Vil du vide noget om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vil du vide noget om"

Transkript

1 Vil du vide noget om 1

2 Niels Henrik David Bohr ( ) Dansk atomfysiker, verdensberømt for sin forskning og for sin kamp for åbenhed mellem supermagterne og fredelig anvendelse af atomkraften. Nobelprisen i fysik Elefantordenen Atoms for Peace Forside 2. Oversigt 3. Her begynder historien 4. Det store spørgsmål 5. Niels Bohrs forklaring og tiden efter 7. Hvad er et atom 8. Komplementaritet 10. Niels Bohr Instituttet 11. Nobelpris 12. Samarbejde, åbenhed og fællesskab 13. Kerneforskning 14. Forskere fra Tyskland 15. Krigen og flugten 15. Jødeaktionen 16. England og USA 17. Atombomben 18. Krigen slutter 19. En åben verden 20. Sidste kapitel 21 Om hæftet 2

3 Her begynder historien For omtrent 100 år siden rejste en ung mand ud i verden. Han begav sig ud på en eventyrlig rejse. Den unge mand var Niels Bohr. "En af de mest eventyrlige rejser af menneskeånden i ukendte egne, hvor vi hele tiden har mødt store overraskelser og har måttet overvinde mange vanskeligheder." Niels Bohr til at møde tidens største videnskabsmænd og tage del i den nyeste forskning. Rejsen går til England, og her kommer Niels Bohr til at arbejde sammen med Ernest Rutherford, en engelsk videnskabsmand, der gjorde forsøg med at sende partikler igennem metalfolie. En partikel er lille bitte, meget mindre end et atom. Kun nogle af de partikler, der blev sendt igennem metalfoliet, ramte noget på vej gennem foliet. De partikler, der ramte noget, bøjede af eller blev sendt tilbage. De fleste af de partikler, der blev sendt igennem metalfoliet ramte ikke noget, men gik lige igennem foliet. Han var 25 år og godt rustet til turen. Han havde en god uddannelse fra Københavns Universitet. Han havde fysik som hovedfag og astronomi, kemi og matematik som bifag. Han havde vundet en guldmedalje fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, og han havde erhvervet en doktorgrad. Han var altså allerede en lærd mand, og nu var han klar Af det forsøg sluttede Rutherford sig til, at atomerne ikke er massive. Det meste af et atom er i virkeligheden ingenting. 3

4 Et atom består af en kerne, som i forhold til atomet er meget lille, og bitte små elektroner, der bevæger sig omkring atomkernen. Næsten hele atomets vægt ligger i kernen. Atomkerne elektron Brintatomet er det simpleste atom med kun en elektron omkring kernen. Det var i 1911 at Rutherford kom til denne ny forståelse af, hvordan et atom ser ud. Det store spørgsmål Et Atom er elektrisk neutralt. Atomkernen har en positiv elektrisk ladning og elektronerne en negativ. Niels Bohr arbejdede med Rutherfords atommodel. Han arbejdede med et brintatom, for et brintatom er det mest enkle atom, det består af en atomkerne og en elektron, der bevæger sig omkring kernen. Niels Bohr undrede sig. For hvordan kan det lade sig gøre? Hvis en lille bitte elektron farer omkring en kerne, vil den så ikke tabe fart og komme nærmere og nærmere til kernen for til sidst at støde ind i den? Og siden det hele er så småt, skulle det så ikke gå ret hurtigt? Men det gør det ikke. Det sker ikke. Atomet er stabilt. Et brintatom er et brintatom, og det bliver det ved med at være. Elektronen bliver ved med at cirkulere rundt om atomkernen. Ifølge den klassiske fysik vil en partikel, der cirkulerer om en kerne, udsende elektromagnetisk stråling og tabe noget af sin fart. Men det sker ikke i atomet. En elektron, der cirkulerer omkring en atomkerne, udsender ikke elektromagnetisk stråling og taber ikke noget af sin fart 4

5 Hvordan kan det være, at elektronen bliver ved med at cirkulere i sin bane? Hvordan kan det være, at et brintatom ikke ødelægger sig selv, men bliver ved med at være som det er? Niels Bohrs forklaring Der må være en forklaring. Niels Bohr kom frem med en ny forståelse af atomet. Han sagde: En elektron kan ikke cirkulere omkring atomkernen hvor som helst, men kun i bestemte baner. Banerne har bestemte afstande til atomkernen. Der kan godt være flere elektroner, der cirkulerer i flere baner omkring atomets kerne. En elektron kan springe fra en bane til en anden ved at optage eller udsende energi. Elektronerne bevæger sig omkring atomkernen i bestemte baner. En elektron kan springe fra en bane til en anden og udsende eller optage energi. At en elektron springer fra en bane til en anden kalder man et kvantespring.* *Et kvant er den mindste udelelige mængde energi, der kan udsendes som elektromagnetisk stråling. 5

6 1913 og tiden efter Niels Bohr arbejdede med sin atommodel, mens han var i England. Men han var hjemme i København igen, da han kom frem til sin forklaring. Han offentliggjorde sine opdagelser i tre videnskabelige artikler, der blev udgivet i Mange af tidens videnskabsmænd var skeptiske. De ideer, som Niels Bohr kom med, passede ikke med den klassiske fysik. Men snart viste det sig, at hans teori forudsagde resultaterne på mange andre forskeres forsøg, og Niels Bohrs atommodel blev begyndelsen til en helt ny fysik. Senere har mange set året 1913, som det år, hvor et nyt verdensbillede blev til. Niels Bohrs atommodel kunne pludselig forklare ting, som videnskaben ikke tidligere havde kunnet forklare. Niels Bohr vandt stor anerkendelse for sin opdagelse og han blev berømt over hele verden. Niels Bohrs atommodel har haft stor betydning for mange af de videnskabelige fremskridt, der er sket i det 20. århundrede. I 2013 vil man over store dele af verden fejre 100-året for fremsættelsen af Niels Bohrs atomteori Niels Bohr var 27 år, da han fremsatte sin atomteori. I de kommende år arbejdede han videre med modellen og videreudviklede den, og ved hjælp af atommodellen forklarede han grundstoffernes fysiske og kemiske egenskaber. 6

7 Hvad er et atom? Alting består af atomer. Et atom er den absolut mindste del af det vi kalder et grundstof. Et grundstof er simpelthen et stof, der består af en bestemt slags atomer. Alle stoffer er blevet til af grundstoffer. Stofferne bliver til ved at grundstoffernes atomer forbinder sig med hinanden. F.eks.: Nogle atomer finder sammen og forener sig til et molekyle. Det kan være to brintatomer og et iltatom. Så får vi et vandmolekyle. H = brint O = ilt H20 = vand Vi kan også vende det om: Vand består af molekyler. Molekylerne består af atomer. Det er atomerne, der er den mindste bestanddel af al ting. Atom betyder "Udelelig", men atomet er ikke udeleligt. Det er en af videnskabens store opdagelser, at atomet selv består af mindre dele, og at det godt kan deles. Atomet består af en lille kerne, som indeholder næsten hele atomets masse eller vægt og er ladet med en positiv elektrisk ladning, og en eller flere elektroner, der cirkulerer om kernen i afgrænsede baner i forholdsvis stor afstand. Elektronerne har en negativt elektrisk ladning. Om Rutherfords atommodel se side 4 Om Bohrs atommodel se side 5 Om neutroner og protoner se side 13 Det er antallet af elektroner, der bestemmer hvilket grundstof atomet er en del af. Senere fandt videnskabsmændene ud af, at atomkernen består af protoner og neutroner, og at den faktisk kan deles. 7

8 Komplementaritet Nu bliver det svært. Hvad er elektroner? Små partikler med negativ elektrisk ladning, som inde i et atom bevæger sig om atomets kerne. Er en elektron en partikel? Ja. Eller er en elektron en bølge? Ja. Både og. For elektronen er en partikel, og den er også en bølge. Eller vi kan observere elektronen nogle gange som en partikel og andre gange som en bølge. Men kun som en af delene ad gangen. Men vi skal have begge forståelser med for at forstå elektronen. Altså det ene er rigtigt. Det modsatte er også rigtigt. Modsætningerne udelukker ikke hinanden, men supplerer hinanden, vi er nødt til at se på begge dele for at få det hele med. Det her er ikke til at forstå. Ikke med almindelig logik. Men denne tanke, at modsætningerne supplerer hinanden, er en vigtig del af Niels Bohrs' atomfysik og blev en vigtig del af hans tænken i det hele taget. I 1947 blev Niels Bohr hædret med Elefantordenen. Han valgte i sit våbenskjold, som hænger på Frederiksborg Slot, inskriptionen: CONTRARIA SUNT COMPLEMENTA Det er latin og betyder: MODSÆTNINGERNE FULDKOMMENGØR HINANDEN. Eller: MODSÆTNINGERNE UDGØR TIL SAMMEN EN HELHED. Han valgte også i sit våbenskjold det kinesiske symbol for Yin og Yang Yin og Yang er modsætninger, der tilsammen udgør et hele. Cirklen betegner helheden eller altet. Det mørke og det lyse er yin og yang, modsætningerne, som til sammen er det hele. Ideen yin og yang stammer fra den kinesiske filosofi taoismen. 8

9 Modsætninger hører sammen. Mørke og lys. Kulde og varme. Kvinde og mand. En bølge og en partikel. Yin og Yang. De to små prikker i Yin og Yang betyder, at alting indeholder lidt af sin modsætning i sig, eller begyndelsen til sin modsætning i sig. Oprindelig var Yin "Bjergets skyggeside" og Yang "Bjergets solside". Begge sider af bjerget hører med til bjerget. Det er ikke nemt at være begge steder på en gang. Men det er klogt, hvis du vil lære bjerget at kende, at lære begge sider af bjerget at kende. Elefantordenen er Danmarks fornemste orden. Den tildeles næsten kun til kongehusets medlemmer og medlemmer af udenlandske fyrstehuse. Kun få borgerlige foruden Niels Bohr er blevet hædret med Elefantordenen. 9

10 Niels Bohr Institutet I 1916 blev Niels Bohr ansat som professor ved Københavns Universitet. Men universitetet manglede alt det, som den nye tids fysikere havde brug for til deres forskning. Nu skulle der ske noget, og Niels Bohr tog initiativet til at få opført et nyt institut. Det var ikke gode økonomiske tider, men ved manges hjælp og indsamlinger og støtte fra bl.a. Carlsbergfondet lykkedes det, at få bygget et nyt institut på Blegdamsvej i København. Instituttet blev indviet d. 3. marts Det var en stor dag. Instituttet kom til at hedde: "Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik". Senere i 1965, efter Bohrs død, blev det omdøbt til "Niels Bohr Institutet.* Instituttet blev et samlingssted for fysikere fra hele verden. Niels Bohr ønskede sig altid et internationalt samarbejde, og her på hans Institut blev det virkeliggjort. Mange udenlandske forskere fra hele verden besøgte i 1920'erne og 1930'erne instituttet på Blegdamsvej for en kortere eller længere tid. De forskede og udvekslede ideer og tanker med Niels Bohr og hinanden. Efter anden verdenskrig var brudt ud, var det naturligvis slut med udenlandske gæster, men de kom igen efter krigen. Mange af de forskere, som forskede på Niels Bohr Institutet opnåede Nobelprisen for deres forskning. Den dag i dag er der på Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej en særlig atmosfære. Og Instituttet er stadig et internationalt centrum. *Det er rigtigt at Niels Bohr Institutet staves uden dobbelt-t i endelsen selvom det ville passe bedre med moderne dansk retskrivning at skrive Instituttet. 10

11 Nobelpris mange elektroner, der findes i atomets baner. For sit arbejde med grundstofferne blev han i 1922 tildelt Nobelprisen. Nobelprisen er en fornem pris, der tildeles fremragende videnskabsmænd, forfattere og fredsforkæmpere. Den er stiftet af den svenske kemiker og opfinder, Alfred Nobel ( ), og uddeles hvert år i december. Niels Bohr var blevet professor, og han havde fået sit eget institut på Københavns Universitet. I begyndelsen af 1920'erne var han i stand til at forklare grundstoffernes kemiske egenskaber ved hjælp af sin atomteori. Niels Bohr benyttede også sin atomteori til at foretage ændringer i det periodiske system. Det periodiske system er en tabel over alle grundstoffer, arrangeret sådan at grundstoffer med samme egenskaber er i samme gruppe. Niels Bohr arrangerede grundstofferne efter, hvor stor elektrisk ladning, der findes i atomets kerne, og hvor Illustration fra Bohrs nobelforelæsning Nobelprisen i fysik var ikke blevet uddelt i Den blev i 1922 tildelt Albert Einstein, så det 20. århundredes to største fysikere fik nobelprisen samme år for deres arbejde med atomfysik. 11

12 Samarbejde, åbenhed og fællesskab Niels Bohr var en stærk leder af sit institut, og han var et forbillede for mange unge fysikere. Det er han stadigvæk. Han havde også stor interesse for andres arbejde og skabte et helt særligt forskningsmiljø. Åbenhed og samarbejde, fællesskab og medmenneskelighed var stærke værdier, og udveksling af tanker med forskere over hele verden. Et internationalt samarbejde inden for videnskaben. Hundredvis af fysikere fra hele verden besøgte Niels Bohr Institutet i 1920'erne og 1930'erne, hvor de forskede og diskuterede deres forskningsresultater med Niels Bohr og med hinanden. Niels Bohr rejste også selv meget og deltog i forskning bl.a. i Amerika. Niels Bohr og Albert Einstein 1925 Og han var god til at holde kontakt, han skrev mange breve, hvor han gjorde rede for sine tanker, og han fik venner, og var højt respekteret alle steder. I 1931 hædrede Videnskabernes Selskab Niels Bohr efter indstilling fra Carlsbergfondet ved at tildele ham Æresboligen på Carlsberg. Det store hus, som en gang havde været brygger Jacobsens bolig gav Niels Bohr endnu bedre muligheder for at modtage mange gæster. "Mere end noget andet holder det mellemfolkelige samarbejde på videnskabens område os for øje, hvad der kan nås ved forenet stræben mod fælles mål." Niels Bohr 12

13 Kerneforskning Forskningen standser ikke. Hele tiden er der nye spørgsmål og nye opgaver. Der blev gjort mange opdagelser. Der blev også forsket i atomets kerne. Et atom består af en lille bitte kerne med positiv elektrisk ladning. Rundt omkring kernen kredser et antal elektroner i forskellige baner. Et simpelt atom med tre protroner i kernen og tre elektroner i baner omkring kernen (lithium), de fleste atomer har mange flere elektroner og protroner. at spalte en atomkerne. Elektronerne har negativ elektrisk ladning. Inde i atomkernen er der to forskellige slags partikler: 1. Protoner med positiv elektrisk ladning. 2. Neutroner uden elektrisk ladning. Der er lige så mange protoner i kernen, som der er elektroner uden om den. I blev der gjort vigtige nye opdagelser af, hvordan det var muligt Atomets kerne holdes sammen af stor kraft. Når atomkernen spaltes frigives der energi. Spaltningsprocessen sættes i gang ved at atomkernen beskydes med en neutron. Når atomkernen spaltes udsender den neutroner, der kan ramme nye kerner. Så opstår der en kædereaktion. Den ene neutron rammer en kerne, der udsender neutroner, der rammer flere kerner, der udsender flere neutroner, der rammer flere kerner, der... Den energi, der udvindes ved kernespaltning er meget kraftig. Kernespaltning kalder man fission. 13

14 Forskere fra Tyskland Det var meget tæt på den anden verdenskrig, at man opdagede mulighederne for at udvikle atomkraft. Atomkraft er betegnelsen for den energi, der kan udvindes fra atomets kerne, det kaldes også kernekraft. Atomkraften kunne anvendes til atomenergi, men også til udviklingen af en atombombe. Niels Bohr var blandt dem, der først kunne forklare kernespaltning. Men kernespaltningen blev opdaget i Tyskland, hvor man gjorde forsøg med at beskyde atomkerner med neutroner. Det var en tysk forsker, Lise Meitner, der sammen med sin nevø Otto Frisch første gang forklarede, hvordan atomkernen var blevet gjort ustabil og havde delt sig med det resultat, at nogle neutroner blev frigivet sammen med en meget stor mængde energi. Lise Meitner boede på det tidspunkt i Stockholm og Otto Frisch i København. De var jøder på flugt fra Tyskland var det år, hvor Nazisterne kom til magten i Tyskland og Hitler blev rigskansler. De anlagde straks en hård kurs over for jøder og politiske modstandere. Der var også et særligt program til at fjerne jødiske forskere fra de tyske universiteter. Mange tyske videnskabsmænd flygtede derfor fra Tyskland. Men det var svært for dem at finde stillinger i udlandet. Niels Bohr gjorde det til en hjertesag at hjælpe. Mange af de tyske forskere kom til København, og Niels Bohr skaffede arbejde til så mange som muligt, han sørgede også for at mange kom til England eller USA, og der var nogle, der kom til Sverige. Otto Frisch og Lise Meitner var blandt de tyske forskere, der måtte flygte ud af Tyskland efter Efter 1933 blev Niels Bohr Instituttet næsten et gennemgang sted for forskere, der flygtede fra Tyskland. Mange af de forskere, som flygtede fra Tyskland, kom senere til USA, hvor de var med til at udvikle atombomben. Her er en lille fortælling fra 1933: I 1933 rejste Niels Bohr ned gennem Tyskland, han prøvede at finde frem til videnskabsmænd, som kunne få ødelagt deres liv og forskning på grund af de nye race-love i Tyskland. I Hamborg opsøgte han bl.a. den helt unge fysiker Otto Frisch, han gik lige hen til ham, tog ham i vesteknappen og sagde: "Jeg håber, at De vil komme og arbejde hos os i nogen tid." Samme aften skrev Otto Frisch til sin mor: "Du skal ikke længere være urolig for mig, Vor Herre har selv taget mig i vesteknappen, og han smilede til mig." 14

15 Krigen og flugten Den 1. september 1939 invaderede tyske tropper Polen og den 2. verdenskrig begyndte. Den 9. april 1940 blev Danmark besat. På Niels Bohr Institutet blev meget forandret. Det internationale samarbejde var ikke længere muligt. Niels Bohr var meget bekymret for sine medarbejderes sikkerhed. Niels Bohr modtog under krigen hemmelige budskaber fra England på mikrofilm, der var gemt nøgler. Der var bestemt også grund til at frygte for hans egen sikkerhed. Og modstandsbevægelsen opfordrede ham flere gange til at flygte fra Danmark. Men han blev hos sine medarbejdere på sit institut i København, selv om han fik flere hemmelige henvendelser fra England med besked om, at han kunne komme derover. Først i efteråret 1943 flygtede Niels Bohr. Han blev advaret om, at nu ville tyskerne arrestere ham. Han og hans familie og flere af instituttets medarbejdere blev smuglet over Øresund til Sverige. Jødeaktionen Nazisterne forsøgte under 2. verdenskrig systematisk at udrydde jøder i Tyskland og tyskbesatte områder og andre steder, hvor tyskere havde politisk indflydelse. Ca. 6 millioner jøder, omkring 2/3 af alle jøder i Europa, blev dræbt enten i de tyske udryddelseslejre, eller de blev skudt. Jøderne i Danmark blev tolereret under besættelsen indtil den Danske regering i august 1943, sagde "Nej" til et tysk ultimatum om bl.a. indførelse af dødsstraf for sabotage. Regeringen måtte gå af, og der blev indført undtagelsestilstand. D oktober 1943 gennemførte tyskerne i Danmark en aktion for at arrestere de danske jøder. Men jøderne var blevet advaret i sidste øjeblik, og det lykkedes mere end 7000 jøder at flygte til Sverige, kun 481 danske jøder blev fanget og sendt til koncentrationslejr, de fleste kom hjem igen efter krigen. En skipper, der sejlede jøder til Sverige i

16 Denne flugt lod sig gøre, fordi så mange danske gjorde en indsats for at hjælpe jøderne. Mange skjulte jøderne og hjalp dem på andre måder, og en hel hær af små både sejlede jøderne til Sverige. Niels Bohr flygtede fra Danmark sammen med de danske jøder. Han kom til Sverige Men der kunne han ikke blive længe. Tyskerne var selvfølgelig klar over, at han var i Stockholm, og risikoen for at han skulle blive bortført var overhængende. England og USA Der spørges tit om Niels Bohr var jøde. Han var ikke jøde, men han havde hjulpet mange jøder, og hans mor var af jødisk familie. Han var også en af verdens dygtigste videnskabsmænd, så tyskerne havde gode grunde til at ville arrestere ham. Fra England sendte man et militær fly til Stockholm for at hente Niels Bohr. Det var slet ikke indrettet til at flyve med passagerer, så Niels Bohr blev anbragt i det rum, hvor der ellers skulle være bomber. Bomberummet var helt adskilt fra de to piloters rum, Men de kunne tale sammen, for der var en indbygget radiotelefon i flyverhjelmen. De skulle flyve over Norge, som var besat af tyskerne, og piloterne ville selvfølgelig ikke risikere at blive skudt ned, så de lod flyet stige meget højt op over Norge. De kaldte Niels Bohr over radioen, og bad ham tage iltmaske på, men selvom de kaldte flere gange kom der aldrig noget svar. Piloterne var selvfølgelig meget bekymrede. De tænkte, at han kunne være faldet ud af bombelemmen eller være død af ilt mangel. Men der var ikke noget, de kunne gøre, før de kom frem. De landede i Skotland i god behold. Bombelemmen blev lukket op, og der sad Niels Bohr i godt humør, han havde været besvimet, men det var ikke noget at snakke om. Det viste sig, at den flyverhjem, han havde fået udleveret, var alt for lille til hans hoved, så den var slet ikke kommet ned over ørene, og derfor havde han ikke kunnet høre, hvad de havde sagt i radioen. I England blev Niels Bohr rådgiver for det engelskamerikanske atomvåbenprogram, og rejste i største hemmelighed til USA. 16

17 Atombomben I USA var en stor gruppe af forskere i gang med at udvikle en atombombe. Det var hemmeligt. Det var meget, meget hemmeligt og stærkt bevogtet. Arbejdet med at fremstille atombomben foregik i Los Alamos i ørkenen i New Mexico. Det fik kodenavnet Manhattanprojektet. Arbejdet blev ledet af den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer, men der deltog mange fysikere fra andre lande, også dem, der var flygtet fra Tyskland efter 1933, Niels Bohr mødte mange gamle venner i Los Alamos. Udviklingen af atombomben var et kapløb. Der kunne ikke være tvivl om, at der også i Tyskland blev arbejdet på at fremstille en atombombe. Ingen kunne vide, hvor langt tyskerne var kommet i deres arbejde. Og det ville være en uoverskuelig ulykke for verden, hvis de tyske nazister kom først med at fremstille en atombombe. Så i USA blev der arbejdet intenst. Og Amerika gjorde vældige investeringer i fremstilling af atombomben. Niels Bohr var bekymret. Han var sikker på, at det kunne lade sig gøre at lave sådan en bombe. Han var også fuldt ud klar over, hvor nødvendigt det var at komme først med atombomben. Men hvad så? Hvad så, når krigen var vundet. Når USA kunne fremstille en atombombe, så kunne andre også gøre det. Så kunne man også gøre det i Sovjetunionen. Det var kun et spørgsmål om tid. Hvad, hvis man i verden begyndte at bekæmpe hinanden med atombomber, så kunne det hele snart være slut. Det var Niels Bohrs faste overbevisning at skabelsen af atombomben nødvendiggjorde åbenhed og gensidig tillid. Mistro og hemmelighedsfuldhed ville ikke efter krigen føre noget godt med sig. Allerede i 1944 mødte Niels Bohr både den engelske premierminister Winston Churchill og den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, og han forsøgte at overbevise dem om nødvendigheden af åbenhed og tillid, og hvor vigtigt det var, at også Sovjetunionen fik noget at vide om arbejdet med atombomben. Men det kom der ikke noget ud af. 17

18 Krigen slutter I foråret 1945 kapitulerede Tyskland og krigen var vundet i Europa. Den 5. maj 1945 var Danmark frit. De tyske tropper forlod landet, og mange danske flygtninge vendte hjem. Niels Bohr ville også gerne vende hjem. Men det kunne han ikke få lov til. Arbejdet med atombomben var så hemmeligt, at han fik forbud mod at forlade USA og England. I juni 1945 kom han til London. I Asien fortsatte verdenskrigen. Japan havde mistet en del af sine erobringer i Stillehavet. Men de havde ikke kapituleret, de holdt stadig ud. I USA fortsatte arbejdet med atombomben. D. 16. juli 1945 sprang den første atombombe langt ude i en ørken i Amerika. Det var en prøvesprængning, og bomben var præcis så frygtelig, som man havde ventet. De første atombomber lignede de bomber, som flyverne kaldte græskar, men atombomben var bare gange så kraftig som en af de almindelige bomber. Det blev besluttet at anvende atombomber i krigen mod Japan. I august 1945 bragte man med et par dages mellemrum to atombomber til sprængning over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki Ødelæggelserne var forfærdelige. Mere end mennesker blev dræbt og ligeså mange såret. Japan tilbød at slutte fred. Den anden verdenskrig endte d. 15. august Nu fik Niels Bohr lov til at rejse hjem. Her ankommer han til Institut for Teoretisk Fysik i København i august

19 En åben verden Krigen var slut, men der var meget endnu. Mistilliden mellem nationerne var stor. Frygten for en ny krig var altid til stede. Niels Bohr var meget bekymret. Mistro og hemmelighedsfuldhed er farlig. Vi må kunne tale sammen og tro på hinanden. I fællesskab kan vi skabe en god verden. Når vi har så farligt et våben som en atombombe, er vi nødt til at kunne have tillid til hinanden. Niels Bohr fortsatte efter krigen utrætteligt sit arbejde for at overbevise verden om betydningen af åbenhed og gensidig tillid. I juni 1950 sendte han et åbent brev til De Forenede Nationer (FN) om nødvendigheden af samarbejde mellem alle nationer om de alvorlige spørgsmål, som menneskeheden er stillet over for. FN - De Forenede Nationer er en verdensorganisation af stater med det formål at bevare verdensfreden og styrke det internationale samarbejde Grundlagt i efteråret Egentligt var det et brev til hele verden. "Hovedtanken i brevet er, at den rivende udvikling af de tekniske hjælpemidler, som videnskaben har skabt, gør en tilpasning af nationernes forhold tvingende nødvendig, for at undgå dødelige farer for civilisationen. Efter min overbevisning kan dette kun opnås på grundlag af fuld gensidig åbenhed angående oplysninger om alle sider af de enkelte nationers liv indbefattet sociale forhold og teknisk udvikling. Hvor utopisk* sådanne synspunkter end måtte forekomme, skulle der ikke desto mindre stadig bestå ganske enestående muligheder for et samarbejde mellem alle nationer på civilisationens fremgang og beskyttelse." Niels Bohr juni *utopisk er det, der er ønsketænkning 19

20 Brevet fik ikke den indflydelse på verdens politik, som Niels Bohr havde håbet. Det spændte forhold mellem øst og vest, som man kalder "Den Kolde Krig" var en kendsgerning. Verden var fuld af frygt og bekymring, og få havde det mod og den vilje til tillid og fred, som Niels Bohr havde. Men siden er meget forandret, og mange har taget Niels Bohrs tanker om fredelig sameksistens bygget på åbenhed til sig. En åben verden er en god verden. En god verden er en åben verden. igennem havde stor interesse for kunst og litteratur, og at han levede et lykkeligt familieliv. Her er han på guldbryllupsdagen, d. 1. august 1962, med Margrethe ved sommerhuset i Tisvilde. Sidste kapitel Niels Bohr arbejdede stadig med atomforskning i 1950'erne, men han engagerede sig også i mange ting i samfundet. Og han var kendt over hele verden, og modtog mange æresbevisninger. Mange betydelige personer og statsoverhoveder besøgte Niels Bohr i hans hjem i Æresboligen på Carlsberg. Og han lod ikke en mulighed gå fra sig til at tale om vigtigheden af åbenhed, samarbejde og gensidig tillid. Det kan videre fortælles om Niels Bohr, at han livet Rejsen slutter d. 18. november Niels Bohr dør i sit hjem i Æresboligen på Carlsberg 77 år gammel. Han ligger begravet på Assistens kirkegård i København. "De erfaringer, vi på denne rejse har samlet, betyder et stort fremskridt i vor beherskelse af naturen, men samtidig har vi vundet en almen menneskelig belæring, som har bud til alle både ældre og yngre." Niels Bohr 20

21 Om hæftet Hæftet Vil du vide noget om Niels Bohr er blevet til med det formål at skabe et let tilgængeligt oplysningsmateriale om Niels Bohrs liv og arbejde, som kan lægges til grund for tværfaglig undervisning i danske skoler. Hæftet må kopieres til privat brug og til undervisning. I øvrigt kan der findes meget spændende og oplysende materiale på Niels Bohr Arkivets hjemmeside: og på Niels Bohr Institutets hjemmeside: Det er et ønske at bidrage til et øget alment kendskab til den danske atomfysiker, der har opnået så stor international anerkendelse. Fortællingen om Niels Bohr er en historie om mange ting; om fysik og filosofi, om samarbejde og åbenhed, om Danmark og om verdens historie. Der kan naturligvis fortælles meget meget mere end dette hæfte kan rumme, og for interesserede findes der flere både danske og udenlandske bøger om Niels Bohr. Her nævnes to: Niels Bohr Hans liv og virke fortalt af en kreds af venner og medarbejdere J. H. Schultz Forlag 1964 Niels Blædel Harmoni og enhed Udgivet af Carlsbergfondet Rhodos 1985 Den lille historie om Otto Frisch på side 14 er fundet i Niels Blædels bog. Hæftet Vil du vide noget om Niels Bohr er blevet til i samarbejde med Niels Bohr Arkivet. Særlig tak til Finn Aaserud og Kirsti Andersen Hanne Bohr 2009 Hæftet kan downloades i en pdf-fil fra: Hanne Bohr og Niels Bohr Arkivet ISBN (PDF) Må kopieres til privat brug og til undervisning 21

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

SDU og DR. Tidslinje: Fra atom til bombe. 1919: Ernest Rutherford opdager protonen.

SDU og DR. Tidslinje: Fra atom til bombe. 1919: Ernest Rutherford opdager protonen. Tidslinje: Fra atom til bombe 1919: Ernest Rutherford opdager protonen. 1930: Ernest O. Lawrence bygger verdens første cyklotron. Et videnskabeligt apparat, som kan bruges til at finde ud af, hvordan forskellige

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007

AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007 AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007 Tina Tollestrup Nielsen Linda Bettina Petersen Allan Wiuff Korsholm Rikke Reipurth Manhattan-Projektet Fag: Fysik og historie Problemformulering:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik Opgaver til udvalgte kapitler Niels Bohrs atomteori 1913 2013 B A K S N E D I V NATUR FOR ALLE Geniet modig, stærk og fordomsfri 1 1 1. Fysikken før 1913 status og indhold Opgave 1.1 Har du læst teksten?

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Dimission, Nyborg Gymnasium fredag den 29. juni 2012 (Rektor Hanne Josephsen)

Dimission, Nyborg Gymnasium fredag den 29. juni 2012 (Rektor Hanne Josephsen) Dimission, Nyborg Gymnasium fredag den 29. juni 2012 (Rektor Hanne Josephsen) Kære afgangselever, kære dimittender årgang 2012 Det er dejligt at se jer med huen på. Hjertelig til lykke med jeres eksamen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Spillerunde 1. kort. Manhattanprojektet SDU og DR

Spillerunde 1. kort. Manhattanprojektet SDU og DR kort 1 Kort 1.1: Indledning Til sekretæren, Du skal bede alle rollerne om at præsentere sig ganske kort: Hvad hedder hver rolle? Og hvorfor er de med til mødet? Hvilken ekspertise har de? Herefter er det

Læs mere

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013 Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Prinsessen og den magiske hytteost

Prinsessen og den magiske hytteost Prinsessen og den magiske hytteost 2 For længe, længe siden var der et lille bitte kongerige, der hed Danmark. I kongeriget boede kong Kornelius og hans datter prinsesse Perle på et stort slot. 3 4 Kong

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk

Mødet på isen. Kopiering er tilladt for abonnenter på Baskervilles Depot. Copyright Baskerville Forlag - www.baskerville.dk Mødet på isen Langs den svenske Øresunds-kyst er man vandt til om aftenen at se et perlebånd af lys på den anden side - i nabolandet Danmark. Men under anden verdenskrig lå hele den danske kyst i mørke.

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Klokken 8:16 lokal tid sprængtes Little Boy i 6-700 meters højde over Hiroshima.

Klokken 8:16 lokal tid sprængtes Little Boy i 6-700 meters højde over Hiroshima. Himlen blev flået i stykker... men hvorfor var folk ikke i beskyttelsesrum? Masako og Yasuyuki trådte ud på gaden i Hiroshimas morgenlys. De var på vej i skole. Uden at tænke over det, kiggede de mod himlen

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken

Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Kvantemekanikken Moderne Fysik 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Indførelsen af kvantiseringsbegrebet for lysenergi (lysets energi bæres af udelelige fotoner med E = hν). I dag: Yderligere anvendelse af kvantiseringsbegrebet

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Fysik B Lene Kærgaard Jensen Fysik

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere