Flygtninge og asylansøgere på højskole. Følgende lovgivning er gældende fra 1. oktober 2015
|
|
- Charlotte Pernille Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flygtninge og asylansøgere på højskole Følgende lovgivning er gældende fra 1. oktober
2 Indhold Hvorfor højskole?... 4 FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE... 5 Højskoleophold i integrationsfasen Flygtninge over Flygtninge under Støtte efter Serviceloven u/ Mentorordning og andre støttemuligheder...14 ASYLANSØGERE PÅ HØJSKOLE...19 Finansiering...21 Krav og muligheder...24 Danmarkskort med højskoler...33 Kontakt...34 Kære kommune, asylcenter, sprogcenter og højskole I dette hæfte kan du få et overblik over mulighederne for at tilbyde flygtninge og asylansøgere et højskoleophold. I hæftet finder du information om finansiering og de lovmæssige rammer for både flygtninge og asylansøgere. Mange højskoler, kommuner, sprogcentre og asylcentre har allerede gode erfaringer med at samarbejde på tværs. Det er hensigten, at dette hæfte skal tydeliggøre mulige samarbejdsmodeller mellem de forskellige institutioner. De forskellige muligheder er illustreret med eksempler, som handler om blandt andet samvær, vejledning, dansk undervisning og livet på en højskole. Hæftets opbygning: Hæftets første del omhandler flygtninge med opholdstilladelse på højskole. Når en kommune har overtaget ansvaret for en flygtning eller en familiesammenført udlænding, vil der de følgende tre år - integrationsfasen - være de bedste muligheder for at finansiere et højskoleophold. Første del afsluttes med en oversigt over andre muligheder, kommunen har for at give tilbud efter forskellige love alt efter flytningens alder og økonomiske status, herunder mentorordninger mv. Hæftets anden del handler om asylansøgeres muligheder for at komme på højskole. Asylansøgere kan blive tilbudt ekstern undervisning, jf. loven om aktivering og undervisning af asylansøgere. Der er samlet en række eksempler på forskellig varighed og indhold af højskoleophold og finansieringen heraf - hhv. finansieret af uddannelsesbudgettet hos indkvarteringsoperatøren og af eksterne fonde. Side 33 i hæftet finder du et danmarkskort med alle højskolerne på. Rigtig god læselyst! 2 3
3 Hvorfor højskole? I Danmark findes 65 højskoler, som tilbyder kurser med forskellige fag og temaer. Eleverne bor typisk på højskolerne, og kombinationen af samvær og undervisning giver et stærkt og unikt fællesskab mellem eleverne. Højskolerne er eksamensfrie, hvilket giver et særligt læringsrum, der fremmer lysten til at lære frem for at sætte fokus på præstationer. For at komme på højskole skal man være fyldt 17½ år, inden kurset starter. Der findes dog to ungdomshøjskoler, der modtager elever, som er fyldt 16 år. Et højskolekursus varer mellem 2 og 8 måneder - typisk 4-5 måneder. Højskolerne har et flertal af danske elever. Et højskoleophold kombinerer den faglige indlæring inden for f.eks. sprog og forståelse af dansk kultur og historie med praktisk indføring i danske levemåder, madlavning, rengøring, strukturering af hverdagen m.m. Samtidig giver højskolens kostskoleform et socialt miljø, hvor samværet mellem unge danske elever og unge flygtninge og asylansøgere virker meget inspirerende og motiverende for alle. Mødet med andre unge giver også en fantastisk mulighed for hurtigt at få et netværk og føle sig accepteret i Danmark. Højskolelivet giver en praktisk oplevelse af deltagelse i et ligeværdigt demokrati, som kan være gavnligt for flygtninge og asylansøgere. For asylansøgere endvidere også gavnligt, selv om de måtte blive hjemsendt på et senere tidspunkt. Det er ensomt at komme fra et kollektivistisk samfund på et asylcenter til en landkommune. Højskolen er en god overgang til at leve et selvstændigt liv. De unge flygtninge er sammen med andre, og samtidig får de en massiv læring i forhold til danskfærdigheder. Jacob Lundgaard, integrations- og familiekonsulent i Assens Kommune 4 5
4 FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE En flygtning er en person, som har forladt sit hjemland på grund af frygt for forfølgelse. Hvis ansøgningen om asyl imødekommes, har vedkommende fået både opholdstilladelse og status som flygtning i Danmark. Læs mere om flygtninge i Danmark på Det er i integrationsfasen - flygtningens første tre år i Danmark - der er de bedste muligheder for at finansiere et højskoleophold. Når en flygtning bosætter sig i en kommune, kan vedkommende deltage i et treårigt integrationsprogram med forskellige tilbud om uddannelse og beskæftigelse, og herunder er et højskoleophold en mulighed. Støttemuligheder. Der findes flere forskellige støttemuligheder for flygtninge, der ønsker at komme på højskole, afhængigt af, om personen er over eller under 18 år, og om vedkommende er i integrationsfasen. Disse muligheder udfoldes på de følgende sider. Samarbejde med sprogcentre. Der findes flere mulige samarbejdsmodeller mellem højskoler og sprogcentre i forbindelse med danskundervisning til flygtninge. Fx kan højskolen selv udbyde danskundervisning, hvorefter eleven går til en afsluttende prøve på sprogcenteret. Eller eleven kan få undervisning på et sprogcenter i nærheden i forbindelse med sit højskoleophold. Mange højskoler tilbyder fag som dansk kultur og samfund og også dansk som 2. sprog. På findes en oversigt over sprogcentre i Danmark. På side 17 finder du en oversigt over de forskellige samarbejdsmodeller. Flygtningenes udbytte af højskoleopholdene er super. Jeg har kun én, der ikke er gået i videre uddannelse bagefter. Det er godt, at de får indblik i dansk kultur og får danske vaner. Og så er der snak med dem om, hvad de gerne vil efter højskolen. De trives godt, og flere af dem bliver også på skolen i weekender mv., når det ikke er obligatorisk. HØJSKOLE I INTEGRATIONSFASEN Flygtninge over 18 år Den kommune, der har ansvaret for en flygtning, kan tilbyde et højskoleophold under integrationsprogrammet efter integrationsloven (INL) Det treårige integrationsprogram I integrationsfasen får flygtninge tilbudt et integrationsprogram, jf. INL 16, som omfatter danskuddannelse på forskellige niveauer, kursus i danske samfundsforhold samt tilbud om vejledning med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Den kommune, der har ansvaret for en flygtning, laver en individuel kontrakt, som målrettes den enkelte flygtnings forudsætninger og ønsker. Staten yder, jf. INL 45 stk. 7, resultattilskud til kommunen for flygtninge, som består en afsluttende danskprøve, påbegynder uddannelse eller kommer i beskæftigelse i forbindelse med programmet. En dag sidste år snakkede jeg med min vejleder, og hun sagde til mig, at hun syntes, jeg skulle tage på højskole for at være et sted, hvor jeg kunne tale dansk hele tiden. For mig har det været godt at komme hjemmefra, og jeg har lært rigtig mange ting. Milad, højskoleelev Tina Gade, sagsbehandler i integrationsafdelingen, Morsø Kommune 6 7
5 Hvad koster det kommunen at have en flygtning på højskole? Kommunal finansiering med statsrefusion Kommunen kan, jf. INL 23a pkt. 2, tilbyde flygtninge højskole ophold under integrationsprogrammet. Kommunen kan, jf. INL 23f pkt. 5, yde hjælp til egenbetaling af et højskoleophold på max. 26 uger, hvis vedkommende eller dennes ægtefælde ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Vedkommende skal selv søge kommunen om hjælp. Staten refunderer, jf. INL 45 stk. 2, 50 % af kommunens udgifter til bl.a. tilbud efter INL 23f (egenbetalingen). OBS: INL 45 blev ændret med lov nr af nr. 24 Statstilskud Kontanthjælp/integrationsydelse til flygtninge på integrationsprogram får ikke betalings-loven til at træde i kraft. Betalingsloven gælder for uddannelse af personer, som er omfattet af bl.a. lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 2 nr Men kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet er, jf. lov nr af nr. 2, ikke omfattet af LAB 2. Derfor får højskolen statstilskud for elever under integrationsprogrammet. Det betyder, at kommunen kun har udgifter til egenbetalingen af opholdet. Se også Pris for kommunen alt inkl. Egenbetalingen for et højskolekursus ligger på ca kr. om ugen + indmeldelsesgebyr på ca kr. + materialer og studietur. Prisen i alt for fx 23 uger med 50 % statsrefusion er ca kr. Det anbefales af højskolen, at der i kommunens budget er afsat midler til, at flygtningen kan betale diverse omkostninger i forbindelse med højskoleopholdet. Nogle højskoler hjælper kommunen med at administrere elevens økonomi. 8 9
6 Eksempler på højskoleophold under integrationsprogram Eksempel 1 Ali er en flygtning på 21 år, som flytter til en kommune og får tilbudt et integrationsprogram. Han starter på sprogskole på Danskuddannelse 2 (DA2) og kurser i dansk kultur. Som en del af programmet får Ali desuden tilbudt et højskoleophold, da kommunen vurderer, at det vil være gavnligt for hans sproglige udvikling. Ali søger kommunen om hjælp til egenbetalingen, og kommunen vurderer, at han ikke selv har mulighed for at betale. Derfor dækker kommunen udgifterne til egenbetalingen, og staten refunderer 50 %. Højskolen modtager statstilskud for Ali, fordi han er under integrationsprogrammet. Højskolen samarbejder med et sprogcenter, så Ali går i slutningen af højskoleopholdet op til den afsluttende prøve i dansk som privatist og består prøven inden for den 3-årige periode. Kommunen får derfor resultattilskud. 21 år Forsørgelse Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet Højskoleophold Jf. INL 23a stk. 2 Varighed 23 uger Statstilskud Ja Finansiering Støtte til egenbetaling, jf. INL 23f pkt. 5, med Andet 50 % statsrefusion, jf. INL 45 stk. 2 DA2 på højskole. Består prøve - resultattilskud til kommune, jf. INL 45 stk. 8 Hele personalegruppen på højskolen skal være med. Alt skal foregå på dansk, også når der skal hentes et glas vand i køkkenet. Når bølgerne går højt i medierne, om det der sker i deres hjemlande, skal der være tid og plads til at tale om det. Døgnopholdet skal blive til god integration. Eksempel 2 Hamide er 20 år, da hun kommer til Danmark som familiesammenført udlænding. Hendes mand arbejder og stiller forsørgelsesgaranti. Kommunen tilbyder Hamide et integrationsprogram og foreslår hende at tage på højskole, da det vil kunne udvide hendes sociale netværk og styrke hende sprogligt. Da Hamide søger om hjælp til egenbetalingen, vurderer kommunen, at hun og hendes mand selv har økonomisk mulighed for at betale det meste. Derfor yder kommunen kun delvis støtte til egenbetalingen af opholdet, og Hamide og hendes mand betaler selv resten. 20 år Forsørgelse Forsørges af sin mand Højskoleophold Jf. INL 23a stk. 2 Varighed 18 uger Statstilskud Ja Finansiering Kommunen yder kun delvis støtte, jf. INL 23f pkt. 5, pga. af familiens gode økonomi. Staten refunderer stadig Andet 50 % af kommunens udgift, jf. INL 45 stk. 2 Hamide og hendes mand betaler selv en del af egenbetalingen til opholdet Det betyder meget både for netværksdannelse og ensomhedsproblematikker, at de unge flygtninge opdager, at de kan tale med danskere og forstå, når danskere taler sammen. Lene Lillegaard Grubak, integrationsmedarbejder, Gribskov kommune Søren Ottzen, højskoleforstander 10 11
7 Flygtninge under 18 år STØTTE EFTER SERVICELOVEN u. 18 år Uledsagede - integrationsprogram Kommunen kan vælge at tilbyde uledsagede flygtninge under 18 år et integrationsprogram, hvis vedkommende er moden til det. I tilfælde, hvor kommunen vælger at tilbyde en flygtning under 18 år et integrationsprogram, omfattes vedkommende af de samme regler som flygtninge over 18 år under integrationsprogram. Hvis ikke den unge tilbydes et integrationsprogram, inden vedkommende fylder 18 år, er det ikke en mulighed senere. Integrationsprogram til uledsagede flygtninge under 18 år Kommunen kan, jf. INL 16 stk. 7, tilbyde uledsagede flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, 8, 9c, stk. 3, et integrationsprogram. Eksempel Milad er en uledsaget flygtning på 17 år, som får tilbudt et integrationsprogram. Det fortsætter i 3 år, selvom han fylder 18 år. Han er velfungerende, men har svært ved at få et socialt liv på sprogskolen, hvor de fleste er ældre. Kommunen vurderer, at det vil være gavnligt for Milad at komme på højskole og få et netværk blandt jævnaldrende, og han får tilbudt et ophold. Milad søger kommunen om støtte til egenbetalingen, og kommunen yder fuld støtte. Han får kontanthjælp, uden at betalingsloven træder i kraft, så højskolen får tilskud for Milad. Han når at bestå en modultest i løbet af højskoleopholdet og er derfor godt med i forhold til senere at bestå den afsluttende danskprøve. 17 år Forsørgelse Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet Højskoleophold Jf. INL 23a stk. 2 Varighed 25 uger Statstilskud Ja Finansiering Støtte, jf. INL 23f pkt. 5, med 50 % statsrefusion, jf. INL 45 stk. 2 Andet Milad består en modultest ifm. højskoleopholdet Nogle kommuner vælger at tilbyde flygtninge under 18 år et højskoleophold efter serviceloven. Det er mest relevant til flygtninge mellem 16 og 18 år, som har brug for ekstra støtte. Muligheden gælder både de uledsagede og dem, der kommer med deres forældre, hvis forældrene ikke har midlerne, og hvis en anden foranstaltning dermed undgås. Kommunal finansiering med statsrefusion Nogle kommuner yder støtte til højskoleophold efter SEL 52a stk. 2. Dette er en mulighed, hvis opholdet erstatter en mere omfattende foranstaltning efter SEL 52 stk. 3 som f.eks. døgnophold eller støtte i hjemmet. Staten afholder, jf. SEL 181 stk. 2, fuldt ud kommunens udgifter til hjælp efter bl.a. SEL 52a de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Eksempel Dariush er en uledsaget flygtning, som kommer til kommunen, da han er 16 år. Kommunen overvejer at give Dariush tilbud i form af et døgnophold, men vurderer, at han er moden nok til et højskoleophold på en ungdomshøjskole. Derfor tilbyder de ham det. Kommunen får fuld refusion fra staten indtil tre år efter Dariush fik opholdstilladelse. 16 år Forsørgelse Støtte til forsørgelse, jf. SEL 52a Højskoleophold Jf. SEL 52a stk. 2 Varighed 40 uger Statstilskud Ja Finansiering SEL 52a med fuld refusion, jf. SEL 181 stk. 2, de første 3 år efter opholdstilladelsen 12 13
8 MENTORORDNING OG ANDRE STØTTEMULIGHEDER Et højskoleophold kan kombineres med andre former for støtte, uanset om opholdet bevilliges efter integrationsloven eller serviceloven. Støttemuligheder efter integrationsloven med statsrefusion Kommunen kan, jf. INL 23d, yde støtte til mentorfunktion. Staten yder, jf. INL 45 stk. 4, 50 % refusion af udgifter til tilbud efter INL 23 som f.eks. mentor efter INL 23d. Støttemuligheder efter serviceloven med statsrefusion Der er, jf. SEL 52 stk.3, muligheder for støtte, f.eks. til behandling af den unges problemer, udpegning af fast kontaktperson eller anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling samt praktisk og pædagogisk støtte. En kontaktperson kan, jf. SEL 76 stk. 2, opretholdes efter flygtningen er fyldt 18 år, indtil vedkommende ikke længere har brug for det (eller højst til vedkommende fylder 23 år). Staten yder, jf. SEL 181 stk. 3 nr. 2, fuld refusion af kommunens udgifter til samtlige tilbud efter serviceloven til mindreårige asylansøgere, som har fået opholdstilladelse. Staten yder, jf. SEL 181 stk. 2, refusion til kommunens udgifter til nogle foranstaltninger efter serviceloven de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. På højskolen har flygtningene gode muligheder for at interagere med danske unge, og det er rigtig godt for deres sproglige indlæring. Nina Kjærhus, højskoleforstander Eksempel 1 Jamila er en uledsaget flygtning på 17 år, der er på højskole som foranstaltning efter serviceloven. Hun er traumatiseret af de voldsomme oplevelser i hjemlandet og har derfor svært ved at sove om natten og deltage aktivt om dagen. Derfor yder kommunen støtte til psykologhjælp til behandling af Jamilas traumer, og kommunen får fuld statsrefusion for udgifterne. Da Jamila var 16 år, fik hun udpeget en kontaktperson. Kommunen vurderer, at hun har behov for at beholde sin kontaktperson, efter hun er fyldt 18 år. Derfor opretholdes kontaktpersonen, indtil hun fylder 23 år. Kommunen får refusion for udgifterne til kontaktpersonen indtil 3 år efter datoen for Jamilas opholdstilladelse. 17 år Forsørgelse Støtte til forsørgelse, jf. SEL 52a Højskoleophold Jf. SEL 52a stk. 2 Varighed 40 uger Statstilskud Ja Finansiering SEL 52a med fuld refusion, jf. SEL 181 stk. 2 Andet Støtte til psykologhjælp, jf. SEL 52 stk. 3, og kontaktperson, jf. SEL 76 stk. 2. Refusion, jf. SEL 181 stk. 2 Eksempel 2 Samir er en ung flygtning på 19 år, som er på højskole under integrationsprogrammet. Han har ligesom Jamilla haft nogle voldsomme oplevelser i hjemlandet, så kommunen yder støtte til en mentor. Højskolen har en lærer, som varetager mentorfunktionen. Kommunen får 50% statsrefusion for udgiften til mentorordningen. 19 år Forsørgelse Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet Højskoleophold Jf. INL 23a stk. 2 Varighed 25 uger Statstilskud Ja Finansiering Støtte, jf. INL 23f pkt. 5, med 50 % statsrefusion, jf. INL 45 stk. 2 Andet Mentor, jf. INL 23d, med 50 % refusion jf. INL 45 stk
9 Støtte efter højskoleloven Er der gået mere end tre år efter opholdstilladelsen, har flygtninge mulighed for at søge kommunen om tilskud til egenbetalingen på samme vilkår, som andre højskoleelever kan jf. højskoleloven 31, stk. 3. Læs mere på: Højskoleophold uden statstilskud Hvis en flygtning ikke kommer i beskæftigelse eller uddannelse efter den tre-årige integrationsfase, bliver vedkommende omfattet af reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. Uledsagede flygtninge, som ikke er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven og ikke er anbragt efter serviceloven, er berettiget til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og kan derfor blive omfattet af reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der er mulighed for at tilbyde et højskoleophold, jf. LAB 32 pkt. 2, men da vedkommende får kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik pga. ledighed, træder betalingsloven i kraft. Derfor får højskolen ikke statstilskud for eleven, og kommunen skal betale hele udgiften til højskoleopholdet og ikke blot egenbetalingen. Læs mere på: Modeller for samarbejde med sprogcentre Danskuddannelse til flygtninge i integrationsfasen Det er muligt for flygtninge at tage op til 15 timers kompetencegivende undervisning om ugen på danskuddannelserne under højskoleopholdet. Der findes forskellige måder at arrangere danskundervisningen på disse er beskrevet i modellerne nedenfor. Model 1 En højskole arrangerer selv danskundervisning, og eleven går op til den afsluttende prøve på et sprogcenter under eller efter opholdet. Her kan højskolen evt. købe en dansklærer af sprogcenteret. Højskolen får fuldt taxameter for eleven. Model 2 Eleven tager kompetencegivende danskundervisning på et sprogcenter i nærheden i max. 15 timer om ugen og går op til modultest og prøver på sprogcenteret. Sprogcenteret får modultakst eller timepris for eleven. Her skal højskolen derfor være opmærksom på, at der gives reduceret taxameter for eleven. Model 3 Højskolen samarbejder med et sprogcenter, som laver forlagt undervisning på højskolen. Eleverne går op til modultest og prøver på sprogcenteret. Sprogcenteret får modultakst eller timepris for eleven. Her skal højskolen derfor være opmærksom på, at der gives reduceret taxameter for eleven
10 ASYLANSØGERE PÅ HØJSKOLE En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning og opnå beskyttelse i et andet land end sit hjemland. Asylansøgere er tilknyttet et asylcenter. Der er i øjeblikket 48 asylcentre i Danmark, hvoraf ca. halvdelen drives af Røde Kors, og den anden halvdel drives af kommunerne. Se en samlet oversigt på nyidanmark.dk. Processen for asylansøgningen er inddelt i tre forskellige faser. I den første afgør myndighederne, om asylansøgerens sag skal behandles i Danmark. I den anden fase behandler Udlændingestyrelsen ansøgningen om asyl ud fra de kriterier, der er fastsat i dansk lovgivning. Hvis behandlingen af sagen ikke medfører opholdstilladelse, indtræder tredje fase, hvor ansøgningen om asyl behandles i Flygtningenævnet. Hvis Flygtningenævnet også giver afslag på asyl, er afgørelsen endelig, og asylansøgeren har pligt til at rejse ud af Danmark. Et højskoleophold kan være relevant og givtigt for asylansøgere, mens deres sag behandles enten af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, dvs. i fase 2 og 3. Som reglen er nu, skal man have været i Danmark i mindst 6 måneder for at få tilladelse til privat indkvartering, som et højskoleophold betegnes som. Vi arbejder løbende på at få gjort asylansøgeres muligheder for at komme på højskole bedre. Se eller kontakt vores konsulenter for seneste opdatering på området. Vigtigt at de kommende elever ved, hvad det vil sige at gå på højskole, inden de kommer derhen. Deres billede af højskolelivet kan godt lyde meget som et asylcenterliv, f.eks. at man bor sammen. På centrene informerer vi om højskolens idé, introducerer tanker om fællesskab og Grundtvig for at forberede asylansøgerne bedst muligt. Dorthe Kirkegaard, Røde Kors 18 19
11 Asylansøgere hører under Udlændingeloven, og ifølge lovkravet om aktivering og undervisning kan højskoler indgå et samarbejde med et asylcenter om ekstern undervisning. Jf. Bekendtgørelse om undervisning og aktivering af asylansøgere, BEK nr 497 af 03/05/ Tilbud om undervisning kan iværksættes i samarbejde mellem indkvarteringsstederne og i samarbejde med lokalsamfundet. Stk. 2. Undervisningen, jf og 37, jf , kan ske i et samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for udlændinge integration og bolig eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse, herunder en ungdomsuddannelse, jf. udlændingelovens 42 f, stk. 8, 2. pkt. 43. Det aftales mellem asylansøgeren og indkvarteringsoperatøren, hvilken undervisning asylansøgeren skal deltage i. FINANSIERING Højskoleophold til asylansøgere bliver finansieret af midler fra Udlændingestyrelsen jf. lov om undervisning og aktivering af asylansøgere. Det er op til den enkelte indkvarteringsoperatør (asylcenter) at afgøre, hvilke tilbud der er relevante for den enkelte asylansøger. Når højskoleopholdet bevilges af indkvarteringsoperatøren, dækkes betalingen udelukkende af det uddannelsesbudget, som asylcentret har til rådighed. Asylansøgere får deres grundydelse og tillægsydelse med, men eventuelle kostpenge bortfalder, da de får kost på højskolen. Der skal regnes med udgifter til medfinansiering fra højskolens side, da asylansøgernes uddannelsesbudget ikke dækker den fulde egenbetaling. De aktuelle satser kan ses på nyidanmark.dk. Ud over højskoleophold som undervisnings- og aktiveringstilbud er det også muligt at arrangere f.eks. kortere kurser som ferieophold udenfor højskoleloven. Røde Kors har i mange år modtaget fondsmidler fra Arbejdsmarkedets Feriefond til at arrangere ferieophold for asylansøgerbørn og -familier. En del af disse midler kan bruges på sommerhøjskole af op til en uges varighed, når blot der er tale om ferieophold for børn og familier, og når prisen ikke overstiger 500 kr. pr. døgn pr. person alt inkl. (kost, logi, transport og aktiviteter). Konkret aftale om ferieophold indgås med Røde Kors eller en kommunal indkvarteringsoperatør. På ffd.dk/asylansøgere kan der læses mere om status og muligheder for puljer, fondsmidler mm. Højskolen får statstilskud på ca kr./uge til kurser på over 12 uger. Til kurser under 2 uger er statstilskuddet ca kr. pr. uge. Der er derfor stor forskel på egenbetalingen på lange og korte kurser. Mindsteprisen for et højskoleophold er fastsat af Kulturministeriet
12 Ugepris for højskoleelever Kostelever Dagelever Gn. pris Mindstepris Gn. pris Mindstepris Elever over 18 år Mindst 12 uger Ugekurser mv Elever under 18 år Mindst 12 uger Ugekurser mv Højskolen kan efter individuel konkret vurdering nedsætte egenbetalingen til under den fastsatte mindste egenbetaling. Den skal dog udgøre mindst det halve af mindste ugentlige elevbetaling. Kursisterne kom tilbage med fornyet energi og inspiration. Igennem forløbet blev der især sat fokus på demokrati, da det er noget, som mange af dem ikke umiddelbart har kendskab til. På højskolen oplevede de det rent praktisk i hverdagen gennem møder, debatter, tjanser osv. Mona Poulsen, Langeland kommune 22 23
13 KRAV OG MULIGHEDER Målgruppe Den typiske asylansøger på højskole er mellem 17 og 25 år og kan noget dansk eller engelsk. Der er ikke tale om særligt sårbare eller traumatiserede asylansøgere. Det kan være unge, der har lang sagsbehandlingstid eller unge, der sprogligt hurtigt vil kunne deltage i et højskoleophold, og hvor det vurderes, at de vil have gavn af et ophold. Krav I samarbejdet mellem højskoler og asylcentre er der visse krav, der skal overholdes i forhold til at udbyde undervisningsforløb på højskolen. Undervisningsforløbet regnes for at være et eksternt forløb for asylansøgeren, da det ikke afholdes af indkvarteringsoperatøren. Asylansøgeren indgår en individuel aftale med indkvarteringsoperatøren på centeret omkring aktivering og undervisningsforhold. Det er forskelligt, hvad asylansøgeren skal leve op til ift. undervisning. Kravet er, at det kursus, som eleven følger, er godkendt i den kontrakt, som asylansøgeren laver med operatøren. Det er også et krav, at eleven ved kursets afslutning modtager et engelsksproget bevis på, at vedkommende har deltaget i kurset, herunder omfanget af timer og beskrivelse af selve kurset. Højskolens mange muligheder Der er mange højskoler, der arbejder med forskellige tiltag for asylansøgere. Det kan være asylansøgere på lange kurser af over 12 ugers varighed, korte forløb af 2 til 4 uger, ugekurser, treugers sommercamp, weekendarrangementer eller dag- og aftenarrangementer. Tiltagene varierer alt efter samarbejdets omfang, og hvorvidt eleverne er dageller kostelever. Nogle højskoler har eksempelvis asylansøgere på lange kurser som dagelever, hvis skolen ligger i nærheden af et asylcenter, eller som kostelever hvis asylansøgerens indkvarteringssted ligger langt fra højskolen. En del højskoler laver desuden dagtilbud med undervisning primært i dansk sprog og kultur og lignende. I det følgende er der eksempler på forløb for henholdsvis elever på lange kurser, elever på korte kurser og andre typer af aktiviteter, der finder sted i samarbejdet mellem højskoler og asylcentre. Eksempel 1 Langt højskolekursus som dagelev, Asylaftale Hami er på kursus i 24 uger. Han har udsigt til et langt sagsforløb og ønsker at modtage undervisning uden for centeret. Højskole og asylcenter har etableret et samarbejde, og der indgås aftale om, at Hami skal være dagelev på højskolen. Som et led i, at aftalen indgås, er Hami på besøgssamtale på højskolen. Formålet er at afstemme Hamis og højskolens forventninger. Højskolen ønsker bl.a. at sikre, at Hami er mentalt og fysisk klar til at gå på højskole. Der indgås aftale om en særlig pris på 600 kr. pr. uge, som betales af midler fra asylaftalen. Som dagelev bor Hami stadig på asylcenteret og går på højskole om dagen. På høj-skolen modtager han undervisning i dansk sprog og følger faget Ny i Danmark med fokus på alt, hvad der er værd at vide og kunne som ny borger i Danmark. Samværet og de øvrige højskolefag giver Hami et stort netværk samt motivation og mod på at blive integreret, og så får han en kæreste. Forsørgelse Højskoleophold Varighed Statstilskud Finansiering 22 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Tilbud om ekstern undervisning jf. Asylaftalen 24 uger 70 % i statstilskud som dagelev Egenbetaling efter individuel vurdering med midler fra asylaftalen. Højskolernes aktiviteter tager afsæt i en pædagogik, der har et dannelsesideal, og det giver følelsen af normalitet hos den unge, ligesom det giver en tro på fremtiden og på egne evner. Marie Krogshøj, specialkonsulent Røde Kors 24 25
14 Eksempel 2 Langt højskolekursus som kostelev Ibrahim på 20 år har udsigt til et langt sagsforløb, der slider på ham fysisk og psykisk. Han er velfungerende, og asylcenteret skønner, at han vil have godt af et højskolekursus på 16 uger. De søger Udlændingestyrelsen om uddannelse uden for centeret og får lov til at sende ham på højskole. Der laves en aftale med en højskole og efter en konkret individuel vurdering aftales en pris på 700 kr. pr uge. Opholdet betales af uddannelsesbudgettet, men Ibrahim får fradrag for kost og logi på 375 kr./uge i sin personlige grundydelse. Dog får han tillægsydelsen på 200 kr./uge med på højskole. Forsørgelse Højskoleophold Varighed Statstilskud Finansiering Asylansøgere kommer ind på lige fod med de etnisk danske elever. De vælger typisk faget dansk som 2. sprog, dansk sprog og kulturudveksling. Undervisning foregår både på dansk og engelsk, men der bliver arbejdet meget med, at der tales dansk. Joan Sørensen, Brenderup Højskole 20 år Grund- og tillægsydelse, fradrag for kost og logi Tilbud om ekstern undervisning jf. Bekendtgørelse om undervisning og aktivering af asylansøgere 16 uger Ja Egenbetaling betales af centerets uddannelsespulje. Eksempel 3 Langt højskolekursus som kostelev, Asylaftale Amiras sag er vanskelig, og der er efter 5 måneder endnu ikke truffet en afgørelse. Asylcenteret vurderer, at der er udsigt til, at der vil gå måneder, før en sådan bliver truffet, og at det højest sandsynligt ender med en opholdstilladelse. Amira har brug for at komme ud blandt andre unge, og det vurderes, at et højskoleophold er det rigtige for hende - også for at sikre hende en god integration med danske unge og en god forståelse for dansk kultur. Der indgås en aftale med højskolen, hvori det aftales, at Amira får undervisning i dansk sprog og kultur, samt at hun følger valgfagene billedkunst og dans på højskolen. Det er en god kombination for hende, og hun trives med blandingen af danskundervisning og fag, hvor hun er sammen med højskolens danske elever. Det har stor betydning for Amiras udvikling, at hun deler værelse med en dansk pige. Det har været en stor støtte for hende. Forsørgelse Højskoleophold Varighed Statstilskud Finansiering 19 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Tilbud om ekstern undervisning jf. Asylaftalen 42 uger Ja Egenbetaling på kr. pr uge med midler fra Asylaftalen. Pigerne har det markant sværere end drengene. Drengene bliver lettere integreret via boldspil og aktiviteter. Pigerne kan være enormt ensomme. Birgitte Petterson, Mariager Højskole 26 27
15 Eksempel 4 Tre ugers sommerhøjskole med deltagelse af unge fra hele verden Iscur er på sommercamp i tre uger. Sommercamp er for både danske og udenlandske unge mellem 17 ½ og 25 år og et godt sted for Iscur at lære andre unge at kende. Samværet med de andre udenlandske og danske unge giver ham et begyndende netværk og indblik i mange religioner, kulturer og racer. Han er vild med at bruge sin krop i både idræts- og friluftsfag, og udbuddet af kreative fag er langt ud over, hvad han kunne forestille sig. Om aftenen synger og danser de til musik fra mange lande og debatterer kultur, religion og demokrati. Han får desuden undervisning i dansk og har udviklet sproget meget på de tre uger. Opholdet støttes af Kulturministeriet. 28 Forsørgelse Højskoleophold 17 ½ år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Særligt kortkursus Varighed Statstilskud Finansiering 3 uger Ja Egenbetaling 500 kr. pr. uge betalt af centerets uddannelsespulje. Resten finansieres af kultur ministeriet. 29
16 Eksempel 5 Kort kursus, Arbejdsmarkedets Feriefond Ramazan er 42 år og har været på asylcenteret i to måneder. Asylcenteret skønner, at han vil have stor gavn af et uges ophold på en højskole og finder ugekurset En del af verden. Centeret søger finansiering gennem Røde Kors, der betaler 500 kroner pr dag for kurset. De kontakter højskolen, der melder Ramazan ind. Pengene får Røde Kors fra Arbejdsmarkedets Feriefond, og de bruges til aktiviteter af kort varighed for asylansøgere. Forsørgelse Højskoleophold 42 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Tilbud om ferieaktiviteter Eksempel 6 Aktiviteter uden for højskoleloven, weekendophold I samarbejde med asylcentre og humanistiske organisationer laver nogle højskoler weekendtilbud, hvor de arrangerer aktiviteter og samvær for danske højskoleelever og asylansøgere. Selv om Shenna er udvist og derfor meget ked af det, deltager hun alligevel i denne weekend sammen med 20 andre asylansøgere og 40 danske højskoleelever. Asylansøgerne og højskoleeleverne har selv planlagt indholdet. De danser nationale danse og spiller musikken til. De laver kreative smykker og spiller fodbold. Om aftenen er der åben scene. Samværet med andre unge er meget oplivende og givende for alle. Den store buffet er overvældende. Varighed Statstilskud Finansiering 1 uger Ja Røde Kors gennem Arbejdsmarkedets Feriefond max for ugekurset Vi må overveje, hvordan vi kan give noget menneskeligt værdifuldt - også til dem, der ikke skal blive her i landet. Asylansøgere samler kræfter på deres højskoleophold. Højskolen har en forpligtelse til at gøre, hvad den kan. Else Mathiassen, Vestjyllands Højskole Forsørgelse Højskoleophold Varighed Statstilskud Finansiering 21 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Initiativ på flere højskoler En weekend Nej Finansieret af højskolerne selv 30 31
17 Eksempel 7 Aktiviteter uden for højskoleloven, dagundervisning i længere tid Fra asylcenteret kommer Rafaela sammen med mange andre asylansøgere på den nærliggende højskole til undervisning flere gange om ugen. Undervisningen foregår i separate lokaler ved siden af højskolen. Rafaela har dansk som 2. sprog sammen med andre asylansøgere. Hun bliver modultestet på VUC og klarer sig flot. Der er særlige lærere til undervisningen af asylansøgere på højskolen, så det faglige niveau er højt. Ungdomshøjskoler (16-19 år) Seniorhøjskoler Vrå Nordjyllands Idrætshøjskole Nordiska folkhögskolan Kungälv, Sverige Bornholms Bornholms Forsørgelse Højskoleophold 22 år Forsørges af Udlændingestyrelsens midler Dagundervisning uden for højskoleloven Aalborg Sportshøjskole Varighed Statstilskud Finansiering 20 uger Nej Betalt af centerets uddannelsespulje Der var afghanske asylansøgere på højskolen, der fortalte om deres flugt. På baggrund af dette blev der arrangeret en stor Afghanistan-konference i samarbejde med Kommunen. Udenrigsministeriet og PET deltog i arrangementet. Afghanere fortalte om deres tanker og visioner, hvis de skulle vende tilbage til hjemlandet. Ditte Thomassen, Grundtvigs Højskole Seniorhøjskolen Nr. Nissum Skals Livsstilshøjskolen Gudum Krabbesholm Gymnastik og idræt. Viborg Nørgaards Hadsten Vestjyllands Silkeborg Idræts. Ikast Familiehøjskolen Brande Egå Ungdomshøj. Idrætshøj. i Århus Ry Odder Egmont Mariager Uldum Brandbjerg Engelsholm Vejle Idræts. Børkop Snoghøj Nordfyns Askov Kolding Internationale Brenderup Rødding Ungdomshøj. v. Ribe Musik og Teater. Løgumkloster Højsk. Østersøen Design. Højer Idræts. i Sønderborg Rønshoved Den Skand. Designhøjskole Rønde Djurslands Højskolen på Kalø Testrup Rude Strand Senior. Ryslinge Den Europæiske Filmhøjskole Gym. i Ollerup Kunsthøj. på Ærø Højsk. f. Bevidsthedsudv. Grundtvigs Luthersk Missions Den Rytmiske Vallekilde Jyderup Ubberup Gerlev Idræts. Oure Sport & Performance Bornholms Den Internationale Kunsthøjskolen Idræts. Bosei Teaterhøj. Rødkilde Krogerup Suhrs Borups Jaruplund Højskolen Marielyst 32 33
18 Kontakt Hvis du som højskole, kommune, sprogcenter eller asylcenter gerne vil indgå i et samarbejde om at give flygtninge eller asylansøgere mulighed for et højskoleophold, kan du her finde relevante kontaktoplysninger. Kontakt FFD, Pædagogik og Udvikling: Søren Børsting, sb@ffd.dk, Jakob Hvenegaard Andersen, jha@ffd.dk, Vibeke Lundbye Westphall, vlw@ffd.dk, Få en liste over højskoler der arbejder med flygtninge Læs mere om de enkelte højskoler og deres fagudbud: På Folkehøjskolernes Forenings hjemmeside er der uddybende informationer om elevstøtteordninger, forskellige projekter på højskolerne med mere
19 Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv København K Tlf.: Mail: kontor@ffd.dk Udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, 2015 Layout: Katrine Dahlerup, FFD Tryk: GP-Tryk / Oplag:
Flygtninge på højskole i integrationsfasen. Om kommunal finansiering og højskoleliv
Flygtninge på højskole i integrationsfasen Om kommunal finansiering og højskoleliv 1 Indhold Kære kommune, sprogcenter og højskole Udlændinge på højskole... 3 Højskoleophold i integrationsfasen Flygtninge
Læs mereFlygtninge på højskole. - Lovgivning, økonomi og støttemuligheder
Flygtninge på højskole - Lovgivning, økonomi og støttemuligheder 1 Indhold Indledning 3 Hvad er en højskole? 3 På højskole med flygtningebaggrund 4 Integrationsprogrammet 5 Erhvervsrettet forløb 7 Sprogundervisning
Læs mereÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014
ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014 Udarbejdet april 2014 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Tel.:3026 3649 tla@langeanalyser.dk www.langeanalyser.dk INDHOLD RESUMÉ...
Læs mereÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015
ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015 Udarbejdet maj 2015 for FFD af: Moos-Bjerre og Lange Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K M: 3026 3649 thomas@mbla.dk www.mbla.dk INDHOLD RESUMÉ... 4 INDLEDNING...
Læs mereEksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering
Unge uden ungdomsuddannelse på højskole Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering 1 Kære UU, kommune og højskole I denne folder er der samlet eksempler på, hvordan man på forskellige måder
Læs mereHøjskole som genvej til uddannelse. Motiverende indsats over for unge uden uddannelse
Højskole som genvej til uddannelse Motiverende indsats over for unge uden uddannelse 1 Indhold Motiverende og forebyggende indsats over for de 16-25 årige... 4 Finansiering... 5 Eksempler... 7 En motiverende
Læs mereTid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne
Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne 1 Er du gået død i studiet? Selvom du er godt i gang med din videregående uddannelse, kan du stadig få brug for
Læs mereGenvej til en ungdomsuddannelse
Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at
Læs mereRegnskab 2012. Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København. Ledelse Niels Glahn
Regnskab 2012 Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København Ledelse Niels Glahn Bestyrelse Helga Kolby Kristiansen, formand Kurt Willumsen, næstformand Peter
Læs mereÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013
ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013 Udarbejdet juli 2013 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Mobil 30 26 36 49 tla@langeanalyser.dk www.langeanalyser.dk Folkehøjskolernes
Læs mereSommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet
SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte
Læs mereSærlige elevgrupper - Workshop sekretær og forretningsførerkurset. v/ Eva Nørgaard Jensen, Uldum Højskole og Jakob Hvenegaard, FFD 25 oktober 2018
Særlige elevgrupper - Workshop sekretær og forretningsførerkurset v/ Eva Nørgaard Jensen, Uldum Højskole og Jakob Hvenegaard, FFD 25 oktober 2018 Disposition En særlig elevgruppe Højskolens særlige ordninger;
Læs mere#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk
2015 2-10 måneder Udgivet i november 2014 af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K T: (+45) 33 36 40 40 @: kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk Redaktion:
Læs mereSommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler
SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler
Læs mereInden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt
Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre
Læs mereHøjskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.
Højskolernes og frie fagskolers mentorordning v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. september 2014 Rundt om Hvem er de unge uden ungdomsuddannelse på højskole Effektundersøgelse
Læs mereTILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne
Læs mereSommerCamp 2016. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler
SommerCamp 2016 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder
Læs mereSommerCamp 2013. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet
SommerCamp 2013 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte
Læs mereForslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,
Læs mereTILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 Dato: April 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne
Læs mereSommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler
SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder
Læs mereOrientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner
Til alle kommuner Sagsnr. 2016-900 Doknr. 314430 Dato 07-04-2016 Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 5 1. Ændringer af den kommunale
Læs mereNotat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere.
9. november 2015 Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere. Børne- og Ungerådgivningen har samme forpligtelse over for flygtningebørn i henhold
Læs mereInspiration til folkeoplysningspuljen. Højskolerne engagerer Danmark
Inspiration til folkeoplysningspuljen Højskolerne engagerer Danmark 1 2 Højskoler og Folkeoplysning Kulturministeriets folkeoplysningspulje åbner mulighed for økonomisk støtte til, at højskoler kan tage
Læs mereTILBUD TIL UDLÆNDINGE M. FL. (46)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M. FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende
Læs mere#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk
2016 2-10 måneder1 Udgivet i november 2015 af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K T: (+45) 33 36 40 40 @: kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk Redaktør:
Læs mereTilbud til unge uden ungdomsuddannelse. Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere
Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere Kære vejledere FFD s kombinationsprojekt er et samarbejde mellem bl.a. UU, erhvervsskoler og højskoler. Projektet
Læs mereBorgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner
Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse
Læs mereWorkshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha
Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling
Læs merePræsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen. Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018
Præsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018 Organisering i Aktiv indsats og Integration Modtagelse/boligplacering Beskæftigelses
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.
BEK nr 438 af 01/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2013-961-0017 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om
Læs mereTil flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning
Dansk Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning JUNI 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning
Læs mereTil flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning
Dansk Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning JUNI 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning
Læs mereFFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges.
Til folkehøjskolerne 18. marts 2012 FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges. Af besvarelsen fremgår, at den unge
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014
VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for
Læs mereIntegrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20.
Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20. Januar 2016 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden
Læs merePå denne baggrund, samt som følge af den løbende erfaringsdannelse, tilpasses integrationsstrategien den aktuelle situation.
Integrationsstrategi Forord Frederikssund kommunes hidtidige integrationsstrategi blev udarbejdet i 2015-16 og vedtaget i foråret 2016, hvor kommunen i lighed med landets øvrige kommuner modtog et stigende
Læs mere1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.
1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,
Læs mereInstruks for tilskud til folkehøjskoler
August 2015 Instruks for tilskud til folkehøjskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med højskoleloven 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,
Læs mere1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2. 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2. 3. Familiesammenføring og offentlig forsørgelse s.
Nyhedsbrev til politiet til kommunerne og KL Særnummer 9. maj 2012 Nr. 2 juni 2013 Indhold: 1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2 3. Familiesammenføring
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem
Læs mere(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)
LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig
Læs mereNotat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.
Notat Notat til sagen: Integration - nye flygtninge Beskæftigelse og Sundhed Udlændingestyrelsen orienterer i brev af 4. december 2014: Den 30. marts 2014 meldte Udlændingestyrelsen ud, at styrelsen forventede,
Læs mereDANSKE HØJSKOLER. Hvordan har de det? Idrættens største udfordringer VI, Vejen Idrætscenter. 10. april Analytiker, Malene Thøgersen
Idrættens største udfordringer VI, Vejen Idrætscenter 10. april 018 Analytiker, Malene Thøgersen FFD/Ubberup Højskole DANSKE HØJSKOLER Hvordan har de det? DANSKE HØJSKOLER - HVORDAN HAR DE DET? Udviklingstendenser
Læs mereNotat 25. marts Lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet vedtaget i Folketinget den 21. februar 2019 (L140)
Notat 25. marts 2019 Lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet vedtaget i Folketinget den 21. februar 2019 (L140) Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed beskriver i dette notat kort omkring
Læs mereKontoret for Indkvarteringsvilkår. Vejledning om midlertidig indkvartering efter overgivelsesdatoen. 1. Indledning
Kontoret for Indkvarteringsvilkår Vejledning om midlertidig indkvartering efter overgivelsesdatoen 1. Indledning 2. oktober 2017 Udlændingestyrelsen Kommunerne har ansvaret for integration af de flygtninge,
Læs mereSamarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner
Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle
Læs mereTil flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning
Midlertidighed??? Inddragelse? Integration? Selvforsørgelse? Hjemrejse? Rettigheder? Til flygtninge i Danmark Information om ny lovgivning Juni 2019 I februar 2019 vedtog Folketinget ny lovgivning på udlændinge-
Læs mereGodt at vide som frivillig. Kære frivillig
Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det
Læs mereIntegrationsrådet Beslutningsprotokol
Integrationsrådet Beslutningsprotokol 22-02-2017 16:15 Medborgerhuset, sal C Afbud fra:. Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mereHvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?
Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde
Læs mereN o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark
N o t a t Arbejdsmarkedskontor Øst 18. februar 2016 Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark Dette notat giver et overblik over de mange forskellige instanser og indsatser, den enkelte flygtning
Læs mereIntegrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28.
Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28. Oktober 2015 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden
Læs mereBliv klar til en ungdomsuddannelse
Bliv klar til en ungdomsuddannelse Tag på 3-ugers intensiv højskole Dansk Matematik Idræt Kunst Musik Kokkeri Fysik Medborgerskab E-sport News 1 Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus -
Læs mereNår fakta omkring antal og økonomi på integrationsområdet fremstilles, kan der være flere udfordringer:
JOB- OG SOCIAL- CENTERET Emne Staus vedrøredne Integration i Solrød Til Dato 29. april 2019 Udarbejdet af Dines Ehrhorn Poulsen NOTAT Status vedrørende integrationsindsatsen i Solrød Ifølge integrationsstrategiens
Læs mereJobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken. BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann
Jobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann 3 centrale målsætninger for udlændinges integration Nyankomne udlændinge skal sikres den bedst
Læs mereSpecialundervisning i forbindelse med højskoleophold
Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven
Læs mereArbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.
Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 3. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs merePraktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte
Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 189 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 189 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt BILAG ad spm. nr. 24 (L 189) Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2016/2333 Ændringsforslag
Læs mereVejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, november 2015 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2015.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede
Læs mereSommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole
Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?
Læs mereI undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.
N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser
Læs mereN OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.
N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af
Læs mere5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion
Læs mereDANSKE FOLKEHØJSKOLER
Indsæt billede evt. billede fra rapportforside Folkeoplysning i forandring III Aarhus 12. september 2018 Malene Thøgersen & Henriette Bjerrum Foto: Vallekilde Højskole/FFD DANSKE FOLKEHØJSKOLER Hvordan
Læs mereORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSY- STEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"
Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 11. september 1998 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 1998/1561-5 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I:mje\orient\september ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET-
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling) Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 4. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereAnsøgning om En Håndsrækning til efterskoleophold i 2018/2019 Et partnerskab mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen
OBS! Dette skema er ikke længere gyldigt. Må kun anvendes til forberedelse og vejledning. Ansøgningsskema for 2019/20 vil være tilgængeligt fra 13. marts 2019. Ansøgninger, der indsendes på forældet skema
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 2. kvartal 20 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 Sag 75/2011 (2. afdeling) A (advokat Finn Roger Nielsen, beskikket) mod Justitsministeriet (tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration)
Læs mereModtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte
Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereSommerkurser 2015. Vil du være med?
5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk
Læs mereStatus og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 22. marts 2017 De kommunale netværk om integration, Aarhus v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Antallet
Læs mereEsbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereØnsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere
Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.
Læs mereGodkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge
Punkt 3. Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge 2015-062390 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Der igangsættes
Læs mereTaksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.
Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.
Læs mereAfslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier
10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde
Læs mereHøringssvar på lovudkast om ro og orden på børnecentre, herunder husordener, økonomiske sanktioner, magtanvendelse og tvangsanbringelse m.v.
Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk Til Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt pr. mail til fkh@uim.dk og uim@uim.dk 9. marts
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE
Vejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret danskundervisning 14.62.08.30 Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Puljens målgruppe... 3 3.
Læs mereBudget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)
for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
Læs mereRetningslinjer for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder sig i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 220 Offentligt 1. juli 2016 Retningslinjer for indkvartering af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende
Læs mereLov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love
LOV nr 705 af 08/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2017 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2016-12098 Senere ændringer
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om undervisning og aktivering af asylansøgere
Rigsrevisionens notat om beretning om undervisning og aktivering af asylansøgere December 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2016
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs merePraksis for boliganvisning af flygtninge med familiesammenføring og unge, der fylder 18 år
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 1 Praksis for boliganvisning af flygtninge med familiesammenføring og unge, der fylder 18 år Socialforvaltningens boligsociale anvisning
Læs mere3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg
3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.
Læs mereN O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven
N O TAT til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet Integrationsloven Krav om 37 timers tilbud for ægtefælleforsørgede INL 17 og 24 c, stk. 5 Hvis ægtefælleforsørgede modtager beskæftigelsesrettede
Læs mereFastlæggelse af kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, herunder principielle styringsog fagligt relaterede beslutninger
Indledning Dette skema indeholder følgende ændringer i forhold til delegationsbestemmelserne for udvalgets periode 2014-2017: Redaktionel gennemskrivning af teksten Ajourføring af lovgrundlaget Illustrering
Læs mere