Sand forvirring. Undervisningsmateriale Sand forvirring. Fra 8 år. undervisningsmateriale fra ZeBU. Foto: Dennis Lehmann

Transkript

1 Sand forvirring 2013 Undervisningsmateriale Sand forvirring Foto: Dennis Lehmann Fra 8 år

2 indholdsfortegnelse Om forestillingen...3 Introduktion til underviseren...4 At åbne op for den kunstneriske oplevelse...5 Filosofisk samtale, til underviseren...5 Metodegennemgang...5 Elevark, filosofisk samtale...6 Teateroplevelser, til underviseren...7 Metodegennemgang...7 Elevark, teateroplevelser...8 Skriv!...9 Elevark, handling og temaer...9 Elevark, meddigtning...10 Elevark, anmeldelse...11 Elevark, tal om forestillingen...12 Temaarbejde og filosofi...13 Elevark, rekvisitter i forestillingen...13 Elevark, at vende verden på hovedet...14 Elevark, venskab Elevark, venskab Elevark, fysiske handlinger i forestillingen...17 Elevark, uddrag fra replikkerne i forestillingen...18 Elevark, sandt eller falsk...19 Elevark, sandheder på gulvet...20 Elevark, filosofi i klasserummet...21 Aktiv læring...22 Til underviseren, opvarmende øvelser med fokus på kroppen...22 Til underviseren, tableauer Til underviseren, tableauer Elevark, tableauer Til underviseren, creative dance...26 Workshops

3 Om forestillingen Sand forvirring Fra 8 år Nogle sandheder er alle enige om. Andre skaber man selv gennem livet. Men hvor lidt kan man være enige om og stadig være venner? Hvor langt skal man gå for at give sit venskab et fælles grundlag? Børn er gode til på den ene side at godtage den virkelighed, de bliver præsenteret for og på den anden side at sætte masser af spørgsmålstegn ved selv samme virkelighed. Dette sunde paradoks bliver ekstra udtalt i alderen 8-13 år, hvor de bevæger sig fra barn til ungdom. Med undren, betagelse og frustration. Ide og koreografi: Teater Minsk Instruktører: Jørgen Carlslund og Leiv Arne Kjøllmoen Medvirkende: Carlslund og Frej Stenholdt Mortensen Komponist og lyddesigner: Rasmus Overgaard Hansen Lysdesign konsulent: Jacob H.S. Rasmussen Design og produktion af scenografi: Tobias Foged Permin Teknik: Frederik Skals, Emil Øhlers Undervisningsmateriale: Indhold: Maria Holst Andersen v/ ZeRUM Layout: Milla Stærmose Kær Jeg krammede hende, nej han klemte mig. Hun holdt mig fast, nej jeg forsøgte at få ham til at slappe af. I Sand Forvirring sættes det subjektive i spil gennem mødet mellem to mennesker, og vi ser at selv sandheder afhænger af, hvordan de opleves. Forestillingen er en musisk kropslig fortælling om mennesker og sandheder. De to danseres umiddelbare behandling af temaet viser mekanismer, der også gælder for sandheder, som er knyttet til religion, forældre og myndigheder. Sand Forvirring er en co-produktion mellem ZeBU og Teater Minsk, som er makkerparret Carlslund og Frej Stenholdt Mortensen to nyuddannede dansere, som arbejder med dans på et fysisk, udfordrende og legende scenesprog. I denne produktion boltrer de sig helt ud over scenekanten. ZeBU: Øresundsvej København S t: e:post@zebu.nu w: zebu.nu 3

4 Introduktion til underviseren Kære underviser! Sand Forvirring lægger særlig vægt på dansen, musikken og det kropslige sprog frem for et verbalt og intellektuelt sprog. Gennem det æstetiske formsprog behandler forestillingen abstrakte tematikker om sandheder via konkrete situationer, som elever i indskolingen og på mellemtrinnet kan forholde sig til. ZeBU ser det som en fornem opgave at lave scenekunst for børn og unge, der taler til os på en anden måde end det verbalt / intellektuelle og som udtrykker sig om de ting, der for børn kan være svært at sætte ord på, men som alligevel fylder meget hos dem. Mennesket rummer mange flere sprog end dem, vi er vant til at bruge, og bevidstheden om det kropslige og visuelle sprog kan være med til at nuancere vores syn på verden og hinanden. Derfor synes vi, at det er vigtigt at præsentere børn for scenekunsten og dermed lade æstetikken og kreativiteten blomstre i skolen. Forestillingen kan danne grundlag for et dansk- eller religionsfagligt temaarbejde om venskab, sandheder, vores forståelse af verden og livet samt hvordan disse forhold kan ændre sig i mødet med den anden. Undervisningsmaterialet består af opgaver, der åbner op for en snak om forestillingen. Se afsnittet: At åbne op for den kunstneriske oplevelse. Materialet lægger også op til, at eleverne arbejder skriftligt med deres oplevelser og indtryk. Se afsnittet: Skriv! Materialet indeholder også et afsnit om forestillingens temaer samt spørgsmål og diverse arbejdsopgaver til disse. Se afsnittet: Temaarbejde og filosofi. Desuden lægger materialet op til, at eleverne selv arbejder kreativt og kropsligt med deres erfaringer fra forestillingen eller forventninger til selv samme. Således bliver materialet et supplement til det formsprog, hvorunder forestillingen er skabt. Se afsnittet: Aktiv læring. Sider markeret med ELEVARK er lige til at printe og bruge direkte i undervisningen. Opgaverne i materialet tager udgangspunkt i følgende trinmål i faget dansk efter 6. klasse: Det talte sprog: udtrykke fantasi, følelser, erfaringer og viden bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog: Billederne i materialet er beskyttet af loven om ophavsret og må derfor kun bruges til undervisning der relaterer sig til dette materiale. skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper Sprog, litteratur og kommunikation: vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form Rigtig god fornøjelse med forestillingen og undervisningsmaterialet. 4

5 At åbne for kunstnerisk oplevelse Filosofisk samtale, til underviseren Denne øvelse er inspireret af idéen om filosofisk samtale med børn. Øvelsen kan bruges både før og efter, I har set forestillingen. Formålet med øvelsen er at arbejde med børnenes forventninger til forestillingen, eller som en metode til at strukturere børnenes indtryk, hvis eleverne allerede har oplevet forestillingen. Metodegennemgang 1. Lad eleverne kigge på billederne på s.6 og lad eleverne associere frit over dem og titlen Sand forvirring.. 2. Hvad de ser på billederne? Hvad kan de huske fra forestillingen, hvis de har set den? Skriv deres tanker op på tavlen. Du kan evt. supplere med små tegninger. Hvis eleverne har svært ved at komme i gang med at associere, kan du spørge dem: - Hvad ser I på billedet? - Hvad sker der på billedet? - Hvad tror/husker du, forestillingen handler om, når du kigger på billedet? - Hvilke tanker vækker billedet hos dig? - Hvilken stemning udtrykker billedet? - Hvordan er forholdet mellem de to personer? - Hvad tror du, der er sket lige før situationen på billedet? - Hvad tror du, der sker lige efter situationen på billedet? 3. Afhængig af klassetrin skriver eleverne deres tanker ned eller tegner en tegning med udgangspunkt i det, I har snakket om. De kan evt. lade sig inspirere af det, der står på tavlen. 4. Hæng tegningerne op i klassen eller læs historierne højt. Lad eleverne stille spørgsmål til hinandens produkter. 5

6 Elevark, filosofisk samtale Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen. 1. Hvad tænker du på, når du ser billedet og læser titlen? Sand forvirring Foto: Søren Meisner (pressefoto) Jeg tænker på. 6

7 Teateroplevelser, til underviseren Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen. Denne øvelse er inspireret af Teateroplevelser. Formålet med denne øvelse er at tage udgangspunkt i elevernes individuelle oplevelser med forestillingen. Øvelsen spørger eleverne: Hvad var den vigtigste oplevelse for dig? Derved opdager man, at også lydanlægget, hosteanfaldet på bageste række og kammeraternes reaktioner var vigtige. Det gør ikke teateroplevelsen mindre, tværtimod viser det, at børnene har en kompleks forståelse af teateroplevelsen. Rigdommen i disse oplevelser er værd at holde fast i, og det er det, øvelsen understøtter. Øvelsen kan laves på en 45. minutters lektion. Se mere om Teateroplevelser på Metodegennemgang Gør eleverne opmærksomme på at deres erindringer om forestillingen sikkert er forskellige, og at det nu skal handle om, hvad de hver især synes var vigtigt/godt eller spændende ved teateroplevelsen. Få eleverne til at strække sig eller hoppe et par gange, så de er parate til at gå i gang med øvelsen. Eleverne skal tænke på forestillingen og på det, de synes, var vigtigt. Eleverne tegner i stilhed det, de oplevede var vigtigt. De må gerne tegne flere tegninger. Efter ca. ti minutter må eleverne gerne begynde at tale sammen om det, de tegner. Derved får eleverne suppleret deres visuelle fremstilling. Spørg gerne ind til deres tegninger. Eleverne færdiggør deres tegninger i deres eget tempo. HUSK! Det er en god idé, at eleverne har adgang til gode tuscher og farver, da det for mange er vigtigt at gengive deres oplevelser så nøjagtigt som muligt. Giv dem også gerne noget A3 papir at tegne på. 6. Eleverne vælger hver især den af deres tegninger, som de selv synes, fortæller bedst om deres teateroplevelse. 7. Hæng tegningerne op i klassen og lad eleverne kigge på hinandens tegninger. De kan eventuelt stille spørgsmål til hinanden om det, de ser på tegningerne. Teateroplevelser er udviklet af postdoc. Ph.d Louise Ejegod Hansen, Aarhus Universitet. Trine Eibye, souschef/dramapædagog Randers Egnsteater og Pernille Welent Sørensen, konsulent Teatercentrum. Projektet er støttet af Randers Kommune, scenekunst netværket i Region Midtjylland, Teatercentrum og Aarhus Universitet. 7

8 ELEVARK, tegn teateroplevelsen Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen. 1. Hvad var det vigtigste ved forestillingen? 2. Tegn din oplevelse. 8

9 Skriv! Elevark, handling og tema Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen. 1. Udfyld nedenstående mindmap. Du skal skrive eller tegne alle de ting, som du synes, forestillingen handlede om. 2. Fortæl dine klassekammerater hvad, du synes, forestillingen handlede om. Du kan bruge dit mindmap som tjekliste. Sand forvirring 9

10 ELEVARK, meddigtning Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen. Foto: Dennis Lehmann (plakatfoto) 1. Giv billedet en overskrift. 2. Skriv en historie til billedet. Den skal have en start, en midte og en slutning. 3. Skriv din historie ind på computer og send den til maria@zebu.nu, så vil udvalgte historier komme til at ligge på vores hjemmeside. Skriv dit navn og din alder i mailen. 10

11 elevark, anmeldelse Skriv en anmeldelse af forestillingen. Lad dig inspirere af billedet her på siden, de andre billeder i undervisningsmaterialet og det, som har gjort særligt indtryk på dig fra forestillingen. Når du er tilfreds med din anmeldelse, kan du sende den til maria@zebu.nu. Udvalgte anmeldelser bliver offentliggjort på vores hjemmeside eller facebookprofil. Du skal skrive til os, hvad du hedder, hvor gammel du er, og hvilken skole du kommer fra. Find inspiration til din anmeldelse på Foto: Dennis Lehmann (plakatfoto) 11

12 elevark, tal om forestillingen Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen Her er der nogle billeder fra forestillingen. Se på billederne. Tal om forestillingen ud fra billederne og det, du kan huske fra forestillingen. Nederst på siden er der spørgsmål, som kan hjælpe dig til at tale om forestillingen. Billede 5 & 7: Jørgen Carlslund (fotos er taget under prøveforløbet) Billede 6: Søren Meisner (pressefoto) 1. Rummet: Hvor bliver forestillingen spillet? Er rummet stort, småt, mørkt, lyst eller andet. 2. Scenografi - rekvisitter: Hvordan er scenen bygget op? Hvilke ting og hvilke farver har figurerne med på scenen? Hvordan bruger de rekvisitterne? 3. Figurerne: Beskriv figurerne på scenen. Hvordan ser de ud? Ændrer de sig undervejs i forestillingen? Hvordan er figurerne forskellige og hvordan er de ens? 4. Dansen: Beskriv dansen i forestillingen. Hvordan bruger figurerne dansen til at fortælle en historie? Brug eksempler i forestillingen, hvor de er i stilstand, hvor de er meget i bevægelse, hvor de danser alene og hver for sig osv. 5. Sproget/Musikken: Beskriv musikken i forestillingen. Kan du huske, hvordan musikken er i forskellige scener (f.eks. i starten, når de slås osv.)? Hvordan virker det, at der ikke bliver snakket ret meget i stykket, men næsten kun bliver danset og spillet musik? 12

13 Temaarbejde og filosofi Elevark, rekvisitter i forestillingen Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen. I forestillingen er der både store og små kasser. Men kasserne er ikke altid bare kasser. Danserne leger med dem, gør dem magiske og giver dem nye funktioner og betydninger. På billederne kan du se nogle eksempler på, hvad danserne skaber med kasserne. Opgave 1: Beskriv ud fra hvert billede, hvad danserne skaber med kasserne og hvilken ny betydning, kasserne får. Kan du huske, hvornår det finder sted i forestillingen? Foto: Jørgen Carlslund (fotos er taget under prøveforløbet) Opgave 2: Kan du huske andre steder i forestillingen, hvor danserne giver kasserne nye betydninger end dem, du kan se på billederne? 13

14 Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen Sand forvirring Elevark, at vende verden på hovedet I den virkelige verden er vi er enige om, at de fleste ting ser ud på en bestemt måde og har en bestemt funktion. F.eks. er vi enige om, hvordan et bord ser ud, og hvad det bruges til, at himlen er oppe og jorden nede, at et penalhus bruges til at have blyanter i osv. Men tænk hvis vi vender den virkelige verden på hovedet, og alt bliver anderledes, end det i virkeligheden er. Hvad sker der så? F.eks. hvis bordet ikke længere er et bord, men faktisk er blevet til et lille hus eller en lænestol (hvis det står på højkant) eller en bil. Kun fantasien sætter grænser! OPGAVE: 1: Find en ting. Det kan være alt lige fra en sko, en knap, et lys, et æble, en stol osv. Tænk over, hvordan tingen kan være anderledes, end den i virkeligheden er. Hvad er den så? 2: Lav en lille præsentation af tingen for resten af klassen, hvor du fortæller, hvad tingen i virkeligheden er. OPGAVE 1: Skriv en lille historie om din nye ting. Det kunne f.eks. være bordet, der var blevet til en bil. Og bilen kunne køre både på land, på vand og i luften. På den måde kunne den komme hurtigt rundt i hele verden. 14

15 Elevark, venskab 1 Opgaverne på denne side egner sig fortrinsvis til elever i indskolingen. OPGAVE: 1. I forestillingen er Frej og venner. Prøv at beskrive deres venskab ud fra billederne. Foto: Jørgen Carlslund (fotos er taget under prøveforløbet) 2. Er Frej en god ven? Hvorfor/ hvorfor ikke? 3. Er en god ven? Hvorfor/ hvorfor ikke? 4. Hvad laver de sammen som venner? 5. Hvad kan du godt lide at lave sammen med dine venner? 6. Kan man godt være bedste ven med en dreng, hvis man er en pige eller med en pige, hvis man er en dreng? 15

16 Elevark, venskab 2 Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen OPGAVE: 1. Læs det lille tekstuddrag. Frej Vi ligner hinanden Vi er ens Vi er bare ikke helt ens 2. Skal man være helt ens, hvis man skal være gode venner? 3. Hvad er overhovedet en ven? 4. Hvornår er man en god ven? 5. Hvornår er man en dårlig ven? En god ven er: En dårlig ven er: 16

17 Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen Sand forvirring ELEVARK, fysiske handlinger i forestillingen I forestillingen opstår der en situation, hvor og Frej både aer og slår hinanden. Men de er ikke helt enige om, hvornår noget gør ondt, hvornår noget er for hårdt, hvordan man viser kærlighed, hvor tæt man kan være på hinanden osv. Det der er sandt for den ene, er ikke nødvendigvis sandt for den anden. De misforstår hinandens signaler og bliver uvenner. : Frej: : Frej: : Frej: : Frej: Jeg krammede hende Hun klemte mig Han gik bare Hun skubbede mig væk Han vendte ryggen til Jeg ville hjælpe hende op Han holdt mig fast Hun hev mig i tommelen Foto: Jørgen Carlslund (fotos er taget under prøveforløbet) OPGAVE: 1. Hvorfor mener de to forskellige ting af det, der sker? 2. Har du oplevet en situation, hvor dig og en ven (eller en anden) har misforstået hinanden og er blevet uvenner? 3. Hvordan blev I gode venner igen? 4. Skal man tilgive sine uvenner? 5. Hvad skal man efter en konflikt gøre for at blive gode venner igen? OPGAVE: 1. Hvordan hænger denne situation sammen med forestillingens titel Sand forvirring 2. I forestillingen opstår der på et tidspunkt konflikt mellem to mennesker. Kan du komme i tanker om situationer i verden, hvor man ikke kan blive enige om, hvad der er sandt? 17

18 ELEVARK, Sand forvirring uddrag fra replikkerne i forestillingen Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen I forestillingen er og Frej ikke altid enige om, hvad der er sandheden. Læs replikkerne sammen to og to. Find derefter sammen ud af, hvor de ikke er helt enige. frej frej frej frej frej frej frej Pludselig var han der bare Jeg havde aldrig set hende før Der var kun os to Der var andre der, bare ikke sammen med os Det var solskin Det var overskyet og lidt fugtigt Det var gråvejr i starten, så blev det solskin Det var varmt Det var lidt koldt Det var helt vindstille Det blæste en del, men det gjorde ikke noget Vi mødtes Vi gik Vi løb Vi hoppede OPGAVE: 1. Skal man altid være enige, når man er venner? 2. Hvor lidt kan man være enige om og stadig være gode venner? 3. Hvad sker der, når vi bliver uenige? Hvem har så ret? 4. Behøver der at opstå en konflikt, selv om man er forskellige og uenige? 18

19 ELEVARK, sandt eller falsk Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen Sandheder er ofte knyttet til autoriteter. Gud, forældre og myndigheder har mange svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Nogle sandheder er alle enige om. Andre kan man sætte spørgsmålstegn ved. I forestillingen sætter Frej og fokus på forskellige sandheder. frej frej frej frej Hun synes det er sjovt at slå Han må ikke slå Politiet må godt slå Jeg er politiet Jeg er Gud Min Gud er bedre end din Gud Gud er død Solen er Gud OPGAVE: 1. Diskutér i klassen, hvem der bestemmer, hvad der er sandt? Er det forældrene, er det læreren, er det politikerne, er det Gud, er det politiet? Måske kan I selv nævne flere. 2. I et samfund er der nogle generelle normer for, hvad der er rigtig og forkert at gøre. Prøv at nævne nogle eksempler på, hvad det er godt, at vi alle er enige om for at kunne leve side om side med hinanden? Og hvad kan vi være uenige om? 3. Hvis du skulle lave regler for et samfund, hvad vil du så sige er rigtig og forkert? Og hvad er et godt samfund? 19

20 Til underviseren, sandheder på gulvet Øvelsen kan laves efter, I har set forestillingen Hvis dine elever ikke nåede at afprøve sandheder på gulvet i forestillingen, så er der her mulighed for, at I kan gøre det i klasserummet ud fra nogle af udsagnene i forestillingen. Læg to stykker papir på gulvet i hver ende af klasselokalet, hvor der på den ene står enig og den anden uenig. Eleverne skal placere sig i den ene eller anden ene i forhold til de enkelte udsagn. Man kan også godt stille sig i midten, hvis man er neutral. Undervejs kan du evt. lave et lille interview med nogle af eleverne og spørge dem, hvorfor de har valgt at stå, hvor de står. Frej Frej Frej Frej Frej Frej Frej Frej Frej Græsset er grønt Havet er blåt Havet er nogen gange grønt Vand er vådt Regnvejr er sjovt Solskin er skønt Cowboybukser er dejlige at have på Fisk smager dårligt Efter natten kommer dagen Tiden kan ikke gå baglæns Man må ikke gå nøgen på gaden Man må ikke slå Man må ikke lyve Man må ikke stjæle Man skal gå i skole Man skal lave sine lektier Man skal lytte til sine forældre Eleverne kan eventuelt selv lave flere udsagn. 20

21 Elevark, filosofi i klasserummet Øvelsen kan laves før og efter, I har set forestillingen I en filosofisk samtale undrer man sig i fællesskab og taler sammen om forhold i verden, i livet også i det daglige liv. Man kan filosofere over alle livets store og små spørgsmål. Og det kan være sjovt at undre sig og tænke sammen med andre. Et filosofisk spørgsmål er et spørgsmål, der ikke kan gives et entydigt svar på. Det vil sige, at der kan være mange forskellige svar på et enkelt spørgsmål. I kan i klassen prøve at filosofere over de kategorier, som I finder på denne side. HVORNÅR ER DET GODT? HVORNÅR ER DET ONDT? Her skal du forsøge at bestemme, på hvilken måde den enkelte handling kan retfærdiggøres. Prøv også at komme med eksempler. - At slås - At spille nogen et puds - At snyde andre - At gemme sig - At hævne sig - At lave pjat - At slå ihjel - At være uvidende om noget - Ikke at lave noget - At være den bedste - Ikke at sige noget - At sidde alene tilbage - At være ulydig - At tale - At stjæle - At lytte - At beskytte sig AT SKÆNDES Fra listen udvælges de tre mest berettigede eller tilgivelige grunde for at skændes, og dernæst de tre mindst berettigede. Argumenter for dine valg. - For at forsvare sig - Fordi man er i dårligt humør - For at opnå noget - For at beskytte en ven - Af jalousi - Fordi man ikke kunne argumentere for sig - Af vrede - Af frygt - For at genere nogen - Af nervøsitet - For at forsvare sandheden - For at skræmme nogen - For at få ret - For at fremprovokere et slagsmål - Fordi man hader nogen - Fordi man hader uretfærdighed Øvelserne på denne side er hentet fra bogen Filosofi med børn i skolen 45 øvelser af Oscar Brenifier & Isabelle Millon. Oversat af Nina Karrebæk Schwenn fra fransk. Mindspace, 1. Udgave

22 Aktiv læring Til underviseren, opvarmende øvelser med fokus på kroppen Følgende øvelser er lavet med inspiration fra forestillingens kropslige arbejde. DYNAMISK RUNDKREDS: I denne øvelse er det vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på, at de skal tænke på tempo (langsomt, hurtigt), dynamik (små og store bevægelser) og niveau (ved gulvet, centralt eller højt oppe). Alle står i en rundkreds. Underviseren kan evt. starte ud med at lave en bevægelse, som de andre skal kopiere. Alle fortsætter med at lave bevægelsen, indtil eleven til venstre starter en ny bevægelse, som alle derefter starter med at kopiere. SPEJLØVELSE: I denne øvelse skal eleverne spejle hinandens bevægelser. - A starter med at vise bevægelser, som B skal kopiere. - Derefter bytter de, så A skal kopiere Bs bevægelser. - Til sidst skal de prøve at lave en sammenhængende bevægelse, hvor de begge to bestemmer. I alle tre faser af øvelsen er det vigtigt, at eleverne arbejder så enkelt som muligt. Lav kun en enkelt bevægelse ad gangen, så den anden kan nå at følge med. Dette gør sig specielt gældende i den sidste øvelse. DEN PERSONLIGE INTIMSFÆRE: Alle elever skal fordele sig i to rækker. De to rækker skal stille sig overfor hinanden. Hver elev kommer dermed til at stå overfor en klassekammerat, som de skal lave øvelsen med. Eleverne skal langsomt bevæge sig mod hinanden og stoppe når de synes, i forhold til nedenstående spørgsmål. Få eleverne til at kigge på hinanden og lav en opsamling efter hvert spørgsmål Hvor tæt kan man være på hinanden, hvis man mødes første gang? Hvor tæt kan man være på hinanden, hvis man har kendt hinanden i lidt tid? Hvor tæt kan man være på hinanden, hvis man har kendt hinanden i rigtig lang tid? 22

23 Til underviseren, tableauer 1 Øvelserne med tableauer / frysbilleder sætter fokus på et kropsligt fortolkningsarbejde af forestillingen og åbner videre op til, at eleverne selv skal prøve at fortælle billeder, begreber og historier med kroppen. BILLEDMAGERENS VÆRKSTED Del eleverne op i grupper af 4-5 personer. Der skal udvælges en billedmager i hver gruppe. Der skiftes billedmager efter hvert tableau, således at alle i gruppen får mulighed for at være billedmager. Billedmageren skal forme et tableau/statue med sine lerklumper, som er de andre elever i gruppen. Eleverne skal bruge kroppen. Gruppens lerklumper må gerne komme med idéer, men det er billedmageren, der bestemmer det endelige udtryk. Billedmageren får ca. 2-3 min. til at forme sit tableau (tiden afhænger af klassen, eleverne, tidsrammen). Idéer til begreber, som billedmageren kan forme sit tableau ud fra (begreberne er skabt på baggrund af forestillingens tematik): - Venskab - Forskellighed (vi er forskellige) - Lighed (vi er ens) - Fjender - Konflikt - Magt (nogen bestemmer over andre) - Kærlighed - Vi ser en ting, men tænker ikke det samme - Osv. Inden øvelsen kan man evt. tage en kort snak om, hvilke tematikker, der er i stykket, således at eleverne bliver sporet ind på øvelsen. Ud fra snakken kan der også fremkomme andre begreber end dem, der er listet op ovenfor. I nogle billeder kan man evt. også bede gruppen om at lave replikker til hver enkelt lerstykke. Efter hver færdiglavet tableau skal klassen på en kort fernisering hos hver enkelt billedmager. Eleverne kan kommentere, det de ser i tableauet og billedmageren har også mulighed for at komme med kommentarer. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er noget rigtig eller forkert tableau, idet vi alle tolker enkelte begreber forskelligt. 23

24 Til underviseren, tableauer 2 BODYSTORM / FLYDENDE TABLEAUER Del eleverne op i 2 eller 4 grupper afhængig af klassen og rummets størrelse. Den ene halvdel af klassen starter med at være på gulvet, mens den anden halvdel er tilskuere. Gruppen eller grupperne på gulvet starter i en frys -position. Én elev fra gruppen (-erne) løber ud i rummet og stiller sig i en ny frys -position. Han/hun skal blive stående i fryset. Positionen skal ikke forestille noget bestemt, men være helt spontan. Derefter løber en ny elev hen og stiller sig tæt på eleven i fuldstændig samme position. Én efter én gør de andre i gruppen det samme. Hold billedet i 4 sekunder. Derefter løber en ny fra gruppen ud og stiller sig i en ny og helt anderledes position et andet sted i rummet. De andre løber én efter én, i tilfældig rækkefølge, hen og stiller sig i det nye billede. Brug gerne musik, når I arbejder (gerne med et højere tempo, som passer til øvelsens arbejde). Undervejs kan du opfordre eleverne til at lave billeder: Hvor de bruger rummet (vægge, vindueskarme, borde) / hvor de er nede og bruger gulvet / hvor de er oppe, så højt de kan / hvor de fylder lidt / hvor de fylder meget og hele tiden opfordre dem til at stille sig på nye måder. Denne øvelse er hentet fra Scenekunst i undervisningen en metodehåndbog. Udgivet i 2013 af Skoletjenesten Sjælland, MSG- Midtsjællands Gymnasium og ZeRUM v. ZeBU. Se mere på: 24

25 Elevark, tableauer 3 OPGAVE: 1. Kig på de tre billeder. Snak med klassen om, hvordan historien udvikler sig. Giv hvert billede en overskrift og skriv sætninger/replikker, der passer til hvert billede. Foto: Jørgen Carlslund (fotos er taget under prøveforløbet) 2. Gå sammen i grupper af 3-5 personer. Diskuter hvilket sted i forestillingen, som I har lagt særligt mærke til, og husker det eller skriver det ned. Udvælg en situation fra forestillingen. 3. Ud fra situationen skal I skabe 3 tableauer / frysbilleder med kroppen. Brug hele kroppen. Sær billederne i rækkefølge, så de passer til situationen fra forestillingen. I må ikke sige noget. 3. Lav overgange mellem billederne, så det bliver en sammenhængende scene. 4. Vis jeres lille scene for resten af klassen. Kan jeres klassekammerater gætte, hvad jeres scene handler om? Denne øvelse er hentet fra Scenekunst i undervisningen en metodehåndbog. Udgivet i 2013 af Skoletjenesten Sjælland, MSG- Midtsjællands Gymnasium og ZeRUM v. ZeBU. Se mere på: 25

26 Til underviseren, creative dance Husk! Denne øvelse kræver god plads, en gymnastiksal eller en aula. Desuden tre store stykker karton og en tusch. Øvelsen er inspireret af principper hentet fra creative dance. Formålet med øvelsen er at øge elevernes forståelse for kroppens udtryksmuligheder. Man tager udgangspunkt i tre forskellige bevægelser: at hoppe, at ligge og at gå. Se mere på METODEGENNEMGANG Eleverne fordeler sig på gulvet, med god plads imellem sig. Bed eleverne om at afprøve forskellige måde at hoppe på. Man kan f.eks. hoppe højt, hurtigt, langsomt, på et ben, på numsen, hoppe op på noget og måske kan man endda hoppe, mens man ligger ned. Skriv elevernes svar ned på det ene stykke karton og hæng det op på væggen. Eleverne skal nu opfinde/afprøve mulige måder at ligge på. Man kan f.eks. ligge udstrakt, sammenrullet, på maven, på ryggen, på siden, med vægt på hænderne, på knæene og på den ene skulder. Skriv elevernes svar ned på et andet stykke karton og hæng det op på væggen. Eleverne skal nu opfinde/afprøve mulige måder at gå på. Man kan f.eks. gå langsomt, hurtigt, nede i knæ, oppe på tæerne, sidelæns og baglæns. Skriv elevernes svar ned på et andet stykke karton og hæng det op på væggen. Når de tre ark er udfyldt med muligheder inden for de tre bevægelser, deler du klassen i fem grupper. Hver gruppe skal lave en koreografi med udgangspunkt i de tre bevægelser. Eleverne kan lade sig inspirere af svarene på de tre stykker karton. Eleverne i en gruppe vælger f.eks. at hoppe højt, ligge på maven og gå baglæns. Disse tre bevægelser skal de gentage, så det bliver til en meget simpel koreografi. 10. Hver gruppe skal vise koreografien for resten af klassen. 26

27 Creative dance Sand forvirring - metodegennemgang (fortsat) 1. En god idé er at sætte et stykke musik på og lade de enkelte grupper gentage deres koreografi i hele det interval, musikstykket varer. Skift evt. gerne musikstykke for hver gruppe. Klassen vil opleve de enkelte koreografier som mini-danseforestillinger. Samtidig vil man opleve, at eleverne meget hurtigt finder en rytme og en dynamik i koreografien, der passer til musikken. Gode råd: - Det er ikke vigtigt, at eleverne i de enkelte grupper udfører deres bevægelser samtidigt. Måske er der én, der hopper højt, imens en anden ligger ned osv. - Man kan udvide øvelsen ved at fokusere på overgange mellem de enkelte bevægelser. - Man kan lade eleverne vælge forskellige måder at udføre bevægelserne på f.eks. kan en elev i gruppen hoppe højt, mens en anden laver et lillle hop. - Kun fantasien sætter grænser for kroppen muligheder for at udfolde sig. Foto: Fra creative dances hjemmeside Elever der eksperimenterer med mulige måder at stå på. 27

28 Workshops Sand forvirring ZeBU tilbyder workshops i forbindelse med teatrets egne forestillinger. Det er selvfølgelig også muligt at bestille en workshop i forbindelse med Sand forvirring. ZeBU tilbyder alt fra to lektioners workshops til dags-workshops, hvor vores underviser kommer ud på jeres skole og arbejder med eleverne. Man kan vælge imellem tre typer af workshops: Workshops, der supplerer den forestilling, som I skal se, eller har set, ved at tage udgangspunkt i det formsprog og de temaer, som forestillingen belyser. Workshops, der arbejder med teater- og dramaøvelser med det formål at lave en mini-teaterforestilling på skolen. Denne workshop kan bruges som inspiration til at igangsætte et længere forløb med en projektuge eller skoleforestilling, eller den kan stå alene som et spændende alternativ til den daglige undervisning. Workshops, der sammensættes ud fra den enkelte klasses specifikke behov. Det kunne f.eks. være konfliktløsning med forumteater, fortælleteater som metode til at forbedre elevernes mundtlige kompetencer, eller drama som metode til eksamenstræning med stille elever mm. Ring til ZeBU for at høre nærmere om de enkelte workshops, priser og muligheder. t w. 28