At konsultere professionelt

Transkript

1 joint action EXCELLENCE At konsultere professionelt - Ny 25 dages ambitiøs uddannelse

2 Det praktiske Målgruppe: Uddannelsen er for erfarne konsultative praktikere og ledere med fokus på organisatoriske processer, der har brug for ny inspiration samt et ønske om at konsolidere procesfaglighed på højeste niveau. Adgangskrav på denne uddannelse er enten at have gennemført joint action ESSENTIALS uddannelsen eller en anden konsulentuddannelse. Kontakt os gerne på hvis du er i tvivl om, hvilken uddannelse der passer til dig. Hvad giver uddannelsen? At konsultere professionelt er uddannelsen for den konsultative praktiker, der har motivationen og ambition om at højne sine konsultative færdigheder. Uddannelsen opsætter de optimale rammer for, at deltageren føler sig fagligt og personligt udfordret til at udvikle en egen unik professionalisme. Uddannelsen tilbyder nye perspektiver og tilgange til den professionelle konsultation og til teorien, der knytter sig til denne. Således vil deltagerens motivation og ambition på kurset være bestemmende for udbyttet på kurset. Kurset opstiller rammerne for, den deltagende lærer at skabe større og bedre projekter og i sidste ende større omsætning. Deltageren vil føle, at egne perspektiver er mere vedkommende, gennemtænkte og professionelle. Således oplever deltagerne og deres eventuelle virksomheder, at der tages store spring i forhold til procesfaglighed og personlig udvikling. Undervisningen udfordrer deltagerne til at forstå teorierne indefra og på denne måde personligt at udvikle sig i takt med tilegnelsen af disse. Således opøves en særlig måde at arbejde med teori i forhold til egen person, og således skal den unikke professionalisme forstås. Uddannelser, som flytter os, er uddannelser, som har noget på hjerte og samtidig egen puls. Kursusdage Træningsforløbet strækker sig over 25 dage fordelt over 18 måneder. De 25 dage orkestreres som fem sekvenser af 3 dages intensiv fordybelse, med et særligt tema som genstand, efterfulgt af 2 dages refleksion, træning, supervision og opfølgning. Der arbejdes med afsæt i forskellige lokaliteter, og der vil være en blanding af internat og dagsundervisning samt en studietur til udlandet på den sidste 3-dages samling. Udover samlingerne arbejdes der med: Projekter og hjemmeopgaver, enten individuelt eller i læringsgrupper. At skabe og gennemføre et gennembrudsprojekt, hvor deltagerne udfordrer sig selv og sine faglige grænser. Forløbet afsluttes med en større skriftlig afrapportering fra læringsgrupperne (25 sider) og mundtlig præsentation. Rapporten og den mundtlige præsentation evalueres af ekstern censor, hvorefter der udstedes diplom for gennemført uddannelse. I kraft af uddannelsens længde er et vigtigt fokus igennem uddannelsen, hvad der sker mellem undervisningsgangene. Det arbejde, der udføres på selve kursusdagene, bliver rammet ind i en interesse for det arbejde, der foregår mellem dagene. Spørgsmålet, der stilles er: Hvad ønsker deltageren,

3 der skal ske med sig selv og sin faglighed og, hvordan kan kursusdagene bruges til at hjælpe til denne bevægelse. Deltagernes undersøgelse og opdagelse af sig selv er allestedsnærværende, også selvom man er uden for et træningslokale. Uddannelsen forbliver således tro overfor ideen om, at udvikling og læring er en kontinuerlig proces, som ikke kun finder sted i de øjeblikke, man befinder sig i undervisningssituationen. Opfølgningsdagene vil være ens opbygget; én dag uden underviser og én dag med underviser. Meningen er, at man i de forskellige læringsgrupper skal forberede og udføre en af disse opfølgningsdage. Træningsdagene vil blandt andet være fyldt med en vekselvirkning af oplæg, diskussion, cases fra egen praksis og sparring. Specifikke datoer Tema 1: Redescriptive inquiry: 20/4-22/4 og 18/6-19/6 Tema 2: Professionel iscenesættelse: 17/8-19/8 og 1/10-2/10 Tema 3: Skab spændende projekter: /11 (2015) og 7/1-8/1 (2016) Tema 4: Design af store projekter: 22/2-24/2 og 7/4-8/4 Tema 5: Ager og naviger i kompleksitet: 23/5-25/5 og 18/8-19/8 Fakta: Lokation: Uddannelsen vil foregå forskellige steder, alt efter hvilken lokation, der giver mening for temaerne på de specifikke dage. Pris: kr. ex moms. Med i prisen er fuld forplejning på uddannelsesdagene og materialer. For at kurset bliver oprettet skal der være min. 12 deltagere, og der er plads til max. 25. Tilmeldingen er bindende. Hvis du imod al forventning melder fra, vil du indtil 14 dage før kursets start kunne få 50% af prisen tilbage, ved senere framelding er der ingen refundering. Vi forventer 100 % deltagelse og giver ikke erstatningsundervisning i forbindelse med sygdom. Sker tilmelding inden 31/ sparer du kroner. Betaling kan foretages i to rater hvor den første betales ved tilmelding og den anden betales inde i forløbet. Undervisere: Gennemgående underviser er Jacob Storch, som vil deltage på samtlige træningsdage. Derudover vil undervisningen alt efter fordybelsesområdet blive varetaget af de mest kompetente og oplagte undervisere. Du vil gennem uddannelse møde en hel række af forskellige konsultative praktikere, som er blandt Danmarks bedste i netop deres kompetenceområde. På kan du læse om fakultetet, som vil være nogle af de undervisere, du møder. Undervisningens opbygning Uddannelse i spor Det lange uddannelsesforløb skal ikke anses som en serie af afgrænsede begivenheder, hvor forskellige evner trænes og opøves. Der er ikke tale om statiske moduler eller afsluttede begivenheder, der bygges op over planlagte og faste læringsmål. Der gives heller ikke standardiserede power points, redskaber og opsatte pointer. I stedet tilbyder joint action en involverende uddannelse, der forløber som forskellige spor med relevante temaer, der rækker langt ud over selve uddannelsesforløbet.

4 Fordybelsestemaerne er; Mestring af de håndværksmæssige aspekter ved en konsultation Al udvikling rummer centrale spørgsmål om identitet Det instrumentelle versus det artistiske og æstetiske Den professionelle praktiske dømmekraft Iscenesættelse, performativitet og grafisk visuel facilitering Tænke og arbejde stort og småt Autenticitet og nærvær Arbejde med og ind i kompleksitet Dialogisk undervisning Uddannelsen baserer sig på dialogisk undervisning, der hviler på ideen om det rige udbytte af involvering og refleksivitet. Undervisningen forsøger konstant at skabe åbninger, hvor deltagerne kan koble sig på det formidlede og bringe sig selv i spil. Uddannelsen tager ikke udgangspunkt i forskellige niveauer og læringshierarkier, men har den skabende refleksive samtale i centrum. Denne undervisningsform fordrer kreativitet, eksperimenter, involvering og en fælles samskabende fornemmelse. Dialogisk undervisning er eksemplarisk, da den sætter processen i centrum for læring; evnen til at fange momentets potentiale. Kravet til denne undervisningspraksis er undervisernes evne til fri improvisation over et enormt spektrum af faglighed og organisationsforståelse, en evne man alene finder hos de allerbedste trænere. Uddannelsen som et cirkulært flow Uddannelsens flow bevæger sig ind og ud af forskellige temaer, som alle er centrale for konsultationen og den professionelle mestring heraf. Følgende grafiske opsummering viser flowets opbygning: Afsættet for flowet tages i begrebet redescriptive inquiry som afsæt for undersøgelse af og fordybelse i sprogets betydning for vores identitet. Vi skal arbejde bl.a. gennem træning af spørgeteknikker med, hvordan vi kan forstå os selv som professionelle ud i konsultationen. Arbejdet løber gennem resten af uddannelsen og opsamles på sidste fordybelsestema, hvor vi tager livtag med mestring af orienteringen i komplekse organisatoriske responsive processer. Vi skal arbejde med forskningsbegrebet autoetnografi, som gør forskerens egne oplevelser og liv til genstand for undersøgelse. Med den autoetnografiske praksis sendes deltagerne hjem med en række undersøgelsesopgaver, der skal udvikle og skærpe deres opmærksomhed på dem selv, og hvordan de gennem deres unikke værensformer skaber og former verden på bestemte måder. Vi bruger de to dages opfølgning på at sikre læring og træne yderligere i forskellige spørgeteknikker og refleksionspraksisser.

5 Uddannelsens flow

6 På andet fordybelsestema flytter vi arenaen til et teater, hvor vi skal arbejde med professionel iscenesættelse og brugen af rum, som skaber og afgrænser særlige forudsætninger for udvikling. Udover rummet skal vi undersøge, hvilke virkemidler vi hver især rummer til at skabe stemninger som for eksempel; tryghed, nysgerrighed, billedliggørelse, energi m.v. Vi skal arbejde med, hvordan vi professionelt bruger vores krop som en ressource i procesarbejdet, og hvordan vores krop fungerer som en resonanskasse for de strømninger af emotioner, der er indlejret i kommunikationen, som deltagerne er en del af. Herudover skal vi have taget godt fat om grafisk visualisering som en måde at udvide sproglighed og metaforiske landskaber på i faciliteringen. Visualiseringen som tema vender vi tilbage til i forbindelse med skabelsen af store projekter, hvorimod de andre temaer flyder direkte videre ind i de følgende samlinger. Vi vil være konsulentbranchens foretrukne og bedste center for træning i konsultationens håndværk. Under tredje samling fokuserer vi på, hvordan man professionelt træder ind i andre menneskers virkelighed og skaber projekter, lige fra den første kontakt til vi forlader organisationen igen. Vi ser på, hvordan vi kobler an til de forskellige bevægelser og samtaler, som allerede eksisterer i organisationer og bruger dem produktivt til at skabe meningsfulde måder at arbejde med mennesker og deres udfordringer på. Centralt for dagene vil være spørgsmålet om, hvordan vi skaber spændende projekter og interventioner. Vi skal overskride rene metodiske tilgange til konsultationer og heri udvikle en reflekteret forståelse af metoders muligheder og grænser. Vi vil diskutere, hvad vi forstår ved kvalitet i konsultativt arbejde, og hvor grænserne mellem instrumentalitet og det artistiske står. Vi skal træne skriftlighed som et vigtigt element i en konsultativ faglighed. Dagene bliver ligeledes afsæt for det praksisprojekt som læringsgrupperne skal arbejde med. Udfordringen bliver, at grupperne skal skabe et projekt, som udfordrer grænserne for deres egen praksis, hvori dette består, skal grupperne selv indkredse. Projektet bruges som en del af den afsluttende skriftlige opgave på sidste fordybelsessamling, hvortil der knyttes ekstern censur. Det fjerde fordybelsestema omhandler arbejdet med store forandringsprojekter. Hvordan adskiller et projekt på to eller flere år med flere tusinde deltagere sig fra de korte processer over en mere overskuelig tidshorisont? Vi skal rundt om, hvordan sådanne projekter skabes, ofte med afsæt i store udbud, hvorfor den skriftlige og visuelle evne til at sandsynliggøre organisatoriske bevægelser er central. Udover et genbesøg i den grafiske visualisering arbejder vi med, hvordan man skriver et tilbud, der organiserer stor-skala processer. Afsluttende og femte fordybelsestema omhandler kompleksitetstænkning, og teorierne om komplekse responsive processer. Hvordan adresserer vi kompleksitet som en produktiv, medskabende ressource i organisationer? Hvordan ser vi kompleksitet som en ressource til udvikling, tilpasning og bevarelse? Vi skifter scenen ud med en udlandsrejse, hvor vi henover tre dage fordyber os i temaet og samtidig får inspiration til vores videre udvikling fra eksterne oplægsholdere. Vi bruger samlingen på at samle tråde og samtaler samt konsolidere nye sprogpraksisser og måder at forstå sig selv på som professionel konsulterende praktiker. Forløbet afsluttes endeligt med to dages præsentation af læringsprojekter, og der gives en afsluttende feedback. Det nedenstående uddyber kort kursussporenes arbejdsområder og fordybelsestemaer. Temaerne vil overlappe i de enkelte spor og overlappe på kursusdagene.

7 Centrale spørgsmål om identitet - At arbejde autoetnografisk Fundamentet i den lange konsulentuddannelse er praktikerens egen personlige faglighed og fortællinger. Deltagerne op- og udfordres til at opdage de kontingenser, der har skabt den måde, man taler på og arbejder med det at arbejde konsultativt. Der ligger et arbejde i at finde frem til de episoder, der er skabende for ens identitet og faglighed. I løbet af uddannelsen undersøger deltageren, hvorfor lige netop disse episoder er centrale for deltageren. Deltageren opfordres i arbejdet og undersøgelsen af sine kontingenser til at installere en konstant tvivlen på om de valg, vi træffer eller om den identitet, vi er blevet til, nu også sætter os i stand til at gøre det, vi vil bedst muligt. At professionalisere sig er at fordre en insisterende evne til at modstå fristelsen for gentagelse og reproduktion. Installationen af den konstante tvivl presser deltagerne til at tage ironikerens forholdemåde, som Richard Rorty præsenterer den, til sig som en produktiv kraft. Deltagerens produktive tvivl om vokabular, vaner og handlinger nødvendiggør en konstant forholden sig til sig selv og sin identitet, som åbner op for nye beskrivelser af deltagerens historie og opdagelser af nye kontingenser. Derfor er fundamentet i den lange konsulentuddannelse det autoetnografiske arbejde - arbejdet med undersøgelsen og udforskningen af sig selv. Deltagerens autoetnografiske arbejde bliver bidrag ind i en undervisning som på baggrund af disse bliver foranderlig og konstant må forholde sig til tilfældighederne i øjeblikket. Konsultation som et håndværk - At arbejde artistisk og instrumentelt Reflekteret vil vi adressere de deltagende til at se det konsultative arbejde som et håndværk. Her anvendes musikken som et eksempel; hvis en musiker skal blive en dygtig musiker, skal denne kunne mestre en række færdigheder. Musikeren skal bl.a. kunne sine skalaer, tonere rent, kende til akkorder, dissonanser og spille rytmisk. På samme måde som man intuitivt kan liste en række musikalske grundkompetencer for den dygtige musiker, kan man liste en række konsultative grundkompetencer for den dygtige konsulent; konsulenten skal bl.a. kunne skrive et tilbud, mestre at stå på gulvet og formidle og facilitere og kunne udvikle komplekse såvel som enkle procesplaner på baggrund af enkelte formøder. I joint action vil vi bestræbe os på løbende at udvikle, revidere og tilpasse vores træning og uddannelse, så vi står på kanten af os selv. At øve, træne og eksperimentere med færdighederne, der tilsammen udgør konsultation som håndværk bliver et led i tilegnelse af at kunne mestre et bredt spektrum af konsultative greb. Uddannelsen spænder tematisk bredt og forsøger at bevæge sig rundt om de forskellige led og metoder, den professionelle konsultation indeholder.

8 Arbejdet med håndværket belyser spørgsmål som: Hvordan skabes de store såvel som mindre projekter, og hvad er forskellen? Hvordan kan man visuelt anskueliggøre og skabe troværdige fortællinger om en proces? Hvordan forstår vi god kundekontakt, og hvilke færdigheder kræver denne kontakt? Hvordan forbereder jeg mig til et formøde, en proces eller et foredrag? Hvordan står jeg i rummet, og hvordan reagerer jeg på udfordrende situationer? Uddannelserne i joint action afviser således ikke ideen om, at vi skal lære metoder og redskaber, men vi skal lære at anvende disse frit og improviserende, så vi kontinuerligt kan reflektere over, hvordan vi skaber en bedre fremtid for de organisationer, vi arbejder med. Tilegnelsen af en metode er således ikke et mål i sig selv. Uddannelsen vil være en træning og opkvalificering af metoder, der gør konsulenten i stand til kunne arbejde ind i en virksomhedskontekst af kompleksitet. At arbejde med og ind i kompleksitet Ofte forsøger organisationer og konsulenter at mestre kompleksiteten ved at reducere og kontrollere den. I joint action ved vi med mange års erfaring inden for proces- og forandringsledelse, at en sådan kompleksitet ikke lader sig endeligt reducere eller kontrollere - den forskydes blot til andre og ofte uforudsete områder i organisationens samtaler. Derfor mener vi, at det gode konsultationsarbejde gør organisationen i stand til at skabe meningsfulde måder at agere på, som ikke har til hensigt at reducere kompleksiteten unødigt, men derimod at bevare den og bruge den konstruktivt ved at undersøge kompleksitetens potentiale. Som deltager på joint actions lange konsultations-træningsforløb lærer deltagerne at mestre sig selv i en sådan grad, at den uoverskuelige og uvisse kompleksitet ikke skræmmer eller intimiderer. Det gode konsultative arbejde er drevet af lysten til at skabe nyt ved at udfolde kompleksitetens potentiale. Hos joint action arbejder vi med at udfolde dette potentiale i organisationerne - og hos os selv som konsulenter og trænere. Den professionelle praktiske dømmekraft - poesis og phronesis Villigheden til at planlægge med øjeblikkets muligheder kræver fra den konsulterendes side en stor erfaring med konsultation. Skabelsen af en stærk praktisk dømmekraft hos den konsulterende, der bliver i stand til at bedømme, hvornår et tema er relevant, hvornår det er vigtigt at gemme noget til senere, og hvornår et emne skal tages op og udforskes er central i professionaliseringen af deltagerne. Den aristoteliske sondring mellem poesis og phronesis er centrale begreber i undervisningen. Phronesis, den praktiske dømmekraft benyttes kontinuerligt af den erfarne underviser og er central i den dialogiske undervisning. Samtidig opøves denne evne hos kursisterne, der gennem eksperimenter og improvisation med situationer skaber erfaring med at kunne agere i øjeblikket. Undervisningens ærinde bliver at skabe en merviden, en redundans, som gør kursisterne i stand til at kunne handle og tænke anderledes og fleksibelt i nye og uforudsigelige situationer. Phronesis trænes gennem erfaringen i og forberedelsen på mødet med unikke situationer og øjeblikke. Undervisningen på den lange uddannelse kan ikke alene have udgangspunkt i øjeblikkets foranderlighed. Underviserne benytter sig af sine kunstneriske og æstetiske udtryk og evne til at kunne gøre noget med verden, det generative potentiale. Undervisernes opgave er at få fortællinger til at mødes og skabe en fremadrettethed i undervisningen. Poesis - evnen til at kunne forestille sig

9 et resultat og udforme det i praksis trænes gennem undervisernes eksemplariske udfoldelse af dette tema. Denne evne beskriver samtidig evnen til at gøre en proces overskuelig for kunden i kombination med at kunne tilbyde og udlægge et sprog til virksomheden, der kan foregribe situationen. Iscenesættelse -3 niveauer for konsultationsarbejde Undervisningen arbejder med tre niveauer af konsultationsarbejde. Disse niveauer er ikke klart afgrænsede, men forsøger at rette fokus med de forskellige discipliner og opmærksomheder en konsulent skal mestre. Disse niveauer er; strategisk procesdesign, mødedesign og dialogiske faciliteringsfærdigheder, som i det følgende vil gennemgås. At tænke stort og småt - strategisk procesdesign Strategisk procesdesign stiller skarpt på konsulentens evne til at kunne skabe narrativer for virksomheden, der giver en følelse af en koordineret sammenhængende proces, hvor de ønskede mål synes opnåelige. Denne evne er vigtig i forsøget på at dæmpe den angst, der kan opleves i forbindelse med forandringsprocesser mod det ukendte. The strategic process design is a plan for a coherent narrative of change displaying a deliberately chosen sequence of conversations that respond to needs and requirements of the organization and lead to a desired outcome, as it can be articulated in the early initiating conversations. The strategic process may last from a few weeks to several years, and the design will certainly change during the process as people learn and apply new knowledge in practice. (Adaptation from: Pearce and Pearce, 2000, p. 415) Proceslederen er arkitekten, der kan skabe fortællingen om processen som en overordnet ramme. Processen er på denne måde ikke fastlagt - der skal stadig være plads i processen til at skabe åbenhed, så nye samtaler og sprog kan emergere. Samtidig understreges det, at organisationen skal kunne se processen som sammenhængende med de ønsker, organisationen måtte have. Procesdesign kan ikke kopieres fra den ene organisation til den anden. Designet er altid unikt og skal forsøge at samle de stemmer, der er i organisationens ønske om forandring. At være lydhør overfor disse stemmer medfører, at man som konsulent er i stand til kunne ændre arbejdsform fra møde til møde, og at man er villig til at høre og respondere på de nye måder at tale på i øjeblikket. Denne evne undersøges i evnen til at designe et møde.

10 Performativitet -mødedesign Events are sequences of activities that occur within a single meeting; they may last from less than an hour to several days. Many types of events, deliberately sequenced, may occur within a (dialogic) strategic design. (Pearce and Pearce, 2000, p. 416) Proceslederens opgave i at designe et møde består i at kunne skabe begivenheder, der samtidig med at have procesdesignets fortælling som horisont er i stand til at være vedkommende i øjeblikket for virksomheden. At designe et møde er, at man er i stand til løbende at kunne handle og arbejde med det, der dukker op fra møde til møde. Som en jazzmusiker, der skal være i stand til at kunne improvisere ud fra et nummer, skal proceslederen i øjeblikket kunne improvisere og til tider tage chancer med udgangspunkt i den store fortælling - procesdesignet. Manuskriptet og den instrumentelle forståelse af mødeplanlægning er erstattet af den artistiske evne til at indgå i og skabe åbne responsive samtaler og processer. Der opstår herigennem et udviklende miljø, der har fokus på den emergerende mening hos deltagerne. I denne emergerende mening skal proceslederen være i stand til at indgå i dialog med deltagerne, at skabe mening uden at give svar og at begribe og anskueliggøre horisonten med deltagerne. Disse evner konkretiseres gennem de dialogiske faciliteringsfærdigheder, som proceslederen præsenterer. Autenticitet og nærvær -dialogiske faciliteringsfærdigheder The success of any event depends in part on the ways that facilitators act or respond, in the moment, to what the participants do. One level of facilitation skills includes conventional practices such as timekeeping, providing supplies, recording conversations, and ensuring that all participants have sufficient air time. A second level of facilitation skills consists of (re)framing comments by using circular, reflexive, and dialogic interviewing procedures; positioning participants as reflecting teams and outsider witnesses; and coaching participants in dialogic communication skills. (Pearce and Pearce, 2000, 417) De dialogiske faciliteringsfærdigheder kan opdeles i to; de udadgående og de indadgående. Hvor de udadgående handler om evnen til at skabe samtaler og retningen i disse, er den indadgående en oplevet oplevelse af det at være procesleder i øjeblikket. De udadgående færdigheder udgør bl.a. reframing, det at stille cirkulære spørgsmål og at kunne arbejde med refleksive teams.

11 En stor del af det praktiske arbejde som konsulent foregår på forskellige arenaer i forskellige sammenhænge, hvor den eneste sikre gentagelse i jobbet er din egen tilstedeværelse i nuet som konsulent. Netop derfor er kendskabet til egne processer og i særdeleshed de indre dialogiske faciliteringsfærdigheder essentielle. I jobbet som konsulent er kendskabet til egne kropslige responser og bevidsthed omkring disse nødvendig for at lykkes i organisationer. De indadgående angår proceslederens indre dialogiske faciliteringsfærdigheder, som omhandler proceslederens evne til at være selvbevidst og selvrefleksiv på de situationsbestemte og øjeblikkelige impulser, og ikke mindst proceslederens evne til at handle på baggrund af disse. De indadgående faciliteringsfærdigheder opøver kursistens evne til at kunne være ærlig over for sig selv og kunden og lære at bruge kroppen som resonanskasse i processen. Således trænes kursistens evne til i nærværet at fremstå autentisk i mødet med organisationen og kunden. Forløbet som kontinuerlig nyskabelse Det lange konsultations-træningsforløb forsøger at hæve ambitionsniveauet for konsulentuddannelser, så deltagerne på disse forløb får en stærk ballast både fagligt og personligt. Uddannelsens ærinde er at sidestille en faglig udvikling med den personlige. Det at højne sin faglighed er også at forholde sig personligt til denne. Således nødvendiggøres installationen af den kontinuerlige og produktive tvivl af metode, identitet og faglighed i deltagerne. Og kun således bliver deltagerne i stand til at forny sig selv som professionel fagperson og undgå at fanges i faste og definerende vokabularer.