Kognitive skader ved
|
|
- Ole Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kognitive skader ved MS Af Troels Jensen Ved neuropsykologisk testning af sklerosepatienter er der en særlig risiko for at overse de hyppigt forekommende lette kognitive vanskeligheder Omkring 350 danskere får årligt stillet diagnosen dissemineret eller multipel sklerose (herefter MS). Der er i kraft af en række studier udbredt viden om, at kognitive forringelser er almindelige følger ved MS. Raos artikel fra 1986 [1] var banebrydende, idet den dokumenterede, at prævalensen for kognitiv dysfunktion blandt MS-patienter var højere end hidtil antaget, og den godtgjorde, at en større bredde af kognitive domæner ofte var omfattet. Det er dokumenteret, at kognitive forandringer har signifikant og ganske konkret betydning for den enkeltes udførelse af almindelige dagligdags aktiviteter [2]. Rao et al. s undersøgelse af 100 MS-patienter konkluderede, at der blandt kognitivt forringede patienter fandtes færre i arbejde, færre sociale aktiviteter, flere vanskeligheder med udførelse af dagligdags aktiviteter og højere grad af psykopatologi [3]. MS er en progredierende lidelse, og for mange patienter er der tale om et mangeårigt behov for offentlig forsørgelse og støtte. I det lys er det kun naturligt, at der bliver stadig større interesse for neuropsykologisk udredning af kognitive forandringer ved MS. For de kognitivt ramte patienter tjener denne udredning til at objektivisere og dokumentere deres vanskeligheder, hvad der kan bane vej for forsørgelsesmæssige foranstaltninger og bevilling af behandling. Da konsekvenserne af neuropsykologernes undersøgelser er betydningsfulde, forpligtes de på at sikre, at udredningen er evidensbaseret. Det forudsætter viden om, hvilke neuropsykologiske udfald man kan forvente hos MS-pa- 18 Psykolog nyt
2 multipel sklerose tienten med en given anamnese, ligesom det forudsætter kendskab til metoder med fornødne psykometriske egenskaber til at dokumentere de forventede udfald. Samtidig er der interesse for at målrette et testbatteri, så man med et lille tidsforbrug hurtigt kan beskrive relevante kognitive domæner. En sådan målrettet testning vil kunne gøre neuropsykologisk testning lettere tilgængelig for en større gruppe sklerosepatienter end den omfattende kognitive undersøgelse. Forløbsformer I det følgende refereres til forskellige forløbstyper for MS. For langt de fleste MS-patienter begynder sygdommen med tilbagevendende anfald af symptomudbrud. I begyndelsen remitterer disse symptomer helt, men senere i forløbet efterlades varige symptomer. Efter en årrække overgår de fleste patienter med attakvis forløbende MS til et sekundært progressivt sygdomsforløb, hvor sygdommen efterhånden udvikler sig mere gradvis og med vedvarende symptomer. Endelig er der en mindre gruppe af patienter, som debuterer med primær progressiv MS, karakteriseret ved en snigende, men varig symptomudvikling [4]. I amerikanske undersøgelser betegnes de to sidstnævnte sygdomsforløb chronic progressive, nedenfor kaldet kronisk progressiv MS. Prævalens Forud for en karakteristik af kognitive udfald ved MS vil det være interessant at belyse, hvor stor en procentdel af MS-gruppen der på et givet tidspunkt kan dokumenteres kognitive udfald for. Rao et al. (1991b) kritiserer mange tidligere undersøgelser for at overvurdere prævalensen for kognitiv dysfunktion, da samplet typisk er hentet fra en klinisk population. Data er fx indsamlet fra patienter, som har aftaler på et sygehus, og disse patienter er næppe repræsentative. Selv nåede gruppen i en undersøgelse frem til, at % af MSpatienterne har kognitive skadesfølger [5]. Drew et al. (2008) fandt ved så meget som 2 x 3 timers kognitive testning af 95 MS-patienter, at hele 91 % af en undersøgt MS-population med blandede forløbstyper frembød kognitive følgevirkninger [6]. Imidlertid gøres i omtalte studier brug af forskellige kriterier for kognitiv afvigelse, og resultaterne kan blandt andet af den grund ikke umiddelbart sammenlignes. Neuropsykologiske følger ved MS Wishart & Sharpe har foretaget en metaanalyse af 37 selekterede studier fra en 20-årig periode med kognitive undersøgelser af MS-patienter [7]. Der blev beregnet i alt 324 gennemsnitlige effektstørrelser med sammenligning af MS-patienter og raske kontrolgrupper. Man fandt for den samlede MS-gruppe statistisk signifikante afvigelser inden for alle kognitive domæner. På statistisk baggrund kunne man bestemme de mest fremtrædende neuropsykologiske vanskeligheder. Disse ud- Psykolog nyt
3 FAKTA Baggrund Artiklen er en bearbejdning af forfatterens specialistafhandling i neuropsykologi. gjordes af bl.a.: Generelle kognitive evner (IQ), indlæring og hukommelse, opmærksomhed/eksekutive funktioner, sensoriske og motoriske færdigheder og i lidt mindre omfang begrebsevne. Studiet viste imidlertid også, at de undersøgte kognitive kategorier indeholdt signifikant heterogenitet. Med andre ord er der patienter, som er svært skadede inden for et eller flere kognitive domæner, mens andre er let afficerede eller normalt fungerende. Man må derfor ønske en nærmere underkategorisering af MS-gruppen, så der kan opstilles specifikke forventninger til kognitive skadesfølger og sværhedsgrad i relation til undergrupperne. De kategorier, der hyppigst forskes i, omhandler sygdommens forløbstyper, sygdomsvarighed og skadesbeskrivelser, og de skal her belyses. Kognitive karakteristika for MS-forløbs typer Der er foretaget en række mindre studier af kognitive karakteristika for de respektive MS-forløbstyper, men ikke sjældent divergerer resultaterne (Brassington & Marsch, 1998 [8], Wish art & Sharpe, 1997). Undersøgelserne er præget af metodologiske forskelle og omfatter typisk et mindre antal forsøgspersoner. For at imødegå disse begrænsninger skal opmærksomheden rettes mod et metastudium, hvor resultater på tværs af selekterede studier opgøres med effektstørrelser på enkelttestniveau frem for grupper af prøver [9]. Zakzanis (2000) metastudium omfattede 34 studier med i alt patienter baseret på studier publiceret i perioden Studiet identificerer signifikante kognitive forskelle på MSforløbskategorier og operationaliserer de kognitive deficits. Her skal de mest markante effektstørrelser fremhæves. Inden for processeringshastighed viste Tal-Symbol (WAIS- R) den højeste effektstørrelse for gruppen af kronisk progressive, idet kun 14 % af gruppen ikke udviste signifikant afvigelse på præstationen, hvorimod der var tale om 48 % for gruppen med attakvis forløbende MS. Til sammenligning kunne ved den auditive PASAT hele 68 % ikke adskilles fra kontrolgruppen. Ingen af resultaterne for opmærksomhed, målt med WAIS- R Talspændvidde, afveg signifikant fra kontrolgruppen. Inden for hukommelsesprøverne fandtes 55 % af de kronisk progressive reduceret på forsinket genkaldelse for visuelt materiale (Rey CFT), mens 45 % af gruppen fandtes nedsat på forsinket genkaldelse for verbalt materiale (Buschkes SRT). Hos den attakvise gruppe fandtes derimod større 20 Psykolog nyt
4 afvigelse for verbal (49-57 % havde nedsatte præstationer) end for visuel hukommelse (22 % for Rey CFT). Zakzanis finder i sin undersøgelse, at effektstørrelser for genkendelsespræstationer er så beskedne, at der ikke er evidens. Han tolker mønstret som udtryk for, at MS-patienter formår at indkode ny information, og at de primært har vanskeligheder med spontant at genfremkalde informationen. I kategorien fleksibilitet og abstraktion fandtes især WAIS- R ligheder og WCST (p-fejl) sensitive for gruppen med kronisk progressive MS (hhv. 52 % og 58 % afveg på prøverne) og mindre udtalte for de attakvise patienter (hhv. 20 % og 39 % afveg). Forskellene på MS-forløbstyperne inden for kategorien fleksibilitet og abstraktion tager Zakzanis til indtægt for en hypotese om, at MS-læsionerne fordeler sig uensartet i forløbet, således at især de frontale strukturer rammes ved progression. Omkring 2/3 af attakvise patienter overgår efter en årrække til et progressivt forløb, hvilket betyder, at gruppen af attakvise er relativt nyskadet i forhold til den progressive gruppe [4]. Visuospatial processering målt med Blokmønstre (WAIS- R) findes i Zakzanis studium afvigende for 50 % af den kronisk progressive gruppe og mindre for den attakvise. Han argumenterer for, at afvigelsen på Blokmønstre afspejler nedsat arbejdstempo, idet øvrige data ikke dokumenterer visuospatielle forstyrrelser. Fx ses ikke forskelle på attakvise patienters og raske kontrollers resultater ved kopiering af Rey CFT. Zakzanis metastudium identificerer kognitive forskelle ved sammenligning af de to overordnede forløbskategorier. Da gruppen af kronisk progressive patienter jo kan underinddeles i 3 forløbstyper, rejser der sig naturligt et spørgsmål om forskelle ved yderligere underopdeling af denne gruppe. I mangel af nyere metastudier skal dette spørgsmål kort belyses med et enkelt studium. Wachowius et al. (2005) har i en større undersøgelse (N=121) fundet signifikant dårligere præstationer inden for verbal indlæring og verbal fluency for forløbstypen primær progressiv end for gruppen sekundær progressiv MS [10]. Der var tale om signifikante forskelle inden for 2 af 3 undersøgte kognitive domæner. Undersøgelsen fandt, at frekvensen af afvigende præstationer for verbal indlæring udgør 52.8 % for den primært progressive og 22.4 % for den sekundært progressive gruppe, ligesom afvigelserne for verbal fluency var henholdsvis 47.2% og 24.7%. I den forbindelse er det interessant, at andre forskere har fundet forskelle på scanningsresultater for den primære og den sekundære progressive forløbstype [11]. Med så betydelige forskelle er der i den kliniske neuropsykologiske udredning således god grund til at sondre imellem de kronisk progressive subtyper. Forløb og prognose I forbindelse med vurderingen af en MS-patients kognitive status har det prognostiske perspektiv betydning på flere måder. Det gælder naturligvis for bedømmelsen af fremtidig funktionsevne. Desuden tyder resultater på, at den neuropsykologiske profil kan medvirke til at bestemme sygdommens sværhedsgrad og prognose for kognitiv funktion og dermed kan bidrage til at dokumentere, hvilket udbytte man kan forvente at få af medicinsk behandling. Bergendal et al. [12] har beskrevet en 8-årig longitudinel undersøgelse af patienter med attakvis forløbende eller sekundær progressiv MS. Her fandt man, at klar kognitiv Psykolog nyt
5 svækkelse ved baseline forudsagde yderligere kognitive tab over undersøgelsens 8-årige forløb og patienter med beskedne kognitive udfald ved start blev signifikant mindre ramt af yderligere kognitive tab ved follow up. Særligt fandt man informationsprocesseringstest prædiktive for senere kognitiv funktion. Endvidere konstaterede man, at gruppen med sekundær progressiv MS blev berørt af større kognitive tab end gruppen med attakvis MS. Achiron et al. [13] analyserede ved hjælp af multifaktoriel regressionsanalyse de tidsrelaterede forandringer for 150 patienter med attakvis MS med forskellig sygdomsvarighed og fandt et specifikt mønster. Præstationer ved verbal fluency og verbal hukommelse var tidligst berørt i forløbet efterfulgt af visuel indlæring, forsinket genkaldelse og senere igen opmærksomhed og processeringshastighed. MS er en progredierende lidelse, og for mange patienter er der tale om et mangeårigt behov for offentlig forsørgelse og støtte. Neuroanatomi og kognitiv dysfunktion MR-scanningsundersøgelse er i dag et vigtigt redskab ved diagnosticering af MS. I forbindelse med den neuropsykologiske undersøgelse vil der derfor oftest foreligge en scanningsbeskrivelse, hvorfor dennes prædiktive værdi for kognitiv funktion har neuropsykologens interesse. Flere undersøgelser har fundet korrelation mellem svind af hjernebarken og kognitive deficits. Her skal nævnes studier, som peger på mere specifik kognitiv påvirkning ved afgrænsede læsioner ved MS. Rao et al. har fundet, at størrelsen af hjernebjælken kunne forudsige præstationer inden for processeringshastighed og hurtig problemløsning [14]. Udstrakt henfald af myelinskeder omkring hjernens ventrikler blev i en undersøgelse forbundet med forringet begrebsdannelse, problemløsning og verbal hukommelse, medens en tredje undersøgelse her fandt de sværeste hukommelsesvanskeligheder [15][16]. Endelig nævner Brassington & Marsh, at to studier viste korrelation mellem læsion i frontallappernes hvide substans og forringede færdigheder inden for begrebsmæssig problemløsning (WCST). Der er altså grundlag for at forvente relativt specifikke kognitive udfald ved forskellige afgrænsede skader. Kognitiv testning ved MS Forskningen peger på, at MS frembyder en betydelig bredde af kognitive skadesfølger, som viser sig med store individuelle forskelle hvad angår både profil og sværhedsgrad. Stillet over for opgaven med at tilrettelægge en neuropsykologisk undersøgelse er der dog mulighed for at optegne forskningsbaserede specifikke forventninger til resultatet for den enkelte patient. En af de store udfordringer til et kognitivt testbatteri er at favne bredt fra kognitivt velfungerende personer til patienter med betydelige deficits. Rao (1986) estimerer, at omkring 80 % af MS-patienter med kognitive vanskeligheder frembyder relativt lette skader. Drew et al. fandt kognitive udfald hos hele 91 % af undersøgte MS-patienter. I udred- 22 Psykolog nyt
6 ningssituationen vil det således hyppigt være en udfordring at dokumentere lette eller diskrete kognitive udfald. Nyere undersøgelser har vist, at træthed kan forringe præstationer på processeringshastighed og arbejdshukommelse, og eftersom mental udtrætning er en gene for hovedparten af personer med MS, bør længere testsessioner undgås [17]. Forventningen om lettere kognitive problemer kalder dog på bredde og omhyggelighed i testningen, så man får opsporet en given kognitiv svaghed (sensitivitet). Men ved omfangsrig testning øges risikoen samtidig for at opnå falsk positive resultater (dvs. specificiteten svækkes), da uønskede faktorer kan indvirke på præstationen. Foruden de kognitive deficits er fysiske og emotionelle følgevirkninger betydelige og kan indvirke på testresultaterne, hvorfor de bør klarlægges [18]. Der kan inddrages ratingscales og andre instrumenter til at belyse disse konkurrerende faktorer (depression, finmotorik, træthed, synsproblematik og artikulationshastighed). Denne udredning skal ikke blot ses som en udvidelse af undersøgelsen, men kan også tjene til forud for undersøgelsen at afgøre, hvilke kognitive test der må anses for overflødige og bidrage til at bedre specificiteten. For at opnå både gunstig sensitivitet og specificitet bør den kognitive testning ud over at reducere konkurrerende faktorer afgrænses og målrettes inden for de kognitive test og domæner, som forskningen giver belæg for at forvente kunne være berørt. Ved henvisning til den neuropsykologiske undersøgelse vil der oftest foreligge MR-scanningsbeskrivelse og oplysning om MS-forløbstype. De beskrevne forskningsresultater for MS-forløbstyper giver sammen med scanningsundersøgelserne mulighed for på forhånd at opstille forventninger til kognitiv skadesprofil og sværhedsgrad for den enkelte MS-patient. Disse forventninger bør sammen med de anamnestiske og kliniske oplysninger for patienten danne grundlag for et individuelt sammensat testbatteri. Hvad angår valg af prøver peger omtalte metastudium på, at den kognitive testning bør rettes mod hukommelse, eksekutive færdigheder, sproglig abstraktion og forarbejdningshastighed. I forhold til hukommelse peger studierne på, at MS-patienter generelt formår at indkode og lagre information, men har forringet evne til at genkalde materialet. Derimod er dokumentationen for specifikke visuospatielle deficits og for opmærksomhedsforstyrrelser spinkel, hvorfor klinisk testning heraf bør udelades. I prioriteringen af testene er Achiron et al.s kognitive forløbsbeskrivelse nyttig og lægger op til, at man under alle omstændigheder undersøger verbal fluency, verbal og visuel hukommelse, da der her ses de tidligste kognitive udfald i forløbet. Hvis det primære formål er at vurdere prognose, peger forskningsresultaterne på, at der bør lægges vægt på at belyse processeringshastighed. Testenes potentielle præcision bortfalder, hvis resultaterne ikke relateres til det forventelige for det kognitive domæne for den pågældende patient. Ved at inddrage uddannelses- og erhvervsmæssige data samt test til belysning af præmorbide færdigheder bedres grundlaget for at etablere en forventet kognitiv profil og dermed bedre specificiteten. I Zakzanis effektstudie sås, at NART og WAIS-R Information (studiet omfatter ikke senere versioner af WAIS) var de bedste test til at belyse præmorbid begavelse for personer med MS. Troels Jensen, cand.psych. Psykolog nyt
7 Referencer 1) Rao, S. (1986). Neuropsychology of multiple sclerosis: A critical review. A Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology 8: ) Kalmar, J.H. et al. The Relationship Between Cognitive Deficits and Everyday Functional Activities. Neuropsychology 2008, V. 22, No. 4, ) Rao, S.M. et al. Cognitive dysfunction in multiple sclerosis: II. Impact on employment and social functioning. Neuro logy. Vol. 41(5), May 1991, pp ) Sørensen, P.S.; Ravnborg, M.; Jønsson, A. Dissemineret Sklerose. Munksgaard Danmark, København ) Rao, S.M. et al. Cognitive dysfunction in multiple sclerosis. I. Frequency, patterns and prediction. Neurology Vol. 41(5), 1991, ) Drew, M. et al. Executive dysfunction and cognitive impairment in a large community-based sample with Multiple Sclerosis from New Zealand: A descriptive study. Archives of Clinical Neuropsycology 23 (2008) ) Wishart, H.; Sharpe, D. (1997) Neuropsychological aspects of multiple sclerosis: A quantitative review, Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 19:6, ) Brassington J.C.; Marsh, N.V. (1998) Neuropsychological Aspects of Multiple Sclerosis, Neuropsychology Review, Vol. 8, No. 2: ) Zakzanis, K.K. Distinct Neurocognitive Profiles in Multiple Sclerosis Subtypes. Archives of Clinical Neuropsychology (2000) Vol. 15, No. 2, pp ) Wachowius, U. et al. Cognitive Impairment In Primary and Secondary Progressive Multiple Sclerosis. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology (2005) 27: ) Comi, G. et al. (1995). Brain MRI correlates of cognitive impairment in primary and secondary progressive multiple sclerosis. Journal of the Neurological Sciences, I15 (Suppl.), pp ) Bergendal, G.; Fredrikson, S.; Almkvist, O. Selective decline in information processing in subgroups of multiple sclerosis: An 8-year longitudinal study. European Neurology. Vol. 57(4), 2007, pp ) Achiron, A. et al. Cognitive patterns and progression in multiple sclerosis: construction and validation of percentile curves. J. Neurol. Neurosurg. Psychiatry 2005;76; ) Rao, S.M. et al. Correlation of magnetic resonance imaging with neuropsychological testing in multiple sclerosis: Neurology 1989; 39: ) Anzola, G.R. (1990). Neuropsychological assessment in patients with relapsing-remitting multiple sclerosis and mild functional impairment: Correlation with magnetic resonance imaging. Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry 53: ) Maurelli, M. et al. (1992). Neuropsychological assessment in MS: Clinical, neurophysiological and neuroradiological relationships. Acta Neurologica Scandanavica 86: ) Benedict, Ralph H.B. et al. Minimal Neuropsychological Assessment of MS-Patients: A Consensus Approach, The Clinical Neuropsychologist (2002) 16:3, ) Diamond, B.J. et al. Relationsships between information processing, depression, fatigue and cognition in multiple sclerosis. Archives of Clinical Neuropsychology 23 (2008) Psykolog nyt
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie
Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereKOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER
KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER Den kognitive pyramide overblik abstraktion problemløsning arbejdshukommelse sprogfunktion visuel/rumlig funktion indlæring og hukommelse regulering af opmærksomhed
Læs mereBilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier
Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste over eksisterende test indenfor de specifikke domæner og underdomæner.
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereMultipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN
Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereNeuropsykologiske betragtninger over APD.
Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereInformation om Multipel Sclerose
Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER
ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereMeeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune
Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for
Læs mereHvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter
Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,
Læs mereKognitive funktioner i alderdommen DemensDagene 2018
Kognitive funktioner i alderdommen DemensDagene 2018 Kasper Jørgensen Neuropsykologisk fagkonsulent Kognitiv funktion Kognitivt funktionsniveau og alder 120 100 80 60 40 20 0 21-30 år 31-40 år 41-50 år
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereCambridge Cognitive Examination (CAMCOG)
Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG) Referencer: Roth, M., Tym, E., Mountjoy, C. Q., Huppert, F. A., Hendrie, H., Verma, S. et al. (1986). CAMDEX. A standardised instrument for the diagnosis of mental
Læs mereLÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES
HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereRapport vedrørende kognitions-indikatoren i det Nationale Indikator Projekt (NIP) for skizofreni 7. juni 2007
Rapport vedrørende kognitions-indikatoren i det Nationale Indikator Projekt (NIP) for skizofreni 7. juni 2007 Torben Østergaard Christensen Birgitte Fagerlund Jens Richardt Jepsen Kaj Bjerring Andersen
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAfgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).
København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem
Læs mereKognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,
Læs mereLaveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs mereMontreal cognitive assessment. (MoCA) Administration og scoringsinstruktion
Montreal cognitive assessment (MoCA) Administration og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereVelkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.
Velkommen Workshop om hypnoterapi og commotio Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. 1 Agenda 1. Post commotio syndrom 2. Hypnose 3. Hvordan et forløb ser ud 4. Resultatet for borgere og jobcentre 5. Spørgsmål
Læs mereMENTAL TRÆTHED efter apopleksi
MENTAL TRÆTHED AF METTE ELLERMANN MENTAL TRÆTHED efter apopleksi Patienter, der har haft en apopleksi, klager hyppigst og mest vedvarende over træthed. Mange får kognitive vanskeligheder som en direkte
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereSubjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens
Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skal vi tage med hjem? Er subjektive klager relateret til demens Forskningskriterier Klinisk
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereADHD fra barndom til voksenalder
ADHD fra barndom til voksenalder Temadag i Dansk Psykolog Forenings Selskab for Misbrugspsykologi Fredericia d. 18. november 2009 Psykolog Glennie Marie Almer Københavns Universitet, Universitetsklinikken
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereVærktøj til rettidig udredning af demens. DemensDagene 7. maj 2018
Værktøj til rettidig udredning af demens DemensDagene 7. maj 2018 Den nationale demenshandlingsplan 2025 projektets opdrag National handleplan for demens 3 5 fokusområder Initiativ 1 værktøj til opsporing
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereHVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereNÅR DEPRESSIONER SKADER HJERNEN
NÅR DEPRESSIONER SKADER HJERNEN Depressioner kan udløse kognitive skader, ligesom de menes at øge risikoen for at blive ramt af demens. Alligevel behandles der i dag ofte ensidigt for depressionssymptomerne,
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereMMSE Mini Mental Status Examination. Henriette Hyldal Kaae, neuropsykolog. Gry J.M. Madsen, neuropsykolog
MMSE Mini Mental Status Examination Henriette Hyldal Kaae, neuropsykolog. Gry J.M. Madsen, neuropsykolog MMSE MMSE er oprindeligt udviklet med henblik på at måle kognitive færdigheder i bred forstand hos
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereMental retardering. Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland. Oktober 2014
Mental retardering Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland Oktober 2014 Lovgrundlag Straffeloven, 3. kapitel Strafbarhedsbetingelser 16. Personer der på gerningstiden var utilregnelige på grund af
Læs mereAnalyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,
Læs mereEffektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats
Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,
Læs mereBørneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/
Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereNeuropsykologisk Klinik APS
Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser i kommunalt regi Neuropsykologisk Klinik APS Den neuropsykologiske undersøgelse i kommunalt regi Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereThe impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa
The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet
Læs mereGælder udelukkende forsideslide og opsætning med billede: Billedestr.: Titel på power-point: Generelle retningslinjer: altid Når IQ en skygger...
Når IQ en skygger... Hvem er vi Victoria Wohlert Autoriseret psykolog Konsulent i Autismefokus siden 2015 VISO-specialist Baggrund: Har arbejdet med autisme i 8 år og har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien
Læs mereNår kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018
Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereMental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger
Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereMontreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion
Montreal cognitive assessment (MoCA) Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mere- død og begravet. Forleden
Århus-historie Af Peter Laursen IQ Autoriserede psykologer, der arbejder ud fra et videnskabeligt grundlag, vil vide, at det ikke er muligt at måle intelligens. Det bør derfor ikke anses for god psykologskik
Læs mereNÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018
NÅR UROEN HÆMMER Workshop 3. oktober 2018 HVORDAN SKABER VI ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ OMKRING ET BARN I ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER? MAGNUS ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan oversættes
Læs mere2. juli årgang Dansk Psykolog Forening. En dreng med kasket
12 2. juli 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening En dreng med kasket Men måske også med en diagnose. Antallet af ADHD-tilfælde vokser eksplosivt hvad der skaber blæst om både årsager og behandling. Side
Læs mereAnne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende
Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om forlængelse - livstruende og alvorlig sygdom
KEN nr 10017 af 14/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-3312-24409 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030
Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereMere om MS (multipel sklerose)
Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv
Læs mere