Kerneydelse i Center for Børn med Handicap

Transkript

1 Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings samt behandlingstilbud til børn og unge med handicap. I Servicelovens 46 står der følgende: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. På de følgende sider udfolder vi, hvordan vi løfter denne opgave i CBH. CBH består af fem institutioner (Baunegård, Elmehuset, Nærumgård, Skovhusene (aflastning) og Svanehuset), som alle modtager børn og unge henvist fra Handicap Center København. Fælles for børnene /de unge er, at de har et handicap, og at de og deres forældre, som kan være ressourcesvage, har brug for den støtte, som centret yder. Børnene/de unge er i aldersgruppen fra 0 til 23 år, og deres udviklingsniveau spænder fra udviklingshæmning til normal begavelse. Flere har diagnoser inden for autismespektret, herudover kan de have en eller flere andre psykiske lidelser (så som opmærksomhedsforstyrrelser, tics og Tourettes syndrom, angst, OCD etc.), samt evt. udviklingshæmning og/eller fysiske handicaps. De fem institutioner modtager børn og unge inden for hver deres målgruppe: Baunegård Behandlingshjem modtager børn i alderen ca år, der typisk har diagnoser inden for det autistiske område og med normal begavelse i døgnbehandling. Baunegård er desuden en intern skole for alle døgnbørn som samtidig tilbyder dagbehandling til hjemmeboende børn i samme målgruppe. Elmehusene modtager unge, der typisk er normaltbegavede med vanskeligheder inden for autisme spektret. Elmehuset består af 3 forskellige afdelinger med døgnafdeling for unge, hybel afdeling for unge i alderen år og aflastningstilbud til både børn og unge. Nærumgård modtager børn/unge, der typisk har diagnoser inden for det autistiske område og med udviklingshæmning. Skovhusene er en aflastningsinstitution. Skovhusene kan modtage børn og unge med mental retardering kombineret CBH Center for Børn med Handicap Sune Bjørn Larsen Centerchef Elmehuset Alléen 3, 3. sal 2200 København N Telefon xf75@sof.kk.dk

2 med andre funktionsnedsættelser, fx autisme og fysiske handicaps etc. Svanehuset modtager børn/unge, der typisk har udviklingshæmning. De har dels diagnoser indenfor det autistiske spektrum og mange har også tilgrænsende diagnoser, ligesom de ofte har brug for fysisk pleje. Institutionerne har således målrettet sig de forskellige børn/unges behov. Dette sker i størst muligt omfang sammen med børnene/de unge og deres forældre, og ved at tilpasse indsatsen på disse fem kerneområder: Udvikling Læring Selvstændighed Sundhed Livskvalitet Hertil gælder det, at institutionerne også er børnenes/de unges hjem i længere eller kortere del af deres liv. Institutionerne skal derfor også i det omfang, det er muligt, give børnene/de unge hjemlighed dvs. en tryg base, en følelse af tilhørsforhold, et omsorgsfuldt og accepterende rum og en mulighed for at indrette sig efter egne behov. Der udarbejdes pædagogiske udviklingsplaner, som beskriver indsatsen, så barnet/den unge understøttes i sin udvikling, stimuleres til læring, opøver selvstændighed, sikres størst mulig sundhed og højest mulige livskvalitet. Hver institution har formuleret en behandlingsguide eller et pædagogisk grundlag. Her er der gået i detaljen med de metoder og rammer, som institutionen arbejder ud fra. Behandlingsguiderne/ de pædagogiske grundlag tager alle udgangspunkt i kerneydelsens fem områder. De fem områder vil blive beskrevet nedenfor. Udvikling Alle børn/unge udvikler sig helt naturligt, med mindre de bliver hindret i det. Udvikling sker i et samspil mellem nogle indre og medfødte potentialer (evnen til at gå, tale, begrebsdannelse etc.) og i mødet med omgivelserne (interaktion med mor og far, mødet med andre mennesker, indgå i rutiner, stimulation af sanser etc.). For børn/unge, der er udfordret af et handicap, kan udviklingen være forstyrret, forsinket eller helt fraværende. Det betyder, at vi skal sikre understøttelse af barnets/den unges udvikling på trods af deres udfordringer. Opmærksomhedsproblemer, problemer med at orientere sig i sociale sammenhænge, perceptuelle problemer etc. kan permanent eller i perioder af barnets liv være så dominerende, at barnet/den unge har svært ved at udvikle sig. Enten fordi den indre parathed til at udvikle en evne eller en funktion er forstyrret eller ved Side 2 af 5

3 at barnet/den unge ikke kan indgå i det samspil med omgivelserne, som skal stimulere udviklingen, og hvor der skal en særlig indsats til, for at støtte deres udviklingspotentiale. Behandlingen kan udøves gennem samtale og adfærdstræning af personalet, den kan være medicinsk, den kan være at støtte barnet/den unges relation til sit netværk, eller hvad teamet omkring barnet, vurderer er bedst, for at deres motoriske, kognitive, følelsesmæssige og kommunikative udvikling sikres. Udvikling er i særlig grad følsom over for en tryg tilknytning til en primær omsorgsperson, som oftest forældrene. Hvis tilknytningen er forstyrret, efterlades barnet/den unge med sværere vilkår for udvikling. Derfor ses forældre og andre pårørende som afgørende i arbejdet med barnets udvikling. Udviklingspsykologisk arbejder vi med udgangspunkt i Vygotskys model for den Nærmeste Udviklings Zone (NUZO), hvor vi, med udgangspunkt i det, som barnet/den unge allerede kan, opstiller mål for de næste mindste skridt, der kan tages i udviklingen, med støtte fra en omsorgsperson. Det er vigtigt, at vi i arbejdet med barnet/den unge stiller krav og har høje forventninger til udvikling. Det er således et af centrets kerneområder at sikre det højest mulige funktionsniveau for barnet/den unge. Læring Læring er den proces, der finder sted, når vi kombinerer vores evner og medfødte færdigheder til at tilegne os nye færdigheder eller kundskaber. Vi udvikler vores motoriske evner, men vi lærer at binde snørebånd. At binde snørebånd er ikke en iboende evne, som vi naturligt udfolder. Det er en (praktisk og nødvendig) færdighed, som vi tilegner os mere eller mindre bevidst, motiveret og viljesstyret gennem træning og guidning. Læring er således en helt essentiel del af at blive et voksent selvhjulpet og selvstændigt menneske og derfor også et kerneområde for centeret. Læring er også med til at stimulere vores udvikling, altså at vi gennem læring kan forfine de medfødte sociale, motoriske, kognitive og kommunikative evner, som vi har. Børn og unge med handicap er udfordret, når det gælder læring, og afhængigt af deres funktionsnedsættelse skal de have hjælp til at processere og tilegne sig viden og erfaring. Det er et mål for alle centrets institutioner at hjælpe børn og unge til at lære så meget som muligt, så langt som deres handicap tillader. Hensigten er at opnå så høj en grad af selvhjulpenhed og selvstændighed som muligt. For de normalt begavede børn er målet, at de som minimum skal have en 9. klasses afgangseksamen. For at læring kan finde sted, skal der være en passende balance mellem tryghed og udfordring. Børnene/de unge skal have et tilpas lavt arouselt niveau, da barnets udfordringer ofte giver en lav tolerance over for ting, der stresser dem. Den pædagogiske opgave går ud på at kompensere for de udfordringer barnets/den unges handicap giver, så læring kan finde sted. Det vil sige skabe ro, overskuelighed, rytme og forudsigelighed i situationen. Her gælder Side 3 af 5

4 NUZO princippet igen. Læringsprocesser skal tilrettelægges, så det der skal læres, er inden for rækkevidde. Selvstændighed Gennem udvikling og læring opnår børn/de unge gradvist større og større kompetence og dermed større råderum i deres liv. Det er et kerneområde for Centrets institutioner kontinuerligt at arbejde for at øge børnenes selvhjulpenhed og selvstændighed. Børneliv har sit værd i egen ret, men det er også en forberedelse til voksenlivet. Gennem udviklingsstøtte og læringsprocesser kommer barnet til at mestre flere og flere aspekter af et selvrådende liv. Børn og unge med handicap kan have særlige vanskeligheder med at opnå fuld selvstændighed. Børn og unge med udviklingshæmning opnår sjældent fuld habilitet som voksent menneske, men hvor det er muligt, skal der arbejdes med at øve dem i at tage kvalificerede valg for sit liv. Ligesom det er målet, at det udviklingshæmmede barn og unge kan varetage så mange funktioner og handlinger så selvstændigt som muligt. For børn og unge med normal begavelse er det en pædagogiske kerneopgave at hjælpe dem med at finde og udvikle mestringsstrategier for de udfordringer handicappet giver, således at de i videst mulig omfang kan klare sig selvstændigt i voksenlivet. Vi skal arbejde målrettet med dette gennem at inddrage børn/unge i beslutninger omkring deres eget liv i så stort omfang, som det er muligt. Det betyder, at der løbende arbejdes med at øge selvhjulpenhed samt handlings- og beslutningskompetencen, og at barnet/den unge til hver en tid støttes i at udleve den grad af selvstændighed, som de mestrer på det udviklingstrin, de befinder sig på. Sundhed Sundhed er en grundsten for trivsel i alle børn og unges liv. Børn og unge er afhængige af voksne for at lære at leve et sundt liv. Et sundt barneliv er et liv, hvor barnet er velreguleret i forhold til næring, hygiejne, søvn, velvære (fravær af ubehag, smerte, ureguleret temperatur, lavt stemningsleje, angst etc.). For handicappede børn og unge er reguleringsopgaven meget kompleks, fordi handicappet kan give søvnproblemer, vanskeligheder med appetitregulering, ubehag, fysisk smerte, psykisk ubehag, stress etc. Barnet/den unge kan ligeledes have begrænset selvindsigt og vanskeligt ved at udtrykke behov over for de voksne, som skal hjælpe med at regulere dem. Flere børns/unges naturlige bevægefrihed er forhindret, enten pga. et fysisk handicap eller fordi barnets/den unges angst og manglende evner for sanseintegration gør motion og kropslig udfoldelse besværlig. Endelig betyder handicappet også, at mange børn/unge er medicinerede, og ofte med flere præparater på én gang. At sikre børn og unges sundhed er en essentiel opgave for voksne, der har børn i deres varetægt. Handicap gør det til en ekstra udfordring at sikre børnenes/de unges sundhed. Sundhed er fundamentet for at arbejdet med de andre kerneområder - at kunne Side 4 af 5

5 udvikle sig, lære nyt, opnå selvstændighed og livskvalitet - kan finde sted. For alle institutioner gælder, at det pædagogiske personale skal observere, dokumentere og handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsstyrelsens 11 sundhedsfaglige optegnelser. Livskvalitet Børnene og de unge i CBH har, som andre børn, ret til at leve et rigt og tilfredsstillende børne/ungeliv. Institutionerne er - for en kortere eller længere periode - en erstatning for livet i familien. Det er derfor en kerneopgave for centrets institutioner at arbejde for, at børn og unge oplever sig værdsatte og anerkendte. At have et hjem og være del af en familie betyder, at man ikke behøver at være nogen anden, end den man er. Så i opmærksomheden på barnets udvikling og læring er det vigtigt at levne plads til barnets mulighed for også bare at være. Livskvalitet i børneliv er dels at føle tryghed, omsorg og at kunne hvile i visheden om, at man er anerkendt og accepteret, som den man er. Det handler både om at få tilfredsstillet fundamentale menneskelige behov ved spontan glæde over oplevelser, sansepåvirkninger, socialt samvær og en oplevelse af udfordringer og kunnen samt om at børn og unge oplever tilfredshed med det, der er vigtigt for den enkelte. På den måde er livskvalitet også en subjektiv oplevet følelse af, at have et godt liv. Side 5 af 5