Baggrundsmateriale noter til ppt1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsmateriale noter til ppt1"

Transkript

1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste videnskabelige resultater. Præsentationen er opdateret i februar Dias 2 Lad os først forklare forskellen på "klima" og vejr". Mange tænker ikke over forskellen. Vejret er et udtryk for de atmosfæriske forhold på et givet tidspunkt et givet sted og beskrives med temperatur, luftfugtighed, vindstyrke og barometertryk. Klimaet er et udtryk for det gennemsnitlige vejrmønster i en given region over en længere periode. Klimaet har altid og vil også fremover variere af forskellige naturlige årsager. Faktorer, der påvirker klimaet, kan være ændringer i solens stråling, vulkanudbrud, som kan producere enorme støvmængder, som reflekterer solvarmen tilbage i rummet, og naturlige svingninger i selve klimasystemet såsom ændringer i hav- og luftstrømme eller fænomener som El Niño. Men de naturlige årsager kan kun forklare en lille del af den globale opvarmning, som i øjeblikket udvikler sig hurtigere end nogensinde tidligere. Et stort flertal blandt klimaforskere bekræfter, at der er afgørende beviser for, at den aktuelle tendens skyldes stigende koncentrationer af varmefangende drivhusgasser i atmosfæren, som stammer fra menneskelige aktiviteter. Det er særligt forbrænding af fossile brændstoffer til energifremstilling, som udleder CO 2. Dias 3-7 Fakta om klimaforandringerne De mest pålidelige tal for observationer af klimaændringerne finder man i IPCC's fjerde vurderingsrapport. Et resumé af rapporten kan findes på (side 2). Yderligere fakta om klimasituationen: 12 ud af de seneste 13 år har sat varmerekord, gennemsnitstemperaturerne i Europa er steget med næsten 1 C siden 1850, isen på polerne smelter, og et område på størrelse med Skotland forsvinder hvert år, vandstanden i havene stiger med 3,1 mm årligt, det årlige snefald på den nordlige halvkugle er 10% mindre end i 1966, antallet af klimarelaterede katastrofer i Europa er fordoblet op gennem 1990 erne, over de seneste hundrede år er regnmængden steget med 10-40% i Nordeuropa og faldet med 20% i Sydeuropa,

2 i september 2008 sejlede det første handelsskib gennem Nordvestpassagen, som tidligere var blokeret af is. Yderligere observationer nævnt i AR4 rapporten: kolde dage, kolde nætter og frost er blevet mere sjældent i de fleste indlandsområder, og varme dage og varme nætter er blevet mere almindelige over de seneste 50 år, hedebølger forekommer hyppigere i de fleste indlandsområder, voldsomme regnskyl ses hyppigere i de fleste områder, siden 1975 opleves ekstremt højvande hyppigere på verdensplan, øget forekomst af voldsomme tropiske cykloner i det nordlige Atlanterhav siden 1970, gennemsnitstemperaturerne på den nordlige halvkugle var i anden halvdel af det 20. århundrede med stor sandsynlighed højere end i nogen anden 50-års periode i de sidste 500 år, og med nogen sandsynlighed højere end de seneste 1300 år eller mere, observationer fra alle kontinenter og de fleste have viser, at mange af naturens systemer påvirkes af regionale klimaændringer og især temperaturstigningerne, hvoraf effekten er mest udtalt i isområder, tidlige forår og planters og dyrearters bevægelse mod polerne og mod nord er med stor sandsynlighed begrundet i den seneste tids globale opvarmning, i nogle marine systemer og ferskvandssystemer ses ændringer i forekomst af arter og ændringer i alge-, plankton- og fiskeforekomsterne, som med nogen sandsynlighed skyldes stigning i vandets temperatur samt ændringer i isdække, saltkoncentration, iltniveau og strømforhold. Dias 8-9 Hvad er årsagen? Solens energi opvarmer jordens overflade, og når temperaturen stiger, sendes varmen tilbage i atmosfæren i form af infrarød energi. Noget af energien opfanges i atmosfæren af drivhusgasserne. Atmosfæren kommer til at virke på samme måde som et drivhus, som lader lyset slippe igennem og opfanger den producerede infrarøde energi, så der bliver varmt inde i drivhuset. Det er en naturlig proces, som har fået navnet drivhuseffekten", og den er afgørende for at opretholde liv på jorden. Uden den ville gennemsnitstemperaturen på kloden være -18 C, hvor den i øjeblikket er på +15 C. Menneskelige aktiviteter producerer yderligere drivhusgasser, særligt kuldioxid, metan og kvælstofoxid, som udledes i atmosfæren, og det forstærker den naturlige drivhuseffekt og giver et globalt varmere klima. Den ekstra menneskeskabte opvarmning kaldes den forstærkede drivhuseffekt.

3 Illustrationen kan downloades i høj opløsning på [pdf] Dias 10 Læs mere om de 6 drivhusgasser på Dias Hvordan ved vi, at det er rigtigt? IPCC s fjerde vurderingsrapport Der er nye og tydeligere beviser end tidligere på, at størstedelen af den globale opvarmning, som vi har oplevet siden den industrielle revolution, kan henføres til en stigende udledning af drivhusgasser, som stammer fra menneskelige aktiviteter. Udvikling af nye computermodeller samt stadigt flere beviser i form af stigende temperaturer, hyppigere forekomst af ekstreme vejrforhold og andre fænomener bekræfter videnskabsmændenes forudsigelser om klimaændringerne. Computermodellerne viser også, at temperaturerne fortsat vil stige gennem det 21. århundrede, og det vil påvirke både naturen og menneskene. FN s etablering af det mellemstatslige klimapanel (IPCC) i 1988 har været afgørende for den aktuelle viden, vi har om klimaændringerne. IPCC samler hundreder af videnskabsmænd, som vurderer og i fællesskab gennemgår undersøgelser og anden relevant information for at nå frem til en global videnskabelig enighed på klimaområdet. Panelet er den internationale autoritet på klimaområdet, men det skal bemærkes, at panelet ikke udfører egen forskning men derimod samler de nyeste forskningsresultater fra tusinder af eksperter og videnskabsfolk i hele verden i omfattende rapporter med de seneste globale forskningsresultater. IPCC s fjerde store vurderingsrapport blev offentliggjort i 2007 efter seks års arbejde. Rapporten fastslår uden nogen tvivl, at den menneskeskabte udledning af drivhusgasser skaber en global opvarmning, en stigning i de globale gennemsnitstemperaturer, som kan få skæbnesvangre konsekvenser for mennesker, økonomi og miljø. En af de vigtige konklusioner, som det er værd at fremhæve, er, at tiltag til bekæmpelse af klimaforandringerne og tilpasning til virkningerne kan foretages for overskuelige omkostninger. Omkostningerne bliver helt givet meget højere, hvis vi ikke handler nu og først bekymrer os om følgerne på et senere tidspunkt.

4 Dias 13 Hvad gør regeringerne? Regeringerne rundt om i verden har diskuteret klimaforandringerne, siden de blev fremsat som et problemområde. UNFCCC blev etableret i 1992, og konventionen fastlægger de institutionelle rammer for de internationale forhandlinger. Alle de store lande deltager, men konventionen pålægger ikke landene bindende forpligtelser. I 1997 tog man på internationalt plan det næste skridt og vedtog Kyoto-protokollen. Protokollen bygger på UNFCCC rammekonventionen, og fastsætter yderligere juridisk bindende grænser for de industrialiserede landes drivhusgasudledning. Den lancerer også nogle innovative, markedsbaserede mekanismer de såkaldte fleksible Kyoto-mekanismer som skal holde omkostningerne til begrænsning af emissionerne så lave som muligt. UNFCCC s ultimative mål er at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, hvor alvorlige konsekvenser afledt af menneskelige indgreb i klimasystemet kan undgås. De nuværende forpligtelser under Kyoto-aftalen er kun første skridt til at bremse de truende klimaforandringer. EU-målene er at sikre, at den globale gennemsnitstemperatur ikke stiger mere end 2 C over de førindustrielle niveauer. For at undgå det skal de globale drivhusgasemissioner toppe før 2020 og derefter nedbringes væsentligt frem til Den nødvendige reduktion i de globale udledninger kan kun opnås, hvis alle lande yder deres andel i bestræbelserne i forhold til deres respektive ansvar og kapacitet. Og selvom temperaturstigningen holdes under 2 C, er der stadig behov for væsentlige tilpasninger i alle lande. Der er i øjeblikket internationale forhandlinger i gang for at nå frem til en global aftale for perioden efter 2012 på FN s klimakonference i København (i december 2009). Det er en af EU s nøgleprioriteter, at forhandlingerne fører til et positivt resultat. Europa-Kommissionen har udpeget tre primære udfordringer: mål for de industrialiserede lande og tilstrækkelige tiltag i udviklingslandene, behov for at sikre finansiering af tiltag i udviklingslandene (både til nedbringelse af drivhusgasemissionerne og til tilpasning til klimaforandringerne), behov for at etablere et effektivt og globalt kulstofmarked. Læs mere om de internationale forhandlinger på Dias 14 Den Europæiske Union er pioner i kampen mod klimaforandringerne EU har fastlagt mål på mellemlang og lang sigt i sin pakke om "klimaindsats og energi", som medlemsstaterne vedtog i slutningen af Målene er juridisk bindende, og pakken beskriver en række konkrete tiltag til at nå målene. Det overordnede mål om at reducere emissionerne med 20% (i forhold til 1990-niveauerne) er unilateralt, hvilket indebærer, at EU-landene forpligter sig til at nå målet uafhængigt af, hvad andre lande forpligter sig til. Hvis andre lande indgår aftale om lignende tiltag, vil EU overveje at hæve målet til en reduktion på 30%, stadig inden Aftalen afspejler, at en større reduktion er nødvendig på lang sigt. Der er igangværende forhandlinger om at sikre en ny global aftale på klimaområdet under FN, og tidsfristen er udgangen af 2009 ved de internationale forhandlinger i København. Aftalen skal være på plads til den tid for at sikre, at vi har en ny international klimaaftale klar til implementering, når Kyoto-protokollen udløber i Dias 15-17

5 Hvad kan du gøre? Gode råd til, hvad du som person kan gøre for at bremse klimaforandringerne, findes på Tips til en grønnere livsstil på Læs mere om IPCC og UNFCCC

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0016 (NLE) 5918/17 FORSLAG fra: modtaget: 2. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 24 ENV 100

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) 15718/16 ENV 816 CLIMA 187 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. december 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere