MINKKRIGEN RASER SIDE 4 UDLICITERING VI VANDT SIDE 7 GARTNERIERNE DE TJENER KASSEN SIDE 15 KOM MED I CIRKUS SE SIDE 22.

Transkript

1 APRIL 2012 NR. 3 UDLICITERING VI VANDT SIDE 7 GARTNERIERNE DE TJENER KASSEN SIDE 15 MINKKRIGEN RASER SIDE 4 VIND BILL ETTER KOM MED I CIRKUS SE SIDE 22 MAGASINET FOR ANLÆGSGARTNERE BLOMSTERBINDERE GROUNDSMEN DYREPASSERE ELEVER FRILANDSGARTNERE GARNERIARBEJDERE LANDARBEJDERE GREENKEEPERE AGRO-INDUSTRIEN DYREASSISTER MASKINFØRER PLANTESKOLEGARTNERE SERVICEGARTNERE SKOVARBEJDERE VÆKSTHUSGARTNERE KIRKEGÅRDSANSATTE GRØNNE GÅRDMÆND JORDBRUGSTEKNOLOGER

2 APRIL 2012 KOLOFON 36. årgang ISSN Grønt3Fpunkt er medlemsmagasin for repræsentantskabet i Den Grønne Landsbrancheklub. Magasinet er uafhængig af 3F. Oplag numre årligt. Redaktionsudvalg Bladet redigeres af et udvalg under repræsentantskabet - og i samarbejde med Wöhlisfelts Kontor. 6 Ansvarshavende redaktør Flemming H. Grønsund Abonnement og medlemskab Abonnement og medlemskab tegnes for et udgivelsesår ad gangen og koster 80 kr. årligt. Beløbet indsættes på giro For flere oplysninger, tlf eller mail gront3fpunkt@3f.dk Udtrædelse af medlemskab og abonnement skal ske inden 1. januar året forud. Annoncer Rosendahl Mediaservice v/ mediakonsulent Heidi Benn Laurberg tlf Tryk Rosendahls Layout GREAT Communications Journalister Kristian Melgaard, Kenneth Wöhlisfelt Foto Martin Sonne-Schmidt, Scanpix (Forsidefoto: Johan Gadegaard), Colorbox Indlæg og forslag til historier sendes til gront3fpunkt@3f.dk. Artikler i grøn3fpunkt er ikke nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdning Den Grønne Landsbrancheklub Repræsentantskab Formand: Jørgen Kruse Pedersen. Tlf / jorgen.kruse@mail.dk Kasserer Rita Marie Olsen, Tlf / rita.olsen@3f.dk. BRANCHER Gartneri og planteskole Bente Madsen, Tlf hunda@mailme.dk Anlægsgartnere og servicerhverv John Jensen, Skælskør Anlægsgartneri - Tlf. Privat Arbejde , john.jensen@post.opacia.dk Skovbruget Vælger ny bestyrelse senere Jordbruget Jørgen Horsbøl Rasmussen, Tlf , horsbol8@gmail.com KURSUSGUIDE Vi plejer at have vores kursusguide med i blad nr. 03, men af produktionsmæssige årsager er den udsat til blad nr. 04. DEADLINE NÆSTE UDGIVELSE: 15. MAJ LEDER TOMME TØNDER BULDRER MEST På trods af små økonomiske lyspunkter i industrien og enkelte serviceerhverv, lyder nødråbene fortsat overalt hos erhvervslivet om kriser og manglende omsætning. Gartnerierhvervet har heller ikke holdt sig tilbage i deres verbale brug af dommedagsbasuner om de økonomiske elendigheder for de grønne erhverv. Men ikke desto mindre har gartnerierhvervet i ganske ubemærkethed i 2011 haft det bedste overskud i 27 år. Denne bemærkelsesværdige melding kommer fra det anerkendte revisionsinstitut PK revision som repræsenterer ca. 23 % af gartnerierne. Overskuddet skyldes bl.a. bedre priser med en stigning på 3%, faldende energiomkostninger samt et fald i lønomkostningerne. Det er positivt, at det ikke går så skidt for de grønne erhverv som deres egne interesseorganisationer dagligt skriger ud til højre og venstre. Men det virker jo og meget hult når Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) konstant kommer med udmeldinger om, at det ikke kan betale sig at drive gartneri og landbrug i Danmark de nøgne tal viser det stik modsatte. MYTE ERET En ubekendt faktor som ikke kan 11 2

3 APRIL INDHOLD MINKKRIGEN RASER 4 UDLICITERING GRIBER OM SIG 6 PAS PÅ ØJNENE 12 LANDBRUGSMASKINER SKYLD I ULYKKER GOD LEDELSE EFTERLYSES 19 MILLIONER I EFTERBETALING 22 læses direkte at regnskabsanalysen, men som givetvis kan have en betydning for gartneriernes økonomi, er virksomhedernes øget brug af billig udenlandsk arbejdskraft bl.a. via entrepriseaftaler og underbetalte vikaransatte. Alene på Fyn anslås det, at gartneri og jordbrug beskæftiger mindst østarbejdere, der ikke får løn og vilkår efter dansk overenskomst. Men en sådan omgåelse af overenskomsterne for at minimere udgifterne, er formentlig en vildfarelse og det pure opspind, i hvert fald hvis man skal lytte til arbejdsgiverforeningens formand. I en radioudsendelse den 15. december 2011 afviser GLS-A formand Gerner Wolff-Sneedorff, at det er hans medlemmer der udsætter de udenlandske arbejdere for umenneskelige forhold. Vi har ordnede arbejdsforhold med klare aftaler med fagforeningen 3F, og de bliver overholdt udtaler han. Derved er den myte jo punkteret, og vi kan glemme alt om underbetaling hos gartneriet Rosborg, Varpelev tomater mv. DOVNE DANSKERE Overenskomstforhandlingerne på det store private arbejdsmarked (LO/DA) er netop afsluttet. I 2013 skal gartneri-, land- og skovbrugssektoren forhandle overenskomst og de første meldinger fra GLS-A, om hvilke temaer, der skal drøftes, er begyndt at sive ud. Arbejdsgiverforeningen udtaler indirekte, at danske lønarbejdere er mindre arbejdssomme end østeuropæere, og at der fortsat er behov for lavere lønninger til udenlandske lønarbejdere for at fastholde konkurrenceevnen. Ikke alene strider de to påstande mod hinanden de er heller ikke rigtige. For hvis en polsk gartneriarbejder er mere effektiv end en dansk, så burde lønnen jo netop være højere til den polske. Og hvis konkurrenceevnen er svækket på grund af høje danske lønninger, burde det kunne ses i gartneriernes regnskaber. Men tallene viser netop, at en væsentlig årsag til de flotteste regnskaber i 27 år er en større effektivitet blandt medarbejderne. Sandheden er, at gartnerierhvervet fortsat er konkurrencedygtigt, hvilket blandt andet skyldes dygtige og omstillingsparate medarbejdere uanset nationalitet. Spørgsmålet er mere om gartnerierne er omstillingsparate og innovative således, at produktionen kan udvikle sig med nye dyrkningsmetoder og produkter som forbrugerne efterspørger. Du kan læse mere om gartneriernes økonomi i magasinet på side 14. Skovningssæt Danmarks største udvalg af godkendt, påkrævet beklædning til motorsavsbrug. Sætpris fra 995,- kr (model standard gummistøvler, overall og hjelmsæt) til 3500,- kr (goretex airstream læderstøvler og stretch-air kevlar extreme bukser, hjelmsæt efter ønske). Priser excl. moms. Lagerføres i størrelse 46-58/41-47, nogle læderstøvler str Dansk Skovkontor A/S. Tlf

4 APRIL 2012 MINKKRIGEN RASER - IGEN Et forbud eller indgreb mod minkproduktion kan få store følger for beskæftigelsen i branchen I en menneskealder har fronterne mellem minkavlerne og erklærede dyrevenner stået skarpt overfor hinanden, og den seneste måneds minkkrig har ikke gjort situationen bedre. Med et noget usædvanligt annoncefremstød har brancheforeningen Danske Minkavlere forsøgt at skabe forståelse for, at der opstår fejl, når der skal produceres 15 millioner minkskind om året i Danmark. Under mottoet Verdens bedste. Men ikke perfekte udstiller branchen i barske avisbilleder de bidemærker og sår, som nogle mink får. VIL IKKE SKØNMALE I avisannoncerne forklarer minkbranchen, at erhvervet har færre skader på sine dyr end andre husdyrgrupper, og at det er under én procent af minkene, som bliver skadet og må aflives. Kampagnen bliver også fuldt op med tv-reklamer og et åbent hus arrangement i maj, hvor danskerne ved selvsyn kan se minkproduktionen. Dansk Pelsdyravlerforenings formand Tage Pedersen siger, at branchen søger bred accept blandt politikerne og befolkningen til sin måde at producere på. Vi vil ikke lave et skønmaleri. Vi vil også fortælle, hvordan det er, når det værst. Vi vil være åbne omkring, hvordan tingene ser ud. Vi vil ikke være på tålt ophold, der kun gælder så længe, at vi bringer store indtægter hjem til Danmark. Der kommer også tider igen, hvor det vil gå mindre godt. Vi vil gerne have et tilsagn fra politikere og befolkningen om, at det vi gør, det er okay. Vi lægger åbent frem, om der er plads til vores produktion for politikerne og til det omgivne samfund, siger han og forklarer, at branchen har følt sig ramt på sin faglige stolthed i forbindelse med flere sager, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved dyrevelfærden i danske minkbesætninger. ØNSKER FORBUD Ikke uventet er Dyrenes Beskyttelse ikke enig med brancheorganisationen, og foreningen har lavet en mod-kampagne, hvor man bruger de samme billeder men ændrer udsagnene. Du kan se de to annoncer her. Men kan man overhovedet forestille sig enighed mellem de to yderpoler om minkproduktion? Næppe. På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside skriver man således direkte: Helt overordnet mener Dyrenes Beskyttelse, at den måde, hvorpå mink holdes i dag, er uacceptabel, da 4

5 APRIL 2012 Den danske pelsdyrbranche beskæftiger ca mand, bl.a. på de minkfarme, der findes BÆREDYGTIGHED Selvom man måske ikke lige skulle tro det, er minkproduktionen faktisk bæredygtig. Minkene lever af fisk og slagteri-afskær, og dermed hjælpes fødevareindustrien af med store mængder afskær og biprodukter. Når minken er pelset, bliver resten af den bioforarbejdet og omdannet til biodiesel og kød- og benmel, som blandt andet bruges til energiformål. Hele minken bliver altså brugt fuldt ud. Lige som selve pelsen. Den kan nemlig holde i flere generationer. Og når den er slidt op, kan den nedbrydes biologisk og indgå i det naturlige kredsløb. Kilder: Danske Minkavlere og Dyrenes Beskyttelse de nuværende minkbure er alt for små og på ingen måde opfylder minkens behov for berigelse og beskæftigelse. Der er således behov for radikale ændringer af de eksisterende bursystemer, hvis mink skal holdes under velfærdsmæssigt forsvarlige forhold. Mink, der lever under forhold, hvor de kan udfolde deres naturlige adfærd som rovdyr, har adgang til svømmevand og muligheder for at blive aktiverede, vil kunne få et godt liv i fangenskab. FAKTA OM ÅBENT HUS 13. maj holder en lang række af danske minkavlere åbent hus fra kl På dette link kan du finde adressen på en nærliggende minkfarm. MANGE ARBEJDSPLADSER Mere end er beskæftiget på de godt minkfarme i Danmark, og mange af disse er organiseret i 3F. Danmark er verdens største producent af minkskind. Danske minkskind er desuden de dyreste på verdensmarkedet. Danske minkavlere producerer hvert år omkring 15 millioner minkskind. Foruden produktionen af minkskind findes en stor følgeindustri, som leverer minkhaller, fodermaskiner, pelsningsrobotter med mere til pelsbranchen i hele verden. Denne følgeindustri er verdensledende. FAKTA OM Danske minkavlere er medlem af Dansk Pelsdyravlerforening, der driver det andelsejede pelsauktionshus Kopenhagen Fur. Kopenhagen Fur er verdens største pelsauktionshus med en markedsandel på 60%. I 2011 eksporterede Danmark pels for 8 milliarder kroner. Næsten hele produktionen af minkskind i Danmark bliver eksporteret. Ca. 1/3 af den samlede eksport til Kina består af minkskind. I februar 2012 solgte man på fire dage skind for 2,6 milliarder kr. Grønne AMU-kurser holder dig opdateret Uanset om du er ny eller gammel i fagene gartner eller ejendomsservice, er det altid en god idé at holde dig orienteret og opdateret i dit fag. Derfor tilbyder KTS dig kurser inden for Etablering og pleje Anlæg jord og planter Anlæg sten og fliser Betjening af maskiner Ejendomsservice Københavns Tekniske Skole Fabriksparken Glostrup en verden af muligheder Har du spørgsmål, så ring til kursussekretær Iben Sandemand på tlf eller send en mail til iks@kts.dk. Læs mere på 5

6 APRIL 2012 UDLICITERING DE GRØNNE VINDER DERES EGET ARBEJDE Jeg er glad på alle medarbejdernes vegne. Det viser jo tydeligt, at vi gør et godt stykke arbejde, som er konkurrencedygtigt, siger fællestillidsmanden Økonomiudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København har netop kåret kommunens egne i medarbejdere i park, vej og kirkegårde som vindere af deres eget arbejde. Det sker efter en netop afsluttet budrunde. En tilfreds borgmester Søren P. Rasmussen siger tillykke til forvaltningen. Vi har fået afprøvet pris og kvalitet og står nu med det bedste bud. Medarbejderne har vundet og kan møde fremtidens udfordringer på området med en konkurrencedygtig pris. Så jeg har stor respekt og anerkendelse til medarbejderne og ledelsen for den kæmpe opgave der er blevet løftet. Kommunen har opnået en besparelse på 10%, og det lever kontrolbuddet op til, siger borgmesteren. SEKS FIRMAER MED I OPLØBET Seks større danske private firmaer havde ansøgt om prækvalifikation og to valgte at byde på opgaven sammen med kommunens kontrolbud. For at sikre en ordentlig proces omkring gennemførelse af udbuddet, har de rådgivende ingeniørfirmaer NIRAS A/S og COWI A/S samt revisionsfirmaet PwC bistået med udbuddet og kontrolbuddet.kommunens kontrolbud lå væsentlig under de øvrige bydende. Det kommer ikke bag på mig, at vi kan byde branchen op med en konkurrencedygtig pris siger teknisk direktør Bjarne Holm Markussen. Og fortsætter: Teknisk Forvaltning har igennem flere år arbejdet med tilpasning af organisationen og produktivitetsforbedrende tiltag. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at ønske organisationen tillykke med resultatet det har været hårdt det seneste halve år for rigtig mange på driftsområdet men vi kroner det nu med et godt og velfortjent resultat. JEG ER GLAD Kvaliteten på området fastholdes, men arbejdspladsen samles på færre adresser. Fællestillidsmand Jørgen H. Olsen siger: Jeg er glad på alle medarbejdernes vegne. Det viser jo tydeligt, at vi gør et godt stykke arbejde, som er konkurrencedygtigt. Det har været en omfattende proces, hvor alle har vist vilje til samarbejde og har ofret sig for sagen. Vi har alle lært noget og er kommet styrket ud af processen. Park, vej og kirkegårdsområdet bliver de kommende måneder nu en del af et fremtidigt center for Areal og Ejendomme. Her samles kommunens samlede bygningsmasse og arealer som led i et nyt organisationsprojekt for hele kommunens drift og administration. IKKE TILFREDS Vi har jo vundet, så det er fint, men jeg er ikke tilfreds med processen. Vi havde ikke særlig lang tid til arbejdet. Faktisk var det slet ikke meningen, at vi skulle have lov til at lave det her kontrolbud. Det måtte vi ikke i første omgang. Det havde kommunalbestyrelsen besluttet, men det blev heldigvis ændret. Borgmesteren troede i starten, at han kunne spare meget ved at lade det private overtage området, siger Lise Müller, der er fællestillidsmand for kommunens ca. 30 gartnere. 6

7 UDLICITERING APRIL 2012 OVERTAGER FAVRSKOV KOMMUNE Når græsset på boldbaner slås i den østjyske kommune, Favrskov, er logoet på medarbejderens arbejdstøj fra 1. april 2012 ændret fra Favrskov Kommunes byvåben til HedeDanmarks logo. Overdragelsen er den hidtil største kommunale udbudsopgave af sin art og giver Favrskov Kommune en årlig besparelse på 4,6 mio. kroner. HedeDanmark overtager pleje og drift af bl.a. 268 km fortov og træer, men det er fortsat Favrskov Kommune, der tager sig af borgernes spørgsmål og input til forbedringer. 42 MEDARBEJDERE Overdragelsen betyder, at de 42 kommunalt ansatte fra vej-og parkafdelingen, er overtaget af HedeDanmark. 22. november 2011 et enigt byråd besluttede, at pleje og vedligehold af Favrskov Kommunes veje og grønne områder skulle overdrages til HedeDanmark. Den årlige kontraktsum er på knap 18,5 mio. kroner, hvilket giver kommunen en besparelse på 4,6 mio. kroner om året de næste 4 år. Derudover opnår Favrskov Kommune en engangsindtægt på 5,2 mio. kroner ved salg af kommunens maskiner og materiel til HedeDanmark. FRONTLØBER Aftalen er den hidtil største af sin art i en dansk kommune og indebærer, at HedeDanmark er forpligtet til at leve op til en række kvalitets- og servicekrav, som dokumenteres både gennem egenkontrol og gennem kontrolprocedurer fra kommunen. Favrskov Kommune har været frontløber på dette område, som er i kraftig fremmarch. Kommunens tilgang til udbuddet har været visionær, hvilket bl.a. kan ses ved, at der er lagt stor vægt på at få indbygget kvalitet i opgaveløsningen, men også i selve overdragelsesfasen har kommunen ageret meget professionelt. Kommunen har aktivt bidraget til, at HedeDanmark får overdraget medarbejdere, materiel og maskiner på en god og ordentlig måde, og vi ser meget frem til det fortsatte samarbejde med kommunen, siger John Iskov, regionschef i HedeDanmark. Favrskov Kommune beholder natur- og vandløbsopgaver, skiltevedligeholdelse og andre mindre driftsopgaver i eget regi. Det vil også fremadrettet være Favrskov Kommune, der står for betjening af sommerog vintervagttelefonen. AMU Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole Akademiet for grønne udddannelser AMU og efteruddannelse inden for det grønne område KOMMUNENS GRØNNE OMRÅDE Buskads m 2 Græs m 2 Hæk 5,6 km Træer Flagstænger 7 grusveje 38 km Fortove 268 km Rabatter m 2 Boldbaner m 2 Vi tilbyder kurser og uddannelser inden for følgende områder: Anlæg, golf- og idrætsanlæg, landbrug, planteskole, væksthus, skov- og natur, dyrehandel, vej og maskiner, blomsterbinding, kirkegård samt have- og parkingeniør. Læs nærmere på eller kontakt en uddannelsesog erhvervsvejleder, eller uddannelsesleder Claus Cornelius på telefon Minimumskravet er 10 deltagere pr. kursus. Ved færre tilmeldinger forbeholdes ret til aflysning. Deltagerbetaling udgør 118 kr. pr. kursusdag for AMU målgruppen. Roskilde Tekniske Skole 7

8 APRIL 2012 UDLICITERING UDVIKLING AF DET GRØNNE OMRÅDE Mere velfærd til kommunens borgere for pengene opnået gennem fælles høje standarder for pleje og drift af kommunens parker og øvrige grønne områder er et af målene for Sønderborg Kommune og HedeDanmark, som er gået sammen i et fælles udviklingsprojekt, Sam- Park Sønderborg. Sønderborg Kommune ønsker at afdække muligheder for øget borgerinddragelse, forbedring af samarbejdet mellem kommunens planlæggere og driftsorganisation, samt belyse mulige effektiviseringsgevinster i driften af kommunens grønne områder. SamPark Sønderborg er etableret som et udviklingsprojekt, der løber til udgangen af 2012, og vil konkret betyde renovering af udvalgte grønne testområder i kommunen, hvor effektiviseringstiltag og mulige synergier samt samarbejdet mellem planlægning og drift vil blive undersøgt. BEDRE FORVALTNING Vi ønsker at sætte fokus på samarbejdet mellem de områder og medarbejdere i kommunen, som bestiller arbejdet, og dem, som udfører arbejdet. HedeDanmark er en landsdækkende organisation med omfattende erfaring inden for drift af grønne områder og kan fungere som katalysator i det arbejde. Særligt ser vi frem til, at Sønderborg Kommune og HedeDanmark i fællesskab får skabt nogle redskaber til at udvikle og sikre en optimal anvendelse af kommunens ressourcer, der bygger på den seneste viden og erfaringer på området, siger teknisk direktør Inge Olsen fra Sønderborg Kommune. Information om projektet vil blive lagt ud på Sønderborg Kommunes hjemmeside, som du finde her: FREDERIKSSUND: VI FRYGTER AT GÅ NED I LØN I maj overtager HedeDanmark driften af det grønne område i Frederikssund kommune. Det betyder, at 38 medarbejdere skal skifte arbejdsplads. Borgmester Ole Finn Jensen siger: Vi sparer ti mio. kr. om året, hvilket er en reduktion på hele 25 %. Man laver jo en markedsprøvning for at se, om man kan få mere for pengene. Kommunerne er jo presset på pengene i disse år. Tillidsmanden for de berørte medarbejdere er dog ikke glad for udliciteringen: Det er en utryghed. Man vælger jo ikke selv sin arbejdsgiver. Vi frygter, at vi går ned i løn, siger Poul Andersen. De 38 medarbejdere vil i løbet af et års tid overgå til den overenskomst, som 3F har med HedeDanmark. Kilde: P1/Danmarks Radio FORDELE OG ULEMPER I Formanden for Den Grønne Gruppe i 3F, Arne Grevsen ser både fordele og ulemper ved den øgede udlicitering. Lønnen er ikke den store udfordring det er det derimod, at man skal arbejde på andre vilkår og på nye måder. Nogle bliver aldrig tilfreds i den private sektor. De var godt tilfreds med at arbejde i den offentlige sektor, og arbejder kun i den private, til de finder nyt arbejde. Andre og det er mit indtryk, at det er de fleste finder efter en, to, måske tre måneder ud af, at ja, det er andre vilkår, men der er også andre muligheder og udfordringer. Man oplever måske, at man får mere indflydelse på sin arbejdsdag og at opgaverne er mere spændende. Så der er stor forskel på, hvordan medlemmerne håndterer overgangen til privat ansættelse, slutter Arne Grevsen. Kilde: P1/Danmarks Radio 8

9 UDLICITERING APRIL 2012 HEDEDANMARK FÅR REKORDOMSÆTNING Trods betydelige investeringer i udvikling af organisationen og usædvanligt ugunstige vejrforhold gennem 2011 fortsætter HedeDanmark sin vækst og lønsomme forretning. Med en rekordomsætning på 1,3 mia. kroner i 2011 og et resultat på godt 35 mio. kroner før skat fortsatte Hede- Danmark i 2011 de seneste syv års positive udvikling. Resultatet for 2011 er meget tilfredsstillende da forretningen har været udfordret af dårlige vejrforhold og der er gennemført større organisationsændringer, som skal udvikle HedeDanmark yderligere, så HedeDanmark kan fortsætte de seneste mange års sunde og stabile udvikling, siger bestyrelsesformand Ove Kloch fra Hede- Danmark. SKJULTE VÆRDIER HedeDanmark har i det forgangne år positioneret sig solidt på det offentlige marked, og vi er i fuld gang med integrationen af en række opkøbte virksomheder. Samtidig har vi styrket vores organisatoriske platform, så vi er klar til yderligere vækst de kommende år, siger adm. direktør Carsten With Thygesen fra Hede- Danmark. I 2011 vandt HedeDanmark også flere større udbudsopgaver inden for pleje og vedligeholdelse af grønne områder i en række af landets kommuner, hvilket forventes at ville bidrage med et pænt trecifret millionbeløb til omsætningen i de kommende år. I forbindelse med overtagelsen af de kommunale opgaver overdrages samtidig et større antal medarbejdere til HedeDanmark. SATSER OFFENTLIGT Det offentlige marked udgør et stadig mere interessant område for HedeDanmark. Ikke mindst lokale politikere er blevet mere opmærksomme på, at de kan sikre mere velfærd for skattekronerne ved at overlade drift og vedligeholdelse af veje, parker, plæner og andre grønne områder til private operatører. Der ligger betydelige trecifrede milliongevinster skjult i kommunerne ved at gennemføre udbud på det grønne område, og det er vores klare vurdering, at der fra politisk side er stor opmærksomhed på de værdier, der skjuler sig bag stramme kommunale budgetter, siger Carsten With Thygesen. HedeDanmark forventer at realisere en omsætning på omkring 1,6 mia. kroner i I den grønne superliga Fra ufaglært til faglært Få papir på dine faglige kvalifikationer. Bliv faglært anlægsgartner enten som voksenlærling på erhvervsuddannelsen eller gennem efteruddannelseskurser på AMU. Kontakt Annie Sønderby på tlf eller via asb@amunordjylland.dk Se Sandmoseskolens samlede udbud af uddannelser inden for det grønne område i 2012 på NOTE OVERTAGELSE GODKENDT Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt HedeDanmark A/S overtagelse af Skælskør Anlægsgartnere A/S, jf. konkurrencelovens 12 b, stk. 1. Ved fusionen overtager HedeDanmark A/S 100 pct. af aktierne og samtlige aktiviteter i Skælskør Anlægsgartnere A/S. Skælskør Anlægsgartnere var indtil fusionen et af de største anlægsgartnerfirmaer med cirka 300 ansatte. Der er tale om en fusion omfattet af konkurrenceloven, da omsætningen hos de to fusionerende firmaer overstiger 900 mill. kroner, men da fusionen ikke har givet anledning til indsigelser kan Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen godkendt fusionen efter en forenklet sagsbehandling. Fusionen sker med virkning fra 1. februar 2012 og vi beskrev den mere udførligt i Grønt3FPunkt nr. 01/2012, som du kan læse på vores hjemmeside: gront3fpunkt.dk Vi ses på Den grønne fagmesse torsdag den 14. juni 2012! Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf , 9

10 APRIL 2012 ARBEJDSMILJØ DE LEGER MED SIKKERHEDEN Entreprenøren NCC Construction er under skarp beskydning for lemfældig omgang med sikkerheden i det sociale boligbyggeri Vildtbanegård i Ishøj ved København Entreprenøren NCC Construction er under skarp beskydning for lemfældig omgang med sikkerheden i det sociale boligbyggeri Vildtbanegård i Ishøj ved København En kran der løfter en otte meter høj brønd hen over en skolesti uden afspærring. Folk, der ikke bruger sikkerhedshjelm og børn, der kører rundt under holdende lastbiler. Jo, listen over klager over entreprenøren NCC Construction er lang og den kommer fra de ansatte i boligselskabet, hvor entreprenøren gennem en årrække har haft opgaven med at renovere. Den er helt gal. Da de fx skulle lave kloakker, gravede de et otte meter dybt hul, men det blev aldrig afspærret. Det er et rent held, at ingen er kommet til skade, fortæller Thorbjørn Guttesen, der er gartner i Vildtbanegård-bebyggelsen. Thorbjørn har også været vidne til, at NCC sendte en polsk arbejder fem meter op i en truck uden sikkerhedsudstyr. Jeg har flere gange forsøgt at få en dialog med NCC, men så siger de bare, at det vil de ikke diskutere med mig. Så jeg har ikke set anden mulighed end at anmelde dem til Arbejdstilsynet. NCC er slet ikke kompetente indenfor sikkerhedsområdet siger Thorbjørn, der også er gået videre med sin kritik til sin leder. NCC ER LIGEGLADE Vildtbanegård består i dag af lejemål og bebyggelsen har 23 mand ansat. Thorbjørn Guttesen har været ansat i ti år som gartner og er også sikkerhedsrepræsentant for sine kollegaer. Det første sammenstød havde vi med NCC for to år siden, men det er slet ikke muligt at få en dialog med dem. Der var en meget kraftig storm, men stilladserne, de havde stillet op, var heller ikke stormsikret, så store plader fløj rundt og ødelagde syv-otte biler. Sjakbajsen for NCC sagde, at det ville de slet ikke FAKTA OM ARBEJDSTILSYNET RODER Arbejdstilsynet har den 7. marts i år besøgt Vildtbanegård og foretaget en stikprøvekontrol. Tilsynet har dog ikke fundet anledning til at give påbud eller bøde til NCC Construction. Det oplyser tilsynschef Hasse Mortensen fra Arbejdstilsynet. Oplysningerne er dog ikke korrekte. NCC har faktisk fået et påbud for sit arbejde på Vildtbanegård. Det siger NCC selv. 10

11 ARBEJDSMILJØ APRIL 2012 Det sociale boligbyggeri Vildtbanegård i Ishøj ved København diskutere med mig. Men det var jo til fare for alle medarbejderne og ikke mindst beboerne, forklarer Thorbjørn. Grønt3fpunkt har også været i kontakt med Thorbjørn Guttesens chef, Jesper Nielsen, og han bakker op om Thorbjørns kritik. Thorbjørn Guttesen FAKTA OM Vildtbanegård er et socialt boligselskab i Ishøj ved København. Vildtbanegård består af lejemål med forskellige lejlighedstyper. Selskabet, der står bag byggeriet, blev stiftet i Vi skal dog frem til 1971 før de første kunne flytte ind i bygget i Ishøj. Vildtbanegård består i dag af flere afdelinger. Du kan læse mere her: JEG FORSTÅR IKKE KRITIKKEN Når man arbejder sammen i tre år, så kan man ikke være venner hele tiden, siger Brian Hasfeldt fra NCC Construction om kritikken fra medarbejderne på Vildtbanegård Jeg forstår simpelthen ikke kritikken fra medarbejderne, sådan siger Brian Hasfeldt, der er senior projektchef i NCC Construction og fortsætter: Vi har haft en tæt sparring med arbejdstilsynet og 3F om netop Vildtbanegård, så derfor er jeg noget uforstående overfor kritikken. Arbejdstilsynet har derfor også brugt byggepladsen som et mønstereksempel på, hvordan man kan drive en så stor byggesag. Når man arbejder sammen i tre år, så kan man ikke være gode venner hele tiden, så nogle vil måske gerne hævde sig selv en lille smule, når nu vi ikke er der længere. Vi kan jo ikke have en byggesag i tre år med over 130 ansatte uden der sker små ting. Vi har haft over arbejdstimer derude. Brian Hasfeldt kan dog godt huske, at NCC fik et påbud omkring en brønd, der ikke var afspærret godt nok. Påbuddet blev rejst af arbejdstilsynet og behandlet efter reglerne. Det er det eneste, Arbejdstilsynet har haft at udsætte på byggesagen. Arbejdstilsynet har været på pladsen rigtig mange gange, da 90 % af arbejdet har været arbejder i højden og dermed er potentielt farligt. Brian Hasfeldt siger: Der har været meget fokus på beboerne derude. I starten havde vi problemer med, at man ikke respekterede vores afspærringer og børn gik under vores lastbiler for at lege. Det fik vi rettet i sikkerhedsgruppen og fik sat mere permanente afspærringer, når der skulle være tung trafik. VI ER MEGET STOLTE Brian Hasfeldt og NCC er meget stolte over arbejdet på Vildtbanegård en entreprise på ca. 350 mio. kr. Vi har fået rigtig meget ros af bygherren. Og en undersøgelse fra beboerne siger også, at vi har gjort det godt. Men måske kommer kritikken, fordi vi er kommet til at træde nogen over tæerne undervejs derude. Og vi havde 677 arbejdsdage uden ulykker, før vi desværre fik en arbejdsulykke, slutter Brian Hasfeldt. NCC Construction er nu færdige med arbejdet på Vildtbanegård tre måneder før tid. FOTO: JØRGEN TRUE / SCANPIX 11

12 APRIL 2012 ARBEJDSMILJØ Man kan i dag behandle sygdommen så den udvikler sig langsommere, men den kan ikke stoppes PAS PÅ DINE ØJNE BRUG SOLBRILLER! Arbejder du udendørs, så skal du passe godt på dine øjne. Ny viden afslører, at sollys kan give hudcancer omkring øjnene og grå stær i en tidlig alder For langt de fleste danskere er deres solbriller et synonym for en ferietur sydpå, en varm sommerdag på stranden eller en køretur i bilen, hvor solen står lavt og blænder forruden. Men du skal faktisk tage solen langt mere alvorligt og specielt hvis du arbejder udendørs i foråret og sommeren. Det er vigtigt, at bruge solbriller, når man arbejder udendørs fordi solens UV-stråler er meget kraftige. Faktisk er mængden af UV herhjemme langt større end sydpå. Årsagen er, at solen på vore breddegrader hænger meget lavt. Vi er altså tættere på solen her i Danmark end når vi holder sommerferie i syden, fortæller Per Michael Larsen, der er optometrist og også formand for Danmarks Optikerforening. Det, der kan ske, er, at man kan udvikle hudcancer i øjenregionerne, man får også typisk grå stær tidligere og så har man også nogle teser om, at langvarig UVstråling øger risikoen for tidlig aldersforkalkning. Det er bestemt ikke ufarligt, det her, men vi tænker måske ikke så meget på, at vi her i Danmark påvirkes mere af solen end mennesker sydpå og det er da også lidt specielt, erkender optikernes formand. PÅ JAGT EFTER EN SOLBRILLE Men er der så forskel på solbriller, og hvad skal man gå efter? En designerbrille er nødvendigvis ikke garanti for at du har købt den rigtige brille i denne sammenhæng. Men når vi taler om solbriller, så er det nogen, du skal have på i lang tid. Om glasset er gråt, grønt, brunt eller orange er nok mere en smagssag, men det er vigtigt, at man vælger en brille med polariserende effekt. De reducerer nemlig de reflekser, der f. eks. kommer fra store vandrette flader. Man kan købe solbriller alle vegne og priserne begynder ved 20 kr., men hvordan kan jeg vide, om jeg har købt en ordentlig brille og hvor er vi henne prismæssigt? Du kan sammenligne helt billige solbriller lidt med vinduerne i et ældre hus. Dengang kunne man ikke lave glas i en ordentlig kvalitet Så når man kiggede ud var der forvrængninger i det, du kiggede på. Sådan er det også med billige solbriller. Når du prøver en ny solbrille, så fokusér på noget, f.eks. et nedløbsrør udenfor og hvis du synes, at det forvrider sig, når du drejer hovedet, så er det en brille 12

13 ARBEJDSMILJØ APRIL 2012 Per Michael Larsen, formand for de danske optikere: Det, der kan ske, er, at man kan udvikle hudcancer i øjenregionerne, man får også typisk grå stær tidligere og så har man også nogle teser om, at langvarig UV-stråling øger risikoen for tidlig alders forkalkning. med dårlige glas. Jeg vil umiddelbart tro, at du skal af med kr. for et par ordentlige briller, som heller ikke giver dig hovedpine, siger Per Michael Larsen. DIT EGET ANSVAR I arbejdsmiljøloven står der, at medarbejdere skal have udleveret det nødvendige sikkerhedsudstyr. Det er typisk hjelme og sikkerhedssko, men burde der ikke også stå noget om solbriller, hvis solen er så skadelig for mennesker, der arbejder udendørs? Ja, det kan man undre sig over. I dag betragtes solbriller som en persons eget ansvar. Måske fordi det jo heldigvis ikke er alle, der får problemer med deres øjne, bare fordi de arbejder udendørs. Det nye er, at forskningen har vist, at solen har langt større betydning på vores breddegrader end vi tidligere har troet og derfor er det vigtigt at tale om nu. For- FAKTA OM HVILKEN FARVE SKAL JEG VÆLGE? Skal glassene i dine solbriller være grå, grønne, brune eller orange? Her er en lille guide GRÅ En neutral farve, der er god til de fleste formål, da den hverken forøger kontraster eller forvrænger. Grå glas reducerer blænding og er et godt valg til kørsel og udendørsaktiviteter. GRØN Et ideelt allround glas, der reducerer blænding, filtrerer blå lys, bevarer farvebalancen og er god til at forstærke kontraster. BRUN/KOBBER Meget populær, da den brune farve forbedrer kontraster på især græs og en blå himmel. Farven reducerer ligeledes blænding og blokerer for en stor del af det blå lys. ORANGE/GUL Orange og gule glas forstærker kontraster i tåget og svag belysning, og får ting til at fremstå skarpere. Men farverne kan også skabe farveforvrængning. kalkning er et stort og voksende problem. Man kalder det også læseblindhed. Det betyder, at det centrale syn svækkes, du får nogle blødninger og når det først starter, så går det stærkt. Man kan ikke se skarpt i starten og f.eks. ikke læse avis. Det centrale syn forsvinder, og det findes der ingen behandling for. Man kan i dag behandle sygdommen så den udvikler sig langsommere, men den kan ikke stoppes, slutter Per Michael Larsen. APV SKAL KORTLÆGGE BEHOV I 3F ved man godt, at udearbejde kan være en medvirkende årsag til kræft. Men at øjnene skulle være særligt udsat er nyt for fagforeningen Udearbejde kan være en medvirkende årsag til kræft. Det ved man godt i 3F, men at øjnene skulle være særligt udsat er helt nyt for fagforeningen. Det her er ny viden for mig, men lad mig slå fast, at det er arbejdsgiverens pligt at sørge for et sikkert og sundt arbejde. Og det kræver meget ofte, at der er foretaget en undersøgelse f. eks. i form af en Arbejdspladsvurdering (APV). Vurderingen skal fortælle, hvad der skal til for at man kan udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, siger Jesper Lund-Larsen, der er Miljø- og arbejdsmiljøpolitiskkonsulent i 3F og han fortsætter: Hvis arbejdsopgaverne betyder, at arbejdsgiveren udsætter sine medarbejdere for sundhedsskadelige risici i form af UV-stråler fra solen, som både kan give læbekræft og hudkræft omkring øjnene som ny forskning tyder på, så er det efter min opfattelse arbejdsgiverens pligt at mindske disse risici, enten ved at minimere arbejde i solen eller udlevere læbepomade til mindskelse af læbekræft, solcreme til mindskelse af hudkræft og måske også solbriller. Jesper Lund-Larsen påpeger dog, at det må komme an på konkrete vurderinger i de enkelte arbejdssituationer, hvilken løsning der skal til for at minimere risiciene og det skal APV en være med til at kortlægge. 3F vil nu se nærmere på problematikken omkring brugen af solbriller. 13

14 APRIL 2012 GARTNERIERNES ØKONOMI FOTO: SIMON KNUDSEN / SCANPIX DET STØRSTE OVERSKUD I 27 ÅR Pengene er hentet hjem på stigende omsætning, besparelser på energiforbruget, lave renter og en bedre udnyttelse af ressourcerne Gartnerierne trodsede sidste år finanskrisen og skød nytåret ind med det største overskud i 27 år. Det fremgår af den analyse som det uvildige revisionsfirma PK Revision netop er kommet med. Der er jo mange meninger om, hvornår det går godt. Der findes grøntsagsgartnere, der har det rigtig skidt. Nogle er lukket og andre er slet ikke med i analysen, siger Palle Knudsen fra PK Revision i Odense og fortsætter: Mine kunder i gartnerierhvervet repræsenterer ca. 23 pct. af det samlede væksthusareal i Danmark - og 67 pct. af dem havde overskud i Året før var det under halvdelen. Selv om analysen altså kun medtager 23 pct. af væksthusarealet, så mener Palle Knudsen alligevel, at hans tal giver et realistisk billede af hele gartneribranchen. Danmarks Statistik kommer med deres tal for hele branchen til oktober. Men tidligere har vores trend passet med det, som Danmarks Statistik samlet set også er nået frem til, forklarer Palle Knudsen. RIGTIGT FLOTTE RESULTATER I analysen fra PK Revision står der bl.a.: Overskuddet i potteplantegartnerierne skyldes bl.a. en stigning i omsætningen, som dels skyldes bedre vejr, dels 3 % stigning i priserne, og dels stigende afsætning. Salgsomkostninger fortsætter med at stige og piller lidt af pynten af den stigende omsætning. En del af resultatforbedringen hentes også af besparelser på lønomkostningerne, hvilket også i år kun har været mulig på grund af en stram ressourcestyring med et mindre timeforbrug til følge. Efter to år med lange og hårde vintre, kunne gartnerne ånde lettet op efter et noget mildere vejr i 2011, som betød en besparelse på energiomkostninger, på trods af stigning i energipriserne. Palle Knudsen fortæller: Den vigtigste post i regnskabet er omsætningen og mange gartnerier har haft en stigende omsætning. Samtidig har flere gartnerier oplevet et fald i lønomkostningen. Man har været bedre til at udnytte ressourcerne, altså færre medarbejdere til det samme arbejde. Fakta er, at man har sparet på timeforbruget, men timeprisen er så steget i kraft af overenskomsten, men samlet set har det givet en besparelse. FALDENDE ENERGIUDGIFTER Klimaet er også en stærk pengefaktor for gartnerierne, der kunne barbere hele fem procent af energiomkostningerne på grund af det milde klima i Man har også været god til at foretage energieffektiviseringer. Typisk har man investeret i bedre gardiner, der holder på varmen i væksthusene og de investeringer er hurtigt tjent hjem, forklarer Palle Knudsen. DÅRLIGE AFKAST Regnskabet er dog ikke lutter lagkage. Bag de mange positive tal gemmer sig nemlig også historien om, at man som investor i gartnerier får et dårligt afkast. 14

15 GARTNERIERNES ØKONOMI FAKTA OM Jeg siger ikke, at folk skal løbe hurtigere, men man kan automatisere nogle arbejdsgange. PALLE KNUDSEN, STATSAUTORISERET REVISOR Har man fx investeret 20 mio.kr. i et gartneri, så får man faktisk kun seks procent i rente for den investering. Det er på linje med, hvad du kan tjene på en risikofri investering i f. eks. en risikofri obligation, og det er ikke tilfredsstillende. Man skal op på en afkastningsgrad på procent før det begynder at hænge fornuftigt sammen for en investor, forklarer Palle Knudsen. Rundt om på gartnerierne har man dog kunnet glæde sig over den finansielle krise, som fortsat sender lande som Spanien, Italien og Grækenland på katastrofekurs. Krisen betyder nemlig, at renten dykker markant. Og har man stor gæld, hvad mange af gartnerierne har, ja, så er beløbet, der skal betales tilbage til banken Har man fx investeret 20 mio.kr. i sin virksomhed, så får man faktisk kun seks procent i rente for den investering det er ikke tilfredsstillende PALLE KNUDSEN, STATSAUTORISERET REVISOR simpelthen blevet mindre. De fleste gartnerier har en gæld på ca. 12 mio. kr., hvilket er ret meget. Men i Danmark er vi jo også i en helt speciel situation. Der er jo tradition for, at gartnerierne køber de arealer, de dyrker, men i Holland er det fx mere almindeligt, at man leaser områder til at dyrke på. Det giver jo unægtelig Holland et bedre kort på hånden, mener den statsautoriserede revisor. PENGE TIL FREMTIDEN AFKASTNINGSGRADEN er udtryk for hvorledes virksomheden er i stand til at forrente den investerede kapital, dvs. alle aktiverne. SOLIDITETSGRADEN er et udtryk for hvor stor en del af aktiverne, der er egenkapital. LIKVIDITETSGRADEN er et udtryk for hvor godt virksomheden er i stand til at betale sin kortfristede gæld. I regnskabsanalysen fra PK Revision kan man også læse, at gartnerierne har været gode til at spare på ressourcerne. I rapporten skriver Palle Knudsen: Gartneriernes faste omkostninger har i forholdet til omsætningen i de senere år været svagt stigende, og det er et udtryk for, at omkostningerne stiger mere end gartneriernes egne produkter. Når stigningen ikke AMU kurser på Selandia CEU Målrettede kurser inden for: Anlægsgartneri Jord og planter Sten og fliser Pleje og vedligeholdelse Kirkegårde Naturpleje Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelseskurser, eller bliv opkvalificeret til netop den arbejdsopgave du beskæftiger dig med. Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV Individuel Kompetence Vurdering, med henblik på afklaring og individuelle mål. Se også vores kursuskalender på www. selandia-ceu.dk Eller kontakt os for yderligere information på telefon: Muligheder med mere... C.A. Olesensvej Slagelse 15 APRIL 2012

16 APRIL 2012 Jeg er godt forberedt på dit spørgsmål om udenlandsk arbejdskraft og kan oplyse dig, at den anvendte udenlandske arbejdskraft er inkluderet i personaleomkostningerne og det giver stadig en stigende timeløn, men det er det mindre anvendte antal timer (inklusiv den anvendte udenlandske arbejdskraft) pr. kvm. væksthus, som er årsagen til, at lønningerne stiger mindre end omsætningen. Det skyldes, at det har været muligt at rationalisere arbejdsgange i produktionen. PALLE KNUDSEN, REGISTRERET REVISOR. er større, er det et klart udtryk for en stram styring af gartneriernes ressourceanvendelse. Afskrivningerne er faldende igen i år, hvilket er en naturlig følge af de senere års manglende investeringer i fornyelser af produktionsanlægget, som er en direkte følge af manglende finansieringsmuligheder. Investeringerne blev dog næsten fordoblet i forhold til sidste år, men blev kun på 75 mio. kr. og kun få igangsatte byggerier ( ) det forbedrede resultat har Efter to år med lange og hårde vintre, kunne gartnerne ånde lettet op efter et noget mildere vejr i 2011, som betød en besparelse på energiomkostninger. PALLE KNUDSEN, STATSAUTORISERET REVISOR også påvirket egenkapitalen positivt, således at soliditetsgraden er stigende og med en stigende likvidi- tetsgrad fra 95,9 til 112,0 står gartnerierne lidt bedre rustet. Palle Knudsen uddyber: Det bedre resultat skal ikke bruges til at feste for, men til at sikre fremtiden. Produktionsmetoderne skal effektiviseres for at øge vores konkurrenceevne. Vi skal være billigere og bruge færre arbejdstimer pr. produkt. Jeg siger ikke, at folk skal løbe hurtige, men man kan automatisere nogle arbejdsgange. Revisoren tror ikke, at der nødvendigvis bliver færre ansatte på gartnerierne i de kommende år. De kommer bare til at lave noget andet. Mange gartnere er i dag teknikere, der betjener nogle maskiner, men man skal være gartner for at vide, om planten får den rigtige dosering. Sådan bliver det nok mere og mere i fremtiden, slutter Palle Knudsen. Ifølge Palle Knudsen blev der i 2011 færre gartnerier i Danmark. Selv har han kendskab til, at otte gartnerier blev solgt og overtaget af andre gartnerier. Tendensen er, at gartnerierne bliver større. NOTE BY-AFFALD KAN ERSTATTE GYLLE Slam og husholdningsaffald skal erstatte husdyrgødningen fra konventionelle bedrifter, mener Videncentret for Landbrug. Forslaget er et af flere fra videncentret og Landbrug & Fødevarer til regeringens økologiske handleplan 2020, der forventes offentliggjort i foråret. De økologiske landmænd, der ikke har husdyr og dermed adgang til gødning, har ikke andre muligheder end at importere gødning, hvis ikke deres udbytte fra markerne skal falde. Derfor er der brug for at få næringsstoffer som fosfor og kalium fra andre kilder, hvis der skal sættes skub i den danske økologi, siger Margrethe Askegaard, specialkonsulent, Videncentret for Landbrug, Økologi. Danske økologiske landmænd har i flere år måttet supplere med konventionel husdyrgødning, fordi der ikke er nok dansk, økologisk gødning til at dyrke de økologiske afgrøder. Vi skal se på mulighederne for at genanvende næringsstofferne i spildevandsslam, i husholdningsaffald og i affald fra fabrikker på en økologisk acceptabel måde. Sideløbende skal vi arbejde på at få gang i etableringen af økologiske biogasanlæg, hvor kilden til næringsstofferne er grøngødning høstet på de økologiske marker og høst fra naturpleje på vores lavtliggende engarealer. Mulighederne er mange, men det er nødvendigt at se på, hvad der kan lade sig gøre både i forhold til de økologiske regler og i forhold til omkostningerne siger Margrethe Askegaard. Kilde: Videncenter for Landbrug 16

17 APRIL 2012 besøg roskilde dyrskue juni 2012 hvor Får du overblik og tid til detaljer?... på årets Store MaSkiNudStilliNg i roskilde Roskilde Dyrskue er andet og mere end dyr, fødevarer, landbrugsmaskiner, energi og den stor erhvervsudstilling. Det er også en spændende udstilling med masser af maskiner til entreprenører og den grønne sektor. Gravemaskiner, transportører, stampere, græsmaskiner, køretøjer, redskaber til træfældning samt pleje og vedligehold og meget mere. I år rummer pladsen også en særlig udstilling, der omhandler kloak og spildevand. Årets dyrskue viser det nyeste i udstyr til kommuner, boligselskaber, husejere samt til de professionelle inden for bygge og anlæg. Besøg derfor dyrskuet og tag gerne familien med. Vi ses på Roskilde Dyrskue en oplevelse for hele familien Start besøget på roskildedyrskue.dk køb dine billetter her Mødested for land & by Roskilde Dyrskue. Darupvej Roskilde

18 APRIL 2012 MASKINTEMA Traktorer, der kører ud fra marken er ofte årsag til ulykker. LANDBRUGSMASKINER SKYLD I MANGE ULYKKER FOTO: MARTIN SONNE-SCHMIDT TRAKTOR ULYKKER Traktorer med sylespidse halmspyd, skarpslebne plove og brede tunge gyllevogne er årsag til en del ulykker på de danske landeveje. Det fastslår Rigspolitiets færdselsafdeling Der er et forholdsvist stort antal dødsulykker og uheld med alvorligt tilskadekomne, hvor store landbrugsmaskiner er involveret, siger Jens Richtendorff, politiassistent hos Nationalt Færdselscenter under Rigspolitiet. Ifølge en uofficiel ulykkesstatistik fra Rigspolitiets færdselsafdeling skete der fra 2001 til 2006 knap 400 færdselsuheld, hvor en traktor eller en anden landbrugsmaskine var involveret. Næsten 40 procent af ulykkerne skete i forbindelse med, at det store køretøj skulle svinge til venstre på tværs af landevejen. Vi var for nylig på kontrol i det midt- og vestjyske, og vi konstaterede en meget høj procent af overtrædelser. Der var få virkelige grove overtrædelser af færdselsreglerne, men mange i mellemklassen, siger politiassistent Jens Richtendorff. OVERLÆS Kontrolaktionen viste, at der især var problemer med overlæssede vogne og manglende eller for dårlig afmærkning af livsfarlige redskaber på de store landbrugskøretøjer. Der kører dog også landbrugsmaskiner på vejene, som er ulovlige i Danmark på grund af deres konstruktion, oplyser færdselsafdelingen. KLIP I KØREKORTET Landbrugsmaskinerne skal følge reglerne i Færdselsloven, når de kører på vejene i Danmark. Derimod gælder loven ikke, når de store maskiner kører i marken. Maskinerne bliver større og større. Maskinførere bliver ofte sendt ud at køre med maskiner, der ikke overholder færdselsloven. Det er et stort problem, siger Jørgen Horsbøll Rasmussen, formand for jordbrugsbranchen i Den grønne Landsbrancheklub. Ud over bøder på typisk 500 kroner risikerer maskinførerne klip i kørekortet, hvis de for eksempel kører med overlæs på jobbet. SVÆRT AT SIGE FRA Det er svært for maskinførerne at sige fra, når det er en del af jobbet. Der burde være store bøder til arbejdsgivere, som sætter ansatte til at køre i ulovlige køretøjer, siger Jørgen Horsbøll Rasmussen. Der er mange maskinførere, som slet ikke kender reglerne. Det skyldes, at maskinhandlere og maskinstationer oplyser alt for lidt om dem. Mere enkle regler kunne også fremme sikkerheden, siger Jørgen Horsbøll Rasmussen. 18

19 APRIL 2012 GOD LEDELSE SØGES En professionel ledelse Det er et af de største ønsker hos de 94 kirkegårdansatte fra 3F, der for nogle uger siden mødtes til landsmøde i Silkeborg. Under et gruppearbejde skulle deltagerne sætte ord på, hvor der var plads til forbedringer på de danske kirkegårde. Og det entydige svar fra mange af grupperne var: En ordentlig, tydelig og fremfor alt professionel ledelse. Menighedsrådene er for gamle, for dårligt uddannede og har ingen leder-uddannelse. Deltagerne havde i øvrigt en lang række ønsker til det faglige arbejde, men det er ikke skidt det hele. Tværtimod. Deltagerne blev også spurgt om det bedste ved at arbejde på en kirkegård. Her lød svarene bl.a.: Kontakten til pårørende, det frie liv, naturen, planterne, frisk luft, frihed, rare brugere, livsbekræftende, glæde ved brugernes glæde over pæne gravsteder, glæde ved at gøre pænt og - ikke at forglemme: sort humor. KRAV TIL OVERENSKOMST Landsmødet skulle også komme med forslag til hvad man kunne ønske sig i den kommende overenskomst. Her lød en prioriteret liste således: 1 Gravermedhjælpernes forhold. 2 Sikkerhed i ansættelsen på landsbykirkegårde. 3 Frihed, seniorordning pga. ringere efterlønsordning. 4 Bedre løn. 5 Flere helårsansættelser. 6 Forenkling af lønsedler. 7 Krav til menighedsråd: Bedre personaleledelse eller fratagelse som arbejdsgiver. 8 Tryghed i ansættelsen: Øget krav på uddannelse, længere opsigelsesvarsel og sikre sig genansættelse i kontrakt som ved varig ansættelse hvor vinterafskedigelse kan forekomme. FEJL OG MANGLER I sin beretning kom Hanne Gram ind på de tiltag bestyrelsen har arbejdet med det sidste år. Herunder Uddannelse, Miljø og Løn overblik. Der er fortsat meget at komme efter i folkekirken sagde Hanne Gram, der bl.a. nævnte at der meget ofte er fejl i lønsedler, pensions- og feriepengeberegning. Hun gav et kort indføring i og opfordrede alle til, at man løbende tjekker sine lønsedler og pensionsoversigt. GENVALG Til bestyrelsen for Landsklubben for Kirkegårdansatte var der genvalg over hele linjen til: Per Skøtt, Finn Dynt, Ken Ernshof og Jan Madsen, mens Thomas Winther blev genvalgt som suppleant. Næste landsmøde holdes marts 2013 på Langsøhus ved Silkeborg. Husk 14. juni 2012 Kl 9 15 Sandmoseskolen Velkommen til årets store branchemesse! Her kan du se nyhederne indenfor de grønne fag, deltage i aktiviteterne og få mulighed for at opleve maskiner, udstyr og produkter fra forskellige leverandører. Vi sætter i år særligt fokus på dræn og afvanding. Se mere på Vi glæder os til at se dig! Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf , ARKIVFOTO 19

20 APRIL 2012 FAGLIGT NYT DANMARKS STØRSTE DYRSKUE 3F er med på Roskilde Dyrskue juni 2012 der er meget at se på for hele familien Hele seks 3F afdelinger er med, når portene til Danmarks største dyrskue slås op i Roskilde i weekenden juni. Du kan møde 3F på stand nr. 435 men derudover er det masser at opleve for hele familien både store og små. Du kan opleve dyrskuet sammen med andre. Det er det besøgstal, man regner med på pladsen, hvor mere end dyr og 400 udstillere viser alt fra dansk landbrug og de grønne brancher. SÆRLIGT FOR BØRN Der vil være en masse oplevelser for børn. Er hesten et kæledyr bor husdyr i huse skal koen ses forfra eller bagfra? På dyrskuet kan børn i alle aldre blive klogere på disse og mange andre spørgsmål, når de inspirerende medarbejdere fra Zoologisk Have folder sig ud på Børnescenen i Oplevelseshallen. Her får de også viden om brugen af dyrene på landet og hvordan de indgår i vores fødekæde. De kendte BørneTV-værter, Jeppe og Marie, følger mælkevejen i Arla s Naturfestival. Jeppe og Marie er kendt for naturformidling til børn, og i deres show, viser de hvordan græs bliver til mælk. Roskilde Dyrskue, Darupvej 19 i Roskilde ÅBNINGSTIDER: Fredag den 8. juni 08:00-21:00 Lørdag den 9. juni 08:00-21:00 Søndag den 10. juni 08:00-18:00 BILLETPRISER: Voksen Kr. 110,00 Børn Kr. 40,00 (8-14 år) FAMILIEBILLET Kr. 300,00 (2 voksne & 3 børn) PARTOUTKORT ALLE DAGE 200,00 (Voksen) 70,00 (børn 8-14 år) FAKTA OM Som noget nyt i år har dyrskuet etableret en Økologicamp. Her kan de besøgende stifte bekendtskab med økologiske produkter, høre om fremstillingsprocesser, se på særligt udstyr til økologisk produktion og få viden fra de økologiske landmænd. OPLEVELSER Oplevelseshallen sætter i år fokus på mælk, ost, kødkvæg, grise og som noget nyt æg og fjerkræ. Ved malkerobotten kan de besøgende se køerne af egen drift blive malket, og det vil være muligt at smage på den friske mælk. Masser af danske oste vil være repræsenteret i Mejeriet. Og ved siden af kan de besøgende 2 gange dagligt smage på okse- og svinekød i Grand Cru klasse tilberedt i samarbejde med Slagteriskolen i Roskilde. Der vil her være mulighed for at opleve forskellen på kødsmagen fra flere forskellige racer. SPILDEVAND Af særlig interesse for grønne 3F-ere har Roskilde Dyrskue som noget nyt i år en særudstilling om kloakering og håndtering af spildevand i det åbne land. Svaret på de kommende års store investering i dette område kan man få her. Udstillingen rummer flere kommuners tekniske afdelinger, entreprenører og rådgivere. Man kan blive bekendt med tekniske løsninger og se på udstyr til alt det, der omgiver spildevand. Ud over fagligheden er maskinudstillingen, som altid, et særligt inspirerende sted for både store og små drenge 20