Der vil være en diskussion af, hvad der skal lægges vægt på ved valget af metode til:

Transkript

1 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Analyse af metoder og værktøjer 21. marts Baggrund Region Hovedstaden har ønsket gennemført en analyse af metoder og værktøjer, der kan lede frem til bæredygtige løsninger specielt på hospitalsbyggeri. I dette notat gives indledningsvist en oversigt over eksisterende metodikker, der anvendes i forbindelse med projektering eller vurdering af bæredygtige løsninger. Region Hovedstaden ønsker at fokusere på metoder, hvor der tages økonomiske hensyn. Der vil være en diskussion af, hvad der skal lægges vægt på ved valget af metode til: Prioritering af fokusområder Valg af løsninger Økonomiske vurderinger Der er desuden i notatet for helhedens skyld tilføjet et afsnit om, hvad der er væsentligt, når der stilles krav til bæredygtighed, da det er et essentielt område i processen. Kravene er bl.a. vigtige for at det efterfølgende arbejde med bæredygtighed kan måles. Desuden ønskes en vurdering af de evt. økonomiske konsekvenser ved anvendelse af en form for systematik/metode til projektering og vurdering af bæredygtige løsninger. De økonomiske konsekvenser ønskes vurderet for såvel projektfasen som for driftsfasen. For driftsfasen ønskes desuden en adskillelse af kommenteringen i kortsigtede og langsigtede økonomiske konsekvenser.

2 2 Ikke mindst skal notatet munde ud i en indkredsning af de krav regionen skal stille til et bæredygtighedsværktøj. Værktøjet skal kunne anvendes til at stille ensartede retningslinjer for regionens projekter, herunder en prioritering af fokusområder og samtidigt strukturere en mulig vurdering af indkomne forslag. Der gives f.eks. ideer til paradigmer til brug i forbindelse med udbud eller til vurderinger. Værktøjet og paradigmerne udvikles i særskilt projekt. 2. Oversigt over metoder Fra tankerne om miljøhensyn i forbindelse med byggeri opstod og op gennem 90 erne, blev der talt om økologisk byggeri. Det var kendetegnet ved, at der blev prøvet forskellige materialer og løsninger af. Oftest uden sammenhæng med, hvad der var det egentligt miljøproblem i byggeriet og ofte løsninger, der var påklistrede snarere end integrerede i bygningen. 2.1 Håndbog i miljørigtig projektering I slutningen af 1990 erne igangsatte Miljøstyrelsen med støtte fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi et udviklingsprojekt, der mundede i 1998 ud i Håndbog i miljørigtig projektering, der er udgivet af BPS. I projektet var involveret Foreningen af rådgivende ingeniører, Praktiserende Arkitekters Råd, Statens Byggeforskningsinstitut, Dansk Teknologisk Institut og en række rådgivere og bygherrer. Håndbogen danner et udmærket grundlag for arbejdet med miljørigtig projektering, men er i sit væsen (2 tykke ringbind) en svær begyndelse, og er derfor aldrig slået an. Mange aktører i byggebranchen har taget systematikken til sig i større eller mindre grad. Metoden beskriver 11 grundlæggende miljøpåvirkninger, der skal vurderes for hver af byggeriets livscyklusfaser indvinding/fremstilling, opførelse, drift og bortskaffelse. De 11 miljøpåvirkninger er: Energiråstoffer Materialeråstoffer Fysiske omgivelser Vand Indeklima Arbejdsmiljø Emissioner til luft Støj og vibrationer Ændrede fysiske omgivelser Fast affald

3 3 Emissioner til jord og vand Der skal laves en kortlægning af de 11 punkter, og der skal efterfølgende gennemføres en vurdering af dem i forhold til, hvilke miljøeffekter de giver anledning til. Miljøkortlægningen gentages i projektet, idet der gennemføres såvel en indledende som en videregående miljøkortlægning. I den oprindelige Håndbog i miljørigtig projektering var der ikke så stor fokus på målstillelsen. De blev ofte formuleret med ord som reducere, minimere, begrænse osv. men ikke med egentlige målbare mål, hvor målopfyldelsen kan eftervises. I Håndbog i miljørigtig projektering er der gennemgået en række byggematerialer og deres miljøprofiler (på daværende tidspunkt). 2.2 Inspirationsguide til miljørigtig projektering I 1999 udgav Byggecentrum en lille handy Inspirationsguide til miljørigtig projektering, der bl.a. indeholder inspirationslister med emner, der skal overvejes, hvor der er mulighed for miljøforbedringer i projekter. 2.3 Miljøvurdering af virkemidler i byggeri Som opfølgning og forbedring af metoden blev der i 2000 i et samarbejde mellem SBi og NIRAS gennemført et projekt, der dels mundede ud i Miljøprojekt 689/2001, Miljøvurdering af virkemidler i byggeri, udgivet af og med støtte fra Miljøstyrelsen og dels By og Byg resultater nr. 021/2002, Miljørigtig projektering af byggeri, miljømål, virkemidler og målopfyldelse. Videreudviklingen beskrevet i disse 2 rapporter bestod hovedsageligt i disse punkter: Der gennemføres kun én kortlægning. Kun hvis forudsætningerne skrider revideres kortlægningen Der medtages påvirkningen helheder. Det er starten på at medtage den sociale bæredygtighed i systematikken Målene skal formuleres, så de er målbare men bør ikke pege på konkrete løsninger Virkemidlerne vælges ud fra totaløkonomiske vurderinger der angives en systematik i rapporten, så man kan tilvælge de løsninger, der giver flest miljøforbedring for færrest penge Pragmatisk værktøj til vurdering af målopfyldelsen Specielt de totaløkonomiske vurderinger, har i praksis været et fremskridt, ligesom formulerede målbare mål har været en fordel for såvel udbydere som dem, der skal løse opgaverne.

4 4 2.4 Metode til miljørigtig projektering I 2003 udgav PAR Metode til miljørigtig projektering, der var et betydeligt mindre værk end Håndbog i miljørigtig projektering, men bygger stadig på nogle af principperne i håndbogen. Metode til miljørigtig projektering introducerer miljørigtig projektering på niveauer. Kort fortalt er niveau 1 at overholde gældende lovgivning, niveau 2 er derudover at være på forkant med forventede stramninger i lovgivningen, for at kunne imødekomme disse, mens niveau 3 er traditionel miljørigtig projektering. Dokumentationsniveauet er relativt generelt lavt for niveau 1, et mere præcist for niveau 2 og det mest præcise og pålidelige for niveau 3. Der er altså ikke tale om præcist defineret dokumentation. I PAR s udgave gives et eksempel på kortlægning af 12 områder: Energiforbrug Råstof- og materialeforbrug Vandforbrug Forbrug af fysiske omgivelser Emissioner til luft Emissioner til vand Emissioner til jord Støv Støj og vibrationer Arbejdsmiljø Indeklima Landskab, flora og fauna Der kortlægges igen på de 4 livscyklusfaser og ligger meget tæt på de påvirkninger, der er i Håndbog om miljørigtig projektering dog mangler affaldspåvirkningen. 2.5 Bredere tilgang til bæredygtighed Siden har der været flere tilgange til emnet, der tangerer, dækker dele af eller dækker hele området miljørigtig projektering. De seneste år har bestræbelserne for at tage miljøhensyn udvidet sig til at dække hele bæredygtighedsbegrebet social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Cradle to cradle arbejder ud fra den tankegang, at alle materialer efter endt brug igen kan anvendes som råvarer. Det stiller bl.a. krav til at produkterne kan skilles ad, og at der er aftagere til råvaren. Tangegangen minder mere og mere indpas. For bygninger betyder det, at man skal gennemtænke nedrivningen allerede inden opførelsen, og

5 5 forudse hvordan de enkelte elementer kan genanvendes, når bygningen er udtjent. Det betyder, bl.a. at rene materialer f.eks. træ, beton og glas, der ikke er blandet sammen med andre, foretrækkes frem for f.eks. laminerede materialer, der er svære at adskille og genanvende CSR Corporate social responsibility er et overordnet begreb. EUkommissionen definerer begrebet således: "A concept whereby companies integrate social and environmental concerns in their business operations and in their interaction with their stakeholders on a voluntary basis." Andre definerer det endnu mere generelt som at virksomheder skal håndtere deres aktiviteter, så det påvirker samfundet positivt. Der findes systemer og niveauer for firmaer. Grunden til at det berører bæredygtighed og byggeri, er at såvel miljømæssige som sociale hensyn i virksomheders aktiviteter er en del af CSR og dermed også et emne, når virksomheder er bygherrer og rekvirerer byggeprojekter. Lige som Cradle to cradle har CSR vundet meget indpas. CSR har den fordel, at der findes systematikker, der er forholdsvis veludviklede på den sociale bæredygtighed. LEAN eller Trimmet byggeri, understøtter og fungerer sammen med miljørigtig projektering også når de sociale påvirkninger medtages. De seneste år har der været meget fokus på CO 2 -påvirkningerne. Bæredygtighed er ofte uretsmæssigt blevet sidestillet med energi- eller klimapåvirkninger. Selv om disse er en meget væsentlig del af problematikken er det kun en del af billedet. Et værktøj til vurdering af drivhusgaspåvirkningen er beskrevet under PC-værktøjer. Der er desuden metoder som energirigtig projektering eller arbejdsmiljørigtig projektering, der ligeledes ensidigt beskæftiger sig med en påvirkning af de mange men i øvrigt følger systematikken. På energisiden bør integreret energi- og indeklimadesign nævnes. Det grundlæggende princip i integreret energidesign er som udgangspunkt at udnytte alle de passive egenskaber fra en bygning til at opnå bedst muligt indeklima og lavtest energiforbrug. Først derefter tilføjes løsninger ved brug af installationer til at supplere, hvor der evt. måtte mangle lys, luft og varme/kulde, hvis bygningen ikke i sig selv kan give dette. Endelig tilføjes evt. aktive energiproducerende anlæg for at opnå de krav, der er stille til bygningens energiformåen.

6 6 Processen er opbygget omkring en systematisk fremgangsmåde: Identifikation og minimering af behov Gennemfør energibesparelser / effektiviser Energiforsyning Identifikation og minimering af behov dækker såvel en kritisk tilgang til energibehovet og indeklimaet, og er det indledende trin i systematikken. Først derefter gennemføres energibesparelser eller effektiviseringer f.eks. ved at minimere opvarmningsbehov og varmetab, vurdere klimastyrings- og belysningsbehov, anvende energieffektive i installationer samt styre energiforbruget og indeklimaet i forhold til behov og brug. Endelig vurderes energiforsyningen. Er der brugbare, fornuftige kollektive energiforsyningsmuligheder, er det nødvendigt med egne systemer/kilder? Integreret energi- og indeklimadesign håndterer alene energi og indeklima i driftsfasen, men metodikken minder om miljørigtig projektering, idet behovene indledningsvist identificeres. Der gennemføres ikke egentlige totaløkonomiske vurderinger, men der medtages passive tiltag forud for aktive, hvilket normalt vil være fornuftigt i forhold til økonomien. De seneste år er der kommet internationale certificeringsordninger for bæredygtighedsværktøjer på banen. De mest kendte er LEED og BREEAM, der er udviklet henholdsvis i USA og England. Til forskel fra metodikken fra miljørigtig projektering, hvor fokusområderne identificeres for det enkelte projekt i forhold til bygherrens og brugernes ønsker og behov, bygningens beliggenhed m.m. har miljøcertificeringerne en forudbestemt prioritering af et sæt på forhånd valgte indikatorer, der ikke kan ændres på. Herved kan man komme til at fokusere på at begrænse nogle påvirkninger, der ikke er væsentlige eller ikke gøre nok ved de påvirkninger, der er væsentlige i et projekt. Fordelen ved certificeringsordningerne er at forskellige bygninger kan sammenlignes og at det er nemt for bygherren at stille krav om bæredygtighed uden selv at skulle sætte sig ind i, hvad der egentligt er behov for. Fordele og ulemper uddybes i den analyse, der skal udarbejdes for regionen om vedtagen krav og mål for byggeriet. 2.6 PC-værktøjer Der er desuden udviklet enkelte PC-værktøjer, der kan hjælpe eller understøtte processen eller vurderingerne. Her skal nævnes UMIP,

7 7 BEAT og ABC-planner. Desuden nævnes et værktøj til vurdering af drivhusgssemission. UMIP blev udviklet i slutningen af 1990 erne i et samarbejde mellem DTU og 5 danske virksomheder. UMIP er et PC-værktøj, der håndterer livscyklusvurderinger ved hjælp af en regnemetode, der kvantificerer miljøeffekter, så de kan sammenlignes. Programmet er udviklet til industriprodukter, men en del af grundlaget for miljørigtig projektering, idet den systematiske og dækkende opdeling af miljøpåvirkningerne - er beskrevet i UMIP. Anvendelse af værktøjet kræver, at man har erfaringer på fagområdet. I 2000 udviklede Statens Byggeforskningsinstitut PC-værktøjet BEAT 2000 (Building Environmental Assessment Tool). Programmet kan bruges til at gennemføre miljøvurderinger af byggematerialer, bygningsdele og bygninger. Værktøjet indeholder miljødata for et antal transportmidler, energikilder og byggematerialer. De data, der er brugt i programmet, bygger på oplysninger fra leverandører. Programmets beregninger bygger på principperne i UMIP. BEAT er primært energirelateret. Programmet medregner f.eks. ikke sundhedseffekter og kan ikke håndtere f.eks. indeklima- og arbejdsmiljøeffekter. Også BEAT kræver en vis indsigt for at kunne anvendes. Pt. afventes en opdatering af værktøjet, idet de data, der ligger ikke er nye. I 2003 tog RH-arkitekter i samarbejde med NIRAS initiativ til at digitalisere miljørigtig projektering med støtte fra Fonden Realdania. Værktøjet kom til at hedde ABC-planner. Værktøjet tager brugeren gennem en række mulige overvejelser i forbindelse med miljøkortlægningen. Der gives valgmuligheder på forudbestemte miljømål og virkemidler. Tanken var at brugeren skulle tilføje/tilrette checkpunkter i miljøkortlægningen, miljømål og virkemidlerne, så de passede til det aktuelle projekt. Når det var oplagret for mange projekter, ville værktøjet f.eks. efterhånden indeholde en række mulige virkemidler til inspiration for de efterfølgende projekter. Programmet byggede i vid udstrækning på, at brugeren selv havde kendskab til fagområdet, men fik hjælp til strukturering, standardtekst og layout. Værktøjet slog aldrig rigtigt an og er ikke blevet opdateret. Byggecentrum, der stod for salg af abonnementer, har i år (2010) taget varen af hylden. Værktøjet opstod desuden i en kort årrække som KK-planner, en udgave, hvor Københavns Kommunes minimumskrav var lagt ind som mål.

8 8 Endelig findes et værktøj til detaljeret håndtering af drivhusgasemissioner, Environmental Extended Input-Output tabeller. Værktøjet er forholdsvist dyrt og derfor ikke tilgængeligt for alle. Programmet bygger på termer og beregninger fra The Greenhouse Gas Protocol udgivet af World Ressource Institute. Beregningerne tager udangspunkt i pengeflowet mellem forskellige sektorer i samfundet, som er velkende. Når disse suppleres med udslippet af drivhusgasser fra de forskellige sektorer, kan der skabes et meget nøjagtigt billede af emissionerne helt ned på funktionsniveau. 3. Inddragelse af økonomiske hensyn Miljø- og bæredygtighedshensyn er ofte blevet beskyldt for at være omkostningskrævende. Der er ingen tvivl om, at det at gøre ting på en ny eller anderledes måde, er en ekstra omkostning i hvert fald de første gange. For mange af miljøtiltagene følger der dog besparelser i kølvandet. For nedbringelse af de miljøpåvirkninger, der har et forbrug i driften (energi og vand), vil driften naturligvis være billigere. Hvis materialemængden til opførelsen kan nedbringes, vil det ligeledes betyde besparelser. Bedre affaldshåndtering og kildesortering kan også føre til besparelser, men der er mange andre tiltag, der ikke direkte vil kunne tjene sig selv hjem. Indsatser for bedre indeklima og arbejdsmiljø giver færre sygedage og højere arbejdseffektivitet det er dog ikke direkte målbart. At anvende mere miljøvenlige materialer giver heller ikke nogen driftsbesparelse, men samfundsmæssigt eller globalt en fordel. Villigheden til at tage miljø- og bæredygtighedshensyn har ofte haft en tendens til at hænge sammen med muligheden for besparelser i driften. Det er ofte, men desværre ikke altid sådan, at nedbringelse af de alvorlige miljøpåvirkninger også er dem, der kan give besparelser i driften. En metode til at inddrage totaløkonomiske vurderinger i beslutningerne er beskrevet i Miljøprojekt 689/2001, Miljøvurdering af virkemidler i byggeri. Metoden går ud på at ordne alle løsningsforslag, der kan bidrage til at opfylde et aktuelt miljømål (nedbringe en miljøpåvirkning), efter hvordan deres økonomi vil se ud. Økonomien vurderes i forhold til den traditionelle løsning, der ellers ville have været valgt. Der vurderes på såvel anskaffelsesomkostninger, driftsbesparelser og evt. omkostninger i forbindelse med bortskaffelse. Der gives en samlet vurdering af løsningens økonomi over bygningens levetid - totaløkonomien. Der er ikke tale om egentlige økonomiske beregninger. Formålet er at få sorteret løsningsforslagene efter, hvad der er meget dy-

9 9 rere end den traditionelle løsning, dyrere, udgiftsneutral, billigere eller meget billigere. Levetider medtages i betragtningerne på den måde at komponenter, der skal udskiftes i bygningens levetid medtages flere gange i beregningerne. Forventes bygningens levetid at være f.eks. 60 år, og man regner med at en komponent har 20 års levetid, medtages i beregningerne, at den skal skiftes 2 gange. Den grove sortering efter totaløkonomi betyder, at løsningerne kan tilvælges således at de, der giver besparelser alt andet lige tilvælges først. De, der er udgiftsneutrale, tilvælges derefter og først dernæst hvis der er behov for flere tilvælges løsninger, der totaløkonomisk er dyrere end den traditionelle løsning. På den måde kan man tilgodese den økonomiske bæredygtighed for projektet. Ønskes der en yderligere vurdering af enkelte løsninger, kan der gennemføres beregninger af tilbagebetalingstiden for løsningen. Det er for omstændeligt at skulle gennemføre beregning af tilbagebetalingstider for samtlige løsningsforslag. Derfor gennemføres de kun på et mindre antal løsninger f.eks. nogle af dem, der i den totaløkonomiske vurdering har vist sig at være lovende. Det er væsentligt at inddrage de økonomiske hensyn både fordi det er en del af bæredygtigheden, og fordi det er det eneste realistiske. 4. Hvad er væsentligt ved prioritering af fokusområder? Baggrunden for prioriteringen er kortlægningen eller screeningen. Denne vil pege på at antal påvirkninger i livscyklusfaser, der fagligt er væsentlige i forhold til bæredygtighedspåvirkninger. Der dels behov for en begrænsning af, hvor mange påvirkninger der skal arbejdes videre med og dels en indbyrdes prioritering af disse. De påvirkninger, der skal arbejdes videre med kaldes også fokusområderne. For at kunne gennemføre en prioritering, der tilfredsstiller bygherren, er det væsentligt at kende bygherrens politik på området. Er der ikke en nedskrevet politik, er der nødvendigt med en afklaring i hvert fald i forhold til projektet. I forhold til den faglige vurdering af påvirkningerne, vil der danne sig et billede af, hvad der er væsentligt, og hvad der er mindre væsentligt. Dette bør man holde fast ved, men den politiske dagsorden kan betyde, at den indbyrdes prioritering skal justeres. F.eks. vil den strengt miljøfaglige vurdering ofte ikke prioritere indeklima højt, da det er en meget begrænset gruppe påvirkningerne rammer (set f.eks. i forhold til påvirkninger af drivhuseffekten eller forbrug af knappe materiale-

10 10 ressourcer). Alligevel vil en bygherre sjældent undlade at fokusere på et fornuftigt indeklima. Bygherrens specielle intentioner og ønsker skal tilføjes prioriteringen. Det er dernæst vigtigt at få prioriteringen afstemt med bygherren - kortlægningen/screeningen og prioriteringen er hele fundamentet for det videre arbejde med bæredygtighed i projektet. Hvis ikke fokusområderne er de rigtige, vil kravene til projektet og senere løsningerne heller ikke være det! De væsentligste elementer i prioriteringen er altså: Faglig vurdering af påvirkningerne Afklaring af bygherrens miljø/bæredygtighedspolitik eller intentioner Afstemning af prioriteringerne med bygherren 5. Hvad er væsentligt, når der stilles krav til bæredygtighed? For at komme hele vejen rundt om bæredygtighed i forhold til byggeri, bør forholdene omkring krav til bæredygtighed også medtages. Øvelsen at stille krav til bæredygtigheden er berettiget af to årsager. Dels tvinger det bygherren til at gøre sig klart, hvad det er man ønsker sig i forhold til bæredygtighed dels betyder det, at de bydende og dem, der skal arbejde på projektet ved, hvilke krav, man arbejder efter. Alle kræfter samles om fælles mål. Kravene - også kaldet målene - skal konkretisere, så det er klart hvordan de prioriterede påvirkningerne/fokusområder ønskes ændret. Målene beskriver det ambitionsniveau, der ønskes i forhold til miljøog bæredygtighedsforbedringerne. Det ses ofte, at bygherrerne vægrer sig ved at stille konkrete krav. Det skyldes af og til, at bygherren ikke har gjort sig klart, hvad de vil have. Det gør dog ikke problemet mindre, at man ikke får formuleret kravene i tide. Det betyder blot, at man mister indflydelse på udfaldet. Mange beslutninger giver sig selv, hvis der ikke stilles krav. Der vil, når andre beslutninger bliver taget om f.eks. arkitektur, placering og økonomi, ikke være mange frihedsgrader tilbage. De løsningsmuligheder, der kunne have været både bæredygtige, integrerede og rentable, er pludselig ikke længere mulige, fordi andre beslutninger har udelukket de gode løsninger. Bygherrer vægrer sig også ved at stille for mange eller for skrappe krav til miljø- og bæredygtighed af frygt for at økonomien ikke vil

11 11 kunne bære. En frygt, der ikke er tilsvarende når der f.eks. stilles krav til funktioner eller arkitekturen. Frygten er dog ubegrundet, da processen med totaløkonomiske vurderinger vil tage hånd om, at der kun bliver tilvalgt de løsninger, der er økonomi til. Hvis kravene derimod stilles for diffuse, vil de ikke blive taget alvorligt og dermed slet ikke opfyldt. I bedste fald bliver det taget med, som arkitekterne og de projekterende har lyst til at tage med eller plejer uden at det nødvendigvis matcher bygherrens egentlige behov. Hvis man som bygherre vil have indflydelse på et projekts miljø- og bæredygtighedsformåen, er det nødvendigt at melde konkret ud, hvad man ønsker sig. Kravene skal dog ikke pege på løsninger. På det tidspunkt, hvor kravene skal stilles, er der så mange muligheder i projektet, så det vil være umuligt at pege på en løsning frem for en anden. Man ved ikke hvilken løsning, der vil passe med arkitekturen, økonomien, tidsplanen osv. Kravene skal derfor stilles som funktionskrav. Kravene skal stilles, så de kan eftervises. Det er for visse påvirkninger lettere sagt end gjort. Der kan sættes konkrete krav til energi- eller vandforbrug, til støjniveauer eller affaldsmængder, det kan f.eks. være krav til energiklasse, energiforbrug pr. person eller kvadratmeter, genanvendelsesprocenter på affald, støjgrænser, temperaturintervaller, luftfugtighed osv. Men når det gælder den sociale bæredygtighed, er det ofte sværere at være konkret. Dette skyldes, at der ikke er samme tradition for at måle på den, og at det ofte handler om oplevelser og subjektive vurderinger. Det maksimale støjniveau kan sættes til f.eks. 50dB, men der findes ikke på samme måde en skala for f.eks. livskvaliteten hos ældre på et plejecenter. Der vil derfor være mål, der kan målsættes med talværdier og mål, der skal formuleres i prosa. Specielt for de sidste skal man gøre sig umage for at have et tilstrækkeligt grundlag for efterfølgende at kunne vurdere resultatet. Det forudsættes naturligvis, at al lovgivning overholdes, og at det ikke er nødvendigt at stille krav herom. De krav/mål, der stilles, vil gå ud over, hvad der stilles af minimumskrav i lovgivningen. De væsentligste elementer i kravene/målene er altså: Opstil mål, hvis man ønsker indflydelse Målbare mulighed for at afgøre om de er opfyldt eller ej Undgå at pege på løsninger det er for tidligt i processen

12 12 6. Hvad er væsentligt ved valg af løsninger? Kortlægning og prioriteringen sikrer, at der fokuseres på de rigtige områder, målene fastsætter, hvor langt vi ønsker at nå inden for de enkelte fokusområder. Løsningerne skal derfor alene sikre, at målene opnås. Herved bidrager løsningerne bedst til at sikre en god bæredygtighed. Løsningerne kan vælges af rådgiverne og præsenteres for bygherren, hvad der nok er den traditionelle fremgangsmåde. En anden fremgangsmåde kan være at inddrage forskellige interessenter til at komme med ideer til en bruttoliste over mulige løsninger. Det kan gøres i form af et brainstormmøde, hvor der ud over rådgivere og bygherre også deltager driftsfolk, repræsentanter for brugere (personale, patienter, pårørende) m.m. Der kommer ofte andre indfaldsvinkler end den rent tekniske og fremgangsmåden betyder ofte en større forankring af f.eks. miljøfremmende tiltag i det færdige byggeri, og dermed en større succes. Løsninger til forskellige mål kan modvirker hinanden. F.eks. kan bestræbelserne på at få et optimalt indeklima betyde teknik og styring, der er energikrævende. Herved kan det være svært både at opnå et meget specifikt indeklima samtidigt med et lavt energiforbrug. Det er naturligvis ikke optimalt, at mål ikke bliver opfyldt, men er der problemer, giver prioriteringen svaret på, hvilket mål der bør opfyldes først og muligvis på delvis bekostning af et andet. Det er bl.a. derfor at prioriteringen er så væsentlig. Løsningerne vælges som udgangspunkt, så de ikke bidrage negativt på andre områder. Oftest kan man ved god processtyring og håndtering af problemstillingerne tidligt i processen undgå at målopfyldelserne kolliderer, og herved undgå, at en målopfyldelse vil være på bekostning af en anden. I den forbindelse skal man være opmærksom på ikke at overopfylde et mål. Når målet er opfyldt, skal der ikke tilvælges flere løsninger. Det kan forårsage en skævvridning af bygningens formåen på bæredygtig i forhold til hvad der egentligt var ønsket og det er ikke hensigten. En opfyldelse kan desuden medvirke til, at der er ringere mulighed for at opfylde målene på de lavere prioriterede påvirkninger. Løsningerne vælges, så de totaløkonomisk billigste, der samtidigt bidrager til at højne bæredygtigheden, tilvælges først. Løsningerne skal naturligvis være teknisk og funktionelt forsvarlige. Desuden vil f.eks. arkitektoniske hensyn kunne diskvalificere visse løsninger. Områder, der ikke gås på kompromis med, er sikkerhed og sundhed der tilvælges aldrig løsninger/materialer/metoder, der ikke er forsvarlige.

13 13 Der stilles f.eks. ikke krav om at arbejdsmiljølovgivningen skal overholdes. De væsentligste elementer ved valg af løsninger: Bruttolisten af løsningerne bør tilvejebringes i et forum af interessenter, bygherre, brugere, driftsfolk, arkitekter, fagingeniører m.m. Løsningerne bør tilvælges efter en faglig og økonomisk gennemgang af bruttolisten og holdes op mod målene Til den økonomiske gennemgang anvendes totaløkonomiske vurderinger og evt. tilbagebetalingstider 7. Hvad er væsentligt ved økonomiske vurderinger? Den økonomiske vurdering, der foretages, bør have et længere sigte end anlægsøkonomien. Medtages alene besparelser på anlægsøkonomien, uden skelen til den efterfølgende drift og vedligehold, vil man med stor sandsynlighed stå med et byggeri af dårlig kvalitet. Man skal være bevidst om de afledte konsekvenser - at besparelser på anlægssummen meget vel, kan betyde fordyrelser på driftsøkonomien eller vedligeholdelsen. De økonomiske vurderinger og især beregning af tilbagebetalingstider, kan foretages på mange forskellige måder. Der er flere metoder til at fremskrive nutidskronen og omkostningsniveauer for f.eks. el, vand og varme. Alle fremskrivninger er foretaget på baggrund af antagelser om udviklingen i fremtiden. De vil derfor altid være behæftet med fejl alt efter hvor godt det viser sig, at antagelsen holder stik. Der er også en risiko for, at man kan i beregningerne kan lade løsninger stå mere økonomisk fordelagtigt, end hvad der egentligt er realistisk, ved f.eks. at forudsætte meget høje el- eller vandpriser i fremtiden. Ved at anvende beregninger i nutidskroner, vil resultatet ikke være behæftet med usikkerheder i forhold til antagelserne. Beregningerne vil heller ikke vise det sande billede, da priserne på vore energi- og vandressourcer efter alt at dømme vil være stigende. Ved anvendelse af nutidskroner vil man ikke oversælge tiltagene. Hvis tilbagebetalingstiderne ser fornuftige ud i beregninger, hvor der er anvendt nutidskroner, vil de med sikkerhed også se fornuftige ud i beregninger med stigende priser på ressourcerne. Det er ikke væsentligt om der anvendes nutidskroner eller fremskrevne kroner i beregningerne. Det væsentlige er, at man tør tænke langsigtet og træffe langsigtede beslutninger. Eller i det mindste være bevidst om, at beslutningerne, der bliver taget, har afledte konsekvenser. De væsentligste elementer ved de økonomiske vurderinger:

14 14 Vurderingerne skal foretages forud for valg af løsninger Grovsorteringerne foretages ud fra totaløkonomiske vurderinger Ved valget mellem et mindre antal løsninger kan tilbagebetalingstider tages i betragtning Det et ikke væsentligt om vurderingerne fremskrives eller ej. 8. Økonomiske konsekvenser ved anvendelse af systematikken Der er ingen tvivl om, at der skal ydes en ekstra arbejdsindsats, for at gennemføre bæredygtige projekter. En ekstra arbejdsindsats hvad enten den ligger hos regionen eller ydes af rådgivere - koster penge. Spørgsmålet er, om det er en udgift, der vil betale sig tilbage. At skaffe sig et overblik, at beslutte hvilke mål man har og at opstille krav derefter, er en proces, der er tidskrævende. Processen fordrer, at parterne og især bygherren involveres, da det er dennes behov, der skal tilgodeses. Den del af processen er umiddelbart en udgift. Der er mulighed for at vælge løsninger, der giver besparelser på kort sigt og især på lang sigt. Nogle kan være driftsbesparelser f.eks. lavere udgifter til vedligehold, mindre energiforbrug eller mindre vandforbrug. Andre er mindre synlige, fordi de ikke kan ses direkte på driftsbudgetter. Det kan være mere effektive medarbejdere på grund af et tilfredsstillende indeklima eller færre arbejdsskader på grund af et vellykket arbejdsmiljø. Endelig er der løsninger, der slet ikke mærkes på bygningens økonomi, men er af mere samfundsøkonomisk karakter. Det kan f.eks. være øget livskvalitet på grund af et godt fungerende udeareal eller en smuk arkitektur. Støjpåvirkninger øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjerte/karsygdomme væsentligt. Nedsættes støjpåvirkningerne i et område eller på en arbejdsplads, vil det bidrage med færre sygdomstilfælde forårsages af støj. Sikkerhed i færdsel til og fra et byggeri f.eks. et uddannelsessted eller et hospital er ligeledes et eksempel på noget, der kan gøres mere eller mindre for, men som aldrig vil kunne tjenes hjem over projektets økonomi. For de tiltag, der har betydning for bygningens driftsøkonomi, giver det mening at tale om totaløkonomiske vurderinger og i mange tilfælde også tilbagebetalingstider for de enkelte løsningsforslag. De totaløkonomiske vurderinger og tilbagebetalingstider er beskrevet under afsnittet Inddragelse af økonomiske hensyn. Overblikket over hvilke påvirkninger miljømæssige eller sociale der vil være ved et projekt koster penge. Men de beslutninger, der

15 15 bliver taget efterfølgende, bliver taget på et oplyst grundlag. Man ved hvorfor man har valgt og måske især fravalgt at fokusere på bestemte påvirkninger, hvis man efterfølgende skal forklare eller stå til regnskab. Den merudgift, der skal til, for at skaffe sig overblikket, identificere fokusområderne, prioritere dem indbyrdes, opstille kravene/målene og formulere dem f.eks. i udbud, varierer. For små projekter vil den relativt virke større. For store projekter er den forsvindende. Dette skyldes, at der er visse aktiviteter, der skal gennemføres i de indledende faser uanset projektets størrelse. Erfaringer fra NIRAS er opgjort for de seneste år. Ses på honoraret for processen/planlægningen af bæredygtigt byggeri i forhold til anlægssummen for projekterne, ligger omkostningen på mellem 0,03 og 0,33 % af anlægssummen. Projekterne ligger på anlægssummer fra omkring 15 mill. til omkring 1 mia. De %-vise omkostninger skal desuden ses i forhold til de besparelser, der vil være på driftsbudgettet, og f.eks. det bedre indeklima, bedre arbejdsmiljø, bedre social bæredygtighed m.m. Ydermere ved man når processen er gennemført, hvor påvirkningerne ligger, og hvad der gøres for at begrænse dem kort sagt, hvad man går ind til. Det vil være en af fordelene på kort sigt. På kort sigt vil man kunne mærke omkostningerne til forarbejdet, men på langt sigt, vil man kunne regne med besparelser på forbruget af el, vand og varme. Desuden kan der være andre besparelser, der kan mærkes på driftsudgifterne, som f.eks. lettere rengøring, bedre økonomi i affaldshåndteringen og mindre vedligehold. Dette vil samlet rigeligt opveje udgiften til anvendelse af systematikken. I driftsperioden vil man også have glæde af f.eks. bedre indeklima og arbejdsmiljø selv om det ikke er direkte til at aflæse på driftsøkonomien. Udgiften vil ligge tidligt faktisk ligger en del af den før projekteringen. Screening, prioritering og formulering af krav ligger forud for projekteringen, mens arbejdet med valg af løsninger - inklusiv totaløkonomiske vurderinger er en del af projekteringen. Alt efter hvilke økonomiske løsninger, der kommer i spil, vil de økonomiske fordele for driftsfasen ses på kort eller langt sigt. Man kan f.eks. stille krav om at tilbagebetalingstiden på løsningerne skal være kortere end en bestem årrække, hvis man vil have hurtige resultater. Systematikken kan betyde øgede anlægsudgifter. Er der gennemført totaløkonomiske vurderinger eller tilbagebetalingstider vil man nogle gange pege på løsninger, der er dyrere i anlægsudgifter end den løs-

16 16 ning, man traditionelt ville vælge. På sigt vil løsningen dog være billigst. 9. Krav til bæredygtighedsværktøj Efter ovenstående gennemgang og med de erfaringer NIRAS ligge inde med på området, vil anbefalingerne til, hvilke egenskaber et bæredygtighedsværktøj for regionen skal have, være nedenstående. De enkelte anbefalinger er begrunde/forklaret efterfølgende. Værktøjet skal: Formidler fokusområderne klart og prioriteret Formidler kravene/målene så de forstås og kan eftervises Sikre ensartede tilbagemeldinger Sikre godkendelser/accept på de relevante tidspunkter Sikre samarbejde Undgå unødigt papirarbejde/dokumentation Være let at gå til for dem, der skal udføre det Være let at modtage og overskue for dem, der skal modtage det 9.1 Formidler fokusområderne klart og prioriteret og formidler kravene/målene så de forstås og kan eftervises Hvis bygherren ønsker at styre, hvilke områder af bæredygtighed der skal være i fokus, skal det meldes ud. Hvis der endvidere er flere, der skal byde på en opgave, er det reelt at melde ud, hvad der skal fokuseres på, så alle bydende disponerer budene herefter. På den måde bliver opgaven mere klar for de bydende. Man undgår endvidere, at de bydende, der tilfældigvis rammer de områder, der ligger bygherren på sinde, foretrækkes. Det er bedre, at man måler bydende på deres kvalifikationer indenfor det, man har brug for frem for tilfældigheder. 9.2 Sikre ensartede tilbagemeldinger, være let at modtage og overskue for dem, der skal modtage det og undgå unødigt papirarbejde/dokumentation I forbindelse med udarbejdelse af screeninger foretrækkes kort og overskuelig dokumentation, ligesom formuleringen af kravene foretrækkes forståelig, kort og målbar. Ensartede tilbagemeldinger er alt andet lige nemmere at sammenligne og håndtere ved gennemgang af indkomne bud. Det betyder en kortere

17 17 og mere gennemsigtig evaluering. Desuden vil evalueringen være let at melde tilbage til de bydende hold. For valg af løsninger og opfølgningen på implementeringen af de valgte løsninger gælder samme princip, som for screeninger kort og overskuelig dokumentation. 9.3 Sikre godkendelser/accept på de relevante tidspunkter og sikre samarbejde Hvis valg af fokusområder, formuleringen af krav ikke udarbejdes af bygherren selv, men rådgivere, kræver disse vigtige milepæle i projektet en afstemning med bygherren af, om det er i den rigtige retning for projektet. Valg af løsninger er ligeledes milepæle i projekterne i forhold til bæredygtighed, og kræver også en afklaring med bygherren. Især for valg af løsninger vil samarbejde med flere interessenter have en positiv betydning for succesen af de bæredygtige løsninger. 9.4 Være let at gå til for dem, der skal udføre det Hvad enten det er regionen, rådgivere eller bydende, der skal arbejde med bæredygtigheden gælder, at hvis det lykkes at vise en tilgængelig og logisk systematik, og man bliver guidet logisk gennem de forskellige aktiviteter, vil der være større sandsynlighed for at arbejdet bliver gennemført og gennemført helhjertet. At tage hensyn til miljø- og bæredygtighedselementer i et projekt må ikke fremstå eller opfattes som en ekstra, fordyrende og besværlig opgave hverken for dem, der stiller krav om det, eller de der skal håndtere det i projektforløbet, hvad enten det er på bygherresiden eller hos de projekterende. Udarbejdet af Pernille Hedehus