Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium"

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 11 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 15

5 1 Indledning Fredericia Gymnasium har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan Fredericia Gymnasium konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra Fredericia Gymnasium og HF er gennemgående af god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver kursets praksis på evalueringens to temaer, men indeholder kun en begrænset mængde refleksioner. Besøget gav megen nyttig viden som dels bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at Fredericia Gymnasium skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Fredericia Gymnasium udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for planlægningsprocessen. Lærerne har meget overordnet planlagt undervisningen i fællesskab idet de besluttede hvilke emner der skulle indgå i undervisningen. Dog har gruppen ikke anvendt de faglige mål i læreplanen og uddannelsesbekendtgørelsen som udgangspunkt for den fælles planlægning. Overordnet planlægning Planlægningen af det første forløb i den naturvidenskabelige faggruppe var en kort proces. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at den indledende planlægning hovedsageligt forløb over to mødedage i starten af skoleåret. Her blev de tre lærere i fællesskab enige om hvilke emner der skulle indgå i de tre fag. Derudover mødtes lærerne jævnligt i løbet af året, dvs. ca. hver anden uge. Alle de naturvidenskabelige lærere var derudover på et 15 timers kursus som omhandlede etablering af den naturvidenskabelige faggruppe og formulering af fællesfaglige eksamensspørgsmål. På mødet gav ledelsen udtryk for at hensigten med dette kursus var at gøre lærerne i stand til at planlægge undervisningen og udarbejde eksamensspørgsmål i henhold til læreplanens intention. Dokumentationen viser at ledelsens intentioner om at kurset skulle understøtte planlægningsprocessen og tydeliggøre formålet med faggruppen og den afsluttende eksamen ikke fungerede optimalt for de tre lærere i selvevalueringsgruppen. I selvevalueringsrapporten skriver lærerne at intentionerne forblev uklare igennem hele forløbet. Planlægningen af faggruppens undervisning var derfor hovedsageligt en gentagelse af planlægningen i de særfaglige forløb som lærerne gennemførte under den tidligere hf-bekendtgørelse. Brug af læreplan og hf-bekendtgørelse På mødet tilkendegav selvevalueringsgruppen at planlægningsprocessen ikke tog udgangspunkt i de faglige mål i læreplanen eller de overfaglige mål i kompetencekataloget (jf. bilag 5 til uddannelsesbekendtgørelsen). Planlægningen af den faglige progression i undervisningen tog i stedet udgangspunkt i den særfaglige progression som lærerne var vant til at arbejde med i de enkelte fag, og som de derfor var fortrolige med. På mødet gav lærerne udtryk for at de grundlæggende intentioner med den naturvidenskabelige faggruppe er uklare, og at læreplanen derfor er meget vanskelig at arbejde med. Lærerne formåede ikke at planlægge et forløb med en tydelig sammenhæng mellem undervisning og eksamen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 Desuden har første år med den naturvidenskabelige faggruppe ikke i tilstrækkelig grad tydeliggjort for lærergruppen hvordan den kan arbejde med fællesfaglige problemstillinger. Gruppen vurderer at den stadig mangler målrettet kompetenceudvikling for at kunne opfylde kravet. Lærergruppen har ikke været god nok til at sikre at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe opfyldte kravene i læreplanen og kompetencekataloget. Da læreplanen stiller en række nye krav om blandt andet sammenhæng mellem de tre fag i faggruppen og planlægning af en fælles progression i blandt andet arbejdsformerne, er det nødvendigt at lærerne løbende inddrager de faglige mål og målene i kompetencekataloget i planlægningen af undervisningen. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe på Fredericia Gymnasium tager udgangspunkt i de faglige mål i læreplanen og i fællesskab planlægger progression i emne- og projektperioder i overensstemmelse med læreplanen og kompetencekataloget. 2.2 Gennemførelse af undervisningen Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen i de tre fag forløb parallelt og tog udgangspunkt i en række fælles emner. Men den særfaglige undervisning blev i løbet af året prioriteret på bekostning af undervisningen i de fællesfaglige problemstillinger. På mødet med selvevalueringsgruppen gav lærerne udtryk for at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe bestod af tre parallelle forløb på trods af at lærerne havde planlagt fælles emner i de tre fag. Lærerne oplevede at de ville være gået på kompromis med deres faglighed hvis undervisningen havde taget udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger, og det var de ikke parate til. Desuden gav lærerne udtryk for at kursisterne generelt ikke ville være i stand til at matche de faglige krav som læreplanen stiller til det tværfaglige arbejde særligt ikke i starten af skoleåret. I det eksperimentelle arbejde var der derfor ikke en tydelig kobling mellem de tre fag, og der var heller ingen vekslen mellem særfaglig grundviden og fællesfaglige emne- og projektarbejder. To forløb med samme overordnede emner vand og fødevarer indeholdt problemstillinger der blev behandlet særskilt inden for hvert fag. De fællesfaglige produkter var primært journaler og rapporter hvilket betød at der ikke blev gennemført fællesfaglige projektarbejder. På mødet gav kursisterne udtryk for at de i løbet af året oplevede sammenhæng mellem fagene biologi og geografi, men opfattede faget kemi som løsrevet fra denne sammenhæng. De var tilfredse med at lærerne underviste parallelt i de tre fag. Dog manglede kursisterne en tydeligere sammenkædning af fagene for at forstå hvordan de tilsammen kan belyse en fællesfaglig problemstilling. På trods af de dårlige erfaringer fortsætter lærergruppen i dette skoleår med at gennemføre et undervisningsforløb med tilsvarende indhold. På mødet med selvevalueringsgruppen beklagede de tre lærere at de på grund af travlhed og tidspres har været nødt til at gentage et forløb de mente var mere særfagligt end intentionen er i læreplanen. Samtidig mente de ikke at kurset har afsat tilstrækkelige ressourcer til at udvikle og gennemføre et undervisningsforløb der i højere grad opfylder kravene. Derfor så lærerne ingen anden løsning end at gentage undervisningen fra sidste år. Både selvevalueringsrapporten og møderne med kursister og lærere viser at det samlet set ikke er lykkedes at sammenkæde de fællesfaglige aspekter i de to valgte emner. Dette problem er lærerne godt klar over, men de er i tvivl om hvordan de kan skabe denne sammenkædning fremover. Hvis den naturvidenskabelige faggruppe skal fremstå som en gruppe der drager nytte af de tre forskellige fag, er det helt centralt at lærerne gennemfører forløb med blandt andet feltarbejder Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 og eksperimenter der i praksis tydeliggør styrken ved at kombinere fagene. Den enkelte lærergruppe bør have grundlæggende diskussioner om hvordan den kan gennemføre vellykkede fællesfaglige forløb. I den forbindelse kunne det være gavnligt hvis lærerne valgte at samarbejde med de lærere der tidligere har undervist i den naturvidenskabelige faggruppe på kurset, og herigennem udvekslede ideer og erfaringer. Evalueringsgruppen anbefaler - at både nuværende og tidligere lærere i den naturvidenskabelige faggruppe på Fredericia Gymnasium udveksler ideer og erfaringer i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af fællesfaglige forløb. 2.3 Løbende evaluering Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Løbende evaluering af den enkelte kursists indsats og faglige niveau gennemføres systematisk to gange årligt. Derimod er der ingen systematik i kursisternes løbende evaluering af undervisningen på trods af at procedurerne på dette område ligeledes er beskrevet i kursets evalueringsplan. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau I selvevalueringsrapporten beskriver lærerne at den løbende evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau består af dels kursisternes selvevaluering, dels lærernes evaluering af den enkelte kursist. I den naturvidenskabelige faggruppe får kursisterne en samlet udtalelse. Evalueringerne er skriftlige og dokumenteres i kursisternes studiebøger. Desuden giver lærerne mundtlig feedback til den enkelte kursist i forbindelse med opgaver og spørgsmål i den daglige undervisning. Kursisterne vurderer at lærernes løbende evaluering af deres faglige niveau lever op til forventningerne. Samtidig er kursisterne tilfredse med muligheden for at kunne henvende sig til den enkelte lærer for en uddybning af den skriftlige evaluering. Evaluering af undervisningen Ledelsen har udarbejdet en evalueringsplan der beskriver procedurer for den løbende evaluering af undervisningen. I selvevalueringsrapporten udtrykker ledelsen tilfredshed med den eksisterende evalueringsplan. Tilfredsheden udspringer i høj grad af at ledelsen er sikker på at planen bliver både læst og fulgt af lærerne. Dog har kurset endnu ikke udarbejdet procedurer der sikrer ledelsens indblik i om alle lærere rent faktisk foretager evalueringerne, og på hvilken måde evalueringerne giver anledning til en opfølgning på og justering af undervisningen. På mødet med lærergruppen viste det sig at ikke alle lærere følger den del af kursets evalueringsplan der omhandler kursisternes løbende evaluering af undervisningen. Lærerne gav udtryk for at det skyldes en udbredt forestilling om at ledelsen vil bruge evalueringerne til at kontrollere den enkelte lærers undervisning. En sådan kontrol er lærerne generelt skeptiske over for. De beder derfor kun sjældent og på usystematisk vis kursisterne om at evaluere undervisningen. Kursisterne oplever heller ikke at kurset har en ensartet praksis for løbende evaluering af undervisningen. Kursisterne mener at det er et problem fordi de uden en samlet procedure for evaluering har meget svært ved at formidle eventuelle ønsker om justering af undervisningen til lærerne eller til ledelsen. Dokumentationen viser at ledelsens opfattelse af at evalueringsplanen bliver fulgt, ikke holder stik. Ledelsen bør derfor sikre at lærerne både forstår hensigten med evalueringsplanen og efterlever den. Det kræver at ledelsen er særligt opmærksom på at skabe et klima hvor lærerne indbyrdes og sammen med kursisterne diskuterer, evaluerer og inspirerer hinanden til at udvikle kvaliteten af undervisningen. Dernæst bør ledelsen sikre at den kan indhente oplysninger om evalueringerne og på den baggrund involvere sig i kursets samlede pædagogiske udvikling. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på Fredericia Gymnasium sikrer at den løbende evaluering af undervisningen og kursisterne finder sted i henhold til kursets evalueringsplan. 2.4 Den afsluttende prøve Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for den afsluttende prøve. Lærerne udarbejdede eksamensspørgsmålene i fællesskab, men formåede ikke at eksaminere i fællesfaglige problemstillinger. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde De tre lærere deltog i et kursus om eksamen i den naturvidenskabelige faggruppe. På baggrund af dette kursus udformede de eksamensspørgsmålene i fællesskab og bestræbte sig på at mindst to af de tre fag indgik i hvert spørgsmål. Eksaminationen tog dog udgangspunkt i særfaglige spørgsmål hvor der var afsat ca. syv minutter til hvert fag. På mødet fortalte lærerne at det betød at eksamenen blev meget overfladisk, og at mange kursister kun berørte faget kemi sporadisk. På mødet med selvevalueringsgruppen gav lærerne udtryk for at den afsluttende prøve afspejlede at undervisningen bestod af adskilte faglige forløb uden fællesfaglige problemstillinger idet samtlige spørgsmål tog udgangspunkt i særfaglige problemstillinger. Dokumentationen viser at det var meget svært for lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe at eksaminere i de faglige mål og fællesfaglige problemstillinger. Eksamenen blev gennemført som en komprimeret udgave af tre enkeltstående eksaminer. Den afspejlede at undervisningen i den naturvidenskabelige faggruppe blev gennemført som enkeltfaglige forløb og ikke som forløb baseret på fællesfaglige problemstillinger. På mødet gav kursisterne udtryk for at det var en fordel at beskæftige sig med alle tre fag i en og samme eksamination. Eksamenen gav dem mulighed for at prioritere de elementer og fag de var dygtigst til. Samtidig mente kursisterne at eksamenen afspejlede en vis sammenhæng mellem fagene fordi nogle af de særfaglige spørgsmål handlede om det samme emne. Første skridt på vejen mod en eksamen der tager udgangspunkt i fællesfaglige emner eller projekter, er at udarbejde undervisningsforløb der kan understøtte eksaminationen. Et udbygget samarbejde mellem kursets lærere i den naturvidenskabelige faggruppe kan medvirke til at understøtte udvekslingen af erfaringer og gode ideer. Samtlige parter på Fredericia Gymnasium kritiserer eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer Fredericia Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen havde afsat nogle dage til planlægning af den nye faggruppe, og den havde desuden bevilget et kursus til samtlige lærere i den naturvidenskabelige faggruppe. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Der er uoverensstemmelse mellem lærernes og ledelsens opfattelse af hvordan kurset skal aflønne den løbende, fælles planlægning af den naturvidenskabelige faggruppe. Derfor brugte lærerne kun tid på at planlægge undervisningen i starten af skoleåret hvor ledelsen havde afsat to mødedage til hver lærergruppe. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 Ifølge selvevalueringsrapporten har lærerne i løbet af året haft mulighed for at mødes hver 14. dag en mulighed de har udnyttet de fleste gange. Men da de ikke fik tildelt ekstra ressourcer til formålet, besluttede de sig for ikke at udnytte muligheden. Af mødet med selvevalueringsgruppen fremgår det dog at lærerne ikke gjorde ledelsen opmærksom på at de ønskede at få tildelt ekstra ressourcer til planlægning, koordinering og evaluering af det første undervisningsforløb inden for den naturvidenskabelige faggruppe. Ledelsen på Fredericia Gymnasium vurderede i modsætning til lærerne at der ikke er behov for at kurset afsætter særlige ressourcer til planlægning, koordinering og evaluering af undervisningen i løbet af året. Ifølge ledelsen bør det indgå som en del af den almindelige forberedelsesog undervisningstid. Ledelsen har valgt at stille deletimer til rådighed for at give lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe mulighed for at gennemføre det øgede eksperimentelle arbejde. Dog vurderer ledelsen at øvelser i faget geografi kan gennemføres uden deletimer hvilket betyder at deletimerne udelukkende skal anvendes i fagene biologi og kemi. Kursets ledelse bør i højere grad sikre at lærerne har en fælles planlægning, koordinering og evaluering af den naturvidenskabelige faggruppe. Ledelsen bør gå i dialog med lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe om de gældende rammer for dermed at sikre at de både er tydelige og bliver udnyttet af lærerne. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan Fredericia Gymnasium udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag Fredericia Gymnasium imødekommer ikke kriterierne for det skriftlige grundlag da kurset endnu ikke har udarbejdet et. Skriftligt grundlag Kurset har nedsat et evalueringsudvalg der består af en række lærere og repræsentanter for ledelsen, herunder rektor. Evalueringsudvalget har udarbejdet en evalueringsplan for blandt andet den løbende evaluering af undervisningen. Desuden er evalueringsudvalget i gang med at koble denne del af kvalitetsarbejdet til kursets overordnede tanker om etableringen af et kvalitetssystem. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag Fredericia Gymnasium imødekommer i rimelig grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag. Kurset har nedsat et evalueringsudvalg der skal arbejde med at omsætte bekendtgørelsen til en samlet plan for kvalitetsarbejdet på kurset. Evalueringsudvalget består af både ledelsesrepræsentanter og lærere. Hensigten er at evalueringsudvalget skal komme med forslag til hvordan kursets hidtidige evalueringserfaringer på systematisk vis kan kobles til de nye krav. Processerne Ledelsen betragter kursets evalueringsudvalg som en meget vigtig del af arbejdet med at opbygge en evalueringskultur på Fredericia Gymnasium. Fx har udvalget været med til at foreslå at der i evalueringsplanen er krav om at lærerne skal anvende fem forskellige evalueringsmetoder i løbet af året. Hensigten er at den enkelte lærer gennem afprøvningen af forskellige evalueringsmetoder vil udvikle en bred kompetence i evaluering. Udvalget mener at det er en forudsætning at alle lærere har kendskab til forskellige måder at evaluere på hvis kvalitetsarbejdet skal forankres bredt i lærergruppen. Ledelsen karakteriserer kurset som et sted hvor meget kommer oppefra, dvs. hvor mange ting bliver bestemt eller iværksat af ledelsen. Derfor arbejder primært ledelsesrepræsentanterne i evalueringsudvalget med at fastsætte procedurer for kursets samlede kvalitetssystem. Mødet med lærergruppen viste at lærerne er meget opmærksomme på at udviklingen af et godt kvalitetssystem kræver at ledelsen er lydhør over for lærergruppen og har fingeren på pulsen, dvs. at de tager højde for de vilkår lærerne arbejder under og de kompetencer der er til rådighed. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 Det er godt og centralt at Fredericia Gymnasium starter med at knytte den eksisterende plan for undervisningsevaluering sammen med kvalitetsbekendtgørelsen. Undervisningsevalueringerne kan danne udgangspunkt for en kritisk dialog om opfølgning i faggrupperne eller af den enkelte lærer. Ad den vej kan undervisningsevalueringer medvirke til at gøre kursets kvalitetssystem relevant for både lærere og kursister. Udviklingen af evalueringsprocedurer og i sidste ende en evalueringskultur kræver dog mere end at ledelsen stiller krav om at alle skal gennemføre evalueringerne. Lærerne skal være i stand til kritisk at vurdere og udvikle både undervisningen og evalueringsprocedurerne. Det betyder at diskussionerne mellem lærerne skal være åbne og refleksive og bygge på en generel fortrolighed med evalueringer og erfaring med hvordan kurset bruger evalueringsresultaterne. Evalueringer af fællesfaglige forløb og andre kollektive undervisningsaktiviteter kan ofte være et godt udgangspunkt for at udvikle en evalueringskultur sådan som det er foregået med grundforløbet på Fredericia Gymnasium. En mulighed kunne være at udpege andre fællesfaglige forløb som nøgleområder, fx den naturvidenskabelige faggruppe på hf. Evalueringsgruppen anbefaler - at evalueringsudvalget på Fredericia Gymnasium fortsætter arbejdet med at kæde den løbende evaluering af undervisningen og kursisterne sammen med kursets samlede kvalitetssystem. 3.3 Kvalitetsmål Fredericia Gymnasium imødekommer ikke kriterierne for kvalitetsmål. Kurset har endnu ikke formuleret endelige mål eller procedurer for belysning af de obligatoriske områder, men det har været diskuteret i kursets pædagogiske råd. Kvalitetsmål Kurset bør som et af de næste og meget vigtige led i udviklingsprocessen formulere helt konkrete kvalitetsmål for hvad kurset ønsker at opnå med de givne aktiviteter der skal evalueres eller belyses. Kvalitetsmålene skal være så klare at lærerne og ledelsen efterfølgende kan vurdere i hvilken udstrækning den givne aktivitet har den ønskede kvalitet dvs. om kurset handler i overensstemmelse med værdigrundlaget og de overordnede strategiske mål. Formuleringen af kvalitetsmål giver en klar bevidsthed omkring målene for både det konkrete evalueringsarbejde og kursets videre arbejde med undervisningen mv. Evalueringsgruppen anbefaler - at Fredericia Gymnasium konsekvent udarbejder kvalitetsmål forud for selvevaluering af et nøgleområde eller indsamling af dokumentation i relation til de obligatoriske områder. 3.4 Evalueringsområder Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for evalueringsområder. Grundforløbet på stx har været udpeget som nøgleområde og er blevet evalueret, men kurset har endnu ikke udarbejdet procedurer for hvordan nye nøgleområder bliver udpeget, eller hvem der skal gøre det. Samtidig er der ingen praksis for at evaluere de obligatoriske områder. Nøgleområder og obligatoriske områder Det skriftlige grundlag beskriver en række aktiviteter i forbindelse med de obligatoriske områder, men ikke procedurer der belyser områderne. Ifølge selvevalueringsrapporten er nogle af de obligatoriske områder blevet belyst gennem brugen af spørgeskemaer, men at kurset fremover vil anvende flere forskellige metoder til at undersøge de obligatoriske områder. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Af selvevalueringsrapporten fremgår det at ledelsen har udvalgt det første nøgleområde grundforløbet på stx og at de regner med at nye områder vil give sig selv på baggrund af forslag fra fx pædagogisk råd, elevråd eller ledelsen. Fredericia Gymnasium er godt på vej mod et fornuftigt arbejde med nøgleområderne. Det nuværende nøgleområde er udvalgt strategisk i forhold til de nye tiltag i gymnasiereformen. Det er dog meget vigtigt at kurset fastsætter en procedure for hvordan nøgleområder i fremtiden udpeges, herunder at områder vedrørende hf-uddannelsen ligeledes bliver gjort til nøgleområde i kvalitetsarbejdet. Desuden er det centralt at kurset overvejer hvordan den ønsker at arbejde med de obligatoriske områder, og hvilken rolle områderne skal spille i det samlede kvalitetsarbejde. 3.5 Andre evalueringer Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Kurset har en omfattende plan for den løbende evaluering af undervisningen, men mange lærere tilkendegiver at de ikke følger planens retningslinjer om løbende evaluering af undervisningen. Undervisningsevaluering Kurset er i gang med at udarbejde en samlet plan for kvalitetsarbejdet hvori planen for kursisternes løbende evaluering af undervisningen ligeledes indgår. Dog har kurset ikke på nuværende tidspunkt en udbredt fælles praksis for undervisningsevaluering. En vigtig forudsætning for at det samlede kvalitetssystem på længere sigt bliver forankret i lærergruppen, er at resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen bliver inddraget som del af den samlede systematiske udvikling af undervisningen. Derfor er evalueringsudvalgets arbejde med denne sammenkobling af procedurerne et skridt i den rigtige retning. Evalueringsgruppen anbefaler - at resultaterne af undervisningsevalueringerne inddrages i det samlede kvalitetssystem på Fredericia Gymnasium. 3.6 Opfølgning Fredericia Gymnasium imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning da kurset endnu ikke har udviklet et samlet kvalitetssystem eller udarbejdet procedurer for opfølgningen på evalueringer. Dermed ikke være sagt at kurset ikke har fulgt op på tidligere evalueringer, men det betyder at opfølgningen ikke er sket på systematisk vis. I selvevalueringsrapporten giver ledelsen udtryk for at en procedure for opfølgning på evalueringer vil blive indarbejdet som en del af kursets samlede systematiske kvalitetsarbejde. Opfølgning og kvalitetsmål Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, skal opfølgning tage udgangspunkt i kvalitetsmålene. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset finder ud af at de nedskrevne kvalitetsmål enten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Ideelt set bør en evaluering efter et passende tidsrum følges op af en vurdering af om de forskellige tiltag og ændringer der blev iværksat i forlængelse af opfølgningsplanen har haft den ønskede effekt. Denne vurdering bør ideelt set tage afsæt i de kvalitetsmål der blev udarbejdet forud for evalueringen. At vurdere effekten af de ændringer som en skole har lavet i praksis, er imidlertid en aktivitet der ligger ude i fremtiden, og som kurset ikke behøver at koncentrere sig om nu. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg HF-Kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg HF-Kursus 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf VUC FYN og FYNs HF-kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf VUC FYN og FYNs HF-kursus 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning information og vejledning Læs mere på sde.dk/kvalitet Kvalitetssystemet Syddansk Erhvervsskole Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning...HVIS DU VIL BRUGE

Læs mere

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret Rektor Tønder den 11. august 2016 Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2016 2017 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2006 Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere