Bevægelse, adfærd og læring

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bevægelse, adfærd og læring"

Karina Østergaard
8 år siden
Visninger:

1 Bevægelse, adfærd g læring Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (læge, hjernefrsker) ved Århus Universitet. Redaktør g grundlægger af Kgnitin & Pædaggik. Seminarierektr ved Skive Seminarium. Udviklings- g frskningschef ved Vejlefjrd Neurcenter. Vismand i Kmpetencerådet.

2 Perceptin g begrebsdannelse er en c-evlutin, Lgan (2007) The extended mind Adfærd Egen/andre Hvr i hjernen er der aktivitet, når man siger: Jeg cyklede en tur i skven. Sprg Erfaring Begreber Ord Taylr & Zwaan (2009) Actin in cgnitin: the case f language. Language and Cgnitin, 1: 45-58

3 T frskellige angrebsvinkler på sprglig udvikling

4 Sprg g myter Fra essentialisme til kntekst Er menneskets sprg en særlig funktin, sm intet har at gøre med dyrs kmmunikatin? Er sprg universelt. Opstår alle sprg fra den samme universelle grammatik? Er sprg medfødt? Er sprg et særligt mdul? Er tænkning uafhængig af sprg?

5 Essentialisme Har dmineret vestlig psyklgi Essentialisme Fra essentialisme til kntekst Mentale fænmener er enheder. Navnerd sm markerer adskillelse g sm risikerer at tillægge fænmenet større betydning end det har. Mentale fænmener er prcesser ( verber ) frmet i en given kntekst. Ignrerer knteksten. Eksempler: Genet er enheden fr selektin. Amygdala er center fr frygt. Vi tænker med hjernen. Markerer knteksten Mdsvar: Individet er enhed fr selektin (epigenetik) Amygdala genererer ikke frygt, hvis man kan se en udvej. Drenge er bedre til matematik end piger. Vi tænker ikke med hjernen. Det er individet der tænker. Omega-3-fedtsyre fremmer læring Drenge er ikke bedre end piger til matematik (steretypi).

6 Tre faser i Neurfrskningen 1. Kgnitivisme 2. Knnektinisme 3. Embdiment Like tw partners in a dance wh bring frth each ther s mvements, rganism and envirnment enact each ther thrugh their structural cupling. the whle is cnstituted by the relatins f the parts, and the parts are cnstituted by the relatins they bear t ne anther in the whle. Hence, the parts d nt exist in advance, prir t the whle, as independent entities that retain their identity in the whle. Rather, part and whle c-emerge and mutually specify each ther. Kjeld Fredens

7 Matematik Kvantitet Rum mm Aritmetik Æstetik Gemetri Kapitalisme Handel Lgik Knstruktin

8 Elever i 1. klasse lærer bedst, hvis de kmmer p af stlene g er fysisk aktive mindst fr hvert 20. minut. (Mna Have Sørensen). Actin/handling Behavir/adfærd Fysiske, sundhedsmæssig side Læringsmæssige side Neurkgnitiv Kinesilgi er at Studier af sammenhængen mellem fysisk aktivitet g kgnitive sundheden. (Det snævre kgnitinsbegreb) Pausebevægelse generelt Pausen frebygger verbelastning verlad. Frebygger stress. Fagrelaterede bevægelser Fremmer læring af det relaterede emne Øger nervecellernes plasticitet via kemiske prcesser. Kan frebygge neurdegeneratin.

9 Elever i 1. klasse lærer bedst, hvis de kmmer p af stlene g er fysisk aktive mindst fr hvert 20. minut. (Mna Have Sørensen). Actin/handling Behavir/adfærd Fysiske, sundhedsmæssig side Læringsmæssige side Neurkgnitiv Kinesilgi er at Studier af sammenhængen mellem fysisk aktivitet g kgnitive sundheden. (Det snævre kgnitinsbegreb). Kntekst princippet Embdiment Enaktiv Risik fr essentialisme

10 Det er en cirkel fra implicit til eksplicit

12 Jhn Dewey g reflekserne Den målrettede adfærd er den basale kgnitive enhed Den aktive handling bestemmer kvaliteten af stimulus Perceptin g begrebsdannelse er en c-evlutin, Lgan (2007) The extended mind Ide Stimulus Handling

14 Genbrugshyptesen Dehaene S & Chen L: Cultural Recycling f Crtical Maps. Neurn, 56, , Det er ikke lykkedes at finde en selvstændig lkalisatin af talbearbejdning, tværtimd har man vist, at der er en verlapning med andre funktiner sm at pege g gribe med hænderne, med øjenbevægelser g rdbearbejdning. Talbearbejdningen genbruger altså kgnitive funktiner sm krp, rum, tid g sprg.

15 Hjernens apprksimative talsystem (ATS)

16 Gestikkens rlle i den matematiske læreprces Ck SW, Mitchell A & Glding-Medw S: Gesture makes learning last. Cgnitin, 106, , 2008 Hvilket tal (kun ét) skal der stå på den tmme plads: 3+4+6= +6 Den pegende adfærd g øjenbevægelser aktiverer talbehandlingen i inferire parietale crtex, g derfr bør det ikke undre, at håndens gestik fremmer tilegnelsen af nye matematiske begreber - ja, i det hele taget fremmer læring generelt.

17 Speech-gesture mismatch = 7 + Susan Gldin-Meadw: The gestures ASL signers use tell us when they are ready t learn math.

18 Hjernens apprksimative tal system (ATS) befinder sig i hjernens isselap nærmere bestemt i det inferire parietale crtex på begge sider.

19 Dual prces Visuspatiel strategi Fnlgisk strategi 48-19?? =??

20 Det hurtige system Implicit læring Krp Kntekst Det langsmme system Eksplicit læring Abstrakt

Relaterede dokumenter

Hvor svært kan det være? Læring og intuitiv forståelse for matematik

Hvor svært kan det være? Læring og intuitiv forståelse for matematik Hvr svært kan det være? Læring g intuitiv frståelse fr matematik Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (læge, hjernefrsker)