Fraktioneringsforsøg med nordsøsild
|
|
- Aksel Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trash2Cash Delrapport nr. 7.2 Fraktioneringsforsøg med nordsøsild Projekt 7: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Teknologisk Institut
2 Trash2Cash Delrapport nr. 7.2 Fraktionsforsøg med nordsøsild 2014 Udarbejdet af: Teknologisk Institut Kontakt: Sara Kobbelgaard, tlf Rapporten er udarbejdet som led i projektet Trash2Cash Delprojekt 7: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Trash2Cash Projektholder: Nordsøen Forskerpark, Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals info@nordso .dk, tlf Faglig projektledelse: Teknologisk Institut, Teknologiparken, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C keha@teknologisk.dk, tlf Finansieret af: Markedsmodningsfonden Region Nordjylland Deltagende virksomheder
3 Indholdsfortegnelse 1. Formål Teori... 4 Fedt i sild Fremgangsmåde Resultat... 7 Fedtindhold... 8 Fedtsyre sammensætning... 9 Sildeolie Økonomisk kalkyle Konklusion Appendix A: Fedtsyre analyse Appendix B: Fedtbestemmelse fortaget af Nielsens Fiskeeksport
4 1. Formål Der er gennemført et fraktionsstudie i samarbejde mellem Nielsens Fiskeeksport og Teknologisk Institut. Arbejdet udføres indenfor Trash to Cash, delprojekt 7 Pelagiske fisk. Formålet er at undersøge fedtindholdet af sidestrømmen i relation til filetering af sild. Fraktionsstudiet skal afdække fedtfordeling og mulig forskel på fedtindholdet i de forskellige dele af silden. Derudover vil rapporten estimere det økonomiske potentiale af sidestrømmene i relation til fedtindholdet, og vurdere merværdien for fiskebiprodukter fra sildefiletering. 2. Teori Virksomheden Nielsens Fiskeeksport producerer syrnede sildefileter og fileterer norsk vårgydende (NVG) og nordsøsild året rundt. Alle sild, der går igennem anlægget, er MSCcertificerede. Sildefileterne modnes ved Nielsens Fiskeeksport, som videresælger halvfabrikata i bulk til færdigvareproducenter primært i Danmark og Tyskland, som producerer marinerede sild til forbrugerne. Nielsens Fiskeeksport producerer årligt tons sildefileter. Ved filetering af silden er det omkring 35 % af den hele sild, som udgør sildefileten. 65 % af silden udgør således et biprodukt. Silden fileteres i fire fraktioner: 1. Filet 2. Hoved, hale og finner 3. Indvolde og bugstrimmel 4. Skind. I dag samles de tre sidestrømme (2-4) i én fraktion. Denne fraktionen sælges samlet til minkfoder, fiskemelsproduktion eller olieproduktion. I Figur 1 ses en skematisk fordeling af fileteringsproces og fraktioner, samt de mængder, der årligt produceres ved Nielsens Fiskeeksport. Sild ton/år 35 % Filet ton/år 65 % sildefraskær ton/år Hoved, hale og finner Indvolde og bugstrimmel Etimeret 90 % Etimeret 10 % Skind Figur 1. Filetering af sild, fraktionsdele og årlige mængder ved Nielsens Fiskeeksport. 4
5 Fedt i sild Fedtindholdet i sild og den kemiske sammensætning af sild varierer betragteligt hen over sæson og forplantningscyklus. Dertil kommer mindre variationer i fedtindholdet afhængigt af art, køn og alder. Sild lagrer primært fedt under skindet og i de lyse muskler. Disse væv indeholder % af den samlede mængde fedt for begge køn. Derudover findes fedtdepoter i hoved, mørk muskel, bugepitel og benrad. Fedtindholdet i sild er lavest umiddelbart efter gydning, men mere end 20 % op til gydeperiode. Vandindholdet falder, som fedtindholdet stiger og omvendt. I Figur 2 ses variationen af fedtindhold i NVG-sild henover året (angivet i uger). 1 Figur 2. Fedt i NVG-sild. Basisanalyser fra Fiskeriforskning (Kåre Lie) ( ) er markeret i pink. Analyser fra SINTEF Fiskeri og havbruk er markeret i grøn (2003), blå (2004) og grå (2005). Nielsens Fiskeeksport foretager rutinemæssigt målinger af fedtindholdet i fileten fra sild (Appendix B). Disse fedtbestemmelser udføres på fileten, og indholdet bestemmes på artsniveau: NVG- eller nordsøsild. I Figur 3 ses data for fedtbestemmelser udført på nordsøsild
6 Figur 3. Fedtindhold i nordsøsild bestemt af Nielsens Fiskeeksport. Disse data fra Nielsen Fiskeeksport viser samme tendenser og udsving som de målinger, der er foretaget på NVG-sild i Figur 2, selvom der forskel mellem arterne. Figur 4. Fedtindhold i sild afhængigt af fangstlokation. 1 Fedtindholdet afhænger af sildeart og er blevet undersøgt nærmere baseret på fangststed. I Figur 4 ses sammenhængen mellem fedtindhold og fangstlokation. 6
7 Fødevareproducenter af sildeprodukter deklarerer ofte, at: fedtindhold kan variere fra 8-18 g pr. 100 g afhængigt af årstiden, hvilket stemmer overens med værdierne angivet i Figur 2, Figur 3 og Figur Fremgangsmåde Fraktionsstudiet blev gennemført den 4. marts 2014 (uge 10). Den pågældende dag blev der fileteret nordsøsild, og den dag gik der 6 sild per kilogram, dvs. gennemsnitsvægten på en sild var 170 g. Fraktionsstudiet blev gennemført i uge 10, som er i en periode med faldende fedtindhold, som det ses af Figur 2. Silden indeholder på dette tidspunkt af året et lavt niveau af fedt, vurderet til cirka 10 %, se Figur 2. Bestemmelse af fedtindhold blev foretaget ved Nielsen Fiskeeksport. Fedtindholdet blev bestemt ved Gerbermetoden. Som nævnt foretager Nielsens Fiskeeksport rutinemæssigt målinger af fedtindholdet i fileten fra sild, hvortil anvendes Gerbermetoden. Målinger fra de seneste år ses i Figur 3 og Appendiks B: Fedtbestemmelse fortaget af Nielsens Fiskeeksport. Ved Teknologisk Institut blev der bestemt fedtindhold ved Bligh & Dyer metoden og efterfølgende blev fedtsyreprofilen bestemt af de forskellige sildefraktioner ved brug af GC. 4. Resultat Der blev indvejet 10,4 kg sild, som derefter blev fileteret og efterfølgende opsamlet i fraktionerne angivet i Tabel 1. Tabel 1. Andel af sildefraktioner Fraktion Beskrivelse Vægt (kg) Andel (%) 1 Hoved, hale, finner, benrad, Indvolde, bugstrimmel 4, Filet Skind 1,48 14 Total 10,4 100 Det ses af Tabel 1, at fileten udgør 38 % af den hele sild, og de resterende 62 % af fisken er biprodukt. 7
8 Fedtindhold Fedtbestemmelser på sildefileterne udføres regelmæssigt ved Nielsen Fiskeeksport. I forbindelse med fraktionsstudiet blev der bestemt fedtindhold i sildefileten samt nedenstående fraktioner (Tabel 2). Der er udført dobbeltbestemmelse på de to første fraktioner og enkeltbestemmelse på skindfraktionen. Tabel 2. Fedtbestemmelser foretaget af Nielsens Fiskeeksport ved Gerbermetoden. Enhed: % Fraktion Beskrivelse Gerber [%] 1 Hoved, hale, finner, benrad, Indvolde, bugstrimmel Filet Skind 4 - Fedtindholdet blev ligeledes bestemt ved Teknologisk Institut. Resultater ses i Tabel 3 og fremgår som et gennemsnit af en triplikatbestemmelse. Tabel 3. Fedt bestemmelser fortaget af Teknologisk Institut ved Bligh & Dyer metoden. Enhed: % Fraktion Beskrivelse Bligh & Dyer [%] 1a Hoved, hale, finner, benrad 10 1b Indvolde, bugstrimmel 16 2 Filet 4 3 Skind 9 Det estimeres, at fraktion 1 består af 90 % hoved, hale, finner og benrad, og de resterende 10 % udgøres af indvolde og bugstrimmel, således at fedtindholdet for denne fraktion totalt set er 11 %. Fedtindholdet er højest i fraktion 1, som indeholder 65 % af den totale fedtmængde i silden. Skindfraktionen indeholder 9 % fedt, men udgør en mindre mængde totalt set og dermed kun 16 % af det samlede fedtindhold. Sildefileten indeholder på dette tidspunkt kun 4 % fedt, hvilket udgør 19 % af sildens fedtindhold. Der arbejdes fremadrettet med fedtbestemmelserne foretaget af Teknologisk Institut (Tabel 3). 8
9 Fedtsyresammensætning Sundhedsstyrelsens kostråd er baseret på de officielle næringsstofanbefalinger fra Nordiske Næringsstofsrekommandationer (NNR). 2,3 De seneste anbefalinger fra NNR 2 lægger bl.a. større vægt på kvaliteten af fedt og har øget mængden af anbefalet monoumættet fedt, da videnskabeligt grundlag viser, at hvis man bytter en del af det mættede fedt ud med monoumættet fedt, mindsker man risikoen for hjerte-kar-sygdomme. De nuværende anbefalinger er, at maksimalt % af kalorieindtaget kommer fra fedt, og fordelingen mellem de forskellige typer af fedtsyrer bør være følgende (relativ sammensætning): 2,3,4 Mættede fedtsyrer (SFA) < 10 % (relativt < 33 %) Monoumættede fedtsyrer (MUFA) % (relativt %) Polyumættede fedtsyrer (PUFA) 5 10 % (relativt %), heraf mindst 1 % (3 %) i form af omega-3-fedtsyrer (ω-3-fedtsyrer). Resultater og detaljeret oversigt over fedtsyreanalyser af nordsøsild fra Nielsens Fiskeeksport ses i Appendiks A. I Tabel 4 er fedtsyrerne inddelt i fedtsyreklasserne: mættede (SFA), monoumættede og polyumættede fedtsyrer (PUFA). Dette er foretaget for de navngivne fedtsyre, som udgør 98 % af det totale fedtindhold. Tabel 4. Relativ sammensætning af fedtsyreklasser i sild Fedtsyreklasse 1a 1b 2 3 Gennemsnit SFA 25 % 28 % 24 % 22 % 25 % MUFA 59 % 57 % 59 % 64 % 60 % PUFA 14 % 13 % 15 % 12 % 13 % Sum 98 % 98 % 98 % 98 % 98 % Sammensætningen af sildeolie opfylder næringsstofanbefalingerne på alle punkter: Relativt indhold af mættede fedtsyrer (SFA) 25 % Relativt indhold af monoumættede fedtsyrer (MUFA) 60 % Relativt indhold af polyumættede fedtsyrer (PUFA) 13 %, som primært består af ω-3- fedtsyre, hvoraf halvdelen udgør de essentielle ω-3-fedtsyrer EPA/DHA. Ud fra grafen i Figur 5 ses, at det er skindfraktionen (3), som indeholder de højeste koncentrationer af MUFA
10 Relative fedtsyreklasser i silde fraktioner 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% SFA MUFA PUFA 1a 1b 2 3 Figur 5. Graf over fedtsyreklasser i nordsøsild fra Nielsens Fiskeeksport. I Tabel 5 er angivet den relative sammensætning af sildefraktionerne samt gennemsnittet. Der er udelukkende inkluderet fedtsyre, hvis relative andel overstiger 2 %. Dvs. de resterende 17 % dækker over forskellige fedtsyrer i mindre mængder, se Appendiks A for den fulde oversigt. Tabel 5. Relativ sammensætning af fedtsyre i sildefraktioner Fedtsyre Navn Fedtsyreklasse 1a 1b 2 3 Gennemsnit C14:0 Myristinsyre SFA 9 % 9 % 8 % 8 % 9 % C16:0 Palmitinsyre SFA 13 % 14 % 13 % 11 % 13 % C16:1 n7 cis Palmitoleinsyre MUFA 4 % 4 % 3 % 3 % 4 % C18:1 n9 cis Oliesyre MUFA 9 % 11 % 11 % 9 % 10 % C20:1 n9 cis Eicosenoic syre MUFA 13 % 13 % 13 % 15 % 14 % C20:5 n3 cis Eicosapentaensyre (EPA) PUFA 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % C22:1 n11 cis Cetolsyre MUFA 28 % 25 % 26 % 31 % 28 % C22:6 n3 cis Docosahexaensyre (DHA) PUFA 4 % 4 % 6 % 3 % 4 % Sum 82 % 82 % 83 % 84 % 83 % I grafen Figur 6 fremgår den relative fedtsyrefordeling i sildefraktionerne. Det ses, at årsagen til det højere indhold af MUFA i skind 3 primært kan tilskrives indholdet af eicosenoic-syre og cetol- 10
11 syre. Desuden er det interessant at notere, at fileten 2 indeholder mere DHA end de resterende fraktioner. Generelt er variationer mellem de dominerende fedtsyrer moderate i sidestrømmende. Relative fedtsyre fordeling i silde fraktioner 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Myristinsyre Palmitinsyre Palmitoleinsyre Oliesyre Eicosenoic syre EPA Cetolsyre DHA C14:0 C16:0 C16:1 n7 cis C18:1 n9 cis C20:1 n9 cis C20:5 n3 cis C22:1 n11 cis C22:6 n3 cis 1a 1b 2 3 Figur 6. Graf over relativ sammensætning af fedtsyre i sildefraktioner. Sildeolie Sildeolie har en karakteristisk fedtsyreprofil med et lavt indhold af ω-6 og et højt indhold af MUFA. Det lave indhold af ω-6, giver en gunstig fordeling mellem ω-3-/ω-6-fedtstoffer, som er gavnligt, da indtaget af ω-6 i befolkningen generelt er for højt. Sildeolie indeholder høje koncentrationer af monoumættede fedtsyrer, herunder 10 % oliesyre, hvilket er velkendt fra olivenolie, der kan indeholde optil 80 % oliesyre. Monoumættede fedtsyrer menes at have positive sundhedsfremmende effekter: 5 Nedsætter risiko for type 2-diabetes Nedsætter risiko for metabolisk syndrom Reducerer overvægt og fedme Forebygger hjertetilfælde. Dette er medvirkende årsag til, at NNR har øget mængde af anbefalet MUFA i de seneste næringsstofanbefalinger. Generelt er effekten af MUFA dog langt mindre undersøgt end ω-3- fedtsyrer. 5 A) Sildeavskjær som råstoff til specialproduter for helse og ernæring, RubinRapport nr. 216 (2012) Link. B) Tveter, I., Elvevoll, E. Mulig biologisk effekt av langkjedet enumettede fettsyrer (LC-MUFA), Rapport fra Universitetet i Tromsø, Norges fiskerihøgskole (2010) Link 11
12 5. Økonomisk kalkyle I dette afsnit er det forsøgt at estimere værdien af sidestrømmene, der afsættes til foderindustri i form af minkfoder eller forædling ved fiskemelsfabrikker, som situationen er i dag. Prisen for bifraktioner afsat til foderindustrien er sat til 2 kr./kg. Disse beregninger sammenholdes med værdien af olien i de pågældende sidestrømme. Det forventes, at fiskeolien i den konsumrettede udgave vil kunne sælges til 30 kr./kg. 6 Tabel 6. Værdi af afskær per ton sild. Fraktion Beskrivelse Andel [%] B&D [%] Fedt [kg/t] Værdi foder* [kr/t] Værdi olie** [kr/t] Merværdi*** [%] 1 Hoved, hale, finner, benrad, Indvolde, bugstrimmel Filet Skind *Værdien af fraskær til foder er fastsat til 2 kr./kg.** Værdien af olie er sat til 30 kr./kg. ***Værdi af olie vs. foder, der er ikke inkluderet omkostningerne ved olieproduktion. Det fremgår, at der for afskærsfraktionerne er mulighed for at opnå en merværdi på %. Dette skal ses i sammenhæng med indholdet af olie på omkring 10 % for bifraktionerne i nordsøsilden på det pågældende tidspunkt. Fedtindholdet afspejles direkte i merværdi. Nielsens Fiskeeksport producerer ton sildefileter årligt, hvilket afstedkommer landingen af ton sild, hvor det gennemsnitlige fedtindhold vil være over niveauet af fraktionerne i nærværende analyse. Værdien af olie i skindet udgør 11 millioner DKK; tilsvarende indeholder fraktion 1 sildeolie til en værdi af 47 millioner DKK. Sammenlignet med værdien af bifraktionerne til foderindustrien på 37 millioner DKK, er den samlede værdi af sildeolie i bifraktioner 21 millioner DKK større. Det vurderes, at dette er en konservativ økonomisk kalkule af følgende årsager: Grundet faldende priser på mink, må det forventes, at kiloprisen på fiskebiprodukter ligeledes falder de kommende år. Der er stigende efterspørgsel på marine lipider til konsummarkedet, og mængden er begrænset af tilgangen af marine råstoffer. Faktionsstudiet er gennemført på det tidspunkt af sæsonen, hvor sild indeholder et minimum af fedt. Proteinfraktionen, som vil blive produceret under ekstraktion af olie, er ikke værdisat i denne beregning. 6 GUDP projekt: Udvikling af bæredygtige, innovative fødevareingredienser på basis af ørredrestprodukter. DANFomega 12
13 Det vil være væsentligt at få afdækket markedet og vurderet potentialet af sildeolie. 7 Centrale punkter for sildeolien vil være: Bæredygtighed i form af MSC-certificerede sild Fedtsyreprofilens indhold af ω-3- og monoumættede fedtsyrer Det er også muligt at friskheden og oprindelsen af olien kan være en væsentlig faktor. 7 Sildeolje til bruk i spesialprodukter for helse og ernæring, RubinRapport nr. 172 (2009). Link 13
14 6. Konklusion Fedtindholdet og fedtsyresammensætningen er kortlagt. Sammensætningen af sildeolie opfylder alle næringsstofanbefalingerne og har den rette sammensætning mellem mættet fedt, mono- og polyumættet fedtsyre. Desuden er der et essentielt indhold af ω-3-fedtsyre. Sildeolie har en karakteristisk fedtsyreprofil, der indeholder ω-3-fedtsyre og et lavt indhold af ω-6 kombineret med et højt indhold af MUFA. Generelt er variationer mellem de dominerende fedtsyrer moderate i sidestrømmende. Der er 2 % mere fedt i fraktionen, der indeholder hoved, hale, finner, benrad, indvolde og bugstrimmel sammenlignet med skindet. Den førstnævnte fraktion udgør næsten 50 % af silden, hvorfor den største merværdi, opgjort til 65 %, findes i denne fraktion. Samlet set indeholder sidestrømmene sildeolie til en værdi af 58 millioner DKK. Det er 21 millioner DKK mere end sidestrømmene indbringer i dag ved afsætning til fiskemels-, olie- eller minkfoderproduktion. Hertil skal lægges værdien af proteinfraktionen i sidestrømmene. Nielsens Fiskeeksport har et potentiale i udviklingen af sildeolie, som vil kunne markedsføres på baggrund af MSC-certificerede sild samt fedtsyreprofilens indhold af ω-3- og monoumættede fedtsyre. 14
15 7. Appendiks A: Fedtsyreanalyse Den relative sammensætning af fedtsyrerne er angivet nedenunder. Fedtsyerne angivet med fed er inkluderet i Tabel 5. Fraktion 1a 1b 2 3 Fedtsyre Hoved hale ryg Indvolde Filet Skind C13:0 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C14:0 8,5 % 9,5 % 7,5 % 8,1 % C14:1 n5 cis 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C15:0 iso 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,2 % C15:0 antiso 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C15:0 0,5 % 0,7 % 0,4 % 0,3 % C16:0 iso 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % Pristanic 0,1 % 0,2 % 0,2 % 0,3 % C16:0 12,7 % 14,4 % 13,4 % 10,9 % Ukendt 0,4 % 0,5 % 0,4 % 0,3 % C16:1 n7 cis 4,2 % 4,1 % 3,4 % 3,5 % C16:1 n5 cis 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,1 % C17:0 iso 0,1 % 0,2 % 0,1 % 0,1 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C17:0 antiso 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C16:2 n4 cis 0,8 % 0,8 % 0,8 % 0,8 % C17:0 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,2 % C16:3 n4 cis 0,5 % 0,5 % 0,4 % 0,4 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,0 % 0,0 % C18:0 iso 0,2 % 0,3 % 0,2 % 0,2 % C16:4 n1 cis 0,3 % 0,1 % 0,1 % 0,3 % C18:0 1,2 % 1,4 % 1,3 % 1,3 % 15
16 Fraktion 1a 1b 2 3 Fedtsyre Hoved hale ryg Indvolde Filet Skind C18:1 n9 cis 8,7 % 10,6 % 11,3 % 9,4 % C18:1 n7 cis 1,3 % 1,5 % 1,2 % 1,3 % C18:1 n5 cis 0,3 % 0,4 % 0,3 % 0,2 % C18:2 n6 cis 1,3 % 1,5 % 1,2 % 1,2 % C19:0 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C18:3 n6 cis 0,1 % 0,1 % 0,0 % 0,0 % C18:3 n3 cis 0,7 % 0,7 % 0,5 % 0,4 % C18:4 n3 cis 1,3 % 1,0 % 0,9 % 0,8 % C20:0 0,3 % 0,3 % 0,2 % 0,3 % C20:1 n15 cis 1,8 % 1,5 % 2,3 % 1,8 % C20:1 n9 cis 13,3 % 12,7 % 13,0 % 15,3 % C20:1 n7 cis 0,2 % 0,2 % 0,2 % 0,2 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,0 % 0,0 % C20:2 n6 cis 0,2 % 0,2 % 0,2 % 0,2 % C20:3 n6 cis 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,2 % 0,1 % C20:4 n6 cis 0,3 % 0,4 % 0,4 % 0,4 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,0 % 0,0 % C20:3 n3 cis 0,1 % 0,2 % 0,1 % 0,1 % C20:4 n3 cis 0,3 % 0,3 % 0,3 % 0,2 % C20:5 n3 cis 3,3 % 2,6 % 2,9 % 2,6 % C22:0 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C22:1 n11 cis 28,1 % 24,9 % 26,0 % 30,9 % C22:1 n9 cis 1,1 % 1,0 % 1,1 % 1,4 % C22:2 i 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % 16
17 Fraktion 1a 1b 2 3 Fedtsyre Hoved hale ryg Indvolde Filet Skind C21:5 n3 cis 0,2 % 0,1 % 0,2 % 0,2 % C22:4 n6 cis 0,1 % 0,1 % 0,3 % 0,2 % C22:5 n6 cis 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C22:4 n3 cis 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C22:5 n3 cis 0,6 % 0,5 % 0,6 % 0,6 % Ukendt 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % C22:6 n3 cis 3,6 % 3,5 % 5,5 % 3,1 % Sum 98,8 % 99,0 % 98,9 % 98,8 % 17
18 8. Appendiks B: Fedtbestemmelse fortaget af Nielsens Fiskeeksport 18
Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær
Makrel- og sildeolie fra fiskefraskær Sara Kobbelgaard, Projektleder Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Fødevareteknologi, Teknologisk Institut Agenda Oparbejdning af pelagisk restfraktion
Læs mereA/S Sæby Fiske-industri - deltagelse i Trash2Cash. Trash2Cash Delrapport nr. 7.5. Projekt 7: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum
Trash2Cash Delrapport nr. 7.5 A/S Sæby Fiske-industri - deltagelse i Trash2Cash Projekt 7: Oparbejdning af pelagisk restfraktion til konsum Teknologisk Institut Trash2Cash Delrapport nr. 7.5 A/S Sæby Fiske-industri
Læs mereT2C hvordan startede det?
Resultatseminar 29. april 2015 T2C hvordan startede det? Ønsker om konkrete initiativer...... 1 T2C hvordan startede det? Ansøgning til Fornyelsesfonden (nu Markeds-modningsfonden) Initiativer 4 kommuner
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereFremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?
Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion
Læs mereProj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.
20. februar 2019 Notat Proj.nr. 2007087 Opdatering af Råvaredatabasen Version 01 Kemisk sammensætning, validering og analyser anno 2018 MAHD/MT Baggrund Råvaredatabasen blev udviklet i perioden 2000-02.
Læs mereUndersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble
Trash2Cash Delrapport nr. 2.3 Undersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble Delprojekt 2: Hvidfisk udnyttelse af affald Teknologisk Institut Trash2Cash
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereRapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser
Rapsfrø -Sundhedsfremmende forbindelser Sandra Beyer Gregersen Institut for fødevarer, Aarhus universitet SandraB.Gregersen@food.au.dk Vigtigste sundhedsmæssige indholdsstoffer Umættet fedt Proteiner/peptider
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereKvantitativ vurdering af madspild fra hav til bord. Mindre madspild fra hav til bord. en forundersøgelse
Kvantitativ vurdering af madspild fra hav til bord Mindre madspild fra hav til bord en forundersøgelse Titel: Mindre madspild fra hav til bord en forundersøgelse (kvantitativ vurdering af madspild fra
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereMuligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1
Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen GUDP fiskeri workshop 2013 1 Introduktion Arbejdet med industrifisk siden 1978 Forskning og Ledelse Erhvervsforsker i 1986 Fraktionering
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereRapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund
Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.
Læs mereAfslutningsseminar Trash2Cash
Trash2Cash Delrapport nr. 1.1 Afslutningsseminar Trash2Cash Delprojekt 1: Administration og formidling Nordsøen Forskerpark Teknologisk Institut Trash2Cash Delrapport nr. 1.1 Afslutningsseminar Trash2Cash
Læs mereVærdi i landingsforpligtelsen
Værdi i landingsforpligtelsen Projektet Formål: at øge værdien af discardfisk Fokus: løse de udfordringer, der vil opstå ombord på et konsumfartøj og i landingshavn ved landing af discard Ny fraktion Opbevaring
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereInsekter som fødevareingrediens. Anne Louise Dannesboe Nielsen Sektionsleder Fødevareteknologi, Teknologisk Institut
Insekter som fødevareingrediens Anne Louise Dannesboe Nielsen Sektionsleder Fødevareteknologi, Teknologisk Institut Fødevareteknologi på TI Specialistviden om kemi, mikrobiologi og sensorik, såvel som
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets
Læs mereAnalyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion
Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mere15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereResumé af slutrapport
Resumé af slutrapport Introduktion, Trash2Cash, 2012-2015 Projektet Trash2Cash blev til i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Nordsøen Forskerpark og Nordjysk Fiskerikommune-netværk. Der blev udarbejdet
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereInnovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder
Innovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder Kasper Teilmann, Hotel Sisimiut Den 23. september 2018 Råstofgrundlag I 2015 fangedes
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereKommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne
Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereTest af metanpotentiale
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Test af metanpotentiale Måling af akkumuleret metanproduktion ved mesofil
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereMission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens
Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingredienser som protein, fibre og fedt i fødevarekvalitet. Ingredienserne
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET
Læs mereGUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande
GUDP projekt: Sortmund Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur,
Læs mereMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereMad i børnehøjde en eftermiddag med fisk
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereDansk Imprægneringsstatistik 2014
Dansk Imprægneringsstatistik 2014 Dansk Imprægneringskontrol c/o Teknologisk Institut Gregersensvej 3 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2337 E-mail: di-kontrol@teknologisk.dk Trykimprægnering Vakuumimprægnering
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereFiskeriets Økonomi 2013
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation
Læs mereRapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Chris Claudi-Magnussen 27. september 213 Proj.nr. 21474 Version 1 CCM/HNH
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights
Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereVed. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond
Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og
Læs mereHøsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereEr det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereMetoder til kødseparation af jomfruhummer
Trash2Cash Delrapport nr. 6.4 Metoder til kødseparation af jomfruhummer Delprojekt 6: Udnyttelse af højværdikilder fra skaldyr Teknologisk Institut Trash2Cash Delrapport nr. 6.4 Metoder til kødseparation
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereMælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning
Læs mereCLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed
CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereBeskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.
Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereNorske erfaringer med anvendelse af hvidfisk ressourcen
Nordisk workshop om nyttiggørelse og optimering af hvidfisk ressourcen Norske erfaringer med anvendelse af hvidfisk ressourcen GEMBA Seafood Consulting A/S Hotel Sisimiut, 23. september 2018 Seniorrådgiver
Læs mereDet gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:
Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Rapport 8. december 2010 Projektnr. 1379380-01 NTM, CCM Estimat for mættet fedt i dansk okse- og kalvekød Sammendrag Baggrund: Med
Læs mereFedme handler ikke (altid) om kalorier
Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereMættet fedt til malkekøer
FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL RESULTATER
LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT OG PCB I RISIKOPRODUKTER KONTROLRESULTATER 2012 Projekt J. nr.: 2010-20-793-00104 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB hører til gruppen af organiske miljøforureninger og forekommer
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE
MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE ADJUNKT: NINA AAGAARD POULSEN, INSTITUT FOR FØDEVARER, BAGGRUND Økologisk mælk har en sndere fedtsyreprofil end konventionel Højere
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereÆg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mere