OVERDÆKNING AF GYLLE. Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OVERDÆKNING AF GYLLE. Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT"

Transkript

1 OVERDÆKNING AF GYLLE Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN AGROTECH FEBRUAR 2014

2 Overdækning af gylle Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation Af Martin Nørregaard Hansen, AgroTech

3 INDHOLD INDHOLD... 2 Baggrund... 3 Ammoniakfordampning... 3 Lugt... 4 Overdækningens effekt på emissioner af gasser fra gyllelagre... 4 Faste overdækningstyper... 5 Teltoverdækning... 5 Betondæk... 6 Flydedug... 7 Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af fast overdækning... 9 Tætte overdækningstyper Organiske overdækningstyper Letklinker (LECA) Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af tætte overdækningstyper Andre teknologier der kan sidestilles med overdækning af gyllebeholdere Flydebrikker Forsuring af gylle Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af forsuring Referencer Overdækning af gyllebeholdere

4 BAGGRUND I husdyrgødningsbekendtgørelsens 20 er der krav om overdækning af flydende husdyrgødning (overdækningskrav). For nuværende er flydelag og fast overdækning optaget på Teknologilisten. Listen angiver miljøeffekten af disse teknologier, som er det effektkrav, der skal opfyldes af teknologi, der ønskes anvendt i stedet for disse. Fra 1/ skal teknologi på Teknologilisten have en VERA-erklæring eller tilsvarende dokumentation. Da der endnu ikke er gennemført VERA-tests for hverken tætte eller faste overdækningstyper, ønskes der en vurdering af den eksisterende dokumentation for miljøeffekten af disse. Analysen skal afdække det eksisterende dokumentationsniveau for teknikkernes ammoniak- og lugtreducerende effekt med kildeangivelse. Analysen skal redegøres for antallet af gennemførte undersøgelser med opsummering af data. Desuden skal data holdes op mod test gennemført efter den respektive VERA-testprotokol. Desuden skal rimeligheden af det nuværende effektkrav ift. sidestilling med overdækningskrav, vurderes med baggrund i indsamlede data. Ammoniakfordampning Nedfald af kvælstof fra atmosfæren har flere uønskede effekter på miljøet. Nedfaldet i Danmark stammer primært fra udledninger af NOx og ammoniak til atmosfæren. Mens NOx primært dannes ved afbrænding af fossile brændstoffer, stammer ammoniakfordampningen næsten udelukkende fra landbruget. Ammoniakfordampningen fra landbruget påvirker følsomme naturområder som heder, overdrev og næringsfattige søer og vandløb. Der er derfor ønske om, at nedfaldet af ammoniak til disse områder ikke må overstige det, disse områder kan tåle. Endvidere deponeres en betydelig del af det fordampede ammoniak i havet, hvor den øgede kvælstoftilførsel har en negativ effekt på vandmiljøet (Ellermann et al., 2007). Landbrugsproduktion er estimeret til at bidrage med ca. 97 % af ammoniakfordampningen i Danmark (Gyldenkærne & Mikkelsen, 2007). Husdyrgødningen er den vigtigste kilde til udledning af ammoniak, og tidligere undersøgelser har estimeret, at husdyrgødningen bidrager med mellem 70 og 80 % af Danmarks udledning af ammoniak (Hansen et al., 1992; Andersen et al., 1999; Mikkelsen et al., 2005; Gyldenkærne & Mikkelsen, 2007). Ammoniakfordampningen fra husdyrgødningen finder sted fra husdyrgødning, der lagres i henholdsvis stald og lager, samt i forbindelse med udbringning. En tidligere redegørelse har således opgjort, at fordampningen af ammoniak fra henholdsvis stald, lager og udbringning udgør 35, 23, og 38 % af den samlede beregnede emission fra husdyrgødning, mens ca. 5 % af fordampningen finder sted fra husdyrgødning afsat fra dyr på græs (Hansen et al., 1992). Håndteringen af husdyrgødning er derfor i fokus, når ammoniakemissionen ønskes reduceret nationalt og lokalt. Ammoniakfordampningen fra husdyrgødning skyldes fordampningen af kvælstofindholdet i den udskildte gødning. Kvæg og svin afsætter som andre pattedyr gødning i form af henholdsvis urin og fæces. Hovedparten af kvælstofindholdet i fæces forefindes som organisk bundet kvælstof primært i form af protein. Det organiske bundne kvælstof mineraliseres mikrobielt til ammonium (NH 4 + ), som står i ligevægt med ammoniak (NH 3 ). Processen er dog forholdsvis langsom, specielt ved lave temperaturer, hvilket betyder, at under normale forhold er urinen den mest betydende kilde til ammoniaktabet. Hovedparten af kvælstofindholdet i urin udskilles som urea (CO(NH 2 ) 2 ). Kvælstof på ureaform er ikke flygtigt, men mikroorganismer som bl.a. findes i jord og fæces udnytter energiindholdet i urea ved at udskille enzymet urease som hydrolyserer urea til ammonium (NH 4 + ). Den dannede ammonium er i kemisk ligevægt med ammoniak (NH 3 ), som er flygtbar. Overdækning af gyllebeholdere

5 CO(NH 2 ) 2 + H 2 O HCO 3 +2NH 4 NH 3 +CO 2 +H 2 O Under lagring af gylle fordamper den dannede ammoniak løbende fra gyllens overflade. Fordampningsraten afhænger af en række faktorer, hvoraf gyllens temperatur, overfladeareal, ammonium (NH 4 ) indhold, og ph er de vigtigste. Fordampningen af ammoniak er lav ved lave temperaturer. Dette indvirker på den relative effekt af overdækningsteknologier, dels fordi emissionen kan blive så lav, at den ikke kan bestemmes præcist, og dels fordi effekten af overdækningsteknologier ofte vil være korreleret med gyllens temperaturforhold. Lugt Måling af lugt er problematisk, fordi lugt er en subjektiv sansning af et meget stort antal kemiske stoffer i kombination. Bestemmelse af lugtkoncentration foregår derfor ofte ved hjælp af menneskeligt lugtpanel, som afgør hvor mange gange en lugtprøve skal fortyndes før den ikke længere kan adskilles fra en ikke lugtende luftprøve (olfaktometri). I praksis udtages en luftprøve med lugtstofferne i en pose, som sendes til analyse ved lugtpanelet. Lugtkoncentrationen opgøres normalt som lugtenheder, hvor antallet af lugtenheder svarer til det antal gange en lugtprøve skal fortyndes, før netop 50 % af paneldeltagerne kan lugte prøverne. Olfaktometri er behæftet med en række usikkerhedsfaktorer: Prøvetagningen er usikker Lugtstoffer tabes i poserne under transport Lugtstoffer tabes i fortyndingssystemet på laboratoriet Analysen er dyr, og derfor gennemføres undersøgelser med et lavt antal gentagelser Stor tilfældig variation, f.eks. stor variation mellem laboratorier. De refererede undersøgelser er derfor typisk kendetegnet ved store usikkerheder. Olfaktometri er dog stadig den mest udbredte metode til at fastligge lugtkoncentrationer, da der stadig ikke findes en klar sammenhæng mellem koncentrationen og kombination af specifikke lugtstoffer og den menneskelige lugtopfattelse. Overdækningens effekt på emissioner af gasser fra gyllelagre Overdækning indvirker markant på gas emissioner fra gyllelagre. VanderZaag et al. (2008) lister følgende tre årsager til dette. 1) Overdækningslaget reducerer diffusionen af gasser fra væskefasen ved at danne en fysisk barriere eller ved at skabe et substrat der biologisk eller kemisk kan binde gasserne. Dette begrænser koncentrationsgradienten i og over gyllen og dermed diffusionshastigheden. 2) Overdækningslaget kan begrænse den turbulente transport i væskelaget ved at reducere vindpåvirkningen og varmetabet fra overfladelaget. 3) Overdækningslaget kan begrænse transporten af gasser i bobler, idet overfladelaget kan bryde eller stoppe boblerne, således at gasserne tvinges til at transporteres ved diffusion gennem grænselaget. Det er derfor vigtigt om gyllen er overdækket eller ej, da et fysisk overdækningslag begrænser hastigheden og omfanget af transporten af gasmolekyler fra væskefasen til den overliggende luftfase. Overdækningslaget kan bestå af et naturligt flydelag, som ofte dannes naturligt, eller som kan dannes ved at der tilføres halm, LECA-nødder eller lignende på gyllens overflade. Alternativt kan gyllelageret overdækkes med plast eller plastelementer, som flyder på gyllens overflade, eller med et telt som rejses over gyllelageret. Med henblik på at begrænse udledningen af ammoniak og lugt fra gyllelagre er der indført en række kravspecifikationer vedrørende overdækningskrav til gylleop- Overdækning af gyllebeholdere

6 bevaring. Disse er beskrevet i husdyrgødningsbekendtgørelsen, som beskrives nærmere i det følgende. I henhold til 20, stk. 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. skal beholdere for flydende husdyrgødning (gylle) være forsynet med fast overdækning med henblik på at reducere lugtgener og ammoniakfordampning (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2012). Den faste overdækning kan bestå af flydedug, teltoverdækning eller låg. Husdyrgødningsbekendtgørelsen giver dog, forudsat at beholderen er placeret i tilstrækkelig afstand fra bebyggelser og beskyttede naturtyper, mulighed for at undlade fast overdækning i følgende tilfælde: 1) Ved anvendelse af ammoniakreducerende tiltag på den flydende husdyrgødning (f.eks forsuring) eller anden teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2012, 20, stk. 1). 2) Ved etablering af tæt overdækning, f.eks. i form af naturlig flydelag eller anden tæt overdækning, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte flydelag (Husdyrgødningsbekendtgørelsen 2012, 20, stk. 3). Tæt overdækning i form af naturligt flydelag kan erstatte fast overdækning, såfremt der føres logbog. Logbogen skal sikre, at der er tilstrækkelig flydelag på beholderen, at det kan betragtes som tæt overdækning. Lovgivningsmæssigt gives der dermed følgende to overdækningsmuligheder: Fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende. Tæt overdækning i form af naturligt flydelag, halm, letklinker (LECA) eller lignende. De miljømæssige effekter samt drifts- og økonomiforhold ved fast overdækning er bl.a. beskrevet i et af Miljøstyrelsens teknologiblade; Fast overdækning af gyllebeholdere (Miljøstyrelsen, 2010a), mens driftsforhold og miljøeffekter af en række tætte overdækningstyper som eksempelvis halm, LECA og flydebrikker er beskrevet i en række af Miljøstyrelsens teknologiudredninger (Miljøstyrelsen, 2010b, 2010c, 2010d). I det følgende gives en opdateret redegørelse og vurdering af den viden, der ligger til grund for de nuværende teknologiblade samt en vurdering de overdækningstyper, der pt. er på Miljøstyrelsens teknologiliste. FASTE OVERDÆKNINGSTYPER I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen (2012) skal beholdere for flydende husdyrgødning (gylle) være forsynet med fast overdækning med henblik på at reducere lugtgener og ammoniakfordampning. Den faste overdækning kan bestå af teltoverdækning, flydedug eller låg. I det følgende gives der en opdateret redegørelse og vurdering for hver af de nævnte overdækningstyper, som indgår i det teknologiblad, der er udarbejdet for fast overdækning af gyllebeholdere (Miljøstyrelsen, 2010a). Teltoverdækning En teltoverdækning er en tæt overdækning bestående af kunststof, der udspændes som et telt over gyllebeholderen. Gyllebeholderen forsynes med en høj centermast af beton, metal eller træ, hvorefter teltdugen spændes ud mellem masten og beholderens elementer (Figur 1). Teltoverdækning er i dag almindelig udbredt og anvendes i stigende omfang. Teltoverdækning er Overdækning af gyllebeholdere

7 specielt udbredt i forbindelse med overdækning af svinegylle og afgasset gylle, da disse gylletyper har mindre tendens til at danne et naturligt flydelag end eksempelvis kvæggylle. Der er hverken nationalt eller internationalt gennemført undersøgelser af teltoverdækningens miljømæssige effekter. Der er dog i forbindelse med en teknologiudredning gennemført af Danmarks Jordbrugsforskning vurderet, at telt- såvel som betonoverdækning begrænser lugtgener fra gyllelagre, og at overdækningen reducerer ammoniakfordampningen med 90 %, sammenlignet med gylle, der ikke er dækket af naturlig flydelag eller anden overdækning (Udredningsrapport for teknologier, 2006). Denne vurdering bygger på, at teltoverdækning begrænser luftskiftet over gyllen. Dette reducerer vindhastigheden og øger ammoniakkoncentrationen i luften over gyllen, hvilket reducerer potentialet for ammoniaktab (Ni, 1999; Olesen & Sommer, 1993). På baggrund af dette, er det vurderet, at fast overdækning i form af telt eller betonlåg reducerer ammoniakfordampningen fra gylletanke med 50 % sammenlignet med et referencebeholdersystem dækket med naturligt flydelag (Miljøstyrelsen, 2010a). Figur 1. Eksempel på teltoverdækning af en gyllebeholder. Til højre ses et skematisk udsnit af overdækningsprincippet. Vurdering af datagrundlaget Miljøeffekten af teltoverdækning er ikke dokumenteret i danske eller udenlandske undersøgelser. Effekten af overdækningstypen kan derfor alene vurderes på baggrund af tilsvarende undersøgelser gennemført på andre faste overdækningstyper. Teltoverdækning reducerer emissionspotentialet, men vil ikke sikre en fuldstændig hindring af ammoniakfordampningen, bl.a. fordi overdækningen ikke må være fuldstændig tæt, da det kan føre til så høje metan koncentrationer, at det kan medføre risiko for selvantænding (Rom HB., 1996). Teltoverdækning vurderes som nævnt at begrænse udledningen af lugt og ammoniak fra gyllelagre. Den præcise miljøbegrænsende effekt kan ikke fastlægges på det nuværende dokumentationsgrundlag, men vurderes at være på niveau med den reduktion, der kan opnås ved overdækning med betondæk og flydedug. Betondæk Et betondæk er et betonlåg, der dækker gyllebeholderen (Figur 2). Betondækket vil typisk være understøttet af en eller flere betonsøjler afhængig af beholderens diameter. Betondæk anvendes hovedsageligt til mindre beholdere, da prisen ved store beholdere er uforholdsmæssig høj. Overdækning af gyllebeholdere

8 Figur 2. Eksempel på betondæk overdækning af gyllebeholder. Betondækket hviler på gylleb e- holderens sider og en eller flere betonsøjler. Skitse n til højre viser overdækningsprincippet. Vurdering af datagrundlaget Den miljømæssige effekt af betondæk er ikke undersøgt. Der er dog gennemført enkelte undersøgelser, hvor en betonoverdækning er simuleret ved overdækning med trælåg eller tilsvarende. Undersøgelserne viser, at overdækning med trælåg reducerer ammoniak-fordampningen med mellem 14 og 100 % sammenlignet med fordampningen fra gylle, som ikke er overdækket med flydelag eller anden overdækning (Amon et al., 2007, Sommer et al., 1993). Undersøgelserne er gennemført i beholderstørrelser, der modsvarer kravene i VERA protokollen, men opfylder ikke alle kravene i VERA protokollen. De nærmere forsøgs- og resultatmæssige forhold kan ses i tabel 1. Tabel 1. Forsøgsforhold og miljømæssige effekter af fast overdækning af gyllebeholdere med trælåg. Kilde Amon et al., 2006 Amon et al., 2006 Amon et al., 2007 Amon et al., 2007 Sommer et al., 1993 Sommer et al., 1993 Gødningstype Kvæggylle Kvæggylle Svinegylle Svinegylle Kvæggylle Svinegylle Lagerstørrelse, m ,3 4,3 Overdækningstype Trælåg (wodden lid) Trælåg (wodden lid)? (solid cover)? (solid cover) Årstid Vinter Sommer Vinter Sommer Målt ammoniak reduktion ift. flydelagsdækket gylle, % Målt ammoniak reduktion ift. udækket gylle, % Målt Lugt og støvreduktion, % Trælåg (wodden cover) Forår og sommer Trælåg (wodden cover) Efterår og sommer VERA niveau Nej. Nej. Nej Nej Nej Nej Mangler i forhold til VERA testniveau Måleperiodens længde 1 Antal replikater 2 Måleperiodens længde 1 Antal replikater 2 Antal replikater 2 Målesystem 6 Antal replikater 2 Målesystem 6 Antal replikater 2 1) Målepe rioden er korte re e nd de 30 dage an ført i VE RA protokollen. 2) Antallet af re plikater er lavere en d de to an ført i VE RA protokolle n. 3) Un dersøgelse n e r ikke ge nnemført ved såvel sommer og forårs/e fterårsforh old som anført i VE RA -protokollen. 6) Målesyste m er ikke opgivet. Antal replikater 2 Flydedug En flydedug er en kunststofdug, som flyder direkte ovenpå gyllen og følger gyllens bevægelser op og ned. Dugen skræddersyes til beholderen og er ofte forsynet med en opbukket flydbar kant, der Overdækning af gyllebeholdere

9 skal slutte tæt til beholderens indvendige side. Figur 3. Eksempel på flydedugsoverdækning af gyllebeholder. Flydedugen flyder direkte på gylleoverfladen. Skitsen til højre viser overdækningsprincippet. Der er meget begrænsede erfaringer med flydedug som overdækning i Danmark. Der har tidligere været få producenter/forhandlere af denne type overdækninger, men på grund af ulemper, såsom håndtering af flydedugen ved tømning og omrøring samt kæntring ved snetryk (Rasmussen et al. 2001), er det en teknologi, der i dag kun benyttes i meget begrænset omfang. Ved overdækning flydedug kan der ske en opløftning af dugen pga. den metan produktion, der løbende finder sted i lageret. Flydedugen skal derfor indrettes med ventilationsventiler for at forhindre at dugen letter fra gyllens overflade. De miljømæssige effekter af flydedugsdækning er undersøgt i nogle få danske og udenlandske undersøgelser. Scotford og Williams (2001) sammenlignede ammoniakfordampningen fra et lager med udækket gylle med et gyllelager overdækket med flydedug, ved at placere et dynamisk målekammersystem direkte på flydedugen. De var ikke i stand til at bestemme den præcise effekt af overdækningen, men vurderede, at overdækningen stort set forhindrede ammoniakfordampningen fra lageret. Portejoie et al. (2003) sammenlignede i et laboratorieforsøg ammoniakfordampningen fra ikke overdækket gylle og gylle overdækket med plastfolie. De fandt, at plastoverdækningen reducerede ammoniakfordampningen med 99 % sammenlignet med ingen overdækning. Undersøgelsen blev dog gennemført på meget små gyllemængder (5 l) og ved en fuldstændig tæt overdækning, resultaterne kan derfor ikke direkte overføres til praktiske forhold. De nærmere forsøgs- og resultatmæssige forhold af disse og tilsvarende kan ses i tabel 2. Overdækning af gyllebeholdere

10 Tabel 2. Forsøgsforhold og miljømæssige effekter af overdækning af gyllebeholdere med flydedug. Kilde Scotford et al., 2001 Portejoie et al., 2003 Bicudo et al., 2004 Sommer et al., 1993 Sommer et al., 1993 Gødningstype Svinegylle? Svinegylle Kvæggylle Svinegylle Lagerstørrelse, m ,005 >3.000 Overdækningstype Plastflydedug (polyethylene) Plastfolie Geotextil (Biocap) PVC coated Polyester PVC coated Polyester Årstid?? Sommer Forår og sommer Efterår og sommer Målt ammoniakreduktion ift. gylle overdækket med naturligt flydelag, % Målt ammoniakreduktion ift. til udækket gylle, % Høj ~100 % Lugtreduktion, % 51 Støv, % VERA niveau Nej. Nej. Nej Nej Nej Mangler i forhold til VERA testniveau Måleperiodens længde 1 Målesystem 4 Måleperiodens længde 1 Lagringssystemets størrelse 5 Antal replikater 2 Måleperioder 3 Antal replikater 2 Antal replikater 2 1) Målepe rioden er korte re e nd de 30 dage an ført i VE RA protokollen. 2) Antallet af re plikater er lavere en d to som anført i VE RA protokollen. 3) Undersøgelsen er ikke gennemført ved såvel sommer og forårs/efterårsforhold som anført i VERA - protokollen. 4) Målesyste met er ikke listet i VE RA protokollen. 5) V olu men af de t ben ytte de lagrin gssyste m er lavere en d de 4 m 3 an ført i VE RA protokollen. Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af fast overdækning Fast overdækning af gyllebeholdere er såvel i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (2012) som i teknologibladet (Miljøstyrelsen, 2010a) defineret til at omfatte telt, betonlåg og flydedugsdækning. Dokumentationen af miljøeffekten er gennemført på flydedug og betonlåg, mens det i praksis kun er teltoverdækningen, der i dag benyttes af praktiske og økonomiske årsager (Miljøstyrelsen, 2010a). Det vurderes, at den dokumentation, der er gennemført på flydedug og betonlåg, er dækkende for teltoverdækning, forudsat at teltoverdækningen slutter tæt til beholderkanten og ikke har åbninger/utætheder udover de lovpligtige. De gennemførte undersøgelser viser, at ammoniakfordampningen fra gylle overdækket med et naturligt flydelag reduceres med mellem 28 og 46 % ved fast overdækning af gyllebeholderen, mens ammoniakfordampningen fra gylle, som ikke er overdækket, reduceres med mellem 14 og 100 % (tabel 1 og tabel 2). I Miljøstyrelsens teknologiliste er ammoniakeffekten af fast overdækning af gyllebeholdere anført til 50 % af ammoniaktab fra lager. Ved antagelse af at ammoniakfordampningen fra gyllelagre reduceres med 80 % når gyllen er overdækket med et naturligt flydelag (Miljøstyrelsen, 2010b) betyder dette, at en fast overdækning af gyllebeholderen reducerer ammoniakfordampningen fra gylle, der ikke er dækket med et naturligt flydelag eller andet, med 90 %. På Miljøstyrelsens Teknologiliste er ammoniakeffekten af et flydedug (står opført på Teknologilisten som flydebarriere) anført til 25 %, hvilket er lavere end den anførte ammoniakeffekt af øvrige faste Overdækning af gyllebeholdere

11 overdækningstyper. Forudsat at flydeduggen dækker hele gylleoverfladen, vurderes miljøeffekten af flydedug at være på niveau med effekten af øvrige faste overdækningstyper (telt og betonlåg). Ingen af de gennemførte undersøgelser opfylder testniveauerne i VERA protokollen for overdækning af husdyrgødning (VERA test protocol, 2009). De gennemførte undersøgelser viser desuden en betydelig variation på effekten af fast overdækning, hvilket bl.a. skyldes forskelle i metoder, overdækningstyper og ikke mindst valg af referencesystem. Undersøgelserne viser dog entydigt, at fast overdækning reducerer ammoniakfordampningen fra gyllebeholdere. På baggrund af de gennemførte undersøgelser vurderes det, at der er grundlag for at bevare Teknologilistens nuværende estimat, at fast overdækning af gyllebeholdere reducerer ammoniakfordampningen med 50 % sammenlignet med et referencesystem bestående af gylle overdækket med et naturligt flydelag. De gennemførte undersøgelser giver ikke grundlag for at vurdere de lugt- og støvbegrænsende effekter af fast overdækning. TÆTTE OVERDÆKNINGSTYPER Husdyrgødningsbekendtgørelsen giver, forudsat at beholderen er placeret i tilstrækkelig afstand fra bebyggelser og beskyttede naturtyper, og at der løbende føres logbog over overdækningens kvalitet og udbredelse, mulighed for at undlade fast overdækning i følgende tilfælde: 1) Ved etablering af tæt overdækning f.eks. i form af naturligt flydelag eller anden tæt overdækning, der er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte flydelag (Husdyrgødningsbekendtgørelsen 2012, 20, stk. 3). Tæt overdækning kan bestå af organiske overdækningstyper som naturlig flydelag, halm, flis etc. samt letklinker (LECA), der flydende på gylles overflade kan begrænse fordampning af ammoniak og lugt. De drifts- og miljømæssige effekter af en række tætte overdækningstyper er beskrevet i en flere teknologiudredninger udarbejdet af Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2010b; 2010c), men de forskellige tætte overdækningstyper vil kort blive beskrevet i det følgende. Organiske overdækningstyper Overdækning af gyllebeholdere med organiske tætte overdækningstyper som halm, flis, naturligt flydelag etc. (Figur 4) har en væsentlig begrænsende effekt på ammoniakfordampningen fra gyllelagre. Figur 4. Eksempler på gyllelagre overdækket med organiske overdækningstyper. Til venstre vises et gyllelager overdækket med et naturligt flydelag, til højre vises et gyllelager overdækket med halm. Overdækning af gyllebeholdere

12 Danske og tyske undersøgelser har fundet, at et overdækningslag bestående af halm under praktiske forhold begrænsede ammoniakfordampningen fra gyllelagre med ca. 80 % sammenlignet med ammoniakfordampningen fra udækkede lagre (Hörning et al., 1999; Sommer et al. 1993; Sommer, 1994; VanderZaag et al., 2009). Tilsvarende er det fundet, at den gennemsnitlige ammoniakfordampning fra gyllelagre overdækket med organiske overdæknings-materialer generelt reduceres med ca. 80 % i forhold til tabet fra udækkede lagre, og at reduktionen er relativ uafhængig af typen af overdækningslag, dvs. om overdækningen består af et naturligt flydelag, eller om det er dannet ved tilsætning af halm eller andet organisk materiale, forudsat at lagets tykkelse udgør ca. 15 cm og dækker gyllens overflade (Xue et al., 1999; Guarino et al., 2006). På den baggrund er det vurderet, at tætte overdækninger bestående af organiske materialer har samme ammoniakbegrænsende effekt som et naturligt flydelag, forudsat at gyllens overflade er dækket, og at overdækningslaget har en tykkelse på minimum 15 cm (Miljøstyrelsen, 2010b). De forskellige organiske overdækningslag er dog i forskellig grad påvirket af vindforhold. Et naturligt flydelag vil normalt ikke blive brudt af vind, mens et halmoverdækningslag ved kraftig vind kan skubbes sammen, således at en del af gylleoverfladen efterlades uden overdækning (Sommer et al., 1997). Letklinker (LECA) Tæt overdækning kan tilsvarende etableres ved, at gyllelageret tilføres et overdækningslag bestående af letklinker (LECA). Letklinker er hårdtbrændte teglsten, som indeholder små lukkede, luftfyldte celler, hvilket betyder, at de flyder og fordeler sig på gyllens overflade. Overdækningslaget oprettes ved, at gylleoverfladen tilføres et 10 cm tykt lag letklinker pr. m 2 gylleoverflade, hvilket svarer til 0,1 m 3 /m 2 gylleoverflade. Der vil normalt være behov for efterfyldning af letklinker efter tømning af gyllebeholderen. Der kan normalt regnes med en efterfyldning på ca. 10 % af flydelagets tykkelse. Den ammoniakbegrænsende effekt af letklinker er undersøgt i en række danske og udenlandske undersøgelser (Tabel 3). Undersøgelserne viser, at et tæt overdækningslag bestående af letklinker i gennemsnit reducerer ammoniakfordampningen fra gyllebeholdere med ca. 80 %, hvilket svarer til den reduktion, der kan opnås med andre tætte overdækningstyper (Miljøstyrelsen, 2010b). Ingen af de gennemførte undersøgelser opfylder kravene anført i VERA testprotokollen (VERA testprotokol, 2009), men samlet set vurderes det, at der er tilstrækkelig dokumentation for den ammoniakbegrænsende effekt af letklinker. De lugtbegrænsende effekter af letklinker er undersøgt i nogle få undersøgelser (Li et al., & Guarino et al., 2006). Brug af letklinker er fundet at begrænse lugtafgivelsen med ca. 80 % sammenlignet med ikke overdækket gylle (tabel 3). Overdækning af gyllebeholdere

13 Tabel 3. Reduktion i fordampningen af ammoniak (NH 3) fra gyllelagre overdækket med letklinker sammenlignet med gylle, som ikke er overdækket. Kilde Type letklinke Tykkelse Gylletype Reference Reduktion af NH 3 tab, % Reduktion af lugt, % VERA test niveau SJF, 1988 LECA 10 cm Svinegylle Udækket 80 - Nej Huther et al Maff projekt, 2000 LECA?? Udækket 90 - Nej LECA 30 cm? Udækket 82 - Nej Sommer al., 1997 et LECA 15 cm Bioforgasset Udækket 97 - Nej Sommer al., 1993 Guarino al., 2006 Guarino al., 2006 Balsari al., 2006 et et et et LECA 15 cm Svinegylle Udækket a 90 - Nej LECA 14 cm Svinegylle Udækket Nej LECA 14 cm Kvæggylle Udækket Nej LECA 10 cm Svinegylle Udækket Nej Li et al., LECA 4 cm Svinegylle Udækket - 90 Nej Gennemsnit 15 cm Udækket a Omrørt en gang ugentligt. Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af tætte overdækningstyper Miljøstyrelsens teknologiliste indeholder pt. kun letklinker som en tæt overdækning. Miljøstyrelsens Teknologiliste beskriver den ammoniakbegrænsende effekt af letklinker således: Letklinker har ingen ammoniakbegrænsende effekt, men letklinker kan erstatte flydelag (Teknologilisten, 2012). Der er ikke gennemført undersøgelser af letklinker, som opfylder VERA protokollens test niveauer. På baggrund af antallet af gennemførte undersøgelser vurderes det dog, at der samlet set er tilstrækkelig dokumentation for den teknologieffekt, der er anført i den nuværende teknologiliste. Overdækning med letklinker reducerer emissionen af lugt fra lageret (Bicudo et al., 2004; Li L.; Guarino et al., 2006). De gennemførte undersøgelser viser, at et overdækningslag bestående af LECA reducerer lugtafgivelsen med ca. 80 % sammenlignet med lugtafgivelsen fra gylle, der ikke er overdækket med et naturligt flydelag eller anden tæt overdækning. Overdækning af gyllebeholdere

14 ANDRE TEKNOLOGIER DER KAN SIDESTILLES MED OVERDÆKNING AF GYLLEBEHOLDERE Flydebrikker Flydebrikker er typisk opbygget som sekskantede plader fremstillet af flydbare plastmaterialer. Flydebrikker er udviklet til at forme en flydende overdækning til gyllebeholdere, hvor der ikke dannes et naturligt flydelag. Flydebrikker danner en overflade af elementer, der tilsammen dækker hele gylleoverfladen, idet flydebrikkerne i løbet af kort tid fordeler sig jævnt i et dækkende mønster (Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.) Figur 5. Billeder af flydebrikker (Hexa -cover) udlagt i gylletanke. Det venstre billede viser, at flydebrikkerne fordeler sig jævnt over gylleoverfladen. Billedet til højre viser, at der ikke sker en jævn fordeling af flydebrikker på gylletyper, der danner et naturligt flydelag. Da flydebrikker flyder på en væskeoverflade, er deres fordeling i nogen grad vindpåvirket. Ved stor vindhastighed vil flydebrikker presses sammen i klumper, og der vil periodisk opstå et udækket areal på gylleoverfladen. Det generelle billede er, at det er mest kritisk for beholdere større end 20 m i diameter. Der kan dog opstå periodiske åbninger på mindre beholdere. Den ammoniakreducerende effekt af flydebrikker er testet i laboratorieforsøg for henholdsvis Hexa- Cover og Wintex Cover. Hexa-Cover blev testet i en laboratorietest udført af DLG (2005). Denne test viser, at overdækning af gylle med Hexa-Cover reducerer ammoniakfordampningen, og at reduktionen afhænger af overdækningsgraden. I testen blev det fundet, at overdækningen, afhængig af overdækningsgraden reducerede ammoniaktabet med mellem 50 og 95 % sammenlignet med lager uden flydelag. Overdækningsgraden vil i praksis være lavere end 100 %. I testen har man antaget en overdækningsgrad på 95 %, hvilket i testen er vurderet til at reducere ammoniaktabet med ca. 90 % sammenlignet med lager uden flydelag. I praksis ses ofte, at overdækningsgraden er lavere end det potentielt mulige, idet overdækningsgraden vil afhænge af fyldningsgrad, et eventuelt flydelag og brikkernes indbyrdes placering. Det vurderes, at overdækningsgraden i praksis er ca. 90 %, hvilket ifølge testen reducer ammoniakfordampningen med lidt over 80 % sammenlignet med ingen overdækning. Dette svarer til den ammoniakreduktion, der kan opnås ved overdækning med et naturligt flydelag, snittet halm eller lignende. Den ammoniakreducerende effekt af Wintex Cover er blevet testet af firmaet LugtTek i Testen blev gennemført i en mindre ventileret beholder på under 2 m 3 (2,05 m lang, 1,10 m bred og 0,80 m høj). Målingerne af ammoniakfordampningen fra svinegylle blev bestemt henholdsvis med Overdækning af gyllebeholdere

15 og uden overdækning af et Wintex Cover lag. Testen fandt, at et overdækningslag bestående af Wintex Cover flydebrikker ved en overdækningsgrad på 91 % begrænsede ammoniaktabet med 89 % sammenlignet med ingen overdækning (LugtTek, 2005). Som nævnt er de lugt- og ammoniakreducerende effekter af flydebrikker kun testet i laboratorieforsøg og ikke i mere praksisnære forsøg. Testniveauet opfylder derfor ikke de krav til testniveau der angives i VERA testprotokollen. Derudover mangler der dokumentation for driftsikkerhed, specielt i forbindelse med gylletyper, der danner et naturligt flydelag. Dokumentationsgrundlaget vurderes derfor for spinkelt til, at de lugt- og ammoniakreducerende effekter af et overdækningslag bestående af flydebrikker kan endeligt fastlægges. På baggrund af ovenstående vurderes de lugt- og ammoniakbegrænsende effekter mangelfuldt dokumenteret. Teknologien kan begrænse lugt- og ammoniakemissionen i forhold til lager uden flydelag, men effekten vurderes uændret i forhold til gyllelager overdækket med et naturligt flydelag (Miljøstyrelsen, 2010d). Vurdering af flydebrikkers miljøeffekt Som nævnt er de lugt- og ammoniakreducerende effekter af flydebrikker kun testet i laboratorieforsøg og ikke i mere praksisnære forsøg. Testniveauet opfylder derfor ikke de krav til testniveau der angives i VERA testprotokollen. Derudover mangler der dokumentation for driftsikkerhed, specielt i forbindelse med gylletyper, der danner et naturligt flydelag. Dokumentationsgrundlaget vurderes derfor for spinkelt til, at de lugt- og ammoniakreducerende effekter af et overdækningslag bestående af flydebrikker kan endeligt fastlægges. På baggrund af ovenstående vurderes de lugt- og ammoniakbegrænsende effekter mangelfuldt dokumenteret. Teknologien kan begrænse lugt- og ammoniakemissionen i forhold til lager uden flydelag, men effekten vurderes uændret i forhold til gyllelager overdækket med et naturligt flydelag (Miljøstyrelsen, 2010d). Overdækning med flydebrikker reducerer emissionen af lugt fra lageret (DLG, 2005). Den gennemførte undersøgelse giver dog ikke det fornødne grundlag for at fastlægge reduktionsniveauet. Samlet set vurderes det, at effekten af flydebrikker kan sidestilles med effekten af et naturligt flydelag. Forsuring af gylle Husdyrgødningsbekendtgørelsen giver, forudsat at beholderen er placeret i tilstrækkelig afstand fra bebyggelser og beskyttede naturtyper, mulighed for at undlade fast overdækning i følgende tilfælde 1. Ved anvendelse af ammoniakreducerende tiltag på den flydende husdyrgødning (f.eks forsuring) eller anden teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2012, 20, stk. 1) I det følgende gives der en opdateret redegørelse for de nationale og internationale undersøgelser, der dokumenterer de miljømæssige effekter af forsuring. Forsuring af gylle reducerer potentialet for ammoniaktab fra gyllelagre. På basis af et enkelt forsøg (Kai et al., 2008) vurderes tabet fra forsuret gylle at være under 20 % af fordampningen fra et ubehandlet, udækket lager. Da resultaterne af det gennemførte forsøg alene er baseret på masse- Overdækning af gyllebeholdere

16 balancebestemmelse af kvælstofindholdet i henholdsvis en mindre lagertank (1 m 3 ) indeholdende forsuret gylle og en tilsvarende tank indeholdende ikke forsuret gylle, vurderes størrelsen af den ammoniakreducerende effekt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Udover denne undersøgelse har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet gennemført en laboratorieundersøgelse af ammoniakfordampningen fra forsuret kvæggylle. Undersøgelsen viste at, at forsuringen reducerede ammoniaktabet med henholdsvis 94 og 96 % sammenlignet med ammoniakfordampningen fra ikke forsuret og ikke overdækket gylle. (Petersen et al., 2012). Gyllen blev i forsøget forsuret til et ph på ca. 5,5. I løbet af de 90 dage undersøgelsen blev gennemført steg dette niveau gradvist, hvilket kan føre til at reduktionseffekten begrænses i løbet af lagringsperioden. Forsuringsgraden i forsøget var ved dog lavere end den praksis, der benyttes i forbindelse med gylleforsuring. På baggrund af de få praksisnære forsøg skønnes det, at en forsuring til omkring ph 5,5, vil kunne begrænse ammoniakfordampningen fra gyllelageret med ca % sammenlignet med ammoniakfordampningen fra et lager af ikke forsuret og ikke overdækket gylle. Dette svarer til, at en forsuring til ph på ca. 5,5 vurderes at kunne begrænse ammoniakfordampningen med ca. 50 % sammenlignet med ammoniaktabet fra ikke forsuret gylle, som er overdækket et naturligt flydelag eller anden tæt overdækning. Forsuring af gylle kan potentielt forøge gyllens lugtgener, da tilsætningen af svovlsyre (H 2 SO 4 ) øger gyllens svovlindhold, hvilket potentielt kan øge dannelsen og emissionen af svovlholdige lugtstoffer (Eriksen et al., 2012). Desuden kan sænkningen af gyllens ph øge udledningen af lugtstoffet svovlbrinte (H 2 S). Eriksen et al. (2012) fandt at tilsætning af svovlsyre potentielt kan øge emissionen af svovlholdige lugtstoffer, mens Dai & Blanes-Vidal (2013) ikke fandt en signifikant forøgelse af svovlbrinte emissionen ved forsuring med svovlbrinte. Tabel 4. Forsøgsforhold og miljømæssige effekter af forsuring af gylle lagre. Kilde Kai et al., 2008 Petersen et al., 2012 Dai & blanes-vidal, 2013 Gødningstype Svinegylle Kvæggylle Svinegylle Lagerstørrelse, m 3 1 0,02 0,03 Tilsat syre, l m -3 gylle??? ph? 4,5 6 5,5 Årstid Vinter Laboratorium Laboratorium Målt ammoniakreduktion i forhold til udækket gylle >90 % % 77 % Lugtreduktion Potentiel forøget emission af svovlholdige lugtstoffer 6 Ingen signifikant forøgelse af svovlbrinte emission Støv VERA niveau Nej Nej Nej Mangler i forhold til VERA testniveau Antal replikater 2 Perioder 3 Målesystem 4 Lagervolumen 5 Perioder 3 Målesystem 4 Lagervolumen 5 3 Perioder Lagervolumen 5 2) Antallet af re plikater er lavere en d an ført i VE RA protokollen. 3) Undersøgelsen er ikke gennemført ved såvel sommer og forårs/efterårsforhold som anført i VERA pr o- tokollen. 4) Målesyste met er ikke listet i VE RA protokollen. 5) V olu men af de t ben ytte de lagrin gssyste m er lavere en d an ført i V ERA protokollen (4 m 3 ). 6) Eriksen e t al Overdækning af gyllebeholdere

17 Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af forsuring Miljøstyrelsens teknologiliste beskriver den ammoniakbegrænsende effekt af forsuring således: Ammoniakeffekten medregnes husdyrgodkendelse.dk. Kan erstatte flydelag (Teknologilisten, 2012). Fagligt set er der ingen tvivl om, at forsuring af gyllebeholdere reducerer ammoniakfordampningen. Testniveauet af de få gennemførte undersøgelser på området, er dog langt under det testniveau, der angives i VERA testprotokollen. Der er derfor ikke tilstrækkelig dokumentation til at fastlægge reduktionsniveauet. Dokumentationsniveauet vurderes derfor utilstrækkeligt til, at teknologien kan sidestilles med effektkravene af fast overdækning. Med baggrund i de få gennemførte undersøgelser vurderes det dog, at ammoniakeffekten af forsuring kan sidestilles med ammoniakeffekten ved tæt overdækning af gyllelageret. Forsuring af gyllelagre kan påvirke lugtgenen af lageret, idet tilsætning af svovl i form af svovlsyre og reduktion af gyllens ph indvirker på dannelsen og afgivelse af lugtstoffer. Effekten vurderes ikke tilstrækkeligt undersøgt og kan ikke kvantificeres på det nuværende dokumentationsniveau. Overdækning af gyllebeholdere

18 REFERENCER Amon B., Kryvoruchko V., Fröhlich, Amon T et al Ammonia and greenhouse gas emissions from a straw flow system for fattening pigs: Housing and manure storage. Livestock Science, Pages Amon B., Kryvoruchko V., Amon T Influence of different methods of covering slurry stores on greenhouse gas and ammonia emissions. Greenhouse Gases and Animal Agriculture: An Update. Proceedings of the 2nd International Conference on Greenhouse Gases and Animal Agriculture, held in Zurich, Switzerland between 20 and 24 September Vol 1293 Pages Amon B., Kryvoruchko V., Amon T., and Zechmeister-Boltenstern S Methane, Nitrous oxide and ammonia emissions durng storage and after application of dairy cattle slurry and influence of slurry treatment. Agriculture, Ecosystems and Environment. 112: Andersen, J.M., Sommer, S.G., Hutchings, N.J., Kristensen, V.F. og Poulsen, H.D Ammoniakfordampning redegørelse nr. 1. Emission af ammoniak fra landbruget Status og kilder. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks JordbrugsForskning. Pp 71. Bicudo, J.R.; Clanton, C.J.; Schmidt, D.R.; Powers, W.; Jacobson, L.D.; Tengman, C.L Geotextile covers to reduce odor and gas emissions form swine manure storage ponds. Applied engineering in agriculture 20:(1) DLG Hexa-Cover Aps Emission reduction of odour and ammonia. DLG Test Report 5451F. Cover system for liquid manure/slurry tanks. Ellermann, T., Fenger, J., Hertel, O., Markager, S., Tybirk, K. & Bak, J.L. (2007) Luftbåren kvælstofforurening. Danmarks Miljøundersøgelser. 88 pp. Eriksen J.; Petersen SO Ammoniakfordampning fra forsuret gylle under lagring. Pers. Com. Eriksen J., Andersen A., Poulsen H.V., Adamsen A.P., Petersen S.O Sulfur turnover and emission during storage of cattle slurry: Effects of acidification and sulfur addition. Journal of Environmental Quality, 41:(5), Hansen E., Christensen B.T., Christiansen P., Huld T., Kristensen V.F., Jensen J.D Ammoniakfordampning fra stald og lager. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen., København. Husdyrgødningsbekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelsen Bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. Nr. 764 af 28/06/2012. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142174#kap7 Guarino, A., C. Fabbri, M. Brambilla, L. Valli, and P. Navarotto Evaluation of simplified covering systems to reduce gaseous emissions from livestock manure storage. Transactions of the Asabe 49: Gyldenkærne S. and Mikkelsen, M. H Projection of the Ammonia Emission from Denmark from 2005 until NERI Technical Report No. 239, Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S., Poulsen, H.D., Olesen, J.E. og Sommer, S.G Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets emissioner af ammoniak og drivhusgasser. Arbejdsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser nr. 204, 2005 Pp 84. Kai P., Pedersen P., Jensen J.E., Hansen M.N., Sommer S.G A whole farm assessment of the efficiency of slurry acidification on ammonia emissions. European Journal of Agronomy 28: Li XW.; Bundy DS.; Zhu J.; Huss M.;.????. Controlling manure odor emission using covers, pp LugtTek, Testrapport - Virkning af Wintex flydebrikker på ammoniakafgasning fra gylleoverflade. Miljøstyrelsen, 2010a. Teknologiblad Fast overdækning af gyllebeholder. Miljøstyrelsen, 2010b. Teknologiudredning Tæt overdækning af gyllebeholdere, organiske materialer. 181E68378E62/0/Udkast_tætoverdækning_organiskmaterialeredigeretaflonkh.pdf Overdækning af gyllebeholdere

19 Miljøstyrelsen, 2010c. Teknologiudredning Tæt overdækning af gyllebeholdere, letklinker. F5F402E96F61/0/Udkast_tætoverdækning_letklinkerredigeretaflonkh.pdf Miljøstyrelsen, 2010d. Teknologiudredning Tæt overdækning af gyllebeholdere, flydebrikker. A5CFD318A892/0/ _Teknologiudredning_overdækninggylle_flydebrikker_endelig_sen dttilmstmedændringereft.pdf Ni, L Mechanistic Models of Ammonia Release from Liquid Manure: a Review. J. Agric. Engng. Res. 72: Olesen, J.; Sommer S.G Modeling effects of wind speed and surface cover on ammonia volatilization from stored pig slurry. Atmospheric Environment, 27:(16), Petersen S.O., Andersen A.J., Eriksen J.E Effects of cattle slurry acidification on ammonia and methane evolution during storage. Journal of Environmental Quality, 41: Rasmussen T.D.; Hedemand L.; Hviid J.; Høy J.J Overdækning af gyllebeholdere. Farm test Bygninger nr. 1. Landskontoret for Bygninger og Maskiner. Rom, H.B., Artificial covers for slurry storage tanks. Reductions of gas emissions combined with operational safety. FAO European Cooperative Network on Animal Waste Management, 9 11 October 1996, Hungary. Scotford I.M.; Williams A.G Practicalities, costs and effectiveness of a floating plastic cover to reduce ammonia emission from a pig slurry lagoon. J. agric. Engng Res. 80:(3), Sommer S.G. (1994): Ammoniakfordampning fra lagret kvæg- og svinegylle, Grøn viden nr. 135 juli 1994, Statens Planteavlsforsøg. Sommer,S.G.; Christensen, B.T.; Nielsen, N.E.; and Schjorring, J.K Ammonia Volatilization During Storage of Cattle and Pig Slurry - Effect of Surface Cover. Journal of Agricultural Science 121:, Sommer S.G., Moller H.B Emission of greenhouse gases during composting of deep litter from pig production effect of straw content. Journal of Agricultural Science. 134: Sommer S.G., Gennermont S., Cellier P., Hutchings N.J., Olesen J.E. Morvan T Processes controlling ammonia emissions from livestock slurry in the field. European Journal of agronomy, 19:(4), Teknologilisten, Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. ste_ny.htm Udredningsrapport Udredningsrapport for teknologier med særligt henblik på miljøeffektive teknologier til husdyrproduktionen. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 427. Offentligt. VanderZaag, A.C., Gordon, R.J., Glass J.M., Jamieson R.C FLOATING COVERS TO REDUCE GAS EMISSIONS FROM LIQUID MANURE STORAGES: A REVIEW. Applied Engineering in Agriculture, 24(5): VanderZaag, A.C., Gordon, R.J., Jamieson R.C., Burton D.L., Stratton G.W Gas emissions from straw covered liquid dairy manure during summer storage and autumn agitation. Transactions of the ASABE 52:(2) VERA test protokol Test protocol for covers and other mitigation technologies for reduction of gaseous emissions from stored manure. Version 1, Xue S.K.; Chen S.; Hermanson R.E Wheat straw cover for reducing ammonia and hydrogen sulfide emissions from dairy manure storage. Transactions of the Asae. 42:(4), Overdækning af gyllebeholdere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker

Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.

Læs mere

Fast overdækning af gyllebeholder

Fast overdækning af gyllebeholder Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 11.11.2010 Teknologitype: Opbevaring af husdyrgødning Fast overdækning af gyllebeholder Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Fast overdækning af

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle

Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af Emission factors for calculation of ammonia volatilization by storage and application of animal manure A A R H US Martin Nørregaard Hansen, Sven G. Sommer, Nicholas J. Hutchings og Peter Sørensen U N I

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Resumé

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle

Svovlsyrebehandling af gylle Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3

Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Denne tilsynsrapport vil i henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk under erhverv på landet, landbrug

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

FarmTest - Bygninger nr. 1-2001. Overdækning af gyllebeholdere

FarmTest - Bygninger nr. 1-2001. Overdækning af gyllebeholdere FarmTest - Bygninger nr. 1-2001 Overdækning af gyllebeholdere Overdækning af gyllebeholdere Udarbejdet af: Tina Degn Rasmussen Lili Hedemand Jørgen Hviid Jens Johnsen Høy Landskontoret for Bygninger og

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gylletilsætningsstoffer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Gylletilsætningsstoffer (gylleadditiver) kan have et ammoniakbegrænsende potentiale,

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen

Læs mere

Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT

Effekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT Effekten af nedfældning - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT AF TORKILD BIRKMOSE AGROTECH APRIL 2014 EFFEKTEN AF NED- FÆLDNING Af Torkild Birkmose, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v. J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Sven G. Sommer Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi Syddansk Universitet Ammoniak emission Ammoniak og

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING

VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 på Frydendalvej 48

Tilsynsrapport 2015 på Frydendalvej 48 Tilsynsrapport 2015 på Frydendalvej 48 Denne tilsynsrapport vil i henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk under erhverv på landet, landbrug

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg

Læs mere

Test og demonstration af Proxy Composting

Test og demonstration af Proxy Composting Test og demonstration af Proxy Composting kompostering af gylle i overdækket lagertank * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech.

9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech. 9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech. 9.2. Sammendrag og ændringer i forhold til normer i udgivelsen fra

Læs mere

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer

Læs mere

Svovlsyrebehandling af kvæggylle

Svovlsyrebehandling af kvæggylle Kvæg Malkekvæg Revideret: 19.05.2009 Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige beskrivelser

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Separering af gylle med skruepresse

Separering af gylle med skruepresse Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Separering af gylle med skruepresse Resumé

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde

Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Af seniorforsker Hisamitsu Takai, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm Få testet

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

Miljøstyrelsens Teknologiliste

Miljøstyrelsens Teknologiliste Miljøstyrelsens Teknologiliste Plantekongres 14. januar 2010 Session N20. Teknologilisten Hvad kan den bruges til Anton Rasmussen Miljøstyrelsen, Erhverv Teknologilisten Teknologilisten er en vejledende

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med

Læs mere

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning

Læs mere

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg

Læs mere