PRAKSISPLANn. for Fodterapi Region Sjælland UDKAST. Kommunikation

Transkript

1 PRAKSISPLANn for Fodterapi Region Sjælland UDKAST Kommunikation

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og resume Ny overenskomst 1. juni Baggrund og Praksisbeskrivelse Praksisbeskrivelse Resume og anbefalinger Befolkning og geografi Region Sjælland i tal og fakta Demografisk udvikling Sundhedsprofilen Forløbsprogrammer i Region Sjælland Implementering af forløbsprogrammer i Region Sjælland Nye patientuddannelser De praktiserende lægers rolle Helbredsprofilen Forløbsprogrammer, Almen Praksis og fodterapeuterne Fodterapi i Region Sjælland Fodterapi tal og fakta Diabetes Nedgroede tånegle Arvæv efter strålebehandling Svær leddegigt Udgifter på området i første overenskomst år Risikogrupper Lovgrundlag og autorisation Fodterapeutisk behandling Plan for fodterapi i Region Sjælland Overenskomstens beskrivelse af kapacitetsplan Målgrupper Udvikling i antallet af borgere i regionen med diabetes Befolkningsudvikling Plan for den fremtidige kapacitet Kommende indsatsområder for fodterapi Fokus på udvikling af sygdom og livsstil Fokus på Lolland Kommune Fokus på tværsektorielle samarbejde Fokus på fodterapeuter uden ydernummer Vurderinger og anbefalinger Den fodterapeutiske kapacitet og planlægning Sikring af faglig kvalitet i fodterapi Interessenternes synspunkter Anbefalinger

3 6. Kommuneoversigt over fodterapeutisk kapacitet Faxe Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Bilagsoversigt

4 1. Indledning og resume 1.1 Ny overenskomst 1. juni 2011 Den nye Overenskomst om Fodterapi trådte i kraft den 1. juni Overenskomsten er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter (LasF). Overenskomsten omhandler behandling af patienter af følgende fire specialer: a. Behandling af patienter med sukkersyge b. Behandling af patienter med nedgroede negle c. Behandling af patienter med arvæv efter strålebehandling d. Behandling af patienter med svær leddegigt 1.2 Baggrund og Praksisbeskrivelse Region Sjælland har på baggrund af overenskomstens retningslinjer i 7 udarbejdet Praksisplan for Fodterapi. Praksisplanen danner grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige fodterapeutiske betjening i regionen. Planen danner endvidere grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fodterapeutiske virksomhed. Formålet med praksisplanlægningen er, at den skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt Praksisbeskrivelse Praksisplanen er udarbejdet på grundlag af en praksisbeskrivelse af den eksisterende kapacitet i fodterapipraksis i alle områder i regionen. Praksisbeskrivelsen indeholder oplysninger om: Kapacitet Tilgang og afgang af praktiserende fodterapeuter og medhjælp Antal praksisovertagelser Geografisk placering Adgangsforholdene for bevægelseshæmmede samt en beskrivelse af om klinikkens indretning i øvrigt er handicapvenlig Økonomi på området Praksisbeskrivelsen blev godkendt ifølge retningslinjerne i overenskomsten af Samarbejdsudvalget for Fodterapi den 25. maj Tal og fakta i praksisplanen er opdateret i sidste kvartal Der er under udarbejdelse af praksisplanen nedsat en referencegruppe til at give sekretariatet faglig sparring i forløbet. Referencegruppen består af: Diabetesforeningen Eva Mittag, Sundhedspolitisk medarbejder Anne Petersen, Regionsudvalgsformand Kommunale repræsentanter Områdeleder Birgitte Tribler, Slagelse Kommune Sagsbehandler Ruth Jørnow, Slagelse Kommune Sagsbehandler Tine Marie Larsen, Lolland Kommune Repræsentant for fodterapeuter Helle Mulvad, fodterapeut og medlem af Samarbejdsudvalget for Fodterapi Repræsentant for Almen Praksis Connie Brunsgård, Læge 3

5 Sekretariatet Dorthe Fischer Mathiesen, Teamleder Laila Kjærulff, Konsulent Referencegruppen har delt synspunkter og forslag til udvikling af området, hvorfor det er valgt at medtage punkterne i praksisplanen under punkt; 5.3 Interessenternes synspunkter. 1.3 Resume og anbefalinger Praksisplan for Fodterapi i Region Sjælland tager udgangspunkt i praksisbeskrivelsen udfærdiget i foråret Planen indeholder tal og fakta om Region Sjællands befolkningsgrundlag og udvikling samt data fra for udviklingen af borgere med diabetes. Dette giver planen et overblik over den mulige udvikling på området den næste årrække og danner således grundlag for kapacitetsplanlægningen. Ydelser med tilskud til borgere med diabetes er de oftest anvendte af de specialer, som overenskomsten indeholder. Derfor er det overvejende dette speciale, der fokuseres på i denne praksisplan. Fodterapeutens rolle i regionens samlede behandlingstilbud til diabetespatienter er ligeledes beskrevet i planen. Planen tager sigte på, at borgerne skal opleve et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor kvalitet og kommunikation er i fokus. Praksisplan for Fodterapi indeholder følgende anbefalinger for den kommende planperiode: Region Sjælland anbefaler, at den nuværende kapacitet bliver udvidet med tre ydernumre i Lolland Kommune. Ydernumre der opsiges eller inddrages på grund af manglende aktivitet eller anden misligholdelse, genopslås. Det anbefales, at et samarbejde mellem Region Sjælland, Lolland Kommune og Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter arbejder målrettet i 2013 for udvidelse af kapaciteten i Lolland Kommune med 3 yderligere fodterapeuter. Derudover anbefaler Region Sjælland, at der i den fremtidige kapacitetsplanlægning tages højde for, om eksisterende samt nye fodterapeuter kan tilbyde behandling i handicapvenlige klinikker med høj kvalitet samt mulighed for dækning af sårbare områder. Til understøttelse af dokumentation og registrering af patienternes fodstatus og kvalitetsudvikling anbefales det, at der i den kommende planperiode arbejdes for en målsætning om at alle diabetikere tilbydes en årlig fodstatus. Da mange fodterapeuter endnu mangler at oplyse om ventetider på Sundhed.dk anbefales det, at der i et samarbejde med Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter arbejdes for, at borgerne kan indhente oplysninger om ventetider på Sundhed.dk. Med baggrund i ovenstående anbefales det, at praksisplanen revurderes ved behov efter væsentlige ændringer i udviklingen i Region Sjælland. Det betyder blandt andet, at såfremt der ses en betydelig stigning af antallet af diabetikere i den kommende periode, overvejes en revurdering af kapaciteterne i de enkelte kommuner. Her bør data samtidig holdes oppe imod, hvor mange af de registrerede diabetikere benytter fodterapeutisk behandling, hvor lang er ventetiden til behandling, og hvor stor en andel af fodterapeuternes omsætning beror på ydelser med tilskud til overenskomsten. 4

6 Det anbefales endvidere, at der nedsættes en brugergruppe på området i forlængelse af referencegruppens arbejde, hvor et årligt møde med interessenterne afholdes, og der kan drøftes udvikling på området, synspunkter og ideer til nye tiltag, vurderinger af eksisterende dækning og behov. 2. Befolkning og geografi 2.1 Region Sjælland i tal og fakta I dette afsnit beskrives en række nøgletal og udviklingstendenser, som kan have indflydelse på fodterapi området i de kommende år. Disse tal og prognoser er baggrundsdata for udformningen af Praksisplan for fodterapi for I Region Sjælland var der pr. 1. april indbyggere fordelt på regionens 17 kommuner. Ud af hele landets befolkning svarer det til 14,6 %. Regionen dækker et samlet areal på km 2. Der er i regionen stor forskel på kommunernes størrelse såvel geografisk som indbyggermæssigt. De to største byer målt på indbyggertal er Roskilde og Næstved med hver ca indbyggere. Mindst er Solrød og Stevns med hver ca indbyggere. Arealmæssigt er Guldborgsund Kommune størst med 903,42 km 2, og mindst er Solrød Kommune med 40 km 2. Under bilag viser diagram 1 befolkningen, kommunefordelt Demografisk udvikling Befolkningsprognosen for Region Sjælland frem til 2025 ser ud som vist i nedenstående tabel 1 og 2, data er fra Danmarks Statistik. Prognosen viser på et overordnet niveau, at der er under 1 % fald i det samlet befolkningstal svarende til ca borgere frem til Opdelt på aldersgrupper er der udsigt til ændringer i sammensætningen af den sjællandske befolkning. Inddelt på aldersgrupper (tabel 2) ser det ud som følgende: 1. Der ses en reduktion i den yngste aldersgruppe i årene frem til 2025, hvor efter der ses en positiv tilvækst på 10,39 %. 2. I aldersgrupperne år og år ses et generelt fald. 3. Modsat er der for aldersgrupperne fra 67 år og frem en stigning i prognosen. Der vil eksempelvis i 2016 være en stigning på 27,12 % i aldersgruppen. Det vil sige, at der i regionen bliver flere ældre borgere og færre unge. Der ses dog en positiv tilvækst i aldersgruppe 0-15 årige fra

7 Tabel 1: Befolkningsfremskrivning på kommune fra 2011 til 2016 Befolkningsfremskrivning efter kommune/ årstal Greve ,2 % -0,5 % -0,7 % -1,0 % -1,3 % Køge ,1 % 0,3 % 0,3 % 0,4 % 0,4 % Lejre ,1 % -0,2 % -0,3 % -0,5 % -0,6 % Roskilde ,2 % 0,3 % 0,4 % 0,4 % 0,4 % Solrød ,4 % -0,7 % -1,1 % -1,5 % -1,9 % Faxe ,2 % -0,3 % -0,4 % -0,5 % -0,7 % Guldborgsund ,3 % -0,7 % -1,0 % -1,3 % -1,5 % Holbæk ,2 % 0,3 % 0,4 % 0,5 % 0,6 % Kalundborg ,2 % -0,5 % -0,7 % -1,0 % -1,2 % Lolland ,1 % -2,2 % -3,1 % -4,1 % -4,9 % Næstved ,2 % 0,3 % 0,4 % 0,5 % 0,6 % Odsherred ,3 % -0,5 % -0,7 % -0,8 % -1,0 % Ringsted ,7 % 1,4 % 2,0 % 2,5 % 3,1 % Slagelse ,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % Sorø ,1 % 0,2 % 0,3 % 0,3 % 0,4 % Stevns ,3 % -0,5 % -0,8 % -1,0 % -1,2 % Vordingborg ,2 % -0,4 % -0,6 % -0,8 % -1,0 % I alt ,1 % -0,2 % -0,2 % -0,3 % -0,4 % Kilde: Statistikbanken Tabel 2: Befolkningsprognose fordelt på aldersgrupper frem til år ,63 % -5,59 % -8,50 % -10,39 % år ,86 % -6,36 % -8,02 % -6,15 % år ,81 % -2,84 % -5,25 % -9,62 % år ,71 % 27,12 % 36,73 % 38,60 % 80 år ,98 % 8,08 % 22,87 % 58,18 % I alt ,24 % -0,44 % -0,69 % -0,65 % Kilde: Statistikbanken Alderssammensætningen i regionen er set i forhold til den demografiske forsørgerbyrde en smule skæv, da der er en overvægt af andelen af ældre borgere. I Region Sjælland var forsørgerbyrden for 2010 fordelt som vist i diagram 2. Denne viser fordelingen mellem erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive. Der er i diagrammet medtaget den samlet forsørgerbyrde. 6

8 Diagram 2: Forsørgerbyrde opdelt i erhvervsaktive og ikke erhvervsaktive i Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik Forsørgerbyrden er et mål, der viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, der skal forsørge dem det vil sige gruppen af erhvervsaktive. For hele landet er forsørgerbyrden på 91, mens den for Region Sjælland er 103. Det betyder, at for hver gang der er 100 erhvervsaktive personer, er der 103 unge, ældre, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet. For de enkelte kommuner i regionen er der en del forskelle. Med en forsørgerbyrde på 92 ligger Ringsted tættest på landsgennemsnittet og har den laveste forsørgerbyrde i regionen. Alle øvrige kommuner er over 92, og Odsherred topper med 122. I et socioøkonomisk aspekt kan der være en tendens til et øget pres på sundhedsområdet fra gruppen ikkeerhvervsaktive. 2.2 Sundhedsprofil og indsats for Region Sjælland Sundhedsprofilen Sundhedsprofilen 2010 er den første rapport, der er udgivet med detaljeret information om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i samtlige 17 kommuner i Region Sjælland. Formålet med sundhedsprofilen er, at give kommuner og region et planlægningsredskab inden for forebyggelsesområdet. 7

9 Sundhedsprofilen beskæftiger sig med følgende temaer: Demografi og sociale forhold Sundhedsadfærd Helbred og trivsel Forebyggelse og sundhedsfremme Kroniske sygdomme De forskellige temaer i sundhedsprofilen er belyst ved hjælp af data indsamlet i spørgeskemaundersøgelsen»hvordan har du det? 2010«, der blev udsendt til tilfældigt udvalgte borgere i regionen i februar I forhold til sundhedsvaner og livsstil, de såkaldte KRAM-faktorer0F1, ser svarfordelingen således ud: at 16 %, svarende til borgere i regionen er svært overvægtige, 23 %, svarende til borgere ryger dagligt, 10 %, svarende til borgere overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse (14/21). at 38 %, svarende til borgere ikke dyrker moderat til hård fysisk aktive i de anbefalede 30 min/dag. Undersøgelsen viser desuden, at 58 % af borgerne over 16 år har mindst en kronisk sygdom1f2. Allergi er den hyppigste sygdom blandt borgerne (24 %). Diabetes er en af de typiske kroniske sygdomme i Danmark og indgår i regeringsprogrammet»sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden «, hvor regeringen ønsker en fokuseret indsats overfor de store folkesygdomme. Undersøgelsens resultater skal bruges til at analysere, hvilke behov borgerne har inden for sundhed og trivsel og dermed kan kommuner og region i samarbejde med almen praksis målrette kommende sundhedstilbud særligt på forebyggelsesområdet. Det er interessant for fodterapeuterne, at få viden og indsigt i de konklusioner der uddrages og ikke mindst få viden om de tilbud, der udvikles og tilbydes borgerne i de respektive kommuner, så fodterapeuten kan tilbyde borgeren det bedst mulige tilbud. Region Sjælland fik del i puljen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets på 590 mio. kr.. Puljen skulle forstærke indsatsen for patienter med kronisk sygdom i perioden Alle regioner og kommuner i Danmark har projekter finansieret fra puljen. Region Sjælland har 15 projekter med et samlet budget på knap 60 mio. kr., 10 under puljen forløbsprogrammer og 5 under puljen patientuddannelser. Diabetes er en kronisk lidelse, som kræver ekstra opmærksomhed på patientens tilstand i fødder og underben og kan med tiden kræve ekstra fodterapeutisk behandling. Diabetes uddybes nærmere i næste afsnit; Fodterapi i tal og fakta Forløbsprogrammer i Region Sjælland Omkring en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Derudover har mange en kronisk sygdom, uden at den er diagnosticeret. I en spørgeskemaundersøgelse i Region Sjælland angav 58 % af de adspurgte borgere over 16 år, at de har mindst en kronisk sygdom (Sundhedsprofil 2010). Denne udvikling betyder, at der er behov for en samlet sundhedsfaglig indsats over for borgerne, så der sker en ensartet og fælles målsætning både i forhold til borgeren og de forskellige sundhedsfaglige instanser. 1 KRAM = Kost Rygning Alkohol Motion 2 Forekomst af kroniske sygdomme kan opgøres på baggrund af registerdata og spørgeskemadata. Som led i den nationale standardisering af sundhedsprofildata opgøres sygdommene i sundhedsprofilrapport på baggrund af spørgeskemadata med spørgeskemaet»hvordan har du det? I spørgeskemaet spørges til borgernes egen oplevelse af, om de har en kronisk sygdom. Der spørges ind til en liste med 16 kroniske sygdomme samt forhøjet blodtryk, selvom denne tilstand ikke er en sygdom, men en risikofaktor for udvikling af sygdom. 8

10 Neden for beskrives nogle af de projekter, der er igangsat inden for puljen, og som har betydning for almen praksis rolle i forhold til de kroniske patienter. I Region Sjælland blev arbejdet med forløbsprogrammerne igangsat i 2009 og indtil videre foreligger der færdige forløbsprogrammer for Region Sjælland på følgende diagnoser: KOL Kronisk Hjertesygdom Type 2 diabetes Skizofreni Muskel-skelet Lænde-ryg Forløbsprogrammet for Diabetes beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for borgere med type 2 Diabetes Mellitus (T2DM) på sygehuse, i kommuner og i almen praksis i Region Sjælland. Formålet med programmet er, at sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, fokus på inddragelse af patientens egne ressourcer, pårørende mv., en fælles forståelse for opgavefordelingen, samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Formålet er endvidere, at sikre en fælles standard for behandling, kontrol og rehabilitering, herunder patient rettet forebyggelse for borgere med type 2 diabetes i Region Sjælland. Programmet er desuden dynamisk, idet det årligt vil blive tilpasset ændringer i de kliniske retningslinjer, best practice og udvikling på området generelt Implementering af forløbsprogrammer i Region Sjælland Samarbejdet om de kroniske patienter tager udgangspunkt i de regionale forløbsprogrammer for kronisk sygdom. De praktiserende læger i Region Sjælland har deltaget i udarbejdelsen af alle forløbsprogrammerne. Det er et fælles ansvar for såvel kommuner, almen praksis og region, at sikre ledelsesmæssig forankring af implementering af forløbsprogrammerne. Region Sjælland gennemførte efter forløbsprogrammernes vedtagelse en række aktiviteter i regi af den forstærkede indsats for kronisk syge2f3 : Temadage om kronisk syge og forløbsprogrammer Kompetenceudvikling: Tværsektorielle kurser på diagnoserne: KOL, hjerte, Type 2 diabetes og lænde-ryg lidelser Herudover vil implementeringen af forløbsprogrammet blive behandlet i Sundhedsaftalens samarbejdsorganisation og i samarbejdet med de regionale praksiskonsulenter Nye patientuddannelser Region Sjælland er i samarbejde med kommunerne med til at udvikle nye patientuddannelser inden for diagnosegrupperne KOL, diabetes, hjertelidelser, kræft, hjerneskade, ryglidelser, kroniske smerter og flere kroniske sygdomme. Formålet med patientuddannelser er, at borgeren gennem en øget viden og øget kompetence i at håndtere kronisk sygdom skal opleve en større selvstændighed og livskvalitet i forhold til at leve med en kronisk sygdom. 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje. 9

11 I praksis vil patientuddannelserne give deltagerne en grundlæggende teoretisk viden om deres kroniske sygdom, herunder sygdomsforståelse, behandling, medicin, KRAM-faktorers indflydelse, psykiske reaktioner på sygdommen mv. Igennem patientuddannelserne bør patienterne i højere grad få mulighed for en højere grad af egenomsorg. Dette indebærer blandt andet et samarbejde med patientforeninger, lokale fritids- og idrætsorganisationer omkring tilbud, som kan vedligeholde nogle af de kompetencer, som er igangsat via patientuddannelserne De praktiserende lægers rolle De praktiserende læger kommer til at spille en vigtig rolle for at videreformidle dette tilbud til borgere med kronisk sygdom i regionen, herunder diabetikere som går til fodterapi. Det vil da også være muligt for alle praktiserende læger at henvise til patientuddannelserne, hvilket formentlig vil betyde, at borgeren i højere grad kan tage ansvar for deres egenomsorg. Det forventes, at patientuddannelserne vil blive implementeret i løbet af Helbredsprofilen For at forstærke indsatsen for borgere med kronisk sygdom og styrke deres egenomsorg er der inden for kronikerpuljen igangsat arbejde med en internetbaseret portal. Det overordnede mål med etablering af Helbredsprofilen (Kronikerportal) er bedre kvalitet i behandling, øget tryghed samt bedre livskvalitet for patienter med kronisk sygdom. Tanken er hermed også at skabe bedre udnyttelse af sundhedsfaglige ressourcer som følge af bedre rådgivning af patienter og pårørende. Samtidig er der mulighed for hurtig og proaktiv behandling, såfremt der opstår ændringer i sygdomsmønsteret hos kronisk syge borgere, der indtaster deres data via portalen Forløbsprogrammer, Almen Praksis og fodterapeuterne Målet med forløbsprogrammerne er som nævnt, at sikre borgerne et ensartet og tilrettelagt forløb, når de rammes af en kronisk sygdom. Forløbsprogrammerne skal beskrive rollefordelingen i mellem de forskellige sektorer, og almen praksis varetager allerede i dag behandling og kontrol af patienter med kronisk sygdom og har hermed en nøglerolle i forhold til denne patientgruppe. Ligeledes varetager fodterapeuterne i dag behandling og kontrol for alle de diabetikere der bliver henvist af egen læge. Forløbsprogrammerne, inklusiv Helbredsprofilen, skal medvirke til at hjælpe de mange aktører omkring de kroniske patienter, således at der sker en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de sundhedsfaglige ressourcer. Dette omfatter også fodterapiklinikkerne. Et tilrettelagt forløb og en styrkelse af patienternes egenomsorg kan bidrage til at gøre området mere smidigt. Det forventes at programmerne forebygger forværring af sygdommen og herved undgå unødige indlæggelser. 3. Fodterapi i Region Sjælland 3.1 Fodterapi tal og fakta Der er 158 fodterapeuter med ydernummer i Region Sjælland pr. 1. oktober Derudover er der 19 behandlende medhjælp, som også tælles for en kapacitet ifølge overenskomsten. Dette giver i alt 177 kapaciteter på fodterapiområdet i Region Sjælland. Nedenstående tabel 3 viser, at der i gennemsnit er borgere pr. fodterapeut i regionen, og at der er 327 diabetikere i gennemsnit pr. fodterapeut i regionen. Tabellen viser ligeledes, at Lolland Kommune har flest borgere pr. fodterapeut med ydernummer, og at disse fem fodterapeuter har flest diabetikere i forhold til resten af regionen. Tallene for antallet af diabetikere viser dog ikke, hvor mange diabetikere der faktuelt benytter tilbud om fodterapi, men er udelukkende tal på, hvor mange diabetikere der er bosiddende i de 17 kommuner. 10

12 Tabel 3: Oversigt over fodterapeutiske kapaciteter i Region Sjælland Indbyggere pr. 3.kvartal 2012 ; tal fra Antal indbyggere pr. fodterapeut Diabetikere pr. kommune ; tal Gennemsnitligt antal diabetikere pr. fodterapeut KOMMUNE Antal kapaciteter Antal ydernumre DST fra DST 2010 Odsherred Stevns Vordingborg Lejre Greve Sorø Solrød Slagelse Region Sjælland Næstved Køge Kalundborg Faxe Guldborgsund Holbæk Ringsted Roskilde Lolland Sum/gn.snit Kilde: Danmarks Statistik 2010 (Nationale Diabetesregister), Yderregistret 1.oktober 2012 Da Lolland Kommune har mange diabetikere pr. fodterapeut, er der ligeledes lavet en gennemsnitsberegning på antal diabetikere pr. fodterapeut i Region Sjælland uden Lolland Kommune. Denne ændrer gennemsnittet fra 327 diabetikere pr. fodterapeut til 297 diabetikere pr. fodterapeut. Det bemærkes, at borgere har frit valg til behandling hos fodterapeut, og det kan således være nemmere for nogle borge at blive behandlet hos en terapeut i eksempelvis nabokommunen Diabetes Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker er øget ud over det normale og kan opstå både som type 1 diabetes hos børn og voksne, samt som type 2 diabetes. Type 1 diabetes skyldes ødelæggelse af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Blodets indhold af sukkerstof (glukose) stiger ved manglende insulin og vil ved overskud udskilles i urinen. Type 2 diabetes er blandt andet knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet og er af samme årsag også kendt som en livsstilssygdom. Dette dårligt regulerede indhold af sukker i blodet kan påvirke ben og fødder. Nervesystemet kan blive beskadiget ud i de små forgreninger, der ligger længst væk fra hjerne og rygmarv. Der kan her opstå nedsat følsom hed i ben og fod, og vævsstrukturen kan blive ødelagt af det forhøjede blodsukkerniveau. Blodkredsløbet kan ligeledes blive påvirket og små samt større forgreninger ud i ben og fødder kan blive beskadiget. Fødderne rammes netop da de er længst fra hjertet. Dette kan medføre forkalkning af blodkar, vævsnedbrydning, nedsat blodgennemstrømning og dårlig sårheling. 11

13 Det er derfor vigtigt, at patienter med diabetes er ekstra opmærksom på fodens tilstand, så symptomerne forebygges og behandles inden komplikationer eller yderligere forværring. Fodsår hos diabetikere kan i nogen tilfælde udvikle sig, og eneste udvej er amputation af tå eller mere. Derudover kan der opstå fejlstillinger i skelettet og knoglestrukturen, som i nogen tilfælde kan medføre nedbrydning, en tilstand kaldet Charcot-fod. Praktiserende fodterapeuters opgaver er, at rådgive og behandle patienter, der er henvist af praktiserende læge eller speciallæge med henblik på at forebygge udvikling af fodsår og således medvirke til at minimere antallet af amputationer Nedgroede tånegle Nedgroede negle kan opstå, når neglens kant trykkes for hårdt mod neglefalsen. Neglefalsene er de grøfter, som neglens kant munder ud i. Hvis trykket er for hårdt kan det føre til dannelse af hård hud, ligtorne, sår og infektion. Nedgroede negle kan afhjælpes ved påsætning af en neglebøjle hos fodterapeuten. Her yder fodterapeuten hjælp ved bøjlebehandling, ortheser og kontrol eller eftersyn. Ortheser fremstilles til aflastning af trykudsatte steder og udarbejdes ved klipning og slibning af skumgummi og andre skummaterialer eller af flere komponenter, der er limet sammen. Derudover kan ortheser også fremstilles af silikone Arvæv efter strålebehandling Patienter med arvæv efter strålebehandling, er patienter som i perioden 1930 og frem til omkring 1977, blev behandlet med radiumstråling og røntgenstråler. Behandlingen foregik på den måde, at patienterne fik påsat en lille sort plade eller en radiumnål på vorteområdet. Pladen indeholdt radium, der bestrålede huden. Der blev desuden bestrålet med kontakt-røntgen, hvor man benyttede Bucky-røntgen med røntgenrøret i direkte kontakt med huden. Behandlingerne gav senfølger i form af glashårde keratosedannelser, der ødelægger gangfunktionen. Denne tilstand er omfattet af overenskomsten, og patienterne ydes tilskud til beskæringer og aflastning af de ramte områder. Det forventes, at behandling til patienter i ovenstående gruppe vil være aftagende, da sidste behandling i denne gruppe blev givet for 25 år siden Svær leddegigt Leddegigt er en inflammatorisk sygdom, hvor leddene rammes af en betændelsesreaktion. De ramte led vil oftest være hævede, ømme og stive. Derudover vil nogen opleve andre symptomer som træthed, feber, vægttab og andre symptomer. Patienter med svær leddegigt henvises af den praktiserende læge til fodterapeuten, som kan yde regelmæssig fodbehandling og forebyggende vejledning efter patientens sundhedsfaglige behov. Nogen patienter i denne gruppe vil også have gavn af specielt fremstillede indlæg og aflastninger samt bøjlebehandling. 3.2 Udgifter på området i første overenskomst år Ifølge overenskomstens økonomiprotokollat er der aftalt en samlet økonomisk ramme på 140 mio. kr. om året for alle fem regioner. Parterne er enige om, at de økonomiske rammer i faste priser ikke må overstige det aftalte niveau. Parterne er endvidere enige om, at rammen omfatter regionernes samlede udgifter på området, det vil sige tilskud til honorarer, indlæg og afstandstillæg samt engangstilskud til fodterapeuterne i forbindelse med overgang til elektronisk afregning. Udviklingen inden for overenskomstens område følges af parterne i årlige opgørelser, der viser de faktiske udgifter vurderet i forhold til den årlige ramme. Region Sjælland havde i overenskomstens første år et samlet forbrug for fodterapeutisk behandling på kr

14 Tabel 4: Udgifter i Region Sjælland fra 1. juni 2011 til 31. maj 2012 fordelt på specialer Antal Speciale Antal ydelser Bruttohonorar personer behandlet Procentandel af bruttohonorar 54 - Diabetes kr , Nedgroede tånegle kr , Arvævspatienter kr , Svær leddegigt kr ,7 Total kr ,0 Kilde: CSC Scandihealth Grundet den nye overenskomst er der ikke sammenlignelige data fra foregående år og alle forelagte data i denne praksisplan fremstår derfor som de første på området. Under bilag ligger diagram 3, som viser en oversigt over regionernes bruttohonorar for første år i overenskomsten. Oversigten er også opstillet i nedenstående tabel 5. Tabel 5: Økonomisk oversigt på landsplan for overenskomstens første år Antal ydelser Antal personer behandlet Gn.snitlig antal ydelser pr. patient Udgift pr. patient Region Bruttohonorar Region Nordjylland , Region Midtjylland , Region Syddanmark , Region Hovedstaden , Region Sjælland , Total , Kilde: CSC Scandihealth Af tabel 5 fremgår det, at den økonomiske ramme på landsplan ligger under det aftalte max niveau og udgør for overenskomstens første år i alt kr Heraf har Region Sjælland haft en andel på 18 % med i alt kr Differencen fra samlet forbrug på kr til totalt bruttohonorar i tabel 5 findes i afregning udbetalt mellem regioner for udgifter i forbindelse med behandling af borgere fra andre regioner. 13

15 Det første år efter overenskomsten trådte i kraft viser, at parterne således har overholdt de aftalte rammer i økonomiprotokollatet. De økonomiske statistikker for første år vil ligeledes indeholde en usikkerhed omkring det faktiske behov og forbrug, da det er forventeligt, at der vil være en indkøringsperiode med opstartsudfordringer af forskellig art. Hvor stort omfang af usikkerheder der er, i denne forbindelse, vil højst sandsynlig ikke kunne afspejles, før området er helt afklaret og afprøvet med alle større usikkerheder såsom drift og administration i forhold til overenskomstens regler og IT. Dertil kommer, at når alle regioner har udarbejdet en praksisplan i 2013 skal tilrettelæggelsen og udførelse af regionernes ønskede kapaciteter gennemføres. Dette forventes at have indflydelse på den samlede udgift på området. Af tabel 5 fremgår det ligeledes, at i det første år lå den gennemsnitlige udgift pr. patient i Region Sjælland på kr. 688,23, hvor gennemsnittet på landsplan ligger på kr Region Sjællands udgifter pr. patient ligger derfor under landsgennemsnittet. Overenskomsten omhandler 4 områder: 1. Behandling af patienter med sukkersyge, Speciale Behandling af patienter med nedgroede tånegle, Speciale Behandling af patienter med arvæv efter strålebehandling, Speciale Behandling af patienter med svær leddegigt, Speciale 60. Region Sjællands udgifter på speciale 54 i første overenskomstår udgjorde i alt kr Diagram 5 i bilagene, viser antal ydelser og bruttohonorar for de fire specialer i overenskomsten. Tallene er for perioden 1. juni 2011 til og med den 31. maj Bruttohonorar for speciale 54; Diabetes udgør 85 % af de fire ydelser. Under speciale 54 er ydelsen Fodstatus obligatorisk for diabetespatienter. Ydelsen tilbydes minimum en gang årligt til patienter med diabetes og er en forudsætning for behandlingstilskuddet til disse patienter. Der kan kun udføres videre behandling med tilskud inden for speciale 54, hvis der er udført en årlig fodstatus Risikogrupper Risikovurderingen afspejler patientens risiko for at udvikle diabetiske fodsår. Diabetespatienter opdeles i 4 risikogrupper: lav, mellem, mellem med særlige behov og høj risiko for fodsår. Patienter under risikogruppe 1 tilbydes journaloptagelse ved behandlingsopstart og årlig fodstatus. I risikogruppe 2 tilbydes journaloptagelse ved behandlingsopstart, årlig fodstatus, og regelmæssig forebyggende fodbehandling max fire behandlingsydelser B årligt. Derudover kan tilbydes en konsultation A til forebyggende vejledning. Patienter i risikogruppe 3 tilbydes det samme, som patienter i risikogruppe 2, men der er behandlingsydelser B udvidet fra fire til max ni behandlingsydelser pr. år (A, B eller C). I høj risikogruppe 4 tilbydes journaloptagelse ved behandlingsopstart, årlig fodstatus og regelmæssig fodbehandling ved behov (A og B) og sårbehandling efter behov. Derudover kan fodterapeuten tilbyde behandling med individuelt fremstillet indlæg, bøjlebehandling og siliconeaflastning. 14

16 Tabel 6: Udgifter i Region Sjælland fra den 1.juni 2011 til 31.maj 2012 fordelt på risiko grupper Antal personer Risikogruppe Antal ydelser Bruttohonorar behandlet Div. ved gamle ordninger Total Kilde: CSC Scandihealth Af tabel 6 fremgår det, at de fleste diabetikere i Region Sjælland er registreret i risikogruppe 2 og dernæst risikogruppe 3. Dette er ligeledes billedet på landsplan, hvor risikogruppe 2 anvendes hyppigst og dernæst risikogruppe 3. Region Sjælland havde det første overenskomstår udførte ydelser på fodterapiområdet. Ydelserne omhandlede borgere, som giver et gennemsnit på 6 ydelser pr. patient. Sammenlignet med resten af landet ligger Region Sjælland, med kun Region Nordjylland, på et lavere antal ydelser pr. patient. 3.3 Lovgrundlag og autorisation Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (i daglig tale blot Autorisationsloven) er den lov, der beskriver fodterapeuternes virke samt autorisations- og videreuddannelsesbestemmelser. Autorisationen tildeles den enkelte sundhedsperson af Sundhedsministeriet (Sundhedsstyrelsen). Autorisationen kan fratages i tilfælde af f.eks. grov uagtsomhed eller forsømmelse. Ved udgangen af den måned hvori sundhedspersonen fylder 75 år, bortfalder autorisationen automatisk. Fodterapeuters opgave er at behandle og rådgive patienter, der er lægehenvist, blandt andet med henblik på at forebygge udvikling af fodsår og derved medvirke til at minimere antallet af amputationer. Fodterapeuten skal bidrage til den optimale behandling af patienter med lidelser i fødderne. Uddannelsen til fodterapeut er en praktisk erhvervsuddannelse og varer 1 ½ år. Uddannelsen kan påbegyndes efter folkeskolens 9. klasse. 3.4 Fodterapeutisk behandling Fodterapeuten skal bidrage til den optimale behandling af patienter med lidelser i fødderne. Den statsautoriserede fodterapeut skal derfor indgå i og følge anbefalingerne i patientforløbsprogrammer for patienter med diabetes og svær leddegigt. I Sundhedsvæsenet arbejdes der målrettet for, at borgerne oplever et sammenhængende og effektivt patientforløb, hvorfor det er vigtigt, at statsautoriserede fodterapeuter samarbejder og udveksler informationer med andre sundhedsfaglige aktører, herunder de praktiserende læger og fysioterapeuter, sårcentre, sygehuse og evt. kommunen. Det er vigtigt for patientforløbet, at der løbende foregår relevant kommunikation mellem behandlerne. 15

17 Der er pr. 1. december 2012 nedenstående ventetider på ikke-akutte patienter i gennemsnit i kommunerne. Ventetiderne er i uger for de fodterapeuter der har oplyst om ventetid på Sundhed.dk. Tabel 7: Ventetider, kommunefordelt Kommune Ventetid i uger Bemærkninger Faxe 2 alle har oplyst om ventetider, og der er ventetider lige fra 0-26 uger Odsherred 2,4 2 har ikke oplyst om ventetid Stevns 2,25 1 har ikke oplyst om ventetid Vordingborg 3,3 3 har ikke oplyst om ventetid Lejre 3,8 1 har ikke oplyst om ventetid Greve 6,25 heraf har to ingen ventetid og to har hhv. 12 og 13 uger. 4 har ikke oplyst om ventetid Sorø 1,7 3 har ikke oplyst om ventetid Solrød 1 3 har ikke oplyst om ventetid Slagelse 1,8 4 har ikke oplyst om ventetid Næstved 1,3 1 har ikke oplyst om ventetid Køge 0,2 5 har ikke oplyst om ventetid Kalundborg 1,75 6 har ikke oplyst om ventetid Guldborgsund 4,7 5 har ikke oplyst om ventetid Holbæk 7,3 heraf er der ventetider fra 0-26 uger Ringsted 2,2 Roskilde 6,7 heraf er der ventetid fra 0-12 uger, 6 har ikke oplyst om ventetid Lolland 54 heraf er der ventetid fra uger, 3 har ikke oplyst om ventetid I alt 3 (uden Lolland) Kilde: Sundhed.dk Det totale gennemsnit for ventetid til ikke-akutte patienter i Region Sjælland, undtaget Lolland Kommune, er på 3 uger. Da kun to fodterapeuter i Lolland Kommune har oplyst om ventetider, hvoraf den ene har 104 ugers ventetid, er denne ikke medtaget. 47 fodterapeuter mangler at informere om ventetider på Sundhed.dk. Udover de ydelser som borgeren kan få tilskud til ifølge overenskomsten, tilbyder fodterapeuterne også andre behandlinger. Disse ydelser udføres til fuld egenbetaling og kan blandt andet være behandling af hård hud og ligtorne, negleklipning og slibning, behandling af forskellige hudlidelser, hælrevner og meget andet. 4. Plan for fodterapi i Region Sjælland Denne plan er den første regionale praksisplan på området og vil danne et overblik over regionens fodterapeutiske kapacitet og fremtidige plan på området. 4.1 Overenskomstens beskrivelse af kapacitetsplan I overenskomst om fodterapi 7 er beskrevet, at regionen udarbejder en plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fodterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fodterapeutiske kapacitet. Praksisplanen skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt og foretages med henblik på at sikre koordinering og samordning af den fodterapeutiske betjening i regionen. 16

18 Praksisplanen kan indeholde overvejelser omkring udviklingen af antallet af borgere med diabetes og svær leddegigt. Derudover kan den indeholde overvejelser om fodterapeutens rolle i regionens samlede behandlingstilbud til diabetespatienter og patienter med svær leddegigt, samt eventuelt overvejelser om ventetider og geografiske forhold. 4.2 Målgrupper Personer omfattet af sikringsgruppe 1 og 2 er berettiget til fodterapeutisk behandling efter overenskomsten. Af disse vil personer berettiget til behandling være af en af de fire nævnte specialer, som overenskomsten omhandler. Enhver sikret patient, der søger behandling efter denne overenskomst, skal over for fodterapeuten legitimere sig som berettiget til den søgte behandling ved forevisning af gyldigt sundhedskort eller anden gyldig legitimation. Ved behandlingens påbegyndelse skal der foreligge en gyldig lægehenvisning. 4.3 Udvikling i antallet af borgere i regionen med diabetes Befolkningsudvikling I perioden fra 2011 til 2016 vil befolkningstallet falde i Region Sjælland med ca borgere. Lolland Kommune vil få det største fald på 4,9 % i Herudover vil der ske ændringer i befolkningssammensætningen i Region Sjælland, idet andelen af ældre over 60 år vil stige. Diagram 8 viser det samlede antal indbyggere samt antal diabetikere pr. fodterapeut i regionen 3. kvartal Odsherred Kommune er den kommune med flest fodterapeuter pr. indbygger. Diagrammet viser ligeledes, hvordan Lolland Kommune har flest indbyggere pr. fodterapeut samt det højeste antal diabetikere pr. fodterapeut. Diagram 8: Kapacitetsdiagram 2012, kommunefordelt På specialerne diabetes, nedgroede negle samt svær leddegigt er det aldersgruppen årige der modtager flest ydelser. For speciale 59, arvævspatienter er det aldersgruppen årige der er oftest til behandling. Det er stort set kun i speciale 55, nedgroede negle hvor patienter i alle aldersgrupper modtager behandling. Der er her et jævnt forløb af behandling til patienter i alderen 3-40 år. Herefter stiger antal af behandling som i de andre specialer. Aldersfordelingen er vist i diagram 9-12 under bilag. Oplysninger omkring type 2 diabetes og nedenstående tal er fra Forløbsprogram for Type 2 Diabetes Mellitus,

19 Type 2 diabetes viser sig oftest hos personer over 40 år, men stadig flere og flere yngre udvikler også sygdommen. Der er ca personer med diagnosticeret type 2 diabetes i Danmark. Baseret på dette tal samt den regionale demografi anslås der, at være mere end i Region Sjælland3F4. Det skønnes, at der er lige så mange, der har sygdommen uden at være klar over det. Samtidig har danskere forstadier til type 2 diabetes såkaldt prædiabetes. Det forventes, at % af prædiabetikere vil udvikle type 2 diabetes inden for en ca. 3 årig periode. De fleste patienter med diabetes diagnosticeres, behandles og kontrolleres i almen praksis. Alle patienter med diabetes har ret til at blive henvist til statsautoriseret fodterapeut, der som minimum laver status en gang årligt med kopi til den behandlingsansvarlige læge. Nedenstående tabel 8 giver et overblik over hvor mange patientkontakter de enkelte sygehuse i Region Sjælland havde i 20094F5 af type 2 diabetikere. Tabel 8: Antal sygehuskontakter med T2DM som aktionsdiagnose, 2009 Sygehus Antal kontakter Antal kontakter totalt på Unikke endokrinologisk afsnit sygehuset 6 CPR5F Fakse Sygehus Holbæk Sygehus Kalundborg Sygehus Køge Sygehus Nakskov Sygehus Nykøbing Falster Sygehus Næstved Sygehus Roskilde Sygehus Slagelse Sygehus Kilde: Forløbsprogram for Type 2 Diabetes Mellitus, 2011 For at give et overblik over antal patienter med type 2 diabetes i de enkelte kommuner er fordelingen af sygehuskontakter nedenfor anført på de 17 kommuner i Region Sjælland. 4 Kilde: Diabetesforeningen: 5 Kilde: esundhed, år Aktionsdiagnose = Ikke insulinkrævende sukkersyge (DE11*) 6 Antal enkeltpersoner bag antal kontakter da samme person kan have flere kontakter. 18

20 Tabel 9: Antal kontakter i Sygehusregi med type 2 diabetes som aktionsdiagnose fordelt på kommuner6f7, 2009 Kommune Antal af kontakter i sygehus fordelt på kommuner 8 Unikke CPR7F Antal af kontakter i sygehus pr indbyggere8f Faxe ,1 (indbyggerantal 35277) Greve ,9 (indbyggerantal 47978) Guldborgsund ,5 (indbyggerantal 62583) Holbæk (indbyggerantal 69521) Kalundborg ,6 (indbyggerantal 49088) Køge ,01 (indbyggerantal 57271) Lejre (indbyggerantal 26764) Lolland ,6 (indbyggerantal 46111) Næstved ,1 (indbyggerantal 80963) Odsherred ,1 (indbyggerantal 32845) Ringsted ,1 (indbyggerantal 32890) Roskilde ,7 (indbyggerantal 82542) Slagelse ,7 (indbyggerantal 77442) Solrød ,9 (indbyggerantal 20964) Sorø ,1 (indbyggerantal 29499) Stevns ,8 (indbyggerantal 21855) Vordingborg ,3 (indbyggerantal 46170) Øvrige Forløbsprogram for Type 2 Diabetes Mellitus, 2011 Tabellen viser en stor variation kommunerne imellem i antallet af kontakter til sygehus pr. 100 indbyggere, fra 5,6 kontakter i Kalundborg kommune 1,7 kontakter i Roskilde. 7 Samme kilde som tabel 8. 8 Antal enkeltpersoner bag antal kontakter da samme person kan have flere kontakter. 9 Kilde indbyggerantal: 19

21 Udviklingen af antallet af diabetikere er vist i nedenstående tabel, som viser udviklingen i Region Sjælland fra Tal for 2011 og 2012 forefindes endnu ikke. Tallene er dannet på baggrund af Det Nationale diabetesregister. Tabel 10: Udviklingen i antallet af diabetikere fordelt på kommuner, Nye diabetikere Diabetikere i alt Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Tal fra ovenstående tabel 10 varierer fra antallet af diabetikere i tabel 3, idet ovenstående tal beror på befolkningstal i 2010, hvor tabel 3 er beregnet ud fra befolkningstallet 3. kvartal Antallet af diabetikere er i begge tabeller fra Tabellen viser incidensen og prævalensen af diabetikere i regionens kommuner i perioden Indcidenstallene viser fordelingen af nytilkomne diabetikere det vil sige, personer der er inkluderet i Det nationale diabetesregister i det pågældende år. Prævalenstallene viser antallet af diabetikere registreret i registret med adresse i den pågældende kommune, ved udgangen af året. Af tabellen fremgår det, at fem kommuner har oplevet et fald i antallet af nye diabetikere, men diabetikere i alt har i alle kommuner været stigende. 20

22 Hvorvidt en stagnering eller en fortsat stigning i udviklingen af diabetikere vil være at opleve i den nærmeste fremtid, kan endnu ikke konkluderes, og der mangler stadig data fra de sidste to år på området. Vil en betydelig stigning fortsætte i den kommende periode, vil en revurdering af kapaciteterne i de enkelte kommuner skulle overvejes. Her bør data samtidig holdes oppe imod hvor mange af de registrerede diabetikere benytter fodterapeutisk behandling, og hvor stor en andel af fodterapeuternes omsætning beror på ydelser med tilskud til overenskomsten. 4.4 Plan for den fremtidige kapacitet En målsætning med lige adgang til sundhedsvæsenet, herunder også fodterapi, er først og fremmest et af de vigtigste budskaber. Den nuværende fodterapeutiske kapacitet i Region Sjælland er på 177 kapaciteter. Der mangler fortsat tre yderligere kapaciteter i Lolland Kommune for at opveje for antallet af indbyggere samt diabetikere pr. fodterapeut i kommunen. Derfor udvides kapaciteten til 180 kapaciteter. Udover at der tages nøje højde for om klinikkerne kan tilbyde handicapvenlige forhold, er det lige så vigtigt at sikre, at alle borgere i regionerne, uanset hvor bopælen er placeret, har mulighed for at få behandling hos en fodterapeut med ydernummer. Det skal blandt andet sikres, at handicappede og dårligt gående kan tilbydes behandling i hjemmet af enten en mobil fodterapeut eller en fodterapeut, som udfører hjemmebehandling. Borgerne skal opleve et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor kvalitet og kommunikation mellem behandlerne sikrer den bedst mulige behandling til alle borgere. Dette skal naturligvis tilbydes inden for en kort ventetid, hvorfor det er en målsætning, at alle fodterapeuter i regionen skal have offentliggjort oplysninger om ventetider. Planen for den fremtidige kapacitet er en fortsat dækning med nuværende kapacitet, samt en udvidelse af kapaciteten i Lolland Kommune med tre yderligere fodterapeuter. Regionen har ikke modtaget oplysninger fra patienternes side om, at man oplever uhensigtsmæssige ventetider til fodterapi. Et fortsat samarbejde mellem Lolland Kommune, Region Sjælland og Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter bør i den fremtidige periode prioriteres i en indsats for udvidelse af den fodterapeutiske kapacitet i Lolland Kommune. 4.5 Kommende indsatsområder for fodterapi Forebyggelse og behandling af kronisk sygdom, herunder specielt diabetes, samarbejde på tværs af sektorer, kvalitet og dokumentation forventes at være centrale fokusområder i sundhedsvæsnet i den kommende planperiode. Nedenfor nævnes de udfordringer, der forventes at være fokusområder i den kommende planperiode Fokus på udvikling af sygdom og livsstil I Region Sjælland er antallet af personer, der enten har - eller er i risiko for at få en kronisk lidelse høj. Der er især fokus på de kroniske sygdomme, hvor livsstil kan være årsag til sygdommen. I Sundhedsprofilen fra 2010 fremgår blandt andet, at kun 13 % af regionens borgere over 16 år kan siges at have en generel sund adfærd med hensyn til rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kostvaner. Befolkningssammensætningen i Region Sjælland viser samtidig en voksende andel af ældre. Disse to forhold betyder, at det må forventes, at en stadig større andel af patienterne med diabetes II. Forebyggelse, behandling og rehabilitering af disse patienter skal systematiseres, og samarbejdet mellem almen praksis, sygehusene og kommunerne styrkes. For at imødekomme denne udvikling er der blandt andet udarbejdet forløbsprogrammer og patientuddannelser, som skal støtte både patienter, fodterapeuter og praktiserende læger. 21

23 4.5.2 Fokus på Lolland Kommune Lolland Kommune har i dag kun fem praktiserende fodterapeuter med ydernummer. Der er ved en af fodterapeuterne lang ventetid for borgere med behov for behandling med tilskud jf. overenskomsten. Derudover bor der mange diabetikere pr. fodterapeut i denne del af regionen, derfor vil der være et uundgåeligt større behandlingsbehov ved de eksisterende fodterapeuter. Det vil i den kommende tid være nødvendigt at få udvidet kapaciteten i kommunen med tre yderligere fodterapeuter. Region Sjælland har af flere omgange forsøgt udvidelse med opslag i de lokale medier. Der har på trods af dette stadig ikke været henvendelser fra interesserede fodterapeuter. På baggrund af dette har regionen tilbudt et ydernummer til en fodterapeut fra Guldborgsund Kommune, som var interesseret i at yde hjemmebehandling minimum 1 dag om ugen til borgere fra Lolland Kommune. Derved har Østlolland en ekstra kapacitet, minimum en dag pr. uge. Der er dog stadig et behov for ekstra kapacitet til området. En fælles indsats fra både region, kommune og Landsforeningen skal i den kommende tid skabe større interesse for udvidelse eller nedsættelse som fodterapeut i kommunen. Herunder bør omfang og muligheder for et kommunalt og/eller regionalt tilbud til borgere i kommunen vurderes Fokus på tværsektorielle samarbejde Der bør i den kommende tid fokuseres på at styrke samarbejdet mellem aktørerne på området. Overenskomsten trådte i kraft den 1. juni 2011 og er således stadig ny på mange måder. Da den nye overenskomst ikke er udfærdiget på baggrund af en foregående overenskomst, men udfærdiget på baggrund af et område uden overenskomst igennem en årrække, er der således et behov for, at alle aktører på området får fokus på et styrket og forebyggende samarbejde. Der stiles efter et mere sammenhængende og effektivt patientforløb, hvorfor det er vigtigt, at aktørerne samarbejder og udveksler informationer. Et udviklet samarbejde er forudsætningen for, at borgeren kan modtage et optimalt patientforløb. Derudover er det også vigtigt for udviklingen på området, at parterne ved styrket samarbejde orienterer hinanden om ændringer, status og observerede forhold. Fremtidige ændringer kan herved tilrettelægges inden for blandt diabetes og dækning af sårbare lokale områder. Sammenhængende og helhedsorientere behandlingsforløb, som samtidigt har et individuelt perspektiv på borgerens kroniske sygdom, er yderligere beskrevet i Forløbsprogram for Type 2 Diabetes Mellitus, som er godkendt mellem Kommune Kontakt Rådet og Region Sjælland Fokus på fodterapeuter uden ydernummer I regionen arbejder der et stort antal fodterapeuter uden ydernummer. Det præcise antal og placering er ikke kendt, men ud fra nuværende data ser det ud som om at der arbejder omkring 98 fodterapeuter fordelt i alle 17 kommuner. Disse fodterapeuter arbejder ikke under et ydernummer eller i en stilling som behandlende medhjælp, hvorfor de ikke behandler borgere med tilskud ifølge overenskomsten. Det vil derfor i den kommende planperiode være et fokusområde, der bør belyses nærmere. 5. Vurderinger og anbefalinger 5.1 Den fodterapeutiske kapacitet og planlægning Pr. 1. oktober 2012 er der millioner indbyggere i Danmark. Ud fra dette tal har Region Sjælland 15 % af befolkningsgrundlaget. I den nye overenskomst står der skrevet i PROTOKOLLAT AF OM KAPACITET PÅ FODTERAPIOMRÅDET; Kapaciteten på landsplan udgør som minimum 1050 kapaciteter inklusiv behandlende medhjælp. Ud fra en procentandel af befolkningsgrundlaget på 15 %, vil Region Sjælland skulle opnå en minimumskapacitet på 154. Da Region Sjælland på nuværende tidspunkt har 177 kapaciteter, er dette 23 22