Geografisk Informationspolitik i Europa: Forslag til handling

Transkript

1 GINIE: Geografisk InformationsNetværk i Europa IST Geografisk Informationspolitik i Europa: Forslag til handling GINIE D 2.7.2(a) Projektkoordinator: University of Sheffield - USFD Partnere: European Umbrella Organisation for Geographic Information-EUROGI Joint Research Centre of the European Commission- JRC Open GIS Consortium (Europe) -OGCE

2 Baggrund Udviklingen af informationssamfundet har været et af EUs store politiske mål, siden Maastricht traktaten i 1993 gav EU ansvaret for støtte af integrationen af trans-europæiske netværk inden for transport, energi og telekommunikation. Termen informationssamfundet er siden kommet til at omfatte den politik, de initiativer og de investeringer, der er nødvendige til at sætte skub i den økonomiske vækst og konkurrenceevnen, samt støtte en samfundsudvikling der primært er baseret på skabelsen og brugen af informationsrelateret viden, produkter og tjenester. Den europæiske måde at gribe udviklingen af informationssamfundet an på er afhængig af den tosporede liberalisering af telekommunikationssektoren, dvs. dels en forøgelse af den fysiske adgang til netværker og tjenester, og dels liberaliseringen af offentlig sektor information (PSI) med henblik på øget anvendelse. Dette vil skabe et levende informationsmarked, en levende informationsindustri, sørge for flere effektive tjenester og støtte offentlig deltagelse. Geografisk Information er anerkendt som en af de vigtigste PSI-komponenter, hovedsageligt af to grunde: 1. Geografisk Information (GI) har en markant økonomisk værdi. Dette blev udmærket dokumenteret i en undersøgelse lavet for Europa-Kommissionen (Pira et al. 2000), der skønner den økonomiske værdi af PSI i Europa til milliarder pr. år, hvoraf GI tegnede sig for over halvdelen (kortlægning, areal- og ejendomsdata, meteorologiske tjenester og miljødata). Året før viste en undersøgelse foretaget af OXERA (1999), at mens omsætningen hos Storbritanniens nationale kortlægningsmyndighed, The Ordnance Survey, var på omkring 100 millioner, er bruttoværditilvæksten hos de erhverv den støtter 1000 gange større, dvs. omkring 100 milliarder. Tallene herover varierer, fordi de afhænger af, hvor bredt eller snævert man definerer de erhverv, der støttes af GI. Ikke desto mindre giver tallene en fornemmelse af det ubestridte GI-bidrag til den økonomiske sag det er, at øge anvendelse og udnyttelse af PSI. 2. Geografisk Information har en markant politisk værdi fordi den muliggører en integreret vurdering af den førte politik i forskellige sektorer (landbrug, transport, regional udvikling og miljø). Erkendelsen af dens vigtighed - på højeste politiske niveau - har udviklet sig sideløbende med den øgede interesse for bæredygtig udvikling, som var inkluderet i Amsterdam Traktaten i 1997, som et af den Europæiske Unions hovedmål. Derfor fordrer et stigende antal miljødirektiver i Europa, at geografisk information indsamles, integreres og analyseres til vurdering af effekt, politisk overvågning og redegørelse. I 2001 underskrev Europa-Kommissionens tre kommissærer - ansvarlige for miljø, forskning, samt økonomisk og finansiel udvikling og EUROSTAT - en fælles hensigtserklæring der støtter skabelsen af en infrastruktur for geografisk Information i Europa (INSPIRE). I erkendelse af den økonomiske og sociale værdi af GI har mange lande udviklet nationale (eller regionale) geografiske datainfrastrukturer (SDI), som er rammer af politikker, institutionelle arrangementer, teknologier, data og menneskelige ressourcer, der gør det muligt effektivt at dele og bruge geografisk information. En redegørelse for de nuværende bedste tilgange, i udviklingen af geografiske datainfrastrukturer i Europa og USA, blev foretaget af GINIE-projektet i maj Hele rapporten (på engelsk), og et overordnet sammendrag på flere sprog, er tilgængelig via GINIEs hjemmeside ( Den vigtigste konklusion i redegørelsen er at politisk støtte på alle niveauer, nationalt, regionalt og lokalt, er absolut afgørende for udviklingen af disse vigtige infrastrukturer. Årsagerne til dette er at: GINIE: Politik for håndtering af data - sammenfatning 2 30 januar, 2003

3 Geografiske data generelt indsamles, vedligeholdes og bruges af de offentlige myndigheder der er afhængig af den regeringsfastsatte politik med hensyn til organisatoriske prioriteter, finansiering og regulative mekanismer; Geografisk data er en værdifuld vare, ligesom den understøtter en lang række offentlige tjenester over for borgeren. GI repræsenterer derfor et ømtåleligt område mellem de politiske tiltag, der søger at maksimere statens indtægter, og de politiske tiltag, som f.eks. digital forvaltning, der søger at maksimere borgernes fordele. Der er derfor brug for politisk støtte til løsning af disse konflikter. SDI er handler ikke primært om teknologi, men om at udvikle klare rammer for aftaler blandt statslige organer og mellem regering, den private sektor og borgerne på vilkår, gennem hvilke, brugen af den offentlige information, herunder geografisk information, kan maksimeres til fordel for alle. Disse aftaler kræver ofte opmærksomhed og politisk støtte på højeste niveau. Regeringer spiller derfor en absolut altafgørende rolle i udviklingen af SDIer og informationssamfundet generelt, fordi de på en og samme tid er dataproducenter og databrugere; de definerer den politiske dagsorden og forestår den overordnede ledelse af den offentlige sektor. Med disse overvejelser i mente, er det klart, at udviklingen af en sammenhængende politisk ramme for geografisk information ikke kun ligger i hjertet af infrastrukturer for geografiske informationer, men i hele informationssamfunds-projektet. Til gengæld har denne ramme brug for at blive indlejret i den bredere debat, og i initiativer der relaterer til offentlig information og andre politiske nøgleområder, så som bæredygtig udvikling og udvidelsen af Den Europæiske Union. For at undersøge koblingerne og implikationerne i formuleringen af en GI politik af dette bredere politiske miljø, organiserede GINIE et ekspertmøde i maj 2002, hvoraf de vigtigste resultater resumeres i dette dokument. Mødet samlede 27 eksperter fra 10 europæiske lande og analyserede især nuværende erfaringer, de vigtigste spørgsmål og problemer, samt den lære man kan drage heraf fra den Tjekkiske Republik, Frankrig, Italien, Litauen, Norge, Storbritannien og Nordirland. En udførlig rapport fra mødet er også tilgængelig via GINIEs hjemmeside. Resten af dette dokument er opdelt i to sektioner der henholdsvis redegører for det almene politiske miljø og sammenfatter resultater og forslag fra ekspertmødet. Politisk sammenhæng Telekommunikationspolitik Den europæiske kommissions initiativer til at liberalisere den fysiske adgang har haft betydelig succes. De fleste telekommunikationsmonopoler er privatiseret, større konkurrence har øget forbrugernes valg og serviceniveau, og den almindelige standard for mobiltelefoni (GSM) - der blev støttet af den Europæiske Kommission i har skabt et multi-milliard marked der har skærpet konkurrenceevnen i Europa inden for denne branche (Liikanen 2002b; Standage 2001). Resultat heraf er, at den store udbredelsen af mobiltelefoner i mange dele af samfundet, langt overgår ejerskabet af private computere (Pc ere) i Europa og giver løfte om en alternativ adgang til internetbaserede informationer og tjenester, i modsætning til det Pc-paradigme der er fremherskende i USA og Canada (Standage 2001). En anden bemærkelsesværdig succes har været etableringen af en regulativ ramme for elektroniske computernetværker og -tjenester til sikring af gennemskuelighed og for at undgå markedsforvridninger af medspillere, der benytter sig af deres fremherskende position. Dette regulative system, der blev indført i april 2002, indeholder et rammedirektiv Framework Directive (Europe 2002d), et autorisationsdirektiv Directives on Authorisation (Europe 2002c), Direktiv om adgang Access (Europe 2002b) og direktiv om universelle tjenester Universal Services (Europe 2002e) foruden direktivet om GINIE: Politik for håndtering af data - sammenfatning 3 30 januar, 2003

4 behandling af persondata og privatliv Personal Data Processing and Privacy der blev vedtaget i 1997 (Europe 1997) og revideret i 2002 (Europe 2002f). Foruden detaljerne i disse direktiver er det ekstremt vigtigt at erkende, at dette aspekt af samfundslivet ikke udelukkende kan lægges i hænderne på markedet, men kræver et aftalt regelsæt og kontrol. Offentlig informationspolitik Over for dette sæt af initiativer er der opnået en mere begrænset succes med at øge og regulere adgang til data-indhold. Et sæt retningslinjer, fremsat af Europa-Kommissionen i 1989 (Europe 1989) til fremme af adgangen til information, gennemsigtighed og lige vilkår, blev stort set ignoreret, dels på grund af en manglende juridisk opbakning, og dels på grund af markedets manglende udvikling på det tidspunkt. Der skulle gå 10 år mere inden debatten blev genoptaget ved udsendelsen af papiret om den offentlige sektors oplysninger the Green Paper on Public Sector Information: a Key Resource for Europe (Europe 1998) i starten af Dette debatoplæg spillede en stor rolle, da debatten om mulighederne (skabt af den øgede adgang til offentlig information i digitalt format) for dets anvendelse, udover de formål som de oprindeligt var indsamlet til, skulle igangsættes i hele Europa. Papiret erkendte at der eksisterer hindringer mht. adgangen til PSI, inklusiv forskellige lovbestemte rammer og prissystemer, og papiret rejste spørgsmålet om sådanne rammer burde harmoniseres på tværs af Europa, differentierende mellem administrative og ikke-administrative data, og grunddata kontra bearbejdede data. Efter omfattende konsultation blev papiret fulgt op af en meddelelse (Europe 2001b) og et udkast til direktiv (Europe 2002i). Udkastet til direktivet taler for at handle på Europæisk niveau for at fjerne de barrierer man kender til, og for at skabe et mindsteniveau af harmonisering for den kommercielle og ikke-kommercielle anvendelse af PSI. Udkastet beskæftiger sig ikke med spørgsmål om adgang til data udfra det synspunkt, at disse bedst klares på nationalt, regionalt og lokalt niveau. I stedet fokuseres på at sikre lige vilkår, gennemskuelighed og ikkediskriminerende regler for anvendelse og udnyttelsen af de data, der allerede er tilgængelige. Udkastet granskes nøje af Europaparlamentet i 2002/2003, og det er håbet, at disse generiske principper - der med succes er aftalt for de fysiske sider af den elektronisk adgang - også vil kunne aftales for det indhold der skal være adgang til. Digital forvaltning At forbinde den offentlige administration via internettet var et af de ti prioriterede områder i handlingsplanen Europe s Way to the Information Society fra 1994 (Europe 1994), og den blev efterfølgende udvidet med det mål at yde bedre service til borgerne, at reducere statens udgifter og fremhjælpe det europæiske informationsmarked efter prioriteten regeringen on-line, der er aftalt af Europarådet i e-europa-initiativet fra E-Europa er blevet fulgt op af to handlingsplaner, en for 2002 (Europe 1999) og en for 2005 (Europe 2002), der indeholder aftaler, medlemslandene imellem, om at nå det satte mål om levering af offentlige on-linetjenester inden 2005, og som en naturlig følge, yderligere øget adgang til offentlig sektor information for alle borgere. Handlingsplanerne er hovedsagelig finansieret af de nationale regeringer samt af nogen basisfinansiering fra den Europæiske Union. Miljøpolitik Yderligere pres for øget offentlig adgang til information er accelereret på miljøområdet. På internationalt niveau er Århus-konventionen fra 1998 om Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters, der trådte i kraft i oktober 2001, vigtig fordi den sidestiller retten til at have adgang til information med menneskerettigheder, inklusiv retten til at deltage i beslutningsprocesser og søge afhjælpning. Den bevæger sig derfor væk fra det økonomiske argument om adgang som en metode til at udvikle markedet til mere fundamentale spørgsmål om demokrati og social retfærdighed. På GINIE: Politik for håndtering af data - sammenfatning 4 30 januar, 2003

5 Europaniveau forlanger Aarhus-konventionen (Aarhus 1998) en omvurdering af adskillige politiske områder, inklusiv en revidering af 1990-direktivet om adgang til miljøinformation (Europe 1990), som blev udarbejdet i midten af 1980erne forud for internettes tidsalder. År udkastet (Europe 2000) opdaterer målet om rettigheder til at inkludere specifikke miljødata i elektroniske databaser. På et mere generelt niveau har den øgede vægt på bæredygtighed ført til bestræbelser på at fastsætte størrelsen af de kumulative indvirkninger af forskellige sektor-politikker på en integreret måde. Dette har yderligere understøttet vigtigheden af nøjagtig information og af indikatorer inklusiv geografisk information. Som en følge heraf fordrer et stigende antal europæiske direktiver indsamling, vedligeholdelse og udveksling af geografisk information. Eksempler herpå er Integreret System for Forvaltning og Kontrol (the Integrated Administrative and Control System - IACS) der medvirker til overvågning af landbrugspolitikken, samt Integreret Forvaltning af Kystområder (the Communications on Integrated Coastal Zone Management) (COM(2000)547 og COM(2000)545), og Vandrammedirektivet (the Water Framework Directive) (2000/60/EC). Det sidste er specielt betydningsfuldt, fordi det udtrykkeligt påbyder, at et stort datamateriale indsamles for hvert vandløbsopland i Europa og forvaltes i et geografisk informationssystem, der egner sig til integration og analyse på europæisk niveau. Det er dette direktiv, der tilvejebringer den juridiske basis for INSPIRE-initiativet. INSPIRE Infrastrukturen til geografisk information, der er et Europæisk initiativ ( startede i slutningen af 2001 med det mål at gøre relevante, harmoniserede geografiske data af høj kvalitet tilgængelige, med henblik på at udforme, implementere, overvåge og evaluere samfundsplanlægningen. For at opnå disse mål har INSPIRE taget et bredt spektrum af spørgsmål op, inklusiv fælles referencedata og metadata, arkitektur og standarder, juridiske aspekter og datapolitik, finansierings- og implementerings-strukturer samt konsekvensanalyser. Målet er at nå frem til en aftalt europæisk juridisk ramme, der selv om der primært fokuseres på behovene for miljøpolitik, i sidste ende vil udvides til andre områder af samfundsinteresse, så som landbrug, regional politik og trafik. De overordnede politiske INSPIRE-principper er som følger: data skal kun indsamles en gang og data bør vedligeholdes på det niveau hvor det gøres mest effektivt. det skal være muligt sømløst at samle geodata fra forskellige kilder udover Europa og dele (share) geodata mellem mange brugere og anvendelser. det skal være muligt at udnytte information indsamlet på et niveau på de øvrige niveauer, f.eks. detaljeret information i detailstudier og generaliseret information til strategiske anvendelser. den geografiske information der er behov for til god administration (good governance) på alle niveauer, bør være tilstede og bredt tilgængelig under betingelser der ikke modvirker den udbredte anvendelse. det skal være nemt at identificere de tilgængelige geodata og at vurdere deres egnethed for en given anvendelse, samt se under hvilke betingelser data kan skaffes og benyttes. geografiske informationer skal blive nemmere at forstå og tolke ved, at blive vist i den rette sammenhæng og udvalgt på en brugervenlig måde. GINIE: Politik for håndtering af data - sammenfatning 5 30 januar, 2003

6 At følge disse principper frembyder en række politiske udfordringer. Til dette formål var INSPIRE arbejdsgruppen for datapolitik og juridiske spørgsmål velrepræsenteret på GINIEekspertmødet, for at afdække ligheder og forskelligheder i udvalgte europæiske lande med henblik på at diskutere mulige politiske løsninger til det foreslåede juridiske redskab, der skal realisere INSPIRE. Konsekvenserne af geografisk informationspolitik i Europa Gennemgangen af den vigtigste datapolitiske udvikling i Europa på nuværende tidspunkt viser den dynamiske karakter på dette politiske område. Dette reflekteres også i erfaringerne fra alle de lande der var repræsenteret på mødet. Internettet byder på nye store muligheder til udbredelse af offentlig information, skabelsen af nye bearbejdede datasæt og tjenester, samt stimulering af informationsmarkedet. Den forpligtelse, de europæiske statsoverhoveder har påtaget sig til videreførelse af et program for digital forvaltning, er betydningsfuld på den måde, at den åbner op for nye kommunikationsveje blandt offentlige styrelser, hos borgerne og i den private sektor. Storbritannien, Frankrig og Italien har gjort væsentlige fremskridt i udbredelsen af information til offentligheden og til forbedrede tjenester til borgerne via internettet. På samme måde har erfaringer i Tjekkiet og Litauen bekræftet at ansøgerlandene også har taget denne udfordring meget seriøst, og at de har anerkendt digital forvaltning og informationssamfundet som en central strategisk målsætning til modernisering af offentlig forvaltning, og til at lette adgangen til den Europæiske Union. Et fælles træk hos alle de analyserede lande er også den grad, til hvilken, de fører territorial decentraliseringspolitik, som styrker forvaltning på lokalt niveau og mindsker kløften mellem borgere og regering. Denne decentraliseringspolitik kræver også effektive, administrative procedurer og åbne kommunikationsveje mellem alle de involverede interessenter, der kan lettes af internetbaseret kommunikation. Mens mulighederne er mange, er der også adskillige udfordringer som er særligt akutte, som i tilfældet med geografisk information, men som tillige berører andre former for offentlige data, inklusiv miljødata. Nogle af disse udfordringer er resumeret herunder. I kernen af den slags udfordringer ligger spændingen mellem den mulige økonomiske værdi af offentlig information i almindelighed og GI i særdeleshed, samt dets sociale og politiske værdi. Derfor har den mulige sociale og politiske værdi - der opstår ved at maksimere udbredelsen af geografisk information - brug for at balancere med det konkurrerende pres fra finansministerierne til at maksimere indtjeningen hos de statslige organer og fra andre ministerier, eksempelvis for handel og industri, for at kunne støtte udviklingen i en pulserende privat sektor inden for informationsteknologien. Disse spændinger eksisterer ikke kun mellem forskellige ministerier og styrelser i staten, men også mellem centrale og lokale regeringer. I denne henseende styrker den øgede proces med decentralisering i mange lande (bemærket ovenfor), landenes forhandlings-position i den lokale forvaltning, som også er den største indsamler, bruger og tilvejebringer af geografisk information. Mange geografiske data, der indsamles af lokale forvaltninger, indsamles i samarbejde med den private sektor, og således lægges der op til tredjepartsrettigheder, der nødvendigvis bør tages i betragtning ved den politiske formulering af udbredelsen og brugen af geografisk information. GINIE: Politik for håndtering af data - sammenfatning 6 30 januar, 2003

7 Virksomheder, baseret på udbredelsen af information via internettet, er flygtige og ustabile, som det har kunnet ses efter at luften er sivet ud af internetboblen de seneste år. Således har mange af de tjenester der stiller gratis information til rådighed, på basis af indtægter fremskaffet via annoncering eller abonnementsaftaler, fejlet, og hvis de har overlevet, har de efterfølgende baseret modellen på direkte opkrævning. Som markedet for informationsprodukter udvikler sig, opstår der et stigende behov for diskussion af trans-national patentering af produkter og metoder, samt fair samhandel. Med hensyn til det sidste, er der to hovedområder der bekymrer, og det er 1) når statslige organer, der handler på det åbne marked, konkurrerer illoyalt eller blot opfattes sådan af markedet, ved at krydssubsidiere deres produkter med skatteydernes penge til ugunst for den private sektors konkurrenter; og 2) hvor disse krydssubsidier også bærer risikoen via den åbne tilvejebringelse af tjenester fra andre offentlige organer, for at få skatteyderen til at betale mere end en gang for den samme ydelse. Markedsgennemsigtighed og selvstændig regulering bliver derfor af større og større vigtighed. De ovenfor identificerede problemer berører i mere eller mindre grad ethvert land i Europa. De forskelle der findes, har mere at gøre med historiske perspektiver om hvad en offentlig tjeneste er, og hvordan den skal finansieres eller finansieringsordningen hos specifikke dataudbydere, snarere end med strukturelle forskelle. Alt i alt arbejder enhver regering på nationalt eller lokalt niveau med at klare de intellektuelle, institutionelle, organisatoriske og finansielle udfordringer frembudt af internetbaseret kommunikation. Jo mere værdifulde informationerne er, jo større er udfordringerne. Desuagtet disse overvejelser, viser den komparative erfaring fra de analyserede lande, en grad af konvergens omkring få hovedprincipper: Geografisk information er en hovedfaktor til støtte for god ledelse i Europa på alle niveauer, og især i relation til miljø, digital forvaltning og sikkerhed, som er afgørende for borgernes livskvalitet. Derfor er der brug for rammer der sikrer, at den geografiske information er af en kvalitet, der svarer til formålet, og som vil blive brugt i stort omfang. Da geografisk information er dyr at producere, er det nødvendigt at favorisere produktionsmodeller, der garanterer mest information for pengene med henblik på at imødegå brugernes behov. Opfindsomme finansieringsystemer må også udvikles til maksimering af bæredygtig og omkostningseffektiv produktion, samt brug af geografisk information, f.eks. via samfinansiering mellem den offentlige og den private sektor, og mellem lokal og central ledelse. Der er brug for at udvikle en klar politisk ramme der maksimerer brugen af geografisk information. I den forbindelse kan det være hensigtsmæssig at skelne mellem på den ene side vigtige referencedatasæt, der understøtter ledelse, kommercielle og demokratiske processer, og på den anden side en mere almen interesse for geografisk information og bearbejdede informationsprodukter til bestemte forbrugere. Hver kategori kan have forskellige økonomiske systemer og vilkår for adgang og brug Der skal betales for hver tjeneste. Men balancen mellem finansiering via almindelige skatter eller brugerbetaling er en sag, der afspejler forskellige traditioner og kulturer, så vel som variationer i kvaliteten af den service der stilles til rådighed. Selvom det ikke er muligt, og derfor heller ikke ønskværdigt, at pålægge en enkel prissætningsstruktur på tværs af hele Europa, er det vigtigt, at principperne for det indre marked opretholdes inklusiv ikkediskriminerende betingelser for adgang og brug, procedurernes gennemsigtighed samt fair samhandel. Disse principper kræver til gengæld en øget harmonisering af GINIE: Politik for håndtering af data - sammenfatning 7 30 januar, 2003

8 licensprocedurerne, en regulativ mekanisme til at sikre at dominerende positioner ikke udnyttes til skade for markedet, større adgang samt mulighed for afhjælpning. På baggrund af principperne angivet herover, har ekspertpanelet, der er sammenbragt på baggrund af GINIE-projektet, erkendt at: Geografisk information er et vigtig aktiv, hvor brugen heraf bør maksimeres til fordel for borgere, ledelse og erhverv. For at opnå dette mål er følgende anbefalinger sammensat: ANBEFALINGER De vilkår og betingelser, der giver adgang til at bruge geografisk information, bør designes til at lette og fremme brugen maksimalt for enkeltindivider og organisationer, og bør klart angive hvad det er, man får adgang til. Vilkår og betingelser til brug for al offentlig geografisk information skal være offentlig og frit tilgængeligt som en del af metadata-tjenesten. Det bør være muligt at se offentlige data, inklusiv geografisk information, gratis fra det øjeblik der er adgang. Brugen af geografisk information bør også maksimeres gennem tilskyndelser til at fremme dataudveksling. Åbne økonomiske systemer må udvikles for at maksimere bæredygtig og omkostningseffektiv produktion, samt maksimere brugen af geografisk information (f.eks. samfinansiering) forenelig med dataenes karakter (referencedata, data af almen interesse, emneorienterede data...). Brug af licenser er egnet til at garantere investeringer og immaterialle rettigheder fra dataproducenter og til at tydeliggøre vilkår og betingelser for brugen. Licensbetingelser og brugsrettigheder bør harmoniseres på tværs af Europa, og de bør være simple, tydelige og fælles for beslægtede produkter, selv om det kan være hensigtsmæssigt at dele markedet efter ens brugertype (borger, offentlig/lokal, offentlig/central, privat, private og almennyttige organisationer) og anvendelse ( Viev only, uddannelse og forskning, bearbejdning ). Harmonisering af rettigheder og licenser bør starte i samråd med de vigtigste dataleverandører og -brugere. Principperne for ikke-diskriminering, gennemsigtighed og fair samhandel bør altid opretholdes og underkastes et tydelig regulativ system der sigter mod at: Etablere et forum der kan behandle og afhjælpe klager. Sikre at dominerende firmaer ikke misbruger deres position og at lige vilkår for kommercielle virksomheder håndhæves. Sikre at leverandører giver præcis information om deres produkter og tjenester. Erkende at man ved privatiseringen af en offentlige sektorvirksomhed må tage rettighederne til den information, der er etableret, under overvejelse. Sørge for uafhængige og kvalificerede råd til at mægle og dømme mellem forskellige ledelsesniveauer, og mellem den offentlige og den private sektor, når der er behov for det. Med hensyn til produktansvar er der brug for at: Angive rammerne for produkter, produkternes begrænsning og blive enige om ansvaret for informationstjenesterne. GINIE: Politik for håndtering af data - sammenfatning 8 30 januar, 2003

9 Erkende at produktansvaret afhænger af brugerens ønsker til tjenesten, og hvad de med rimelighed kan forvente. Erkende at det er nødvendigt med aftaler og lovgivning. Disse anbefalinger bør overvejes på: lokalt niveau, hvor mange brugere og en betydelig del af dataproduktionen findes, nationalt niveau, hvor finansiering og produktion af referencelister ligger og på europæisk niveau, hvor der er det største behov for fælleseuropæisk information om politisk overvågning, og hvor evaluering og juridiske rammer opretholdes til at sikre det indre marked og fait samhandel. Oversættelse og bearbejdning: Henning Sten Hansen & Ann-Katrine Holme Christoffersen Danmarks Miljøundersøgelser / april 2002 GINIE: Politik for håndtering af data - sammenfatning 9 30 januar, 2003