r e noget af at lave film!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "r e noget af at lave film!"

Transkript

1 Ann Eleonora Jørgensen og Trine Dyrholm i Forbrydelser (2004). Foto: Per Arnesen. Jeg vil l æ r e noget af at lave film! Annette K. Olesen A f M ette Hjort 122 Du var et år i Madrid, inden du kom ind på Den Danske Filmskole, og du arbejdede også et stykke tid i tv-miljøet. Hvordan vil du beskrive din vej ind i filmm iljøet? - Jeg arbejdede som bartender i Madrid, men jeg havnede i et miljø, hvor der var kunstnere. Så jeg opdagede pludselig, at man kunne leve af at være kunstner. Det havde jeg aldrig mødt før. Jeg kommer fra en ret klassisk middelklasse-baggrund i forstæderne. Da jeg vendte tilbage til Danmark, var Kanal 2, som var den første private tv-station i Danmark, lige startet. Og Kanal 2 havde ansat alle pionererne på det felt - visionære mennesker som Lotte Larzen og Camilla Miehe-Renard. Unge mennesker m ed energi; folk, der ville noget andet. Jeg vidste ikke rigtigt noget om, hvad der foregik i det miljø, men jeg var lige kommet tilbage fra M adrid og m anglede et job. Igennem et vikarbureau kom

2 jeg så til at sidde i båndarkivet på Kanal 2, hvor jeg skulle sortere og ordne bånd. Da jeg havde været der et par måneder, begyndte jeg at snuse lidt rundt. Jeg kunne mærke, at jeg var interesseret i det, der foregik omkring mig. Jeg fik lov til at være m ed i klipperummet, og de lod mig også prøve at være producerassistent. Mit første møde med klippeprocessen gjorde noget ved mig. Jeg kunne mærke, at jeg havde opdaget noget, som jeg simpelthen blev nødt til at undersøge nærm ere. Hvordan kom du ind på filmskolen? Hvad var det, der gjorde din ansøgning stærk? - Vi skulle aflevere to egne arbejder. Men det var jo før videoens tid. Teknologisk set var det i dinosaurernes tid! Så der var ikke noget krav om, at m an skulle have produceret noget. Jeg havde altid været meget interesseret i at fotografere. Min far var en meget dedikeret amatørfotograf, så fotografi var noget, jeg havde med hjemmefra. Og så havde jeg også altid godt kunnet lide at skrive. Så jeg afleverede en historie og en stillfoto-serie om den person, jeg boede sammen m ed på det tidspunkt. I forbindelse med ansøgningsprocessen er der en bestemt person, som skal nævnes, og det er A rne Bro, der nu er leder af dokumentarafdelingen på filmskolen. Jeg mødte ham tilfældigt, da jeg skulle til at søge ind på skolen. Jeg anede ikke, hvem han var, og han vidste heller ikke, hvem jeg var. Men vi faldt i snak, og jeg fortalte, at jeg havde besluttet m ig for at blive filminstruktør. Jeg havde overhovedet ikke tænkt på m u ligheden af, at jeg måske ikke ville komme ind. Faktisk vidste jeg ikke, hvor svært det var at kom m e ind på skolen. Gudskelov. Og det var min oplevelse, at Arne ligesom bestemte sig for, at jeg skulle ind. Så hver gang jeg skulle til en eller anden prøve, tog jeg forbi ham først, og så coachede han mig. Han holdt mig simpelthen i hånden, og han har fulgt mig lige siden. Jørgen Leth og Mogens Rukov er krediteret som konsulenter på din afgangsfilm, 10:32 tirsdag (1991). H vad har de bidraget med til den film? - Rukov underviste i dramaturgi på skolen og havde dengang lige opdaget Syd Field. Han havde set lyset og tordnede af sted med lineær dramaturgi og plotpunkt dit og plotpunkt dut. Når jeg tænker tilbage, kan jeg i dag sagtens se, hvorfor han mente, at vi havde brug for at vide noget om de ting. Men dengang forekom det mig dødssygt. Den tilgang til dramaturgi lå i mine øjne meget langt fra kunstens væsen, for den gjorde nærm est film til matematik. På det tidspunkt var jeg meget mere optaget af at undersøge forskellige fænomener ud fra en mere tematisk vinkel. Men mit forhold til Rukov var fint, og vi opførte os diplomatisk over for hinanden. Da jeg afleverede mit oplæg til min afgangsfilm, blev det hurtigt tydeligt, at den film, jeg ville lave, var associativt opbygget. 10:32 tirsdag handler om en ung kvinde, der reflekterer over sit forhold til kærligheden og til mænd. Og det gør hun, mens hun pakker sine kasser ud hjemme hos en mand, som hun er ved at flytte ind hos. Historien lå meget langt fra den naturlige historie, og Rukovs reaktion på mit oplæg var: Det forstår jeg ikke noget af; det kan jeg ikke hjælpe dig med. Så vi må finde en anden, der kan hjælpe dig. Han foreslog så Jørgen Leth, som var perfekt, fordi Jørgen selv var nøjagtigt den slags fortæller, som mit oplæg lagde op til. Jeg er meget taknemmelig for, at Rukov og de andre lærere på skolen ikke bare afviste min idé, men faktisk gjorde sig umage for at gøre det 123

3 Annette K. Olesen (f. 1965). Uddannet som instruktør på Den Danske Filmskole, Hendes prisbelønnede afgangsfilm, 10:32 tirsdag - en kærlighedshistorie, er en eksperimenterende kunstfilm, der undersøger en ung kvindes skepsis i forhold til kærligheden, alt imens hun flytter ind hos sin kæreste. Derefter instruerede Olesen kortfilmene Julies balkon (1992) og Ritualer (1993), som med deres blanding af fiktion og dokumentarisme rummer mange af de elementer, der skulle blive kendetegnende for hendes senere spillefilm. Inden hun tog springet til spillefilmproduktion, instruerede hun tillige børnefilmen Tifanfaya (1997) efter en fortælling af Henrik Nordbrandt. I denne film om den forældreløse Tifanfaya og hendes onde slægtninge medvirkede Jesper Christensen, og Olesens møde med skuespilleren blev afgørende. Det var således Christensen og et par andre skuespillere, der også var inspireret af Mike Leighs metode, som tog initiativ til Små ulykker (2002), der vandt Den Blå Engel-prisen i Berlin samme år. På Små ulykker indledte Olesen et stærkt samarbejde med Zentropa-produceren Ib Tardini og den produktive manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson. Et omdrejningspunkt i deres samarbejde er research-begrebet, der har været med til at fremme den idé i det danske filmmiljø, at man ved at lave film kan undersøge og lære noget om forskellige realiteter. Olesen har indtil videre arbejdet sammen med Aakesen på alle sine spillefilm, og hun har videreudviklet sin research-baserede arbejdsmetode ved at justere den i forhold til dogmereglerne (Forbrydelser, 2004); til de udfordringer, der ligger i at arbejde med ikke-professionelle spillere (1:1, 2006); og til de risici, der præger de miljøer, hvor der handles med mennesker og sex (Lille soldat, 2008). Olesen har sideløbende med filmarbejdet udtalt sig offentligt og skarpt bl.a. om Dansk Folkepartis insisteren på et snævert kulturbegreb og om konflikter om kring etnicitet og Danmarks multikulturelle virkelighed. Da krisen omkring Muhammed-tegningerne var mest intens, organiserede hun f.eks. sammen med Najat El Ouargui fra Betty Nansen Teatret en demonstration, der efterlyste dialog og gensidig forståelse. Med mere end demonstranter blev kvindernes offentlige respons på krisen omtalt på bl.a. BBC og Al Jazeera. I forlængelse af demonstrationen blev Olesen inddraget i forskellige arbejdsgrupper og tænketanke, der blev oprettet med henblik på at undgå lignende kriser i fremtiden. Annette K. Olesen har undervist på Den Danske Filmskole og i Cairo inden for rammerne af en innovativ dokumentarfilmuddannelse, der vægter samarbejde med Mellemøsten. 124 muligt for mig at lave min film. Jørgen var utroligt generøs og gavmild, og meget lydhør over for de idéer og tanker, som jeg havde. Bl.a. foreslog han, at vi skulle se en del Godard-film sammen. Jeg havde set en eller to af Godards film og kunne godt lide dem, men jeg havde ligesom ikke hæftet mig ved stilen eller fortælleformen på den måde, ikke ud fra en analytisk vinkel. Så Jørgen bestilte alt, hvad der var af gamle Godard-film på filmmuseet, og så sad vi i museets store biograf, som var lige ved siden af filmskolen dengang, og så Godard-film i to dage, uafbrudt. Vi så næsten alt, hvad han havde lavet, og det var en fuldstændig fantastisk oplevelse. For mig var det som at komme ind i en slikbutik, også fordi Jørgen virkelig forstod mine idéer og tog dem alvorligt. Jørgen betød rigtig, rigtig meget for mig. Han gav mig også nogle helt konkrete råd, som jeg fulgte. H vad var det fo r nogle råd? - Jørgen rådede mig til at skrive lister med scener. Han sagde, Skriv så mange scener, du overhovedet kan kom m e i tanker om. I første omgang skal du ikke bekymre dig om, hvordan de skal organiseres. D u skal

4 bare brainstorme. Så jeg skrev og skrev og skrev. Jørgen læste det hele, og da vi mødtes for at diskutere det, sagde han: Nu skal du vælge de vigtigste. Det var helt, helt simple råd, m en de var baseret på en klassisk Jørgen-måde at gå til det på. Noget andet, han sagde, var: Gå efter lysten, gå efter dér, hvor du kan mærke, at det er interessant, i stedet for at spekulere i taktikker. Stil nogle simple regler op for dig selv - regler, som gør, at din lyst til at engagere dig i materialet kan få lov til at folde sig ud. Det er jo Jørgens system i en nøddeskal. Jeg konstruerede så til sidst en ramme, som fik alle de scener, jeg havde lavet, til at hænge sammen. Jeg skrev en tekst, som blev en voice-over, der udtrykte kvindens tanker, og jeg tror faktisk, det var Jørgens idé. Det blev til en meget mangfoldig, kaleidoskopisk film, med animation og alle mulige mærkelige ting og sager. D u har været involveret i nogle a f de kurser, som Den Danske Filmskole organiserer for folk i branchen. Hvad har du undervist i, og hvor vigtige mener du, at de tilbud er for det danske filmmiljø? - Jeg er med på en mailing-liste fra efteruddannelsen, så på den måde hører jeg tit om kurser og workshops, hvor jeg tænker: D ét ville jeg gerne. Ofte har jeg dog ikke tid, men jeg synes, skolen laver nogle sindssygt gode kurser. For mig virker det, som om de gør meget ud af at holde sig orienteret om, hvor lysten og interessen er ude i branchen. Sammen med Ib Tardini og Per Fly var jeg f.eks. på sådan et to-dages seminar m ed Ken Loach for et stykke tid siden. Torben Skjødt Jensen og jeg lavede på et tidspunkt et andet to-dages seminar om D en korte fortælling. Jeg tror, vi endte med omkring 300 deltagere. Vi ville prøve at indsnævre, hvad en kort fortælling er, hvad dens struktur er. Det var skide sjovt, for vi gjorde det på alle mulige måder. Vi tog reklamefilm-instruktører ind. Og m u sikere og digtere - folk, der beskæftiger sig med den korte fortælling som en slags genre. Vi ville høre, hvordan de arbejdede, og hvordan de strukturerede deres materiale. Og så så vi også en hel masse kortfilm. Jeg har også undervist eleverne på selve filmskolen. I min undervisning har jeg mest koncentreret mig om idé-udvikling, om at få eleverne til at formulere, hvad de gerne vil fortælle deres publikum. Jeg har også lavet nogle kurser i, hvordan man arbejder med skuespillere. Det er jeg også begyndt at gøre med dokum entarfilm eleverne. Og det er ret interessant, fordi de ikke opfatter det som deres gebet, overhovedet. Men det kommer så til at handle meget om, hvad en instruktør er, og om at bevidstgøre dokumentar-eleverne om, at selv om de ikke kommer til at arbejde med skuespillere, så kommer de til at arbejde med medvirkende. Som fremtidige dokum entarfilm-instruktører skal de forstå, at i det øjeblik, man indtager et rum som instruktør - uanset om det er skuespillere eller medvirkende, der befinder sig i det - så er man centrum for det rum. Så man skal være meget bevidst om, hvad man udsender af beskeder, og om, at uanset hvad man gør og siger, så er det instruktion. I øjeblikket er Arne og jeg ved at videreudvikle det kursus, som er rigtig spændende, fordi der er det dér cross-over element. Ib Tardini fra Zentropa har produceret alle dine spillefilm, som alle har manuskript af Kim Fupz Aakeson. Hvordan mødte du disse to mennesker, og hvad er grundlaget for jeres lange samarbejde? - Jeg har i virkeligheden ikke arbejdet sær

5 lig meget sammen med de samme m ennesker. Men det er sandt, at jeg har haft to faste makkere, Ib og Fupz. Jeg tror, det er fordi, vi har kunnet enes om, hvad det er, der gør film interessante, og om, hvordan det er sjovest at arbejde med film. Jeg synes simpelthen, jeg har været så heldig, for det er jo ikke mig, der har opsøgt det samarbejde med Ib og Fupz. Meget i mit arbejdsliv som filminstruktør er opstået ved lykketræf. Det har været som dejlige appelsiner, der er faldet ned i min turban. Jeg havde f.eks. lavet novellefilmen Tifanfaya (1997), hvor jeg havde arbejdet sammen med Jesper Christensen. Med undtagelse af min gode veninde Charlotte Sieling var det første gang, jeg havde mødt en skuespiller, som jeg ikke var bange for. Jeg havde det ret sjovt sammen med ham. Så da han ringede til mig nogle måneder senere, var jeg interesseret i at høre om hans projekt - som endte med at blive til Små ulykker (2002). Maria Rich, Jannie Faurschou og Jesper havde været på et kursus oppe i Nordsjælland med Paul Clements [der har skrevet The Improvised Play: The Work of M ike Leigh (1983), red.], og Fupz var blevet hevet med ind i projektet, fordi han på det tidspunkt boede i samme hus som Jannie. Maria, Jannie, Jesper og Fupz havde så henvendt sig til Ib Tardini og spurgt, om de ikke kunne få lidt håndører til at udvikle en historie med udgangspunkt i nogle karakterer, som skuespillerne havde arbejdet med på Clements-kurset. Ibs svar var, at de først måtte finde en instruktør, for han opfattede instruktøren som ankermand for hele processen. Og Jesper ringede så til mig. De har sikkert haft en lang liste med navne og har formodentlig ringet til flere, der har sagt nej, inden de kontaktede mig. Da Jesper ringede, var jeg ved at søge ind på jordemoderskolen, fordi jeg var klar til at opgive alt det med film. Men da han begyndte at fortælle om den måde, de udviklede karaktererne på, lød det fuldstændig indlysende, at jeg skulle dét. De arbejdede samtidig med dokumentarisme og fiktion, og det interesserede mig rigtig meget. Så jeg tænkte, knald eller fald, lad mig være med i det her. Fupz kendte jeg overhovedet ikke i forvejen. Jeg vidste bare, at han havde skrevet manuskriptet til Den eneste ene (Susanne Bier 1999). M en vi fandt hurtigt sammen. Vi m inder meget om hinanden, tror jeg. Vi har den samme blanding af eksistentiel surhed og ijolleri, som giver en særlig form for humor. Og Ibs facon passede mig også rigtig godt. Han ringede og sagde, at han havde fået at vide, at jeg skulle instruere filmen, og om vi ikke kunne mødes. Så vi mødtes og drak noget kaffe, og Ib smed en helvedes masse smøger på bordet og sagde Jeg har produceret så og så mange spillefilm, kommercielle film, og det gider jeg ikke mere. D et er jeg blevet for gammel til. Jeg vil producere en film, som betyder noget. Han havde ikke produceret så mange film, som han sagde, m en det, han ville sige, var klart, og jeg tænkte bare, That s my man! Så dér var Ib med sin baduse facon og Fupz med sin krøllede, eksistentielle galgenhumor, og så var der mig, som ikke rigtigt tog noget alvorligt, for jeg skulle jo alligevel nok være jordemoder. På en eller anden måde passede det rigtig godt sammen. Du udviklede din særlige arbejdsmetode, som lægger vægt på research og improvisation, igennem Små ulykker... - Ja, jeg lærte utroligt meget af at lave Små ulykker. Jeg fik mulighed for at få al den nødvendige viden om skuespillere, som jeg ikke havde fået på filmskolen. Da jeg blev

6 Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster i Små ulykker (2002). Foto: Connie Arnfred. færdig på filmskolen, havde jeg haft ti dage med skuespillere, på fire år. Nu har uddannelsen jo forandret sig fuldstændig, men på det tidspunkt blev det udelukkende betragtet som vigtigt at lære filminstruktørerne at skrive deres historier og at have et forhold til kamera og lys. Så efter Små ulykker besluttede du, Ib og Fupzjer simpelthen for at fortsæ tte samarbejdet? - Små ulykker startede som et sjovt, lidt hippie-agtigt projekt og endte med at blive en film, som vi alle sammen er rigtig stolte af. Den røg lige ind på filmfestivalen i Berlin og vandt en stor pris. Den oplevelse var fantastisk! Og hvis man har haft sådan en erfaring sammen m ed mennesker, som man ikke er blevet uvenner med undervejs, så er der ingen grund til ikke at fortsætte samarbejdet. Efter Berlin satte Ib, Fupz og jeg os ned og satte ord på, hvad det var, vi ville sammen. Vi fandt frem til en slags mantra, nemlig at vi ville lære noget af at lave film. Vi havde lært så meget af at lave Små ulykker og ville simpelthen fortsætte den proces. Det er sjovt at lave film, når man gør det på en måde, som giver m u lighed for at udforske og undersøge såvel virkeligheden som selve håndværket. Sker det somme tider, at den improvisatoriske og kollaborative proces kommer til at kollidere med dine egne planer for historien og filmen? 127

7 - Ja, helt afgjort. Det bedste eksempel er fra Små ulykker. I den film havde Fupz og jeg forventet, at Søren (Jesper Christensen) og Hanne (Karen-Lise Mynster) ville gå fra hinanden. Søren var sådan en meget skeptisk, meget selvoptaget type, som ikke kunne arbejde på grund af en arbejdsskade, og som ingen lyst havde til at lave eller ændre noget som helst. Vi følte, at karakteren var for kedelig at arbejde med rent dramatisk, så det var meningen, at Hanne skulle gå fra Søren. Vi snakkede derfor med Karen-Lise Mynster om, at hendes karakter nok havde en affære, og det puttede vi ind i en improvisation. Jesper Christensen, som Søren, var rasende. Og efter de der impros debriefede vi dem, og de sagde, Jeg kan ikke gå fra hende, eller, Vi elsker hinanden. Så vi måtte træffe en beslutning. Vi havde allerede fundet en skuespiller til rollen som ejendomsmægleren, der skulle sælge huset, når de blev skilt, og vi havde lavet en hel masse baggrundsarbejde og havde en hel hær parat til at lave scenerne efter skilsmissen. Men skuespillerne/karaktererne nægtede at gå fra hinanden. Til sidst besluttede vi, at historien egentlig ville være mere interessant, hvis vi undgik en ligefrem narrativ udvikling, så vi holdt os til det, som Jesper og Karen-Lise insisterede på i improvisationerne - nemlig, at det, som var interessant, var karakterernes uløselige ægteskabelige krise. Forbrydelser (2004) er en a f de officielle danske dogmefilm. Selv om Dogme på et tidspunkt frembragte noget, der lignede en dogme stil, så kan dogmeudfordringen faktisk tages op på mange forskellige måder. Hvorfor var du interesseret i at lave en dogmefilm? Var derfor dig en naturlig samm enhæng mellem din Mike Leigh-inspirerede filmiske fremgangsmåde og Dogmes insiste ren på autenticitet og sandhed? - Ja, idéen m ed at lave en dogmefilm føltes helt naturlig. Fupz og jeg var allerede i gang med Forbrydelser, inden Ib og Lars [von Trier] snakkede med os om at lave en dogmefilm, så Forbrydelser var ikke fra starten tænkt som dogmefilm. Men der var forskellige grunde til, at det føltes fuldstændig naturligt for mig at fortsætte ind i et dogmeforløb. Igennem Små ulykker havde jeg udviklet en måde at arbejde med skuespillere på, som gjorde, at det overhovedet ikke var problematisk for mig at arbejde, som man gør på en dogmefilm. Det, jeg lærte ved at lave Små ulykker, er, at skuespillerens grundige forankring i en karakter næsten altid er mere interessant end de meninger, jeg måtte have om karakteren. Hvis skuespillernes arbejde med karaktererne er tilstrækkelig grundigt, så bliver deres forankring i karaktererne min garanti for, at der er en form for sandhed og autenticitet i det, de gør, og derfor også i filmen. Det, jeg lærte af Små ulykker, er, at jeg ikke behøver at være alvidende som instruktør. Jeg behøver ikke at vide alt om hver eneste karakter eller om alle detaljer af historien. Dogmereglerne passer godt til den måde at instruere på. Tag f.eks. Kate og de overnaturlige evner, som hun måske har. Norm alt ville det have været snublende let at gøre det klart gennem musik eller lys, om hun havde eller ikke de her evner. Men dogmereglerne tillader ikke den slags manipulationer, og derfor fik Fupz og jeg lov til selv at være i tvivl om, hvorvidt det passede. Kan du beskrive de forskellige faser i dit arbejde med skuespillerne i din dogmefilm? - På baggrund af den lære, vi havde draget af Små ulykker, besluttede vi simpelthen, at skuespillerne ikke m åtte få m anuskriptet, selv om vi faktisk havde skrevet det.

8 Fupz og jeg satte os ned og satte fem-syv ord - centrale karaktertræk - på hver karakter, og så gav vi dem til skuespillerne. Vi forklarede, at vi ikke kunne give dem det fulde manuskript på det tidspunkt, og sagde, at vi håbede, de alligevel ville være m ed i filmen. De skulle så hver især kom me op med tre mennesker, som de havde m ødt i deres liv eller stadigvæk kendte, og som havde så mange som muligt af de her karaktertræk. Når de havde gjort det, skulle de komme til mig og Fupz, en for en, og fortælle om de her tre mennesker. Og så valgte vi den eksisterende person, som vi syntes passede bedst til karakteren. Vi valgte ikke altid den mest indlysende. F.eks. kom Trine [Dyrholm] faktisk med en junkie, m en den, vi valgte for hende, var en enormt pæ n forstadsfrue, hvis psykologiske profil passede meget bedre til den karakter, Trine spiller, end narkomanens. Derefter lavede vi en række improvisationer med karaktererne, og på grundlag af det, vi lærte igennem den proces, skrev vi så det endelige manuskript. Da skuespillerne fik det, havde de mulighed for at komme m ed kommentarer, som vi så brugte i en ny redigering af manuskriptet. Det er min opfattelse, at tolkningerne har den autenticitet og sandhed, som Dogme opfordrer til, netop fordi de er forankret i skuespillernes oplevelser af mennesker, som rent faktisk eksisterer. Trine Dyrholm bliver betragtet som en af Danmarks dygtigste og modigste skuespillere. Hun har haft hovedroller i både Forbrydelser og Lille soldat (2008). Hvad er det ved Trine, du beundrer som instruktør? - Hvad det er, Trine kan? Det kan jeg kun forklare med en historie. Da jeg var ung, var jeg elitegymnast. Og nogle af de ting, jeg lavede som gymnast, var fuldstændig drabelige. Jeg mener, man kan simpelthen dø af det. Men i den forbindelse lærte jeg en form for mental disciplin, som gjorde, at jeg ligesom kunne lobotomere mig selv, blokere for visse tanker. Man bestemmer sig simpelthen for, at det der med, at man kan dø, det er ikke en overvejelse. Man når så vidt, at man ikke længere har bevidstheden om, at man kan dø. Tidligere har jeg også bungee jum- pet, og når m an står på toppen af en kran 56 meter over Københavns Havn og skal til bare at lade sig falde, så bliver man nødt til mentalt at blokere for bevidstheden om, at man kan dø. Sådan er Trine som skuespiller. Trine er i stand til at fjerne alle mentale barrierer - hun laver så at sige en ren kanal og har direkte adgang til en tilstedeværelse her og nu. Hun er i stand til at fjerne ethvert hensyn til eventuel forfængelighed. Hun er i stand til at fjerne angsten for at dø, altså professionelt, dvs. angsten for at lave noget lort simpelthen. Hun er i stand til at fjerne en mulig fornemmelse af, at hun ikke helt forstår, hvad det er, hun laver. Hun er meget, meget speciel. Langt de fleste af os er ikke i stand til at gøre den slags. Det er meget befriende at arbejde med Trine, også fordi hun virkelig oplever sig selv som en del af et team. Kvinder spiller centrale og ret usædvanlige roller i dine film. Jeg tænker f.eks. på fængselspræsten Anna (Ann Eleonora Jørgensen) og på soldaten Lotte (Trine Dyrholm) i hhv. Forbrydelser og Lille soldat. Hvad er dine tanker omkring det at fremstille kvinder på film? - Jeg har tit følt, at filmiske fortællinger viser os m ænd ikke alene som mandlige væsener, men som intetkønnede i den forstand, at de repræsenterer det alment menneskelige. På film har kvinder altid kun repræsenteret det kvindelige. Kvinders 129

9 Mia Lyhne, Luna Worsøe Mollerup, Trine Dyrholm, Petrine Agger, Sonja Richter og Benedikte Hansen i Forbrydelser (2004). Foto: Per Arnesen. tilstedeværelse på filmlæredet har været defineret af køn, og for det meste har det været ensbetydende med det feminine, seksualitet, m oderen osv. Jeg er filminstruktør, kvinde og et reflekterende væsen, så jeg kan ikke undgå at hæfte mig ved, at der findes meget lidt dramatik, som giver kvinder lov til at være intetkøn og repræsentere den alment menneskelige eksistens. Jeg synes, det er interessant at placere kvinder i sådan nogle intetkøns-roller. Men det er ikke noget, jeg har reflekteret over på nogen systematisk måde i mine film. Så på den måde opfatter jeg ikke mig selv som politisk engageret, hvad køn angår. Din tredje spillefilm, 1:1 (2006), udkom m idt under den krise, som M uhammed tegningerne forårsagede. Hvordan påvirkede krisen film ens modtagelse? - J a,1:1, som udspiller sig i et indvandrermiljø og fokuserer på etniske konflikter, udkom lige netop, da alle de ting skete. Så det var let at opfatte den som en film om indvandrerspørgsmål. Men jeg vil helst se mit politiske arbejde som til en vis grad adskilt fra m it filmarbejde, således forstået at når jeg laver film, så vægter jeg den kunstneriske proces - film som en form for kunstnerisk udtryk. Dermed ikke sagt, at mine politiske holdninger ikke kan spores i mine film, men 1:1 er f.eks. en film om frygt, og ikke et stykke filmjournalistik om indvandrerproblem atik og integrationsproblemer. Fordi den udkom netop på det tidspunkt, var det imidlertid svært at få den opfattelse af filmen til at virke overbe-

10 Subhi Hassan og Mohammed-Ali Bakier i 1 :1 (2006). Foto: Per Arnesen. visende. Det, jeg prøver på at sige, er, at det er et spørgsmål om, hvad man vægter - om m an vægter emotionalitet eller politik. I m ine film vægter jeg em otionalitet i de historier, jeg fortæller. Som politisk engageret borger vægter jeg andre ting. M ed undtagelse af tre a f karaktererne er rollerne i 1:1 besat af ikke-professionelle spillere. Brugte du samme fremgangsmåde i denne film som i Små ulykker og Forbrydelser? - I forhold til det med altid at ville lære noget ved at lave film, så drejede 1:1 sig om at se, om den måde, jeg havde arbejdet på m ed Små ulykker og Forbrydelser, også kunne bruges, hvis karaktererne blev spillet af ikke-professionelle. 1:1 var lidt som at sætte sig selv på glatis eller at gå planken ud. Vi havde et færdigt manuskript, men jeg gav ikke spillerne lov til at se det. I stedet udviklede jeg karaktererne lidt efter lidt sammen med dem. Vi koncentrerede os om nogle meget banale situationer som f.eks. at spise middag eller at komme hjem fra skole - ting, som lå tæt på deres liv. Men for at etablere en grænse mellem fiktionens verden og spillernes egne liv gav vi helt fra starten karaktererne andre navne. Da jeg følte, at de var kommet langt nok, begyndte vi at lave scener, men stadigvæk uden at spillerne fik hele manuskriptet. De improviserede på de situationer, de havde fået, og Fupz sad så og tog notater og reviderede manuskriptet, mens vi arbejdede. Den dér helt fantastiske samtale mellem M ohammed-ali Bakier [Shadi], Subhi 131

11 Lorna Brown og Trine Dyrholm i Lille soldat (2008). Foto: Mike Kollöffel. Hassan [Tareq] og faderen, den opstod i en impro. Da så manuskriptet var færdigt, gav vi det til spillerne, hvorefter de alle sam men skulle lære deres replikker. Jeg tænker somme tider, at det var en fejltagelse. De ikke-professionelle spillere blev lige pludselig nervøse og bekymrede sig meget om deres replikker, selv om de var kommet med mange af dem selv. Du kan bede en professionel skuespiller om at improvisere på en følelse, men ikke-professionelle spillere har ikke redskaberne til at begynde at improvisere igen, når de først har fået m anuskriptet. Lille soldat handler om menneskehandel og prostitution. Blev den research, som du normalt laver sammen med din manuskriptforfatter og dine spillere, mere kompliceret som følge a f dette særlige miljø? - Ja, helt afgjort. Trine Dyrholm, som spiller Lotte, arbejdede f.eks. ikke med prostituerede, mens hun researchede sin rolle, fordi det simpelthen var umuligt. De nigerianske kvinder, der arbejder som prostituerede i Danmark, vil ikke på nogen måde være officielle, og de beskytter deres anonymitet i en sådan grad, at det er svært overhovedet at få kontakt til dem. Det lykkedes mig til sidst at møde et par af dem i de huse, hvor de arbejdede, men Fupz fik aldrig lov at komme i nærheden af dem, fordi han er en mand. Vi brugte måneder på at finde en vej ind i miljøet. Selv om Trine aldrig fik kontakt med miljøet, så lykkedes det os at etablere en kontaktperson for Lorna Brown, der spiller Lily, så hun kunne mødes med nogle af kvinderne om natten i byen. Det, jeg siger, er, at jeg behøver ikke være en del af hele research-processen.

12 Hvis jeg kan være med til at muliggøre et m øde mellem Lorna Brown og nogle af de prostituerede kvinder, så behøver jeg ikke selv være til stede. For jeg ved simpelthen, at det, at hun ser de virkelige om stændigheder, som de kvinder lever under, vil give hendes tolkning, og derved også hendes karakter, en dybde. Det er i virkeligheden derfor, jeg arbejder, som jeg gør. Det drejer sig om at konfrontere de klichéer, som vi alle har, med virkeligheden. Jeg behøver ikke konfrontere alle m ine klichéer direkte, men jeg skal kunne få den proces sat i gang for spillerne. Og når jeg ser, hvad de kommer tilbage med, så går det igen og igen op for mig, at de viser mig ting, som jeg aldrig selv ville have fundet på. Er Fupz også m ed i dine igangværende projekter? - Fupz og jeg holder en pause, rent professionelt. Vi snakker meget og drikker kaffe, m en jeg ved, at jeg nu skal videre med noget andet. Jeg har brug for at anbringe mig et sted, hvor jeg ikke har været før. Jeg har gang i et par projekter. Det ene er en filmatisering af en roman, hvilket er noget helt nyt for mig. Det andet er en historie, som foregår i 1972, altså en epokefilm, hvilket betyder, at jeg bevæger mig væk fra min sædvanlige interesse for det, der sker her og nu. Filmatiseringen er et samarbejde m ed den norske m anuskriptforfatter Erlend Loe, som er uddannet på Den Danske Filmskole, men bor i Norge. Og epokefilmen er et samarbejde med både en dansk og en amerikansk m anuskriptforfatter, Dorte W. Høgh og David Weber, og det er noget meget mere Syd Field-agtigt noget. Så jeg bevæger mig virkelig i nye retninger. Jeg kender efterhånden Fupz så godt, at det næsten er som at arbejde med ens ægtemand. Så snart Fupz kommer ind ad døren, ved jeg, om han er glad eller ked af det! Spillefilm 2002 Små ulykker 2004 Forbrydelser : Lille soldat Kort- og dokumentarfilm :32 tirsdag - En kærlighedshistorie 1992 Julies balkon 1993 Ritualer 1997 Tifanfaya 2001 Y - Fædre og sønner cm Tv 2000 Selvsving (tv-serie, to afsnit) 2010 Borgen (fireafsnit) 133

ANN ELEONORA JØRGENSEN INTERVIEW FRYDENLUND LENE KOBBERNAGEL

ANN ELEONORA JØRGENSEN INTERVIEW FRYDENLUND LENE KOBBERNAGEL ANN ELEONORA JØRGENSEN INTERVIEW FRYDENLUND LENE KOBBERNAGEL Ann Eleonora Jørgensen er født i 1965 og uddannet på Statens Teaterskole, 1989 1992. Foto: Claus Nielsen»Jeg ved godt, at det ville være bedst,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv 1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Nye danske don t feel good-film - Et interview med Annette K. Olesen

Nye danske don t feel good-film - Et interview med Annette K. Olesen April 2004 2. årgang nummer 6 gratis forsiden indholdsfortegnelsen forrige side næste side Nye danske don t feel good-film - Et interview med Annette K. Olesen Af HEIDI JØRGENSEN Annette K. Olesens dogmefilm

Læs mere

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K

Ulrich Thomsen INTERVIEW MED ULRICH THOMSEN I FORBINDELSE MED FILMEN KOLLEKTIVET, AF STEEN BLENDSTRUP, FOTO ALEKSANDAR K Han har spillet Bond-skurk og været gennemgående karakter i HBO s Banshee, men før eller siden vender snakken alligevel tilbage til gennembruddet i Festen. Nu genoptager Ulrich Thomsen sit samarbejde med

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Mennesker i verden - Kim Fupz Aakeson om karakter

Mennesker i verden - Kim Fupz Aakeson om karakter Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Mennesker i verden - Kim Fupz Aakeson om karakter Af JESPER GRUBB LAURSEN Med over 20 spillefilm bag sig er Kim Fupz Aakeson uden tvivl en

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Teaterworkshops 2012/2013

Teaterworkshops 2012/2013 Teaterworkshops 2012/2013 på Det Skrå Teater Det Skrå Teater er igen i år mere en glade for at kunne præsenterer årets teaterworkshop 2012/2013 i samarbejde med DATS (Landsforeningen for dramatisk virksomhed)

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Alder, erfaring og åbenhed er med til at gøre sexlivet naturligt og afslappet, mener ægtepar

Alder, erfaring og åbenhed er med til at gøre sexlivet naturligt og afslappet, mener ægtepar Artikel fra Muskelkraft nr. 8, 2001 Det skete i saunaen Alder, erfaring og åbenhed er med til at gøre sexlivet naturligt og afslappet, mener ægtepar Af Jane W. Schelde Tal er ikke ligegyldige. For Susanne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale 360 Undervisningsmateriale Dansk / Drama / Samfundsfag / Billedkunst Elevernes eksemplar E n f o r e s t i l l i n g a f : N i l s P. M u n k, A n d e r s V a l e n t i n u s D a m o g L a r s D a m m

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

VIDEO 1 TANTRACURE. Seksuel Energi: Nøglen Til Hemmeligheden

VIDEO 1 TANTRACURE. Seksuel Energi: Nøglen Til Hemmeligheden VIDEO 1 TANTRACURE 1 Seksuel Energi: Nøglen Til Hemmeligheden 2 Copyright 2013 TantraCURE.dk Ingen dele af denne bog må kopieres, reproduceres eller transmitteres i nogen form, om det så er elektronisk,

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig slutningen på dette eventyr. Det har været så fantastisk,

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Født den 4. januar 1974. Uddannet på Odense Teaterskole 1995-1999

Født den 4. januar 1974. Uddannet på Odense Teaterskole 1995-1999 0 SONJA RICHTER Født den 4. januar 1974 Uddannet på Odense Teaterskole 1995-1999 FILMOGRAFI (UDVALGTE ROLLER) Opbrud Jakob Grønlykke 2005 Villa Paranoia Erik Clausen 2004 Forbrydelser Annette K. Olesen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Skattekortet. en mediefortælling. Kranen får sin helt egen rolle, da børnene derefter går i gang med at filme i skolens modellandskab.

Skattekortet. en mediefortælling. Kranen får sin helt egen rolle, da børnene derefter går i gang med at filme i skolens modellandskab. Skattekortet 8 en mediefortælling Det har de det sjovt med. Der er brug for både fingerfærdighed, samarbejde og koncentration, men et spørgsmål står tilbage: Hvad skal kranen bruges til? En gruppe elever

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Bilag 3 Informant 3. (smalltalk inden interviewet)

Bilag 3 Informant 3. (smalltalk inden interviewet) Bilag 3 3 (smalltalk inden interviewet) Jeg skal i første omgang gøre opmærksom på anonymitet, da jeg vil lave et kort afsnit i forhold til præsentation af informanten, og om du vil sløres i det. Nej,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 18 AT VÆRE LESBISK OG LIDT TIL Navn: Sarah Alder: 25 Beskæftigelse: Studerer medievidenskab, ansat

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere