Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk"

Transkript

1 Speciale Cand.ling.merc. Engelsk Oversættelsen af danske lovtekster til engelsk - Et forslag til en fremgangsmåde til brug for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk, eksemplificeret ved den danske arvelov Af Line Kirkegaard Studienr.: Vejleder: Sandro Nielsen April 2004 Handelshøjskolen i Århus

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Strukturering Emneafgrænsning Formål og motiv Kilder Lovtekster og deres kendetegn Juridisk teksttypologi Genre vs. teksttype Klassifikationsmodeller Karakteristika ved danske lovtekster Syntaktiske karakteristika Leksikalske karakteristika Semantiske karakteristika Makrostruktur Karakteristika ved engelske lovtekster Syntaktiske karakteristika Leksikalske karakteristika Semantiske karakteristika Makrostruktur Sammenligning af danske og engelske lovtekster Ligheder Forskelle Lighedernes og forskellenes indflydelse på oversættelsen Teori og metode Ældre oversættelsesteori Moderne oversættelsesteori Skoposteorien som overordnet metode Metode for kildetekstanalyse

3 3.5 Metode for måltekstanalyse og valg af oversættelsesstrategi Metode for oversættelseseksempler Fremgangsmåde til brug ved oversættelsen af lovtekster Kildetekstanalyse Ekstratekstuelle faktorer Afsender og tekstproducent Modtager Medium Sted Tid Motiv Formål Intention Funktion Opnåelse af formålet Intratekstuelle faktorer Indhold og genre Teksttype Stil Syntaktiske træk Leksikalske træk Semantiske træk Makrostruktur Præsuppositioner, genrekonventioner og kulturbundne elementer Måltekstanalyse og sammenligning med kildeteksten Ekstratekstuelle faktorer Afsender og tekstproducent Modtager Medium Sted Tid Motiv Skopos

4 Intention Funktion Opnåelse af skopos Oversættelsesstrategi Eksempler på oversættelse af den danske arvelov til engelsk Resultater Konklusion Summary Litteraturliste Bilag

5 1 Indledning 1.1 Problemformulering Dette speciales formål er at finde frem til en overordnet fremgangsmåde til brug ved oversættelsen af danske lovtekster til engelsk. Det vil indebære en undersøgelse af, hvorledes danske og engelske lovtekster skiller sig ud fra andre tekstgenrer. Desuden vil det inkludere en vurdering af eksisterende oversættelsesteorier og af, hvilke af disse der eventuelt vil kunne benyttes ved oversættelsen af lovtekster. I forbindelse med selve forslaget til en mulig fremgangsmåde for oversættelsen af danske lovtekster, vil de forskellige mulige trin i oversættelsesprocessen blive diskuteret og vurderet med den danske arvelov som eksempel. Med henblik på at vurdere brugbarheden af den foreslåede fremgangsmåde vil konkrete eksempler på oversættelse til engelsk af uddrag af den danske arvelov blive fremført sammen med en undersøgelse af, hvilke strategier, der er blevet benyttet i de enkelte tilfælde, hvorfor disse strategier er blevet valgt, og om de sikrer opnåelsen af det tilsigtede formål med oversættelsen. 1.2 Strukturering Den første del af specialet vil bestå af en genreundersøgelse af danske og engelske lovtekster med henblik på at finde frem til specielle sproglige, formelle og stilistiske træk ved denne undergenre. Først i dette afsnit afgrænses det juridiske sprogunivers, og der ses på, hvorledes de juridiske undergenrer kan grupperes. Formålet med dette er at muliggøre en placering af lovtekster inden for det juridiske univers, hvilket vil kunne føre til en overordnet forståelse for undergenren. Efterfølgende undersøges de forskellige kendetegn ved danske og engelske lovtekster. Derefter vurderes forskellige vigtige oversættelsesteorier, både historiske og mere nutidige. Især teorier vedrørende oversættelsesstrategi vil blive berørt. Hensigten med dette er at finde frem til, hvilke teorier, der kunne være anvendelige i forbindelse med oversættelsen af juridiske tekster og specielt lovtekster. Dernæst introduceres den anvendte metode, dvs. de konkrete teorier, procedurer 4

6 og fænomener, der benyttes og undersøges i forslaget til en mulig fremgangsmåde ved oversættelsen af lovtekster. Begrundelsen for valget af disse teorier, og hvor i analysedelen de vil blive anvendt, vil blive anført. Den næste del af specialet vil være en gennemgang af en mulig fremgangsmåde til brug ved oversættelsen af lovtekster med den danske arvelov og dennes oversættelse til engelsk som eksempel. Hvert trin i oversættelsesprocessen samt eksempler på den faktiske oversættelse vil blive analyseret. Ved de konkrete eksempler fra den danske arvelov og oversættelsesforslag til disse, vil endvidere blive set på oversættelsesproblemer og -procedurer i de enkelte tilfælde, hvorfor disse procedurer er valgt, og om de stemmer overens med den overordnede oversættelsesstrategi og sikrer opnåelse af formålet med målteksten. Dette afsnit vil afslutningsvis indeholde et resultatkapitel med en oversigt over f.eks. hvor ofte bestemte typer af problemer har optrådt i forbindelse med oversættelseseksemplerne, og hvorledes disse er blevet løst. De sidste afsnit vil være en opsummering af, og konklusion på, specialet samt et resumé på engelsk. 1.3 Emneafgrænsning Som nævnt i problemformuleringen vil dette speciale fokusere på lovtekster. I det første afsnit om lovtekster som genre og karakteristika ved lovtekster berøres dog først juridisk sprog generelt og de forskellige juridiske undergenrer, da en gruppering af undergenrerne vil være nødvendig for at nå frem til en definition af, og en forståelse for, den specifikke undergenre, som lovtekster udgør. I den sidste del af afsnittet vil der udelukkende være fokus på lovtekster og karakteristika ved disse. Det efterfølgende afsnit om oversættelsesteori og -metode vil ligeledes i starten behandle oversættelsesteori generelt med det formål at afgrænse, hvilke teorier, der er anvendelige for oversættelsen af lovtekster. Efterfølgende vælges en metode for oversættelsen af danske lovtekster til engelsk. Det praktiske afsnit, hvor en mulig fremgangsmåde ved oversættelsen af lovtekster gennemgås, vil være begrænset til kun at se på den danske arvelov og oversættelsen af denne til engelsk. Dette har været nødvendigt for at kunne komme med en sammenhængende analyse og give konkrete og forholdsvist beslægtede eksempler. At specialet vil se på karakteristika ved samt oversættelsesteorier og en oversættelsesfremgangsmåde til brug for lovtekster betyder dog ikke, at resultaterne ikke 5

7 eventuelt vil kunne benyttes i forbindelse med andre juridiske undergenrer. Ligeledes vil strukturen i fremgangsmåden forhåbentligt kunne benyttes ved oversættelsen af lovtekster fra engelsk til dansk eller mellem helt andre sprog. Dette speciale vil være begrænset til at se på oversættelsen af danske lovtekster til engelsk. Med engelsk menes, at modtagerne af den oversatte lov vil være englændere og målsprogskulturen England. Dermed undersøges kun engelske og ikke f.eks. amerikanske love og aspekter. 1.4 Formål og motiv Hensigten med dette speciale er at komme med et bud på, hvilke forhold, det er vigtigt at se på, hvis man vil sikre en formålstjenlig oversættelse af lovtekster. Der findes endnu ikke megen litteratur, der kun beskæftiger sig med oversættelsen af juridiske tekster og da slet ikke med love. Derfor er det interessant at se på, hvilke syntaktiske, leksikalske, stilistiske og layoutmæssige karakteristika, der er ved danske og engelske love, samt sammenligne denne undergenre i de to lande, for at finde frem til, hvilke aspekter man bør være opmærksom på i en oversættelsessituation. Desuden skønnes det relevant at vurdere eksisterende oversættelsesteorier og forsøge at udvælge elementer fra enkelte af disse, som kunne være brugbare i forbindelse med oversættelsen af lovtekster. For at kæde den frembragte viden sammen med en virkelig oversættelsessituation vil det derefter blive vurderet, hvorledes man i praksis kan benytte resultaterne fra ovenstående undersøgelser. Dette vil blive realiseret i et forslag til en mulig fremgangsmåde for oversættelsen af lovtekster. Oversættelsen af den danske arvelov til engelsk vil her blive brugt som eksempel. Håbet er at kunne komme med et kvalificeret bud på en fremgangsmåde til brug for oversættelsen af lovtekster, som andre cand.ling.merc.-studerende og oversættere kan benytte som udgangspunkt og evt. bygge videre på. 1.5 Kilder I specialet er udelukkende benyttet danske og engelske kilder. Enkelte er dog oversættelser til engelsk fra eksempelvis tysk og fransk. Kilderne er en blanding af bøger og artikler om oversættelse i praksis, oversættelsesteori, tekstanalyse, juridisk oversættelse og juridisk sprogbrug. Desuden 6

8 anvendes juridiske lærebøger samt bi- og monolingvale ordbøger. Internettet er kun blevet brugt i begrænset omfang grundet specialets emne, som primært er behandlet i bøger og artikler. Dog findes enkelte gode hjemmesider om eksempelvis jura og med forklaring på forskellige juridiske begreber. Herudover kan man på internettet se eksempler på danske og engelske lovtekster, ligesom den danske arvelov er at finde her. Ellers er internettet primært blevet anvendt i forbindelse med oversættelsen af uddrag af den danske arvelov til engelsk. Til illustration af de forskellige karakteristika ved danske lovtekster vil den danske arvelov hovedsageligt blive benyttet, og i et enkelt tilfælde anvendes ejerlejlighedsloven. Ved undersøgelsen af engelske lovtekster vil eksempelmaterialet blive taget fra de engelske love Fireworks Act, Landlord & Tenant Act og Armed Forces Act. Samtlige anvendte danske og engelske lovtekster vil være at finde i bilagene. Når der i fodnoterne henvises til linjenumre i lovteksterne, er der tale om de linjenumre, som er påført lovteksterne i bilagene. Ved henvisninger til bilag vil bilagets nummer desuden blive anført. I analysedelen, hvor en dansk lov analyseres med henblik på at vise, hvorledes en oversættelsesproces i forbindelse med oversættelsen af en dansk lovtekst til engelsk kan foregå, og hvilke elementer, det er hensigtsmæssigt at analysere i en dansk lovtekst og den kommende måltekst forud for selve oversættelsen, vil eksempelmaterialet som nævnt være den danske arvelov. Hvor der i specialet refereres til den danske arvelov, menes der, hvis ikke andet nævnes, den nyeste ajourførte version af loven, som er en lovbekendtgørelse fra Specialet indeholder anslag (88,7 normalsider). 2 Lovtekster og deres kendetegn Inden den praktiske og analyserende del, hvor en mulig fremgangsmåde til brug for oversættelsen af lovtekster vil blive undersøgt, er det nødvendigt at se på, hvilke undergenrer, der findes indenfor genren juridisk sprog, og hvorledes lovtekster skiller sig ud fra andre juridiske undergenrer og helt andre fagtekstgenrer. Juridisk sprogbrug adskiller sig på mange områder fra dagligdagssproget. Specielle træk findes f.eks., hvis man kigger på juridiske teksters syntaks, terminologi og formali- 1 Arveloven (Bilag 1) 7

9 tetsniveau. Men genren juridiske tekster består af mange undergenrer, og der er forskel på sprogbrugen i og opstillingen af disse tekster. Desuden er der forskel på sprogbrugen og layoutet i hhv. danske og engelske juridiske tekster tilhørende samme undergenre. Derfor er det vigtigt for oversætteren at kende til de forskellige undergenrer, der findes i det danske og engelske juridiske univers, samt disses sproglige kendetegn, hvis han vil sikre en god oversættelse. I dette afsnit undersøges således først, hvilke undergenrer der findes indenfor juridisk sprog, og derefter analyseres undergenren lovtekst mere indgående med henblik på at finde frem til denne undergenres specielle træk. 2.1 Juridisk teksttypologi Der findes mange slags tekster, og der findes omtrent lige så mange måder at kategorisere dem på. Dette gælder både for tekster generelt og for juridiske tekster, som alle kan inddeles efter et utal af kriterier. Kategorisering af tekster kan give et overblik over en bestemt tekst eller gruppe af tekster set i forhold til andre tekster. Først og fremmest kan man sætte såkaldt almensprog overfor fagsprog, og fagsprog kan igen inddeles i forskellige kategorier kaldet genrer, som f.eks. juridisk, økonomisk, teknisk og medicinsk fagsprog. Derudover kan tekster inddeles efter kriterier som f.eks. tekstens medium, dvs. om der er tale om en skreven eller en mundtlig tekst, stilen, dvs. hvor formel teksten er og tekstens kommunikative funktion, dvs. er det f.eks. en direktiv, ekspressiv eller informativ tekst (jf. 3.4) Genre vs. teksttype En meget anvendt måde at foretage inddelinger af tekster på er i genrer. Ofte forveksles begrebet genre dog med teksttype, selv om de to begreber ikke betyder det samme. Da der i det følgende refereres til begge disse begreber, er det nødvendigt at præcisere, hvad der menes med hhv. genre og teksttype. Forskellen på begreberne er, at hele tekster kan kategoriseres i genrer som f.eks. brugsanvisninger, videnskabelige artikler, lærebøger, romaner og forretningsbreve, mens dele af en tekst kan inddeles i teksttyper, alt efter om delene er f.eks. argumentative eller instruerende (jf. 3.4 for nærmere definition af teksttyper). Således baseres forskellen mellem begreberne genre og 8

10 teksttype på, om der er tale om kategorisering af hele tekster eller dele af tekster, og en bestemt genre kan indeholde flere teksttyper 2. Ved inddelingen af tekster i genrer, ser man både på kendetegn, som kan ses direkte i teksten (intratekstuelle faktorer) og på kendetegn, som ikke kan iagttages direkte i teksten (ekstratekstuelle faktorer). Eksempler på intratekstuelle faktorer kunne være syntaks, terminologi og stil, mens ekstratekstuelle faktorer er begreber som tid, sted, funktion samt kommunikationssituationen. Dette betyder, at tekster for at kunne klassificeres som tilhørende samme genre må have visse fælles træk, både hvad angår intratekstuelle og ekstratekstuelle faktorer 3. Inddelingen af enkelte dele af en tekst i teksttyper sker derimod efter, hvilken måde tekstafsnittet fremstiller indholdet på, dvs. hvad der fokuseres på 4. Ud fra ovenstående kan man sige, at juridiske tekster udgør en genre, da de har visse leksikalske, syntaktiske og stilistiske fællestræk og til dels ligner hinanden hvad angår ekstratekstuelle faktorer som funktion, formål, afsender, modtager mv. Juridiske tekster kan dog yderligere inddeles i diverse undergenrer indeholdende tekster, der ligner hinanden endnu mere, hvad angår intra- og ekstratekstuelle faktorer. Eksempler på sådanne undergenrer er love, kontrakter, domme og juridiske lærebøger, som igen kan underopdeles i bestemte lovtekster, bestemte kontrakttyper, diverse domme etc. Størstedelen af disse juridiske undergenrer forefindes både i det danske og det engelske juridiske univers Klassifikationsmodeller For at få et overblik over de juridiske undergenrer og deres særtræk og eventuelle fællestræk er det nødvendigt at gruppere dem. Ved at have kendskab til de forskellige juridiske undergenrer overskueliggøres området, og det bliver muligt at finde frem til de enkelte undergenrers, og dermed lovteksters, karakteristika. Gennem tiderne er udarbejdet adskillige forslag til klassifikationsmodeller, som varierer alt efter deres fokus og inddelingskriterier. I det følgende vurderes enkelte af disse metoder til opdeling af juridiske tekster. Modellerne kan benyttes til gruppering af såvel danske 2 Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Baker, M. (1999), pp Hatim, B & Mason, I. (1999), pp Bhatia, V.K. (1994), pp Engberg, J. (1998), pp Engberg, J. (1998), pp

11 som engelske juridiske tekster, da de primært foreslår en metode til grupperingen af juridiske tekster og ikke lægger sig fast på et bestemt lands juridiske system. Et ofte foreslået inddelingskriterium for juridiske tekstegenrer er teksternes funktion. En af tilhængerne af funktionskriteriet er Jan Engberg, som benytter en model, hvor det juridiske sprogunivers opdeles i tre niveauer. I hans inddeling er det vigtigste kriterium således den funktion, afsenderen af en juridisk tekst ønsker, at teksten skal have i forhold til modtageren: Beskrivelsesplan Beskriver Beskriver Bestemmelsesplan Bestemmer Handlingsplan Figur 1 Figur 1 5 En juridisk teksts hovedfunktion afhænger af, hvilket plan, teksten befinder sig på; beskrivelses-, bestemmelses- eller handlingsplanet 6. Ifølge Engberg vil funktionen i juridiske tekster ofte være at skabe forskellige typer relationer mellem afsenderen og modtageren. På bestemmelsesplanet skabes rammerne for handlinger generelt, dvs. der skabes et overordnet regelsæt. Her befinder sig tekster, der skaber rettigheder og pligter for borgerne i et samfund i forbindelse med mulige fremtidige forhold, og man kan sige at afsenderen af teksterne formulerer en bestemmelse med betydning for modtagerne. Dette er teksternes overordnede funktion. Et eksempel på tekster eller undergenrer - fra bestemmelsesplanet er netop lovtekster, som jo bestemmer hvad borgerne i et samfund må, skal, kan etc. Disse tekster kan ifølge Engbergs teori 5 Engberg, J. (1998), p Engberg, J. (1998), pp

12 yderligere opdeles efter den enkelte undergenres placering i det indbyrdes hierarki blandt bestemmelsesteksterne. Øverst er da et lands grundlov, dernæst almindelige love og nederst i hierarkiet kommer bekendtgørelser. Stilen i disse tekster er næsten ens, uanset hvilket niveau i bestemmelseshierarkiet de tilhører, dog revideres tekster på øverste niveau, altså et lands grundlov, sjældnere end tekster på de underliggende niveauer, hvorfor sproget i en grundlov har tendens til at være mere formelt og gammeldags end sproget i en lov eller bekendtgørelse 7. Med en tekst på handlingsplanet skabes der konkrete, aktuelle rettigheder og pligter mellem bestemte personer eller institutioner, da afsenderen af en tekst på dette plan udfører juridisk bindende handlinger. Rammerne for udførelsen af disse handlinger er som nævnt ovenfor skabt på bestemmelsesplanet. Tekster på handlingsplanet er f.eks. kontrakter, hvis funktion jo er at skabe juridisk bindende rammer mellem to parter ud fra et overordnet regelsæt, der stammer fra bestemmelsesplanet. Teksterne på handlingsplanet kan også opdeles yderligere, og her angiver Engberg som kriterium graden af institutionalisering. Stilen i tekster på handlingsplanet med en høj grad af institutionalisering er mere formel end i tekster med en lavere institutionaliseringsgrad. Eksempelvis vil stilen i en mundtlig aftale mellem to privatpersoner ikke være særligt formel, mens formalitetsniveauet i en skreven kontrakt, hvor parterne er institutioner eller store virksomheder, sandsynligvis vil være højt 8. Juridiske tekster på beskrivelsesplanet forklarer og beskriver, hvordan teksterne på de andre planer fungerer, og hvad der står i dem. Disse teksters overordnede funktion er altså ikke at skabe rettigheder eller pligter mellem afsenderen og modtageren, men blot at beskrive og forklare elementer i det juridiske univers. Juridiske lærebøger, fagvidenskabelige artikler, vejledninger og lovkommentarer hører alle til på dette plan, og de kan grupperes indbyrdes efter formålet med informationen og modtagernes faglighed. Hvis formålet f.eks. er at forklare almindelige borgere, hvordan de udfylder et ansøgningsskema, eller hvis der er tale om lærebøger for førsteårsstuderende på en handelshøjskole, er sprogbrugen oftest karakteriseret af et lavere formalitetsniveau, end hvis der er tale om lovkommentarer og fagvidenskabelige artikler, som er skrevet af jurister til jurister 9. Susan Šarčević har også opstillet en funktionsbaseret model til kategorisering af juridiske undergenrer. Šarčević opdeler de forskellige undergenrer efter overordnet funktion i hhv. regulerende, 7 Engberg, J. (1998), pp Engberg, J. (1998), pp Engberg, J. (1998), pp

13 eller præskriptive, tekster, der siger noget om noget og altså formidler et budskab, og beskrivende, eller deskriptive, tekster bestående af performative ytringer, der ved fremsættelsen gør noget ved noget og etablerer et sagforhold i verden, som ikke var der før ytringens fremsættelse 10. Desuden arbejder Šarčević med en hybrid af de to hovedfunktioner. Hun inddeler således juridiske tekster i tre forskellige grupper efter hovedfunktion: 1) tekster, der primært er præskriptive, 2) tekster, der primært er deskriptive, men også indeholder præskriptive elementer og 3) tekster, der udelukkende er deskriptive. Med udgangspunkt i Šarčevićs overvejelser kan man opstille en model over, hvilke tekster, der hører ind under de tre grupper 11 : Juridiske tekster Primært præskriptiv Primært deskriptiv + præskriptiv Udelukkende deskriptiv Lov, bekendtgørelse Søgsmål Juridisk vurdering Lovbog Processkrift Juridisk lærebog Kontrakt Notat Juridisk artikel Traktat Appelskrift Dom Figur 2 12 At dommen her kategoriseres som primært præskriptiv skyldes, at inddelingskriteriet i modellen er tekstens hovedfunktion. Selvom en dom også indeholder rent beskrivende elementer, kan den altså placeres i den første gruppe, da den primært har performativ kraft 13. Ens for de nævnte klassifikationsmodeller er, at de kan bruges til at sige noget om, hvilke genrer indenfor juridisk sprog, der ligner hinanden funktionsmæssigt og følgelig kan have visse sproglige og strukturelle fællestræk. Desuden er metoderne i modellerne universelle, og de kan benyttes til gruppering af både danske og engelske juridiske tekster. 10 Šarčević, S. (2000), pp Faber, D. et al. (1999), pp Šarčević, S. (2000), pp Šarčević, S. (2000), p Faber, D. et al. (1999), p

14 Det er nødvendigt, at oversætteren, inden oversættelsesprocessen påbegyndes, opnår overblik det juridiske univers på denne måde. Desuden bør han have kendskab til de intratekstuelle og ekstratekstuelle træk, der generelt kendetegner den aktuelle undergenre, som her er lovtekster. I det følgende undersøges de vigtigste syntaktiske, leksikalske og semantiske karakteristika ved lovtekster. Resultaterne skal bruges i oversættelsesprocessen, og det anbefales, at enhver oversætter gør sig lignende overvejelser om det juridiske univers og undergenren lovtekst, inden han går i gang med analysen og oversættelsen af en given lov. 2.2 Karakteristika ved danske lovtekster Som nævnt ovenfor er juridisk sprog et fagsprog og kan ligesom andre fagsprogsgenrer være svært tilgængeligt for uindviede. I Danmark kritiseres jurister ofte for at vanskeliggøre forståelsen af juridiske dokumenter som f.eks. love og kontrakter mere end højst nødvendigt. Mange jurister mener dog ikke, kritikken er velbegrundet, da flere af de specielle træk ved juridisk sprog ifølge dem er nødvendige for at sikre præcision og klarhed i teksterne, så misforståelser med sikkerhed undgås. Desuden angives som grund til den komplekse sprogbrug, at den skaber tillid til jurister og respekt for lovens indhold hos et samfunds borgere. Spørgsmålet er, om jurister frygter, at de, såfremt lægfolk skulle blive i stand til at læse og forstå f.eks. love selv og dermed ikke længere ville have samme behov for advokatbistand, ville blive mindre uundværlige. Visse jurister er dog tilhængere af at ændre sprogbrugen i juridiske dokumenter og forsøger at gøre dokumenterne mere læsevenlige for et bredere publikum. Under alle omstændigheder er det nødvendigt for oversætteren af juridiske tekster at have kendskab til de forskellige juridiske undergenrer og deres sproglige karakteristika samt have en overordnet faktuel forståelse for de respektive landes retssystemer, regler og juridiske begreber 14. De fleste danske juridiske tekster er kendetegnet ved at være meget formelle i deres sprogbrug. Stilen i teksterne varierer dog efter teksternes funktion, og hvem modtageren er. Således er sprogbrugen i juridiske lærebøger, der har til formål at informere jurastuderende og andre lægfolk eller semieksperter om juridiske realia, ikke så formel og højtidelig som sprogbrugen i love, der officielt er skrevet til alle borgere i et samfund, men som reelt henvender sig til jurister, der må fortolke lovteksternes indhold for borgerne. Det høje formalitetsniveau i sidstnævnte undergenre skyldes 14 Faber, D. et al. (1999), p. 7 + Krogh-Hansen, N. (1994), pp

15 også, at teksterne her hører til på bestemmelsesplanet (jf ), hvor de juridiske rammer for, hvordan borgerne i et samfund kan, må, bør og skal opføre sig, skabes. Det er vigtigt, at teksterne på dette plan er klart og præcist formulerede, så man ikke tager fejl af, hvad der menes med teksten 15. I det følgende undersøges de primære sproglige karakteristika ved danske og engelske lovtekster med henblik på at finde ud af, hvorledes denne formelle stil kommer til udtryk. Indgående kendskab til undergenren i begge kulturer er som nævnt nødvendig, for at man kan oversætte danske love til engelsk Syntaktiske karakteristika Stilen i danske lovtekster kommer således til udtryk i disses specielle syntaktiske og leksikalske træk. Hvad angår syntaks, er teksterne generelt prægede af periodestilen. Ideen med periodestilen er, at en regel skal stå i den samme helsætning som alle betingelser, forudsætninger etc., der måtte have indflydelse på reglens anvendelse. Reglen, som kan være et påbud, en tilladelse eller et forbud, udtrykkes i hovedsætningen, mens bisætningerne angiver betingelser og specifikationer 16. Et eksempel på periodestilen er arvelovens 32, stk. 1, 1. punktum: Har ægtefællers fælles livsarving erkendt at have modtaget et arveforskud, skal dette, når det er ydet af fælleseje og der skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live, så vidt muligt afkortes i arven efter den førstafdøde, medmindre andet er aftalt. 17 Understregningerne i eksemplet angiver reglen, mens alt andet er betingelser og undtagelser med betydning for reglen. Det fremgår af dette eksempel, at betingelser ikke nødvendigvis behøver at udgøres af en bisætning indledt af konjunktioner som når, hvis, såfremt, hvor o. lign., men også kan udtrykkes vha. inversion, som det er tilfældet i sætningen Har ægtefællers fælles livsarving erkendt at have modtaget et arveforskud samt vha. såkaldte betingelsesstørrelser, som ikke er hele sætninger. Udtrykket så vidt muligt i ovenstående eksempel er en sådan betingelsesstørrelse, da det angiver en betingelse for, at reglen kan opfyldes. Selv om det er et fast udtryk, er det egentligt et tilfælde af ellipsis, hvor en hel betingelsessætning, nemlig så vidt det er muligt er blevet 15 Engberg (1998), pp Engberg, J. (1998), pp Arveloven, ll (Bilag 1) 14

16 reduceret. Den sidste sætning i eksemplet, medmindre andet er aftalt, er en betingelse, der angiver en undtagelse fra reglen, da reglen ikke gælder, hvis andet er aftalt 18. Et andet syntaktisk særpræg ved danske lovtekster er anvendelsen af foranstillede attributive participialkonstruktioner. Disse hænger sammen med dét, man kalder nominalstil (jf. nedenfor i dette afsnit). Konstruktionerne består af en infinit verbalform i form af et participium og et eller flere led, der er syntaktisk afhængige af den infinitte verbalform. Participialkonstruktionernes funktion er at forklare, uddybe eller specificere diverse begreber, normalt substantiver, i teksten og derved sikre præcision og entydighed. At participier ofte foretrækkes i stedet for relativsætninger som modifikation af substantiver i lovtekster, kan være svært at forstå, da teksternes læsevenlighed herved mindskes betydeligt. Konstruktionerne ses sjældent i dagligdagstekster på dansk og forekommer ikke ofte i andre fagsproglige genrer. I dagligdagssproget ville man nok vælge at udtrykke forklaringen eller specificeringen med en attributiv relativsætning, som jo egentligt opfylder præcisionskravet lige så godt, da regelen stadig uddybes eller forklares 19. Et eksempel på en foranstillet attributiv participialkonstruktion fra den danske arvelov kunne være 13, stk. 2: Indgives opgørelsen ikke inden udløbet af den i stk. 1 angivne frist, der om fornødent kan forlænges af skifteretten, kan denne pålægge ægtefællen daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil opgørelsen indgives. 20 Participialkonstruktionen kunne uden problemer omskrives til en efterstillet attributiv relativsætning, nemlig som angives i stk. 1. Intet i uddybningen ville herved gå tabt, og teksten ville være lige så præcis som ved anvendelsen af en participialkonstruktion. Fordelen ved en sådan omskrivning er, at teksten bliver lettere at læse. Generelt må man dog sige, at danske lovtekster indeholder både præmodifikation i form af eksempelvis participialkonstruktioner og postmodifikation i form af relativsætninger 21. I danske lovtekster er sprogbrugen desuden ofte karakteriseret ved nominalstilen. Dette betyder bl.a., at der opereres med substantiverede verber. F.eks. benyttes ofte substantiver som misligholdelse og beskadigelse frem for verberne, de er afledte af: at misligholde og at beskadige. 18 Faber, D. et al (1999), pp Engberg, J. (1998), p Faber, D. et al. (1999), p Arveloven, ll (Bilag 1) 21 Engberg, J. (1998), pp Faber, D. et al. (1999), pp

17 Herved bliver det muligt at gøre handlingen i et verbum til et begreb eller en ting, og man undgår at specificere, hvem der udfører handlingen 22. I stedet for en bisætning som eksempelvis hvis X beskadiger genstanden eller hvis genstanden beskadiges benyttes i nominalstilen ofte en konstruktion med en præpositionsforbindelse og et verbalsubstantiv som f.eks. ved beskadigelse af genstanden 23. Verbalsubstantiver ses ikke kun i danske lovtekster eller det juridiske sprogunivers i øvrigt, men også i andre fagsproglige tekster som f.eks. tekniske tekster. Eksempler på brugen af nominalstilen er arvelovens 46, stk. 2 og 59, stk. 1, hvor det understregede er verbalsubstantiver: Vil testator i øvrigt gøre forandringer i testamentet, skal det ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente. 24 Arvingen kan forlange bestemmelsen om båndlæggelse tilsidesat, såfremt han godtgør, at han er i stand til på forsvarlig måde at råde over arven på egen hånd. 25 Nominalstilen indebærer også, at participier benyttes i stedet for relativsætninger som modifikation af substantiver, hvilket gør lovteksterne vanskelige at læse. Som nævnt ovenfor under gennemgangen af foranstillede attributive participialkonstruktioner knyttes der af og til et foranstillet adverbielt led til disse participier som i eksemplet i stk. 1 angivne, hvor participiet angivne modificeres af adverbialet i stk Danske lovtekster er desuden ofte præget af en del passivkonstruktioner. Som det er tilfældet med verbalsubstantiverne, anvendes passivformen, fordi man ønsker at skjule, hvem, der udfører handlingen, eller fordi man endnu ikke ved, hvem den handlende vil være i forbindelse med mulige fremtidige forhold. På bestemmelsesplanet gælder som nævnt, at teksterne officielt ikke henvender sig til bestemte personer, men til borgerne i et samfund eller store grupper af mennesker. Derfor anvender disse tekster ofte mange passivkonstruktioner 27. Som eksempel på passivkonstruktioner i lovtekster kan nævnes arvelovens 78, stk. 2, hvor den handlende ikke er nogen bestemt person. Det første tilfælde er en reduceret blive-passiv: 22 Faber, D. et al. (1999), pp Tænkte eksempler 24 Arveloven, ll (Bilag 1) 25 Arveloven, ll (Bilag 1) 26 Faber, D. et al. (1999), p Engberg, J. (1998), pp Faber, D. et al. (1999), p

18 Bestemmelse om båndlæggelse, som før lovens ikrafttræden er konfirmeret efter arveforordningen af 21. maj , kan ikke tilsidesættes efter denne lovs 59, selv om arveladeren er død efter lovens ikrafttræden Leksikalske karakteristika Den formelle stil i danske lovtekster er også præget af bestemte leksikalske træk. Som tidligere nævnt varierer stilen i juridiske tekster alt efter, hvilket plan teksterne tilhører, hvem modtageren er, funktionen etc. Sprogbrugen i lovtekster er mere formel, end det er tilfældet med eksempelvis juridiske lærebøger. Lovtekster er altså karakteriseret af en hyppigere anvendelse af de leksikalske træk, der nævnes i dette afsnit, end de tekster, der ikke er så formelle. Danske lovtekster er generelt prægede af en speciel juridisk terminologi, der ikke bruges udenfor juraen. Dette kommer til udtryk i anvendelsen af en række særlige ordforbindelser eller juridiske kollokationer mellem f.eks. adjektiver og substantiver eller substantiver og verber 29. I den danske arvelov findes også eksempler på sådanne juridiske kollokationer, bl.a. i lovens 39 og 57, stk. 1: Den, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab, kan ved testamente råde over sine ejendele, jfr. dog Hvis der rejses indsigelse mod gyldigheden af et for vidner oprettet testamente, skal den, der vil påberåbe sig testamentet, ved førelse af testamentsvidnerne eller på anden måde godtgøre, at testamentet er gyldigt oprettet. 31 I det første eksempel kunne en mere uformel tekst have brugt en vending som f.eks. Den, der er fyldt 18 år eller er gift i stedet for den meget formelle, juridiske kollokation. Med hensyn til det første tilfælde i 57 ville man nok i mindre formelle tekster have benyttet en sætning som Hvis 28 Arveloven, ll (Bilag 1) 29 Faber, D. et al. (1999), pp Arveloven, ll (Bilag 1) 31 Arveloven, ll (Bilag 1) 17

19 nogen har indsigelser mod gyldigheden af. Trods juristers argumenter om opfyldelse af præcisionskrav og sikring af entydighed ved anvendelsen af sådanne specielle kollokationer, synes det mærkeligt at ordlyden ikke i visse tilfælde ændres. I det hele taget indeholder danske lovtekster en del specielle juridiske termer og vendinger, der sjældent eller aldrig ses indenfor andre fagsprog eller i almensproget 32. Et eksempel fra arveloven kunne være 43, stk. 2, hvor det vigtige igen er understreget: En person kan ikke være testamentsvidne, såfremt testamentet indeholder bestemmelser til fordel for ham, hans ægtefælle, forlovede, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller hans søskende eller for personer eller institutioner, til hvilke han ved testamentets oprettelse har en sådan tilknytning, at han har haft særlig interesse i begunstigelsen. Dette gælder dog ikke, hvis begunstigelsen er ringe og har rimelig grund. 33 Engberg skriver, at sprogbrugen i mange danske juridiske tekster er præget af gammeldags ordvalg. Dette gælder også for lovtekster. Som grund til dette anfører jurister ofte, at det er nødvendigt for at sikre entydighed og præcision. Det gammeldags ordvalg består af ord, der har været brugt i mange år, og som derfor ikke så let misforstås, når teksterne skal fortolkes. Samme grund gives som nævnt, når jurister skal forsvare ovennævnte brug af specielle juridiske kollokationer og vendinger 34. Eksempler på gammeldags ordvalg kan ses i 52 i arveloven: En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis den er fremkaldt ved tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning eller ved misbrug af testators enfoldighed, svaghedstilstand eller afhængighed 35 Et sidste leksikalsk træk for danske lovtekster er, at terminologien er præget af almindelige ord fra dagligdagssproget med helt specielle betydninger i den juridiske sprogbrug 36. Dette kan ses i arvelovens 51: 32 Faber, D. et al. (1999), p Arveloven, ll (Bilag 1) 34 Engberg, J. (1998), p Arveloven, ll (Bilag 1) 36 Engberg, J, (1998), p

20 En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, såfremt testator ved dens oprettelse på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele. 37 De understregede begreber bruges i flæng i dagligdagssproget, hvor man vel egentligt ikke skelner særligt mellem dem. I juridisk sammenhæng derimod henviser begreberne til nogle helt specielle betydninger og må ikke forveksles, da det kunne få uheldige konsekvenser. Det er vigtigt at være opmærksom på dette leksikalske træk, når man skal oversætte en lovtekst, da man ellers kunne forveksle ordenes betydning med deres mere almindelige betydning Semantiske karakteristika Semantiske træk ved danske lovtekster er den hyppige gentagelse af de samme ord, anvendelsen af ord eller syntagmer med semantiske træk til fælles og pronominel henvisning. Med hensyn til gentagelsen af samme ord og anvendelsen af syntagmer med samme semantiske træk kan man se, at der ikke gøres forsøg på at variere sproget. Når man benytter dette virkemiddel i lovtekster, skyldes det igen ønsket om at sikre præcision og entydighed i teksterne, samt at man vil skabe kohæsion i teksten, f.eks. mellem forskellige sætninger. Dette træk er i øvrigt også almindeligt i andre juridiske undergenrer samt i visse andre fagtekstgenrer, som eksempelvis teknisk sprog, hvor klarhed også er vigtig. Brugen af pronominel henvisning skyldes ligeledes, at man vil skabe kohæsion i teksten 38. I arvelovens 42 ses eksempler på disse semantiske træk: Ved oprettelse af testamente for vidner skal testators underskrift eller vedkendelse ske i samtidig nærværelse af vidnerne, som straks skal skrive deres navne på testamentet. Stk. 2. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, og de skal have kendskab til, at det er oprettelsen af et testamente, de bevidner. 39 At stilen i danske love er formel og upersonlig, ses således på, at lovtekster i høj grad er prægede af de ovenfor nævnte syntaktiske, leksikalske og semantiske træk. De nævnte karakteristika forekommer også i andre juridiske tekstgenrer, men ikke alle er lige prægede af disse sproglige 37 Arveloven, ll (Bilag 1) 38 Faber, D. et al. (1999), p Arveloven, ll (Bilag 1) 19

21 virkemidler og dermed så formelle og vanskelige at afkode som love. Undergenrens formalitetsniveau varierer ikke meget i sig selv, men som følge af tiltag med hensyn til forenklingen af sprogbrugen i danske juridiske tekster gennem de sidste 30 år har ældre love og love, der sjældent revideres, dog tendens til at være vanskeligere at afkode for lægfolk end nyere love Makrostruktur En dansk lovtekst er kendetegnet ved at have en helt speciel makrostruktur bestående af en bestemt inddeling af lovens tekst. Desuden indeholder danske love nogle typiske formaliserede og kulturbestemte genrekonventioner. Først og fremmest har en lov en kort og en lang titel. Den korte titel benyttes til daglig, mens lovens fulde navn kun benyttes i særlige sammenhænge. Den danske arvelov betegnes normalt arveloven, mens dens fulde navn er Lov nr. 215 af 31. maj 1963, jfr. lovbekg. nr. 727 af 14/08/ En dansk lov indledes desuden med en promulgationsformular, der er kendetegnet ved at være en højtidelig og noget gammeldags formular. Den lyder således: VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 42 En lov indledes dog med en bekendtgørelsesformular, hvis der er tale om en såkaldt lovbekendtgørelse. En lovbekendtgørelse er en bekendtgørelse i Lovtidende af en lov med senere ændringer indarbejdet 43. Disse formularer eller indledninger gør loven offentlig 44. Den nyeste version af den danske arvelov indledes med en sådan bekendtgørelsesformular, da loven i dag foreligger som en lovbekendtgørelse: 40 Krogh-Hansen, N. (1994), p Eyben, B. von & Eyben, W.E. von (1999), p. 7 + Bekendtgørelse af Arveloven. Retsinformation. (2004) 42 Faber, D. et al. (1999), p Eyben, B. von & Eyben, W.E. von (1999), p Faber, D. et al (1999), p

22 Herved bekendtgøres arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 373 af 7. juni 1989, 10 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, 13 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og lov nr. 384 af 22. maj Herefter kommer selve teksten, som i danske love inddeles i kapitler, som yderligere inddeles i afsnit kaldet paragraffer. Paragrafferne kan igen inddeles i underafsnit, som kaldes stykker, og hvert stykke kan underinddeles i litra og nummer. Desuden refereres af og til til en bestanddel i en lov kaldet punktum. Opdelingen af love i hhv. paragraf, stykke, litra, nummer og punktum kan skematiseres som følger: Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Øvrigt paragraf / stykke / stk. litra nummer / nr. punktum / pkt. Figur 3 46 I afsnitsinddelingen i en dansk lov anvendes ikke ordet paragraf, men symbolet efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal, hvor både symbolet og tallet er skrevet med fed skrift. Ordet stykke skrives heller ikke fuldt ud i loven, men angives med forkortelsen stk. efterfulgt af et nummer skrevet med arabertal, og begge skrives med kursiv. Litra og nummer som overskrifter skrives ikke, men angives blot med hhv. et bogstav og et arabertal med almindelig skrift. Når man i en dansk lov eller anden juridisk tekst henviser til sådanne afsnit og underafsnit et andet sted i samme lov eller i en anden lov, benyttes forkortelserne også. Der skrives altså ikke f.eks. jf. paragraf 1, stykke 1 eller de i paragraf 1, stykke 1 nævnte, men hhv. og stk. efterfulgt af arabertal, dvs. jf. 1, stk. 1. Ved henvisninger benyttes dog ikke fed skrift eller kursiv, men blot den almindelige typografi. Når der henvises til litra skrives det fuldt ud og efterfølges af et bogstav, mens nummer henvises til via forkortelsen nr. efterfulgt af et arabertal. Når det er nødvendigt at henvise til en bestemt helsætning i en paragraf eller et stykke bestående af flere helsætninger, gøres dette vha. ordet punktum, og det kunne f.eks. lyde i 1, andet punktum eller i 1, andet 45 Arveloven, ll. 3 5 (Bilag 1) 46 Faber, D. et al. (1998), p Faber, D. et al. (1999), pp

23 pkt. 47. Et uddrag fra kapitel 2 i den danske arvelov illustrerer både, hvorledes danske love er organiseret, og hvordan der henvises til andre paragraffer i en dansk lov. Arveloven er dog ikke underinddelt i litra og nummer: Kapitel 2 Ægtefælles arveret 6. Arveladerens ægtefælle arver en tredjedel af hans ejendele, når han har efterladt sig livsarvinger, jf. dog 19, stk. 1, 2. punktum. 7. Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene. Stk. 2. Dør den længstlevende ægtefælle uden at have indgået nyt ægteskab og uden at efterlade sig livsarvinger, deles boet efter ham med halvdelen til hver ægtefælles arvinger. Er der ved den længstlevende ægtefælles død kun arvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet. 48 Det skal bemærkes, at visse danske love, der opererer med underinddeling i hhv. litra og nummer, har byttet rundt på rækkefølgen af disse, så nummer altså figurerer først, og litra fungerer som en underinddeling heraf. Et eksempel er et uddrag fra den danske ejerlejlighedslov, 10, stk. 1: 10. Loven anvendes på: 1. Bygninger, hvis opførelse er påbegyndt efter 1. juli Bygninger, der ikke indeholder andre lejligheder eller rum end 2 beboelseslejligheder med tilhørende sædvanlige udenomsrum, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt 47 Faber, D. et al. (1998), p Faber, D. et al. (1999), pp Nielsen, S. (2000), pp Arveloven, ll (Bilag 1) 22

24 ejerlejlighed til beboelse opfylder kravene i litra a-e og bygningen ifølge erklæring fra bygningsmyndigheden opfylder kravene i litra f-i. a. Hver enkelt beboelseslejligheds etageareal som ejerlejlighed udgør mindst 26 m2. b. Lejligheden omfatter et køkken på mindst 7 m2 nettoetageareal eller et køkken, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts En dansk lov eller lovbekendtgørelse afsluttes med en formular, der tilkendegiver, hvem lovens afsender er, samt tidspunktet fra hvilket lovens juridisk bindende virkning gælder. En lov underskrives af regenten og den pågældende minister, og en lovbekendtgørelse (jf. starten af dette afsnit) underskrives af den ansvarlige minister og en ansat i det aktuelle ministerium. 2.3 Karakteristika ved engelske lovtekster Stilistisk ligner engelske juridiske tekster de danske, da sprogbrugen også her oftest er meget formel og upersonlig, specielt på bestemmelsesplanet og handlingsplanet. På beskrivelsesplanet gælder også for engelske juridiske tekster, at de kan være mindre formelle, hvis modtagerne er ikke-jurister, som det er tilfældet i juridiske lærebøger. Stilen kommer til udtryk i teksternes syntaktiske, leksikalske og semantiske træk. Jo flere af disse specielle juridiske træk, der findes i en tekst, jo mere formel og upersonlig er teksten, og jo højere vil sværhedsgraden ofte være. Engelske lovteksters formelle og upersonlige stil realiseres således af teksternes hyppige anvendelse af de karakteristika, der behandles i det følgende. Fællestræk med danske lovtekster nævnes kun kort og eksemplificeres generelt ikke, da de allerede er blevet beskrevet og vurderet ovenfor Syntaktiske karakteristika Engelske lovtekster er ligesom de danske karakteriserede ved periodestilen, der jo betyder, at en regel skal stå i samme helsætning som de betingelser, undtagelser mv., der specificerer reglen. 49 Ejerlejlighedsloven, ll (Bilag 2) 23

25 Dette fører naturligt til meget lange og komplekse sætninger, hvor betingelserne kan være f.eks. relativsætninger eller såkaldte betingelsesstørrelser (jf ) 50. På engelsk placeres betingelsessætninger ofte så tæt ved det ord, de siger noget om, som muligt. Dette skaber præcision og entydighed, men kan resultere i et noget uelegant sprog 51. Desuden er engelske lovtekster kendetegnet ved nominalstilen. Sprogbrugen er altså ligesom i Danmark nominaliseret, dvs. der benyttes mange verbalsubstantiver, som ofte efterfølges af præpositionsforbindelser 52. Som nævnt gør dette teksten upersonlig, da man undgår at synliggøre den handlende (jf ). Passivformen benyttes ligeledes ganske meget i engelske lovtekster og medfører som nominalstilen, at den handlende i en tekst skjules, hvorved stilen bliver formel og upersonlig. At passivkonstruktioner ofte ses i engelske lovtekster, skyldes som i Danmark, at målgruppen officielt er en stor gruppe mennesker 53. I engelske lovtekster ses ofte komplekse præpositionsforbindelser som f.eks. i s. 1(1)(a) i den engelske fyrværkerilov, Fireworks Act : are fireworks for the purposes of the British Standard Specification relating to fireworks published on 30th November 1988 (BS 7114) or any British Standard Specification replacing it, or 55 eller s. 3(3) i samme lov: If fireworks regulations impose any prohibition by virtue of this section, they may contain 56 Disse præpositionsforbindelser kaldes komplekse, fordi de består af to præpositioner i en såkaldt P-S-P -konstruktion (præposition + substantiv + præposition). De understregede eksempler kunne udskiftes med simple præpositioner som for i stedet for for the purposes of og by i stedet for 50 Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Bhatia, V.K. (1994), p Faber, D. et al. (1998), p Bhatia, V.K. (1994), pp Trosborg, A. (1997), p Bhatia, V.K. (1994), p Faber, D. et al. (1998), p. 7 + Trosborg, A. (1997), p Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Trosborg, A. (1997), p Ved henvisninger til sections i engelske love benyttes her og i det følgende forkortelsen s.. 55 Fireworks Act 2003, ll (Bilag 3) 56 Fireworks Act 2003, ll (Bilag 3) 24

26 by virtue of, men jurister mener ikke, dette ville være hensigtsmæssigt, da de komplekse præpositionsforbindelser efter deres mening er mere præcise og sikrer entydighed, når en lov skal fortolkes 57. I dette tilfælde må man give juristerne ret, da de komplekse præpositionsforbindelser i visse situationer er mere nuancerede og præcise end de simple, og misforståelser derfor bedst undgås ved benyttelse af førstnævnte. Binominale og multinominale udtryk er et andet syntaktisk træk i engelske lovtekster. Med bi- og multinominale udtryk menes der en ordforbindelse mellem to eller flere ord eller syntagmer, der tilhører samme ordklasse, og som kan have visse semantiske fællestræk samt er forbundne via en konjunktion som f.eks. and eller or 58. Eksempler på sådanne udtryk ses i promulgationsformularen i den engelske Fireworks Act: BE IT ENACTED by the Queen's most Excellent Majesty, by and with the advice and consent of the Lords Spiritual and Temporal, and Commons, in this present Parliament assembled, and by the authority of the same, as follows 59 Dette eksempel er specielt, da det består af en formular, der har været brugt siden gammel tid, og som derfor indeholder mange gammeldags og højtidelige udtryk. Binominale og multinominale udtryk ses dog også hyppigt andre steder i engelske love og i andre juridiske undergenrer. For lægfolk kan sådanne ordforbindelser synes unødvendige og som endnu et træk, der er med til at gøre lovtekster så vanskeligt tilgængelige. Men faktisk sikrer det præcision i teksterne, da alt med sikkerhed inkluderes Leksikalske karakteristika Engelske lovtekster er ligesom de danske kendetegnet ved brugen af specielle juridiske fagtermer og vendinger samt juridiske kollokationer, der også ses i andre juridiske undergenrer, men sjældent udenfor det juridiske sprogunivers 60. Ligeledes benyttes i engelske lovtekster en del gammeldags ord og udtryk, som, jurister hævder, er nødvendige at bibeholde, da de sikrer entydighed, eftersom 57 Bhatia, V. K. (1994), p Alcaraz, E. & Hughes, B. (2002), pp Bhatia, V. K. (1994), pp Trosborg, A. (1997), p Fireworks Act 2003, ll (Bilag 3) 60 Mellinkoff, D. (1976), pp

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

KAN MAN SURFE SIG TIL EN BEDRE JURIDISK OVERSÆTTELSE?

KAN MAN SURFE SIG TIL EN BEDRE JURIDISK OVERSÆTTELSE? KAN MAN SURFE SIG TIL EN BEDRE JURIDISK OVERSÆTTELSE? Internettet som værktøj til oversættelse af købskontrakter fra dansk til engelsk Cand.ling.merc. speciale Udarbejdet af Stine Eskerod Institut for

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Om fælles testamenter

Om fælles testamenter - 1 Om fælles testamenter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Både ægtefæller og papirløst samlevende kan have behov for at oprette testamente med en anden arvedeling end foreskrevet i arveloven.

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Arveafkald og afgifter

Arveafkald og afgifter - 1 Arveafkald og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ønsker man en anden arvedeling end lovens ordning, kan et arveafkald være en løsning i nogle tilfælde. Også de skatte- og afgiftsmæssige

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Gode råd om at skrive

Gode råd om at skrive Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere

Læs mere

1.1 Indledning... 1 1.2 Problemformulering... 1 1.3 Emneafgrænsning... 2 1.4 Målgruppe... 3 1.5 Bogens struktur... 3. 2 Fagsprog og oversættelse...

1.1 Indledning... 1 1.2 Problemformulering... 1 1.3 Emneafgrænsning... 2 1.4 Målgruppe... 3 1.5 Bogens struktur... 3. 2 Fagsprog og oversættelse... Introduktion til fagsprogslingvistik og sammenligning af sprogbrugen i danske tekniske, juridiske og økonomiske tekster - et oversættelsesredskab Sanne Johansen, HHÅ 2003 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Den Nordiske Dødsbokonvention

Den Nordiske Dødsbokonvention Den Nordiske Dødsbokonvention Som affattet ved bekendtgørelse nr. 976 af 26/08/2015 Den nye BEK 976/2015 Den gamle BEK 348/1976 Artikel 1 ændret helt Bestemmelserne i denne konvention finder anvendelse

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER

VEJLEDNING OM EKSPEDITION STATSRÅDSSAGER STATSMINISTERIET VEJLEDNING OM EKSPEDITION AF STATSRÅDSSAGER NOVEMBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 1 2. Fremsættelse af lovforslag (og beslutningsforslag) 2.a Forelæggelse af lovforslag

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning nr. af. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 41 i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0.

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. UDKAST (23. august 2005) Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. Creative Commons Corporation er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk rådgivning.

Læs mere

Arvingers råderet over arven

Arvingers råderet over arven - 1 Arvingers råderet over arven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven gør det muligt at træffe visse bestemmelse om arvingers rådighed over arven, f.eks. særeje- og båndlæggelsesbestemmelser.

Læs mere

Samlevertestamenter.

Samlevertestamenter. - 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63 Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet NOTAT Dato: 18. maj 2009 Kontor: Lovkontoret Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet Dette notat har til formål at afdække en række problemstillinger i forbindelse med retten til tidsubegrænset

Læs mere

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte BEK nr 976 af 26/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-773-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Kulturudvalget L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt

Kulturudvalget L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Kulturudvalget 2009-10 L 25 Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf. : 33 92 33 70 Fax

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Sprogpolitik. Skriv godt. Aa p G

Sprogpolitik. Skriv godt. Aa p G Sprogpolitik Skriv godt Aa p G 2 SPROGPOLITIK Skriv godt Denne del af skrivevejledningen handler om at skrive godt. Hvordan får du bedst muligt dit budskab frem til modtageren, så det både er forståeligt

Læs mere

ERNST ANDERSEN ARV OG LEGAT LÆREBOG I ARVERET JURISTFORBUNDETS FORLAG. København 196C

ERNST ANDERSEN ARV OG LEGAT LÆREBOG I ARVERET JURISTFORBUNDETS FORLAG. København 196C ERNST ANDERSEN ARV OG LEGAT LÆREBOG I ARVERET JURISTFORBUNDETS FORLAG København 196C INDHOLD Første afsnit: A rv efter loven. 1. Indledning... 5-6 2. Slægtninges arveret. 1. A rvegangsordenen... 6-14 2.

Læs mere

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis?

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? - 1 Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål Da der tidligere under Spørg om penge har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv.

Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Vejledning af 31. januar 1994 om partshøring og begrundelse i afskedssager mv. Finansministeriets vejledning om en række forvaltningsretlige regler af betydning i forbindelse med afsked o.lign. Vejedningen

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag E: Oplysning om ejerstruktur. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag E: Oplysning om ejerstruktur. Februar 2010 2,5 GHz auktion uktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum ilag E: Oplysning om ejerstruktur Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Revideret udtalelse om lovliggørelse Bebyggelse, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Hvis det er muligt,

Revideret udtalelse om lovliggørelse Bebyggelse, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Hvis det er muligt, Revideret udtalelse om lovliggørelse Bebyggelse, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Hvis det er muligt, kan der ske retlig lovliggørelse efter de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet.

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF) Forslag til folketingsbeslutning om information

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere