestre en klimauddannelse, og i 2013 blev der gennemført et tilsvarende uddannelsesforløb for håndværkssvende. I forlængelse af indsatsen i forhold til håndværksfagene blev der i 2013 afholdt fokusmøder for rådgiversektoren med henblik på at fremme klimarigtige løsninger i byggeriet. Reducering af energi og CO2 I 2013 har der været afholdt arrangementer og udstillinger for at oplyse borgerne om mulighederne for at reducere energiforbruget i egne boliger. Helsingør Kommune har indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen fra egen virksomhed med to pct. hvert år, og den overholdes. Den seneste opgørelse over CO2-udledningen er for 2012, og den viste, at kommunen havde reduceret udslippet med 14 pct., hvilket er mere end i de fire foregående år tilsammen. Side 11

57 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune TEKNISK UDVALG Budgetområde 204 Park og Vej Relation til kommunens vision Indsatserne i 2013 understøtter kommunens vision med særligt fokus på familier, bl.a. ved at arbejde med en sammenhængende og sikker infrastruktur. Der har også været fokus på, at Helsingør Kommune skal være et levende sted, ved at understøtte åbne og levende bymiljøer. Fokusområder i 2013 Cyklistprojekter I 2013 blev der konkret arbejdet på at etablere nye cykelstier herunder cykelringen i midtbyen i Helsingør. Ud over det også etape 3 og 4 af cykelstiprojektet langs Nordre Strandvej. Der er også etableret en ny cykelparkering ved Helsingør Station. Nordsjællands Park og Vej I 2013 har der været arbejdet intensivt med at forberede etableringen af NPV - Nordsjællands Park og Vej pr. 1. januar Hermed har Fredensborg og Helsingør Kommune dannet en fælles entreprenørenhed, som omfatter de to kommuners opgavevaretagelse på parkog vejområdet. Enheden er dannet som et kommunalt fællesskab, godkendt efter 60 i den kommunale styrelseslov. Målet er, at der samlet set sker den mest effektive og optimale opgaveløsning for de to kommuner på park og vejområdet. Trafiksikkerhedsby 2013 Med aftalen om En Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 blev der oprettet en pulje til bedre trafiksikkerhed på 500 mio. kr. i perioden , hvoraf de 72,6 mio. kr. blev udmøntet i Fredericia og Helsingør blev udpeget til årets trafiksikkerhedsbyer i De to byer fik hver 10 mio. kr. til trafiksikkerhedsmæssige forbedringer til indsatser, som skulle bidrage til at give ny viden og erfaringer til andre kommuners arbejde med at fremme trafiksikkerheden. Foruden de 10 mio. kr. som staten stillede til rådighed, bidrog de to kommuner med yderligere finansiering på ca. 5 mio. kr. hver. Der lægges vægt på, at trafiksikkerhedsby projekterne retter sig mod at øge det generelle trafiksikkerhedsniveau i byen, og de bør fokusere på byen som helhed. Tiltag skal gennemføres på gader og veje i byen samt på f.eks. trafikindfaldsveje og kan være såvel hårde fysiske, vejtekniske tiltag, som blødere tiltag som kampagner og undervisningsmateriale. Trafiksikkerhedsby projekterne implementeres i Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 123,8 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,2 pct. i forhold til det korrigerede budget. Der er et merforbrug på 6,0 mio. kr., som skyldes, at Virksomheden Park og Vejs timepris ikke blev justeret i Dette merforbrug modsvares af opsparede midler vedrørende trafiksikkerhed og planlægning og dels besparelser på kollektiv trafik samt mindreforbrug på vedligeholdelse af færdselsarealer. Budgetområde 208 Lystbådehavne Relation til kommunens vision Indsatsen på havnene understøtter visionen med at have fokus på besøgende og et levende sted. Side 12

58 Fokusområder i 2013 Renoveringsplan for Helsingør Nordhavn I 2013 blev der arbejdet med grundlaget for renoveringsplanen for Helsingør Nordhavn, som vil omfatte: Færdiggørelse af renoveringen af Søndre Yderhavn bl.a. med et promenadeforløb fra bro 18 til 21 Opgradering af inderhavnene med tidssvarende havneværker, -faciliteter og bådpladser Etablering af et gennemgående promenadeforløb fra Kronborg til Marienlyst Strand på tværs af den indre havn Uddybning af inderhavnene til min. 2,5 meter, genanvendeligt havnesediment genanvendes bag promenaden, hvor det er muligt Etablering af en ny servicebygning på Nordre Mole Etablering af nye byggefelter på ca m2. Projektet forløber over tre etaper i I 2013 blev der også gennemført en række reparationsog vedligeholdelsesarbejder på Nordhavnen og Langebro i Ålsgårde. Bølgebryderen ved Søndermole er bl.a. blevet flyttet og fornyet i overensstemmelse med renoveringsplanen, så der er blevet bedre plads til oplag af både og til parkeringspladser. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto -2,6 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. Side 13

59 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune KULTURUDVALGET Budgetområde 309 Kulturen Relation til kommunens vision Kulturindsatsen i Helsingør Kommune understøtter Vision2020 på flere områder. Det gælder både i forhold til målgrupperne familier og besøgende og også i forhold til indsatserne Et levende Sted og Livslang Læring. Helsingør Kommune blev for alvor sat på det kulturelle danmarkskort i 2013 dels med indvielse af Kulturhavn Kronborg dels med afholdelse af INDEX-Award i Hal 14 i de gamle værftshaller. I forhold til målet om Livslang Læring var der i regi af børnekulturindsatsen særligt fokus på læring med afsæt i kunstneriske processer. Fokusområder i 2013 Museer og Frilandskulturcentret I 2013 arbejdede Helsingør Kommunes museer og Frilandskulturcentret med museernes formidlingsindsats. Som et nyt initiativ afholdt museerne Sundtoldsmarked i august 2013 i samarbejde med frivillige og med støtte fra erhvervslivet. Markedet blev en stor succes, og det er hensigten, at Sundtoldsmarkedet skal være en fast tilbagevendende begivenhed, som kan indgå i en fremtidig Maritim Festival. Biblioteker I 2013 havde Helsingør Kommunes Biblioteker fokus på forberedelsen af Danskernes Digitale Bibliotek. Bibliotekerne har også afholdt en række arrangementer i samarbejde med forskellige parter herunder Kulturværftet/Toldkammeret. Dette samarbejde resulterede bl.a. i forskellige forfatterarrangementer herunder fejringen af Ole Lund Kirkegaard. Bibliotekerne var derudover projektledende i forhold til fejringen af 200 året for Søren Kierkegaard, som led i Golden Days. I 2013 blev Hovedbiblioteket på Kulturværftet turistinspirationssted med henblik på at kunne betjene Kultur havnens besøgende. I 2013 oplevede Kulturværftet en markant stigning i besøgstallet til over årlige besøgende. Kulturværftet/Toldkammeret I 2013 var Kulturværftet/Toldkammeret producent af en hel række større begivenheder med et stort publikum. Det gælder f.eks. indvielsen af Kulturhavn Kronborg i maj 2013, hvor en bred kreds af involverede foreninger bidrog til et arrangement med flere tusinde besøgende. Derudover var Børnekulturcentret vært for Ole Lund Kirkegaard udstillingen og værksted, som havde mere end besøgende. Endelig afholdt Kulturværftet INDEX-Award i samarbejde med INDEX Design to Improve Life organisationen gæster overværede overrækkelse af verdens største designpris. I 2013 videreudviklede Kulturværftet/Toldkammeret også de to festivaller Click og Knejpe, hvilket resulterede i et øget antal besøgende. Kulturværftet/Toldkammeret indgik også i arbejdet med at udvikle en begivenhedsstrategi for Kulturhavn Kronborg, på baggrund af den vision for området, som blev vedtaget i Formålet er at skabe et kulturelt og rekreativt udflugtsmål med en stærk identitet. Kulturhavnen skal tilbyde kunstneriske, lærende og sociale oplevelser og søsætte mangfoldige og attraktive begivenheder året rundt. I udviklingen af Kulturhavn Kronborg bliver der taget udgangspunkt i kernefortællingerne i området. Musikskolen Helsingør Musikskole deltog i 2013 i forberedelsen af Skolen i Bymidten, som musikskolen bliver en del af fra Musikskolen har derudover, som noget nyt, samarbejdet med detailhandlen om at skabe liv i Helsingør bykerne med flere elevers optræden i forbindelse med særlige arrangementer. Side 14

60 Vandrehjem og Campingplads Helsingør Vandrerhjem og Campingplads videreudviklede i 2013 samarbejdet med den øvrige turistbranche om at øge overnatningstallet i kommunen. Det sker gennem samarbejder med kulturinstitutioner og Visit Nordsjælland. Det korrigerede driftsbudget er netto 89,3 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,7 pct. i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til merforbruget er et merforbrug på 2,1 mio. kr. på Kulturværftet og Toldkammeret, som hovedsagligt skyldes gæld fra Helsingør Kommunes Musikskole, Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Camping og Vandrehjem og turismeområdet har alle haft mindreforbrug. Samlet set giver det merforbruget på 1,5 mio. kr. på budgetområde 309 Kulturen. Kulturmetropol Øresund Helsingør Kommune indgår i en række projekter som led i den fireårige regionale kulturaftale mellem 27 kommuner i hovedstadsregionen Kulturmetropol Øresund. Det gælder blandt andet projektet Kreative Børn, hvor der arbejdes med læring med afsæt i kunstneriske processer. I projektet er der bl.a. blevet arbejdet med dansematematik i samarbejde med forskere, som har iagttaget, hvilket muligheder der ligger i at skabe kunstneriske læringsformer på tværs af fagligheder. Som led i kulturaftalen har kommunen også arbejdet videre med kunst i byrummet, og i 2013 blev to nye murmalerier præsenteret over for værftsbygningerne. Murmalerierne afbilder både skibsværftets historie og nutidens søfart. Endelig blev der som led i kulturaftalen afholdt Kulturjagt med udgangspunkt i Ole Lund Kirkegaards univers. Kulturjagten blev en succes med flere hundrede deltagere. I 2013 blev der i regi af Øresund Eventcenter arbejdet på udviklingen af en Maritim Festival i Øresundsregionen. Turisme I 2013 samarbejdede kommunen med Visit Nordsjælland og Vækst & Viden om, at realisere den turismestrategi- og handlingsplan, som blev vedtaget i 2012, herunder udvikling af et kultur- og oplevelsesprogram, mere markedsføring og bedre infrastruktur i kommunen. Kulturhavn Kronborg er et centralt omdrejningspunkt for turismeudviklingen og med åbning af M/S Museet for Søfart i oktober 2013 blev endnu en attraktion med international potentiale en del af Kulturhavnen. Visit Nordsjælland har i 2013 haft fokus på at markedsføre Kulturhavn Kronborg overfor udenlandske turistoperatører. Kommunen indgik i 2013 i EU-destinationsudviklingsprojektet i Visit Nordsjælland, hvor book-bare oplevelsesruter udvikles i samspil med turismeaktørerne. I Hornbæk indgår kommunen i EU-projekt om udvikling af danske kystbyer. Årets resultat mer-/mindre forbrug Side 15

61 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune IDRÆTS- OG SUNDHEDS- UDVALGET Budgetområde 410 Sundhed Relation til kommunens vision Sundhedsindsatserne i 2013 understøttede kommunens vision ved at have særligt fokus på den tidlige indsats. Formålet med forebyggelsestilbuddene er, at forhindre sygdom i at opstå og begrænse udviklingen af sygdom og dermed anvende ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Der blev udviklet og målrettet indsatser med udgangspunkt i forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering til de borgere, hvor behovet er størst de kronisk syge og socialt udsatte borgere, som kan have behov for særlig støtte til at kunne ændre adfærd i en sundere retning. Der var fokus på at involvere borgerne og give dem nem adgang til at leve et sundt og aktivt liv og dermed understøtte borgerne i at være selvhjulpne og tage ansvar for egen sundhed. Fokusområder i 2013 Forløbsprogrammer for kroniske patienter KOL, type 2 diabetes og hjertesygdomme En evaluering, som blev gennemført i 2012, pegede på en række udfordringer i forhold til de kommunale rehabiliteringsforløb for borgere med KOL og type 2 diabetes. Evalueringen pegede bl.a. på et behov for at udvikle mere fleksible rehabiliteringsforløb, der kan imødekomme udfordringer som multisygdom, ventelister, frafald og problemer med at nå borgere med komplekse behov. På den baggrund blev der i løbet af 2013 udviklet og igangsat en revideret rehabiliteringsmodel med løbende optag og træning på tværs af diagnoserne KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Den nye model giver mulighed for at tilrettelægge fleksible rehabiliteringsforløb tilpasset den enkelte borgers behov og ressourcer. Kræftrehabilitering I 2013 udviklede Helsingør Kommune i et tæt samarbejde med Gribskov og Hørsholm Kommune og Kræftens Bekæmpelse et fælles 12 ugers rehabiliteringsforløb for borgere med en kræftdiagnose. Rehabiliteringsforløbet skal bidrage til at give kræftpatienter et meningsfuldt liv ved at forebygge eller reducere fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger og ikke mindst styrke kræftpatienters mod og muligheder for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Rehabiliteringsforløbet omfatter patientundervisning, træning, caféaktiviteter samt støtte til rygestop. I 2013 blev der gennemført to rehabiliteringsforløb, som begge fik en positiv evaluering. Erfaringerne og resultaterne fra disse to forløb vil danne baggrund for udvikling og implementering af den kommunale del af Region Hovedstadens nye regionale forløbsprogram Kræftrehabilitering og palliation i Patientuddannelse Lær at tackle angst og depression Helsingør Kommune kunne fra 2013 som noget nyt tilbyde borgere med angst eller depression et kursusforløb, der sætter fokus på at styrke deltagernes evne til at håndtere dagligdagen og symptomer på angst eller depression, hvilket kan give deltagerne en forbedret helbredstilstand og sundhedsadfærd. På kurset får deltagerne redskaber til at mestre symptomer samt genkende tilbagefald. Der arbejdes med at identificere og gennemføre livsstilsændringer, der kan forebygge og lindre symptomer. Kurset er et projekt under Komiteen for Sundhedsoplysnings Sekretariat for Patientuddannelse og udbydes i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Side 16

62 Samarbejde med Nordsjællands Hospital og Sundhedshus Lungedag 2013 I 2013 blev Den Internationale Lungedag d. 20. November afviklet i et tæt samarbejde med Nordsjællands Hospital, Hillerød og Sundhedshuset i Murergade. Ca. 125 borgere tog imod invitationen til at besøge Toldkammeret, hvor sundhedspersonale fra både hospital og kommune stod klar til at måle lungefunktion og give gode råd om sunde lunger, medicin, kost, træning, patientuddannelse m.m. Der blev gennemført ca. 80 lungefunktionsmålinger, og ca. 25 pct. af disse blev skønnet til at have en ukendt, nedsat lungefunktion. Efter rådgivningen fra den tilstedeværende lungelæge fra Nordsjællands Hospital, blev disse borgere henvist til egen læge for videre udredning og rådgivning. Hospitalspersonalet udtrykte stor tilfredshed med at møde borgerne i kommunale rammer, og der var enighed om at fortsætte det gode samarbejde også fremover. KOL - Åben rådgivning Som led i et udvidet samarbejde med Region Hovedstaden blev der i 2013 besluttet at oprette en Åben husrådgivning for KOL-patienter i Sundhedshuset i Murergade. Her kan KOL-patienter fra den 1. februar 2014 få svar på spørgsmål til symptomer og problemstillinger. Rådgivningen bliver bemandet af en kommunal og en regional sygeplejerske samt en kommunal ergo- /fysioterapeut. Sundhedspolitik Helsingør Byråd vedtog en ny sundhedspolitik 29. april Politikken gælder for årene og har undertitlen Et fælles anliggende for hele kommunen. Sundhedspolitikken danner rammen for arbejdet med at fremme sundhed og forebygge sygdomme og uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehus. Med Sundhedspolitik vil Helsingør Kommune være med til at skabe tryghed, sociale netværk og livskvalitet, så det bliver nemmere for borgerne at træffe sunde valg og leve et sundt og aktivt hverdagsliv. Sundhedspolitikken henvender sig til alle borgere med et særligt fokus på borgere med særlige behov og borgere med kronisk sygdom. Sundhedspolitikken har tre overordnede fokusområder: Fokusområde 1 - Fysisk aktive uderum Fokusområde 2 - Social lighed i sundhed Fokusområde 3 - Rehabilitering for borgere med kronisk sygdom. I Sundhedspolitikken er der lagt vægt på at øge forebyggende og tidlige indsatser, der understøtter borgerens muligheder for at være aktiv, selvhjulpen og for at tage ansvar for egen sundhed. Samtidig opfordrer politikken de enkelte centre i kommunen til at arbejde sammen om at skabe de bedste betingelser for sundhed og trivsel. Sundere livsstil for familier I 2013 satte Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab et nyt livsstilsprojekt for familier med overvægt i gang i samarbejde med Sundhedstjenesten. Formålet er at øge familiernes trivsel og ændre deres livsstil i en sundere retning, inden børnene bliver overvægtige. Kurset bliver tilbudt familier med børn i alderen 3-9 år. Familierne er i forløbet i halvandet år. I livsstil for familier bliver der arbejdet med sundere kostvaner, mere fysisk aktivitet i hverdagen og mentale forandringer i forhold til at opnå og fastholde nye vaner. Metodemæssigt tages der afsæt i kognitiv coaching, mindfulness og små skridt til vægttab, der holder. Første hold familier på otte familier begyndte på kurset i august I marts 2014 begyndte hold 2, og hold 3 begynder i august Forløbene dokumenteres og evalueres løbende, med henblik på at projektet sættes i drift fra Træningscentret Poppelgården Også i 2013 ekspanderede Træningscenter Poppelgården på borgeropgaveløsningen. I løbet af året blev antallet af pladser til midlertidige døgnforløb udvidet fra 42 til 44 pladser. Antallet af modtagne genoptræningsplaner (og dermed ambulante borgere) steg også, og der blev udviklet og afviklet nye kræftforløbsprogrammer i pilotdrift. Borgeropgaven blev mere kompleks i Dels er borgerne mere syge og ustabile, når de indlægges på Træningscentret Poppelgården, og dels overtager kommunen i stigende grad komplekse genoptræningsopgaver fra regionen f.eks. specialopererede skuldre og hjerneskadegen-optræning. Derfor fokuserede træningscentrets ledelse og personale i 2013 på kompetenceudvikling, reorganisering af personalegrupperne og løbende innovation af træningscentrets kerneprocesser. Derudover blev der lagt et stort arbejde i at udfærdige korrekte kvalitetsstandarder for de forskellige borgeropgaver med henblik på at udfærdige en retvisende afregningsmodel for træningscenterets mange opgaver. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget var netto 291,3 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 8,0 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 2,7 pct. i forhold til det korrigerede budget. Størstedelen af merforbruget skyldes en stigning i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering (6,8 mio. kr.), da hospitalerne omlægger flere behandlinger til ambulante besøg. Foruden det har der været højere udgifter til stationær somatik som følge af mere komplicerede diagnoser og dermed højere DRGtakster. Udover den aktivitetsbestemte medfinansiering har der også været et merforbrug på Træningscentret Poppelgården på 1,8 mio. kr. Størstedelen af merforbruget er overført fra 2012, der er dog også sket en stigning, idet Side 17

63 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune et stigende antal borgere udskrives fra hospitalerne med en genoptræningsplan til almen genoptræning. Der har været mindreforbrug på sundhedsfremme og genoptræning. Det, sammen med det ovenstående merforbrug, giver hovedsagligt det samlede merforbrug på 8,0 mio. kr. på Budgetområde 410 Sundhed. Budgetområde 411 Idræt og Fritid Relation til kommunens vision Idræts- og fritidsområdet understøtter flere elementer i visionen, primært Tidlig Indsats, Et levende sted og Familier. Dette sker bl.a. gennem et aktivt og mangfoldigt idræts- og fritidsliv, hvor alle borgere - uanset udgangspunkt - har mulighed for at opleve og indgå i glæde, talentudvikling, fordybelse, fællesskab, bevægelse, demokrati og et aktivt medborgerskab. Deltagelse i fritidslivet f.eks. idræt, spejder, aftenskoler og borgernes selvorganiserede aktiviteter, danner også grundlag for et aktivt medborgerskab. Attraktive og tidssvarende idræts- og fritidsfaciliteter i lokalområderne skal øge interessen for et aktivt fritidsliv for borgere i alle aldre og på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Fleksible støtteordninger og en målrettet kommunal service samt et aktivt medborgerskab skal motivere og inspirere områdets aktører til fortsat udvikling af såvel eksisterende som nye aktiviteter og fællesskaber. Området indeholder desuden ansvaret for implementering af Medborgerskabspolitikken og den koordinerende integrationsindsats herunder initiativer, der går på tværs af fagområder og centre. Fokusområder i 2013 Brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet I forbindelse med udarbejdelsen af en ny Idræts- og Fritidspolitik i 2012 udtrykte flere foreninger ønske om en mere enkel og tidsvarende form for brugerinddragelse på idræts- og fritidsområdet. Den reviderede Folkeoplysningslov giver bl.a. kommunerne vide rammer i forhold til forankringen af brugerinddragelsen, og hvordan den mere konkret gennemføres. Idræts- og Sundhedsudvalget besluttede derfor i begyndelsen af 2013, at Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab sammen med idrætsog fritidsområdets brugere skulle udarbejde forslag til nye og mere moderne former for brugerinddragelse. Resultatet af samarbejdet blev, at der oprettes et Idrætsog Fritidsforum, der bredt samler foreningslivets interesser, som erstatning for det nuværende Forenings- og Fritidsudvalg. Idræts- og Fritidsforum får repræsentanter fra voksenundervisningen (aftenskoler m.v.), spejdere, idrætsforeninger og øvrige foreninger, der modtager tilskud efter Folkeoplysningsloven. Der vil også blive oprettet et Idrætsråd, der særskilt skal varetage såvel breddeidrættens- som eliteidrættens interesser. Repræsentanter til begge råd udpeges senest 1. marts Eliteidrætskommune Med udgangspunkt i den nye Idræts- og Fritidspolitik fra 2012, og som en konsekvens af etableringen af Idrætsrådet, besluttede kommunen i 2013, at det hidtidige samarbejde med Fonden Elite 3000 om udvikling af den lokale eliteidræt og talentudvikling skulle ophøre pr. 31. december I 2013 var der særlig fokus på at kunne tilbyde unge idrætstalenter en unik mulighed for at kombinere idræt på højt niveau med deres uddannelse. Disse tilbud er forankret i hhv. den kommunale idrætslinje på Snekkersten Skole og i Helsingør Eliteidræts Akademi. Team Danmark og Helsingør Kommune indgik i 2013 et samarbejde, der fra 1. januar 2014 gjorde Helsingør Kommune til Elitekommune. Det nye samarbejde skal skabe flere talenter med landsholdspotentiale inden for idrætsgrenene atletik, fodbold, håndbold, svømning og tennis. Grundlaget for kommunens ansøgning var det styrkede og formaliserede samarbejde mellem Snekkersten Skole og Helsingør Eliteidræts Akademi. Samarbejdet indeholder ingen merudgift for Helsingør Kommune, men kan afholdes inden for det nuværende budget til eliteidræt. Helsingør Kommune indgik også partnerskabsaftaler med hhv. FC Helsingør og Nordsjælland Håndbold i Sidstnævnte i samarbejde med Gribskov og Hillerød Kommune. Intentionen er at bruge partnerskabsaftalerne som en markedsføringsplatform i forhold til at gøre Helsingør til en attraktiv bosætningskommune for familier og erhvervsvirksomheder. Begivenheder En anden markedsføringsplatform har været at tiltrække idrætsbegivenheder af national og international karakter. I 2013 blev der afholdt flere idrætsarrangementer herunder triatlonstævnet Go Epic med 750 deltagere og cykelløbet World Cycling Tour, som er et enkeltstartsløb med deltagere. Begge arrangementer appellerede til udøvere i alle aldre og med forskellige forudsætninger for idrætsudøvelsen. Her udover ydede kommunen støtte til DM i skak og til Copenhagen Chess Festival. Kommunen var desuden vært for TV2 s Kids on Tour i forbindelse med cykelløbet Tour de France. Breddeidrætskommune I 2013 blev projektet Fitness Bold sat i gang. Fitness Bold er et fleksibelt og let tilgængeligt idræts- og motionstilbud, der kombinerer holdboldspil i foreningsregi med Side 18

64 fitnesssportens fleksibilitet. Fitness Bold er derfor en optimal metode til at forbedre den fysiske form og forebygge livsstilssygdomme for utrænede mænd og kvinder i alle aldre. Målgruppen er mænd og kvinder i alderen 50+, men også andre aldersgrupper vil kunne profitere af Fitness Bold. Anerkendelse af frivillige Gennem flere år har idrætsområdet anerkendt de frivillige ledere for deres store og uegennyttige indsats i idrætsforeningerne til en årlig gallafest. I 2013 var der ca. 500 deltagere over tre arrangementer på Kulturværftet til spisning, underholdning og overrækkelse af diverse priser. Integrationsrådet fejrede romaerne Integrationsrådet valgte i april 2013 at markere den internationale Romadag. I samarbejde med Kulturværftet, biblioteket og lokale romaer blev der over tre dage sat fokus på romaernes kultur. Toldkammeret summede af musik og dansk til højdepunktet et fyrværkeri af romamusik og dans. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 42,4 mio. kr. Der er et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 4,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. I 2013 besluttede Helsingør Kommune, at dette koncept også skulle introduceres på fritidsområdet for at anerkende de ledere, som lægger en stor indsats på dette område. Det første gallafest på fritidsområdet blev afholdt i november 2013, hvor ca. 100 frivillige ledere fra voksenundervisningen, spejderområdet, kulturelle foreninger m.v. deltog i en fest på Kulturværftet med spisning, underholdning og overrækkelse af en innovationspris, som var stiftet til lejligheden. Arrangementet var en succes og er nu en fast del af idræts- og fritidsområdets budget. Analyse vedr. pengestrømme og kapacitet mellem idrætshaller, svømmehal og dagtilbud og skole I forbindelse med at Helsingør Kommunes budget for blev vedtaget, gennemførte Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab en analyse med titlen: Analyse af pengestrømmene mellem idrætshaller, herunder svømmehal, og dagtilbud og skole. Kan det gøres anderledes? Analysen afdækker arbejdsgange forbundet med betaling for brugen af haller med det formål at se på, om det kan gøres mere enkelt, og om ledig halkapacitet i dagtimerne kan udnyttes bedre i fremtiden. Analysen resulterede i et konkret løsningsforslag om en bedre og mere smidig udnyttelse af haltider og mindre administration herunder pengestrøm. Løsningsforslaget implementeres i Medborgerskab og det lokale demokrati I februar 2013 vedtog Helsingør Kommunes Byråd en ny Medborgerskabspolitik. Den vil Helsingør Kommune bruge til at understøtte det aktive medborgerskab blandt alle borgere i perioden Ét af fokusområderne i den nye politik er Liv i demokratiet, og dette gav anledning til en styrket indsats for at få borgerne engageret i kommunalvalget. Det nyetablerede Netværk for Kvinder holdt f.eks. et valgmøde for kvinder på Rådhuset. Til arrangementet UNGE STEMMER fik 18 unge mulighed for at sidde i Byrådssalen og give politikerne deres bud på aktuelle og relevante emner i valgkampen. Det forventes at UNGE STEMMER afholdes to gange i Side 19

65 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune BØRNE- OG UNGEUDVALGET Budgetområde 512 Børn og Unge Sundhed og Forebyggelse Relation til kommunens vision Børn og Unge Sundhed og Forebyggelse understøtter visionens Tidlig Indsats og Livslang Læring. Fokusområder i 2013 UU-Øresund Uddannelsesvejledningen havde også i 2013 fokus på at få unge, som falder fra på ungdomsuddannelserne, i gang igen hurtigst muligt. Gennem samarbejde i et større KL-projekt med de lokale ungdomsuddannelser og nabokommunerne Fredensborg og Gribskov, er der arbejdet med at gøre frafald til omvalg. Garantiskole Nordsjælland skal understøtte dette arbejde, og projektet forventes at blive etableret primo Garantiskole Nordsjælland omfatter bl.a. et styrket samarbejde mellem undervisningen i folkeskolernes udskoling og ungdomsuddannelserne. I anden halvdel af 2013 var UU-Øresund stærkt involveret i forberedelserne til etablering af en ny ungeenhed for unge kontanthjælpsmodtagere sammen med Center for Job og Arbejdsmarked. Ungeenheden skal understøtte hovedformålet med kontanthjælpsreformen, nemlig at få uddannelse øverst på dagsordenen i indsatsen overfor alle unge ledige under 30 år. SSPK I 2013 fokuserede SSPK på den tidlige indsats gennem koordination af og pædagogisk indsats omkring fritidspas. Der blev i alt uddelt 125 fritidspas, herunder 82 særlige pædagogiske indsatser. Det opsøgende arbejde var koncentreret omkring Helsingør Syd, hvor uroen ved McDonald s, Uno-x og Multiparken er stoppet efter at relationsarbejdet i forhold til ungegruppen og forældresamarbejdet er styrket. Efter at der i august 2013 blev kastet sten mod SSPK medarbejdere og samarbejdspartnere, har SSPK arbejdet målrettet med forskellige aktiviteter og dialog med en 18+ gruppe fra Vapnagård. Gennem dette arbejde er der blevet udviklet positive bæredygtige relationer. SSPK fortsætter arbejdet med at etablere Klub+ i forlængelse af, at der er dannet et partnerskab mellem Helsingør Kommune, Boliggården og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Målet er at øge trygheden og styrke 18+ indsatsen i Helsingør Kommune. SSPK har også udviklet støttende bekymringssamtaler for forældre til børn og unge, som er på vej i en bekymrende retning. Der er bl.a. blevet udviklet et særligt samtalekoncept for børn og unge, som er i gang med en uhensigtsmæssig adfærd. Sundhedstjenesten Tidlig indsats på spædbarnsområdet. For at sikre at alle spædbørn med særlige behov bliver opdaget, og at der sættes tidligt og koordineret ind, videreudviklede Sundhedstjenesten i 2013 Det tværfaglige spædbarnsteam. Arbejdsgangene blev ændret, så samtlige henvisninger fra jordemødrene og bekymringer fra andre fagpersoner nu bliver drøftet i teamet. Teamet har også fået udvidet deres beføjelser og kompetencer, så de kan sætte de nødvendige indsatser i gang. I 2013 oplevede Sundhedstjenesten en fordobling i antallet af henvisninger fra jordemødrene, hvor de vurderede, at der var behov for en tidlig indsats i sårbare familier. Dette resulterede i en ændring af den interne organisering, så det nu er alle sundhedsplejersker, der varetager disse opgaver. Derudover er arbejdet styrket ved den nødvendige efteruddannelse. Sundhedstjenesten har i 2013 også arbejdet med at udvikle et tilbud til sårbare familier med spædbørn. Tilbuddet består af et legeværelse, som er en sansemo- Side 20

66 torisk legestue, hvor familierne støttes i at kunne danne relationer til og håndtere deres spædbørn. Legeværelset styres af to sundhedsplejersker og en fysioterapeut. Andre fagpersoner bliver inddraget efter behov. Livslang Læring I 2013 startede Sundhedstjenesten i samarbejde med Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab projektet Livsstil for familier. Projektets målgruppe er familier, der har problemer med overvægt, hvor der er børn i alderen 3 7 i familien. Undervisning i kognitiv tænkning og tilgang er en del af undervisningen. Derudover har to sundhedsplejersker og to familiekonsulenter i 2013 startet forældreuddannelsen Klar til barn op. Det viste sig dog at være vanskeligt at få familier til at deltage, bl.a. fordi Sundhedstjenesten ikke er i direkte kontakt med de gravide kvinder. I forlængelse heraf, bliver der i 2014 sat et pilotprojekt i gang, hvor der skal udvikles en ny koordineret fødselsforberedelse- og forældreuddannelse i samarbejde med jordemødrene. Tandplejen I 2013 har Tandplejen fokuseret på det fortsatte arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Alle børn får en individuel forebyggelsesplan, og indsatsen prioriteres til de børn og unge, der hidtil har haft høj cariesaktivitet, så de systematisk kommer til tandbørstetræning og forebyggende fluorbehandlinger hver tredje måned. Børn uden behov ses kun til det regelmæssige tandeftersyn hver 18. måned. Indsatsen har resulteret i en tydelig forbedring af tandsundheden blandt børn i Helsingør Kommune. Den 1. januar 2013 åbnede den fælles tandreguleringsklinik, som er etableret i samarbejde med Fredensborg Kommune. Alle børn og unge fra de to kommuner får nu tandregulering på den fælles tandreguleringsklinik i Snekkersten. Tandreguleringsklinikken har samtidig implementeret den nyeste teknologi og bruger nu 3Doptagelse af studiemodeller og 3D-røntgenscanning i planlægningen af den optimale behandling. Etablering af et fælles call-center i 2013 for hele tandplejen har givet en forbedret service og øget åbningstiden for telefonisk kontakt til tandplejen. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 59,7 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 5,1 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes et generelt mindreforbrug på alle områder. Budgetområde 513 Skoler Relation til kommunens vision Skoleområdet understøttede i 2013 flere elementer i Helsingør Kommunes vision, særligt Tidlig Indsats og Livslang Læring. Gennem arbejdet med Inklusion2016 er der for alvor sat fokus på tidlig indsats. Med den LØsningsFokuserede Tilgang (LØFT) som metode er der sat fokus på den anerkendende tilgang til løsningen af udfordringer omkring barnet, hvilket giver øgede muligheder for trivsel og faglig udvikling. Fokusområder 2013 Inklusion2016 Planen for inklusion, Inklusion2016, blev politisk vedtaget i september De fælles overordnede mål for Inklusion2016 er: At opnå, at alle børn og unge føler sig som en værdifuld del af fællesskabet. Der skal være plads til alle børn i Helsingør Kommunes dagtilbud, skoler, sundhedstilbud og fritidstilbud At forældre og primære personer i børnenes liv i skal inddrages i arbejdet med at bidrage til børn og unges trivsel og udvikling At kulturen skal være inkluderende kultur, og alle professionelle skal arbejde ud fra samme værdier, tale samme sprog og påtage sig ansvaret for at være kulturbærere At pædagogikken, familieindsatsen skal være inkluderende og børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder skal understøttes, så de kan blive i kommunens almene tilbud til børn og unge. Dette skal ske gennem en tidlig og stærk koordineret indsats, hvor alle parter samarbejder og bidrager med hver deres faglighed til trivsel og udvikling for alle børn og unge At alle ledere skal påtage sig et særligt ansvar for at være kulturbærere i egen organisation og på tværs. Inklusion2016 skal fungere fra 1. august I 2013 påbegyndtes nedestående indsatser. Det er alle indsatser der skal arbejdes med, for at medarbejdere på børne- og ungeområdet kan arbejde inkluderende: Der skal indføres en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle. Metoden hedder LØFT og indgår i efteruddannelsesforløbet Deltagelse for alle, som alle medarbejdere på børneog ungeområdet startede på i 2013 Der skal indføres en dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn. Udviklingen af portalen begyndte i 2013, og den forventes klar til brug i sommeren 2014 Ressourcepersoner fra specialområdet skal uddannes, så de kan fungere som rådgivere på Side 21

67 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune skoler og i institutioner. Uddannelsen af ressourcepersoner begyndte i 2013 Inklusionsvejledere skal uddannes, så de kan medvirke til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Vejlederne skal støtte udviklingen af de inkluderende læringsmiljøer og pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. mindreforbrug på specialundervisningen og mindreforbrug på de samlede fællesudgifter på skoleområdet. Budgetområde 515 Dagpleje og Daginstitutioner Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Processen omkring udviklingen af Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune begyndte i august 2013 for politikerne med et møde i KL-regi. For ledere i skoler, SFO og klubber blev processen skudt i gang med et fælles lederseminar i Jørlunde i slutningen af august. Her blev der sat gang i de indledende drøftelser af elementerne i skolereformen. Samtidig blev der nedsat en styregruppe og en række arbejdsgrupper, som siden kom med indstillinger til politikerne. 16. december 2013 vedtog Byrådet styregruppens indstilling med få ændringer. Forberedelse og indførelse af de politiske beslutninger for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune pågår i foråret Ressourcetildelingsmodel I 2013 hyrede Helsingør Kommune konsulentfirmaet BDO til at udvikle en ny tildelingsmodel til skolerne, da den gamle model ikke længere var tidssvarende og bar præg af mange løbende tilpasninger gennem årene. Den ny tildelingsmodel bygger på følgende overordnede principper: Simplicitet Gennemskuelighed Retfærdighed Understøtte inklusionsindsatsen. Arbejdet med udvikling af den nye ressourcetildelingsmodel afsluttes i Auschwitzdagen 29. januar D. 29. januar 2013 markerede Center for Dagtilbud og Skoler igen den internationale Auschwitzdag for kommunens ældste elever. Markeringen blev holdt på Hellebækskolen, og den bestod dels i et foredrag med titlen De danske jøders skæbne aktionen oktober 1943, og dels visning af filmen Drengen i den stribede pyjamas samt en personlig øjenvidneberetning ved Birgit Fischermann, som under krigen sad i koncentrationslejr i Theresienstadt. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 597,2 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 4,8 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,8 pct. både i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til mindreforbruget er primært merforbrug på skolerne, Relation til kommunes vision I 2013 understøttede arbejdet i kommunens dagtilbud, klubber, dagpleje Vision2020 ved at have særlig fokus på en forbedret Tidlig Indsats og et bedre fundament for Livslang Læring ved, at styrke dialogen og samarbejdet på hele børne- og ungeområdet. De professionelles kompetencer og evalueringskultur er blevet styrket. Fokusområder i 2013 Kvalitetsrapporter I 2013 afleverede alle dagtilbuddene for første gang kvalitetsrapporter. Rapporten for det enkelte dagtilbud indeholder oplysninger om målopfyldelse, kvalitet og udvikling på følgende områder: De pædagogiske læreplaner Sproglig indsats herunder også for flersprogede børn Skoleudsættelser Forældreindflydelse Inklusion Sammenhæng mellem hjem, skole og dagtilbud Tidlig indsats på 0 3 årsområdet Børn og bevægelse Børn og sundhed IT og medieleg Personaleressourcer, herunder kompetenceudvikling Dagtilbuddets egne udviklingsindsatser og projekter. Kerneopgaven For at sikre en høj kvalitet i dagtilbuddene, har den samlede ledergruppe arbejdet med at definere kerneopgaven. En veldefineret kerneopgave giver mulighed for at koncentrere indsatserne og dermed øge den faglige kvalitet. Arbejdet er endnu ikke afsluttet. Digital teknologi I 2013 har der i både dagtilbud og klubber været mange projekter og indsatser rettet mod digital teknologi f.eks. i forbindelse med den sproglige indsats. Nogle dagtilbud har haft fokus på de professionelles brug af teknologien, mens andre projekter har haft et bredere fokus både i forhold til hvilke teknologier, der anvendes, og hvilke deltagere som bliver involveret. Et eksempel på et projekt med bredt fokus, kan f.eks. nævnes et projekt, hvis formål har været at undersøge, hvordan børn interagerer på tværs af fysiske lokaliteter, når de anvender multimedier. Mange projekter har rettet sig mod at sikre og at udvikle børnenes sproglige kompetencer, f.eks. i det såkaldte Tabletprojekt, som involverer børn fra to forskellige Side 22

68 dagtilbud, der ved projektets start alle har scoret i kategorierne særlig og fokuseret indsats i sprogvurderingerne. Projektet afsluttes medio Projekter med digital teknologi varierer i forhold til, hvilken kompetence de ønsker at udvikle hos børnene. F.eks. er Geocaching-projektets formål at udvikle børnenes brug af ipads og GPS og at udvikle børnenes kendskab til lokalområdet. Fysisk sundhed bevægelse Der er oprettet et netværk, hvor bevægelsesambassadørerne kan få inspiration og støtte til deres arbejde med at implementere fysisk aktivitet og bevægelse i den daglige pædagogiske praksis. Demokrati - medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet I 2013 har flere dagtilbud arbejdet med børnenes mulighed for medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet, ved at styrke børnenes muligheder for aktiv demokratisk deltagelse i hverdagslivet. Børnene har udviklet deres kompetencer i forhold til at fortage valg, også i forbindelse med valg af sproglige strategier og interesser. Forskere og pædagoger har inspireret hinanden til at tænke demokratisk og til at forny pædagogikken i en anerkendende og demokratisk retning. Indsatser i klubberne Klubbernes medlemmer har haft mulighed for at deltage i meget forskelligartede indsatser, f.eks. kendskab til natur, sund kost, dyrehold og bæredygtighed, som har haft fokus på børnenes mulighed for ro og fordybelse i aktiviteterne i og omkring en sansehave. Der er også gennemført et musikprojekt, hvis formål var at øge børnenes og de unges viden og kvalifikationer i forhold til udøvelse af og at styrke sociale fællesskaber gennem musik. Klubbernes indsatser har primært været forankrede i temaerne demokrati, personlige kompetencer, social læring og fysisk udfoldelse. Planen for Inklusion2016, blev politisk vedtaget i september Se uddybning af dette punkt under 513 Skoler. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 258,2 mio. kr. Regnskab 2013 viser et samlet merforbrug på 11,5 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 4,1 pct. i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til mindreforbruget er primært merforbrug på daginstitutionerne. Budgetområde 516 Børneog Ungerådgivningen Relation til kommunens vision I 2013 knyttede Børne- og Ungerådgivningens (BUR) aktiviteter sig især til kommunens vision, mål og værditilbud på følgende punkter: Skoler og dagtilbud af høj kvalitet (under målet Familier) Gode muligheder for læring for børn og voksne (under Livslang Læring) Høj faglighed i dagtilbud og skoler (under Livslang Læring) Forebyggelse og tidlig indsats (under Tidlig Indsats) Borgerne sættes i stand til at tage ansvar for eget liv (under Tidlig Indsats). Fokusområder i 2013 I 2013 var der særligt fokus på, hvordan BUR kunne bidrage til øget og bedre inklusion i de almenpædagogiske miljøer i dagtilbud og skoler. Styrkelsen af de specialpædagogiske kompetencer i de almenpædagogiske miljøer har fået større opmærksomhed end tidligere. Dette er sket gennem undervisning, konsultation og sparring. I 2013 har BUR udarbejdet konkrete forslag til implementering af flere punkter i Inklusion2016. Derudover lagde BUR i 2013 øget vægt på at beskrive og formidle forståelse af samspillet mellem barnet og de sociale omgivelser, barnet skal fungere og udvikle sig i, frem for alene at beskrive barnets vanskeligheder. Der er blevet udviklet og beskrevet nye indsatser og tilbud, som retter sig mod faglig udvikling af medarbejdere i dagtilbud og skoler gennem direkte observation og tværfaglig sparring. På talepædagogområdet er oprettet et projekt, som sigter på sprogstimulering af børn, som scorer lavt i de obligatoriske sprogvurderinger (projekt Læseleg), i samarbejde med en række daginstitutioner. Endelig har BUR medvirket til at udbrede den løsningsfokuserede tilgang LØFT i forhold til pædagogiske problemstillinger. Der er arbejdet på, at medarbejdere fra BUR fremadrettet skal indgå som ressourcepersoner i arbejdet med de kompetencecentre, der oprettes i forbindelse med inklusionsarbejdet. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget er netto 35,9 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,7 pct. i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til mindreforbruget er, at der har været færre 0-5 årige med behov for støttepædagog end forventet. Side 23

69 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Budgetområde 517 Udsatte børn Relation til kommunens vision I 2013 har Familierådgivningen og Dag- og Døgnsøjlen, tilbud til børn, unge og familier med særlige behov, haft fokus på Tidlig Indsats og Livslang Læring. Der blev arbejdet med at udvikle det tværfaglige samarbejde, med det fokus tidligere at spotte de borgere, som har særligt behov for hjælp. Der blev derfor oprettet en fremskudt indsats med socialrådgivere, som har direkte kontakt med Helsingør Kommunes borgere i daginstitutioner og på skoler. Derudover blev der arbejdet målrettet på at tilrettelægge individuelle og medinddragende tilbud til borgere, så de fremadrettet kan tage ansvar for eget liv. Fokusområder i 2013 Familierådgivningen I 2013 har Familierådgivningen arbejdet med at tage Børnelinealen i brug som et fagligt redskab til faglige vurderinger, børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Alle medarbejdere blev opkvalificeret til at kunne anvende LØFT (se budgetområde 513) både i socialfaglige vurderinger og i den daglige opgaveløsning herunder børnefaglige undersøgelser, handleplaner, drøftelsesmøder m.m. Familierådgivningen underviste i Børnelinealen og i LØFT på kommunens interne åbne kurser. Familierådgivningen deltog i Det Tværfaglige Spædbarnsteam, og i 2013 blev der oprettet et beredskab ved bekymringer, hvor vold og seksuelle overgreb indgår som en del af bekymringerne. Med fokus på tidlig tværfaglig forebyggende indsats på normalområdet, etablerede Familierådgivningen i 2013 et udgående team bestående af tre socialrådgivere, som dels varetager visitation til Familierådgivningen og dels faciliterer det forebyggende arbejde med børn og unge i daginstitutioner på og omkring Nordvestskolen. Initiativet er en del af kommunens fælles strategi for inklusion, kommunens Børne- og Ungepolitik og Helsingør Kommunes Vision2020. i samarbejde med interne og eksterne parter i løbet af året. Ydelserne skal sikre, at borgerne får det tilbud, som netop passer til dem og deres behov. I 2013 blev der etableret nye tilbud med fokus på den tidlige indsats med varig effekt. Her kan bl.a. nævnes: Øvelejligheder på Kronborg Kollegiet til unge i alderen 16 til 18 år, Netværket som er et efterværn for unge årige og Familieprojekt for udsatte familier mm. To af Helsingør Kommunes døgnafdelinger for børn er flyttet ind i nybyggede og renoverede bygninger på Margarethagåden. På Margarethagården blev der desuden etableret to nye familielejligheder. Døgnområdets tredje afdeling Minibo er blevet renoveret med moderne badefaciliteter og mulighed for opdeling i to mindre enheder. Med fokus på Tidlig Indsats og Livslang Læring, havde udførerområdets Dag- og Døgnsøjler fokus på at sammensætte en pædagogisk tilbudsvifte til borgere med særlige behov. Der blev lagt vægt på, at den enkelte borger og familie skal tage ejerskab for egen udvikling, og der arbejdes efter LØFT i det tværfaglige samarbejde i hele organisationen. LØFT er blevet integreret som et pædagogisk redskab i Dag- og Døgnsøjlen. I 2013 var arbejdet præget af et ønske om at styrke samarbejdet omkring den enkelte borger, idet ambitionen er, at de opgaver, der er med udsatte børn, unge og familier i de tilbud vi har i Helsingør Kommune, skal løses i fællesskab. Dag- og Døgnsøjlerne er endvidere en del af de under budgetområde 512 beskrevne spædbørnsteam og forældreuddannelse klar til barn og under budgetområde 517 anonym Familierådgivning. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 176,3 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. På Helsingør Lokalcenter er der et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at budgettet til akutte sager har været større end det faktiske behov. I 2013 arbejdede Familierådgivningen også med forberedelserne til at kunne introducere den digitale borgerplatform Familiedialog. Platformen blev udvalgt til finalen ved KL s uddeling af årets innovationspris. Familiedialog blev ligeledes præsenteret på Mandag Morgens velfærdsdag i januar 2014 og på Børnetopmødet i januar Helsingør Kommunes dag- og døgntilbud til børn, unge og familier I 2013 var fokus på foranstaltningsområdet, at kunne tilbyde præcis de ydelser som det enkelte barn og den enkelte familie har behov for. En indsats skal være rettidig, og den skal sikre, at børn, unge og familier bliver mere aktive i eget liv og i forhold til egen læring. Der er gennemført mange nye ydelser og foranstaltninger Side 24

70 SOCIALUDVALGET Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap Relation til kommunens vision Indsatserne i Center for Psykiatri og Handicap understøttede i 2013 kommunens vision ved at have særlig fokus på Tidlig Indsats og Livslang Læring. I 2013 var fokus konkret på at få økonomi, organisation og kompetencer til bedst muligt at understøtte centrets muligheder for at samarbejde med borgeren og dermed understøtte recovery og rehabilitering bedst muligt. Socialudvalget arbejdede fortsat med at fastlægge serviceniveau i kvalitetsstandarder for ydelser inden for Lov om Social Service og Lov om Specialundervisning. På det organisatoriske niveau skete der en sammenlægning af tilbuddene Rusmiddelcentret og Omsorg & Støtte. Fokusområder i 2013 Kvalitetsstandarder I 2013 vedtog Socialudvalget en række kvalitetsstandarder, der beskriver serviceniveauet for Center for Psykiatri og Handicaps ydelser. Kvalitetsstandarderne medførte en skærpelse og tydeliggørelse af målgrupper, opfølgning, støtteniveau, krav til tilbud mv. Derudover afspejlede kvalitetsstandarderne et fokus på rehabilitering og recovery og på at sikre, at indsatsen virker for borgeren gennem løbende opfølgning og dokumentation. Medarbejdere og ledere i de forskellige tilbud til borgerne arbejdede desuden med ydelsesbeskrivelser, hvor de redegjorde for, hvordan kvalitetsstandarderne blev udmøntet i praksis. Dette skulle sikre større gennemsigtighed i ydelsen og forbedrede muligheder for en god visitation. Der var desuden fokus på at revurdere, hvorvidt der er det rette match mellem tilbud, ydelse og den enkelte borgers behov og funktionsniveau. Implementeringen af kvalitetsstandarder medførte forandringer og øget fokus på sammenhæng mellem økonomi og indsats på både myndighedsniveau og på de enkelte tilbud. For eksempel blev vægten i den socialpædagogiske støtte lagt på gruppebaserede tilbud for de borgere, som er mest selvhjulpne i hverdagen. Dette understøtter netværksdannelse og sociale kompetencer, forebygger isolation og sikrer at medarbejderressourcer anvendes effektivt. Sundhedsfagligt tilsyn Siden 2010 har Helsingør Kommune valgt at lade botilbud modtage sundhedsfagligt tilsyn fra Embedslægeinstitutionen. Tilsynet har en lang række krav på det sundhedsfaglige område, som tilbuddene skal leve op til. Derfor er fokus på regler for medicinhåndtering, samtykke og dokumentation af de sundhedsfaglige oplysninger øget, men også understøttelsen af borgernes mulighed for at have et generelt godt helbred i forhold til kost, motion, vægt o.l. fylder en væsentlig del. Kommunens botilbud forbedrede deres resultater i forbindelse med det sundhedsfaglige tilsyn markant i Sammenlægning af to tilbud 1. december 2013 blev de to tilbud Omsorg & Støtte og Rusmiddelcentret lagt sammen organisatorisk. Det nye tilbud hedder Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte. Målet med denne organisering er at skabe yderligere sammenhæng i indsatsen for borgere, der både har misbrug og andre sociale problemer. Analyse af behov for boliger til borgere med sindslidelser Siden 2010 har der været planer om at etablere nye boliger til de 13 borgere med sindslidelse, der pt. er bosat i utidssvarende boliger på Petersborg på Nordre Strandvej. For at sikre en fremtidssikret løsning blev der i 2013 arbejdet på at afklare de nutidige og fremtidige boligbehov inden for det socialpsykiatriske område. Resultaterne af disse undersøgelser indebærer etablering af boliger til de borgere, der bor på Petersborg, og om at etablere to akutboliger, som kan anvendes i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk hospital eller lignende. Side 25

71 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Fælles visitation med Omsorg og Ældre I 2013 trådte en repræsentant fra Center for Psykiatri og Handicap ind et fælles visitationsudvalg, hvor repræsentanter for Center for Omsorg og Ældre også deltager. Dette skete for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for de borgere, som modtager ydelser fra begge centre samtidig, f.eks. borgere i botilbud, som samtidig modtager hjemmehjælp. Virksomheden Nyruphus I 2013 indledte Center for Job og Oplevelse, som er et aktivitets- og samværstilbud samt et beskyttet beskæftigelsestilbud under Center for Psykiatri og Handicap, et partnerskab med Naturstyrelsen Nordsjælland og Naturcenter Nyruphus om at etablere et naturtilbud i Helsingør, som til sammen kaldes Familie- og Naturoplevelser. Center for Job og Oplevelse varetager driften af Virksomheden Nyruphus, som etableres som en afdeling under tilbuddet, og vil drive en naturcafé og en gårdbutik i Nyruphus på Kongevejen. Her vil der blive oprettet fleksjobs til Helsingørborgere, blive gennemført afklaringsforløb og STU-forløb og oprettet jobs med løntilskud. Samarbejde med frivillige Center for Psykiatri og Handicap er udvalgt til at have et øget fokus på samarbejde med frivillige, fordi det frivillige arbejde inden for området pt. er meget begrænset. Primo 2013 var der ikke nogen frivillige på området. Primo 2014 var der seks frivillige. I 2013 ansøgte og fik Center for Psykiatri og Handicap 3,2 mio. kr. over tre år til et projekt på psykiatriområdet kaldet Ressourcer i spil fra bruger til borger. Formålet er at støtte mennesker med sindslidelse i at finde deres ressourcer, bruge dem til at hjælpe andre, og blive en del af et netværk. Projektet er et partnerskabsprojekt med Frivilligcenter Helsingør og Landsforeningen SIND. Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor partnerne skal afprøve en række aktiviteter og måder, som kan støtte borgeren i at udnytte sine ressourcer, indgå i netværk og opleve sig selv som aktiv medborger. Gennem projektet tilbydes borgerne forskellige muligheder for selv at være frivillig og indgå i netværk. Der er fokus på at skabe øget inklusion og netværk mellem borgere i og uden for socialpsykiatrien. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 278,0 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,3 pct. i forhold til det korrigerede budget. Forbruget svarer stort set til det budgetterede. Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Relation til kommunens vision Arbejdet i Center for Omsorg og Ældre i 2013 understøttede kommunens vision ved at have fokus på Tidlig Indsats og på Livslang Læring. Den tidlige indsats skete gennem målrettet aktiverende pleje af de beboere, der bor på kommunens plejehjem. Dette skete konkret ved at træne borgeren i de små opgaver og udfordringer i hverdagen, der kan være med til at bevare og styrke beboernes funktioner. Den aktiverende pleje blev også og bliver fortsat anvendt i hjemmeplejen. Medarbejderne understøtter borgerne i at blive mere selvhjulpne, og formålet er, at borgerne skal opnå større livskvalitet og bevare selvtilliden og en følelse af værdighed. Der bliver arbejdet med indsatser, der har et forebyggende sigte. Der er en aktiv indsats i Hjemmeplejens akutteam, der har til formål at forhindre unødvendige indlæggelser og genindlæggelser af borgerne i kommunen. Akutteamet har fokus på tidlig opsporing af fysisk svækkelse hos borgeren, og samtidig er der gode muligheder for selvtræning for ældre borgere. Fokusområder i 2013 Aktiverende pleje I 2013 blev der arbejdet med at implementere ADLaktiviteter (Almindelig Daglig Levevis) for beboerne på kommunens plejehjem, og der blev også arbejdet med at finde nye måder på, hvordan beboerne kan blive mere selvhjulpne. Der er ikke tale om decideret hverdagsrehabilitering, men om at opdyrke de små ting i hverdagen, der kan være med til at bevare og styrke beboernes funktioner. Formålet er, at beboerne opnår større livskvalitet og bevarer selvtilliden og en følelse af værdighed. I 2013 arbejdede Hjemmeplejen også med at gøre borgerne mere selvhjulpne. Hjemmeplejen rullede et pilotprojekt om hverdagsrehabilitering fra 2011 ud til hele kommunen. Fra april 2013 blev borgere, der søgte om hjælp, og som samtidig havde rehabiliteringspotentiale, tilbudt ydelsen hverdagsrehabilitering. Indsatsen betyder, at alle borgere, der har et træningspotentiale, tilbydes hverdagsrehabilitering (en genoptræningsindsats) inden der tages stilling til eventuelle kompenserende ydelser. Forebyggende tiltag i fokus I Forebyggelse og Visitation arbejdede man i 2013 med at udvikle de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til 75+ årige. Formålet var at opspore fysisk svækkelse tidligt for at undgå social isolation mv. Side 26

72 I Hjemmeplejen blev der i 2013 arbejdet aktivt med at forhindre unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. Bl.a. ved brug af indslusningsteam, second opinion og akutteam. Desuden arbejdede Center for Omsorg og Ældre meget med at skabe gode muligheder for, at 65+ årige dyrker motion. F.eks. er der lavet bedre muligheder for selvtræning på plejehjemmene og etableret en rygskole på Poppelgården. Medicinhåndtering i fokus I 2013 blev der gennemført kursus i medicinhåndtering for samtlige social- og sundhedsassistenter på kommunens plejehjem og på Træningscenter Poppelgården. Formålet var at give et kompetenceløft til de medarbejdere, der administrerer medicin. Kompetenceløftet blev gennemført ved at øge medarbejdernes viden om lægemidlers virkninger og bivirkninger, samt øge sikkerhedsforanstaltningerne i omgangen med lægemidler. Kompetenceudvikling af praktikvejledere i fokus Der blev i 2013 arbejdet videre med kompetenceudvikling af praktikvejledere for social- og sundhedshjælper (ssh) og social-og sundhedsassistentelever (ssa). Formålet var at opkvalificere de vejledere, som er ansvarlige for ssh- og ssa-elevers praktikforløb i Helsingør Kommune. Tværgående aktiviteter i Center for Omsorg og Ældre Udbud af omsorgs- og sundhedssystem I november 2013 underskrev Helsingør Kommune og KMD en aftale, der gør IT-systemet KMD Care til kommunens fremtidige system på omsorgs-, sundheds- og træningsområdet. Det nye system skal gøre det administrative arbejde lettere for kommunens medarbejdere, ligesom det skal bruges aktivt i kontakten med borgerne blandt andet i kommunens Træningscenter Poppelgården, på alle kommunale plejehjem, i Hjemmeplejen, hos private leverandører og i visitationer. Revideret ældrepolitik Center for Omsorg og Ældre brugte en stor del af 2013 på at revidere den eksisterende ældrepolitik. Revisionen skete i et tæt samarbejde med brugere og borgere i kommunen bl.a. ved dialogmøder på plejehjemmene og et borgermøde. Den reviderede ældrepolitik er bygget op om fire fokusområder: Vedligeholdelse af egne ressourcer Digital tilgængelighed Svage ældre og borgere med en demenssygdom Pårørende, netværk og frivillige. Ældrepolitikken blev endelig godkendt af Byrådet i januar Ældrerådsvalg til perioden Der var planlagt et ordinært Ældrerådsvalg i Helsingør Kommune i efteråret 2013, som skulle foregå via brevstemning. Imidlertid kom der kun ni kandidater til de ni pladser, der er i Helsingør Kommunes Ældreråd, så da valget var givet på forhånd, var det ikke nødvendigt at afholde valget. I stedet blev der sendt informationsmateriale ud til alle 60+ årige borgere om det nye ældreråd, pårørendenetværket og aktiviteter for ældre i Helsingør Kommune. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget er netto 467,7 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 3,9 mio. kr. hvilket svarer til en afvigelse på 0,8 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes dels et merforbrug på den almindelige drift på 2,4 mio. kr. og dels et mindreforbrug på 6,3 mio. kr., som primært vedrører frigivne midler i budgetrevisionen pr Byrådet frigav den 28. oktober 2013 bl.a. 3,0 mio. kr. til elektroniske låsesystemer i hjemmeplejen, motions- og mødested med 0,5 mio. kr. og midlertidig åbning af 6 plejehjemspladser med 0,7 mio. kr.. Endvidere godkendte Socialudvalget den 26. september 2013 en bevilling til et nyt kaldeanlæg på plejehjemmene med 2,1 mio. kr. Før midlerne kunne anvendes skulle der bl.a. gennemføres et udbud, og området har derfor ikke kunnet nå at anvende midlerne i Projekterne vil blive gennemført i 2014, og midlerne vil blive tilført området i budgetrevisionen pr Merforbruget på driften på 2,4 mio. kr. skyldes primært merforbrug på hjemmeplejen og plejehjemmene samt en mindreindtægt, der vedrører statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Budgetområde 620 Anden Social Service Relation til kommunens vision Budgetområde 620 Anden Social Service understøtter ikke kommunens vision, da der her primært er tale om lovgivning. Fokusområder i 2013 Udbetaling Danmark ift. Helsingør Kommune Udbetaling Danmark overtog i slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013 væsentlige fagområder fra Borgerservice herunder folkepension, førtidspension (udbetalingen), familieydelser, boligstøtte, varmetillæg og barselsdagpenge. Som følge af denne overdragelse af opgaver blev 18 medarbejdere overdraget til Udbetaling Danmark. Der var fortsat mange henvendelser i Borgerservice i 2013, hvilket betød at ventetiden steg og medarbejderne blev presset. Udbetaling Danmark rådgiver og vejleder alene borgerne telefonisk, og snittet ift. kommunerne er, at de borgere, der kræver mere end telefonisk hjælp, skal henvende sig i kommunerne for yderligere service. Dette betyder, at Side 27

73 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune der fortsat er en del af de tungere henvendelser i Borgerservice, der hjælpes af floorwalkerne Spørg Mig erne eller af de andre medarbejdere. Boliger Opgaven i forhold til midlertidig indkvartering for de akutte hjemløse og samarbejdet om tildelingen af 25 pct. af boligerne i de almene boligselskaber hører hjemme på budgetområde 620. I 2013 blev kriterierne for fordelingen af 25 procentboligerne revideret og udvidet. Derudover blev der indgået samarbejde med Center for Børn, Unge og Familier om en prøvebolig for borgere, der er år. Boligerne til midlertidig indkvartering tildeles primært i Fiolgade, som Helsingør Kommune ejer og udlejer til Boligkontorets borgere gennem Center for Ejendomme. Boligerne består af værelser, med fælles bad/toilet og fælles køkken. Siden antallet af effektive udsættelser toppede i 2011, er der sket et fortsat fald: Fogedsager Effektive udsættelser Dette skyldes blandt andet et bedre samarbejde med boligselskaberne om godkendelse af borgernes økonomi, inden lejlighederne tilbydes endeligt til borgerne. For så vidt angår 25 procent-boligerne, så er det langt fra hver fjerde tilbudte bolig, som Helsingør Kommune benyttede sig af i Dette skyldtes desværre, at boligerne er for dyre til de borgere, som får anvist boligerne. Samarbejde med andre centre I 2013 har der været et stort fokus på samarbejdet med de andre centre f.eks. Center for Psykiatri og Handicap, Center for Job og Arbejdsmarked, Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Omsorg og Ældre i relation til de socialt udsatte. Dette bar frugt i form af et væsentligt forbedret samarbejde med større forståelse for hinandens arbejdsområder, fagligheder og lovområder, og vurderes, at dette også er kommet borgerne til gode i form af bedre og mere helhedsorienteret håndtering. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 319,4 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 12,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. Der er et generelt mindreforbruget på de nævnte områder: Personlige tillæg, helbredstillæg og varmetillæg, førtidspension samt på boligsikring (områder der ikke er serviceudgifter). Side 28

74 BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVS- UDVALGET Budgetområde 722 Beskæftigelse Relation til kommunens vision Beskæftigelsesindsatsen bidrog i 2013 til Helsingør Kommunes mission og vision om at skabe størst mulig livskvalitet for borgerne. I beskæftigelsesindsatsen var og er der i særlig grad fokus på følgende indsatsområder, der understøtter visionen: Rette indsats til rette tid, der sikrer en differentieret indsats, der øger adgangen til job og uddannelse Involvering og engagement af borgeren i egen beskæftigelsesindsats En sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesindsats, som understøttes og udvikles i samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere Korrekt og forståelig kommunikation internt og i forhold til virksomheder og borgere Digitalisering i forhold til at få borgere og virksomheder til at betjene sig selv og en sikring af, at Helsingør Kommune anvender fagsystemer og digitale løsninger optimalt. Fokusområder i 2013 Ungeindsatsen I 2013 var der stor fokus på ungeindsatsen. Der blev gennemført et forløb om udvikling af fælles metoder i samarbejde med Konsulenthuset Marselisborg. Formålet med forløbet var at styrke den eksisterende ungeindsats og skabe mere sammenhæng på tværs af de forskellige centre i Helsingør Kommune, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Projektet har medført en langt større fælles forståelse af udfordringerne og mulighederne i ungeindsatsen. Der blev her beskrevet fem hovedveje i ungeindsatsen med hver deres karakteristika, som skal tilgodeses i den videre udvikling af ungeindsatsen. Mere konkret var og er målet med indsatsen at reducere antallet af unge, der modtager offentlig forsørgelse, og øge andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en uddannelse uden afbrydelser og uden tilbagevenden til Center for Job og Arbejdsmarked. Endelig var og er det også et formål at styrke samarbejdet om smidighed og sammenhæng i de unges forløb. Aktiveringsindsatsen Helsingør Kommunes aktiveringsindsats blev målrettet yderligere i 2013, så den overordnet set nu er baseret på principperne om at øge adgangen til job og uddannelse og sikre rette tilbud til rette tid gennem en differentieret indsats. Helsingør Kommune er blandt landets bedste kommuner til at aktivere borgere i virksomhedsrettet aktivering, herunder praktik og løntilskud. I 2013 havde den virksomhedsrettede aktivering endnu større fokus på opfølgning på virksomhederne, så flere borgere blev selvforsørgende efter endt forløb i praktik og løntilskud. Rehabiliteringsteam og ressourceforløb Helsingør Kommune etablerede tidligt et Rehabiliteringsteam som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Teamet er sammensat af faglige kompetente medarbejdere fra Center for Job og Arbejdsmarked, Center for Psykiatri og Handicap og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab (Poppelgården). Derudover indgår læger fra regionen. Flere borgere har således fået en mere tværfaglig og sammenhængende indsats gennem et ressourceforløb. Årets resultat mer-/mindre forbrug 2013 var samlet set et godt år for beskæftigelsen i Helsingør Kommune. Bruttoledigheden var faldet markant med 7,5 pct., og ledighedsniveauet var fortsat lavere i Helsingør Kommune (5,1 pct.) end landsgennemsnittet (5,4 pct.). Side 29

75 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Herudover kan sygedagpengeområdet fremhæves med en mindre besparelse på 3,5 mio. kr. og med et fald i antal sygedagpengemodtagere, der har medført, at antallet af sygedagpengemodtagere er på sit laveste niveau i mange år. Det korrigerede driftsbudget er netto 454,0 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Der har været et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., hvilket primært skyldes færre udgifter til løn til forsikrede ledige ansat i kommunen og lavere udgifter til lægeerklæringer men samtidig har der været et merforbrug på 2,9 mio. kr., som primært skyldes flere ydelser til kontanthjælp. Budgetområde 723 Erhverv Relation til kommunens vision I 2013 relaterede erhvervsindsatsen sig til Vision2020 ved at skabe bedre rammer for erhvervslivet og ved at fokusere på samspillet mellem erhverv og øvrige sektorer. Almene boliger I 2013 havde Rådet for Almene Boliger særligt fokus på de nye helhedsplaner for Vapnagård, Nøjsomhed og Tibberupparken. Samtidig havde kommunen fokus på at skabe en tværgående tryghedsskabende indsats i et tæt samarbejde mellem kommunen, boligselskaberne og politiet. I 2013 ansøgte kommunen Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter om tilskud til klubtilbud for kriminalitetstruede unge i Helsingør Syd. Ministeriet bevilligede ca. 3 mio. kr. til Klub+, som vil blive etableret i 2014 (se også budgetområde 512). Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 10,7 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 9,5 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig på forskellige projekter, som er blevet forskudt henover årsskiftet. Dertil kommer mindreforbrug på puljer, da der ikke har været nok kvalificerede ansøgninger. Den boligsociale indsats relaterede sig til Vision2020 ved at skabe trygge boligområder, hvor der skabes mulighed for at indgå i et aktivt medborgerskab, gennem tidlig indsats. Fokusområder i 2013 Erhvervs- og Vækstpolitikken blev vedtaget i 2012, og samtidig blev der sat en række tiltag i gang med penge fra Erhvervs- og Vækstpuljen. Det gjaldt f.eks. en større markedsføringsindsats, som blev gennemført i 2012 og 2013 med henblik på at markedsføre både Helsingør Kommunes erhvervsliv og kommunen som helhed. Vækst og Viden udgiver erhvervsavisen 2B seks gange årligt med midler fra Erhvervs- og Vækstpuljen. Avisen bliver sendt til virksomheder i kommunen, til interesseorganisationer i og uden for kommunen og til ambassader i udlandet. I 2013 gav Erhvervs- og Vækstpuljen midler til Vækst og Viden til en løbende kontakt med erhvervslivet med henblik på at afdække behovet for rådgivning, kompetenceudvikling mv. I 2013 indgik kommunen en aftale med 8 andre nordsjællandske kommuner om at etablere Iværksætterhuset, som betjenes af Væksthus Hovedstaden. Iværksætterhuset rådgiver nystartede virksomheder. One Stop Erhvervsservice I 2013 gennemførte One Stop Erhvervsservice et omfattende kursusforløb Professionel Service for over 90 medarbejdere i kommunen med særlig myndighedskontakt til erhvervslivet (se også budgetområde 101). Side 30

76 ØKONOMI- UDVALGET Budgetområde 824 Puljer Relation til kommunens vision Puljer relaterer sig ikke direkte til Helsingør Kommunes vision. Området omfatter lønpuljer og diverse puljer. Puljerne vedrører bevillinger, der ved budgetvedtagelsen ikke kunne placeres på et endeligt aktivitetsområde, men er indarbejdet i budgettet til senere fordeling. Puljerne skal således opfattes som betingede bevillinger, der frigives efter godkendelse i Økonomiudvalget. Fokusområder i 2013 Der har ikke været specifikke fokusområder på budgetområde 824 Puljer i Området består af lønpuljer og øvrige puljer. Lønpuljer består af puljer til; seniorjob, AES, seniorpolitik, tillidsrepræsentanter, fratrædelse i forbindelse med åremålsansættelse, jubilæumsgratialer, servicejob, pensionsbidrag under barsel og barselsudligningsordningen. Øvrige puljer er: En pulje til håndtering af beskæftigelsestilskuddet. Hvor forskellen på det budgetterede beløb til de forsikrede ledige på budgetområde 722 Beskæftigelse og det udmeldte beskæftigelsestilskud håndteres. Pulje til ESCO besparelse som vedrører besparelser på energiudgifter i forbindelse med ESCO projekter. Pulje til dækning af eventuelle ekstraudgifter på serviceområdet. Pulje til indefrosset mindreforbrug fra De overførte mindreforbrug fra regnskab 2012 er indefrosset på budgetområde 824 Puljer, hvorfra de bliver frigivet til eksempelvis institutionerne ved ansøgning til Byrådet. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 147,8 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 129,8 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 88 pct. i forhold til det korrigerede budget. Hovedårsagen til mindreforbruget er at rammen (puljen) til servicedrift ikke er brugt i 2013, foruden at der stadig er mange indefrysninger tilbage fra regnskab Derudover lå de ubrugte lønmidler fra lockouten af folkeskolelærerne i foråret 2013, på budgetområde 824 puljer. Budgetområde 825 Bygning- og Ejendomsforbedring Relation til kommunens vision I 2013 gennemførtes en række projekter, som understøtter visionen om at være en attraktiv bosætningskommune for familier samt projekter, der understøtter en tidlig indsats. Fokusområder i 2013 Om- og udbygning af Margarethagården er gennemført og taget i brug. Den udvidede institution giver gode og fremtidssikrede rammer om tidlig indsat for en gruppe af børn som er særligt udsatte. Alle enkeltprojekter vedrørende skolernes læringsmiljø er gennemført. Arbejdet har pågået gennem flere år og har givet et stort løft af de undervisningsmæssige rammer på skoleområdet. Beslutningerne fra 2012 omkring kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet i 2013 gennemførtes i samarbejde med Center for Dagtilbud og Skoler. Det medførte etablering af pladser til vuggestuebørn i institutionerne Krible Krable og Møllen, og lejemål til institutionsformål for Georginen og Vestergården er blevet opsagt, retableret og afleveret til udlejer. Side 31

77 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Skolen i Bymidten, etape 1, er i fuld gang med at blive gennemført. De forberedende arbejder til grundlag for iværksættelse af byggeriet er gennemført, hvilket betyder, at byggeri af multihal og musikskole/udskoling kan begynde i Genopførelse af den nedbrændte gymnastiksal ved Espergærdeskole, Afd. Mørdrup blev påbegyndt i Bygningen forventes klar til ibrugtagning efter efterårsferien Siemens nedlagde deres produktion i værftshallerne primo 2013, hvilket medførte, at bygningerne blev overdraget til kommunen. Siemens har stadig et enkelt lejemål til deres udviklingsafdeling i en af bygningerne (bygning 45), mens alle haller vedrørende produktionen blev overdraget til kommunen pr. 1. april Erhvervslivet I 2013 blev der arbejdet med at forbedre dialogen med erhvervslivet gennem dialogmøder og temadagsorden, hvor kommunen redegjorde for det udbudsretlige forhold omkring byggesager. Dialogen fortsætter, og fire gange om året får politikere seneste status på valg af entreprenører til kommunale byggeopgaver. Desuden arbejdes der kontinuerligt med forbedring af den eksterne kommunikation på kommunens hjemmeside. Politikerne besluttede desuden, at alle kommende byggeopgaver op til 20 mio. kr. pr. projekt så vidt muligt skal udføres i fagentrepriser. Klimahandlingsplan Kommunen har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udslippet med 2 pct. årligt frem til Som led heri er afsat midler til indsats på kommunens egne ejendomme til energirenovering. 1. del af projektet blev gennemført som et ESCO projekt med Caverion som entreprenør. Denne del omfattede 7 ejendomme og blev afsluttet i Samarbejdet omkring virkningerne af investeringen fortsætter frem til Den resterende del af projektet vil blive gennemført i kommunens eget regi, og opgaverne vil blive udbudt i fagentrepriser. Rengøring Den politiske beslutning om at hjemtage 25 pct. af den kommunale rengøring til kommunal drift blev gennemført med virkning fra 1. januar 2013 til stor tilfredshed for både medarbejdere og brugere. For de resterende 75 pct. trådte nye kontrakter i kraft med henholdsvis Renell og Forende Service. Salg og udleje I 2013 blev ejendommen Henriksparken 10 i Snekkersten solgt til boligformål. Kommunens ældste boligejendom beliggende på Strandgade 27 blev ledig, og den er midlertidig udlejet frem til den 30. juni I den mellemliggende periode skal det undersøges, om der kan etableres et manuskript- og forfatterrefugium i ejendommen. Ny lovgivning på kolonihaveområdet betød, at der skulle ændres i vilkår for udlejning til kolonihaveforeninger. Der er derfor indgået nye aftaler med kommunens kolonihaveforeninger, som bl.a. betyder, at der fra 1. juli 2014 skal være åbne ventelister. Analyseprojekt, ny fællesinstitution i Hornbæk Kommunens Plejehjem Bøgehøjgård i Hornbæk er ikke længere tidsvarende. I forbindelse med planlægning af nyt plejehjem blev besluttet, at opførelsen af et nyt plejehjem skal kombineres med en ny daginstitution i Hornbæk i én og samme institution, da de eksisterende daginstitutioner er præget af bygningsmæssige mangler. Placeringen er aftalt til at være på arealet ved Stenstrupgård, som blev indkøbt til formålet. Byggeriet forventes at være klar til indflytning ultimo Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede driftsbudget er netto 120,4 mio. kr. Samlet er der et mindreforbrug på 2,7 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes større indtægter fra huslejer. Budgetområde 826 Administration Relation til kommunens vision De 12 centre i administrationen relaterer sig til visionen via de relaterede budgetområder. Fokusområder i 2013 Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Centeret har forsat i 2013 haft fokus på at forbedre borgernes muligheder for at betjene sig selv digitalt. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som prægede 2012 er således stadig et markant fokuspunkt for de to områder. Der er stadig mange borgere, som har brug for hjælp til selvbetjening. Med indførelsen af flere selvbetjeningsløsninger følger også en forpligtigelse til at hjælpe de borgere, som ikke er IT-kyndige, hvorfor det er i fokus i disse år. Kontrolgruppen Helsam har i 2013 arbejdet målrettet med forebyggende indsats i form af præventive tiltag, herunder primært en kompetenceudvikling af andre af kommunens medarbejdere, så bevidstheden øges omkring den helhedsorienterede indsats for vores borgere, så det at forhindre socialt bedrageri, ikke kun ligger i kontrolenheden. I én kommune, skal der være ét samlet arkiv for kommunalt skabte arkiver, der ikke længere er i administrativ brug. Stadsarkivet vil (med tiden) give både borgere og kommunens ansatte ét sted at henvende sig vedr. kommunalt historisk materiale. Samtidig understøtter Stadsarkivet centrene i deres arkivering af aktive og nyligt afsluttede sager, hvilket giver en hurtigere og Side 32

78 smidigere sagsbehandling = bedre service til borgere og virksomheder. IT-området har i samarbejde med Uddannelseshuset og HR igangsat et projekt, der skal sikre et vist minimumsniveau på medarbejdernes IT-kompetencer. Herudover har IT overtaget supporten på skolernes trådløse netværk. Center for Omsorg og Ældre Centeret brugte en stor del af 2013 på at revidere den eksisterende Ældrepolitik. Revideringen skete i et tæt samarbejde med brugere og borgere i kommunen, bl.a. ved dialogmøder på plejehjemmene og et stort borgermøde på Toldkammeret. En lang proces med udbud af et nyt omsorgs- og sundhedssystem blev afsluttet i november Her underskrev Helsingør Kommune og KMD en aftale, der gør ITsystemet KMD Care til kommunens fremtidige system på omsorgs-, sundheds- og træningsområdet. Centeret brugte desuden noget af 2013 på at opkvalificere praktikvejledere ude på plejehjemmene og i hjemmeplejen, deltage i et tværkommunalt projekt om velfærdsteknologi og etablering af et nyt ældreråd for perioden Center for Børn, Unge og Familier I Familierådgivningen er der i 2013 arbejdet med at nedbringe antallet af underretninger, hvilket har resulteret i en nedgang i antallet fra 700 til 600. Nedgangen skal ses som et resultat af flere initiativer; større anvendelse af Børnelinealen, Familierådgivningen har etableret et rådgivende team, endvidere samarbejder Familierådgivningen med Center for Dagtilbud og Skoler om LØFT. Familierådgivningen har i 2013 arbejdet aktivt med at udvikle fælles sprog og fælles metode jf. kommunens inklusionsplan Inklusion2016. Familierådgivningen har bl.a. bidraget med at undervise i LØFT og Børnelinealen på interne kurser for alle medarbejdere i Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler. Endvidere har Familierådgivningen bidraget til udvikling og implementering af en ny fælles dialogplatform Familiedialog. Familiedialog vandt i øvrigt en flot sølvmedalje ved KL s innovationspris Center for Politik og Organisation Centeret har i 2013 haft fire særlige fokusområder. Et fokusområde har været at understøtte omverdenens oplevelse af en forståelig kommune med et godt omdømme, hvor nogle konkrete indsatser har været at styrke det positive mediebillede af Helsingør Kommune bl.a. gennem kampagnen Kysten, ligesom centeret har arbejdet på at gøre det endnu nemmere for borgere at gå til valg bl.a. ved etablering af digitale valglister på de større valgsteder samt ved at gøre det muligt at brevstemme på kommunens biblioteker. Et andet fokusområde har været at effektivisere driften på centerets områder, hvor centeret har prioriteret at igangsætte udvikling af en række digitale personaleløsninger. Et tredje fokusområde har været at understøtte organisationen i at arbejde helhedsorienteret og i en fælles retning. Centeret har bl.a. bidraget med at udvikle og implementere fælles ledelsesudviklingstilbud, at styrke rammen for trivselsarbejdet i kommunen samt at styrke koordineringen af projekter og indsatser med et fælles visionstema. Det fjerde fokusområde har været at understøtte organisationen i at gennemføre nødvendige forandringsprocesser og innovation. Konkret har centeret bl.a. bidraget med forberedelsen og implementeringen af folkeskolereform på de områder, hvor reformen indvirker på ledelsesog personaleforhold som f.eks. ændrede arbejdstider. Center for Ejendomme Centeret har i 2013 haft tre fokusområder. Et fokusområde har været brugerinddragelse og samarbejde, som har udmøntet sig især omkring planlægning af projekt til fællesbyggeri af daginstitution og plejehjem i Hornbæk, hvor alle brugere og interessenter har været involveret i udarbejdelse af projektforslag. Et andet fokusområde har været proaktiv kommunikation, hvor der har været holdt møder med naboer i forbindelse med planlægning af byggeri af Skolen i Bymidten. Der har været en møderække med det lokale erhvervsliv for at udbrede kendskab til processer bag kommunale byggeopgaver. Desuden er der givet orientering via kommunens hjemmeside om kommende udbud, således at erhvervslivet har haft mulighed for at forberede tilbudsgivning. Et tredje fokusområde har været at arbejde med bedre udnyttelse af de kommunale arealer. Som eksempel herpå er gennemført indflytning af SFO til skolebygningen på Snekkersten Skole, afd. Smakkevej. På det organisatoriske niveau har der gennem hele året været fokuseret på integrering af rengøringsorganisationen i kommunen, hvor der pr. 1. januar 2013 blev hjemtaget 25 pct. af den oprindeligt udliciterede kommunale rengøring. Center for Job og Arbejdsmarked Implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob er sket med god succes. Som følge af reformen er der etableret et Rehabiliteringsteam, hvor der udover Center for Job og Arbejdsmarked indgår medarbejdere fra Center for Psykiatri og Handicap og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Der foregår således nu en koordineret og tværfaglig indsats på tværs af centrene og til gavn for borgerne. Ungeindsatsen i centret har i 2013 haft et særligt fokus i forbindelse med udvikling af fælles metoder og forberedelse af flytning af uddannelsesindsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere til Erhvervsskolen Nordsjælland. Side 33

79 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Centeret har i 2013 haft fokus på at udvikle oplæg til nye tværgående politikker, herunder Medborgerskabspolitik og senest Sundhedspolitik. Den digitale betjening af foreninger og udvikling af foreningsportalen er et af de øvrige områder, der har været arbejdet intensivt med. Styrkelse af elite og talentarbejdet med etableringen af Helsingør Elite Akademi samt en fornyelse af kommunens støtte i form af flerårige sponsoraftaler. Fokus på afviklingen af store idrætsbegivenheder i kommunen særligt med cykling og triatlon som omdrejningspunkt. På det forebyggende område har især udviklingen af tilbud til borgere med kroniske lidelser, de indledende drøftelser om Sundhedsaftale III samt udvikling af et nyt sundhedshus i samarbejde med Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital været højt prioriterede. Center for Dagtilbud og Skoler Centeret har primært haft fokus rettet mod arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre visionerne om en øget inklusion både på dag- og på skoleområdet, som skal ses som en del af den tidlige indsats. Der har sammen med Uddannelseshuset været gennemført et stort kompetenceuddannelsesforløb for alle medarbejdere i centret, og særlige forløb for inklusionsvejledere har også været præget af særlige udfordringer i forbindelse med lærer lockouten på skolerne, den efterfølgende vedtagelse af en folkeskolereform, hvor implementeringsarbejdet har fyldt i stigende grad op mod udgangen af 2013, hvor det politiske startskud og pejlemærker for arbejdet med fremtidens folkeskole blev givet. Center for Teknik og Miljø I Centret har der været arbejdet med professionel service. Alle har været på kursus i hvordan administrationen yder en bedre service. Man har fået tips og tricks til den gode kommunikation, og har fået udarbejdet syv fælles principper for god service. Fremadrettet vil man løbende følge op på principperne og sørge for at de bliver implementeret i hverdagen. I forbindelse med One Stop Erhvervsservice laver centeret løbende online-målinger ved, at der udsendes spørgeskemaer til borgere og virksomheder, for at høre hvor tilfredse de har været med sagsbehandlingen. Der bliver løbende fulgt op på resultaterne. Center for Psykiatri og Handicap 2013 var præget af både ændringer i opgaver, medarbejdersammensætning og organisation i den administrative del af Center for Psykiatri og Handicap. Det ny Socialtilsyn overtog fra 1. januar 2014 alle tilsynsopgaver på botilbuddene og i stofmisbrugsbehandlingen. Der var således en del arbejdsopgaver forbundet med dels at udrede de økonomiske konsekvenser og dels at overflytte sagsmængden til Socialtilsynet på Frederiksberg. I 2013 blev der igangsat en detailhandelsanalyse, som beskriver og analyserer udviklingen i kommunens detailhandel. Detailhandelsanalysen skal danne baggrund for eventuel ny planlægning for detailhandel og i særdeles danne grundlag for en ny lokalplan for Helsingør bykerne. Helsingør Kommune overtog i april 2013 værftshallerne fra Siemens. I marts 2013 igangsatte Byrådet en idéfase, hvor alle borgere og interessenter kunne bidrage med ideer til værftshallernes fremtidig anvendelse. Idéfasen løb frem til juni 2013 og i efteråret 2013 blev der i forlængelse heraf fremlagt et idékatalog. Arbejdet med udviklingen af Værftshallerne fortsætter i 2014 og fremefter. Værftshallerne er i 2013 blevet anvendt til en række begivenheder bl.a. Click Festival og Index Award. Center for Økonomi og Styring Centeret har haft som fokusområde at bidrage til at understøtte ledelsens dispositioner i alle centre og til at ressourcerne anvendes effektivt. Centeret implementerede Helsingør Kommunes nye økonomisystem OPUS i 2013 et forløb som berørte alle kommunens centre, som skulle undervise i systemet. Kommunens Principper for Økonomistyring retningslinjer for den daglige økonomistyring - blev revideret og godkendt i I 2013 blev der foretaget en analyse af udbud i Helsingør Kommune, som resulterede i en omorganisering af udbud i kommunen. Udbud blev herefter samlet i området Udbud og Indkøb med henblik på at sikre bedre udbud og indkøbsaftaler. Centeret havde kommunens ledelsesinformationssystem i udbud målet var at fremadrettet at kunne sikre lettilgængelig ledelsesinformation til alle ledelses niveauer i kommunen. Implementering sker i Der har løbende været fokus på at forbedre kommunens tildelingsmodeller og i 2013 blev der bl.a. fokuseret på skoleområdet. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget er på 444,4 mio. kr. Regnskabet viser et samlet mindreforbrug på 15,0 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,4 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes hovedsagligt udskudte IT og digitaliseringsudgifter, mindreudgifter i forbindelse med sale-and-leaseback på tre skoler og ubrugte midler på HR-puljen. Center for Kultur, Plan og Erhverv I kommuneplan 2013 som skaber rammerne for lokalplaningen i Helsingør Kommune for en 12-årig periode. Planen beskriver, hvordan Helsingør Kommunes lokalområder skal udvikle sig i fremtiden og regulerer bygge- og anvendelsesmuligheder. I forlængelse af kommuneplanen er vedtaget en klimatilpasningsplan. Side 34

80 Budgetområde 827 Redningsberedskabet Relation til kommunens vision Redningsberedskabet relaterer ikke direkte til Helsingør Kommunes vision. Helsingør og Fredensborg Kommune har et fælles kommunalt redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer. Fokusområder i 2013 Nordsjællands Brandvæsen gennemførte som det første brandvæsen i Danmark en øvelsesrække med CBB (Center for Biologisk Beredskab). Disse øvelser viste netop, at det er vigtigt, at de kommunale redningsberedskaber i dette tilfælde Nordsjællands Brandvæsen øver de kritiske og specielle indsatser i ikke-katastrofetider, således at ekstraordinære hændelser og store hændelser kan imødegås, hvis de skulle indtræffe i Nordsjællands Brandvæsens dækningsområde. Udrykninger mv. Nordsjællands Brandvæsen har i 2013 været ude til 722 hændelser, hvor der har været ydet en professionel indsats overfor borgere, virksomheder og institutioner. Af særlige indsatser kan nævnes de to store storme. Stormen Allan den 28. oktober 2013 medførte i alt 20 assistancer, hvor frivillige og deltidsmandskab var indsat. Den 5. december 2013 kom stormen Bodil ind over Danmark. Denne storm viste sig at give helt andre problemer, som følge af vedvarende storm i mange timer, og med en vindretning der ramte Nordkysten med kæmpe bølger og forhøjet vandstand, næsten to meter over daglig vande. Servicevagten har i gennem året været tilkaldt af hjemmeplejen i de to kommuner 652 gange til at forflytte en borger. For at sikre et godt arbejdsmiljø, er der er i 2013 blevet investeret i specialudstyr til udførelsen af tunge løft. I 2013 blev der givet ibrugtagningstilladelse til M/S Museet for Søfart i den gamle tørdok ved Helsingør Havn. Museet er med sin fysiske placering under jorden, et meget kompleks byggeri i forhold til både de brandtekniske installationer og indsatsforhold Brandskolen I 2013 har der været afholdt 178 kurser på Brandskolen og det samlede antal kursusdage inkl. eksterne kurser er på 282 dage. Kurserne har været fordelt på 156 kursusdage relateret til brand, 71 kursusdage relateret til førstehjælp og 55 kursusdage relateret til søfart. Udover de faste kurser og øvelser har brandskolen også udbudt og afviklet et nyt kursus i driftsansvar for ABA ansvarlige. En uddannelse af driftspersonalet iht. Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts (DBI) retningslinje 005 i drift og vedligeholdelse af automatiske brandsikringsanlæg. Brandskolen har også uddannet et samlet beredskab af hjælperøgdykkere på en større lokal virksomhed. Hjælperøgdykkere er virksomhedens egne brandfolk, som skal kunne iværksætte en person- og værdireddende og begrænsende indsats indtil brandvæsenets ankomst, hvor de derefter assisterer under indsatsen. Endvidere har brandskolen uddannet dykkere til Den Blå Planet, Tivoli, ZOO København og Falck Danmark A/S udover egne dykkere. Nordsjællands Brandskole afholdt i juni et førstehjælpskursus for 700 elever fra årgang klasse på Hellebækskolen. Under titlen Danmarks største førstehjælpskursus, fik skolens elever lært at give førstehjælp. Det blev en uge med spændende og lærerige oplevelser for både elever, lærere og brandskolens instruktører. Der arbejdes på at udbrede konceptet til flere skoler i fremtiden. Årets resultat mer-/mindre forbrug Det korrigerede budget er netto 14,0 mio. kr. Regnskabet viser et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,5 pct. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget skyldes hovedsageligt et overført merforbrug for Servicevagten har i 2013 fået en ny logistisk opgave som de løser for Nordsjællands Brandvæsen. Servicevagten løser opgaver for det operative beredskab under større og længerevarende indsatser. Servicevagten kan tilkaldes efter behov, og bistår med fyldning af luftflasker, forplejning, ekstra indsatsbeklædning til mandskabet samt ekstra brændstof til aggregater m.m. Byggesager Nordsjællands Brandvæsen har i 2013 bistået bygningsmyndighederne i Helsingør og Fredensborg kommuner i 51 byggesager efter byggeloven, hvor Helsingør Skole afd. Marienlyst, Føtex i Fredensborg og M/S Museet for Søfart var årets tre største byggesager. Side 35

81 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Vurdering af regnskab 2013 I første afsnit er der en gennemgang af Helsingør Kommunes samlede vurdering af regnskab I de efterfølgende afsnit er der en mere detaljeret gennemgang af regnskabets forskellige dele. Samlet resultat for Regnskabet 2013 Såfremt forudsætningerne i budget 2013 var blevet opfyldt, ville regnskabet på det skattefinansierede område have vist et mindreforbrug på 17,5 mio. kr. Der er samlet set givet tillægsbevillinger på drift og anlæg på i alt 71,0 mio. kr. i 2013, hvoraf der er givet 71,2 mio. kr. i positive tillægsbevillinger vedrører drift og negative tillægsbevillinger på 0,2 mio. kr., der vedrører anlæg. Årets samlede resultat for både det skatte- og brugerfinansierede område giver et mindreforbrug på 126,3 mio. kr. I forhold til vedtaget budget, som viser et mindreforbrug på 17,5 mio. kr. er mindreforbruget blevet 108,8 mio. kr. større. I forhold til det korrigerede budget, som viser et merforbrug på 53,5 mio. kr., er mindreforbruget blevet 179,7 mio. kr. større. Mindreforbruget skyldes færre udgifter til anlæg, indtægter fra salg af jord, ubrugt pulje til servicedrift samt indefrosne overførsler. På det brugerfinansierede område har kommunen fået en indtægt på 3,8 mio. kr. fra affaldsområdet. I tabel 3 vises en oversigt over de regnskabsmæssige afvigelser i forhold til det oprindeligt vedtagne budget, hvor mindreforbruget er forskellen på oprindeligt budget og regnskab Tabel 3. Regnskabsmæssige afvigelser Mio. kr. Afvigelse oprindeligt budget Skatteindtægter, tilskud og udligning 9,3 Momsudligning (neutral i.f.t. kommunens betaling til ordningen) -0,3 Renter -8,3 Driftsområdet -80,4 Anlæg inkl. Jordforsyning -25,2 Skattefinansieret område i alt -105,0 Affaldsområdet -3,8 Skattefinansieret og brugerfinansieret område i alt -108,8 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Side 36

82 Regnskabsopgørelse Nedenstående beskrivelser er uddybninger til regnskabsopgørelsen på side 43. Skattefinansieret område Indtægter fra skatter og udligninger Skatteindtægter, tilskud og udligning inkl. momsudligning, giver samlet en indtægt i regnskabet på 3.994,4 mio. kr. Kommunen valgte i 2013 statsgaranti som skattegrundlag, hvilket betyder, at det budgetterede stort set er lig den reelle indtægt. Kommunens skatteindtægter består af kommunal indkomstskat, grundskyld, selskabsskat og andre skatter. Tilskud og udligning består af beskæftigelsestilskud og andre tilskud. Momsudligningen består af de indtægter, som kommunen får fra Staten. Set i forhold til vedtaget budget på 837,2 mio. kr. er indtægterne fra tilskud og udligning blevet 12,1 mio. kr. mindre. Forskellen skyldes en ikke-budgetteret efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2012 på 3,1 mio. kr. samt en ikke-budgetteret midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet i 2013 på 9,4 mio. kr. Skatteindtægterne er 2,8 mio. kr. højere, end den forventede indtægt på 3.166,1 mio. kr., hvilket primært skyldes, at kommunen er blevet opkrævet 3,8 mio. kr. mindre i medfinansiering af det skrå skatteloft som følge af en lavere gennemsnitlig skatteprocent i 2013 end antaget ved budgetlægningen. Derudover har der været mindre forskydninger ift. budgettet for grundskyld og dækningsafgift på ca. 1 mio. kr. Tabel 4. Indtægter Udvalg Oprindeligt budget Tillægs bevillinger Korrigeret budget Regnskab 2013 Kommunal indkomstskat ,5 0, , ,3 Grundskyld -485,0 0,0-485,0-485,4 Selskabsskat -33,9 0,0-33,9-33,9 Dækningsafgift -28,9 0,0-28,9-28,0 Andre skatter -2,9 0,0-2,9-2,4 Skatter i alt ,1 0, , ,0 Tilskud og udligning -621,8 0,0-621,8-621,8 Andre tilskud -77,7 0,0-77,7-78,1 Beskæftigelsestilskud -137,7 0,0-137,7-125,2 Tilskud og udligning i alt -837,2 0,0-837,2-825,1 Momsudligning 0,0 0,0 0,0-0,3 Driftsområdet i alt ,4 0, , ,4 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Driftsudgifter I forhold til vedtaget budget 2013 på 3.865,6 mio. kr. på driftsområdet er forbruget 80,4 mio. kr. mindre end budgetteret. De væsentligste årsager er, at Økonomiudvalget har haft et mindreforbrug på 48,2 mio. kr. Økonomiudvalgets mindreforbrug skyldes, at der i 2013 var hensat en pulje på 56,7 mio. kr. til brug for eventuelle overskridelser af servicedriftsrammen, som ikke blev anvendt. Børne- og Ungeudvalget har endvidere haft et mindreforbrug på 36,6 mio. kr., hvilket skyldes en negativ driftsoverførsel fra 2012 samt større norm og mængde reguleringer pga. lavere børnetal. Side 37

83 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Tabel 5. Driftsudgifter Udvalg Oprindeligt budget Tillægs bevillinger Korrigeret budget Regnskab 2013 Ejendoms- og Miljøudvalget 7,6 0,1 7,8 5,9 Teknik udvalg 120,3 0,8 121,1 122,6 Kulturudvalget 90,6-1,2 89,3 90,8 Idræts og Sundhedsudvalget 335,0-1,4 333,7 342,1 Børne- og Ungeudvalget 1.165,9-38, , ,3 Socialudvalget 1.066,0-1, , ,7 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget 451,9 14,0 465,9 464,8 Økonomiudvalget 628,2 98,4 726,6 580,0 Driftsområdet i alt 3.865,6 71, , ,2 (-) angiver merindtægter/mindreforbrug (+) angiver mindreindtægter/merforbrug. Renter Renterne har udviklet sig anderledes end forudsat i budget Der er derfor realiseret nettorenteindtægter på 8,2 mio. kr. Resultatet er således 8,3 mio. kr. bedre end den budgetterede nettoudgift på 0,1 mio. kr. på rentekontoen, jf. tabel 6. Tabel 6. Renteindtægter og udgifter Mio. kr. Renteindtægter: Oprindeligt budget 2013 Regnskab likvide aktiver -1,6-1,9 -tilgodehavender -16,2-10,6 Kursgevinst 0,0 0,0 Indtægter i alt -17,8-12,4 Renteudgifter: -kortfristet gæld 0,8 0,9 -langfristet gæld 17,1 2,0 Kurstab 0,0 1,5 Udgifter i alt 17,9 4,3 I alt netto 0,1-8,2 (-) angiver indtægter (+) angiver udgifter Renterne af de likvide aktiver viser en merindtægt på 0,3 mio. kr., hvilket primært skyldes større daglige kassebeholdninger. Renter af tilgodehavender viser en mindreindtægt på i alt 5,6 mio. kr. Dette skyldes, at renterne fra Forsyning Helsingør er blevet mindre end budgetteret. Renteudgiften vedrørende den langfristede gæld er blevet 15,1 mio. kr. lavere end forventet, hvilket skyldes, at der var budgetteret med en rente på 2,5 pct. i 2013 for at kunne modstå eventuelle merudgifter ved en rentestigning på kommunens variabelt forrentede lån. Den gennemsnitlige rente blev på 0,21 pct. Da langt den overvejende del af lånegælden er variabelt forrentet, er renteudgiften på langfristede gæld dermed blevet lavere end budgetteret. Der har været en kursregulering i 2013 fordi kommunen har købt sikkerhed for at renten ikke overstiger 2,0 pct. i lånets løbetid for knap halvdelen af kommunens lån. Omkostningen ved denne sikkerhed er et kurstab på ca. 0,5 pct. hvilket svarer til 1,5 mio. kr. Anlæg Anlægsområdet er oprindeligt budgetteret med en nettoudgift på 120,2 mio. kr. Anlægsplanen blev reduceret med negative tillægsbevillinger på netto 0,2 mio. kr., som består af overførslerne fra 2012 til 2013 på 48,8 mio. kr. og negative tillægsbevillinger på 49,0 mio. kr. Den korrigerede anlægsplan udgør herefter en nettoudgift på 119,9 mio. kr. Der budgetteres ikke længere med salg af jord. Side 38

84 I forhold til den korrigerede anlægsplan på 119,9 mio. kr. er der et mindreforbrug på 25,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes forsinkelser og/eller ændringer i tidsplaner på større anlægsplaner herunder bl.a. at de sidste 5,7 mio. kr. vedrørende ESCO projektet er udskudt til 2015 og Kommunens arkiv er ikke færdigt ved årets udgang, hvilket betyder, at 5,1 mio. kr. overføres. Kulturværftet overfører 2,8 mio. kr. til færdiggørelse af små arbejder. Der mangler et tilskud fra Vejdirektoratet på 1,4 mio. kr., som forventes i Derudover er der mange projekter, hvor mindre beløb bliver overført fra 2013 til Dette giver samlet set det store mindreforbrug på anlæg. I tabel 7 vises en oversigt over udgiften til de største anlægsarbejder i Tabel 7. Skattefinansierede anlægsudgifter 2013 (netto) Mio. kr. Veje Korrigeret Budget Regnskab Udskiftning af vejbelysning 1,5 1,7 Forskellige stiforbindelser masterplan 1,4 1,5 Shared spaceløsning Havnegade 2,8 0,9 Ndr. Strandvej (Lappen/Julebæk) 1,0 1,0 Tilskud fra Vejdirektoratet -1,4 0,0 Sikring af skoleveje rammebeløb 1,6 1,0 Axeltorv - etape 6, færdiggørelse 0,7 0,5 Cyklisthandlingsplan 7,8 3,9 Statstilskud -5,7-2,3 Udvikling af Byrum, tilgængelighedsplan 1,1 0,6 Udvikling af Byrum, Julebæk Strand 0,2 0,2 Bybjergvej, Espergærde. Erhvervsområde-oprydning 0,4 0,1 Udvidelse af vejnet- modulvogntog 1,8 0,2 Nyanlæg/levetidsforlængende arbejder, Nordhavnen 2,6 2,6 Kultur og Idrætsområdet Vandskulptur på Hornbæk Torv 0,8 0,7 Diverse mindre anlæg 0,8 0,1 Skole- og daginstitutionsområdet Forbedring - folkeskolernes læringsmiljø 4,8 4,8 Sammenbygning Børnehuset Staget/Børnehuset Bøgen 0,1 0,1 Skimmelsvamp - SFO Mørdråben 0,9 0,7 Ældre Bofællesskab Teglværksgården 1,3 0,0 Kronborg Ladegårdsvej 1-3 0,1 0,1 Pulje til intelligente investeringer 3,9 1,2 Administration og planlægning Byudvikling stationsnære område Espergærde 1,5 1,0 Lundegade 15A, istandsættelse/renovering 0,7 0,6 Spredt byfornyelse 1,0 1,8 Ny skole i bymidten 17,3 17,8 Flytning, Børne- og Ungerådgivning - Villa Fem 0,6 0,6 Bastionen Skimmelsvamp 4,4 4,2 Marienlyst slot - restaurering, svamp 0,9 0,7 Daginstitutionsområdet - kapacitetstilpasning 5,3 3,6 Margarethagården-renovering/ombygning 19,6 18,8 Analyse-fælles byggeri plejehjem/daginstitution, Hornbæk 0,6 0,6 Helsingør Ungdomsskole, asfaltgulve 6,4 6,5 Side 39

85 Millioner Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Omlægning af rørføring, Ålsgårde Centeret 1,3 1,2 Plejehjemmet Strandhøj, ombygning.-indgangsparti 0,6 0,6 Oasen - Flytning til Villa Helle 0,7 0,7 Planlagt vedligeholdelse 12,9 11,9 Sikring af brugsvandsinstallationer 0,9 1,2 Energirenovering i kommunale ejendomme 9,7 4,5 PCB/skimmelsvamp/miljøfarlige stoffer 1,4 1,2 Kulturhavn Kronborg 5,7 5,8 Diverse mindre anlæg 17,7 3,6 I alt anlægsområdet ekskl. jordforsyning 137,7 106,4 Jordforsyning køb 8,9 3,4 Jordforsyning salg, salgsindtægter, omkostninger ved salg -26,7-14,9 I alt jordforsyning -17,8-11,5 I alt anlægsområdet 119,9 94,9 (-) angiver indtægter (+) angiver udgifter En del anlæg kan lånefinansieres. For yderligere oplysninger om dette henvises til tabel 10 Udnyttelse af låneadgangen i Kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning de seneste 12 måneder er opgjort til 138,9 mio. kr. Beholdningen har været jævnt stigende igennem I den økonomiske politik var der i 2013 for Helsingør Kommune fastsat et mål for, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være på 150 mio. kr. Likviditeten stiger i starten af året og igen i midten af året pga. de halvårlige betalinger af grundskyld. Til sammenligning var den gennemsnitlige kassebeholdning i 2012 på 117,7 mio. kr. Tabel 8. Likviditets udvikling 300 Likviditets udvikling Daglig opgørelse Gennemsnits likviditet Brugerfinansierede område - Forsyning Helsingør I henhold til orienteringsskrivelse af 5. juli 2012 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, er Helsingør Kommune pålagt at registrere affaldsområdets udgifter, indtægter og mellemregning i balancen. Helsingør Kommune har indarbejdet indtægter for 63,9 mio. kr. og udgifter for 60,1 mio. kr., svarende til en nettoindtægt på 3,8 mio. kr. Affaldsområdet er underlagt hvile i sig selv princippet og indtægten kan derfor ikke bruges til andre formål i kommunen, men er et tilgodehavende til kommunens borgere. Nettoindtægten har en positiv påvirkning på kommunens kassebeholdning. Side 40

86 Tabel 9. Affaldshåndtering Mio. kr. Indtægt 2013 Udgift 2013 Resultat 2013 Dagrenovation -26,6 25,5-1,0 Fælles administration -11,5 9,1-2,4 Papir/glas -4,7 3,6-1,1 Storskrald/haveaffald -2,7 1,9-0,8 Genbrugsplads -18,3 19,9 1,6 I alt -63,9 60,1-3,8 (-) angiver indtægter (+) angiver udgifter Finansieringsoversigt Finansieringsoversigten på side 43 har til formål at vise, hvilken betydning årets regnskabsresultat opgjort efter udgiftsbaserede principper sammen med de finansielle dispositioner (bl.a. lånoptagelse) har for de likvide aktiver, samt om de likvide aktiver udvikler sig som budgetteret. I regnskabet for 2013 er årets resultat et mindreforbrug på 126,3 mio. kr. med en låneoptagelse og et afdrag der tilsammen udgør en nettolåneoptagelse på -9,1 mio. kr. Øvrige balanceforskydninger viser en merudgift på 113,8 mio. kr. Der budgetteres ikke på øvrige balanceforskydninger. På langfristede tilgodehavender er der et merforbrug på 2,3 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget på 23,5 mio. kr. er der et mindreforbrug på 21,2 mio. kr. Dette skyldes, at lån til betaling af ejendomsskatter havde et oprindeligt budget på 40,5 mio. kr., men der blev kun forbrugt 22,9 mio. kr. derudover blev de budgetlagte midler på 6,5 mio. kr. til deponering vedrørende kvalitetsfondsmidler alligevel ikke deponeret på grund af ny lovgivning. Der blev i vedtaget budget budgetteret med 100,5 mio. kr. til lånoptagelse, men de låneberettigede lånudgifter blev kun 55,2 mio. kr. I tabel 10 er den korrigerede låneadgang sammenholdt med den faktiske låneoptagelse i Låneoptagelsen for 2013 er jf. tabel 10 blevet 18,6 mio. kr. mindre end forudsat, da udgifterne på de lånefinansierede anlæg mv. blev mindre end forudsat. Dette skyldes bl.a., at flere har indfriet deres indefrossede ejendomsskat samt at dele af ES- CO projektet er blevet udskudt til 2014 og frem. Tabel 10. Udnyttelse af låneadgang i 2013 Låneoptagelse Mio. kr. Korrigeret budget Faktisk Skattefinansieret område: Sanering Byfornyelse -1,0-1,8 Energirenovering ESCO -9,7-4,5 Dispensationer: Lån til betaling af ejendomsskatter -30,0-15,8 Kvalitetsfondsområdet -7,5-7,5 Lystbådehavne -2,6-2,6 Lånedispensation særlig lånepulje -23,0-23,0 Låneoptagelse i alt -73,8-55,2 (-) Lånemulighed/låneoptagelse Antallet af indefrossede ejendomsskattesager er faldet, idet flere har valgt at indfri deres lån til betaling af ejendomsskat. Udlånet i alt er stigende på grund af, at de resterende udlån fortsat vil vokse mere end de indfriede lån. Se udviklingen nedenfor. Side 41

87 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Tabel 11. Indefrosne ejendomsskatter Antal sager Udlån i alt t. kr. Balanceforskydninger består af finansielle forskydninger og indgår i finansieringsoversigten på side 43 i tre beløb hhv. bevægelse likvid beholdning, langfristede tilgodehavender og øvrige balanceforskydninger. I tabellen nedenfor er forskydningerne opdelt i forskydninger i likvider, forskydninger i langfristede tilgodehavender og øvrige balanceforskydninger. Likviderne viser bevægelserne på finansielle aktiver som pantebreve, aktier og andelsbeviser og forskellige udlån, se note 3. Langfristede tilgodehavender viser indskud i landsbyggefonden, lån til betaling af ejendomsskatter og deponerede lån. De øvrige balanceforskydninger viser bevægelserne på kortfristede tilgodehavender og gæld hos stat, region, institutioner og enkeltpersoner. I tabel 12 specificeres bevægelserne på balanceforskydninger. Tabel 12. Balanceforskydninger Bevægelser i 2013 Mio. kr. Forøgelse af refusionstilgodehavender hos staten -4,4 Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt 355,5 Forskydninger i aktiver vedrørende beløb til opkrævning 0,2 Forskydninger i aktiver og passiver tilhørende legater 0,7 Forskydninger i passiver vedrørende beløb til opkrævning -0,2 Forskydninger i kortfristet gæld til staten -1,4 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt -236,6 Øvrige balanceforskydninger i alt 113,8 Forskydninger i langfristede tilgodehavender 2,3 Forskydninger i likvider 1,2 Balanceforskydninger i alt 116,0 (+) tilgodehavender (-) gæld Forklaring til forøgelsen i de kortfristede tilgodehavender er, at der var bogført indtægter på 198,0 mio. kr., der vedrørte 2012 på regnskabsår 2013, som er tilbageført til korrekt regnskabsår. Side 42

88 Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Nettoindtægter og udgifter Opr. Tillægs- Korr. Regnskab Budget Noter Mio. kr Budget bevillinger budget Det skattefinansierede område Indtægter Kommunal indkomst skat ( ) ,5 0, , , ,4 Grundskyld ( ) -485,0 0,0-485,0-485,4-510,8 Selskabsskat ( ) -33,9 0,0-33,9-33,9-34,4 Dækningsafgift ( ) -28,9 0,0-28,9-28,0-21,3 Andre skatter ( ) -2,9 0,0-2,9-2,4-1,9 Tilskud og udligning (funktion ) -621,8 0,0-621,8-621,8-645,9 Andre tilskud ( ) -77,7 0,0-77,7-78,1-45,3 Beskæftigelsestilskud ( grp. 008) -137,7 0,0-137,7-125,2-121,4 Momsudligning (funktion ) 0,0 0,0 0,0-0,3 0,0 Indtægter i alt ,4 0, , , ,5 Driftsvirksomhed (konto 0 og 2-6) Ejendoms- og Miljøudvalget 7,6 0,1 7,8 5,9 7,7 Teknisk Udvalg 120,3 0,8 121,1 122,6 115,9 Kulturudvalget 90,6-1,2 89,3 90,8 93,2 Idræts og Sundhedsudvalget 335,0-1,4 333,7 342,1 342,6 Børne- og Ungeudvalget 1.165,9-38, , , ,8 Socialudvalget 1.066,0-1, , , ,9 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget 451,9 14,0 465,9 464,8 472,9 Økonomiudvalget 628,2 98,4 726,6 580,0 610,6 Driftsområdet i alt 3.865,6 71, , , ,7 Renter og kursregulering (funktion ) 0,1 0,0 0,1-8,2 1,6 Primært driftsresultat Anlægsområdet (konto 0 og 2-6) -137,7 71,2-66,5-217,4-167,1 Ejendoms- og Miljøudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Teknisk Udvalg 7,1 8,7 15,8 11,7 13,5 Kulturudvalget 0,0 1,5 1,5 0,8 0,0 Idræts og Sundhedsudvalget 0,0 0,2 0,2 0,1 0,0 Børne- og Ungeudvalget 5,1 0,8 5,8 5,7 2,3 Socialudvalget 3,5 1,8 5,3 1,3 0,5 Økonomiudvalget 104,5-13,1 91,4 75,3 133,5 Anlægsområdet i alt inkl. jordforsyning 120,2-0,2 119,9 94,9 149,7 Heraf Køb af jord og bygninger inkl. byggemodning 0,0 0,0 0,0 3,4 0,0 Salg af jord og bygninger inkl. omkostninger 0,0 0,0 0,0-14,9 0,0 Jordforsyning i alt 0,0 0,0 0,0-11,5 0,0 Resultat af skattefinansieret område -17,5 71,0 53,5-122,5-17,4 1 Brugerfinansieret område - Affaldshåndtering 0,0 0,0 0,0-3,8 0,0 Resultat i alt -17,5 71,0 53,5-126,3-17,4 (-) angiver en indtægt, (+) en udgift Finansieringsoversigt (udgiftsbaseret) Noter Likvid beholdning primo * -22,0-22,0-29,9 Resultat øvrige områder, jfr. ovenfor -17,5 71,0 53,5-126,3-17,4 Langfristede balanceforskydninger 23,5 0,5 24,0 2,3 18,6 11 Øvrige balanceforskydninger 0,0 0,0 0,0 113,8 0,0 Låneoptagelse -100,5 26,7-73,8-55,2-45,6 Afdrag på lån 72,5 0,0 72,5 64,3 71,4 Bevægelse likvid beholdning i 2013* 22,0-110,6-88,7 1,2-27,1 Likvid beholdning ultimo * 0,0-20,9 (-) angiver indtægt (+) angiver udgift * (-) angiver et kassetræk (+) angiver kasseopbygning Side 43

89 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Balance Noter Mio. kr. Aktiver Ultimo 2012 Ultimo 2013 Anlægsaktiver: 2 Materielle anlægsaktiver: Grunde (funktion 9.80) 594,1 595,1 Bygninger (funktion 9.81) 1.505, ,3 Tekniske anlæg m.v. (funktion 9.82) 139,9 129,2 Inventar (funktion 9.83) 28,0 25,6 Anlæg under udførelse (funktion 9.84) 156,6 20,1 Materielle anlægsaktiver i alt 2.424, ,3 Øvrige anlægsaktiver: 2 Immaterielle aktiver (funktion 9.85) 3,0 1,1 3 Finansielle anlægsaktiver (funktion 9.21 og og ) 3.108, ,1 Anlægsaktiver i alt 5.535, ,5 Omsætningsaktiver: Varebeholdninger (funktion 9.86) 0,0 0,0 2 Fysiske anlæg til salg (funktion 9.87) 50,7 37,2 Tilgodehavender (funktion ) 10,6 220,0 4 Værdipapirer (funktion 9.20) 5,4 5,3 5 Likvide beholdninger (funktion og ) -49,3-20,9 I alt 17,4 241,6 Aktiver i alt 5.552, ,2 Passiver 6 Egenkapital (funktion ) , ,1 7 Hensatte forpligtigelser (funktion 9.90) -574,7-580,6 Gældsforpligtigelser: 8 Langfristrede gældsforpligtigelser (funktion ) -907,2-870,4 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. (funktion ) -5,7-2,4 Kortfristede gældsforpligtigelser (funktion ) -224,7-393,6 Gældsforpligtigelser i alt , ,4 Passiver i alt , ,2 9 Garantiforpligtelser (mia. kr.) -2,6-2,9 9 Eventualforpligtelser (mio. kr.) 126,7 134,3 10 Offentlig vurdering af kommunale ejendomme (mio. kr.) 2.358, ,2 (-) Passiver (+) Aktiver Der henvises til note 6.1 for primosaldokorrektioner Side 44

90 Noter regnskab 2013 Noterne i regnskab 2013 er uddybende forklaringer i forhold til regnskabsopgørelsen på side 43 og balancen på side 44. Note 1 Forsyningen Helsingør Affald Mio. kr. Indtægt 2013 Udgift 2013 Resultat 2013 Dagrenovation -26,6 25,5-1,0 Fælles administration -11,5 9,1-2,4 Papir/glas -4,7 3,6-1,1 Storskrald/haveaffald -2,7 1,9-0,8 Genbrugsplads -18,3 19,9 1,6 I alt -63,9 60,1-3,8 (-) angiver indtægter (+) angiver udgifter Note 2 Materielle anlægsaktiver Oversigt over materielle og immaterielle anlægsaktiver samt omsætningsaktiver. Helsingør Kommune overgik til nyt økonomisystem pr , og i den forbindelse blev det gamle anlægskartotek gennemgået for alle anlæg. Gennemgangen har medført en reduktion i antallet af materielle anlægsaktiver. Dette påvirker udgangspunktet for kostprisen for i forhold til værdi pr Mio. kr. Grunde* Bygninger Tekniske Inventar Aktiver* Immat. Aktiver * I alt anlæg m.v. m.v. under Aktiver videresalg udførelse Kategori Kostpris pr Tilgang Afgang Overført Opskrivninger Kostpris pr Ned- og afskrivninger pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger af afhændede aktiver Ned- og afskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr Finansielt leasede aktiver Afskrives over år 5-10 år 3-5 år - Max 10 år - (+) tilgange (-) afskrivninger/nedskrivninger/afgange *Der afskrives ikke på grunde, aktiver under udførelse og aktiver til videresalg. Side 45

91 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Note 3 Finansielle anlægsaktiver Mio. kr. Tilgodehavender Primo 2013 Ultimo 2013 Aktier og andelsbeviser m.v , ,8 Tilgodehavender hos grundejere 0,0 0,0 Udlån til beboerindskud 21,4 25,9 Lån til betaling af ejendomsskatter 316,2 339,2 Andre tilgodehavender 149,5 130,7 Deponering lejemål m.v. * 134,8 117,5 Udlæg forsyningsvirksomheder -8,2-12,0 I alt 3.123, ,1 (+) tilgodehavende (-) gæld * Specifikation af deponering af lejemål m.v. er opgjort i note 3.1 Lån til betaling af ejendomsskatter er steget med 23,0 mio. kr. til trods for at mange borgere har valgt at indfri deres ejendomsskatter, da udlånet fortsat er stigende grundet større udlån. Der er ikke foretaget nedskrivning af forventet tab på tilgodehavender hos grundejere, idet det vurderes, at de forventede tab ikke overstiger kr., jf. anvendt regnskabspraksis. Bidrag fra grundejere opkræves via ejendomsskattebilletten. Note 3.1 Specifikation af Deponering af lejemål m.v. fra note 3 Nedenfor er vist de lejemål, hvor der er foretaget deponeringer og året for hvornår Helsingør Kommune har fået hele deponeringen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen foregår ved, at kommunen hvert år modtager en andel af beløbet. Når deponeringen udløber, har kommunen modtaget hele beløbet. Mio. kr. Deponerede beløb Primo 2013 Ultimo 2013 Udløb År Lejemål Hornbæk Brandstation 0,2 0, Lejemål Løvdalsskolen 1,2 1, Lejemål Hellebæk Avlsgård 1,2 1, Lejemål pavillon Søstjernen, Hornbæk 1,1 1, Ventilation Børnehuset Skovparken 0,6 0, Lejemål Espergærde Brandstation, grund 0,2 0, Lejeaftale Helsingør Lokalcenter 1,0 1, Sale-and-leaseback aftale tre skoler 115,5 99, Udtræk Elforsyningen, vejbelysning 1,3 1, Pavillon Birkedalsvej 8,8 8, Lejemål på Kronborg Kollegiet 0,7 0, Børnehuset Stjernedrys 0,9 0, Lejeaftale Bjerggade 10B 2.tv. 1,2 1, Lejeaftale Strandgade 48 + Klyveren 1,1 1, I alt 135,0 118,3 Side 46

92 Note 4 Værdipapirer Tilgodehavender i Mio. kr. Primo 2013 Ultimo 2013 Pantebreve 5,4 5,3 I alt 5,4 5,3 (+) tilgodehavende (-) gæld Kommunen har tre pantebreve henholdsvis Sct. Georgs Fonden, Hellebæk Børnehave og Børnehaveudvalget for Espergærde og Snekkersten. Ikke-noterede aktier og andelsbeviser er indregnet i balancen efter den indre værdis metode. Et selskabs indre værdi er dets egenkapital. Der henvises til den specificerede oversigt over aktier og andelsbeviser i regnskabet, se regnskabsoversigter 2013 på Note 5 Likvide beholdninger De likvide beholdninger er ultimo 2013 på -20,9 mio. kr. Kontante beholdninger er beløb som institutioner m.v. har fået udbetalt som stående forskud i forbindelse med institutionens drift. Alle institutioner har en bankkonto, hvorpå det stående forskud er registreret. Mio. kr. Likvide beholdninger Primo 2013 Ultimo 2013 Kontante beholdninger 1,7 1,6 Indskud i pengeinstitutter m.v. -23,7-22,5 I alt likvide beholdninger -22,0-20,9 Realkreditobligationer kursværdi 0 0 Statsobligationer kursværdi 0 0 I alt -22,0-20,9 (+) tilgodehavender (-) gæld Note 6 Udvikling i kommunens egenkapital Egenkapitalen viser forskellen mellem finansielle aktiver/passiver og er samtidig modpost til de materielle anlægsaktiver og de fysiske anlæg til salg. Se endvidere specifikation af primo korrektionerne i note 6.1. Udvikling i egenkapital Mio. kr. Egenkapital * ,3 Primo korrektioner -48,8 Egenkapital Udvikling i modposter til takstfinansierede aktiver 0 Udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 3,6 Udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver 105,7 Udvikling i modposter til reserve for opskrivning 0 Udvikling i modpost for donationer 50,6 Udvikling i balancekonto vedrørende hovedkonto ,1 Udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner -11,8 Egenkapital ,1 *Egenkapitalen ultimo 2012 er korrigeret til overgang til nyt økonomisystem. Side 47

93 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Note 6.1 Specifikation af ændring i egenkapital primo saldo korrektioner Tabellen viser en uddybning af de primo saldokorrektioner, der er sket i løbet af året på egenkapitalen. Mio. kr. Specifikation af primo saldokorrektion Primo 2013 Primo saldokorrektioner Ny Primo 2013 Indskud i pengeinstitutter m.v. -47,6 23,9-23,7 Tilgodehavender i betalingskontrol 119,2 0,4 119,6 Andre tilgodehavender -171,8-27,2-201,5 Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår -83,1-3,4-86,5 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 439,0 26,8 465,8 Andre forsyningsvirksomheder 3,3-11,5-8,2 Anden gæld -13,4-6,5-19,9 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager* -91,9 68,1-23,8 Mellemregningskonto -19,7-37,3-57,0 Hensatte forpligtelser -574,7 25,8-548,9 Modpost for skattefinansierede aktiver ,2-7, ,5 I alt primo saldokorrektioner i ,8 (+) tilgodehavender (-) gæld *Der er foretaget en primo saldokorrektion grundet tekniske udfordringer i økonomisystemet. Note 7 Hensatte forpligtelser Pensionsforpligtelsen ultimo 2013 for aktive og fratrådte, pensionerede tjenestemænd og efterlevende ægtefælle- og børnepensionister er aktuarmæssigt beregnet af Sampension forudsat et pensioneringstidspunkt på 62 år. Der er udarbejdet en ny beregning af pensionsforpligtelsen for Kommunen skal modtage en ny aktuarberegning hvert femte år. Kommunen overtog de tidligere amtslige tjenestemænd med Strukturreformen d. 1. januar 2007 samt lærerne i den såkaldte lukkede gruppe. Forpligtelsen forøges som følge af optjening af pensionsalder, men nedsættes ved løbende udbetalinger til pensionerede og fraflyttede tjenestemænd. Pensionsforpligtelsen ændres endvidere som følge af død, ændret afgangsalder og afskedigelse. Det er fra 2013 besluttet, at kommunen fremadrettet skal medfinansiere tjenestemandspensioner for kommunale tjenestemænd med ret til statslig tjenestemandspension. Der er afholdt udgifter i 2013 til tjenestemandsforsikringer på i alt 8,3 mio. kr. og lærerpensionsudligning på i alt 6,2 mio. kr. I forbindelse med medfinansiering af tjenestemandspensioner for kommunale tjenestemænd med ret til statslig tjenestemandspension, er der forpligtelse til de tidligere skattefolk på 25,7 mio. kr. og til lærerne i den lukkede gruppe på i alt 9,7 mio. kr. Derudover er kommunens udgift til tjenestemandspensioner på 18,9 mio. kr. og kommunens udgifter til supplementsunderstøttelse er på 1,0 mio. kr. Fra regnskabsåret 2008 er der indregnet forpligtelser vedrørende fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser, forpligtelser til jordforurening samt arbejdsskader. Arbejdsskader er aktuarmæssigt beregnet i 2013 med en hensættelsesværdi på 79,9 mio. kr. Som led i selskabsgørelsen af Forsyningen er det aftalt, at kommunen har overtaget pensionsforpligtelsen for de tjenestemænd, som tidligere var ansat på Forsyningen. Der vil som led i efterreguleringen af mellemværendet indgå en afregning af denne forpligtelse. Side 48

94 Note 8 Langfristede gældsforpligtelser I nedenstående tabel vises Helsingør Kommunes langfristede gældsforpligtelser. Mio. kr. Specifikation af langfristede gældsforpligtelser Primo 2013 Ultimo 2013 Selvejende institutioner med overenskomst -10,1-9,0 Stat og hypotekbank 0,0 0,0 Andre kommuner og regioner 0,0 0,0 Kommunernes pensionsforsikring -0,7-0,6 Realkredit -0,2-0,1 Kommunekredit -649,9-643,1 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger -2,8-1,8 Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor 0,0 0,0 Kommunens lånegæld i alt -663,7-654,7 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -243,6-215,7 I alt -907,2-870,4 (+) tilgodehavender (-) gæld Helsingør Kommunes lånegæld inkl. selvejende institutioner og gæld vedrørende finansielt leasede aktiver udgør 870,4 mio. kr. ultimo De selvejende institutioners gæld er faldet med 1,1 mio. kr. Gælden er herefter faldet til 9,0 mio. kr. Den gennemsnitlige forrentning i 2013 af disse lån er 5,6 pct. i overvejende fast forrentning. I de langfristede gældforpligtelser indgår kommunens gæld på finansielle leasingaftaler ultimo 2013 med 215,7 mio. kr. Kommunens lånegæld er faldet med 9,1 mio. kr. til 654,7 mio. kr. ultimo Der er optaget lån på 55,2 mio. kr. Afdrag og indexreguleret lånegæld udgør 64,2 mio. kr. Den variabelt forrentede lånegæld udgør 376,3 mio. kr. ultimo Restgælden fra Lån A vist i tabellen Låneportefølje ultimo 2012, er omlagt til (Lån A1) der er et KKmax lån som vist i tabellen Låneportefølje ultimo KKmax lånene har en rentecap (renteloft) på 2 pct. Den gennemsnitlige rente på kommunens fast forrentede lån er 3,5 pct. mens forrentningen på de variabelt forrentede lån gennemsnitligt er 0,21 pct. i Låneportefølje ultimo 2012 Nyt lån Hovedstol Konverteringsdato Udløb Fast rente indikation Lån A 311, , Lån B 304, , Samlet 616,3 Låneportefølje ultimo 2013 Nom. Lånenr. Startdato Udløb Note rente Oprindelig hovedstol Restgæld pr 31/ Lån A1 0, KKmax lån 289,1 266,9 Lån B1 0, Variabel rente 304,8 290,9 Lån C1 0, Variabel rente 33,6 30,2 Lån D2 0, KKmax lån 55,2 55,2 Side 49

95 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Note 9 Garanti- og eventualrettigheder De samlede garantiforpligtelser er på 2,9 mia. kr. i Der henvises til oversigten over garanti- og eventualrettigheder i regnskabsoversigterne på Den største enkelte garantiforpligtelse er på 539,4 mio. kr. og vedrører Udbetaling Danmark. Der er indgået en sale-and-leaseback aftale i 1999 på 330,0 mio. kr. Aftalen udløber i Aftalen blev i 2012 ændret fra at være en operationel leasing til at være en finansiel leasing. I 2013 er der optaget eventualrettigheder for i alt 125,2 mio. kr. som udgør indskud i Landsbyggefonden. Det skal oplyses, at vedr. lån optaget af Udbetaling Danmark, hæfter kommunen solidarisk for et beløb på 370,7 mio. kr. Udstykningsregnskab Kommunen har en momsforpligtelse på 0,4 mio. kr. vedrørende ikke solgte arealer. Såfremt arealerne ikke er solgt pr. 31. december 2015, kan den resterende moms vedrørende byggemodningen hjemtages fra SKAT på dette tidspunkt. Note 10 Offentlig vurdering af kommunale ejendomme Ved udgangen af 2013 er kommunens jord og bygninger ved den offentlige vurdering sat til knap 2,6 mia. kr. I note 2 fremgår værdierne af materielle anlægsaktiver, herunder grunde, bygninger opgjort efter Økonomi- og Indenrigsministeriets regler i forbindelse med omkostningsreformen. Finansieringsoversigt Note 11 Merforbrug på øvrige balanceforskydninger Der er på øvrige balanceforskydninger et merforbrug på 113,8 mio. kr. Balanceforskydninger er populært sagt en opgørelse over kommunens mellemregningskonti, der bl.a. benyttes til opsamlinger mellem årene i forbindelse med regnskabsafslutningen og årsskiftet. Side 50

96 Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Generelt Helsingør Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, omfattende alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter følges. Væsentlige ændringer i forhold til forrige regnskabsår I henhold til orienteringsskrivelse af 5. juli 2012 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, er Helsingør Kommune pålagt at registrere affaldsområdets udgifter, indtægter og mellemregning i balancen. De manglende år for 2009/2010 og 2011 er indarbejdet i regnskabet. Helsingør Kommune overgik til nyt økonomisystem d Dette har bevirket, at visse områder ikke længere kan sammenlignes pr. ultimo 2012 til primo Grundet systemtekniske årsager har kommunen valgt at nulstille en remitteringskonto med 45,6 mio. kr. indtil de tekniske udfordringer er løst. Nulstillingen har ingen driftsmæssig påvirkning. Vedrørende tjenestemandspensioner - kommunale lærere i den lukkede gruppe og kommunale pædagoger med statslig tjenestemandspension - skal Helsingør Kommune fremadrettet afholde en større andel af udgiften til tjenestemandspension for de berørte grupper. Økonomi-og Indenrigsministeriet har i orienteringsskrivelse af 15. april 2013 ændret reglerne for kontering i supplementsperioden. Efter de nye regler klassificeres udgifter og indtægter, der afholdes inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår som periodeafgrænsningsposter under kortfristet tilgodehavende. Udgifter og indtægter, der vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår klassificeres som henholdsvis kortfristet gæld og kortfristet tilgodehavende. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. Det er ikke vurderet muligt at opgøre og tilrette de historiske oplysninger i regnskabet. Regnskabsopgørelsen Indtægter indregnes så vidt muligt i den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse i det regnskabsår, de vedrører. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes ligeledes, så vidt muligt, i det regnskabsår, de vedrører. På grund af supplementsperioden indregnes de udgifter og indtægter, som er kendt inden udløbet af supplementsperioden i det regnskabsår, de vedrører. Anlægsudgifter til anskaffelser af materielle aktiver som f.eks. ejendomme, til- og ombygninger, tekniske anlæg, maskiner og inventar indregnes i regnskabsopgørelsen i det regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentationen af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsagen til dette er, at årsregnskabets primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med budgettet. Budgettet skal opgøres efter udgiftsbaserede principper. Driftsregnskabet præsenteres på bevillingsniveau. Side 51

97 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er, at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Anlægsaktiver generelt For at et aktiv kan blive optaget i anlægskartoteket, skal der være tale om et enkeltstående aktiv med en værdi over kr. Grunde og bygninger Grunde anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2004 indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar Grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris eller den offentlige ejendomsvurdering. Bygninger anskaffet før 1. januar 1999 er indregnet i balancen til ejendomsvurderingen pr. 1. januar Bygninger anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver, som forventes anvendt i kommunen i mere end et år, indregnes som hovedregel i balancen til kostpris ekskl. moms. Aktiverne omfatter kommunale såvel som selvejende institutioner samt finansielt leasede aktiver. Tilslutningsbidrag, tilskud m.v. modregnes ikke i aktivernes værdi. Omkostninger til projektering og ibrugtagning tillægges anskaffelsesprisen. På områder, der ikke er momsregistreret, eller hvor området ikke er omfattet af momsudligningsordningen, optages aktiverne inkl. moms. Det gælder busdrift, færge- og jernbanedrift og anlægsudgifter vedrørende ældreboliger. Aktiverne afskrives lineært over en levetid, der følger Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede levetider. Der afskrives ikke på grunde, da de har ubegrænset levetid. Materielle anlægsaktiver under udførelse afskrives ikke. Afskrivningen af anlægsaktivet påbegyndes først når aktivet ibrugtages. For enkelte aktiver anslås scrapværdien ved anskaffelsen, hvorpå der ikke afskrives. Der fastsættes kun scrapværdier på kr. og derover. Materielle aktiver opskrives som udgangspunkt ikke. Nedskrivning af aktiver foretages i de tilfælde, hvor et aktivs værdi forringes betydeligt i forhold til den regnskabsmæssige værdi, og værdien er varigt forringet. Nedskrivningen registreres som en afskrivning. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger i direkte tilknytning til anskaffelsen. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelse og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Finansielt leasede materielle anlægsaktiver, hvor kommunen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten, indregnes i balancen. Immaterielle anlægsaktiver Der indregnes erhvervede immaterielle anlægsaktiver i balancen. Immaterielle anlægsaktiver afskrives over maximalt 10 år og der foretages ikke opskrivning. Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi. Langfristede tilgodehavender er nedskrevet med forventet tab på tilgodehavender i balancen, når disse er større end kr. Indskud i Landsbyggefonden indgår ikke i balancen, men er optaget under eventualrettigheder ligesom forventede tab på tilgodehavender. Side 52

98 Omsætningsaktiver varebeholdninger Varebeholdninger optages i balancen, såfremt værdien er over 1 mio. kr. Varebeholdninger på mellem kr. og 1 mio. kr. optages i balancen, såfremt der er væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Helsingør Kommune har p.t. ikke varebeholdninger af væsentlig omfang eller varebeholdninger med væsentlige forskydninger mellem regnskabsårene. Derfor registreres varebeholdninger pt. ikke. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og hvor aktivet ikke længere anvendes direkte i serviceproduktion. Grunde og bygninger til salg indregnes til markedspris. Der foretages ikke afskrivninger på bygninger til videresalg. Omsætningsaktiver - likvide aktiver og værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Helsingør Kommunes ejerandel i ikke-noterede aktieselskaber indgår i balancen med andelen af virksomhedernes indre værdi. Egenkapitalen Egenkapitalen viser forskellen mellem de finansielle aktiver/passiver og er samtidig modpost til de materielle anlægsaktiver, omsætningsaktiverne og donationer. Hensatte forpligtelser og gældsforpligtigelser I balancen foretages hensættelser til pensionsforpligtelser vedrørende kommunens tjenestemænd, som ikke er forsikringsmæssigt afdækket, lærere i den lukkede gruppe og supplementsunderstøttelse. Kommunens forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, social lovgivning, retssager og erstatningskrav, reetableringsforpligtelser ved fraflytning af lejemål samt åremålsansættelser registreres desuden. Fra regnskab 2009 er det gjort pligtigt at registrere private donationer af aktiver eller modtagne tilskud på kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion. Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Noter Der er udarbejdet noter til udgiftsregnskabet, finansieringsoversigten og balancen vedrørende væsentlige forhold af betydning for vurdering af regnskabet. Side 53

99 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune Ordbog Regnskabsopgørelsen Regnskabsopgørelsen skal i en kortfattet form vise kommunens udgifter og indtægter opgjort efter udgiftsbaserede principper. Formålet med opgørelsen er at give en overordnet præsentation af det faktiske årsresultat sammenholdt med det budgetterede. Udgiftsbasserede principper I det udgiftsbaserede regnskab registreres udgifter og indtægter, når de henholdsvis afholdes og modtages. Der sondres mellem løbende udgifter/indtægter og kapitaludgifter/-indtægter. Periodiseringen er begrænset til regnskabsåret, inkl. en supplementsperiode. Finansieringsoversigten Oversigten skal vise, hvilken betydning årets udgiftsbaserede resultat sammen med de øvrige finansielle dispositioner har for udviklingen i kommunens likvide beholdninger. Balance Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og ultimo året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. De enkelte poster kan uddybes i noter. Kassen En opgørelse over kommunens samlede likvide midler, dvs. indeståender i banker og forskellige typer af værdipapirer i depoter (og kontanter, hvor dette er nødvendigt.) I princippet lægges kommunens samlede indtægter i kassen og kommunens samlede udgifter betales af kassen. Tilskud og udligning På grund af de store forskelle mellem kommunerne, både i finansieringsmuligheder og i udgiftsbehov, eksisterer der et udligningssystem mellem kommunerne. Systemet har til formål at skabe nogenlunde ens vilkår for kommunerne, så det i højere grad er lokale prioriteringer, der er årsagen til forskelle i kommunernes serviceniveau. Udligningssystemet bygger overordnet set på den enkelte kommunes strukturelle over- eller underskud. Det strukturelle over- eller underskud viser, om en kommune, hvis den opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent, ville få overskud eller underskud ud fra et beregnet udgiftsbehov. Hvis kommunen har et strukturelt underskud vil den modtage et tilskud i udligningssystemet. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne overtaget ansvaret for de forsikrede ledige, herunder finansieringen. Staten giver enkeltvis kommunerne et beskæftigelsestilskud til finansieringen af kommunernes udgifter. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i budgetåret på baggrund af den forventede ledighedsudvikling i kommunen ift. ledighedsudviklingen i landsdelen. I det efterfølgende år sker der en endelig regulering af beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske ledighedsudvikling. Anlægsregnskaber Der skal aflægges et særskilt anlægsregnskab pr. anlægsprojekt. Et anlægsregnskab er et regnskab, som dækker over den anlægsbevilling, der er godkendt til projektet. Der gælder for projekter under 2 mio. kr., at anlægsregnskabet skal godkendes i fagudvalget. For anlægsprojekter over 2 mio. kr. skal regnskabet godkendes i fagudvalget, Økonomiudvalget samt i Byrådet. Overførsler Mindreforbrug i et budgetår kan under visse omstændigheder overføres til det efterfølgende års budget. Merforbrug skal som regel overføres til næste år. Byrådet ansøges i forbindelse med regnskabsaflæggelsen om overførsel af ubrugte midler fra sidste år til indeværende år. Byrådet har i Helsingør Kommunes Økonomiske politik vedtaget en række regler for overførsler mellem budgetårene. Der kan overføres både på drift og anlæg. Serviceudgifter Serviceudgifterne omfatter driftsudgifterne hvor det politisk er muligt at påvirke serviceniveauet. Det er eksempelvis områder som dagpasningsområdet, skoleområdet, ældreområdet, det sociale område samt sundhedsområdet. Overførselsudgifter indgår ikke i definitionen. Kommunernes samlede serviceudgifter i budgetåret aftales mellem regeringen og KL i de årlige økonomiforhandlinger. Tillægsbevilling Tillægsbevillinger er mer- eller mindrebevillinger, der gives i budgetåret som korrektioner til det vedtagne budget. Der skal ved merudgifter anvises finansiering inden for udvalgets budgetramme og ikke fra kommunens kasse. Side 54

100 Egne noter Side 55

101 Årsberetning 2013 // Helsingør Kommune ÅRSBERETNING 2013 Side 56

102 Bilag: 2.3. Afsluttende Beretning nr 17 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93049/14

103 Tlf: CVR-nr BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde HELSINGØR KOMMUNE Beretning nr. 17 (side ) Afsluttende beretning Årsberetning 2013 BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

104 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Side 1 KONKLUSION PÅ REVISIONEN AF KOMMUNENS ÅRSREGNSKAB FOR Indledning Ledelsens regnskabserklæring Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision Revisionens bemærkninger Generelt Revisionens bemærkninger til årsregnskabet Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Systemafstemninger Afstemning KMD-aktiv og Dagpengesystemet VURDERING AF KOMMUNENS ØKONOMI REVISIONSMETODIK OG -STRATEGI Drøftelser med ledelsen om besvigelser Den løbende revision Lovpligtig forvaltningsrevision Den afsluttende revision FORVALTNINGSREVISION - FORSIKRINGSOMRÅDET REVISION AF KOMMUNENS INTERNE IT-KONTROLLER REVISION AF ÅRSREGNSKABET Årsregnskabets opbygning og indhold Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen Budget- og bevillingskontrol Tilskud, udligning og skatter Lønninger og vederlag Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver Anlægsvirksomhed Forsyningsvirksomhed (affaldsområdet er organiseret i et A/S) Indberetning til Forsyningssekretariatet mv Balancen Lånoptagelse REVISION AF DE SOCIALE REGNSKABER - OMRÅDER MED STATSREFUSION

105 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer Løbende revision Forretningsgange og sagsbehandling Afsluttende revision Regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion Restafregning, Særligt dyre enkeltsager (SDE) Opfølgning på forretningsgange Kontrol af udbetalinger til alternativ modtager KMD-aktiv Udbetaling Danmark Temarevision omhandlende kommunernes hjemtagelse af refusion hen over året Socialt bedrageri AFGIVNE REVISIONSBERETNINGER OG PÅTEGNEDE OPGØRELSER MV Revisionsberetninger afgivet til Helsingør Kommunes byråd Påtegnede opgørelser og øvrige opgaver REVISORS ERKLÆRING BILAG 1 BESKÆFTIGELSESMINISTERIET TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION Indledning Opfølgning på decisionsskrivelser for 2012 og evt. tidligere Personsagsgennemgang Kontanthjælp og aktivering Revalidering inkl. Forrevalidering Tilskud til udgifter til hjælpemidler, mentor transportgodtgørelse mv. samt tilskud til jobrotation og voksenlærlinge mv Fleksjob/Flekslønstilskud Sygedagpenge Forsikrede ledige Fravalg af personsagsgennemgang BILAG 2 MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION Indledning Opfølgning på decisionsskrivelser vedrørende 2012 og tidligere år

106 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Personsagsgennemgang Hjælp i særlige tilfælde IL kap Fravalg af personsagsgennemgang BILAG 3 OMRÅDER MED SÆRLIGE RAPPORTERINGSKRAV BILAG 4 PÅTEGNEDE OPGØRELSER OG ØVRIGE OPGAVER

107 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Til Helsingør Byråd 1 Konklusion på revisionen af kommunens årsregnskab for Indledning BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, har den 15. august 2014 afsluttet revisionen af Helsingør Kommunes regnskab for året I henhold til Lov om kommunernes styrelse og revisionsregulativet for Helsingør Kommune afgives hermed beretning om den udførte revision. Revisionen har omfattet anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance, finansieringsoversigt, obligatoriske oversigter og noter (siderne i Årsberetning 2013, siderne 12-20, og i Bilag 1 til årsberetningen 2013, Obligatoriske oversigter til årsregnskab 2013). Hovedtallene udviser (mio. kr.): Oprindeligt budget Regnskab Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomhederne 137,7 17,5 0,0 217,4 122,5 3,8 Balance Ultimo 2012 Ultimo 2013 Aktiver Egenkapital 5.552, , , ,1 Positive tal = overskud/tilgodehavender. Negative tal = underskud/gæld. 1.2 Ledelsens regnskabserklæring I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har borgmester og kommunaldirektør over for os afgivet en regnskabserklæring vedrørende årsregnskabet

108 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet. Vi har forsynet årsregnskabet med en påtegning uden forbehold. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Kommunen har, i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner, som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen for regnskabsåret 2013, medtaget det af byrådet godkendte budget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. 1.4 Revisionens bemærkninger Generelt Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført under afsnit Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med byrådets beslutninger der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde Revisionens bemærkninger til årsregnskabet 2013 Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Ved den afsluttende revision har vi foretaget opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger samt andre forhold omtalt i tidligere revisionsberetninger. 457

109 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Nedenfor er tidligere afgivne revisionsbemærkninger samt den opfølgning, der er gennemført af kommunen i forhold til bemærkningerne, gengivet. Revisionsberetning nr. 14 vedrørende afsluttende revision 2012 (side ): Affaldshåndtering Det er konstateret, at kommunen på affaldsområdet kun delvist har regnskabsoplysningerne på plads i forhold til Økonomi-og Indenrigsministeriets regnskabsregler. Det er fra Økonomi- og Indenrigsministeriet præciseret, at kommunen, når affaldsområdet er udskilt i et aktieselskab, skal i regnskabssystem og regnskabsaflæggelse have registreringer af årets drift af affaldsordningerne og mellemregningen, som affaldsordningerne har med affaldsforbrugerne. Vi har konstateret følgende mangler i kommunens regnskabsaflæggelse: Opgørelse og registreringen af affaldsområdernes mellemregning med forbrugerne er ikke tilstrækkelig dokumenteret på funktion , idet der mangler oplysninger om mellemregningen på de enkelte ordninger primo og ultimo året Kommunens registrering på funktion , Aktier og andelsbeviser indeholder efter vores vurdering dele af mellemregningen med affaldsforbrugerne Der er ikke forelagt dokumentation for at administrationsudgifter er opgjort tilstrækkelig objektivt Der er ikke forelagt dokumentation for beregning af forrentning af mellemregning vedrørende affaldsområdet Der er ikke forelagt dokumentation for, om takstfastsættelsen opfylder kravene til Hvile i sig selv -virksomhed Kommunen har oplyst, at administrationen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen har anmodet om de fornødne oplysninger fra Forsyning Helsingør A/S, herunder fordelt på en række kategorier. Oplysningerne er dog ikke modtaget inden regnskabsafslutningen. Det henstilles, at det sikres, at der etableres den fornødne kommunikation med Forsyning Helsingør A/S således, at kommunen fremover får de nødvendige oplysninger, og dermed kan håndtere affaldsområdet i henhold til de gældende regnskabsregler for kommuner. Byrådets besvarelse: Helsingør Kommune følger op på revisionens henstillinger og implementerer disse hurtigst muligt Konklusion Området har ikke givet anledning til bemærkninger i forbindelse med revisionen i Forholdet anses for afsluttet. 458

110 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Systemafstemninger Afstemning KMD-aktiv og Dagpengesystemet Vi har for følgende udbetalingssystemer konstateret, at der ikke er foretaget afstemning af det til Skat (e-indkomst) redegjorte beløb: Dagpenge KMD-aktiv Børnetilskud herunder underholdsbidrag Derudover er det konstateret, at der ikke er foretaget afstemning af a-indkomst (ydelser) vedrørende følgende udbetalingssystemer: Pension Børnetilskud herunder Underholdsbidrag Vi skal henstille, at der sker afstemning mellem fagsystemer, økonomisystemet og kvittering fra SKAT, således at det sikres, at der er afregnet korrekt skat. Manglende redegørelse i forhold til SKAT kan have betydning for ydelsesmodtager. Det bør sikres, at afstemningerne er dokumenteret med print/udtræk fra fagsystemer og kvittering fra SKAT. Det er oplyst, at afstemningen er iværksat og forventes afsluttet i efteråret Byrådets besvarelse: Det fremgår af besvarelsen, at afstemningen af Dagpenge og KMD-aktiv i Center for Job og Arbejdsmarked, er gennemført i efteråret Vedrørende Børnetilskud, herunder underholdsbidrag og Pension, har Center for Borgerservice, IT og Digitalisering oplyst, at afstemningen er afsluttet. Opfølgning og konklusion: Det er påset, at der er foretaget afstemning af det til Skat (e-indkomst) redegjorte beløb vedrørende udbetalingssystemerne Dagpenge og KMD-aktiv i Der henvises dog til afsnit i denne beretning. Revisionsberetning nr. 16 vedrørende løbende revision 2013 (side ): Sagsrevisionen på det sociale område - Forrevalidering Beskæftigelsesministeriets ressortområde Det er konstateret, at fejlniveauet i forrevalideringssagerne fortsat er højt. Fejlene anses for væsentlige og kan have refusionsmæssig betydning. Vi har gennemgået 3 sager, hvori der er konstateret væsentlige fejl i alle sagerne. Fejlene er at henføre til: 459

111 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Manglende stillingtagen til nedsættelse til SU-niveau og eventuel udbetaling af behovsbestemt tillæg Vurderingsgrundlag for udbetaling af forrevalidering ikke tilstrækkeligt Deltagelse i tilbud på Center for Job og Oplevelse (STU), er ikke korrekt oprettet og er dermed ikke konteret korrekt Vi skal fortsat henstille, at det sikres, at kriterierne forud for påbegyndelse af forrevalidering er opfyldt og dokumenteret på sagerne. Vi anbefaler et fortsat skærpet ledelsestilsyn med området, samt fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne på området. Byrådets besvarelse: Helsingør Kommune følger op på revisionens bemærkning vedrørende forrevalidering og øvrige anbefalinger, og implementerer disse. Konklusion Vi vil ved den løbende revision 2014 følge op på området. I forhold til de tidligere konstaterede væsentlige fejl og mangler, herunder fejl af refusionsmæssig betydning, henvises til bilag 1 i denne beretning og afsnit i løbende beretning nr

112 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Vurdering af kommunens økonomi Kommunen skal overholde lånebekendtgørelsens bestemmelser, således at kommunens likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, altid skal være positiv. Det betyder, at kommunens gennemsnitlige daglige kassebeholdning, beregnet for de sidste 365 dage, ikke må være negativ. Helsingør Kommune har ultimo 2013 en gennemsnitlig kassebeholdning på 138,9 mio. kr., hvilket således er en forøgelse i forhold til regnskabsåret 2012, hvor den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo regnskabsåret udgjorde 117,7 mio. kr. Kassekreditreglen er således overholdt i regnskabsåret Efter de foreliggende budgetoplysninger forventes denne ligeledes overholdt i regnskabsåret Kommunen har i deres økonomiske politik fastsat en målsætning for den gennemsnitlige likviditet, således at denne sigter mod at udgøre 150 mio. kr. i løbet af budgetperioden Det kan således konstateres, at kommunen er godt på vej til at nå sin målsætning. Kommunen har i 2013 realiseret et overskud af ordinær driftsvirksomhed på 126,3 mio. kr., hvilket er 179,7 mio. kr. bedre end korrigeret budget. Årets resultat har bl.a. betydet, at likviditetstrækket er væsentlig mindre end oprindeligt budgetteret. Det er vores samlede vurdering, at Helsingør Kommune har en bæredygtig drift jf. de vedtagne budgetter, samt at kommunen har et fornuftigt likvidt beredskab. 461

113 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Revisionsmetodik og -strategi Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold mv. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen vurderes, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte administrative områder af betydning for årsregnskabet. Baseret på vores drøftelser med ledelsen og vores kendskab til kommunens aktiviteter og forhold i øvrigt har vi i forbindelse med planlægningen og udførelsen af revisionen for 2013 identificeret områder med særlige risici for væsentlige fejl i årsregnskabet. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises i øvrigt til vores Beretning om revisionsaftale (beretning nr. 15). 3.1 Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser. Ledelsen har over for os oplyst, at kommunen efter ledelsens vurdering, har et effektivt kontrolmiljø, der afdækker risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation, herunder fejlinformation som følge af besvigelser. Ledelsen har endvidere oplyst, at den ikke har kendskab til besvigelser eller igangværende undersøgelser af formodede besvigelser. Vi har i forbindelse med vores revision ikke konstateret fejl som følge af besvigelser. 3.2 Den løbende revision Den løbende revision er i løbet af året gennemført ved besøg i den kommunale forvaltning. Formålet med den løbende revision er dels at udøve en aktuel og vedkommende revision, der giver mulighed for løbende at fremsætte forslag til forbedringer under skyldig hensyntagen til omkostninger og risici, dels at sikre et betryggende og effektivt grundlag for regnskabsaflæggelsen i kommunen. Ved den løbende revision har vi gennemgået udvalgte væsentlige forretningsgange på forvaltningsområderne. Vi har lagt vægt på ledelse og styring som indfaldsvinkel til revisionen, og der er således fokuseret på kommunens målsætninger og strategier for området, samt på hvorvidt de tilrettelagte procedurer og det etablerede ledelsestilsyn understøtter disse strategier og målsætninger. Når der er god sammenhæng imellem målsætninger, procedurer og ledelsestilsyn er der tale om effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af området. 462

114 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Om den løbende revision henvises til Delberetning nr Lovpligtig forvaltningsrevision Den lovpligtige revision omfatter ifølge Styrelsesloven både finansiel revision og løbende forvaltningsrevision. Forvaltningsrevisionen er udført integreret og sideløbende med den finansielle revision på udvalgte lovmæssige og væsentlige områder. Forvaltningsrevisionen har bl.a. omfattet stikprøvevis gennemgang af systemer, beslutningsgrundlag og rapporter, analyser af udgifts- og indtægtsposter, undersøgelser af nøgletal mv. samt analyser af budgetafvigelser. I det omfang vore vurderinger afdækker usædvanlige forhold eller udviklingstendenser på et område, har vi vurderet, om ressourcer mv. anvendes hensigtsmæssigt og betryggende. 3.4 Den afsluttende revision Den afsluttende revision sikrer, at de aflagte regnskaber ikke indeholder væsentlige fejl. Det vil sige, at regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling. 463

115 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Forvaltningsrevision - Forsikringsområdet Vi har foretaget en forvaltningsrevision af området vedrørende kommunens administration af forsikringsområdet herunder selvforsikring. Formålet har været at undersøge de overordnede problemstillinger og den administrative praksis, der er knyttet til kommunens ledelse og styring af udgifter samt konteringspraksis på området. Revisionen er foretaget i forbindelse med den løbende forvaltningsrevision, der udføres i henhold til god offentlig revisionsskik og bestemmelserne for revision af kommunernes regnskab. Grundlag og metode Vi har undersøgt, hvorledes organiseringen og administrationen af forsikringer er tilrettelagt. Vi har foretaget en overordnet gennemgang af Helsingør kommunens styring/administration af arbejdet med forsikringsområdet. Området er organisatorisk placeret i Center for Ejendomme. Gennemgangen har herudover omfattet en vurdering af om gældende konteringsregler for området overholdes. Som grundlag for vores vurdering har vi anvendt: Risikopolitik/Forsikringspolitik Interview af administrationen Forretningsgange Kontoplan Politiske dagsordner Udbuds materiale Forsikrings Administrationsaftaler Vurdering af de indhentede oplysninger er foretaget på et overordnet niveau for at danne grundlaget for vores konklusion. Forsikringsområdet har været i udbud, med henblik på vurdering af hvilke områder kommunen med fordel kan være selvforsikrede. Kommunen er selvforsikret vedrørende arbejdsskade, tyveri og brilleskade. Udgifterne på området overvåges, med henblik på sikring af overholdelse af at selvforsikrede områder hviler-i-sig-selv over tid. Konklusion Det er vores opfattelse, at Helsingør kommune har tilrettelagt en fornuftig økonomisk styring af forsikringsområdet. Det vurderes at der er udvist skyldige økonomiske hensyn, idet området er omfattet af udbud og den mest fordelagtige leverandør er valgt. 464

116 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Revision af kommunens interne itkontroller Revisionen har omfattet revision af kommunens generelle it-kontroller og udvalgte applikationskontroller for de it-systemer, der har betydning for kommunens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse. Revisionen har for 2013 alene omfattet en opfølgning på de revisionsmæssige anbefalinger, som vores revision af interne it-kontroller i 2012 gav anledning til. Endvidere har vi overordnet gennemgået kommunens driftsforhold med henblik på at identificere it-nedbrud, fejl eller lignende, samt kommunens it-anvendelse, for at identificere væsentlige ændringer heri. Vi har foretaget forespørgsler hos it-ledelsen samt medarbejdere med ansvar og opgaver inden for it. Vi har udført revisionshandlinger i form af inspektioner, herunder gennemgang af modtagne dokumenter og materialer. Vi har baseret revisionen på ekstern revisorerklæring med høj grad af sikkerhed for de dele af it-systemerne, som KMD A/S er ansvarlig for i henhold til aftale med kommunen. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige interne it-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som it-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. Endvidere er det vores opfattelse, at kommunens overordnede styring af itsikkerheden inden for de gennemgåede områder er tilfredsstillende. 465

117 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Revision af årsregnskabet 6.1 Årsregnskabets opbygning og indhold Vi har undersøgt, om kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene i Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende regler. Vi har fulgt op på, om der i forhold til regnskabet for 2012 er foretaget ændringer i kommunens regnskabspraksis, samt om disse ændringer er godkendt af byrådet. Det er endvidere vurderet, om de foretagne ændringer er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regler, og om de er tilstrækkeligt belyst i regnskabsaflæggelsen. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vi skal dog henlede opmærksomheden på, at årsregnskabet er ændret siden byrådets godkendelse den 26. maj Ændringerne vil blive behandlet af byrådet i forbindelse med den endelige godkendelse af regnskabet og behandlingen af denne revisionsberetning. 6.2 Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen Kommunens forretningsgange vedrørende regnskabsaflæggelse er gennemgået. Ved denne gennemgang har vi vurderet, om kommunen i tilstrækkelig grad sikrer korrekt regnskabsaflæggelse ved hjælp af procedurer, ansvarsplacering og ledelsestilsyn, herunder anvendelse af materialeplaner og andre styringssystemer. Konklusion Det er vores opfattelse, at forretningsgangene vedrørende regnskabsaflæggelse generelt har fungeret tilfredsstillende. Det er ligeledes vores opfattelse af kvaliteten i regnskabsaflæggelsen er blevet forbedret i forhold til Budget- og bevillingskontrol Vi har påset, at kommunens finansielle dispositioner er i overensstemmelse med det vedtagne budget, meddelte tillægsbevillinger og øvrige beslutninger af bevillingsmæssig karakter. Samtidig har vi undersøgt, om kommunens bevillingsniveau er fastlagt i overensstemmelse med gældende regler. Konklusion Vi har i det aflagte regnskab ikke konstateret overskridelse af de meddelte bevillinger, og det vedtagne bevillingsniveau er i overensstemmelse med gældende regler. 466

118 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Tilskud, udligning og skatter Tilskuds- og udligningsbeløb er sammenholdt med opgørelser udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, ligesom indtægtsførte skatter er påset i overensstemmelse med de af SKAT foretagne fordelinger og meddelte oplysninger. Vi har endvidere undersøgt, om kommunens kontering og periodisering er i overensstemmelse med konteringsreglerne i Budget- og regnskabssystemet for kommuner. Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuds- og udligningsbeløb samt skatter er korrekt optaget i regnskabet. 6.5 Lønninger og vederlag Vi har i løbet af året gennemgået kommunens forretningsgange og stikprøvevis efterprøvet dokumentation, beregning og udbetaling i lønsagerne. Ved revisionen af årsregnskabet har vi undersøgt kommunens forretningsgange mv. i forhold til interne kontroller ved anvendelse af lønsystemet, bl.a. medarbejdernes muligheder for at indberette til egne cpr-numre mv. Lønudbetalingen til den administrative ledelse og personalet på Løn- og personalekontoret er stikprøvevis gennemgået. Det er undersøgt, om lønsystemet er afstemt til bogholderiet/årsregnskabet. Det er endvidere påset, at de til SKAT afgivne oplysninger om løn mv. er afstemt, ligesom det er kontrolleret, at tilbageholdt A-skat mv. er afregnet og afstemt. Konklusion Det er vores vurdering, at de interne kontroller udføres på betryggende vis og i henhold til kommunens gældende retningslinjer. Gennemgangen af lønudbetalingen til den administrative ledelse samt Løn- og personalekontorets personale har vist, at der ikke er foretaget fejludbetalinger. De nødvendige afstemninger af lønsystemet i forhold til bogholderiet/årsregnskabet er foretaget. Det er endvidere dokumenteret, at der er overført korrekte oplysninger om lønforhold mv. til SKAT. Samtidig er årets tilbageholdelse og afregning af A-skat mv. dokumenteret. 6.6 Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver Vi har påset, at den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering, jf. kommunens regnskab, er i overensstemmelse med den endelige opgørelse fra Statens Seruminstitut. 467

119 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Konklusion Det er vores opfattelse, at den kommunale medfinansiering er korrekt optaget i regnskabet. 6.7 Anlægsvirksomhed Vi har gennemgået udvalgte anlægsregnskaber/anlægsudgifter for at sikre, at der er korrekt sondring mellem anlæg og drift. Endvidere har vi i vores gennemgang fokuseret på bilagene, som er konteret under de enkelte anlægsprojekter. Gennemgangen af bilagene har haft til formål at sikre, at bilagene behandles korrekt, jf. gældende konteringsregler, og at kommunens kasse- og regnskabsregulativ overholdes. Vi har undersøgt kommunens regler vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber, herunder hvorvidt gældende lovgivning følges i forhold til aflæggelsen. Konklusion Det er vores vurdering, at kommunens anlægsregnskaber er udarbejdet og aflagt i overensstemmelse med gældende regler og kommunens retningslinjer. Der henvises i øvrigt til bilag Forsyningsvirksomhed (affaldsområdet er organiseret i et A/S) Forsyningsvirksomhederne skal hvile i sig selv. Det vil sige, at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Forsyningsvirksomhederne betragtes således som eksterne i forhold til øvrige kommunale aktiviteter. Forsyningsområdet omfatter affaldshåndtering. Kommunen har siden 15. december 2009 haft affaldsområdet organiseret i Forsyning Helsingør A/S. Det er i 2012 i Budget-og Regnskabssystemet præciseret, at kommunen også, når affaldshåndtering er organiseret i et kommunalt aktieselskab, skal have registreringer af årets drift af affaldsordningerne og mellemregningen i kommunens regnskab. Vi har ved revisionen påset, at udgifter og indtægter er registreret i henhold til Budget-og Regnskabssystemets autoriserede krav administrationsudgifter er opgjort tilstrækkeligt objektivt renter af mellemværender med forsyningsvirksomheden er beregnet og bogført i overensstemmelse med gældende krav mellemværender med forsyningsvirksomheden er korrekt optaget i balancen taksterne inden for det forbrugerfinansierede område følger lovgivningens krav, og er i overensstemmelse med byrådets beslutninger. Vi har vurderet, om takstfastsættelsen opfylder kravene til hvile i sig selv -virksomhed 468

120 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Konklusion Det er vores vurdering, at den samlede økonomiske styring af forsyningsområdet er indrettet med henblik på at opfylde lovkrav, byrådets beslutninger samt at sikre, at de etablerede forretningsgange på væsentlige områder er betryggende i kontrolmæssig henseende, samt hensigtsmæssigt tilrettelagt. Det er vores vurdering at forsyningsvirksomhederne over tid hviler i sig selv. Driften og mellemværende med forsyningsvirksomhederne er korrekt optaget i regnskabet. Vi har dog konstateret følgende i kommunens regnskabsaflæggelse i forhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsregler: Manglende beregning af administrationsbidrag for administrative funktioner som fortsat foretages i kommunen Administrationen har oplyst at forholdet vil blive rettet i Den manglende beregning og opkrævning af administrationsbidrag vurderes uvæsentlig i forhold til det aflagte regnskab. 6.9 Indberetning til Forsyningssekretariatet mv. De tidligere kommunale forsyningsvirksomheder på vand- og spildevandsområdet er pr. 15. december 2009 omdannet til aktieselskaber med 100 % kommunalt ejerskab. Indtil 1. januar 2013 har det været muligt at udfører serviceopgaver i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2009 om kommunens varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber, som ændret ved bekendtgørelse nr af 17. september Disse bekendtgørelser er automatisk ophævet den 1. januar I forbindelse med kommunens indberetning og erklæring for perioden 2013 i henhold til bekendtgørelse nr af 14/10/2010 om kommuners indberetninger efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger, skal vi, i henhold til 3 i bekendtgørelsen afgive erklæring om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning og erklæring i henhold til 2 i bekendtgørelsen. I bekendtgørelserne er der fastsat krav om afgivelse af særlige revisionserklæringer. Forsyningssekretariatet har på baggrund heraf udstedt en særlig revisionsinstruks, som gælder for alle indberetninger, der foretages efter den 31. december Konklusion Vi har afgivet erklæring på Kommunens indberetning til Forsyningssekretariatet for Erklæringen er afgivet med forbehold om, at bidrag for vejafvanding af de kommunale og private fællesveje er beregnet på grundlag af selskabets budget 2013, svarende til 8 % af anlægsinvesteringerne for Forsyning Helsingør Spildevand. Vi har ikke fået forelagt dokumentation for de faktiske omkostninger herved. Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt der kan være tale om over-/underdækning og en eventuel udlodning ved fastsættelse af vejafvandingsbidraget størrelse. Der er på tidspunktet for afgivelsen af denne erklæring ikke aflagt årsrapport for 2013 for Forsyning Helsingør A/S, og datterselskaber herunder og årsregnskab for Helsingør Kommune. Vi har derfor ikke et fuldstændigt grundlag for at udtale os om registreringspligtige uddelinger og vederlag. Vi tager derfor forbehold for den mulige indvirkning heraf. 469

121 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Balancen Vi har ved den afsluttende revision foretaget en række handlinger med henblik på at vurdere, om balancen giver et revisende billede af kommunens aktiver og passiver i overensstemmelse med retningslinjerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Formålet med handlingerne er at sikre, at: der er tilrettelagt rutiner til sikring af, at balancens konti alle er undergivet afstemning der udføres et hensigtsmæssigt ledelsestilsyn med afstemningsprocesserne saldiene på kontiene er specificeret og dokumenteret aktiver og passiver er valide og korrekt dokumenteret i forhold til tilstedeværelse og værdiansættelse, herunder i overensstemmelse med eksternt dokumentationsmateriale der ikke henstår væsentlige poster af ældre dato, hvor der burde have været taget stilling til afskrivning Vores gennemgang har omfattet udvalgte poster fra balancen, og vi har blandt andet påset, at: posterne er indregnet og målt i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystem for kommuner og kommunens regnskabspraksis materielle og immaterielle anlægsaktiver er optaget i overensstemmelse med anlægskartotekets oplysninger, og at til- og afgange er korrekt registeret i anlægskartoteket finansielle anlægsaktiver er korrekt indregnet, herunder at aktier, andelsbeviser og ejerandele i 60 virksomheder er korrekte i forhold til kommunens ejerandele omsætningsaktiver er korrekt indregnet og periodiseret likvide beholdninger er korrekt indregnet og periodiseret egenkapitalen er fordelt, registreret og klassificeret korrekt indregning og måling af hensatte forpligtigelser er sket i overensstemmelse med gældende regler gældsforpligtigelser er korrekt indregnet og periodiseret Konklusion Det er vores opfattelse, at balancens poster generelt er dokumenteret tilfredsstillende. Kommunens forretningsgange, ledelsestilsyn og egne kvalitetskontroller har sikret en god kvalitet i afstemningerne. Vores gennemgang af udvalgte poster bekræfter, at balancen giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver i overensstemmelse med retningslinjerne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner og kommunens regnskabspraksis. Kommunen har i anvendt regnskabspraksis redegjort for, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har ændret reglerne for kontering i supplementsperioden. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. 470

122 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Vi har konstateret, at leverandøren af kommunens økonomisystem ikke fuldt ud har kunnet levere en løsning, der ved årsskiftet 2013/14 kunne håndtere regelændringen. I kraft heraf har kommunen måttet foretage forskellige udsøgninger og vurderinger af supplementsposteringerne. På grundlag af disse vurderinger er der foretaget omkonteringer, så supplementsposteringerne i al væsentlighed er fordelt korrekt som henholdsvis Kortfristet tilgodehavende og Kortfristet gæld Lånoptagelse Vi har gennemgået kommunens procedure for lånoptagelse og lånerammeopgørelse for bl.a. at påse, at denne følger Økonomi- og Indenrigsministeriets regler på området. Endvidere har vi påset, at den udarbejdede opgørelse over lånerammen kun indeholder kategorier af udgifter og beløbsstørrelser, som kan medtages, jf. lånebekendtgørelsen med tilhørende fortolkninger. Konklusion Kommunens lånerammeberegning og lånoptagelse er i overensstemmelse med gældende regler. 471

123 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Revision af de sociale regnskaber - områder med statsrefusion Efterfølgende redegøres for revisionsforløbet og vurderingerne af kommunens administration på det sociale område. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Vi har i forbindelse med revisionsbesøgene orienteret den administrative ledelse om revisionens omfang og resultater såvel generelt som mere detaljeret. 7.1 Revisionserklæring vedrørende de sociale itsystemer I bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013, samt bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder (revisionsbekendtgørelsen), er der fastsat en række krav til de dokumentations- og registreringssystemer, kommunen anvender i forbindelse med administrationen af en række opgaver på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold og øvrige ministeriers ressortområder. Kommunen skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et it-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner. Ovennævnte er gældende, såfremt kommunen ved registrering af sagen og beregning af ydelsen eller tilskuddet anvender et it-system, eller hvis databehandlingen helt eller delvist foretages af andre end den dataansvarlige kommune. Konklusion Kommunen anvender registreringssystemer, hvor databehandlingen varetages af KMD. Vi har indhentet de udarbejdede revisorerklæringer for Der fremgår ikke forhold i erklæringerne som giver anledning til yderligere revision. 7.2 Løbende revision Forretningsgange og sagsbehandling I løbet af året reviderer vi udvalgte forretningsgange og personsager på det sociale område. 472

124 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Der henvises i øvrigt til beretning nr. 16 af 11. april 2013 om revisionsbesøg vedrørende 2013, udført frem til februar Beretning nr. 16 skal efter byrådets behandling sendes til ressortministerierne sammen med byrådets besvarelse af eventuelle bemærkninger. Dette skal ske som følge af ministeriernes krav om lovpligtige redegørelser om den udførte revision af områder med statsrefusion og tilskud, jf. bekendtgørelse nr. nr. 195 af 27. februar 2013, samt bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder (revisionsbekendtgørelsen). Der henvises til bilag 1 og 2, hvor der fremgår en mere detaljeret redegørelse for resultatet af den udførte personsagsgennemgang, herunder fravalg samt den tværministerielle oversigt og opfølgning på decisionsskrivelse vedrørende 2012 og tidligere år. 7.3 Afsluttende revision Regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion Vi har kontrolleret, at kommunen har afstemt restafregningsskemaerne til bogføringen. Vi har endvidere stikprøvevis undersøgt, om kommunens kontering af udgifter og indtægter vedrørende refusionsanmeldelserne er korrekt og kommer korrekt til udtryk i regnskabet. Vi har ligeledes kontrolleret, om eventuelle refusionsmæssige berigtigelser vedrørende tidligere år er korrekt opgjort og medtaget i refusionsopgørelserne. Vi har påset, at der ved skattepligtige ydelser er foretaget korrekt beregning og afregning af A-skat mv. Relevante mellemregningskonti er påset afstemt. Konklusion Det er vor opfattelse, at restafregningsskemaerne generelt er aflagt i overensstemmelse med fagministeriernes regler for området, samt at kommunens restafregning af refusion på sociale udgifter svarer til bogføringen. Vi har dog konstateret, at ikke alle fejl, konstateret ved den løbende sagsgennemgang, er rettet i forbindelse med indberetningen af den foreløbige eller endelige restafregning. Den manglende berigtigelse vurderes ikke væsentlig i forhold til den samlede refusionshjemtagelse og årsregnskabet. Det er i forbindelse med revisionsbesøget oplyst, at sagerne vil blive gennemgået og eventuel refusionsmæssig berigtigelse vil blive foretaget i Vi anbefaler, at der etableres et ledelsesmæssigt tilsyn som sikre, at fejl, konstateret i forbindelse med den løbende revision, rettes og kvalitetssikres. Ligeledes bør det sikres, at de ministerielle decisionsskrivelser behandles ved modtagelse. 473

125 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Restafregning, Særligt dyre enkeltsager (SDE) Der er foretaget en stikprøvevis gennemgang af 10 sager. Vi har konstateret fejl af refusionsmæssig betydning ved gennemgangen, som kan henføres til: I 1 sag er der hjemtaget refusion for en måned, efter borgeren var fyldt 67 I 1 sag er der ikke foretaget korrekt periodisering af udgifterne I 1 sag er der beregnet refusion uden at fratrække bundgrænsen I 1 tilfælde er det konstateret, at der manglede at blive medtaget et kontonr., og derfor er der ikke hjemtaget refusion på baggrund af de afholdte udgifter på kontoen Opgørelsen er, som følge af de konstaterede fejl og mangler, rettet inden endelig indberetning for Der er vores vurdering, at opgørelsen i alt væsentlighed er korrekt. Administrationen er enige i konstaterede fejl, og har rettet den endelige statsrefusion opgørelse vedrørende SDE for De bogføringsmæssige berigtigelser er foretaget i Konklusion Det er vores vurdering, at der overordnet er tilrettelagt en betryggende forretningsgang for hjemtagelse af statsrefusion vedrørende Særligt dyre enkeltsager. Vi har dog i forbindelse med vores revision af statsrefusionshjemtagelsen konstateret nogle uhensigtsmæssigheder i kommunens forretningsgang, som der bør sættes fokus på i forbindelse med opgørelsen af den foreløbige afregning fremadrettet. Der henvises til afsnit nedenfor Opfølgning på forretningsgange Vi har i forbindelse med den løbende revision beskrevet nogle anbefalinger vedrørende udførelsen af interne kontroller. Vi har foretaget en opfølgning på om vores anbefalinger er iagttaget. Delberetning 16. vedrørende løbende revision 2013, afsnit Kontrol af udbetalinger til alternativ modtager KMD-aktiv Ved den løbende revision blev det konstateret, at kontrollen af udbetaling til Alternativ modtager, ikke er udført i alle centre i henhold til intern beslutning. Kontrollen er efterfølgende udført i juni Kvalitetskontroller Det er påset at gennemgangen af sager i Center for Psykiatri og handicap er foretaget som oplyst. Der er på baggrund af kommunes konklusion iværksat relevante tiltag som skal sikre en god sagsadministration på området. Vi vil følge op på de iværksatte tiltag i Det er oplyst, at der på området vedrørende ydelser i henhold til Servicelovens 41 og 42, ikke er udført kvalitetskontroller i Der er etableret procedure herfor fra

126 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Udbetaling Danmark I 2013 er følgende områder overgået til Udbetaling Danmark: Boligstøtte Folkepension herunder opsat folkepension Pensionstillæg Ældrecheck Varmetillæg inkl. petroleumstillæg Førtidspension Vores revision af udgifter og indtægter på disse områder gælder for perioden frem til overgangen til Udbetaling Danmark. Vi har påset, at der er foretaget afstemning af disse ydelser, herunder A-skat, og tilhørende mellemregningskonti frem til overgangen til Udbetaling Danmark, samt at de på refusionsopgørelsen medtagne beløb, er i overensstemmelse med bogføringen. Dog er det i forhold til pensionsområdet oplyst, at der henstår saldi på mellemregningskonti der er ved at blive udredt. Ligesom det også er oplyst, at der i forhold til børnetilskudsområdet, herunder underholdsbidrag, er uspecificerede saldi på mellemregningskonti som ikke foreligger endeligt afstemt. Konklusion Kommunen har i alt sin væsentlighed foretaget relevante afstemninger, men mangler konkrete mellemregningskonti, som er ved at blive afstemt. Vi vil følge op på at afstemningerne er foretaget i Temarevision omhandlende kommunernes hjemtagelse af refusion hen over året Indledning I henhold til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds skrivelse af 30. januar 2013, samt vejledning af 28. juni 2013, er vi blevet bedt om at udføre temarevision i 2013, omhandlende kommunernes hjemtagelse af refusion hen over året. Reglerne for udbetaling af refusion og tilskud til kommuner og regioner, regnskabsaflæggelse i kommuner og regioner er fastsat i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social-, Børne- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder. De kommunale revisorer skal ved temarevisionen konkret undersøge og besvare følgende fokuspunkter: Om kommunen har etableret hensigtsmæssige forretningsgange for den kvartalsvise refusionsanmodning Om kommunen foretager ændring/korrektion i de løbende refusionsanmodninger, inklusiv de løbende restafregninger Om kommunen analyserer eventuelle forskydninger/afvigelser og/eller manglende restafregninger i de kvartalsvise refusionsanmodninger 475

127 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Temarevisionen omfatter: En gennemgang af kommunens forretningsgange for hjemtagelse af statsrefusion på de områder omfattet af temarevisionen En gennemgang af den af ministeriet fremsendte liste over de enkelte kommuners løbende refusionsanmodninger, samt foreløbig og endelig restrefusion for 2012 på de nedenstående områder Afgrænsning af lovområder Følgende lovområder er omfattet af temarevisionen: Lov om social service 41, 42, 100, 109, 110, 176 og 181 Lov om integration, kapitel 6 ( 34-39) og 45 Lov om repatriering, 7-8 Lov om aktiv socialpolitik, kapitel 10 og 10a ( 81-85a) Vi har gennemført vores revisionsbesøg vedrørende temarevisionen i perioden februar juni Konklusion Det er vores vurdering, at kommunen generelt har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for den kvartalsvise refusionsanmodning på de gennemgåede områder, og at refusionen generelt hjemtages korrekt hen over året - og retvisende i forhold til det endelige resultat. Kommunen har udarbejdet en skriftlig forretningsgangsbeskrivelse på området vedrørende hjemtagelse af statsrefusion på det sociale område. Vi har vejledt kommunen om, at kommunen med fordel kan medtage yderligere punkter i forretningsgangsbeskrivelsen. Vedrørende Særligt dyre enkeltsager er det oplyst, at der ikke foreligger en skriftlig forretningsgangsbeskrivelse. Der er ved temarevisionen konstateret uhensigtsmæssigheder i proceduren omkring refusionshjemtagelse, hvorfor det anbefales at der udarbejdes en skriftlig forretningsgang herunder at der foretages en gennemgang af eksisterende procedure. Vores revision af statsrefusionsopgørelserne vedrørende Særligt Dyre Enkeltsager har bekræftet, at der er behov for at få tilrettet proceduren for hjemtagelse af den løbende refusion og at der med fordel kan udarbejdes en skriftlig arbejdsgangsbeskrivelse på området. Kommunen foretager generelt den nødvendige kvalitetssikring af de løbende refusionsanmodninger som sikrer, at refusionsanmodningen afspejler det faktiske udgiftsniveau på det enkelte område. Kommunen har generelt etableret et hensigtsmæssigt og velfungerende samarbejde mellem økonomiafdelingen og fagcentrene i forbindelse med refusionsanmodninger og opfølgning herpå. Kommunen anvender ikke dispositionsregnskaber som grundlag for refusionshjemtagelsen. Kommunen anvender udtræksdata fra økonomisystemet. Kommunen foretager generelt systematisk analyse af eventuelle forskydninger/afvigelser i de kvartalsvise refusionsanmodninger inden for budgetåret. Kommunen foretager generelt de nødvendige ændringer/korrektioner i årets løb ved anmodning om forskudsrefusion når de faktiske udgiftstal giver anledning hertil. 476

128 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Kommunen foretager generelt systematisk kvartalsvise restafregning, når de faktiske udgiftstal giver anledning hertil. Kommunen foretager generelt de nødvendige analyser af årsagerne til eventuelle store restafregninger efter budgetårets udgang. Kommunen er generelt opmærksom på at foretage de nødvendige ændringer i forretningsgangene. Vores gennemgang har givet anledning til følgende anbefalinger i forhold til yderligere konkrete tiltag vedrørende kommunens løbende refusionsanmodninger: På området vedrørende Særligt dyre enkeltsager anbefales det, at der tilrettelægges en forretningsgang, hvor budgettet for indeværende år tilrettes på baggrund af resultatet af den foreløbige restafregning for det foregående år, således at der løbende sker opfølgning i forhold til løbende refusionsanmodninger sammenholdt med den foreløbige og endelige restafregning i relation til de faktiske tilskud/udgifter på det enkelte område. I forhold til flygtningeområdet med 100 % statsrefusion er det oplyst, at der fremover vil blive hjemtaget løbende refusion og ikke kun 1 gang årligt Socialt bedrageri I bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013, samt bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder (revisionsbekendtgørelsen), er der fastsat et krav om, at vi skal påse, at kommunen har etableret procedurer til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende på områder omfattet af denne bekendtgørelse, samt for sagsoplysning på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. 11 i lov om Udbetaling Danmark, og om procedurerne fungerer på betryggende vis. Vi har ved vores revision påset: Om kommunen har vedtaget politiske eller strategiske retningslinjer Hvordan kontrollen er organiseret Om kommunen har en procedure for håndtering af oplysninger mellem afdeling, fra andre myndigheder, private samt gennemførte virksomhedskontroller og elektroniske eller manuelle kontroller, herunder om kommunen har nedsat en kontrolgruppe Om kommunen har en procedure for tilbagebetalingskrav Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunen generelt har etableret en betryggende og hensigtsmæssig forretningsgang til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser. Dog anbefales det, at der udarbejdes skriftligt forretningsgang for arbejdet i kontrolgruppen, til sikring af ensartet sagsbehandling og til sikring af fortsat kendskab til procedure for arbejdet med socialt bedrageri ved udskiftning i medarbejdere i kommunen. Det anbefales endvidere, at samarbejdet i højere grad udbredes i kommunen således at flere tilfælde af socialt bedrageri opdages. Endvidere er det vores vurdering, at et udbredt kendskab til området i kommunen kan have en afsmittende effekt på borgerne, således at risikoen for socialt bedrageri mindskes grundet den større bevågenhed. 477

129 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Afgivne revisionsberetninger og påtegnede opgørelser mv. 8.1 Revisionsberetninger afgivet til Helsingør Kommunes byråd Ud over nærværende beretning om revisionen af årsregnskabet, er der afgivet følgende delberetninger: Beretning om Nr. Dato Beretning om revisionsaftale april 2014 Løbende revision april Påtegnede opgørelser og øvrige opgaver Der henvises til oversigten i bilag 4. 9 Revisors erklæring Vi erklærer, at vi opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbestemmelser vi under revisionen har modtaget de oplysninger, som vi har anmodet om Vi har iværksat foranstaltninger til sikring af, at BDO ikke har leveret ydelser omfattet af Revisorlovens 21 stk. 1, til de af kommunen ejede virksomheder og selvejende institutioner med driftsoverenskomst. Roskilde, den 15. august 2014 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Verni Jensen Registreret Revisor 478

130 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Bilag 1 Beskæftigelsesministeriet 1 Tværministeriel oversigt over konstaterede fejl og mangler ved den sociale revision 2013 Beskæftigelsesministeriet Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion , samt Funktion samt Kontanthjælp. Udbetaling, beregning og kontering. Rådighedsvurdering og sanktionering. Aktivering inkl. vejledning og opfølgning på kontaktforløb, jobplaner mv. Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med ref usionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med r efusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) LAS Nej Nej - Nej Ja - - LAB Nej Nej Nej Ja - - Forbehold (Antal noteres) Funktion samt Revalidering inkl. forrevalidering LAS kap Ja Nej Nej Nej Afsnit 2.2. i løbende beretning nr. 16 vedr

131 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion gr. 007, , , og Tilskud til udgifter til hjælpemidler, mentor, transportgodtgørelse m.v. samt tilskud til jobrotation og voksenlærlinge m.v. LAB kap. 14 og 15 samt kap. 18 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med ref usionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med r efusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Nej Nej Nej Ja - - Funktion Driftsudgifter LAB kap. 10 m.v Ja Ja - - Forbehold (Antal noteres) Funktion Funktion Fleksjob Ledighedsydelse og særlig ydelse LAB Nej Nej Nej Ja - - LAS kap Ja Ja - - Funktion og Funktion Sygedagpenge Fleksydelse Lov om sygedagpenge Lov om fleksydelse Nej Nej Nej Ja Ja Ja - - Funktion Delpension Funktion Seniorjob Lov om delpension Ja Ja - - Lov om seniorjob Ja Ja

132 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion Funktion , og Servicejob (løntilskud) Forsikrede ledige (medfinansiering af a-dagpenge, opfølgning kontaktforløb og tilbud) Lov om ophævelse af lov om servicejob 82a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og LAB Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med ref usionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med r efusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Ja Ja Nej Nej Nej Ja - - Forbehold (Antal noteres) Udarbejdelse af integrationskontrakt inden for 1 måned IL Nej Nej - Nej Ja - - Funktion Løbende opfølgning på integrationskontrakten Tilbud om integrationsprogram, herunder tilbud om danskuddannelse, kursus i samfundsforståelse og beskæftigelsesrettede tilbud IL Nej Nej - Nej Ja - - Kapitel Nej Ja - - Funktion Tilbud om introduktionsforløb, herunder tilbud om danskuddannelse, kursus i samfundsforståelse og beskæftigelsesrettede tilbud Kapitel 4a Nej Ja - - Funktion Udbetaling af kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet. IL kapitel Nej Nej - Nej Ja

133 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med ref usionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med r efusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler (Ja/Nej) Revisions bemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) Forbehold (Antal noteres) Funktion Refusion og/eller resultattilskud og Funktion Henvisning til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven IL 45 og LAS kapitel stk. 2 Danskuddannelses-lovens 2-2a og 2b, stk Nej Nej - Nej Ja Nej Nej - Ja Ja - - Funktion Funktion Her registreres udgifter, der vedrører forsørgelse og aktivering af personer, der er visiteret til ressourceforløbsydelse. Særlig uddannelsesydelse i forbindelse med uddannelse og forsørgelse af ledige, hvis dagpengeperiode udløber. LAB kapital 12 a Nej Nej - Nej Ja - - Lov om uddannelses-ordning til ledige, som har opbrugt deres dagpengeret Nej Nej - Nej Ja - - LAS - Lov om aktiv socialpolitik, LAB - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats IL Lov om integration af udlændinge i Danmark Er der manglende afstemninger på Beskæftigelsesministeriets område Ja Nej x 482

134 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Indledning Dette bilag er en særskilt redegørelse til Beskæftigelsesministeriet på baggrund af de særlige rapporteringskrav som fremgår af bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar Redegørelsen skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2012 vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion på Beskæftigelsesministeriets ressortområde. Bilaget indeholder: Opfølgning på decisionsskrivelse vedrørende 2012 og tidligere år Den tværministerielle oversigt Redegørelse for personsagsgennemgang Redegørelse for fravalg af gennemgang af personsager 1.2 Opfølgning på decisionsskrivelser for 2012 og evt. tidligere Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsmarkedsstyrelsen) Decisionsskrivelse af 16. december 2013 vedrørende regnskabsåret Manglende afstemninger Ministeriet vurderer, at det er utilfredsstillende, at der er revisionsbemærkning om, at der ikke er foretaget afstemning af a-skat for udbetalingssystemerne Dagpenge og KMD-aktiv. Ministeriet forventer, som anbefalet af revisor, at det sikres, at afstemningerne dokumenteres. Ministeriet forventer, at afstemningerne nu er foretaget, og at dette fremgår af næste års beretning. Konklusion Det er påset, at de tidligere manglende afstemninger af A-skat vedrørende Dagpengesystemet og KMD aktiv nu foreligger afstemt for Forrevalidering Ministeriet vurderer det som kritisabelt, at der igen er revisionsbemærkninger om, at fejlniveauet i sagerne på området for forrevalidering fortsat er højt, og at fejlene er af generel karakter. Ministeriet forventer, at kommunen tilvejebringer den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen, således at det i næste års beretning kan konstateres, at der er sket en væsentlig forbedring. 483

135 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Ministeriet forventer, at kommunen følger revisors henstilling om, at det sikres, at kriterierne forud for påbegyndelse af forrevalidering er opfyldt og dokumenteret på sagerne. Revisor har, som tidligere, bl.a. anbefalet, at der føres et skærpet ledelsestilsyn med området, og at der sker en særskilt opsamling af resultatet af den udførte kvalitetskontrol på området. Endvidere har revisor anført, at det bør vurderes, om der er behov for vejledning/opkvalificering på området. Det fremgår af byrådets redegørelse, at administrationen vil følge revisors anbefalinger og allerede er i gang med at kvalitetssikre sagsbehandlingen. Ministeriet forventer inden én måned at modtage en supplerende redegørelse fra kommunen om, hvilke initiativer der er, eller bliver iværksat, for at rette op på sagsbehandlingen inden for dette område, bl.a. på baggrund af revisors anbefalinger. Der er fundet systematiske fejl, som kan have refusionsmæssig betydning på området for forrevalidering. Det er derfor Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det er sandsynligt, at der er udbetalt et væsentligt forkert beløb i statsrefusion på området. På den baggrund beder ministeriet kommunen om at gennemgå alle sager for 2012 på området for at foretage fornøden refusionsmæssig berigtigelse og rette eventuelle øvrige fejl. Ministeriet forventer, at resultatet heraf vil fremgå af næste års beretning. Alternativt, hvis kommunen har mere end 15 sager på området og der er tale om et større antal ensartede sager, kan berigtigelsen ske ved, at kommunen skønsmæssigt beregner, hvor meget statens refusion bliver ændret, hvis reglerne var blevet fulgt. Berigtigelsen er omfattet af revisors kontrol, og ministeriet forventer, at resultatet af, og grundlaget for beregningen, fremgår af næste års beretning. Konklusion: Der er, i lighed med tidligere, konstateret væsentlige fejl og mangler på området, hvorfor der på ny er afgivet bemærkning. Der henvises til løbende beretning 16 afsnit og afsnit i denne beretning. Der henvises ydermere til redegørelsen fra kommunen som Styrelsen har udbedt sig og modtaget den 12. februar 2014, og kvitteret for overfor kommunen i brev af 24. februar Det er i forbindelse med den afsluttende revision for 2013 påset at kommunen har foretaget gennemgang af forrevalideringssager for I den forbindelse er det vurderet i forhold til nedsættelse til SU niveau, herunder berettigelse til behovsbestemt tillæg. Gennemgangen har ikke givet anledning til refusionsmæssig berigtigelse. Forholdet anses for afsluttet. Opfølgning på tidligere beretninger Ministeriet noterer sig, at kommunen ikke har modtaget svar på redegørelse af 20. juni 2012 vedrørende 2 sager om nytilkendelser til fleksjob for regnskabsåret Ministeriet har derfor rettet henvendelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering med henblik på, at der bliver sendt en vejledende udtalelse til kommunen. Revisor har foretaget opfølgning på hvilken dato, der anvendes ved visitation til fleksjob. Ministeriet noterer sig, at kommunen har rettet henvendelse til Ankestyrelsen om praksis på området, og at revisor vil følge op på forholdet i Ministeriet forventer herefter, at der er en afklaring af problemstillingen. 484

136 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Konklusion På forespørgsel til kommunen er det, i lighed med sidste år, oplyst, at man ikke har modtaget den beskrevne udtalelse fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. 1.3 Personsagsgennemgang Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds områder regnskabsåret I det efterfølgende redegøres for væsentlige fejl og mangler, der er konstateret ved gennemgangen af personsagerne Kontanthjælp og aktivering Vi har foretaget gennemgang af 6 personsager. Der er ved gennemgangen konstateret 3 væsentlige fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: i 2 sager vedrørende aktivering er der ikke afgivet rettidigt tilbud i 2 sager vedrørende aktivering er der ikke foretaget rettidig opfølgning i 2 sager vedrørende aktivering er der ikke sket tilstrækkelig sagsbehandling i forhold til jobplan Konklusion På baggrund af den udførte revision, og til trods for at der er konstateret enkelte væsentlige fejl og mangler, er det vores opfattelse, at personsagsområdet i generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Vi anbefaler, at der fortsat er fokus på vejledning og opkvalificering af i sagsbehandlerne, med henblik på nedsættelse af fejl niveauet i sagerne. Ligeledes bør det sikres at den oplyste nye procedure for kvalitetskontroller efterleves til fortsat forbedring af kvaliteten i sagerne Revalidering inkl. Forrevalidering Vi har foretaget gennemgang af 3 personsager. Der er ved gennemgangen konstateret 1 væsentlig fejl og mangel i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag vedrørende forrevalidering ses der at være sket fejlkontering grundet fejlagtig oprettelse af tilbud, der udløser høj refusion. Fejlen anses for at være af generel karakter. 485

137 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Der er ved gennemgangen konstateret 3 væsentlige fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 2 sager fremgik det ikke, at der var udarbejdet rehabilteringsplanens forberedende del, forud for iværksættelse af forrevalidering I 2 sager var der ikke udarbejdet jobplan forud for afgivelse af tilbud om forrevalidering I 2 sager vedrørende forrevalidering ses der ikke at være foretaget nedsættelse til SU- niveau, herunder vurdering af eventuelt behovsbestemt tillæg. Dette trods, der er forretningsgang der bør sikre nedsættelse. Konklusion På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagsområdet ikke administreres i overensstemmelse med gældende regler, idet der er konstateret grundlæggende mangler i sagerne, der i flere tilfælde kan have betydning for borgerens retssikkerhed. Flere af de konstaterede fejl anses ikke for værende enkeltstående. Der henvises til afsnit om revisionens bemærkninger i denne beretning og afsnit og 5.3. i beretning nr. 16 vedrørende løbende revision Tilskud til udgifter til hjælpemidler, mentor transportgodtgørelse mv. samt tilskud til jobrotation og voksenlærlinge mv. Vi har foretaget gennemgang af 4 personsager. Der er ved gennemgangen konstateret 1 væsentlig fejl og mangel i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag er der udbetalt godtgørelse efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 83 uden lovhjemmel borgeren var ansat i løntilskud Konklusion På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagsområdet, på trods af en enkelt væsentligt fejl, generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler Fleksjob/Flekslønstilskud Vi har foretaget gennemgang af 3 personsager. Der er ved gennemgangen konstateret 1 væsentlig fejl og mangel i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: 486

138 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 i 3 sager vedrørende fleksløntilskud er der ikke sket korrekt beregning og udbetaling af tilskuddet Konklusion På baggrund af den udførte revision, og til trods for at der er konstateret 1 væsentlig fejl og mangel, er det vores opfattelse, at personsagsområdet generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Som følge af de konstaterede fejl og mangler skal vi anbefale, at samtlige sager gennemgås med henblik på korrekt beregning og udbetaling af fleksløntilskud. Det er oplyst, at kommunen er bekendt med de ukorrekte udbetalinger, men at disse skyldes fejlagtige oplysninger fra e-indkomst. Man har som følge heraf ønsket at holde borger skadesløs. Det er oplyst, at der er tale om fejl som beløbsmæssigt var uvæsentlige, hvorfor rettelsen er sket fremadrettet. Det er ligeledes oplyst, at der i nogle sager ikke er sket stop i udbetalingen af ledighedsydelse ved overgang til fleksløntilskud, og at der som følge heraf, er foretaget en gennemgang af sagerne for at sikre, der ikke sker udbetaling af to ydelser. Der rejses krav om tilbagebetaling i de aktuelle sager. Endvidere er det oplyst, at kommunen vil være særlig opmærksomhed på problemstillingen, og fortsat vil forsøge at foretage korrekte beregninger og udbetalinger af tilskuddet til borgerne Sygedagpenge Vi har foretaget gennemgang af 5 personsager. Der er ved gennemgangen konstateret 1 væsentlig fejl og mangel i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag ses der ikke at være taget kontakt til arbejdsgiver, og en eventuel begrundelse for manglende kontakt fremgik heller ikke af sagen. Fejlen anses for væsentlig i forhold til borgers retssikkerhed. Fejlen anses umiddelbart ikke for at være enkeltstående, idet denne fejltype ligeledes er konstateret ved Jobcentrets egne tilsyn i Konklusion På baggrund af den udførte revision, og til trods for at der er konstateret 1 enkelt væsentlig fejl og mangel, er det vores opfattelse, at personsagsområdet generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Det anbefales, at der fortsat er ledelsesmæssig fokus på de fejl og mangler der konstateres ved egne kvalitetskontroller, og som ikke vurderedes at være enkeltstående Forsikrede ledige Vi har foretaget gennemgang af 5 personsager. 487

139 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Der er ved gennemgangen konstateret 1 væsentlig fejl og mangel i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 3 sager er der ikke foretaget rettidig opfølgning Konklusion På baggrund af den udførte revision, og til trods for at der er konstateret 1 enkelt væsentlig fejl og mangel, er det vores opfattelse, at personsagsområdet generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. 1.4 Fravalg af personsagsgennemgang Vi har for 2013 foretaget fravalg af revision af personsager inden for følgende områder: Ledighedsydelse Fleksydelse Delpension Seniorjob Servicejob Henvisning til danskuddannelse Tilbud om introduktionsforløb Vi har i 2013 fravalgt personsagsgennemgang på ledighedsydelse og fleksydelse samt henvisning til danskuddannelse, idet det er vores vurdering, at kommunens administration af områderne generelt vurderes at være hensigtsmæssig og betryggende, og der er ikke sket væsentlige ændringer i lovgivningen. I forhold til ledighedsydelse er der ved den løbende revision foretaget opfølgning i forhold til kommunens ledelsestilsyn. Endvidere er for områderne Servicejob, Seniorjob og delpension fravalgt personsagsgennemgang. Dog er områderne Servicejob og Seniorjob revideret i forhold til tilskudsberegning, som en del af refusionsopgørelsen. Vedrørende Introduktionsforløb efter ITL kap. 4a er der ikke foretaget sagsrevision, men områderne er revideret som en del af vores revision af statsrefusionsopgørelsen for Sociale Ydelser, idet vi har foretaget en stikprøvevis gennemgang af de udgifter, herunder opgørelse af helårspersoner, der er medtaget på kommunens statsrefusionsopgørelse. Stikprøven indgår i den samlede optælling af stikprøver i den tværministerielle oversigt Refusion og/eller resultattilskud. 488

140 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Bilag 2 Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold 1 Tværministeriel oversigt over konstaterede fejl og mangler ved den sociale revision 2013 Social-, Børne og Integrationsministeriet Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion Statsrefusion Særligt dyre enkeltsager SEL 176 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Nej Nej Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Afsnit i afsluttende revision vedrørende 2013 beretning nr. 17 Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstem-melse med gældende regler (Ja/Nej) Revisionsbemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) Nej Ja - - Forbehold (Antal noteres) Hjælp til flygtninge (Udgifter med 100 % statsrefusion) SEL Nej Nej - Nej Ja

141 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion Merudgiftsydelse Funktion Tabt arbejdsfortjeneste SEL 41 SEL 42 Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstem-melse med gældende regler (Ja/Nej) Revisionsbemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) Nej Nej - Nej Ja Nej Nej - Nej Ja - - Funktion Advokatbistand, aktindsigt mv SEL Nej Nej - Ja Ja - - Funktion Dækning af nødvendige merudgifter SEL Nej Nej - Nej Ja - - Forbehold (Antal noteres) Funktion Botilbud Funktion Botilbud Funktion Hjælp i særlige tilfælde (enkeltudgifter, sygebehandling, særlig hjælp vedrørende børn, flytning) SEL Nej Nej - Nej Ja - - SEL Nej Nej - Nej Ja - - LAS kap Nej Nej - Nej Ja - - Funktion Efterlevelseshjælp LAS kap. 10 a Ja Ja

142 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Funktion og og / Boligydelse, boligsikring, beboerindskudslån Lov om individuel boligstøtte Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning (Antal noteres) Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning (Ja/Nej) Kommentarer vedrørende konstaterede fejl (henvisning til afsnit) Området fravalgt (Ja/Nej) Området administreres generelt i overensstem-melse med gældende regler (Ja/Nej) Revisionsbemærkninger (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) Ja Ja - - Forbehold (Antal noteres) Funktion og Funktion og Funktion Førtidspension Folkepension og tillæg til pensionister Hjælp i særlige tilfælde Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Lov om social pension Nej Nej - Nej Ja Ja Ja - - IL kapitel Nej Nej Nej ja - - Funktion Grundtilskud, tilskud til uledsagede mindreårige IL Ja - - Funktion Udbetaling af repatrieringsstøtte m.v. Repatrieringslovens Nej Nej - Nej Ja

143 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 SEL - Lov om social service IL Lov om integration af udlændinge i Danmark Er der manglende afstemninger på Social-, Børneog Integrationsministeriets område Ja Nej x 492

144 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab Indledning Dette bilag er en særskilt redegørelse til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold på baggrund af de særlige rapporteringskrav som fremgår af bekendtgørelse nr. 195 af 27. februar 2013 samt bekendtgørelse nr af 13. december 2013 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision. Redegørelsen skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2013 vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion på Social-og Integrationsministeriets ressortområde. Bilaget indeholder: Opfølgning på decisionsskrivelse vedrørende 2012 og tidligere år Den tværministerielle oversigt Redegørelse for personsagsgennemgang Redegørelse for fravalg af gennemgang af personsager 1.2 Opfølgning på decisionsskrivelser vedrørende 2012 og tidligere år På tidspunktet for revisionens afslutning har vi og kommunen endnu ikke modtaget skrivelse fra Ankestyrelsen på vegne af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds anliggende, hvorfor der ikke er foretaget opfølgning herpå. 1.3 Personsagsgennemgang I det efterfølgende redegøres for væsentlige fejl og mangler, der er konstateret ved gennemgangen af personsagerne Hjælp i særlige tilfælde IL kap. 6 Vi har foretaget gennemgang af 3 personsager. Der er ved gennemgangen konstateret 1 væsentlig fejl og mangel i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: i 2 sager er der sket fejlagtig kontering af udgifter som led i borgers midlertidige boligplacering. Fejlen er generel og ligeledes konstateret tidligere. 493

145 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Konklusion På baggrund af den udførte revision, og til trods for at der er konstateret 1 enkelt væsentlig fejl og mangel, er det vores opfattelse, at personsagsområdet generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Det er vores vurdering, at der fremover bør sættes ledelsesmæssig fokus på korrekt kontering i sagerne. Forholdet følges op i Fravalg af personsagsgennemgang Vi har for 2013 foretaget fravalg af revision af personsager inden for følgende områder: Advokatbistand Efterlevelseshjælp Boligydelse, boligsikring samt beboerindskudslån Folkepension og tillæg til pensionister Grundtilskud, tilskud til uledsagede mindreårige Vi har i 2013 fravalgt sagsrevision på advokatbistand og efterlevelseshjælp, da området ikke har væsentlig økonomisk betydning. Områderne Folkepension, Boligsikring og Boligydelse var overgået til Udbetaling Danmark på tidspunktet for vores revision. Området Beboerindskudslån og Tillæg til førtidspensionister er ligeledes fravalgt vedrørende personsagsgennemgang, idet der ikke er sket væsentlige ændringer i lovgivningen, itsystemerne er uændrede, og der ikke tidligere år er konstateret fejl på områderne. Kommunen har ikke medtaget udgifter til grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige på statsrefusionsskemaet vedrørende Sociale Ydelser På områderne Særligt Dyre Enkeltsager og Udgifter til flygtninge med 100 % refusion, er der ikke foretaget sagsrevision, men områderne er revideret som en del af vores revision af statsrefusionsopgørelserne, idet vi har foretaget en stikprøvevis gennemgang af de udgifter, der er medtaget på statsrefusionsopgørelserne. Der henvises til afsnit i beretning nr. 17. vedrørende afsluttende revision

146 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Bilag 3 Områder med særlige rapporteringskrav Vi har efterfølgende beskrevet den udførte revision på øvrige områder med særlige rapporteringskrav, hvor der ikke i forvejen er afgivet særskilt revisionsberetning. Projektregnskaber med tilhørende revisionsprotokol Vi har i løbet af regnskabsåret 2013 forsynet følgende projektregnskaber med vores revisionserklæring, samt afgivet en revisionsprotokol til tilskudsyderen: Arbejdsmarkedsstyrelsen Forstærket beskæftigelsesindsats for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrekvinder for perioden 1/ til 31/ Brug for alle for perioden 1/ til 31/ Særlig indsats for perioden 1/ til 31/ Statens kunstråd Honorarstøtte for perioden 1/ til 31/ Kulturarvsstyrelsen Indberetning til kulturarvsstyrelsen for perioden 1/ til 31/ Forebyggelsesfonden ESAU-Projektet Etisk, Situationsbestemt, Assertiv Udvikling j.nr a-050 for perioden 1/ til 28/ Trafikstyrelsen Busfremkommelighed i krydset Kronborgvej-Allégade jnr for perioden 1/ til 15/ (erklæring er afgivet i 2011) Alle projektregnskaber er forsynet med vores erklæring om, at tilskudsopgørelsen efter vores opfattelse i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med tilskudsyders tilskudsbrevs bestemmelser, samt at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål. De afgivne revisionsprotokoller er hver for sig ikke omfattet af 42b, stk. 1, i Den kommunale Styrelseslov, og er således ikke udsendt til de enkelte byrådsmedlemmer, men alene fremsendt til tilskudsyder samt kommunens administration. 495

147 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Tilskud til kommunale museer fra Kulturarvsstyrelsen Vi har undersøgt om indberetningen til Kulturarvsstyrelsen, vedrørende Helsingør Kommunes museer, er korrekt. Vi har foretaget den lovpligtige samlingsrevision. Vi har afgivet en revisionsprotokol, der ikke er omfattet af 42b, stk. 1, i Den kommunale Styrelseslov, og er således ikke udsendt til de enkelte byrådsmedlemmer, men alene fremsendt til tilskudsyder, samt kommunens administration. Tilskud fra puljen til ansættelse af Fleksjobambassadører i alle landets jobcentre Vi har som led i den løbende revision undersøgt om: Der er overensstemmelse mellem de dokumenterede udgifter og indberetningen Konklusion Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Tilskud fra puljen til støtte til videreførelse af projekter under Psykiatriaftalen Kommunen har modtaget tilskud til projektet Aktivitetshus for ældre. Vi har som led i den udførte revision er det undersøgt om: Tilskuddet for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 er anvendt til formålet Regnskabet for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013er aflagt i henhold til tilsagnsskrivelsen Revisionen er udført som led i den samlede kommunale revision. Konklusion Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. 496

148 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Tilskud fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold samt tidl. Socialministeriet Vi har i løbet af regnskabsåret 2013 forsynet følgende projektregnskaber med vores revisionserklæring: Ministeriet for Børn, ligestilling, Integration og Sociale forhold Socialt udsattes valgdeltagelse for perioden 1/ til 1/ Puljemidler til digitale lærermidler, sagsnr L.501 (2012) og P.501 (2013) for perioden 1/ til 31/ Socialministeriet Aflastning i netværksplejefamilier for perioden 1/ til 31/ Tilskud til vikardækning for Anne Grethe Sellau for perioden 1/ til 31/ Tilskud til vikardækning for Herdis Bergmann Arnkeldottir for perioden 1/ til 1/ Tilskud til vikardækning for Kirsten Mintin Sørensen for perioden 1/ til 31/ Sundhed for udsatte i Helsingør Kommune for perioden 1/ til 30/ Flexboliger Lindevang for perioden 1/ til 31/ Vi har ved den udførte revision undersøgt om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, om tilskudsbetingelserne i bevillingsbrevet er opfyldte, om tilskuddet er anvendt efter formålet og om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed. Alle projektregnskaber er forsynet med vores erklæring om, at tilskudsopgørelsen efter vores opfattelse i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med tilskudsyders tilskudsbrevs bestemmelser, samt at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål. 497

149 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Bilag 4 Påtegnede opgørelser og øvrige opgaver Oversigt over revisionspåtegnede opgørelser for 2013 Refusionsopgørelse vedrørende sociale udgifter 2013 Refusionsopgørelse vedrørende udgifter til lån til boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån 2013 Særlige dyre enkeltsager 2013 Midler til det lokale beskæftigelsesråd 2013 Saldoopgørelse af momsrefusion 2013 Køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater 2013 Indberetning af udgifter til tilbagebetaling af grundskyld 2013 Musikskoleregnskab 2013 MGK 2013 Indberetninger efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger 2013 Energierklæring 2012 EGU-opgørelse for perioden 1. december 2012 til 30. november 2013 Helsingør kommunes Museer indberetning til kulturarvsstyrelsen 2012 Takster pensionatet i Hornbæk 2012, 2013 og 2014 BOSSINF STB 2012 Uhævede feriepenge for perioden 1/ til 30/ Delte pensioner Opgørelsen over afholdte udgifter til tjenestemandspensioner og opsatte pensioner vedrørende tidligere tjenestemandsansatte for perioden (Hannah Hvidt) Opgørelsen over afholdte udgifter til tjenestemandspensioner og opsatte pensioner vedrørende tidligere tjenestemandsansatte for perioden (Hannah Hvidt) Opgørelsen over afholdte udgifter til tjenestemandspensioner og opsatte pensioner vedrørende tidligere tjenestemandsansatte for perioden (Susanne Grue) 498

150 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Projektregnskaber: Statens kunstråd o Honorarstøtte for perioden 1/ til 31/ Arbejdsmarkedsstyrelsen o Forstærket beskæftigelsesindsats for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrekvinder for perioden 1/ til 31/ o Brug for alle for perioden 1/ til 31/ o Særlig indsats for perioden 1/ til 31/ Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland o Opkvalificerende læse-, og skrive- og regnekursus for perioden 1/ til 31/ o Etablering af unge/uddannelsescentre for perioden 1/ til 1/ Ministeriet for Børn, ligestilling, Integration og Sociale forhold o Socialt udsattes valgdeltagelse for perioden 1/ til 1/ o Socialministeriet Puljemidler til digitale lærermidler, sagsnr L.501 (2012) og P.501 (2013) for perioden 1/ til 31/ o Aflastning i netværksplejefamilier for perioden 1/ til 31/ o Aktivitetshus for ældre for perioden 1/ til 31/ o Tilskud til vikardækning for Anne Grethe Sellau for perioden 1/ til 31/ o Tilskud til vikardækning for Herdis Bergmann Arnkeldottir for perioden 1/ til 1/ o Tilskud til vikardækning for Kirsten Mintin Sørensen for perioden 1/ til 31/ o Sundhed for udsatte i Helsingør Kommune for perioden 1/ til 30/ o o Flexboliger Lindevang for perioden 1/ til 31/ Erhvervs og Byggestyrelsen Medarbejderdreven klimainovation i Helsingør Kommune for perioden 10/ til 31/ Lokale og anlægsfonden Opførelse af Multiparken for perioden 12/ til 31/ Forebyggelsesfonden ESAU-Projektet Etisk, Situationsbestemt, Assertiv Udvikling j.nr a-050 for perioden 1/ til 28/

151 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Anlægsregnskaber: Espergærde Ungdomsskole/Mørdrupskole lovliggørelse af musiklokaler for perioden Ombygning af Knudemosevej til institution for perioden til Snekkersten Idrætscenter anlæg af boldbaner for perioden Stibro, Poppelstiens overføring ved Klostermosevej for perioden Sindshvile samling af VPV 1. fase for perioden Udbygning af Tikøb Skole for perioden Genopretning af køkkener i daginstitutioner - arbejdstilsyn for perioden Skimmelsvamp i diverse daginstitutioner for perioden SFO Pyramiden Indeklima for perioden 25. januar 2010 til 26. august Planlagt vedligehold 2012 for perioden 1. januar 2012 til 23. september Spredt Byfornyelse 2012 for perioden 27. februar 2012 til 26. august Kunstgræsbane i Hornbæk for perioden 27. februar 2012 til 26. august 2013 Multiparken ved Vapnagård for perioden til Genopretning af veje (Asfalt) for perioden Udvikling af byrum, tilgængelighedsplan rammebeløb for perioden Plejehjemmet Falkenberg for perioden Øvrige opgaver Her nævnes de væsentligste områder, vi har ydet kommunen bistand med, herunder særlige analyser mv. med særskilt rapportering. Budget tildeling på skoleområdet Gennemgang af sygedagpenge sager med Regres Gennemgang af BPA regnskaber Momsscreening Tilsyn med plejecentre

152 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab CVR-nr Helsingør Kommune Revisionsberetning nr. 17 Årsregnskab 2013 Revisor erklæring Dan-ID 2013 Finansieringsrådgivning belysning og vurdering af finansieringsmuligheder og konsekvenser i forbindelse med nyt plejehjemsprojekt Forinden accept af ovennævnte arbejder har vi særskilt vurderet betydningen heraf for vores uafhængighed. Det er vores opfattelse, at de udførte opgaver enkeltvis og samlet er udført i overensstemmelse med gældende bestemmelser om revisors uafhængighed. 501

153 Bilag: 4.1. HH-strategi "En sammanbunden stad 2035" Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53581/13

154 En sammanbunden stad 2035 STRATEGI FOR SAMARBEJDET MELLEM HELSINGØR OG HELSINGBORG EN SAMMANBUNDEN STAD

155 2 EN SAMMANBUNDEN STAD 2035

156 Öresundsregionen Öresundsregionen är ett nordeuropeiskt tillväxtområde med nästan 4 miljoner invånare med Köpenhamn som metropol. Med invånare i sitt om - land, där Helsingborgs stad har ca invånare och Helsingörs kommun ca invånare, är vi aktiva medspelare i utvecklingen av den norra delen av Öresundsregionen. Helsingör och Helsingborg är två olika städer med en landsgräns mellan sig. Våra olikheter är en styrka som skapar attraktiv variation i utbudet av möjligheter och upplevelser. Vi kompletterar därmed varandra och skapar synergieffekter som ökar våra städers potential och attraktionskraft. Sedan 1995 har vi ett formellt samarbete över sundet. Syftet med vårt samarbete är att skapa tillväxt och goda levnadsvillkor för medborgarna i den norra delen av Öresundsregionen och i synnerhet i Helsingör- och Helsingborgs kommuner. Vårt samarbete omfattar såväl prioriterade strategiska insatser som mer konkret samarbete mellan verksamheter, institutioner och organisationer. Vi vill rikta ett särskilt tack till alla som bidrar med värdefulla insatser i vårt samarbete. Helsingör och Helsingborg den 1 mars 2013 Johannes Hecht-Nielsen Borgmester Helsingör Kommune Peter Danielsson Kommunstyrelsens ordförande Helsingborgs stad EN SAMMANBUNDEN STAD

157 Vision HELSINGØR OG HELSINGBORG EN SAMMANBUNDEN STAD 2035 OVERORDNET MÅL Det overordnede mål er at udvikle HH-området i forhold til områdets attraktivitet og vækst i forhold til arbejdspladser, virksomhedsetableringer, bosætning, oplevelser og infrastruktur. Ved at tale med en stemme sikrer vi en stærk udvikling af en sammenhængende Øresundsregion i den nordlige del. FOKUSOMRÅDER Indenfor HH-samarbejdet i perioden har vi valgt fire fokusområder. Tilgængelighed og Mobilitet Byudvikling, Miljø og Klima Erhvervsliv og Arbejdsmarked Kultur og Oplevelser Vi vil i arbejdet med fokusområderne sikre en optimal kobling mellem Helsingør og Helsingborg understøtte nærheden og integrationen gennem samarbejdsprojekter styrke dialogen og netværk som fremmer kommunernes naturlige vartegn 4 EN SAMMANBUNDEN STAD 2035

158 Tillgänglighet och mobilitet STÄRKA VISIONEN OM EN SAMMANHÄNGANDE ÖRESUNDSREGION En sammanhängande och god tillgänglighet är avgörande för en positiv utveckling av hela Öresundsregionen. En fast förbindelse mellan Helsingborg och Helsingör kommer därför att förändra Öresundsregionen så att utvecklingen får mycket bättre möjligheter att spridas till större delar för att öka tillväxt och hållbar samhällsutveckling. Då skapas en ökad kapacitet i trafiksystemet som bl.a underlättar för företagare att driva verksamhet, som skapar fler arbets - till fällen och utökade möjligheter att besöka området. Samtidigt stärks områdets tyngd i konkurrensen med andra metropolregioner. Vi arbetar samtidigt för klimatsmarta och hälsofrämjande transporter. PRIORITERADE STRATEGISKA INSATSER Helsingör och Helsingborg kommer att arbeta för utvecklingen från U till O och därmed en sammanhängande Circle City Line i Öresundsregionen genom insatser på flera plan med HH-gruppen som huvudaktör. Nyckeln till att realisera detta ligger dock i förverkligandet av en fast HH-förbindelse med väl fungerande landanslutningar. Arbetet kommer att bedrivas genom aktivt lobbyarbete och opinionsbildning. Ansvar: Helsingborg: Kommunstyrelsen Helsingør: Økonomiudvalget ANDRA MÅL OCH INSATSER Säkrare och förbättrad kollektivtrafik i området genom att skapa och utveckla bättre konkurrensvillkor för färjetrafik och förbindelse med t.ex direktbuss mellan städerna. Vi ska arbeta för att behålla, utveckla och bygga ut Öresundstågssystemet som den viktigaste nerven i den ring formiga stadsregionen runt Öresund. Ansvar: Helsingborg: Stadsbyggnadsnämnden, Kommunstyrelsen Helsingør: Økonomiudvalget, Teknisk Udvalg Ökat samarbete inom mobility management, för att öka antalet hållbara transportlösningar, både genom fysiska förändringar och genom att påverka medborgares och verksamheters transportvanor. Ansvar: Helsingborg: Stadsbyggnadsnämnden, Miljönämnden Helsingør: Idræts- og Sundhedsudvalget, Teknisk Udvalg EN SAMMANBUNDEN STAD

159 Byudvikling, miljø og klima EN BÆREDYGTIG UDVIKLING Helsingør og Helsingborg udgør sammen en akse i den nordlige del af Øresundsregionen. Der vil derfor blive arbejdet på en fælles strategi for den fremtidige planlægning målrettet vores fælles HH-interesser. Det være sig infrastruktur, erhvervsliv, boligudbud, faciliteter med mere, hvor syn ergieffekter kan opnås på tværs af Sundet. Dette gælder både i forhold til det fysiske miljø og infrastruktur og de sociale og økonomiske aspekter. Vi skal fremme energineutralt byggeri og klimarenovering, alternative energikilder og energibesparende køretøjer. Tilpasning til klimaforandringer skal i højere grad indgå i planlægningen. PRIORITEREDE STRATEGISKE INDSATSER Helsingør og Helsingborg vil arbejde for en fælles planstrategi for planlægningen målrettet HH-interesser. Ansvar: Helsingborg: Stadsbyggnadsnämnden, Kommunstyrelsen Helsingör: Økonomiudvalget Samarbejde omkring klimastrategierne på begge sider skal understøttes og styrkes for at nå det fælles mål om at re ducere CO 2 emission. Der skal tages hensyn til klimatilpasning ved kommunal planlægning og byggeri samt påvirke borgere og virksomheders adfærd i klimavenlig retning. Ansvar: Helsingborg: Miljönämnden, Stadsbyggnadsnämnden, Kommunstyrelsen Helsingør: Ejendoms- og Miljøudvalget ANDRE MÅL OG INDSATSER Skabe et samlet fleksibelt boligmarked ved at kortlægge behov og synliggøre udbud af boligformer i HH-området, og en bedre håndtering af tilsvarende boligsociale udfordringer. Dette gøres ved at kortlægge udfordringerne i de sociale boligområder til gensidig nytte og anvendelse, samt inspirere til udvikling af nye løsninger. Ansvar: Helsingborg: Stadsbyggnadsnämnden, Kommunstyrelse, Socialnämnden Helsingør: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget Undersøge forudsætningerne for at sammenkoble byernes fjernvarmeanlæg gennem en fjernvarme ledning på havbunden. Ansvar: Helsingborg: Öresundskraft AB Helsingör: Forsyning Helsingør A/S 6 EN SAMMANBUNDEN STAD 2035

160 Näringsliv och arbetsmarknad EN SAMMANHÄNGANDE MARKNAD FÖR FÖRETAGARE OCH ARBETSKRAFT HH-området ska skapa förutsättningar för en ökad tillväxt i området bland annat genom att vi underlättar för de företagare som överväger eller vill etablera verksamhet i området. De kluster och branscher som dominerar i den norra delen av Öresundsregionen ska identifieras och synliggöras i syfte att öka utvecklingen av näringslivets möjligheter till nya nätverk och affärer över sundet. Helsingör Helsingborg ska utgöra en sammanhängande arbetsmarknad där kommunikationsmöjligheter ska underlättas och gränshinder så långt möjligt reduceras. Genom att visa Campus Helsingborg som en resurs för hela området kan vi attrahera yngre att stanna kvar eller flytta till området, samt öka möjligheten för näringslivet att förena kunskap och kompetens vid Campus Helsingborg för affärsmässig nytta. PRIORITERADE STRATEGISKA INSATSER Helsingör och Helsingborg ska arbeta för ett arrangemang, HH Business Week under Som en förberedelse ska en kartläggning av verksamhetsstruktur i kluster och branscher genomföras. Detta för att synliggöra marknadspotentialer i Norra Öresundsregionen och för målinriktad matchning inom identifierade kluster. Helsingör Helsingborg vill samverka kring en etableringstjänst och internationell marknadsföring, som kan attrahera internationella investerare och företagare. Tjänsten ska ge en snabb överblick över områdets lediga mark, utbyggnads- och verksamhetsområden. Ansvar: Helsingborg: Kommunstyrelsen, Stadsbyggnads nämnden Helsingör: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Vækst & Viden Arbeta för att öka utbildning på andra sidan sundet genom att förbättra informationen om utbildnings- och forskningsmöjligheter, samt möjliggöra att mer praktik och utbildningar görs i samarbete. Ansvar: Helsingborg: Kommunstyrelsen, Barn- och utbildningsnämnden Helsingör: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Børne- og Ungeudvalget ANDRA MÅL OCH INSATSER Öka kunskapen om och matcha kompetens, arbetskraft, arbetslösa och studerande över Sundet. Ansvar: Helsingborg: Utvecklingsnämnden Helsingör: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget EN SAMMANBUNDEN STAD

161 Kultur og oplevelser INTEGRATIONSMOTOR FOR HELE SAMARBEJDET Kulturen er med til at skabe koblinger mellem uddannelse, erhvervsliv og turisme samt øge forståelsen hos borgerne om den region de bor i. Samarbejdet styrker oplevelsen af både den fælles historie og identitet samt de konflikter og forskelle, som også præger et grænseland. En region med et mangfoldigt og inkluderende kulturliv af høj kvalitet, med flere stærke kulturområder og en høj innovationsgrad baseret på kultur skal brandes. Kulturen og idrætten skal fungere som samlende element for alle borgere; hvor indsatser for børn og unge prioriteres i særlig grad. Samarbejdet mellem skoler, kultur- og idrætsinstitutioner befordrer gensidigt kendskab og nysgerrighed hos børnene, og danner basis for mange af de kulturprojekter, ungdommen involveres i over Sundet. Kulturen og idrættens grænsebrydende potentiale skal også bruges på tværs af sociale skel, og være med til at løfte sociale indsatser i boligområderne. PRIORITEREDE STRATEGISKE INDSATSER Helsingør og Helsingborg arbejder for at skabe større og bedre fælles branding gennem fælles turismesamarbejde, pakkeløsninger, kulturkort med mere. Ansvar: Helsingborg: Kommunstyrelsen, Kulturnämnden Helsingør: Kulturudvalget, Vækst & Viden, VisitNordsjælland ANDRE MÅL OG INDSATSER Øge samhørighed og sproglig forståelse på tværs ved at skabe tværgående aktiviteter/events indenfor kultur, fritid, idræt for både HH-borgere og turister. Formidle en fælles identitet, samhørighed og mangfoldighed og skabe aktiviteter for børn og unge, som fremmer integrationen og gensidig forståelse. Ansvar: Helsingborg: Kulturnämnden, Idrott- och fritidsnämnden, Barn- och utbildningsnämnden, Kommunstyrelsen Helsingør: Kulturudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Idræts- og Sundhedsudvalget Fremme forskning og innovation i private virksomheder gennem samarbejde med uddannelsesinstitutioner og regionale organisationer, som arbejder med vækst og iværksættere. Skabe nye innovationsplatforme og udvikle området som hjemsted for konferencer indenfor Viden og Innovation Ansvar: Helsingborg: Kommunstyrelsen Helsingør: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Kulturudvalget 8 EN SAMMANBUNDEN STAD 2035

162 Organisation og økonomi HH-samarbejdet ledes af en styregruppe bestående af borgmesteren og kommunaldirektøren i Helsingør og kommunstyrelsens ordförande og stadsdirektören i Helsingborg som faste medlemmer. Herudover udpeges der en oppositionspolitiker fra hhv. Helsingborg og Helsingør. Erhvervslivet er repræsenteret ved en ud peget repræsentant fra Helsingborg og Vækst og Viden i Helsingør. Styregruppens møder forberedes af koordineringsgruppen som består af embedsmænd fra begge kommuner. Styregruppens opgave er at sikre strategiens gennemførsel. I denne strategi er der lagt vægt på prioriterede strategiske indsatser samt mere konkrete samarbejder mellem forvaltninger, institutioner og virksomheder på tværs af Sundet. I HH-samarbejdets årshjul er julemødet i december en affrapportering fra politikere og embedsmænd samt styregruppen om året som er gået. Mødet fungerer samtidigt som inspiration på tværs af faggrænser til nye tiltag. Styregruppen drøfter i begyndelse af året spørgsmål indenfor de prioriterede strategiske indsatser som der skal arbejdes med det efterfølgende år. På sommermødet inviteres interne og eksterne gæster til at indgå i uddybende drøftelser af de strategiske tiltag som styregruppen har drøftet på vintermødet. Udvalg og nämnder har mulighed for inden sommerferien at indsende handleplaner med eventuelle ønsker om medfinansiering til koordineringsgruppen. Fordeling af budgettet på 1,6 millioner danske kroner besluttes af styregruppen på efterårsmødet. Styregruppens handleplaner for tiltag indenfor det prioriterede strategiske indsatser tilgodeses først i budgettet. Restbeløbet kan eventuelt fordeles indenfor andre mål og indsatser i strategien for at sikre, at der bliver arbejdet i alle fokusområder. JULEMØDE (DEC) Fællesmøde efterfulgt af styregruppemøde AFRAPPORTERINGSMØDE oplæg fra politikere og embedsmænd samt styregruppe om året der gik EFTERÅRSMØDE (SEPT) Styregruppemøde PLANLÆGNINGS- OG BUDGETMØDE gennemgang af handleplaner og vedtagelse af budget for næste år VINTERMØDE (FEB/MAR) Styregruppemøde HANDLEPLANER FOR NÆSTE ÅR Koordineringsgruppen gennemgår indsendte planer og ønsker fra politike udvalg og nämnder samt styregruppen. Planer holdes op mod strategien for at sikre, at der bliver arbejdet i alle fokusområder TEMAMØDE status for dette års strategiske indsatser og drøftelse af strategiske spørgsmål for næste år SOMMERMØDE (JUN) Styregruppemøde med inviterede interne og eksterne gæster TEMAMØDE drøftelse af strategiske tiltag for næste år EN SAMMANBUNDEN STAD

163 Fakta og statistik HELSINGBORG HELSINGØR BEFOLKNINGSTAL (per den 31 december 2012) BEFOLKNINGSTAL (per den 1 januari 2012) ,7 % ,4 % ,1 % ,9 % ,7 % ,6 % ,6 % ,1 % Totalt ,00 % Totalt ,00 % Källa: Helsingborgs stads statistikdatabas Kilde: Danmarks Statistikbank VERKSAMHETER 5 största branscherna i nordvästra Skåne (2010) 25 % VERKSAMHETER 5 største branscher i Nordsjælland ud af virksomheder (2011) 25 % 25 % 1. Handel och transport 20 % ,7 % 2. Enheter för vård och omsorg ,1 % 15 % 3. Tillverknings- och utvinningsindustri ,7 % 4. Företagstjänster 10 % ,0 % 5. Utbildningsväsendet ,7 % Källa: SCB KULTUR Antal besökare på institutionerna (2011) 5 % 0 Handel och transport Vård och omsorg Industri 1. Handel 20 % 20 % ,0 % 2. Bygge og anlæg ,0 % 15 % 3. Rådgivning mv 15 % ,0 % 4. Sundhedsvæsen 10 % 10 % ,0 % 5. Operationel service ,0 % 5 % Kilde: Danmarks Statistikbank 0 Handel Bygge og anlæg Rådgivning mv 5 % KULTUR Antal besøgende på institutionerne (2012) Vård och omsorg Industri Utbildningsväsendet Företagstjänster 0 Sundshedsvæsen och transport Handel Operationel sevice Utbildningsväsendet Företagstjänster Fredriksdals Friluftsmuseum Kärnan Sofiero Dunkers Kulturhus Totalt Källa: Resurs AB och Turistekonomisk mätning för Helsingborg 2011 Kulturværftet Kronborg Slot Handels- og Søfartsmuseet Øresundsarkvariet Danmarks Tekniske Museum Helsingør Kommunes Museer Total Kilde: De enkelte insitutioner TURISM Antal övernattningar/besök: TURISM Antal overnatninger: Källa: Resurs AB och Turistekonomisk mätning för Helsingborg 2011 Kilde: VisitNordsjælland DAGLIG ÖVERFART HH-LEDEN 2011 Antal pendlare Antal fordon Antal resenärer Källa: Tendens Öresund/Källa: Danmarks Statistikbank 10 EN SAMMANBUNDEN STAD 2035

164 Historisk tillbakablick Helsingborg och Helsingör är gamla vänorter, formellt sedan år 1838 men kontakter över Öresund har förekommit under mer än 1000 år. Särskilt efter andra världskriget har handel och resor över Sundet ökat kraftigt. Även kontakterna mellan städernas invånare är alltmer omfattande. ÅR 1838 I februari 1838 företog Helsingborgs frivilliga brandkår ett fackeltåg med musik över Sundets is till Helsingör, där de trettio deltagarna hyllades med hurrarop och undfägnad på Hôtel d Öresund. Skålar dracks för kungarna av Sverige och Danmark, och när truppen på återvägen kommit mittsunds, sjöngs den svenska och danska folksången. En vecka senare, den 28 februari på själva Stenbocksdagen gjorde danskarna ett återbesök. Dikter skrevs och långa officiella skrivelser uppsattes som minne av vänner och grannar på andra sidan Sundet. (Ur Helsingborgs historia, del V:I, s ). PASSFRIHET Lördagen den 12 juli 1952 var en stor dag för Öresundstrafiken. Då infördes passfrihet mellan de nordiska länderna, vilket innebar en stor lättnad i resandet och en stimulans för turandet. Söndagen den 13 juli reste personer och bilar med DSB:s färjor. Totalt under den första passfria veckan åkte personer över sundet. Detta var en fyrdubbling mot det normala d v s innan passtvånget hade upphävts. Detta kom naturligtvis att locka även andra rederier till att starta trafik på Öresund både till Helsingör och till Köpenhamn. Karl XV på väg in i Helsingör hamn, där han gick iland för att äta lunch med den danska kungen på närliggande Marienlyst Kurhotel. (Illustreret Tidende 1862). GEMENSAMT SAMARBETSAVTAL Den 22 mars år 1995 träffades ett särskilt samarbetsavtal mellan Helsingør Kommune och Helsingborgs stad. Avtalets syfte är att nyttja de båda städernas gemensamma styrka för att uppnå en god samhällsutveckling i Öresundsregionens norra del. Exempel på tidigare samarbeten: Ansikte mot ansikte H99, Öresund Event, Gränslösa dagar, Gatuteaterfestival, Nordiska Bokens Dag, Gratis skolgång över Sundet, Gemensam skolgrupp, Gemensam Turistkarta och Guide, HH-gruppen, Cirkusskola, Orkesterutbyte, konferenser inom bland annat områdena klimat och näringslivsutveckling. EN SAMMANBUNDEN STAD

165 FOTO Sid 1: Luftfoto af Helsingør og Helsingborg. Foto: Arne Magnussen. Sid 2: Johannes Hecht-Nielsen og Peter Danielsson. Foto: Tanya Vorm. Sid 4: Studio-e, Anders Ebefeldt Sid 5: HH-gruppen, Sid 6: Colourbox. Sid 7: Colourbox. Foto: Dmitry Kalinovsky. Sid 8: Den Store Familie, gadeteater. Foto: Torben Sørensen. HH-STRATEGI VEDTAGET Helsingør Byråd, 28 januari 2013 Helsingborg Kommunfullmäktige, 27 februari EN SAMMANBUNDEN STAD 2035

166 Bilag: 4.2. HH-handleplaner for Tilgængelighed og Mobilitet Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90981/14

167 Handlingsplan för HH-samarbetet i 2015 Ange vilken insats handlingsplanen gäller: Nätverket HH-gruppen. Vad ska göras? Fokus i arbetet 2015 kommer vara lobbyinsatser i Danmark. Inom ramen för Sverigebygget har utsedda förhandlingspersoner i Sverige fått uppdraget att inleda samtal med Danmark om att fortsätta processen kring fast HH-förbindelse. Insatserna kommer därför koncentreras kring att uppnå målet att Danmark ställer sig positivt till fortsatt process. Detaljerad handlingsplan kommer utarbetas under hösten men bland planerade aktiviteter kan nämnas: - Konferens på Christiansborg, invitation only - Fördjupad rapport kring produktivitetsvinster i Danmark - Deltagande på Folkemödet på Bornhol, juni Deltagande i Almedalen på Gotland, 28 juni 5 juli 2015 Hur ska det göras? Dessa frågor hanteras inom arbetsgruppen i samverkan med upphandlade konsulter. Kontaktperson? Angelica Nilsson Skicka handlingsplanen (max 1 A4-sida) till Sofie Qvarfordt eller Christina Høegh-Guldberg senast den 9. September 2014

168 Handlingsplan för HH-samarbetet i 2015 Ange vilken insats handlingsplanen gäller: HH Mobilitet En skriftlig kartläggning av nuläget, förslag på två mindre projekt under Strategier samt övergripand planer och program. Helsingborgs trafikprogram, antaget i kommunfullmäktige i maj, har samlat 9 strategier, kunskap kring hur vi skall jobba vidare, utöka prioritet för gående och cyklister, renare luft och mindre buller. Länsstyrelse kan annars stoppa projekt i centrala Helsingborg. Nu kommer en trafikplan att tas fram under hösten, åtgärder som är pris- o tidsatta finns med där. Mobilitetsplan , Helsingør Kommune er i gang med at lave en Mobilitetsplan. Mobilitetsplanens formål er at sikre en trafikal helhedstænkning, som både satser på bedre sundhed, klima og levede steder. Mobilitetsplanen skaber altså fokus på i 3-i-1 løsninger, som kan minimere sundhedsudgifter, leve op til nationale og globale klimakrav og være med til at tiltrække 800 børnefamilier. Städerna har flera frågor som vi arbetat parallelt med, några exempel: Cykel/Cyklistplan Helsingör: Cyklistplan 2010 munder ud i en mangeårig handlingsplan for at udbrede cyklismen under overskrifterne rutenet, fremkommelighed, trafiksikkerhed, cykelparkering, sikre skoleveje, bæredygtig transport og kampagner. Helsingborg: Cykelplanen är ett stöd för att skapa bättre villkor för en ökad och säkrare cykeltrafik. Den ska vara ett underlag till beslut och prioriteringar. Tillgänglighet / Tilgængelighed Helsingör: Tilgængelighedsplanen for veje, stier og byrum munder ud i en handlingsplan for at give de bedst mulige forhold for handicappede og ældre gående trafikanter, således at de færdes mest muligt på egne fødder. Helsingborg: Handbok för en tillgängligare utemiljö. För att alla ska kunna ha möjligheter att ta del av vårt samhälle måste den fysiska miljön utformas på ett sådant sätt att personer med olika förutsättningar ska kunna förflytta sig, med eller utan fysiska hjälpmedel, på våra gator och torg.

169 Mobilitetsrelaterade projekt Helsingör: Vi Cykler til Arbejde, medvirker i en national kampagne hver maj måned, som skal få flere borgere til at cykle mere til arbejde. Hitta bilpendlare för att ändra deras resvanor genom Commute gree Helsingør Trafiksikkerhedsby er et 3-årigt projekt der skal forbedre trafiksikkerheden og trygheden på og langs trafikvejene i Helsingør, Snekkersten og Espergærde. Det indeholder kortlægning og analyse, test af prototyper og implementering af virkemidler. Målet er også at gøre det mere attraktivt at færdes til fods eller på cykel. Helsingborg: Viktigt med beteendepåverkan, vi måste informera, om var bussen trafikerar, var man bäst kan cykla, på arbetsplatser, genom prova på kort, resvaneundersökning inom kommunen, vilka åtgärder passar respektive förvaltning, checklistor, finns det cykel att hyra eller jojo-kort att låna, det handlar om att sprida info. Gemensam cykelkarta/kort For at skabe mere cykelturisme på begge sider af sundet udviklede Helsingør og Helsingborg et HH- Cykelkort sammen i Trafiksäkra skolvägar, cykelbana och trafikskola Helsingör: Cykelbane for de små (Helsingør Kommunes fremtidige cyklister), som skal gøre cykling sjovt og få forældrene til at cykle mere med deres børn. Sikre Skoleveje er et løbende projekt der skal forbedre de trafikale adfærd omkring skolerne og på skolevejene således at flere vil gå og cykle. Virkemidlerne er både information/kampanger og fysiske tiltag som etableres i samarbejde med børn, forældre og skole. Good Move er 300 elever på 10. klassetrin på forskellige skoler der over 7 uger skal undersøge hvordan de kan forbedre omgivelserne og deres transportvaner så de bliver mere sikre og sundere. Helsingborg: Barntrafikskola där barnen får cykla och lära sig trafikregler. Ta mig till skolan, föräldrar skjutsar barnen till skolan och försämrar därigenom miljö och trafiksäkerhet. Cykelkörkort för barn. Synbarhetsprojekt för cyklister Helsingör: Hver november deler Helsingør Kommune cykellygter ud til 4. klasses skolebørn. I 2013 lavede HK også en event, hvor alle borgere fik mulighed for at få sat cykellygter på deres cykel. Helsingborg: Syns du inte så finns du inte, tillsammans med polisen delar Helsingborgs stad ut cykelbelysning och talar med cykelister om vikten av att synas i trafiken.

170 Hyr och lånecykel Helsingör: Foldecykler/ Helsingørcyklen, mange af Helsingørs borgere er pendlere. For at gøre kombinationsrejserne nemmere investerede Helsingør Kommune i 100 foldecykler. Pendlere fik mulighed for at låne denne Helsingørcykel, for at gøre deres kombinationsrejser nemmere. Kampagnen var en stor succes. Nu skal cyklerne indgå i det kommende Cykeltek. Cykeltek: Pendlerudfordringerne i Helsingør Kommune kan ikke nødvendigvis løses med en almindelig city-bike. Men en investering i en lidt dyrere specialcykel, der fx kan gøre kombinationsrejsen, langdistancependlingen, børne- eller fragtturen lettere, er forbundet med stor usikkerhed, hvis man ikke har afprøvet den først. Derfor ønsker Helsingør Kommune, som den første kommune i Danmark, at udvikle et Cykeltek, som kan give borgere og arbejdstagere mulighed for at afprøve en cykel, der potentielt kan ændre deres transportvaner og dermed fremme cykling i og udenfor kommunen. Helsingborg: Handlar just nu upp 10 elcyklar som skall hyras ut i centrala Helsingborg. Kollektivtrafik en del av HH Helsingör och Helsingborg har diskuterat möjligheten till busstrafik över sundet. Det är i dagsläget svårt att hitta lönsamhet i sådan verksamhet. Finns information och erbjudanden redan idag - vi måste bli bättre på att sprida informationen! Förslag på mindre projekt att gemensamt arbeta vidare med under 2015 Saluföra våra fantastiska KNUTPUNKTER och det utbud som redan finns; Ta fram en gemensam busskarta där vi tydliggör respektive stads viktigaste busslinjer med besöksmål på båda sidor om sundet, Arbeta för att underlätta för cyklister som pendlar över sundet

171 Bilag: 4.3. HH-handleplaner for Byudvikling_Miljø og Klima Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90982/14

172 Handlingsplan för HH-samarbetet i 2015 Ange vilken insats handlingsplanen gäller: Fælles HH-planstrategi Vad ska göras? Der skal udarbejdes en fælles planstrategi for Helsingør Kommune og Helsingborg Stad indeholdende fælles mål for den sammenhængende HH-stad. När ska det göras? Selve planstrategien forventes vedtaget senest primo Dokumentet er aktuelt ved at blive klargjort til en høring hos udvalgte samarbejdsparter hen over efteråret Hur ska det göras? Efter endt høring behandles forslaget til den fælles planstrategi sammen med de indkomne høringssvar af byrådet i Helsingør Kommune og Kommunstyrelsen i Helsingborg Stad. Kontaktperson? Ronald Jamborg Hansen, Helsingør Kommune, rha11@helsingor.dk Magnus Ydmark, Helsingborg Stad, Magnus.Ydmark@helsingborg.se Skicka handlingsplanen (max 1 A4-sida) till Sofie Qvarfordt eller Christina Høegh-Guldberg senast den 9. September 2014

173 Handlingsplan för HH-samarbetet i 2015 Ange vilken insats handlingsplanen gäller: Stadsutveckling, Miljö och Klimat Klima: 1) Öresundsregionen som klimashowcase 2) Undersökning av hur möjligheterna är för att få Öresundsfärjorna att minska CO2-utsläpp 3) Klimatinput vedrørende HH-skolgrupp Vad ska göras? Hvornår? Ad 1) I 2015 vil der blive arbejdet på at gennemføre en konference eller et større arrangement hvor kommunale klimatiltag og klimavenlige virksomheder fremvises i såvel Helsingør som Helsingborg (Øresundsregionen som klimashowcase). Der vil blive arbejdet videre med erfaringer fra HH Business Week, som finder sted oktober 2014 Ad 2) I forbindelse med IMOs internationale regulering af NOX, der gælder fra 2015, vil HH klimagruppen i 2015 følge op og arbejde for at fremme en løsning, der samtidig vil indebære mindsket CO2 udledning fra Øresundsfærgerne. Ad 3) I 2. halvår 2014 eller i foråret 2015 vil der blive arrangeret et besøg/uddannelse på Miljøverkstaden for politikere fra Helsingør Kommune samt medarbejdere ved Center for Teknik, Miljø og Klima. Förutom ovanstående vil vi også i 2015 udveksle erfarenheter och kunskap om respektive kommuns klimatstrategier mål, uppföljning och styrdokument. Kontaktperson Karen Marie Pagh Nielsen Skicka handlingsplanen (max 1 A4-sida) till Sofie Qvarfordt eller Christina Høegh-Guldberg senast den 9. September 2014

174 Handlingsplan för HH-samarbetet - Byudveckling, miljö och klima andre mål og indsatser Att förverkliga en svensk-dansk student-comunity i Helsingör och Helsingborg. Vi tror att det kan handla om att tillsammans med Helsingörs stad och Helsingborgs campus Hitta intresserade studenter Skapa och erbjuda ett attraktivt erbjudande Skapa en community och blogg samt marknadsföra dessa i båda städer Vad: Att med utredningen och kartläggningen av studentbostäder i Helsingör och Helsingborg som grund skapa ett attraktivt erbjudande till en grupp svenska studenter. Erbjudandet kan handla om pendlarkort och bostäder samt sociala nätverk. När: Under våren Tidsåtgång ca 6 månader för aktörerna. Hur: Genom ett samarbete mellan stadsledningsförvaltningen i Helsingborg och Center for Kultur, Idræt og Byudvikling i Helsingör samt bostadsbolagen och Campus i Helsingborg samt Boligorganisationerne i Helsingør. Kontaktperson Per Korup-Lauridsen (Helsingør) og Christina Zoric Persson (Helsingborg) Skicka handlingsplanen (max 1 A4-sida) till Sofie Qvarfordt eller Christina Høegh-Guldberg senast den 9. September 2014

175 Bilag: 4.4. HH-handleplaner for Erhvervsliv og Arbejdsmarked Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91010/14

176 Handlingsplan för HH-samarbetet i 2015 Ange vilken insats handlingsplanen gäller: Erhverv Handleplanen gælder opfølgning på de to indsatser som bliver afviklet i 2014: 1) HH Business Week og 2) Kortlægning af virksomhedsstrukturen i HH-regionen Vad ska göras? I 2015 følger Helsingør og Helsingborg op på de to initiativer som jf. HH handleplanen 2014 på erhvervsområdet: 1) HH Business Week og 2) Kortlægning af virksomhedsstrukturen i HH-regionen: 1) HH Business Week har resulteret i et samarbejde mellem Helsingør og Helsingborg om en erhvervskonference Elsinore Calling i Helsingør, som er et led i Näringslivsdagarna. Med afsæt i en evaluering af Elsinore Calling undersøges mulighederne for at afvikle Elsinore Calling i 2015 i sammenhæng med Näringslivsdagarna. 2) Familien i Helsingborg og Center for Erhverv, Politik og Organisation skal i 2015 arbejde videre med konklusionerne i kortlægningen af virksomhedsstyrkerne i HH-regionen med henblik på at tiltrække investeringer til HH-regionen. När ska det göras? Insatserne igangsættes primo Hur ska det göras? Indsatsen i 2015 tager afsæt i hhv. evaluering af Elsinroe Calling og opsamling på drøftelserne i relation til kortlægningen af virksomhedsstyrkerne i HH-regionen. Indsatserne sker i et samarbejde med Familien i Helsingborg og Center for Erhverv, Politik og Organisation. Kontaktperson? Helsingborg: Familien, Michael Fransson, michael.fransson@helsingborg.se Helsingør: Center for Erhverv, Politik og Organisation: Randi Sveistrup, rsv12@helsingor.dk

177 Handlingsplan för HH-samarbetet i 2015 Ange vilken insats handlingsplanen gäller: Næringsliv og Arbejsmarked men fokus på Arbejdsmarked og Uddannelse Vad ska göras? 1.Der afholdes en fælles konference den 22. oktober 2014, hvor indholdet er dels formidling af viden om uddannelsesmulighederne i Sverige og dels formidling af konkrete anlægsprojekter i Danmark, hvor der kan etableres fælles uddannelse og rekruttering over Sundet. 2. Ansöka om medel till en gemensam handel och turismkurs för arbetssökande. 3. Marknadsföra och förbereda arbetssökande i Helsingborg och Helsingör om arbete på den andra sidan sundet och genom det verka för den gemensamma arbetsmarknaden i Öresund. När ska det göras? Den 22. oktober 2014 formentlig på Campus i Helsingborg. Målgruppen er politikere og embedsmænd, der arbejder inden for områderne arbejdsmarked og uddannelse. Medel för att kunna finansiera handel och turismkursen kommer att sökas från H-H sekretariatet under hösten Varje vecka informeras arbetssökande på Jobbtorget om arbete i Danmark innefattande även arbetsplatskultur och lagar och regler. Hur ska det göras? Fælles konference med efterfølgende samarbejde om uddannelse og rekruttering. Der vil være oplæg og workshops. En gemensam ansökan kommer att lämnas in till H-H sekretariatet. Tre tjänstemän är utsedda att informera arbetssökande på Jobbtorget om den danska arbetsmarknaden och det danska lärlingssystemet. Indgå i dialog med Interreg kontoret i København for at se på eventuelle muligheder for projekter. Kontaktperson? Centerchef for Job og Uddannelse Helsingør, Mette Gregersen, mgr05@helsingor.dk Utvecklingsnämmndens förvaltning, Ann Abrahamsson, ann.abrahamsson@helsingborg.se Skicka handlingsplanen (max 1 A4-sida) till Sofie Qvarfordt eller Christina Høegh-Guldberg senast den 9. September 2014

178 Bilag: 4.5. HH-handleplaner for Kultur og Oplevelser Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90983/14

179 Handlingsplan för HH-samarbetet i 2015 Ange vilken insats handlingsplanen gäller: Kultur og oplevelser Vad ska göras? Dunkers Kulturværftet: Der arbejdes fortsat på at lave konkrete samarbejdsprojekter, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i Clickfestivalen. Samarbejde ml. Kulturskolen, Musikskolen og Børnekulturcenter: Fokus på samarbejder mellem pædagogerne, samt videreudvikling af orkestersamarbejdet. Der er planlagt en møderække. Gadeteaterfestivalen: Der arbejdes videre med en fælles strategi for festivalen, hvor følgende mål indgår: - at festivalen i højere grad skal ses som en festival - festivalen åbnes på den ene side og slutter på den anden - markedsføring bliver segmenteret, for at sikre flere besøg over sundet. Der skal arbejdes henimod en fælles evaluering af festivalen og ikke, som nu, evaluering på hver side. Kulturarvssamarbejde: Udstillings- og temasamarbejde mellem de kulturhistoriske institutioner. En forudsætning for udvikling af samarbejde er at institutionernes medarbejder har kendskab til de samarbejdende historiske institutioners indhold og arbejdsmåde. Etablering af faglige netværk for medarbejderne prioriteres derfor indenfor områderne: Udstillingssamarbejde: Mulige udstillinger er Det tyste landskab og Krigens landskab. Temasamarbejde: Frivillighed workshop og samarbejde for at styrke samarbejdet med de frivillige Biblioteken: Biblioteket kommer jobba vidare med ett samarbete i den löpande verksamheten. Bland annat kommer vi arbeta med inspelade författarträffar som sänds på webben. Ett annat förslag som framkommit är utbyte av en utställning under Innehållet i denna är ej avgjord. Udvikling af fælles projekt for børn/unge: Samarbete där stadsdelarna i Helsingör är involverade behöver utvecklas. Organisation kring detta behöver ses över. Från svensk sida är 1

180 det än så länge biblioteket som är samarbetspart medan Helsingör vil se på hvilken samarbejdspartner, der vil være mest relevant alt efter projektets karakter. Övriga HH-insatser: Afklaring af hvorledes HHkultursamarbejdet skal organiseres fremover. Skole- og kulturgruppen (refererer både til Kulturudvalget, Børn og uddannelsesudvalget, samt Skol- och Fritidsförvaltningen): projekter med fokus på nabosproget. (Se særskilt handleplan for området.) Maritim Event: (Refererer til Kulturudvalget og til Kommunstyrelsen) Det skal afklares om den maritime event kan videreføres efter Øresund Event Center er afviklet. Kulturkort: (Refererer til Kulturudvalget og til Kommunstyrelsen): Der arbejdes videre på at afsøge mulighederne for et fælles kort, der kan omfatte både kommunale og ikke-kommunale institutioner. Samtidig afsøges mulighederne for at indgå i et toårigt forprojekt i Creative Europeprogrammet, der undersøger mulighederne for et fælles kulturpas for Øresundsregionen. När ska det göras? Indsatserne udvikles over året. Da en del af indsatserne omhandler udvikling af profesionelle netværk og relationer, er det ikke datofastlagt. Hur ska det göras? Indsatserne har meget forskellige karakter, og udviklingen af dem er derfor forskellig fra indsats til indsats. For de rent institutionelle samarbejder er der planlagt møder i efterår 14 og forår 15. Kontaktpersoner kulturförvaltningen / kulturudvalget Kulturværft Dunkers: Mikael Fock/Katti Hoflin Kulturarvssamarbejde: Maibritt Bager/Joakim Thomasson Bibliotekssamarbejde: Margrete Haugen/ Catharina Isberg Kulturskolesamarbejde: Henrik Nedergaard, Elisabeth Momme/Göran Nilsson Kontaktpersoner övr förvaltningar/bolag och kulturudvalget Afklaring af samarbejdsflader med bolaget: Jørgen Sprogøe/ Max Granström Skole- og Kulturgruppen: Ida Wettendorff/Ulf Hedén Maritim event: Jørgen Sprogøe/Johan Lundell Kulturkort/Kulturpas: Stella Hansen/Michael Fransson 2

181 Handlingsplan för HH-samarbetet i 2015 Ange vilken insats handlingsplanen gäller: Skole- kultursamarbejdet. Der er fokus på nabosprog. Vi vil tilbyde aktiviteter, hvor elever og lærere møder hinanden via kulturtilbud. Projekter i skoleåret : Musen Malte i Helsingborg En dag på Dunkers På grænsen en tidsresa i dansk, svensk och skånsk historia Helsingborgs slot Kärnan Nordisk Farled et bildningsprojekt Lærerdag på Dunkers Dampenes rejse ungdomsopera på Kulturværftet Kronborg fortæller Nycirkus på tværs med Cikaros (Animationsfilm på tværs) Nabospråk Teaterprojekt Panorama Nabospråk fra elev til elev Besøg på Museet for Søfart Vad ska göras? Udarbejder årets skole-kulturtilbud udbydes via flyer og hjemmeside. Arrangerer de konkrete aktiviteter. Koordinerer tilmeldinger og arrangerer kontakt mellem de involverede lærere. Synliggører indsatsen internt og eksternt. Møder i HH-skole- og kulturgruppen, hvor vi koordinerer og udvikler nye tilbud. Budget og regnskab. Afrapportering til styregruppen. När ska det göras? Årets skole-kulturtilbud uddeles som en flyer med henvisning til hjemmesiden til alle lærere i august. Hjemmesiden med alle tilbud er tilgængelig i juli. Resten af aktiviteterne afvikles løbende. Hur ska det göras? HH-skole-kulturgruppen i samarbejde med lærerne. Kontaktperson? Anne-Mette Hermansen 3

182 Handlingsplan för HH-samarbetet i 2015 Ange vilken insats handlingsplanen gäller: Idræt og Fritidsområdet Vad ska göras? I 2015 vil der forsat være fokus på at øge samhørighed og sproglig forståelse på tværs ved at skabe tværgående aktiviteter/event inden for idræts- og fritidsområder for borgere og turister. Der skal arbejdes med at formidle en fælles identitet, samhørighed og mangfoldighed samt skabe aktiviteter for børn og unge, som fremmer integration og gensidig forståelse. Indsatserne i 2015 er: - Samarbejde omkring sommerferieaktiviteter/sommarlov - Videndeling mellem eliteidrætsklasser i grundskole og ungdomsuddannelser i Helsingør og Helsingborg - på elev- og instruktørniveau, jan-maj Gensidig profilering af faciliteter på idræts- og fritidsområdet fx Idrottsoasen, multiparken mp:h - Foreningssamarbejde mellem 2 idrætsklubber - Videndeling mellem politiske udvalg på idræts- og fritidsområdet, april Befordringsaftale med Scandlines Der udarbejdes handlingsplaner til hvert enkelt indsats i 4. Kvartal Hur ska det göras? Hvordan Ovenstående indsatser planlægges i tæt samarbejde HH arbejdsgruppen Idræt & Fritid samt relevante institutioner og foreninger. Kontaktperson? Lasse Rye Rasmussen lrr33@helsingor.dk Håkan Zetterstrand - Hakan.Zetterstrand@helsingborg.se Skicka handlingsplanen (max 1 A4-sida) till Sofie Qvarfordt eller Christina Høegh-Guldberg senast den 9. September

183 5

184 Bilag: 4.6. HH Budget Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89428/14

185 HH-samarbejdet Budget Årligt budget er DKK Helsingørs andel er DKK Helsingobrgs andel er DKK Tilgængelighed og Mobilitet HH-Gruppen Byudvikling og Klima 0 0 Erhvervsliv og Arbejdsmarked Øresunds Business Match (EU-projekt) - slutafregning Kortlæggelse af klynger HH-Busniess Week Kultur og Oplevelser Gadeteaterfestival Baltic Cruise HH-Skolegruppe CoreAct Jorden Rundt på 80 dage Cirkusskolen Branding (turisme, kulturkort mm) Diverse Ny billeder af Arne Magnussen Øremærket i alt

186 Bilag: 5.1. LBRs høringssvar 2015.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78581/14

187 Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har på møde den 13. august 2014 besluttet følgende høringssvar: LBR kvitterer for modtagelsen af Helsingør Kommunes forslag til beskæftigelsesplan LBR noterer sig, at der er indgået politisk forlig om ny beskæftigelsesreform pr.1.januar Da der på nuværende tidspunkt ikke er fuldt overblik over reformens indvirkning, vil LBR afgive et begrænset høringssvar til beskæftigelsesplan LBR har gennem høringssvar til resultatrevision 2013 kommet med anbefalinger til fremtidige indsatser, og LBR anbefaler, at disse bliver inddraget i beskæftigelsesplan LBR kan konstatere, at disse allerede er indarbejdet i beskæftigelsesplan Vi opfordrer ligeledes til, at LO og DA s fælles prioriteringer for de lokale beskæftigelsesplaner 2015 inddrages i beskæftigelsesplanen, ligesom ungeindsatsen og langtidsledighed bør have et skærpet fokus. LBR anbefaler, at der holdes fast i de områder fra 2014, hvor resultaterne har været positive, og vi ser frem til at modtage udmøntningsplanen og budget, når disse er færdigbehandlet. Vi ved, at LBR skal fungere frem til , og vi vil naturligvis fortsætte dialogen på de planlagte LBR møder i indeværende år. LBR repræsentanterne tilbyder et tæt samarbejde omkring implementeringen af den nye beskæftigelsesreform for at kunne levere viden og input. Vi opfordrer til, at LBR afholder fællesmøde med Økonomiudvalg, hvorunder erhverv hører, og Beskæftigelsesudvalget ultimo 2014, hvor omdrejningspunktet er implementeringen af beskæftigelsesreformen og kommunens fremadrettede arbejde med en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats.

188 Bilag: 5.2. Beskæftigelsesregionens høringssvar Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78564/14

189

190

191 Bilag: 5.3. Beskæftigelsesplan udgave2.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78628/14

192 Beskæftigelsesplan udgave 1. juli 2014

193 Indledning Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets mål og strategier. Beskæftigelsesplanen indgår i en fast årlig cyklus, hvor der som opfølgning på planen, bliver udarbejdet en resultatrevision for det foregående år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og danner en del af baggrundsmaterialet for kommunens beskæftigelsesplan. Opbygningen af beskæftigelsesplanen følger en skabelon fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og det overordnede kommunale mål indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og kommunens overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke aktiviteter og tiltag, der kan og vil blive iværksat inden for de forskellige mål. 2

194 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør... 4 Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedssituationen Hovedudfordringerne for Helsingør kommune... 5 Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen

195 Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål 1.1 Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsesmål for Målene er en videreførelse af målene i 2014 og danner ramme og retning for Jobcentrenes beskæftigelsesindsats i Som noget nyt er det ikke obligatorisk for kommunerne at fastsætte kvantitative resultatkrav for indsatserne i Beskæftigelsesudvalget har besluttet ikke at opstille kvantitative resultatkrav for de 4 ministermål, men vil følge udviklingen i målene i forhold til kommunens egen indsats og i forhold til udviklingen i klyngen. Ministerens mål vil indgå i beskæftigelsesplanen og beskrives nærmere under den borgerrettede indsats i kapitel 3 og i den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Her vil det fremgå mere konkret, hvordan den beskæftigelsesfremmende indsats i Helsingør kommune vil understøtte opfyldelsen af ministerens mål. Ministerens fire mål er: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet 1.2 Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune er: At fastholde borgere i arbejde og uddannelse samt hjælpe borgere med at vende tilbage til arbejde og uddannelse. 4

196 Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Arbejdsmarkedssituationen Beskæftigelsesregionens ledighedsfremskrivning bygger overordnet set på Økonomiog Indenrigsministeriets ledighedsskøn fra Økonomisk Redegørelse. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet forventes ledigheden generelt at falde frem mod udgangen af I Helsingør Kommune forventer Beskæftigelsesregionen, at bruttoledigheden falder knap 14 procent fra ultimo 2013 til ultimo I fremskrivningen af ledigheden i Helsingør er der lagt vægt på følgende: 1. Det seneste år har Helsingør haft et større fald i ledigheden end Østdanmark. 2. Beskæftigelsen forventes at stige med knap 2 pct., hvilket er marginalt mere end i Østdanmark, hvor beskæftigelsen forventes at stige med 1,7 pct.. 3. Danmarks Statistik forventer, at befolkningen i den erhvervsaktive alder, år, i Helsingør vil fortsætte med at falde frem mod 4.kvt På denne baggrund vurderes Helsingør at få et mindre fald i andelen af borgere uden for arbejdsstyrken Hovedudfordringerne for Helsingør kommune 1 Beskrivelsen, af Helsingør Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet, tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Helsingør i 4. kvartal Resultaterne peger fremadrettet på følgende tværgående fokusområder: Selvom Helsingør har haft en positiv udvikling i ledigheden og flere gode resultater i indsatsen, er der en række områder, hvor Helsingør med fordel kan sætte fokus på at styrke indsatsen for at sikre bedre resultater. Det gælder især på følgende områder: 1. Ungeindsatsen, hvor der sker en negativ udvikling i antal jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, og hvor gruppen af årige er hårdest ramt. 2. Indsatsen for at skaffe flere virksomhedsrettede tilbud til alle ydelsesgrupper, idet der samlet er sket et fald (16,2 pct.) i brugen af virksomhedsrettede tilbud. 3. De udsatte ledige og ledige på kanten af arbejdsmarkedet 4. Have fokus på at overføre nogle af de gode resultater fra indsatsen for de jobklare kontanthjælpsmodtagere til også at omfatte de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere 5. At øge fokus på selvforsørgelsesgraden af de anvendte aktiveringsforløb, idet Helsingør for alle aktiveringstyper, undtagen for offentlig ansættelse med løntilskud, har lavere effekt end i klyngen for både a-dagpengemodtagere samt job- og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 1 Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Helsingør, 4. status Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland. 5

197 I nedenstående følger, hvilke udfordringer der mere specifikt er inden for ovenstående 5 fokusområder. I forlængelse af konkretiseringen vil jobcentres indsats kort beskrives. Herudover beskrives den konkrete indsats under indsatserne på ministerens mål, for den borgerrettede indsats i kapitel 3 og den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Ad 1. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Helsingør er steget med 3,5 pct. det seneste år. Stigningen dækker over et fald i antal unge a-dagpengemodtagere på 12,9 pct. og en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere på 13,7 pct. Begge udviklingstendenser er mere udprægede i Helsingør end i sammenlignelige jobcentre. Samlet er andelen af unge på offentlig forsørgelse dog lavere end i klyngen. Ad 2. I Helsingør har 18,7 pct. af arbejdssteder med mindst 2 ansatte haft ydelsesmodtagere i virksomhedsrettet aktivering. Der er et stort potentiale for at styrke kontakten med virksomhederne med henblik på at udvide antallet, idet der samtidig er sket et fald i antallet af virksomheder med borgere i virksomhedsrettet aktivering. Samlet set skal der derfor større fokus på at øge samarbejdsgraden med virksomhederne, så flere virksomheder, og ikke kun de der samarbejdes med i dag, kontaktes og serviceres af Jobcentret. Da virksomhedsrettet aktivering er det mest effektfulde aktiveringsredskab, skal et øget fokus på at styrke og målrette virksomhedskontakten medvirke til at flere borgere deltager i virksomhedsrettede tilbud. Ad 3, 4 og 5. Målt på flere parametre har Helsingør generelt udfordringer med at få en god effekt af indsatsen for de forskellige ydelsesgrupper. Selvforsørgelsesgraden efter endt forløb ligger generelt for lavt og noget laver end i Klyngen. Jobcentret skal derfor løbende have fokus på at justere de mest anvendte aktiveringstilbud, når disse ikke længere giver optimal effekt samt løbende udvikle nye tilbud, der matcher målgruppernes udfordringer. Jobcentret vil i 2015 generelt have større fokus på mere systematisk at samarbejde med virksomheder og vil i højere grad være fysisk til stede på virksomheden for at bistå virksomheden i forhold til blanketter og råd og vejledning, opfølgning på aktiveringsforløb, herunder måle virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service, sikre at der sker en reel opkvalificering af den ledige og ikke mindst få adgang til de jobåbninger, der forventes at komme flere af i Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats For at understøtte Beskæftigelsesministerens mål for 2015 og kommunens overordnede mål, har jobcentret 3 fokusområder for borgerindsatsen i Fokusområderne er: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 6

198 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 3.1 Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge der påbegynder en uddannelse 2. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge der afbryder uddannelse og kommer retur til forsørgelsesydelse 3. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge, der kommer i beskæftigelse 4. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen i 1+3 med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Den fremadrettede indsats Helsingør Kommune har tidligere og vil fortsat prioritere indsatsen over for de unge under 30 år højt. Jobcentret vil i tråd med tidligere år gøre en ekstra indsats for, at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse og kommer i beskæftigelse og dermed ikke går passive på overførelsesindkomst. Der er et stort potentiale i, at flere unge ledige gennemfører en uddannelse. Det vil være med til at sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på både kort og lang sigt. I arbejdet med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse vil jobcentret primært tage udgangspunkt i egen indsats og samarbejdet med andre aktører, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Erhvervsskolen og private aktører. Forventningerne til den fremadrettede indsats er stor, og de igangsatte initiativer i 2014, herunder udflytning til Erhvervsskolen, udvikling af fælles metoder og samling af én ungeenhed, forventes at bære frugt i 2014 og fremadrettet. De konkrete indsatsområder: Råd og vejledning om iværksætteri. Jobcentret vil have større fokus på at henvise unge til støtte/hjælpeordninger inden for iværksætteri og lignende. Jobcentret vil bl.a. henvise til tilbud i Iværksætterhuset og anvende mulighed for lån/tilskud efter Lov om aktiv socialpolitik 65. Samarbejde omkring ungdomsuddannelser Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Erhvervsskolen og Jobcentret. Jobcentret vil i 2015 fortsat have stor fokus på samarbejdet med Erhvervsskolen og UU, herunder på frafald fra uddannelse. Jobcentret vil udfordre arbejdsgangene, der gælder, når unge falder ud eller er ved at falde ud af uddannelse. Jobcentret vil sikre, at de un- 7

199 ge ikke falder mellem to stole. For de unge, der er faldet ud af uddannelse, vil Jobcentret sikre hurtigst mulig tilbagevenden til uddannelse. Alt for mange unge falder ud af uddannelse, blandt andet fordi de fortryder den uddannelse, som de starter på, og ender i ledighed. Et tæt samarbejde på Erhvervsskolen, hvor Jobcentret er flyttet ud med indsatsen over for uddannelsesparate unge, skal sikre en bedre vejledning af de unge i forhold til valg af uddannelse og viden om arbejdsmarkedet. Der er og vil fortsat blive etableret en række inspirationsmøder og snusepraktik for de unge på Erhvervsskolen. Der er i første omgang fokus på den merkantile linje, detaillinjen og turismelinjen. På lidt længere sigt er målet, at der skal der oprettes nye og flere linjer på Erhvervsskolen, der matcher de unge lediges ønsker og behov. For de unge, der har boglige udfordringer i skolen, skal der etableres et tættere samarbejde med VUC om forløb, der ligger mellem FVU forløb og 9./10. klasse. Visitationsprocessen. Der er i samarbejde med konsulenthuset Marselisborg formulerede differentierede indsatser for bl.a. visitationen af unge. Visitationsprocessen er ved at være implementeret, og screeningen af de unge er skærpet, så de unge visiteres mere korrekt. Det betyder at, der ved henvendelse til Jobcentret kan iværksættes en mere individuel og målrettet indsats med udgangspunkt i den unges ressourcer. Aktiveringsforløb. Det skal generelt sikres, at lovens krav til minimumsaktivering overholdes og den unge får det rette tilbud til rette tid: - De unge uddannelsesparate skal have en målrettet indsats, der hjælper dem med at komme i uddannelse. De unge skal inden for 4 ugers ledighed have korte opkvalificerende forløb eller uddannelsesafklarende virksomhedspraktikker, der gør dem klar til at starte på en uddannelse inden for et år. - De åbenlyse uddannelsesparate skal i videre omfang end i dag være i aktivitet hele tiden og skal senest efter 4 ugers ledighed arbejde for deres ydelse i nytteindsatsforløbet Ren By. Herudover skal de åbenlyst uddannelsesparate, der har mere end 3 måneder til uddannelsesstart, betragtes som jobparate og kontinuerligt mødes med krav om aktiv jobsøgning, check in samtaler og praktikker. - De aktivitetsparate skal ligesom de øvrige ungemålgrupper aktiveres i større omfang end nu, og Jobcentret skal sikre, at der maksimalt er 4 uger mellem hvert tilbud, som angivet i lovgivningen. Den øgede aktivering skal sikre konstant opfølgning på de unges job- eller uddannelsesmål. Udvidet brug af mentor. Mentorordninger skal, i tråd med kontanthjælpsreformens ordlyd, anvendes i videre omfang med det formål at fastholde unge i uddannelse og bringe unge tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Der skal større fokus på mentorindsatsen over for uddannelsesparate unge. Mentorindsatsen skal systematiseres og koordineres yderligere mellem uddannelsesinstitutionerne, UU og mentorerne i Jobcentret, så mentorressourcerne anvendes optimalt, og alle unge får den nødvendige mentorstøtte. Samarbejde med Studievalg. Jobcentret ønsker at etablere et tættere samarbejde med Studievalgs vejledere om videregående uddannelser for at forankre mere viden i Jobcentret om vejledningsindsatsen, og afklare hvordan Jobcentret kan sikre de unge bedst mulig rådgivning i forbindelse med valg af uddannelse. 8

200 Brobygningsforløb. Jobcentret ønsker sammen med uddannelsesinstitutionerne at etablere brobygningsforløb, hvor den unge starter på en uddannelsesinstitution i et forløb, der tager højde for individuelle behov, og hvor der introduceres til forskellige uddannelsesmuligheder. Den unge skal derefter videre fra brobygningsforløbet i en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal i videre omfang end i dag samarbejdes på tværs af kommunegrænser. Særlige uddannelser. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU) er uddannelser for unge, der ikke har kompetencer til at tage en ordinær uddannelse. Jobcentret og UU vil styrke samarbejdet omkring de unge, der skal indstilles til STU eller EGU. STU eleverne skal afklares og opkvalificeres i videre omfang end i dag under uddannelsen, således at den unges videre forløb, efter endt STU, kan afklares, f.eks. til uddannelse, ordinært job eller fleksjob. JUP projekt. Jobcentret vil bygge videre på de erfaringer, der er kommet via Regionens projekt Job med uddannelsesperspektiv (JUP) i forhold til at etablere virksomhedspraktikker med uddannelsesperspektiv for de unge uddannelsesparate. Det unikke i projektet er, at opfølgning på praktikkerne sker sammen med uddannelsesinstitutionerne, og at de unge i visse tilfælde kan få overført merit fra praktisk til uddannelse og dermed skal sidde i kortere tid på skolebænken. Mere helhedsorienteret indsats. Indsatsen over for aktivitetsparate unge, skal være mere helhedsorienteret og koordineret på tværs af centrene i Helsingør Kommune. Det skal sikres, at den unge ikke falder imellem 2 stole ved overgang fra et center til et andet. Indsatsen skal bygge videre på udviklingen af fælles metoder i Marselisborgprojektet. Samarbejde med kommunens frivilligcenter og boligforeninger Jobcentret samarbejder med kommunens Frivillighedscenter om rådgivning af de unge om blandt andet økonomi. Jobcentret har et godt samarbejde med boligforeninger, hvor der etableres individuelt tilrettelagte forløb med f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud mv. til unge med særlige behov. 3.2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen 9

201 Den fremadrettede indsats Tilgangen af personer til gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse kan komme fra alle ikke-jobklare ydelsesgrupper, fleksjob, ledighedsydelse og selvforsørgelse. Helsingør Kommune vil overordnet set øge indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og samtidig sikre jobåbninger for personer uden arbejdserfaring og personer med nedsat arbejdsevne. Herudover vil Helsingør have fokus på den forebyggende indsats og sikre, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. De konkrete indsatsområder: En fremrykket indsats over for sygemeldte borgere skal sikre, at Jobcentret i endnu højere grad hjælper borgerne tilbage på selvforsørgelse. Med den kommende reform af sygedagpengeområdet vil den tidlige kontakt til virksomhederne udvides yderligere, idet der i loven indføres et såkaldt Fast Track, hvor kommunen skal følge op på borgeren senest 2 uger efter, at arbejdsgiver eller sygemeldte har anmodet om Fast-track ordning. Fortsat brug af ressourceforløb og tidlig indsats. Jobcentret vil i tråd med indsatsen i 2014 fortsat anvende ressourceforløb, der sikrer de mest udsatte borgere progression i retning mod arbejdsmarkedet. Jobcentret vil fastholde og udvide den tidlige, aktive og tværgående indsats over for risikogrupperne for førtidspension, for at forebygge lange perioder uden en aktiv indsats. Jobklub for fleksjobbere. Jobklubben i 2015 vil fortsat omfatte borgere på ledighedsydelse. Formålet er at sikre et yderligere fokus på, at den enkelte ledige borger bevarer motivationen for at komme i fleksjob og samtidig får øget fokus på nye jobmuligheder/- åbninger. Forebyggende indsats for at undgå langtidssygemelding Helsingør Kommune har udviklet en ny metode, hvor der tidligt i forløbet igangsættes en afklaring og struktureret træning af helbredsmæssige begrænsninger, mens der sideløbende sker en afklaring af de fremtidige muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der skal i 2015 arbejdes videre med de indhentede erfaringer for at udvikle indsatsen yderligere. Tidlig indsats over for forsikrede ledige der sygemeldes. Jobcentret ønsker at videreføre en intensiv indsats overfor forsikrede ledige, som har haft en ledighedsperiode på mere end et år, og som sygemeldes. Med indsatsen har jobcenteret forventninger om, at den enkelte borger undgår at blive fastlåst i sygerollen og i stedet bevarer fokus på tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. Delvise raskmeldinger. Delvise raskmeldinger vil også i 2015 blive prioriteret og bliver en stadig vigtigere og anvendt indsats i Jobcentret. Den nuværende indsats har medført en stigning i brugen af delvise raskmeldinger, hvilket har resulteret i en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den enkelte borger. Indsatsen har og vil fortsat være en tidlig indsat overfor den enkelte borger og dennes arbejdsplads. Yderligere fokus på stressramte. Jobcentret oplever fortsat en stigning i antallet at sygemeldinger, hvor diagnosen er arbejdsrelateret stress/depression. Jobcentret har omorganiseret og målrettet indsatsen over for denne gruppe og inddrager arbejdsgiveren på et tidligere tidspunkt i forløbet. 10

202 Det medfører, at der nu tidligere kan lægges en realistisk plan for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdspladsen evt. med en delvis raskmelding. Jobcentret vil i 2015 fortsat udvikle indsatsområdet. Styrket fokus på fastholdelse. Jobcentret vil i 2015 have endnu større fokus på at fastholde borgere med risiko for at miste sit arbejde af fysiske eller psykiske årsager, på arbejdspladsen. Indsats for ledighedsmodtagere med mere end 18 måneders ledighed. Jobcentret vil udvikle et forløb, der er målrettet de ledighedsydelsesmodtagere, der er længst fra arbejdsmarkedet. Psykoeducation Indsatsen skal udvides i 2015 til, udover at omfatte sygedagpengemodtagere, også at omfatte ledige kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemstillinger. 3.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langtidsledige 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Den fremadrettede indsats De konkrete indsatsområder: Tidlig indsats for a-dagpengemodtagere. Jobcentrets konkrete indsats for at hjælpe ledige a- dagpengemodtagere er blandt andet at fokusere på den fremrykkede indsats, der betyder, at borgerne indkaldes til jobsamtaler efter 4 og 8 ugers ledighed, frem for tidligere efter 3 måneders ledighed, som er rettidig indsats ifølge loven. Jobcentret vil implementere den nye beskæftigelsesreform og indsatserne herefter. Mere fokus på visitationsprocessen. Der er i 2014 udviklet nye initiativer i jobbutikken, der skal sikre at borgere, der henvender sig i Jobcentret med det samme orienteres mod jobsøgning og cv skrivning. I 2014 og 2015 forventes jobbutikken at blive lavet om til et mere dynamisk sted, hvor borgerne i højere grad motiveres til og understøttes med at søge job. Netværk. Der er i 2014 etableret netværksmøder, der har til formål at dele viden og netværk til gavn for de ledige borgeres jobsøgning og karriere. Netværkene forventes nuancerede i 2015 eventuelt med mere brancheopdelte netværk. Udvidet jobklub og aktivering. I 2014 er der etableret en udvidet fleksibel jobklub for alle ydelsesgrupper for at bringe borgerne hurtigst mulig ud i ordinært arbejde eller i virksomhedsrettet aktivering. 11

203 Virksomhedscentre og aktivering for aktivitetsparate. Der skal yderligere fokus på en effektivisering af brugen af virksomhedscentre for at bringe de borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet tilbage eller tættere på arbejdsmarkedet. Paletten af virksomheder skal gøres større, og der skal følges tættere op på den eksisterende indsats. Rette indsats til rette tid skal sikre at jobcentret allerede ved første møde med ny ledige i Jobbutikken skal planlægge en differentieret indsats i samarbejde med den ledige. Denne tidlige afklaring skal forebygge tilgangen til langtidsledighed. Der skal fortsat være størst muligt fokus på jobåbninger, herunder på bygge- og anlægssektoren, hvor der kommer stadig flere jobåbninger og virksomhedsrettede aktivering. Aktivering skal bruges hyppigere og mere målrettet. Jobrotation. Jobcentret har siden august 2013 arbejdet fokuseret med jobrotation og indsatsen fortsætter i I 2015 vil der være fokus på at udvide indsatsen til flere fagområder. Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Målinger: 1. Resultatkrav: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Den fremadrettede indsats Virksomhedsindsatsen er og vil fortsat blive højt prioriteret i kommunen. Kommunens forventning er, at den tættere kontakt mellem kommunens virksomhedskonsulenter og erhvervslivet også i 2015 vil skabe et styrket gensidigt forpligtende samarbejde med områdets virksomheder og deres interesseorganisationer. Dette samarbejde skal bidrage til, at virksomhederne og jobcentret får den viden, der er nødvendig for blandt andet at ansætte flere ledige i forskellige typer jobs, ligesom virksomhederne skal motiveres til at ansætte borgere i ordinære jobs. De konkrete indsatsområder: Jobcentret har iværksat og vil iværksætte en række tiltag for at styrke virksomhedskontakten: Virksomhedskonsulenterne vil være mere udgående, arbejde mere salgsorienteret og professionelt og arbejde systematisk med, at ledige bliver henvist til stillinger opslået på Jobnet. Virksomheder skal kende jobcentret og have langt større tillid til, at vi henviser arbejdskraft til ledige stillinger hurtigt og effektivt. 12

204 Mere synlighed og opfølgning på virksomhederne. Jobcentret vil i 2015 generelt have større fokus på mere systematisk at samarbejde med virksomheder og vil i højere grad være fysisk til stede på virksomheden for at bistå virksomheden i forhold til blanketter og råd og vejledning, opfølgning på aktiveringsforløb, og sikre at der sker en reel opkvalificering af den ledige og ikke mindst få adgang til de jobåbninger, der forventes at komme flere af i Jobcentret implementerer i 2015 et nyt virksomhedssystem, der skal sikre bedre overblik over og ledelse af virksomhedsindsatsen, herunder hvilke virksomheder der er besøgt, hvilke behov virksomhedernes har, og hvilke medarbejdere der er i kontakt med virksomheden. On-line målinger i forhold til virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service vil blive gennemført i Målingerne skal bidrage til en bedre og mere målrettet virksomhedsindsats. Jobcentret vil udvikle samarbejdet med de omkringliggende jobcentre og sætte fokus på formidling af jobs på tværs af kommuner og regionsgrænser. Ved at skabe et større integreret arbejdsmarked skabes en større mulighed for at matche udbud og efterspørgsel. Med Helsingør Kommunes beliggenhed er det oplagt at fokusere på Øresundsregionen som et samlet arbejdsmarked. Kommunen vil fortsætte sit engagement i øresundssamarbejdet primært i forhold til HH-samarbejdet og arbejde for et mere integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen. Mere koordineret indsats. Jobcentret vil bidrage til, at Kommunen fremstår mere professionelt med en koordinerede indsats i kommunen og med erhvervslivet. Det skal blandt andet sikre flere lærer- og praktikpladser og flere og bedre målrettede uddannelsesafklarende virksomhedsforløb, snusepraktikker og andre virksomhedsrettede forløb. Erhvervsråd. I Helsingør Kommune oprettes et Erhvervsråd, som Jobcentret vil anvende som Advisory Board bl.a i forbindelse med den virksomhedsrettede indsats. 13

205 Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Budget for 2015 sættes ind, når det er besluttet. 14

206 Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen En samlet liste over forslag til målinger I nedenstående følger en liste over de målinger, der skal indgå i beskæftigelsesplanen for Udgangspunktet er, at der ikke fastsættes konkrete kvantitative resultatkrav. Derimod følges udviklingen inden for hvert område med kvartalsvis opfølgning på Beskæftigelsesudvalgets møder. Begrundelsen for de valgte målinger er, at de måler det væsentlige i indsatserne og med undtagelse af tilbagefaldsmålet på ungeindsatsen, kommer i Jobindsats.dk og dermed kan sammenlignes med andre jobcentre. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør er: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Måling som i 2014: Følge udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge der påbegynder en uddannelse 2. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge der afbryder uddannelse og kommer retur til forsørgelsesydelse 3. Resultatkrav: Følger udviklingen i hvor mange unge, der kommer i beskæftigelse 4. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen i 1+3 med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 15

207 Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats. Målinger: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langtidsledige 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Målinger: 1. Resultatkrav: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen 16

208 Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Det lokale Beskæftigelsesråds virksomhedsplan vedlægges som bilag. Planen forventes færdig i 4. kvartal

209 Bilag: 6.4. Bilag_3_Styringsaftale_2015 Samarbejdsmodel.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 15. september Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54446/14

210 Bilag 3 - Styringsaftale 2015 Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

211 Bilag 3 Styringsaftale 2015 KKR Hovedstaden SAMARBEJDSMODEL OM DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I HOVEDSTADSREGIONEN I Styringsaftale i Rammeaftale 2015 indgår, som i 2014, en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der defineres som nødbremse-modellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt: Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. Først når et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, vil det blive vurderet omtilbuddet skal tildeles særlige vilkår. Målgruppe Udslagsgivende faktor Handling Vurdering Særlige tiltag De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, jf. Udviklingsstrategieni Rammeaftalen. Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og hvor driftsherre har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Samarbejdsmodellen giver driftherre mulighed for at indstille tilbuddet til behandling i KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse. Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v. Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Embedsmandsudvalget kan videresende en indstilling til den permanente task force, og angive særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om det konkrete tilbud. På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlige tiltag. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksættes i forhold til det konkrete tilbud. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse indstiller beslutninger om særlige tværkommunale tiltag til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. Ved tilbud, hvor Region Hovedstaden er driftsherre, skal Region Hovedstaden indgå i beslutningsprocessen. Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. 2

212 Bilag 3 Styringsaftale 2015 KKR Hovedstaden VÆRKTØJSKASSE MED SÆRLIGE TILTAG Nedenfor er oplistet eksempler på en række mulige særlige tiltag, der kan iværksættes for at sikre, at den særlige viden og kompetencer i et mest specialiseret tilbud bevares. Listen er ikke udtømmende, hvorfor der i konkrete sager kan forekomme andre tiltag. Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet Herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre organisering af driften. Forlængede opsigelsesvarsler Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet. Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering En finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger. Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold. Fordelen ved denne model er, at den både indeholde et element af aktivitetsafhængig finansiering, hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved bidrager til en vis driftssikkerhed. Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne, via den objektive finansiering, medfinansiere unødig kapacitet. 3

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13. Dagsorden med vedtagelser Åben/lukket Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Mødedato Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt Kl. 15.00 Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere Per Vangekjær (DA) Næstformand,

Læs mere

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2013 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2013 Kommunen skal i 2012 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2013 1. Beskæftigelsesplanen er kommunens

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 15. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Helle Hansen deltog i mødet som

Læs mere

Indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at Det Lokale Beskæftigelsesråd godkender dagsordenen.

Indstilling: Forretningsudvalget indstiller, at Det Lokale Beskæftigelsesråd godkender dagsordenen. R e f e r a t Indholdsfortegnelse Dagsorden for Møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato 28. august 2014 Mødetid 9.00 12.00 Mødested Nygade 56 Skjern lokale 2 Fraværende Afbud fra Linda Nielsen i stedet

Læs mere

Referat Byrådet 2014-2017

Referat Byrådet 2014-2017 Referat Byrådet 2014-2017 Mødedato: Mandag den 22. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:10 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Duygu A.

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben / lukket Mødedato 28. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

R E F E R A T fra Arbejdsmarkedsudvalgets møde onsdag den 30. maj 2007 kl , lokale 207, 2. sal på Rådhuset i Holstebro

R E F E R A T fra Arbejdsmarkedsudvalgets møde onsdag den 30. maj 2007 kl , lokale 207, 2. sal på Rådhuset i Holstebro R E F E R A T fra Arbejdsmarkedsudvalgets møde onsdag den kl. 13.00, lokale 207, 2. sal på Rådhuset i Holstebro ÅBEN DEL: 1. Vision samt overordnede værdier og mål for beskæftigelsesindsatsen 2. Beskæftigelsesplan

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jesper T. Lund, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 2. udgave 26. maj 2014 Indledning Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalg

Beskæftigelsesudvalg REFERAT Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 6 Mødedato: Mødevarighed: 16.30-18.00 Fraværende: Mødested: Mødelokale 2 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Virksomhedskontakten 2 BE Udkast til Beskæftigelsesplan

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 24-06-2014 Tirsdag 24.06.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Beskæftigelsesplan 2015 3 Resultatrevision

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Referat Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Det Lokale Beskæftigelsesråd : Onsdag den 13. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:00 Mødested: Erhvervsskolen Nordsjælland, Rs. Knudsensvej 9, 30 Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Hedensted Kommune. Handicaprådet. Åben dagsorden. Mødelokale 3, Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Handicaprådet. Åben dagsorden. Mødelokale 3, Hedensted Rådhus Åben dagsorden Mødetidspunkt: Kl 15:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Mødelokale 3, Hedensted Rådhus Birgit Jakobsen, Hanne Grangaard, Anne Marie Madsen, Anne Lise Pedersen, Mikael Bisted, Marianne Frahm,

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget : Mandag den 23. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 20:35 Sluttidspunkt: Kl. 20:40 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Byrådet

Referat for ekstraordinært møde Byrådet Referat for ekstraordinært møde Byrådet : Mandag den 04. december 2017 Mødetidspunkt: Kl. 16:50 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Byrådssalen, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 28. oktober 2014 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Beskæftigelsesudvalget

Referat for ekstraordinært møde Beskæftigelsesudvalget Referat for ekstraordinært møde Beskæftigelsesudvalget : Mandag den 14. december 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Allan

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Mandag den 04.12.06 kl. 18.30 i Job- og Erhvervsservice 3. sal Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side 1. Præsentationsrunde...3 2. Godkendelse af forretningsorden...4

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

REFERAT. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Mandag 7. april kl på Frederikssund Rådhus i lokale nr. F 7 (lokale E103) Mødedeltagere:

REFERAT. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Mandag 7. april kl på Frederikssund Rådhus i lokale nr. F 7 (lokale E103) Mødedeltagere: REFERAT Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mandag 7. april kl. 16.00 på Frederikssund Rådhus i lokale nr. F 7 (lokale E103) Mødedeltagere: Kim Rockhill, Ole Søbæk, Hans Henning Bjørnsen, Mogens Andersen,

Læs mere

Det lokale beskæftigelsesråd

Det lokale beskæftigelsesråd Dagsorden Dato: Torsdag den 22. august 2013 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Særlige forhold: Mødelokale: Medlemmer: Bemærk at mødet er flyttet fra den 20. august til den 22. august 2013 og begynder allerede kl.

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget 2014-2017 : Torsdag den 07. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 07. februar 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 07. februar 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 07. februar 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 93. Integrationsråd 3 94. KL s sociale temamøde den 22. - 23. maj 2008 5 Deltager ikke. 5 95. Orientering

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. nov. 2012 Mødetid: 15.00 Mødested: Mødelokale 1 Til stede: Per Laursen (DA), Jens Christian Sørensen (DA), Hans Sørensen (LO), Birgit Øllegaard Kristianesen

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget : Mandag den 23. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 20:35 Sluttidspunkt: Kl. 20:40 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær

Læs mere

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 20. januar 2014. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Dagsorden Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 20. januar 2014. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Dagsorden mandag den 20. januar 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Valg af formand...2 3. JA - valg af næstformand...3 4. JA - Orientering

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 23-08-2018 17:00 Mødeafholdelse Ungecenter Gentofte, Hartmannsvej 22, 2900 Hellerup Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat af møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Referat af møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 05-02-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl: 19:15 Tilstede:

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Dato: 25. oktober 2007 Lokale: 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 15.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/61 Godkendelse af referat...

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 18.12.2012 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Måltal i Beskæftigelsesplan 2013... 4 3 Orientering om 6-by-barometret november 2012...

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Beskæftigelsesudvalget

Mødesagsfremstilling. Beskæftigelsesudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Beskæftigelsesudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 18-08-2009 Sag nr.: ØU 218 Sagsbehandler: Jakob Duvå Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde

GLOSTRUP KOMMUNE. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde GLOSTRUP KOMMUNE Referat Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde Mødedato: Torsdag den 22. november 2012 Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Jobcenter, Rådhusparken 2 Medlemmer: Ove Bjerregaard-Madsen (G)

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 19.01.2010, kl. 08:30 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden...... 3 2 Udpegning af næstformand...... 4 3 Mødekalender for 2010...... 5 4

Læs mere

Mødet blev holdt torsdag den 10. marts 2011 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 09:30.

Mødet blev holdt torsdag den 10. marts 2011 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 09:30. ALLERØD KOMMUNE Erhvervs- og Møde nr. 14 Mødet blev holdt torsdag den 10. marts 2011 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 09:30. Medlemmer: Formand - Lea Herdal (F), Næstformand

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde

GLOSTRUP KOMMUNE. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde GLOSTRUP KOMMUNE Referat Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde Mødedato: Torsdag den 20. september 2012 Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Jobcenter, Rådhusparken 2 Medlemmer: Ove Bjerregaard-Madsen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 25 ONSDAG DEN 12. AUGUST 2009, KL. 16.00 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Arbejdsmarkedsudvalget 12. august 2009 Side: 2 Fraværende: Jørgen

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 06-11-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 06-11-2017

Læs mere

Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office

Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office Udkast til vedtægter for Copenhagen EU Office Region Hovedstaden, Kommunekontaktråd Hovedstaden (herefter KKR Hovedstaden), Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. september Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 15. september Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 15. september 2008 Beskæftigelsesplan 2009 for Jobcenter Århus Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume

Læs mere

Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 17. september 2012 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Mødet afsluttet kl. 14.45 Lars Jensen deltager i behandling af punkterne 4-8 Pkt. Tekst Side 1 Orientering

Læs mere

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. april 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP Indholdsfortegnelse 013. Budgetopfølgning 28.02.2009 26 014. Forsøg med EGU-pladser på kommunale arbejdspladser

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 20-05-2014 Tirsdag 20.05.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Budgetopfølgning 2, 2014 på Erhvervs-

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 28-02-2019 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Byrådet 2014-2017

Referat for ekstraordinært møde Byrådet 2014-2017 Referat for ekstraordinært møde : Onsdag den 13. august 2014 Mødetidspunkt: Kl. 18:30 Sluttidspunkt: Kl. 19:30 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Betina Svinggaard (A) Duygu A. Ngotho

Læs mere

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 06-11-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl: 18:15 Tilstede: Søren B Heisel,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme. Beslutningsreferat. af møde den 8. november 2010 kl i Udvalgsværelset

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme. Beslutningsreferat. af møde den 8. november 2010 kl i Udvalgsværelset Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat af møde den kl. 16.00 i Udvalgsværelset Indholdsfortegnelse ÅBEN DAGSORDEN 93 GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 4 94 ORIENTERING FRA FORMANDEN...

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Møde nr.: 3 Mødedato: 17. maj 2011 Mødetid: Mødested: Mødelokale 2

Møde nr.: 3 Mødedato: 17. maj 2011 Mødetid: Mødested: Mødelokale 2 Dagsorden Beskæftigelsesudvalg Møde nr.: 3 Mødedato: 17. maj 2011 Mødetid: 16.30 Mødested: Mødelokale 2 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BE Udvidet budgetopfølgning 30.04.2011 2 BE Budgetforslag 2012

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Til LBR Syddjurs Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21.5.2012 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753

Læs mere

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg. Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning

Læs mere

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats (Synopsis for) Beskæftigelsesplan 2019 Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats Udarbejdet af: Center for Arbejdsmarked Udgivelsesdato: 15.12.2018 Indhold 1. Indledning...3 1.1 Det formelle grundlag...3

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Hotel Phønix, mødelokale 1 Dato: Mandag den 23. oktober 2017 Start kl.: 16:15 Slut kl.: 17:40 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014 Mødedato: 27. august 2014 Mødelokale: Starttidspunkt for møde: Sluttidspunkt for møde: Byrådssalen, Tønder Rådhus 15:00 15:45 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Jens Egon Jørgensen, Jens Ellekjær,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsorden Det lokale beskæftigelsesråd 23.08.2012 kl. 16.30 Brovst Rådhus, mødelokale 1 1/10 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 23. august 2012 1. Godkendelse

Læs mere

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 1. Navn Foreningens navn er Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland. Foreningen har hjemsted i Holstebro

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 14:00 Afbud: Fraværende: Indholdsfortegnelse Side 1. Økonomiopfølgning ultimo maj 2008 63 2. Beskæftigelsesplan

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Dagsorden Det lokale beskæftigelsesråd 11. november 2010 kl. 16:30 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 11. november 2010 1. Fællesmøde

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning

Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 2018-2021 Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Ungesekretariatet,

Læs mere

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. maj 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard Aars

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. maj 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard Aars Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 02. maj 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard 7 9600 Aars Indholdsfortegnelse 037. Orientering fra formanden... 71 038. Orientering fra administrationen...

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Børne- og Skoleudvalget Referat fra ordinært møde 20. September 2016 Tirsdag 20.09.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Godkendelse af rammeaftale for 2017 samt hovedstadsregionens kortlægning

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 28.08.2008 kl. 15:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Budget 2008: Budgetrevision 3 på Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets

Læs mere

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat af møde den 9. januar 2012 kl. 16.00 i Udvalgsværelse Medlemmer Bertil Nyenstad (A) formand Kirsten A. Lauritsen (A) næstformand Hans Jørgen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Referat fra møde i Beskæftigelsesudvalget

Referat fra møde i Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde i Beskæftigelsesudvalget Tirsdag den 2. november 2010 Kl. 16.00 i F7, Frederikssund Mødedeltagere: Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Jesper Henriksen (A) Ole Søbæk (C) Susan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere