e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere"

Transkript

1 e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere Hvordan inkluderer vi ordblinde elever, der af forskellige årsager ikke er kompenseret tilstrækkeligt ved implementering af kompenserende læse-/skriveteknologi? I Holbæk Kommune har vi forsøgt netop dette med et tilbud; en kombination af at en konsulent deltager i undervisningen på skolen samt særlig tilrettelagt undervisning udenfor skolen i korte perioder. Eksklusion for at opnå inklusion! Tilbuddet, e/skolen, startede som et pilotprojekt i 2010 finansieret af kommunens Familiecenter med støtte af midler fra Skolestyrelsen til at evaluere projektet. Herefter har e/skolen været et fast tilbud. LæseTek samarbejder med kommunens Familiecenter, læsekonsulent og skolerne i udvælgelsen af de ordblinde elever, der er blevet visiteret til e/skolen. Der skal gøres noget Holbæk Kommune har en solid indsats overfor alle deres ordblinde elever i forhold til bevilling af it-rygsæk og omkringliggende ydelser, der skal sikre implementeringen af denne. LæseTek udfører disse ydelser som afdeling for læsning og læseteknologi under CSU Holbæk (se mere om dette i Engmose & Bruun, 2011). I denne tætte kontakt med skolerne og de ordblinde elever ser vi dog, at læse- skriveteknologi, kurser og digitale materialer ikke altid er tilstrækkeligt til, at eleverne kan deltage i almenundervisningen med udbytte. I udskolingen møder de ordblinde elever højere skriftsproglige krav, end de har været vant til. Der er større og tungere mængder læsestof, notatskrivning og længere skriftlige opgaver. Der er afgangsprøver i fremmedsprog og grammatik lige om hjørnet. Samtidig kommer det faglige efterslæb måske mere til udtryk. De ordblinde elever kommer nu til kort, hvis de ikke tidligere har deltaget i eller fået tilstrækkeligt ud af undervisningen om eksempelvis solsystemet, fotosyntese eller geometri. Der er behov for en indsats for denne gruppe elever, og skolerne har ikke altid selv de nødvendige ressourcer. Vi skal have fat i disse elever, inden de opgiver helt og mister motivationen for skole. En elev skriver dette om sin skolegang: Jeg var så ordblind og fik it-rygsæk, det hjælper mig nu, men jeg kan godt makke jeg mangler alle de år fra 0. Klasse - 7. Klasse Tilbuddet fokuserer på læse- skriveteknologiens kompensatoriske muligheder for at sikre, at ordblinde elever på trods af læse- skrivevanskeligheder i højere grad udvikler almen viden, gode arbejdsvaner og selvværd i forhold til uddannelse og fortsat læring i takt med deres klassekammerater. Det er også et formål med tilbuddet, at ordblinde elever, gennem særlige undervisningsstrategier og brug af læse- skriveteknologi, i højere grad udvikler fonologiske og ortografiske repræsentationer for derved at opnå øgede skriftsproglige kompetencer. Eleverne Elever 7. klasse 8. klasse 9. klasse Dreng Pige A x x x B x x x 1

2 C x x D x x E x x x F x x x G x x H x x I x x I alt Tabel 1: Oversigt over deltagende elever I denne artikel inddrages præ- og posttestresultater for i de 9 elever (tabel 1), heraf resultater fra 4 elever der har deltaget i e/skolen i to år og dermed er posttestet efter både 1. og 2. år. De elever der har deltaget i tilbuddet, er enten opdaget sent (elev E, G og I), har meget massive vanskeligheder (elev A, G og F) eller er af andre grunde kommet helt skævt i gang med brugen af it-rygsæk (elev B, C, D og H). Én elev (elev D) blev uskrevet af tilbuddet til slut i skoleåret, da han havde meget fravær og andre udfordringer, der fyldte hans hverdag. Posttest er derfor desværre mangelfuld for denne elev. En elev er ikke taget med i oversigterne over testresultater, da hun ikke er svært ordblind, og hendes vanskeligheder derfor ligger udenfor målgruppens. Graferne i det følgende er sorteret med de svagest scorende elever på prætest-målet først. Hvordan er tilbuddet tilrettelagt Eleverne får særligt tilrettelagt intensiv undervisning på LæseTek 6 uger årligt, én uge ad gangen. Resten af skoleåret deltager en konsulent fra LæseTek i elevens almenundervisning på skolen. Omfanget er ca. 7 ugentlige timer pr. elev/ klasse. Det er af stor betydning at skabe denne sammenhæng mellem den særligt tilrettelagte undervisning, og det der foregår i almenundervisning, således at elevernes nye tillærte strategier indarbejdes helt ude i klasselokalet. Derfor er det også vigtigt med gode samarbejdspartnere på skolerne, såsom lærere, speciallærere, læsevejleder og ledelse samt elevernes forældre! Det er nemlig også en del af tilbuddet, at elevernes forældre deltager i forældremøder, hvor de kan følge deres børns udvikling og blive klædt på til at støtte denne bedst muligt i hjemmet. De overordnede formål med tilbuddet er At eleverne kan deltage aktivt i den daglige undervisning med brug af kompenserende læse- skriveteknologi At udvikle elevernes faglige selvforståelse, fx gennem forbedrede arbejdsvaner, nye læringsstrategier og øget deltagelse i undervisningssammenhænge Vi forsøger at påvirke, træne, overføre og fastholde disse mål i undervisningen og gennem deltagelsen i elevens timer på skolen. I den særligt tilrettelagte undervisning på LæseTek er formålene mere specifikt At øge elevernes sproglige og basale forudsætninger relateret til læsning og skrivning At eleverne udvikler funktionelle læse- og skrivefærdigheder At eleverne kan anvende læse- skriveteknologiens muligheder optimalt samt udvikle mere generelle digitale færdigheder De opstillede mål opnås gennem følgende overordnede undervisningselementer: a) Faglig selvforståelse 2

3 b) Funktionel læsning c) Funktionel skrivning d) Afkodning og omkodning (fonematiske og morfematiske strategier) e) Ordkendskab f) Viden om verden g) Læse- skriveteknologi og digitale færdigheder Faglig selvforståelse Vi arbejder med metakognition for at gøre eleverne mere bevidste om egen læring. Eleverne bliver ved undervisningsopgaverne tvunget til at bevæge sig op på et metakognitivt plan, hvor de skal overveje, hvad de ved i forvejen, hvad de gerne vil vide, og hvad de så har lært. Dette kan gælde i alle slags opgaver, hvad enten undervisningsmålet er fonologisk opmærksomhed eller læseforståelse. Undervejs i undervisningen gør vi også eleverne opmærksomme på, at hver elev har forskellige tilgange og angrebsteknikker at arbejde ud fra, og at der er fordele og ulemper ved hver tilgang. Eleverne skal overveje, hvad de har lært, hvilke dele af undervisningen de kan bruge til hvad, og hvad der har været godt/skidt. Det gør de dagligt, og hver dag starter med en snak om, hvad de lærte i går. Dette punkt i dagsprogrammet kaldes Dagens duks og er inspireret af materialet Skriv løs med it funktionel staveundervisning (Clausen, 2009). Derved får eleverne hver deres dokument med skriftlige formuleringer af, hvad dagens læring har været. På den måde bliver det metakognitive aspekt meget konkret. Det er svært for eleverne at gøre sig sådanne metakognitive overvejelser, da de ikke har været vant til det. Undervejs i forløbet bliver de dog gradvist mere reflekterende. Det er en vigtig del af undervisningen at gøre de ordblinde elever selvstændige i undervisningssituationer. Det er tydeligt, at de i skolen ikke har kunnet leve op til de stillede krav, og de har vænnet sig til, at kravene ikke gjaldt dem. De er som udgangspunkt passive i deres indstilling til læring. Det er også tydeligt, at de har opbygget undvigemanøvrer, og at de ikke tror, de kan løse de stillede opgaver. Den særligt tilrettelagte undervisning handler derfor om at opbygge en masse selvværd hos eleverne i undervisningssituationerne. Dels ved at overbevise dem om, at de stort set kan det samme som deres kammerater i klassen med brug af it-støtten, men også at der stort set forventes det samme af dem, som af de andre elever i klassen. Som et led i dette er meget vigtigt, at de ordblinde elevers forældre er bevidste om ikke at gøre tingene for deres børn derhjemme, men at de i stedet hjælper eleverne til at løse hjemmeopgaver selv vha. programmerne. Forældrene skal ændre vanen med at læse tekster højt og stave ord for deres børn. Konkret arbejder vi under denne overskrift fx med filmklip om andre ordblinde (fra Nyt Mod, Videre i teksten og Nota), besøg af en voksen ordblind, viden om ordblindhed, fremtidige uddannelses- og jobønsker eller skriveøvelse om egen ordblindhed. En elev skriver meget fint om dette: Nu har jeg det meget bedre med af være ordblind. Hvis nogen spørger om jeg er ordblind, så siger jeg, ja, det er jeg. Jeg forklarer dem hvordan det er. 3

4 Vi har vurderet arbejdet med elevernes faglige selvforståelse med en test af self-efficacy. Selfefficacy betyder elevernes vurdering af egne evner til at mestre de udfordringer, de møder. Begrebet er målt ved hjælp af spørgeskemaet Hvordan jeg lærer (Den danske version er udarbejdet af Stine W. Villadsen, DVO, efter den engelske version Myself As a Learner Scale (MALS) af Robert Burden). Spørgsmålene er fx om eleven har nemt ved at lære nye ting, må han ofte bede om hjælp til opgaver, tror han på, at han formår at løse nye opgaver, kan han lide at lære nyt osv. Resultaterne ses nedenfor. Tabel 2: Antal point på spørgeskemaet Hvordan jeg lærer (Villadsen). To elever er ikke gået frem på dette mål (tabel 2). Forklaringen kan være, at eleverne som udgangspunkt havde urealistiske høje forventninger om egne evner og efter endt forløb er blevet mere realistiske i deres syn på egen læring (fx elev H). E/skolen kan altså være medvirkende til, at eleverne bliver mere bevidste om egne svagheder og begrænsninger. Det er kun elev B og F, der når op på linje med gennemsnittet hos elever i en almindelig 6. og 7. klasse ved sammenligning trods fremgang hos eleverne. Det viser, hvor vigtigt det er at arbejde med det faglige selvværd hos ordblinde elever. Udvikling af funktionelle læse- og skrivefærdigheder Eleverne har arbejdet med deres funktionelle læsefærdigheder for at kunne bruge læsning som adgang til læring i alle fag. Al læsning er foregået digitalt med støtte af oplæsningsprogram eller som indtalte bøger på e17. Konkret har indholdet været læsestrategier til forskellige teksttyper, tekstforståelse (hvad er det centrale?), mundtlige referater, modeller og skabeloner til at støtte læseforståelsen mv. Lydbøger på e17 har været elevernes eneste lektie i ugerne på LæseTek. Det har også været et mål at skabe læselyst og at opnå en god læseoplevelse. Der er således brugt tid på at finde bøger af interesse for den enkelte elev. Eleverne blev undervejs i højere grad opmærksomme og bevidste om egne yndlingsgenre, og har kunnet inspirere og motivere hinanden. Vi har præ- og posttestet elevernes funktionelle læsning med oplæsningsstøtte (Jensen, 2013). Resultaterne viser ikke den store fremgang, hvilket kan forklares med, at de fleste elever scorer tæt på max allerede i præ-testen. Dette tyder på en god umiddelbar kompensation på dette mål i overensstemmelse med undersøgelsen PC-læsning (Arendal, Jensen og Brandt, 2010). Vi 4

5 forventede derfor ikke fremgang på dette mål. Vi har ikke testet elevernes uhjulpne læseforståelse, da det ikke er et mål at forbedre denne. Vi har haft fokus på, at eleverne skal få mod på at skrive. De skal få oplevelsen af, at de godt kan. I starten af forløbene kunne de ikke skrive en tekst. Både stavning og skriftlig formulering var en barriere. Derfor har eleverne arbejdet med sætningsstartere og skabeloner (margitgade.dk). De har gradvist øget den skriftlige produktion med fx skriveøvelser (hurtigskrivning, krydderi i teksten), fælles genrehistorier, boganmeldelser og de forskellige faser i skriveprocessen især at lytte og rette sin tekst igennem. Al skrivning er foregået digitalt med støtte af ordforslag- og oplæsningsprogram. To elever har benyttet tale-til-tekst programmet Dictus i opstarten, men er nu i stand til at skrive med ordforslagsprogram og foretrækker det. Vi har ikke præ- og posttestet elevernes funktionelle skrivning. De fleste elevers udgangspunkt var tæt ved nul. Vi kan derfor se på deres tekster, at der er en udvikling, og lærere og forældre melder om den samme tendens. Teksterne bliver længere og mere varierede i sproget og ordforrådet, men vi har ikke analyseret dem yderligere. I klassen afleverer alle elever nu stile, der kan bedømmes på linje med klassekammeraternes. Fremadrettet kunne man teste elevernes funktionelle skrivning ved analysere deres tekster med henblik på fx syntaks, stavning og tegnsætning, struktur, ordforråd samt arbejdstempo under produktion fra start og i slutningen af forløbet. Sproglige basale forudsætninger relateret til læsning og skrivning Eleverne arbejder med deres ordkendskab og viden om verden. Det gør vi som led i at udvikle læseforståelsen, skriftlig formulering og det faglige selvværd. Hver morgen læser eleverne en nyhed efter eget valg (dr.dk/nyheder/ligetil) og fremlægger den for de andre. I denne sammenhæng diskuterer vi emner eller søger yderligere informationer på nettet. Forældrene melder tilbage, at dette undervisningselement især har en afsmittende effekt i hjemmet, hvor en del af eleverne pludselig følger med i radio, tv og snak om nyheder. Elevernes ordkendskab trænes eksplicit ved at eleverne, hver gang de læser, skal opdage ord, de ikke kender. Disse ord samles sammen og eleverne arbejder så med et udvalgt ord i en skabelon (Ukendte ord og begreber, margitgade.dk). Herigennem træner eleverne også opslag i elektronisk betydningsordbog (Den Danske Ordbog, ordnet.dk), og vi følger op på, at dette bliver en indgroet strategi, de kan bruge på skolen og hjemme. Eleverne arbejder også med semantik og morfologi i opgaver om sammensatte ord og slangord (Clausen, 2009). Vi har præ- og posttestet elevernes impressive og ekspressive ordkendskab. Resultaterne ses nedenfor (tabel 3 og 4). Der ses fremgang for de fleste elever, men sammenholdt med normen for deres jævnaldrende ligger deres resultater stadig under gennemsnittet, hvilket hænger sammen med deres manglende erfaring med tekst. 5

6 Tabel 3: Antal rigtige ved billedbenævnelse, Ordkendskabstesten, del A (Grønborg m.fl., 1993) Tabel 4: Antal rigtige ved udpegning, Ordkendskabstesten, del E (Grønborg m.fl., 1993) Afkodning Elevernes bliver undervist i fonematiske og morfematiske strategier. De er afhængige af at kunne omkode på et vist niveau for at kunne udnytte ordforslagsprogrammet. Fx er det smart at kunne høre de første lyde i et ord og vælge den rigtige endelse. Det er ikke et hovedformål i tilbuddet at forbedre elevernes afkodningsfærdigheder, men vi har vurderet dette mål ud fra en hypotese om, at afkodningsfærdighederne sandsynligvis forbedres af arbejdet med læse- skriveteknologien (Engmose & Kristensen, 2009, Heyde & Nørgaard, 2005). Især forventer vi, at elevernes ortografiske repræsentationer udvikles, hvilket stemmer overens med udenlandske undersøgelser. 6

7 Tabel 5: Antal rigtige ord pr. minut, Elbros ordlister - Rigtige ord (Elbro, 1994) Tabel 6: Antal rigtige ord pr. minut, Elbros ordlister Nonsensord (Elbro, 1994). Elevernes scorer fordeler sig på niveau med normen for ordblinde teenagere ved både præ- og posttest på trods af fremgang hos de fleste elever på dette mål (tabel 5 og 6). De elever, der som udgangspunkt scorer lavere end middelværdien for ordblindeteenagere, har ikke rykket sig op over denne ved posttest (kun elev B og elev H, tabel 5), men de er trods alt rykket meget i forhold til deres udgangspunkt. 7

8 Tabel 7: Antal rigtige på test af udnyttelse af det fonematiske princip, Find det der lyder som et ord (Nielsen & Petersen, 1992). Tabel 8: Antal rigtige på test af ortografiske repræsentationer, Find det der er rigtigt stavet (Nielsen & Petersen, 1992). Det er interessant og glædeligt at en del elever, særligt de svageste på dette mål, udvikler deres udnyttelse af det fonematiske princip (tabel 7). Sammenholdt med normen rykker tre elever fra grupperne med vanskeligheder til gruppen af (de svageste) normallæsere (elev A, H og D). På test af ortografiske repræsentationer er det andre elever, der går mest frem og en del af disse kommer på niveau med normallæsere sammenlignet med normen (elev B, G, I og D se tabel 8). Vi har på disse mål testet eleverne uhjulpent, og det at de er gået frem, tyder på, at effekten af at arbejde med læse- skriveteknologi ikke kun er kompensatorisk. Det er sandsynligt, at vi ser en reel træningseffekt. Undervisningsindholdet i arbejdet med fonematiske og morfematiske strategier har primært været Skriv løs materialet (Clausen, 2009). Derudover er det tydeligt, at eleverne igen og igen arbejder med bogstav-lydkorrespondance, når de skal stave vha. ordforslagsprogrammet. De lyderer for at finde et bud på et rigtigt bogstav i et ord, og de prøver et andet muligt bud, hvis 8

9 ordforslaget ikke dukker op. På den måde øver de sig også i ortografiens regler for 1. lydprincips uregelmæssigheder. Hvordan kommer vi videre Denne artikel giver et bud på, hvordan skoler og kommuner kan kvalificere deres tilbud til ordblinde elever. Eleverne er bestemt ikke kompenseret og inkluderet ved fx at blive foræret en Ipad eller pc. De undervisningselementer vi her har præsenteret, kan udmærket inddrages som en del af den understøttende undervisning eller faglig fordybelse, som den nye folkeskolereform giver mulighed for. Vi forestiller os, at de ordblinde elever fx kunne arbejde med et sådant indhold i en ikke-valgfri lektie-café, indtil de er i stand til at deltage forholdsvis selvstændigt i almenundervisningen. Og gerne inden de når udskolingstrinnet. Her vil de have mulighed for at lære kompenserende strategier uden at gå glip af anden vigtig viden i skolens fag. E/skolen er beskrevet yderligere i en statusrapport fra 2013 (se ) Eleverne har oplevet den særligt tilrettelagte undervisning som god og lærerig. De oplyser, at det har styrket deres selvværd at sidde i et forum med andre ordblinde, hvor de åbent og ærligt har delt deres oplevelser og erfaringer. Derudover oplever de, at undervisningen har været tilpasset deres niveau og behov. De har kunnet mærke, at der var fokus på succesoplevelser i undervisningen frem for nederlag. Et af vores hovedformål er altså i høj grad lykkes. Vi er ikke i tvivl om, at eleverne har fået et større selvværd på det faglige plan, og måske også på det personlige plan. Som to elever skriver: nu nå jeg er blevet testede og har fået min pc og har hvert på LæseTek synes jeg det går meget godt jeg glæder mig til at komme på LæseTek igen jeg tror at det kommer til at gå rigtig godt og det bliver rigtig godt at få (konsulentens navn) ud på skolen og hun kan hjælpe mig og jeg tror også at det bliver rigtig godt at lave stile med viseord Jeg har brugt læsetek til at komme i gennem 8. klasse på en god måde og lavede så meget at det hænger fast i min hjernen Af Julie Fredsø, Audiologopæd cand.mag., ansat som læse- og teknologikonsulent hos LæseTek, CSU Holbæk og Minna N. Bruun, Audiologopæd cand.mag., afdelingsleder hos LæseTek, CSU Holbæk 9

10 Litteratur Arendal, E., Jensen, B. S. og Brandt, A (2010): Pc-læsning projektrapport. Hjælpemiddelinstituttet. Clausen, J. K. (2009): Skriv løs med it funktionel staveundervisning. Dansk Videnscenter for Ordblindhed Elbro, C. (1994): Elbros Ordlister. Center for læseforskning, Københavns Universitet. Engmose, S. og Bruun, M. (2011). Erfaringer med inkluderende it. Læsepædagogen, nr. 6. Engmose, S. & Kristensen, K. (2009): Ortografiske repræsentationer og svage læsere muligheder i computerbaseret intervention. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Grønborg, Lund m.fl. (1993): Ordkendskabstesten. Specialpædagogisk Forlag. Heyde, K. & Nørgaard, M (2005): It i undervisningen af dyslektikere hvordan trænes udnyttelse af skriftens lydprincip. Kandidatspeciale, Københavns Universitet. Jensen, B. S. (2013): e/læsetesten. Hogrefe Psykologisk Forlag. Nielsen & Petersen, D. (1992): Diavok. AOF Villadsen, S. W. ( ): Hvordan jeg lærer. Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Hjemmesider:

e/skolen et særligt tilrettelagt tilbud til ordblinde elever Statusrapport

e/skolen et særligt tilrettelagt tilbud til ordblinde elever Statusrapport e/skolen et særligt tilrettelagt tilbud til ordblinde elever Statusrapport CSU Holbæk Center for Specialundervisning Af Minna Bruun og Julie Fredsø Læse- og teknologikonsulenter, audiologopæder cand. mag.

Læs mere

CSU Holbæk. Center for Specialundervisning

CSU Holbæk. Center for Specialundervisning CSU Holbæk Center for Specialundervisning Indhold 1. Grundoplysninger s. 3 2. Beskrivelse af forsøgsarbejdet s. 3 2.1 Målgruppe s. 3 2.2 Formål s. 3 2.3 Indhold s. 4 2.4 Samarbejdspartnere s. 5 3. Tidsplan

Læs mere

Læseteknologi i skolen evaluering af et taskforceprojekt Evaluering

Læseteknologi i skolen evaluering af et taskforceprojekt Evaluering Læseteknologi i skolen evaluering af et taskforceprojekt Evaluering Succeskriterier og forventede resultater Denne del af forsøgsarbejdet omhandler det første af de to udviklingstiltag, hvor LæseTek arbejder

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU

Læs mere

Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi

Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi Workshop: Ordblindeundervisning med læse- og skriveteknologi v/ Vibeke P. Christensen Læse- og teknologikonsulent, LæseTek, Vejledning om Ordblindeundervisning for Voksne Citat fra Vejledning om Ordblindeundervisning

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag.

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Guide til ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Kære elev, forældre og skole! At være i læse- og skrivevanskeligheder kan have alvorlige konsekvenser for barnets læring i skolen samt

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014

Når man er udfordret. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Når man er udfordret Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Multimodale læremidler og de læse-og skriveudfordrede elever i skolen. Hvordan kan multimodale læremidler, multimodale læringsdesigns og kompenserende

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Rapport. Indledning. Projekt læseteknologi i udskolingen. Sofielundskolen og LæseTek Juli 2013, Holbæk. Punkter af særlig interesse: I dette nummer:

Rapport. Indledning. Projekt læseteknologi i udskolingen. Sofielundskolen og LæseTek Juli 2013, Holbæk. Punkter af særlig interesse: I dette nummer: Rapport Projekt læseteknologi i udskolingen Indledning Kære læser. Denne rapport er blevet til som afslutning på Projekt læseteknologi i udskolingen. Projektet blev iværksat i oktober måned 2012 og er

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015.

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 4.-6. klasse 2014-2015. Kendetegn Læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster. Kan afkode men bruger alle kognitive resurser herpå og opnår dermed dårlig forståelse af tekster. Vanskeligheder med at stave. Vanskeligheder

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Indhold. Side 2 af 21

Indhold. Side 2 af 21 Forårskurser 2018 ... 2 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole... 3 Skema - dansk... 4 Skema - engelsk... 5 Stavning... 6 Læsning og læsestrategier... 7 Lyt til lyden... 8 Få styr på endelserne... 9

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen

Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Lyt, læs og lær - læseteknologi i skolen Bent Saabye Jensen, projektkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning og Stine Fuglsang Engmose, audiologopæd, LæseTek, CSU-Holbæk I Holbæk Kommune har alle kommunale

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Fokus-skift i ordblindeundervisningen

Fokus-skift i ordblindeundervisningen blad 1-10:blad 04/03/10 09.14 Side 28 28 MEDLEMS- DEBAT Fokus-skift i ordblindeundervisningen Af Natasha Epstein Det er efterhånden ved at være alment anerkendt, at læse-/stavestøttende it-hjælpemidler

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014

Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse

CSU. Center for Specialundervisning. Endelig projektbeskrivelse CSU Center for Specialundervisning Holbæk, august 2011 Endelig projektbeskrivelse RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer Forsøgsarbejde id- nr. 119 Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-

Læs mere

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed FORORD Skoleforvaltningen indfører en ny systematik i forhold til identifikation af ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed identificeret

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere