Working Paper Det Danske finansielle system: En sammenligning med Eurolandene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Working Paper Det Danske finansielle system: En sammenligning med Eurolandene"

Transkript

1 econstor Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Berg, Jesper; Sørensen, Christoffer Kok Working Paper Det Danske finansielle system: En sammenligning med Eurolandene Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 23 Provided in Cooperation with: Danmarks Nationalbank, Copenhagen Suggested Citation: Berg, Jesper; Sørensen, Christoffer Kok (25) : Det Danske finansielle system: En sammenligning med Eurolandene, Danmarks Nationalbank Working Papers, No. 23 This Version is available at: Nutzungsbedingungen: Die ZBW räumt Ihnen als Nutzerin/Nutzer das unentgeltliche, räumlich unbeschränkte und zeitlich auf die Dauer des Schutzrechts beschränkte einfache Recht ein, das ausgewählte Werk im Rahmen der unter nachzulesenden vollständigen Nutzungsbedingungen zu vervielfältigen, mit denen die Nutzerin/der Nutzer sich durch die erste Nutzung einverstanden erklärt. Terms of use: The ZBW grants you, the user, the non-exclusive right to use the selected work free of charge, territorially unrestricted and within the time limit of the term of the property rights according to the terms specified at By the first use of the selected work the user agrees and declares to comply with these terms of use. zbw Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft Leibniz Information Centre for Economics

2 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Jesper Berg Danmarks Nationalbank, København og Christoffer Kok Sørensen European Central Bank, Frankfurt DET DANSKE FINANSIELLE SYSTEM - EN SAMMENLIGNING MED EUROLANDENE December 24

3 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Information Desk, Havnegade 5, DK-193 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 193 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

4 3 Resumé Dette working paper sammenligner det danske finansielle system med systemet i eurolandene ved hjælp af tre forskellige analytiske indfaldsvinkler. Strukturen af det finansielle system analyseres ved at vise hvem der sparer op, hvordan opsparingen formidles og hvem der bruger den. Integrationen af det danske finansielle system i eurolandenes testes bl.a. ved brug af "The law of one price". Endelig er rammerne for udviklingen af de finansielle systemer sammenlignet. Konklusionen er, at det danske finansielle system har mange fællestræk med det finansielle system i eurolandene. På trods af lighederne er der nogen vej til at de samme detailprodukter markedsføres på tværs af alle eurolande og i Danmark. For at citere en kollega, der er noget vej til niveauet i "fast-food"-branchen, hvorfor McLån og Mcbankbog endnu ikke er på hylderne i de lokale banker. Abstract This Working Paper compares the Danish financial system with that of the Euro area countries using three different analytical approaches. The structure of the financial system is analyzed showing who saves, how the savings are processed to the users, and who the users of capital are. The integration of the Danish financial system with that of the Euro area is tested using among different approaches - "The law of one price". Finally, the framework for the development of the financial system is compared. It is concluded that the Danish financial system has many common characteristics with that of the Euro area countries. Despite the similarities there is some way to go before exactly the same retail products are marketed within all countries in the Euro area and in Denmark. To quote a colleague, there is some way to the level in the fast-food business, which is why the McLoan and McDeposit ain't there yet.

5

6 DET DANSKE FINANSIELLE SYSTEM - EN SAMMENLIGNING MED EUROLANDENE *) Indledning Der er mange måder at analysere det finansielle system og dets udvikling på. I denne artikel benyttes tre indfaldsvinkler, der alle tager sigte på at sammenligne det danske finansielle system med det finansielle system i eurolandene. For det første sammenlignes strukturen; fra hvem, der sparer op, over hvordan opsparingen formidles, til hvem der finansieres. Mere specifikt sammenstilles udviklingen i Danmark med ti såkaldte stylised facts for udviklingen i eurolandene. For det andet sammenlignes graden af integration. Dette baseres primært på test af the law of one price, sekundært på udviklingen i sammensætningen af investeringsporteføljer. For det tredje sammenlignes rammebetingelserne, herunder især de formelle og uformelle juridiske rammer, for det finansielle system. Artiklen repræsenterer en anvendelse af de metoder, som vi og kollegaer i anden sammenhæng har benyttet til at analysere udviklingen inden for eurolandene. I "Report on Financial Structures" (ECB, 22a) foretages en systematisk sammenligning af de finansielle sektorer i eurolandene og deres udvikling. Sammenligningen er så vidt muligt baseret på et ensartet statistisk materiale. I "Measures of Financial Integration of the Euro area" (ECB, 24) analyseres en bred vifte af indikatorer for finansiel integration. Endelig i "Indicators of Financial Development of the Euro area" (arbejdstitel, ECB, under udarbejdelse) beskrives en række indikatorer for den finansielle udvikling og dennes juridiske rammer. Alle tre indfaldsvinkler har rødder i den økonomiske faglitteratur fra de seneste ti år. Artiklen er struktureret således, at de næste tre afsnit tager hver én af de beskrevne indfaldsvinkler op, mens det sidste afsnit trækker konklusionerne op. Hvert af de tre afsnit starter med en kort gennemgang af teorien på det pågældende område. Derefter opsummeres resultaterne for eurolandene, hvorefter der følger en mere detaljeret analyse af de danske resultater, som sammenlignes med resultaterne for eurolandene. Det konkluderes, at det danske finansielle system har mange fællestræk med strukturen i eurolandene. Der er også en betydelig finansiel integration mellem Danmark og eurolandene, selvom ØMU-indtrædelsen klart har betydet, at der er en større grad af integration inden for eurolandene. Endelig, fremgår det af analysen, at de juridiske rammer for det finansielle system i Danmark og eurolandene på mange punkter er ens, om end der på visse områder er gradsforskelle. *) Forfatterne takker Shahriar Bakhshpour for hjælp med dataarbejdet, samt Hanne Andersen og Alice Colombo for god bistand med de mange omskrivninger. Elias Papaioannou har samlet en database, som afsnittet om rammebetingelser i stor udstrækning bygger på. Endvidere takkes Betina Sand Christensen og Erik Bennike for hjælp med fremskaffelse af nogle af de danske data.

7 Den finansielle struktur Det mest betydningsfulde bidrag fra de seneste år til litteraturen om sammenligning af finansielle systemer er Comparing Financial Systems (Allen and Gale, 2). Bogen indeholder både en empirisk og en teoretisk analyse. Begge dele centrerer sig omkring de respektive roller for finansielle institutioner ( intermediaries ) og finansielle markeder. Den empiriske del indeholder bl.a. en sammenligning af betydningen af institutioner, typisk pengeinstitutter, versus markeder i formidlingen af opsparing og finansiering. Det konkluderes, at de finansielle systemer i USA og UK er betydeligt mere markedsorienterede end systemerne i Frankrig, Tyskland og Japan. Den teoretiske del udmærker sig ved at vise, at et finansielt system baseret på finansielle institutioner kan have visse fordele sammenlignet med et system baseret på finansielle markeder. Fordelene knytter sig til de finansielle institutioners rolle i at udjævne konjunkturudsving gennem deres tætte tilknytning til deres låntagere ( relationship banking ). Denne rolle kan ikke opretholdes i et system, hvor finansielle markeder påvirker og i sidste instans sætter priserne på finansielle tjenesteydelser. Der var igennem mange år stor uenighed blandt økonomer om, hvorvidt et finansielt system baseret på banker eller markeder var bedst til at understøtte den økonomiske udvikling. Konsensus har bevæget sig i retning af, at de forskellige dele af det finansielle system understøtter hinanden og økonomien generelt, jf. Levine 22. Greenspan har brugt billedet af et reservehjul om fordelen ved et diversificeret finansielt system (Greenspan, 1999 og 2). Når ulykker rammer institutioner kan markederne substituere for institutionerne og omvendt. Meget af litteraturen om det finansielle system kan henføres til interessen for, hvordan den pengepolitiske transmissionsmekanisme påvirkes af den finansielle struktur. Centralbankerne sætter typisk en pengemarkedsrente for udlån til pengeinstitutterne, men denne rente påvirker ikke direkte husholdningerne og virksomhederne. Påvirkningen sker gennem indflydelsen på andre rentesatser, priserne på de finansielle markeder, samt effekten på kredit og likviditet. Den finansielle struktur har betydning for, hvordan pengemarkedsrenterne påvirker de finansielle institutioner og markeder og dermed ultimativt påvirker husholdninger og virksomheder. Selvom resultaterne nedenfor kan bruges til at analysere transmissionsmekanismen er dette ikke emnet for denne artikel (se i stedet Mølgaard Pedersen, 23). Denne artikel begrænser sig til en beskrivelse af det finansielle system. Den finansielle struktur i eurolandene Undersøgelsen af den finansielle struktur i eurolandene konkluderede, at strukturen kunne karakteriseres ved ti stylised facts 1 : Den relative størrelse af den finansielle sektor i eurolandene, målt som summen af finansielle aktiver var godt 7 gange BNP ved udgangen af år 2, hvilket svarede til den relative størrelse af den finansielle sektor i USA. 1 De forhold i rapporten, der behandles i de senere afsnit i denne artikel, er ikke medtaget her. 2

8 Fordelingen af opsparing og finansiering, der går gennem finansielle institutioner respektive finansielle markeder, er nogenlunde lige i eurolandene, mens der i USA er en relativt større rolle for markeder, og i Japan en relativt større rolle for finansielle institutioner. 2 I eurolandene benytter husholdninger sig relativt mere af finansielle institutioner, mens virksomheder er relativt mere orienteret mod markederne. Husholdningerne er nettoopsparere i eurolandene, mens virksomheder og det offentlige er nettolåntagere. Positionen overfor udlandet er i balance. Pengeinstitutter, eller mere præcist såkaldte Monetary and Financial Institutions (MFIer), dominerer blandt finansielle institutioner som formidlere af opsparingsprodukter. Andre finansielle institutioner, som investeringsforeninger, forsikrings- og pensionsselskaber har dog stigende betydning. Pengeinstitutterne er imidlertid ofte administratorer af investeringsforeninger og også engageret i forsikrings- og pensionsselskaber. Aktier er den væsentligste post på passivsiden af virksomhedernes balance. En stor del af aktierne er unoterede. Virksomhedsobligationer har historisk kun spillet en lille rolle som finansieringsform, modsat USA og til dels Japan. Udstedelsen har dog været i hastig vækst siden introduktionen af euroen. Obligationsmarkedet har forandret sig betydeligt over de seneste år. Likviditeten er steget og infrastrukturen er blevet mere integreret. Der er mange lighedspunkter i den finansielle struktur på tværs af eurolandene. På mange af de punkter, hvor der er forskel, glider udviklingen i samme retning. Det tydeligste eksempel er den stigende betydning af forsikrings- og pensionssektoren. Sammenligning af den finansielle struktur i Danmark og eurolandene Den finansielle struktur i Danmark kan belyses relativt til ovenstående punkter. For hvert af punkterne (9. og 1. undtaget, da det er sammenfatningen) beskrives situationen i Danmark, og den sammenlignes med forskellige mål for situationen i eurolandene, både for området som helhed, som for enkelte af landene. Med mindre andet er anført, foretages sammenligningen pr. ultimo 22. For det første er den finansielle sektor i Danmark af nogenlunde samme størrelse som eurolandenes, dvs. ca. 7 gange BNP (Tabel 1). Det fremgår også, at den danske finansielle sektor ligger meget tæt på gennemsnittet af eurolandene. Samtidig er det dog værd at bemærke, at der er relativt stor variation i størrelsen af den finansielle sektor i de enkelte eurolande, idet mængden af finansielle aktiver i nogle lande anløber hele 9 gange BNP (fx Holland, Belgien og Frankrig), mens den i andre lande kun udgør ca. 5 gange BNP 2 Jf. ECB (22a, s. 11) er sondringen mellem finansielle formidlere og markeder foretaget således, at de forskellige typer af finansielle aktiver (passiver) er blevet placeret i førstnævnte kategori såfremt finansielle institutioner antages at spille en ikke-ubetydelig rolle i frembringelsen af disse aktiver (passiver) til slutbrugeren. Omvendt er de blevet placeret i sidstnævnte kategori, når de finansielle aktiver (passiver) antages primært at blive frembragt direkte via kapitalmarkederne. 3

9 (Italien og Finland). 3 Målt ved den såkaldte variationskoefficient (standardafvigelse divideret med middelværdien) varierer den finansielle sektors størrelse således med ca. 2 pct. i forhold til middelværdien inden for eurolandene. Tabel 1. Finansielle aktiver og passiver (indenlandske sektorer, pct. af BNP, ultimo 22) Finansielle aktiver 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger 183% 255% 12% 186% 49% 282% 89% 27% 152% Ikke-finansielle virksomheder 126% 199% 52% 134% 48% 228% 4% 36% 75% Offentlig forvaltning og service 27% 91% 14% 36% 22% 8% -7% 61% 6% Finansielle virksomheder 367% 539% 176% 351% 18% 563% 139% 31% 424% Total 72% 933% 512% 77% 147% 995% 418% 21% 711% Finansielle passiver 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger 57% 12% 32% 59% 24% 16% 11% 41% 116% Ikke-finansielle virksomheder 2% 284% 124% 224% 6% 341% 16% 27% 128% Offentlig forvaltning og service 81% 131% 59% 82% 25% 132% 32% 31% 68% Finansielle virksomheder 363% 552% 17% 351% 111% 569% 133% 32% 417% Total 71% 938% 549% 715% 133% 975% 455% 19% 729% Netto position 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger 126% 213% 66% 127% 45% 216% 39% 36% 36% Ikke-finansielle virksomheder -74% -59% -142% -9% 26% -39% -141% -29% -53% Offentlig forvaltning og service -54% 32% -98% -45% 38% 3% -121% -85% -8% Finansielle virksomheder 3% 8% -13% % 7% 14% -14% -3137% 6% Total 2% 39% -43% -8% 26% 43% -6% -312% -19% Kilde: ECB og Danmarks Statistik. For det andet er fordelingen mellem opsparing og finansiering, der går gennem hhv. finansielle formidlere og markeder, også i Danmark nogenlunde ligelig, dog med en relativt større vægt på førstnævnte (Tabel 2). For så vidt angår placering af opsparede midler er den relative betydning af kapitalmarkederne stort set ens i Danmark og eurolandene (44 pct. af samlede finansielle aktiver mod 43 pct. i eurolandene). Omvendt ses anvendelsen af finansielle formidlere at være af relativt større betydning i Danmark i forhold til eurolandene for så vidt angår finansieringsformer (56 pct. af samlede finansielle passiver mod 46 pct. i eurolandene). Det skal dog retfærdigvis noteres, at fordelingen mellem markeder og finansielle formidlere varierer ganske betydeligt på tværs af eurolandene. Dvs. i nogle lande, såsom Belgien, Finland og til dels Frankrig og Italien, har kapitalmarkederne relativt stor betydning, mens omvendt i Østrig, Tyskland og Holland spiller de finansielle formidlere den største rolle. 4 3 Den finansielle sektor i Grækenland udgør endda kun ca. 2,5 gange BNP, jf. ECB (22a). 4 I Holland primært i form af placering i forsikrings- og pensionsmidler, hvorimod de finansielle formidleres betydning i Tyskland og Østrig fortrinsvis er reflekteret i MFIernes store betydning. 4

10 Tabel 2. Fordeling mellem formidlere og markeder (pct. af BNP; ultimo 22) Finansielle aktiver, placeret hos finansielle formidlere 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet %-andel Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger 13% 73% 215% 61% 132% 41% 213% 51% 31% 115% Ikke-finansielle virksomheder 2% 24% 33% 12% 22% 7% 35% 8% 31% 16% Offentlig forvaltning og service 7% 43% 9% 2% 6% 2% 11% 1% 41% 5% Total 157% 57% 257% 75% 16% 5% 259% 61% 32% 137% Finansielle aktiver, placeret på finansielle markeder 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet %-andel Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger 49% 27% 95% 15% 49% 26% 11% -2% 53% 35% Ikke-finansielle virksomheder 63% 76% 13% 21% 63% 33% 127% % 51% 33% Offentlig forvaltning og service 9% 57% 62% 3% 16% 18% 51% -19% 112% 4% Total 121% 43% 287% 39% 129% 77% 279% -22% 6% 17% Finansielle passiver, placeret hos finansielle formidlere 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet %-andel Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger 52% 1% 12% 26% 53% 24% 11% 6% 46% 1% Ikke-finansielle virksomheder 71% 41% 11% 64% 79% 13% 14% 53% 16% 56% Offentlig forvaltning og service 18% 23% 29% 7% 16% 6% 29% 3% 4% 6% Total 14% 46% 232% 97% 148% 44% 234% 62% 29% 162% Finansielle passiver, placeret på finansielle markeder 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet %-andel Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger % % % % % % % % 292% 2% Ikke-finansielle virksomheder 14% 59% 199% 38% 12% 52% 222% 17% 44% 62% Offentlig forvaltning og service 59% 77% 1% 42% 61% 22% 15% 18% 36% 55% Total 163% 54% 298% 8% 181% 74% 327% 35% 41% 119% Kilde: ECB og Danmarks Statistik. For det tredje, akkurat som i eurolandene benytter danske husholdninger sig primært af de finansielle formidlere i deres opsparings- og finansieringsbeslutninger, mens ikkefinansielle virksomheder i Danmark (som i eurolandene) anvender kapitalmarkederne mere (Tabel 2). Dette mønster genfindes i langt de fleste eurolande. Kun Tyskland og Østrig adskiller sig delvist, idet ikke-finansielle virksomheder i disse lande overvejende finansierer sig via de finansielle formidlere frem for via kapitalmarkederne. Vedrørende danske husholdninger bør understreges, at realkreditgæld statistisk betragtes som gæld til finansielle formidlere, og ikke som kapitalmarkedsgæld. For det fjerde, som i eurolandene er danske husholdninger netto-opsparere, mens de ikkefinansielle virksomheder og den offentlige forvaltning har et nettofinansieringsbehov (Tabel 1). Dog ses husholdninger i Danmark netto at have sparet mindre op end husholdninger i eurolandene (36 pct. af BNP mod 126 pct. af BNP i eurolandene). De danske husholdninger udmærker sig især ved at have en meget stor gæld. Omvendt har den offentlige sektor i Danmark et noget mindre netto finansieringsbehov end det tilsvarende i eurolandene (8 pct. af BNP mod 54 pct. af BNP i eurolandene). Endelig er det værd at bemærke, at hvor eurolandene er nogenlunde i balance over for udlandet har Danmark et nettofinansieringsbehov over for udlandet (19 pct. af BNP), hvilket kan tilskrives Danmarks mange år med underskud på betalingsbalancens løbende poster. For det femte, modsat eurolandene placerer danske husholdninger flere midler i forsikringsselskaber og pensionsfonde (66 pct. af BNP) end i MFI'er (42 pct. af BNP), jf. Tabel 3. I denne henseende ligger Danmark (som Holland) således tættere på det angelsaksiske finansielle system, hvor den største del af husholdningernes opsparing placeres i langsigtede investeringer såsom livsforsikring og private pensionsfonde. Omvendt investerer danske husholdninger relativt mindre i investeringsforeninger (7 pct. af BNP) i forhold til husholdninger i eurolandene (19 pct. af BNP). Samlet set placerer danske husholdninger dog relativt flere midler hos institutionelle investorer (såsom investeringsforeninger, forsikrings- og pensionsselskaber) end husholdningerne i eurolandene (ca. 73 pct. af BNP mod 67 pct. af BNP). På trods af disse forskelle er det dog bemærkelsesværdigt, at udviklingen over tid i husholdningernes allokering af opsparing i store træk har været ens i 5

11 Danmark og eurolandene. Således ses det af Tabel 5, at tilgang af opsparingsmidler ("transaktioner") til andre finansielle formidlere (ikke-monetære finansielle institutioner) har været markant større end tilgangen til MFI'er i perioden både i Danmark og i eurolandene. Som det er tilfældet i eurolandene er pengeinstitutterne dog også i Danmark ejere af/involveret i investeringsforeninger, pension og forsikring, etc. Tabel 3. Opsparing placeret hos finansielle formidlere (pct. af BNP, ultimo 22) Monetære finansielle institutioner (MFI) 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger 63% 88% 34% 65% 15% 94% 35% 23% 42% Ikke-finansielle virksomheder 15% 32% 9% 17% 8% 33% 2% 46% 14% Offentlig forvaltning og service 6% 9% 2% 5% 2% 1% % 47% 4% Andre finansielle formidlere (OFIs) 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger 19% 39% 5% 19% 9% 37% % 5% 7% Ikke-finansielle virksomheder 4% 1% % 3% 4% 1% -4% 12% 1% Offentlig forvaltning og service 1% 3% % 1% 1% 3% -1% 124% 1% Forsikringsselskaber og pensionskasser (ICPF) 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark Husholdninger 48% 142% 22% 48% 37% 121% -24% 76% 66% Ikke-finansielle virksomheder 1% 2% % 1% 1% 3% % 51% 1% Offentlig forvaltning og service % % % % % % % 132% % Kilde: ECB og Danmarks Statistik. For det sjette, aktier og andre ejerandele har typisk været den væsentligste finansieringsform for de ikke-finansielle virksomheder i Danmark såvel som i eurolandene. Som følge af nedgangen på aktiemarkederne i årene 2-22 ligger den udestående værdi af de danske virksomheders udstedte aktier og andre kapitalandele dog pr. ultimo 22 under værdien af optagne banklån (48 pct. mod 56 pct. af BNP, jf. Tabel 4). I eurolandene var aktier o.a. kapitalandele stadig den dominerende finansieringskilde (bedømt ud fra den udestående mængde), om end banklån og obligationsudstedelser er steget i betydning i de senere år. 5 Også i Danmark udgøres en ikke ubetydelig del af de udstedte aktier dog af unoterede aktier og andre kapitalandele, som ikke er direkte omsættelige på det sekundære marked. 6 Tabel 4. Finansiering (pct. af BNP, ultimo 22) Aktier og andre kapitalandele 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet %-andel Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark %-andel Ikke-finansielle virksomheder 96% 56% 188% 3% 11% 49% 26% 14% 45% 48% 41% Offentlig forvaltning og service % % 2% % % 1% 1% -1% 3% % % Obligationer 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet %-andel Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark %-andel Ikke-finansielle virksomheder 8% 5% 2% 3% 1% 6% 21% -2% 59% 14% 12% Offentlig forvaltning og service 59% 81% 1% 42% 61% 22% 15% 17% 37% 55% 91% Lån 95%-sandsynlighedsinterval Euroområdet %-andel Max Min Middelværdi (MV) Std afv. (s.d.) MV + s.d. ( 95%) MV - s.d. (95%) Variantionskoefficient Danmark %-andel Ikke-finansielle virksomheder 67% 39% 11% 57% 77% 14% 15% 48% 19% 56% 48% Offentlig forvaltning og service 14% 19% 2% 6% 12% 5% 21% 3% 37% 6% 9% Kilde: ECB og Danmarks Statistik. 5 Jf. ECB (22a). 6 Ifølge Nationalbankens statistik for finansielle konti udgør de unoterede aktier estimeret ca. 54 pct. af den samlede udestående mængde aktier pr. ultimo 22. Dette svarer i store træk til lignende estimater for eurolandene, fx Maddaloni og Kok Sørensen (25), der estimerer andelen af unoterede aktier til at udgøre approksimativt 6 pct. af de samlede aktier udstedt af ikke-finansielle virksomheder. 6

12 For det syvende, finansiering i form af udstedelse af virksomhedsobligationer er relativt mere betydende i Danmark (14 pct. af BNP; 12 pct. af samlede finansielle passiver) end i eurolandene (8 pct. af BNP; 5 pct. af samlede finansielle passiver), jf. Tabel 4. Også i Danmark har betydningen heraf været stigende i de senere år, hvilket illustreres af, at den relative andel af de danske virksomheders finansiering som fremkommer ved obligationsudstedelse er steget fra 3 pct. i 1995 til 12 pct. i 22 (Tabel 6). Da størsteparten af de danske virksomhedsobligationer udstedes i udlandet kan indførelsen af euroen ligeledes tænkes at have haft en betydelig indflydelse på denne udvikling i form af en udvidet investorbase. Tabel 5. Husholdningers finansielle aktiver Euroområdet Finansielle transaktioner foretaget af husholdinger (pct. af BNP) MFI 4% 3% 1% 2% 2% 1% 3% 3% Andre finansielle formidlere 3% 5% 6% 8% 7% 5% 4% 4% Aktier o.a. kapitalandele % % 1% % % % % -1% Værdipapirer, undt. aktier 2% % % -2% % 1% 1% 1% Total 9% 8% 8% 8% 9% 7% 8% 7% Udestående beholdning hos husholdninger (pct. af BNP) MFI 63% 64% 63% 62% 62% 6% 62% 63% Andre finansielle formidlere 46% 5% 56% 63% 7% 71% 7% 68% Aktier o.a. kapitalandele 26% 3% 36% 43% 53% 49% 4% 29% Værdipapirer, undt. aktier 23% 23% 22% 2% 18% 19% 19% 2% Total 162% 171% 181% 191% 27% 22% 194% 183% Kilde: ECB Danmark Finansielle transaktioner foretaget af husholdinger (pct. af BNP) MFI 1% 1% 2% 2% % % 2% 3% Andre finansielle formidlere 3% 4% 4% 4% 3% 4% 5% 5% Aktier o.a. kapitalandele -1% % % 1% 1% 1% -1% % Værdipapirer, undt. aktier 1% -1% % -2% -1% % % -1% Total 5% 5% 6% 5% 3% 5% 7% 7% Udestående beholdning hos husholdninger (pct. af BNP) MFI 41% 41% 42% 42% 41% 39% 4% 42% Andre finansielle formidlere 51% 55% 58% 61% 64% 65% 65% 66% Aktier o.a. kapitalandele 35% 42% 51% 43% 45% 53% 41% 28% Værdipapirer, undt. aktier 23% 21% 2% 18% 16% 15% 14% 14% Total 149% 158% 171% 164% 167% 173% 16% 15% Kilde: Danmarks Statistik For det ottende, har infrastrukturen på obligationsmarkedet også i Danmark undergået betydelige forandringer. Handlen med statsobligationer er for nyligt blevet overført til det internationalt brugte MTS-system, og der er i den forbindelse indført et system med market makere med deltagelse af flere udenlandske investeringsbanker. Også afvik- 7

13 lingsstrukturen er blevet mere og mere internationaliseret, især med forbindelser til det internationale afviklingssystem Euroclear, om end denne udvikling begyndte tidligere. I relation til disse otte punkter, ser også Danmark i grove træk ud til at have en finansiel struktur, der ligger forholdsvis tæt op af den i eurolandene. Den danske finansielle struktur ligner strukturen i eurolandene mere end eksempelvis den angelsaksiske (US/UK), hvor kapitalmarkederne har en meget mere fremtrædende rolle. På enkelte punkter er Danmark længere fremme i det p.t. pågående udviklingsforløb end de fleste ØMU-lande. Det gælder opsparingen i forsikrings- og pensionsselskaber, samt brugen af virksomhedsobligationer til finansiering. Udviklingen i eurolandene og i Danmark bevæger sig dog i samme retning. Tabel 6. Finansiering af ikke-finansielle virksomheder Euroområdet Finansiering af ikke-finansielle virksomheder (finansielle transaktioner i pct. af BNP) Udlån 2% 3% 3% 4% 7% 9% 5% 3% Værdipapirer ekskl. aktier -2% % % % 1% 1% 1% % Aktier o.a. kapitalandele 2% 2% 2% 3% 4% 6% 5% 3% I alt 4% 6% 6% 8% 14% 18% 13% 7% Udestående mængde af ikke-finansielle virksomheders finansielle passiver (pct. af BNP) Udlån 52% 52% 54% 54% 58% 64% 66% 67% Værdipapirer ekskl. aktier 6% 6% 5% 6% 6% 7% 8% 8% Aktier o.a. kapitalandele 67% 79% 93% 114% 149% 14% 122% 96% I alt 151% 164% 18% 22% 243% 241% 228% 2% Kilde: ECB Danmark Finansiering af ikke-finansielle virksomheder (finansielle transaktioner i pct. af BNP) Udlån % % 1% 5% 8% 9% 1% -1% Værdipapirer ekskl. aktier -1% 1% -3% -1% -3% 1% 2% 5% Aktier o.a. kapitalandele 1% 1% 1% 3% % 3% % -2% I alt 1% 2% % 7% 4% 13% 11% 2% Udestående mængde af ikke-finansielle virksomheders finansielle passiver (pct. af BNP) Udlån 55% 54% 53% 54% 63% 63% 63% 56% Værdipapirer ekskl. aktier 3% 6% 5% 6% 1% 2% 1% 14% Aktier o.a. kapitalandele 54% 65% 8% 69% 72% 89% 68% 41% I alt 113% 125% 138% 129% 136% 153% 141% 111% Kilde: Danmarks Statistik. På et punkt adskiller den danske finansielle sektor sig væsentligt fra strukturen i eurolandene, og det skyldes den relativt unikke danske konstruktion med realkreditinstitutter. Dette belyses i Tabel 7, hvor balancen for MFI-sektoren i Danmark og eurolandene sammenlignes. Den samlede MFI-balance beløber sig til knap 3 gange BNP i både Danmark og eurolandene. Endvidere ses udlån begge steder at være den væsentligste post på aktivsiden. Forskellen findes på passivsiden. I eurolandene er indlån (65,8 pct. i eurolandene mod 39,8 pct. i Danmark) det væsentligste passiv, mens obligationer er det største passiv for danske MFIere (47,7 pct. i Danmark mod 21,1 pct. i eurolandene). Forklaringen er, at 8

14 danske realkreditinstitutter finansierer sig ved obligationsudstedelse 7, og at udlån til boligfinansiering som procent af BNP er betydelig højere end i alle andre ØMU-lande bortset fra Holland. Hvis man kun kigger på danske pengeinstitutter, så ligner de mere MFIsektoren i eurolandene. Danske pengeinstitutter har endda en lidt større indlånsandel og er lidt mindre afhængige af obligationsudstedelse end MFI-sektoren i eurolandene. Tabel 7. Aggregereret balance for MFI sektoren (pct. af total, ultimo 23) Danmark Euroområdet MFI-sektoren Pengeinstitutter Realkreditinstitutter MFI-sektoren Kassebeholdning Udlån i alt til MFIer til indl. Ikke-MFIer til udl. Ikke-MFIer Værdipapirer i alt Obligationer mv Aktier mv Finansielle derivater Andre aktiver Aktiver i alt Indlån i alt fra MFIer fra indl. Ikke-MFIer fra udl. Ikke-MFIer Obligationer mv Finansielle derivater Kapital og reserver Andre passiver Passiver i alt Aktiver/BNP Kilde: Danmarks Nationalbank og ECB. Note: Den aggregerede balance for den danske MFI-sektor er beregnet som summen af pengeinstitutbalancen og realkreditinstitutbalancen. Derved udelades tal for de "andre kreditinstitutter". En anden, men mindre markant forskel er, at den danske MFI-sektor synes lidt mindre integreret med udlandet end MFI-sektoren i eurolandene. Generelt forekommer MFI'erne i eurolandene således at være relativt mere orienterede mod udenlandske bankforretninger, idet udlån til udlændinge udgør 8,9 pct. af de samlede aktiver mod kun 3,2 pct. hos de danske MFI'er, mens indlån fra udlændinge tilsvarende udgør 11,3 pct. af de samlede passiver mod 2,1 pct. i Danmark. Finansiel integration er derfor et naturligt emne for det næste afsnit. Finansiel integration En indikator alene kan ikke fortælle om finansielle markeder er integrerede eller ej. Som det i øvrigt gælder de fleste steder inden for økonomi er finansiel integration et område, hvor man som økonom har behov for at analysere en bred række af indikatorer for at vurdere udviklingen. Selv når det kommer til den teoretiske definition af finansiel integration er der flere muligheder. En mulighed er at definere finansiel integration som fraværet af forhindringer, der diskriminerer økonomiske agenter i adgangen til investerings- og finansieringsmulig- 7 Med undtagelse af de tyske realkreditinstitutter (som udsteder såkaldte pfandbriefe ) finansierer de fleste realkreditinstitutter/-banker i euroområdet sig ved hjælp af klassiske indlån. For en nylig analyse af de europæiske realkreditmarkeder se Mercer Oliver Wyman (23). 9

15 heder på basis af deres geografiske tilhørsforhold. Det er dog ikke en definition, der er nem at teste. I praksis fokuseres derfor ofte på den såkaldte law of one price, der siger at prisen på finansielle fordringer med de samme karakteristika er den samme uafhængigt af hvor de handles. Det generelle problem i at teste finansiel integration er, at fordringer i praksis er heterogene. Graden af heterogenitet afhænger af det konkrete marked. Pengemarkedet er normalt det mest homogene, og derefter kommer markedet for statsobligationer. Kreditmarkedet og aktiemarkedet er de mest heterogene markeder. Jo mere heterogent markedet er, jo mere kompliceret er det at teste graden af finansiel integration. Den enkleste test er at sammenligne niveauet for priserne på fordringer. Denne test forudsætter, at fordringerne er ens. Et alternativ er at teste udviklingen i priserne eller korrelationen mellem dem. En konvergens af priserne eller en højere korrelation mellem dem indikerer en højere grad af finansiel integration. Den implicitte antagelse er, at andre karakteristika for fordringerne ikke ændrer sig over tiden. Mere avancerede test af law of one price tager udgangspunkt i en antagelse om, at prisen på en fordring påvirkes af henholdsvis landespecifikke forhold og forhold, der er ens på tværs af lande. Eksempler på sidstnævnte er udviklingen i prisen på en bestemt rating af lån eller prisen på en bestemt aktiesektor (fx telesektoren). En mere generaliseret version heraf er at teste i hvilket omfang prisen på en fordring drives af de samme forhold som prisen på andre fordringer uden at specificere hvad de pågældende faktorer er. I praksis er der en vis lighed mellem sidstnævnte og at teste for korrelation eller konvergens. Ved at opdele aktieafkast i hhv. lande- og sektorbaserede indeks, kan det analyseres, hvorvidt det for en given investor er fordelagtigt at diversificere sin aktieportefølje via en landestrategi eller en sektorstrategi. I et fuldt integreret aktiemarked skulle landeeffekten ikke have nogen betydning i diversificeringsøjemed, og investorerne ville antages at diversificere sig udelukkende ved at placere sine midler i henhold til en optimal sektorallokering. Dette ville afspejle sig i en høj spredning i de sektorbaserede indeks og en tilsvarende lav spredning i de landebaserede indeks. I stedet for at teste på priser kan man kigge på udviklingen i mængder. Den mest almindelige test her er, at analysere omfanget af udenlandske fordringer i værdipapirporteføljer. Porteføljeteori tilsiger, at investorer får den bedste afvejning mellem risiko og afkast ved at investere i en internationalt diversificeret portefølje. Undersøgelser viser imidlertid, at der normalt er en betydeligt større andel indenlandske værdipapirer i investorers portefølje, end der ville være i en international diversificeret portefølje. I litteraturen kaldes dette fænomen home bias (Tesar og Werner, 1992, Lewis, 1999). Finansiel integration i eurolandene ECB s analyse (ECB, 24) af finansiel integration i eurolandene kan opsummeres i følgende stylised facts : Pengemarkedet er fuldt eller meget tæt på fuldt integreret. Dette var tilfældet stort set fra første dag efter indførelsen af euroen. Standardafvigelsen for O/N pengemarkedsrenter har ligget inden for 1-4 basispoint. I andre segmenter af pengemarkedet er standardafvi- 1

16 gelsen typisk endnu mindre. Der er dog en tilbøjelighed til, at standardafvigelsen i repomarkedet er højere end i det usikrede pengemarked, hvilket kan tilskrives vedblivende juridiske og administrative barrierer i det europæiske repomarked. Markedet for statsobligationer er også karakteriseret ved en høj grad af integration, også på globalt plan, selvom forskellen mellem den laveste og højeste rente på statsobligationer i eurolandene stadigvæk kan være op til godt 3 basispoint. Forskellen kan dog i betydeligt omfang forklares ved forskel i kreditrisiko og likviditet. Det er i øvrigt karakteristisk, at en række kommende medlemslande allerede tidligt i 199 erne var tæt på det tyske renteniveau, mens effekten af indtrædelsen i ØMU'en var ganske betragtelig for andre lande. Mål for korrelationen mellem renterne viser en markant konvergens fra perioden før ØMU til efter ØMU'en. Aktiemarkedet viser tydelige tegn på stigende integration, selvom landeforhold stadig spiller en rolle. Hodrick-Prescott filtrerede afkast for de forskellige eurolandes aktiemarkeder viser en stigende korrelation op til Spredningen af sektorafkast overstiger fra 2 spredningen mellem landeafkast. Endvidere stiger betydningen af udviklingen i afkastet i andre eurolande, og den stiger relativt mere end betydningen af udviklingen i afkastet i USA. Endelig er fordelen ved sektordiversifikation øget over tid i forhold til landediversifikation i eurolandene, hvilket indikerer en vis grad af øget integration. 8 Markedet for private kreditter, hvad enten det er virksomhedsobligationer eller bankkreditter, er også blevet mere integreret, men billedet er mere nuanceret end for statsobligationer. For virksomhedsobligationer synes kredit-rating at være den faktor, der betyder mest for prisfastsættelsen. Udstederlandet har for virksomhedsobligationer en signifikant effekt, men den er typisk et én-cifret antal basispoint. Markedet for bankkreditter er ikke så integreret som markedet for virksomhedsobligationer, om end der er forskel mellem de forskellige segmenter. Standardafvigelsen for renten på lån til virksomheder og husholdninger har siden 1999 ligget på mellem 1 og godt 2 pct. point, og den har om noget udvist en stigende tendens. Undtagelsen er lån til huskøb, hvor standardafvigelsen er nede på omring,5 pct. point. Undersøgelser af i hvor høj grad renteudviklingen for bankkreditter er drevet af de samme forhold viser, at dette kun er tilfældet i begrænset omfang, om end det i stigende grad er tilfældet for erhvervskreditter. Investeringsforeninger har i stigende grad skiftet til en europæisk investeringsstrategi for obligationer. For aktier har skiftet været mindre markant, og i højere grad et skift til en global aktiestrategi. Pensions- og forsikringsselskaber har også i stigende grad diversificeret deres aktieporteføljer. Finansiel integration mellem eurolandene og Danmark Som for den finansielle struktur, kan udviklingen i den finansielle integration mellem Danmark og eurolandene belyses ved en sammenligning med ovenstående stylised facts. For Danmark er der selvfølgelig den ekstra komplikation, at valutakursusikkerhed stadig kan spille en rolle, selvom kronens kurs i praksis svinger inden for et meget snævert bånd. Det kan diskuteres i hvilket omfang valutakursusikkerheden i sig selv er udtryk 8 Fordelene ved landediversifikation er også øget i løbet af 199'erne, og det gælder således, at den optimale diversificeringsstrategi er en kombineret lande- og sektorstrategi. 11

17 for manglende finansiel integration. Nedenfor er der ikke eksplicit taget hensyn til valutakursusikkerheden. Pengemarkedet De danske pengemarkedsrenter følger i store træk udviklingen i pengemarkedsrenterne i eurolandene, og det danske pengemarked kan på den baggrund, når der ses bort fra valutakursrisikopræmien, siges at være relativt velintegreret med pengemarkedet i eurolandene. Dog udgør netop valutakursusikkerheden en barriere for fuld integration mellem det danske og eurolandenes pengemarkeder, som formentlig først vil forsvinde i tilfælde af dansk ØMU-medlemskab. Dette fremgår bl.a. af Figur 1, der viser udviklingen i de usikrede 3 måneders pengemarkedsrenter i eurolandene og Danmark. For det første ses det, at den danske rente stort set har udvist samme dynamiske forløb som renterne i de fleste eurolande (Grækenland undtaget). Samtidig ses det dog også, at for perioden efter 1999, hvor pengemarkedsrenterne i eurolandene har været stort set sammenfaldende, har den danske rente konstant ligget lidt over eurolandenes renter. Spændet, som mere eller mindre følger udviklingen i ECB s og Nationalbankens pengepolitiske renter 9, er dog (for så vidt angår 3 måneders renterne) indsnævret betragteligt henover perioden og begrænsede sig i 23 og 24 til mindre end 1 basis points. Valutakursrisikoen og det forhold at Danmark stadig står uden for eurosamarbejdet er ligeledes afspejlet i en noget større volatilitet i de danske renter i forhold til renterne inden for eurolandene. Således fremgår det både af Figur 2 (O/N-renter) 1 og Figur 3 (3 måneders renter), at variationen mellem udviklingen i de danske pengemarkedsrenter og pengemarkedsrenterne i eurolandene er større end variationen i pengemarkedsrenterne imellem eurolandene. Danmark skiller sig i denne sammenhæng særligt ud i perioden efter 1999, hvor variationen mellem eurolandene i praksis forsvandt. 9 Jf. Også Danmarks Nationalbanks "Beretning og regnskab 23" (side 33). 1 En stor del af volatiliteten i den danske O/N-rente kan henføres til det pengepolitiske instrumentarium og er således af mere teknisk karakter iflg. Andersen (24). 12

18 Figur 1. 3-måneders usikret pengemarkedsrenter i eurolandene og DK, m pengemarkedsrenter, DE Jan1999 Apr1999 Jul1999 DK Oct1999 Jan2 Apr2 Jul2 Oct2 Jan21 Apr21 Jul21 Oct21 Jan22 Apr22 Jul22 Oct22 Jan23 Apr23 Jul23 Oct23 Jan24 AT BE DE ES FI FR GR IE IT LU NL PT DK 1 Jan1991 Nov1991 Sep1992 Jul1993 May1994 Mar1995 Jan1996 Nov1996 Sep1997 Jul1998 May1999 Mar2 Jan21 Nov21 Sep22 Jul23 Kilder: ECB og Danmarks Nationalbank. Figur 2. Cross-section standardafvigelsen mellem EONIA-renten og den danske T/N-rente sammenlignet med cross-section standardafvigelsen intra-ømu, Intra-euroområde cross-section s.d. EONIA-DK cross-section s.d /2/99 25/3/99 5/5/99 15/6/99 26/7/99 3/9/99 14/1/99 24/11/99 4/1/ 14/2/ 24/3/ 4/5/ 14/6/ 25/7/ 4/9/ 13/1/ 23/11/ 3/1/1 13/2/1 26/3/1 4/5/1 14/6/1 25/7/1 4/9/1 15/1/1 23/11/1 3/1/2 13/2/2 26/3/2 6/5/2 14/6/2 25/7/2 4/9/2 15/1/2 25/11/2 3/1/3 13/2/3 26/3/3 6/5/3 16/6/3 Kilder: ECB og Danmarks Nationalbank. 13

19 Figur 3. Variationskoefficient i 3m usikret pengemarkedsrenter i EMU og DK, Euroområdet Euroområdet + Danmark Euroområdet (ekskl. GR) Euroområdet (ekskl. GR) + Danmark Euroområdet Euroområdet + Danmark Euroområdet (ekskl. GR) Euroområdet (ekskl. GR) + Danmark 1.2 Jan Jan1991 May199 Sep1991 Jan1992 May199 Sep1992 Jan1993 May199 Sep1993 Jan1994 May199 Sep1994 Jan1995 May199 Sep1995 Jan1996 May199 Sep1996 Jan1997 May199 Sep1997 Jan1998 May199 Sep1998 Jan1999 May199 Sep1999 Jan2 May2 Sep2 Jan21 May2 Sep21 Jan22 Apr1999 May2 Jul1999 Sep22 Oct1999 Jan23 May2 Sep23 Jan24 Jan2 Apr2 Jul2 Oct2 Jan21 Apr21 Jul21 Oct21 Jan22 Apr22 Jul22 Oct22 Jan23 Apr23 Jul23 Oct23 Jan24 Kilder: ECB og Danmarks Nationalbank. Obligationsmarkedet Det danske statsobligationsmarked er relativt velintegreret med eurolandenes markeder for statsobligationer. Således har spændet mellem den 1-årige danske statsobligationsrente og den tyske 1-årige statsobligationsrente ikke været væsentligt større end de øvrige eurolandes spænd til Tyskland i perioden fra slutningen af 198'erne til i dag (se Figur 4). Samtidig ses det, at den danske rente er konvergeret mod den tyske rente på nogenlunde tilsvarende vis som eurolandenes frem mod ØMU ens tredje fase. Det er dog værd at bemærke, at hvor det dansk-tyske rentespænd frem til 1999 var væsentligt lavere end mange eurolandes (primært sydeuropæiske) rentespænd til Tyskland, har det siden 1999 derimod været blandt de højeste. Hvor forskellen i de øvrige eurolandes rentespænd i forhold til den tyske rente overvejende må antages at skyldes likviditets- og kreditrisikopræmier, er det derimod sandsynligt (set i lyset af den robuste danske økonomi) at det dansk-tyske rentespænd i betydelig udstrækning kan tilskrives valutakursrisikoen. Udviklingen mod en stigende konvergens mellem statsobligationsmarkederne i eurolandene og Danmark fremgår ligeledes af Figur 5, der viser spredningen i landenes rentespænd i forhold til Tyskland. Denne spredning blev kraftigt reduceret frem mod 1999 og har været yderst begrænset siden da. Dette gælder både med og uden den danske rente i beregningen. Det er dog værd at notere sig, at i perioden frem til 1999 blev spredningen generelt mindre ved at inkludere Danmark i serien med de 11 eurolande (ekskl. Grækenland), hvorimod den forøgedes i perioden efter Dette kan formentlig igen forklares 14

20 ved den danske afståelse fra at deltage fuldt ud i eurosamarbejdet og den således vedvarende valutakursrisikopræmie. Et mål for konvergensen mellem to markeder er den såkaldte betakonvergens, der angiver hastigheden hvormed markederne konvergerer. I integrerede markeder kan det antages, at en renteændring i et givet benchmark -land (fx Tyskland) er en god proxy for renteændringer på tværs af landene i det integrerede marked. Således vil en konvergens mod et integreret marked kunne aflæses ved en beta-koefficient på 1 i den følgende regressionsligning: R DK, t = α DK, t + β DK, t RTY, t + ε DK, t hvor R i,t er en ændring i obligationsrenten i henholdsvis Danmark og Tyskland i periode t, α DK,t er det tidsvarierende skæringspunkt, β DK,t er den tidsvarierende beta-koefficient mht. benchmark-obligationsrenten (Tysklands) og ε DK,t angiver et landespecifik (dansk) chok. α DK,t bør være tæt på nul i et fuldt integreret marked, hvor renteændringer i ét land ikke vil være systematisk forskellige fra renteændringer i et andet land. Tilsvarende vil beta-koeffienten i et integreret marked konvergere mod 1, eftersom en stigende integration vil være kendetegnet ved at fælles faktorer (angivet ved benchmark-obligationen) vil blive dominerende. 11 Udviklingen i beta-koefficienten over tid vil tillige være et mål for hvorledes integrationen forløber henover en given tidsperiode. På baggrund af ovenstående betragtninger angiver Figur 6 udviklingen i den betingede beta-koefficient afledt fra en 18 måneders glidende regression af ændringen i den danske 1-årige statsobligationsrente mod ændringer i den tilsvarende tyske (benchmark) rente. Det ses, at den danske beta-koefficient over tid har svinget omkring 1. Dog har udsvingene over det meste af den betragtede periode været relativt store (fra,4 til 1,4). Værd at bemærke er dog, at udsvingsradiusen er blevet markant reduceret i de senere år (ca. fra 1999 og frem), hvor beta-koefficienten har ligget ganske tæt på 1. Ifølge dette mål er det danske obligationsmarked således konvergeret gradvist mod det tyske marked, hvilket indikerer en øget integration med det tyske marked (eurolandene) for statsobligationer. Dette ses også af Figur 7, der angiver varians-ratioen, dvs. andelen af ændringer i den danske 1-årige statsobligationsrente som kan forklares ved ændringer i den toneangivende tyske 1-årige rente. 12 Heraf fremgår det, at særligt i de seneste år har størstedelen af ændringerne i den danske obligationsrente kunnet forklares ved ændringer i den tyske obligationsrente. Det ses også, at der henover de seneste 1 år er sket en gradvis konvergens mod en situation hvor den toneangivende tyske rente forklarer en stadigt større del af obligationsrenteud- 11 For at illustrere, at dette er tilfældet kan beta-koefficienten dekomponeres på følgende vis:. σ DK, t β DK, t = ρdk, TY, t σ Dvs. beta-koefficienten er givet ved korrelationen mellem renteændringer i det lokale marked (DK) og i benchmark-landet (TY), samt ved forholdet mellem lokale og benchmark rentevolatiliteter. Jo større integration, desto mere vil fælles faktorer drive lokale renteændringer, hvorved korrelationen vil gå mod 1 og rentevolatiliteterne vil tendere mod at være ens. 12 Målt ved den såkaldte varians ratio, som er defineret på følgende vis:. ( R ) TY, t 2 DK t Var TY t VR,, DK, t = β Var ( R ) VR angiver den andel af variansen i den danske rente som kan forklares ved variansen i den tyske rente ( common factor ). I tilfældet med fuld integration vil ændringer i den tyske rente ( common news ) afspejles 1:1 i ændringer i den danske rente, hvorved VR vil være lig 1. DK, t 15

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Danske kreditinstitutters finansielle

Danske kreditinstitutters finansielle Danske kreditinstitutters finansielle integration i EU Nyt kapitel Resumé og konklusioner Styrket finansiel integration i EU kan samlet set være forbundet med samfundsmæssige gevinster, også for Danmark.

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark

Working Paper Faste og variable omkostninger ved betalinger i Danmark econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Jacobsen,

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.6.2002 KOM(2002) 333 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Alm. Brand. Bestyrelsesrapportering og IR. DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012

Alm. Brand. Bestyrelsesrapportering og IR. DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012 Alm. Brand Bestyrelsesrapportering og IR DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012 1 Alm. Brand-aktien - Ikke en åbenlys succeshistorie! 180 160 140 120 0 80 60 40 20 0 2007 2008 2009 20 2011 2012 2013 Finanskrisen

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013 16. april 2013 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv: Ad dagsordenens pkt. 5.1: [udgår] International: Omfatter

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere