Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet"

Transkript

1 Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger (EU 432/2012), der kan anvendes på fødevarer fra den 14. december Sundhedsanprisninger giver oplysning om sammenhængen mellem et næringsstof og sundhed fx Protein bidrager til øget muskelmasse. Ernæringsanprisninger har kunnet anvendes siden 2006 (EU 1924/2006) og giver oplysning om en fødevarers indhold af specifikke næringsstoffer fx Lavt indhold af mættet fedt. Formål Formålet med denne vidensopsamling var at udarbejde en systematisk oversigt over ernærings- og sundhedsanprisninger, der kan anvendes på udskæringer fra dansk kalve- og oksekød. Metode Vidensopsamlingen tog udgangspunkt i aktuelle standard kalve- og oksekødsprodukter, som findes på det danske marked: 69 udskæringer og 9 biprodukter fra kalv 69 udskæringer og 7 biprodukter fra okse 3 talgprodukter fra et miks af kalv og okse Hakket oksekød i 6 fedtniveauer (3-7%, 6-10%, 9-15%, 12-16%, 14-18%, 16-22%) DMRI-tal fra 2012 for fedt, mættet fedt, protein samt salt og foodcomp tal for kulhydrat, vitaminer og mineraler udgjorde dokumentation for næringsindhold i alle ovenstående okse- og kalveprodukter. Resultater Resultatet af videnopsamlingen er et elektronisk Excel-ark med tre faneblade: 1. Dokumentationstabel for næringsindhold 2. Oversigt over ernæringsanprisninger 3. Oversigt over sundhedsanprisninger Ud af de 30 godkendte ernæringsanprisninger kan 7 anvendes på okse- og kalveprodukter. For sundhedsanprisninger kan 140 ud af 222 godkendte sundhedsanprisninger anvendes på okse- og kalveprodukter. Konklusion Vidensopsamlingen giver overblik over, hvilke ernærings- og sundhedsanprisninger der kan anvendes for aktuelle okse- og kalveprodukter. Anprisninger kan: fremhæve oksekødets ernæringsegenskaber anvendes af flere brugergrupper markedsføre oksekød til specifikke målgrupper 1

2 BAGGRUND Anprisninger er oplysninger, som anvendes frivilligt ved markedsføring af fødevarer. Der skelnes mellem to typer af anprisninger: - Ernæringsanprisninger, som giver oplysning om indholdet af specifikke næringsstoffer - Sundhedsanprisninger, som giver oplysning om sammenhængen mellem et næringsstof og sundhed (fx dets funktion i kroppen) Anprisningsforordningen (1924/2006) regulerer, hvad virksomheder må sige om en fødevares ernæringsmæssige og sundhedsmæssige fordele [1]. Det har været muligt at ernæringsanprise fødevarer siden juni 2007, mens sundhedsanprisningerne skal godkendes, før de kan anvendes af virksomheder. Denne proces er omstændelig og starter med, at den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, om der er videnskabeligt belæg for den sammenhæng, som sundhedsanprisningen vedrører. Herefter skal sundhedsanprisningen godkendes ved afstemning i EU-kommissionen, hvor alle EU-lande er repræsenteret. Godkendelsen er en løbende proces, da virksomheder løbende kan sende ansøgninger om nye sundhedsanprisninger. I 2012 vedtog EU-kommissionen en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger (artikel 13.1), der kan anvendes på fødevarer fra den 14. december 2012 [2]. Listen indeholder endvidere eventuelle betingelser for, hvornår de enkelte sundhedsanprisninger må anvendes samt henvisning til den videnskabelige dokumentation for anprisningen. Da oksekød er en næringsrig fødevare og udgør en vigtig andel af danskernes kost og ernæring, er der derfor behov for at udarbejde en vidensopsamling for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger på oksekødet. Vidensopsamlingen vil være til gavn for flere forskellige brugergrupper: Slagterier og opskæringsfabrikker Slagtere Organisationer og myndigheder (brancheorganisationer, sundhedsmyndigheder, NGO er m.fl.) Foodservice (storkøkkener, kantiner) Restaurationer og kokke Diætister Forbrugere Arbejdet blev finansieret via Kvægafgiftsfonden i 2013 til projektet Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Formål FORMÅL Formålet med denne vidensopsamling var at udarbejde en systematisk oversigt over ernærings- og sundhedsanprisninger, der kan anvendes på udskæringer fra dansk kalve- og oksekød. Vidensopsamlingen tager udgangspunkt i standard kalve- og oksekødsprodukter, som findes på det danske marked samt produkternes aktuelle næringsværdier, som blev etableret i projektet Mættet fedtindhold i dansk okse- og kalvekød gennemført i 2011 og finansieret af Kvægafgiftsfonden [3]. 2

3 Hvad er en ernæringsanprisning? DEFINITION OG ANVENDELSE AF ANPRISNINGER Alle tilladte ernæringsanprisninger er angivet i Anprisningsforordningens bilag [1] (figur 1). En ernæringsanprisning er en ordlyd/anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af dens indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer (eksempel på ernæringsanprisning fremgår af figur 2). Eksempler på ernæringsanprisninger: - Lavt fedtindhold - Lavt indhold af mættet fedt - Proteinkilde - Højt proteinindhold - Kilde til jern - Højt indhold af zink - Naturlig/naturligt Figur 1. Udsnit af Anprisningsforordningens bilag hvor alle tilladte ernæringsanprisninger står angivet [1]. 3

4 Figur 2. Eksempel på ernæringsanprisning. Krav til brugen af ernæringsanprisninger Ved brug af ernæringsanprisninger stilles der bl.a. krav til følgende: Næringsstoffet, som den enkelte ernæringsanprisning omhandler, skal forefindes i fødevaren i en bestemt mængde. Det er virksomhedslederens ansvar, at ernæringsanprisning sker i overensstemmelse med reglerne, herunder dokumentation for det aktuelle næringsindhold i produktet [1]. En ernæringsanprisning udløser krav til næringsdeklaration på produktet, hvor mængden af det eller de stoffer, som anprisningen vedrører, også skal angives (tabel 1). Næringsstofindhold skal dokumenteres ved en af nedenstående: - Teknisk analyse - Offentligt tilgængelige fødevareoplysninger fx DMRI's rapport eller I tabel 1 er angivet specifikke krav til næringsdeklaration for de enkelte næringsstoffer ved brug af en ernæringsanprisning. I tabellen skelnes der mellem brug af ernæringsanprisninger før og efter december 2014 i forhold til den kommende lovpligtige næringsdeklaration af færdigpakkede fødevarer [4], som træder i kraft: i 2014 hvis der deklareres frivilligt inden ikrafttræden i 2016 for alle færdigpakkede fødevarer 4

5 Tabel 1. Krav til næringsdeklarationens indhold ved brug af ernæringsanprisning [1]. Der er forskellige krav, alt efter hvilket næringsstof ernæringsanprisningen omhandler. Anprist næringsstof Energi Protein Fedt Sukker Mættet fedt Kostfibre Natrium Vitaminer Mineraler (naturligt i fødevaren) Type af næringsdeklaration Gælder fra jun dec Gælder fra den 14. dec Kort næringsdeklaration (gram pr. 100 g) - Energi - Protein - Kulhydrat - Fedt Lang næringsdeklaration (gram pr. 100 g) - Energi - Protein - Kulhydrat - Sukkerarter - Fedt - Mættede fedtsyrer - Kostfibre - Natrium Indhold deklareres i samme synsfelt som den korte næringsdeklaration (gram pr. 100 g) - Energi - Protein - Kulhydrat - Fedt - Anpriste vitamin/mineral Obligatorisk næringsdeklaration (gram pr. 100 g) - Energi (kj/kcal) - Fedt - Mættede fedtsyrer - Kulhydrat - Sukkerarter - Protein - Salt Obligatorisk næringsdeklaration (gram pr. 100 g) - Energi (kj/kcal) - Fedt - Mættede fedtsyrer - Kulhydrat - Sukkerarter - Protein - Salt Indhold deklareres i samme synsfelt som obligatorisk næringsdeklaration (gram pr. 100 g) - Energi (kj/kcal) - Fedt - Mættede fedtsyrer - Kulhydrat - Sukkerarter - Protein - Salt - Anpriste vitamin/mineral Hvad er en sundhedsanprisning? Alle godkendte og tilladte sundhedsanprisninger foreligger i EU-forordning 432/2012 [2] samt i EU-kommissionens register [5]. En sundhedsanprisning er en ordlyd/anprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at der er en sammenhæng mellem en fødevarekategori/en fødevare/en af fødevarens bestanddele og sundhed (eksempel på sundhedsanprisning fremgår af figur 3). Eksempler på sundhedsanprisninger: - Protein bidrager til øget muskelmasse - Vitamin D bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion - Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse - Kød bidrager til at forbedre optagelsen af jern, når det spises sammen med andre fødevarer, der indeholder jern 5

6 Figur 3. Eksempel på sundhedsanprisning. Krav til brugen af sundhedsanprisninger Ved brug af sundhedsanprisninger stilles der bl.a. krav til følgende: Næringsstoffet, som den enkelte sundhedsanprisning omhandler, skal forefindes i fødevaren i en bestemt mængde (se Betingelse for anvendelse til hver anprisning i forordning om sundhedsanprisninger[2]). Det er virksomhedslederens ansvar, at sundhedsanprisning sker i overensstemmelse med reglerne, herunder dokumentation for det aktuelle næringsindhold i produktet [2]. Sundhedsanprisningens formulering skal være i overensstemmelse med den, som er angivet i forordningen. En variation i ordlyden er dog mulig, hvis der er tale om den samme betydning som den godkendte anprisning. Ved anvendelse af en sundhedsanprisning skal der sammen med anprisningen stå, at det er vigtigt at spise varieret og afbalanceret. Et produkt med en sundhedsanprisning skal altid have den lange næringsdeklaration (tabel 2). 6

7 Tabel 2. Krav til næringsdeklaration ved brug af sundhedsanprisning [1]. Sundhedsanprisning Alle godkendte sundhedsanprisninger Type af næringsdeklaration Gælder fra jun dec Gælder fra den 14. dec Lang næringsdeklaration (gram pr. 100 g) - Energi - Protein - Kulhydrat - Sukkerarter - Fedt - Mættede fedtsyrer - Kostfibre - Natrium Obligatorisk næringsdeklaration (gram pr. 100 g) - Energi (kj/kcal) - Fedt - Mættede fedtsyrer - Kulhydrat - Sukkerarter - Protein - Salt Hvis anprisningen vedrører stoffer, som ikke er omfattet af næringsdeklarationen, skal mængden af det anpriste stof angives i samme synsfelt som næringsdeklarationen. Metodisk tilgang FREMGANGSMÅDE Figur 4 giver et overblik over den metodiske tilgang for tilvejebringelse af vidensopsamlingen bestående af: 1. Dokumentationstabel 2. Oversigt over ernæringsanprisninger 3. Oversigt over sundhedsanprisninger I det følgende vil hvert trin for tilvejebringelsen blive beskrevet. Figur 4. Overblik over den metodiske tilgang for tilvejebringelse af oversigter for ernærings- og sundhedsanprisninger på kalve- og oksekød. 7

8 Standardprodukter Standardprodukter for kalve- og oksekød, som er repræsentative for nutidig dansk produktion og danske udskæringer, var udgangspunktet for nærværende vidensopsamling. Aktuelle udskæringer fra dansk okse- og kalvekød blev i 2011 dokumenteret i form af et produktkatalog af DMRI Teknologisk Institut [6], og dette danner baggrund for standardprodukterne i nærværende vidensopsamling: 69 udskæringer fra kalv 9 biprodukter fra kalv 69 udskæringer fra okse 7 biprodukter fra okse 3 talgprodukter fra et miks af kalv og okse Hakket oksekød i 6 fedtniveauer (3-7 %, 6-10 %, 9-15 %, %, %, %) Hvilke anprisninger? Ernæringsanprisninger Med udgangspunkt i Anprisningsforordningen 1924/2006 [1] er det muligt at anvende 7 ud af de 30 tilladte ernæringsanprisninger på okse- og kalvekødsprodukter (tabel 3). Dette er baseret på de angivne krav for næringsstofindholdet for hver anprisning. Tabel 3. Tilladte og mulige ernæringsanprisninger som kan anvendes på okse- og kalvekødsprodukter. Ernæringsanprisning Næringsstof Krav for anvendelse Lavt fedtindhold Total fedt 3 g fedt pr. 100 g Lavt indhold af mættet Mættet fedt 1,5 g fedt pr. 100 g fedt Højt proteinindhold Protein 20 % af produktets energiindhold skal komme fra protein Proteinkilde Protein 12 % af produktets energiindhold skal komme fra protein Højt indhold af Vitaminer og mineraler 30 % af næringsstoffets referenceværdi Kilde til Vitaminer og mineraler 15 % af næringsstoffets referenceværdi Naturlig/naturligt Alle næringsstoffer som findes naturligt i produktet Kan anvendes foran en ernæringsanprisning, hvis produktet naturligt opfylder betingelser for anvendelse for det enkelte næringsstof Sundhedsanprisninger Med udgangspunkt i forordningen 432/2012 [2] er det muligt at anvende 140 ud af de 222 tilladte sundhedsanprisninger på okse- og kalvekødsprodukter. Dette gælder sundhedsanprisninger for hvert af de angivne næringsstoffer/fødevarer i tabel 4. 8

9 Tabel 4. Sundhedsanprisninger for hvert af nedenstående næringsstoffer er tilladt at anvende på okse- og kalvekødsprodukter. De specifikke sundhedsanprisninger findes i [2]. Fødevare/næringsstof Antal tilladte sundhedsanprisninger Kød 1 Mættede fedtsyrer 1 Protein 3 Niacin 6 Vitamin B6 10 Pantothensyre 4 Vitamin B12 8 Kalium 3 Phosphor 4 Jern 7 Zink 18 Selen 6 Vitamin A 6 Vitamin D 7 Vitamin K 2 Vitamin C 14 Thiamin 4 Riboflavin 9 Biotin 7 Folat 8 Kobber 8 Mangan 4 Betingelser for anvendelse For at et produkt kan anvende en ernærings- og sundhedsanprisning, stilles der krav til indholdet af næringsstoffet i produktet. Ernæringsanprisninger Tabel 3 angiver krav til næringsindhold for at kunne anvende en given ernæringsanprisning. Der gælder som hovedregel følgende: Makronæringsstoffer: Anprisninger for makronæringsstoffer kræver, at næringsstoffet bidrager med en given procent af fødevarens energiindhold (protein) eller højst indeholder en given mængde (fedt) Mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler): Anprisninger for mirkonæringsstoffer kræver, at næringsstoffet findes i en betydelig mængde, hvilket udgør mindst 15 % af referenceværdien (tidligere omtalt som anbefalet daglig tilførsel ) for det givne næringsstof. Hvis næringsindholdet udgør mindst 15 % af referenceværdien kan ernæringsanprisningen Kilde til anvendes. Udgør næringsindholdet mindst 30 % af referenceværdien kan ernæringsanprisningen Højt indhold af anvendes. 9

10 Ved et næringsstofs referenceværdi forstås det gennemsnitlige daglige næringsstofbehov hos en voksen. Referenceværdier for vitaminer og mineraler blev anvendt til at beregne %-mængde af hvert næringsstof [7]. Dette blev gjort for hvert produkt ud fra formlen: *100% Sundhedsanprisninger For at kunne anvende sundhedsanprisninger for de fødevarer og næringsstoffer, som står angivet i tabel 4, skal følgende være opfyldt: Kød: produktet skal indeholde mindst 50 g kød, og det skal fremgå, at den gavnlige effekt opnås ved indtagelse af 50 g kød sammen med en fødevare/fødevarer, der indeholder ikke-hæm jern. Mættede fedtsyrer: produktet skal kunne ernæringsanprises som lavt indhold af mættet fedt Protein: produktet skal kunne ernæringsanprises som kilde til protein Vitaminer og mineraler: produktet skal kunne ernæringsanprises som kilde til Næringsdata Næringsindhold i alle standardprodukter for kalv og okse blev dokumentret via tilgængelige fødevareoplysninger, som var aktuelle i forhold til dansk produktion og afsætning. For makronæringsstoffer blev næringstal fra DMRI 2012 [3] anvendt, da disse dokumenterer det aktuelle makronæringsstofindhold i alle 78 kalve- og 76 okseprodukter. Næringsdata for makronæringsstoffer i Fødevaredatabanken (www.foodcomp.dk) er ikke anvendt, da data kun er angivet for 36 oksekødsprodukter og 10 kalvekødsprodukter og hovedsageligt stammer fra undersøgelser gennemført i [8]. For mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler) blev data for Fødevaredatabanken (www.foodcomp.dk) anvendt. Da antallet af okse- og kalveprodukter i Fødevaredatabanken ikke var tilstrækkeligt i forhold til de 163 aktuelle standardprodukter, blev mikronæringsstofdata for produktet uspecificeret okse- og kalvekød anvendt på alle standardprodukter ud fra fire niveauer af fedtindhold (figur 5): Helt mager (< 5 % fedt) Magert (5-9,9 % fedt) Middelfedt (10-14,9 % fedt) Fedt ( 15 % fedt) I de tilfælde, hvor der var overensstemmelse mellem produktnavn i Fødevaredatabanken og det aktuelle produktnavn [6], blev det specifikke næringsindhold for produktet i Fødevaredatabanken anvendt (bilag 1). 10

11 For hakket oksekød blev mikronæringsstofdata for to hakkede oksekødsprodukter fra Fødevaredatabanken anvendt for de 6 aktuelle hakket oksekødsprodukter (bilag 2): Hakket oksekød, lavt fedtindhold (9,6 %) Hakket oksekød (16 %) Figur 5. Markeringen viser de uspecificerede okseprodukter i Fødevaredatabanken (www.foodcomp.dk), som er inddelt efter fedtindhold. Tilsvarende produkter findes for kalv. Mikronæringsstofdata for disse fire produkter blev anvendt for alle standardprodukter for hhv. kalv og okse. 11

12 RESULTATER Resultatet af vidensopsamlingen er et elektronisk Excel-ark med tre faneblade indeholdende: 1. Dokumentationstabel 2. Oversigt over ernæringsanprisninger 3. Oversigt over sundhedsanprisninger Dokumentations- tabel Opbygning af tabellen Dokumentationstabellen er opbygget med rækker af aktuelle produktnavne for okse- og kalvekød samt hakket oksekød (figur 6). Produkterne kan sorteres alfabetisk ved at klikke på pilen i række 12, kolonne A. Nederst i tabellen (række 177) er angivet, hvor næringstal stammer fra (datakilden). For kulhydrat og mikronæringsstoffer er næringstal for uspecificerede produkter i Fødevaredatabanken (www.foodcomp.dk) anvendt, og disse står angivet i række (se afsnittet Fremgangsmåde, side 10). Produktnavne Klik her på pilen for sortering Næringsindhold -fx mættede fedtsyrer Procentvis andel af protein ud af produktets totale energiindhold Procentvise næringsstofindhold i forhold til referenceværdien Figur 6. Opbygning af dokumentationstabel. I tabellen er der, udover de aktuelle produktnavne, kolonner for (figur 6): Kvægkategori (kalv og okse) Produkttype (muskel, biprodukt, hakket oksekød) FoodComp produktnavn (hvis det aktuelle produkt findes i FoodComp) Indhold af hvert næringsstof Protein E%: den procentvise andel af protein ud af produktets totale energiindhold Næringsstof (%): det procentvise næringsstofindhold i forhold til referenceværdien 12

13 Hver kolonneoverskrift i række 12 har en uddybende forklaring, som kommer frem ved at klikke på feltet. Her kan man også sortere hver kolonne ved at klikke på pilen. Fx kan man sortere kvægkategori for kun at vise kalveprodukter (klik på pil -> boks kommer frem -> sørg for at flueben kun står i boks for kalv). Kolonner med næringsstofindhold kan ligeledes sorteres i både stigende og faldende rækkefølge samt efter et specifikt næringsindhold. Anvend samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor. I kolonner med % af referenceværdi er felter markeret med en farve, som angiver følgende: Hvid: næringsindholdet er < 15 % af næringsstoffets referenceværdi. Hverken ernærings- eller sundhedsanprisning er muligt for dette næringsstof. Grøn: næringsindholdet er 15 % af næringsstoffets referenceværdi Blå: næringsindholdet er 30 % af næringsstoffets referenceværdi Farverne er brugt til at vurdere, om et produkt kan anvende en ernærings- eller sundhedsanprisning for et givent næringsstof (se afsnittet Betingelse for anvendelse, side 9). Hvad kan tabellen bruges til? Dokumentationstabellen samler næringstal for makro- og mikronæringsstoffer for alle nutidige og aktuelle okse- og kalveprodukter og kan bruges som dokumentation for det aktuelle næringsindhold i et produkt, som bærer en ernærings- og/eller sundhedsanprisning. Dokumentationstabellen kan også bruges ved udformning af næringsdeklaration, som bliver obligatorisk for alle færdigpakkede fødevarer fra senest den 13. december 2016, hvor indhold af energi, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukkerarter, protein og salt skal deklareres. For kød omfatter kravet færdigpakkede udskæringer, som er fx marineret kød, kød tilsat lage, fx hakkebøffer med krydderkant, og alt kød som er tilsat ingredienser. Obs. ved brug af næringstal til dokumentation og/eller næringsdeklaration: Enheder for næringsindhold er skjult i tabellen. For at se enheder skal række 8 og 11 markeres, klik på højre museknap og vælg Vis. 13

14 Oversigt over ernæringsanprisninger Opbygning af tabellen Oversigten over ernæringsanprisninger er opbygget på samme måde som dokumentationstabellen med rækker af aktuelle produktnavne for okse- og kalvekød samt hakket oksekød (figur 7). Udover de aktuelle produktnavne er der kolonner for (figur 7): Kvægkategori (kalv og okse) Produkttype (muskel, biprodukt, hakket oksekød) Næringsstoffer som kan ernæringsanprises på okse- og/eller kalveprodukter Produktnavne Næringsstof som kan ernæringsanprises Klik her på pilen for sortering Ernæringsanprisning som er tilladt at skrive Figur 7. Opbygning af oversigtstabel for ernæringsanprisninger. Rækkefølgen af mikronæringsstoffer er opstillet ud fra antallet af flest mulige ernæringsanprisninger på okse- og kalvekød. De næringsstoffer, som ikke kan ernæringsanprises for okse- og kalvekød, fremgår ikke af tabellen. I hver kolonne for næringsstoffer er den konkrete og tilladte ernæringsanprisning angivet, hvis produktet lever op til betingelserne for at anvende den givne ernæringsanprisning. Det skal bemærkes, at produkter med ernæringsanprisninger Højt proteinindhold og Højt indhold af også kan ernæringsanprises som hhv. Proteinkilde og Kilde til (tabel 3). Hver kolonneoverskrift i række 9 har en uddybende forklaring, som kommer frem ved at klikke på feltet. Hver kolonne kan ligeledes sorteres i alfabetisk rækkefølge, samt efter om man kan anvende en ernæringsanprisning eller ej (samme fremgangsmåde som beskrevet i afsnittet om Dokumentationstabel ). Hvad kan oversigtstabellen bruges til? Oversigtstabellen viser, hvilke okse- og kalveprodukter, der kan anvende ernæringsanprisninger, og angiver, hvad der er tilladt at skrive på et givent produkt. 14

15 Relevante ernæringsanprisninger for kalve- og oksekød Ud af de 30 godkendte ernæringsanprisninger kan 7 anvendes på en række okse- og kalveprodukter. Ifølge Danskernes kostvaner spiser danskernes for meget fedt i deres kost i forhold til anbefalede mængder, og kvinder i den fødedygtige alder har et utilstrækkeligt jernindtag [9]. Ud fra disse ernæringsfaglige udfordringer kan følgende ernæringsanprisninger være særligt relevante at anvende i markedsføring af okse- og kalvekød: Lavt fedtindhold Lavt indhold af mættet fedt Kilde til jern Højt indhold af jern Derudover er ernæringsanprisningen naturlig/naturligt også relevant at anvende i markedsføringsøjemed, da alle næringsstoffer i fersk okse- og kalvekød findes naturligt i råvaren. Andre tilladte ernæringsanprisninger, som kunne være relevante og potentielle at anvende for okseog kalveprodukter, er Højt indhold af enkeltumættet fedt. For at kunne anvende denne ernæringsanprisning skal mindst 45 % af fedtsyrerne i produktet stamme fra enkeltumættet fedt, og mindst 20 % af produktets energiindhold hidrøre fra enkeltumættet fedt. Aktuelle indhold af enkeltumættet fedt er ikke opgjort på nuværende tidspunkt i [3], og eksisterende data i Fødevaredatabanken (www.foodcomp.dk) er fra 1978 og vurderes at være forældet i forhold til nutidens produktions-, skære- og forbrugsmønster, og er derfor ikke anvendt i nærværende vidensopsamling. Oversigt over sundhedsanprisninger Opbygning af tabellen Oversigten over sundhedsanprisninger er opbygget i to række-dele (figur 8): Række 9-27 med oversigt over tilladte sundhedsanprisninger for hvert næringsstof Fra række 29 med aktuelle produktnavne for okse- og kalvekød samt hakket oksekød Produktnavne Række 9-27 angiver tilladte sundhedsanprisninger for hvert næringsstof Klik her på pilen for sortering Fra række 29 er angivet, om et næringsstof kan sundhedsanprises, hvis der står Sundhedsanprisning Figur 8. Opbygning af oversigtstabel for sundhedsanprisninger. 15

16 Denne opbygning har været nødvendig, da hvert næringsstof i de fleste tilfælde kan anprises med mere end én sundhedsanprisning. Fx kan protein sundhedsanprises som: Bidrager til øget muskelmasse Bidrager til at vedligeholde muskelmasse Bidrager til at vedligeholde normale knogler På samme måde som i oversigten over ernæringsanprisninger er der kolonner for (figur 8): Kvægkategori (kalv og okse) Produkttype (muskel, biprodukt, hakket oksekød) Fødevarer/næringsstoffer som kan sundhedsanprises på okse- og/eller kalveprodukter Rækkefølgen af mikronæringsstoffer er opstillet ud fra antallet af flest mulige sundhedsanprisninger på okse- og kalvekød. De næringsstoffer, som ikke kan sundhedsanprises for okse- og kalvekød, fremgår ikke af tabellen. I hver kolonne for næringsstoffer står der angivet Sundhedsanprisning, hvis produktets næringsstofindhold lever op til betingelserne for at anvende en sundhedsanprisning. I sådanne tilfælde vil det være muligt at anvende alle angivne sundhedsanprisninger, som står listet i række Hver kolonne kan sorteres i alfabetisk rækkefølge, samt efter om man kan anvende en sundhedsanprisning eller ej (samme fremgangsmåde som beskrevet i afsnittet om Dokumentationstabel ). Hvad kan oversigtstabellen bruges til? Oversigtstabellen viser, hvilke okse- og kalveprodukter der kan sundhedsanprises, og angiver, hvad der er tilladt at skrive på et givent produkt. Relevante sundhedsanprisninger for kalve- og oksekød Ud af de 222 tilladte sundhedsanprisninger kan 140 anvendes på en række okse- og kalveprodukter. Sundhedsanprisningerne har potentiale for at øge forbrugernes viden om sammenhængen mellem det, de spiser, og deres egen sundhed - dog kan en række af sundhedsanprisningerne være meget tekniske og hermed svære at forstå for forbrugeren fx Vitamin B6 bidrager til en normal cysteinsyntese. Det er muligt at ændre ordlyden på en sundhedsanprisning, hvis der er tale om den samme betydning som den godkendte anprisning. Anvendelse af anprisninger Sundhedsanprisninger kan anvendes på: emballage af fødevarer og supplere næringsdeklarationen hjemmesider markedsføringsmateriale Der kan være flere brugergrupper, som har mulighed for at anvende sundhedsanprisninger, og hvor nærværende vidensopsamling for okse- og kalvekød kan være relevant: Slagterier og virksomheder Slagtebutikker Organisationer og myndigheder (brancheorganisationer, sundhedsmyndigheder, NGO er, foodcomp mfl.) Storkøkkener, restaurationer, kokke 16

17 Diætister Forbrugere Forståelsen og relevansen af de forskellige sundhedsanprisninger kan være målgruppebestemt. Tabel 5 giver inspiration til, hvilke næringsstoffers sundhedsanprisninger der kunne være relevante for forskellige målgrupper. Tabel 5. Sundhedsanprisninger som kan anvendes på okse- og kalvekød inddelt efter relevante målgrupper. Målgruppe Næringsstof Eksempler på relevante sundhedsanprisninger Jern Bidrager til at mindske træthed og udmattelse Bidrager til et normalt energistofskifte Kvinder i den fødedygtige alder Unge mænd Ældre Folat Zink Protein Selen Protein Vitamin B6 Phosphor Vitamin A Thiamin Bidrager til vævsvæksten hos den gravide kvinde Bidrager til at mindske træthed og udmattelse Bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion Bidrager til at vedligeholde et normalt hår Bidrager til at vedligeholde normale negle Bidrager til at vedligeholde en normal hud Bidrager til øget muskelmasse Bidrager til at vedligeholde muskelmasse Bidrager til normal dannelse af sædceller Bidrager til at vedligeholde normale knogler Bidrager til øget muskelmasse Bidrager til at vedligeholde muskelmasse Bidrager til immunsystemets normale funktion Bidrager til nervesystemets normale funktion Bidrager til at vedligeholde normale tænder Bidrager til at vedligeholde normale knogler Bidrager til at vedligeholde et normalt syn Bidrager til en normal hjertefunktion KONKLUSIONER Det kan hermed konkluderes, at dansk okse- og kalvekød har mulighed for at anvende en række tilladte ernærings- og sundhedsanprisninger: Ud af de 30 godkendte ernæringsanprisninger kan 7 anvendes på okse- og kalveprodukter Ud af de 222 godkendte sundhedsanprisninger kan 140 anvendes på okse- og kalveprodukter Med nærværende vidensopsamling følger et elektronisk Excel-ark indeholdende tre oversigtstabeller, som giver overblik over, hvilke ernærings- og sundhedsanprisninger der kan anvendes for aktuelle okse- og kalveprodukter: 69 udskæringer fra kalv 9 biprodukter fra kalv 69 udskæringer fra okse 7 biprodukter fra okse 3 talgprodukter fra et miks af kalv og okse Hakket oksekød i 6 fedtniveauer (3-7 %, 6-10 %, 9-15 %, %, %, %) 17

18 En dokumentationstabel samler næringstal for makro- og mikronæringsstoffer for ovenstående produkter og danner dokumentation for det aktuelle næringsindhold i et produkt, som kan bære en ernærings- og/eller sundhedsanprisning. Det kan slutteligt konkluderes, at både ernærings- og sundhedsanprisninger kan: fremhæve oksekødets ernæringsegenskaber anvendes af flere brugergrupper markedsføre oksekød til specifikke målgrupper Oversigtstabellerne viser, at de fleste danske okse- og kalvekødprodukter er kilder til vigtige næringsstoffer. Erkendtlighed Vidensopsamlingen blev udført i samarbejde med Hanne Castenschiold, Linda Jensen og Susanne Kofoed, Landbrug & Fødevarer. 18

19 REFERENCER [1] Anprisningsforordningen EU 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer: [2] EU 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed: Maerkning/Artikel%2013-listen.pdf [3] Næringsindhold i dansk kalve- og oksekød 2012: [4] Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer nr. 910 af 24. september 2009: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= [5] EU-kommissionens register for godkendte sundhedsanprisninger: [6] DMRI produktkatalog: [7] Næringsstof referenceværdier (dagligt referenceindtag) findes i bilag XIII i: [8] Kousgaard, et al., Undersøgelse af forskellige okse- og kalvekødsudskæringers sammensætning og næringsværdi. Slagteriernes Forskningsinstitut, 21. april *9+ Danskernes Kostvaner udgave, januar DTU Fødevareinstituttet. 19

20 BILAG 1 Aktuelle og nutidige standardprodukter, hvor der er anvendt mikronæringsstofdata fra specifikke produkter i Fødevaredatabanken. Aktuelt standardproduktnavn Produktnavn i Fødevaredatabanken KALVEKØD Brisler Brissel, rå Hjerte Hjerte, råt Lever Lever, rå Nyre Nyre, rå Tunge Tunge, rå OKSEKØD Culotte Culotte, rå Entrecote m/kappe Entrecote med kappe, rå Hjerte Hjerte, råt Inderlår Inderlår med kappe, rå Inderlår u/kappe Inderlår uden kappe, rå Lever Lever, rå Lårtunge Lårtunge, rå Ossobuco Skank (osso-buco), rå Spidsbryst Spidsbryst, råt Tunge Tunge, rå Tykkam, lang Tykkam, rå Tyndsteg Tyndstegsfilet med fedtkant 20

21 BILAG 2 Aktuelle og nutidige standard hakkede oksekødsprodukter, hvor der er anvendt mikronæringsstofdata fra specifikke hakkede oksekødprodukter i Fødevaredatabanken. Aktuelt standardproduktnavn Hakket oksekød 3-7 % Hakket oksekød 6-10 % Hakket oksekød 9-15 % Hakket oksekød % Hakket oksekød % Hakket oksekød % Produktnavn i Fødevaredatabanken Hakket oksekød, lavt fedtindhold (9,6 %) Hakket oksekød (16 %) 21

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35

Læs mere

Rapport. Næringsindhold i udskæringer af dansk okse- og kalvekød. Ursula Kehlet, Mianne T. Darré, Kirsten Jensen, Niels T. Madsen og Lars Kristensen

Rapport. Næringsindhold i udskæringer af dansk okse- og kalvekød. Ursula Kehlet, Mianne T. Darré, Kirsten Jensen, Niels T. Madsen og Lars Kristensen Rapport Næringsindhold i udskæringer af dansk okse- og kalvekød 1.august 2012 Proj.nr.1379410-16 Version 2 UNK/MT Ursula Kehlet, Mianne T. Darré, Kirsten Jensen, Niels T. Madsen og Lars Kristensen Formål

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde:

Det gennemsnitlige indhold af mættede fedtsyrer beregnes herefter for de to kategorier køer/kvier og ungtyre/kalve hver for sig på følgende måde: Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Rapport 8. december 2010 Projektnr. 1379380-01 NTM, CCM Estimat for mættet fedt i dansk okse- og kalvekød Sammendrag Baggrund: Med

Læs mere

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien

Læs mere

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr.

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) LOV Nr. 310 af 06/06/1973 Lovgivning som forskriften vedrører BEK Nr. 482 af 06/06/1997 Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) 8540/16 ADD 1 DENLEG 34 AGRI 222 SAN 162 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 29. april 2016 til: Generalsekretariatet for

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Reglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen

Reglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen Reglerne om sundhedsanprisninger Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen 13. november 2008 1 Agenda Generelt om de nye regler på anprisningsområdet Særligt om sundhedsanprisninger

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/12273/2015 Rev. 1 (POOL/E4/2015/12273/12273R1- EN.doc) D043783/01 [ ](2016) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EU)

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.

Læs mere

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer

Læs mere

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER April 2016 NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER Indhold NYE REGLER... 2 KOSTERSTATNINGER... 3 MÅLTIDSERSTATNINGER... 5 LÆS MERE... 7 NYE REGLER Nye EU-regler betyder, at sammensætningen,

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 792 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00227 Senere

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. december 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 663 af 11/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-27-2301-01011 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om kosttilskud 1)

Bekendtgørelse om kosttilskud 1) BEK nr 1465 af 07/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven).

L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (Fedtafgiftsloven). Skatteudvalget 2010-11 L 111, endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt J.nr. 2010-231-0038 Dato: 28.02.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr. Dep: 24198 Den 19. marts 2014 FVM 258 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag om godkendelse eller afvisning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

(EFT L 276 af , s. 40)

(EFT L 276 af , s. 40) 1990L0496 DA 20.11.2003 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

Anprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer

Anprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer s effekter i fødevarer, DI Fødevarer 2 Formål Hvilke regler gælder for kommunikation af sundhedsmæssige effekter på fødevarer? Krav til dokumentation Er de bioaktive sikre at indtage? Krav om sikkerhedsvurdering

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 25.5.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 136/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre

Læs mere

Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007

Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 FI: Organisation 229 medlemmer Generalforsamling Bestyrelse (10) Sekretariat (13) Fødevarelovgivning

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. april 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. januar 2011 (19.01) (OR. en) 5421/11 DENLEG 4

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. januar 2011 (19.01) (OR. en) 5421/11 DENLEG 4 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. januar 2011 (19.01) (OR. en) 5421/11 DENLEG 4 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 17. januar 2011 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/10461/2015 (POOL/E4/2015/10461/10461-EN.doc) [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om afvisning af visse andre sundhedsanprisninger af

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1)

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1) BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer

side 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer 0001 Abrikos, tørret 2 total-n 0.464 0.5 5165 050 0001 Abrikos, tørret 7 Kulhydrat best. v/diff. 57.2 66.5 050 5165 0001 Abrikos, tørret 13 Vand 28.6 26.2 5148, 5165 5165 0001 Abrikos, tørret 51 L-ascorbinsyre

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness

En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness MAPP-konference 1. dec. 16 En interessenttilgang til innovation i sundhed og wellness -Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation Mette Peetz-Schou, DI Fødevarer Formål At dele erfaringer og illustrere

Læs mere

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) /

BILAG. til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/12273/2015 ANNEX Rev. 1 (POOL/E4/2015/12273/12273R1-EN ANNEX.doc) D043783/01 [ ](2016) XXX draft ANNEX 1 BILAG til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / om ændring

Læs mere

UDKAST til vejledning om anprisningsforordningen (Forordning (EF) Nr. 1924/2006)

UDKAST til vejledning om anprisningsforordningen (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST til vejledning om anprisningsforordningen (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) Indhold 1. Indledning 2. Definitioner 3. Anvendelsesområde 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle meddelelser 3.1.1 Anprisning

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på dagsorden for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 23. juni 2008.

Forslaget er sat til afstemning på dagsorden for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 23. juni 2008. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 334 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 18. juni 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til

Læs mere

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10121/2014 Rev. 1 (POOL/E4/2014/10121/10121R1- EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om henholdsvis godkendelse og afvisning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 108 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Ernæring/Fødevareenheden/EUenheden Sagsnr.: 2012-27-221-01521/Dep.sagsnr. 16039

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens

Læs mere

Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer:

Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder KAF Projekter Projektnummer: Projektstatus 4. kvartal 2013 - Danske virksomheder 2014-01-15 KAF Projekter Projektnummer: 2002319-13 Hurtig og effektiv reduktion af Blown Packs Flemming Hansen Visse arter af psykrotrofe Clostridier

Læs mere

Produktkatalog kalv-og okseudskæringer

Produktkatalog kalv-og okseudskæringer Bilag 5 Dato 16/9 2011 Projektnr. 2000696 Init.MTDE Mættet fedtindhold i dansk okse- og kalvekød Produktkatalog kalv-og okseudskæringer 1 Forord Produktkataloget er oprettet for at dokumentere skærekvaliteten

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer (i henhold til forordningen nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) Kapitel 1 Indledning, ikrafttrædelse og anvendelse Indledning

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GENERELT 6 1.1 Baggrund 6 1.2 Hvem er vejledningen rettet til 6 1.3 Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer 18.1.2007 L 12/3 BERIGTIGELSER Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer ( L 404 af 30. december

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.7.2003 KOM(2003) 424 endelig 2003/0165 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ernærings- og sundhedsanprisninger af

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til forordning (KOM(2003) 424 C5-0329/2003 2003/0165(COD))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. Forslag til forordning (KOM(2003) 424 C5-0329/2003 2003/0165(COD)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 18.december 2003 PE 338.436/68-121 ÆNDRINGSFORSLAG 68-121 Udkast til udtalelse (PE 338.436) Piia-Noora Kauppi Ernærings-

Læs mere

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen Deklarationsberegneren - kom godt i gang Tue Christensen februar 2017 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2017 Af Tue Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2006R1924 DA 29.11.2012 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B C1 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1924/2006 af 20.

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere