Pædagogisk læreplan for Gøngehesten

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Gøngehesten I Gøngehestens pædagogiske læreplan har vi beskrevet hvordan vi arbejder med læring, ud fra de 6 læreplanstemaer, der er vedtaget af regeringen i august Vi har opstillet og beskrevet mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børnene mulighed for at tilegne sig gennem de 6 temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling. 4. Krop og bevægelse. 5. Natur og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer. Den pædagogiske læreplan lægger op til, at vi i Gøngehesten, udvikler vores pædagogiske personlige faglighed samt den pædagogiske praksis. side 1

2 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Mål: At vores børn oplever sig som betydningsfuld for fællesskabet. At vores børn kan give udtryk for deres følelser, både over for kammeraterne og de voksne i hverdagen. Vores pædagogiske overvejelser: Kommunikation er nøglen i den menneskelige udvikling, fordi vi først kan skabe os selv ved at blive skabt, det vil sige blive set, mødt og anerkendt - af en anden. Vi ved at mennesket udvikler sig emotionelt i samspillet med andre. Vi ønsker at give børnene en tryg og udfordrende hverdag, hvor de gennem leg og i fællesskaber med andre udvikler et positivt selvværd. Vi ønsker at lære børnene at inddrage deres egne holdninger og forsvare dem med respekt og forståelse for, at forskellige holdninger kan trives side om side og inspirere hinanden. Vi ønsker at give børnene erfaringer med at kunne tackle modstand, frustration og det at få et nej. Læringsmål: At alle børn oplever sig selv som et værdifuldt medlem af fællesskabet. At vi voksne optræder som gode rollemodeller - at vi er lydhøre over for børnene, møder dem med entusiasme og tid til at høre mere. At vi møder det enkelte barn med omsorg, forståelse og nysgerrighed. At vi hjælper børnene med at anvise veje til løsninger af konflikter, eller til at få kontakt med andre børn. Eksempel: Nogle drenge kommer og fortæller at Morten driller dem, og at de har prøvet at få ham til at holde op. Morten sidder et stykke derfra og kigger mens en voksen taler med drengene. En voksen går over til Morten. Den voksne: Drengene fortæller mig at du driller dem. Hvordan oplever du det? Morten fortæller at han keder sig, MEGET, og at det er sjovt at drille. Den voksne: Du vil måske gerne være med i deres leg? Morten nikker og ser ned, siger lavt at han ikke ved hvordan han skal spørge, nu hvor han har drillet dem. Den voksne og Morten taler om hvordan man kan komme med i en leg. Da de har talt om forskellige måder at indgå i en leg, siger Morten at han gerne vil have at den voksne går med ham over til drengene. Den voksne Ja, god ide kom, jeg vil gerne vise dig hvordan du kommer med i legen. Drengene forhandler om fordelingen af legetøjet og hvem der gør hvad og bliver enige og Morten er med i legen. Tegn på læring: Når de børn der har haft svært ved at sige til og fra, gør det. Når tonen og den måde vi taler til hinanden på bliver præget af respekt for hinanden. Når vi finder vores fælles forståelse for begreberne respekt og fællesskab. Når børnene viser hensyn til hinanden, øver sig på at forhandle og gå på kompromis i deres lege. Når børnene giver udtryk for at de kan lide at være i børnehave. Konkrete initiativer: Arbejde med emnet Hvad gør mig glad. Børnene tegner det som gør dem glade og vi taler om hvad fællesskab er og hvad respekt betyder. Ved hjælp af børneinterview nedskriver de voksne hvad der optager børnene i forhold til emnet. side 2

3 Vi støtter de enkelte børn i at stå frem, i at lytte, række hånden op og vente på tur. Det gør vi dagligt, for eksempel til Bjørnemøde (samling), til musik og i spisesituationen. Når vi optræder med sang og teater til vores årlige arrangementer, øver børnene sig i at samarbejde og stå frem. Vi roser børnene for det de magter og anerkender dem for at være dem de er. Vi guider, støtter og giver tryghed til de børn, der giver udtryk for usikkerhed i situationen eller aktiviteten. Nogle børn bliver utrygge i nye og ukendte aktiviteter. Vi vil fremadrettet sætte fokus på begrebet respekt og det at respektere, så alle børn skaber en fælles forståelse for begrebet. Personalegruppen har på pædagogisk dag, arbejdet med ICDP- programmet (International Childhood Development program), som bygger på den nyeste udviklingspsykologiske viden. For at begrebsliggøre og italesætte det gode samspil, har vi arbejdet med De otte samspilstemaer og indkøbt og set filmen Gyldne øjeblikke i børnehaven. Vi arbejder på at blive mere bevidste om vores egne samspilskompetencer, så vores værdifulde tavse viden, kan anvendes i vores pædagogiske praksis. Evaluering: Oplever vores børn at de er med i et fællesskab? Hvordan? Hvornår er det oplagt - når vi optræder for hinanden i mindre grupper? Når vi holder samling? Smitter vores gode omgangstone af på børnene? Hvordan oplever vi det? Taler de pænt til hinanden fordi de voksne taler pænt til børnene og hinanden? Kan børnene bruge de redskaber som vi giver dem til at løse konflikter? Hvis ja, find da eksempler på dette og diskuter eventuelt ved hjælp af praksisfortællinger. Kan det at øve sig i at sige til og fra, også italesættes på en anden måde, igennem dukketeater, for eksempel? Tænk nye spændende måder at arbejde med den alsidige personlige udvikling? Lav en brainstorm hver især og få ideer til nye tiltag. Hvordan arbejder vi fortsat med at justere os efter børnene og følge deres initiativ? Kan vi benytte børneinterview til at komme børnenes refleksioner nærmere? Hvad skal vi blive ved med? Hvad skal vi holde op med? Hvad skal vi begynde på? 2. Sociale kompetencer. Mål: Vi ønsker at vores børn udvikler sig til at være ansvarlige og omsorgsfulde overfor hinanden. At de øver sig i at at bede hinanden om hjælp. At de udvikler deres sociale forståelse for, at alle skal have det godt, og at de selv har betydning herfor. Vores pædagogiske overvejelser: Vi ved, at det der betyder rigtig meget for børn at indgå venskaber med jævnaldrende. For børn er venskaber dybt forbundet med legen. Det er igennem legen, at børnene lærer sig selv og andre at kende, og det er gennem legen, at børnene finder frem til andre børn, som de vil indgå venskab med. Vi er inspirerede af L. Vygotsky, (russisk psyk.) han er særlig kendt for begrebet Zonen for nærmeste udvikling det side 3

4 er balancegangen mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med hjælp fra mennesker i omverdenen. Han var optaget af, at læring sker i et socialt samspil, en interaktion mellem individet og kulturen. Læringsmål: Vi vil have fokus på venskaber. Hvordan er man en god ven og hvad kan vi hjælpe hinanden med? Vi kunne tænke os at børnene lærer at spørge hinanden om hjælp i stedet for, som det første at spørge en voksen. Vi ved at børns selvværd styrkes ved at gøre noget for andre - vi bliver glade når vi yder hjælp og vi bliver glade når vi modtager hjælp. Vi ved også at børn der hjælper børn, har stor positiv effekt på det der skal læres når en kammerat hjælper, i forhold til hvis det var de voksne. Vi ønsker at arbejde med venskaber på tværs af grupperne, da vores børnegrupper er aldersopdelt. Med dette ønsker vi at styrke børnenes opmærksomhed på og erfaring med, at man godt kan være venner med og lære noget af en, der er ældre eller yngre end en selv. Tegn på læring: Når børnene hjælper hinanden på eget initiativ. Når børnene udviser glæde ved at hjælpe hinanden og blive hjulpet. Når vi ser børnene være opmærksomme på hinanden. Når de for eksempel husker hinanden på at snittekniven skal i skede, når den ikke længere er i brug. Når de husker hinanden på at vaske hænder, hjælper med at få elastikken på flyverdragten ned om støvlen og så videre. Konkrete initiativer: Vores grundide er, at de største børn danner vennepar med de mindste børn i børnehaven. Vi kunne for eksempel kalde projektet for Uglevenner. Det er de voksne der matcher børnene med hinanden, her er tale om formaliseret venskab, da børnene ikke selv vælger deres ven. Vi er opmærksomme på hvilke børn der matcher hinanden bedst eller hvem der kan komplimentere hinanden. Alt efter hvor mange børn der er i hver gruppe, kan det blive nødvendigt at de yngste må dele en ven eller omvendt. Når fordelingen af venner er færdig, laver vi en ceremoni hvor uddelingen af venner bliver offentliggjort. På Bjørnemøde (samling) taler vi om, hvad man kan bruge en ven til. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vi ønsker med det er, at børnene får mulighed for at sætte ord på de tanker de gør sig om at være en god ven, og at de i fællesskab får fremhævet de gode eksempler. Vi ønsker at styrke venskaberne ved at tage på ture sammen, hvor venneparrene holder i hånd og støtter hinanden. Evaluering: Kan vi se en positiv udvikling i børnekulturen ved arbejdet med uglevenner - projektet? Hvordan viser det sig? Når de 3-årige børn bliver 5 år, bliver de så i stand til at handle som en god og omsorgsfuld ven? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan støtter vi fortsat de største børn i at være positive kulturbærere i fremtiden? Vi vil evaluere uglevenner - projektet forløbet løbende. Vi forventer at det er med til at skærpe vores fokus i hverdagen og understøtte bevidstheden om, hvordan og hvorfor projektet virker. Hvad skal vi blive ved med? Hvad skal vi holde op med? hvad skal vi begynde på? side 4

5 3. Sprog. Mål: Vi ønsker at have en kultur hvor vores børn bliver inspireret til at bruge sproget positivt i samspil med andre. Vi vil også benytte os af dialogisk læsning for blandt andet, at udvide børnenes begrebsforståelse. Ydermere bruger vi musik, leg og bevægelse til at udvikle og styrke børnenes stemme, sprog og begrebsverden. Vores pædagogiske overvejelser: Sprog er meget bredt. Der er tale om verbalt og nonverbalt sprog, talesprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog og så videre. Barnets sprog udvikles i samspil med andre børn og de voksne, som de er omgivet af. Barnet er afhængig af, at det er omgivet af voksne, der kan tyde barnet og sætte ord på det barnet prøver at udtrykke. Det er den bedste forudsætning for at udvikle sprog. Udviklingen af sproget sker i en daglig proces, hvor barnet og de omgivende voksne er i dialog, og hvor der er rum og plads til at barnet afprøver sproget, og hvor de voksne forsøger at sætte ord på de handlinger barnet gør. Barnets forudsætning for at kommunikere har stor betydning for, hvordan det opleves af andre børn, voksne og sig selv. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Læringsmål: Vi vil styrke børnenes måde at tale positivt til hinanden på. Vi vil give børnene glæde og interesse for det skrevne ord ved højtlæsning. Vi vil have fokus på den sproglige opmærksomhed og udvikling. Vi vil give os tid til at lytte og sætte ord på det børnene prøver at udtrykke. Med musik, leg og bevægelse vil vi styrke børnenes sprogudvikling. Tegn på læring: Når børnene sætter ord på følelser, handling, ønsker og/eller behov. Når børnene lytter til hinanden og selv forsøger at løse konflikter. Når børnene synger spontant og siger rim og remser. Når børnene indgår i en positiv dialog med hinanden. Konkrete initiativer: Vi siger alle Godmorgen og Farvel til hinanden. Vi fortæller og lytter til hinanden til Bjørnemøde (samling). For at styrke det positive samspil øver vi os hele tiden i at have en god omgangstone, børn såvel som voksne. Vi benytter os af dialogisk læsning som pædagogisk redskab til at styrke den sproglig opmærksomhed og udvikling. Dialogisk læsning bidrager også til øget ordforråd, og- hvad der er mere vigtigt, en styrkelse af børnenes kommunikative kompetencer. Vi vil arbejde med aktiv inddragelse af børnene når vi læser eventyr. Børnene skal sige en remse på bestemte tidspunkter i eventyret og/eller rime med og lave fagter til forskellige handlinger. Vi ved at aktiv inddragelse styrker koncentrationen og fastholder børnenes opmærksomhed. Vi har daglig aldersopdelte musikforløb, hvor vi kommunikere med lyde, toner, mimik og bevægelse. side 5

6 Vi er opmærksomme på at sætte ord på vores handlinger og støtte børnene i at give udtryk for egne følelser og behov gennem sproget. Vi læser hver dag til frokost, for at give børnene glæde og interesse for det skrevne ord. Evaluering: Sætter børnene ord på følelser handlinger ønsker og behov? Hvordan hører vi det? Indgår børnene i positiv dialog med hinanden? Hvordan gør de det? Hvad har børnene ud af dialogisk læsning? Fremmer det deres begrebsforståelse og hvordan? Ser vi det intense musikforløb fremmer sproglige udvikling? Hvad skal vi blive ved med? Hvad skal vi holde op med? Hvad skal vi begynde på? 4. Krop og bevægelse. Mål: At børnene udvikler glæde ved at bruge deres krop aktivt til bevægelse og fysisk aktivitet. Vores pædagogiske overvejelser: Et aktivt liv i barndommen forebygger sygdomme senere hen i livet, men der er også mange gode gevinster her og nu - både fysisk og psykisk. Daglig bevægelse er afgørende for børns sundhed, blandt andet fordi børn opbygger deres muskler og knogler, mens de vokser. Aktive børn trives bedre, har mere energi og er mindre syge. Bevægelse styrker børns motorik, så de har lettere ved at koncentrere sig og lære. Desuden er der en tendens til at stillesiddende børn har flere problemer i det sociale samspil, blandt andet fordi de ikke kan følge med i de andre børns leg og dermed bliver udelukket af fællesskabet. Vi ønsker på sigt at de voksenstyrede igangsatte aktiviteter vil inspirere børnene til selv at bruge legene i hverdagen, hvor de bruger deres egne udviklede regler, og videregiver denne kulturs regler og aftaler til andre børn i børnehaven. Vi vil være opmærksomme på at de bevægelseslege vi vælger er alderssvarende. Vi tager hensyn til børnenes alder og udvikling, når vi udvælger bevægelseslege. Læringsmål: At vi som voksne er aktive og deltagende i både spontane og planlagte bevægelsesaktiviteter/processer, på børnenes præmisser, således at vi inspirere/motivere børnene til at bruge deres krop aktivt hver dag. Eksempelvis har vi en time dagligt på legepladsen hvor en eller to voksne laver igangsatte bevægelseslege som for eksempel: Piv piv befri mit liv, Per syvspring, hockeykamp eller fangeleg. Vi ønsker at motivere børnene til at cykle mere på legepladsen. Det er ikke tænkt kun for en specifik gruppe, men for alle der har lyst. Vi ønsker på sigt at de voksenstyrede igangsatte aktiviteter vil inspirere børnene til selv at tage over og på egne initiativer sætte lege i gang. Tegn på læring: Når børnene efterspørger aktiviteten og cykler mere på eget initiativ. Når børnene selv viser initiativ til bevægelseslege og selv forsøger at forhandle, lede og fordele i side 6

7 opsætningen af legen. Når børnene kan lide at være på legepladsen. Når børnene udfolder sig motorisk og lærer noget nyt. Konkrete initiativer: Vi laver en cykelrute som vi måler op sammen med børnene i mindre grupper. En runde kan for eksempel være 100 m og 10 runder, altså 1 km, giver et klistermærke i et lille hæfte/bog, som bliver givet i starten af perioden. Bogen kan gøres mere personlig ved at klippe billeder ud fra blade som børnene limer på forsiden. Vi køber et Danmarkskort, og tegner ind hvor langt børnene har cyklet til sammen. Målet vil være en by i Danmark, i realistisk afstand fra Høsterkøb. I løbet af året har de største børn (uglerne) en uge hvor de har deres egen cykel med i børnehave. De cykler fra børnehaven over i Rude skov og her træner de at cykle sammen, at give tegn til at ville stoppe, dreje til højre/venstre osv. Vi har, for en periode (okt jan 2015) ansat en konsulent i børn og bevægelse. Det har vi gjort, fordi vi ønsker at få meget mere viden om vigtigheden af at børn bevæger sig, men også for at få nye ideer til hvordan vi opnår mere bevægelse i dagligdagen. Helt konkret har to af vores kollegaer været med som aktivt deltagende i de forskellige aktiviteter som konsulenten har igangsat, tænkt som sidemandsoplæring. Evaluering: Cykler børnene mere? Hvem er det der cykler? Cykler de mindre børn? Hvordan har det virket med de små hæfter til klistermærker og indskrivning af antal cyklede km? Er det en måde at motivere på? Hvordan ser vi det? Hvordan ser vi om børnene bevæger sig mere? Efterspørger børnene de forskellige bevægelsesaktiviteter (hockey, Piv piv befri mit liv, fangeleg osv?) Hvem er det der efterspørger de aktiviteter vi har haft i gang? Er det kun de største børn, hvorfor? Ser vi nogen forskel på det pigerne efterspørger, og det drengene vil? Hvad gør vi fremadrettet med den viden og indsigt vi har nu? Hvad skal vi blive ved med? Hvad skal vi holde op med? Hvad skal vi begynde på? 5. Natur og naturfænomener. Mål: Vi ønsker at udvikle børnenes respekt, forståelse og glæde ved at opholde sig i naturen. Vi vil arbejde med viden om de mest almindelige smådyr vi kan finde i skoven. Vi ønsker at børnene får kendskab til årstiderne og årstidernes særlige kendetegn. Vores pædagogiske overvejelser: Naturen har mange ansigter, og den bedste måde at opleve den på er ved selv at møde naturen, der hvor den er. Gå på opdagelse i den, mærke dens verden med egne sanser og få erfaringer og oplevelser med den, som kan skabe glæde og bidrage til øget forståelse for naturens værdi. Vi kan se at børn der opholder sig meget i naturen, hurtigt lærer at bruge naturens materialer til alt lige fra legetøj og værktøj til musikinstrumenter. En skarp sten kan let skrabe barken af side 7

8 en pilekvist, og i skoven kan en brændestabel forvandles til et rytmisk musikinstrument. Vi ønsker at stimulere børnenes naturlige nysgerrighed i forhold til naturen, vi ved at de fleste børn finder det meget interessant at finde smådyr i skovbunden. Vi vil benytte os af den naturlige nysgerrighed og altid opfordre til at tage hensyn til dyrene. Vi siger Husk dyrene er vores venner. Det vi mener med det er, at vi ønsker at lære børnene at være forsigtige og respektere at vi er på besøg der hvor dyrene bor. Kigger vi under en sten, lægger vi den tilbage som den lå. Børn som opholder sig i naturen udvikler sig følelsesmæssigt og mentalt, og styrker deres fysik. Læringsmål: Vi vil forholde os nysgerrigt og undrende til naturen sammen med børnene. Vi vil følge børnenes spor det vil sige, det de interesserer sig for. Lade dem reflektere selv, børn kan sagtens komme med ideer til dyrenes liv uden at vi retter dem så alt bliver faktuelt korrekt. Her vil vi opfordre til fantasi. Når vi vil opfordre børnene til at bruge deres fantasi er det med henblik på at opfinde fantasi insekter. Vi vil tegne og male, de sjove dyr og vi vil skrive om det børnene fortæller om deres dyr - hvor dyret lever og hvad det lever af. Vi vil afsluttende lave en udstilling sammen med børnene. Vi ønsker også at vise børnene hvor man finder faktuel viden om dyrene, ved for eksempel at tage bogen Hvad finder jeg i skoven med på tur. Vi vil opfordre til at studere smådyr (bænkebidder, ørentvist,skarnbasse, myre) ved brug af diverse redskaber. Vi vil lave forskellige projekter hvor vi tegner og maler smådyr. Det kunne også være snegle malerier hvor sneglene selv trækker farven rundt på lærredet. Her bruger vi selvfølgelig frugtfarve som er helt uskadeligt for sneglene. Vi taler om årstiderne til Bjørnemøde (samling) og/eller til frokost. Vi vil lave en årstidstavle om årstidernes kendetegn. Tegn på læring: Når børnene selv samler og undersøger fænomener i naturen. Når børnene tager hensyn til de smådyr de finder, på en alderssvarende acceptabel måde. Når børnene får en fælles opfattelse af at vi skal passe på dyrene, sætte dem ud igen når vi har set på dem og lægge en sten på plads efter vi har undersøgt hvad der ligger under. Når børnene kan genkende eller benævne dyr (bænkebidder, ørentvist, skarnbasse, myre). Når børnene på eget initiativ tager en pose med i naturen, som vi lægger det skrald i som vi finder. Når børnene bemærker årstidernes kendetegn og forandringer i vejret. Når børnene er opmærksomme på det tøj de skal have på ud. Konkrete initiativer: Vi har indkøbt en bestemmelsesnøgle, det er en plastdug med tegninger af for eksempel insekter, til brug ved identifikation af de mest almindelige smådyr i skoven. Forstørrelsesglas, pincetter og insektsugere som er beregnet til at indsamle smådyr uden at man kommer til at beskadige dem. Initiativet med fantasi insekter er tænkt for at bryde lidt med det faktuelle og et forsøg på at følge barnets spor. Vi bestræber os på at alle fire børnegrupper kommer i skoven mindst en gang om ugen. side 8

9 Vi vil lave en måned- og årstidstavle som viser hvilken årstid vi er i og som viser hvordan naturen ser ud på den aktuelle årstid. Den vil vi tale ud fra og vi vil synge årstidssange og sange om naturen. Vi planlægger og afholder tre skovuger i løbet af 2015 hvor vi er i skoven i hele børnehavens åbningstid. Selvom skov ugernes emner, kan være alt fra venskaber og inklusion til indianertema, er vores naturlige fokus også altid respekten, forståelsen og glæden ved naturen. Evaluering: Vælger børnene selv at være ude? Viser børnene respekt for naturen, ved ikke at smide affald og knække grene af træerne? Tager børnene selv initiativ til at samle og undersøge fænomener i naturen? Prøv at finde eksempler herpå? Hvad skal vi blive ved med? Hvad skal vi holde op med? Hvad skal vi begynde på? 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Mål: Vi ønsker at præsentere vores børn for forskellige kulturelle tilbud i form af teater, museum- og biblioteksbesøg. Vi vil inspirere til at udtrykke sig kreativt ved at give børnene adgang til og introducere musikinstrumenter og tegne-/male materialer. Vi vil inddrage børnene i kulturen i børnehaven, børnekultur, frokostkultur, kirkekultur og børnehaven kontra hjemme. Pædagogiske overvejelser: Ved kulturelle udtryksformer og værdier forstår vi: Teater, musik, sang, traditioner, litteratur, billedkunst, tegne, male og vores egen kultur i børnehaven. Vi har i Gøngehesten bevidst valgt computere og anden digitalisering fra. Vi mener det er vigtigt at vores børn møder voksne, der aktivt formidler kultur og støtter børnene i at afprøve sig selv i forhold til et bred udbud af kulturelle udtryksformer. Det er i mødet med andre mennesker og det der er anderledes, at vi bliver opmærksomme på hvem vi selv er, og det vi står for. Vores respekt for børnenes naturlige nysgerrighed og glæde ved at lære og eksperimentere, er forudsætningen for at vi kan inspirere og berige børnenes udvikling af kulturelle udtryksformer. Vi synes også det er vigtig at børn lærer at forholde sig til hvordan man opførere sig i et kirkerum, i en bybus fyldt med andre mennesker, ude hos andre, til for eksempel fødselsdage, hvordan de store børn er kulturbærere i børnehaven og så videre. Læringsmål: Vi ønsker at give børnene en forståelse for, hvorfor vi har de traditioner vi har. Vi ønsker at støtte børnenes forståelse for de sociale spilleregler i forskellige kulturelle sammenhænge. Vi ønsker at inspirere og motivere børnene til at deltage aktivt i forskellige udtryksformer når vi: Spiller teater, har maleværksted, leg med ler/- og modellervoks, når vi har musik og rytmik, dialogisk læsning, til højtiderne og til børnehavens egne traditioner/fester. side 9

10 Tegn på læring: At børnene på eget initiativ efterspørger de forskellige kreative tilbud. At vi ser børnene være optagede af- og selv benytter de introducerede processer. At børnene skaber og videreudvikler det de præsenteres for. Når vi kan se en sammenhæng mellem det vi taler om man gør i forskellige kulturelle sammenhæng og det børnene rent faktisk gør. Konkrete initiativer: Vi vil præsentere børnene for forskellige former for teaterforestillinger som for eksempel dukketeater og danseteater. Alle børn har musik i deres gruppe af jævnaldrende en gang om ugen, her vil børnene blandt meget andet få mulighed for at eksperimentere med forskellige instrumenter. Vi vil arbejde med dialogisk læsning, hvor børnene bliver introduceret til forskellige forfattere både nutidige og ældre forfattere. Vi vil blandt andet tale om forfatterne, illustratorerne, handlingen og budskabet. Vi går i teatret, vi ønsker at give børnene en bred introduktion til hvad teater også kan være. Vi er opmærksomme på hvilken aldersgruppe forestillingerne er tænkt for. Vi vil forsøge at sikre at den gruppe børn vi har med, rent følelses- og udviklingsmæssigt kan følge med. Vi går i kirke hvert år ved juletid, vi taler blandt andet om den måde man opfører sig på her, kulturen. Det samme gør sig gældende når vi for eksempel besøger biblioteket, tager bussen og er på museum. Vores egne faste traditioner som fastelavn, børnehavens fødselsdag, bedsteforældredag, høstfest, lanternefest og julefest er oplagte muligheder for at arbejde med de kulturelle udtryksformer og værdier. Eksempel: Til fastelavn klipper vi pynt og alle børn laver et fastelavnsris hvor noget af pynten kommer på. Alle børn og voksne er klædt ud og vi slå katten af tønden. Vi taler om hvorfor vi holder fastelavn, hvorfor vi klæder os ud og hvorfor vi laver fastelavnsris. Hvorfor hedder det et ris? Eksempel: To piger kigger på alle fastelavnsrisene som hænger klar til at blive pyntet. Thilde: Hvorfor kalder du det for et ris, når det er grene? Den voksne: Hvorfor tror du det hedder sådan? Thilde: Jeg ved det ikke.men det må være brune ris for der er ikke blade på. Sofie: Min mor siger vi skal spise brune ris hjemme hos os, men føj, jeg kan kun lide de hvide. Vores traditioner i børnehaven er planlagte med faste genkendelige aktiviteter, vi har fortsat fokus på at børnenes egne ideer får lov at komme til udtryk så de mærker ejerskab i den kultur vi har i vores børnehave. Evaluering: Er børnene interesserede i det vi laver? På hvilken måde kommer det til udtryk? Har vi fokus på de forskellige aldersgruppers behov og kunnen? Hvordan er vi fortsat til inspiration for hinanden i den kreative proces? Mangler vi eventuelt inspiration udefra? Hvad skal vi blive ved med? Hvad skal vi holde op med? Hvad skal vi begynde på? side 10

11 side 11