MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / SEPTEMBER 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / SEPTEMBER 2012"

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / SEPTEMBER 2012 FILIALLUKNINGER PRESSER SERVICERÅDGIVERE/2 AFSKEDIGELSER PÅVIRKER ALLE/5 INGEN REJSER UDEN LUFTHAVNSBANK/6 PANTERNE FRA DANSKE BANK/8 NY MODEL FOR INDIVIDUELLE TILLÆG/10 KVINDER SIDDER PÅ DELTID/12 KOMMENTAR/14 RÅDGIVER FOR SAMFUNDETS UDSATTE/16

2 FILIALER FILIALLUKNINGER PRESSER SERVICERÅDGIVERNE Sammenlægningen af filialer har ikke kun betydning for de medarbejdere, der bliver afskediget. De medarbejdere, der bliver tilbage, er bekymrede over et urimeligt stort arbejdspres. Presset bliver mindre, når kunderne ændrer adfærd, mener chef Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre Koncernens filialstruktur er i øjeblikket genstand for store omvæltninger. Filialer over hele landet bliver lukket og lagt sammen på stribe. I den forbindelse afskediges primært servicerådgivere, som kan se deres job forsvinde, i takt med at kassefunktionerne reduceres. Men virkeligheden for servicerådgiverne er, at selvom der bliver færre kassetransaktioner, blandt andet på grund af digitalisering, bliver de øvrige opgaver ikke mindre, men skal løses af færre ansatte. Den problemstilling oplever medarbejderne i de filialer, der bliver lagt sammen, hvor der samtidig bliver færre medarbejdere til at løse opgaverne. Helen Mørkebjerg Nielsen er tillidsmand i Sønderborg Afdeling. Afdelingen blev i august lagt sammen med Gråsten og Nordborg Afdeling. I de tre afdelinger er der blevet afskediget tre servicerådgivere, og det vil give problemer i fremtiden. Servicerådgiverne løser nemlig mange andre opgaver end at sidde ved kassen, men det er der ikke taget højde for ved afskedigelserne, mener Helen Mørkebjerg Nielsen. I toppen af koncernen mener de, at regnskabet går op, når man lukker en kasse og samtidig afskediger en medarbejder. Men der er masser af opgaver ud over kassefunktionen. Det kan sammenlignes med, at du skal passe kassen i Netto og samtidig fylde mælk i køledisken. Det kan jo ikke lade sig gøre. Vi må køre på pumperne og lappe hullerne. Og så er vi primært nødt til at tage os af kunderne og sætte resten af opgaverne i anden række. Når man skærer i front, presses opgaverne bare hen til andre, som skal finde tid til at udføre opgaven, forklarer hun. Arbejdsglæde i fare I den nye Sønderborg Afdeling er der to kasser og fire servicerådgivere, hvor der tidligere var tre kasser og fem servicerådgivere. Samtidig skal filialen rumme kunderne fra den tidligere Gråsten og Nordborg Afdeling. Det bekymrer tillidsmanden. I banken måler man på antal af kassetransaktioner. Det tal, mener man, er for nedadgående. Jeg tror, at man undervurderer tiden til at modtage og servicere alle vores besøgende i løbet af dagen. Vi ekspederer en del eksklusivkunder, almindelige, gode kunder og mange turister, fordi vi ligger tæt på Tyskland. Sårbarheden er stor med to kasser og fire mand. Jeg er meget bekymret for den fremtidige arbejdsglæde. Nogle af mine kollegaer går allerede nu rundt med tårer i øjnene og er ved at bryde sammen. Vi har en supergod afdeling, men presset er blevet hårdere, og jeg tror ikke på, at jeg har de samme kollegaer i afdelingen om fem år, selvom mange af dem har været ansat i banken i mange år, fortæller Helen Mørkebjerg Nielsen. Susanne Brix Kronborg er forretningschef i Sønderborg Afdeling. Hun anerkender servicerådgivernes bekymring for fremtiden med filialsammenlægninger og øget arbejdspres, men hun er også fortrøstningsfuld, i forhold til at problemet løser sig på sigt. Der vil bestemt komme et større pres på servicerådgiverne i tiden lige efter sammenlægningerne. Der får de mere at se til. Men på sigt tror jeg, at det vil udligne sig, for så vil mange kunder begynde at bruge banken på en anden måde og ordne flere ting hjemmefra, forklarer Susanne Brix Kronborg. Kunderne skal omstille sig For at skabe synlighed over, hvilke opgaver servicerådgiverne har ud over transaktioner, har de i Sønderborg Afdeling lavet en liste over opgaverne en liste, der endte med at blive seks sider lang. Den indeholder blandt andet piccolofunktion, forfaldskartotek og bestilling af varer. Alt det, der står på listen, har vi tidligere nået, men det kan vi ikke nå i fremtiden. Vi kan godt have 100 procent travlt hele tiden, men så kan der altså heller ikke presses mere ind. Vi elsker vores arbejde og forsøger hver dag at få det til at gå op i en højere enhed, men til tider er det en meget svær opgave, siger Helen Mørkebjerg Nielsen. Susanne Brix Kronborg ser sammenlægningen af de tre filialer som en oplagt chance for at ændre på nogle arbejdsgange i den nye filial. 2 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

3 JEG ER MEGET BEKYMRET FOR DEN FREMTIDIGE ARBEJDSGLÆDE. NOGLE AF MINE KOLLEGAER GÅR ALLEREDE NU RUNDT MED TÅRER I ØJNENE OG ER VED AT BRYDE SAMMEN Foto: Anders Brohus Helen Mørkebjerg Nielsen og Susanne Brix Kronborg i den nye Sønderborg afdeling, som i august blev lagt sammen med Gråsten og Nordborg afdeling. De er ikke i tvivl om, at servicerådgiverne får meget af se til i tiden efter filialsammenlægningen. DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012 / 3

4 MANGE ER EKSTREMT LOYALE OG TAGER ALT FOR MEGET ARBEJDE PÅ SIG, MEN DET HANDLER OM AT STÅ SAMMEN MED SINE KOLLEGAER, SIGE FRA OG BAKKE HINANDEN OP Vi kan få ændret i nogle rutiner, så tingene bliver gjort mere effektivt. Det er klart, at når vi skal af med nogle medarbejdere, og der kommer flere kunder, vil der også blive mere travlt. Men man nedlægger jo heller ikke kassen med det samme, når filialerne sammenlægges. Man venter, til kunderne også har haft tid til at omstille sig til at bruge banken på en anden måde, forklarer hun. Vigtigt at føle sig tryg Det seneste par år er kassetransaktioner faldet med mere end 30 procent, og kunderne ordner i stigende grad deres bankforretninger hjemmefra. Den udvikling forsøger koncernen at imødekomme ved at ændre på filialstrukturen, og det betyder, at flere filialer lægges sammen. Siden 2009 er mere end 50 filialer over hele landet blevet nedlagt, og ved årets slutning vil der være 232 filialer tilbage. Koncernen satser i fremtiden mere på rådgivning af kunderne og mindre på kassefunktionen i filialerne. Koncernens nye strategi medfører, at nogle medarbejdere bliver afskediget, og dem skal der tages hånd om. Det er også vigtigt at have fokus på de medarbejdere, der fortsætter i koncernen, for der vil unægteligt blive et større arbejdspres på dem, og det gælder langt de fleste steder ikke kun i Sønderborg Afdeling, siger Kirsten Guntofte, formand for Beskæftigelsespolitik og velfærd i Danske Kreds. Underdirektør i HR Bent Jespersen har forståelse for, at servicerådgiverne er bekymrede for, hvordan ændringerne i filialstrukturen vil påvirke den enkeltes job, men understreger, at der ved hver enkelt filialsammenlægning er lavet en konkret vurdering på, hvor meget personale der vil blive brug for til at løse arbejdsopgaverne. Det er ikke vores vurdering, at der bliver mere at lave, selvom der bliver flere kunder i samme filial, for kunderne bruger filialerne på en anden måde i dag, end de gjorde i går, og det er den udvikling, vi forsøger at matche, forklarer han og understreger, at når der bliver færre kassetransaktioner, er det naturligt, at der også bliver færre servicerådgivere. FILIALUDVIKLING Danske Banks filialer i Danmark 2012 (juli): : : : 327 Bent Jespersen mener dog, at det er vigtigt, at servicerådgiverne får drøftet de usikkerheder om fremtidige arbejdsforhold, som nogle oplever i forbindelse med filialændringerne. Der ligger en ledelsesmæssig opgave i at tale med medarbejderne, så de kan føle sig trygge ved de ændringer, de går i møde, siger han. Stå sammen Danske Kreds har fokus på servicerådgivernes arbejdsforhold overalt i filialerne, hvor der sammenlægges og skæres ned. Kirsten Guntofte understreger, at Danske Kreds er opmærksom på, hvor stor betydning filialændringerne har for medarbejdernes hverdag. Mange er ekstremt loyale og tager alt for meget arbejde på sig, men det handler om at stå sammen med sine kollegaer, sige fra og bakke hinanden op. Det er også rigtig vigtigt, at medarbejderne har fokus på at efteruddanne sig, så de er klar til at gå nye veje med deres karriere, hvis det bliver nødvendigt. 4 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

5 ARBEJDSMILJØ AFSKEDIGELSER PÅVIRKER ALLE I en tid med forandringer og afskedigelser skal der tages hånd om alle medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at tillidsmændene er rustet til at hjælpe deres medlemmer. Danske Kreds har lavet et værktøj, som skal gøre det nemmere for tillidsmændene at håndtere de problematikker og tanker, der opstår efter afskedigelser Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre Foto: Stig Stasig Lukning og sammenlægning af filialer betyder i de fleste tilfælde, at nogle medarbejdere bliver afskediget. Afskedigelserne påvirker ikke kun de medarbejdere, som må forlade deres arbejdsplads, men også de kollegaer, der sidder tilbage i afdelingen og skal få arbejdslivet på skinner igen under nye forudsætninger. Danske Kreds har fokus på såvel de medarbejdere, som bliver afskediget, og dem, der fortsætter i deres job, men skal sige farvel til gode kollegaer og goddag til et nyt og forandret arbejdsliv. Det virker helt naturligt, at vi skal hjælpe de medarbejdere, der bliver opsagt. Men det er samtidig vigtigt, at vi tager hånd om de medarbejdere, som bliver tilbage, for de oplever også en reaktion på forandringerne. Det kan være vanskeligt at håndtere, at gode kollegaer forsvinder, og at arbejdspladsen skal fungere på en anden måde end hidtil. Derfor er det vigtigt at få talt om de reaktioner, der kan være i forbindelse med afskedigelser, siger Susanne Arboe, ansvarlig for ARBEJDSLIV i Danske Kreds. VÆRKTØJET KORT Materialet fra Danske Kreds indeholder beskrivelser af, hvilke emner der kan være relevante at tage op i fællesskab. Det er emner som Det er ikke alle tillidsmænd, der har oplevet afskedigelser og har erfaring med, hvordan de skal adressere medarbejdernes reaktioner. Derfor har Danske Kreds udarbejdet et værktøj til tillidsmændene, som skal understøtte dem i at få en god dialog med ledere og medarbejdere efter afskedigelser. Formålet er at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, og at medarbejdernes frustrationer ikke hober sig op. Det skal også inspirere til at få drøftet, hvordan medarbejderne håndterer en eventuel øget arbejdsbyrde, når der bliver færre til at løse opgaverne. Det er vigtigt at få talt om, hvordan dagligdagen bliver tilpasset den nye arbejdssituation, så der ikke opstår mistrivsel og stress blandt medarbejderne. Vi opfordrer alle tillidsmænd til at bruge værktøjet som inspiration både i de afdelinger, der er berørt af afskedigelser, men også i dem, der ikke er. Når der sker afskedigelser rundt omkring i koncernen, kan medarbejdere i afdelinger, der ikke er berørt af afskedigelser, sagtens opleve mange af de samme bekymringer som i de afdelinger, hvor afskedigelserne rent faktisk finder sted, forklarer Susanne Arboe. Tillidsmændene har kunnet gøre brug af værktøjet siden august. DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012 / 5

6 ARBEJDSPLADS INGEN REJSER UDEN LUFTHAVNSBANK Stort set alle danskere kommer igennem Københavns Lufthavn på et eller andet tidspunkt, og på vejen kan de lige nå i Danske Bank og veksle til de mest almindelige valutaer Af journalist Carsten Rasmussen Denne sommer blev en af den slags i Københavns Lufthavn, hvor afdelingens rutinerede leder Gerda Negrijn alligevel, efter 36 år, må indrømme, at denne juli måned står til at give filialen en rekordomsætning. Nogle dage har de rejsende stået i stænger ude foran Danske Bank i terminal 2, hvor de altid har to kasser åbne, mens den tredje kun er bemandet i spidsbelastninger. Dette års juli måned var en spidsbelastning. På grund af det dårlige vejr er rigtig mange mennesker rejst ud, så vi har haft rigtig travlt, siger Gerda Negrijn, der er i sin tid blev uddannet i Landmandsbanken og siden 1976 har arbejdet i Danske Bank i lufthavnen. Omsætningen er stor. På en normal dag kommer der cirka rejsende gennem Kastrup og nogle dage flere. Danske Banks vekselkontor tilbyder de mest almindelige europæiske valutaer, amerikanske dollars, japanske yen, Singapore dollars, thai baht og australske dollars. Folk veksler penge. Det er faktisk det, vi laver mest af, og så har vi almindelige bankforretninger som girokort. Især efter Metroen tager folk herud og bruger filialen, fordi vi har åbent, når andre filialer lukker, siger Gerda Negrijn. Åbningstiden er fra kl. 6 og til kl alle ugens dage. Eneste afvigelse er 24. og 31. december samt den 1. januar. Her er aldrig fred det er ikke ligesom i en almindelig afdeling, forklarer Karina Hellenius, der har været her siden 1982: Det er en fantastisk arbejdsplads, især med den her internationale stemning, hvor du taler engelsk og møder alle mulige mennesketyper, siger Karina Hellenius, der oplever, at det koger i kassen, når de sidder med mennesker, der skal af sted. Nogle har købt en rejse i sidste øjeblik og har ikke vekslet penge. Så er det dejligt, at vi kan hjælpe. Ingen bankrøver Egentlig tænker hverken Karina Hellenius eller Gerda Negrijn længere over, at deres arbejdsplads er lidt speciel. Da en kvinde havde mistet alt, og kassen ikke kunne hjælpe, fik kvinden en halvtresser af Gerda til at komme ind til byen. Et par uger senere lå der pludselig en halvtresser plus et kort på bordet. Der findes altså flest ærlige mennesker, selv om vi har utrolig mange banditter. De prøver at komme med stjålne kort eller forsøger hvidvaskning. De vil måske have penge indsat på en konto, men de vil ikke oplyse navn, og så går de igen, fortæller Gerda, og Karina supplerer: Eller tricktyve prøver at forvirre. Først beder de om penge, så skal de have noget andet, så noget tredje. Som regel spotter vi dem allerede, når de kommer i svingdøren derovre. Til gengæld ser vi ingen bankrøvere. De kommer slet ikke herud, for her er alt for overvåget. Arbejdstider Der er altid to hold på arbejde, og vi kører med en turnus over ni uger, skiftevis morgen- og aftenvagt. Man skal være indstillet på kun at have fri hver tredje weekend. Har du først indstillet dig på at have fri på tider, hvor andre er på arbejde, er det rart, siger Karina. Selvfølgelig er her dage, hvor der konstant står tyve kunder i kø, men når vi går hjem, har vi jo ikke bunker liggende til næste dag. 6 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

7 Foto: Jasper Carlberg Anne-Marie Hansen er den eneste med fast arbejdstid ugens fem hverdage fra 8 til 16. Også hun nyder de store og specielle oplevelser, når berømte og betydningsfulde mennesker lander i Kastrup, som da præsident Obama landede med sit fly til klimatopmødet. Kassen i lufthavnen bliver brugt af mange firmaer, der, når de sender medarbejdere på forretningsrejse, kommer her og henter valuta. Så af mange grunde er medarbejderne faktisk på forkant, når det gælder internationale nyheder. Vi ser, når TV-rapportere med kort varsel rejser ud til at nyt brændpunkt, hvor de hurtigt skal have kontanter med. Kineserne giver den gas Danske Bank modtager og udbetaler også formularer fra Tax Free Worldwide. Turisterne kommer for at få refunderet den moms, de har betalt for meget. Det er lige fra 39 kroner og op til kroner. Banken trækker pengene direkte fra Tax Free Worldwide, så det er en god forretning. Kineserne giver den gas i Danmark og lægger klart flere penge end andre nationaliteter, og de køber mærkevarer i stor stil. For eksempel køber de rigtig meget makeup i Magasin, og i Nyhavn står den på rav: I weekenden havde jeg en kineser, som havde købt en halskæde til kroner. De skal jo vise os varen og kvitteringer, pas og visum, men er vi det mindste i tvivl, sender vi dem ned til toldvæsenet, fortæller Karina Hellenius, der klarer ekspeditionen på engelsk. Kineserne kan jo kun kinesisk, men de har tolke med. Vi har nogle plancher på kinesisk, hvor der står: Vi skal se dit boardingpas. Vi skal se dit pas. Småsnak med kunder Efter et veloverstået check-in er de fleste mennesker i terminalen ganske afslappede, fortæller Kasper Bjerregaard, undtagen hvis de har glemt deres pas eller hævekort inde i butikkerne. Det sker et par gange om ugen, og der skal man være god til at aflæse, hvor personen er lige nu. Ligesom sine kolleger i kassen står Kasper Bjerregaard for den hyggelige småsnak med kunderne: Der skal være tid til at have en god snak om rejser. Det kan være en livsbekræftende måde at møde mennesker på. Her er ikke meget personaleudskiftning, og personalet føler sig faktisk som en stor familie, som kender hinanden rigtig godt efter mange år sammen. Det er ikke bare almindelig god selvfølelse, når Gerda og Karina taler om at have Danske Banks bedste arbejdsplads. De har såmænd papir på det. Digterpræsten Johannes Møllehave kommer her tit, og en dag lånte han et stykke papir og skrev på stedet et digt til personalet: Der er folk man i sandhed bør ære De som må slide og bære Enhver bærer dagens byrde Men I bærer uden at styrte Her er faktum afsagt: I bærer dagvagt på dagvagt Der mangler kun en detalje I fortjener en guldmedalje DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012 / 7

8 ET PUSTERUM PANTERNE FRA DANSKE BANK En gang om ugen skifter en flok medarbejdere fra Danske Bank skjorte og slips ud med panterdragten, når de mødes for at spille flagfootball Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre Foto: Stig Stasig Panthers møder The Moody Bunch. Det lyder som noget fra en amerikansk spillefilm, men kulisserne er danske, og kampen foregår i Fælledparken i København. Spillet hedder flagfootball og minder til forveksling om amerikansk fodbold, men uden alt det tunge udstyr og de hårde tacklinger, som man ser i den amerikanske fodboldliga, NFL. Spillerne beskriver det selv, med et glimt i øjet, som amerikansk fodbold for tøsedrenge. De fem flagfootballspillere på holdet Panthers i den ene ende af banen arbejder til daglig i Danske Bank-koncernen i forskellige afdelinger, der spænder fra Nordania til Koncern Inkasso. De har i dag taget kampen op mod The Moody Bunch. Fælles for panterne er deres interesse for amerikansk fodbold, men på grund af sportens hårde karakter har de valgt den mildere version, hvor de ikke bliver sendt til tælling i græsset flere gange under en kamp. Godt sammenhold Det er Danske Banks idrætsforening, der har startet sportsgrenen op for tre år siden efter opfordring fra Magnus Larsen, som er formand for flagfootball i bankens idrætsforening og en fast bestanddel af Panthers. Jeg startede egentlig med at spille amerikansk fodbold, men fik en diskusprolaps, og så måtte jeg finde på noget andet. Så jeg foreslog idrætsforeningen, at vi startede et hold op med flagfootball. Holdet har siden 2009 bestået af en fast kerne med undtagelse af et par stykker, som er stoppet i banken. Så vi kender efterhånden hinanden rigtig godt, fortæller Magnus Larsen, inden han bevæger sig ind på banen for at tage kampen op mod The Moody Bunch. Bolden bliver afleveret gennem benene på en af panterne og bagud til Magnus Magnus Larsen og Jesper Pedersen på flagfootballbanen 8 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

9 Foto: Stig Stasig DET VAR FAKTISK AF SOCIALE ÅRSAGER, AT JEG STARTEDE FLAGFOOTBALL OP, FOR DET ER RART AT MØDE NOGLE ANDRE KOLLEGAER, END MAN GØR TIL HVERDAG, OG FÅ NOGLE INPUT FRA ANDRE AFDELINGER Larsen. Dermed er spillet i gang. Det handler om at få den aflange bold med de karakteristiske syninger op i endzone for at få point. På panternes vej gennem banen skal modstanderne forsøge at stoppe dem ved at få fat i et af de to såkaldte flag, som spillerne har spændt på et bælte rundt om hofterne. Det er den måde, man tackler på i flagfootball og dermed undgår den hårde kropskontakt. Når modstanderne får fat i flaget, er det tilbage på banen og forsøge forfra. The Moody Bunch spiller med i flagfootballligaen og er efter sigende lidt bedre end Panthers, og de får da også hurtigt overtaget i kampen. Alle spillere kæmper ihærdigt for at få bolden op i endzone, men der er stadig plads til klap på skulderen, jokes og smil blandt spillerne. Da de når til pausen, er panterne bagud med 19 point, men stadig i højt humør. Et socialt pusterum Jesper Pedersen er også en del af Danske Bank-holdet, og hans historie minder lidt om Magnus Larsens. Efter i kort tid at have dyrket amerikansk fodbold måtte han også indse, at det tog for hårdt på kroppen, og derfor valgte han at leve passionen for amerikansk fodbold ud i den lidt mildere flagfootball. Ligesom Magnus Larsen har han været med på holdet siden opstarten i I øjeblikket spiller panterne kun træningskampe, men de lægger ikke skjul på, at det ikke kun er for sjov, når de begiver sig ud på banen. Vi spiller jo for at vinde, men det er bare ikke altid, det lykkes, griner Jesper Pedersen, som også fortæller, at der af og til bliver talt om arbejde under træningen. Vi snakker bank en gang imellem og bliver opdateret på, hvad der sker i de andre afdelinger i koncernen, men det er ikke hovedformålet. Træningen fungerer som et pusterum, fortæller han. Det fremgår da også tydeligt af spillernes indbyrdes forhold, at det sociale har en stor plads til flagfootballtræningen. Det er ikke altid, holdet mødes kampklædte for at gå på banen. Nogle gange handler det om at få en øl sammen og bruge tiden med kollegaerne på en anden måde end til daglig. Det var faktisk af sociale årsager, at jeg startede flagfootball op, for det er rart at møde nogle andre kollegaer, end man gør til hverdag, og få nogle input fra andre afdelinger. Vi mødes også nogle gange for at grille og se amerikansk fodbold i fjernsynet sammen, siger Magnus Larsen, som atter engang må gå på banen for at forsvare panternes ære. Kampen ender dog med et nederlag til Panthers på DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012 / 9

10 INDIVIDUELT TILLÆG NY MODEL FOR DET INDIVIDUELLE TILLÆG Medarbejderne i koncernen kan se frem til, at det individuelle tillæg fremover bliver tildelt på baggrund af kriterier, der er skræddersyet til den enkelte medarbejder Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre Siden 2008 har medarbejderne i Danske Bank-koncernen fået tildelt det individuelle tillæg på baggrund af fire generelle kriterier. Fremover vil medarbejderne opleve et sæt nye kriterier, når det individuelle tillæg bliver udmålt. Ved den seneste overenskomstforhandling blev Danske Kreds og koncernen enige om en ny model, som bliver målrettet alle typer af medarbejdere. Den gamle model for det individuelle tillæg var bygget op omkring en vurdering af fire generelle kriterier, som dækkede hele koncernen og derfor ikke gav lige god mening for alle typer af medarbejdere. Desuden var den gamle model både vanskelig at forklare og virkede usammenhængende for mange. Samtidig var det svært for lederne at give en konkret og god begrundelse for den enkelte medarbejders individuelle tillæg, forklarer Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds. Med den nye model skal den enkelte medarbejders individuelle tillæg fastsættes i umiddelbar forlængelse af medarbejderens præstation, som både omfatter adfærd og opnåede resultater. Præstationsvurderingen tager udgangspunkt i elementer, der er tæt knyttet til den enkelte medarbejders rolle og opgaver. Der vil derfor ikke længere være fire ens kriterier for alle medarbejdere. Lederen skal til opfølgningssamtalen præsentere de kriterier, medarbejderen bliver målt på, og de vil indgå som en del af målestokken for præstationen i udviklingssamtalen i Positiv modtagelse Danske Kreds og koncernen har i fællesskab testet den nye model for det individuelle tillæg på tillidsmænd og ledere i koncernen, og her er der positiv respons på den nye og forbedrede model. Der er enighed om, at den nye model i højere grad bliver målrettet den enkelte medarbejder. Den nye model er en bedre løsning end den gamle dels fordi den er mere relevant for hver enkelt medarbejder, men også fordi man kan bruge den som en rettesnor for, hvad man skal gøre for at holde fast i sin værdi som medarbejder. Det er også en fordel, at den nye model er mere gennemsigtig, så det er nemmere for medarbejderen at se, hvordan det individuelle tillæg bør ligge i forhold til ens præstationsvurdering, siger områdetillidsmand Jette Wiese Høgholm, som har været med i testgruppen for den nye model. DEN NYE MODEL Alle medarbejderes løn består af en fast grundløn og nogle tillæg. Et af disse tillæg er det individuelle tillæg, som for de fleste udgør en lille del af den samlede løn. Med den nye model for tildeling af det individuelle tillæg får den enkelte medarbejder først en vurdering af sin præstation på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst derefter et individuelt tillæg på 0-25 procent. hovedregel ligge i intervallet mellem 1 og 15 procent med hovedvægt på 1-5 procent. lem 5 procent og 20 procent med hovedvægten på 5-10 procent. ligge i intervallet mellem 10 og 25 procent med hovedvægten på procent. lingsplan og genvurdering efter 6 måneder. Fastholdes præstationsvurderingen her på 1 eller 2, kan det individuelle tillæg bortfalde. Den nye model afprøves i overenskomstperioden, som slutter i evalueres af Danske Kreds og koncernen og enten indføres permanent eller erstattes af den gamle model, i tilfælde af at der ikke er tilfredshed med den nye model. Præstationsvurderingen af den enkelte medarbejder foregår inden tildelingen af det individuelle tillæg og placerer medarbejderens præstationer i jobbet på en skala fra 1-5. Præstationsvurderingen kan sammenlignes med inddelingen af frugter på en frugtplantage. Frugten af hvert træ kan opdeles i 5 kasser, hvor kasse 5 er de absolut bedste frugter, som overgår den forventede standard og kort sagt har den største salgsværdi. Kasse 3 er de frugter, som lever op til standardmålene. Kasse 1 indeholder frugterne under ønsket standard. Der vil typisk være 10 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

11 DEN GAMLE MODEL FOR DET INDIVIDUELLE TILLÆG VAR BYGGET OP OMKRING EN VURDERING AF FIRE GENERELLE KRITERIER, SOM DÆKKEDE HELE KONCERNEN OG DERFOR IKKE GAV LIGE GOD MENING FOR ALLE TYPER AF MEDARBEJDERE. Foto: Christoffer Regild flest frugter i kasse 3 og ganske få i kasse 5 og kasse 1, forklarer Carsten Eilertsen. Frugterne i hver enkelt kasse kan populært sagt finsorteres, så man får den individuelle vurdering, hvor kunsten er at se og vurdere de små forskelle, som der er mellem medarbejderne. Det er i finsorteringen, at den nye model giver mulighed for en mere relevant og aktuel vurdering af medarbejderens adfærd og resultater, siger Carsten Eilertsen, som understreger, at den nye model ikke i sig selv giver lønstigninger. Men forhåbentligt vil modellen give en større sammenhæng med hele ens performance og dermed en større forståelse for ens løn og dens sammensætning. HVAD BETYDER ÆNDRINGEN FOR DIG? Fremover bliver du til udviklingssamtalen vurderet på kriterier, som har en sammenhæng med din jobprofil. Din leder beslutter, hvilke kriterier der har størst betydning i netop dit job. Til opfølgningssamtalen præsenterer din leder kriterierne, så du ved, hvilke parametre du bliver målt på frem til din næste udviklingssamtale i Den nye model er ikke en garanti for lønstigninger, men skal give en større sammenhæng mellem præstation og det individuelle tillæg. DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012 / 11

12 DELTID KVINDER SIDDER PÅ DELTID Kvinder vænner sig til at være på deltid, så de har mere tid til at hente børn, gøre rent og købe ind. Nogle kvinder arbejder deltid hele arbejdslivet igennem. Mens kun 170 mænd er på deltid, er der lige nu kvinder på deltid i Danske Bank Af journalist Carsten Rasmussen Det sidste års tid har Folketingets politikere talt alvorligt om, at Danmark har brug for, at danskerne giver den en skalle og arbejder nogle flere timer. Samtidig viser tal, at overraskende mange danskere er på deltid i stedet for at arbejde på fuld tid. Det gælder også i finanssektoren, hvor næsten hver femte medarbejder var på deltid i 2011 ifølge Nordisk Bank Statistik. Ud af overenskomstansatte medarbejdere i Danske Bank i Danmark er på nedsat tid, svarende til 17,7 procent. Langt de fleste på deltid er kvinder. En af de kvinder er 55-årige Mette Christensen, der arbejder 22½ time om ugen i Pensionsservice i Odense. Faktisk skal vi helt tilbage til 1983, hvor Mette Christensen fik sin første aftale om deltid. På det tidspunkt havde hun fået sin datter, og da hun efterfølgende fik problemer med helbredet, valgte hun at gå på deltid. I Pensionsservice tager Mette Christensen sig mest af administrative opgaver, der passer godt til at være på deltid. Normalt møder jeg tidligt og går ved frokosttid. På dage hvor der er pres på og mange sager, der skal ordnes her og nu, bliver jeg bare lidt længere og holder fri på et andet tidspunkt. Fordelen ved at møde på arbejde hver morgen er desuden, hvis ledelsen har meddelelser eller oplysninger til personalet, så er det ofte om morgenen, der holdes møder. Til gengæld står det småt til med efteruddannelse for Mette Christensens vedkommende: Det har der ikke været så meget af. Fast ugentlig fridag Lige nu har Danske Bank kvinder ansat på deltid, så man MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN PÅ FULDTID % 80% 60% 40% 20% 0% 74,4 Kvinder 96,3 Mænd Kilde: FA Note: Fuldtid svarer til en arbejdsuge på 35 timer og derover 12 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

13 Foto: Lisbeth Holten kan trods alt ikke sige, at deltid er blevet så normalt, at kvinder på fuld tid skiller sig ud. Men rigtig mange familier indretter sig efter, at det næsten altid er kvinder, der vælger deltid for at få familielivet til at hænge sammen. Det er efterhånden 29 år siden, at Helle Poulsen gik på deltid, og det var der en ganske bestemt årsag til. Jeg er gift med en selvstændig landmand, og han har ikke mulighed for at deltage særlig meget i de huslige aktiviteter som rengøring, indkøb og madlavning, som jeg primært står for. Helle Poulsen er 55 år, og hun har indrettet sig på 30 timer om ugen i Asnæs afdeling i Nordvest Sjælland - med en fast ugentlig fridag. Da børnene var små, havde jeg to fridage og var på halv tid. Dengang kunne det knibe med at følge med i den informationsstrøm, der kom fra banken. En dag var der heldigvis en kollega, der ønskede at gå en dag ned, og jeg ønskede en dag op i tid, så puslespillet gik op på den måde med den samme bemanding, fortæller Helle Poulsen, der sagtens kan følge med i afdelingens liv. I afdelingen betjener hun servicepunktet, hvor hun blandt andet tager imod kunder, når de kommer ind og skal visiteres til møder med rådgiverne. Desuden står hun for administration af kundebokse. Vi er tre medarbejdere, som deles om ansvaret for en række faste opgaver. Vi er i høj grad selvstyrende. Kun hvis mængden af opgaver overstiger, hvad vi kan nå, involverer vi vores chef, siger Helle Poulsen, der aldrig helt ved, hvad dagen bringer, fordi ingen kan vide hvor mange mennesker, der kommer ind ad døren den dag. Efteruddannelse i mit job foregår ikke så meget ud af huset, men mere som e-learning. Dog har jeg haft stort udbytte af de erfadage, der har været afholdt for regionens servicerådgivere. En glad deltidsmand Standardoverenskomsten giver mulighed for, at medarbejdere over 60 år, som har været ansat i virksomheden mindst fem år, kan gå på deltid, men fortsat modtage uændrede pensionsindbetalinger. Ni procent af de ældre medarbejdere i landets penge- og realkreditinstitutter har ifølge tal Fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening valgt at benytte sig af muligheden for at gå på seniordeltid. Hans Christian Christensen er 61 år og på seniordeltid. Han kalder sig selv en rigtig glad deltidsmand, der har en ugentlig fridag, som er fredag. Han arbejder 29,6 timer om ugen og planlægger at gå på efterløn, når han bliver 62 år næste år. Jeg bruger min fredag til at gøre rent, vaske tøj og al den slags. Jeg var træt af, at de hjemlige sysler altid skulle foregå i weekenden, hvor jeg hellere vil bruge tiden på at gå i teater og besøge venner og familie, siger Hans Christian Christensen. Han sidder i Pensionsservice i Odense, hvor han også fungerer som telefonsupporter. Men der er ikke noget, der alene hænger på ham, idet han indgår i et team på fem mand. Ifølge Hans Christian Christensen er der ingen ulemper, hverken for ham eller banken: Ingen tvivl om, at Danske Bank får mere ud af mig arbejdsmæssigt ved, at jeg er på fire dage, end hvis jeg var på fem dage. Jeg er simpelt hen mere effektiv. Til gengæld er der ikke meget efteruddannelse til Hans Christian Christensen. DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012 / 13

14 POLITISK KOMMENTAR LØN FOR ALLE ARBEJDSTIMER Af næstformand Carsten Eilertsen I DANSKE KREDS HAR VI ET ØNSKE OM, AT DER BLIVER BETALT LØN FOR ALT ARBEJDE, UANSET OM DET ER DEN 22. ELLER 42. TIME I UGEN, MEDARBEJDEREN LEVERER. Måske har du hørt om begrebet selvstændig arbejdstilrettelæggelse, også selv om det ikke er aktuelt i dit job. Virksomhedsoverenskomsten har fra dens begyndelse for 11 år siden opereret med begrebet, som danner grundlag for opdelingen af finansansatte på jobniveauerne 1-7 og De tre sidste jobniveauer har som udgangspunkt selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Reglerne for selvstændig arbejdstilrettelæggelse blev ændret ved den seneste overenskomstforhandling, hvor Danske Kreds og koncernen blev enige om at tilslutte sig modellen i standardoverenskomsten (endeligt i 2014), som udelukkende på baggrund af en løngrænse afgør, hvornår man som finansansat er omfattet af reglerne for merarbejde. Denne såkaldt objektive løngrænse betyder, at medarbejdere, hvis løn overstiger løngrænsen uanset selvstændig arbejdstilrettelæggelse eller ej som udgangspunkt ikke skal betales for det arbejde, de præsterer udover deres normale arbejdstid. Koncernen har dog altid mulighed for at vælge at betale de pågældende medarbejdere alligevel, men det er koncernens valg. Spørgsmålet er så, om det er rimelige forhold? I Danske Kreds har vi et ønske om, at der bliver betalt løn for alt arbejde, uanset om det er den 22. eller 42. time i ugen, medarbejderen leverer. Det ønske har vi ud fra den betragtning, at medarbejderens løn afspejler ansvaret og kompleksiteten i dennes opgaver og rolle. Lønnen bør ikke tjene som et parameter for, om medarbejderen skal have løn for merarbejde eller ej. Omvendt har vi i Danske Kreds oplevet store udfordringer med vores tidligere lønmodel. Her var det en løngrænse, der afgjorde, om medarbejderen var omfattet af merarbejdsreglerne suppleret med en selvstændig vurdering af, hvorvidt medarbejderen havde selvstændig arbejdstilrettelæggelse. I Danske Kreds oplevede vi, at den vurdering blev fortolket meget liberalt af koncernen. Det var bemærkelsesværdigt, at koncernen efter en nøje gennemgang af alle job på jobniveau 8-10 nåede frem til, at de alle selvstændigt kunne tilrettelægge deres arbejde. En anden problemstilling er, at IT-ansatte bliver betalt for det merarbejde, de udfører, uanset hvilket jobniveau de er på. Det er rimeligt nok. Men hvorfor har andre medarbejdere ringere vilkår, når de arbejder i samme virksomhed og er omfattet af den samme overenskomst? Der er ingen fornuftig forklaring på disse opdelinger af ansatte og vilkår. I danske Kreds er holdningen derfor klar: Alle medarbejdere skal have løn for alle arbejdstimer, uanset om man arbejder med IT, i en filial, kantine eller noget helt fjerde og uanset hvilket jobniveau medarbejderen befinder sig på. 14 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

15 MØD DANSKE KREDS I DIN KANTINE Dette efterår tager Danske Kreds igen på besøg i koncernens kantiner rundt om i landet for at sætte fagforeningsspørgsmål på menuen Siden efteråret har Danske Kreds været forbi en stor del af koncernens kantiner for at tale med medarbejderne, svare på spørgsmål og fortælle om fordelene ved at være medlem af Danske Kreds og Finansforbundet. Danske Kreds har valgt at tage turen rundt til kantinerne igen i dette efterår for at møde medlemmer og ikke-medlemmer i koncernen til en snak om, hvad de kan bruge deres fagforening til, og på hvilke områder Danske Kreds skal sætte ind fremadrettet. Vores kantinebesøg sidste efterår har fået meget positiv respons, så derfor har vi besluttet os for at tage på besøg i kantinerne igen. For Danske Kreds handler det om at komme ud at møde medarbejderne i koncernen, svare på deres spørgsmål og høre om de aktuelle problemstillinger, de møder i deres arbejde. Det giver os en unik mulighed for at være i kontakt med medlemmerne og have fingeren på pulsen i forhold til deres arbejdsforhold, siger Helle Brøndum fra Danske Kreds. Danske Kreds vil ligesom sidste efterår have en bod i udvalgte af koncernens kantiner, hvor medarbejderne kan læse materiale fra Danske Kreds, stille spørgsmål eller få en uforpligtende snak. Nærmere tid og sted for kantinebesøgene vil blive meldt ud på Portalen og Danske Kreds hjemmeside. DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012 / 15

16 PROFILEN RÅDGIVER FOR SAMFUNDETS UDSATTE Der er langt fra hverdagen som private banker i Charlottenlund til Wilhelm er det givende både fagligt og menneskeligt at være en del af den frivillige rådgivning til udsatte borgere Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre På den ene side af bordet sidder borgere med brug for hjælp til at overskue deres økonomiske situation. De er ikke almindelige borgere, som normalt ville gå i banken for at skabe et overblik over deres økonomi. De er socialt udsatte misbrugere og mennesker, som i mange år har været på kontanthjælp. På den anden side af bordet sidder Randi Wilhelm. Hun arbejder som private banker i Charlottenlund, men hver onsdag aften sidder hun over for en helt anden type mennesker, end hun møder i sit daglige arbejde i Danske Bank. Hun har i et år været en del af den frivillige gældsrådgivning i Settlementet på Vesterbro i København, som tilbyder gratis rådgivning til socialt udsatte borgere, der af den ene eller anden grund er havnet i økonomiske vanskeligheder. Det kan typisk være borgere fra krisecentre, misbrugere eller mennesker på kontanthjælp, som har mistet overblikket over deres økonomi. De bruger os typisk til at få et overblik over deres gæld. Ofte kan det foregå på den måde, at de kommer med en pose fyldt med rykkere åbnede eller uåbnede, og så kigger vi brevene igennem sammen med dem, danner os et overblik og forsøger at lave et budget til dem, forklarer Randi Wilhelm. Ingen hurtige løsninger De borgere, der ønsker den frivillige rådgivning, har ofte en stor gæld i forhold til deres indkomst. Men de kan ikke sammenlignes med de typer, som optræder i tv-programmet Luksusfælden. De socialt udsatte borgere kan være kommet økonomisk på afveje ved for eksempel at have taget et kviklån for at få råd til et nyt køleskab eller andre nødvendigheder. Og på grund af deres manglende økonomiske overblik ender de med at skylde en stor sum penge væk til mange forskellige kreditorer. Nogle kommer, fordi de tror, vi lynhurtigt kan fikse deres situation eller hjælpe dem med at få gældssanering, mens andre er parat til at kæmpe sig ud af den situation, de er havnet i. Men vi kan ikke trylle deres gæld væk. Til gengæld kan vi møde dem med venlighed og et overskud, som de måske ikke er vant til at blive mødt med, fortæller Randi Wilhelm, som husker, hvor frustreret hun var, da hun startede som frivillig gældsrådgiver. I starten gik det mig på, at der ikke var nogen løsning på de Ingen fordomme For Randi Wilhelm kræver den frivillige gældsrådgivning en god portion åbenhed, fordi de udsatte borgere kommer med helt andre problemstillinger end hendes kunder i Danske Bank. Det er vigtigt, at jeg kan sætte mig ind i deres situation. Jeg skal udvise forståelse, møde dem uden fordomme og ofte lytte til deres forklaringer på, hvorfor de er endt i en dårlig økonomisk situation. Det er meget anderledes end Private Banking i Charlottenlund, men jeg kan godt lide at gøre noget godt for andre, og det er lærerigt for mig at få et indblik i en anden del af samfundet. Jeg lærer at tackle forskellige typer af mennesker, for nogle kan godt have drukket en øl for meget eller være lidt hidsige og højrøstede, siger Randi Wilhelm, som også har lært en hel del om gældssanering gennem den frivillige rådgivning. FRIVILLIG GÆLDSRÅDGIVNING Den frivillige gældsrådgivning er et gratis tilbud, som er baseret på økonomisk støtte fra Socialministeriet og finder sted i flere større mentet en selvejende institution, der bygger på frivilligt arbejde og har flere andre tilbud end gældsrådgivningen. Målgruppen for rådgivningen er socialt udsatte borgere ofte på overførselsindkomst som har mistet overblikket over deres økonomi og har opbygget en stor gæld. Rådgivningen er bemandet med frivillige fra banksektoren. Danske Bank-koncernen støtter initiativet ved at have 13 frivillige medarbejdere med i gældsrådgivningen. 16 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

17 VI KAN IKKE TRYLLE DERES GÆLD VÆK. TIL GENGÆLD KAN VI MØDE DEM MED VENLIGHED OG ET OVERSKUD, SOM DE MÅSKE IKKE ER VANT TIL AT BLIVE MØDT MED Randi Wilhelm i Settlementets omgivelser, hvor hun rådgiver socialt udsatte. De borgere, hun rådgiver her, adskiller sig meget fra hendes kunder i Private Banking i Charlottenlund Foto: Jasper Carlberg her menneskers økonomiske problemer. Normalt, når jeg møder kunder i banken, finder jeg nogle løsninger for dem. Men hvis der kommer en borger, som er på kontanthjælp, med en gæld på , så er det svært at se, hvordan den borger nogensinde skal få betalt sin gæld. Men efterhånden har jeg fundet mig til rette med, at jeg bidrager på en anden måde ved at give dem et overblik og hjælpe dem med at skrive til deres kreditorer eller søge legater. Og det er en stor hjælp for dem, slutter Randi Wilhelm. PROFILEN I hvert kredsblad fortæller vi historien om et af Danske Kreds medlemmer, som har et anderledes arbejdsområde eller har opnået noget særligt med sit arbejde. Kender du et medlem, som bør omtales i bladet, kan du skrive til Danske Kreds på DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012 / 17

18 VÆR MED TIL EFTERÅRETS MEDLEMSMØDER Stress, MOT, afskedigelser og organisationsændringer. Der er mange emner, der påvirker medlemmernes arbejdsliv i koncernen i øjeblikket, men det kan være svært at få talt med kollegaer om det i hverdagen. Medlemsmøderne er en god anledning til at tage fat i det, der rører sig på netop din arbejdsplads, og drøfte det med dine kollegaer. Samtidig er det vigtigt for Danske Kreds at høre både godt og skidt fra dit arbejdsliv, så vi fortsat kan varetage dine interesser og kæmpe for forbedrede arbejdsforhold overalt i koncernen. Dette års medlemsmøder bliver små og mere intime, og derfor er der særlig god mulighed for at få en fortrolig snak med kollegaer og Danske Kreds om de emner, som der ikke er mulighed for at tage fat på i løbet af en almindelig arbejdsdag. Det kan være en idé at gå sammen med en anden afdeling, hvis man er en lille afdeling. Medlemsmøderne bliver i år afholdt i oktober og november, og Danske Kreds vil være repræsenteret på alle medlemsmøderne. Vi kommer gerne med forslag til debatemner, hvis der er behov for det. Du kan få mere information om medlemsmøderne hos din tillidsmand. Medlemsmøderne giver plads til at få talt med kollegaer og Danske Kreds om både godt og skidt fra arbejdslivet i koncernen 18 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

19 KORT NYT Gode kollegaer blev hædret Roserne stod i kø, da Danske Kreds den 15. juni uddelte Jubilæumsfondens legater til fem medlemmer, som havde gjort en ekstra indsats for at gøre hverdagen sjovere og bedre for deres kollegaer i koncernen. De fem medlemmer, der modtog Jubilæumsfondens legater set fra venstre: Helen Mørkebjerg Nielsen, Sønderborg afdeling Gerner Svendsen, Bagsværd afdeling Claus Hulgaard, Statens betalinger Birgitte Sørensen, Aalborg afdeling Lisbeth Gudiksen, Roskilde afdeling Læs nyheder fra Danske Kreds på Portalen Danske Kreds lægger løbende information på Portalen om arrangementer og nyheder, som har betydning for dig som medlem. Vil du gerne følge med i, hvad der sker i Danske Kreds eller have mulighed for at deltage i de nyeste arrangementer, kurser og gå-hjemmøder fra Finansforbundet, så kan du læse nyhederne fra Danske Kreds på Portalen ved at gå ind på Lokalnyt, som ligger til højre for Headlines-fanen. Få gratis medlemskab af DANSK IT It-medarbejdere i Danske Bank, som er medlem af Danske Kreds og Finansforbundet, får nu mulighed for at blive medlem af DANSK IT ganske gratis. Medlemskabet giver adgang til konferencer, netværk og fyraftensmøder, som sætter fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål som forandringsledelse, brugerinddragelse eller kravmodellering. Desuden er der mulighed for kompetenceudvikling, nye karrieremuligheder og netværksskabelse som medlem af Danmarks største professionelle netværk for it-professionelle. Du melder dig gratis ind i DANSK IT ved at gå ind i dine medlemsoplysninger på og klikke ja til det gratis medlemskab af DANSK IT. Danske Kreds får ny hjemmeside Den 3. december går Danske Kreds nye hjemmeside i luften. Den nye hjemmeside får et nyt, flottere og mere overskueligt udtryk, som gør det lettere for dig som medlem at finde den information, du søger. Hjemmesidens nye udseende hænger bedre sammen med Finansforbundets nye hjemmeside, og som noget nyt bliver det muligt at kommentere på udvalgte artikler på hjemmesiden. Du vil fortsat kunne finde kontakter på Danske Kreds og information om Danske Kreds arbejde på hjemmesiden som hidtil. Adressen er stadig DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012 / 19

20 SPØRGEHJØRNET Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet. Stress Jeg har været sygemeldt i 11 dage, og jeg synes ikke, at jeg får det bedre. Jeg har hovedpine, hjertebanken, svedeture og en indre uro. Jeg har også svært ved at koncentrere mig. Hvornår skal jeg indsende en lægeerklæring til min arbejdsplads? Svar: Du skal først indsende en lægeerklæring, når koncernen beder dig om det. Sender du en lægeerklæring ind uden at være blevet bedt om det, skal du selv betale for den. Hvis koncernen beder om en erklæring, vil det typisk være en mulighedserklæring. Formålet med en mulighedserklæring er at få drøftet og beskrevet, hvordan du hurtigst muligt kommer i gang med at arbejde igen. Der kan blandt andet tages hensyn til, om du skal starte på hel- eller deltid og med dine sædvanlige opgaver eller andre. Du udfylder erklæringen på et møde sammen med din leder. Du må gerne have en bisidder med til mødet som for eksempel din tillidsmand. Når du og din leder har udfyldt erklæringen, skal du vise den til din læge, som vurderer, om den er lægeligt forsvarlig. Koncernen kan også bede dig om en varighedserklæring, som du får hos din læge. Erklæringen indeholder din læges vurdering af varigheden af din sygdom. De symptomer, du beskriver, kunne godt tyde på, at du er ramt af stress. Derfor vil jeg foreslå dig, at du ringer til bankens stress-hotline, hvor en psykolog kan rådgive dig. Hotlinen har telefonnummer og har åbent hele døgnet alle ugens dage. Jeg synes også, at du skal kontakte din læge. Hvis lægen vurderer, at der er tale om arbejdsbestemt stress, har din læge pligt til at indberette det til Arbejdsskadestyrelsen. 20 / DANSKE KREDS / SEPTEMBER 2012

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor finansforbundet 2012 / Tekst: kommunikation / layout: katrine kruckow / foto: jasper carlberg Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af dit arbejdsliv i den finansielle sektor. Vi er fagforbundet for hele sektoren, og det betyder,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

UDVIKLINGSSAMTALEN. Guide til Performance Appraisal (PA) 2015

UDVIKLINGSSAMTALEN. Guide til Performance Appraisal (PA) 2015 Guide til Performance Appraisal (PA) 2015 Din udviklingssamtale får det bedste forløb, hvis både du og din leder er godt forberedt til samtalen. Derfor har Danske Kreds udarbejdet denne guide, som du kan

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE

DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE KÆRE TILLIDSMAND Til september holder vi traditionen tro tillidsmandsseminar i Vejle. Vi håber, du har lyst til at

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Gode råd om Ferie Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven! Udgivet af Dansk Handel & Service Ferie 2005 Gode råd om Ferie Reglerne for

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER . DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER 2015 INTRODUKTION Kære tillidsmand Denne publikation er lavet som en introduktion til dig - den indeholder nogle praktiske oplysninger, som er gode at kende til, når

Læs mere

Danske Bioanalytikere

Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... for dig selv, dine kolleger og for faget Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Copyright

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

2 Fakta om personalehåndbogen

2 Fakta om personalehåndbogen 2 Fakta om personalehåndbogen FORORD Denne lille guide om personalehåndbogen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kandidaternes præsentation af dem selv

Kandidaternes præsentation af dem selv Kandidaternes præsentation af dem selv Formandskandidat (nyvalg) Pia Anne Beck Stæhr, tillidsrepræsentant i Nets, næstformand i Kreds Øst, kredsrepræsentant i Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Ledsageordningen i Høje-Taastrup Kommune

Ledsageordningen i Høje-Taastrup Kommune Ledsageordningen i Høje-Taastrup Kommune Ansættelsesforhold for kommunens ledsagere Indledning Ledsageordningen varetager praktiske ledsageopgaver i henhold til Lov om Social Service 97 og 45. Målgruppen

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

AXA Powers motionsaktiviteter

AXA Powers motionsaktiviteter AXA Powers motionsaktiviteter AM:2011 8. november, 2011 Nyborg Strand 8.-10. June 2009 Motion på arbejdspladsen, den korte version Faktum Alle er enige om, at 30 minutters motion om dagen er sundt Synspunkt

Læs mere