Billede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billede http://freefoodphotos.com/imagelibrary/bread/slides/canned_food.html"

Transkript

1 Billede

2 Om Frida... 4 Personerne bag Frida... 4 Datasikring... 5 Ændringer og nyheder... 5 Ændring af identifikationsnumre... 5 Nye data... 6 Brug af fødevaredata... 6 Ophavsret og copyright... 6 Ansvarsfraskrivelse... 6 Tabellernes opbygning... 7 Fødevarenavne... 7 Datalinjerne... 7 Indhold... 7 Variationsbredde... 8 Antal prøver... 8 Kilde... 8 Basale oplysninger, makronæringsstoffer... 9 Energi... 9 Kulhydrater...10 Protein...12 Aminosyreoplysninger Fedt og fedtsyrer...13 Indholdet af fedtsyrer i mælkeprodukter Alkohol...16 Vand...17 Aske...17 Svind...17 Vitaminer A vitamin...18 D vitamin...18 E vitamin...19 K vitamin...19 Thiamin (B 1 vitamin)...19 Riboflavin (B 2 vitamin)...19 Niacin...19 B 6 vitamin

3 Pantothensyre...20 Biotin...20 Folat...20 B 12 vitamin...20 C vitamin...20 Mineraler og sporelementer Andre indholdsstoffer Biogene aminer...21 Sukkeralkoholer...21 Oplysninger om fødevaregrupperne Mælk og mælkeprodukter...22 Værdier for indhold af fedtopløselige vitaminer i mejeriprodukter Indholdet af fedtsyrer i mælkeprodukter Indholdet af cholesterol i mælkeprodukter Korn og kornprodukter...23 Niacin i korn og kornprodukter Kød og kødprodukter...23 Generelle bemærkninger Cholesterolindholdet i kød og kødprodukter D vitaminindholdet i kød og kødprodukter Oplysninger om kødudskæringer Berigelse - tilsætning af næringsstoffer til fødevarer Lovpligtig tilsætning af næringsstoffer...25 Ikke lovpligtig tilsætning af næringsstoffer...25 Deklaration Kildehenvisninger

4 Om Frida Frida er Fødevaredata i Danmark. Frida er arvtageren til Levnedsmiddeltabeller og fødevaredatabanken, som har tjent sine brugere godt i mere end 25 år. Frida er mere end blot næringsstoffer i fødevarer, og med tiden vil der med Frida blive publiceret meget anden viden om fødevarer end deres indhold af næringsstoffer. I de sidste cirka 30 år har det været en offentlig opgave at systematisere og udgive de mange tusinde data, som stammer dels fra undersøgelser foretaget af DTU Fødevareinstituttet, tidligere i Danmarks Fødevareforsknings / Fødevaredirektoratets / Levnedsmiddelstyrelsens / Statens Levnedsmiddelinstituts regi, dels fra andre forsknings- og industrilaboratorier. Frida kan mere. Frida har fået synonymnavne på varetyperne. Søgte du tidligere efter Bananer eller Pølser, fandt man intet da disse flertalsord ikke fandtes i databasen. Disse ord samt mange andre synonymer kan nu benyttes ligesom alternative stavemåder er repræsenteret i databasen. Personerne bag Frida At indsamle fødevaredata for et land, kræver mere end en persons indsats. Frida Teamet Pia Knuthsen Jette Jakobsen Anette Bysted Erling Saxholt Solfrid Merethe Jacobsen Analyse af næringsstoffer, energigivende Analyse af næringsstoffer, vitaminer Analyse af næringsstoffer, fedtsyrer Compiler, dataindsamlingsstrategi, datasamling, database arkitektur, vareundersøgelser og dokumentation Vareundersøgelser Tue Christensen Internet se mere se mere se mere se mere se mere se mere 4

5 Datasikring Data sikres og dokumenteres med alle tilgængelige detaljer så det altid er muligt at studere de originale data på det mest detaljerede niveau. Datasikringen muliggør at data også i fremtiden kan anvendes på tidsvarende IT platforme. Alle indsamlede data arkiveres i fuldt omfang inklusiv den fulde dokumentation. Data der ikke længere bidrager til tidens aktuelle brugertabeller bevares i fuldt omfang og gamle data slettes ikke. Det sikres hermed at gamle data kan studeres så eventuelle interessante udviklinger i indholdet af næringsstoffer kan følges. Det sikres, at datasamlinger og den bagved liggende dokumentation forbliver tilgængelige og levedygtig i efterfølgende teknologiske miljøer. Datasikring er vigtig for en forskningsinstitution som DTU, fordi det giver to vitale tjenester: 1) data er ikke blot gemt, men er bevaret for at overvinde teknisk forældelse iboende i ethvert lagersystem, og 2) data er dokumenteret på en sådan måde, at de kan refereres til i videnskabelige publikationer. Medarbejdere på DTU, Fødevarestyrelsen og andre videnskabelige institutioner producerer regelmæssigt betydelige data om vores fødevarer. Disse datasæt skal lagres, analyseres og bevares, da de repræsenterer en intellektuelle kapital for universitetet. De skal bevares og kunne gøres tilgængelige for fremtidens forskere, studerende, virksomheder og borgere som anvender disse data på mange forskellige måder. Dagens tværfaglige forskningsmæssige problemstillinger kan ikke løses uden evnen til at kombinere data fra forskellige discipliner. Forskere skal have adgang til alle relevante data samt viden om, hvordan man henter dem, så de kan anvendes og kombineres i nye og gamle sammenhænge, og analyseres ved hjælp af de nyeste værktøjer. For at undgå et utilsigtet og uforudset tab af data tages der regelmæssigt en sikkerhedskopi af hele datamaterialet som opbevares fysisk og organisatorisk adskilt fra DTU. Ændringer og nyheder Ændring af identifikationsnumre I Frida version 1 er kun datalinjer der indeholder data vist. Det betyder at der vises et forskelligt antal datalinjer for de forskellige fødevarer afhængigt af hvor mange indholdsstoffer, der er data for. I tidligere udgaver af fødevaredatabanken viste vi samme antal datalinjer for alle fødevarer også selv om nogle linjer ikke rummede data. Oplysninger om indholdsstoffer der ikke tidligere har været vist er medtaget i Frida. Det er fx den fulde fedtsyreliste, biogene aminer og andre, se listen her. Det har været nødvendigt at ændre identifikationsnumrene for varetyper, indholdsstoffer og kilder (litteraturhenvisninger) ved overgangen fra Fødevaredatabanken version 7.01 til Frida version 1. Vi beklager den ulempe dette kan have for nogle af vores brugere. Klik her for at se sammenhængen mellem nye og gamle identifikationsnumre. 5

6 Nye data I forhold til Fødevaredatabanken version 7.01 er der nye data for følgende varekategorier: Kiks og kager Udskæringer af svinekød HvidHvede og produkter med hvid hvede Fastfood fra fastfoodrestauranter Hakket kød Jod og salt i brød Brug af fødevaredata Ophavsret og copyright DTU Fødevareinstituttet stiller materialet på www. frida.fooddata.dk gratis til rådighed for brugerne. Der ligger mange timers arbejde bag både indhold og teknisk udformning. Det er et af vores mål, at gøre det så godt og brugervenligt som muligt. Alle tekster og al grafik i samtlige biblioteker på www. frida.fooddata.dk er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret og det europæiske direktiv om kopieringsrettigheder i informationssamfundet (EC Directive 2001/29 on Copyright in the Information Society of 22 May 2001). Data og tekster fra www. frida.fooddata.dk må ikke kopieres eller på anden måde gengives uden tydelig kildeangivelse. Et forslag til lang kildeangivelse er: Fødevaredatabanken, Frida version 1. Afdeling for Ernæring, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. December www. frida.fooddata.dk En kort kildeangivelse kan være Fødevaredatabanken, Fride version 1, Versionsnummer og dato vil skifte som nye versioner af Fødevaredatabanken udgives. Grafik må ikke kopieres eller på anden måde gengives uden skriftlig tilladelse, da den i mange tilfælde er underlagt ophavs-/kopieringsrettigheder til anden side. Ansvarsfraskrivelse DTU Fødevareinstituttet har med dette netsted til hensigt at lette borgernes adgang til information om stofferne i de fødevarer, vi spiser. Det tilstræbes, at oplysningerne er så korrekte og ajourførte som muligt. Eventuelle fejl søges rettet. Det er klart, at en fødevaredatabank ikke bliver til alene ved en dansk indsats, dertil er de økonomiske omkostninger alene til fødevareanalyser alt for store. Der er derfor i et vist omfang hentet data fra andre landes fødevaredatabanker. DTU Fødevareinstituttet kan derfor ikke give garantier vedrørende kvaliteten af disse data. 6

7 DTU Fødevareinstituttet påtager sig ligeledes intet ansvar for de præsenterede data og den efterfølgende anvendelse heraf, herunder anvendelse i programmel og link fra andre databaser. Der kan således ikke gøres erstatningsansvar gældende, hverken for direkte eller indirekte tab for f.eks. driftstab og avancetab. Oplysningerne på dette websted er alene beregnet til almen orientering. Tabellernes opbygning Fødevarenavne Fødevarernes navne gives på dansk, engelsk, og hvor det er muligt, er også det videnskabelige navn angivet. Hertil kommer synonymer og forskellige stavemåder hvor det er relevant. Datalinjerne Tabellerne er ordnet i databokse med data om makronæringsstoffer m.m. faktorer m.m., vitaminer mineraler og uorganisk organiske syrer kulhydrater mættede fedtsyrer monoumættede fedtsyrer polyumættede fedtsyrer fedtsyrer summer aminosyrer steroler biogene aminer I datalinjerne er kolonnevis angivet indholdstoffets navn, enhed pr. 100 gram af den spiselige del af fødevaren, indholdet, medianen, variationen (minimum- og maksimumværdier for de analyserede prøver), antallet af analyserede prøver og i sidste kolonne en kildehenvisning. Indhold Alle indholdsværdier er angivet pr. 100 gram af den spiselige del af varen med den enhed der er angivet i kolonnen Enhed. Indholdet, der angives i denne kolonne, vil normalt være baseret på årsgennemsnit, med mindre andet fremgår af levnedsmidlets identifikation. Et 0 (nul) i indholdskolonnen betyder enten, at det naturlige indhold af det pågældende stof er nul [kilde 1655] eller, at der findes spor af stoffet, men at mængden er så lille, at den i denne sammenhæng ingen betydning har. Værdierne i tabellen er angivet på følgende måde 7

8 Næringsstof udtrykt som Energi Heltal Makronæringsstoffer 1 decimal Aminosyrer 2 betydende cifre Alle andre 3 betydende cifre Vi tilstræber at kunne vise indholdet af så mange væsentlige stoffer som muligt. Dér hvor vi ikke har analytiske data, kan vi i nogle tilfælde lave et kvalificeret skøn fra et lignende levnedsmiddel [kilde 1001], overføre data fra en anden lignende vare med vareidentifikation nnn (kilderne T nnn) eller beregne data på grundlag af forskellige analysedata [kilde 1003]. For en given fødevare vil den teoretiske værdi af summen af værdierne for makronæringsstofferne protein, tilgængelig kulhydrat, kostfiber, fedt, alkohol, aske og vand altid netop give præcis 100 g/100g. Da kulhydrat bestemmes ved differens vil dette også gælde for såkaldt analyserede værdier. Selv om data ofte er sammensat af data fra forskellige kilder (undersøgelser) må det altid gælde, at den ovennævnte sum netop er 100. Dette afspejles i denne udgave af fødevaredata Frida version 1. For nogle varer - typisk fisk og måske andre animalske varetyper - vil dette medføre en negativ beregnet værdi for kulhydrat. For at undgå et negativ indhold af kulhydrat, er indholdet af protein justeret, så ovennævnte sum netop bliver 100. Variationsbredde For oplysninger om enkelte indholdsstoffer, hvor der er foretaget analyse af hver enkelt indsamlet prøve, er variationsbredden angivet med de fundne minimums- og maksimumsværdier. I de tilfælde, hvor kilden kun har opgivet standardafvigelsen for variationen på prøveresultaterne, angiver variationsbredden 95 % konfidensintervallet. Dette gør sig blandt andet gældende for visse amerikanske data. Variationsbredden er en væsentlig information, idet den fortæller noget om hvor præcis indholdsværdien er. Dette skal altid ses i forhold til antallet af undersøgte prøver. Antal prøver Det tilstræbes at anvende data, hvor antallet af indsamlede prøver, der ligger til grund for indholdsangivelsen, er opgivet. Dette tal - antallet af analyserede prøver - er en væsentlig og simpel kvalitetsparameter. Hvis prøverne er indsamlet korrekt, giver et øget antal prøver en øget validitet af indholdsangivelsen. 0 (nul) i antal kolonnen kan forekommer ved data, der er hentet fra den amerikanske fødevaredatabank. Det er USDA s måde at angive, at man har regnet sig frem til resultatet. Kilde For hver oplysning er der angivet en kilde i kildekolonnen. Denne kildeangivelse henviser til de referencer, som Frida bygger sine oplysninger på. Ved klik på et kildenummer fås referencen til den pågældende datalinjes oplysninger. Ønskes hele referencelisten kan den fås ved at vælge Frida >> Om fødevaredata >> Referenceliste i menuen. Her er nævnt alle de værker og rapporter som data er hentet fra. De, der ønsker at undersøge kvaliteten af data nærmere, kan have stor glæde af at læse kildematerialet, som i de fleste tilfælde er tilgængeligt for offentligheden. 8

9 Kilder af typen T... (eks. T 115) betyder at data er overført fra levnedsmiddel nr.... (her nr. 115 Te, drikkeklar). Hvor data til en enkelt datalinje er hentet fra flere kilder, fremgår dette automatisk, idet et kildeopslag vil vise alle de anvendte kilder. Kilden 1655 angiver, at værdien for indholdet enten naturligt er nul eller vurderes at være så lille, at den er uden betydning. Kilden 1003 betyder, at værdien er beregnet. Dette vil typisk være tilfældet for energi, kulhydrat, A vitamin, E vitamin, Niacin, sukkerarter ialt samt summer af fedtsyrerne. Indholdsværdier kan også være beregnet ud fra en opskrift. Dette er eksempelvis tilfældet for Smørbart blandingsprodukt 80 %, der er beregnet udfra ingredienserne smør og rapsolie. Basale oplysninger, makronæringsstoffer Energi Energiindholdet angives med enhederne kj (kilojoule) og kcal (kilocalorierog beregnes ud fra fødevarernes indhold af alkohol, fedt, kostfibre, kulhydrat (tilgængeligt), organiske syrer, protein og sukkeralkoholer med faktorerne som listes i tabel 2. Tabel 2 Energifaktorer til beregning af energi Næringsstof Energi, kj/g Alkohol 29 Erythritol * 0 Fedt 37 Kostfibre 8 Kulhydrat (tilgængeligt) (undtagen sukkeralkoholer) 17 Organiske syrer 13 Protein 17 Sukkeralkoholer (undtagen erythritol) 10 * Erythritol er medtaget her fordi den er nævnt i fødevarelovgivningen. Der findes ingen data for stoffet i Frida Energien (kj/100 gram) beregnes som: Energi = alkohol 29 + fedt 37 + kostfiber 8 + kulhydrat (tilgængelig) 17 + organiske syrer 13 + protein 17 + sukkeralkoholer 10 eller udtrykt ud fra de oprindeligt analyserede værdier som: Energi = (100 - alkohol - aske - fedt - kostfiber - organiske syrer - sukkeralkoholer - vand) 17 + alkohol 29 + fedt 37 + kostfiber 8 + organiske syrer 13 + sukkeralkoholer 10 Omregning fra kj til kcal: 9

10 1 kcal = 4,184 kj 1 kj = 0,239 kcal Beregningsmåden fremgår af de nyeste Nordic Nutrition Recommendations 2012 [kilde 2040] og BEK nr 910 af 24/09/2009 om Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer [kilde 2041]. Beregningsmåden, hvor kostfibre har et lavere energibidrag end tilgængelig kulhydrat, tager hensyn til, at ikke alle kostfibre kan omsættes i den menneskelige organisme. Bidraget af sukkeralkoholer spiller en væsentlig rolle i mange konfektureprodukter (slik). Valget af generelle energifaktorer, der gælder for alle fødevarer, er principielt ikke korrekt. En korrekt beregning af energi involverer anvendelsen af specifikke energifaktorer for både protein, fedt og kulhydrat for hver enkelt fødevare, idet energifaktorerne i den enkelte fødevare vil være afhængige af biotilgængeligheden af både protein, fedt og kulhydrat i fødevaren. Det betyder, at de faste energifaktorer strengt taget ikke kan anvendes på enkelte fødevarer. Når både vi og andre alligevel benytter de faste energifaktorer til energiberegning, skyldes det de ovenfornævnte internationale anbefalinger, som er baseret på denne fremgangsmåde ved beregning af energiindholdet i vore fødevarer. De angivne værdier for energiindhold må kun betragtes som vejledende værdier. Energiindholdet angives som et afrundet heltal i kj/100g spiselig del, samt kcal/100g. Kulhydrater I denne version af Frida skelnes der mellem tre forskellige kulhydratangivelser, kulhydrat bestemt ved differens, tilgængeligt kulhydrat og kulhydrat til deklarationsbrug. Det skyldes hensyntagen til energiberegningsmetoden i Nordic Nutrition Recommendations 2012 [kilde 2040], hvor kulhydrat udtrykkes som tilgængeligt kulhydrat. Kulhydrat bestemt ved differens inkluderer kostfibre. Tilgængeligt kulhydrat og kulhydrat til deklarationsbrug kan have forskellige talstørrelser. Det skyldes, at man ved næringsdeklaration anvender en fast Nitrogen Converterings Factor på 6,25 til beregning af proteinindholdet, mens man anvender individuelle faktorer til videnskabelig brug. Da kulhydrat beregnes som differens, påvirkes den af proteinindholdet. Alle kulhydratværdier er angivet med enheden g/100 g spiselig del og med én decimal. Kulhydrat beregnes som kulhydrat, differens = tørstof - protein videnskabelig - fedt - aske kulhydrat, tilgængelig = tørstof - protein videnskabelig - fedt - aske - kostfiber kulhydrat, næringsdeklaration = tørstof - protein deklaration - fedt - aske - kostfiber Ved negative værdier af kulhydrat best. v/diff. for fisk og kød korrigeres proteinindholdet ned, så kulhydrat best. v/diff. bliver 0. Dette påvirker ikke den samlede energi i varen, men giver et tilsvarende lavere proteinindhold. Alle kulhydratværdier er opgivet med enheden g/100 g spiselig del og angives med én decimal. 10

11 Tabellen giver desuden oplysninger om følgende kulhydratfraktioner: Stivelse inkluderer stivelse og dekstriner samt glycogen. Sukkerarter, ialt, er summen af mono-, disacchariderne.som eksempel kan nævnes sukkerarterne glucose og fructose, der især forekommer i vegetabilske produkter, disacchariderne saccharose (vegetabilske og sødede produkter), lactose (mælkeprodukter) samt maltose (mørke brødprodukter). Pentoserne arabinose og xylose og monosaccharidet mannose er sjældne i levnedsmidler. Sukkerarter, ialt er beregnet ud fra summen af alle kendte sukkerarter. Tilsat sukker er raffineret eller industrielt fremstillet sukker og andre sukkerarter, eventuelt i form af en ingrediens i et andet levnedsmiddel. Heri indregnes således ikke naturligt forekommende sukkerarter i frugt, grøntsager, mælk etc., men derimod tilsat glucose, stivelsessirup og andre hydrolyserede stivelsesprodukter. Tilsat sukker vil for det meste være saccharose, der i surt miljø vil blive hydrolyseret til fructose og glucose. Indholdsværdien for tilsat sukker kan derfor ikke være analyseret men stammer fra eksempelvis varedeklarationen. Der er derfor nogle få tilfælde, hvor oplysningen for tilsat sukker ikke er konsistent med de øvrige kulhydratoplysninger. Kostfibre. Der findes ikke nogen entydig definition af kostfibre. Den oprindeligt accepterede definition er fysiologisk baseret og siger, at kostfibre er plantepolysaccharider og lignin, der ikke nedbrydes af menneskets fordøjelsesenzymer. Cummings og Englyst foretrækker en ren kemisk definition af kostfibre som polysaccharider, der ikke er stivelse, og udelukker altså lignin og enhver form for ufordøjelig stivelse af kostfiberdefinitionen. I Europa KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/100/EF af 28. oktober 2008 forstås ved»kostfibre«kulhydratpolymerer med tre eller flere monomerenheder, der hverken fordøjes eller absorberes i tyndtarmen hos mennesker, og som tilhører følgende kategorier: spiselige kulhydratpolymerer, der forekommer naturligt i fødevaren, som den indtages spiselige kulhydratpolymerer, der er udvundet af fødevareråvarer ved hjælp af fysiske, enzymatiske eller kemiske metoder, og som har en gavnlig fysiologisk virkning, der er dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig evidens spiselige syntetiske kulhydratpolymerer, som har en gavnlig fysiologisk virkning, der er dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig evidens. Danske kostfiberværdier er baseret på AOAC metoden (AOAC 15. Ed, 1990, ). Denne analysemetode medtager ikke de fleste former af resistent stivelse og ikke lavmolekylære fibre. Ældre engelske kostfiberværdier er traditionelt baseret på Southgate metoden, der som regel giver lidt højere værdier end AOAC metoden, mens nyere værdier er basere på Englyst og AOAC metoderne. Engelske kostfibertal er knyttet til kilderne [1344, 1354, 1541]. Ældre amerikanske værdier er baseret på crude fibre metoden (1342 og 1346), der giver noget lavere værdier end AOAC tal, mens nyere amerikanske tal er baseret på AOAC metoden [kilde 1938]. Langt den overvejende del af kostfiberværdierne er nye danske værdier bestemt ved AOAC metoden. 11

12 Protein Proteinindholdet er analyseret som totalt kvælstof. Protein til videnskabelig brug beregnes ved at multiplicere kvælstofindholdet med en omregningsfaktor (NCF, Nitrogen Conversion Factor), der er afhængig af proteinsammensætningen og dermed af den enkelte fødevare. Denne metode har en tendens til at overestimere proteinindholdet for varegrupper som fisk og kød. Protein til brug ved næringsdeklaration beregnes med en fast faktor (6,25) som nitrogen 6,25 Der er ved omregning anvendt faktorerne i tabel 3 med mindre, en anden faktor er specificeret for den enkelte fødevare. Tabellen er udarbejdet af D.B. Jones og har været anvendt uændret verden over siden den blev offentliggjort i Tabel 3. Nitrogen-til-protein omregningsfaktorer (from Jones, 1941*) Proteinkilde Faktor Proteinkilde Faktor Animalsk oprindelse: Velvet 6,25 Æg 6,25 Jordnødder 5,46 Gelatine 5,55 Nødder: Kød 6,25 Mandler 5,18 Mælk 6,38 Paranødder 5,46 Vegetabilsk oprindelse: Butternuts 5,30 Korn og cerealier: Cashewnødder 5,30 Byg 5,83 Kastanier 5,30 Majs 6,25 Kokosnødder 5,30 Hirse 5,83 Hasselnødder 5,30 Havre 5,83 Hickorynødder 5,30 Ris 5,95 Pecannødder 5,30 Rug 5,83 Pinjekerner 5,30 Sorghum 6,25 Pistachionødder 5,30 Hvede: Valnødder 5,30 Hele kerner 5,83 Kerner/frø: Klid 6,31 Melonfrø 5,30 Embryo 5,80 Bomuldsfrø 5,30 Endosperm 5,70 Hørfrø 5,30 Bælgplanter: Hampefrø 5,30 Adzuki 6,25 Græskar 5,30 Castor 5,30 Sesamfrø 5,30 Jack 6,25 Solsikkefrø 5,30 Lima 6,25 Alle andre fødevarer Mung 6,25 Generel faktor 6,25 Navy 6,25 Soja 5,71 *) Jones, D.B.: Factors for Converting Percentages of Nitrogen in Foods and Feeds into Percentages of Protein. United States Department of Agriculture, Circular No Slightly revised edition 1941 (Original version 1931). 12

13 I Frida er den anvendte faktor for den enkelte fødevare anført i de supplerende oplysninger for fødevaren (eks. NCF: 6.25 ). Proteinindholdet er angivet i enheden g/100 g spiselig del med én decimal. Aminosyreoplysninger Aminosyreindholdet for 18 aminosyrer er angivet i aminosyretabellen for den enkelte fødevare. Det drejer sig om aminosyrerne isoleucin, leucin, lysin, methionin, cystin, phenylalanin, tyrosin, threonin, tryptofan, valin, arginin, histidin, alanin, asparaginsyre, glutaminsyre, glycin, prolin og serin. Aminosyreindholdet er angivet med 2 betydende cifre i enhederne mg/100 g af fødevaren og mg/g kvælstof (nitrogen), begge af den spiselige del. Fedt og fedtsyrer Det totale fedtindhold, som er lig det totale indhold af lipider, angives sammen med en fedtsyreomregningsfaktor (FCF). Den faktor er eksperimentelt bestemt ud fra det analyserede fedt- og fedtsyreindhold. I tabel 4 vises de teoretiske maksimale fedtsurekonverteringsfaktorer for en række fødevarer. Denne omregningsfaktor kan benyttes ved omregning fra totalfedt til det totale fedtsyreindhold. Som hovedregel kan anvendes de i tabel 4 viste faktorer (efter Paul og Southgate, 1991). Sammenhængen mellem fedt og fedtsyrer i en fødevare er Total fedtsyrer = FCF total fedt Tabel 4. Fedtsyreomregningsfaktorer (FCF)* Fødevare Omregningsfaktor Hvede, byg og rug - Hele kerner 0,720 - Mel 0,670 - Klid 0,820 Havre, hele kerner 0,940 Ris, poleret 0,850 Mælk og mælkeprodukter 0,945 Æg 0,830 Fedtstoffer og olier - alle undtagen kokosolie 0,956 - kokosolie 0,942 Okse- og lammekød - magert 0,916 - fedt 0,953 Svinekød - magert 0,910 - fedt 0,953 Fjerkræ 0,945 Indvolde - Hjerter 0,789 - Nyrer 0,747 13

14 - Lever 0,741 Fisk - mager 0,700 - fed 0,900 Grøntsager og frugt 0,800 - Avocado 0,956 - Nødder 0,956 Disse omregningsfaktorer skal betragtes som vejledende værdier. Vil man arbejde dybere med fedtsyreværdierne, skal man være opmærksom på, at omregningsfaktorerne er eksperimentelt bestemte og kan variere. Fedtsyreomregningsfaktoren er bestemt af forholdet mellem den del af lipiderne (fedtet), der er fedtsyrer og den del, der ikke er fedtsyrer. Eksempelvis indeholder alle triglycerider en glyceroldel, der ikke bidrager til fedtsyredelen. Teoretisk maksimum for stearinsyre (C18) er 0.957, resten er glycerol. For phospholipider er en endnu mindre del af fedtet fedtsyrer. I tabellerne er det totale fedtindhold som g/100 g spiselig del med tre betydende cifre. Fedtsyrerne er angivet som g/100 g spiselig del samt i procent af den totale fedtsyremængde. Dette svarer til enheden g fedtsyre/100g total fedtsyre. I tabel 5 er vist en liste over fedtsyrernes trivialnavne og systematiske navne. Tabel 5. Fedtsyrerne, deres trivialnavne og systematiske navne. TabelNavn Trivialnavn Kemisk Navn C4:0 Smørsyre Butansyre; Butanoic acid C6:0 Capronsyre Hexansyre; Hexanoic acid C8:0 Caprylsyre Octansyre; Octanoic acid C10:0 Caprinsyre Decansyre; Decanoic acid C12:0 Laurinsyre Dodecansyre; Dodecanoic acid C14:0 Myristinsyre Tetradecansyre; Tetradecanoic acid C15:0 Pentadecansyre; Pentadecanoic acid C16:0 Palmitinsyre Hexadecansyre; Hexadecanoic acid C17:0 Margarinsyre Heptadecansyre; Heptadecanoic acid C18:0 Stearinsyre Octadecansyre; Octadecanoic acid C20:0 Arachinsyre Eicosansyre; Eicosanoic acid C22:0 Behensyre Docosansyre; Docosanoic acid C24:0 Lignocerinsyre Tetracosansyre; Tetracosanoic acid C14:1,n-5 Myristoleinsyre cis-9-tetradecensyre; (Z)-Tetradec-9-enoic acid C15:1 Pentadecensyre; (Z)-Pentadec-10-enoic acid C16:1,n-7 Palmitoleinsyre cis-9-hexadecensyre; (Z)-Hexadec-9-enoic acid C16:1,trans Palmitelaidinsyre trans-hexadecensyre; (E)-Hexadec-9-enoic acid C17:1,n-7 cis-10-heptadecensyre; (Z)-Heptadec-10-enoic acid C18:1,n-7 cis-vaccensyre cis-11-octacecansyre; (Z)-Octadec-11-enoic acid C18:1,n-9 Oliesyre cis-9-octadecensyre; (Z)-Octadec-9-enoic acid C18:1,t n-9 Elaidinsyre trans 9-Octadecensyre; (E)-octadec-9-enoic acid C20:1,n-9 Gondoinsyre cis-11-eicosensyre (11Z)-Eicosenoic acid; 14

15 TabelNavn Trivialnavn Kemisk Navn C20:1,n-11 Gadoleinsyre cis-9-eicosensyre; cis-9-eicosenoic acid; (9Z)-9-Eicosenoic acid C20:1,trans trans-11-eicosensyre; trans-11-eicosenoic acid C22:1,n-9 Erukasyre cis-13-docosensyre, (Z)-docos-13-enoic acid C22:1,n-11 Cetoleinsyre cis-11-docosensyre; (11Z)-11-Docosenoic acid C22:1,n-9,trans Brassidic acid trans-13-docosensyre; (E)-13-Docosenoic acid C24:1,n-9 Nervonsyre cis-15-tetracosensyre; (Z)-Tetracos-15-enoic acid C18:2,n-6 C18:2,conj-A Linolsyre Linoleic acid Conjugeret Linolsyre (CLA), udifferentieret cis-9,12-octadecadiensyre; (9Z,12Z)-9,12-octadecadienoic acid Conjugated linoleic acids (CLA); 9,t11-CLA (1) (2) C18:2,trans trans-linolsyre udifferentieret C18:3,n-3 α-linolensyre cis 9,12,15-octadecatriensyre; (9Z,12Z,15Z)-9,12,15-octadecatrienoic acid C18:3,n-6 γ-linolensyre cis 6,9,12-octadecatriensyre; 6Z,9Z,12Z-octadecatrienoic acid C18:4,n-3 Steridonsyre cis-6,9,12,15-octadecatetraensyre; (6Z,9Z,12Z,15Z)-6,9,12,15-octadecatetraenoic acid C20:2,n-6 cis-11,14-eicosadiensyre; 11Z,14Z-eicosadienoic acid C20:3,n-3 Eicosatrienoic acid ETE all-cis-11,14,17-eicosatrienoic acid 11Z,14Z,17Z-eicosatrienoic acid C20:3,n-6 Dihomo-γ-linolensyre DGLA cis-8,11,14-eicosatrienoic acid 8Z,11Z,14Z-eicosatrienoic acid C20:4,n-3 n-3 Arachidonic acid 8Z,11Z,14Z,17Z-Eicosatetraenoic Acid C20:4,n-6 arachidonsyre cis 5,8,11,14-eicosatetraensyre (5Z,8Z,11Z,14Z)-5,8,11,14-Eicosatetraenoic acid C20:5,n-3 timnodonsyre, EPA cis 5,8,11,14,17-eicosapentaensyre (5Z,8Z,11Z,14Z,17Z)-Eicosapentaenoic acid C22:5,n-3 clupanodonsyre DPA cis 7,10,13,16,19-docosapentaensyre (7Z,10Z,13Z,16Z,19Z)-7,10,13,16,19-Docosapentaenoic acid C22:6,n-3 cervonic acid DHA cis 4,7,10,13,16,19-docosahexaensyre Andre FA (3) (1) (2) (3) conjugeret linolsyre er en blanding af flere fedtsyrer som ikke er klart identificeret. Rumenic acid and t10,c12-cla may be the most abundant C18:2, trans dækker over forskellige isomere c,t/t,c/t,t med methylen-afbrudte dobbeltbindinger dvs. 9,12 fedtsyrer der ikke klart kan identificeres i den kemiske analyse En betydelig del af de transfedtsyrer, der forekommer i vore fødevarer er elaidinsyre, som er medtaget under C18:1, n-9. 15

16 Andre transfedtsyrer forekommer også, men deres forekomst er endnu ikke velbeskrevet. Transfedtsyrer forekommer naturligt i mælkefedt og kød fra drøvtyggere. Kunstigt dannes transfedt ved hærdning af olier (f.eks. ved margarinefremstilling) og dannes i mindre mængde ved opvarmning af umættede fedtsyrer f.eks. ved friturestegning. Fra 2003 er det fastsat ved lov, at indholdet af kunstigt dannede transfedtsyrer i olie og fedtstoffer ikke må overstige 2 g/100g. Transfedtsyrerne i margarine dækker et bredt spektrum af positionsisomerer med centrum omkring n-7, n-8 og n-9, men andre isomerer er også repræsenteret. I mælkefedt er C 18:1, trans domineret af n-7 isomeren. (Fra Chow, C.K. (ed.), Fatty Acids in Foods and their Health Implications, 1992). Indholdet af fedtsyrer i mælkeprodukter Indholdet af fedtsyrer i mælkeprodukter er beregnet på grundlag af produkternes indhold af mælkefedt, da indholdet af fedtsyrer følger produkternes indhold af mælkefedt, og oparbejdningen af de enkelte produkter giver normalt ikke anledning til ændringer i fedtsyresammensætningen. I tabellerne anvendes de i tabel 6 viste gennemsnitsværdier for fedtsyreindhold i mejeriprodukter. Tabel 6. Gennemsnitligt fedtsyreindhold i komælk* Fedtsyre g fedtsyre/100 g mælkefedt C 4:0 3,4 C 6:0 2,2 C 8:0 1,4 C 10:0 3,1 C 12:0 3,9 C 14:0 11,0 C 16:0 29,6 C 18:0 10,1 C 14:1 1,4 C 16:1 2,2 C 18:1 22,2 C 18:2 2,1 C 18:3 0,8 C 20:1 1,2 *Værdierne er udledt af resultater fra kilde [1227]. Det skal dog bemærkes at mælkefedtets fedtsyresammensætning påvirkes af kvægrace og fodersammensætningen og udviser tydelige årstidsvariationer. Alkohol Værdierne for alkohol (ethanol) er angivet med enheden g/100 g med én decimal. Bemærk at denne enhed ikke svarer til den vol. %, der som regel er angivet på emballagen, og som typisk er en del højere end i enheden g/100g. I alkoholiske drikkevarer kan vægtprocenten af alkohol beregnes ud fra volumenprocenten og drikkevarens densitet. Volumenprocenten angiver hvor stor en del af drikkevarens volumen, der er al- 16

17 kohol,vol. %. Densiteten angiver drikkevarens vægt pr. rumfang. Idet ren alkohol har en vægtfylde på t/kubikmeter, kan vi vol % omregnes til vægt % efter følgende formel vol % / (varens densitet) = vægt % Et eksempel: Lad os sige, at en pilsner rummer 4.6 vol % alkohol og densiteten er Så vil den pågældende pilsner indeholde 3.7 gram alkohol pr. 100 gram ( / 0.98 = 3.7 ). Vand Vand er analyseret som tørstof. Vand = tørstof Vand bidrager ikke med energi, men er alligevel et vigtigt næringsstof. I relation til fødevaredata er ændringer i en fødevares vandindhold af stor betydning. En ændring i vandindholdet ved fx varmebehandling, udtørring o.a. kan medføre betydelige ændringer i indholdet af de øvrige næringsstoffer udtrykt pr. 100 gram af en fødevare. Vand er angivet med enheden g/100 g spiselig del med én decimal. Aske Indholdet af aske analyseres, dels fordi det indgår i beregningen af total kulhydrat ved differens, dels fordi det kan have almen interesse. Aske består i al væsentlighed af diverse mineraler. Aske er angivet med enheden g/100 g spiselig del med én decimal. Svind Svindet er den del af den indsamlede vare, der normalt ikke vil ende med at blive spist. Eksempler kan være ben, hoved, hale, finner og indvolde fra en fisk, stilk og dårlige dele af et æble etc. Hvor der er en kildehenvisning ud for Svind er svindet målt med en velbeskrevet metode og dokumenteret i kildeteksten. Omregning fra 100 gram spiselig del til gram indkøbt vare kan ske på følgende måde: g (indkøbt vare) = 100 (100 / (100 - svind %)) Bemærk at det svind, der er angivet i tabellerne, er fundet på den analyserede fødevare, og derfor ikke altid vil stemme helt overens med det svind, som brugeren har observeret for den pågældende fødevare. Svindet angives i procent. Visse fødevarer findes i en lage, f.eks. marinerede sild, karrysild, makrel i vand, makrel i tomat, syltet agurk o.s.v. For varer som karrysild og makrel i tomat vil man typisk kunne spise lagen hvorfor lagen er medtaget i varens spiselige del. For marinerede sild, makrel i vand og syltet agurk er lagen afdryppet inden analyse og indgår derfor ikke i den spiselige del. 17

18 Vitaminer A vitamin For A vitamin angives værdier for de A vitamin aktive stoffer, retinol og ß-caroten. Den samlede A vitaminvirkning er beregnet som retinol ækvivalenter, RAE efter Nordic Nutrition Recommendations NNR 2012 [2040] hvor 1 retinol ækvivalent (RAE) = 1 µg retinol fra kost og kosttilskud = 2 µg β-caroten fra kosttilskud = 12 µg β-caroten fra kosten = 24 µg andre provitamin A carotenoider (fx α-caroten and β-cryptoxanthin) Den totale A vitaminvirkning, udtrykt som retinol ækvivalenter (RAE), er summen af retinolindholdet og caroten ganget med en faktor, der er et mål for den relative fuldstændighed, med hvilken carotener og carotenoider omsættes til retinol i legemet. De ovenfor anførte faktorer må tages som tilnærmede værdier, der gælder for en gennemsnitskost. Senere års undersøgelser har vist, at virkningen af β-caroten og andre provitamin A carotenoider er lavere end hidtil antaget. Derfor er nominelle A-vitaminvirkning af β-caroten og andre provitamin A carotenoider blevet halveret siden fødevaredatabankens version 6.0. Ved omregning af værdier, der i kildematerialet opgives i internationale enheder (IU), bruges omsætningsforholdet 1 IU A vitamin = 0,3 µg retinol Indholdet af retinol og β-caroten er angivet med enheden µg/100 g spiselig del. D vitamin Indholdet af D vitamin kan dels være bestemt med en biologisk metode, hvor resultatet er opgivet som D vitamin, og dels med en kemisk metode, hvor indholdet af D 3 vitamin, D 2 vitamin, 25- hydroxyvitamin D 3 og 25-hydroxyvitamin D 2 er bestemt. Anvendte omregningsfaktorer: 1 µg D 3 vitamin = 1 µg D 2 vitamin = 0,2 µg 25-hydroxyvitamin D 3 [kilde 1957] = 0,2 µg 25-hydroxyvitamin D 2 Der er ikke fuld overensstemmelse mellem data opnået ved den biologisk og den kemiske metode, hvis ovennævnte faktorer benyttes. Årsagen hertil er dels, at den biologiske metode inkluderer andre vitaminaktive stoffer, som pt. ikke er inkluderet i den kemiske metode, dels at de benyttede omregningsfaktorer muligvis ikke er nøjagtige, og dels at resultaterne for den biologiske metode, som benyttede rotter som testdyr, ikke finder D vitaminaktiviteten i fødevarer for et menneske. 18

19 Omregning til internationale enheder: 1 IU D vitamin = 0,025 µg D 3 vitamin D vitaminindhold angives med enheden µg/100 g spiselig del. E vitamin Nyere forskningsresultater har vist, at det kun er d-α-tokoferolformen som bidrager til E- vitaminaktiviteten. De andre former (β tokoferol, γ-tokoferol, α-tocotrienol, etc.), som tidligere indgik i beregning af E-vitaminaktiviteten, udnyttes ikke selvom de optages (Nordic Nutrition Recommendations NNR 2012 [2040]). I det totale E vitaminindhold indgår derfor kun d-α-tokoferol, stadig repræsenteret ved α- tokoferolækvivalenter (α-te) svarende til enheden mg/100 g spiselig del. K vitamin Den fremherskende form af K vitamin i kosten er det naturligt forekommende K 1 vitamin (phylloquinone). I Frida version 1 er K vitamin således repræsenteret ved dets K 1 vitamin form. K1 vitamin udtrykkes med enheden µg/100 g spiselig del. Thiamin (B 1 vitamin) For en række fødevarer er både thiamin og hydroxyethylthiazole (HET) analyseret. B 1 vitamin = thiamin + HET Fødevarernes thiaminindhold er bestemt som thiaminhydrochlorid og udtrykkes med enheden mg/100 g spiselig del. Riboflavin (B 2 vitamin) Riboflavin udtrykkes med enheden mg/100 g spiselig del. Niacin For niacin angives værdier for såvel niacin (nikotinamid, nikotinsyre), udtrykt som nikotinsyre, som bidrag fra aminosyren tryptofan, der kan omdannes til niacin. Ved omregning til niacin ækvivalenter anvendes følgende omsætningsforhold (efter National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Recommended Dietary Allowances. 10th ed.) [2056] 1 mg niacin = 60 mg tryptofan Beregningen af niacinvirkningen (niacin ækv.) gælder kun for en gennemsnitskost, hvorfor de i tabellen angivne niacin ækvivalentværdier kun må betragtes som vejledende i forbindelse med det enkelte levnedsmiddel. 19

20 For korn og kornprodukters vedkommende er kun medregnet det bidrag, som tryptofan giver til den totale niacinvirkning, idet niacin i disse produkter sandsynligvis ikke er tilgængeligt. Selvom nyere undersøgelser har indikeret, at op til 30% af niacin i korn og kornprodukter er tilgængeligt, er det valgt at lade den hidtidige beregningsmetode gælde indtil flere undersøgelser understøtter de nye fund. Den totale Niacinvirkning angives i Niacin ækvivalenter (NE), mens niacin angives i mg/100g spiselig del. B 6 vitamin For B6 vitamin angives summen af de tre naturligt forekommende B6 vitaminaktive stoffer: Pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin samt deres phosphater og andre forbindelser, udtrykt som pyridoxinhydrochlorid. B6 vitamin er siden omkring år 2000 blevet analyseret kemisk. Tidligere blev analyserne foretaget ved en mikrobiologisk metode. De forskellige vitaminaktive komponenter i levnedsmidlet har forskellig aktivitet. Værdier for B6 vitamin af ældre dato (dvs. med referencer, der er fra før år 2000) bør derfor anvendes med omtanke. B 6 vitamin angives med enheden mg/100 g spiselig del. Pantothensyre Fødevarernes indhold af pantothensyre angives med enheden mg/100 g spiselig del. Biotin Indholdet af biotin angives med enheden mg/100 g spiselig del. Folat Folat analyseres ved en mikrobiologisk metode. De forskellige folataktive komponenter i fødevarer har forskellig vitaminaktivitet. DTU Fødevareinstituttets folatundersøgelser gennem de seneste år har vist, at ældre danske analyser ikke har bestemt alt folat i de undersøgte fødevarer og derfor er værdierne for lave. Værdierne for folat bør derfor anvendes med omtanke. Indholdet af folat angives med enheden µg/100 g spiselig del. B 12 vitamin B 12 vitamin udtrykkes som cyanocobalamin, det mest stabile af cobalaminerne. Indholdet af B 12 vitamin angives med enheden µg/100 g spiselig del. C vitamin C vitamin findes i to former: Ascorbinsyre og dehydroascorbinsyre. C vitaminaktiviteten er lig med summen af de to former. Der findes dog endnu kun ganske få analyser af dehydroascorbinsyre. I 20

21 ældre danske undersøgelser er kun ascorbinsyre undersøgt. Ud fra kendte undersøgelser vurderes det, at indholdet af dehydroascorbinsyre ofte er af mindre betydning. I visse tilfælde findes dog en mængde dehydroascorbinsyre der svarer til % af ascorbinsyreindholdet. Dette kan eksempelvis være tilfældet i bearbejdet (eksempelvis snittet) frugt og grønt. C vitamin angives med enheden mg/100 g spiselig del. Mineraler og sporelementer Indholdet af natrium, kalium, calcium, magnesium, jern, hæm-jern, ikke-hæm-jern, kobber, zink, mangan, aluminium, phosphor, chlorid, svovl og silicium angives med enheden mg/100 g spiselig del, mens chrom, selen, molybdæn, cobolt, nikkel, tin, kviksølv, arsen, cadmium, rubidium, bor, flour, brom, jod, angives med enheden µg/100 g spiselig del. Andre indholdsstoffer Biogene aminer Indholdsstofferne histamin, tyramin, phenylethylamin, putrescin, cadaverin, spermin, spermidin og serotonin kaldes for biogene aminer. De er naturstoffer, der ikke er næringsstoffer, men kan alligevel have interesse i nogle sammenhænge. Stofferne kan give ubehagelige reaktioner hos visse følsomme personer. I sjældne tilfælde, hvor der er hygiejniske problemer med en fødevare, kan indholdet af biogene aminer blive så højt, at de vil give reaktioner hos næsten alle personer. Læs mere om biogene aminer her. Biogene aminer angives med enheden mg/100 g spiselig del. Sukkeralkoholer Sukkeralkoholer som sorbitol, mannitol, inositol, maltitol og isomalt er energigivende kulhydrater (se afsnittet om energi). De kan både forekomme naturligt og som tilsatte sødestoffer. Især slik og konfektureprodukter kan have højt indhold. Sukkeralkoholer angives med enheden g/100 g spiselig del. 21

22 Oplysninger om fødevaregrupperne Der er knyttet en række kommentarer til nogle af fødevaregrupperne, blandt andet om hvordan beregnede værdier er fremkommet. For en del fødevarer er der direkte sammenhæng mellem indholdet af to eller flere stoffer. Arbejdet med at afdække disse sammenhænge foregår løbende og forbedres i takt med, at der udføres flere og forbedrede analyser af vore fødevarer. Sammenhængen mellem fedtindholdet og fedtopløselige vitaminer i mælkeprodukter er benyttet til beregning af indholdet af de fedtopløselige vitaminer (se Tabel 9). Tilsvarende sammenhænge er benyttet for cholesterolindholdet i mejeriprodukter og kødprodukter. Disse sammenhænge beskrives i de følgende afsnit. Mælk og mælkeprodukter Værdier for indhold af fedtopløselige vitaminer i mejeriprodukter. Indholdet af fedtopløselige vitaminer (retinol, β-caroten, D vitamin og E vitamin) i mejeriprodukter er beregnet på grundlag af produkternes indhold af mælkefedt, idet indholdet af fedtopløselige vitaminer følger produkternes mælkefedtindhold, og oparbejdningen af de enkelte produkter giver ikke anledning til påviseligt tab af disse vitaminer. Det skal bemærkes, at indholdet af fedtopløselige vitaminer i mælkefedt udviser en udpræget sæsonvariation. I tabellerne er dog kun medtaget årsgennemsnittet. Ved beregning af indholdet af fedtopløselige vitaminer i mælkeprodukter er anvendt værdierne i tabel 9. Tabel 9. Beregning af indholdet af fedtopløselige vitaminer. Vitamin Enhed Beregnet som retinol µg/100g total fedt (g/100g) 8,5 (µg retinol/g fedt) β-caroten µg/100g total fedt (g/100g) 4,4 (µg β-caroten/g fedt) D vitamin µg/100g total fedt (g/100g) 0,0086 (µg D vitamin/g fedt) + vand (g/100g) 0,0008 (µg D vitamin/g vand) E vitamin α-te total fedt (g/100g) 0,0255 (mg α-tokoferol/g fedt) Værdierne er udledt fra kildenumrene [1034, 1048, 1049, 1057, 1067]. Indholdet af fedtsyrer i mælkeprodukter Fedtsyreindholdet beregnes på tilsvarende måde for mælkeprodukterne i de mælkeprodukter hvor specifikke analyseresultater mangler. Fedtsyreindholdet forudsættes at udvise en konstant og ens fordeling. Denne antagelse med konstant fedtsyrefordeling er ikke helt korrekt, idet fedtsyreindholdet udviser en tydelig sæsonvariation afhængig af foder og kvægrace. Tabel 10 viser de gennemsnitsværdier, der er anvendt ved beregningen af fedtsyreindhold i mejeriprodukterne (Værdierne stammer fra kildenummer [1227]. 22

23 Table 10. Gennemsnitligt fedtsyrefordeling i mælkefedt Fedtsyre g fedtsyre pr, 100 g mælkefedt C 4:0 3,4 C 6:0 2,2 C 8:0 1,4 C 10:0 3,1 C 12:0 3,9 C 14:0 11,0 C 16:0 29,6 C 18:0 10,1 C 14:1 1,4 C 16:1 2,2 C 18:1 22,2 C 18:2 2,1 C 18:3 0,8 C 20:1 1,2 Indholdet af cholesterol i mælkeprodukter Indholdet af cholesterol i mælkeprodukterne følger ligeledes indholdet af mælkefedt, idet der dog skal tages hensyn til fremstillingsmåden. Produkter, der har undergået en separering (skummetmælk) indeholder således en forholdsmæssig større mængde cholesterol end useparerede produkter. På grundlag af undersøgelser foretaget i USA [kilde 1342] er der fundet følgende sammenhæng mellem indholdet af mælkefedt og cholesterol i mælkeprodukter: Cholesterol = 3.24 fedt + 2 hvor enheden for cholesterol er mg/100g og for fedt er g/100g Korn og kornprodukter Niacin i korn og kornprodukter For cerealiernes vedkommende er niacin ækvivalentværdien beregnet ud fra indholdet af tryptofan alene, idet niacin regnes for utilgængeligt i denne gruppe af levnedsmidler på grund af binding af det tilstedeværende niacin. Kød og kødprodukter Generelle bemærkninger For de rå kødudskæringers vedkommende er der en direkte sammenhæng mellem makronæringsstofferne og indholdet af vitaminer og mineraler/sporelementer. I det følgende beskrives, hvor værdierne kan beregnes. 23

24 Cholesterolindholdet i kød og kødprodukter For de rene kødudskæringer er der en direkte sammenhæng mellem indholdet af protein, fedt og cholesterol, således at cholesterolindholdet i disse levnedsmidler kan beregnes på grundlag af indholdet af fedt og protein. I det omfang der ikke findes specifikke analyseværdier er cholesterolindholdet beregnet på grundlag af nedenstående beregningsformel [kilde 1342]. cholesterol = protein x + fedt y hvor x er 2,6 for svinekød 2,65 for oksekød 3,25 for lam, får og y er 1 for alle kødtyper Enheden for cholesterol er mg/100g og for fedt er den g/100g D vitaminindholdet i kød og kødprodukter For kødudskæringer har vi beregnet indholdet af D vitamin ud fra fedtindholdet. Beregningerne er foretaget i det omfang, der ikke findes aktuelle analyseværdier for varen. Beregningsmåden er fundet ud fra analyseresultater af lignende kødprøver af okse og svin (udledt fra kilde [1300]): Oksekød: D vitamin [µg/100g] = fedt [g/100g] 0, ,3108 Svinekød: D3 cholecalciferol [µg/100g] = fedt [g/100g] 0, ,0541 Svinekød: 25-hydroxycholecalciferol [µg/100g] = fedt [g/100g] 0, ,0812 Oplysninger om kødudskæringer Typen af kødudskæringer varierer med tiden afhængig af udviklingen i markedet (forbrugerkrav, handel, tradition etc.). Dette kan forårsage ændringer i indholdet af næringsstofferne, specielt fedt og protein. For svinekød er der igennem en del år løbende sket ændringer af udskæringer, og andre har fået nye navne. Svinekødet er ligeledes generelt blevet mere magert. En udvikling der er forløbet over de seneste 25 år. Udskæringerne af oksekød har kun været udsat for ubetydelige ændringer i samme tidsrum. Ved anvendelsen af oplysningerne om kødudskæringer skal man være særlig opmærksom på, at værdierne for indholdsstofferne er gennemsnitsværdier, og at værdierne for indholdet af fedt (fedtsyrer) og protein (aminosyrer) kan være anderledes i en konkret vare. Hvis eksempelvis et konkret produkt vurderes at være mere magert end angivet i nærværende tabeller, kan man til næringsstofberegning anvende oplysningerne for en anden lignende kødvare med lavere fedtindhold, svarende til den konkrete udskæring. 24

25 Berigelse - tilsætning af næringsstoffer til fødevarer Lovpligtig tilsætning af næringsstoffer Ved lovpligtig tilsætning af næringsstoffer forstås, at visse fødevarer skal tilsættes/skal indeholde bestemte næringsstoffer i nærmere fastsatte mængder. Det drejer sig først og fremmest om tilsætning af jod til salt, som skal indeholde 1.3 mg jod/100 g salt. Derfor tilsættes jod nu til husholdningssalt samt til salt, der bruges ved brødfremstilling. Både brødindustrien og bagerne anvender nu salt med jod. Ordningen blev indført med bekendtgørelse af 29. juni Hertil kommer tilsætning af en række næringsstoffer til fødevarer til særlig ernæring og kosttilskud. Ikke lovpligtig tilsætning af næringsstoffer Ved ikke lovpligtig tilsætning af næringsstoffer forstås en frivillig tilsætning af næringsstoffer under hensyntagen til de i tilsætningsstofbekendtgørelsens 20 fastsatte regler. Der skelnes mellem generelle tilladelser og individuelle tilladelser. Se retsinformation.dk Deklaration Tilsætning af næringsstoffer skal deklareres på varens næringsdeklaration. Se Fødevarestyrelsens hjemmeside for flere oplysninger. 25

26 Kildehenvisninger [2040] Nordic Nutrition Recommendations NNR integrating nutrition and physical activity. Nord 2004:013. ISBN URL: og i en kort version [2048] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Dietary Reference Intakes for Vitamin A, Vitamin K, Arsenic, Boron, Chromium, Copper, Iodine, Iron, Manganese, Molybdenum, Nickel, Silicon, Vanadium, and Zinc (2001). URL: [2049] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Dietary Reference Intakes for Calcium, Phosphorus, Magnesium, Vitamin D, and Fluoride (1999). URL: [2053] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Dietary Reference Intakes for Vitamin C, Vitamin E, Selenium, and Carotenoids (2000). URL: [2056] National Academy of Science, Food and Nutrition Board: Recommended Dietary Allowances. 10 th ed.) For fødevarelovgivningen se Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer Vejledning om næringsdeklaration og mange andre 26

Dokumentation for Fødevaredata http://frida.fooddata.dk/ version 1 December 2015

Dokumentation for Fødevaredata http://frida.fooddata.dk/ version 1 December 2015 Dokumentation for Fødevaredata http://frida.fooddata.dk/ version 1 December 2015 Billede http://freefoodphotos.com/imagelibrary/bread/slides/canned_food.html Indhold 1. Om frida.fooddata.dk... 4 1.1 Ophavsret

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.

Læs mere

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer 0001 Abrikos, tørret 2 total-n 0.464 0.5 5165 050 0001 Abrikos, tørret 7 Kulhydrat best. v/diff. 57.2 66.5 050 5165 0001 Abrikos, tørret 13 Vand 28.6 26.2 5148, 5165 5165 0001 Abrikos, tørret 51 L-ascorbinsyre

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Dokumentation Fødevaredatabanken August Cecilie Wirenfeldt Nielsen

Dokumentation Fødevaredatabanken August Cecilie Wirenfeldt Nielsen Dokumentation Fødevaredatabanken August 2019 Cecilie Wirenfeldt Nielsen August 2019 Dokumentation Fødevaredatabanken August 2019 Rapport 2019 Af Cecilie Wirenfeldt Nielsen Copyright: Udgivet af: Hel eller

Læs mere

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1)

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1) BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.

Læs mere

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) 8540/16 ADD 1 DENLEG 34 AGRI 222 SAN 162 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 29. april 2016 til: Generalsekretariatet for

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6478 final ANNEXES 1 to 7 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Cerealier del 2 - Kiks og kager Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse

Cerealier del 2 - Kiks og kager Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse Cerealier del 2 - Kiks og kager Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse Cerealier del 2 Kiks og kager - Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse Kirsten Skovmand Hansen

Læs mere

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer

26. februar 2009 Ændringer > 5% i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af ændret beregning (samme kilde), Ialt 6664 datalinjer side 1 0001 Abrikos, tørret 4 mættede fedtsyrer 0.14 0.1 050 050 0001 Abrikos, tørret 5 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.6 050 050 0001 Abrikos, tørret 6 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.6 050 050 0001 Abrikos,

Læs mere

(EFT L 276 af , s. 40)

(EFT L 276 af , s. 40) 1990L0496 DA 20.11.2003 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) L 230/8 DA 25.8.2016 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1413 af 24. august 2016 om ændring af forordning (EU) nr. 432/2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 663 af 11/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-27-2301-01011 Senere ændringer

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Bekendtgørelse om forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn 1)

Bekendtgørelse om forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn 1) BEK nr 1100 af 26/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-20-2301-01008 Senere ændringer

Læs mere

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen

Læs mere

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 792 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00227 Senere

Læs mere

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)

Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål til spædbørn 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål til spædbørn 1) BEK nr 39 af 11/01/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-29-31-00472 Senere ændringer

Læs mere

FORORDNINGER. (EØS-relevant tekst)

FORORDNINGER. (EØS-relevant tekst) L 259/2 FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1798 af 2. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) BEK nr 1280 af 29/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 17. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00248 Senere

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 6.9.2017 L 230/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1522 af 2. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn 1)

Bekendtgørelse om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn 1) BEK nr 766 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00228 Senere ændringer

Læs mere

Lovtidende A. EU-regler om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, spædbørn og småbørn 1)

Lovtidende A. EU-regler om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, spædbørn og småbørn 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn 1) I medfør af 5, stk. 1, 7, 8, stk. 2, 11, 15, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov

Læs mere

1. Om frida.fooddata.dk Nyheder og ændringer Ændring af identifikationsnumre Visning af data... 5

1. Om frida.fooddata.dk Nyheder og ændringer Ændring af identifikationsnumre Visning af data... 5 1 1. Om frida.fooddata.dk... 4 1.1 Ophavsret og copyright... 4 1.2 Ansvarsfraskrivelse... 4 2. Nyheder og ændringer... 5 2.1 Nye data... 5 2.1.1 Visning af data... 5 2.1.2 Ændring af identifikationsnumre...

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) /

BILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/12273/2015 ANNEX Rev. 1 (POOL/E4/2015/12273/12273R1-EN ANNEX.doc) D043783/01 [ ](2016) XXX draft ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / om ændring

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) I medfør af 7-9 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, fastsættes efter

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr.

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) LOV Nr. 310 af 06/06/1973 Lovgivning som forskriften vedrører BEK Nr. 482 af 06/06/1997 Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) BEK nr 1341 af 28/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 28. marts 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-29-31-00413 Senere ændringer

Læs mere

Deklarationsberegneren. Godt i gang! Tue Christensen DTU FØDEVAREINSTITUTTET

Deklarationsberegneren. Godt i gang! Tue Christensen DTU FØDEVAREINSTITUTTET Deklarationsberegneren Godt i gang! Tue Christensen DTU FØDEVAREINSTITUTTET 0 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2019 Af Tue Christensen Copyright: Forside illustration: Udgivet af: Rekvireres: Hel

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på dagsorden for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 23. juni 2008.

Forslaget er sat til afstemning på dagsorden for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 23. juni 2008. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 334 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 18. juni 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til

Læs mere

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen Deklarationsberegneren - kom godt i gang Tue Christensen februar 2017 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2017 Af Tue Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) I medfør af 7-9 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, fastsættes efter bemyndigelse

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

ZINZINO. Health Concept.

ZINZINO. Health Concept. ZINZINO Health Concept www.izinzino.com De fleste vil gerne Spise sundt, Være i god form eller Tabe sig Den mest almindelige sundhedsanbefaling er at dyrke motion. HVORFOR? Fordi motion bidrager til at

Læs mere

Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring

Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug

Læs mere

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER April 2016 NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER Indhold NYE REGLER... 2 KOSTERSTATNINGER... 3 MÅLTIDSERSTATNINGER... 5 LÆS MERE... 7 NYE REGLER Nye EU-regler betyder, at sammensætningen,

Læs mere

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 238 af 22/03/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00231 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Bekendtgørelse om kosttilskud 1)

Bekendtgørelse om kosttilskud 1) BEK nr 1465 af 07/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Nutridrink Compact Protein

Nutridrink Compact Protein Mere protein, mindre volumen Nyhed Compact Supplerende ernæringsdrik Compact er et levnedsmiddel til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig Det er et højt energi og højt protein ernæringstilskud.

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. L 314/36 Den Europæiske Unions Tidende 1.12.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1170/2009 af 30. november 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF og Europa-Parlamentets

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Vejledning om næringsdeklaration

Vejledning om næringsdeklaration VEJ nr 9498 af 04/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: 2014-27-33-00009 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Citation for published version (APA): Saxholt, E., Fagt, S., & Mikkelsen, B. E. (2003). Den lille levnedsmiddeltabel.

Citation for published version (APA): Saxholt, E., Fagt, S., & Mikkelsen, B. E. (2003). Den lille levnedsmiddeltabel. Aalborg Universitet Den lille levnedsmiddeltabel Saxholt, Erling; Fagt, Sisse; Mikkelsen, Bent Egberg Publication date: 2003 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University

AARHUS UNIVERSITET 3.10.2013. Korn. Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University 3.10.2013 Korn Ulla Kidmose og Michael Pedersen, INSTITUT FOR FØDEVARER Aarhus University præsen TATION 1 INDHOLD Opbygning af kerner Brødkvalitet Melfremstilling Kornets betydning for brød Sort/dyrknings

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 25.5.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 136/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre

Læs mere

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1

Fødevaredatabanken, version 6.0 Andringer fra version 5.0 - ænderede værdier Juni 2005. Side 1 Side 1 0001 Abrikos, tørret 0000 Energi kj 1159 1244 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig g 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0014 A-vitamin RE 199 398 0001 Abrikos, tørret 0061 Jern, Fe mg 6.00

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer (i henhold til forordningen nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) Kapitel 1 Indledning, ikrafttrædelse og anvendelse Indledning

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer Udkast 20-05-2014 Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer (i henhold til Forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) 1 Indhold 1. Indledning... 5 1.1 De væsentligste ændringer

Læs mere

Kødets. ernæringsmæssige betydning

Kødets. ernæringsmæssige betydning Kødets ernæringsmæssige betydning Kødets ernæringsmæssige betydning Kød indeholder protein af høj kvalitet og en lang række vitaminer og mineraler. Forskere mener, at kød har været meget vigtigt i menneskets

Læs mere

Kødets. ernæringsmæssige betydning

Kødets. ernæringsmæssige betydning Kødets ernæringsmæssige betydning Redigeret februar 09 www.ernaeringsfokus.dk Kontakt: Puk Maia Ingemann Holm pmih@lf.dk Kødets ernæringsmæssige betydning Kød indeholder protein af høj kvalitet og en lang

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

TR90 M-Barer & M-Shakes

TR90 M-Barer & M-Shakes TR90 M-Barer & M-Shakes Vælg den, der passer bedst til dig! POSITIONERING Vi lever i en verden, hvor tid er penge. Med familieliv, arbejde, sociale begivenheder og ærinder, kan det være svært at finde

Læs mere

DTU Fødevareinstituttet. kerner og frø. Jette Jakobsen, Anette Bysted, Cecilie Wirenfeldt Nielsen, Erling Saxholt, Karin Hess Ygil, Ellen Trolle

DTU Fødevareinstituttet. kerner og frø. Jette Jakobsen, Anette Bysted, Cecilie Wirenfeldt Nielsen, Erling Saxholt, Karin Hess Ygil, Ellen Trolle DTU Fødevareinstituttet Næringsstofindhold i mel, gryn, kerner og frø Jette Jakobsen, Anette Bysted, Cecilie Wirenfeldt Nielsen, Erling Saxholt, Karin Hess Ygil, Ellen Trolle Næringsstofindhold i mel,

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GENERELT 6 1.1 Baggrund 6 1.2 Hvem er vejledningen rettet til 6 1.3 Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Danmarks ældste naturmiddelvirksomhed

Danmarks ældste naturmiddelvirksomhed Danmarks ældste naturmiddelvirksomhed Producerer: Naturlægemidler Stærke Vitaminer og mineraler Kosttilskud Urteteer Planteproteiner Kosmetiske produkter. Ligger i Hørning tæt ved Randers og Århus. 06-12-2018

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere