Risikorapport Basel II. Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Svendborg Sparekasse A/S, CVR , Svendborg

Transkript

1 Risikorapport 2010 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Svendborg Sparekasse A/S, CVR , Svendborg 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Risikoforhold Anvendelsesområde Basiskapital 5 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital Modpartsrisiko Kreditrisiko og udvandingsrisiko Eksponeringskategorier Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Markedsrisiko Operationel risiko Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen 13 2

3 Indledning Denne risikorapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse sker på sparekassens hjemmeside: Oplysningerne vil løbende blive opdateret i det omfang der måtte være behov herfor, dog som minimum i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten. Det er sparekassens opfattelse, at de anførte oplysninger opfylder kravene til søjle-iii-oplysningerne som foreskrevet i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Denne rapport er opdateret på baggrund af årsrapporten for Svendborg Sparekasse februar

4 1. Risikoforhold Det overordnede princip for sparekassen er, at de risici, som opstår i forbindelse med sparekassens drift nøje identificeres, overvåges og holdes inden for fastsatte rammer. De væsentligste risici er: Markedsrisiko Defineres som risikoen for tab på aktiver/passiver som følge af ændringer i markedsforholdene, specielt for obligationer, aktier og valuta. - Renterisiko kan i overvejende grad henføres til sparekassens beholdning af danske realkreditobligationer og danske statsobligationer. Endvidere indgår fastforrentet indlån og udlån. Renterisiko opgøres på grundlag af Finanstilsynets regler. Renterisiko styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. - Aktierisiko opgøres som kursværdien af den samlede aktiebeholdning excl. egne aktier. Der tilstræbes en passende risikospredning på aktier og på enkeltselskaber. Aktierisiko styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. - Valutarisiko udtrykkes som nøgletallet Valutaindikator-1, der opgøres i h.t. Finanstilsynets regler som volumen af positioner i fremmed valuta. Bortset fra Euro modtager Sparekassen ikke indskud i fremmed valuta. Bortset fra Euro yder sparekassen ikke lån i fremmed valuta. Valutarisiko styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. Finansielle instrumenter anvendes udelukkende som afdækning af andre risici, f.eks. renterisiko i forbindelse med fastforrentede udlån og indlån. Positioner og risici styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. Kreditrisiko D.v.s. risikoen for tab på udlån og kreditter ved at tilgodehavender ikke kan inddrives grundet debitors manglende betalingsevne eller betalingsvilje. Kreditrisici er knyttet til sparekassens kerneforretningsområde og er langt den betydeligste risiko ved sparekassens virksomhed. Den samlede risiko på sparekassens kreditgivning søges minimeret ved en branchemæssig og størrelsesmæssig spredning af engagementerne samt ved en nøje vurdering af den enkelte kundes kreditværdighed. Sparekassens kreditpolitik er fastlagt med henblik på at sikre, at kreditvurdering og kreditgivning medfører acceptable risici på området. Risici overvåges løbende og der udarbejdes selvstændige handlingsplaner for engagementer, der udviser utilfredsstillende udvikling. Med henblik på afdækning af eventuelle nedskrivningsbehov gennemgås samtlige engagementer minimum én gang årligt. Kriterier og procedurer for nedskrivninger på såvel individuelt niveau som 4

5 på gruppeniveau er tilrettelagt i overensstemmelse med retningslinier i de internationale regnskabsbestemmelser og Finanstilsynets bekendtgørelse og retningslinier hertil. Likviditetsrisiko Defineres som risikoen for, at sparekassens forpligtelser ikke kan honoreres med likviditetsberedskabet. Likviditet styres på daglig basis således at såvel aktuel som fremtidig likviditetsbehov er sikret. Forhold mellem indlån og udlån overvåges tæt med henblik på at sikre en hensigtsmæssig finansiering af sparekassens aktiver, herunder specielt udlån. Positioner og risici styres i h.t. politikker og rammer fastlagt af sparekassens bestyrelse. Operationelle risici Defineres som risiko for tab på grund af utilstrækkelig og/eller fejlbehæftede interne procedurer, menneskelige og/eller systemmæssige fejl samt fejl afledt af udefra kommende hændelser. IT: Centrale dele af sparekassens IT-funktion er outsourcet til Skandinavisk Data Center. Herudover foreligger nødplaner for IT-området. Intern kontrol: Der er på væsentlige områder etableret interne kontrolfunktioner. Nøglemedarbejdere: med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner udarbejdes i vid udstrækning skriftlige forretningsgange og procedurer ligesom der anvendes backup-bemanding på særligt sårbare funktioner. 2. Anvendelsesområde Svendborg Sparekasse A/S Centrumpladsen Svendborg Tlf.: CVR. nr Der er i lighed med tidligere år udarbejdet koncernregnskab. I koncernen indgår foruden moderselskabet Svendborg Sparekasse A/S det 100 % ejede datterselskab Leasing Fyn Svendborg A/S, der er fuldt konsoliderede, samt dette selskabs andel på 33,3 % af Leasing Fyn Bank A/S, der indgår ved pro rate konsolidering, idet der er tale om en fælles ledet virksomhed. Leasing Fyn Svendborg beskæftiger sig med leasing. Selskabet administreres af Leasing Fyn Bank A/S. Der er ikke nogen forskelle mellem konsolideringsgrundlaget efter regnskabsmæssige formål og konsolidering i henhold til kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed. 5

6 3. Basiskapital Sparekassens basiskapital opgøres efter Lov om finansiel virksomhed samt Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber udgivet af Finanstilsynet. Opgørelse af basiskapital kr. 1. Kernekapital 1.1. Aktiekapital Reserver Kernekapital i alt Primære fradrag i kernekapital 2.1. Foreslået udbytte Immaterielle aktiver Værdireguleringer af sikringsinstrumenter Fradrag i alt Kernekapital efter primære fradrag Hybrid kernekapital 0 5. Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag Kernekapital, inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag Medregnet supplerende kapital Basiskapital før fradrag Basiskapital efter fradrag Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte Svendborg Sparekasses individuelle solvensbehov. I Svendborg Sparekasse har vi implementeret en model til opgørelse af solvensbehovet. I modellen afsættes kapital indenfor 4 risikoområder (kreditrisiko, markedsrisiko, ejendomsrisiko og øvrige risici). Den første del af modellen indeholder en række stresstest. I disse stresstest stresses de enkelte regnskabsposter via følgende variable. 6

7 Variable, der er stresstestet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet: Kapital til dækning af kreditrisici Stigning i tabs- og nedskrivningsprocent på kunder Kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af øvrige risici Aktiekursfald Rentestigning Valutakursstigning Finansielle instrumenter Generelt fald i indtægterne Det er ledelsen, der har defineret, hvilke risici, Svendborg Sparekasse bør kunne modstå, og dermed hvilke variabler, der skal stresstestes. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte Svendborg Sparekasses regnskabstal for en række negative begivenheder for derved at se hvorledes Svendborg Sparekasse reagerer i det givne scenarium. Resultatet af de gennemførte stresstests indgår i solvensbehovsmodellen ved, at Svendborg Sparekasse som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestens samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte den samlede resultatpåvirkning i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for at Svendborg Sparekasse kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstests, er der en lang række risikoområder, som Svendborg Sparekasse har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Herunder Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Yderligere kapital til dækning af operationelle risici Yderligere kapital til dækning af øvrige risici Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Herunder: Strategisk risici Omdømmerisici Risici i relation til instituttets størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Andre forhold 7

8 Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet disse risikoområders indflydelse på opgørelsen af solvensbehovet. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Svendborg Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at pengeinstituttets ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at Svendborg Sparekasse har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Svendborg Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Konkret vil det i modellen betyde, at ledelsen skal skønne over den fremtidige vækstprocent, vækstens gennemsnitlige solvensvægt og indtjeningsmarginal efter skat. Vækstforventningernes beregnede solvensbelastning vil i modellen slå direkte igennem på solvensbehovet i form af et tillæg. Dog ses der bort fra solvensbelastningen i de tilfælde, hvor der allerede er taget initiativ til en kapitaludvidelse, der vil kunne absorbere udlånsvæksten. Skemaet nedenfor viser sparekassens risikovægtede aktiver og kapitalkrav for hver enkel eksponeringskategori. Risikovægtede eksponeringer kr. Risikovægtede eksponering Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Institutter Udlån Aktier Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter Skemaet nedenfor viser pengeinstituttets solvenskrav til markedsrisici. Risikovægtede poster med markedsrisiko kr. Risikovægtede poster Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med markedsrisiko: Gældsinstrumenter Aktier Valutakursrisiko Risikovægtede poster med operationel risiko kr. Risikovægtede poster Kapitalkravet (8 % af eksponeringen) Vægtede poster med operationel risiko: Operationel risiko efter basisindikatormetoden

9 5. Modpartsrisiko Svendborg Sparekasse anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse og risikovægtning for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen. Markedsværdien af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende kontrakters restløbetid, og med vægten for de pågældende modparter. I forbindelse med instituttets fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8 % af den positive markedsværdi af derivater. I sparekassens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi således at det sikres at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. 6. Kreditrisiko og udvandingsrisiko Svendborg Sparekasse følger bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber med hensyn til regnskabsmæssige definitioner af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer. På den baggrund henvises til i bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., vedrørende anvendte metoder til værdiregulering og nedskrivninger af udlån og tilgodehavender. Det betyder, at der på balancedagen foretages en vurdering af, om der er objektiv indikation for at Svendborg Sparekasses udlån og tilgodehavender er værdiforringede. Individuelle vurderinger foretages i overensstemmelse med 52 i regnskabsbekendtgørelsen for alle udlån. Gruppevise vurderinger foretages i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens 53 for alle Svendborg Sparekasses udlån, der ikke er individuel nedskrevet. Den samlede værdi af Svendborg Sparekasses eksponeringer efter nedskrivninger og før hensyntagen til kreditrisikoreduktioner er mio. kr. Eksponeringernes værdi pr. 31/ kr. Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Svendborg Sparekasse A/S er udelukkende eksponeret i Danmark, og en geografisk opdeling af eksponeringskategorierne er ikke relevant. 9

10 Eksponeringer fordelt efter branche og modpartsrisiko kr. Eksponeringer mod institutter Landbrug, jagt skovbrug Fremstillingsvirk., råstofudv., el-, gas-, vand- og varmeværker Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Transport, post og telefon Ejendomsadm., og handel, forretningsservice Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder Eksponeringer mod detail-kunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Øvrige erhverv I alt erhverv Private Fordeling af krediteksponeringernes restløbetid Anfordring 0 3 mdr. 3 mdr. 1 år 1 5 år Over 5 år Institutter Erhvervsvirksomheder Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk

11 Værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher: kr. Udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/hensættels er Nedskrivninger/hensættels er ultimo året Udgiftsførte beløb vedr. værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden Individuelt vurderede udlån/garantier Landbrug, jagt skovbrug Fremstillingsvirk., råstofudv., el-, gas-, vand- og varmeværker Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Transport, post og telefon Ejendomsadm., og handel, forretningsservice Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt individuelt vurderet Gruppevis vurderede udlån/garantier Erhverv Private I alt gruppevist vurderet *) Udgiftsførte beløb beregnes som: Nedskrivninger/hensættelser ultimo året (indeværende år) fratrukket Nedskrivninger/hensættelser ultimo året (året før) tillagt Endeligt tabt (afskrevet) i året 11

12 Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Bevægelser i året Individuelle nedskrivninger/- hensættelser Udlån Garantide bitorer Gruppevise nedskrivninger/- hensættelser Udlån Garantidebi torer 0 1. Valutakursregulering Nedskrivninger/hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret Andre bevægelser Værdiregulering af overtagne aktiver Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og Garantidebitorer Eksponeringskategorier Ved opgørelse af kreditrisikoen for Svendborg Sparekasse A/S kategoriserer vi eksponeringerne i følgende hovedgrupper: Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modpart. 8. Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Svendborg Sparekasse A/S har ikke søgt tilladelse til at anvende interne modeller til at opgøre risikoen på positioner i handelsbeholdningen. 12

13 9. Markedsrisiko I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at virksomheden oplyser om solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet. Herunder ses en opgørelse af solvenskravene for de pågældende risici. Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet kr. (vægtet beløb) Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter Aktier mv. (inkl. kollektive investeringsordninger) Råvarer 0 Poster med Valutaposition Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutterne kapitalmæssigt afdække oprationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Svendborg Sparekasse anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de oprationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til: 15 pct. af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Svendborg Sparekasse gennemfører imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de oprationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor vil der blive taget højde herfor under Sparekassens opgørelse af solvensbehovet. 11. Eksponeringer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen Svendborg Sparekasse har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Svendborg Sparekasse påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Svendborg Sparekasse regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. 13

14 I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den senest kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen kr. Kursværdi Unoterede aktier Aktier i andre kredit og finansieringsinstitutter Andre aktier Unoterede aktier i alt Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Renterisikoen udenfor handelsbeholdningen er risikoen for at Svendborg Sparekasse påføres tab som følge af ændringer i renten. Hvis eksempelvis udlån er fastforrentede og indlån er variable vil et pengeinstituts indtjening blive påvirket af en rentestigning. Renterisikoen opgøres som ændringen i positionens markedsværdi som følge af en rentestigning på 1 procent. Svendborg Sparekasse er i besiddelse af en mængde fastforrentede obligationer, indlån og udlån, hvilket giver en renterisiko på tkr. 14