Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord"

Transkript

1 Høringssvar til Vandområdeplanerne Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Dertil kommer et ukendt antal medlemmer, som har arealer i oplandet, men er bosat i et andet vandopland. Vi indsender hermed vores overordnede betragtninger og ændringsforslag til Vandområdeplanen for vandoplandet, som vi forventer vil indgå i revurderingen af forslaget. Indholdsfortegnelse 1. Kvælstofreduktion Kvælstofreduktionen i Vandområdedistrikt 1 Jylland & Fyn Kvælstofreduktion i Mariager Fjord oplandet Målsætningen Virkemidler Vandløb Vandrådenes arbejde Karakterisering af vandløb Vandløbenes tilstand Konsekvensvurdering af vandløbsindsatserne Virkemidler i vandløbene Konklusion... 7

2 1. Kvælstofreduktion 1.1 Kvælstofreduktionen i Vandområdedistrikt 1 Jylland & Fyn Af de 1600 t kvælstof der er planlagt indsatser for, skal langt størstedelen komme fra vådområder (1150 t). Det er vores opfattelse, at det efterhånden er svært at finde egnede placeringer, hvor der både er et stort reduktionspotentiale, hvor det ikke er uforholdsmæssigt dyrt at etablere projektet, og hvor de involverede lodsejere frivilligt går med i projektet. Tilmed har man forbudt gødskning af 3-naturarealer. Dette tiltag ventes at reducere t kvælstof. Dette tiltag kan vi på ingen måde belønne. Der gøres en kæmpe indsats for at disse arealer skal plejes. Det er for os modstridende, at man politisk gerne vil pleje disse arealer, men at man ikke vil gøre det tilstrækkeligt attraktivt for landmændene, der skal sørge for naturplejen ved f.eks. at give dem muligheden for at gøde. Vi har altså her at gøre med to tiltag, naturpleje og gødskningsforbud, som isoleret set burde være let gennemførte, men som i praksis spænder ben for hinanden. Det er dejligt at læse, at indsatserne i planerne skal ske gennem frivillighed og med kompensation til de berørte lodsejere. Det er vanskeligt at finde egnede placeringer til nye vådområdeprojekter også i oplandet til Mariager Fjord. Der er i planerne kun redegjort for hvordan reduktionen af 1600 t kvælstof skal findes. Opgaven med at finde de resterende 6200 t skal løses af et tværministerielt udvalg, men der er fokus på, at de skal findes gennem målrettet regulering. Det giver os følgende bekymringer: Vi ønsker hermed at sikre os, at de indsatser som det tværministerielle udvalg til sin tid kommer frem til, også kommer i offentlighedens høring på fuldstændig lige vilkår, som hvis indsatserne havde indgået i dette planforslag. De lavest hængende frugter er ved at være høstet, så det bliver kun sværere og dyrere at reducere kvælstofudledningen. Virkemiddelkataloget bør udvides. Projekteringen af nye initiativer kan ofte bremses ved lokale placeringer. Hvis der lokalt er interesse for at afprøve nye tiltag som menes kunne være kvælstofreducerende, bør der afsættes midler til at igangsætte sådanne initiativer, som på længere sigt kan udbredes til et større perspektiv. Nu har vi gennem mange års arbejde med at reducere kvælstofudledningen set tiltag på tiltag der påvirker dyrkningsfladen. Vi er nået langt, men vi mener det er på tide, der laves flere tiltag uden for dyrkningsfladen, f.eks. udplantning af ålegræs, iltning af fjorde osv. 1.2 Kvælstofreduktion i Mariager Fjord oplandet Målsætningen Målsætningen for Mariager Fjord er at genskabe bestanden af ålegræs til en dybde på 3,6 meter i yderfjorden og 3,1 meter i inderfjorden. Dette mål skal opnås inden 2027, som er sidste frist for opfyldelse af vandrammedirektivet. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at målsætningen om dybdeudbredelsen af ålegræsset er opstillet uden noget særligt kendskab til tidligere tiders ålegræsudbredelse. Allerede her melder de første usikkerheder sig. Man har overført forventede

3 dybdeudbredelser for ålegræs fra andre fjorde til Mariagerfjord, i mangel af iagttagelser i tidligere tider. Det betyder, at målsætningen ikke er bygget på direkte erfaring, men bygger på sammenligning og teoretiske overvejelser. Målsætningen er mere teoretisk end så mange andre steder. I inderfjorden er de stejle skrænter i forvejen ikke velegnede til levested for ålegræsset, så der er det usikkert at forudsætte en større udbredelse af ålegræsset. Det er paradoksalt, at succesmålet muligvis er uopnåeligt pga. geografien i inderfjorden. Der er ikke kommet mere ålegræs i inderfjorden i første planperiode. I yderfjorden er ålegræsset vigende, uanset miljøindsatsen. Vi er nu i det sidste år af første planperiode. Man er altså ikke tæt på at opnå det fastsatte ønskelige mål for udbredelsen af ålegræsset! I den foregående første planperiode er sparet 119 tons Total N i fjordens vandmiljø. I den ny periode lægges op til en besparelse mere end 4x så stor. Målsætningen i Mariager Fjord indebærer ifølge vandområdeplanens bilag 1 et bruttoindsatsbehov på fantastiske 504 tons N pr. år. Tager man i betragtning, at belastningen er angivet til 879 tons N pr. år, så er det et meget, meget stort sparekrav. Man skal notere sig, at dette endda er opgørelsen af behovet for besparelse på næringsstoffer i fjorden. Der vil være en reduktion af indholdet af næringsstoffer fra landbrugsjorden og ud i fjorden, og den reduktion skal man lægge oven i sparemålet for at nå frem til, hvad besparelsen skulle være for landbruget i oplandet ved tildeling af kvælstof i form af gødning til afgrøderne. Det er det strengeste sparemål i alle vandoplandene i Danmark. Hensigten er altså at komme ned på en belastning på 375 ton N pr. år ude i vandmiljøet, i selve fjorden. Det er stærkt kritisabelt, at opgørelsen overhovedet ikke er fulgt af økonomisk konsekvensberegning. Miljøministeren og Naturstyrelsen kan svare på kritikken ved at fremføre, at indsatsen i Mariager Fjord kun på enkelte få punkter lægges fast i planen, som er fremlagt i denne offentlighedsfase, men synspunktet lader sig ikke forsvare, når den besparelse i N, der lægges op til, udgør mere end 57 % af det forbrug, som var i Det er så stor en besparelse, der lægges op til, at det er nødvendigt for hele oplandet til Mariager Fjord at få at vide, om myndighederne vurderer, at omkostningerne ved at nå dette resultat er tålelige for oplandet, eller om myndighederne anerkender, at der er brug for noget ekstraordinært, for at disse sparemål kan gennemføres, uden hele landbrugserhvervet i oplandet til Mariager Fjord lægges ned. Reduktionsmålet bør revurderes, og det bør ske ud fra hvilke tiltag der gennemføres. Vi bør ikke hænge os i tal på 375 t N pr. år, hvis det viser sig at fjorden kan opnå god økologisk tilstand ved en højere N-udledning. Usikkerheden på beregningerne af de 375 t N pr. år er stor, og også derfor er en revurdering af reduktionsmålet nødvendig. Fra Mariagerfjord kommunes side har man prøvet at skønne, hvad planens konsekvenser kunne være, se bilag 1. De økonomiske tab for landbruget og følgeerhvervene i Mariagerfjord kommune er skønnet til mio. kroner årligt. Mariager Fjords skønnede tab på mio kr. årligt er selvfølgelig aldeles uacceptable. Det er uacceptabelt, at det skal være et lokalt stykke arbejde at få foretaget disse skøn. Det burde være en integreret del af vandområdeplanen, at det blev vurderet, om målsætningen kunne opnås under opbydelse af frivillige ofre, eventuelt mod erstatning, eller om planen ville betyde ekstraordinære ofre i et opland, som i dette tilfælde.

4 Fjordens tilstand vurderes på baggrund af en empirisk model, opstillet af DMU (DCE) i Modellen har en usikkerhed på 30% både på yderfjorden og inderfjorden. I forhold til en empirisk model skal også gøres opmærksom på, at Mariager Fjord som en tærskelfjord er unik i Danmark. Der er derfor vanskeligheder forbundet med at lave en empirisk model, og resultatet er forbundet med denne usædvanlig store usikkerhed. Resultatet af modelarbejdet var i 2008, at der var behov for at nedbringe N-belastningen i fjorden til mellem 200 og 400 tons N pr. år. Det er også her forslaget til vandområdeplan ender på 375 tons Total N. Så indledningsvis må vi konstatere, 1) hidtidige vandplan opstillede ikke det fulde sparemål, men nåede det begrænsede mål på 119 tons Total N, samt 2) i forhold til ålegræs kan ikke noteres noget positivt resultat af første vandplan Virkemidler Vi mener, at der er brug for et opgør med brugen af næringsstofbesparelse som virkemiddel i vandplanerne og især for Mariager Fjord. Virkemidlet kvælstofbesparelse (vi understreger VIRKEMIDLET kvælstofbesparelse og ikke MÅLSÆTNINGEN kvælstofbesparelse) vil ikke bringe resultater tids nok i forhold til udløb af vandrammedirektivets udsættelsesbestemmelser. Programmet udløber som nævnt i 2027, hvilket er om 12 år! Cirka 2/3 af det vand, som strømmer til Mariager Fjord, kommer fra grundvand, som typisk er år gammelt. Samtidig vil der yderligere gå ca. 10 år fra der er balance i tilførslerne, til der indfinder sig en ny ligevægt i fjorden. Satsede man på her og nu opfyldelse af målene for næringsstofbesparelse i 2016, ville der gå indtil , inden den fulde effekt var opnået, hvortil kommer de 10 år indtil balance har indfundet sig. Slutresultat opnås altså med denne metode, hvilket er omkring 25 år for sent. Alene af denne grund er det nødvendigt med andre metoder end besparelse på næringsstoffer fra dyrkningsfladen. Vi må kræve, at der i Mariager Fjord og i fjordens opland prøves andre virkemidler man må prøve virkemidler, der påvirker fjorden og plantelivet direkte. Ellers omdannes Mariagerfjord kommune og halvdelen af de tilstødende kommuner til parklignende områder. Det er ikke muligt at nå målet om 375 t N pr. år alene fra landbrugsjorden, pga. grundvandspåvirkningen, så man er nødt til at benytte sig af virkemidler i fjorden. Der må alternative virkemidler til ude i selve fjorden, hvor virkningen af tiltagene vil kunne aflæses kort tid efter iværksættelsen. Vi har f.eks. store forventninger til iltning af Inderfjorden, idet den har en kraftig lagdeling mellem det iltfattige bundvand, som udskiftes meget sjældent, og det øverstliggende brakvand, som udskiftes meget hyppigere. Inderfjorden minder om en sø, og tiltag med iltning af vandet har netop haft særdeles god virkning på søerne Hald Sø og Furesøen (navnlig Furesøen er meget dyb). Hertil kommer at iltningen medvirker til omsætning af bundlaget, som i Inderfjorden antageligt er meget belastet af forurening fra byerne og virksomhederne gennem en lang årrække. Skulle andre direkte tiltag blive anbefalet, så prøv dem af! Vi tilslutter os forslag fra kommunalbestyrelsen i Mariagerfjord kommune om at lade Mariager Fjords opland blive et laboratorium, hvor ny metoder prøves af. Der er ganske enkelt ikke tid til langvarige modelforsøg, som kan give generelle retningslinjer for anvendelse af virkemidlerne. Hvor man kan begrunde forventninger om, at virkemidlerne vil virke på grund af lokale forhold, skal der ikke være hindringer for at prøve dem af.

5 2. Vandløb 2.1 Vandrådenes arbejde Medlemmerne i Vandrådet for Mariager Fjord har udtrykt stor tilfredshed med arbejdet på vandløbsområdet. Hvad der umiddelbart har virket til at være en svær opgave, nemlig at opnå enighed omkring målsætninger, klassificering, indsatser osv. af vandløb på tværs af interesser, viste sig at være langt lettere end først antaget. Alle har et fælles mål: at forbedre forholdene i vandløbene, og midlet er, at få størst mulige forbedringer for færrest mulige penge. Det lyder simpelt, men ofte ser vi, at hvor det er let at blive enige overordnet set, kan det være meget svært at opnå enighed, når det kommer til konkrete lokaliteter. Vandrådets medlemmer har formået at opnå enighed på tværs af interesser, fordi der er taget udgangspunkt i lokaliteterne og at medlemmerne ved selvsyn har set de fysiske forhold. Det er fantastisk at se, hvad dialog og her gåture langs vandløb kan føre til. Vi anerkender i høj grad Vandrådets arbejde og anmoder om, at netop denne arbejdsmetode fremover inddrages endnu mere i fremtidens planlægning. Det er de berørte parter der bedst kan finde konstruktive løsninger. Så længe der er en konkret opgave, er det måden at finde løsninger på. 2.2 Karakterisering af vandløb I vandområdeplanerne er der ikke foretaget en hydromorfologisk karakterisering af vandområderne. Dette er et basiskrav i henhold til vandrammedirektivet. Manglen på hydromorfologisk karakterisering betyder, at man helt eller delvist overser, hvad der rent faktisk kræves af fysiske ændringer af især de danske vandløb, for at målsætningerne kan opfyldes. Det er derfor langt fra sikkert, at de foreslåede indsatser er tilstrækkeligt til at opfylde vandrammedirektivets krav. De naturlige vandløb kan underinddeles i naturlige og stærkt modificerede vandløb. Vandløb kan karakteriseres som stærkt modificerede, hvis fysiske modifikationer som f.eks. uddybning og udretning har væsentlig betydning for f.eks. afvandingen af landbrugsarealer, og hvis det vil være umuligt eller forbundet med store omkostninger at opfylde miljømålet god tilstand. Korrekt karakterisering er således afgørende for, om der sættes realistiske og opnåelige miljømål. Ligeledes er karakteriseringen afgørende for, hvilke indsatser der kan komme på tale. I kunstige og stærkt modificerede vandløb er der kun krav til vandkvaliteten (godt økologisk potentiale), mens der ikke skal ske ændringer af vandløbets fysiske forhold, som f.eks. restaurering. de naturlige vandløb, der ikke har potentiale til at opnå god tilstand, skal omkarakteriseres til stærkt modificerede vandløb. 2.3 Vandløbenes tilstand Miljøtilstanden vurderes i de fremsatte vandområdeplaner på baggrund af tilstedeværelsen af miljøfremmede stoffer samt tre biologiske kvalitetselementer: Fisk, smådyr og planter. I første planperiode var det kun på baggrund af smådyr. Det betyder bl.a. at vandløb der i 1. planperiode havde opnået målet, nu ikke længere nødvendigvis har målopfyldelse, da Vandrammedirektivet anvender princippet om one out all out.

6 I vandområdeplanen angives der en tilstand for hver parameter og en samlet tilstand. Tilstanden kan enten være høj/god/moderat/ringe/ukendt. For at nå målopfyldelse skal den samlede tilstand minimum være god. I mange vandløb er et eller flere parametre ukendte. Selv om kun et enkelt parameter har opnået en god tilstand og resten er ukendte, konkluderer Naturstyrelsen, at den samlede tilstand er god. Ifølge Naturstyrelsen har man på landsplan kun kendskab til alle tre parametre i 1900 ud af de km målsatte vandløb. Af disse er der målopfyldelse på alle tre parametre i 231 km vandløb svarende til 12 %. Til trods for dette vurderer Naturstyrelsen, at der er målopfyldelse i 30 % af alle målsatte vandløb. Der vil således formentligt være langt flere km vandløb med ringe tilstand end Naturstyrelsen antager. Det er med til at give et urealistisk billede af bl.a. omkostningen til vandløbsindsatser. Der bør ikke planlægges indsatser for et vandløb før tilstanden for samtlige parametre kendes. Hvis ikke udgangspunktet kendes risikerer man, at en indsats som har til formål at forbedre en parameter samtidig forringer en anden parameter. Dette bør til enhver tid undgås. 2.4 Konsekvensvurdering af vandløbsindsatserne Som med kvælstofreduktionen er der ikke foretaget konsekvensvurderinger af vandløbsindsatserne. Det er væsentligt, at der foretages konsekvensvurderinger af en indsats inden den gennemføres. Konsekvensvurderingerne bør omfatte to elementer: 1) En vurdering af indsatsens betydning for de målbare parametre, smådyr, fisk og planter, således vi sikrer os, at et tiltag ikke kun forbedrer én parameter, hvis der er behov for forbedringer i to eller alle tre parametre. I så fald vil forbedringen jo ikke give udslag på kortet, jf. one out all out princippet. 2) En økonomisk vurdering af om indsatsen står mål med de miljømæssige forbedringer der opnås ved indsatsen. 2.5 Virkemidler i vandløbene Vandløbenes primære formål er at aflede vand. Derfor er det vigtigt, at grødeskæring opretholdes som et virkemiddel til at sikre afledningen af vand fra omkringliggende arealer. Byudvikling og klimaforandringer er med til at øge behovet for afledning af overfladevand, idet der ved byudvikling skal afledes mere vand fra tagoverflader og befæstede arealer, og at klimaforandringerne medfører mere intensive regnmængder. Vi anmoder derfor om at grødeskæring indgår som et virkemiddel til at forbedre vandføringen i vandløbene og sikre den nødvendige afledning fra afvandingsområderne.

7 3. Konklusion For os at se er der følgende muligheder for at kravene i vandrammedirektivet om god økologisk tilstand i Mariager Fjord opfyldes: 1) Effektive tiltag sker ude i fjorden. Vi foreslår derfor at der igangsættes projekter med f.eks. iltning af fjorden og udplantning af ålegræs. 2) Det er på ingen måde realistisk at opnå det foreslåede reduktionsmål med tiltag på landbrugsjorden. Effekterne af ændret dyrkningspraksis vil først vise sig om år, længe efter målene skulle være nået, og derfor mener vi, man ikke skal pålægge yderligere begrænsninger på landbrugsarealerne, da det vil have for store økonomiske konsekvenser for landbruget og følgeerhvervene og dermed for samfundet som helhed. 3) Vi mener reduktionsmålet bør revurderes, såfremt det viser sig, det ikke er nødvendigt at reducere kvælstofudledningen til 375 t N/år. Såfremt fjorden kan opnå god økologisk tilstand ved en højere udledning med de tiltag der igangsættes, bør reduktionsmålet hæves. 4) Forud for planlægningen af en indsats bør der laves vurdering af både indsatsens betydning for de parametre der indgår i målopfyldelsen og af de økonomiske konsekvenser af indsatsen. Vi forventer, at vores betragtninger vil indgå i arbejdet med revurderingen af forslaget, og ser frem til at få et mere gennemarbejdet forslag i høring. Med venlig hilsen Carl Chr. Pedersen Formand i Agri Nord Christian G. Jensen Formand i Landboforeningen Kronjylland Kurt Mølgaard Jørgensen Formand i nf plus Morten Laursen Formand i

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplan

Høringssvar til Vandområdeplan Høringssvar til Vandområdeplan 2015-2021 Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til den 23. juni 2015. Nedenstående er et fælles høringssvar på vegne

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014

2. Danmarks Jægerforbund ved RKF (Jægernes Kommunale Fællesråd i Roskilde Kommune) modtaget 7. august 2014 BILAG 3 af 12.8.2014 Organisationernes bemærkninger til forslag til indsatsprogram De enkelte organisationer, der er repræsenteret i vandrådet, har haft mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2000 Fax 9931 2009 www.limfjordsraadet.dk limfjordsraadet@aalborg.dk

Læs mere

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar Fejl og mangler ved vandområdeplanerne - inspiration til høringssvar Disposition Lidt om kvælstof Fejl og mangler Kortmateriale og baggrundsinfo Forkert identifikation Forkert udpegning (karakterisering)

Læs mere

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering

Læs mere

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR

GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR NOTAT 20. AUGUST 2015 JOURNALNUMMER 10/184 SKREVET AF STEEN ROED GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR Stevns Kommune har modtaget kommentarer fra Naturstyrelsen, Jan Pedersen samt Gefion i forbindelse

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Dato 17. august 2012 Vedr. forslag

Læs mere

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser. Side 1 af 7 Notat Vandområdeplanerne overordnet gennemgang og vurdering Vandområdeplanerne for perioden 2015-2021 blev offentliggjort den 27. juni. Forud for offentliggørelsen var gået en offentlig høring

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune

Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune Seks Natura 2000-områder i Svendborg Kommune N116: Det centrale Storebælt og Vresen* N118: Søer ved Tårup og Klintholm Svendborg og Nyborg N120: Skove og søer syd for Brahetrolleborg Svendborg og FaaborgMidtfyn

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

1.15 Det Sydfynske Øhav

1.15 Det Sydfynske Øhav Velkommen til 1. vandrådsmøde i hovedvandoplandet 1.15 Det Sydfynske Øhav Den 24. marts 2014 Svendborg Rådhus Dagsorden 1. Velkomst ved udvalgsformand Birger Jensen 2. Oplæg om 2. generation vandplaner

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune.

1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune. Bentl Til medlemmerne af Vandråd Djursland Byg og Miljø Dato: 04. marts 2014 Reference: Lotta Sandsgaard Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: lds@norddjurs.dk Journalnr.: 14/5317 Referat fra første møde

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 13. september 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget. Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne Miljøudvalget 214-15 MIU Alm.del Bilag 11 Offentligt Landbrugsgruppen Bilag 2 Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne Bilag til høringssvar af 2. august 214 Indhold: Notat: De landbrugsmæssige

Læs mere

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Proportioner i vandmiljødebatten IDA Miljø Mandag den 14. november 2016 titeltypografi i Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund 16-11-2016 1 Danmarks Sportsfiskerforbund er en

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

Sorø den 29. juli 2013

Sorø den 29. juli 2013 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber

Læs mere

VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord. Tirsdag d. 5. august 2014

VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord. Tirsdag d. 5. august 2014 VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord Tirsdag d. 5. august 2014 Dagsorden 1. Velkomst v. Ole Kamp 2. Baggrund for arbejdet med vandløbsindsatser i 2. generation vandplaner. 3. Vandrådets arbejde og anbefalinger

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser

Høringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser NOTAT Høringssvar til forslag til vandområdeplan 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser KL har flg. bemærkninger til planforslaget og de tilhørende bekendtgørelser. KL uddyber gerne bemærkningerne efter

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper? titeltypografi i Vandløbskonference 24. april 2014 på Sørup Herregård. Medlemmer af Vandråd & undergrupper, Østlige Øers

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2. Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Vandplaner set fra kommunalt synspunkt

Vandplaner set fra kommunalt synspunkt Vandplaner set fra kommunalt synspunkt Konsulent Niels Philip Jensen 1 Disposition Vandplanerne nødvendige men mangelfulde Vandmiljø, klimatilpasning og valg af indsats Forsyning og vandplaner Kerneopgaven

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016

Læs mere