Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 11 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 15

5 1 Indledning Fredericia Gymnasium har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Fredericia Gymnasium konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra Fredericia Gymnasium og HF er gennemgående af god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver kursets praksis på evalueringens to temaer, men indeholder kun en begrænset mængde refleksioner. Besøget gav megen nyttig viden som dels bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Fredericia Gymnasium skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Fredericia Gymnasium udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for planlægningsprocessen. Lærerne har meget overordnet planlagt undervisningen i fællesskab idet de besluttede hvilke emner der skulle indgå i undervisningen. Dog har gruppen ikke anvendt de faglige mål i læreplanen og uddannelsesbekendtgørelsen som udgangspunkt for den fælles planlægning. Overordnet planlægning Planlægningen af det første forløb i den naturvidenskabelige faggruppe var en kort proces. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at den indledende planlægning hovedsageligt forløb over to mødedage i starten af skoleåret. Her blev de tre lærere i fællesskab enige om hvilke emner der skulle indgå i de tre fag. Derudover mødtes lærerne jævnligt i løbet af året, dvs. ca. hver anden uge. Alle de naturvidenskabelige lærere var derudover på et 15 timers kursus som omhandlede etablering af den naturvidenskabelige faggruppe og formulering af fællesfaglige eksamensspørgsmål. På mødet gav ledelsen udtryk for at hensigten med dette kursus var at gøre lærerne i stand til at planlægge undervisningen og udarbejde eksamensspørgsmål i henhold til læreplanens intention. Dokumentationen viser at ledelsens intentioner om at kurset skulle understøtte planlægningsprocessen og tydeliggøre formålet med faggruppen og den afsluttende eksamen ikke fungerede optimalt for de tre lærere i selvevalueringsgruppen. I selvevalueringsrapporten skriver lærerne at intentionerne forblev uklare igennem hele forløbet. Planlægningen af faggruppens undervisning var derfor hovedsageligt en gentagelse af planlægningen i de særfaglige forløb som lærerne gennemførte under den tidligere hf-bekendtgørelse. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse På mødet tilkendegav selvevalueringsgruppen at planlægningsprocessen ikke tog udgangspunkt i de faglige mål i læreplanen eller de overfaglige mål i kompetencekataloget (jf. bilag 5 til uddannelsesbekendtgørelsen). Planlægningen af den faglige progression i undervisningen tog i stedet udgangspunkt i den særfaglige progression som lærerne var vant til at arbejde med i de enkelte fag, og som de derfor var fortrolige med. På mødet gav lærerne udtryk for at de grundlæggende intentioner med den naturvidenskabelige faggruppe er uklare, og at læreplanen derfor er meget vanskelig at arbejde med. Lærerne formåede ikke at planlægge et forløb med en tydelig sammenhæng mellem undervisning og eksamen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 Desuden har første år med den naturvidenskabelige faggruppe ikke i tilstrækkelig grad tydeliggjort for lærergruppen hvordan den kan arbejde med fællesfaglige problemstillinger. Gruppen vurderer at den stadig mangler målrettet kompetenceudvikling for at kunne opfylde kravet. Lærergruppen har ikke været god nok til at sikre at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe opfyldte kravene i læreplanen og kompetencekataloget. Da læreplanen stiller en række nye krav om blandt andet sammenhæng mellem de tre fag i faggruppen og planlægning af en fælles progression i blandt andet arbejdsformerne, er det nødvendigt at lærerne løbende inddrager de faglige mål og målene i kompetencekataloget i planlægningen af undervisningen. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Fredericia Gymnasium tager udgangspunkt i de faglige mål i læreplanen og i fællesskab planlægger progression i emne- og projektperioder i overensstemmelse med læreplanen og kompetencekataloget. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen i de tre fag forløb parallelt og tog udgangspunkt i en række fælles emner. Men den særfaglige undervisning blev i løbet af året prioriteret på bekostning af undervisningen i de fællesfaglige problemstillinger. På mødet med selvevalueringsgruppen gav lærerne udtryk for at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe bestod af tre parallelle forløb på trods af at lærerne havde planlagt fælles emner i de tre fag. Lærerne oplevede at de ville være gået på kompromis med deres faglighed hvis undervisningen havde taget udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger, og det var de ikke parate til. Desuden gav lærerne udtryk for at kursisterne generelt ikke ville være i stand til at matche de faglige krav som læreplanen stiller til det tværfaglige arbejde særligt ikke i starten af skoleåret. I det eksperimentelle arbejde var der derfor ikke en tydelig kobling mellem de tre fag, og der var heller ingen vekslen mellem særfaglig grundviden og fællesfaglige emne- og projektarbejder. To forløb med samme overordnede emner vand og fødevarer indeholdt problemstillinger der blev behandlet særskilt inden for hvert fag. De fællesfaglige produkter var primært journaler og rapporter hvilket betød at der ikke blev gennemført fællesfaglige projektarbejder. På mødet gav kursisterne udtryk for at de i løbet af året oplevede sammenhæng mellem fagene biologi og geografi, men opfattede faget kemi som løsrevet fra denne sammenhæng. De var tilfredse med at lærerne underviste parallelt i de tre fag. Dog manglede kursisterne en tydeligere sammenkædning af fagene for at forstå hvordan de tilsammen kan belyse en fællesfaglig problemstilling. På trods af de dårlige erfaringer fortsætter lærergruppen i dette skoleår med at gennemføre et undervisningsforløb med tilsvarende indhold. På mødet med selvevalueringsgruppen beklagede de tre lærere at de på grund af travlhed og tidspres har været nødt til at gentage et forløb de mente var mere særfagligt end intentionen er i læreplanen. Samtidig mente de ikke at kurset har afsat tilstrækkelige ressourcer til at udvikle og gennemføre et undervisningsforløb der i højere grad opfylder kravene. Derfor så lærerne ingen anden løsning end at gentage undervisningen fra sidste år. Både selvevalueringsrapporten og møderne med kursister og lærere viser at det samlet set ikke er lykkedes at sammenkæde de fællesfaglige aspekter i de to valgte emner. Dette problem er lærerne godt klar over, men de er i tvivl om hvordan de kan skabe denne sammenkædning fremover. Hvis den naturvidenskabelige faggruppe skal fremstå som en gruppe der drager nytte af de tre forskellige fag, er det helt centralt at lærerne gennemfører forløb med blandt andet feltarbejder Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 og eksperimenter der i praksis tydeliggør styrken ved at kombinere fagene. Den enkelte lærergruppe bør have grundlæggende diskussioner om hvordan den kan gennemføre vellykkede fællesfaglige forløb. I den forbindelse kunne det være gavnligt hvis lærerne valgte at samarbejde med de lærere der tidligere har undervist i den naturvidenskabelige faggruppe på kurset, og herigennem udvekslede ideer og erfaringer. Evalueringsgruppen anbefaler - at både nuværende og tidligere lærere i den naturvidenskabelige faggruppe på Fredericia Gymnasium udveksler ideer og erfaringer i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af fællesfaglige forløb. 2.3 Løbende evaluering Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Løbende evaluering af den enkelte kursists indsats og faglige niveau gennemføres systematisk to gange årligt. Derimod er der ingen systematik i kursisternes løbende evaluering af undervisningen på trods af at procedurerne på dette område ligeledes er beskrevet i kursets evalueringsplan. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau I selvevalueringsrapporten beskriver lærerne at den løbende evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau består af dels kursisternes selvevaluering, dels lærernes evaluering af den enkelte kursist. I den naturvidenskabelige faggruppe får kursisterne en samlet udtalelse. Evalueringerne er skriftlige og dokumenteres i kursisternes studiebøger. Desuden giver lærerne mundtlig feedback til den enkelte kursist i forbindelse med opgaver og spørgsmål i den daglige undervisning. Kursisterne vurderer at lærernes løbende evaluering af deres faglige niveau lever op til forventningerne. Samtidig er kursisterne tilfredse med muligheden for at kunne henvende sig til den enkelte lærer for en uddybning af den skriftlige evaluering. Evaluering af undervisningen Ledelsen har udarbejdet en evalueringsplan der beskriver procedurer for den løbende evaluering af undervisningen. I selvevalueringsrapporten udtrykker ledelsen tilfredshed med den eksisterende evalueringsplan. Tilfredsheden udspringer i høj grad af at ledelsen er sikker på at planen bliver både læst og fulgt af lærerne. Dog har kurset endnu ikke udarbejdet procedurer der sikrer ledelsens indblik i om alle lærere rent faktisk foretager evalueringerne, og på hvilken måde evalueringerne giver anledning til en opfølgning på og justering af undervisningen. På mødet med lærergruppen viste det sig at ikke alle lærere følger den del af kursets evalueringsplan der omhandler kursisternes løbende evaluering af undervisningen. Lærerne gav udtryk for at det skyldes en udbredt forestilling om at ledelsen vil bruge evalueringerne til at kontrollere den enkelte lærers undervisning. En sådan kontrol er lærerne generelt skeptiske over for. De beder derfor kun sjældent og på usystematisk vis kursisterne om at evaluere undervisningen. Kursisterne oplever heller ikke at kurset har en ensartet praksis for løbende evaluering af undervisningen. Kursisterne mener at det er et problem fordi de uden en samlet procedure for evaluering har meget svært ved at formidle eventuelle ønsker om justering af undervisningen til lærerne eller til ledelsen. Dokumentationen viser at ledelsens opfattelse af at evalueringsplanen bliver fulgt, ikke holder stik. Ledelsen bør derfor sikre at lærerne både forstår hensigten med evalueringsplanen og efterlever den. Det kræver at ledelsen er særligt opmærksom på at skabe et klima hvor lærerne indbyrdes og sammen med kursisterne diskuterer, evaluerer og inspirerer hinanden til at udvikle kvaliteten af undervisningen. Dernæst bør ledelsen sikre at den kan indhente oplysninger om evalueringerne og på den baggrund involvere sig i kursets samlede pædagogiske udvikling. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Fredericia Gymnasium sikrer at den løbende evaluering af undervisningen og kursisterne finder sted i henhold til kursets evalueringsplan. 2.4 Den afsluttende prøve Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for den afsluttende prøve. Lærerne udarbejdede eksamensspørgsmålene i fællesskab, men formåede ikke at eksaminere i fællesfaglige problemstillinger. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde De tre lærere deltog i et kursus om eksamen i den naturvidenskabelige faggruppe. På baggrund af dette kursus udformede de eksamensspørgsmålene i fællesskab og bestræbte sig på at mindst to af de tre fag indgik i hvert spørgsmål. Eksaminationen tog dog udgangspunkt i særfaglige spørgsmål hvor der var afsat ca. syv minutter til hvert fag. På mødet fortalte lærerne at det betød at eksamenen blev meget overfladisk, og at mange kursister kun berørte faget kemi sporadisk. På mødet med selvevalueringsgruppen gav lærerne udtryk for at den afsluttende prøve afspejlede at undervisningen bestod af adskilte faglige forløb uden fællesfaglige problemstillinger idet samtlige spørgsmål tog udgangspunkt i særfaglige problemstillinger. Dokumentationen viser at det var meget svært for lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe at eksaminere i de faglige mål og fællesfaglige problemstillinger. Eksamenen blev gennemført som en komprimeret udgave af tre enkeltstående eksaminer. Den afspejlede at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe blev gennemført som enkeltfaglige forløb og ikke som forløb baseret på fællesfaglige problemstillinger. På mødet gav kursisterne udtryk for at det var en fordel at beskæftige sig med alle tre fag i en og samme eksamination. Eksamenen gav dem mulighed for at prioritere de elementer og fag de var dygtigst til. Samtidig mente kursisterne at eksamenen afspejlede en vis sammenhæng mellem fagene fordi nogle af de særfaglige spørgsmål handlede om det samme emne. Første skridt på vejen mod en eksamen der tager udgangspunkt i fællesfaglige emner eller projekter, er at udarbejde undervisningsforløb der kan understøtte eksaminationen. Et udbygget samarbejde mellem kursets lærere i den naturvidenskabelige faggruppe kan medvirke til at understøtte udvekslingen af erfaringer og gode ideer. Samtlige parter på Fredericia Gymnasium kritiserer eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Fredericia Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen havde afsat nogle dage til planlægning af den nye faggruppe, og den havde desuden bevilget et kursus til samtlige lærere i den naturvidenskabelige faggruppe. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Der er uoverensstemmelse mellem lærernes og ledelsens opfattelse af hvordan kurset skal aflønne den løbende, fælles planlægning af den naturvidenskabelige faggruppe. Derfor brugte lærerne kun tid på at planlægge undervisningen i starten af skoleåret hvor ledelsen havde afsat to mødedage til hver lærergruppe. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 Ifølge selvevalueringsrapporten har lærerne i løbet af året haft mulighed for at mødes hver 14. dag en mulighed de har udnyttet de fleste gange. Men da de ikke fik tildelt ekstra ressourcer til formålet, besluttede de sig for ikke at udnytte muligheden. Af mødet med selvevalueringsgruppen fremgår det dog at lærerne ikke gjorde ledelsen opmærksom på at de ønskede at få tildelt ekstra ressourcer til planlægning, koordinering og evaluering af det første undervisningsforløb inden for den naturvidenskabelige faggruppe. Ledelsen på Fredericia Gymnasium vurderede i modsætning til lærerne at der ikke er behov for at kurset afsætter særlige ressourcer til planlægning, koordinering og evaluering af undervisningen i løbet af året. Ifølge ledelsen bør det indgå som en del af den almindelige forberedelsesog undervisningstid. Ledelsen har valgt at stille deletimer til rådighed for at give lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe mulighed for at gennemføre det øgede eksperimentelle arbejde. Dog vurderer ledelsen at øvelser i faget geografi kan gennemføres uden deletimer hvilket betyder at deletimerne udelukkende skal anvendes i fagene biologi og kemi. Kursets ledelse bør i højere grad sikre at lærerne har en fælles planlægning, koordinering og evaluering af den naturvidenskabelige faggruppe. Ledelsen bør gå i dialog med lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe om de gældende rammer for dermed at sikre at de både er tydelige og bliver udnyttet af lærerne. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Fredericia Gymnasium udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Fredericia Gymnasium imødekommer ikke kriterierne for det skriftlige grundlag da kurset endnu ikke har udarbejdet et. Skriftligt grundlag Kurset har nedsat et evalueringsudvalg der består af en række lærere og repræsentanter for ledelsen, herunder rektor. Evalueringsudvalget har udarbejdet en evalueringsplan for blandt andet den løbende evaluering af undervisningen. Desuden er evalueringsudvalget i gang med at koble denne del af kvalitetsarbejdet til kursets overordnede tanker om etableringen af et kvalitetssystem. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Fredericia Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Kurset har nedsat et evalueringsudvalg der skal arbejde med at omsætte bekendtgørelsen til en samlet plan for kvalitetsarbejdet på kurset. Evalueringsudvalget består af både ledelsesrepræsentanter og lærere. Hensigten er at evalueringsudvalget skal komme med forslag til hvordan kursets hidtidige evalueringserfaringer på systematisk vis kan kobles til de nye krav. Processerne Ledelsen betragter kursets evalueringsudvalg som en meget vigtig del af arbejdet med at opbygge en evalueringskultur på Fredericia Gymnasium. Fx har udvalget været med til at foreslå at der i evalueringsplanen er krav om at lærerne skal anvende fem forskellige evalueringsmetoder i løbet af året. Hensigten er at den enkelte lærer gennem afprøvningen af forskellige evalueringsmetoder vil udvikle en bred kompetence i evaluering. Udvalget mener at det er en forudsætning at alle lærere har kendskab til forskellige måder at evaluere på hvis kvalitetsarbejdet skal forankres bredt i lærergruppen. Ledelsen karakteriserer kurset som et sted hvor meget kommer oppefra, dvs. hvor mange ting bliver bestemt eller iværksat af ledelsen. Derfor arbejder primært ledelsesrepræsentanterne i evalueringsudvalget med at fastsætte procedurer for kursets samlede kvalitetssystem. Mødet med lærergruppen viste at lærerne er meget opmærksomme på at udviklingen af et godt kvalitetssystem kræver at ledelsen er lydhør over for lærergruppen og har fingeren på pulsen, dvs. at de tager højde for de vilkår lærerne arbejder under og de kompetencer der er til rådighed. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 Det er godt og centralt at Fredericia Gymnasium starter med at knytte den eksisterende plan for undervisningsevaluering sammen med kvalitetsbekendtgørelsen. Undervisningsevalueringerne kan danne udgangspunkt for en kritisk dialog om opfølgning i faggrupperne eller af den enkelte lærer. Ad den vej kan undervisningsevalueringer medvirke til at gøre kursets kvalitetssystem relevant for både lærere og kursister. Udviklingen af evalueringsprocedurer og i sidste ende en evalueringskultur kræver dog mere end at ledelsen stiller krav om at alle skal gennemføre evalueringerne. Lærerne skal være i stand til kritisk at vurdere og udvikle både undervisningen og evalueringsprocedurerne. Det betyder at diskussionerne mellem lærerne skal være åbne og refleksive og bygge på en generel fortrolighed med evalueringer og erfaring med hvordan kurset bruger evalueringsresultaterne. Evalueringer af fællesfaglige forløb og andre kollektive undervisningsaktiviteter kan ofte være et godt udgangspunkt for at udvikle en evalueringskultur sådan som det er foregået med grundforløbet på Fredericia Gymnasium. En mulighed kunne være at udpege andre fællesfaglige forløb som nøgleområder, fx den naturvidenskabelige faggruppe på hf. Evalueringsgruppen anbefaler - at evalueringsudvalget på Fredericia Gymnasium fortsætter arbejdet med at kæde den løbende evaluering af undervisningen og kursisterne sammen med kursets samlede kvalitetssystem. 3.3 Kvalitetsmål Fredericia Gymnasium imødekommer ikke kriterierne for kvalitetsmål. Kurset har endnu ikke formuleret endelige mål eller procedurer for belysning af de obligatoriske områder, men det har været diskuteret i kursets pædagogiske råd. Kvalitetsmål Kurset bør som et af de næste og meget vigtige led i udviklingsprocessen formulere helt konkrete kvalitetsmål for hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktiviteter der skal evalueres eller belyses. Kvalitetsmålene skal være så klare at lærerne og ledelsen efterfølgende kan vurdere i hvilken udstrækning den givne aktivitet har den ønskede kvalitet dvs. om kurset handler i overensstemmelse med værdigrundlaget og de overordnede strategiske mål. Formuleringen af kvalitetsmål giver en klar bevidsthed omkring målene for både det konkrete evalueringsarbejde og kursets videre arbejde med undervisningen mv. Evalueringsgruppen anbefaler - at Fredericia Gymnasium konsekvent udarbejder kvalitetsmål forud for selvevaluering af et nøgleområde eller indsamling af dokumentation i relation til de obligatoriske områder. 3.4 Evalueringsområder Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Grundforløbet på stx har været udpeget som nøgleområde og er blevet evalueret, men kurset har endnu ikke udarbejdet procedurer for hvordan nye nøgleområder bliver udpeget, eller hvem der skal gøre det. Samtidig er der ingen praksis for at evaluere de obligatoriske områder. Nøgleområder og obligatoriske områder Det skriftlige grundlag beskriver en række aktiviteter i forbindelse med de obligatoriske områder, men ikke procedurer der belyser områderne. Ifølge selvevalueringsrapporten er nogle af de obligatoriske områder blevet belyst gennem brugen af spørgeskemaer, men at kurset fremover vil anvende flere forskellige metoder til at undersøge de obligatoriske områder. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Af selvevalueringsrapporten fremgår det at ledelsen har udvalgt det første nøgleområde grundforløbet på stx og at de regner med at nye områder vil give sig selv på baggrund af forslag fra fx pædagogisk råd, elevråd eller ledelsen. Fredericia Gymnasium er godt på vej mod et fornuftigt arbejde med nøgleområderne. Det nuværende nøgleområde er udvalgt strategisk i forhold til de nye tiltag i gymnasiereformen. Det er dog meget vigtigt at kurset fastsætter en procedure for hvordan nøgleområder i fremtiden udpeges, herunder at områder vedrørende hf-uddannelsen ligeledes bliver gjort til nøgleområde i kvalitetsarbejdet. Desuden er det centralt at kurset overvejer hvordan den ønsker at arbejde med de obligatoriske områder, og hvilken rolle områderne skal spille i det samlede kvalitetsarbejde. 3.5 Andre evalueringer Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Kurset har en omfattende plan for den løbende evaluering af undervisningen, men mange lærere tilkendegiver at de ikke følger planens retningslinjer om løbende evaluering af undervisningen. Undervisningsevaluering Kurset er i gang med at udarbejde en samlet plan for kvalitetsarbejdet hvori planen for kursisternes løbende evaluering af undervisningen ligeledes indgår. Dog har kurset ikke på nuværende tidspunkt en udbredt fælles praksis for undervisningsevaluering. En vigtig forudsætning for at det samlede kvalitetssystem på længere sigt bliver forankret i lærergruppen, er at resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen bliver inddraget som del af den samlede systematiske udvikling af undervisningen. Derfor er evalueringsudvalgets arbejde med denne sammenkobling af procedurerne et skridt i den rigtige retning. Evalueringsgruppen anbefaler - at resultaterne af undervisningsevalueringerne inddrages i det samlede kvalitetssystem på Fredericia Gymnasium. 3.6 Opfølgning Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning da kurset endnu ikke har udviklet et samlet kvalitetssystem eller udarbejdet procedurer for opfølgningen på evalueringer. Dermed ikke være sagt at kurset ikke har fulgt op på tidligere evalueringer, men det betyder at opfølgningen ikke er sket på systematisk vis. I selvevalueringsrapporten giver ledelsen udtryk for at en procedure for opfølgning på evalueringer vil blive indarbejdet som en del af kursets samlede systematiske kvalitetsarbejde. Opfølgning og kvalitetsmål Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, skal opfølgning tage udgangspunkt i kvalitetsmålene. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset finder ud af at de nedskrevne kvalitetsmål enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som en skole har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger ude i fremtiden, og som kurset ikke behøver at koncentrere sig om nu. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15