Vejledende retningslinier for sygdomsmodificerende behandling af dissemineret sklerose i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledende retningslinier for sygdomsmodificerende behandling af dissemineret sklerose i Danmark"

Transkript

1 Vejledende retningslinier for sygdomsmodificerende behandling af dissemineret sklerose i Danmark Januar 2010

2 FORORD Der har manifesteret sig et behov for præcisering og omformulering af de hidtil anvendte vejledende retningslinier for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose (MS), således at disse føres ajour med gældende praksis og den aktuelle viden på området. Nærværende vejledende retningslinier er formuleret i forbindelse med møder i Dansk Multipel Sklerose Gruppe (DMSG) d. 11. maj og 7. september Afsnittet om Tysabribehandling er i nærværende udgave revideret i overensstemmelser med beslutning ved møde i DMSG d. 18. januar 2010, og der er tilføjet et kort afsnit om start af sygdomsmodificerende behandling ved sekundær progressiv MS. DMSG er det forum af neurologer, der forestår sygdomsmodificerende behandling af MS på de danske neurologiske afdelinger. Ved sygdomsmodificerende behandling af MS forstås farmakologisk behandling givet med henblik på at ændre sygdommens fremtidige kurs hos den enkelte patient mod et mere godartet forløb. Akut attakbehandling, behandling af symptomer eller rehabilitering hører ikke med til dette begreb og vil derfor ikke blive behandlet i disse retningslinier. Januar 2010 Nils Koch-Henriksen sekretær i DMSG 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD...2 FØRSTEVALGSBEHANDLINGER...5 VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR BEHANDLING AF ATTAKVIS DISSEMINERET SKLEROSE OG KLINISK ISOLERET SYNDROM (CIS) MED INTERFERON-BETA OG GLATIRAMERACETAT...5 Kriterier for behandling...5 CIS...5 Præparaternes karakteristika...6 Forskelle i effekt...6 Forskelle i dosering...6 Forskelle i bivirkninger...7 Neutraliserende antistoffer...7 Præparatvalg...8 Kombinationsbehandling...8 Patientens valg...9 Økonomi...9 Behandlingskontrol...9 Behandlingsophør...9 Referencer...10 ANDETVALGSBEHANDLINGER...13 DMSG BEHANDLINGSVEJLEDNING FOR ANVENDELSE AF TYSABRI (NATALIZUMAB)...13 Kontraindikationer...13 Forholdsregler ved start af Tysabribehandling...14 Forholdsregler under tysabribehandling...14 Forholdsregler i forbindelse med Tysabri infusionen...16 Forholdsregler vedrørende immunogenicitet...16 Forholdsregler i forbindelse med ophør af Tysabri behandling og overgang til anden behandling...16 Forholdsregler ved begrundet mistanke om PML eller diagnosticering af PML...17 Klinisk mistanke om PML...18 MR forandringer tydende på PML...18 Spinalvæskeundersøgelse for PML...18 Flow-chart for behandling med Tysabri...20 Retningslinier for radiologiske undersøgelser af MS patients under behandling med Tysabri...21 Laboratorieundersøgelser hos patienter med symptomer og MR, der kan give mistanke om PML...21 BEHANDLING MED MITOXANTRON (TIDL. NOVANTRONE)...22 Baggrund...22 Vejledende kriterier for behandling med mitoxantron...22 KONTRAINDIKATIONER...22 Stopregler...22 Patientinformation...22 Bivirkninger og risici...23 Praktisk håndtering af behandling og monitorering...23 BEHANDLING MED CYKLISK METHYLPREDNISOLON (CMP)...24 Baggrund...24 Vejledende kriterier for cmp behandling...24 Forholdsregler ved opstart af cmp

4 Vejledende dosering og behandlingsforløb...25 Vejledende stopregler...25 Bivirkninger...25 Patientinformation

5 FØRSTEVALGSBEHANDLINGER Vejledende retningslinier for behandling af attakvis dissemineret sklerose og klinisk isoleret syndrom (CIS) med interferon-beta og glatirameracetat Interferon-beta (IFN-beta) og Glatirameracetet (GA) er fortsat førstevalgspræparater ved behandling af attakvis dissemineret sklerose (RRMS). Kriterier for behandling Behandlingen kan indledes, såfremt diagnosen er sikker, således at patienten opfylder enten Poser-kriterierne for CDMS eller LSDMS eller de reviderede McDonald kriterier for RRMS, og patienten har haft attak inden for 12 måneder. I tilfælde, hvor der er lavet MR scanninger, og der konstateres betydelig ny MR-aktivitet i forhold til tidligere skanning, foretaget inden for de foregående 12 mdr, eller Gadolinium-positiv aktivitet, kan behandling overvejes, selvom der ikke har været attak. Kravet om en vis igangværende aktivitet i sygdommen var i sin tid indført for at matche inklusionskriterierne i de klassiske fase-iii undersøgelser, som indikationen bygger på, men også for at undgå at starte behandlingen i en længere periode uden sygdomsaktivitet. CIS DMSG kan anbefale, at behandling af patienter med klinisk isoleret syndrom (CIS = første attak af demyeliniserende sygdom) overvejes, når følgende fire kriterier er opfyldt: 1. Anden diagnose er udelukket efter relevante undersøgelser. 2. Attakket har haft en sværhedsgrad, der interfererer med daglig livsførelse. 3. Der er mindst 9 karakteristiske hyperintense læsioner på T2-vægtet MRscanning. Hvis dette krav ikke er opfyldt, skal i stedet følgende to krav opfyldes: 1) mindst to læsioner på T2-vægtet MR-scanning af mindst 5 mm s størrelse, som skal være lokaliseret til mindst to forskellige af følgende fire lokalisationer: juxtakortikal, periventrikulær, infratentoriel eller spinal (1;2); 2) oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken. Kun Betaferon/Extavia, Avonex og Copaxone er formelt registreret til brug ved CIS. 5

6 Hvis patienten viser sig at lide af neuromyelitis optica, der i dag af de fleste regnes for at være en selvstændig sygdom, kan IFN-beta ikke betragtes som et førstevalgspræparat og en enkelt publiceret artikel har rapporteret en forværring af symptomerne ved NMO under behandling med IFN-beta (3). Præparaternes karakteristika Der kan ikke gives generelle regler eller rekommandationer for hvilket af de tre IFNbeta præparater eller GA, der skal anvendes. Der er forskelle i præparaternes biologiske effekter og deres administration, således at valget af præparat til den enkelte patient må ske efter en konkret og individuel lægelig vurdering, også medtagende patientens egne præferencer. Forskelle i effekt Virkningen af IFN antages at være en klasseeffekt således at det i sig selv ikke gør nogen forskel, om der anvendes IFN-beta 1a eller 1b. Effekten af GA er helt sammenlignelig med effekten af IFN-præparaterne (4;5). Forskelle i dosering Når det gælder de fire IFN-præparationer, er der derimod forskelle i dosis og doseringshyppighed, hvilket kan betyde forskelle i effekt. To klassiske komparative studier, INCOMIN-studiet (6) og EVIDENCE-studiet (7) viste større klinisk effekt af hhv. IFNbeta 1b (Betaferon) 250 µg s.c. hver anden dag og IFN-beta 1a (Rebif) 44 µg s.c. tre gange ugentligt, sammenlignet med IFN-beta 1a (Avonex) 30 µg i.m. en gang ugentligt. Om end begge studier havde nogle svagheder, peger de dog i retning af en dosiseffekt. Denne antagelse svækkes på den anden side af et randomiseret åbent dansk studie (8), der viste helt identisk effekt på antal attakker af Betaferon 250 µg s.c. hver anden dag og Rebif 22 µg s.c. kun en gang ugentligt, altså en væsentligt lavere dosis. Ved sammenligning af to doseringer af samme præparat var der kun marginal forskel mellem Rebif 22 og 44 µg tre gange ugentligt (9). Avonex 60 µg i.m. en gang ugentligt ikke var mere effektiv end standard-doseringen på 30 µg en gang ugentligt (10), og Betaferon 500 µg s.c. hver anden dag var ikke mere effektivt end standarddoseringen på 250 µg hver anden dag (5). Glatirameracetat 40 mg dgl. viste sig heller 6

7 ikke mere effektivt end 20 mg dgl. (11). Disse studier tyder på, at doseringshyppigheden betyder mere end størrelsen af enkeltdosis. Det nye præparat, Extavia er IFN-beta 1b og er helt identisk med Betaferon, fremstillet på samme fabrik. Kun injektionsudstyret er forskelligt. Forskelle i bivirkninger Bivirkningsprofilen for de forskellige IFN-beta præparaterne er stort set ens. De kan inducere leverpåvirkning og thyreoidea peroxidase-antistoffer. De velkendte influenzalignende symptomer aftager/forsvinder typisk efter kortere eller længere tids behandling, men kan vare ved længere med Avonex. De subkutant administrerede præparater kan i varierende grad medføre hudreaktioner, der kun sjældent er alvorlige, selvom enkelte tilfælde med nekroser eller abiotrofier er set. Glatirameracetat har sædvanligvis ikke systemiske bivirkninger bortset fra sjældnere tilfælde af kortvarigt ildebefindende i tilslutning til injektionerne, men en del patienter får ømme subkutane noduli på injektionsstederne, og også her kan ses abiotrofier med pletvis svind af underhudsvæv. Bivirkninger indgår i præparatvalget og i beslutninger om evt. præparatskift. Neutraliserende antistoffer Interferon-præparaterne adskiller sig fra hinanden med hensyn til deres tilbøjelighed til at inducere neutraliserende antistoffer (NAb). Betydningen af NAb var indtil for nogle år siden kontroversiel, men en dansk undersøgelse, baseret på hele den danske kohorte if IFN-behandlede patienter, viste en klar negativ effekt på attakrater af NAb (12). Betaferon og subcutant administreret Rebif i dosis på 22 µg x 3 pr uge medførte sikker NAb-positivitet ( 20% neutralisationskapacitet ved mindst to konsekutive målinger) med en kumuleret sandsynlighed på ca. 0,6 over fem år, mens Avonex 30 µg i.m. en gang ugentligt medførte en kumuleret sandsynlighed på under 0,2 (13). Proportionen af NAb positive efter 48 ugers behandling med Rebif44 New Formulation var 13,9%, lavere end det gamle Rebif44 med 24,4% (14). NAb havde samme negative virkning på attakhyppighed ved Betaferon og Rebif22 (15). Patienter med sikker NAb-positivitet induceret af Betaferon havde en vis mulighed for under fortsat behandling i flere år atter at blive NAb-negative, mens det kun skete for få patienter, hvis NAb-positivitet var induceret af Rebif22 ( 16 ). Der er krydsreaktivitet 7

8 mellem NAb og alle IFN-beta præparater uanset hvilket præparat, der inducerede NAb ( 17 ). NAb skal obligatorisk måles ved 6, 12, 18 og 24 måneder. Målinger bør gentages udover 24 mdr., hvis NAB-testen var positiv ved 24 mdr., og patienten har fortsat behandlingen. Har patienter to konsekutive positive NAb målinger, bør der foretages måling af in vivo MxA respons. Præparatvalg Den evidens, der findes for en vis dosis-afhængighed af effekten af IFN-præparaterne, bør medtages ved valg af præparat ved start af 1. immunmodulerende behandling af en patient. Hvis sygdomsmanifestationerne har været udtalte, f.eks. hyppigere eller alvorligere attakker eller aggressiv MR-scanning med mange læsioner og et eller flere opladende elementer, men alligevel ikke nok til at vælge Tysabri eller Novantrone, bør høj-dosis IFN (Rebif44 eller Betaferon/Extavia) foretrækkes. Er der omvendt mere beskeden sygdomsaktivitet, kan man udnytte patientens mulighed for at nøjes med en enkelt ugentlig injektion og dermed vælge Avonex. Da GA har vist sig jævnbyrdig med høj-dosis IFN-præparaterne, indgår det på lige fod med disse som en valgmulighed. Risikoen for NAb bør indgå i præparatvalget, idet man ved induktion af NAb har spillet sig muligheden for fortsat eller evt. senere behandling med et hvilket som helst IFNpræparat af hænde. Man kan derfor stå uden behandlingsmulighed, hvis en patient med aktiv sygdom og med NAb f.eks. heller ikke kunne behandles med GA pga. bivirkninger og alligevel ikke har sygdomsaktivitet nok til at påbegynde behandling med Tysabri eller Novantrone. Hvis situationen ikke kræver høj-dosis behandling, bør lavimmunogene IFN-præparater foretrækkes. Vi mangler endnu at se, om også Rebif New Formulation er lav-immunogent over længere tids behandling. Forventninger om bivirkninger indgår kun i mindre grad i præparatvalget, da bivirkninger en meget varierende og i mange tilfælde kan behandles eller forbygges, og alvorlig grad af bivirkninger er sjældne, men bivirkninger er årsag til en del af tilfældene af behandlingsophør/-skift. Kombinationsbehandling Der er vist effekt af kombination mellem IFN-beta-1a og cyklisk metylprednisolon (cmp) sammenlignet med IFN-beta-1a kombineret med placebo ( 18 ). Kombinationen af 8

9 IFN-beta med cmp fra starten kan derfor også betragtes som første-valgsbehandling. For detaljer, se venligst DMSG s vejledende retningslinier for cmp-behandling (under andet-valgsbehandlinger). Patientens valg Hvis der lægeligt synes at være ligeværdighed mellem to eller flere præparater, kan patientens præferencer vedr. injektionshyppighed, injektionsmåde og injektionsudstyr og forventede bivirkninger indgå i overvejelserne. Økonomi Det er en lægelig pligt at være omkostningsbevidst i sine valg af behandling af patienter. Der er visse prisforskelle præparaterne imellem, og det kan godt være udslagsgivende ved præparatvalg. De ovennævnte forskelligheder i præparaternes profil umuliggør imidlertid et obligatorisk eller tvungent valg af billigste behandling i alle situationer, specielt da IFN-beta 1a og -1b pga. deres anførte forskelligheder ikke kan substituere hinanden. Behandlingskontrol Der skal ved start af behandlingen, efter tre og seks måneder og derefter hver 6. måned foretages neurologisk undersøgelse med EDSS. Efter to års behandling hos patienter, der er forblevet NAb-negative, og som har haft et ukompliceret og bivirkningsfrit forløb, kan man overgå til kontrol hver 12. måned. Ved hvert planlagt fremmøde skal der foretages indrapportering til Sclerosebehandlingsregistret via KMS. Behandlingsophør Behandlingsophør skal effektueres eller overvejes ved en række tilstande (se nedenfor). Det er imidlertid også vigtigt i tilfælde, hvor der ikke er direkte kontraindikation mod fortsættelse, at overveje den fortsatte nytte af behandlingen. Det gælder især når patienter i løbet af behandlingen er gledet ind i den sekundære progressive fase. Denne fase er patogenetisk præget af degenerative forandringer og diffus slow burning inflammation, også i den normalt udseende hvide substans og i meninges og er ledsaget af cortical mikroglial aktivering ( 19 ), kompartementaliseret bag blod-hjerne barrieren ( 20 ). Det er derfor sandsynligt, at IFN, GA og andre substanser, der ikke passerer blod-hjerne barrieren, er uden virkning i denne fase, og hvis det kliniske forløb tyder herpå, bør patienten tages ud af denne behandling. 9

10 Behandlingen bør ophøre hvis patienten har udviklet NAB med mellem (20 79%) eller høj neutralisationskapacitet ( 80%) ved to på hinanden følgende målinger med 3-6 måneders interval kombineret med manglende ( lavt ) respons ved in vivo MxA-test; hvis patienten har udviklet varig leverpåvirkning med ALAT mere end tre gange øvre normalgrænse; hvis der er intolerable bivirkninger; hvis patientens samarbejde svigter med manglende fremmøde til kontroller og blodprøvetagning, eller der er langvarige og gentagne svigt i selvadministrationen. Behandlingsstop skal som ovenfor anført ligeledes overvejes, hvis patienten er kommet ind i den sekundære progressive fase og her har undergået en signifikant attakfri progression over længere tid. Referencer References 1 Swanton JK, Rovira A, Tintore M, et al. MRI criteria for multiple sclerosis in patients presenting with clinically isolated syndromes: a multicentre retrospective study. Lancet Neurol 2007; 6: Swanton JK, Fernando K, Dalton CM, et al. Modification of MRI criteria for multiple sclerosis in patients with clinically isolated syndromes. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2006; 77: Warabi Y, Matsumoto Y, Hayashi H. Interferon beta-1b exacerbates multiple sclerosis with severe optic nerve and spinal cord demyelination. J Neurol Sci 2007; 252: Mikol DD, Barkhof F, Chang P, et al. Comparison of subcutaneous interferon beta-1a with glatiramer acetate in patients with relapsing multiple sclerosis (the REbif vs Glatiramer Acetate in Relapsing MS Disease [REGARD] study): a multicentre, randomised, parallel, openlabel trial. Lancet Neurol 2008; 7: O'Connor P, Arnason B, Comi G. Interferon beta-1b 500 mcg, interferon beta-1b 250 mcg and glatiramer acetate: primary outcomes of the Betaferon/betaseron efficacy yelding outcomes of a new dose study. Neurology 2008;71:153. Abstract LBS.004. Neurology 2008; 71: Durelli L, Verdun E, Barbero P, et al. Every-other-day interferon beta-1b versus once-weekly interferon beta-1a for multiple sclerosis: results of a 2-year prospective randomised multicentre study (INCOMIN). Lancet 2002; 359: Panitch H, Goodin DS, Francis G, et al. Randomized, comparative study of interferon beta-1a treatment regimens in MS: The EVIDENCE Trial. Neurology 2002; 59:

11 8 Koch-Henriksen N, Sorensen PS, Christensen T, et al. A randomized study of two interferonbeta treatments in relapsing-remitting multiple sclerosis. Neurology 2006; 66: Randomised double-blind placebo-controlled study of interferon beta-1a in relapsing/remitting multiple sclerosis. PRISMS (Prevention of Relapses and Disability by Interferon beta-1a Subcutaneously in Multiple Sclerosis) Study Group [see comments]. Lancet 1998; 352: Clanet M, Radue EW, Kappos L, et al. A randomized, double-blind, dose-comparison study of weekly interferon beta-1a in relapsing MS. Neurology 2002; 59: Cohen JA, Rovaris M, Goodman AD, Ladkani D, Wynn D, Filippi M. Randomized, doubleblind, dose-comparison study of glatiramer acetate in relapsing-remitting MS. Neurology 2007; 68: Sorensen PS, Ross C, Clemmesen KM, et al. Clinical importance of neutralising antibodies against interferon beta in patients with relapsing-remitting multiple sclerosis. Lancet 2003; 362: Sorensen PS, Koch-Henriksen N, Ross C, Clemmesen KM, Bendtzen K. Appearance and disappearance of neutralizing antibodies during interferon-beta therapy. Neurology 2005; 65: Giovannoni G, Barbarash O, Casset-Semanaz F, et al. Safety and immunogenicity of a new formulation of interferon {beta}-1a (Rebif(R) New Formulation) in a Phase IIIb study in patients with relapsing multiple sclerosis: 96-week results. Mult Scler Koch-Henriksen N, Sorensen P, Bendtzen K, Flachs E. The clinical effect of neutralizing antibodies against interferon-beta is independent of the type of interferon-beta used for patients with relapsing-remitting multiple sclerosis. Mult Scler 2009; 15: Sorensen PS, Koch-Henriksen N, Ross C, Clemmesen KM, Bendtzen K. Appearance and disappearance of neutralizing antibodies during interferon-beta therapy. Neurology 2005; 65: Kivisakk P, Alm GV, Fredrikson S, Link H. Neutralizing and binding anti-interferon-beta (IFN-beta) antibodies. A comparison between IFN-beta-1a and IFN-beta-1b treatment in multiple sclerosis. Eur J Neurol 2000; 7: Sorensen PS, Mellgren SI, Svenningsson A, et al. NORdic trial of oral Methylprednisolone as add-on therapy to Interferon beta-1a for treatment of relapsing-remitting Multiple Sclerosis (NORMIMS study): a randomised, placebo-controlled trial. Lancet Neurol 2009; 8: Kutzelnigg A, Lucchinetti CF, Stadelmann C, et al. Cortical demyelination and diffuse white matter injury in multiple sclerosis. Brain 2005; 128: Lassmann H. New concepts on progressive multiple sclerosis. Curr Neurol Neurosci Rep 2007; 7: Sorensen PS, Mellgren SI, Svenningsson A, et al. NORdic trial of oral Methylprednisolone as add-on therapy to Interferon beta-1a for treatment of relapsing-remitting Multiple Sclerosis (NORMIMS study): a randomised, placebo-controlled trial. Lancet Neurol 2009; 8:

12 22 Pozzilli C, Marinelli F, Romano S, Bagnato F. Corticosteroids treatment. J Neurol Sci 2004; 223:

13 ANDETVALGSBEHANDLINGER DMSG behandlingsvejledning for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Indikation Patienter med RRMS, som under behandling med interferon-beta, glatiramer acetat har haft 2 alvorlige attakker på 1 år eller 3 alvorlige attakker på 2 år. Definitionen på et alvorligt attak er et attak som indicerer behandling med steroid. Patienter med RRMS, som under behandling med interferon-beta eller glatiramer acetat indenfor det sidste år har haft ét eller flere attakker medførende en varig forværring på 2 EDSS trin. I sjældne tilfælde kan Tysabri været indiceret til behandling af ikke-tidligere behandlede patienter med ekstraordinært hurtigt udviklende attakvis multipel sklerose. Eksempelvis patienter med to eller flere alvorlige attakker med betydelige sequelae indenfor et år samt en eller flere Gadolinium-positive læsioner eller signifikant stigning i T2 læsionsbyrden i forhold til tidligere MR. Mitoxantronbehandlede RRMS patienter, hvor behandlingen ønskes afbrudt på grund af risikoen for alvorlige bivirkninger. Patienter, der tidligere har fået Tysabri, og som har været ophørt på grund af graviditetsønske/graviditet/amning, kan starte umiddelbart efter ophør af graviditetsønske/graviditet/amning. Kontraindikationer Overfølsomhed mod Tysabri. SPMS og PPMS. Sygdomme medførende immundefekter (fx HIV, leukæmi, B-cellelymfom). Samtidig behandling med immunmodulerende eller immunsupprimerende medicin. Tegn på aktuel immunsuppression. Cancer, fraset kutant basalcelle karcinom. PML. Alder under 18 år. Tysabri anbefales ikke til personer over 65 år på grund af manglende erfaring. 13

14 Forholdsregler ved start af Tysabribehandling MRI mindre end 3 måneder før start af behandlingen. Ved overgang fra interferon-beta eller glatiramer acetat kræves ingen wash-out periode, normale rutine blodprøver. Ved overgang fra mitoxantron, azathioprin eller anden immunsuppressiv behandling indskydes mindst 3 måneders wash-out, og ved behandlingsstart må der ikke være tegn på immunsuppression (leukopeni eller andre parakliniske indikatorer for immunsuppression). Den Tysabri-behandlede patient må ikke få anden sygdomsmodificerende behandling, fraset attakbehandling med methylprednisolon. Skriftligt informeret samtykke fra patienten efter mundtlig og skriftlig diskussion med patient (evt. pårørende) af fordele og risici ved behandling med Tysabri. Patienten skal specifikt orienteres om den aktuelt kendte risiko for PML. Patienter, der tidligere har modtaget immunsuppressiv behandling (specielt mitoxantron), skal orienteres om, at risikoen for PML formentlig er forøget. Hvis en patient har været behandlet med Tysabri tidligere, skal der foretages undersøgelse for antistoffer mod natalizumab. Hvis patienten er antistof positiv, skal prøven gentages efter 6 uger, og hvis patienten fortsat er antistof positiv, må behandlingen ikke genoptages. Forholdsregler under tysabribehandling Patienten udstyres med informationskort og informeres om at henvende sig ved evt. nye eller forværrede neurologiske symptomer. I forbindelse med hver infusion udfører sygeplejersken en systematisk udspørgen af patienten vedrørende evt. nyopståede symptomer, specielt symptomer tydende på PML, samt om bivirkninger. Lægevurdering af behandlingen hver 3. måned og klinisk neurologisk undersøgelse af patienten med EDSS scoring efter 3 og 6 måneders behandling og herefter hver 6. måned Alle patienter skal have foretaget kontrol MR scanning hver 12 måned efter start på Tysabri behandling. Patientdata med oplysninger om behandlingseffekt og bivirkninger indrapporteres til Sclerosebehandlingsregisteret (DMSG-skemaer). I alle tilfælde af nye neurologiske symptomer foretages neurologisk undersøgelse af patienten. 14

15 Hvis nye eller forværrede symptomer ikke er typiske for MS, o afbrydes behandlingen med Tysabri, indtil årsagen er klarlagt. o Der bestilles subakut MR-skanning udføres til sammenligning med sidst foretagne MRI. o Vurderes MRI som atypisk for MS, foretages lumbalpunktur med undersøgelse af cerebrospinalvæsken for JC virus DNA samt andre relevante infektionsparametre; Spinalvæsken sendes til Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut. o Hvis PCR for PML er negativ, og anden relevant mistanke om anden ikke-ms patologi er udelukket, og såfremt patientens symptomer er i remission (eller stabile), kan behandlingen med Tysabri genoptages. o Hvis PML eller anden opportunistisk infektion bekræftes, afbrydes behandlingen permanent, og plasmaferese overvejes for at reducere koncentrationen af Tysabri i blodet. Hvis der konstateres symptomer, der klinisk tyder på PML, o bestilles akut MR scanning. o Der foretages samtidigt lumbalpunktur med undersøgelse af cerebrospinalvæsken for JC virus DNA samt andre relevante infektionsparametre. o Spinalvæsken sendes til klinisk kemisk afdeling, Rigshospitalet og til Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut (se nedenfor). o Hvis MR skanningen ikke viser tegn på PML, og PCR for JC DNA er negativ, og såfremt patientens symptomer er i remission (eller stabile), kan behandlingen med Tysabri genoptages, hvis anden ikke-ms patologi er udelukket. o Hvis PML eller anden opportunistisk infektion bekræftes, afbrydes behandlingen permanent, og plasmaferese iværksættes for at reducere koncentrationen af Tysabri i blodet. Se i øvrigt afsnittet Forholdsregler ved begrundet mistanke om PML eller diagnosticering af PML nedenfor. I tilfælde af manglende effekt afbrydes behandlingen med Tysabri Efter 24 måneders behandling skal nyt informeret samtykke indhentes (se ovenfor). Der informeres aktuelt om, at risikoen for PML ved behandling ud over 24 måneder ikke er kendt og kan være højere end 1 per 1000 behandlede. 15

16 Forholdsregler i forbindelse med Tysabri infusionen Under anvendelse af Tysabri skal der være truffet foranstaltninger til behandling af anafylaktiske reaktioner (adrenalin ved hånden og mulighed for intensiv terapi). Infusionen gives over ½ - 1 time, og patienten observeres i 1 time efter infusionen. Hos patienter, der har været i behandling med Tysabri i et år eller mere uden infusionsreaktioner, kan observationsperioden nedsættes til ½ time. I tilfælde af bivirkninger ved Tysabri infusionen iagttages særlig forsigtighed ved næste infusion. I tilfælde af bivirkninger til Tysabri infusionen foretages uanset tidspunkt undersøgelse for neutraliserende antistoffer i blodet. Ved overfølsomhedsreaktioner, specielt anafylaktoide reaktioner afbrydes behandlingen med Tysabri og genoptages kun efter særlige overvejelser om risici overfor behandlingsbehov. Forholdsregler vedrørende immunogenicitet Der undersøges for antistoffer mod Tysabri efter 3, 6 og 12 måneders behandling. Hvis patienten har været antistof negativ ved alle prøverne, tages ikke yderligere prøver efter 12 måneder. Konstateres antistoffer mod Tysabri, gentages undersøgelsen efter 2 og 3 måneder. Hvis patienten er varigt positiv for antistoffer (konstateret ved 2 og 3 måneders undersøgelsen efter påvisning af antistoffer), afbrydes behandlingen permanent. Hvis en patient udvikler bivirkninger til Tysabri, specielt overfølsomhedsreaktioner, foretages umiddelbart undersøgelse for antistoffer mod Tysabri, da det er vist, at bivirkninger ofte er associerede med tilstedeværelse af antistoffer. Forholdsregler i forbindelse med ophør af Tysabri behandling og overgang til anden behandling Efter sidste tysabri-infusion skal der gå mindst 8 uger, før immunosuppressiv eller immunmodulerende behandling startes. Hvis særlige grunde taler for hurtig behandling kan denne iværksættes efter 4 uger. 16

17 Forholdsregler ved begrundet mistanke om PML eller diagnosticering af PML Begrundet mistanke om PML haves, hvis der er kliniske symptomer forenelige med PML og MR forandringer, der er typiske eller forenelige med PML (se nedenfor). Diagnosen er sikker, hvis der påvises JC virus i spinalvæsken. Ved begrundet mistanke eller diagnose informeres patient og pårørende om, at der er kliniske symptomer og MR forandringer, der tyder på PML (eller at diagnosen PML er stillet ved påvisning af JC virus i spinalvæsken). Patient og pårørende informeres om PML sygdommen og behandlingsplan og om IRIS (Immune Reconstitution Inflammatory Syndrome), og det anføres i patientens journal, at informeret samtykke til behandlingsplanen er givet. Patienten indlægges akut. Der foretages en grundig neurologisk undersøgelse af patienten inkl. FSS og EDSS. Patienten henvises til plasmaseparation startende samme dag eller dagen efter (se nedenfor) Der tages relevante blodprøver: Behandling af PML med malariamidlet Mefloquin er under afprøvning i en kontrolleret undersøgelse hos patienter med HIV infektion, men er indtil videre eksperimentel uden evidens for effekt Lægemiddelstyrelsen orienteres skriftligt, når diagnosen foreligger Repræsentant for Biogen Idec orienteres (Medicinsk direktør Janne Harder, subsidiært medicinsk chef Bjørn Sperling) Patienten følges med daglig grundig neurologisk undersøgelse inkl. FSS og EDSS af den klinikansvarlige læge Hvis første spinalvæske var uden påviselig JC virus, gentages undersøgelsen Ved forværring af den kliniske tilstand skal IRIS mistænkes. IRIS ses typisk 4 uger efter start på plasmaseparation, men kan ses allerede efter en uge (se nedenfor). MR-skanning foretages ugentligt med henblik på regression af PML forandringer og tegn på IRIS (se nedenfor) Ved kliniske eller radiologiske tegn på IRIS påbegyndes i.v. corticosteroid (se nedenfor) Symptomatisk behandling af IRIS gives efter behov 17

18 Klinisk mistanke om PML Symptomer på PML udvikles typisk gradvis over flere uger. Symptomer der giver mistanke om PML er o ændringer i personlighed, adfærdsmønster el. kognitive funktioner; o afasi; o myoklone kramper; o hemiparese; o retrochiasmale synsfeltdefekter (hemi- el. kvadrantanopsi). MR forandringer tydende på PML Hyperintense læsioner på T 2 -vægtede el. FLAIR-optagelse. Læsionerne ofte monofokale og lokaliseret subkortikalt i hvid substans, hyppigt med involvering af U-fibre. Typisk er læsionerne ikke gadoliniumopladende og uden masseeffekt. (Omkring 30% af læsioner har dog en vis grad af gadoliniumopladning på diagnosetidspunktet for PML). Spinalvæskeundersøgelse for PML Der undersøges for JC-virus DNA ved real-time qpcr. Spinalvæsken sendes til hospitalets klinisk kemisk afdeling, og til Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut. Når prøven tages kontaktes overlæge Anders Fomsgaard eller anden læge på Virologisk Afdeling med henblik på at aftale, at prøven både analyseres med en særlig følsom analyse på SSI, og, i tilfælde af negativt resultat, videresendes til Smittskyddsinstitutet i Stockholm, som råder over en valideret, ultrasensitiv JC virus analysemetode (følsomhed 20 kopier/ml). Hos de fleste patienter har JC-virus DNA-titre været lave (<500 qpcr/ml). Hos enkelte patienter har der ved start på PML-symptomer været negativ JCvirus DNA i CSF, men efterfølgende spinalvæskeanalyser har været positive. Undersøgelse for JC-virus DNA foretages af Statens Serum Institut og i Stockholm. Hvis 1. spinalvæskeprøve er negativ for JC-virus DNA tages ny prøve, så snart svaret foreligger. 18

19 Behandling af PML Der iværksættes plasmaseparation for at reducere blodets indhold af natalizumab. Plasmaseparationsbehandling aftales akut. Plasmaseparation startes samme dag eller dagen efter begrundet mistanke om PML el. diagnose af PML. Der gives plasmaseparation dagligt i 5 dage (evt. immunadsorption). Observation for og behandling af IRIS (Immune Reconstitution Inflammatory Syndrome) Under restitution fra PML må det forventes, at patienterne udvikler IRIS. IRIS indtræder ca. 4 uger efter start af plasmaseparation, men kan starte tidligere. IRIS er observeret allerede 1 uge efter start af plasmaseparation. IRIS er karakteriseret ved nye neurologiske symptomer eller forværring af eksisterende neurologiske deficit, ændring i mentalstatus, kramper og feber. MR-skanning viser forværring af PML forandringerne og oftest med gadoliniumoptagelse. Behandling med intravenøs methylprednisolon 1 g dagligt i 5 dage startes, så snart der observeres forværring af kliniske symptomer, eller der ses MRforandringer tydende på IRIS. Såfremt der ikke sker en bedring af symptomerne i løbet af 1 uge, eller der indtræder forværring af symptomer efter en initial bedring, gentages i.v. methylprednisolon 1 g dagligt i 3-5 dage. Januar 2010 Per Soelberg Sørensen 19

20 Flow-chart for behandling med Tysabri Behandlingsstart: MRI < 3 mdr. før behandlingsstart; behandlingskriterier opfyldt; ingen kontraindikationer; mundtlig og skriftlig patientinformation om risici og effekt; skriftlig informeret samtykke; udlevering af patientkort. * Tysabri infusion; interview ved sygeplejerske. ** Tysabri infusion; interview ved sygeplejerske; lægevurdering. EDSS: Lægeundersøgelse med scoring på EDSS skalaen og indtastning i KMS. Rutine lab: Hb, Leukocytter, differentialtælling, trombocytter, ALAT/ASAT, basiske fosfataser, se-kreatinin, elektrolytter. Safety lab: Tempus-rør og plasma sendes til Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, København. NAB: Plasma sendes til Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, København. 20

21 Retningslinier for radiologiske undersøgelser af MS patients under behandling med Tysabri Standard MR med Gd (sml. med tidl. MR) Læsioner typiske for MS Arten af læ sioner? Atypiske for MS, mulig PML eller opportunistisk infektion Klinisk kontrol (Steroider?) Klinisk stabil eller bedring? JA NEJ Lumbal punktur (se næste figur) Genstart TYS ABRI Rutine kontrol Laboratorieundersøgelser hos patienter med symptomer og MR, der kan give mistanke om PML Lumbal punktur JA JA Gentag lumbal punktur efter 2 md. JA JCV PCR+? Behandl PML JCV PCR+? Ny MR og/eller CSF (Gentag MR med Gd efter 2 md.) Nye atypiske læsioner? NEJ NEJ Andre ikke-ms differential diagnoser NEJ NEJ NEJ Klinisk stabil eller bedring? JA Tæt klinisk kontrol Klinisk stabil eller bedring? JA Genoptag TYSABRI Rutine kontrol 21

22 Behandling med mitoxantron (Tidl. Novantrone) Baggrund Mitoxantron er et cytotoksisk middel med kraftig immunsupprimerende effekt. Mitoxantron dæmper sygdomsaktiviteten hos patienter med hurtigt udviklende, attakvis eller sekundært progressiv MS. Effekten er særlig udtalt hos patienter med fortsat attakaktivitet eller hurtig progression i året før behandlingen startes. Risikoen for akut myeloid leukæmi er relativt høj: 1:125 blot i løbet af behandlingen, og den fortsætter med at være øget efter behandlingens ophør, således at den kumulerede livstidsrisiko kan vise sig at blive endnu højere. Dette begrænser brugen af mitoxantron, der er under udfasning på flere afdelinger. Vejledende kriterier for behandling med mitoxantron Behandling af særlig aktiv attakvis eller sekundær progressiv MS med overlejrede attakker eller udtalt progression det seneste år. Kontraindikationer Hjerteinsufficiens. Alvorlig knoglemarvsinsufficiens. Ønske om graviditet. Allergi over for anthracyklinderivater. Stopregler Langvarig knoglemarvssuppression evt. med alvorlige infektioner, betydende anæmi eller blødningsrisiko. Signifikant fald i venstre ventrikels ejection fraction på MUGA eller transthorakal ekkokardiografi. Indtryk af manglende effekt efter 6-12 måneders behandling. Ved kumuleret dosis af mitoxantron på 120 mg/m 2. Patientinformation En patientinformation, der indeholder oplysninger om bivirkninger og risici skal udleveres til patienterne inden behandlingen. Rigshospitalet stiller sin patientinformation til rådighed for andre afdelinger. 22

23 Bivirkninger og risici Behandlingsinduceret akut myeloid leukæmi. Cardiomyopati. Sekundær amenoré (eventuelt indikation for P-piller). Mulig mandlig sterilitet (evt. nedfrysning af sædprøve). Kvalme og opkastninger. Alopeci (i reglen mild). Stomatitis. Opportunistiske infektioner (lille risiko). Øget risiko for alvorlige, almindelige infektioner (urosepsis, pneumoni). Phlebitis og vævsirritation ved paravenøs indgift. Praktisk håndtering af behandling og monitorering Ultralyds cardiologisk undersøgelse med MUGA: før opstart og efter mg/m 2. Blodprøver (dag 5 til 0), dag 10, dag 14 efter hver infusion. Behandlingsregimer: doser fra 5 til 12 mg/m 2 med 1-3 måneders intervaller de første 6 måneder og derefter med tre måneders intervaller. Indrapportering til Sclerosebehandlingsregistret via KMS ved start og hver 6. måned. 23

24 Behandling med cyklisk methylprednisolon (cmp) Baggrund Der er evidens for, at cmp, givet som pulskure 200 mg dgl. i fem dage hver 4. uge mindsker attakhyppigheden hos patienter, behandlet med interferon(ifn)-beta 1A subkutant, som under behandling har gennembrud af sygdomsaktivitet i form af attakker ( 21 ). Det er også vist, at cmp 500 mg dgl. i tre dage hver 4. uge reducerer antallet af attakker, når det gives som tillægsbehandling til INF-beta 1A intramuskulært hos patienter, der ikke tidligere har været behandlet med INF-beta. Ved begge undersøgelser var der desuden positiv effekt på flere MR-parametre. Herudover kan det formodes, at cmp vil reducere forekomsten af neutraliserende antistoffer (NAb) mod INF-beta 1A subkutant, hvis det bliver givet fra starten af denne behandling, jvf. Pozzilli et al ( 22 ), som gav tillægsbehandling af cmp fra starten af behandling med INF-beta 1B og hermed reducerede tilstedeværelsen af antistoffer ved 12 måneder med ca. 50%. Vejledende kriterier for cmp behandling Som tillæg til behandling med interferon-beta fra starten af denne. I tilfælde af sygdomsgennembrud i form af attakker hos patienter, der allerede er i behandling med IFN-beta. Som tillæg til andre behandlinger, fx glatiramer acetat eller mitoxantron hos udvalgte patienter (ikke evidensbaseret). Som monoterapi hos udvalgte patienter med attakvis MS eller progressiv MS (ikke evidensbaseret). Start af IFN-beta behandling i kombination med cmp kan betragtes som førstevalgsbehandling. Forholdsregler ved opstart af cmp Osteoporose: Patienter bør have foretaget DEXA-scanning (mineralscanning) af knogler inden behandlingsstart. I tilfælde af osteoporose/osteopeni skal der overvejes enten at behandle med midler mod osteoporose eller i det hele taget undlade behandling med cmp. Ved glucocortiodbehandling af den givne dosis er midler mod osteoporose/osteopeni enkelt-tilskudsberettigede ved en T-score på -1 eller derunder ved DEXA-scanningen (tilskud skal søges individuelt). 24

25 Urinundersøgelse for diabetes mellitus. Allergi over for methylprednisolon. Vejledende dosering og behandlingsforløb Behandlingen er peroral. Anbefalet første-valgs dosering: tabl. Medrol 500 mg dgl i tre dage hver fjerde uge; ved bivirkninger kan dagsdosis reduceres til 200 mg dgl. givet i fem dage hver 4. uge (som i NORMIMS-undersøgelsen). Medicinen bør indtages om morgenen. Patienterne kontrolleres ved start og derefter hver 6. måned med indrapportering til Sclerosebehandlingsregistret via KMS. Vejledende stopregler Indikation for anden behandling må overvejes ved sygdomsaktivitet under behandling med cmp. Bivirkninger Generelle bivirkninger ved glucocortoidbehandling: Søvnløshed, eufori, ødemer, manifestation af latent diabetes mellitus, forværring af diabetes, hjertebanken, halsbrand, hypokaliæmi, hyperkorticisme, infektioner, sløring af infektionstegn, menstruationsforstyrrelser, binyrebarkinsufficiens muskelsvaghed, myopati, osteopeni/-porose, hudatrofi, hirsutisme, purpura, striae, sårhelingskomplikationer, muskelsvaghed, myopati (kun ved langtidsbehandling). depression, personlighedsforstyrrelser, psykoser, forhøjet intraokulært tryk, katarakt, gastro-duodenale ulcera, benign intrakraniel trykstigning, anafylaktisk reaktion. Bivirkninger er generelt ikke-tilstedeværende eller svage ved administrationsformen ved cyklisk behandling. Patientinformation Rigshospitalet stiller sin patientinformation til rådighed for de afdelinger, der vil bruge den. 25

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 BAGGRUND Lægemiddelstyrelsen har godkendt Tysabri (natalizumab) til behandling

Læs mere

Vejledende retningslinier for sygdomsmodificerende behandling af dissemineret sklerose i Danmark

Vejledende retningslinier for sygdomsmodificerende behandling af dissemineret sklerose i Danmark Vejledende retningslinier for sygdomsmodificerende behandling af dissemineret sklerose i Danmark Oktober 2009 FORORD Der har manifesteret sig et behov for præcisering og omformulering af de hidtil anvendte

Læs mere

Behandlingsvejledningen er godkendt af RADS den 9. september 2010

Behandlingsvejledningen er godkendt af RADS den 9. september 2010 Behandlingsvejledning og rekommandationer for terapiområdet Sklerose Målgruppe Udarbejdet af Faglig ansvarlig Godkendt af RADS RADS Fagudvalg for terapiområdet Sklerose Professor, overlæge, dr. med. Per

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Dansk Multipel Sclerose Gruppes Retningslinier for anvendelse af andetvalgs-præparaterne Tysabri (natalizumab) og Gilenya (fingolimod) Maj 2011

Dansk Multipel Sclerose Gruppes Retningslinier for anvendelse af andetvalgs-præparaterne Tysabri (natalizumab) og Gilenya (fingolimod) Maj 2011 Dansk Multipel Sclerose Gruppes Retningslinier for anvendelse af andetvalgs-præparaterne Tysabri (natalizumab) og Gilenya (fingolimod) Maj 2011 BEHANDLINGREGLER Behandling med Tysabri og Gilenya er af

Læs mere

Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose

Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Sklerose

Behandlingsvejledning for terapiområdet Sklerose Målgruppe Udarbejdet af Faglig ansvarlig Godkendt af RADS Distribueres til sundhedspersonale, administrativt personale, alle medarbejdere i regionerne etc. RADS Fagudvalg for terapiområdet Sklerose Professor,

Læs mere

Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose

Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose Versionsnr.: 1.1 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling

Læs mere

Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose

Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger

Læs mere

Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 15. august 2018. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.

Læs mere

Baggrundsnotat for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Baggrundsnotat for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Baggrundsnotat for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose

Lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose Lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose Medicinrådet har anbefalet ocrelizumab (Ocrevus) som mulig standardbehandling af attakvis multipel sklerose (bilag

Læs mere

Baggrundsnotat for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Baggrundsnotat for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Baggrundsnotat for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Flere lægemidler til multipel sklerose

Flere lægemidler til multipel sklerose Flere lægemidler til multipel sklerose 2014 Medicinsk behandling af multipel sklerose i Danmark 2011-2013 Af Jeanette Carlsson Dataleverancer & Lægemiddelstatistik, jtt@ssi.dk Udgiver: Statens Serum Institut

Læs mere

KENDSGERNINGER OM BETAFERON

KENDSGERNINGER OM BETAFERON KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Baggrundsnotat for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Baggrundsnotat for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Baggrundsnotat for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG LÆGEMIDLER TIL ATTAKVIS MULTIPEL SKLEROSE

UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG LÆGEMIDLER TIL ATTAKVIS MULTIPEL SKLEROSE UDVIDET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG LÆGEMIDLER TIL ATTAKVIS MULTIPEL SKLEROSE Lianna Geertsen Camilla Munk Mikkelsen Jeannette Bundgaard Bach AMGROS d. 12. april 2019 INDHOLD OM DET UDVIDEDE SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG

Læs mere

Sclerosebehandlingsregistret

Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 01.10.2013-30.09.2014 Version 4 Februar 2015 Hvorfra udgår rapporten Denne årsrapport, som dækker

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0020655 (Erik P. Bentzen, Jørgen Egholm, Kaj Kjærsgaard) 16. september 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0020655 (Erik P. Bentzen, Jørgen Egholm, Kaj Kjærsgaard) 16. september 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0020655 (Erik P. Bentzen, Jørgen Egholm, Kaj Kjærsgaard) 16. september 2010 K E N D E L S E Bayer A/S (advokat Peter Lambert, København) mod Amgros I/S (advokat Malene

Læs mere

Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af ocrelizumab til recidiverende multipel sklerose

Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af ocrelizumab til recidiverende multipel sklerose Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af ocrelizumab til recidiverende multipel sklerose Handelsnavn Ocrevus Generisk navn Ocrelizumab Firma Roche ATC-kode Virkningsmekanisme Administration/dosis

Læs mere

Tysabri NEUROLOGI. Per Soelberg Sørensen. Et simpelt molekyle med stor virkning

Tysabri NEUROLOGI. Per Soelberg Sørensen. Et simpelt molekyle med stor virkning 199 Tysabri Per Soelberg Sørensen Et simpelt molekyle med stor virkning Denne artikel beskriver et nyt og meget potent immunologisk behandlingsprincip ved svær attakvis multipel sklerose. Præparatets historie,

Læs mere

EMA bekræfter anbefalinger til mindskelse af risikoen for PML-hjerneinfektion med Tysabri

EMA bekræfter anbefalinger til mindskelse af risikoen for PML-hjerneinfektion med Tysabri 25/04/2016 EMA/266665/2016 EMA bekræfter anbefalinger til mindskelse af risikoen for PML-hjerneinfektion med For patienter med højere risiko bør hyppigere MRI-skanning overvejes Den 25. februar 2016 afsluttede

Læs mere

Velkommen til regionalt medlemsmøde

Velkommen til regionalt medlemsmøde Velkommen til regionalt medlemsmøde Nyt om medicin og forskning Scleroseforeningen Forår 2015 Oplægsholder: Lars Kristian Storr 1 Program 18.30-18.40 18.40 19.30 19.30 20.00 20.00 21.00 Velkomst - om Scleroseforeningen

Læs mere

Efter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.

Efter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet. ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk

Læs mere

Sclerosebehandlingsregistret

Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 01.10.2012-30.09.2013 1 FORORD Denne årsrapport er udgået fra Sclerosebehandlingsregistret beliggende

Læs mere

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives. SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv

Læs mere

ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1

ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse

Læs mere

Sclerosebehandlingsregistret

Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 4 1. GENERELT OM DATABASEN... 5 1.1.

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma

Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma - valg mellem lægemidler August 2018 Medicinrådets lægemiddelrekommandation for

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner Bilag IV Videnskabelige konklusioner 37 Videnskabelige konklusioner Den videnskabelige evidens for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) hos patienter i behandling med Tysabri vokser hurtigt. Der

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Sclerosebehandlingsregistret

Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 01.10.2016-30.09.2017 Endelig version Februar 2018 Hvorfra udgår rapporten Denne årsrapport, som

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Baggrund for Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose

Baggrund for Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose Baggrund for Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose Versionsnr.: 1.0 Om Medicinrådet: Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Patientinformation Fase III randomiseret undersøgelse af lav-dosis helkropsbestråling og

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

De vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter:

De vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter: ARAVA leflunomid Praktisk vejledning til læger specifik sikkerhedsinformation Arava (leflunomid) er et sygdomsmodificerende antirheumatisk middel ( Disease Modifying Antirheumatic Drug, DMARD), der er

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Sclerosebehandlingsregistret

Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 01.10.2015-30.09.2016 19. september 2017 Hvorfra udgår rapporten Denne årsrapport, som dækker perioden

Læs mere

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. juni 2013 Kontor:

Læs mere

TYSABRI FLOWCHART: uge 0-52 (1. år) TYSABRI FLOWCHART: uge 56-104 (2. år)

TYSABRI FLOWCHART: uge 0-52 (1. år) TYSABRI FLOWCHART: uge 56-104 (2. år) TYSABRI FLOWCHART: uge 0-52 (1. år) Behandlingsuge 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 Læge EDSS Blod Blod NAB NAB NAB JCV MR Inf. sam X TYSABRI FLOWCHART: uge 56-104 (2. år) Behandlingsuge 56 60 64

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose

Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose Behandlingsvejledning for behandling af patienter med myelomatose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Sclerosebehandlingsregistret

Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose Årsrapport 01.10.2017-30.09.2018 Endelig version Februar 2019 1 Hvorfra udgår rapporten Denne årsrapport,

Læs mere

Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af cladribin til behandling af attakvis multipel sklerose

Medicinrådets vurdering af klinisk merværdi af cladribin til behandling af attakvis multipel sklerose Medicinrådets vurdering af klinisk af cladribin til behandling af attakvis multipel sklerose Handelsnavn Mavenclad Generisk navn Cladribin Firma Merck ATC kode Virkningsmekanisme Administration/dosis Forventet

Læs mere

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016 Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af

Læs mere

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Methotrexat (MTX) VIRKNING Methotrexat (MTX) dæmper sygdomsaktiviteten ved leddegigt, psoriasisgigt

Læs mere

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation: Immunmodulerende behandling med immunglobuliner

Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation: Immunmodulerende behandling med immunglobuliner : Immunmodulerende behandling med immunglobuliner Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 9. november 2017. Medicinrådet har ikke taget stilling til det kliniske grundlag udarbejdet af

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Revision af Kliniske Retningslinjer

Revision af Kliniske Retningslinjer Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

OCRELIZUMAB (OCREVUS) RECIDIVERENDE MULTIPEL SKLEROSE

OCRELIZUMAB (OCREVUS) RECIDIVERENDE MULTIPEL SKLEROSE OCRELIZUMAB (OCREVUS) RECIDIVERENDE MULTIPEL SKLEROSE AMGROS 15. marts 2018 Resumé Baggrund Ocrelizumab (Ocrevus) er et lægemiddel, som er godkendt til behandling af voksne patienter med recidiverende

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner Bilag IV Videnskabelige konklusioner 59 Videnskabelige konklusioner Den 7. juni 2017 blev Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") underrettet om et tilfælde af fulminant leversvigt med dødelig udgang

Læs mere

Sclerosebehandlingsregistret

Sclerosebehandlingsregistret Sclerosebehandlingsregistret Register for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Årsrapport 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 4 1. GENERELT OM DATABASEN... 5 1.1

Læs mere

MAVENCLAD (CLADRIBIN) MULTIPEL SKLEROSE

MAVENCLAD (CLADRIBIN) MULTIPEL SKLEROSE MAVENCLAD (CLADRIBIN) MULTIPEL SKLEROSE AMGROS 24. oktober 2017 Resumé Baggrund Cladribin er et lægemiddel, som er godkendt til behandling af voksne patienter med recidiverende multipel sklerose (RMS)

Læs mere

Baggrundsnotat for symptomlindrende behandling af multipel sklerose med fampridin

Baggrundsnotat for symptomlindrende behandling af multipel sklerose med fampridin Baggrundsnotat for symptomlindrende behandling af multipel sklerose med fampridin Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere