eller kunst? Det kan være svært at se, hvad der er hvad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "eller kunst? Det kan være svært at se, hvad der er hvad"

Transkript

1 SYMBOLØKONOMISKE NYHEDER Branding eller kunst? Det kan være svært at se, hvad der er hvad By Branding Det holder ikke med endnu et maratonløb. Besværlige forbrugere Værdibaseret forbrug gør ikke livet lettere. Hygge-nygge Forstår de rige overhovedet at hygge sig? NR.29 SEPTEMBER 2009 INSTITUT FOR MARKETING & MANAGEMENT SYDDANSK UNIVERSITET

2 Når jeg hører ordet kultur INDHOLD Af: Lektor Per Østergaard Forskningsleder Brand Base LEDER BRAND BASE Denne udgave af Symboløkonomiske Nyheder er en pose blandede bolsjer, som alle smager lidt af kultur. Dette irriterende begreb, der med et snuptag forvandler en ellers enkel og ligefrem problemstilling til noget komplekst og besværligt. Der kan ofte være en tendens til, at folk lader, som om kultur slet ikke er relevant i forhold til en given problemstilling i håb om, at der så ikke er nogen, der lægger mærke til de kulturelle dimensioner. Man kan selvfølgelig godt forsøge at fortrænge de kulturelle aspekter ved et fænomen, men det får dem ikke til at forsvinde. Der sker nærmest det stik modsatte: hvis man ikke medtænker de kulturelle konsekvenser, risikerer man, at de rammer én som en boomerang! Vi lægger ud med det fænomen, at en by ikke længere bare er en by. For at en by kan være en by i dag, så skal den brandes. Det kaldes også place branding, og Birgit Stöber giver os indsigt i, hvordan dette fænomen har udviklet sig. Hun viser, at det brand image en by har, både afhænger af byens historie (fx bliver Berlin stadigvæk associeret med Hitler af nogen), af det kulturelle sortiment byen kan tilbyde - og ikke mindst af de politiske beslutninger og aktioner, der finder sted i byen. Alt i alt en giftig cocktail for håndteringen af place branding. I artiklen af Kjeldgaard, Torp og Hermansen fortsætter vi med ovennævnte fokus, hvor det er klart, at det ikke længere er muligt at tænke branding uafhængigt af kulturen. Denne udvikling har bevirket, at man for at lave branding, som virker troværdig og autentisk, ofte må benytte sig af et samspil med kunsten. Det bliver derfor også mere og mere vanskeligt at skelne mellem branding og kunst. Denne flirt mellem virksomheder og kunstnere kræver, at begge parter er bevidste om de processer, de involverer sig i og kan forholde sig strategisk til dem. Hos Thessa Jensen ser vi, hvordan værdibaseret forbrug er en vanskelig størrelse at håndtere. Det er i dag klart for de fleste, at det er kulturelt bestemt, hvad vi spiser. Men forståelsen af, hvilke fødevarer forbrugerne ønsker, kompliceres betydeligt, når der derudover også er tale om et værdibaseret forbrug. Hvis man fx også skal til at inddrage de dyrknings- og produktionsbetingelser, hvorunder varen er fremstillet, så bliver tingene for alvor indviklede. Forbruget af økologiske fødevarer er på den måde eksemplarisk for, hvad vi måske har i vente indenfor mange andre produktgrupper i fremtiden. Vi slutter af med at se på hyggens kulturelle betydning. Jeppe Linnet har undret sig over, at hygge tilsyneladende betyder andet og mere end bare det at sidde derhjemme, hvor der er hyggeligt. Han har undersøgt, hvordan begrebet hygge i dag har en mængde betydninger i den danske kultur, og at viden om hyggens væsen kan give os indsigt i centrale dimensioner ved den betydning, vi tillægger forbruget. Det er selvfølgelig irriterende, at man for at drive virksomhed i dag skal forholde sig til noget så uhåndterligt som kultur. Jeg håber dog, at de artikler, der bringes i dette nummer af Symboløkonomiske Nyheder, kan være med til at formidle, hvordan man kan håndtere branding under sådanne diffuse betingelser. Der er ikke andet at gøre end at forholde sig bevidst og strategisk til de vilkår, som de kulturelle dimensioner skaber for en effektiv brand management. Det hjælper hverken at stikke hovedet i jorden som en struds eller at sige som Hermann Göring: Når jeg hører ordet kultur, trækker jeg min revolver! BRAND BASE Symboløkonomiske Nyheder Nr. 29 september 2009 Redaktion Lektor Per Østergaard (ansv.) Kommunikationsrådgiver Judy Hermansen Adresse Brand Base Institut for Marketing & Management Campusvej Odense M Kontakt Tlf: Abonnement / medlemskab - se mulighederne på Grafisk design Link.SDU Tryk Clausen Offset ISSN NR oplag Brand Base Symboløkonomiske Nyheder udgives fire gange årligt. Magasinet kan med kildeangivelse - frit citeres. Stor tak til Clausen Offset for sponsering af tryk! 4 Be Berlin copenhagen I a msterda m Place branding er meget mere end et slogan eller et logo. Det er en kompleks strategisk kommunikation med borgere, potentielle tilflyttere, ny arbejdskraft og turister. 6 Branding eller kunst? Indholdet i branding er blevet mere symbolsk og reklamen er blevet mindre styrende og mere åben for modtagernes egne individuelle fortolkninger. Det retoriske forbillede er ikke længere religiøse pamfletter og politisk propaganda - men kunstværket. 8 Det besværlige værdibaserede forbrug Værdisyn er et meget differentieret fænomen, og tilsyneladende fælles værdier kan give sig udslag i vidt forskellige livs- og samfundssyn. For den almindelige forbruger er økologi og biodynamik nogenlunde det samme men ikke for dem, der er inde i sagerne. For dem er økologi ikke engang bare økologi. 11 Hyggeartikel Fra ordet hygge går der tråde ud til centrale værdier og omgangsformer i dansk kultur. Når en forbruger eller producent siger det her er hyggeligt om et produkt, så siger de ganske meget, hvis man altså forstår at læse deres udtalelse ind i den rette sammenhæng. 14 Bogomtale Der er netop udkommet to nye bøger fra forlaget Samfundslitteratur om to hotte emner: Employerbranding og relationsmarkedsføring. 15 Arrangementer Glæd dig til efterårets arrangementer i Brand Base, som spænder fra workshops til paneldiskussioner. Læs mere i kalenderen.

3 be Berlin copenhagen I amsterdam Af: Lektor Birgit Stöber, PhD, Copenhagen Business School forskerartikel place Branding Place branding er en kompleks strategisk kommunikation med borgere, potentielle tilflyttere og turister Be Berlin, copenhagen, I amsterdam er nogle af de slogans, der er udviklet i byernes kamp om international opmærksomhed. Det er ikke kun i byer, men også i mange regioner og lande, at vi kan se forskellige forsøg på at få opmærksomhed ved hjælp af place branding kampagner. Disse kampagner skal helst føre til, at stedet kan hilse flere turister, borgere eller investorer velkomne. Forventningerne til denne globale dyst om opmærksomhed er store, og der bliver brugt mange kræfter og penge på at brande de enkelte steder. Men man glemmer ofte, at place branding er meget mere end et slogan eller et logo. Place branding er en kompleks kommunikation med borgere, potentielle tilflyttere og ny arbejdskraft samt turister. Med andre ord, kommunikationen sker både indadtil og udadtil. I de seneste år er kulturelle begivenheder blevet et hyppigt brugt værktøj i place branding kampagner. Copenhagen Fashion Week, Århus festuge, filmfestivalen i Cannes eller Schleswig-Holstein Musikfestival har alle sammen kvaliteter, som kan bruges til at brande bestemte steder eller områder. Og det giver god mening at organisere og gennemføre stedspecifikke kampagner, mens forsøget på at brande sig på endnu et maratonløb ikke er specielt originalt. Kreative kulturbyer Allerede i midten af 1980erne ser vi i Europa en forbindelse mellem kultur, kreativitet og det urbane. Som eksempel kan nævnes etableringen af konceptet Europæisk kulturby i Udnævnelsen til kulturby anses som et trofæ i bymarketing (Kunzmann 2002:187), og den ære havde København allerede i (For året 2017 skal Danmark igen vælge en kulturby.) Lignende potentiale kan tilskrives det globale UNESCO netværk Creative Cities. Det blev oprettet i 2004 for at støtte den sociale, økonomiske og kulturelle udvikling af byer, og det er op til de enkelte byer at søge om medlemskab. Berlin bærer for eksempel nu på tredje år titlen City of Design, en titel, som mange i København også ville være interesseret i især med henblik på at udnytte titlens branding- og kvalitetspotentiale. Det er netop design, der er blevet fokuseret på i Danmarks hovedstad. På foranledning af det danske økonomi- og erhvervsministerium blev den internationale designfestival INDEX gennemført i København for første gang i Idéen bag festivalen, som bliver ledsaget af en konference, workshops og en prisuddeling for bedste design to improve life, var - og er stadigvæk at sørge for at give København positiv opmærksomhed og anerkendelse i hele verden. Ved hjælp af INDEX skal København ifølge initiativtagerne promoveres som kreativ by. Dette understreges af overborgmester, Ritt Bjerregaard i følgende citat: INDEX is utterly important in our effort to brand Copenhagen as an innovative, creative, human and attractive city. Men selv om INDEX festivalen har et stort internationalt fokus, er der også tale om en lokal forankring af projektet. Alle tre gange , 2007 og 2009 er de nominerede designobjekter blevet udstillet meget centralt og tilgængeligt for offentligheden på Kongens Nytorv. Folkelig forankring Place branding kan forstås som en ny, strategisk kommunikationsproces, der kræver medvirken af flere aktører end ved rene place marketing foranstaltninger. Mens place marketing primært fokuserer på præsentationen udadtil, så kræver place branding aktiviteter et bredere fokus på inddragelse og mobilisering af den allerede eksisterende befolkning. Folkelig forankring er blevet nøgleordet. Som eksempel på en af de mere overbevisende aktiviteter i denne sammenhæng kan nævnes projektet Schaustelle. Efter den tyske genforening i 1990 udviklede Berlin sig hurtigt til en af Europas største byggepladser. Det skabte ikke kun glæde hos befolkningen, men også irritation på grund af støjen og de mange afspærringer i byen. For at skabe forståelse for den enorme byggeaktivitet og vise både beboerne og turisterne den nye, voksende by, arrangerede Partner für Berlin, byens private-public marketingselskab, i 1995 aktiviteten Schaustelle. Idéen var at lokke besøgende til (udvalgte) byggepladser og byde på rundvisninger. Initiativet blev en årligt tilbagevendende begivenhed fra 1995 til 2005 med op til besøgende hvert år og har ifølge iagttagere haft stor betydning for befolkningens accept af deres nye by. Denne inddragelse af befolkningen sker, fordi enhver indbygger skal betragtes som en walking talking advertisement (Winfield- Pfefferkorn 2005). Det vil sige, hvis brandet afviger alt for meget fra befolkningens egne opfattelser af byen, så bliver det utroværdigt og værdiløst. København åben by? I udbudsbekendtgørelsen, som investment organisationen Copenhagen Capacity formulerede sammen med turistorganisationen Visit Copenhagen i 2008, står, at brandet skal have international gennemslagskraft og fremstille hovedstadsregionen som en helhed en by, branding hvor samtlige aktører står bag Copenhagen-brandet. ( ) Formålet er at skabe et brand for København/Copenhagen, som skal danne baggrund for international markedsføring og branding. ( ) Opgaven skal kortlægge og beskrive processen, der skal sikre involvering, ejerskab og udbredelse nationalt og internationalt. Baggrunden for Mere end et slogan Det er efterhånden blevet tydeligt for enhver, at place branding er meget mere end udvikling og distribution af et slogan eller et logo. Place branding aktiviteter er målrettede aktiviteter og strategiske alliancer, som består af en blanding af allerede velkendt marketing plus dette er, at hvis ikke brandet får en stærk forankring blandt regionens borgere og aktører vil, det ikke blive en succes. 1. Fine ord, der uden tvivl bygger på erfaringer fra andre place branding øvelser, ikke mindst i Øresundsregionen, som ikke har haft den ønskede succes. en indadtil rettet, kompleks image kampagne. Place branding er med andre ord mere end bare en marketingaktivitet, det kan snarere betragtes som en politisk proces, der på grund af sin kompleksitet kun lader sig styre i begrænset omfang. Van Ham (2002) kalder place branding en postmodern variant af identitets-formation. Resultatet af den nævnte udbudsbekendtgørelse blev offentliggjort i slutningen af april 2009: København som verdens mest åbne by. Det er visionen bag Københavns nye fælles branding af hovedstaden, står der på den nye hjemmeside for Brand Copenhagen, som er en forening af virksomheder, institutioner og organisationer, der ønsker at få indflydelse på udbredelsen af Hovedstadsregionens nye brand. Endvidere kan vi læse samme sted, at konkurrencen mellem Et andet karakteristikum ved place branding aktiviteter er den stigende professionalisering og inddragelse af privat ekspertise samt en stærkere involvering af private-public partnership organisationer. Branding af byer medfører således også en bypolitisk nyorientering, som kan beskrives med begrebet New Urban Management (Jensen 2005, 15). Europas storbyer er intensiveret, og det er tid til at samle kræfterne i én fælles indsats for København. Et nyt brand skal tiltrække investeringer, arbejdskraft og turister. Hovedstadens konkurrenter opruster og investerer i branding og udvikling af deres by ( ) (www.opencopenhagen.com). Dette kampråb skal vise projektets vigtighed overfor de involverede aktører. Ifølge Lars Bernhard Jørgensen, administrerende direktør for Wonderful Copenhagen, og Steen Donner, administrerende direktør for Copenhagen Capacity, er København kendt verden over for sin åbenhed og tilgængelighed. Én af dem, som har været i stand til at udnytte den store interesse for place branding øvelser, er konsulenten Simon Anholt. Efterhånden har han rådgivet mange politikere og embedsfolk i over 50 lande, byer og regioner. Men sjovt nok konkluderer han selv, at steder ikke kan konstruere eller manipulere deres images ved hjælp af reklame eller PR, slogans eller logos and although some governments spend large amounts of money trying to do just that, there is absolutely no proof that it works (se Men på den anden side har hverken rydningen af ungdomshuset for to år siden eller senest tilbagesendelsen af irakiske asylansøgere bidraget til at formidle billedet af en åben by i den internationale presse. Ønsket om at måle spiller en central rolle i kampen om opmærksomhed. I den forbindelse nyder ranking øvelser stor interesse. Men en god placering på rankinglisten er ikke nødvendigvis ensbetydende Det er lige præcis én af de store udfordringer, som place branding kampagner hele tiden bliver konfronteret med: Kommunikation som ikke er til at kontrollere i detalier, og derfor er place branding altid en balancegang mellem virkelighed og vision. med, at man er sluppet af med gamle stereotyper. I Anholt City Ranking Index fra 2006 var Berlin for eksempel rykket op på plads nummer ti efter Madrid og før San Francisco. Begrundelsen for denne fine placering var, at Berlin er en sikker og moderne by med god infrastruktur, et uddannelsesniveau over gennemsnittet og fornuftige boligpriser. Men derudover havde folkene bag undersøgelsen fået en række supplerende, detaillerede informationer. En af dem var a remarkably strong and globally consistent association with Adolf Hitler (Anholt, 2006:27). I Mexico, Spanien og Kina associerede eksempelvis mere 1 Vgl. end en tredjedel af de adspurgte straks Berlin med navnet Hitler, mens doc_access.dfl&template=ted/n_one_result_detail_curr. htm&docnumber= &docid= &statlang=da# (Zugriff 15. Januar 2009) tallet på globalt plan kun lå på tretten procent. Det er ikke et resultat, som er specielt fordelagtigt for brandet Berlin ifølge Simon Anholt. Og som en del af den nyeste, omfattende branding kampagne for byen Berlin (se turnerer et team fra Berlin Partner i øjeblikket rundt i verden - New York, Istanbul og København har allerede haft besøg - for at forsøge at komme af med gamle stereotyper og samtidig få rigeligt af den eftertragte opmærksomhed.

4 Branding eller kunst? Af: Professor Dannie Kjeldgaard, Adjunkt Simon Torp og Forskningsformidler Judy Hermansen Institut for Marketing & Management forskerartikel Branding Branding er en praksis, der både er strategisk og æstetisk - det samme kan i stigende grad siges om kunsten. Og ofte er det slet ikke til at se, hvad der er hvad! I takt med at forbrugerne er blevet mere selvbevidste, mere marketingtrætte og mere skarpe til at gennemskue reklameteknikkerne, er den bedrevidende, belærende tone, som vi kender fra god gammeldags reklame, ved at blive en sjældenhed. I stedet iscenesættes brandet med afvæbnende selvironi eller forsøges indlejret i en autentisk kulturel kontekst, som ikke er inficeret af marketing (eller i hvert fald ikke var det, før der kom en kreativ reklamemand forbi). Den måde, hvorpå branding mest åbenlyst trækker på kulturen, er gennem såkaldt appropriering hvilket nogle vil kalde at snylte. Det er blandt andet det, der sker, når brandstrateger hyrer coolhuntere og trendspottere til at overvåge, om der sker noget nyt i kulturens periferi og undergrund, som brandet kan bruge til at positionere sig på. Nikes Jordan-koncept, der blev indlejret i den sorte amerikanske ghettokultur, er et eksempel på, at brandet approprierer et subkulturelt fænomen og forsøger at fremstå som en autentisk del af dets miljø. Denne Stealth Branding strategi hvor reklamen prøver at snige sig ind under den brandingkritiske forbrugers radar ved at fremstå som ægte (mod)kultur - har udløst en hær af antropologiske konsulenttyper, som sendes ud i felten for at spotte uudnyttede marketingfri zoner i subkulturer, kunstmiljøer og ghettoer. Samtidig med at indholdet i branding er blevet mere symbolsk, er reklamens henvendelsesform også blevet mindre styrende og mere åben for modtagernes egne individuelle fortolkninger. Genren har således ikke længere den religiøse pamflet eller den politiske propaganda som sit retoriske forbillede men er blevet meget mere æstetisk. Det, der kendetegner kunst som kommunikation, er netop at den levner tomme pladser, hvor modtageren selv skal involvere sig og skabe mening. Recipienten af et kunstværk har derfor også typisk en (som regel meget tilfredsstillende) oplevelse af selv at have fundet frem til eller måske ligefrem at have skabt meningen med værket. Det er en af årsagerne til, at der kan være mange forskellige fortolkninger af, hvad et maleri, en roman, et digt eller en film betyder og jo mere æstetisk udformningen er, desto flere vil der være. Overfor selvbevidste forbrugere, som ikke vil påduttes noget som helst (og slet ikke af en reklame), kan sådanne mere æstetiske teknikker derfor være meget smarte. Kunst i brandingen Allerede udformningen af de tegn, der i brandingens barndom blev brugt til brændemærkning af kvæg og whiskeykasser, var en slags æstetisk praksis ligesom design af logoer, identitetsprogrammer, emballager osv. er det i dag. Branding er således født med en tæt forbindelse til stiludtryk og æstetiske praksisser. Men familieskabet med æstetikken er - sammen med mere og mere eksplicitte referencer til kunst - blevet meget tydeligt i takt med, at forbruget i stigende grad skal indfri immaterielle og symbolske behov. Reolfabrikanten Montana er et eksempel på en virksomhed, der bruger kunst meget aktivt og på mange forskellige måder i sin branding. Virksomheden sponserer kunst og kunstinstitutioner, anvender kunstnerisk inspirerede universer i sin markedsføring og refererer ofte eksplicit til den kunstneriske skabelsesproces som et forbillede. Fx i følgende citat, hvor Montanas ejer og grundlægger, Peter Lassen, beskriver kunsten og hans egen virksomhed som to alen ud af ét stykke: Kunsten befrugter, giver energi og sætter fri. Derfor står jeg i gæld til den, for den hjælper mig til at se og til at forstå. Den udstiller, debatterer, forkaster, forarger og henrykker. Montana støtter og sponserer den del af kunsten, der går forud, fordi den netop fører frem til en ny erkendelse. Avantgarden er der jo allerede - og så kommer samfundet haltende bagefter. Montana er tæt forbundet med kunsten, fordi den viser vejen frem. (http://www.kglteater.dk/site/omteateret/ Sponsorer/Sponsoroversigt/Montana.aspx) Nogle vil givetvis mene, at en sådan direkte parallel mellem kunst og virksomhed eller produkt kan blive en anelse fortænkt og svulstig måske og mange kritiske, marketingbevidste forbrugere vil formodentlig af den grund heller ikke købe den. Men brandet kan også forbinde sig med det æstetiske univers på mere subtile og indirekte måder. I stedet for selv at repræsentere et kunstnerisk symbolunivers, kan det fx stille sig til rådighed for andres (rigtige kunstneres) kunstneriske udfoldelser, som fx VW gjorde i forbindelse med lanceringen af Fox i 2005, hvor ét af de mere spektakulære kampagneindslag var etableringen af Hotel FOX i det gamle, nedslidte Park Hotel i København.(www.hotelfox.dk) Her fik kunstnere og designere fra 13 forskellige lande fuldstændig frie hænder til at udsmykke vægge, gulve, lofter, sengetæpper, gardiner osv. Dansk Design Center var ovenud begejstrede og mente, at projektet satte helt nye standarder for samarbejder mellem kunst og erhvervsliv, fordi brandet her ikke bare var ude på at snylte på kunstnerne: Projekt FOX er andet og mere end et stort mediestunt. Det er et forbilledligt eksempel på et samarbejde mellem erhvervs og kulturliv, som alle parter får noget ud af. (http://www.ddc.dk/designviden/artikler/ DN_05_05_Projekt_FOX) Diesels Wall kampagne, der kørte for et års tid siden, er et projekt i samme boldgade: Diesel købte en række husgavle i New York, Barcelona, Manchester og Zürich og stillede dem til rådighed for kunstnerisk udsmykning. Som overskrift på projektet har Diesel formuleret følgende erklæring: Diesel Wall was born out of a need to salvage what precious public space is left. We will take your art, your powers of dissuasion; your ability to disrupt; incite; excite; inspire and intrigue; to make comment; to make beautiful; to make real; to make people think again. (www.dieselwall.com) Med den formålsparagraf tilslutter Diesel sig tilsyneladende Naomi Kleins forfatteren til No Logo og anti-brandingguruen over dem alle - årelange kritik af, at brands eksproprierer det offentlige rum ved at plastre det til med reklamer. Her går branding således hånd i hånd med anti-branding på smukkeste vis. De strategier, som VW og Diesel tager i anvendelse, kan ses som et udtryk for det, som den amerikanske brandingforsker Douglas Holt har kaldt the brand as citizen-artist, hvor brandet allierer sig med kunstnere og subkulturelle ambassadører med henblik på at skabe udtryk og statements, der kan vinde gehør i storbyernes modkulturer. Branding i kunsten Ligesom branding trækker på kunst, trækker kunst også på branding. Brands er for længst blevet kulturelle artefakter, dvs. de er på én gang ting og symboler, der indgår som naturlige elementer i vores dagligdag. Dermed er de også tegn eller referencer, der kan bruges af kunstnere til at sige noget om menneskene, kulturen og samfundet. Et af de tidlige eksempler er 60 ernes popkunst, der brugte minutiøse gengivelser af forbrugersamfundets masseproducerede brands som motiver i deres kunstværker. Nogle af de mest kendte er vel Warhols endeløse rækker af Campbell Soup dåser eller Persil vaskepulver. Et andet tydeligt eksempel på at kunsten bruger brands meget bevidst, er romanen og senere filmen American Psycho fra 1991, hvor eksplicitte henvisninger til luksusbrands tjener til at karakterisere en syg mand og en syg kultur. Ellis roman vrimler med brands, men vi er milevidt fra James Bond filmenes naive product placement, hvor det bare handler om at få en attraktiv fiktiv figur til at endorse et ur, en bil eller en champagne. Brands er ikke længere nogle få objekter, som alle drømmer om at eje. Vi lever i en kultur, hvor der er brands overalt - og de er omdiskuterede, fordi de betyder noget forskelligt for forskellige grupper i samfundet. Derfor kan brands også bruges kritisk til at beskrive negative sider ved en kultur, som nogle synes er blevet for brandet og forbrugsfixeret. Og det sker paradoksalt nok selv i den mest kommercielle del af kulturindustrien, hvilket fx Aquas Barbiegirl er et godt eksempel på. Kunst og branding er med andre ord grundigt infiltreret i hinanden. Det er derfor meget naturligt, at markedsførere og kunstnere indgår alliancer og prøver kræfter med hinanden på forskellige måder. Fay Weldons roman, The Bulgari Connection (2001), er én måde at gøre det på. Bulgari smykker spiller en overordentlig central rolle i fortællingen, ligesom Bulgari navnet bliver nævnt ret ofte. Romanen er et bestillingsarbejde hvilket i sig selv ikke er noget nyt fænomen, tidligere var det blot personer og ikke brands, som kunsten skulle forherlige - og den er litterær product placement, så det gør noget. Men samtidig kommer den netop også til at handle om kunst i branding og branding i kunsten. Jeg ville gerne skrive en roman om auktioner, hvor rige mænd og kvinder sidder på små guldstole og udnytter kunstnere og her var der nogen, der ville betale for det, siger Fay Weldon og tilføjer, at Bulgari-projektet i virkeligheden ikke er så specielt, for der er altid et mere eller mindre udtalt pres på forfatterne fra forlagets marketingafdeling om at skrive en kioskbasker. For kunst er jo også en vare, der skal sælges og forfattere er også producenter, der skal brandes. Og med The Bulgari Connection brander Fay Weldon ikke bare Bulgari, men også sig selv som en vovet forfatter, der tør lege ironisk med hele marketingmøllen. (www.publishersweekly.com) Kunstmaler, fair/unfair trade konceptkunstner og enfant terrible i al almindelighed, Kristian (von) Hornsleth, er én af de kunstnere herhjemme, der mest eksplicit har tematiseret kunsten som vare og kunstneren som brand. Han har eksempelvis gjort sin signatur til et brandnavn blandt andre brandnavne ved at designe den som et logo (http://www.hornsleth.com/ ). Og hans seneste provokation, malerier af aktier, der udover at være malerier rent faktisk også ER aktier i Hornsleth Arms Investment Corporation, er en ret bombastisk påmindelse om, at kunsten hverken er fri eller ren, men en del af hele det kommercielle kredsløb. Et mere spidsfindigt eksempel på at branding er blevet en del af den kunstneriske praksis og den kunstneriske praksis en del af forretningsverdenen, er Free Beer konceptet (www.freebeer.org), hvor kunstværket selv som en kritisk kommentar til samfundet og kulturen er et brand. Konceptet, der er udviklet af den aktivistiske danske kunstnergruppe Superflex (www.superflex.net), består af en ølopskrift med tilhørende etiketdesign, som alle og enhver er velkommen til at benytte sig af og sætte i produktion og eventuelt tjene penge på. Ideen er at anvende de open source metoder, som vi ellers kun kender fra IT verdenen, på et brandet fysisk produkt. Opskriften samt alle brandingog designelementerne bliver derfor stillet til fri afbenyttelse dvs. at lige præcis det, der i den kommercielle verden anses for at være rigtig mange penge værd og selve kilden til merværdi, bliver her foræret væk. Til gengæld skal de eventuelle ændringer, som man foretager, publiceres under samme Creative Commons licens som Free Beer version 1.0. Forklædt som brandingkoncept får kunstværket Free Beer således aktualiseret en række kritiske spørgsmål til nutidens brandede forbrugerkultur på en måde, der hverken er formynderisk eller bedrevidende - men som tværtimod involverer og forudsætter forbrugerens egen kreative forestillingsevne. Free Beer er således en temmelig raffineret iscenesættelse af, hvordan branding og kunst indgår i en kompleks, dynamisk vekselvirkning, hvor de trækker på hinandens universer og låner hinandens praksisser i en grad, så branding næsten bliver kunst og kunst næsten bliver branding. Litteratur DOUGLAS B. HOLT: Why Do Brands Cause Trouble? A Dialectical Theory of Consumer Culture and Branding, JOURNAL OF CONSUMER RESEARCH, Vol. 29, June 2002 Lars Thøger Christensen og Lars Pynt Andersen: Being Montana et signalement af vor tids virksomhedskommunikation. Mediekultur, september 2005 Websider Hotelfox.dk Superflex.net Freebeer.org Publishersweekly.com

5 Det besværlige værdibaserede forbrug Af: Lektor Thessa Jensen, medlem af forskergruppen samfundssyn. Udgangspunktet i denne artikel er den økologiske Værdibaseret forbrug, Institut for Kommunikation og produktion sat overfor den bio-dynamiske produktion. Disse to former Psykologi, Aalborg Universitet for produktion vil normalt være godkendt i den almindelige værdibaserede forbrugers øjne. Men de har vidt forskellige konsekvenser forskerartikel forbrugsadfærd for miljø, produktivitet og samfund. Desuden er økologi ikke bare økologi, for der kan ligge en grundholdning bag, som forbrugeren ikke direkte forbinder med sin egen opfattelse af økologien. Alle taler om værdibaseret forbrug og produktion - og det stigende udbud af alle mulige former for økologiske varer viser, at efterspørgslen er der trods finanskrisen. Men hvad er værdibaseret forbrug egentlig? Hvilket værdisyn har en værdibaseret forbruger? Og kan man overhovedet tale om ét værdisyn? Der skal ikke gøres forsøg på at give en fyldestgørende beskrivelse af hverken den økologiske eller den bio-dynamiske produktionsmetode. I stedet skal det følgende ses som en lettere provokation af de forestillinger, som værdibaseret forbrug fremkalder hos både forbrugere og forskere landet over. Bio-dynamikken og dens grundlag Udgangspunktet for det bio-dynamiske landbrug er et kursus, som Rudolf Steiner* afholdt over 10 dage i Kurset er siden blevet renskrevet og udgivet som bog med titlen Geisteswissenschaftliche Grundlagen zum Gedeihen der Landwirtschaft Landwirtschaftlicher Kurs. Kurset havde været efterspurgt længe af landmændene i den antroposofiske forening, som Steiner havde været med til at grundlægge, og det efterfølgende arbejde med den bio-dynamiske tankegang startede en bevægelse, som i løbet af ganske få år spredte sig ud over hele verden. Lande som USA, Australien, Sydafrika, Holland, Schweiz og England startede og udviklede den bio-dynamiske bevæ- Bio-dynamikken ligger dermed i tråd med den idé om selvforsyning, som John Seymour lancerede i 1970 erne. Seymour er ikke biodynamiker, men modstander af det forbrugssamfund, der for alvor var vokset frem i løbet af efterkrigstiden, og som oplevede en voldsom nedtur med oliekrisen i 1970 erne. Men Seymour og bio-dynamikken har det til fælles, at den livsform, som bio-dynamikken også er, ikke umiddelbart er i overensstemmelse med kapitalismens bud om forbrug. Den grundlæggende tanke hos Seymour er: Nothing should be wasted on the self-sufficient holding. The dustman should never have to call. Men når der ikke er affald, er der heller ikke noget indkøb eller forbrug. I de seneste år er der sket en støt stigning i udbuddet og efterspørgslen af økologiske varer og i 2007 mente daværende formand for Dansk Landbrug (nu Landbrug og Fødevarer), Peter Gæmelke, at flere landmænd burde lægge om til økologisk produktion. Det har medført en interessant splittelse hos økologerne, som nu kan opdeles i en gammel og en ny gruppe. Den gamle gruppe består af de oprindelige økologer, der i sin tid lagde driften om for at kunne forbedre miljøet og tage hensyn til naturen. Ligesom en værdibaseret forbruger indtil for få år siden kunne betragte sig selv som værende i opposition til samfundet, så økologerne sig som en oppositionel og fremsynet gruppe indenfor landbruget. Som den eneste statsanerkendte produ- gelse. Under betegnelsen Demeter blev reglerne for bio-dynamisk Dette problem understreger Dr. E. E. Schumacher i forordet til bogens cent af økologisk gødning i Danmark udtaler: Man holdt sig endda landbrug ensrettet, men dog tilpasset de klimatiske betingelser i de første udgave: We can do things for ourselves or we can pay others to ikke for god til at sige, at jeg var tosset i hovedet. (Erik Mortensen i I bogen Den ny forbrugers sjæl beskriver David Lewis og Darren forskellige lande. Således er Demeter-mærket det eneste verdensom- do them for us. These are the two systems that support us; we might Nordjyske Stiftstidende, 7. august 2009). At Erik Mortensen i 2009 får Bridger, hvordan den nye forbruger er på jagt efter autencitet, bl.a. på spændende fællesmærke for bio-dynamiske produkter. Forbrugeren call them the self-reliance system and the organization system. grund af mangelvarerne tid, opmærksomhed og tillid. Lige præcis har dermed en enestående mulighed for at være sikker på, at produk- [ ] Total self-sufficiency is as unbalanced and ultimately stultifying as tillid er et nøgleord i forhold til værdibaseret forbrug: forbrugeren skal have tillid til, at det produkt, vedkommende køber, rent faktisk terne opfylder de samme krav til produktionen, uanset om guleroden kommer fra Danmark eller Israel. total organization. Med andre ord: der er også brug for almindelige forbrugere, der kræver et samfund omkring sig, som producerer føde- *Antroposofi er en filosofisk bevægelse, skabt af Rudolf Steiner ( ). Grundidéen er at forbinde det åndelige er økologisk eller bio-dynamisk. Værdibasering bygger imidlertid på varer udover eget forbrug. i mennesket med det åndelige i verdensaltet. Antroposofien andet og mere end det. Men hvad er det for nogle værdier, der er Som sagt udspringer bio-dynamikken af den antroposofiske tanke- opfordrer mennesket til at søge åndelig erkendelse, og giver vigtige for den økologiske forbruger. Er det fx nok, at en konventionel gang, som helt grundlæggende kræver en holdning til produktionen Da bio-dynamikken ser forbedring af miljøet som produktionens samtidig impulser til en række praktiske livsområder. Et af de landmand begynder at drive sin gård økologisk, fordi han dermed kan af fødevarer, der er væsensforskellig fra den økologiske produktion. primære opgave, stiller en bio-dynamisk producent sig i opposition til mest kendte resultater er Rudolf Steiner skolen (Die Waldorf- tjene flere penge? Eller vil forbrugeren også gerne have, at der er en Bio-dynamisk landbrug forudsætter en vilje til at forbedre både den markedsorientering, som det omgivende samfund arbejder ud fra. schule), som opstod i Andre vigtige praktiske resultater af klar holdning til økologien fra landmandens side altså, at vedkom- jorden, landbrugsjorden og hele nærmiljøet gennem landbruget. Det antroposofien er bl.a. bio-dynamisk jordbrug (Helios, Demeter), mende aldrig nogensinde kunne drømme om at bruge sprøjtegift eller kunstgødning? Eller ser den værdibaserede forbruger ligefrem sig selv som værende i opposition til samfundet og kræver en ideologisk vil sige, at vægten ikke ligger på produktionens effektivitet, men på udvikling af jorden til en større mangfoldighed af dyr og planter samt sundere fødevarer til forbrug. Et landbrug er i bio-dynamisk forstand Økologiens to ansigter Modsat bio-dynamikken arbejder økologien i udgangspunktet med en banker, en kristen kirke baseret på antroposofiske idéer, samt homeøpatien (alternativ medicin og sygdomsbehandling) og bevægelseskunsten eurytmi. Rudolf Steiner inspirerede også til tilgang til produktionen af fødevarer, sådan som fx det bio-dynamiske en organisme, der skal betragtes som en helhed. Tilførsel af gødning, effektiv produktion, som dog skal være giftfri. Dermed er der en klar en ny arkitektur, som mange antroposofiske virksomheder har livssyn gør? pesticider, foder o.lign. ødelægger ifølge denne tankegang balancen miljøhensigt i den økologiske produktion, samtidig med at den drives bidraget til at videreføre. mellem de enkelte dele i landbrugets organisme. Ligeledes kan salg med produktionseffektivitet for øje. Værdisyn er et meget differentieret fænomen, og samtidig kan tilsyneladende fælles værdier give sig udslag i vidt forskellige livs- og af færdigproducerede fødevarer også ødelægge organismen, idet det kan forcere produktionen, så der opstår mangler og ubalancer. Demeter er korngudinde og beskytter af landbruget i den græske mytologi.

6 en omsætningsstigning på omkring 100% trods finanskrise, viser lidt om, hvor meget efterspørgslen efter økologiske produkter er vokset. Da Gæmelke opfordrede til omlægning, var det tanken, at landmændene ad denne vej kunne øge indtjeningen, idet økologiske fødevarer koster mere og indtjeningsmulighederne dermed er større end ved konventionelt landbrug. Det vil sige, at miljøhensyn og livssyn kom i anden række eller slet ikke var med i overvejelserne. Det har affødt en del sammenstød mellem de gamle og de nye økologer, idet indtjeningen ikke var hovedtanken bag omlægningen hos de gamle økologer. En af disse kontroverser fremgår af en brevveksling mellem Jacob Dan Nielsen, der beskriver sig selv som økologisk landmand, og Henning B. Carlsen, økologisk husmand. Brevvekslingen finder sted i begyndelsen af 2009, hvor Henning B. Carlsen skriver et debatindlæg i Landbrugsavisen. Indlægget handler om en mulig ændring af den økologiske produktionsmetode, således at rodukrudt (i dette tilfælde kvikgræs) kan bekæmpes med sprøjtning i stedet for mekanisk med harvning. Argumentet er, at harvning koster dieselolie og dermed er mere skadeligt for miljøet end en enkelt sprøjtning af ukrudtet ville være. Jacob Dan Nielsen er den første, der tager handsken op, og han indleder sit debatsvar med at stille spørgsmålstegn ved Henning B. Carlsens titel som økologisk husmand : Var du det [økologisk husmand], kunne du slet ikke tænke så entydige, destruktive tanker nej, du er konventionel, der driver din ejendom økologisk. (Landbrugsavisen, 6. februar 2009). Debatten fortsætter i avisen i et stykke tid og viser dermed, at emnet er meget følsomt, samtidig med at forskellen mellem de gamle og nye økologer bliver udstillet på det kraftigste. I modsætning til bio-dynamikken har økologien ikke et klart og entydigt udspring. Økologi kan fortolkes på mange måder, og hvad der i Polen er godkendt som økologisk produktion, behøver slet ikke at stemme overens med de danske regler omkring økologien. Samtidig er der ikke et enkelt og klart varemærke indenfor økologien. I Tyskland er der således tale om Bio, på engelsk Eco og på dansk har vi det røde Ø mærke. Der er med andre ord ikke en global ensartethed indenfor den økologiske produktmærkning. Værdisyn, men hvordan? Ovenstående viser, at der ikke bare er store forskelle i det værdisyn, der ligger bag produktion af bio-dynamiske og økologiske varer. Indbyrdes blandt de økologiske producenter er der heller ikke klare, samstemmende syn på livet, miljøet og naturen. Men hvad betyder denne forskellighed for forbrugeren? For det første er valget mellem bio-dynamiske og økologiske produkter mere afgørende, end forbrugeren måske regner med. Når forskellige kendte kokke efterhånden anbefaler bio-dynamiske produkter frem for økologiske, især på grund af smagen, er det nok de færreste, der er klar over, at bio-dynamikkens værdisystem bygger på en anti-forbrugerisk holdning, som er i direkte opposition til forbrugssamfundets grundlag: forøgelse af forbruget for enhver pris. Det kræver i forvejen en høj pris i form af tid og forberedelse af indkøb at være en værdibaseret forbruger, og de færreste har mulighed for at sætte sig ind i, hvad alle de forskellige mærker betyder for produktion, natur, klima, miljø og arbejdsmiljø. Fairtrade, Ø og Demeter er blot tre ud af et hav af mærkningsordninger, der skal fortælle forbrugeren under hvilke former, det enkelte produkt er fremstillet. Ikke nok med, at forbrugeren skal have et meget afklaret værdisyn, vedkommende skal også bruge tid på at sætte sig ind i: Produktionsformer: Hvilken produktionsform skal understøttes og hvor i verden? Er det økologisk forsvarligt at få fløjet økologiske citroner fra Israel til Danmark? Kan forbrugerens livssyn forenes med livssynet bag bio-dynamikken? Dagspressens afsløringer af producenter, vareudbydere og produkter: Holder mærkningen det, den lover? Er økologisk produktion også arbejdsmiljømæssigt forsvarlig? Er økologisk kosmetik mere giftig end ikke-økologisk? Disse spørgsmål kan der ikke gives entydige svar på. Faktisk skal hver forbruger fra gang til gang afgøre med sig selv, om vedkommendes værdisyn er i overensstemmelse med den produktion, der ligger bag det enkelte produkt. En forbruger kan som sagt have et meget afklaret forhold til sit forbrug, det vil sige, være meget bevidst om, hvad der købes og forbruges. Men det vil være forskelligt fra forbruger til forbruger, ligesom værdibaseret produktion er forskellig fra producent til producent, for det afhænger af en lang række faktorer, der fra gang til gang kan ændre sig alt efter produktionsform, muligheder, økonomi, udbud og efterspørgsel. Litteratur: Landbrugsavisen, : En tur med sprøjten kunne skåne miljøet, debatindlæg ved Henning B. Carlsen. Se: Landbrugsavisen, : Økologisk landbrug er for fagfolk, debarindlæg ved Jacob Dan Nielsen. Se: (Direkte links i PDF af magasinet på brandbase.dk/vidensbasen) Nordjyske Stiftstidende: Hønsemøg i høj kurs, 7. august, Lewis, David og Darren Bridger: Den ny forbrugers sjæl, 2000, JPBøger/Jyllands-Postens Erhvervsbogklub. Seymour, John: The New Complete Book of Self-Sufficiency: The Classic Guide for Realists and Dreamers, 2003, Dorling Kindersley Publishers Ltd. Steiner, Rudolf: Geisteswissenschaftliche Grundlagen zum Gedeihen der Landwirtschaft Landwirtschaftlicher Kurs, 2005, Rudolf Steiner Verlag. Af: PhD Studerende Jeppe Trolle Linnet Institut for Marketing & Management Forskerartikel forbrugerkultur Hyggens kulturelle betydning er et effektivt våben, når mennesker fra forskellige sociale lag og værdipolitisk observans positionerer sig overfor hinanden gennem forbrug Victor var ved at fortælle om en rejse til Berlin, som han planlagde sammen med sin kone og deres tre børn. Pludselig sagde han følgende, som satte mig i gang med at spekulere: Så har vi fundet et fornuftigt hotel. Det nytter heller ikke noget at gå efter et otte-stjernet Hilton, der må jeg sige, så bliver jeg nærig! Det må godt være lidt hyggeligt. Det, jeg bed mærke i, var, at udtrykket hyggeligt blev direkte koblet til spørgsmålet om pris. Victor - en af de forbrugere, der indgår i mit forskningsprojekt - og hans kone er tilsammen ganske velhavende mennesker med dyr kunst på væggene og en flot lejlighed på Østerbro i København. De kan også godt lide familiehygge. Men hvorfor bruger han udtrykket hygge på denne underforståede måde? Som om det er indlysende, at hvis man sparer penge på sit køb af hotelovernatning så får man mere hygge. Victors udsagn førte til, at jeg iværksatte en mere systematisk (og dermed ikke så hygge-agtig) undersøgelse af hygge. Der findes kun lidt forskning i dansk hygge, og som regel nævnes begrebet kun kort som et af flere perspektiver på dansk kultur og selvforståelse. En del kommentatorer samt kendte forfattere som Georg Brandes, Jeppe Aakjær, Tove Ditlevsen, Poul Borum og Elsa Gress har dog leveret små analyser af fænomenet, ofte med en polemisk vinkel. Jeg finkæmmede mine egne interviews med familier i København for referencer til hygge, og lavede en stribe nye interviews, hvor jeg spurgte, hvad hygge er, og hvad det ikke er. Pludselig dukkede der henvisninger til hygge op overalt. For eksempel stødte jeg på endnu en kobling mellem hygge og forbrug i et program på P1, hvor Irmas direktør Alfred Josefsen og Nettos direktør Claus Juel-Jensen var i studiet. De to succesfulde repræsentanter for henholdsvis luksus og discount krydsede klinger på underholdende vis, idet de understregede fordelene ved netop den oplevelse og kvalitet, som de hver især leverer til forbrugerne. Alfred Josefsen kritiserede på et tidspunkt Netto-butikkerne for at være rodebunker, hvor man falder over de tomme papkasser, hvortil Claus Juel-Jensen replicerede at Ja, det kan godt være, at vores butikker er lidt mere hyggelige. Der var den igen, tænkte jeg taknemmeligt, og skriblede løs på notesblokken. Dér var igen den underforståede (og dermed kulturelt ladede) kobling, hvor det at spare penge bliver knyttet sammen med det at hygge sig, og hvor luksus og lækkerhed implicit fremstår som ikke-hyggeligt. Hvad er hygge? Én vej til at afdække hyggens forbrugs-kulturelle betydning går via en analyse af, hvad modsætningen lighed/ulighed og forholdet mellem den hjemlige sfære og det offentlige rum betyder i den danske kontekst. Når folk beskriver, hvad hygge er, handler det oftest om en form for samvær, hvor man kan have paraderne nede. Hvis man virkelig hygger sig, skal man ikke performe på nogen måde. Man bliver ikke udfordret, og man skal ikke vise sig som en anden, end den man er. Det er således lettest at hygge sig med folk, som kender en fra flere sider, og sætter pris på dem. Derfor præger gentagelsen og genkendelsen ofte det sociale samvær, som anses for hyggeligt. Man kan godt hygge sig med nye bekendtskaber, men gamle venner og den nære familie befolker de situationer, der er hyggens arketype. Derudover er der visse fysiske, rummelige elementer, som næsten altid indgår i forbindelse med hygge. Et afgrænset, behageligt og trygt rum er et af dem. Hjemmet er for den fysiske side af hygge, hvad familien er for den sociale: Det er hyggen i sin ur-form. Hvis man hygger sig udenfor hjemmet, er det ofte på steder, der har hjemme-agtige træk som blandt andet et begrænset indsyn udefra, dæmpet belysning og

7 et behageligt møblement. Det kan for eksempel være et bord, man sidder omkring som gruppe, så kroppene selv danner en slags mur mod verden. En af deltagerne i min undersøgelse sagde, at hvis hygge skulle kunne opstå i et stort, oplyst, moderne rum, krævede det nogle små aflukker. Ordet hygge mobiliserer idealet om, at der findes en ægte essens i ting og mennesker Til hyggen hører ofte også noget at spise og drikke, og gerne ufornuftige ting som slik, snacks, sodavand og alkohol. Det bliver der ikke altid set med milde øjne på. Danskernes hang til hygge kritiseres af og til, fordi den er dårlig for folkesundheden. Men fra et kulturelt perspektiv er det interessant, at hygge ofte handler om at dele mad og drikke. Man stikker hånden i den samme pose eller skål, man fylder på fra samme fad, hælder op af samme vinflaske. Og det gælder ikke kun den fysiske føde: Man deler også samme oplevelses-kilde: Ser for eksempel den samme film på samme fjernsyn, i stedet for at læse i hver sin bog. Hvad er hygge ikke? Den oplevelse som mennesker deler når de hygger sig, behøver ikke at være noget specielt faktisk er det nok bedst, hvis den ikke er det. God hjemmelavet mad og en kendt CD på anlægget, så er hyggen godt på vej. Hvis oplevelsen derimod er ny eller af dramatisk karakter, kommer der elementer af uforudsigelighed og engagement ind, og så skal man pludselig til at tage stilling og forholde sig til det. Det kan der siges mange positive ord om, men hyggeligt er ikke et af dem. Mere overordnet handler det om, at hygge står i modsætning til intensitet, uforudsigelighed, konkurrence og egenskaber som for eksempel dynamik, frækhed og lækkerhed. Tag eksempelvis en stort anlagt nytårsgalla: Gæsterne til festen er lækre (efter bedste evne). Det samme gælder maden. Intet er som det plejer at være i hverdagen. Og når gæsterne forlader festen ud på de små timer, hvad vil værten så gerne høre fra dem? At det var hyggeligt? Nej vel? Det var fantastisk, det var skønt, det var lækkert. Men ikke hyggeligt, for så er det slået fejl, så har det været en kedelig nytårsgalla. I de forkerte rammer eller overfor den forkerte målgruppe kan hygge altså fremstå som kedelig, tam, indadvendt, småborgerlig, grå, klaustrofobisk, passiv etc. Og det er næppe tilfældigt, at den oplevelse af en Netto-butik, som Irmas direktør kaldte for rodet, blev kaldt for hyggelig af Nettos egen direktør. Det, der for nogen er afvæbnende, ærligt og intimt, virker på andre som rodet og ukontrolleret. Hyggen i kulturelt perspektiv Når man gør sig disse modsætninger klart, er det tydeligt, at der er noget kulturelt og politisk gods i begrebet hygge. Fra ordet hygge går der tråde ud til centrale værdier og omgangsformer i dansk kultur. Når en forbruger eller producent siger det her er hyggeligt om et produkt, så siger de altså ganske meget, hvis man forstår at læse deres udtalelse ind i den rette sammenhæng. Et centralt begreb for forståelsen af hverdagen i Danmark og de andre nordiske samfund, er lighed. Den norske antropolog Marianne Gullestad har identificeret en tendens til lighed som enshed i nordisk kultur, hvormed hun mener, at vi har en tendens til at undgå omgang med mennesker, som befinder sig over eller under os selv i henseende til økonomisk formåen, magt, indflydelse etc. I Norden skal man helst være lige, og det viser man, at man er, ved at være ens. I den daglige omgangsform underspiller vi derfor de reelle forskelle, som er mellem os, og fokuserer på de fællesnævnere, vi kan finde. Lighedsbegrebet er institutionaliseret i Danmark, blandt andet gennem velfærdsstatens omfordeling af ressourcer. I forbrugs-kulturen viser troen på lighed sig gennem en udbredt afsmag overfor meget prangende former for forbrug. Nok har der været en udvikling i retning af, at det er OK at nyde sin rigdom, hvis man har den, og gøre det synligt for alle (i hvert fald frem til finanskrisen). Men der eksisterer stadig et kraftigt tabu i Norden mod at være prætentiøs: Det er en synd at fremstå som mere end det, man er. I det hele taget er både produktion og forbrug i dansk kultur præget af en a m b i v a l e n s overfor det unødvendige, det som rækker ud over, hvad der betragtes som tingenes ægte og basale nat u r. Ligesom mennesker skal ting ikke fremstå som mere end det, de er og kan, men gerne som mindre. Den indstilling er selve indbegrebet af den nordiske funktionalisme og har affødt designmæssige og kommercielle succeser som for eksempel B&O s produkter og PH-lampen. Den måde, som vi har lært at opfatte PH-lampen på, er sigende: Den har et interessant og for sin tid banebrydende design, men som alle ved, er det jo for at give et bedre lys. Dens udseende er ikke bare noget overfladisk design-pjat, der skal gøre den unødvendigt smuk. Næ nej, dens design understøtter direkte dens funktion: at give et godt lys. Det er en ærlig lampe, uden et ydre der kan adskilles fra et indre. Og når danske forbrugere ved det, kan de godt leve med, at den er smuk. Den nordiske ligheds-kultur er også hjemme-centreret. Det nordiske menneske ønsker en særlig intim, beskyttende atmosfære i det daglige hjemmeliv. Den moderne verden udenfor hjemmet opleves som præget af de rå markedskræfters konkurrencementalitet og en generel tendens til social fragmentering, som giver sig udtryk i, at individer skal kunne performe flere forskellige identiteter i skiftende sammenhænge. Hjemmet er den sfære, som man trækker sig tilbage til for at hele de sår og den splittelse, man påføres udenfor. I hjemmet forventer man at blive hel igen og opleve den nærhed og autenticitet, som mangler derude. Det er en udbredt forestilling blandt danske familier med lav uddannelse og indkomst, at de fine ikke forstår at hygge sig I Danmark er det en alvorlig anklage at sige om nogen, at de ikke forstår at hygge sig. Ordet hygge mobiliserer både den danske lighedsideologi og de kulturelle idealer om, at der findes en ægte essens i ting og mennesker, og at de ikke skal udgive sig for mere, end de er. Hyggen forsvinder, når nogen forsøger at gøre sig finere end andre. Det er jo prætentiøst, og straffen for den synd er, at man mister forbindelsen til sine sande behov, og muligheden for at nyde den form for samvær, hvor mennesker er hele og oprigtige, hvor de ikke bliver udfordret og ikke skal performe. Hvis man fjerner sig fra hyggen gennem prestige-forbrug og jagten på lækkerhed, mister man det egentlige, som findes derinde: I personlighedens indre kerne, i tingenes iboende funktion, i hjemmets hygge. Ordet hygge er dermed et effektivt våben, når mennesker fra forskellige sociale lag og af forskellig værdipolitisk observans, positionerer sig overfor hinanden gennem forbrug, som et led i hverdagens kulturkamp. At anklage nogens oplevelse eller måde at leve på for ikke at være hyggelig, er en form for moderne retorisk klassekamp. Det er dokumenteret sociologisk, at det er en udbredt forestilling blandt danske familier præget af lav uddannelse og indkomst, at de fine ikke forstår at hygge sig. De rige har mistet hyggen i deres jagt på materielle glæder kunne være en dansk pendant til det kristne budskab om, at det er svært for en rig mand at komme i paradis. Hvis man overvejer at bruge udtrykket hygge i sin markedsføring, skal man altså være opmærksom på, at man har fat i en stærk identitetsmarkør, der gennemsyrer mange niveauer i kulturen: Både danskernes nationale selvforståelse, hvor hyggen anses for noget særligt dansk. Men også det danske samfund, hvor der udkæmpes en kamp på symboler om, hvilke sociale klasser, familier og grupper, der oplever den ægte hygge samt hvorvidt man kan miste hyggen, hvis man stræber for højt og opfører sig prætentiøst. Hvis man har som mål direkte at skabe hygge for sine kunder, har denne artikel givet anvisninger på nogle af de elementer, der kan anvendes. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at markedet i sig selv opfattes som en modpol til hygge. Man skal derfor ikke direkte antyde overfor danskerne, at hygge kan købes også selvom det godt kan. For nogle aktører vil det være relevant at give deres markedsføring kant ved at lægge afstand til ideen om hygge: Herved kan man signalere dynamik, skarphed, vilje til at vinde, lækkerhed, mod, intensitet, mobilitet og udsyn. De samme kvaliteter, som ofte efterspørges i både kunstnerisk og politisk kritik af den danske hygge. Akademiske værker der berører hygge i dansk/nordisk kontekst Borish, Stephen M. (1991). The land of the living: the Danish folk high schools and Denmark s non-violent path to modernization. Nevada City, Blue Dolphin Publishing. Faber, Stine Thidemann. (2008). På jagt efter klasse (Ph.d. afhandling). Aalborg Universitet: Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation. Gullestad, Marianne. (1992). The Art of Social Relations. Essays on Culture, Social Action and Everyday Life in Modern Norway. Oslo, Scandinavian University Press. Hansen, Judith Friedman. (1980). We are a little land: Cultural assumptions in Danish everyday life. New York, Arno Press. Hastrup, Kirsten (ed.). (1992). Den Nordiske Verden. Gyldendal. Jørgensen, Anja Melby. (1996). Hvad udad tabes skal indad vindes jagten på hygge som kulturhistorisk begreb (Kandidatspeciale). : Center for Kulturstudier. Forskning i dansk hygge foretages aktuelt af Jeppe Trolle Linnet, antropolog Ph.d. studerende, Institut for Marketing & Management, Jonathan Bean, arkitekt Ph.d. studerende, University of California, Berkeley

8 update Aktivitetskalender oktober november december 28 11, Business to Business Business planer og branding i den rigtige distributionskanal CowDetect er en teknologisk nyskabelse, hvor køernes bevægelse og Virksomheden CowDetect står i øjeblikket overfor et dilemma af position i stalden observeres ved hjælp af en GPS-lignende teknologi. Employer branding som disciplin forretningsmæssig karakter: Hvilken strategi skal man vælge, og hvad betyder det for virksomheden? Det handler specifikt om valg af distributionskanaler og konsekvenserne for branding og virksomhedens Data registreres og bearbejdes automatisk via IT teknologi, hvorefter driftslederen modtager informationer på en håndterminal. Fordelen er, at man hurtigere kan opdage sygdom i besætningen eller dyr, der Af Henrik Engelund og Brit Buchhave struktur. mistrives. CowDetect er dyrevelfærd ved hjælp af den nyeste mobile 300 sider, 448 kr. (vejl. pris) Problemstillingen perspektiveres af forskere fra forskningsgruppen teknologi. 1. udgave 2009 Samfundslitteratur International Markedsstrategi, hvorefter der er fri debat. Tid: Onsdag den 28. oktober 2009, kl Begrebet employer branding dækker virksomhedens strategiske arbejde Workshoppen er et fælles arrangement mellem Brand Base og Sted: Konferencelokale 99, Odense med at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Det er et arbejde, M-commerce. Pris: Gratis for medlemmer af Brand Base som berører mange fagområder fra erhvervsøkonomi og markedsfø- - og kr. 500,00 ex. moms for ikke-medlemmer ring over ledelse, HR og organisationsudvikling til kommunikation og semiotik. Employer branding som disciplin bestræber sig på at give læseren det nødvendige teoretiske indblik og at afgrænse disciplinen i forhold til bl.a. corporate branding og product branding. Selvom der er mange berøringsflader og et stort potentiale for synenergi, adskiller employer The Relationship Marketer - Bridging Dyads Gør dine kunder til ambassadører for dit brand Kom og hør Simon Torp fortælle om de største kommunikationsud- Simon Torp, Ph.D. i strategisk kommunikation og marketing, cand. mag. i filosofi, organisationskultur og kommunikation. Han er studieleder for Marketing, Branding og Kommunikation ved Institut for branding sig ved den særlige kontekst og målgruppe: nuværende og Af Søren Hougaard og Mogens Bjerre fordringer virksomheder står overfor lige nu.få inspiration til hvordan Marketing og Management på SDU. potentielle medarbejdere. 240 sider, 299 kr du kan forvandle dine kunder fra blot at være modtagere til også at Simon modtog sidste år en fornem international pris for sin forskning Forfatterne lægger dog ikke skjul på, at deres tilgang i høj grad også er 1. udgave 2009 Samfundslitteratur i samarbejde med være medafsendere af dit budskab. Og lær hvordan du som kunde kan i integreret markedskommunikation. Han er en efterspurgt oplægs- baseret på praktiske erfaringer, og bogen præsenterer en række cases Springer Verlag værge dig mod de smarte tricks. holder og har haft en lang række konsulent- og rådgivningsopgaver i om employer branding projekter i private og offentlige virksomheder. ind- og udland. Simon har bl.a. arbejdet for Finansministeriet, Danfoss Arrangementet er et samarbejde mellem Brand Base og og Kjaer Group Indenfor traditionel markedsføringsteori er markedspositionen og Erhvervsklub Fyn. købssituationen afgørende. Relationsmarkedsføring giver derimod Tid: Onsdag den 11. november 2009, kl ikke slip på kunden efter købet, for her handler det om langvarige Sted: Odense, BMB Seminarrum relationer. (lokale V ), Indgang O ved Parkering P 5 Pris: Gratis for medlemmer af Brand Base I The Relationship Marketer videreudvikler forfatterne relationsmar- - og kr. 500,00 ex. moms for ikke-medlemmer kedsføringen med dyade-begrebet, hvis gensidighed de ser som et fundamentalt princip indenfor fremtidig marketing. Det er gennem de dyadiske relationer, at en virksomhed kan skabe sig konkurrencemæssige fordele, som ikke kan efterlignes af andre. Men det er vigtigt, at den dyadiske markedsføring ikke blot ses som et appendiks til forretningsstrategien. Den bør udgøre fundamentet for de strategiske beslutninger omkring markedsføringen. Bogen tager afsæt i de seneste års forskning i relationsmarkedsføring, Oplevelsesøkonomien Lektor Christian Jantzen er institutleder på Institut for Kommunikation Tid: Torsdag den 19. november 2009, kl men fokuserer også på, hvordan teorierne kan skabe værdi i praksis. ved Aalborg Universitet. Han har i de senere år beskæftiget sig med Sted: Konferencelokale 99, Odense Samtidig bestræber bogen sig på ikke kun at vise forskellene mellem oplevelsesøkonomi og i den forbindelse især, hvilken rolle følelserne Pris: Gratis for medlemmer af Brand Base, relationsmarkedsføring og traditionel markedsføring, men hvordan de spiller i forbrugeroplevelsen. - og kr. 500,00 ex. moms for ikke-medlemmer. to knytter an til og styrker hinanden. Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på eller ring på tlf:

9 Brand Base er en frontløber indenfor formidling af forskning til erhvervslivet. Netværket er nu på femte år et kreativt mødested for nysgerrige forskere og erhvervsfolk, som brænder for branding. Her udveksles ny viden og nye erfaringer og her bygges der bro mellem forskning og praksis, mellem brancher, mellem virksomheder og mellem mennesker med forskellige kompetencer. MEDLEMMER Albani. Andersen og Blæsbjerg. Aros Kommunikation. Bianco Footwear. Billund ErhvervsFremme. Billund Lufthavn. Blue Water Shipping. Brandts, Danmarks Mediemuseum. Bureau Veritas Certification. Business Kolding. Bønnelykke International Research. Center for Designkultur. Center for Erhvervsudvikling. Clausen Offset. Clockwork. CTcoin. Daloon. DEVI Danfoss Floor Heating. Easyfood. Electrolux Home Products. Energi Fyn. Erhvervenes Hus Aabenraa. Erhvervsservice Odense. Fazer Amica Danmark. FELDFOSS visul media. Fingerspitz. FLORA-DANIA Marketing. Fyens Stiftstidende. Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. GEORG JENSEN DAMASK. GF-Forsikring. Have PR & Kommunikation. H. J. Hansen Holding. Hedal Kruse Brohus. Holger Christiansen Group. Hotel KongebroGaarden. Hovmark Reklamebureau. HOWE. HTH Køkkener. ImageConsult. The International Business Academy. IDéHuset. Interacoustics. Intersport Danmark. JO-EL Electric. Junckers Industrier. Kims. Kjaer Group. KMD. Kommunekemi. Kommunikationspartneren. Kwintet Kansas. Lantmännen Danpo. Mac Baren Tobacco Company. Majgaard Brand & Business Development. Mediegruppen Reklamebureau. Merc IT. Middelfart Erhvervscenter. Middelfart Sparekasse. Mikkelsen + Ko. Mikro Værkstedet. Nordfyns Bank. Nørgaard Mikkelsen. Odense Kommune. Odense Sport & Event. Odense Tandpleje. Orifarm. Panopticon. P. Christensen. P:T Clothing. RC Media. Rechnitzer. Red Ink. Riegens. Rynkeby Foods. Scanad Udviklingsbureau. SDU Markedskommunikation. Sinatur Hotel Storebælt. Sputnik Reklame. Stærk Reklamebureau. Superbrands. Svendborg Erhvervsservice. Syddansk Turisme. Saabye, Stendrup & Partners. TEKO. The Farm. Tietgenskolen. Tjæreborg Industri. Turist- og Erhvervsforeningen Langeland. Udviklings Center Haderslev. Uhrenholt. Vid & Sans. Videnpark Trekantområdet. Vejle Erhvervsudvikling. VikarService. Viking Life-Saving Equipment. V&S Wine. Wilke. Østfyns Erhvervsråd VELKOM MEN TIL nye MEDLEM mer Udviklingsrådet Assens. Futurecom Århus. Filten+. Cosmographic. Erhvervsskolens Forlag BLIV MEDLEM Som medlem får du fire årlige udgaver af magasinet Symboløkonomiske Nyheder, som indeholder ny forskningsviden og Market Magazine, der omhandler kommunikation, markedsføring, ledelse, design og salg samt et månedligt e-nyhedsbrev med aktuelt nyt. Desuden kan virksomheden deltage i en lang række konferencer, seminarer, workshops og meget mere enten gratis eller med rabat. Endelig får du en unik mulighed for at inddrage forskningsbaseret viden i forbindelse med specialanalyser og projektsamarbejder med udgangspunkt i din virksomhed. Prisen for medlemskab af Brand Base starter ved kr. pr. år. Der kan også indgås partnerskab med Brand Base i form af et udvidet samarbejde. Du kan finde mere information om medlemsforholdene og tilmelde dig via Her kan du også tjekke de nyeste arrangementer i vores aktivitetskalender. Hør mere om, hvad din virksomhed kan få ud af et samarbejde med Brand Base. Kontakt os på tlf / mob , eller

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND

VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND HELENE VENGE VÆKST GENNEM ET STÆRKT BRAND VÆKSTDAGEN 10. FEBRUAR 2011 +45 2929 8755 hv@helenevenge.com helenevenge.com 2 Dette er realiteterne... Der starter hvert år 15-20.000 nye virksomheder 1/4 lukker

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet + Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet gæster og personale. Nye muligheder for netop din restaurant, cafe + Mandag d. 19 maj. 2014 17.00 20.30 Mønstring på Bramsejlsskonnerten

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013

RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013 RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013 Manto Hvad laver vi? Det vil jeg tale om Hvad er en forretningsmodel? Hvordan får man styr på den - introduktion af Business Model

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Strategisk kommunikation for foreninger

Strategisk kommunikation for foreninger Strategisk kommunikation for foreninger ERFA-netværk Friluftsrådet Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 30. april 2013 Kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta A/S Ekstern lektor på Copenhagen Business

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger CatMan Solution V3 er klar til at blive rullet ud Vi arbejder hele tiden på mange fronter, for at sikre jer endnu bedre og hurtigere adgang til den viden der kan genereres fra store mængder af data. Lancering

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Medlemskab gør en forskel

Medlemskab gør en forskel Medlemskab gør en forskel bestwestern.com bestwestern.dk Hvad betyder det for hotellet? Best Western - fordelene ved at være en del af verdens største hotelkæde Best Western er en sammenslutning af individuelt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere Article summary Data: 20.04.2013 Country: Denmark Language: Danish Media: Byggeteknik (Construction Technology) English title: New invention to help Danish craftsmen English abstract: Award-winning building

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Fund raising til VolNepal

Fund raising til VolNepal Fund raising til VolNepal 1. INTRODUKTION Hvis du læser dette tænker du nok på at lave et fund raising event og støtte VolNepal Tak! Events er en god måde at give din støtte til vores rbejde på. De hjælper

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER HAVNEGADE 39 DK-1059 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK 2

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere