UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK STØJREDEGØRELSE

Transkript

1 UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK STØJREDEGØRELSE

2 UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK STØJREDEGØRELSE Revision 0 Dato Udarbejdet af OFK Kontrolleret af JASJ Godkendt af OFK Ref. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 STØJREDEGØRELSE INDHOLD 1. Indledning 1 2. Anlægsarbejder Beskrivelse af anlægsarbejder Etablering af nyt havneareal Etablering af dæmning og bro Eksempler på støjkilders kildestyrker Støjgrænser i forbindelse med anlægsarbejder Vibrationsgrænser i forbindelse med anlægsarbejder Beregningsscenarier for anlægsstøjen Etablering af nyt havneareal Etablering af dæmning og bro Beregningsmetode for anlægsstøjen Beregningseksempler Etablering af nyt havneareal Etablering af dæmning og bro Vurdering af støjbelastninger Vurdering af vibrationer Kumulativ effekt af havneudvidelse og etablering af dæmning/bro Afværgeforanstaltninger Driftsfasen Metode for støjundersøgelsen Forudsætninger for støjundersøgelsen Fordele og ulemper ved anvendt metode for støjundersøgelse Beregningsresultater Vurdering af støjmæssige konsekvenser Vejledende støjgrænser Specielt vedrørende støj fra skibe Vurdering af vibrationer Afværgeforanstaltninger Ikke teknisk resume Anlægsfasen Driftsfasen 23

4 -1 1. INDLEDNING I forbindelse med udarbejdelse af VVM for en udvidelse af Nuuk Havn, er der udarbejdet nærværende redegørelse vedrørende støj- og vibrationsbelastning af omgivelserne i henholdsvis anlægsfasen og driftsfasen for en fremtidig havn på Qeqertat. Udvidelsen omfatter etablering af en ny containerhavn på Qeqertat. Den nye havn skal primært erstatte RAL's aktiviteter på den eksisterende havn i form af håndtering af containere. Figure Nyt havneareal vist med blå skravering og eksisterende havneareal vist med rød skravering. De grønne områder er de arealer, hvor der vil gennemføres nedsprængning af fjeld for opbygning af havnen. I tilknytning til etableringen af den nye havn arbejdes der med to scenarier for adgangsvej til den nye havn. I scenarie 1 benytter trafikken til og fra den nye havn eksisterende veje enten gennem tunnelen under Nuussuaq eller via Sorlaat og Iggianut. I scenarie 2 etableres en ny vejforbindelse mellem Qeqertanut og Borgm. Anniitap aqq. som tilsluttes i det eksisterende kryds ved Pukuf-

5 -2 fik. Denne etableres på en ny dæmning og bro ca. 1,5 km nord for den nye havn med henblik på at tilvejebringe bedre adgangsforhold til den nye havn (Figure 2.1-2). Figure Ny dæmning og bro der illustrerer vejforbindelsen i scenarie 2.

6 -3 2. ANLÆGSARBEJDER 2.1 Beskrivelse af anlægsarbejder Etablering af nyt havneareal Der skal etableres et nyt havneareal på Admiralitetsøerne øst for eksisterende havneareal. Anlægsarbejderne med etablering af det nye havneareal samt kajanlæg omfatter etablering over vand af jord- og stendepoter for ca m 3 overjord samt m 3 fjeld. Der etableres indfatning med spuns for etablering af en ca. 320 m lang kajfront. Støj hidrørende fra anlægsarbejdet er vurderet på baggrund af de anlægsarbejder og faser, som er beskrevet i anlægsprogrammet "Nuuk, Ny havn på Qeqertat", 15/ samt supplerende oplysninger fra Inuplan d. 15/ I fasen med bortgravning af overjord forventes der kørsel af denne til depoter inden for anlægsområdet. Udtagning af overjord foretages med dozere, frontlæssere og gravemaskiner for bortkørsel med lastvogne og dumpers til depot, indbygningssted eller knuseværk. I fasen med sprængningen af fjeld på øerne forventes der kørsel af sten til depoter samt nedknusning og sigtning af stenene. Forberedelse for sprængning af fjeld foretages med selvkørende borerigge. Sprængning foretages med enten ANFO eller Dynamit. Figure Nedsprængningsområder vist med grøn skravering. Det forventes, at der under vand skal sprænges ca m 3 fjeld for uddybning i den sydlige og nordlige ende af den nye kajfront samt yderligere ca. 360 m 3 for en ca. 240 m lang rende ved kajkanten. For den resterende del af den 320 m lange kajfront rammes spunsen ned i løsjorden.

7 -4 Ved jord- og sprængningsarbejderne forventes følgende entreprenørmaskiner at være i drift: 2 dozere 4 store gravemaskiner 4-6 dumpers 2 traktorer 4-6 borerigge 2-4 kompressorer I perioden med mest kørsel regnes med ca. 200 lastvognskørsler pr. dag. På karteringsanlægget forventes følgende entreprenørmaskiner i drift: 2 nedknusningsanlæg 2 sigteanlæg 2 gravemaskiner 4 frontlæssere 10 lastvogne På kajanlægget forventes følgende entreprenørmaskiner at være i drift: 1 uddybningsfartøj (uddybningsfartøj i form af gravemaskine, spandekædemaskine eller lignende) 2 borerigge (for boring af fjeld under vand) 2 rambukke (med hydraulisk hammer, worst case) 2 gavemaskiner 6 lastvogne 1 vibrationstromle Anlægsaktiviteterne foregår som udgangspunkt på hverdage i dagperioden kl Anlægsaktiviteterne foregår over en ca. 1,5 år lang periode. Det skønnes, at nedsprængning af øerne vil tage maksimalt ca. 1 år. Dette svarer til, at der ved hvert sprængningsområde bortsprænges ca m 3 pr. dag. Dette svarer til ca m 3 pr. dag samlet. Knusning af sten vil tage ca. 1½ år til de fraktioner, som ønskes for indbygning i veje, dæmning og kajanlæg. Ramning af spuns vil tage ca. 1 år. I starten af anlægsfasen skal alt maskinelt udstyr køres til anlægsområderne. Hertil kommer mandskabsskure, containere og velfærdscontainere. Ved afslutning af de enkelte delarbejder vil materiellet løbende blive borttransporteret.

8 Etablering af dæmning og bro Der skal etableres ny vejforbindelse, og i nærværende rapport er det antaget, at vejen bliver etableret med en bro. Hvis indsejlingen til Iggia i stedet udformes som tunnelrør, vil det ikke ændre på støjforhold og konklusioner. Figure Anlægsarbejder i forbindelse med etablering af dæmninger og bro. Der foretages fladeudsprængning for vej og fladeudsprængning af fjeldtop i område mod nord for den nye vej vist med rødbrun farve på Figure

9 -6 I sprængningsområdet er der estimeret følgende maskiner i brug: 1 nedknusningsanlæg 1 sigteanlæg 3 borerigge 2 kompressorer 4 gravemaskiner 6 dumpere 2 lastbiler Kørsel til den sydlige dæmning sker via offentlige veje med lastbiler. I anlægsperioden vil dozere arbejde på dæmningerne. Der regnes med en dozer i hver retning, angivet med de røde pile i Figure Spunsarbejde (angivet med grøn farve i Figure 2.1-2) udføres fra pram med 1 rambuk. Den præfabrikerede stålbro ophejses fra pram, og der støbes betondæk på den præfabrikerede stålbro. Til dette arbejde anvendes 2 tårnkraner. Anlægsaktiviteterne foregår som udgangspunkt på hverdage i dagperioden kl Anlægsperioden vil være ca. 13 måneder og det vurderes, at dæmningsstrækningen etableres i en periode på 8 måneder.

10 Eksempler på støjkilders kildestyrker Nedenstående Tabel viser anslåede/skønnede kildestyrker for maskiner i forbindelse med anlægsarbejderne: Tabel Anslåede kildestyrker for maskiner. 2.3 Støjgrænser i forbindelse med anlægsarbejder Der er praksis for at acceptere højere støjgrænser ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder end svarende til støjgrænser for virksomhedsstøj i øvrigt. I Danmark vurderes støj fra bygge- og anlægsarbejder normalt i forhold til støjgrænse på 70 db(a) ved boliger og andre støjfølsomme lokaliteter. Som udgangspunkt skal støjende aktiviteter udføres indenfor almindelig arbejdstid eksempelvis mandag-fredag kl og lørdag kl Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor anlægsarbejder nødvendigvis må udføres på andre tidspunkter, men støjbelastning af boliger og lignende udenfor almindelig arbejdstid bør begrænses mest muligt. 2.4 Vibrationsgrænser i forbindelse med anlægsarbejder Med hensyn til vibrationer må der skelnes mellem risiko for beskadigelse af bygninger og gene for mennesker, som opholder sig i bygningerne. I forhold til risiko for bygningsbeskadigelse opereres som regel med en maksimalt tilladelig vibrationshastighed på 5,0 mm/s for almindelig boligbyggeri. Med hensyn til gene for mennesker er vejledende vibrationsgrænse er KB-vægtet accelerationsniveau på 75 db i boliger. Denne grænseværdi gælder for virksomheder. I forbindelse med midlertidige bygge- og anlægsarbejder anvendes undertiden en 5 db højere grænseværdi.

11 Beregningsscenarier for anlægsstøjen Etablering af nyt havneareal Der er som eksempler beregnet støjudbredelse for følgende tre scenarier: Jord- og sprængningsarbejder med tilhørende karteringsanlæg i det nordlige sprængningsområde Jord- og sprængningsarbejder med tilhørende karteringsanlæg i det sydlige sprængningsområde Ramning af spuns mv. ved kajanlægget Ved vurdering af støj fra anlægsarbejderne skal støjen midles over 8 timer i tilfælde, hvor støjen, som forudsat her, udføres i dagperioden (indenfor almindelig arbejdstid). Der er ikke i støjvurderingen taget stilling til, om de tre scenarier kan forekomme samtidig (på samme dag), men scenarierne vil på grund af relativ stor indbyrdes afstand give maksimale støjbelastninger i forskellige lokaliteter, så den kumulative effekt vil være begrænset. Ved summering af kildestyrker for støjkilder angivet i afsnit for jord/sprængningsarbejder, karteringsanlæg og kajanlæg fås følgende samlede kildestyrker: Jord/sprængningsarbejder: Karteringsanlæg: Kajanlægget: Samlet kildestyrke L WA = 130 db Samlet kildestyrke L WA = 120 db Samlet kildestyrke L WA = 130 db Ovenstående summerede kildestyrker er meget overestimerede, idet langt fra alle støjkilder vil være i drift kontinuert, og idet ikke alle kilder vil være i drift samtidig. Det vurderes, at de samlede kildestyrker kan reduceres med 5 db, og at støjemissionen stadigvæk vil være på den sikre side. En reduktion med 5 db svarer eksempelvis til, at støjkilderne er i maksimal drift i 1/3 af tiden. På dette grundlag er der udført udbredelsesberegninger med følgende kildestyrker: Jord/sprængningsarbejder: Karteringsanlæg: Kajanlægget: Samlet kildestyrke L WA = 125 db Samlet kildestyrke L WA = 115 db Samlet kildestyrke L WA = 125 db Støjen fra selve sprængningen er ikke medregnet i den samlede kildestyrke for jord- og sprængningsarbejderne. Sprængningen vil forårsage en kortvarig støjudsendelse ved hver sprængning. Der forudsættes i størrelsesordenen 10 sprængninger pr. dag. På dette grundlag vurderes det, at sprængningerne udtrykt som middelværdi over en arbejdsdag ikke vil forøge den summerede kildestyrke for maskiner, som indgår i jord- og sprængningsarbejderne. Karteringsanlægget (herunder knuseanlægget) er placeret i et punkt (punktstøjkilde). Støjkilderne for jord- og sprængningsarbejderne er fordelt over et areal på ca m 2, dvs. over et relativt lille område (arealstøjkilde). Aktionsområdet vil ændre sig i løbet af anlægsperioden, idet der vil være en tendens til, at transportafstand fra sprængningslokalitet til knuseanlæg vil blive større med tiden. Arealstøjkilden (jord- og sprængningsarbejderne) er placeret i tilknytning til punktstøjkilden (karteringsanlægget). Støjkilder for kajanlægget er placeret langs kajkanten (linjestøjkilde). For støjkilder repræsenterende jord/sprængningsarbejder og karteringsanlæg er der benyttet et standardfrekvensspektrum for entreprenørmaskiner og for støjkilde repræsenterende kajanlægget, er der regnet med et målt frekvensspektrum for pæleramning.

12 Etablering af dæmning og bro Der er som eksempler beregnet støjudbredelse for følgende to scenarier: Sprængning, knusning og dozer på dæmningerne Ramning af spuns Ved vurdering af støj fra anlægsarbejderne skal støjen midles over 8 timer i tilfælde, hvor støjen som forudsat her udføres i dagperioden (indenfor almindelig arbejdstid). Der er ikke i støjvurderingen taget stilling til, om de to scenarier kan forekomme samtidig (på samme dag), men scenarierne vil på grund af relativ stor indbyrdes afstand give maksimale støjbelastninger i forskellige lokaliteter, så den kumulative effekt vil være begrænset. Ved summering af kildestyrker for støjkilder angivet i afsnit for sprængning/knusning, dozer på dæmningerne og ramning af spuns fås følgende samlede kildestyrker: Sprængning/knusning: Dozer på dæmningerne: Ramning af spuns: Samlet kildestyrke L WA = 130 db Samlet kildestyrke L WA = 115 db Samlet kildestyrke L WA = 125 db Ovenstående summerede kildestyrker er meget overestimerede, idet langt fra alle støjkilder vil være i drift kontinuert, og idet ikke alle kilder vil være i drift samtidig. Det vurderes, at de samlede kildestyrker kan reduceres med 5 db, og at støjemissionen stadigvæk vil være på den sikre side. På dette grundlag er der udført udbredelsesberegninger med følgende kildestyrker: Sprængning/knusning: Dozer på dæmningerne: Ramning af spuns: Samlet kildestyrke L WA = 125 db Samlet kildestyrke L WA = 110 db Samlet kildestyrke L WA = 120 db Støjen fra selve sprængningen er ikke medregnet i den samlede kildestyrke for sprængning/knusning. Sprængningen vil forårsage en kortvarig støjudsendelse ved hver sprængning. Der forudsættes i størrelsesordenen 10 sprængninger pr. dag. På dette grundlag vurderes det, at sprængningerne udtrykt som middelværdi over en arbejdsdag ikke vil forøge den summerede kildestyrke. Støjkilder i tilknytning til sprængning/knusning er fordelt over et mindre areal (arealstøjkilde). Støjkilder repræsenterende dozere på dæmningerne er regnet som linjekilder. Støjkilde repræsenterende ramning af spuns er regnet som en punktkilde. For støjkilder repræsenterende sprængning/knusning og dozere på dæmningerne er der benyttet et standardfrekvensspektrum for entreprenørmaskiner og for støjkilde repræsenterende ramning af spuns er der regnet med et målt frekvensspektrum for pæleramning. 2.6 Beregningsmetode for anlægsstøjen Beregninger er udført efter modellen beskrevet i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Modellen benævnes General Prediction Method. I praksis er beregningerne udført ved hjælp af PC-programmet SoundPLAN version 7.1, som indeholder den nævnte beregningsmodel. Der er i SoundPLAN udarbejdet en rumlig model af området med terræn, bygninger mv.

13 Beregningseksempler Beregningsresultaterne er præsenteret i form af støjudbredelseskort visende støjbelastninger 1,5 m over terræn. Da det eventuelt kan være svært at genkende baggrundskortet, som ligger under støjudbredelseskortet, er der i Figure gengivet et referencekort, som viser højdekurver og bygninger, og hvor bygninger er opdelt i støjfølsomme bygninger (boliger mv.) og mindre støjfølsomme bygninger (erhvervsbygninger). Figure Referencekort med højdekurver og bygninger.

14 Etablering af nyt havneareal Nedenstående Figure 2.7-2, Figure og Figure viser støjudbredelse fra de tre beregningseksempler: Figure Støjudbredelse fra jord- og sprængningsarbejder med tilhørende karteringsanlæg i det nordlige sprængningsområde. Figure Støjudbredelse fra jord- og sprængningsarbejder med tilhørende karteringsanlæg i det sydlige sprængningsområde

15 -12 Figure Ramning af spuns mv. ved kajanlægget Etablering af dæmning og bro Nedenstående Figure og Figure viser støjudbredelse fra de to beregningseksempler: Figure Sprængning/knusning og dozere på dæmninger.

16 -13 Figure Ramning af spuns. 2.8 Vurdering af støjbelastninger På grundlag af de udførte beregningseksempler kan det konkluderes, at ingen støjfølsomme bebyggelser vil være støjbelastet over 70 db(a) i forbindelse med anlægsarbejderne for etableringen af den nye havn. I forbindelse med anlægsarbejderne for anlæg af vej og dæmning vil enkelte støjfølsomme bygninger blive støjbelastet i størrelsesordenen 70 db(a). I tilfælde, hvor støjen fra anlægsarbejderne indeholder tydeligt hørbare impulser, skal det beregnede støjniveau korrigeres med + 5 db. Det er sandsynligt, at støjen i nogle tilfælde indeholder tydeligt hørbare impulser, specielt i tilfælde af ramning. Støjbelastningerne vist i figurerne i afsnit 2.7 er ikke korrigeret med + 5 db. Det kan konkluderes, at heller ikke i tilfælde af korrektion med + 5 db, vil 70 db(a) være overskredet ved støjfølsomme bebyggelser i forbindelse med etableringen af den nye havn. Ved etableringen af vej og dæmning vil flere støjfølsomme bygninger være støjbelastet over 70 db(a) såfremt der skal korrigeres med + 5 db. 2.9 Vurdering af vibrationer Vibrationsgivende anlægsaktiviteter vil finde sted i følgende afstande fra bygninger: Etablering af ny havn, nordlige sprængningsområde, nærmeste bygninger i afstand ca. 125 m mod vest. Etablering af ny havn, sydlige sprængningsområde, nærmeste bygninger i afstand ca. 500 m mod vest. Etablering af ny havn, etablering af kajanlæg, nærmeste bygninger i afstand ca. 400 m mod vest. Etablering af vej og dæmning, nordlige sprængningsområde, nærmeste bygning i afstand ca. 30 m og herudover bygninger i afstand ca. 75 m mod nord.

17 -14 Etablering af vej og dæmning, etablering af spuns, nærmeste bygninger i afstand ca. 100 m mod vest. Vibrationer udbreder sig stort set ikke gennem fjeld. Hvis vibrationer skal udbrede sig, skal det være gennem bløde lag oven på fjeldet, men sådanne lag vil normalt være tynde, og udbredelsen herigennem vil derfor være begrænset. Selve anlægsarbejderne vil ikke være vibrationskritiske på grund af generelt stor afstand til bygninger. Dette gælder også for ramning af spuns. Med hensyn til sprængninger skal anføres, at dette er normalt forekommende ved anlægsopgaver i Grønland, hvor praksis er kun at træffe foranstaltninger i form af vibrationsovervågning og justering af sprængstofmængderne til små mængder ved kritiske sprængninger tæt på eksempelvis dæmning til vandkraftværker. I det aktuelle projekt vil der ikke forekomme sprængninger tæt på kritiske bygningsværker, og sprængningerne vurderes på dette grundlag at være uproblematiske i forhold til vibrationsskader på bygninger. Alt i alt vurderes vibrationer ikke at ville give anledning til overskridelser af grænseværdier i forhold til bygningsbeskadigelse eller i forhold til vibrationsgener for mennesker.

18 Kumulativ effekt af havneudvidelse og etablering af dæmning/bro Der er ikke i støjvurderingen taget stilling til, om etableringen af den nye havn og etableringen af vejforbindelsen med dæmning og bro sker samtidig, men på grund af stor afstand mellem anlægsområderne vil den kumulative effekt være meget begrænset Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsarbejderne består primært i at udføre de belastende aktiviteter på hverdage i dagperioden, idet disse tidsrum er mindst støjfølsomme for naboerne. Herudover forudsættes anvendelse af mindst støjende maskiner og arbejdsmetoder.

19 DRIFTSFASEN 3.1 Metode for støjundersøgelsen Det er vurderet, i hvilket omfang driften af det nye havneområde påvirker støjbelastningerne af omgivelserne. I praksis er det vurderet, i hvilket omfang støjbelastningerne ændres i forhold til den nuværende belastning. Der foreligger ikke kortlægning af støjemissioner fra eksisterende havneområder, og der er ikke med sikkerhed kendskab til hvilke støjemissioner, der vil komme fra de nye havneområder. Det er derfor ikke muligt præcis at beregne støjbelastninger hverken under eksisterende eller fremtidige forhold. Det er derfor valgt, at benytte en model, som er velegnet til vurdering af ændringer i støjbelastninger. Der er tale om en metode, hvor et industriområde tillægges en såkaldt akustisk udnyttelsesgrad. Metoden er eksempelvis beskrevet i rapporten Notat nr. 3, Hensyntagen til støj fra andre virksomheder ved fastsættelse af godkendelsesvilkår, Styringsgruppen vedr. revision af Miljøstyrelsens vejledning 3/1974, udarbejdet af Jørgen Kragh, Lydteknisk Laboratorium, Bygning 352, Lundtoftevej 100, 2800 Lyngby, november Metoden er baseret på, at industriområder opdeles i områder med henholdsvis stor og lille akustisk udnyttelsesgrad. For områder med stor akustisk udnyttelsesgrad regnes med kildestyrke på L WA lig med 70 db/m 2. For områder med lille akustisk udnyttelsesgrad regnes med kildestyrke på L WA lig med 60 db/m 2. Beregninger er udført efter modellen beskrevet i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Modellen benævnes General Prediction Method. I praksis er beregningerne udført ved hjælp af PC-programmet SoundPLAN version 7.1, som indeholder den nævnte beregningsmodel. Der er i SoundPLAN udarbejdet en rumlig model af henholdsvis eksisterende og fremtidige forhold med terræn, bygninger mv.

20 Forudsætninger for støjundersøgelsen Det forudsættes, at udvidelsen af havnen med det nye havneområde medfører, at de støjende aktiviteter flyttes fra det eksisterende havneområde til det nye havneområde. På det eksisterende havneområde forventes i fremtiden mindre støjende industrivirksomheder m.v. Det forudsættes således, at det eksisterende havneområde under eksisterende forhold har en stor akustisk udnyttelsesgrad. Under fremtidige forhold forudsættes det nye havneområde at have en stor akustisk udnyttelsesgrad, mens det eksisterende havneområde forudsættes at have en lille akustisk udnyttelsesgrad. Idet der ikke samtidig vil være aktivitet overalt i områderne, er kildestyrkerne for stor og lille akustisk udnyttelsesgrad reduceret til henholdsvis 65 og 55 db/m 2. Det nye havneområde er arealmæssigt ca. dobbelt så stort som det eksisterende område. Såfremt der regnes med samme kildestyrke pr. arealenhed for eksisterende område i situation for eksisterende forhold og for det nye område i situation for fremtidige forhold, regnes faktisk med en 3,2 db højere resulterende kildestyrke i fremtiden. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og kildestyrken for det nye havneområde er derfor reduceret således, at den absolutte kildestyrke bliver den samme som for eksisterende havneområde under eksisterende forhold. 3.3 Fordele og ulemper ved anvendt metode for støjundersøgelse Metoden har den ulempe, at de beregnede absolutte støjbelastninger under henholdsvis eksisterende og fremtidige forhold ikke nødvendigvis er korrekte. Årsagen er selvfølgelig, at de enkelte virksomheder og aktiviteter ikke er kortlagt og derfor ikke nødvendigvis har støjemissioner som forudsat. Metodens fordel er, at den er simpel og specielt er velegnet til overslagsmæssigt at beregne ændringer i støjbelastninger i tilfælde, hvor der ikke er eksakt viden om støjemissionerne i før- og eftersituationen. 3.4 Beregningsresultater Beregningsresultaterne er fremstillet i form af støjudbredelseskort for henholdsvis eksisterende og fremtidige forhold Figure og Figure Herudover er der fremstillet et kort visende forskel mellem fremtidige og eksisterende forhold (Figure 3.4-3). Kortene viser støjforhold i højden 1,5 m over terræn. Det skal præciseres, at støjudbredelseskortene for henholdsvis eksisterende og fremtidige forhold ikke nødvendigvis viser korrekte støjbelastninger, da støjforholdene som tidligere nævnt ikke er kortlagt. Forskelskortet vurderes at være et godt bud på konsekvensen af havneudvidelsen.

21 -18 Figure Støjudbredelseskort for eksisterende forhold. Figure Støjudbredelseskort for fremtidige forhold.

22 -19 Figure Forskel mellem fremtidige og eksisterende forhold (fremtidig minus eksisterende) 3.5 Vurdering af støjmæssige konsekvenser Det kan konkluderes, at for bebyggelser tæt på eksisterende havneområde falder støjbelastningerne, idet støjemissionen fra det eksisterende havneområde forudsættes at blive reduceret. For bebyggelser længere væk og højere placeret på fjeldet stiger støjbelastningerne. Årsagen er, at det eksisterende havneområde er skærmet af fjeldet, hvad det nye havneområde ikke er. Den større afstand kan ikke kompensere for den manglende skærmning. For at belyse dette forhold er der udført beregning i et punkt placeret højt på fjeldet. Punktets placering er vist på kort over støjbelastninger for fremtidig minus eksisterende forhold (forskelskortet). I nedenstående skema er vist, hvorledes beregningsresultatet for beregningspunktet fremkommer. Eksisterende område Eksisterende område Nyt område efter før efter Kildestyrke pr. m 2 65 db 55 db 61,8 db Areal Resulterende kildestyrke 108,5 db 98,5 db 108,5 db Afstandsdæmpning -71,3 db -71,3 db -74,4 db Terræneffekt +4,6 db +4,6 db +4,3 db Skærmdæmpning -15,8 db -15,8 db -1,3 db Luftabsorption -2,0 db -2,0 db -4,4 db Refleksion +0,1 db +0,1 db +0,6 db Støjbidrag i punkt 24,1 db 14,1 db 33,3 db Samlet støjbidrag Før: 24,1 db Efter: 33,3 db Forskel Fremtidig minus eksisterende: 9,2 db

23 -20 Som anført egner den valgte metode sig ikke til en detaljeret vurdering af de faktiske støjbelastninger. Det kan dog sammenfattende konkluderes, at de under eksisterende forhold mest støjbelastede bebyggelser tættest på eksisterende havneområde i fremtiden opnår en reduktion i støjbelastning i størrelsesordenen 5 db. Bebyggelser længere væk og højere oppe på fjeldet får højere støjbelastninger i fremtiden, men det skal bemærkes, at disse bebyggelser i udgangspositionen er lavt støjbelastede. Selv om disse bebyggelser får højere støjbelastninger, er de dog stadigvæk lavt støjbelastede og mindre støjbelastede end bebyggelserne tættest på eksisterende havneområde. Man kan sige, at bebyggelser tættest på eksisterende havneområde bliver støjmæssigt aflastede, mens områder beliggende i stor afstand fra havnen stiger i støjbelastning fra et lavt niveau til et højere, men stadigvæk lavt niveau. Det forhold, at områder med højere støjbelastninger i den fremtidige situation fortsat er lavt støjbelastede, er illustreret vha. Figure og Figure 3.5-2, som viser henholdsvis områder med stigende støjbelastning og områder med beregnet fremtidig støjbelastning under 35 db. Figure Områder med stigende støjbelastning.

24 -21 Figure Områder med beregnet fremtidig støjbelastning under 35 db. 3.6 Vejledende støjgrænser De vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj er for områder for åben og lav boligbebyggelse og etageboliger jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Ekstern støj fra virksomheder : Tidsrum Åben og lav boligbebyggelse Etageboliger Mandag-fredag kl db 50 db Lørdag kl Mandag-fredag kl db 45 db Lørdag kl Søndag kl Alle dage kl db 40 db Ovenstående støjgrænser gælder for bidraget fra den enkelte virksomhed eller aktivitet og således ikke for den samlede støjbelastning i et område. Støjgrænserne gælder således heller ikke uden videre for den samlede støj fra en havn. Støjen skal midles over følgende tidsrum: Mandag-fredag og søndag kl : mest støjende 8 timer Lørdag kl : 7 timer Lørdag kl : 4 timer Alle dage kl : mest støjende hele time Alle dage kl : mest støjende halve time I forbindelse med planlægning af de nye virksomheder og aktiviteter i det nye havneområde bør ovenstående støjgrænser tilgodeses. 3.7 Specielt vedrørende støj fra skibe Der er praksis for, at støj fra sejlende skibe ikke reguleres af støjgrænser. Med hensyn til støj fra skibe ved kaj er forholdene mere komplicerede. Miljøstyrelsen har i brev til kommuner m.v. anført, at egenstøj fra skibe (støj fra hjælpemotorer og ventilation) ved en virksomheds kaj princi-

25 -22 pielt er en del af virksomhedens støj, men at det kan være nødvendigt at acceptere højere støjgrænser for virksomhedens støj inklusive skibsstøjen, idet virksomhederne normalt ikke har mulighed for at regulere støjen fra skibe, som anløber virksomhedens kaj. 3.8 Vurdering af vibrationer Havneudvidelsen vurderes i forhold til vibrationsbelastning af omgivelserne at være uproblematisk. For eksisterende havneområde vurderes vibrationsbelastningerne at være uændrede eller af lavere styrke. For det nye havneområde vurderes vibrationsbelastninger af omgivelserne at være ubetydelig på grund af stor afstand til følsomme bebyggelser. 3.9 Afværgeforanstaltninger Ved etableringen af de nye støjende aktiviteter på den nye havn, vil der blive taget de nødvendige støjmæssige hensyn i forhold til naboerne, idet støjen så vidt muligt vil blive begrænset ved valg af mindst støjende teknologi, ved dæmpning af støjkilderne (afskærmning eller indkapsling af støjkilder), eller ved begrænsning af støjudbredelsen (støjafskærmning). Herudover vil støjen blive reguleret på normal vis i henhold til miljølovgivningen.

26 IKKE TEKNISK RESUME 4.1 Anlægsfasen I forbindelse med etablering af den nye havn og etablering af ny vej med dæmning og bro skal der fjernes overjord, sprænges fjeld, knuses og sorteres materialer, rammes spuns, etableres dæmninger, ophejses præfabrikeret stålbro mv. Hertil skal benyttes entreprenørmaskiner (dozere, gravemaskiner, frontlæssere, dumpers, traktorer og lastbiler), borerigge, kompressorer, knuseanlæg, sigteanlæg, vibrationstromler, uddybningsfartøj, rambukke, tårnkraner mv. Der er vurderet støjbelastninger ved støjfølsomme bebyggelser i forbindelse med disse anlægsarbejder. Som hovedregel vil anlægsarbejderne kun finde sted på hverdage i dagperioden. På grund af generelt stor afstand til støjfølsomme bebyggelser er det vurderet, at normalt anvendt støjgrænse for anlægsarbejder (70 db ved boliger) i de allerfleste tilfælde vil være overholdt. Kun i forbindelse med anlæg af vej med dæmning og bro er der støjfølsomme bygninger i så kort afstand, at der er risiko for overskridelser af støjgrænsen. Det er vurderet, at overskridelsen kan være op til 5 db afhængig af om støjen skal korrigeres for særligt generende karakter (indhold af tydeligt hørbare impulser). 4.2 Driftsfasen Der etableres ny havn på øerne øst for byen. Eksisterende støjende havneaktiviteter flyttes til den nye havn, mens det eksisterende havneområde fremover vil blive benyttet til mindre støjende erhvervsaktivitet. De støjmæssige konsekvenser er vurderet. Konsekvensen er, at bebyggelser tæt på eksisterende havneområde i fremtiden vil få en mindre støjbelastning, idet støjende aktiviteter rykker længere væk og erstattes af mindre støjende aktiviteter. Bebyggelser i større afstand og højere oppe på fjeldet vil få en højere støjbelastning. Årsagen er, at eksisterende støjende havneaktiviteter her er skærmede af fjeldet, mens de fremtidige støjende havneaktiviteter længere mod øst ikke er skærmede af fjeldet. Den større afstandsdæmpning kan ikke kompensere for den manglende skærmning fra fjeldet. Det skal dog bemærkes, at selvom støjbelastningerne stiger, er de stadigvæk lave i forhold til almindelige støjgrænser for virksomhedsstøj. Man kan sige at støjbelastningerne stiger fra et lavt niveau til et højere, men stadigvæk lavt niveau.