OVERDÆKNING AF GYLLE. Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT
|
|
- Katrine Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OVERDÆKNING AF GYLLE Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation RAPPORT AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN AGROTECH FEBRUAR 2014
2 Overdækning af gylle Redegørelse, opdatering og vurdering af videnskabelig dokumentation Af Martin Nørregaard Hansen, AgroTech
3 INDHOLD INDHOLD... 2 Baggrund... 3 Ammoniakfordampning... 3 Lugt... 4 Overdækningens effekt på emissioner af gasser fra gyllelagre... 4 Faste overdækningstyper... 5 Teltoverdækning... 5 Betondæk... 6 Flydedug... 7 Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af fast overdækning... 9 Tætte overdækningstyper Organiske overdækningstyper Letklinker (LECA) Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af tætte overdækningstyper Andre teknologier der kan sidestilles med overdækning af gyllebeholdere Flydebrikker Forsuring af gylle Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af forsuring Referencer Overdækning af gyllebeholdere
4 BAGGRUND I husdyrgødningsbekendtgørelsens 20 er der krav om overdækning af flydende husdyrgødning (overdækningskrav). For nuværende er flydelag og fast overdækning optaget på Teknologilisten. Listen angiver miljøeffekten af disse teknologier, som er det effektkrav, der skal opfyldes af teknologi, der ønskes anvendt i stedet for disse. Fra 1/ skal teknologi på Teknologilisten have en VERA-erklæring eller tilsvarende dokumentation. Da der endnu ikke er gennemført VERA-tests for hverken tætte eller faste overdækningstyper, ønskes der en vurdering af den eksisterende dokumentation for miljøeffekten af disse. Analysen skal afdække det eksisterende dokumentationsniveau for teknikkernes ammoniak- og lugtreducerende effekt med kildeangivelse. Analysen skal redegøres for antallet af gennemførte undersøgelser med opsummering af data. Desuden skal data holdes op mod test gennemført efter den respektive VERA-testprotokol. Desuden skal rimeligheden af det nuværende effektkrav ift. sidestilling med overdækningskrav, vurderes med baggrund i indsamlede data. Ammoniakfordampning Nedfald af kvælstof fra atmosfæren har flere uønskede effekter på miljøet. Nedfaldet i Danmark stammer primært fra udledninger af NOx og ammoniak til atmosfæren. Mens NOx primært dannes ved afbrænding af fossile brændstoffer, stammer ammoniakfordampningen næsten udelukkende fra landbruget. Ammoniakfordampningen fra landbruget påvirker følsomme naturområder som heder, overdrev og næringsfattige søer og vandløb. Der er derfor ønske om, at nedfaldet af ammoniak til disse områder ikke må overstige det, disse områder kan tåle. Endvidere deponeres en betydelig del af det fordampede ammoniak i havet, hvor den øgede kvælstoftilførsel har en negativ effekt på vandmiljøet (Ellermann et al., 2007). Landbrugsproduktion er estimeret til at bidrage med ca. 97 % af ammoniakfordampningen i Danmark (Gyldenkærne & Mikkelsen, 2007). Husdyrgødningen er den vigtigste kilde til udledning af ammoniak, og tidligere undersøgelser har estimeret, at husdyrgødningen bidrager med mellem 70 og 80 % af Danmarks udledning af ammoniak (Hansen et al., 1992; Andersen et al., 1999; Mikkelsen et al., 2005; Gyldenkærne & Mikkelsen, 2007). Ammoniakfordampningen fra husdyrgødningen finder sted fra husdyrgødning, der lagres i henholdsvis stald og lager, samt i forbindelse med udbringning. En tidligere redegørelse har således opgjort, at fordampningen af ammoniak fra henholdsvis stald, lager og udbringning udgør 35, 23, og 38 % af den samlede beregnede emission fra husdyrgødning, mens ca. 5 % af fordampningen finder sted fra husdyrgødning afsat fra dyr på græs (Hansen et al., 1992). Håndteringen af husdyrgødning er derfor i fokus, når ammoniakemissionen ønskes reduceret nationalt og lokalt. Ammoniakfordampningen fra husdyrgødning skyldes fordampningen af kvælstofindholdet i den udskildte gødning. Kvæg og svin afsætter som andre pattedyr gødning i form af henholdsvis urin og fæces. Hovedparten af kvælstofindholdet i fæces forefindes som organisk bundet kvælstof primært i form af protein. Det organiske bundne kvælstof mineraliseres mikrobielt til ammonium (NH 4 + ), som står i ligevægt med ammoniak (NH 3 ). Processen er dog forholdsvis langsom, specielt ved lave temperaturer, hvilket betyder, at under normale forhold er urinen den mest betydende kilde til ammoniaktabet. Hovedparten af kvælstofindholdet i urin udskilles som urea (CO(NH 2 ) 2 ). Kvælstof på ureaform er ikke flygtigt, men mikroorganismer som bl.a. findes i jord og fæces udnytter energiindholdet i urea ved at udskille enzymet urease som hydrolyserer urea til ammonium (NH 4 + ). Den dannede ammonium er i kemisk ligevægt med ammoniak (NH 3 ), som er flygtbar. Overdækning af gyllebeholdere
5 CO(NH 2 ) 2 + H 2 O HCO 3 +2NH 4 NH 3 +CO 2 +H 2 O Under lagring af gylle fordamper den dannede ammoniak løbende fra gyllens overflade. Fordampningsraten afhænger af en række faktorer, hvoraf gyllens temperatur, overfladeareal, ammonium (NH 4 ) indhold, og ph er de vigtigste. Fordampningen af ammoniak er lav ved lave temperaturer. Dette indvirker på den relative effekt af overdækningsteknologier, dels fordi emissionen kan blive så lav, at den ikke kan bestemmes præcist, og dels fordi effekten af overdækningsteknologier ofte vil være korreleret med gyllens temperaturforhold. Lugt Måling af lugt er problematisk, fordi lugt er en subjektiv sansning af et meget stort antal kemiske stoffer i kombination. Bestemmelse af lugtkoncentration foregår derfor ofte ved hjælp af menneskeligt lugtpanel, som afgør hvor mange gange en lugtprøve skal fortyndes før den ikke længere kan adskilles fra en ikke lugtende luftprøve (olfaktometri). I praksis udtages en luftprøve med lugtstofferne i en pose, som sendes til analyse ved lugtpanelet. Lugtkoncentrationen opgøres normalt som lugtenheder, hvor antallet af lugtenheder svarer til det antal gange en lugtprøve skal fortyndes, før netop 50 % af paneldeltagerne kan lugte prøverne. Olfaktometri er behæftet med en række usikkerhedsfaktorer: Prøvetagningen er usikker Lugtstoffer tabes i poserne under transport Lugtstoffer tabes i fortyndingssystemet på laboratoriet Analysen er dyr, og derfor gennemføres undersøgelser med et lavt antal gentagelser Stor tilfældig variation, f.eks. stor variation mellem laboratorier. De refererede undersøgelser er derfor typisk kendetegnet ved store usikkerheder. Olfaktometri er dog stadig den mest udbredte metode til at fastligge lugtkoncentrationer, da der stadig ikke findes en klar sammenhæng mellem koncentrationen og kombination af specifikke lugtstoffer og den menneskelige lugtopfattelse. Overdækningens effekt på emissioner af gasser fra gyllelagre Overdækning indvirker markant på gas emissioner fra gyllelagre. VanderZaag et al. (2008) lister følgende tre årsager til dette. 1) Overdækningslaget reducerer diffusionen af gasser fra væskefasen ved at danne en fysisk barriere eller ved at skabe et substrat der biologisk eller kemisk kan binde gasserne. Dette begrænser koncentrationsgradienten i og over gyllen og dermed diffusionshastigheden. 2) Overdækningslaget kan begrænse den turbulente transport i væskelaget ved at reducere vindpåvirkningen og varmetabet fra overfladelaget. 3) Overdækningslaget kan begrænse transporten af gasser i bobler, idet overfladelaget kan bryde eller stoppe boblerne, således at gasserne tvinges til at transporteres ved diffusion gennem grænselaget. Det er derfor vigtigt om gyllen er overdækket eller ej, da et fysisk overdækningslag begrænser hastigheden og omfanget af transporten af gasmolekyler fra væskefasen til den overliggende luftfase. Overdækningslaget kan bestå af et naturligt flydelag, som ofte dannes naturligt, eller som kan dannes ved at der tilføres halm, LECA-nødder eller lignende på gyllens overflade. Alternativt kan gyllelageret overdækkes med plast eller plastelementer, som flyder på gyllens overflade, eller med et telt som rejses over gyllelageret. Med henblik på at begrænse udledningen af ammoniak og lugt fra gyllelagre er der indført en række kravspecifikationer vedrørende overdækningskrav til gylleop- Overdækning af gyllebeholdere
6 bevaring. Disse er beskrevet i husdyrgødningsbekendtgørelsen, som beskrives nærmere i det følgende. I henhold til 20, stk. 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. skal beholdere for flydende husdyrgødning (gylle) være forsynet med fast overdækning med henblik på at reducere lugtgener og ammoniakfordampning (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2012). Den faste overdækning kan bestå af flydedug, teltoverdækning eller låg. Husdyrgødningsbekendtgørelsen giver dog, forudsat at beholderen er placeret i tilstrækkelig afstand fra bebyggelser og beskyttede naturtyper, mulighed for at undlade fast overdækning i følgende tilfælde: 1) Ved anvendelse af ammoniakreducerende tiltag på den flydende husdyrgødning (f.eks forsuring) eller anden teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2012, 20, stk. 1). 2) Ved etablering af tæt overdækning, f.eks. i form af naturlig flydelag eller anden tæt overdækning, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte flydelag (Husdyrgødningsbekendtgørelsen 2012, 20, stk. 3). Tæt overdækning i form af naturligt flydelag kan erstatte fast overdækning, såfremt der føres logbog. Logbogen skal sikre, at der er tilstrækkelig flydelag på beholderen, at det kan betragtes som tæt overdækning. Lovgivningsmæssigt gives der dermed følgende to overdækningsmuligheder: Fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende. Tæt overdækning i form af naturligt flydelag, halm, letklinker (LECA) eller lignende. De miljømæssige effekter samt drifts- og økonomiforhold ved fast overdækning er bl.a. beskrevet i et af Miljøstyrelsens teknologiblade; Fast overdækning af gyllebeholdere (Miljøstyrelsen, 2010a), mens driftsforhold og miljøeffekter af en række tætte overdækningstyper som eksempelvis halm, LECA og flydebrikker er beskrevet i en række af Miljøstyrelsens teknologiudredninger (Miljøstyrelsen, 2010b, 2010c, 2010d). I det følgende gives en opdateret redegørelse og vurdering af den viden, der ligger til grund for de nuværende teknologiblade samt en vurdering de overdækningstyper, der pt. er på Miljøstyrelsens teknologiliste. FASTE OVERDÆKNINGSTYPER I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen (2012) skal beholdere for flydende husdyrgødning (gylle) være forsynet med fast overdækning med henblik på at reducere lugtgener og ammoniakfordampning. Den faste overdækning kan bestå af teltoverdækning, flydedug eller låg. I det følgende gives der en opdateret redegørelse og vurdering for hver af de nævnte overdækningstyper, som indgår i det teknologiblad, der er udarbejdet for fast overdækning af gyllebeholdere (Miljøstyrelsen, 2010a). Teltoverdækning En teltoverdækning er en tæt overdækning bestående af kunststof, der udspændes som et telt over gyllebeholderen. Gyllebeholderen forsynes med en høj centermast af beton, metal eller træ, hvorefter teltdugen spændes ud mellem masten og beholderens elementer (Figur 1). Teltoverdækning er i dag almindelig udbredt og anvendes i stigende omfang. Teltoverdækning er Overdækning af gyllebeholdere
7 specielt udbredt i forbindelse med overdækning af svinegylle og afgasset gylle, da disse gylletyper har mindre tendens til at danne et naturligt flydelag end eksempelvis kvæggylle. Der er hverken nationalt eller internationalt gennemført undersøgelser af teltoverdækningens miljømæssige effekter. Der er dog i forbindelse med en teknologiudredning gennemført af Danmarks Jordbrugsforskning vurderet, at telt- såvel som betonoverdækning begrænser lugtgener fra gyllelagre, og at overdækningen reducerer ammoniakfordampningen med 90 %, sammenlignet med gylle, der ikke er dækket af naturlig flydelag eller anden overdækning (Udredningsrapport for teknologier, 2006). Denne vurdering bygger på, at teltoverdækning begrænser luftskiftet over gyllen. Dette reducerer vindhastigheden og øger ammoniakkoncentrationen i luften over gyllen, hvilket reducerer potentialet for ammoniaktab (Ni, 1999; Olesen & Sommer, 1993). På baggrund af dette, er det vurderet, at fast overdækning i form af telt eller betonlåg reducerer ammoniakfordampningen fra gylletanke med 50 % sammenlignet med et referencebeholdersystem dækket med naturligt flydelag (Miljøstyrelsen, 2010a). Figur 1. Eksempel på teltoverdækning af en gyllebeholder. Til højre ses et skematisk udsnit af overdækningsprincippet. Vurdering af datagrundlaget Miljøeffekten af teltoverdækning er ikke dokumenteret i danske eller udenlandske undersøgelser. Effekten af overdækningstypen kan derfor alene vurderes på baggrund af tilsvarende undersøgelser gennemført på andre faste overdækningstyper. Teltoverdækning reducerer emissionspotentialet, men vil ikke sikre en fuldstændig hindring af ammoniakfordampningen, bl.a. fordi overdækningen ikke må være fuldstændig tæt, da det kan føre til så høje metan koncentrationer, at det kan medføre risiko for selvantænding (Rom HB., 1996). Teltoverdækning vurderes som nævnt at begrænse udledningen af lugt og ammoniak fra gyllelagre. Den præcise miljøbegrænsende effekt kan ikke fastlægges på det nuværende dokumentationsgrundlag, men vurderes at være på niveau med den reduktion, der kan opnås ved overdækning med betondæk og flydedug. Betondæk Et betondæk er et betonlåg, der dækker gyllebeholderen (Figur 2). Betondækket vil typisk være understøttet af en eller flere betonsøjler afhængig af beholderens diameter. Betondæk anvendes hovedsageligt til mindre beholdere, da prisen ved store beholdere er uforholdsmæssig høj. Overdækning af gyllebeholdere
8 Figur 2. Eksempel på betondæk overdækning af gyllebeholder. Betondækket hviler på gylleb e- holderens sider og en eller flere betonsøjler. Skitse n til højre viser overdækningsprincippet. Vurdering af datagrundlaget Den miljømæssige effekt af betondæk er ikke undersøgt. Der er dog gennemført enkelte undersøgelser, hvor en betonoverdækning er simuleret ved overdækning med trælåg eller tilsvarende. Undersøgelserne viser, at overdækning med trælåg reducerer ammoniak-fordampningen med mellem 14 og 100 % sammenlignet med fordampningen fra gylle, som ikke er overdækket med flydelag eller anden overdækning (Amon et al., 2007, Sommer et al., 1993). Undersøgelserne er gennemført i beholderstørrelser, der modsvarer kravene i VERA protokollen, men opfylder ikke alle kravene i VERA protokollen. De nærmere forsøgs- og resultatmæssige forhold kan ses i tabel 1. Tabel 1. Forsøgsforhold og miljømæssige effekter af fast overdækning af gyllebeholdere med trælåg. Kilde Amon et al., 2006 Amon et al., 2006 Amon et al., 2007 Amon et al., 2007 Sommer et al., 1993 Sommer et al., 1993 Gødningstype Kvæggylle Kvæggylle Svinegylle Svinegylle Kvæggylle Svinegylle Lagerstørrelse, m ,3 4,3 Overdækningstype Trælåg (wodden lid) Trælåg (wodden lid)? (solid cover)? (solid cover) Årstid Vinter Sommer Vinter Sommer Målt ammoniak reduktion ift. flydelagsdækket gylle, % Målt ammoniak reduktion ift. udækket gylle, % Målt Lugt og støvreduktion, % Trælåg (wodden cover) Forår og sommer Trælåg (wodden cover) Efterår og sommer VERA niveau Nej. Nej. Nej Nej Nej Nej Mangler i forhold til VERA testniveau Måleperiodens længde 1 Antal replikater 2 Måleperiodens længde 1 Antal replikater 2 Antal replikater 2 Målesystem 6 Antal replikater 2 Målesystem 6 Antal replikater 2 1) Målepe rioden er korte re e nd de 30 dage an ført i VE RA protokollen. 2) Antallet af re plikater er lavere en d de to an ført i VE RA protokolle n. 3) Un dersøgelse n e r ikke ge nnemført ved såvel sommer og forårs/e fterårsforh old som anført i VE RA -protokollen. 6) Målesyste m er ikke opgivet. Antal replikater 2 Flydedug En flydedug er en kunststofdug, som flyder direkte ovenpå gyllen og følger gyllens bevægelser op og ned. Dugen skræddersyes til beholderen og er ofte forsynet med en opbukket flydbar kant, der Overdækning af gyllebeholdere
9 skal slutte tæt til beholderens indvendige side. Figur 3. Eksempel på flydedugsoverdækning af gyllebeholder. Flydedugen flyder direkte på gylleoverfladen. Skitsen til højre viser overdækningsprincippet. Der er meget begrænsede erfaringer med flydedug som overdækning i Danmark. Der har tidligere været få producenter/forhandlere af denne type overdækninger, men på grund af ulemper, såsom håndtering af flydedugen ved tømning og omrøring samt kæntring ved snetryk (Rasmussen et al. 2001), er det en teknologi, der i dag kun benyttes i meget begrænset omfang. Ved overdækning flydedug kan der ske en opløftning af dugen pga. den metan produktion, der løbende finder sted i lageret. Flydedugen skal derfor indrettes med ventilationsventiler for at forhindre at dugen letter fra gyllens overflade. De miljømæssige effekter af flydedugsdækning er undersøgt i nogle få danske og udenlandske undersøgelser. Scotford og Williams (2001) sammenlignede ammoniakfordampningen fra et lager med udækket gylle med et gyllelager overdækket med flydedug, ved at placere et dynamisk målekammersystem direkte på flydedugen. De var ikke i stand til at bestemme den præcise effekt af overdækningen, men vurderede, at overdækningen stort set forhindrede ammoniakfordampningen fra lageret. Portejoie et al. (2003) sammenlignede i et laboratorieforsøg ammoniakfordampningen fra ikke overdækket gylle og gylle overdækket med plastfolie. De fandt, at plastoverdækningen reducerede ammoniakfordampningen med 99 % sammenlignet med ingen overdækning. Undersøgelsen blev dog gennemført på meget små gyllemængder (5 l) og ved en fuldstændig tæt overdækning, resultaterne kan derfor ikke direkte overføres til praktiske forhold. De nærmere forsøgs- og resultatmæssige forhold af disse og tilsvarende kan ses i tabel 2. Overdækning af gyllebeholdere
10 Tabel 2. Forsøgsforhold og miljømæssige effekter af overdækning af gyllebeholdere med flydedug. Kilde Scotford et al., 2001 Portejoie et al., 2003 Bicudo et al., 2004 Sommer et al., 1993 Sommer et al., 1993 Gødningstype Svinegylle? Svinegylle Kvæggylle Svinegylle Lagerstørrelse, m ,005 >3.000 Overdækningstype Plastflydedug (polyethylene) Plastfolie Geotextil (Biocap) PVC coated Polyester PVC coated Polyester Årstid?? Sommer Forår og sommer Efterår og sommer Målt ammoniakreduktion ift. gylle overdækket med naturligt flydelag, % Målt ammoniakreduktion ift. til udækket gylle, % Høj ~100 % Lugtreduktion, % 51 Støv, % VERA niveau Nej. Nej. Nej Nej Nej Mangler i forhold til VERA testniveau Måleperiodens længde 1 Målesystem 4 Måleperiodens længde 1 Lagringssystemets størrelse 5 Antal replikater 2 Måleperioder 3 Antal replikater 2 Antal replikater 2 1) Målepe rioden er korte re e nd de 30 dage an ført i VE RA protokollen. 2) Antallet af re plikater er lavere en d to som anført i VE RA protokollen. 3) Undersøgelsen er ikke gennemført ved såvel sommer og forårs/efterårsforhold som anført i VERA - protokollen. 4) Målesyste met er ikke listet i VE RA protokollen. 5) V olu men af de t ben ytte de lagrin gssyste m er lavere en d de 4 m 3 an ført i VE RA protokollen. Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af fast overdækning Fast overdækning af gyllebeholdere er såvel i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (2012) som i teknologibladet (Miljøstyrelsen, 2010a) defineret til at omfatte telt, betonlåg og flydedugsdækning. Dokumentationen af miljøeffekten er gennemført på flydedug og betonlåg, mens det i praksis kun er teltoverdækningen, der i dag benyttes af praktiske og økonomiske årsager (Miljøstyrelsen, 2010a). Det vurderes, at den dokumentation, der er gennemført på flydedug og betonlåg, er dækkende for teltoverdækning, forudsat at teltoverdækningen slutter tæt til beholderkanten og ikke har åbninger/utætheder udover de lovpligtige. De gennemførte undersøgelser viser, at ammoniakfordampningen fra gylle overdækket med et naturligt flydelag reduceres med mellem 28 og 46 % ved fast overdækning af gyllebeholderen, mens ammoniakfordampningen fra gylle, som ikke er overdækket, reduceres med mellem 14 og 100 % (tabel 1 og tabel 2). I Miljøstyrelsens teknologiliste er ammoniakeffekten af fast overdækning af gyllebeholdere anført til 50 % af ammoniaktab fra lager. Ved antagelse af at ammoniakfordampningen fra gyllelagre reduceres med 80 % når gyllen er overdækket med et naturligt flydelag (Miljøstyrelsen, 2010b) betyder dette, at en fast overdækning af gyllebeholderen reducerer ammoniakfordampningen fra gylle, der ikke er dækket med et naturligt flydelag eller andet, med 90 %. På Miljøstyrelsens Teknologiliste er ammoniakeffekten af et flydedug (står opført på Teknologilisten som flydebarriere) anført til 25 %, hvilket er lavere end den anførte ammoniakeffekt af øvrige faste Overdækning af gyllebeholdere
11 overdækningstyper. Forudsat at flydeduggen dækker hele gylleoverfladen, vurderes miljøeffekten af flydedug at være på niveau med effekten af øvrige faste overdækningstyper (telt og betonlåg). Ingen af de gennemførte undersøgelser opfylder testniveauerne i VERA protokollen for overdækning af husdyrgødning (VERA test protocol, 2009). De gennemførte undersøgelser viser desuden en betydelig variation på effekten af fast overdækning, hvilket bl.a. skyldes forskelle i metoder, overdækningstyper og ikke mindst valg af referencesystem. Undersøgelserne viser dog entydigt, at fast overdækning reducerer ammoniakfordampningen fra gyllebeholdere. På baggrund af de gennemførte undersøgelser vurderes det, at der er grundlag for at bevare Teknologilistens nuværende estimat, at fast overdækning af gyllebeholdere reducerer ammoniakfordampningen med 50 % sammenlignet med et referencesystem bestående af gylle overdækket med et naturligt flydelag. De gennemførte undersøgelser giver ikke grundlag for at vurdere de lugt- og støvbegrænsende effekter af fast overdækning. TÆTTE OVERDÆKNINGSTYPER Husdyrgødningsbekendtgørelsen giver, forudsat at beholderen er placeret i tilstrækkelig afstand fra bebyggelser og beskyttede naturtyper, og at der løbende føres logbog over overdækningens kvalitet og udbredelse, mulighed for at undlade fast overdækning i følgende tilfælde: 1) Ved etablering af tæt overdækning f.eks. i form af naturligt flydelag eller anden tæt overdækning, der er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte flydelag (Husdyrgødningsbekendtgørelsen 2012, 20, stk. 3). Tæt overdækning kan bestå af organiske overdækningstyper som naturlig flydelag, halm, flis etc. samt letklinker (LECA), der flydende på gylles overflade kan begrænse fordampning af ammoniak og lugt. De drifts- og miljømæssige effekter af en række tætte overdækningstyper er beskrevet i en flere teknologiudredninger udarbejdet af Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen, 2010b; 2010c), men de forskellige tætte overdækningstyper vil kort blive beskrevet i det følgende. Organiske overdækningstyper Overdækning af gyllebeholdere med organiske tætte overdækningstyper som halm, flis, naturligt flydelag etc. (Figur 4) har en væsentlig begrænsende effekt på ammoniakfordampningen fra gyllelagre. Figur 4. Eksempler på gyllelagre overdækket med organiske overdækningstyper. Til venstre vises et gyllelager overdækket med et naturligt flydelag, til højre vises et gyllelager overdækket med halm. Overdækning af gyllebeholdere
12 Danske og tyske undersøgelser har fundet, at et overdækningslag bestående af halm under praktiske forhold begrænsede ammoniakfordampningen fra gyllelagre med ca. 80 % sammenlignet med ammoniakfordampningen fra udækkede lagre (Hörning et al., 1999; Sommer et al. 1993; Sommer, 1994; VanderZaag et al., 2009). Tilsvarende er det fundet, at den gennemsnitlige ammoniakfordampning fra gyllelagre overdækket med organiske overdæknings-materialer generelt reduceres med ca. 80 % i forhold til tabet fra udækkede lagre, og at reduktionen er relativ uafhængig af typen af overdækningslag, dvs. om overdækningen består af et naturligt flydelag, eller om det er dannet ved tilsætning af halm eller andet organisk materiale, forudsat at lagets tykkelse udgør ca. 15 cm og dækker gyllens overflade (Xue et al., 1999; Guarino et al., 2006). På den baggrund er det vurderet, at tætte overdækninger bestående af organiske materialer har samme ammoniakbegrænsende effekt som et naturligt flydelag, forudsat at gyllens overflade er dækket, og at overdækningslaget har en tykkelse på minimum 15 cm (Miljøstyrelsen, 2010b). De forskellige organiske overdækningslag er dog i forskellig grad påvirket af vindforhold. Et naturligt flydelag vil normalt ikke blive brudt af vind, mens et halmoverdækningslag ved kraftig vind kan skubbes sammen, således at en del af gylleoverfladen efterlades uden overdækning (Sommer et al., 1997). Letklinker (LECA) Tæt overdækning kan tilsvarende etableres ved, at gyllelageret tilføres et overdækningslag bestående af letklinker (LECA). Letklinker er hårdtbrændte teglsten, som indeholder små lukkede, luftfyldte celler, hvilket betyder, at de flyder og fordeler sig på gyllens overflade. Overdækningslaget oprettes ved, at gylleoverfladen tilføres et 10 cm tykt lag letklinker pr. m 2 gylleoverflade, hvilket svarer til 0,1 m 3 /m 2 gylleoverflade. Der vil normalt være behov for efterfyldning af letklinker efter tømning af gyllebeholderen. Der kan normalt regnes med en efterfyldning på ca. 10 % af flydelagets tykkelse. Den ammoniakbegrænsende effekt af letklinker er undersøgt i en række danske og udenlandske undersøgelser (Tabel 3). Undersøgelserne viser, at et tæt overdækningslag bestående af letklinker i gennemsnit reducerer ammoniakfordampningen fra gyllebeholdere med ca. 80 %, hvilket svarer til den reduktion, der kan opnås med andre tætte overdækningstyper (Miljøstyrelsen, 2010b). Ingen af de gennemførte undersøgelser opfylder kravene anført i VERA testprotokollen (VERA testprotokol, 2009), men samlet set vurderes det, at der er tilstrækkelig dokumentation for den ammoniakbegrænsende effekt af letklinker. De lugtbegrænsende effekter af letklinker er undersøgt i nogle få undersøgelser (Li et al., & Guarino et al., 2006). Brug af letklinker er fundet at begrænse lugtafgivelsen med ca. 80 % sammenlignet med ikke overdækket gylle (tabel 3). Overdækning af gyllebeholdere
13 Tabel 3. Reduktion i fordampningen af ammoniak (NH 3) fra gyllelagre overdækket med letklinker sammenlignet med gylle, som ikke er overdækket. Kilde Type letklinke Tykkelse Gylletype Reference Reduktion af NH 3 tab, % Reduktion af lugt, % VERA test niveau SJF, 1988 LECA 10 cm Svinegylle Udækket 80 - Nej Huther et al Maff projekt, 2000 LECA?? Udækket 90 - Nej LECA 30 cm? Udækket 82 - Nej Sommer al., 1997 et LECA 15 cm Bioforgasset Udækket 97 - Nej Sommer al., 1993 Guarino al., 2006 Guarino al., 2006 Balsari al., 2006 et et et et LECA 15 cm Svinegylle Udækket a 90 - Nej LECA 14 cm Svinegylle Udækket Nej LECA 14 cm Kvæggylle Udækket Nej LECA 10 cm Svinegylle Udækket Nej Li et al., LECA 4 cm Svinegylle Udækket - 90 Nej Gennemsnit 15 cm Udækket a Omrørt en gang ugentligt. Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af tætte overdækningstyper Miljøstyrelsens teknologiliste indeholder pt. kun letklinker som en tæt overdækning. Miljøstyrelsens Teknologiliste beskriver den ammoniakbegrænsende effekt af letklinker således: Letklinker har ingen ammoniakbegrænsende effekt, men letklinker kan erstatte flydelag (Teknologilisten, 2012). Der er ikke gennemført undersøgelser af letklinker, som opfylder VERA protokollens test niveauer. På baggrund af antallet af gennemførte undersøgelser vurderes det dog, at der samlet set er tilstrækkelig dokumentation for den teknologieffekt, der er anført i den nuværende teknologiliste. Overdækning med letklinker reducerer emissionen af lugt fra lageret (Bicudo et al., 2004; Li L.; Guarino et al., 2006). De gennemførte undersøgelser viser, at et overdækningslag bestående af LECA reducerer lugtafgivelsen med ca. 80 % sammenlignet med lugtafgivelsen fra gylle, der ikke er overdækket med et naturligt flydelag eller anden tæt overdækning. Overdækning af gyllebeholdere
14 ANDRE TEKNOLOGIER DER KAN SIDESTILLES MED OVERDÆKNING AF GYLLEBEHOLDERE Flydebrikker Flydebrikker er typisk opbygget som sekskantede plader fremstillet af flydbare plastmaterialer. Flydebrikker er udviklet til at forme en flydende overdækning til gyllebeholdere, hvor der ikke dannes et naturligt flydelag. Flydebrikker danner en overflade af elementer, der tilsammen dækker hele gylleoverfladen, idet flydebrikkerne i løbet af kort tid fordeler sig jævnt i et dækkende mønster (Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.) Figur 5. Billeder af flydebrikker (Hexa -cover) udlagt i gylletanke. Det venstre billede viser, at flydebrikkerne fordeler sig jævnt over gylleoverfladen. Billedet til højre viser, at der ikke sker en jævn fordeling af flydebrikker på gylletyper, der danner et naturligt flydelag. Da flydebrikker flyder på en væskeoverflade, er deres fordeling i nogen grad vindpåvirket. Ved stor vindhastighed vil flydebrikker presses sammen i klumper, og der vil periodisk opstå et udækket areal på gylleoverfladen. Det generelle billede er, at det er mest kritisk for beholdere større end 20 m i diameter. Der kan dog opstå periodiske åbninger på mindre beholdere. Den ammoniakreducerende effekt af flydebrikker er testet i laboratorieforsøg for henholdsvis Hexa- Cover og Wintex Cover. Hexa-Cover blev testet i en laboratorietest udført af DLG (2005). Denne test viser, at overdækning af gylle med Hexa-Cover reducerer ammoniakfordampningen, og at reduktionen afhænger af overdækningsgraden. I testen blev det fundet, at overdækningen, afhængig af overdækningsgraden reducerede ammoniaktabet med mellem 50 og 95 % sammenlignet med lager uden flydelag. Overdækningsgraden vil i praksis være lavere end 100 %. I testen har man antaget en overdækningsgrad på 95 %, hvilket i testen er vurderet til at reducere ammoniaktabet med ca. 90 % sammenlignet med lager uden flydelag. I praksis ses ofte, at overdækningsgraden er lavere end det potentielt mulige, idet overdækningsgraden vil afhænge af fyldningsgrad, et eventuelt flydelag og brikkernes indbyrdes placering. Det vurderes, at overdækningsgraden i praksis er ca. 90 %, hvilket ifølge testen reducer ammoniakfordampningen med lidt over 80 % sammenlignet med ingen overdækning. Dette svarer til den ammoniakreduktion, der kan opnås ved overdækning med et naturligt flydelag, snittet halm eller lignende. Den ammoniakreducerende effekt af Wintex Cover er blevet testet af firmaet LugtTek i Testen blev gennemført i en mindre ventileret beholder på under 2 m 3 (2,05 m lang, 1,10 m bred og 0,80 m høj). Målingerne af ammoniakfordampningen fra svinegylle blev bestemt henholdsvis med Overdækning af gyllebeholdere
15 og uden overdækning af et Wintex Cover lag. Testen fandt, at et overdækningslag bestående af Wintex Cover flydebrikker ved en overdækningsgrad på 91 % begrænsede ammoniaktabet med 89 % sammenlignet med ingen overdækning (LugtTek, 2005). Som nævnt er de lugt- og ammoniakreducerende effekter af flydebrikker kun testet i laboratorieforsøg og ikke i mere praksisnære forsøg. Testniveauet opfylder derfor ikke de krav til testniveau der angives i VERA testprotokollen. Derudover mangler der dokumentation for driftsikkerhed, specielt i forbindelse med gylletyper, der danner et naturligt flydelag. Dokumentationsgrundlaget vurderes derfor for spinkelt til, at de lugt- og ammoniakreducerende effekter af et overdækningslag bestående af flydebrikker kan endeligt fastlægges. På baggrund af ovenstående vurderes de lugt- og ammoniakbegrænsende effekter mangelfuldt dokumenteret. Teknologien kan begrænse lugt- og ammoniakemissionen i forhold til lager uden flydelag, men effekten vurderes uændret i forhold til gyllelager overdækket med et naturligt flydelag (Miljøstyrelsen, 2010d). Vurdering af flydebrikkers miljøeffekt Som nævnt er de lugt- og ammoniakreducerende effekter af flydebrikker kun testet i laboratorieforsøg og ikke i mere praksisnære forsøg. Testniveauet opfylder derfor ikke de krav til testniveau der angives i VERA testprotokollen. Derudover mangler der dokumentation for driftsikkerhed, specielt i forbindelse med gylletyper, der danner et naturligt flydelag. Dokumentationsgrundlaget vurderes derfor for spinkelt til, at de lugt- og ammoniakreducerende effekter af et overdækningslag bestående af flydebrikker kan endeligt fastlægges. På baggrund af ovenstående vurderes de lugt- og ammoniakbegrænsende effekter mangelfuldt dokumenteret. Teknologien kan begrænse lugt- og ammoniakemissionen i forhold til lager uden flydelag, men effekten vurderes uændret i forhold til gyllelager overdækket med et naturligt flydelag (Miljøstyrelsen, 2010d). Overdækning med flydebrikker reducerer emissionen af lugt fra lageret (DLG, 2005). Den gennemførte undersøgelse giver dog ikke det fornødne grundlag for at fastlægge reduktionsniveauet. Samlet set vurderes det, at effekten af flydebrikker kan sidestilles med effekten af et naturligt flydelag. Forsuring af gylle Husdyrgødningsbekendtgørelsen giver, forudsat at beholderen er placeret i tilstrækkelig afstand fra bebyggelser og beskyttede naturtyper, mulighed for at undlade fast overdækning i følgende tilfælde 1. Ved anvendelse af ammoniakreducerende tiltag på den flydende husdyrgødning (f.eks forsuring) eller anden teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste (Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2012, 20, stk. 1) I det følgende gives der en opdateret redegørelse for de nationale og internationale undersøgelser, der dokumenterer de miljømæssige effekter af forsuring. Forsuring af gylle reducerer potentialet for ammoniaktab fra gyllelagre. På basis af et enkelt forsøg (Kai et al., 2008) vurderes tabet fra forsuret gylle at være under 20 % af fordampningen fra et ubehandlet, udækket lager. Da resultaterne af det gennemførte forsøg alene er baseret på masse- Overdækning af gyllebeholdere
16 balancebestemmelse af kvælstofindholdet i henholdsvis en mindre lagertank (1 m 3 ) indeholdende forsuret gylle og en tilsvarende tank indeholdende ikke forsuret gylle, vurderes størrelsen af den ammoniakreducerende effekt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Udover denne undersøgelse har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet gennemført en laboratorieundersøgelse af ammoniakfordampningen fra forsuret kvæggylle. Undersøgelsen viste at, at forsuringen reducerede ammoniaktabet med henholdsvis 94 og 96 % sammenlignet med ammoniakfordampningen fra ikke forsuret og ikke overdækket gylle. (Petersen et al., 2012). Gyllen blev i forsøget forsuret til et ph på ca. 5,5. I løbet af de 90 dage undersøgelsen blev gennemført steg dette niveau gradvist, hvilket kan føre til at reduktionseffekten begrænses i løbet af lagringsperioden. Forsuringsgraden i forsøget var ved dog lavere end den praksis, der benyttes i forbindelse med gylleforsuring. På baggrund af de få praksisnære forsøg skønnes det, at en forsuring til omkring ph 5,5, vil kunne begrænse ammoniakfordampningen fra gyllelageret med ca % sammenlignet med ammoniakfordampningen fra et lager af ikke forsuret og ikke overdækket gylle. Dette svarer til, at en forsuring til ph på ca. 5,5 vurderes at kunne begrænse ammoniakfordampningen med ca. 50 % sammenlignet med ammoniaktabet fra ikke forsuret gylle, som er overdækket et naturligt flydelag eller anden tæt overdækning. Forsuring af gylle kan potentielt forøge gyllens lugtgener, da tilsætningen af svovlsyre (H 2 SO 4 ) øger gyllens svovlindhold, hvilket potentielt kan øge dannelsen og emissionen af svovlholdige lugtstoffer (Eriksen et al., 2012). Desuden kan sænkningen af gyllens ph øge udledningen af lugtstoffet svovlbrinte (H 2 S). Eriksen et al. (2012) fandt at tilsætning af svovlsyre potentielt kan øge emissionen af svovlholdige lugtstoffer, mens Dai & Blanes-Vidal (2013) ikke fandt en signifikant forøgelse af svovlbrinte emissionen ved forsuring med svovlbrinte. Tabel 4. Forsøgsforhold og miljømæssige effekter af forsuring af gylle lagre. Kilde Kai et al., 2008 Petersen et al., 2012 Dai & blanes-vidal, 2013 Gødningstype Svinegylle Kvæggylle Svinegylle Lagerstørrelse, m 3 1 0,02 0,03 Tilsat syre, l m -3 gylle??? ph? 4,5 6 5,5 Årstid Vinter Laboratorium Laboratorium Målt ammoniakreduktion i forhold til udækket gylle >90 % % 77 % Lugtreduktion Potentiel forøget emission af svovlholdige lugtstoffer 6 Ingen signifikant forøgelse af svovlbrinte emission Støv VERA niveau Nej Nej Nej Mangler i forhold til VERA testniveau Antal replikater 2 Perioder 3 Målesystem 4 Lagervolumen 5 Perioder 3 Målesystem 4 Lagervolumen 5 3 Perioder Lagervolumen 5 2) Antallet af re plikater er lavere en d an ført i VE RA protokollen. 3) Undersøgelsen er ikke gennemført ved såvel sommer og forårs/efterårsforhold som anført i VERA pr o- tokollen. 4) Målesyste met er ikke listet i VE RA protokollen. 5) V olu men af de t ben ytte de lagrin gssyste m er lavere en d an ført i V ERA protokollen (4 m 3 ). 6) Eriksen e t al Overdækning af gyllebeholdere
17 Vurdering af Teknologilistens nuværende miljøeffekt af forsuring Miljøstyrelsens teknologiliste beskriver den ammoniakbegrænsende effekt af forsuring således: Ammoniakeffekten medregnes husdyrgodkendelse.dk. Kan erstatte flydelag (Teknologilisten, 2012). Fagligt set er der ingen tvivl om, at forsuring af gyllebeholdere reducerer ammoniakfordampningen. Testniveauet af de få gennemførte undersøgelser på området, er dog langt under det testniveau, der angives i VERA testprotokollen. Der er derfor ikke tilstrækkelig dokumentation til at fastlægge reduktionsniveauet. Dokumentationsniveauet vurderes derfor utilstrækkeligt til, at teknologien kan sidestilles med effektkravene af fast overdækning. Med baggrund i de få gennemførte undersøgelser vurderes det dog, at ammoniakeffekten af forsuring kan sidestilles med ammoniakeffekten ved tæt overdækning af gyllelageret. Forsuring af gyllelagre kan påvirke lugtgenen af lageret, idet tilsætning af svovl i form af svovlsyre og reduktion af gyllens ph indvirker på dannelsen og afgivelse af lugtstoffer. Effekten vurderes ikke tilstrækkeligt undersøgt og kan ikke kvantificeres på det nuværende dokumentationsniveau. Overdækning af gyllebeholdere
18 REFERENCER Amon B., Kryvoruchko V., Fröhlich, Amon T et al Ammonia and greenhouse gas emissions from a straw flow system for fattening pigs: Housing and manure storage. Livestock Science, Pages Amon B., Kryvoruchko V., Amon T Influence of different methods of covering slurry stores on greenhouse gas and ammonia emissions. Greenhouse Gases and Animal Agriculture: An Update. Proceedings of the 2nd International Conference on Greenhouse Gases and Animal Agriculture, held in Zurich, Switzerland between 20 and 24 September Vol 1293 Pages Amon B., Kryvoruchko V., Amon T., and Zechmeister-Boltenstern S Methane, Nitrous oxide and ammonia emissions durng storage and after application of dairy cattle slurry and influence of slurry treatment. Agriculture, Ecosystems and Environment. 112: Andersen, J.M., Sommer, S.G., Hutchings, N.J., Kristensen, V.F. og Poulsen, H.D Ammoniakfordampning redegørelse nr. 1. Emission af ammoniak fra landbruget Status og kilder. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks JordbrugsForskning. Pp 71. Bicudo, J.R.; Clanton, C.J.; Schmidt, D.R.; Powers, W.; Jacobson, L.D.; Tengman, C.L Geotextile covers to reduce odor and gas emissions form swine manure storage ponds. Applied engineering in agriculture 20:(1) DLG Hexa-Cover Aps Emission reduction of odour and ammonia. DLG Test Report 5451F. Cover system for liquid manure/slurry tanks. Ellermann, T., Fenger, J., Hertel, O., Markager, S., Tybirk, K. & Bak, J.L. (2007) Luftbåren kvælstofforurening. Danmarks Miljøundersøgelser. 88 pp. Eriksen J.; Petersen SO Ammoniakfordampning fra forsuret gylle under lagring. Pers. Com. Eriksen J., Andersen A., Poulsen H.V., Adamsen A.P., Petersen S.O Sulfur turnover and emission during storage of cattle slurry: Effects of acidification and sulfur addition. Journal of Environmental Quality, 41:(5), Hansen E., Christensen B.T., Christiansen P., Huld T., Kristensen V.F., Jensen J.D Ammoniakfordampning fra stald og lager. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen., København. Husdyrgødningsbekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelsen Bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. Nr. 764 af 28/06/ Guarino, A., C. Fabbri, M. Brambilla, L. Valli, and P. Navarotto Evaluation of simplified covering systems to reduce gaseous emissions from livestock manure storage. Transactions of the Asabe 49: Gyldenkærne S. and Mikkelsen, M. H Projection of the Ammonia Emission from Denmark from 2005 until NERI Technical Report No. 239, Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S., Poulsen, H.D., Olesen, J.E. og Sommer, S.G Opgørelse og beregningsmetode for landbrugets emissioner af ammoniak og drivhusgasser. Arbejdsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser nr. 204, 2005 Pp 84. Kai P., Pedersen P., Jensen J.E., Hansen M.N., Sommer S.G A whole farm assessment of the efficiency of slurry acidification on ammonia emissions. European Journal of Agronomy 28: Li XW.; Bundy DS.; Zhu J.; Huss M.;.????. Controlling manure odor emission using covers, pp LugtTek, Testrapport - Virkning af Wintex flydebrikker på ammoniakafgasning fra gylleoverflade. Miljøstyrelsen, 2010a. Teknologiblad Fast overdækning af gyllebeholder. Miljøstyrelsen, 2010b. Teknologiudredning Tæt overdækning af gyllebeholdere, organiske materialer E68378E62/0/Udkast_tætoverdækning_organiskmaterialeredigeretaflonkh.pdf Overdækning af gyllebeholdere
19 Miljøstyrelsen, 2010c. Teknologiudredning Tæt overdækning af gyllebeholdere, letklinker. F5F402E96F61/0/Udkast_tætoverdækning_letklinkerredigeretaflonkh.pdf Miljøstyrelsen, 2010d. Teknologiudredning Tæt overdækning af gyllebeholdere, flydebrikker. A5CFD318A892/0/ _Teknologiudredning_overdækninggylle_flydebrikker_endelig_sen dttilmstmedændringereft.pdf Ni, L Mechanistic Models of Ammonia Release from Liquid Manure: a Review. J. Agric. Engng. Res. 72: Olesen, J.; Sommer S.G Modeling effects of wind speed and surface cover on ammonia volatilization from stored pig slurry. Atmospheric Environment, 27:(16), Petersen S.O., Andersen A.J., Eriksen J.E Effects of cattle slurry acidification on ammonia and methane evolution during storage. Journal of Environmental Quality, 41: Rasmussen T.D.; Hedemand L.; Hviid J.; Høy J.J Overdækning af gyllebeholdere. Farm test Bygninger nr. 1. Landskontoret for Bygninger og Maskiner. Rom, H.B., Artificial covers for slurry storage tanks. Reductions of gas emissions combined with operational safety. FAO European Cooperative Network on Animal Waste Management, 9 11 October 1996, Hungary. Scotford I.M.; Williams A.G Practicalities, costs and effectiveness of a floating plastic cover to reduce ammonia emission from a pig slurry lagoon. J. agric. Engng Res. 80:(3), Sommer S.G. (1994): Ammoniakfordampning fra lagret kvæg- og svinegylle, Grøn viden nr. 135 juli 1994, Statens Planteavlsforsøg. Sommer,S.G.; Christensen, B.T.; Nielsen, N.E.; and Schjorring, J.K Ammonia Volatilization During Storage of Cattle and Pig Slurry - Effect of Surface Cover. Journal of Agricultural Science 121:, Sommer S.G., Moller H.B Emission of greenhouse gases during composting of deep litter from pig production effect of straw content. Journal of Agricultural Science. 134: Sommer S.G., Gennermont S., Cellier P., Hutchings N.J., Olesen J.E. Morvan T Processes controlling ammonia emissions from livestock slurry in the field. European Journal of agronomy, 19:(4), Teknologilisten, Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. ste_ny.htm Udredningsrapport Udredningsrapport for teknologier med særligt henblik på miljøeffektive teknologier til husdyrproduktionen. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 427. Offentligt. VanderZaag, A.C., Gordon, R.J., Glass J.M., Jamieson R.C FLOATING COVERS TO REDUCE GAS EMISSIONS FROM LIQUID MANURE STORAGES: A REVIEW. Applied Engineering in Agriculture, 24(5): VanderZaag, A.C., Gordon, R.J., Jamieson R.C., Burton D.L., Stratton G.W Gas emissions from straw covered liquid dairy manure during summer storage and autumn agitation. Transactions of the ASABE 52:(2) VERA test protokol Test protocol for covers and other mitigation technologies for reduction of gaseous emissions from stored manure. Version 1, Xue S.K.; Chen S.; Hermanson R.E Wheat straw cover for reducing ammonia and hydrogen sulfide emissions from dairy manure storage. Transactions of the Asae. 42:(4), Overdækning af gyllebeholdere
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereFast overdækning af gyllebeholder
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 11.11.2010 Teknologitype: Opbevaring af husdyrgødning Fast overdækning af gyllebeholder Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Fast overdækning af
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereLogbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse
Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....
Læs mereKorrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)
Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereFlydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter
Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereOverdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notatet Emissioner fra markstak af fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 31. august 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereEmissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af
Emission factors for calculation of ammonia volatilization by storage and application of animal manure A A R H US Martin Nørregaard Hansen, Sven G. Sommer, Nicholas J. Hutchings og Peter Sørensen U N I
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereKommunerne i Region Sjælland informerer. Regler for opbevaring af gylle mv.
Kommunerne i Region Sjælland informerer Regler for opbevaring af gylle mv. 2018 Hvad gælder? Flydende husdyrgødning skal opbevares, så det ikke forurener omgivelserne. Det er især tab af næringsstoffer
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle i sostalde
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Resumé
Læs mereBEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION
BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs merep^i^w ^AA?10J^AAæ Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Tlf CVR-Nr Konto Nr.
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Årstal og sstartdato for denne logbog : AA?10JAAæ Brugers ni Adresse: Præstevei 11, 9520 Skørping CVR. nr.: Tlf.
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mere8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3
Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Bilag 11 skemaer, Smedebækvej 43 Tlf. 8682 1666 Fax. 8798 1666 Regnskabskontoret@SHLRK.dk www.shlrk.dk Silkeborg, d. 21. januar 2019 Produktions arealer Tabel 1a Produktions
Læs mereMELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereFAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?
FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereMiljøstyrelsens Teknologiliste Kriterier og baggrund for teknologier på listen
Miljøstyrelsens Teknologiliste Kriterier og baggrund for teknologier på listen Erik Christiansen, Miljøstyrelsen Tlf. 22 34 96 46- e-mail. ernch@mst.dk INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereFarmTest - Bygninger nr. 1-2001. Overdækning af gyllebeholdere
FarmTest - Bygninger nr. 1-2001 Overdækning af gyllebeholdere Overdækning af gyllebeholdere Udarbejdet af: Tina Degn Rasmussen Lili Hedemand Jørgen Hviid Jens Johnsen Høy Landskontoret for Bygninger og
Læs mereTilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3
Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Denne tilsynsrapport vil i henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk under erhverv på landet, landbrug
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereAktuelle sager om lugt
Aktuelle sager om lugt Af Arne Grønkjær Hansen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udbredelse af lugt Kilde: FarmTestrapport Bygninger nr 2, 2002 Flere klager over lugt Landbrug Større enheder Nye
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mereLugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.
Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gylletilsætningsstoffer
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gylletilsætningsstoffer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Gylletilsætningsstoffer (gylleadditiver) kan have et ammoniakbegrænsende potentiale,
Læs merePelsdyrfarme - svar på udvalgte
Side 1 af 5 Pelsdyrfarme - svar på udvalgte spørgsmål Landbrug For pelsdyrfarme gælder særlige bestemmelser, der fastsætter regler for placering og godkendelse samt for indretning og drift af farmens stalde
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereEffekten af nedfældning. - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT
Effekten af nedfældning - dokumentation for effekten af ammoniakfordampning og lugtgener RAPPORT AF TORKILD BIRKMOSE AGROTECH APRIL 2014 EFFEKTEN AF NED- FÆLDNING Af Torkild Birkmose, AgroTech INDHOLD
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereScenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereKemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning
Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Sven G. Sommer Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi Syddansk Universitet Ammoniak emission Ammoniak og
Læs mereTest og demonstration af Proxy Composting
Test og demonstration af Proxy Composting kompostering af gylle i overdækket lagertank * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereBilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereTilsynsrapport 2015 på Frydendalvej 48
Tilsynsrapport 2015 på Frydendalvej 48 Denne tilsynsrapport vil i henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk under erhverv på landet, landbrug
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der
Læs mereLuftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker
Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,
Læs mere9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech.
9. Tab fra lagre 9.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Martin Nørregaard Hansen, AgroTech. 9.2. Sammendrag og ændringer i forhold til normer i udgivelsen fra
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereVERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING
VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse
Læs mereIncitament konference DI: 15. nov. 2013
Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereSvovlsyrebehandling af kvæggylle
Kvæg Malkekvæg Revideret: 19.05.2009 Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige beskrivelser
Læs mereMetanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT
Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereUndersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde
Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Af seniorforsker Hisamitsu Takai, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm Få testet
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mere