Planlægning af den farmakologiske lindring Gorm Thusgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard"

Transkript

1 Planlægning af den farmakologiske lindring Gorm Thusgaard

2 Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden Underviser på KU. Obligatorisk uddannelse i palliation for nye praktiserende læger siden 2008.

3 Palliativ historie På hospice og de palliative afdelinger startede udvikling og optimering af den medicinske og plejemæssige palliationsbehandling. Først og fremmest ved behandling af cancerpatienter. Denne viden kan bruges til alle patienter i palliativ og terminal sygdomsfase.

4 Palliation til hele befolkningen

5 Palliation Hjælp mig Hør på mig (forstå mig) Bliv hos mig You matter because you are you, and you matter to the end of your life. We will do all we can not only to help you die peacefully, but also to live until you die. Cicely Saunders

6 Demente 1. Det er vigtigt at bevare respekten og interessen for borgeren/patienten, når demensen ændrer personens integritet og personlighed. 2. Udfordringen er den nonverbale kommunikation og standardiseret observation. 3. Vi skal kunne se og mærke, at vi kan gøre en forskel.

7 Nye praktiserende læger om palliation Vil gerne passe de palliative patienter på plejehjem og i eget hjem, men møder en række udfordringer: Mangel på faglig viden. Tvivl om plejegruppen kan klare opgaverne (medicinering og observation). Manglende tid (sygebesøg). Patientens situation er ofte uoverskuelig; lettere at indlægge akut.

8 Planlægning af det palliative forløb 1 1. Møde i hjemmet/plejehjemmet med alle implicerede parter 2. Aftaler om gensidige forventninger og den svære samtale 3. Opgavefordeling mellem praktiserende læge og sygeplejersken / social- og sundhedsassistent 4. Opgavefordeling dag/aften/nat (mobiltelefonnummer?) 5. Medicinplanlægning i samråd med sygeplejersken / social- og sundhedsasssistent

9 Planlægning af det palliative forløb 2 5. Det er vigtigt at være forudseende - handleplaner for mulige situationer 6. Terminalt tilskud. 122, vederlagsfri medicin, fysioterapi, psykolog, hjælpemidler, kritisk sygdom 8. Unødvendig medicin seponeres 9. Næste kontakt aftales 10. Tryghedskassen KAD?

10 Medicinkasse til de sidste døgn Tryghedskassen

11 Tryghedskassen Kasse med indhold er gratis for patient med terminaltilskud og kommunalbevilling efter Servicelovens 122. LÆ 165 Rekvireres fra apotek: Rp. Tryghedskassen. Al medicin skal være lægeordineret. Husk ordinationsskema i hjemmet/plejehjemmet. Link til

12 Medicin i Tryghedskassen Serenase Robinul (Buscopan) Furix Midazolam Morfin Nacl

13 Utensilier i Tryghedskassen Sub Q infusionssæt kanyler sprøjter swabs Tegaderm + Informationsmateriale

14 Medicinordination til Tryghedskassen 1. S.c/p.n Morfin 1,25 5,0 mg 2. S.c/p.n Midazolam 1,0 5,0 mg 3. S.c/p.n Serenase 0,5 2,0 mg 4. S.c/p.n Robinul 0,2 mg 5. S.c/p.n Buscopan 20 mg 6. S.c/im/p.n Furix mg

15 Almen lindring og omsorg Nærvær, samvær Syn Hørelse Mund/tandstatus Faste hjælpere Rolige, venlige omgivelser Lys, mørke? Varme,tæpper, pakninger Duft Musik og sang Fysioterapi, massage, lejring Væske, ernæring Præst Obstipation, urinvejsgener Evt. fysisk aktivitet Andet Rigtige briller Voks, høreapparat Svamp, protese God søvn

16 Ældre og demente lider ofte unødvendigt p.g.a undervurdering af symptomer og manglende behandling af: Smerter Kvalme Dyspnoe Delir/Konfusitet Depression Manglende appetit Obstipation Dårlig nattesøvn Træthed/Fatique Dårlig blære og tarmkontrol Ødemer Osteoporose

17 Medicinering af demente 1 Generelt er patienterne mere følsomme overfor medicin end den almene patient. Det er derfor vigtigt altid at starte med små doser. Demente tåler ofte morfin som almindelige ældre. Undgå medicin med antikolinerge bivirkninger. Basis smertebehandling med panodil og små opioid doser.

18 Medicinering af demente 2 Patienterne har ofte aversion mod medicinering, hvorfor transdermal behandling kan være fordelagtig (buprenofinplaster / fentanyl-plaster). Brug af subcutan nål er ofte en fordel, ikke kun i den terminale fase. Husk altid brug af laxans ved opioid ordination. Nøje observation og registrering af medicinens virkning/bivirkning er nødvendig.

19 Morfin virker lindrende på 1. Smerter 2. Åndenød 3. Angst 4. Hoste 5. Uro 6. Alment ubehag 7. Vanskelige morgener

20 Medicinering af demente 3 Motto: 1. Go low, go slow, but go 2. Observer og vurder 3. Evt. seponer

21 Medicin til smerter Paracetamol Panodil, Pinex tbl. 665mg 2 tbl. x 3 daglig tbl. 500mg 2 tbl. x 4 daglig tbl. 500mg 2 tbl. x 3 daglig (tbl,mixtur, brusetablet, sup) NSAID? Naproxen (Bonyl) Kombinationstablet (Vimovo) Tramadol (Dolol, Tradolan, Nobligan) mg x 2 daglig (tbl,mixtur, sup) (+pantoprazol 40mg x 1) (Naproxen 500mg + esomeprazol 20mg) 25-50mg x 3-4 daglig (tbl., brusetablet, dråber, sup)

22 Smerteplaster Transdermal behandling Specielt egnet i tilfælde af Kvalme/opkastning Kan ikke længere klare tabletter Synkebesvær Svær obstipation trods laxantia. Dårlig compliance Behov for skift af opioid

23 Durogesic plaster (Fentanyl) Peroral Morfin Durogesic mg/24 timer 12 µg/time mg/24 timer 25 µg/time Første plaster: Effekt efter 12 timer Dosisjustering kan fortages hver 24. time Plasterskift hvert 3. døgn (evt. hvert 2. døgn) Virkning fortsætter 24 timer efter seponering Pn. tabl. Morfin, 15-20% af døgndosis

24 Buprenorfin plaster 1. Transtec: 35, 52½, 70 µg/time Skifters 2 gange ugentligt (holder max. 4 døgn) 2. Norspan: 5, 10, 20 µg/time Skiftes hver 7. dag Fordele: Ulemper: Skiftes hver dag. Uafhængig af nyrefunktion. Ingen immunsuppression. Medicinjustering efter 3 døgn. Når hurtigt op på max. smertedæmpende virkning. Derfor ofte brugt ved non-maligne smerter. Omregningsfaktor Peroral morfin Buprenorfin mg/24 timer 10 µg/time Pn. Resoribl. Temgesic, Norvipren 0,1-0,2mg / tabl. Morfin 2,5mg

25 Medicin til kvalme Ondanzetron (Zofran) 4-8mg x 2-3 daglig (tbl., smelt, sup, subc.) Domperidon (Motilium) 10mg x 3-4 daglig (tbl., sup) Metoclopramid (Emperal/Primperan) (tbl., mixtur, sup, subc.) 10mg x 3 daglig Binyrebarkhormon? Husk evt svampe- og PPI-behandling

26 Medicin til dyspnoe 1. Røde dråber (morfin + alkohol + farve) 1 dråbe = 1mg morfin Start dosis: 2-5 dråber 2. Subc. Morfin Start dosis: 1,25-2,5 mg

27 Medicin til adfærdsforstyrrelser/delir 1. Fortsæt sædvanlig demensmedicin og intensiver almen pleje. 2. Risperidon (Risperdal) 0,5-1,0mg (Tabl., smelt, mixtur) 3. Olanzapin (Zyprexa) 2,5mg (Tabl., smelt, subc.) 4. Quetiapin (Seroquel) 25-50mg (Tabl.) 5. Haloperidol (Serenase) 0,5-1,0mg (Tabl., mixtur, subc.)

28 Medicin til depression 1. Mirtazapin (Remeron, Combar) 15-45mg (Tabl., smelt) 2. Duloxetin (Cymbalta) 30-60mg (Tabl.) 3. Sertralin (Zoloft) 25-50mg (Tabl.) 4. Citalopram (Cipramil) 20-60mg (Tabl., Cipralex som tbl,smelt,dråber) 5. Venlafaxin (Efexor) 37,5- mg (Tabl.)

29 Medicin til fatigue og appetit 1. Binyrebarkhormon Tabl. Prednison 25-50mg daglig i 10 dage Subc./i.m. Solumedrol 20-40mg daglig i 10 dage 2. Psykostimulantia? Ritalin? Modiodal? Marinol?, Sativex?

30 1. Midazolam Medicin til angst og uro 1,25-2,5mg/subc., mundhuleopløsning. 2. Oxazepam (Oxabenz, Oxapax) 5-7.5mg som start dosis evt. 2-3 gange daglig 3. Sovemedicin Circadin / Melatonin Zolpidem

31 Fremtid 1. Mere viden og evidens om palliationsbehandling 2. Vedvarende uddannelse til alle, læger, sygeplejersker, assistenter og andet personale med patientkontakt 3. Mere tværfagligt samarbejde: Prak. Læge, hjemmepleje, plejehjem, palliationsafsnit på plejehjem, palliative hospitalsafdeling, hospice og palliative teams 4. Mere økonomi og tid Hjælp mig Hør på mig, forstå mig Bliv hos mig

32 Klinisk vejledning for almen medicin DSAM 2014 Palliation Bestilles på: Downloades på: - publikationer

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Det palliative forløb almen praksis rolle

Det palliative forløb almen praksis rolle Det palliative forløb almen praksis rolle Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen, Lægerne Søborg Torv Foto: Anna W Indhold De palliative

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm

Læs mere

SOPU Dag 5 03.12.2014

SOPU Dag 5 03.12.2014 Irene Werner Carlsen- AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d. 17-18/11 og 1-2-3/12 2014 Irene Werner Carlsen- AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d. 17-18/11 og 1-2-3/12 2014 Opsamling fra I

Læs mere

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Forbrug af antipsykotika i Danmark Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Den døende patient Lægedage

Den døende patient Lægedage Velkommen til Den døende patient Den døende patient Målene i den sidste fase er, at patienten dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig

Læs mere

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Samarbejdsaftale. den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,

Læs mere

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Geropalliation i praksis

Geropalliation i praksis Geropalliation i praksis Anette Denker De praktiserende læger i Helsehuset Hold an Vej 5 Ballerup Tidl. læge Pall. Afd. BBH og St Lukas Thomas Gorlen Lægerne Søborg Torv NSCPM 2011 Begge medforfattere

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

Samarbejdsaftale den terminale patient

Samarbejdsaftale den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling

Læs mere

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt ALS og palliativ sedering 14.03.17 Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Amyotrofisk

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Kliniske retningslinier

Kliniske retningslinier Kliniske retningslinier - Palliation i Udgivet af Palliationssygeplejerskerne i Hjørring, Thisted, Hobro, Farsø og Aalborg 1 Kliniske retningslinier Palliationssygeplejerskerne i har i fællesskab udarbejdet

Læs mere

1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling SIDE 2

1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling SIDE 2 April 2011 SIDE 2 SPRØJTEPUME VEJLEDNING: 7 1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling DET PALLIATIVE

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere. Information til dig, som arbejder i FAM

Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere. Information til dig, som arbejder i FAM Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere Information til dig, som arbejder i FAM Du kan være med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienterne hurtigere.

Læs mere

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf.

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf. Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? 7. Nordiske hospicekonference 2017

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det handler om at være tryg i eget hjem Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

administration af medicin subkutant, som bolusadministration og subkutan væsketilførsel

administration af medicin subkutant, som bolusadministration og subkutan væsketilførsel Subkutan administration af medicin og væsker i fast liggende kanyle Palliation Udarbejdet af: Kvalitets og udviklingskonsulent Christine Vammen (Instruksen er efter instruks fra region Sjælland 2019) Revideret:

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE

Læs mere

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Roar Maagaard Roar Maagaard Praktiserende læge & lektor Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (tidl. HB-medlem

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

1. Baggrund... 2. 2. Forskellige nåletyper... 2. 3. Hvor kan den subcutane nål anlægges... 3. 4. Anlæggelse af subcutan nål... 4

1. Baggrund... 2. 2. Forskellige nåletyper... 2. 3. Hvor kan den subcutane nål anlægges... 3. 4. Anlæggelse af subcutan nål... 4 Det Palliative Team, Århus. De sidste levedøgn - Subkutan behandling 1. Baggrund... 2 2. Forskellige nåletyper... 2 3. Hvor kan den subcutane nål anlægges... 3 4. Anlæggelse af subcutan nål... 4 5. Hvilke

Læs mere

Anlæggelse og anvendelse af subcutan nål

Anlæggelse og anvendelse af subcutan nål Anlæggelse og anvendelse af subcutan nål Århus Universitetshospital Århus Sygehus Onkologisk Afdeling D Det Palliative Team Tlf. +45 8949 4670 Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C www.aarhussygehus.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon: Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Sekretær/praksispersonale

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Palliation i almen praksis. Skive 3/

Palliation i almen praksis. Skive 3/ Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007

Læs mere

Lad mig selv bestemme!!!

Lad mig selv bestemme!!! Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? Hospice Lovisenberg, onsdag den 14.

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse

Læs mere

Arbejdsdokument Evidenstabel

Arbejdsdokument Evidenstabel Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019 Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

palliation lindrende pleje servicedeklaration

palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation - lindrende pleje livets slutning Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats, til borgere med behov for

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Juli 2012 Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Skovvængets lokale instruks for: Hvordan medicinhåndtering skal foregå Hvordan det skal

Læs mere

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål:

Læs mere

KVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid.

KVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid. Udarbejdet af:lsi,vst dato: sept. 2010 Revideret af: VSt dato: okt.2014 Godkendt af:lan,san dato: okt.2014 2010 Revideres igen: om max 2 år KVALMEBEHANDLING Kvalme er en subjektiv oplevelse, som ofte ledsages

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre

Læs mere