Oversigt over Landsforsøgene 2013

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene 2013 vfl.dk

2 Foto på omslaget: Janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Læs mere om Oversigt over Landsforsøgene 2013 på Scanprint a s

3 Oversigt over Landsforsøgene 2013 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulenterne Jon Birger Pedersen og Carl Åge Pedersen Aktiviteterne er blandt andet støttet af: Se i øvrigt afsnittet Sponsorer og uvildighed.

4 Indholdsfortegnelse Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdets omfang Vejrforhold...11 Arealanvendelsen...15 Forbruget af hjælpestoffer...16 De enkelte afgrøder...17 Det forventede samlede høstudbytte...23 Vinterbyg Sorter...24 Sygdomme...28 Skadedyr...34 Vinterrug Sorter...35 Sygdomme...39 Triticale Sorter...42 Sygdomme...44 Vinterhvede Sorter...48 Ukrudt...58 Sygdomme...67 Skadedyr...90 Vårbyg Sorter...96 Ukrudt Sygdomme Havre Sorter Sygdomme Vårhvede Sorter Sygdomme Bælgsæd Sorter, markært Sygdomme, markært Sorter, hestebønne Markfrø Engrapgræs Rødsvingel Strandsvingel Alm. rajgræs Rajsvingel Hvidkløver Raps Sorter, vinterraps Ukrudt Sygdomme Skadedyr Sorter, vårraps Alternative afgrøder Pil og andre træarter Græs på omdriftsarealer Vandplanter Efter- og mellemafgrøder Sammenligning af arter af efterafgrøder Sammenligning af arter af mellemafgrøder Fastliggende forsøg med mellemafgrøder Udsædsmængder af olieræddike Efterafgrøder og halm til biogas Efterafgrøder i majs Fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning Gødskning Stigende mængder kvælstof Kvælstofprognose og kvælstofbehov Gødningstyper og gødningsstrategier Husdyrgødning Biochar Tidlig såning af vintersæd Andre gødningsforsøg Jordbundsanalyser Kulturteknik Jordbearbejdning Jordpakning Dræning Natur- og vildttiltag Læplantning Økologisk dyrkning Vinterhvede sorter Vintertriticale sorter Vårsæd sorter og dyrkning Vårbyg sorter og dyrkning Havre sorter Hestebønne sorter og dyrkning Lupin sorter og dyrkning Økologisk rajgræs Efterafgrøder Kløvergræs

5 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår 5 Vinterbyg 24 Kartofler Sorter Planteetablering Ukrudt Sygdomme Skadedyr Roer Sorter, sukkerroer Sygdomme, sukkerroer Skadedyr, sukkerroer Sorter, energi- og foderroer Sygdomme, energi- og foderroer Græsmarksplanter Sorter Dyrkningsforsøg Gødskning Vanding Majs Sorter Gødskning Ukrudt Sygdomme Skadedyr Vanding Høst Opgaver i planteavlsrådgivningen Sorter, priser, midler og udviklingsstadier Udviklingsstadier Landsforsøgsenheder Planteavlsfaglige medarbejdere Forfatterliste Stikordsregister Vinterrug 35 Triticale 42 Vinterhvede 48 Vårbyg 96 Havre 118 Vårhvede 123 Bælgsæd 129 Markfrø 133 Raps 155 Alternative afgrøder 178 Efter- og mellemafgrøder 195 Gødskning 221 Kulturteknik 278 Økologisk dyrkning 295 Kartofler 313 Roer 336 Græsmarksplanter 358 Majs 386 Opgaver i planteavlsrådgivningen 422 Sorter, priser, midler og udviklingsstadier 425 Landsforsøgsenheder Planteavlsfaglige medarbejdere 450 Forfatterliste 452

6 Sektorbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion * Gårdejer Torben Hansen (formand) Nordgården, Tågerødvej 1, 4681 Herfølge Tlf Mobil th@landbomail.dk Valgt af lbf. Østlige Øer Husmand Birger Hedegaard Jensen Søbylundvej 10, Kølkær, 7400 Herning Mobil birgerhj@live.com Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. * Gdr. Sven-Aage Steenholdt (næstformand) Farrisvej 50, Farris, 6580 Vamdrup Tlf Mobil sv.steenholdt@gmail.com Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Planteskoleejer Henning Roed Hobrovej 308, 8920 Randers Tlf Mobil roeds@roeds-planteskole.dk Valgt af Dansk Gartneri * Gårdejer Hans Chr. Holst St. Langheden, Skelgårdsvej 54, 9340 Aså Tlf Mobil hcholst@mail.dk Valgt af lbf. i Region Nord * Husmand Ib W. Jensen Koppenbjergvej 16, 5620 Glamsbjerg Tlf Mobil iwj@lf.dk Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Gårdejer Thor Gunnar Kofoed Knarregård Ibskervej 25, 3730 Neksø Mobil tgk@thorkofoed.dk Valgt af L&F, Frøsektionen Gårdejer Christian Lund Skodborg Kirkevej 5, 6630 Rødding Tlf Mobil christian@skatkaer.dk Valgt af L&F, Kvæg * Gårdejer Peter A. Poulsen Bækskovgård, Sygehusvej 36, 8950 Ørsted Tlf Mobil Peter@baekskovgaard.dk Valgt af lbf. i Region Midt Gårdejer Orla Råe Olsen Frederikshavevej 4, 4792 Askeby Mobil orla_raae_olsen@mail.tele.dk Valgt af Fam.lbr. pl.avlsrepræsentantsk. Husmand Henrik Bertelsen Stavnsbjergvej 19, 6600 Vejen Tlf Mobil stavnsbjerg@profibermail.dk Valgt af L&F Gårdejer Peter Palle Ellehavegårdsvej 2, Horreby, 4800 Nykøbing F Tlf Mobil pp@dlr.dk Valgt af lbf. Østlige Øer Gårdejer Uffe Bie Storgårdsvej 6, 7361 Ejstrupholm Tlf Mobil uffe@uffebie.dk Valgt af L&F, Økologisektionen Gårdejer Jens Erik Nielsen Sinkbækvej 14, Flynder, 7660 Bækmarksbro Tlf Mobil vhede@mail.dk Valgt af lbf. i Region Midt Gårdejer Jørn Dalby Stenvang, Kattesundet 3, 4874 Gedser Tlf Mobil jdalby@post10.tele.dk Valgt af Danske Sukkerroedyrkere Gårdejer Lars Langskov Nielsen Holemarken 24, Uggerslev, 5450 Otterup Tlf Mobil lars@lykkeslund.dk Valgt af lbf. i Region Syd Gårdejer Carl D. Heiselberg Gelsåvej 78, 6500 Vojens Tlf Mobil carl@famheiselberg.dk Valgt af Danske Kartofler Gårdejer Søren Bonde Laustsen Diernæsvej Haderslev Tlf Mobil slagro@get2net.dk Valgt af lbf. i Region Syd Godsejer Frederik Lüttichau Søholt, Søholtvej Maribo Mobil fl@soeholt.nu Valgt af L&F, Tolvmandssektionen Chefrådgiver Erik Sandal (observatør) LMO Trigevej 20, 8382 Hinnerup Tlf Mobil ers@lmo.dk Valgt af Planteavlskonsulenternes Forening 4 * Valgt til Dansk Planteforum.

7 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Vækståret 2012 til 2013 vil blive husket som et relativt nemt planteavlsår. Udbyttet har igen været mindre, end det kunne have været, dels som følge af de underoptimale kvælstofnormer, dels på grund af, at det har været relativt tørt i sommerperioden. Nedbøren har i efteråret 2012 været relativt stor i dele af landet, hvilket har bevirket, at vintersædsarealet ikke er blevet så stort, som det kunne have været. Det har været nødvendigt at så noget af vintersædsarealet om som følge af udvintring. For vinterhvedens og triticalens vedkommende drejer det sig om 2 til 4 procent af arealet. Derudover har der været behov for isåning i 10 til 15 procent af eksempelvis vinterhvedearealet. Værst er det imidlertid gået ud over vinterrapsen, hvor 8 til 10 procent har måttet sås om, primært i det jyske område og i dele af Sjælland. Både foråret og sommeren har været præget af væsentligt flere solskinstimer end normalt. Vinterraps i blomst. Sommeren 2013 har været solrig og har budt på nogle flotte afgrøder. (Foto: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). Ud over problemerne med overvintring har dyrkningsåret som helhed gjort det rimeligt nemt for landmændene, og kornhøsten er blevet oversået på relativt kort tid uden store omkostninger til nedtørring mv. 190 Pris på foderhvede ab gård, sept til sept Det milde efterår i 2013 har givet det kommende års vinterafgrøder en god start. Den kraftige storm den 28. oktober har givet anledning til en forholdsvis alvorlig nedknækning af de majsmarker, der har stået tilbage og afventet høst. Kr. pr. hkg sept. 01 sept. 02 sept. 03 sept. 04 sept. 05 sept. 06 Gns. fakt. salgspris, hvede ab gård Figur 1. Pris (kr. pr. hkg) på foderhvede ab gård fra september 2001 til september sept. 07 sept. 08 sept. 09 sept. 10 sept. 11 sept. 12 sept. 13 Afgrødepriserne har i 2013 været knap så gunstige, som de var i 2012, 2010 og ikke mindst i Figur 1 viser udviklingen i priserne på foderhvede ab gård tilbage fra 2001 til nu. Prognosen for indtjeningen på planteavlsbrugene i 2013, udarbejdet i oktober, viser en forventet indtjening på godt kr. pr. bedrift, vel at mærke før aflønningen til ejeren for eget arbejde og for kapitalindsats. Det er et fald på cirka kr. i forhold til indtjeningen i Som prisudsigterne ser ud for øjeblikket, synes indtjeningen at skulle falde yderligere i de kommende år. Der er derfor fortsat behov for både stigende priser, omkostningsreduktioner og produktivitetsstig- 5

8 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår ning, for at planteavlerne i Danmark i gennemsnit kan komme til at tjene lige så meget som andre befolkningsgrupper har igen været præget af de begrænsninger, der af miljømæssige årsager er indført i dansk landbrug, og som i konsekvens af den danske implementering af Vandrammedirektivet synes at skulle strammes yderligere op. Der er udfoldet stor faglig aktivitet for at bidrage til at sikre, at eventuelle kommende restriktioner kommer til at bygge på et veldokumenteret grundlag, og med Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra april 2013 synes der nu at være generel accept af, at det nuværende reguleringssystem skal erstattes af en mere målrettet regulering, der skal indebære, at der kun sættes ind, hvor det har en dokumenteret effekt. Der er en chance for, at det i mange områder af landet igen bliver muligt at tilføre det kvælstof, afgrøderne har behov for, og uden generende krav om efterafgrøder o.l. Dette i kombination med det af regeringen nedsatte Vækstforums anbefaling af, at landbruget skal bidrage yderligere til samfundsøkonomien gennem en øget vækst af produktionen, har klart givet anledning til en positiv forventning i erhvervet. Der er imidlertid et langt stykke vej endnu, inden den nødvendige faglige viden er til rådighed, til at man kan foretage den målrettede regulering. Det første, der skal ske, er at få revurderet miljømålene i fjordene. Hidtil er det sket ved anvendelse af det såkaldte ålegræsværktøj, der har vist sig ikke at være velegnet til at omsætte miljømålene til grænser for udledning af kvælstof. Naturstyrelsen har nedsat arbejdsgrupper, som skal komme frem til en ny model, der tager hensyn til alle de presfaktorer, der har betydning for miljøtilstanden i de kystnære farvande. Når denne model er udarbejdet, vil det være muligt at forholde sig til, hvorvidt og hvordan man kan gøre de enkelte vandområder mere robuste, så kravet til reduktion af kvælstofudledningen kan blive reduceret. Det næste skridt bliver så at få udpeget de forhåbentligt mange områder, hvor der ikke er behov for en reduktion af kvælstofudledningen i forhold til den, der opnås ved optimal gødskning, og derefter give mulighed for, at man kan dyrke jorden optimalt disse steder. På de resterende dele af arealet er det nødvendigt at få en mere detaljeret kortlægning af den såkaldte kvælstofretention. Den beskriver, hvor stor en del af det kvælstof, der vaskes ud af rodzonen på en given lokalitet, der når frem til recipienten. På pløjet jord og nysåede vintersædsarealer er der en vis risiko for erosion, hvis der kommer store nedbørsmængder. En sådan er uheldig, fordi den bedste del af dyrkningsjorden samler sig i lavningerne fra bakketoppene, og fordi det i visse tilfælde kan øge risikoen for tab af næringsstoffer til vandløb. (Foto: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). Videncentret for Landbrug har i samarbejde med de lokale rådgivningsenheder igen i år forestået målinger af nitratindholdet i drænvand over hele landet, og disse målinger har bekræftet, at der mange steder sker så stor en kvælstoffjernelse, at der ikke er behov for restriktive regler med hensyn til gødskning mv. Implementeringen af de såkaldte Vandplaner er forsinket som følge af, at Naturklagenævnet har erklæret det første oplæg, der er blevet udsendt, for ugyldigt. I skrivende stund er der et nyt hold Vandplaner i høring, og intentionen er, at de skal vedtages inden årets udgang. Det virker imidlertid besynderligt, at man vil gennemtvinge en regulering på det dårlige faglige grundlag, som man har for øjeblikket, inden de nye modeller er blevet udviklet og dokumenteret. Det er imidlertid ikke kun Vandplanerne, der synes at skulle indskrænke landmændenes muligheder for at dyrke jorden optimalt. På trods af, at der ikke er et generelt stigende indhold af nitrat i drikkevandet, og at der er taget de nødvendige forholdsregler for at undgå, at pesticider bliver fundet i drikkevand over grænseværdien, arbejder mange kommuner nu på at få udpeget såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, og af politiske årsager ender det ofte med, at man foreslår totalt stop for anvendelse af pesticider i disse områder. 6

9 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Fremtiden vil vise, om det bliver et misforstået forsigtighedsprincip, der kommer til at gælde, forstået på den måde, at man har en illusion om, at man kan fjerne enhver form for risiko blot ved at kræve, at landmændene stopper med eksempelvis pesticidanvendelse over drikkevandsmagasiner. Dette til trods for, at Miljøstyrelsen i dag kun godkender plantebeskyttelsesmidler, som ved regelret anvendelse ikke vaskes ud af rodzonen i koncentrationer over grænseværdien. En sådan overforsigtig holdning kan i sidste ende forhindre, at erhvervet kan bidrage aktivt til de vækststrategier, som samfundet så varmt ønsker sig af hensyn til at sikre beskæftigelsen. I 2013 har samfundet været vidne til en grotesk situation med hensyn til implementering af de 10 meter randzoner langs alle vandløb og søer. Ideen har været, at der skulle kunne gives økonomisk kompensation for disse randzoner, men på grund af, at Vandplanerne er blevet erklæret for ugyldige, har det kun været muligt for regeringen at tilbyde en kompensationsordning under de såkaldte De minimis -regler, hvilket betyder, at flere landmænd ikke kan få støtten, og at landmændene har skullet søge om kompensationen to gange. Dertil kommer, at omkostningerne til administration af ordningen, både for landmanden og for samfundet, har været uforholdsmæssigt store. Flere landmænd har derfor opgivet at søge om kompensation. Kravet om de ha ekstra efterafgrøder er også udskudt, indtil de nye Vandplaner er vedtaget, idet deres placering skal bestemmes af disse. Resultaterne af landsforsøgene er en uvurderlig videnkilde til at belyse effekten af de restriktioner, som landbruget får på driften. Det er en sideeffekt af landsforsøgene. Det egentlige formål med forsøgene er at sikre landmanden den nødvendige viden til at kunne optimere driften under ændrede og til stadighed strammere rammevilkår. Oversigt over Landsforsøgene er dog på ingen måde en fuld dyrkningsvejledning. Landsforsøgene udgør en væsentlig del af den samlede forsknings-, forsøgs- og demonstrationsvirksomhed, som erhvervet står for, blandt andet finansieret med midler fra Promilleafgiftsfonden og nogle af de produktionsafgiftsfonde, der er omtalt senere i dette afsnit. Forsøgsarbejdets omfang 2013 Landsforsøgene er forsøg og demonstrationer, der udføres i samarbejde mellem de lokale planteavlskontorer og Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Forsøgsarbejdet er organiseret således, at alle lokale planteavlskontorer deltager i et forsøgssamarbejde i én af de 13 landsforsøgsenheder. Se afsnittet Landsforsøgsenheder. Organiseringen i landsforsøgsenhederne gør, at forsøgsarbejdet gennemføres effektivt og rationelt, samtidig med at kravene til specialisering og kvalitet tilgodeses. I 2013 er der indgået nye aftaler om forsøgsarbejdet mellem Videncentret for Landbrug, Planteproduktion og landsforsøgsenhederne. Som et led i dette har Danmarks forsøgsvirksomheder, universiteter, forædlere, landsforsøgsenheder og andre aktører mødtes til regionale møder for at drøfte muligheder for at samarbejde på tværs af aktører og skabe et optimeret og rationelt forsøgsarbejde. Den praktiske forsøgsplanlægning og administration af Landsforsøgene varetages af AgroTech på vegne af Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Forsøgsplanlægningen foregår i et koordineret samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, lokale konsulenter, forskere ved Aarhus Universitet (AU), Københavns Oversigt over Landsforsøgene kan rekvireres på det lokale planteavlskontor eller læses på LandbrugsInfo ( For de fleste afsnits vedkommende er der flere forfattere. Forfatterne til de enkelte afsnit fremgår af afsnittet Forfatterliste. I teksten henvises ofte til Tabelbilaget, som indeholder resultaterne af de enkelte forsøg. Tabelbilaget findes på internettet ( For at sikre kvaliteten af forsøgsarbejdet sker der en løbende uddannelse og træning af forsøgsmedarbejderne, blandt andet i, hvordan man registrerer i marken. (Foto: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). 7

10 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Tabel 1. Antal forsøg udført i Danmark År Jylland Fyn Sjælland Lolland- Falster Bornholm I alt Antal udførte forsøg er i alt 1.069, hvoraf er beliggende i Danmark Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (KU) og AgroTech. En vigtig inspirationskilde til forsøg, forskning og innovation er en række konsulent ERFA-grupper, som er etableret i ERFA-grupperne har til formål at sikre mere sparring og fælles faglig udvikling for rådgivningen og erstatter delvis de tidligere forsknings- og forsøgsudvalg. Det er som hovedregel Videncentrets specialister, der har det endelige ansvar for forsøgsplanernes udformning. Tabel 1 viser en oversigt over antallet af forsøg i 2013 og udviklingen siden 1971, hvor forsøgsarbejdet blev samlet på landsplan. Alle forsøgene bidrager med ny viden og mange informationer om planteproduktion. Der er i 2013 udført forsøg, hvoraf de ligger i Danmark. De øvrige forsøg er fordelt på syv lande. Se tabel 2. Landsforsøgene er i 2013 gennemført i henhold til 266 landsforsøgsplaner, hvilket er 13 flere end i Dertil kommer 146 enkeltforsøg, der er igangsat af de lokale rådgivningscentre. Forsøg, der er gennemført på lokalt initiativ, supplerer i høj grad landsforsøgene og giver ofte inspiration til nye projekter. Opgøres forsøgsarbejdets omfang i antallet af parceller, er der i 2013 anlagt mere end parceller mod cirka i De fleste forsøgsopgaver gennemføres så vidt muligt over flere år for at belyse årsvariationens betydning for resultaterne. Administration og datahåndtering i forsøgsarbejdet sker i Nordic Field Trial System (NFTS), der er et internationalt datasystem, som Videncentret for Landbrug, Planteproduktion ejer, og som bruges til indberetning, administration og beregning af Tabel 2. Antal forsøg i 2013, håndteret i Nordic Field Trial System, fordelt på lande Forsøg administreret i Danmark Sverige Norge Tyskland Finland New Polen Østrig Zealand I alt Danmark Sverige Norge landsforsøgene i Danmark. Systemet udvikles løbende af AgroTech og er en af Europas mest effektive forsøgsdatabaser. I Nordic Field Trial System findes alle resultater fra Landsforsøgene siden 1992 og en række andre forsøg, i alt cirka forsøg. Den store mængde data udnyttes i forskellige undersøgelser og forskningsprojekter. I Norge anvendes Nordic Field Trial System ligeledes til markforsøg, der udføres i et samarbejde mellem BioForsk og Forsøksringene (Norsk Landbruksrådgivning). Endvidere er Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) i færd med at implementere systemet i samarbejde med Hushållningssälskaperne, og forsøgssystemet er færdiggjort til at kunne bruges af de svenske forsøgsenheder med nye beregninger og datastrukturer. I tabel 2 ses fordelingen af det samlede antal forsøg i Nordic Field Trial System, fordelt på lande. Forsøgsaktiviteterne, administreret fra Danmark i de forskellige lande, er primært projektrelaterede forsøgsaktiviteter, der spænder fra afprøvning af havresorters potentiale i henholdsvis den nordiske og new zealandske klimazone til test af en ny jordbundsanalysemetode i fire nordiske lande. Dertil er Nordic Field Trial System anvendt som et projektstyringsværktøj til et europæisk projekt med forsøg på ti lokaliteter, fordelt på fire lande. I projektet testes nye roesorters modtagelighed over for meldrøjer. Her kommer systemets potentialer i høj grad til udtryk, når resultater hurtigt og effektivt kan sammendrages på tværs af landegrænser. De lokale forsøgsmedarbejdere, konsulenter og forskere har via Nordic Field Trial System forbindelse med forsøgsdatabasen over internettet. Ved GPRS-signaler etableres elektronisk forbindelse med de håndterminaler/mobiltelefoner, der bruges i marken til indtastning af data. Bedømmelser og notater uploades til databasen direkte fra marken. Håndterminalen har derudover adgang til internettet, så informationer om forsøgene, for eksempel landsforsøgsplaner og vejledninger, 8

11 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår kan tilgås direkte i marken. Forsøgsdatabasen er i elektronisk forbindelse med kornlaboratoriet på Koldkærgård, Eurofins Steins Laboratorium og laboratoriet Agrolab (Tyskland), så de registrerede analysedata derfra bliver lagret i databasen stort set uden at være berørt af menneskehånd. Når forsøgene er beregnet i Nordic Field Trial System, er de straks tilgængelige online på og på LandbrugsInfo for konsulenter, landmænd og øvrige interessenter ( aspx). Resultaterne fra sortsforsøgene formidles på internettet ( der ajourføres automatisk, så snart forsøgene er beregnet og valideret. Det sikrer, at landmænd, konsulenter og firmaer straks er i stand til at vælge sorter på grundlag af de nyeste resultater. I afsnittet Sorter, priser, midler og udviklingsstadier kan man studere såvel forkortelser som de anvendte priser på de produkter, der er indgået i forsøgene, og de beregningsformler, der er anvendt generelt. Derudover er der en fortegnelse over de afprøvede sorter og de forædlere og firmaer, der markedsfører dem, samt de aktive stoffer i de afprøvede plantebeskyttelsesmidler. Forsøgsopgaverne Vækstsæsonen 2013 har sat sit præg på forsøgsarbejdet. Det korte forår har gjort, at perioden til at udføre forsøgsbehandlinger er blevet meget sammenpresset, mens høst og efterårssåning er blevet gennemført uden problemer og med stor effektivitet. Det tilstræbes at anlægge og høste forsøgene, samtidig med at forsøgsværten varetager de øvrige opgaver i marken, men når hovedparten af værterne er klar samtidig, kan det være en udfordring at tilgodese alle ønsker om at passe forsøgsarbejdet ind i de øvrige opgaver i marken. Antallet af forsøg, fordelt på forsøgsopgaver, ses i tabel 3. Forsøgene med arter og sorter udgør den største andel af forsøgsopgaverne og omfatter forsøg med 16 forskellige arter. I 2013 er andelen af vintersædsforsøg faldet antalsmæssigt fra at udgøre 18,6 procent af forsøgene i 2012 til at udgøre 16,9 procent i Vårsædsandelen er i samme periode steget tilsvarende. Samlet set er andelen af forsøg med arter og sorter steget med knap 50 forsøg. En af årsagerne til dette er en opdeling af vinterrapssortsforsøgene, så sorter nu afprøves særskilt i forsøgsserier med henholdsvis linjer, hybrider og dværghybrider. Tabel 3. Oversigt over forsøgsopgaver 2013 Antal forsøg Pct. Arter og sorter Vintersæd ,9 Vårsæd ,0 Ærter, hestebønner og lupin 47 4,4 Industriafgrøder 44 4,1 Kartofler, roer, majs og græs 92 8,6 I alt ,0 Gødningsforsøg Kvælstof 77 7,2 Fosfor 20 1,9 Kalium 7 0,7 Magnesium, svovl og andre næringsstoffer - - Kalk m.m. 2 0,2 Husdyrgødning 23 2,2 Industriaffald og slam 3 0,3 Grøngødning og efterafgrøder 33 3,1 I alt ,4 Andre forsøg Bekæmpelse af ukrudt ,7 Bekæmp. af sygdomme og skadedyr ,2 Dyrkningsmetoder 40 3,7 Jordbearbejdning 9 0,8 Såning og plantetal 19 1,8 Vækstregulering 6 0,6 Forskelligt 40 3,7 I alt ,5 I alt gennemførte forsøg ,0 Sortsafprøvningen i korn, raps og bælgsæd er siden 1995 gennemført i et samarbejde mellem Natur- Erhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte, forædlerne, sortsrepræsentanterne og Videncentret for Landbrug. Ordningen indebærer, at der er brugbare forsøgsresultater, samtidig med at sorterne slutter i den lovbestemte sortsafprøvning. I tillæg til sortsafprøvningen er der etableret observationsparceller i 315 sorter af korn på op til 21 lokaliteter, afhængigt af arten. I observationsparcellerne foretager medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte en intensiv registrering af sygdomsangreb mv. Disse resultater findes på SortInfo ( Sortsafprøvningen i vinterraps er med 187 sorter fortsat den største afprøvning af sorter. Afprøvningen af sorter i forsøgene med majshelsæd er faldet en anelse i omfang i forhold til 2012, og i 2013 har der været afprøvet 109 sorter af majs til helsæd. I majs såvel som i vinterrapsforsøgene stilles der store krav til ensartede arealer og sikre forsøgsdesigns for at opnå valide resultater, der er repræsentative for sortens dyrkningsegenskaber. Afprøvning af foder- og energiroer er en voksende aktivitet, og 9

12 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår De største aktiviteter af andre forsøgsopgaver i tabel 3 er forsøg med bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr og udgør knap 30 procent af det samlede forsøgsomfang. I 2013 er der udført forsøg med måling af spild i raps ved hjælp af løbende måling af spildfrø i tagrender, udsat i parcellerne inden høst. Dette er et forsøg på at kvantificere spildet ved forskellige planteværnsstrategier i vinterraps mere præcist. Antallet af forsøg med såning og plantetal er vokset fra fem forsøg i 2012 til 19 forsøg i 2013, heriblandt forsøg med vinterbyghybrider og plantetal. For at få maksimalt udbytte af forsøgsarbejdet besigtiger konsulenterne jævnligt markforsøgene og i dette tilfælde også en klimastation, hvis formåen undersøges i forsøgene. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). antallet af afprøvede sorter er gået fra 19 i 2012 til 29 i Afprøvningen viser spændende resultater og et stort udbyttepotentiale. Antallet af kernemajssorter er 22 og dermed på samme høje niveau som de seneste to år. Nye forsøgsopgaver af særlig kompleks karakter er efterhånden et velkendt fænomen i landsforsøgene. Sådanne forsøgsopgaver stiller store krav til den forsøgstekniske udførelse, valg af forsøgsareal og en høj grad af planlægning for at sikre en tydelig og præcis instruktion af opgaverne i forsøgsplanerne. En voksende interesse for anvendelse af sensorregistreringer og planteprøver er eksempler på komplekse metoder, der skal udvikles og valideres som en del af forsøgenes udførelse. Sådanne metoder anvendes særligt i gødningsforsøgene. Andelen af forsøg med husdyrgødning er vokset fra seks forsøg i 2012 til 23 forsøg i Særligt tilsætning af syre til gylle i forskellige strategier har været en stor aktivitet i Derudover udgør andelen af forsøg med efterafgrøder cirka 20 procent af det samlede antal gødningsforsøg. Den største del af gødningsforsøgene vedrører dog stadig kvælstofmængder. Disse forsøg udgør grundlaget for at fastlægge de optimale gødningsmængder og indstillingen af optimale normer til NaturErhvervstyrelsen, som herefter tilpasser normerne i henhold til de politiske vedtagelser. Landsforsøgene bidrager med resultater til Planteavlskonsulenternes Registreringsnet, en række planterelaterede varslingsmodeller, høstprognoser, Fusariummonitering samt til de internetbaserede beslutningsstøttesystemer Planteværn Online, SortInfo og SortsValg, som benyttes af landmænd og konsulenter ( Sponsorer og uvildighed Landsforsøgene gennemføres for at finde den optimale løsning i de undersøgte situationer. Det er derfor alene medarbejdere ved Videncentret, Planteproduktion og Økologi, der har ansvaret for forsøgsplanernes udformning, herunder at sikre, at sammenligninger altid foretages, så de bedste alternativer er med. Der er lang tradition for, at kommercielle firmaer, som markedsfører produkter i Danmark, giver et økonomisk tilskud til gennemførelse af disse forsøg, også selv om de må acceptere, at deres produkter bliver sammenlignet med de bedste alternativer, samt at alle forsøgsresultater bliver offentliggjort inklusive resultater af forsøg, der ikke fremmer salget af deres produkter. Danske landmænds krav om, at hjælpestoffer og sorter skal være afprøvet i landsforsøgene, er helt klart en medvirkende årsag til, at danske landmænd - i forhold til landmænd i mange af vore nabolande - bruger væsentligt færre hjælpestoffer i planteproduktionen. De økonomiske tilskud fra kommercielle firmaer er langt fra hovedfinansieringskilden for det samlede forsøgsarbejde, men er med til at sikre, at nye produkter bliver afprøvet. Hovedfinansieringskilden til forsøgsarbejdet er landbrugets fonde, herunder ikke mindst Promilleafgiftsfonden, Kartoffelafgiftsfonden, Frøafgiftsfonden og Fonden for økologisk landbrug. Derudover er der ydet støtte fra Erstatningsfonden for Sædekorn. Også fonde med almennyttige formål som Ole Heyes Fond og Søgårdfonden har givet støtte til forsøgsarbejdet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af forsøgs- og demonstrationsaktiviteter via Landdistriktsprogrammet, Erhvervsudviklingsordningen. Ministeriet har desuden ydet støtte via forskellige ordninger, herun- 10

13 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår der Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, Innovationsloven, samt direkte støtte til blandt andet udarbejdelsen af kvælstofprognosen og de dertil hørende jordbundsanalyser. Af private firmaer, som har bidraget økonomisk til forsøgenes gennemførelse, kan nævnes: Planteforædlerne, sortsrepræsentanterne, importører og fabrikanter af plantebeskyttelsesmidler samt gødningsfirmaer. Hovedparten af disse tilskud er givet til forsøg med egne produkter, men Yara, DLG og Danish Agro har sponseret hovedparten af den gødning, der er brugt i forsøgene, uanset formål. Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion er særdeles taknemmelig for den støtte, der på denne måde gives til forsøgsarbejdet. Samarbejde med universiteter En del af midlerne fra Promilleafgiftsfonden viderebetales til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab som delvis finansiering af anvendelsesorienterede aktiviteter, der støtter op om forsøgsarbejdet og giver et endnu bredere grundlag for udarbejdelse af vejledninger og anbefalinger samt beslutningsstøttesystemer som Planteværn Online, Vandregnskab og SortInfo. Ud over disse opgaver er der blandt andet givet støtte til anvendelsesorienterede aktiviteter ved Aarhus Universitet inden for områderne monitering af kvælstofudledningen fra minerogene lavbundsjorde, optimering af slætstrategi og kvalitet i grovfoderproduktionen, monitering af herbicidresistens og Integreret Plantebeskyttelse samt afgrødemodeller for vanding af henholdsvis majs og græs. Der er desuden givet støtte til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab til et fælles længerevarende projekt vedrørende jordpakning og jordens egnethed som dyrkningsmedie. Herudover har Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab fået støtte til at belyse forskellen i kvælstofudvaskning mellem vintersæds- og vårsædsbaserede sædskifter samt til aktiviteter inden for affaldsbiomasse. Vejrforhold I det følgende er beskrevet de vejrforhold, der karakteriserer vækståret 2012 til Temperatur, nedbør og solskinstimer Tabel 4 viser gennemsnitstemperaturen og antal solskinstimer i de enkelte måneder fra september 2012 til oktober Tabel 5 viser nedbøren i de enkelte landsdele og på landsplan. Middeltemperaturen er vist i figur 2. Nedbørsmængderne fremgår af figur 3. Efterår 2012 Efteråret var som helhed vådt, især i de vestlige egne af landet. September 2012 havde en middeltemperatur nær det normale. September var desuden våd og solfattig. Nedbøren var meget ujævnt fordelt. Mest nedbør kom der i Midt- og Vestjylland, hvor der i gennemsnit faldt 129 mm. Det øvrige Jylland fik også store mængder nedbør, hvorimod Øerne fik mindre end normalt. Der blev ikke registreret nattefrost. Oktober var lidt køligere end normalt. Laveste temperatur blev målt til -5,7 grader C den 24. oktober. Der kom i gennemsnit 93 mm nedbør, men også i oktober var nedbøren meget ujævnt fordelt. Midt- og Vestjylland fik hele 132 mm. Sydjylland fik også meget nedbør, hvorimod Nordjylland og Øerne fik væsentligt mindre. Solen skinnede i 90 timer mod normalt 87 timer. November var forholdsvis lun med en middeltemperatur, der var 1,4 grader C over normalen. I gennemsnit for hele landet var nedbøren lidt under det normale, men den sydvestlige del af Jylland fik væsentligt mere nedbør end resten af landet. Tabel 4. Gennemsnitstemperatur og antal solskinstimer Gns.temperatur Antal solskinstimer Normal Normal September 13,0 12, Oktober 8,8 9, November 6,1 4, December 0,2 1, Januar 0,1 0, Februar -0,4 0, Marts -0,8 2, April 5,5 5, Maj 12,1 10, Juni 14,0 14, Juli 17,3 15, August 17,0 15, September 13,1 12, Oktober 10,9 9, Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 11

14 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Tabel 5. Oversigt over nedbørsforholdene 2012 til 2013 Region Okt. - marts April Maj Juni Juli August September Apr. - sept. Vinter Vinteren 2012 til 2013 har været 0,5 grader C koldere end normalt. De to første vintermåneder har været præget af kolde og varme perioder, der har afløst hinanden. Februar har været kold med mindre temperaturudsving. Middeltemperaturen i december har været 0,2 grader C og dermed 1,4 grader C under normalen. Laveste temperatur er målt til -16,5 grader C den 12. december. Der er kommet 77 mm nedbør mod normalt 66 mm for landet som helhed. Januar 2013 har haft en middeltemperatur på 0,1 grader C. Det er 0,1 grader C over normalen. I begyndelsen og slutningen af må Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Vest- og Sydsjælland Kbh. og Nordsjælland Bornholm Hele landet Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. Inklusive Lolland-Falster og Møn. 25 Middeltemperatur - Jylland og Øerne Middeltemperatur, C Det meget kolde vejr i marts har sat sine tydelige spor på vinterrapsen. Man skal imidlertid ikke skue hunden på hårene. Selv meget medtagne planter kan være levedygtige. (Fotos: Carl Åge Pedersen, Videncentret for Landbrug). -10 sept. nov. jan. mar. maj jul. sept Normal middeltemperatur Middeltemperatur på ugebasis Figur 2. Middeltemperatur beregnet på ugebasis. Normalen (stiplet) repræsenterer gennemsnittet for perioden 1961 til Kilde: Aarhus Universitet. 12

15 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår neden har der været pæne plus-temperaturer. Januar har været lidt mere solrig end normalt med 49 solskinstimer. Der er i gennemsnit for hele landet kommet 57 mm nedbør, hvilket svarer til normalen. Februar har haft en middeltemperatur på -0,4 grader C og dermed 0,4 grader C under normalen. Februar har i gennemsnit for hele landet haft 24 frostdøgn. Februar har været solfattig med kun 51 solskinstimer. Nedbøren har også været beskeden med kun 22 mm som gennemsnit for hele landet. Forår Foråret 2013 har samlet set været koldt, tørt og solrigt. Marts 2013 har været meget kold med en middeltemperatur på -0,8 grader C, hvilket er hele 2,9 grader C under normalen. Marts 2013 har således været meget forskellig fra marts 2012, der var meget varm. Der har været hele 29 frostdøgn. Marts har også været særdeles tør med kun 9 mm nedbør. Antallet af solskinstimer har været 190. Det er hele 81 timer over normalen. April 2013 har været den koldeste april i 25 år. Middeltemperaturen har været 5,5 grader C og dermed 0,2 grader C under normalen. April har også været tør og solrig. Der er i gennemsnit for hele landet mm Nedbør Jylland sept ȯkt. nov. dec. jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. septȯkt. kommet 25 mm nedbør mod normalt 41 mm. Solen har skinnet i 212 timer. Det er 50 timer over normalen. Maj har haft en middeltemperatur på 12,1 grader C. Det er 1,3 grader C over normalen. I maj er der kommet 68 mm nedbør i gennemsnit for hele landet. Nordjylland har fået mest nedbør, og Syd- og Sønderjylland har fået mindst. Der har været hændelser med kraftig regn og skybrud. 21. og 22. maj er der mange steder i den centrale del af landet kommet omkring 80 mm nedbør. Der er blevet målt en døgnnedbør på 74 mm den 22. maj i Grenå. Samme dag har der været tørvejr og jordfygning i store dele af Vestjylland. Antal solskinstimer har været lidt over det normale i maj. I starten af maj har der været frostvejr. Sommer Sommeren 2013 har som helhed været varm, tør og solrig. Der har været en lang, tør periode i juli, der har medført et stort behov for markvanding. I de tre sommermåneder er der i gennemsnit ud over landet kommet 136 mm nedbør. De seneste ti år har gennemsnitsnedbøren i sommermånederne været 236 mm. Juni har haft en middeltemperatur på 14,0 grader C. Det er 0,3 grader C under normalen. Den første tredjedel af juni har været lun, tør og solrig. Resten af juni har været præget af ustadigt vejr. Der er i gennemsnit for hele landet kommet 68 mm nedbør mod normalt 55 mm. Middeltemperaturen i juli har været på 17,3 grader C, hvilket er 1,7 grader C over normalen for 1961 til Der er i gennemsnit kun kommet 19 mm nedbør i juli. Dermed er juli 2013 den fjerde tørreste, der nogensinde er målt. Den sparsomme nedbør er kommet i de sidste dage i måneden, så der har været en lang og kraftig tørkeperiode. Juli har haft 295 solskinstimer, hvilket er 99 timer over mm 120 Nedbør Øerne sept. nov. jan. mar. maj juli sept. okt. dec. feb. apr. juni aug. okt. Normalnedbør Nedbør Figur 3. Nedbørsmængderne i vækståret 2012 til 2013 for henholdsvis Jylland og Øerne. Den tørre sommer har igen i 2013 boniteret dyrkningsjorden. Tørken er en af årsagerne til, at udbyttet ikke er blevet større, end tilfældet er. (Foto: Mike Jørgensen, Videncentret for landbrug). 13

16 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår normalen. Juli 2013 har dermed været den næstmest solrige juli, siden målingerne startede i Juli 2013 er kun overgået af juli August har været 1,3 grader C varmere end normalt. I august er der i gennemsnit for hele landet kommet 49 mm nedbør. Så tør har august ikke været siden I august har der været 17 døgn med nedbør, og der har været 207 solskinstimer. Der har generelt været gode vejrforhold til høstarbejdet. Efterår 2013 September 2013 har haft en middeltemperatur lidt over det normale, men har været våd og solfattig. Nedbøren har været meget ujævnt fordelt. Mest nedbør er der kommet i det sydlige og vestlige Jylland, hvor der er faldet næsten 140 mm. Den øvrige del af landet har fået væsentligt mindre nedbør. I det meste af landet har der været fine betingelser for rettidig såning af vintersæd. Der er ikke blevet registreret nattefrost i september. Oktober har været 1,8 grader C varmere end normalt. Helt usædvanligt er der blevet målt knap 20 graders varme så sent som den 22. oktober. Laveste temperatur er målt til -1,6 grader C den 18. oktober. Der er i gennemsnit kommet 102 mm nedbør mod normalen på 76 mm, men også i oktober har nedbøren været meget ujævnt fordelt. Vestjylland har fået mest nedbør. Østjylland og Øerne har fået væsentligt mindre. Solen har skinnet i 94 timer mod normalt 87 timer. En kraftig storm har hærget landet den 28. oktober. Vandbalance I figur 4 er vist den månedlige nedbør og den potentielle fordampning for hele landet for de seneste ti år. Potentiel fordampning er beregnet af Aarhus Universitet. Det farvelagte område i figuren er et udtryk for nedbørsunderskuddet gennem vækstsæsonen. Vandbalancen er vist i tabel apr maj jun juli aug sept. Vandbalanceunderskud Fordampning okt. Nedbør Figur 4. Månedlig nedbør (fuldt optrukket kurve) og potentiel fordampning (stiplet kurve) for hele landet. Kilde: Aarhus Universitet. Tabel 6. Oversigt over vandbalancen (nedbør minus potentiel fordampning) 2013 Region April Maj Juni Juli August September Oktober Apr.- okt Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm Norm. Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sjælland og Lolland-Falster Bornholm Gns. for hele landet Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden Kilde: Aarhus Universitet. 14

17 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Tabel 7. Landbrugsarealets benyttelse, angivet i ha Stormen den 28. oktober har i varierende omfang skadet den majs, der endnu ikke har været høstet. Det har bevirket, at majs, der har været bestemt til modenhed, i et vist omfang er blevet ensileret i stedet for. (Foto: Hans Erik Larsen, Centrovice). Arealanvendelsen Tabel 7 viser fordelingen af det dyrkede areal på de forskellige afgrøder. Tabellen er udarbejdet ud fra Danmarks Statistiks oplysninger. Desværre har Danmarks Statistik flere opgørelser af det dyrkede areal og arealfordelingen. Den arealfordeling, der er vist, svarer til opgørelsen af det samlede høstresultat, der fremgår af tabellerne senere i dette afsnit. Tallene for 2008 til 2013 stammer fra Statistikbankens opgørelse af Høstresultat efter afgrøder og enhed. Tallene for andet end korn, raps og bælgsæd i 2013 er Videncentrets bedste skøn ud fra det foreliggende materiale. Tallene for 2013 er foreløbige. Tabel 6 indeholder ikke arealerne med frugt- og bærproduktion samt planteskoler. Arealet med vinterraps er steget næsten 40 procent, formentlig dels på grund af gode såbetingelser i august 2012, dels på grund af udsigten til en god pris. Arealet med vintersæd er faldet svagt fra 2012 til 2013, hvor arealet med vinterhvede er faldet knap 10 procent, mens arealet med vinterrug er steget cirka en tredjedel. Baggrunden for, at vinterhvedearealet ikke er steget og er langt lavere end for få år siden, er formentlig det fugtige vejr i dele af landet i eftersommeren Arealet med vårbyg og anden vårsæd er faldet. Det er formentlig i konsekvens af det stigende areal med vinterraps og det næsten uændrede vintersædsareal. Arealet med kernemajs er igen oppe på ha. Kernemajs behandles på to forskellige måder efter høst, enten ved nedtørring som andet korn eller crimpning og efterfølgende ensilering Korn Vinterhvede 2) Vårhvede Vinterrug Vinterbyg Triticale Vårbyg Havre 3) Kernemajs Korn i alt Bælgsæd Bælgsæd i alt Knold- og rodfrugter Kartofler Sukkerroer Foderroer Knold- og rodfrugter i alt Græs og grønfoder Helsæd, lucerne og grønfoder Majs Græs og kl.græs i omdrift Græs og kl.græs uden for omdrift Græs og grønfoder i alt Frø- og specialafgrøder Frø til udsæd Vinterraps Vårraps Andet Gartneriprodukter Frø og specialafgrøder i alt Øvrige arealer inkl. brak 4) I alt Foreløbige tal. 2) inkl. vårhvede. 3) Fra 1990 inkl. blandsæd. 4) Justeret i henhold til oplysninger fra NaturErhvervstyrelsen. Grænsen mellem græs i omdrift og græs uden for omdrift er i praksis en smule flydende. Det samlede areal med frø til udsæd har i 2013 været helt oppe på ha inklusive spinat og andre havefrøafgrøder. Øvrige arealer inklusive brak er næsten uændrede, og det totale landbrugsareal synes at være faldet igen. Set over en årrække er den generelle trend, at der årligt forsvinder cirka ha landbrugsjord som følge af byudvikling mv. 15

18 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Forbruget af hjælpestoffer Forbruget af handelsgødning Tabel 8 viser det samlede forbrug af handelsgødning. Langt hovedparten er anvendt i landbruget, men nogle få tusinde ton anvendes i skove, på offentlige veje, i private haver mv. Alle steder anvendes kvælstof til gødskningsformål, dog med den undtagelse, at der anvendes urea til afisning af lufthavne og særligt udsatte veje og vejkryds. Kvælstofforbruget er i 2013 reduceret med ton og er dermed på samme lave niveau som før ophøret af braklægningsordningen. Fosforforbruget ligger fortsat på et meget lavt niveau. Det samme er tilfældet for kalium. Svingningerne i handelsgødningsforbruget de seneste år er påvirket af stærkt svingende priser, som kan have givet lagerudsving mellem årene. I forhold til 1984 er forbruget af kvælstof i handelsgødning mere end halveret. Det har bevirket et mindre udbytte end det, der kunne have været opnået, hvis det havde været muligt at opfylde afgrødernes kvælstofbehov. Det meget lave proteinindhold, der er i danske afgrøder i disse år, er et alarmerende tegn på, at de meget stramme miljøregler gør ondt. Videncentret for Landbrug har beregnet, at det ved normale prisrelationer koster dansk landbrug i størrelsesorden 1,6 mia. kr. om året, at politikerne har reduceret kvælstofnormerne med 10 til 20 procent, afhængigt af hvordan man gør det op. Tabel 8. Forbruget af handelsgødning ton N Procent Kalkam.salp. inkl. N/S-gødn NPK, NP, NK Fl. ammoniak Andre N-gødn. inkl. amm.nitrat ton P Procent Superfosfat o.l PK-gødn NPK, NP ton K Procent Kaliumgødn PK-gødn NPK, NK Foreløbige tal. Også anvendelsen af fosfor og kalium er faldet stærkt siden 1980 erne. Med en god fordeling af husdyrgødning er det kun på en mindre del af landbrugsarealet, der er behov for at tilføre fosfor i handelsgødning. Nogle steder viser relativt lave fosfortal i jorden imidlertid, at der er sparet for meget på dette næringsstof. Et optimalt udbytte kræver, at fosfortallet er over 2, og også at jordens kaliumtilstand er tilfredsstillende. Forbruget af plantebeskyttelsesmidler Udviklingen i salget af plantebeskyttelsesmidler er vist i tabel 9. På basis af salget er den potentielle belastning opgjort. For første gang indgår anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i vækståret, opgjort på basis af indberetningsdata fra sprøjtejournaler, i bekæmpelsesmiddelstatistikken. Salget i 2012 var i høj grad påvirket af udsigten til den nye pesticidafgift, som er trådt i kraft den 1. juli Der er sket et stort mersalg af de midler, som nu er blevet pålagt en væsentlig afgiftsstigning. En stor del af de købte midler ligger nu på lager, og der vil således gå flere år, før salgstal kan anvendes til at vurdere udviklingen i forbrug og belastning. I regeringens Sprøjtemiddelstrategi er målet at reducere pesticidbelastningsindikatoren PBI med 40 procent i 2015 i forhold til 2011, hvor den var 3,02. Antagelsen er, at den nye pesticidafgift vil medføre en reduktion af belastningen, når landmændene får kendskab til, hvilken belastning de enkelte midler kan udgøre, og derudover skal betale en højere afgift for midler med høj belastning. Det vil dog kun være muligt, hvor der er reelle alternativer til rådighed. Ofte vil det være nødvendigt at fortsætte med at bruge midler med højere belastning og dermed afgift for at undgå udvikling af pesticidresistens, eller fordi der ikke findes alternativer. Beregningerne af belastningsomfang sker med udgangspunkt i aktivstoffernes og produkternes iboende egenskaber og er således et udtryk for mulige påvirkninger, men ikke et udtryk for, i hvilket omfang anvendelsen faktisk belaster sundhed og miljø. Belastningsomfanget er udtrykt gennem pesticidbelastning (B), fladebelastning (BF) og pesticidbelastningsindikator (PBI). Pesticidbelastningen (B) beregnes på grundlag af salgstal og oplysninger om produkternes miljøegenskaber og sundhedsmæssige egenskaber. Fladebelastningen BF er belastningen pr. arealenhed, beregnet ud fra det landbrugsareal, der er dyrket konventionelt det pågældende år. Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) 16

19 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår Tabel 9. Salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, behandlingshyppighed og belastning Plantebeskyttelsesmidler Gns Salg i ton aktivstof fra importør eller fabrikant Ukrudtsmidler Vækstregulatorer Svampemidler Skadedyrsmidler I alt Indikatorer baseret på salg Behandlingshyppighed (ny) - - 2,07 2,39 2,52 2,56 3,27 2,60 2,85 3,22 3,96 Samlet belastning (B), mio. B ,24 7,71 6,19 7,36 6,55 10,86 Fladebelastning (BF), B pr. ha ,41 3,43 2,80 3,32 2,92 4,91 Pesticidbelastningsindikator (PBI) ,41 3,55 2,85 3,39 3,02 5,00 Indikatorer baseret på indberetning fra sprøjtejournaler Aktivstof, kg pr. ha ,66 Behandlingshyppighed (ny) ,50 Fladebelastning (BF), B pr. ha ,44 Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen. Salget i perioden 2007 til 2011 er justeret på grund af opdatering af datagrundlag og parametre for beregning af statistikken. beregnes ligesom fladebelastningen (BF), men ved at den samlede belastning det pågældende år divideres med størrelsen af det samlede konventionelt dyrkede landbrugsareal i referenceåret Det vil eksempelvis sige, at PBI kan falde, såfremt det økologiske areal stiger. På basis af data fra sprøjtejournaler for perioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 er det beregnet, at der i gennemsnit er anvendt 1,66 kg aktivstof pr. ha konventionelt omdriftsareal. Fladebelastningen BF har været 2,44 B pr. ha og behandlingshyppigheden 2,5. De enkelte afgrøder Vintersæd De generelle vækstbetingelser er omtalt tidligere i dette afsnit. Nedbørsmængderne var særligt i Jylland noget over normalen i september, oktober og december Det medførte en besværlig og relativt sen såning af vintersæd i Jylland, og i mange marker var der problemer med fremspiringen. Udgangspunktet for en optimal overvintring var således relativt dårligt i disse egne af landet. Vinteren har været kold og lang med gennemsnitstemperaturer under normalen i december, februar og marts. Vintersæden i det nordvestlige Jylland samt Østjylland har været hårdest ramt af vinteren, hvorimod vintersæden på Sjælland og Sydhavsøerne har klaret vinteren fint, og her er kun få marker blevet omsået. På landsplan har de ledende planteavlskonsulenter vurderet, at 2 til 4 procent af arealet med vinterhvede, vinterbyg og triticale er sået om, og at yderligere 10 til 15 procent af hvedearealet er blevet isået. Det vurderes, at 1 til 2 procent af vinterrugarealet er sået om. Gennemgående er vurderingen, at det er de sent såede marker, der er blevet skadet af vinteren, og hovedårsagerne er svag udvikling i efteråret, dårlig etablering samt mange dage med frost i løbet af vinteren. Vinterhvede. Angrebene af Septoria har været moderate til kraftige. Der har været meget stor variation i angrebsgraden som følge af nedbørsmængderne i de forskellige landsdele og sortsvalget. Smittetrykket har været højest i forsøgene i den østlige del af Sønderjylland. Angrebene af meldug har været moderate. Angrebene af hvedebladplet i En del marker har i 2013 været prydet af vildtstriber med for eksempel solsikke. (Foto: Jens Erik Jensen, Videncentret for Landbrug). 17

20 Forsøgsarbejdet og vækstvilkår pløjede marker har været svage og har bredt sig fra første uge af juli. Allerede i slutningen af maj er der dog set mere udbredte angreb i enkelte pløjede marker med forfrugt hvede, især på foragre med flest planterester. I upløjede marker med forfrugt hvede har der i flere marker været kraftige angreb. Angrebene af gulrust og brunrust har været svage. Angrebene af bladlus har overvejende været svage til moderate i juni, men i juli har der udviklet sig kraftige angreb i mange marker. Hvedegalmyg har optrådt med relativt svage og sene angreb. Vinterbyg. Skoldplet har været mest udbredt, men den mest dyrkede sort, Matros, har været væsentligt mindre angrebet end de øvrige sorter. Angrebene af øvrige svampesygdomme har været svage til moderate. Vinterrug. Skoldplet har været mest udbredt, og angrebene har været relativt kraftige i flere marker. Angrebene af meldug og brunrust har været moderate, og brunrustangrebene er kommet meget sent. Triticale. Angrebene af gulrust har været svagere end i de foregående år. Der er fundet mest gulrust i sorten Gringo. De i 2013 dyrkede sorter, Ragtac og Tulus, angribes væsentligt mindre af gulrust end de i 2009 og 2010 dyrkede sorter, som var meget modtagelige. Meldugangrebene har været moderate, men har i nogle marker udviklet sig ret kraftigt fra omkring midten af juni. Brunrustangrebene har været svage. Angrebene af Septoria har overvejende været moderate, men angrebene har udviklet sig sidst på sæsonen. Vårsæd Den kolde marts har betydet, at såningen af vårsæden er foretaget noget senere end normalt. Vinteren og det tidlige forår har været tør med nedbør langt under normalen i februar, marts og april, hvilket har givet optimale muligheder for såbedstilberedning og etablering af vårsæd. Vårbyg. Skoldplet og bygbladplet har været de mest udbredte svampesygdomme. Angrebene har overvejende været moderate, men i flere marker har der været kraftige angreb. Angrebene af meldug har været svage, og kun i sorten Propino er der fundet moderate til kraftige angreb. Angrebene af bygrust har været svage. Der har været moderate til kraftige angreb af bladlus i mange marker. Angrebene af kornbladbiller har været relativt svage. Havre. Der har overvejende været svage angreb af svampesygdomme og moderate til kraftige angreb af bladlus. Vårhvede. I flere sorter har der været angreb af gulrust, mens angreb af øvrige svampesygdomme overvejende har været svage til moderate. Høsten Foråret er kommet sent, og vintersæden har i størstedelen af vækstperioden været op mod to uger senere i udvikling end normalt. Juli har dog været varm med mange solskinstimer, og forsinkelsen i væksten er stort set indhentet inden høst. Resultatet er en kort og relativt forceret vækstsæson, hvilket formentlig har kostet udbytte. Proteinindholdet er højt i det høstede korn, hvilket er en følge af den solrige juli. Maj og juni har været kendetegnet ved nedbør over normalen, hvilket har sikret god etablering af vårsæden med store udbytter til følge på trods af den sene såning og tørken i det tidlige forår. Selve høsten har nydt godt af, at den tørre og solrige periode er fortsat ind i august, hvilket har givet gode betingelser for høst og bjærgning af halm og med et begrænset behov for korntørring. Kravet om 10 meter randzoner langs de fleste vandløb har været et stort debatemne i 2013, ikke mindst fordi reglerne har været uklare og administrationen kompliceret. (Foto: Jens Nygaard, Jysk Landbrugsrådgivning). Landbrugspressen er igen i år løbende i høstperioden kommet med forudsigelser om høstens størrelse, og disse har bygget på interviews af planteavlskonsulenter og landmænd. Derfor har Videncentret for Landbrug også i 2013 undladt at udsende en høstprognose. En sådan er dog udarbejdet primo september og har resulteret i et skøn for det samlede kornudbytte på 9 mio. ton plus udbyttet 18