Strategi for styrkelse af HF
|
|
- Frederik Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for styrkelse af HF Fokusområdet på hf har tidligere været at sikre en høj gennemførelsesprocent, og der er gennemført en række initiativer, som har sikret, at en meget stor andel af eleverne gennemfører forløbet. Der er lykkedes godt. De sidste 2 år har vi flyttet fokus til styrkelse af det faglige niveau i fagene. Der er i skoleåret 2013/2014 og skoleåret 2014/2015 gennemført følgende initiativer for at styrke det faglige niveau: Matematik I matematikundervisningen har vi det seneste år kørt forsøg med niveaudeling og hjælpelærer på matematik C-niveau. Erfaringerne er positive, og forsøget videreføres i dette skoleår. For at støtte hf elever med talblindhed er alle HF-eleverne i år blevet screenet for talblindhed ud over den screening for læseproblemer, som alle elever gennemgår. Skolen kører i skoleåret forsøg med en matematikvejlederfunktion (svarende til læsevejlederfunktionen) for hf-elever med talblindhed. Kultur- og samfundsfag I forhold til kultur- og samfundsfagsgruppen har vi ændret fagets planlægning med henblik på at skabe større sammenhæng i undervisningen. De første kursister, som har været gennem det nye forløb går til eksamen i For at styrke elevernes bevidsthed om kompetencekravene i kultur- og samfundsfagsgruppen har vi indført årsprøve i kultur- og samfundsfag i 1hf. De første kursister, som har været til årsprøve i kultur- og samfundsfag går til eksamen i Større skriftlig opgave For at støtte elever med problemer med at strukturere arbejdet med større skriftlig opgave i 2hf har vi fra skoleåret lavet SSO-café, hvor eleverne kan skrive opgaverne på skolen. Caféen er delvis bemandet, så eleverne kan få afklaret spørgsmål i forhold til opgaveskrivningen og få støtte til at strukturere arbejdet. Generelt Aalborg Katedralskole har daglig bemandet lektiecafé, som bruges meget af stx-eleverne, men mindre af hf-kursisterne. For at styrke hf-kursisternes brug af lektiecaféen har vi det seneste år kørt forsøg med hf-lektie-café parallelt med den generelle lektiecafé. Det har øget hf-kursisternes brug af lektiecaféen. Forsøget videreføres i dette skoleår. Ud over disse initiativer iværksættes, i lyset af analysen af skolen løfteevne, nye initiativer. I efteråret 2014 er fagene og processerne på hf, fra optagelsesproceduren (uddannelsesparathedsvurderingen) til afsluttende eksamen i 2hf, blevet gennemgået. I det følgende gennemgås en række initiativer, som skal sikre en løfteevne mindst på gennemsnitsniveau. 1
2 1) Uddannelsesparathedsvurdering Formålet med hf-uddannelsen er at forberede kursisterne til videregående uddannelse. Kursisterne skal udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. Studiekompetencen dokumenteres dels gennem kursisternes honorering af de faglige krav ved eksamen og dels gennem kursisternes evne til at indgå i skolens studiemiljø med krav om deltagelse, samarbejde og selvstændighed. For at styrke kvaliteten på hf-uddannelsen lægges ved uddannelsesparathedsvurderingen - af ansøgere, som ikke er uddannelsesparathedsvurderet af UU eller efterskolerne - øget vægt på ansøgernes evne til at leve op til kravene om deltagelse, samarbejde og selvstændighed. Det er ikke nok, at en kursist kan honorere de faglige krav til eksamen, hvis ikke vedkommende lever op til kravene om deltagelse, samarbejde og selvstændighed. En ansøger er uddannelsesparat, hvis ansøgeren har det nødvendige faglige niveau fra folkeskolen, og evt. andre uddannelser, til at kunne gennemføre hf-uddannelsen ansøgeren har de personlige og sociale kompetencer til at indgå i skolens studiemiljø med krav om deltagelse, samarbejde og selvstændighed ved o at deltage i undervisningen mindst 90% af tiden o at indgå i klassens samarbejde i den daglige undervisning og i forbindelse med projektarbejde mv. o at ansøgeren kan honorere kravet om aflevering af de stillede skriftlige opgaver til den fastsatte deadline o at ansøgeren kan honorere kravet om den daglige forberedelse til undervisningen Opfølgning og evaluering af tiltag i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen Ved afslutning af skoleåret vurderes effekten med udgangspunkt i en analyse af de opnåede eksamenskarakterer i 1hf. I forlængelse af effektvurderingen tages stilling til evt. justering af uddannelsesparathedsvurderingen for kommende hf-ansøgere. 2) Engelsk Karakterniveauet for mundtlig engelsk ligger 0,2 under det forventede niveau. De skriftlige karakterer ligger 0,2 over det forventede niveau. Ingen af tallene er signifikante. Niveauet er samlet tilfredsstillinde, men især den mundtlige del kan dog styrkes yderligere. 2
3 Engelsklærerne vil fremadrettet forsøge at styrke det faglige niveau i engelsk gennem følgende initiativer: Niveaudelt engelskundervisning fra 1.hf klasserne skal have engelsk i samme moduler. Der sættes ekstra lærer på holdene i perioder for at træne og videreudvikle den mundtlige sprogfærdighed dette vil tillige være en støtte for de elever, der ikke tør sige så meget på klassen p.g.a. usikkerhed på egen formåen. Styrke elevernes evne til sprogproduktion gennem værktøjer som f.eks. o Anvende jing og mailvu, hvor eleverne holder oplæg for læreren kan produceres hjemmefra, er en god øvelse til forbedring af sprogfærdighed og er velegnet til elever, der ikke har det godt med at holde oplæg i større forsamlinger. o Anvende Pair Work 3 en bog med opgaver til pararbejde i mundtlig sprogfærdighed. Invitere engelsktalende gæstelærer/native speaker. Udbygge anvendelsesorientering i faget eleverne skal ud af huset, sprogindlæring skal her ske ved aktiviteter. Anvende skriftligheden til at støtte tekstforståelse og indarbejde det i den mundtlige sprogfærdighed. Bogen Write Away vil være en god støtte her. Lektier: o Lektiemængden skal ikke være for omfattende. o Betydningen af forberedelse skal være klar. Anvende Teach to the test : Kan udfoldes på mange forskellige måder, men handler grundlæggende om hele tiden at medtænke eksamensperspektivet ved arbejdet med emnerne. Ved færdigbehandlingen af et emne som skal opgives til den mundtlige eksamen, indarbejdes den praktiske håndtering af emnet i eksamenssituationen, således at eleverne i deres noter ender med at have f.eks. en liste med nøglebegreber, et eller flere eksempler på en introduktion til emnet, samt et antal perspektiveringsmuligheder. Dette kombineres med hvad vi allerede underviser eleverne i nemlig de såkaldte diskursmarkører, altså faste vendinger der binder en eksamensfremlæggelse sammen. HF-engelsklærerne holder regelmæssige møder, hvor der følges op på strategierne og løbende arbejdes med udarbejdelse af idé-katalog mht. metode og teknik i forbindelse med tekstforståelse. Der vælges en tovholder, som har ansvaret for mødeafholdelse mm. Evaluering: o 1.hf: i foråret kan evt. gennemføres en individuel mini-årsprøve over 2 dag, hvor eleverne får 24 timers forberedelse. Her skal eleverne vise, at de kan mestre at samtale på engelsk og inddrage det lærte i tekstforståelse. o 2.hf: I januar kan evt. gennemføres en årsprøve over 2 dage med 24 timers forberedelse med samme formål. 3
4 Opfølgning og evaluering af tiltag i forbindelse med mundtlig engelsk Ved afslutning af skoleåret vurderes effekten med udgangspunkt i o en skriftlig vurdering af effekten fra de deltagende lærere o en analyse af karakterniveauet ved mundtlig eksamen sammenlignet med det forventede niveau ud fra socioøkonomiske baggrundsfaktorer. I forlængelse af effektvurderingen udarbejdes en handlingsplan for det videre arbejde med mundtlig engelsk på hf. 3) Dansk Karakterniveauet for dansk ligger signifikant under det forventede niveau. Der er derfor behov for nye initiativer til styrkelse af det faglige niveau. Dansklærerne vil styrke det faglige niveau i dansk gennem følgende initiativer: Eksamen i skriftlig dansk er svær her skal eleverne i de første 1½ time læse tekster omfattende ca. 12 eller flere sider og tale sammen i grupper om teksterne. En del elever har svært ved at læse så mange sider på den tid, der rent faktisk er til rådighed. Derfor skal eleverne øves i at læse en type tekst ad gangen for på den måde at opbygge deres kompetence på feltet. Læsetimer, hvor evnen til at læse hurtigere og mere præcist øves. Der skal fokuseres på stilladsering og disponering af skriftlige opgavebesvarelser. Oprette skriveværksted med danskfaglig hjælp som tilbud for hf-elever. Skriftlighed skal indgå i alle fag som en del af pædagogikken. Her kunne hurtigskrivning være et af midlerne. Indlægge fælles opgavebesvarelse i små grupper i Google docs. Der er 3 forskellige skrivegenrer. Her skal de krav, der stilles til de respektive genrer være helt klare for eleverne. De elever, der ikke bliver så skrappe til at skrive stil, kan herefter specialisere sig i én genre. Omlagt skriftlighed niveaudeling og to lærere på en klasse. Det undersøges, om der findes nyere lærebogsmateriale til skriftlig dansk på hf. Hf-dansklærerne skal på arbejdsmøder udarbejde et idékatalog til brug i dansk samt udveksle materialer. Opfølgning og evaluering af tiltag i forbindelse med dansk Ved afslutning af skoleåret vurderes effekten af initiativerne med udgangspunkt i o en skriftlig vurdering af effekten fra de deltagende lærere o en analyse af de opnåede eksamenskarakterer I forlængelse af effektvurderingen udarbejdes en handlingsplan for det videre arbejde med skriftlig dansk på hf. 4
5 4) Kultur- og samfundsfagsgruppen Karakterniveauet for kultur- og samfundsfagsgruppen ligger signifikant under det forventede niveau. Der er derfor behov for nye initiativer til styrkelse af det faglige niveau. Der er allerede i sidste og dette skoleår iværksat initiativer til styrkelse af faget. KS-lærerne vil styrke det faglige niveau yderligere gennem følgende initiativer: Niveaudeling: Niveaudeling på tværs af klasserne på noget af kernestoffet - det bør foregå kontinuerligt. Projektarbejdet: Eksamen: o Arrangere en hel ks-dag hvor der arbejdes med relevante emner - her kan eleverne melde sig til emner, alt efter hvilket niveau de ønsker. o Differentieret undervisning det sidste halve år. o I forbindelse med projektarbejdet anvendes i perioder 2 lærere, så den enkelte elev/gruppe kan få hurtigere hjælp og mere hjælp til opgaven. o Projektperioderne bør i højere grad være lærerstyret fra begyndelsen og lægges i meget faste rammer, så eleverne får den nødvendige stiladsering til at gennemføre projektforløbet. o Den afsluttende KS-synopsis skal skrives på skolen, så eleverne får den nødvendige støtte. o Ved første projekt skal læreren lave en problemformulering, så eleverne kan se og lære, hvilke krav der skal opfyldes for en sådan. o Der skal være mere lærerstyring i arbejdet med teksterne til projektet. Der skal være mere lærerstyring i forbindelse med de udleverede tekster. Der skal udarbejdes en skabelon til diverse emner samt en grundstamme med tekster. o Efter hvert projektforløb skal der følge en efterevaluering og et lille katalog med gode spørgsmål - disse kan tillige være inspiration til eksamen. Efter hvert projekt samle op på, hvad de skal kunne denne del skal være fælles og skal skrives ned, og gemmes i elevernes mapper. Samarbejde mellem ks-lærerne: o Ks-lærersamarbejdet skal øges lærerne skal mødes jævnligt på tværs af klasser og årgange og bl.a. udveksle materiale og pædagogiske metoder. o Lave en progressionsplan fra start, som koordineres lærerne imellem. o Der skal arbejdes på at få de tre fag bundet bedre sammen i den daglige undervisning o Der oprettes en fælles ks-konference for alle ks-lærere. 5
6 Andet: o Der skal arrangeres flere aktiviteter ud af huset. o Studieteknik skal indøves i højere grad end nu. o Der kan bruges tutorfunktionen mere aktivt inddrage andre lærere. o Der skal udarbejdes en materialebank kan ske via google.docs, så der løbende tilføres materiale mm. Opfølgning og evaluering af tiltag i forbindelse med kultur- og samfundsfagsgruppen Ved afslutning af skoleåret vurderes effekten af initiativerne med udgangspunkt i o en skriftlig vurdering af effekten fra de deltagende lærere o en analyse af de opnåede eksamenskarakterer I forlængelse af effektvurderingen udarbejdes en handlingsplan for det videre arbejde med kultur- og samfundsfag på hf. 5) Fravær For at styrke elevernes studieforberedende kompetencer i forhold til deltagelse, samarbejde og selvstændighed sættes øget fokus på fravær. Fraværsopfølgning er en balance mellem hensyntagen til kursister med store psykiske eller personlige problemer og kravet om fuld tilstedeværelse. For at styrke kvaliteten på hf og styrke elevernes studiekompetence skærpes kravene om tilstedeværelse for alle hf-kursister også kursister med store psykiske eller personlige problemer. Det vil betyde bortvisning af flere kursister, som ikke magter at leve op til kravene om tilstedeværelse. Kursister med psykiske problemer, som ikke magter at leve op til kravet om tilstedeværelse, tilbydes i første omgang sygeundervisning og evt. et 3-årigt forløb, hvis sygeforløbet giver grundlag for det. 6) Sammenfatning Formålet med ovenstående initiativer er, at øge det faglige niveau på de områder, hvor skolen ligger under det forventede niveau i forhold til de socioøkonomiske indikatorer. Målsætningen er, at karakterniveauet for eksamensresultatet ved eksamen i 2015, 2016 og 2017 gradvist øges, så karakterniveauet i 2017 ligger på eller over det forventede niveau i forhold til de socioøkonomiske faktorer. 15/ CW 6
Indsatsområder 2014/15. Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014
Indsatsområder 2014/15 Vedtaget på bestyrelsesmøde den 3. juni 2014 Formålet med indsatsområderne er at - styrke elevernes udbytte af undervisningen - og derigennem blandt andet at sikre høj gennemførelse
Læs mereMålopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt
Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Nedenstående er et resumé af målopfyldelsen af den resultatlønskontrakt, der er indgået mellem bestyrelsen og rektor for skoleåret -2016. Indsatsområder A.
Læs mereKvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole
Kvalitetspolitik For Aalborg Katedralskole Indhold Formål side 1 Metode side 1 Værdier side 1 Visioner side 1 Målsætninger side 2 Metoder til kvalitetssikring side 3 Kvalitetsrapport side 5 Undervisningsevaluering
Læs mereBaggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Læs mereFastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser
Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor
Læs mereRapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret
Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium
Læs mereSkolen som det forpligtende læringssted med eleven i centrum. Oplæg til opstartskonference,
Skolen som det forpligtende læringssted med eleven i centrum Oplæg til opstartskonference, 11-3-15 Formål med projektet Hovedformål: Øge løfteevnen Underformål: Implementere og drage erfaringer med anbefalingerne
Læs mereHøjere Forberedelseseksamen
Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...
Læs mere1220 København K 10.april 2015
Styrelsen for undervisning og kvalitet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K 10.april 2015 Vedrørende Sags nr: 108.09M.271 Skolens har modtaget Kvalitetsstyrelsens svar på skolebesøget d.29.januar og
Læs mereIndledningsvist vil vi redegøre for baggrunden for projektet, hvorefter selve projektet præsenteres efter en forandringsteori.
Projektbeskrivelse for Aarhus Handelsgymnasium, Vejlby Centervej: Projektet omhandler Socioøkonomiske faktorer og skolernes løfteevne. Projektet gennemføres på begge Handelsgymnasier. Denne beskrivelse
Læs mereKvalitetssystem Marts 2019
Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereOverordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole
Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereResultatlønskontrakt
Resultatlønskontrakt 2017 2018 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende
Læs mereEvaluering og kvalitetsudvikling
Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold
Læs mereKvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær
Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger
Læs mereEvaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum)
Referat fra midtvejsseminar øst, 8. nov. 2011 Præsentation af projekter Gribskov Gymnaisum: Formål: at skabe forståelse i fagene og skabe værktøjer Konkrete aktiviteter: temamøder blandt lærerne, håndbog
Læs mereKVALITETSBERETNING OG KVALITETSPLAN
KVALITETSBERETNING OG KVALITETSPLAN Eleverne på hhx skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige
Læs mereVurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret
Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret 2014-2015 Ministeriet for Børn og Undervisning har i brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønkontrakt
Læs mereOpfølgningsplan. Det Blå Gymnasium, Business College Syd. Eksamensresultat hhx
Opfølgningsplan Det Blå Gymnasium, Business College Syd Eksamensresultat hhx 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Elevernes eksamensresultater ved Det Blå Gymnasium, Business College
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereHandleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012
Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereNYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015
NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever
Læs mereHolstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen
Holstebro Gymnasium og HF Højere forberedelseseksamen hf 2011 Orientering om Uddannelsen Højere forberedelseseksamen på Holstebro Gymnasium og HF Denne brochure giver dig et overblik over hf-uddannelsens
Læs mereFastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium
Elevversion Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Samlet overblik over fraværshåndteringen... 2 Fraværsregistrering... 2 Fraværsopgørelse... 2 Skriftlig advarsel...
Læs mereFastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet
Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt
Læs mereNYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen
NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2016 Lars Erik Petersen 15-11-2016 1 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 3 Rekrutteringsgrundlag for STX... 4 Udviklingen i skolernes elevtal...
Læs mereIndhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst
Information om hf Indhold 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF 2. Introduktionskurset 3. Værkstedsundervisning 4. NF og KS 5. Musik og billedkunst 6. Niveaudeling i matematik og engelsk 7. Idræt
Læs mereVurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret
Bilag 3 Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret 2015-2016 Indikatorer og målopfyldelse De enkelte resultatmål i kontrakten måles ved hjælp af indikatorer,
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber.
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2019 Sammenfatning Samlet set ligger studenternes eksamensresultater på niveau med, hvad der kan forventes på baggrund af vores elevers baggrund. Set over en 3-årige periode
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereResultatmål 2014-15. Fokus Elever: fravær, frafald, karakterer og studieparathed
Resultatmål 2014-15 Fokus Elever: fravær, frafald, karakterer og studieparathed Mindre fravær indsats i forhold elever/studerende et er opretholdelse af den bedring i fraværet, som er sket de seneste tre
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs merePIXI-BOG 1AX 2015-2016
PIXI-BOG 1AX 2015-2016 INDHOLD: SIDE: ÅRSPLAN I STIKORD 2 AP 3 AT 1 og 2 3-4 LECTIO 5 SRO 6 STUDIETURE 6 TERMINSPRØVER 6 ÅRSPRØVER 6 ÅRSPLAN I STIKORD: Uge 35 Uge 37 Uge 43 Uge 50/51 Uge 4/5 Uge 9/10 Uge
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx]
Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber
Læs mereNår hele organisationen skal være med.
Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereStudieplan hf. 1hf. Fag og timetal
Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50
Læs mereStudieplan for HHX Medier & Kommunikation
Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb
Læs mereOpfølgningsplan. Skoleåret 2015-16. Handelsgymnasiet Skive
Opfølgningsplan Skoleåret 2015-16 Handelsgymnasiet Skive Indhold Baggrund... 2 Skolens tiltag... 2 Problemstilling... 2 Mål... 3 Indsatser... 3 Matematik... 3 Spansk... 3 Engelsk... 3 Tidsplan for indsatser...
Læs mereHøjere Forberedelseseksamen
Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. 1 Skolestart: August 2017 Indhold Målgruppe...
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs merevucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk
vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående
Læs mereDansk 9. klasse Du har generelt deltaget aktivt i timerne!
Evaluering af den samlede undervisning 15-16 Langelands Efterskoles profil er kreativ, og vores elever har alle stor interesse i et af vores 4 linjefag musik, teater, kunst og film. Vi har i skoleåret
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereMidtvejsevaluering af hf forsøget i 1p+q+r Antal besvarelser: 1p: 22/25; 1q: 22/27; 1r: 23/27
Midtvejsevaluering af hf forsøget i 1p+q+r Antal besvarelser: 1p: 22/25; 1q: 22/27; 1r: 23/27 1.1 hf forsøget generelt Mærker du helt overordnet, at man på Mulernes Legatskole i år har iværksat ekstra
Læs mereRamme for faglig undervisning og prøver på Trombakken
Ramme for faglig undervisning og prøver på Trombakken Program forældremøde: Præsentation af rammer for undervisning. V. Birthe H. og Hans M. Lars Hamer UU. Tiden efter Trombakken Vejledning, udd. planer
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Team 1
Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 For hh1c Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 5
Læs mereManual for team og klasseforum
Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereRektors Resultatlønskontrakt 2015
Rektors Resultatlønskontrakt 2015 I henhold til bemyndigelsesbrev fra Undervisningsministeriet af 27. juni 2013 indgås nedenstående resultatlønskontrakt med rektor Mogens Hansen. Samtidig bemyndiges rektor
Læs mereUngdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Læs mereVærkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mereSkriftlighed og motivation
Skriftlighed og motivation Tårnby Gymnasium & HF var i skoleåret 2012-13 med i et netværksprojekt med Hvidovre Gymnasium & HF, Kongsholm gymnasium & HF og Københavns Åbne Gymnasium. Samarbejde på tværs
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereOverordnet Studieplan
Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og
Læs mereResultatmål 2015/ 16
Resultatmål 2015/ 16 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet
Læs mereIntroduktionskursus - Hf Vejledning November 2007
Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens
Læs mereResultatlønskontrakt Aalborg Katedralskole 2017
Resultatlønskontrakt Aalborg Katedralskole 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten er udformet på baggrund af retningslinier for anvendelse af resultatløn for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner
Læs mereHFElEv 2014 S o l r ø d G y m n a S i u m
HF Elev 2014 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse med et bredt udbud af valgfag og en uddannelse, som ud over det teoretiske
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereCooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3
Læs mereMålopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt
Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Nedenstående er et resumé af målopfyldelsen af den resultatlønskontrakt, der er indgået mellem bestyrelsen og rektor for skoleåret 2016-2017. Indsatsområder
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A
Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 For HH1A Indholdsfortegnelse 1. Klassen..3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet 4 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet.5 4. Tilrettelæggelse
Læs mereVurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret
Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret 2017-2018 Ministeriet for Børn og Undervisning har i brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereTårnby Gymnasium & HF Bestyrelsesmøde 17. september 2013.
Resultatmål 2013-14 Tårnby Gymnasium & HF Målene afspejler en helhedsorienteret indsats i forhold til elever, personale og udviklingsaktiviteter. Der vil derfor kunne være overlappende temaer. Ekstraramme
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereUndervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereRektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%
Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for
Læs mereStudieplan for HHX International
Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mere2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag.
HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-16. Ajourføres løbende af kerneteamet Studieplanen for HF2 2. år = rammen for klassernes faglige progression 2.A,B,C,D,E Studieplanens indhold på 2. år: Studietimer
Læs mereKvalitetsberetning 2016/17 og. Kvalitetsplan 2017/18. For HF og HF-enkeltfag
Kvalitetsberetning 2016/17 og Kvalitetsplan 2017/18 For HF og HF-enkeltfag 1.2 Eksamensresultat Tabel 1. Eksamensresultater på 2-årigt HF 2010 Ikke oplyst 6,1 5,9 2011 6,3 6,1 5,9 2012 6,9 6,2 5,9 2013
Læs mere